L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 185 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 1713749 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra Advokatrådet ] --

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22

L 185 - Bilag 1

Offentligt

Advokatrådet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

udlæ[email protected]

[email protected]

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 23. marts 2022

SAGSNR.: 2022 - 637

ID NR.: 803404

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om

bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af

reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig

beskyttelsesstatus) - Deres j.nr. 1911484

Ved brev af 23. februar 2022 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet

Advokatrådet om eventuelle bemærkninger til ovenstående udkast.

Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:

Indledningsvis bemærkes, at Advokatrådet stiller sig positivt over for de ændrede

regler om bortfald af opholdstilladelse ved udlandsophold, der skyldes

opdragelsesrejser eller lignende.

Vedrørende forslag til ny § 44 c, stk. 3

Ved lovændringen tilsigtes imidlertid samtidig indført en hjemmel i § 44 c, stk. 3,

hvorefter myndighederne kan gennemføre børneoplysningssamtaler uden samtykke

fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse.

Af lovbemærkningerne til forslaget fremgår det blandt andet, at den mindreårige ikke

har pligt til at deltage, men ”vil skulle have oplysninger om samtalens formål og

rammer, og at udeblivelse vil kunne have betydning for opholdsgrundlaget eller

afgørelsen vedrørende særlig rejselegitimation”.

Af lovforslaget fremgår det endvidere, at barnet har ret til at lade sig repræsentere af

andre og således kan medtage en bisidder til samtalen. Det fremgår dog også, at

myndighederne vil kunne udelukke en bisidder fra at deltage, hvis det vurderes, at

denne ikke varetager udlændingens interesser.

Advokatrådet skal indledningsvis bemærke, at en børneoplysningssamtale er af

potentielt alvorlig karakter og kan få store konsekvenser både for udlændingen selv

og dennes nærmeste. Advokatrådet bemærker endvidere, at en udlændings interesser

kan være komplekse og modstridende, ligesom de kan rumme hensyn til både

udlændingen selv og dennes nærmeste.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Advokatrådet

Det er muligt, at der kan opstilles situationer, hvor det er åbenbart, at en bisidder for

en udlænding ikke varetager den pågældendes interesser. Det er imidlertid efter

Advokatrådets opfattelse betænkeligt ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv at

indføre en bestemmelse, hvorefter det overlades til de sagsbehandlende myndigheder

at vurdere, om og hvornår dette i givet fald er tilfældet.

Advokatrådet bemærker endvidere, at det fremstår uklart, hvordan der sikres anden

støtte og rådgivning til barnet/den unge, i de tilfælde, hvor en bisidder udelukkes.

Advokatrådet finder, at formålene og hensynene bag de foreslåede regler omkring

børneoplysningssamtalen har mange ligheder med, hvad der gælder ved

videoafhøring af børn, der mistænkes for at have været udsat for f.eks. seksuelle

overgreb, jf. retsplejelovens § 745 e, og hvor der kan ske beskikkelse af en

bistandsadvokat for barnet i medfør af reglerne i § 741 a. I begge situationer har

myndighederne mistanke om, at barnet/den unge, har været udsat for en

uhensigtsmæssig adfærd fra forældrenes side, som kan udgøre en strafbar

lovovertrædelse.

Advokatrådet skal derfor opfordre til, at der med inspiration fra de eksisterende

regler vedrørende videoafhøring af børn, etableres en tilsvarende adgang til

beskikkelse af en bistandsadvokat for det barn/den unge, som myndighederne ønsker

en børneoplysningssamtale med.

Herved sikres for det første en ensartet tilgang til de ligeartede situationer. For det

andet vil en sådan ordning overflødiggøre behovet for den foreslåede bestemmelse

om muligheden for at udelukke en bisidder, idet man via adgangen til

advokatbeskikkelse sikrer en uafhængig og professionel rådgivning. For det tredje vil

advokatbeskikkelsen sikre den mest effektive beskyttelse mod, at tavshedsbelagte

oplysninger kommer uvedkommende til kundskab.

Slutteligt bemærkes, at Advokatrådet naturligvis gerne deltager i en drøftelse om en

ordning som foreslået ovenfor.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

generalsekretær

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 2 -- [ #26 UIM Beskyttelse af barnet ved genopdragelsesrejser samt udskydelse af families… --

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

23.03.2021

J.nr. 3.7.27/amc

Alle børn skal sikres opholdstilladelse efter en genopdragelsesrejse

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om

bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang

til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus)

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget fra 2021 om vold i nære relationer samt

genopdragelsesrejser, som Børnerådet afgav dette svar på:

https://www.brd.dk/hoeringssvar/hoeringssvar-2021/boerneraadet-efterlyser-evidens-for,-at-

lovforslaget-faktisk-sikrer-boerns-trivsel-og-tryghed

Lovforslaget sigter på at give børn og unge, som har været på genopdragelsesrejse, en

forsikring om, at de bevarer deres opholdstilladelse i Danmark. Derudover får kommunerne en

udvidet pligt til at videregive oplysninger, som er relevante for udlændingemyndighederne

med henblik på at identificere genopdragelsesrejserne, så afgørelser kan træffes på et oplyst

grundlag. I forbindelse med udlændingemyndighedernes oplysning af sagen får de med

forslaget mulighed for at holde en samtale med barnet/den unge uden forældremyndighedens

samtykke og deltagelse, enten på myndighedens eget initiativ eller efter barnets ønske. Denne

mulighed for at holde en samtale med barnet, får udlændingemyndighederne henholdsvis i

forbindelse med at de skal udstede særlig rejselegitimation

før

rejsen, samt ved barnets

tilbagekomst til Danmark

efter

rejsen, hvis der er mistanke om genopdragelsesrejse. Endelig

indeholder forslaget en ændring af reglerne om familiesammenføring, så udskydelse af

familiesammenføring mindskes fra 3 år til 2 år.

Børnerådet ser overordnet tiltagene som relevante, men mener også, at der er behov for

justeringer, såfremt de pågældende børn og unge alle skal have samme vilkår. Derudover

mener vi, at det er afgørende, at systemet er så børnevenligt som muligt. Det vil vi uddybe i

det følgende.



Alle børn og unge med opholdstilladelse i Danmark, som har været på genopdragelsesrejse

skal bevare deres opholdstilladelse, uanset hvor længe de har været i Danmark op til

afrejsen.

Kommunerne skal inddrages aktivt i form af dialog og samtale med barn og familie med

henblik på at forebygge genopdragelsesrejser og sikre støtte og vejledning til barnet og

familien.



Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund• Tlf. 3378 3300

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren



Familiesammenføring bør altid vurderes ud fra hensynet til barnets bedste.

Alle børn med opholdstilladelse i Danmark skal garanteres, at de efter en

genopdragelsesrejse ikke fratages den

Børnerådet mener, at udspillet har flere positive elementer, herunder at opholdstilladelsen

ikke skal kunne tages fra et barn eller en ung, som har været på

genopdragelsesrejse. Lovforslaget giver barnet eller den unge en forsikring herom, og det er

vores klare forventning, at alle børn og unge er omfattet heraf. Derfor bekymrer det os, at det i

de særlige bemærkninger er angivet, at hvis barnet eller den unges tidligere ophold i Danmark

har været kortvarigt (få år eller kortere), eller hvis tilknytningen til Danmark i øvrigt er ringe,

kan disse omstændigheder bevirke, at opholdstilladelsen alligevel bør anses for bortfaldet.

Hvis disse børn og unge risikerer at miste opholdstilladelsen, betyder det, at de mister

muligheden for at blive en del af det danske samfund, selvom de ønsker det, og selvom de helt

uforskyldt er blevet sendt ud af landet. Den danske stat kommer dermed til at støtte

forældrene i deres intention om at hæmme barnets integration i Danmark. Hvilket er det

modsatte af intentionen bag forslaget. Vi svigter disse børn, hvis ikke vi sikrer dem

opholdstilladelsen og muligheden for at blive integreret i Danmark. Vi foreslår derfor, at

forslaget om ændring af udlændingelovens § 17, stk. 3 kommer til at omfatte alle børn, som

har opholdstilladelse i Danmark, uanset varighed af ophold i og tilknytning til Danmark.

Barnet i fokus

Børnerådet er bekymret for, at omdrejningspunktet for tiltagene så entydigt er

opholdstilladelsen, hvad angår de børn, som er i fare for at blive sendt på genopdragelsesrejse.

Det gør sig særligt gældende ved Udlændingestyrelsens vurdering efter udlændingelovens §

39a, stk. 3, nr. 5 om udstedelse af særlig rejselegitimation, altså

før

barnet/den unge sendes på

genopdragelsesrejse. Vi mener, at omdrejningspunktet bør være helhedsorienteret på

barnet/den unge samt familien. Støtte man massivt op hos dem, kan man forebygge

genopdragelsesrejser. Hvis en forælder modvirker barnets integration, vil kommunen være

den rette myndighed til at iværksætte dialog med og støtte til familien. Derfor foreslår vi, at

Udlændingestyrelsen som minimum sikrer sig, at kommunen også afholder en samtale med

barnet/den unge med henblik på nærmere undersøgelse af forholdene i familien.

Kommunen bør tage samtalen med barnet/den unge

Kommunerne får med lovforslaget en udvidet pligt til at videregive oplysninger, der er

relevante for udlændingemyndighederne for at kunne identificere genopdragelsesrejserne. Og

i den forbindelse får udlændingemyndighederne mulighed for at foretage en samtale med

barnet/den unge uden forældrenes samtykke og deltagelse, både på myndighedernes initiativ

eller efter barnets eget ønske. Denne samtale kan både foretages før og efter rejsen.

Børnerådet vurderer, at når denne samtale sker på et tidspunkt i forløbet, hvor barnet er i fare

for at blive sendt afsted (det vil sige før rejsen), giver det god mening at inddrage kommunen i

samtalen. Det må være hensynet til beskyttelsen af barnet og den deraf afledte dialog med

forældrene, der skal prioriteres. Kommunen er oplagt, da den har handlekompetencen og

pligten til at tage en samtale, ikke udlændingemyndighederne. Man skal være opmærksom på,

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

at udlændingemyndighedernes indblanding risikerer at skubbe til frygten for at miste

opholdstilladelse for både barn og forælder og dermed kan medvirke til, at dialogen stopper.

Det er ingen interesserede i. Der må til gengæld være en interesse i, at genopdragelsesrejsen

undgås, for eksempel ved at kommunen tilbyder relevant familierådgivning samt støtte i

forståelsen af det danske samfund og normer, hvis forælderen oplever sig magtesløs og derfor

forsøger at hæmme integrationen. Kommunen vil med den udvidede pligt til videregivelse af

oplysninger til udlændingemyndighederne formodes at videregive relevante oplysninger,

hvorfor samtalen mellem barnet og udlændingemyndighederne kan virke unødvendig.

Når udlændingemyndighederne foretager en samtale med barnet/den unge, er der tale om en

ekstra aktør ud over kommunen. At der på denne måde sættes et ekstra led ind i

myndighedsbehandlingen i forbindelse med en bekymring for, at barnet sendes på

genopdragelsesrejse, er der ikke umiddelbart fordele ved. Tværtimod er der typisk en

tidsfaktor, som taler imod det. Børnerådet vil derfor råde ministeriet til at genoverveje dette.

Børnerådet vil igen opfordre til, at myndighederne iværksætter forebyggende tiltag, og at der i

den forbindelse støttes op om kommunernes indsats ved at fastholde fokus på barnet i samspil

med familien.

Hvis barnet/den unge derimod har været afsted på genopdragelsesrejse og nu er vendt tilbage

til Danmark, giver det god mening, at barnet både skal have en samtale med kommunen og

udlændingemyndighederne for at undgå, at opholdstilladelsen inddrages, og at barnet/den

unge potentielt kan opnå den nye særlige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse efter

gældende betingelser, når den unge bliver myndig.

Barnets bedste bør være tungtvejende hensyn ved familiesammenføring

Til sidst følger lovforslaget op på Danmarks dom ved Menneskerettighedsdomstolen i juli

2021, ved at nedsætte den 3-årige udskydelse af familiesammenføring til 2 års udskydelse.

Bestemmelsen om 3-årig udskydelse af familiesammenføring var Børnerådet imod og svarede

sådan på forslaget:

https://www.boerneraadet.dk/hoeringssvar/hoeringssvar-

2016/%C3%A6ndring-af-udlaendingeloven

Vi mener, at nedsættelsen fra 3 til 2 år er positiv,

men vi er stadig af den opfattelse af en udskydelse af familiesammenføring er imod barnets

bedste på grund af de omfattende konsekvenser udskydelsen risikerer at få for barnet.

Forslaget indeholder også en bemyndigelse til, at udlændinge- og integrationsministeren i

tilfælde af massetilstrømning af asylansøgere til Danmark kan beslutte at forlænge den

foreslåede periode på 2 år til 3 år. Det kan Børnerådet ikke tilslutte sig.

Med venlig hilsen

Agi Csonka

Formand

Lisbeth Sjørup

Sekretariatschef

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af udlændingeloven ] --

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

[email protected]

23. marts 2021

Side 1 af 3

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af udlændingelo-

ven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdra-

gelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenfø-

ring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus)

Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til

forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

Børns Vilkår hører ofte på BørneTelefonen om børn og unge, der har oplevet

negativ social kontrol, hvor de gennem pres, tvang eller vold har oplevet at

blive begrænset i deres livsudfoldelse og ret til at træffe selvstændige valg an-

gående eget liv og fremtid.

I ekstreme tilfælde kan et barn eller en ung bliver

sendt ud af landet mod deres vilje med henblik på at påtvinge barnet eller den

unge særlige sociale, kulturelle eller religiøse normer og værdier. Det er Børns

Vilkårs erfaring, at konsekvenserne af en opvækst med svær negativ social kon-

trol, herunder at blive sendt genopdragelsesrejse, kan være særdeles trauma-

tiserende og rækker langt ind i voksenlivet.

Det er derfor helt afgørende, at ofre for negativ social kontrol får den støtte og

hjælp, som de har brug for.

Børns Vilkår er enige i, at de gældende regler for bortfald af opholdstilladelser

rammer børn og unge, der er sendt på genopdragelsesrejse m.v. mod deres

vilje, er uhensigtsmæssige, idet børn og unge kan risikere at miste deres op-

holdsholdstilladelse. Børn og unge, der er ofre for negativ social kontrol, bliver

dermed straffet for forældrenes handlinger og risikere hertil ikke at få den

nødvendige støtte og hjælp.

For en udførlig gennemgang af Børns Vilkårs erfaringer og arbejde med negativ social kontrol, se rappor-

ten: Adfærdskontrol og tankefængsel: Børns oplevelser med negativ social kontrol, Børns Vilkår, 2019.

Børns Vilkår

Trekronergade 26

–

2500 Valby

M +45 3555 5559

@ [email protected]

www.bornsvilkar.dk

Sammen stopper vi svigt

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Børns Vilkår finder det derfor positivt, at regeringen med lovforslaget foreslår,

at børns og unges opholdstilladelse som udgangspunkt ikke skal bortfalde,

hvis barnet eller den unge har været sendt på genopdragelsesrejse m.v. mod

deres vilje, jf. den forslåede § 17, stk. 3.

Børns Vilkår finder det desuden positivt, at kommunernes pligt til at videregive

oplysninger, der er relevante for udlændingemyndighederne i forhold til at

kunne identificere tilfælde af genopdragelsesrejser og andre udlandsophold

af negativ betydning, udvides, og at der etableres en ny adgang til særlig ad-

gang til tidsubegrænset opholdstilladelse.

Børns Vilkår er imidlertid bekymret for, at der med lovforslaget lægges op til,

at reglerne ikke omfatter alle børn og unge, der op til udrejsen har opholdstil-

ladelse i Danmark.

Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslaget:

”Selvom

det kan lægges til grund, at udlændingen har været sendt

på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ be-

tydning for udlændingen, vil der kunne være omstændigheder, der

gør, at opholdstilladelsen alligevel bør anses for bortfaldet. Det kan

f.eks. være, hvis udlændingens tidligere ophold i Danmark kun har

været kortvarigt, eller hvis udlændingens tilknytning til Danmark i

øvrigt er ringe. (vores understregning)”

Et kortvarigt ophold i Danmark defineres i

bemærkningerne som ”få

år eller

kortere tid forud for genopdragelsesrejsen”.

Det kan således medføre, at den gruppe af børn, der har opholdt sig i Danmark

i ”få år” op til

udrejsen af landet, ikke omfattes af den forslåede ændring i ud-

lændingelovens § 17, stk. 3.

Det er Børns Vilkårs opfattelse, at mange af de børn og unge, der sendes på

genopdragelsesrejse, har været i landet i kortere tid. Det har den konsekvens,

at disse børn og unge kan risikere at miste deres opholdsgrundlag, selvom de

er sendt på genopdragelsesrejse mod deres vilje, og forsat selv ønsker at være

–

eller blive

–

en del af det danske samfund. Denne gruppe børn og unge vil

dermed forsat blive straffet for forældrenes handlinger, og ikke have mulighed

for at få den helt nødvendige støtte og hjælp.

Side 2 af 3

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Børns Vilkår finder det ubetænkeligt, at alle børn omfattes af den forslåede §

17, stk. 3, da bestemmelsen alene finder anvendelse, hvis det ud fra en konkret

og individuel vurdering i den enkelte sag kan lægges til grund, at udlændingen

er udrejst af landet på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af ne-

gativ betydning for udlændingen.

Børns Vilkår anbefaler på den baggrund, at alle børn og unge, der har en op-

holdstilladelse, bør omfattes af den foreslåede ændring i udlændingelovens §

17, stk. 3.

I er velkomne til at kontakte jurist Victor Christoffersen på [email protected],

hvis I har spørgsmål til ovenstående.

Med venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl, direktør

Side 3 af 3

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 4 -- [ VS Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (UIM Id 1911484) ] --

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Niels Rune Brandt ([email protected])

Merethe Bjerager ([email protected])

VS: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

VS: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (UIM Id: 1911484)

28-02-2022 08:36

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asyl- og Opholdsafdelingerne

Direkte telefon: +45 6198 3342

e-mail:

[email protected]

Udlændinge- og Integrationsministeriet

DK-1216 København K

Telefon: +45 6198 4000

e-mail:

[email protected]

www.uim.dk

Besøgsadresse:

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger

Processing of your personal data

Fra:

info cfu-net <[email protected]>

Sendt:

25. februar 2022 09:37

Til:

Merethe Bjerager <[email protected]>

Emne:

SV: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (UIM Id: 1911484)

Kære Merethe.

CFU har ikke bemærkninger til den fremsendte høring.

Med venlig hilsen

Camilla Christensen

Assistent

Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Telefon 33 76 86 74

Mail:

[email protected]

CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Fra:

Merethe Bjerager <[email protected]>

Sendt:

23. februar 2022 09:28

Til:

Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Amnesty International

<[email protected]>; Asylret <[email protected]>; Bedsteforældre for Asyl

<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børne- og Kulturchefforeningen

<[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>; info cfu-net <[email protected]>; Danes Worldwide

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

<[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Rejsebureau Forening

<[email protected]>; Danner <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk

Flygtningehjælp <[email protected]>; DSI <[email protected]>; Dansk Ungdoms Fællesråd <[email protected]>; Danske Rederier

<[email protected]>; Det Danske Spejderkorps <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom

<[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>;

Datatilsynet <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder <main@helsinki-

komiteen.dk>;

Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen <[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut Mod

Tortur <[email protected]>; DUI - Leg & Virke <[email protected]>; Finansrådet <[email protected]>;

Flygtningenævnet <[email protected]>; Folkehøjskolernes Forening i Danmark <[email protected]>; Advokat Jytte Lindgård

<[email protected]>; Foreningen Grønlandske Børn <[email protected]>; HK/Danmark <[email protected]>; Odense

Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik <[email protected]>; Indvandrerrådgivningen

<[email protected]>; Institut for Menneskerettigheder <[email protected]>;

International Organization for Migration - IOM <[email protected]>; Kirkernes Integrationstjeneste

<[email protected]>; KL - Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected];

KVINFO <[email protected]>;

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed <[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund

<[email protected]>; Landsforeningen af Forsvarsadvokater <[email protected]>; Landsforeningen

"Et barn to forældre" <[email protected]>; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK)

<[email protected]>; Mellemfolkeligt Samvirke <[email protected]>; OMEP <[email protected]>; Plums Fond for Fred,

Økologi og Bæredygtighed <[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre Landsret

<[email protected]>; Østre Landsret <[email protected]>; RED Rådgivning <[email protected]>;

Red Barnet <[email protected]>; Reden Stop Kvindehandel <[email protected]>; Refugees

Welcome <[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Dansk Røde Kors

<[email protected]>; Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; Retten på Bornholm <[email protected]>;

Retten på Frederiksberg <[email protected]>; Københavns Byret <[email protected]>; Retten i

Svendborg <[email protected]>; Retten i Helsingør <[email protected]>; Retten i Herning

<[email protected]>; Retten i Hillerød <[email protected]>; Retten i Hjørring <[email protected]>; Retten i

Holbæk <[email protected]>; Retten i Esbjerg <[email protected]>; Retten i Glostrup <[email protected]>;

Retten i Holstebro <[email protected]>; Retten i Horsens <[email protected]>; Retten i Kolding

<[email protected]>; Retten i Lyngby <[email protected]>; Retten i Nykøbing Falster <[email protected]>;

Retten i Næstved <[email protected]>; Retten i Odense <[email protected]>; Retten i Randers

<[email protected]>; Retten i Roskilde <[email protected]>; Retten i Sønderborg <[email protected]>;

Retten i Viborg <[email protected]>; Retten i Aalborg <[email protected]>; Retten i Aarhus

<[email protected]>; SOS mod Racisme <[email protected]>; Søstre mod vold og kontrol

<[email protected]>; Udlændingenævnet <[email protected]>; UNHCR Regional Representation for

Northern Europe <[email protected]>; Ungdommens Røde Kors <[email protected]>; UNICEF Danmark

<[email protected]>; Ældre Sagen <[email protected]>; Ægteskab Uden Grænser

<[email protected]>; 3F <[email protected]>; 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F

PSHR) <[email protected]>

Emne:

Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (UIM Id: 1911484)

Hermed fremsendes ekstern høring vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af

reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang

til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus).

Frist for bemærkninger den 23. marts 2022, bemærkningerne bedes sendes til

[email protected]

[email protected].

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asyl- og Opholdsafdelingerne

Udlændinge- og Integrationsministeriet

FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive

oplysninger om indholdet.

Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:

https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik

https://www.lc.dk/persondatapolitik

https://www.co10.dk/persondatapolitik

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar til UIM j.nr. 2021-13043 (Forslag til lov om ændring af udlæ... ] --

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 6 -- [ DRC høringssvar_Genopdragelsesresjer og familiesammenføring_23marts22 ] --

DRC Dansk Flygtningehjælp

Borgergade 10

DK 1300 København K

Danmark

T: +45 3373 5000

[email protected]

www.drc.ngo

23. marts 2022

Sendt til [email protected] og [email protected]

Sagsnr. 2021-13043.

Hermed DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v.

og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig

beskyttelsesstatus).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har d. 23. februar 2022 sendt ovenstående lovforslag i høring med

en frist for eventuelle bemærkninger d. 23. marts 2022. DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på

muligheden for at fremkomme med bemærkninger til det fremsendte lovforslag.

DRC Dansk Flygtningehjælp støtter bekæmpelse af social kontrol og genopdragelsesrejser og finder det

afgørende, at det sker på en måde, så dem man forsøger at beskytte, ikke faktisk er dem, der bliver ramt. Vi

finder det derfor positivt, at man med lovforslaget vil ændre bortfaldsreglerne i forbindelse med

genopdragelsesrejser samt styrke børns mulighed for at kunne opnå tidsubegrænset ophold i tilfælde af

fravær pga. genopdragelsesrejse.

DRC Dansk Flygtningehjælp finder det endvidere positivt, at børn, der har været på genopdragelsesrejse,

ikke skal søge familiesammenføring på ny, men allerede bliver ’grebet’ af den foreslåede lempeligere

bortfaldsbestemmelse mht. genopdragelsesrejser og udlandsrejser af negativ betydning for barnet.

DRC Dansk Flygtningehjælp bemærker, at der er gået mere end ni måneder siden den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD) konkluderede, at en 3 års udskydelse af retten til familiesammenføring

var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) art. 8, hvilket synes at være

unødigt længe. Vi finder endvidere, at en udskydelse af retten til familiesammenføring helt bør afskaffes.

Hurtig familiesammenføring til alle flygtninge er af afgørende betydning for bl.a. flygtninges muligheder for

at integrere sig i Danmark.

Udskudt ret til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus

Ifølge udkastet til lovforslag bliver det foreslået at nedsætte 3-års karensperioden for ret til

familiesammenføring til en 2-årig periode. Dog med forslag om en bemyndigelsesbestemmelse, således at

udlændinge- og integrationsministeren i tilfælde af såkaldt massetilstrømning af asylansøgere til Danmark

kan sætte perioden på 2 år op til 3 år.

DRC Dansk Flygtningehjælp finder, at en udskydelse af retten til familiesammenføring helt bør afskaffes.

Familiesammenføring er af afgørende betydning for flygtninge og fundamentalt for flygtninges mulighed

for at genoptage et normalt liv. Udskudt ret til familiesammenføring skaber utryghed og usikkerhed for

flygtninge om, hvorvidt de kan sikre deres børns og ægtefælles beskyttelse. Unødig usikkerhed og

forlænget ventetid er belastende for både den herboende og for familien, der søger hertil. Usikkerheden i

forhold til muligheden for at kunne genoptage familielivet kan gøre det vanskeligt for den herboende at

fokusere på at integrere sig i Danmark.

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

DRC Dansk Flygtningehjælp finder det dog positivt, at man nedsætter karensperioden fra 3 år til 2 år, men

henviser til den også i lovforslaget citerede dom M.A. v. Danmark fra EMD, hvori der lægges vægt på, at det

er den samlede periode fra ansøgning til faktisk familiesammenføring, der skal vurderes.

Adskillelsen, der vil følge af en udskudt ret til familiesammenføring i 2 år, er naturligvis formelt kortere end

3 år, men ikke nødvendigvis ret meget kortere end 3 år, hvis adskillelsen regnes fra ansøgningstidspunktet.

DRC Dansk Flygtningehjælp vurderer derfor, at det i konkrete tilfælde fortsat kan være i strid med EMRK’s

art. 8 kun at nedsætte karensperioden for familiesammenføring fra 3 år til 2 år.

Lovforslaget lægger op til, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at forlænge perioden

for udskydelse af familiesammenføring til 3 år, hvis der opstår en ny situation med såkaldt

massetilstrømning af asylansøgere, hvor det vurderes nødvendigt at prioritere beskyttelsen af disse

personer frem for at tillade familiesammenføring under hensyn til familiens enhed.

Med henvisning til vigtigheden af hurtig familiesammenføring finder DRC Dansk Flygtningehjælp det

uhensigtsmæssigt at kunne udskyde retten til familiesammenføring yderligere et år, og skal opfordre til at

en sådan bemyndigelsesbestemmelse droppes, eller at det i det mindste bliver meget tydeligt, at den kun

kan anvendes i helt exceptionelle tilfælde.

Adgang til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 1

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at der vil skulle meddeles opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 c, stk. 1, inden for de første 2 års ophold her i landet, til familiemedlemmer til

personer med opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, hvis Danmarks internationale forpligtelser

konkret tilsiger

det.

Dette svarer til den retstilstand, der har været gældende ved den tidligere administration af 3-

årsreglen.

I førnævnte dom M.A. v. Danmark, påpeger domstolen, at den meget snævre adgang til opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9c, stk. 1 ikke er tilstrækkelig, hvis man ikke samtidig tager andre

omstændigheder i betragtning, fx en individuel vurdering af hensynet til familieenheden i lyset af familiens

konkrete situation, situationen i hjemlandet og sandsynligheden samt forhindringer for at kunne vende

tilbage. Uanset at karensperioden for familiesammenføring foreslås nedsat fra 3 år til 2 år mener DRC

Dansk Flygtningehjælp ikke, at henvisning til den hidtidige administration af 3-årsreglen er tilstrækkelig, da

den ifølge praksis har et meget snævert anvendelsesområde, hvilket blev kritiseret af EMD i M.A. v.

Danmark.

DRC Dansk Flygtningehjælp mener derfor, at det bør tydeliggøres, at den fremtidige praksis efter

udlændingelovens § 9c, stk. 1 bør administreres med større respekt for EMRK art. 8.

Venlig hilsen

Charlotte Slente

Generalsekretær

DRC Dansk Flygtningehjælp

2/2

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar 23_03_2022 ] --

DFUNK — Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Tlf.: 26 77 89 40

Mail: [email protected]

CVR: 32003893

23.03.2022

Pr e-mail til

[email protected] og [email protected]

j.nr. 2021-13043

DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdoms bemærkninger til

udkast til forslag til

lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af

opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om

adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 23-02-2022 sendt udkast til

ovennævnte lovforslag i høring med frist for eventuelle bemærkninger den 23-03-

2022. DFUNK vil heri kommentere på ændringen af reglerne om adgang til

familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus.

Kommentarer til:

2.5. Ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for

personer med midlertidig beskyttelsesstatus

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) af 9. juli 2021 med

stemmerne 16-1 fandt, at Danmark har krænket Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 (retten til respekt for privat- og

familieliv), blev det fastslået at 3 år er for længe at vente på en familiesammenføring.

Derfor er DFUNK glade for at

Udlændinge- og Integrationsministeriet nu ønsker at

tage handling og ændre på adgangen til familiesammenføring. Dog ser DFUNK denne

dom som ræsonnement for mere end blot at ændre loven fra 3 til 2 år.

Retten til familiesammenføring følger af en række globale og regionale

menneskerettighedsinstrumenter, hvilke Danmark har tilsluttet sig flere af, og DFUNK

mener derfor, at det er Danmarks ansvar at give alle flygtninge, der har fået asyl i

Danmark, mulighed for at søge om familiesammenføring straks efter opholdstilladelse

er opnået - eller endnu bedre; straks efter ansøgning som særloven for flygtninge fra

Ukraine har adgang til. Ligesom loven om midlertidig opholdstilladelse til personer,

der er flygtet fra Ukraine giver ophold til æ

gtefæller/samlevere, børn af ovenstående,

nære familiemedlemmer og personer som hørt under husstanden frem til 24. februar

2022, og personer, som har etableret et familieliv på fælles bopæl frem til 24. februar

2022, skal flygtninge med ophold efter

§7, stk. 3

i Danmark, have mulighed for dette

DFUNK anbefaler derfor:

•

personer

med ophold på §7, stk. 3 skal have mulighed for

familiesammenføring straks efter opholdstilladelsen er opnået

på lige fod

med flygtninge på opholdstilladelse

§7, stk. 1, eller efter ansøgning ligesom

den midlertidige opholdstilladelse for personer, der er flygtet fra Ukraine

bestemmer.

Ligesom EMD 9. juli 2021 har fundet den lange ventetid en krænkelse på retten til

respekt for privat- og familieliv, vejer børns rettigheder til at blive genforenet med

deres forældre tungt i EMD’s vurderinger. Her synes kravet fra EMD at være en hurtig

og effektiv behandling af sagen at være essentielt jfr. bl.a. dommen POPOV v.

FRANCE

. Derudover fremgår det af Børnekonventionens artikel 9 at “barnet har ret

til at bo sammen med sine forældre, medmindre det ikke er i barnets tarv. Barnet har

ret til at opretholde kontakt til begge forældre, hvis barnet lever adskilt fra den ene

CASE OF POPOV v. FRANCE

(Applications nos.

39472/07

and

39474/07)

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

DFUNK — Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Tlf.: 26 77 89 40

Mail: [email protected]

CVR: 32003893

eller dem begge. Staten skal genskabe kontakten, hvis

adskillelsen skyldes årsager iværksat af staten.” og

derudover fremgår det af FN’s Børnekonventions præambel, at staterne “er

overbeviste om, at familien som den grundlæggende enhed i samfundet og naturlige

ramme for alle sine medlemmers og særligt børns vækst og trivsel bør gives den

nødvendige beskyttelse og hjælp”.

DFUNK vil derfor understrege vigtigheden af:

•

at børn og unge af flygtninge på opholdstilladelse §7, stk. 3, har mulighed

for lige så hurtig og effektiv behandling af sagen, som andre der får tildelt

asyl i Danmark.

At være adskilt fra sine forældre i over 2 år er ikke sundt for nogen børn eller unges

helbred eller velvære, uanset hvor man kommer fra. Derudover er behandlingstiden

ifølge Udlændingestyrelsen

på en sådan familiesammenføring efter d.d. 7 måneder,

og det vil derfor fremkomme yderligere relevant at der er mulighed for at søge om

familiesammenføring straks efter opholdstilladelsen er opnået, eller efter ansøgning.

DFUNK anbefaler derudover:

•

at fjerne udlændinge- og integrationsministeren bemyndigelse til at

forlænge perioden for udskydelse af familiesammenføring til 3 år, hvis der

opstår en situation med ”massetilstrømning” af asylansøgere fra

lovgivningen.

DFUNK ser ikke den såkaldte “massetilstrømning”, som grund til at udlændinge- og

integrationsministeren bemyndiges til at forlænge perioden for udskydelse af

familiesammenføring til 3 år. Som EMD har dømt, er 3 års ventetid på

familiesammenføring en krænkelse af artikel 8, og det vil det være, uanset hvor mange

mennesker som flygter på samme tid. Herudover anbefaler vi en definition af

”massetilstrømning”.

DFUNK vil til slut anbefale:

•

at bruge dette momentum, både EMD’s afgørelse og Loven om midlertidig

opholdstilladelse til personer, der er flygtet fra Ukraine, til at få rettet op på

nugældende love for alle, der opholder sig i Danmark med

beskyttelsesstatus, hvor ventetiden for familiesammenføring bliver lige for

alle og dermed skaber lovgivning, hvor retten for privat- og familieliv

respekteres for alle.

På vegne af DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Natasha Al-Hariri

Direktør

https://www.nyidanmark.dk/da/Du-vil-

ans%C3%B8ge/Familie/Familiesammenf%C3%B8ring/%C3%86gtef%C3%A6lle-eller-fast-samlever-til-flygtning-i-

Danmark

https://www.nyidanmark.dk/da/Du-vil-

ans%C3%B8ge/Familie/Familiesammenf%C3%B8ring/Barn-af-flygtning-i-Danmark

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar ] --

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt sikkert til:

[email protected]

Kopi til:

[email protected]

23. marts 2022

J.nr. 2022-11-0801

Dok.nr. 454261

Sagsbehandler

Ditte Hector Dalhoff

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 23. februar 2022 anmodet om Datatilsy-

nets eventuelle bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.

Datatilsynet finder efter en gennemgang af det tilsendte materiale bl.a. grundlag for at komme

med nedenstående bemærkninger.

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 28, at der i udlændingeloven foretages følgende ændrin-

ger af § 44 c, der herefter foreslås affattes således:

§ 44 c.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Stk. 1 Kommunalbestyrelsen videregiver uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver

til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration oplysninger

om en mindreårig udlænding, hvis kommunalbestyrelsen har kendskab til eller begrundet mi-

stanke om en forestående eller aktuel genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af ne-

gativ betydning for udlændingen. Det samme gælder for gennemførte genopdragelsesrejser

og andre udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, uanset om udlændingen er

blevet myndig efter rejsen eller udlandsopholdet. Kommunalbestyrelsen videregiver løbende til

Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration nye oplysnin-

ger omfattet af 1. eller 2. pkt.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan

uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver indhente oplysninger fra kommunalbe-

styrelsen om en mindreårig udlænding, når Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration har kendskab til eller begrundet mistanke om en forestående

eller aktuel genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for den min-

dreårige udlænding. Det samme gælder for gennemførte genopdragelsesrejser og andre ud-

landsophold af negativ betydning for udlændingen, uanset om udlændingen er blevet myndig

efter rejsen eller udlandsopholdet.

Datatilsynet kan umiddelbart forstå bestemmelserne og bemærkningerne hertil således, at be-

stemmelserne angår både oplysninger af ikke-følsom karakter, følsomme oplysninger og op-

lysninger om strafbare forhold om udlændingen samt oplysninger af de nævnte kategorier om

andre (relevante) personer end udlændingen. Datatilsynet tilføjer, at denne nævnte forståelse

dog ikke klart underbygges af formuleringen af bestemmelserne sammenholdt med bemærk-

ningerne, som i et vist omfang synes at være uoverensstemmende eller uklare om anvendel-

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

sesområdet for de nævnte bestemmelser, og dermed også om grundlaget for behandlingen af

personoplysninger.

Det står således ikke Datatilsynet helt klart, om behandling af personoplysninger om udlæn-

dingen af følsom karakter samt oplysninger om strafbare forhold skal behandles efter reglerne

i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, eller om behandlingen skal ske på

grundlag af de foreslåede bestemmelser.

Tilsvarende bemærker Datatilsynet om behandling af oplysninger om andre personer end ud-

lændingen, at reglerne i de foreslåede bestemmelser i § 44 c, stk. 1, og 2, alene ses at inde-

holde hjemmel for så vidt angår behandling af oplysninger om udlændingen, men derimod ikke

hjemmel til behandling af oplysninger om andre fysiske personer.

Det er imidlertid anført i bemærkningerne til bestemmelserne, at der kan være tale om oplys-

ninger om andre fysiske personer end udlændingen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bør forholde sig hertil og sikre sig, at der er den for-

nødne hjemmel til behandling af personoplysninger, og at anvendelsesområdet for bestem-

melserne klart fremgår af bemærkningerne, således at det ikke giver anledning til tvivl med

hvilken hjemmel – i de foreslåede bestemmelser eller i de databeskyttelsesretlige regler –

behandling af personoplysninger kan finde sted.

Datatilsynet har noteret sig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at be-

stemmelserne ligger inden for det nationale råderum efter databeskyttelsesforordningens arti-

kel 6, stk. 2. Udlændinge- og Integrationsministeriet har henvist til, at bestemmelserne angår

særlige regler i forhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Datatilsynet har ikke foretaget en nærmere stillingtagen til, hvorvidt bestemmelserne ligger in-

den for det nationale råderum.

Datatilsynet gør dog opmærksom på, at behandlingen af oplysninger efter artikel 6, stk. 1, li-

tra e, skal være

nødvendig

af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller

som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det bør derfor sikres, at bestemmelsen ikke går videre end behandling af oplysninger, der er

nødvendige, herunder bør det præciseres i bemærkningerne, at der gælder et krav om ”nød-

vendighed” ved behandling af oplysninger.

Datatilsynet gør for god ordens skyld i denne forbindelse endvidere opmærksom på, at be-

handling af oplysninger omfattet af artikel 9, stk. 1, forudsætter, at der kan identificeres en und-

tagelse i artikel 9, stk. 2, samt et behandlingsgrundlag i artikel 6, stk. 1, der kan udgøre en

lovlig hjemmel til behandling af personoplysningerne.

Datatilsynet bemærker endvidere, at det ikke fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,

om Udlændinge- og Integrationsministeriet har foretaget en vurdering af, hvorvidt bestemmel-

serne er omfattet af det nationale råderum for udarbejdelse af nationale særregler for behand-

ling af følsomme oplysninger. Datatilsynet henviser til betænkning 1565/2017 om Databeskyt-

telsesforordningen – de retlige rammer for dansk lovgivning side 229 f.

Datatilsynet har umiddelbart forstået bemærkningerne sådan, at Udlændinge- og Integrations-

ministeriet har vurderet, at bestemmelserne angår særlige regler i forhold til databeskyttelses-

lovens artikel 9, stk. 2, litra g.

Side 2 af 3

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet bør nærmere overveje, om forordningens artikel 9, stk.

2, litra f, eventuelt må anses som en mere passende henvisning frem for artikel 9, stk. 2, litra

Det bemærkes i denne forbindelse, at henvisningen til databeskyttelseslovens § 7, stk. 4, ikke

ses nærmere begrundet i bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser § 44 c, stk. 1 og 2.

Datatilsynet kan endvidere umiddelbart forstå lovforslagets bemærkninger således, at Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at der kan ske videregivelse af oplysninger

om strafbare forhold, med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 10, 1. pkt. og data-

beskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere henvist til databeskyttelseslovens § 8,

stk. 5, under henvisning til, at betingelserne i databeskyttelseslovens § 7, jf. databeskyttelses-

forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, skal være opfyldt. Det står ikke umiddelbart Datatilsynet

klart, hvorvidt Udlændinge- og Integrationsministeriet herved har vurderet, at ovenstående

(også) kan eller vil udgøre det databeskyttelsesretlige grundlag for videregivelse af oplysnin-

ger om strafbare forhold.

Side 3 af 3

Datatilsynet har noteret sig ministeriets overordnede bemærkninger om, at myndighederne

ved videregivelse af personoplysningerne, vil skulle overholde de generelle behandlingsprin-

cipper i dataforordningens artikel 5.

Ved behandling af personoplysninger skal de generelle behandlingsprincipper i forordningens

artikel 5 altid være opfyldt.

Datatilsynet skal i den forbindelse særligt henlede opmærksomheden på artikel 5, stk. 1, litra

a, litra b og litra c, hvoraf det følger, at personoplysninger skal:

behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede;

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på

en sådan måde, der er uforenelig med disse formål;

være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de

formål, hvortil de behandles.

Datatilsynet bemærker, at oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 13

og 14 ikke er omtalt i afsnittet om forholdet til databeskyttelsesreglerne. Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet bør forholde sig nærmere til oplysningspligtens iagttagelse.

Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriet til orientering.

Med venlig hilsen

Ditte Hector Dalhoff

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 9 -- [ 220323 høringssvar vedr. genopdragelseslejre mv. ] --

23. marts 2022

Til Udlændinge- og integrationsministeriet

e-mail: [email protected]

HØRINGSSVAR vedr. forslag til lov om ændring af udlændingeloven (genopdragelsesrejser m.m.)

Efter Udlændingelovens §17, stk. 2 bortfalder et udenlandsk barns opholdstilladelse i Danmark efter mere end 3

måneders ophold i udlandet på ”genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning.” Dette

kriterium er så upræcist og skønsmæssigst, jfr. bemærkningerne til lovforslaget p. 10-12, at det efter Helsinki-

komiteens opfattelse er uegnet som grundlag for så bebyrdende indgreb i opholdsretten, forældremyndigheden og

retten til familieliv, jfr. EMK , art 8, ligesom det forekommer paradoksalt at lade barnet undgælde for forældrenes

handlinger.

Komiteen hilser derfor ophævelsen af §17, stk. 2 velkommen, ligesom man kan tilslutte sig forslaget til ny

§17, stk. 3, hvorefter bortfald af den mindreåriges opholdstilladelse efter § 17, stk.1 heller ikke sker efter

6/12 måneders udlandsophold, hvis opholdet har haft karakter af genopdragelsesrejse mm.

Efter forslaget

til §11, stk.13, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på tilpassede vilkår for denne persongruppe.

Vi noterer os samtidig med tilfredshed, at forslaget til ændring af § 9, stk.1 om adgang for familiesammenføring

for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, hvorefter opholdskravet for den herboende udlænding nedsættes

fra 3 til 2 år, bringer retstilstanden i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens dom af 9/7-21 i sagen

M.A. mod Danmark.

På Helsinki-komitéens vegne

med venlig hilsen

Karsten Fledelius, formand

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 10 -- [ 2022, 03,23, Høringssvar j.nr. 2021-13043, Den Katolske Kirke i Danmark ] --

ZESLAW

OZON

OMERSK

KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN

. K

ONGEVEJ

DK-1610 K

ØBENHAVN

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

23. marts 2022

Høring over udkast til forslag til lov om ændring udlændingeloven (Ændring af

reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og

ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med

midlertidig beskyttelsesstatus), j.nr. 2021-13043

På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i

ovennævnte høring.

Vi har ingen kommentarer til lovforslaget.

Med de venligste hilsner

+ Czeslaw Kozon

Romersk-katolsk biskop af København

TLF

(+45) 33 55 60 80 ·

FAX

(+45) 33 55 60 86 ·

MAIL

[email protected]

GIRO

500-1471

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 11 -- [ 240322 DIGNITY Høringssvar ] --

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Att: Niels Rune Brandt

E-mail: [email protected]

København, den 24. marts 2022

DIGNITY’s høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om

bl.a. ændring af regler

om familiesammenføring

DIGNITY ønsker at takke ministeriet for muligheden for at afgive bemærkninger til

ovennævnte udkast til forslag til lov

(herefter ”lovforslag”).

Vores bemærkninger er

begrænset til den del af lovforslaget, som falder indenfor DIGNITY’s

mandat og

ekspertise, og som vedrører regler om familiesammenføring

DIGNITY har tidligere været kritisk overfor udskydelse af retten til familiesammenføring

og andre begræsninger i denne ret, og vi ønsker at fastholde den kritik.

Som anført i vores tidligere høringssvar er traumatisering of dens konsekvenser en

højest kompleks størrelse og individuelt betinget. Individer reagerer forskelligt på

belastninger som fx krigsoplevelser, herunder tortur, flugt og tilpasning i eksillandet. Alle

flygtninge

–

unaset deres opholdsgrunlag

–

har oplevet krig, flugt og

eksilproblematikker. Mange års erfaring med rehabilitering af stærkt traumatiserede

flygtninge og deres familier i DIGNITY viser, at behovet for familie og netvær er helt

afgørende i et rehabiliterende perspektiv. Derfor mener vi, at alle flygtninge har et

essentielt behov for samvær med den nære familie, såfremt de skal gøre sig

forhåbninger om at genvinde deres mentale og fysiske helbred, og på sigt kunne blive

aktive medborgere i det danske samfund.

Vi mener, at adskillelse fra den nævre familie i op til 2 år

–

og evt. op til 3 år

–

vil modvirke

mulighederne for at kunne indå i et meningsfuldt rehabiliteringsforløb. Erfaring fra

DIGNITY viser, at ressourcerne til rehabilitering ved adskillesle ofte bindes i savn,

bekymring og velbegrundet frygt for familiens sikkerhed.

Vi opfordrer derfor ministeriet til at fjerne kravet om udskydelse af retten til

familiesammenføring for gruppen af flygtninge med midlertidigt opholdsgrundlag.

DIGNITY

Dansk Institut Mod Tortur

Bryggervangen 55

2100 København Ø

Tel. +45 33 76 06 00

Fax +45 33 76 05 10

Med venlig hilsen

Elna Søndergaard

Juridisk seniorrådigver

[email protected]

www.dignity.dk

CVR nr. 69735118

P-nr. 1002304764

EAN 5790000278114

LOK nr. 5790001376147

Danske Bank Nr.

4183-4310821209

DIGNITY høringssvar af 21. januar 2019, 12. april 2018, 6. januar 2016 og 6. november 2014.

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar fra Færøernes Landsstyre (tekniske bemærkninger) - Ekstern høring til … --

UIM AM & FO ([email protected]), Niels Rune Brandt ([email protected])

VMR-Journal ([email protected]), Rigsombudsmanden på Færøerne ([email protected])

Nella Festirstein ([email protected])

Høringssvar fra Færøernes Landsstyre (tekniske bemærkninger) - Ekstern høring til Færørerne - Forslag til

lov om ændring af udlændingeloven

E-mailtitel:

Høringssvar fra Færøernes Landsstyre (tekniske bemærkninger) - Ekstern høring til Færørerne - Forslag til

lov om ændring af udlændingeloven (UIM Id: 1911635)

23-02-2022 22:35

Sendt:

Lovudkast.pdf; Høringsbrev til Færøerne.pdf; Høringsliste.pdf;

Bilag:

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet, Familiesammenføring

Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring

“Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne

om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til

familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus)”.

Ifølge lovudkastets § 3 skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men loven kan senere ved kongelig anordning helt

eller delvist sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.

Færøernes Landsstyre tager dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger til

lovforslaget.

Venlig hilsen

Nella Festirstein

Afdelingschef

Lagmandens Kontor

Lovafdelingen

Tlf. +298 30 60 00

Direkte tlf. +298 55 80 76

Fra:

Merethe Bjerager <[email protected]>

Sendt:

23. februar 2022 09:03

Til:

Journalin hjá LMS <[email protected]>

Emne:

Genfremsendelse - Ekstern høring til Færørerne - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (UIM Id:

1911635)

Lovforslag er nu vedhæftet.

Hermed fremsendes ekstern høring vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af

reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang

til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus).

Frist for bemærkninger den 23. marts 2022, bemærkningerne bedes sendes til

[email protected]

[email protected].

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asyl- og Opholdsafdelingerne

Udlændinge- og Integrationsministeriet

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven (ændring af r… --

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 22/00596-2

23. MARTS 2022

HØRING OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM

ÆNDRING AF UDLÆNDINGELOVEN (ÆNDRING AF

REGLERNE OM ADGANG TIL

FAMILIESAMMENFØRING FOR PERSONER MED

MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS M.M.)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 23. februar

2022 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser

ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til

familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus).

Instituttet har bemærkninger til den del af lovudkastet, som vedrører

forslaget om at ændre den nuværende venteperiode på 3 år til en

venteperiode på 2 år i familiesammenføringssager for flygtninge med

midlertidig beskyttelsesstatus (lovudkastets almindelige bemærkninger,

afsnit 2.5).

Instituttet bemærker indledningsvist, at det er positivt, at ministeriet

justerer reglerne om familiesammenføring efter dommen M.A. mod

Danmark fra 9. juli 2021, som slog fast, at tre år er for lang tid at vente

på familiesammenføring.

Selvom ministeriet foreslår en 2-årsregel i stedet, er det instituttets

vurdering, at også to år er en lang venteperiode for familier, som

ønsker at blive forenet. Derfor må det antages, at der i nogle tilfælde vil

være behov for undtagelsesvist at meddele tilladelse til

familiesammenføring, før der er gået to år.

Ministeriet lægger ikke op til at ændre undtagelsesadgangen som, efter

instituttets vurdering, fremstår meget snæver.

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det fremgår

udtrykkeligt af lovudkastet, at der ved vurderingen af

muligheden for familiesammenføring skal tages hensyn til den

aktuelle situation i hjemlandet med henblik på at fastslå de

faktiske udsigter for en mulig tilbagevenden.

Samtidig foreslår ministeriet med lovudkastet at indføre en

bemyndighedsbestemmelse, hvorefter udlændinge- og

integrationsministeren bemyndiges til at forlænge perioden for

udskydelse af familiesammenføring til tre år i tilfælde af

massetilstrømning af asylansøgere.

Efter instituttets opfattelse fremstår det særdeles uklart på hvilket

konkret grundlag, udlændinge- og integrationsministeren kan

bemyndiges til at forlænge perioden for udskydelse af

familiesammenføring til tre år.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet i lovudkastet indfører objektive kriterier

for, hvornår det er muligt at aktivere 3-årsreglen under

henvisning til kapacitetspres i tilfælde af massetilstrømning.

LOVUDKASTETS INDHOLD

Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med lovudkastet at

ændre den nuværende 3-årsregel i sager om familiesammenføring efter

udlændingelovens § 9, stk. 1, litra d og en række andre bestemmelser,

hvorefter der kan meddeles familiesammenføring efter herboende

flygtning har haft opholdstilladelse i minimum tre år, jf.

udlændingelovens § 7, stk. 3. I stedet foreslår ministeriet at erstatte

reglen med en 2-årsregel, hvor der herefter kan meddeles

opholdstilladelse efter herboende flygtning har haft opholdstilladelse i

minimum to år (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.3.1).

Den gældende praksis på området efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,

der gælder som undtagelse til 3-årsreglen, hvorefter opholdstilladelse

kan meddeles før den påkrævede periode på tre år

–

med udkastet to

år - såfremt Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det, er

uændret med forslaget (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit

2.5.1.1).

Baggrunden for at ændre 3-årsreglen er, at Danmark den 9. juli 2021

blev dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for netop

3-årsreglen i en konkret sag. Med dommen vurderede Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, at Danmark havde krænket klagers ret til

2/8

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel

8 ved at vente for lang tid på at blive familiesammenført med sin

ægtefælle.

I oktober 2021 udarbejdede Udlændinge- og Integrationsministeriet en

juridisk vurdering af de danske regler i lyset af dommen fra

Menneskerettighedsdomstolen.

Som følge af vurderingen, besluttede

Udlændinge- og Integrationsministeren at ændre praksis, og har siden

da i praksis administreret efter en 2-årsregel.

Ministeriet beskriver i udkastet til lovændring, at 3-årsreglen, som følge

af den juridiske vurdering, bør ændres til en 2-årsregel i

udlændingeloven, idet en sådan ændring er udtryk for den gældende

retstilstand sammenholdt med, at Danmark ikke oplever at modtage en

massetilstrømning af asylansøgere (lovudkastets almindelige

bemærkninger, afsnit 2.5.2).

Det foreslås samtidig med udkastet at indføre en ny

bemyndigelsesbestemmelse efter udlændingelovens § 37 m, hvorefter

udlændinge- og integrationsministeren kan beslutte at forlænge den

foreslåede 2-årsregel til 3 år i tilfælde af massetilstrømning, hvor det

prioriteres at beskytte de asylansøgere, der ankommer til landet,

fremfor at familiesammenføre flygtninge med midlertidig

beskyttelsesstatus med deres familiemedlemmer. Udsættelsen (3-

årsreglen) vil med udkastet sættes i kraft med kort varsel, og den skal

ophæves igen, når der ikke længere er tale om massetilstrømning

(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2).

INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER

UNDTAGELSE FRA VENTEPE RIODE

Det fremgår af lovudkastet, at der ved ansøgninger om

familiesammenføring i sager, hvor 2-årsreglen fremover vil finde

anvendelse

–

og uden en særskilt ansøgning om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 c, stk. 1

–

som hidtil vil skulle ske en afvejning af

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, M.A. mod Danmark,

storkammerdom af 9. juli 2021, sagsnummer 6697/18,

https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-211178

Udlændinge- og Integrationsministeriet, juridisk vurdering af Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 9. juli 2021 i sagen

M.A. mod Danmark, 1. oktober 2021.

Pressemeddelelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, 1.

oktober 2021,

https://uim.dk/nyhedsarkiv/2021/oktober/juridisk-

vurdering-3-aarsregel-skal-aendres-efter-europaeisk-dom/

3/8

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

de relevante kriterier i forhold til oplysningerne i den enkelte sag

(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.3).

Instituttet bemærker, at lovudkastet således ikke lægger op til

ændringer i udlændingemyndighedernes vurdering af, om Danmarks

internationale forpligtelser medfører, at der skal ske

familiesammenføring inden udløbet af den almindelige venteperiode.

Af lovudkastet fremgår det, at der fortsat skal foretages en konkret og

individuel vurdering, og at der skal ske en afvejning af de relevante

kriterier ved vurderingen af, om familiesammenføring skal tillades på et

tidligere tidspunkt.

Det er imidlertid efter instituttets vurdering usikkert, om det er

tilstrækkeligt at fortsætte den gældende praksis i lyset af

Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen M.A. mod Danmark.

I dommen forholder Menneskerettighedsdomstolen sig nemlig til

bestemmelsen om undtagelse fra venteperiode (udlændingelovens § 9

c, stk. 1), som altså foreslås videreført uændret.

Ved alene at begrænse venteperioden til et udgangspunkt på to år uden

at ændre på muligheden for at undtage fra venteperioden, tager

lovudkastet ikke højde for den del af Menneskerettighedsdomstolens

vurdering, som handler om de processuelle krav, som myndighederne

skal overholde, når de skal vurdere, om der skal ske undtagelse fra

venteperioden i den konkrete sag.

Ministeriet anfører i lovudkastet, at Menneskerettighedsdomstolen

vurderede, at venteperioden på tre

år ”kun giver

begrænset mulighed

for at tage konkrete og individuelle hensyn til familiens enhed, og at der

ikke gives mulighed for at vurdere situationen i hjemlandet med henblik

på at fastslå de faktiske udsigter for en mulig tilbagevenden dertil eller

forhindringer for dette. 3-årsreglen virkede derfor for den herboende i

sagen som et ufravigeligt krav om at måtte tåle en længerevarende

adskillelse fra sin ægtefælle uden hensyntagen til familiens enhed i lyset

af den sandsynlige varighed af disse forhindringer.”

Efter instituttets vurdering, vil en uændret videreførelse af

undtagelsesbestemmelsen formentlig medføre, at den foreslåede 2-

årsregel også vil virke som et ufravigeligt krav om at måtte tåle en

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, M.A. mod Danmark,

storkammerdom af 9. juli 2021, sagsnummer 6697/18, præmis 148-149

og 192-193.

4/8

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

længerevarende adskillelse fra sin familie uden hensyntagen til faktiske

udsigter til at videreføre familiens enhed.

Det bør derfor fremgå udtrykkeligt af lovudkastet, at der ved

vurderingen af muligheden for familiesammenføring skal tages hensyn

til den aktuelle situation i hjemlandet med henblik på at fastslå de

faktiske udsigter for en mulig tilbagevenden. Ligesom det også skal

fremgå udtrykkeligt af udlændingemyndighedernes afgørelser om

familiesammenføring, at myndighederne har foretaget den relevante

afvejning.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det fremgår

udtrykkeligt af lovudkastet, at der ved vurderingen af

muligheden for familiesammenføring skal tages hensyn til den

aktuelle situation i hjemlandet med henblik på at fastslå de

faktiske udsigter for en mulig tilbagevenden.

DEFINITION AF MASSETILSTR ØMNING

Ministeriet foreslår at ændre den gældende 3-årsregel i sager om

familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus

til en 2-årsregel.

Samtidig foreslås det at indføre en bemyndighedsbestemmelse efter

forslagets § 37m, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren

bemyndiges til at forlænge perioden for udskydelse af

familiesammenføring til tre år i tilfælde af massetilstrømning af

asylansøgere (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2).

Ministeriet henviser i lovudkastet til, at massetilstrømning vil skulle

forstås som en ekstraordinær situation med en markant stigning i

antallet af asylansøgere, som indrejser til Danmark. Ministeriet lægger

vægt på, at 3-årsreglen kan blive aktiveret, hvis det eksempelvis

vurderes, at indrejseantallet vil medføre kapacitetsmæssige og

økonomiske udfordringer (lovudkastets almindelige bemærkninger,

afsnit 2.5.2.3).

Når situationen ikke længere er ekstraordinær, vil udskydelsen blive

ophævet (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.3).

Samtidig beskriver ministeriet, at et fald i antallet af asylansøgere ikke

nødvendigvis vil føre til, at den aktiverede 3-årsregel alligevel ophæves,

hvis det forventes, at antallet vil stige igen efter forholdsvis kort tid

(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.3). Udskydelsen

fra to til tre år i tilfælde af massetilstrømning forudsættes af ministeriet

at være mulig efter EMRK artikel 8.

5/8

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Efter instituttets opfattelse fremstår det særdeles uklart på hvilket

konkret grundlag, udlændinge- og integrationsministeren kan

bemyndiges til at forlænge perioden for udskydelse af

familiesammenføring til tre år efter forslaget.

I lovudkastet beskriver ministeriet, at massetilstrømning udgør en

markant stigning af asylansøgerantallet, som kan karakteriseres som

ekstraordinær. Ministeriet kommer ikke nærmere ind på, hvad en

markant stigning konkret indebærer.

Instituttet har således vanskeligt ved at forstå om en massetilstrømning

efter ministeriets vurdering svarer til 2015-niveauet, som indebar over

21.000 asylansøgninger (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit

2.5.2), eller om niveauet er lavere.

I sagen M.A. mod Danmark, har Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, som ministeriet også henviser til i

lovudkastet og deres juridiske notat, taget stilling til, at det i tilfælde af

massetilstrømning vil være tilladt indenfor staternes skønsmargin at

prioritere beskyttelsen af asylansøgere efter EMRK artikel 3 frem for at

tillade familiesammenføring under hensyn til familiens enhed efter

EMRK artikel 8.

Præmis 145:

“The situation of general violence in a country may be so intense

as to conclude that any returnee would be at real risk of Article 3

ill-treatment solely on account of his or her presence there. The

absolute nature of the right under Article 3 does not allow for any

exceptions or justifying factors or balancing of interests.

Accordingly, an increased influx of migrants cannot absolve a

State of its obligation under that provision (see, for

example,

Khlaifia and Others v. Italy,

cited above, § 114). In

principle, this factor may also reduce the latitude enjoyed by

States in striking a fair balance between the competing interests

of family reunification and immigration control under Article 8,

albeit that, during periods of mass influx of asylum-seekers and

substantial resource constraints, recipient States should be

entitled to consider that it falls within their margin of

appreciation to prioritise the provision of Article 3 protection to a

greater number of such persons over the Article 8 interest of

family reunification of some.”

6/8

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Instituttet er enigt i, at domstolen i sager på udlændingeområdet

overlader staten en bred skønsmargin, men understreger samtidig, at

statens skønsmargin ikke er ubegrænset, som også domstolen lægger

vægt på i M.A. mod Danmark.

Instituttet bemærker samtidig, at domstolen i M.A. mod Danmark ikke

stiller spørgsmålstegn bag rationalet ved to års venteperiode for

familiesammenføring, men at der efter to år i højere grad stilles krav til

rimeligheden af at udskyde retten til at blive familiesammenført.

Præmis 162:

“Nevertheless, the discretion enjoyed by the States in this field

cannot be unlimited and falls to be examined in the light of the

proportionality of the measure. While the Court sees no reason to

question the rationale of a waiting period of two years as that

underlying Article 8 of the EU Family Reunification Directive

(three years being accepted only by way of derogation, see

paragraphs 46, 156 and 157 above), it is of the view that beyond

such duration the insurmountable obstacles to enjoying family life

in the country of origin progressively assume more importance in

the fair balance assessment. Although Article 8 of the Convention

cannot be considered to impose on a State a general obligation to

authorise family reunification on its territory (see paragraph 142

above), the object and purpose of the Convention call for an

understanding and application of its provisions such as to render

its requirements practical and effective, not theoretical and

illusory in their application to the particular case. This principle of

effectiveness is a general principle of interpretation extending to

all the provisions of the Convention and the Protocols thereto

(see, for example, Muhammad and Muhammad v. Romania [GC],

no. 80982/12,

§ 122, 15 October 2020).”

Instituttet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt asylansøgere (artikel

3) kan prioriteres over familiesammenføring (artikel 8) i tilfælde af

massetilstrømning, jf. præmis 145, skal rumme en konkret

proportionalitetsvurdering, der indebærer en vurdering af, om de

anvendte foranstaltninger er rimelige og egnede til at opnå det legitime

formål.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, M.A. mod Danmark,

sagsnummer 6697/18, 9. juli 2021, præmis 161-162,

https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-211178

7/8

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det er således instituttets vurdering, at en uklar definition af

massetilstrømning kan forårsage en arbitrær og uigennemsigtig

administration af bemyndigelsesbestemmelsen om at aktivere 3-

årsreglen, som kan medføre en risiko for overtrædelse af EMRK artikel 8

i spørgsmålet om proportionalitet.

Instituttet henviser til EU’s forslag til forordning om håndtering af

krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet fra

september 2020, som definerer en krisesituation efter en

”størrelsesorden

sammenlignet med den berørte medlemsstats

befolkning og BNP og en sådan karakter, at den sætter medlemsstatens

asyl-, modtagelses- eller tilbagesendelsessystem ud af funktion, eller en

umiddelbar risiko for en sådan ekstraordinær situation med

massetilstrømning.”

Instituttet vurderer at EU’s definition af en krisesituation fremstår

tydeligere end ministeriets beskrivelse i lovudkastet (lovudkastets

almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.3.2), hvorefter der lægges vægt

på, om der er en ekstraordinær belastning ikke kun af

indkvarteringskapaciteten, men også af andre områder, f.eks. i forhold

til tilstrækkeligt kvalificeret personale, sundhedsydelser og

undervisningstilbud til medfølgende børn i den undervisningspligtige

alder. Derudover kan massetilstrømning forøge de integrationsmæssige

udfordringer og dermed begrænse kommunernes muligheder for at

løse sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer, da

integrationsindsatsen i høj grad varetages lokalt.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet i lovudkastet indfører objektive kriterier

for, hvornår det er muligt at aktivere 3-årsreglen under

henvisning til kapacitetspres i tilfælde af massetilstrømning.

Der henvises til ministeriets j.nr. 2021-13043.

Med venlig hilsen

Louise Holck

DIREKTØR

Europa-kommissionen, forslag til Europa-Parlamentets og rådets

forordning om håndtering af krisesituation og force majeure på

migrations- og asylområdet, 23. september 2020,

https://eur-

lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020PC0613&from=EN

8/8

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 14 -- [ j.nr. 2021-13043 ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

UIM AM & FO ([email protected]), Niels Rune Brandt ([email protected])

[email protected] ([email protected])

j.nr. 2021-13043

23-03-2022 16:38

Til rette vedkommende

KL har modtaget forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af

opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for

personer med midlertidig beskyttelsesstatus) med frist for afgivelse af bemærkninger den 23. marts.

KL har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Sara Glahder Lindberg

Chefkonsulent

Beskæftigelse og Integration

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3149

[email protected]

+45 3370 3370

kl.dk

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 15 -- [ KVINFOs høringssvar om ændring af udlændingeloven ] --

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att. Niels Rune Brandt

23. marts 2022

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af

reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af

reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig

beskyttelsesstatus) - j.nr. 2021-13043.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har 23. februar 2022 anmodet om KVINFOs eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

KVINFO finder det positivt, at regeringen styrker indsatsen mod negativ social kontrol og

ændrer loven for at sikre, at mindreårige, som har været sendt på genopdragelsesrejse, ikke

risikerer at miste deres opholdstilladelse.

Derudover finder KVINFO det positivt, at kommunernes pligt til at videregive oplysninger

udvides for at styrke udlændingemyndighedernes mulighed for at identificere

genopdragelsesrejser mv. og at udlændingemyndighederne får mulighed for at afholde samtaler

med mindreårige udlændinge uden forældres samtykke og tilstedeværelse, når det er til den

mindreårige udlændings bedste. Derudover er det positivt, at det indføres en særlig adgang til

tidsubegrænset opholdstilladelse for udlændinge, der har været sendt på genopdragelsesrejse

mv.

KVINFO har ikke taget stilling til forslaget om, at 3-års fristen på familiesammenføring

nedsættes til 2 år og ministeren gives bemyndigelse til at hæve den igen i tilfælde af

massetilstrømning.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

KVINFO finder det positivt, at der i lovforslaget fremgår en vurdering af ligestillingsmæssige

konsekvenser. KVINFO bemærker i den forbindelse, at Udlændinge og Integrationsministeriet

kun foretager en egentlig ligestillingsvurdering af en lille andel af sine lovforslag, selvom det

fremgår af Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag (VEJ nr 9364 af 01/03/2013), at det er

relevant at foretage en ligestillingsvurdering, hvis et lovforslag eksempelvis forventes at påvirke

mænd og kvinder forskelligt. Det har til formål at sikre, at ministerierne lever op til

ligestillingslovens § 4:

Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling

og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Følgende graf viser antal ligestillingsvurderede lovforslag i Udlændinge- og

Integrationsministeriet pr. samling sammenlignet med Beskæftigelsesministeriet, som

ligestillingsvurderer alle deres lovforslag.

Beskæftigelsesministeriet

2016/2017

2017/2018

Udlændinge- og Integrationsministeriet

2018/2019

2019/2020

2020/2021

Oversigt over ligestillingsvurderede lovforslag:

https://www.trm.dk/ligestilling/artikler/ligestillingsvurdering-af-lovforslag

I perioden 2016/2017-2020/2021 blev kun 5 % af Udlændinge- og Integrationsministeriets

lovforslag ligestillingsvurderet. KVINFO vil gerne henlede ministeriets opmærksomhed på, at

førnævnte vejledning lægger vægt på, at både direkte og indirekte og både positive og negative

ligestillingsmæssige konsekvenser er relevante at vurdere. KVINFO vurderer, at der er grundlag

for at anvende ligestillingsvurdering af lovforslag i højere grad, end det bliver gjort i dag.

KVINFO anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet opprioriterer ligestillingsvurdering

af lovforslag med henblik på at sikre, at ministeriet lever op til ligestillingslovens § 4 og ved at

arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

Venlig hilsen

Alexander Andersson

Politisk seniorkonsulent

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 16 -- [ VS Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (UIM Id 1911484) ] --

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Niels Rune Brandt ([email protected])

Merethe Bjerager ([email protected])

VS: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

VS: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (UIM Id: 1911484)

22-03-2022 15:19

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asyl- og Opholdsafdelingerne

Direkte telefon: +45 6198 3342

e-mail:

[email protected]

Udlændinge- og Integrationsministeriet

DK-1216 København K

Telefon: +45 6198 4000

e-mail:

[email protected]

www.uim.dk

Besøgsadresse:

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K

Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger

Processing of your personal data

Fra:

Foreningen A&S <[email protected]>

Sendt:

18. marts 2022 21:05

Til:

Merethe Bjerager <[email protected]>

Emne:

Re: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (UIM Id: 1911484)

Vi har ingen kommentarer til fremsendte

Vh Sanne

Den ons. 23. feb. 2022 kl. 09.29 skrev Merethe Bjerager <[email protected]>:

Hermed fremsendes ekstern høring vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af

reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang

til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus).

Frist for bemærkninger den 23. marts 2022, bemærkningerne bedes sendes til

[email protected]

[email protected].

Med venlig hilsen

Merethe Bjerager

Chefsekretær

Asyl- og Opholdsafdelingerne

Udlændinge- og Integrationsministeriet

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 17 -- [ høringssvar sagsnr. 2021-13043 ] --

Sagsnr. 2021- 13043, Akt-id 1899977

Familiesammenføring

Slotsholmen 10

1216 København K.

København 23.03.2022

Ekstern høring vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om

bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til

familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus).

Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), som er medlems- og interesseorganisation for 52

kvindekrisecentre, har med interesse læst ovenstående lovforslag. Vi hilser det velkomment med

det øgede fokus på børn og unge der har været på genopdragelse med mulighed for bortfald af

opholdstilladelse. Vi ser positivt på at udkastet har fokus på, at de unge ikke bør miste deres

opholdstilladelse ved en genopdragelsesrejse og derved dobbeltudsættes for belastning.

Vi forventer at dette forslag vil have et øget fokus på, at de unge piger ikke havner på krisecenter

efter en genopdragelsesrejse. Vores erfaring fra landets krisecentre viser at de unge piger der

kommer fra genopdragelsesrejse kan havne på krisecentre, både pga. volden de har været udsat

for, men ligeledes fordi der var flere uafklarede forhold omkring dem.

Med venlig hilsen

Kamilla Bjørn Drøidal, Direktør

___________________________________________________________________________________________________________

Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary

LOKK sekretariat · Lundtoftegade 23, 1. sal · DK – 2200 København N

www.lokk.dk · telefon: 3295 9019 · email:

[email protected]

CVR: 2059 0386 · IBAN: DK9130000007537190

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar fra Vestre Landsret95 ] --

Vestre Landsret

Præsidenten

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

23. februar 2022

J.nr.: 22/04365-2

Sendt pr. mail til

[email protected]

Sagsbehandler: Lars B Olesen

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 23. februar 2022 (sagsnr. 2021-13043) anmodet

om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af

reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar til Udlændinge- og Integrationsministeriet (Sagsnr. 2021-13043) ] --

Østre Landsret

Præsidenten

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

23. februar 2022

J.nr.: 22/04338-1

Sendt pr. mail til

[email protected]

Sagsbehandler: Stine Dyppel

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 23. februar 2022 (sagsnr. 2021-13043) anmodet

om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af

reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 20 -- [ Høringssvar om ændring af udlændinge loven ] --

Høringssvar om Lov om ændring af udlændingeloven

RED høringssvar vedrører alene ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelse ved

genopdragelsesrejser:

Overordnet forslås der 4 gennemgribende ændringer:

1. Regeringen ønsker r et nyt udgangspunkt for bortfald af en opholdstilladelse i disse tilfælde, der

skal virke som en forsikring for udlændinge, der som mindreårige sendes på genopdragelsesrejse

eller andet udlandsophold af negativ betydning, om, at den pågældende ved tilbagevenden til

Danmark ikke skal risikere usikkerhed om sit opholdsgrundlag og opleve at skulle bøde for

forældrenes handlinger.

2. Regeringen forslår at styrke ordningen ved en udvidet pligt for kommunerne til at videregive

oplysninger, der er relevante for udlændingemyndighederne i forhold til at kunne identificere

tilfælde af genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ betydning. I den forbindelse

foreslår regeringen endvidere, at udlændingemyndighederne skal kunne afholde en samtale med

en mindreårig udlænding uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes

tilstedeværelse, når hensynet til den mindreårige udlændings bedste taler herfor. En sådan samtale

skal både kunne tilbydes på myndighedernes initiativ eller efter den mindreåriges eget ønske.

3. Regeringen forslår at kommunernes underretningspligt bør ændres fra alene at være en pligt til at

underrette om sager om udlandsophold på over 3 måneder til en videregivelsespligt for relevante

oplysninger til brug for vurderingen af, om der er tale om en forestående, aktuel eller gennemført

genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, eller

begrundet mistanke om et sådant ophold

4. Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver

vil skulle videregive oplysninger til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International

Rekruttering og Integration om en mindreårig udlænding, hvis kommunalbestyrelsen har kendskab

til eller begrundet mistanke om en forestående eller aktuel genopdragelsesrejse eller andet

udlandsophold af negativ betydning for udlændingen. Det samme foreslås at gælde for

gennemførte genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ betydning for udlændingen,

uanset om udlændingen er blevet myndig efter rejsen eller udlandsopholdet. Med den foreslåede

ordning får Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration også

som noget nyt adgang til selv at indhente oplysninger fra kommunerne ved kendskab til eller

begrundet mistanke om et sådant ophold

Generelt støtter RED Center mod æresrelaterede konflikter lovforslaget om at barnets opholdsgrundlag

ikke bortfalder i forlængelse af ufrivillig ophold/genopdragelsesrejse, herunder at såfremt barnet er sendt

på genopdragelsesrejse inden det fyldte 18. år også kan tildeles ophold i Danmark på ny såfremt der er tale

om tilknytning til Danmark forud for genopdragelsesrejsen.

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ligeledes finder RED Center mod æresrelaterede konflikter det hensigtsmæssigt at der stilles forslag om

børneoplysningssamtale uden forældres samtykke i sager vedr. genopdragelsesrejser.

Endvidere støtter RED Center forslaget om at videregive oplysninger, hvis der er mistanke om en

forestående genopdragelsesrejse.

Generelt er det væsentligt at ændringer i loven hænger sammen med en opkvalificering inden for området,

da de kræver faglig viden og erfaring at identificere, hvorvidt der kan være tale om en potentiel

genopdragelsesrejse.

Med venlig hilsen

Anita Johnson

Direktør

RED Center mod æresrelaterede konflikter

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 21 -- [ Høringssvar - bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændri… --

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Att.:

[email protected]

København, den 23. marts 2022

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om

bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til

familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus)

Sagsnr. 2021-13043.

Ved mail af 23. februar 2022 har Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsendt udkast til forslag til lov

om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragel-

sesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig

beskyttelsesstatus) og anmodet om Red Barnets eventuelle bemærkninger.

Ændrede regler for genopdragelsesrejser og udlandsrejser af negativ betydning for den unge.

Red Barnet støtter forslaget om at ændre reglerne om genopdragelsesrejser, som tidligere har betydet, at

et barn eller en ung, som blev sendt på genopdragelsesrejse også risikerede at blive straffet dobbelt der-

ved, at de danske myndigheder fratog barnet/den unge sin opholdstilladelse i Danmark, og derefter ikke –

eller kun med store vanskeligheder – kunne vende tilbage til Danmark.

Selv i sager, hvor alle oplysninger pegede i retning af, at det ikke var med barnets/den unges gode vilje,

at han/hun var blevet sendt til forældrenes oprindelsesland, straffede man den unge ved at nægte tilbage-

rejse og udstedelse af ny opholdstilladelse.

På den baggrund er det glædeligt, at man med forslaget vil indføre en regel, som betyder, at det som ud-

gangspunkt ikke skal medføre tab af opholdstilladelse, at en ung sendes på genopdragelsesrejse eller

andet udlandsophold af negativ betydning for barnet/den unge.

Tilsvarende er det positivt, at man vil styrke kommunernes muligheder for at hjælpe unge, hvor der er

mistanke om, at der arbejdes på at sende barnet eller den unge på genopdragelsesrejse.

Med adgangen til at føre samtaler med barnet eller den unges situation – uden forældrenes deltagelse,

eller med en bisidder, som den unge selv har valgt - styrker man muligheden for at hjælpe barnet eller

den unge og beskytte mod tvungne udlandsrejser af negativ betydning for barnet/den unge.

Efter Red Barnet opfattelse bør man desuden også se på, hvordan man efterfølgende kan sikre hjælp til

den samlede familie. I forhold til barnets/den unges tarv er det afgørende, at hjælp til den unge også kom-

mer i form af hjælp til familien, jf. Børnekonventionens artikel 9 – lige som selve familien så vidt muligt

skal støttes og hjælpes for barnets skyld, jf. Børnekonventionens artikel 3.

Ny underretningspligt/videregivelsespligt for kommunerne i sager om genopdragelsesrejser og

andet udlandsophold af negativ betydning for den unge.

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at det er Udlændingestyrelsens erfaring, at underretnings-

pligten kun fører til ganske få underretninger og ikke optimalt bidrager til Udlændingestyrelsens

Red Barnet

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Telefon 35 36 55 55

[email protected]

www.redbarnet.dk

Red Barnet

– altid på børnenes side

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

identifikation af sager, hvor der kan være mistanke om, at en udlænding er sendt på genopdragelsesrejse

eller andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen/den unge.

Efter forslaget bør kommunernes underretningspligt derfor ændres fra alene at være en pligt til at under-

rette om sager om udlandsophold på over tre måneder til en

videregivelsespligt for relevante oplys-

ninger

til brug for vurderingen af, om der er tale om en forestående, aktuel eller gennemført genopdragel-

sesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for den unge – eller begrundet mistanke om et

sådan ophold.

Samtidig indføres der såkaldte børneoplysningssamtaler, hvor barnet/den unge kan tale med Udlændin-

gestyrelsen eller de sociale myndigheder uden deltagelse af forældremyndighedsindehaveren. Red Bar-

net støtter et sådant forslag.

Forslag om en ny særlig adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse for udlændinge, der har væ-

ret sendt på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for udlændin-

gen, og som konsekvens heraf ikke har haft mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilla-

delse efter samme lempeligere som andre unge udlændinge.

Der foreslås en ny særlig ordning i udlændingelovens § 11, hvorefter der, medmindre der er grundlag for

at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding

over 18 år, som indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse senest to år efter en afgørelse

om, at udlændingens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, eller senest 2 år efter

indrejsen, hvis den unge på tidspunktet for afgørelsen efter §§ 17, stk. 3, opholdt sig uden for Danmark.

Ordningen vil således omfatte udlændinge, for hvem udlændingemyndighederne har truffet afgørelse om,

at udlændingens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, fordi den unges udlandsophold skyldes

en genopdragelsesrejse eller anden udlandsrejse af negativ betydning for den unge, jf. forslaget til ny §

17, stk. 3.

Hvis udlændingen opholdt sig uden for Danmark på tidspunktet for afgørelsen efter udlændingelovens §

17, stk. 3, vil fristen på 2 år skulle regnes fra indrejsen i Danmark. Derved tages der højde for en situa-

tion, hvor udlændingen på grund af lokale udrejserestriktioner eller lignende forhindringer ikke er genind-

rejst i Danmark, når der træffes afgørelse om bortfald af udlændingens opholdstilladelse.

§ 17, stk. 3:

Medmindre varigheden af udlændingens ophold og udlændingens tilknytning til Danmark eller andre sær-

lige grunde taler derimod, anses en opholdstilladelse ikke for bortfaldet efter stk. 1, hvis udlændingens

ophold uden for landet skyldes, at udlændingen som mindreårig er sendt på genopdragelsesrejse eller

andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen.

Red Barnet støtter forslaget.

Ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttel-

sesstatus.

Red Barnet har i lighed med en række andre organisationer kritiseret reglerne for familiesammenføring

for flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 – dvs. reglen om, at herboende

krigsflygtninge først kan søge om familiesammenføring i Danmark efter tre år.

2/4

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Man har tidligere begrundet reglen med, at personer med flygtningestatus efter § 7, stk. 3, kun har op-

holdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, og at de dermed ikke har haft den nødvendige tilknyt-

ning til det danske samfund.

Efter Red Barnets opfattelse må det afgørende være, at familier ikke bør skilles ad – således at nogle fa-

miliemedlemmer befinder sig i Danmark, mens resten af familien opholder sig i farefulde omgivelser i

lande med konflikt. Tre års adskillelse fra en forælder er urimelig lang tid for et barn, der er under udvik-

ling og afhængig af sine forældre. For disse børn, der kommer fra konfliktområder med ekstreme tilfælde

af voldsudøvelse og måske fortsat opholder sig dér eller har en forælder, der fortsat holder sig dér eller i

flygtningelejre, kan konsekvenserne være helt uoverskuelige. Red Barnet har derfor også tidligere anført,

at det ikke er humant at lade den resterende sårbare familie tilbage i tre år.

Danmark er forpligtet til at sikre, at et barn ikke adskilles fra sine forældre mod dets vilje, og at ansøgnin-

ger fra et barn eller dennes forældre om indrejse i eller udrejse fra en deltagende stat med henblik på fa-

miliesammenføring behandles på en positiv, human og hurtig måde (jf. Artikel 9,1 og 10,1).

På den baggrund har vi opfordret regeringen til at tage initiativ til at ophæve udlændingelovens regler om,

at personer, der har ophold efter udlændingelovens § 7.3, som udgangspunkt ikke kan gives familiesam-

menføring de første tre år.

I bemærkningerne til lovforslaget henvises til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen

M.A. mod Danmark. Sagen vedrørte en syrisk statsborger med midlertidig beskyttelsesstatus og hans

ægtefælle. Udlændingestyrelsen gav afslag på familiesammenføring i 2016 med henvisning til, at den

herboende ikke havde haft opholdstilladelse i Danmark i mere end de sidste tre år – og videre, at der ikke

forelå særlige hensyn, som kunne begrunde en opholdstilladelse – herunder heller ikke hensynet til retten

til familieliv.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt i sin dom af 9. juli 2021 med stemmerne 16-1, at

Danmark har krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 – retten til re-

spekt for privat- og familieliv.

Nærværende lovforslag, som skal implementere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgø-

relse, er affattet således, at krigsflygtninge (§ 7, stk. 3) fremover kun skal vente i to år på at søge om fa-

miliesammenføring. Samtidig siger forslaget, at i situationer med ”mass influx” skal Danmark have ret til

at sætte ventetiden på de to år op til tre års ventetid.

Efter Ret Barnets opfattelse er selv en ventetid på to år, ud fra barnets og familiens perspektiv, – i udkan-

ten af en borgerkrig – stadig meget lang tid med risiko for meget tunge konsekvenser. Red Barnet mener

derfor fortsat, at man bør ophæve udlændingelovens regler om, at personer, der har ophold efter udlæn-

dingelovens § 7 stk. 3 i udgangspunktet ikke kan gives familiesammenføring de første to til tre år.

Eventuelle spørgsmål til høringssvaret kan stiles til jurist Claus Juul,

[email protected]

Venlig hilsen

Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet

3/4

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

4/4

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven ] --

RETSPOLITISK FORENING

HØRINGSSVAR

Til: Udlændinge- og Integrationsministeriet

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om

bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til

familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus)

Høringsbrev fra d. 23. februar 2022 med svarfrist d. 23. marts 2022

Ministeriets sagsnummer: 2021-13043

Retspolitisk Forening har modtaget og gennemgået ovennævnte udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og

ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus) og

har en række bemærkninger.

Med hensyn den del af lovforslaget som omhandler ændring af regler om bortfald af opholdstilladelser ved

genopdragelsesrejser mv. må de foreslåede regelændringer umiddelbart tolkes i retning af, at der sigtes til at

yde en øget beskyttelse af den berørte persongruppe, altså børn og unge u. 18 år, som af deres familier

’’tvinges’’ ud af landet.

Retspolitisk Forening anser den foreslået ændring herunder særligt bortskaffelsen af den nugældende

udlændingelovs § 17, stk. 2, som et umiddelbart tiltag der kan øge retssikkerheden for denne gruppe.

Retspolitisk Forening anser det derfor for positivt, at man på baggrund af bortskaffelsen vil sikre den omtalte

persongruppes opholdsgrundlag, som ellers ville kunne bortfalde hvis gældende ret opretholdes.

Retspolitisk Forening bemærker dog, at der i det hele taget fra udlændingemyndighedernes side af bør være

et langt mindre fokus på, hvorvidt et kortvarigt eller længerevarende udlandsophold er udtryk for, at et barn

eller ungt menneske sendes på genopdragelseslejr, tvinges til at indgå i et arrangeret ægteskab eller lignende

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

’overgrebs’-handling. Der bør i stedet gælde en formodning for, at når børn eller unge opholder sig i

udlandet, er det fordi der er tale om, at en familie udøver deres ret til at opholde sig andetsteds end her i

landet med henblik på at øge deres egen, og det pågældende barn eller ungt menneskes horisont, kulturelle

forståelse mv.

Med hensyn til lovforslagets indhold om afskaffelse af ordningen med egen drifts behandling af sager, hvor

et barn eller ungt menneskes opholdstilladelse er bortfaldet som følge af et længerevarende udlandsophold,

vurderer Retspolitisk Forening at afskaffelsen af denne ordning kan komme til at medføre at visse personer

som ellers ville være berettiget til at få deres opholdstilladelse genudstedt, eller udstedt på ny på andet

lovgrundlag ikke tilgodeses.

Det vil med andre ord sige, at børn og unge som i forvejen må anses for værende sårbare på baggrund af de

eventuelle oplevelser, som de har haft med negativ social kontrol, herefter skal pålægges at indgive en ny

ansøgning ved udlændingemyndighederne, der som følge af udlændingemyndighedernes indretning og

sagsprocedurer kan være krævende og omfattende.

Retspolitisk Forening vil derfor anse det for positivt, hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet

genovervejer, og forsætter med at behandlede disse sager af egen drift, for at sikre at den givne persongruppe

ikke rammes unødigt som følge af ukendskab til regelgrundlaget. Dette særligt henset til at den berørte

gruppe ofte vil befinde sig uden for landets grænser og antageligvis ofte uden adgang til at kunne rådføre sig

på behørig vis eller med kommunikationskanal til at kunne rådføre sig. Det bemærkes desuden i tilknytning

hertil, at de i lovforslaget øvrigt foreslåede ændringer antages at måtte nedbringe den samlede faktiske

mængde af sager, som der fremover skal vurderes af egen drift.

Det i lovforslaget foreslåede ’’videregivelsespligt’’ begreb vil de facto udgøre en lempelse af den proces, der

gælder nu for, hvornår kommuner kan og skal videregive oplysninger om en person til

udlændingemyndighederne. Trods formålet som antages at være en bedre og mere effektiv identifikation af

de sager, hvor der kan være tale om børn og unge som sendes på genopdragelseslejre mv., vil en lempelse af

de nugældende krav til, hvornår sådanne informationer videregives udgøre en potentiel tilsidesættelse af

grundlæggende forvaltningsretlige regler.

Retspolitisk Forening betragter det som retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at lempe kriterierne på den

beskrevne måde og er derfor imod, at denne del vedtages jf. særligt det på s. 32 af lovforslaget beskrevne.

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Retspolitisk Forening anser det for positivt, at lovforslaget ønsker at rette op på den

menneskerettighedskrænkende praksis, der har været gældende hidtil, hvor personer som har fået midlertidig

opholdstilladelse har skullet vente i op til tre år, førend de har kunne søge om familiesammenføring.

Det er med andre ord positivt staten ved denne ændring endeligt vil leve op til de forpligtelser der påhviler os

i henhold til EMRK. Retspolitisk Forening anser det for betænkeligt at udlændinge- og

integrationsministeriet fortolker EMD-dommen, M.A. mod Danmark, i retning af, at det ikke kan udelukkes,

at en 3 års frist kan genindføres i særlige tilfælde, f.eks. i tilfælde af masseflygtningestrømme, og at der

således med dette lovforslag indsættes hjemmel til at genindføre den menneskerettighedstilsidesættende

praksis, som Danmark netop blev dømt for i ovenstående dom.

Retspolitisk Forening finder det beklageligt at se ministeriet anlægge denne fortolkning henset til at den

omtalte sags omstændigheder skete i året 2016, altså en tid, hvor der netop var en stor flygtningestrøm i

Danmark.

Retspolitisk Forening anser det for særligt betænkeligt, at der indsættes hjemmel til at øge grænsen til 3 år,

da der ikke samtidigt hermed sker nærmere afgrænsning af tilfælde, hvor dette kan indføres. 3-års grænsen

vil derfor antageligvis blive genstand for en egenhændig af udlændingemyndighederne baseret

skønsbeslutning, som må antages at kunne blive besluttet på baggrund af ikke-saglige hensyn.

Retspolitisk Forening bemærker i øvrigt overordnet ift. den nugældende og foreslået ændret frist, at det ville

være at foretrække, hvis der ikke blev vedtaget en flerårig frist for, hvornår man er berettiget til at søge om

familiesammenføring. Der er talrige eksempler på, at f.eks. børn i krigszoner bliver traumatiseret af en lang

venteperiode, som fristen forudsætter, særligt hvis børn skal opholde sig i det krigsramte land i den

mellemliggende periode, hvilket for manges vedkommende er tilfældet.

København, 23. marts 2022

Bjørn Elmquist

Natasia Nielsen

Marianne Olsen

Formand

Medlem

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 23 -- [ Høringssvar (fra Det Nationale Integrationsråd) til forslag om ændring af udlænding… --

Det Nationale Integrationsråd

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

HØRINGSSVAR

Da to: 22. ma rts 2022

Kontor: Sekretariatet i SIRI

Høringssvar fra Det Nationale Integrationsråd til – forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring

af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus)

Rådet er generelt positive over for, at regeringen har fokus på at imødegå de negative konsekvenser

ved genopdragelsesrejser, som kan have store konsekvenser både for det enkelte barn og for resten

af familien. Men der burde stadig være mere fokus på forebyggelse frem for efterværn. Barnet står

ofte alene og er magtesløs overfor at modværge sig forældrenes ønske om, at sende dem på

genopdragelsesrejse. Det er samtidig vigtigt, at der iværksættes tiltag for at sikre, at børnenes

opholdstilladelser ikke falder bort som følge af en genopdragelsesrejse. Samtidigt er det helt centralt,

at det ikke kommer til at gå ud over barnets tidsubegrænset opholdstilladelse.

Parallelt med Børnerådet

mener det Nationale Integrationsråd, at det bør undersøges mere

systematisk, hvad udfordringerne mere konkret består af for de familier i Danmark, hvor børnene

bliver sendt på genopdragelsesrejse. Denne viden kan være vital for at sætte ind med de rette

indsatser.

En ekspertgruppe under den norske regering har i marts 2020 offentliggjort en rapport om unge, der

bliver efterladt i hjemlandet mod deres vilje

. Denne rapport indeholder en hel del relevant

information, og det kunne være yderst relevant at lave en lignende ekspertgruppe i Danmark for at

afdække problemet yderligere.

Børnesamtale kan være et fornuftigt skridt, men det bør være kommunerne, og ikke staten som har

den centrale rolle

Mens det naturligvis er fornuftigt at mindske de afledte negative konsekvenser som følge af

genopdragelsesrejser, mener rådet som nævnt indledningsvist, at regeringen bør fokusere yderligere

på forebyggelsesaspektet og sætte mere ind for at forhindre, at genopdragelsesrejser overhovedet

finder sted. Ligesom Rådet nævnte i sit høringssvar til L415, kan man i den forebyggende inds ats fx

støtte civilsamfundsaktører, der har mulighed for at nå ud til målgruppen, og man kan styrke

vejlednings- og oplysningsindsatser.

Børnerådets høringssvar á 7.12.21 til Udlændinge- og Integrationsministeriet

”Det var ikke bare ferie” – rapport fra ekspertgruppe om unge som etterlates i utlandet mot sin vilje. Marts 2020

Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter

Carl Jacobsens Vej 39

2500 Valby

Telefon: 72 14 24 00

Mail:

[email protected]

Web: www.rem.dk

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

I relation til det forebyggende område kan det være positivt, at myndighederne får mulighed for at

tage en samtale med et givent barn, hvis der fra kommunernes side er mistanke om, at vedkommende

er i risiko for at blive sendt på genopdragelsesrejse.

Den foreslåede ordning om, at det er de statslige myndigheder, der kan eller skal tage samtalen med

børnene, bør dog revurderes. Rådet mener nemlig, at det bør være skolen, som er hovedaktør på at

tage samtalen med børnene med mulighed for deltagelse af kommunen. Det er nemlig skolen, som er

tættest på det enkelte barn med en alt andet lige højere grad af gensidig tillid parterne imellem til

følge. Der bør også være mulighed for, at skolen kan lave en underretning til kommunen.

Hver gang en sag skifter hænder, er der risiko for tab af vigtig information, og der kan pludselig være

langt fra den lærer, klassekammerat eller anden person, der har spottet tegnene på, at en

genopdragelsesrejse kan være forestående, og til informationen når ind til de statslige myndigheder.

Desuden kan det i sig selv være uhensigtsmæssigt, at det er de statslige myndigheder, som tager

samtalen. Det kan virke skræmmende for børnene, at tage en sådan samtale i uvante og utrygge

rammer med ukendte personer. Det kan sammen med en frygt for, hvad der sker deres forældre i sig

selv føre til, at barnet måske ikke fortæller sandheden om en forestående genopdragelsesrejse.

Rapporten fra den norske ekspertgruppe nævner endvidere, at frygt for myndighederne ligefrem kan

bidrage til, at forældrene fremskynder en genopdragelsesrejse. Dette gælder antageligt både

kommuner og stat, men det understreger behovet for en indsats, der er tæt på barnet og familien.

Det er meget væsentligt, at en samtale med børnene ikke er det eneste forebyggende tiltag, man som

professionel ude i kommunerne kan gribe til, og det er vigtigt at det pågældende personale er klædt

fagligt på til det. En børnesamtale indebærer, at børn kan blive tvunget til at udstille deres forældre,

og hvis samtalen skal gennemføres, er det meget væsentligt, at det sker med kvalificeret personale.

Kommunale fagfolk skal opkvalificeres

Som nævnt skal de kommunale fagfolk opkvalificeres, så de har de rette værktøjer til at sætte

forebyggende ind over for barnets tarv på en måde, der beskytter barnet bedst muligt.

Rådet vil derfor foreslå, at der etableres mulighed for, at kommunale fagfolk kan træ kke på

ekspertviden fra fx RED eller andre fageksperter. Det kan fx være igennem en styrkelse af den

eksisterende koordinationsenhed for ufrivillige udlandsophold.

For at kommunerne kan handle, er det også vigtigt, at man ved, hvornår der er tale om et u frivilligt

udlandsophold. Rapporten fra den norske ekspertgruppe beskriver, at myndighederne har svært ved

at navigere i skellet mellem forældrenes ret til at bestemme over deres barn og barnets rettigheder.

Ligesom det kan være svært at vide, hvornår man har nok information til at gribe ind mod barnets vilje.

Rådet finder det derfor positivt, at man i lovforslaget lægger op til at vurderingen af, hvorvidt et

udlandsophold er af negativ karakter eller ej skal bero på dets form og indhold. Men det understreger

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

også behovet for, at de kommunale fagfolk har adgang til information og opkvalificering inden for

området.

Helhedsorienteret indsats over for familierne

Rapporten fra den norske ekspertgruppe nævner som et kritikpunkt, at myndighedernes tilgang i høj

grad har været med til at lægge ansvaret for at undgå genopdragelsesrejsen over på barnet selv. Men

man bør i højere grad have en tilgang, hvor forældre, myndigheder o.l. tillægges et større ansvar.

Rapporten oplister nogle årsager til, at forældre vælger at sende deres børn på genopdragelsesrejse.

Det kan være mange forskellige årsager hertil, men det kan fx være fordi, at forældrene er bange for,

at deres oprindelige kultur bliver fortrængt af kulturen i det nye land de nu bor i – men det kan også

handle om desperation, afmagt, hårde livssituationer, manglende integration og forståelse for det nye

samfund samt en følelse af manglende kontrol over barnets udvikling og situation. Det er særligt

væsentligt at man forsøger at skelne mellem disse motiver, hvis man skal forhindre en

genopdragelsesrejse. Forældrene skal derfor have information om alternative handlingsmuligheder,

gerne allerede inden de helt konkret begynder at overveje en eventuel genopdragelsesrejse. De skal

mødes med dialog af fagfolk, der er tæt på deres hverdag, og som de kan have tillid til.

I samme forbindelse er det også væsentligt at have øje for søskende til det barn, der er i risiko for at

blive sendt på genopdragelsesrejse. I bogen ”genopdragelsen” af Anton Geist, Sebastian Abrahamsen

og Lasse Skou Andersen beskrives det, at en ung kvinde blev tvunget på genopdragelsesrejse i Pakistan,

bl.a. fordi hun fik af vide, at hvis hun ikke tog afsted, så ville faren slå hendes søskende ihjel.

Dette understreger, at genopdragelsesrejser også kan ses som et mere kollektivt socialt problem i den

enkelte familie, og at det derfor er vigtigt, at dette perspektiv er inddraget i den samlede indsats. I

rapporten fra den norske ekspertgruppe understreges netop vigtigheden i inddrage dette perspektiv,

da familierne ofte er kendetegnet ved at have stærke kollektivistiske værdier.

Relevant med efterværn

Børn, der kommer hjem fra genopdragelsesrejse, kan stå i en meget udsat og sårbar position. Dette

beskrives også i rapporten fra den norske ekspertgruppe. Det er særligt gældende, hvis barnet er

undsluppet en genopdragelsesrejse, og dermed har sat sig op imod familien. I en sådan situation står

barnet meget alene uden det familiære netværk, når vedkommende kommer hjem. Det er derfor

meget vigtigt, at der er mulighed for vejledning og et efterværn, der kan støtte barnet og tackle både

de fysiske, juridiske og mentale konsekvenser af en genopdragelsesrejse.

Fokus på forebyggelse - nu

Det er positivt, at der laves politiske tiltag over for negativ social kontrol og genopdragelsesrejser. Men

der burde dog være mere fokus på forebyggelsen frem for den mere reaktive indsats, som man ser i

dag. Det er både dyrere og mindre effektivt, at sætte ind efterfølgende frem for at forebygge, at

genopdragelsesrejser overhovedet finder sted.

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Med dette og andre lignende lovforslag er det bydende nødvendigt, at gribe chancen for at gøre andet

og mere end bare at symptombehandle. Konsekvenserne af en genopdragelsesrejse rammer ikke kun

det enkelte barn men også hele familien, og det væsentligste er derfor, at vi gør vores yderste for, at

genopdragelsesrejser overhovedet ikke finder sted.

Med venlig hilsen

Halima El Abassi

Forkvinde for Det Nationale Integrationsråd

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar_SOS_Racisme_ang_j_nr_2021_13043 ] --

SOS Racisme

Nørre Allé 7

2200 København N.

[email protected]

www.sosracisme.dk

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

att.

[email protected]; [email protected];[email protected];

22. marts 2022

Høringssvar fra SOS Racisme på:

Udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om bortfald af

opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af reglerne om adgang til

familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus), j. nr. 2021-13043

SOS Racisme takker for at have fået sendt forslaget til høring!

1. Ændrede regler om bortfald af opholdstilladelser for unge ved genopdragelsesrejser

Vi har selv foreslået det i et tidligere høringssvar, og er glade for at barnet ikke nærmest

automatisk kan miste sin opholdstilladelse. Men vi er lidt usikre på, hvad der menes i noget af den

første del af lovforslaget, men opfatter det som om man ikke automatisk skal mistænke at der er

tale om noget, der er skadeligt for barnet, selv om et barn har været ude af landet i over 3

måneder, og at opholdstilladelsen så ikke automatisk bortfalder. Desuden er refereret en dom,

som går Danmark imod, og som indikerer at tingene ikke bare kan gøres uden en grundig

individuel undersøgelse af sagens omstændigheder.

Under alle omstændigheder mener vi, at barnets eller den unges bedste kommer i første række.

Hvis der er mistanke om noget skadeligt: genopdragelsesrejse, indespærring, voldtægt,

tvangsægteskab, prostitution eller kvindelig omskærelse, må man undersøge sagen, dels for at

afbøde eller behandle følgerne for barnet bedst muligt, dels for at sikre at barnet får

opholdstilladelse dér, hvor det tjener det bedst, og at dets egne ønsker kommer frem. Men der

kan jo også være tale om, at barnet følger med sin forælder, der selv skal passe eller være der for

et døende familiemedlem fx i hjemlandet, og at barnet dels ikke har nogen, der kan passe det i

Danmark, dels måske gerne selv vil tage afsked med -fx sine bedsteforældre eller en onkel eller

tante, der har tidligere har passet det, og som nu er døende. En dødsproces kan jo vare i længere

tid, end man først havde forventet. Og der kan altid ske noget på en længere rejse, fx at man

misser et fly hjem, bliver syg, eller karantæne pga. Covid-19, eller andre rejserestriktioner. Udover

de nævnte eksempler kan der jo også være sager, hvor den ene forælder er taget til et andet land,

og én forælder bor i Danmark. Hvis barnet skal afhøres af udlændingestyrelsen eller SIRI uden dets

forældres viden, må der i forvejen findes en form for advokat eller anden bistandsperson, fx en

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

socialrådgiver fra kommunen, som kan gøre det klart for barnet, hvilken juridisk situation, det

befinder sig i.

Når det gælder videregivelse af oplysninger og der er mistanke om at barnet er eller har været

udsat for vold eller andre krænkelser inkl. tvangsægteskab eller FGM, skal personer med denne

mistanke selvfølgelig underrette familieafdelingen i kommunen om det. Når det gælder

underretning af Udlændingestyrelsen og SIRI om sådanne forhold, tænker vi, at medmindre barnet

selv opsøger dem, varetages barnets tarv måske bedre ved at det skal gå igennem kommunen,

som så kan vurdere, om der er noget om sagen, da kommunen har ekspertisen i børnesager.

Vedr. indhentning af oplysninger til SIRI og Udlændingestyrelsen fra kommunen:

Også her er vi skeptiske. Det skal i hvert fald tjene barnets/den unges sag. Også i forhold til, at der

jo samtidig er risiko for straf og udvisning af forældrene, hvilket på trods af, at de måske har

svigtet barnet i denne situation, også for barnet kan være et stort tab og gøre det meget ensomt,

hvad enten det skal følge forældrene til udlandet, hvis de udvises, eller bliver i Danmark på en

institution eller i familiepleje. Så vi synes ikke at lovforslaget er så ligetil, som det udlægges.

Kan en udlandsrejse med de nævnte formål om tvang, der direkte kan skade barnet, forhindres,

skal man selvfølgelig gøre det. Og så er det muligvis politiet fremfor Udlændingestyrelsen eller

SIRI, der skal blandes ind i det, men først og fremmest familieafdelingen i kommunen.

Drejer det sig om en udlandsrejse, hvor barnet skal bo et skoleår i et andet land, for at lære sit

modersmål og sin kultur bedre at kende og derefter genoptage skolegangen i Danmark, - eller fx

for at lære engelsk eller spansk bedre i et andet land end Danmark, taber det jo ikke nødvendigvis

noget. Det får måske nærmere øjnene op for, at verden er større end Danmark, og for sine egne

rødder. Danske unge tager jo også ofte et sabbatår fx efter en 9. klasses eksamen eller efter

afsluttet ungdomsuddannelse, eller er i løbet af gymnasiet ude et år på udvekslingsrejse og må så

komme et år bagefter med at afslutte deres ungdomsuddannelser, men får oplevet noget nyt og

andet.

2.Vedr. nedsættelse af de 3 års ventetid på familiesammenføring til 2 år, med mulighed for at gå

tilbage til den lovlige ordning med ventetid på 3 år,

hvis der kommer en ”massetilstrømning af

flygtninge” til Danmark.

SOS Racisme har hele tiden været imod en lov med ventetid på familiesammenføring, såvel som vi

var imod midlertidigheden, og imod de vage, til dels selvmodsigende betingelser, der kunne nøjes

med at være for at ophæve en midlertidig beskyttelsesstatus. Vi mente i tidligere høringssvar både

at 1 års og 3 års ventetid ville være ulovligt efter EMRK, begge dele strider jo mod retten til

familieliv, jvf. art. 8 i EMRK.

Aktuelt står vi med en frisk dom fra sidste sommer fra Storkammeret med et klart svar: 16 - mod

en dommer, fra i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

EMD har dermed i to instanser

kendt de 3 års ventetid på familiesammenføring ulovlig.

Vi har altså haft en lov i ca. 5 år, hvor der fra start af var kraftig tvivl om, hvorvidt den overhovedet

var lovlig,

men hvor daværende minister gerne ”tog en procesrisiko”.

Den reelle risiko gjaldt dog

flygtningen og deres familier, de burde få erstatning for tort af en ganske stor størrelse - alle de

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

familier, der har været udsat for bestemmelsen! Og har et familiemedlem lidt skade i Syrien eller

et naboland, eller i Somalia eller et andet afrikansk land, bør de kunne få en stor erstatning for

dette!

SOS Racisme har med henvisning til, at den overskred artikel 8, klart sagt fra over for såvel den

tidligere lov i L72 2014/2015 og L 87 2015/2016.

Vi mener desuden også, at et års ventetid på

familiesammenføring - uden et andet formål, end at den skulle hæmme asylansøgeres tilgang til

Danmark, i en tid, hvor virkelig mange syrere flygtede, slet ikke er noget anerkendelsesværdigt

formål, og slet ikke kan opveje flygtningenes lidelse pga. den splittede familie!

Udover danske

besparelser på asyl, og udover at fremme fremmedhadet var loven ikke til gavn for nogen som

helst! Den må ses som et middel for de ledende politikeres trang til at suge stemmer fra vælgere,

der var imod den hidtidige danske flygtningepolitik. Vedtagelsen af L 72 markerede en sort dag i

Danmarks asylhistorie på flere måder: Den respekterede ikke retten til familieliv, den udsatte

mange familiemedlemmer til asylansøgere for at blive dræbt eller forfulgt eller på anden måde

lide skade i hjemlandet eller i en overfyldt flygtningelejr i et naboland; den svækkede familierne,

og den svækkede asylansøgeren i Danmarks håb og tillid til Danmark.

Samtidig var Udlændingestyrelsen overbelastet og der fandt en skødesløs sagsbehandling sted i

Udlændingestyrelsen af familiesammenføringsansøgninger og de dokumenter, der skulle bruges til

det, fik vi at vide af nogle syrere, der led under det. Herunder kunne dokumenterne blive væk i

Udlændingestyrelsen. De syriske flygtninge klagede også over, at ansøgningerne ikke blev

gennemgået kompetent, idet Udlændingen ved 1. indsendelse af dokumenterne angiveligt ikke

kunne ekspedere sagen fordi ét dokument manglede, i 2. omgang påtalte man at et andet

dokument nu manglede og i 3. omgang at et nyt tredje dokument manglede, eller at det var en

kopi, og man krævede den ægte attest, som måske slet ikke kunne skaffes. Ansøgningerne lå brak i

en bunke tre måneder mellem hver vurdering, så selve familiesammenføringssagen kunne sagtens

tage et år eller mere i sug selv. Det skyldtes bl.a.: at man brugte studerende og ikke fagligt

personale til gennemgangen og åbenbart ikke havde instrueret dem eller overvåget deres

sagsbehandling grundigt nok; desuden var det ikke den samme sagsbehandler, der behandlede en

enkeltsag.

Så selv de syrere, der undgik karenstid på et år, følte sig dårligt behandlede over den lange

sagsbehandlingstid; det var ganske svært for dem at få skaffet dokumenter, der skulle ofte store

summer til i bestikkelse og store summer til kurerer, da man ikke kunne sende attester uden at

risikere censur, og attesterne risikerede i første omgang at blive væk, hvis de blev sendt pr. post i

Syrien. Selv det at bede en myndighed om en attest var farligt og risikerede at blive fulgt op af, at

et familiemedlem blev arresteret til afhøring hos sikkerhedstjenesten og måske aldrig kom ud

igen. Det samme ville et familiemedlem kunne risikere ved fremmøde på et offentligt kontor.

Undertegnede påhørte et Åbent Samråd om L 72 -loven i januar 2015, hvor politikere fra Venstre

drøftede med den daværende justitsminister om karenstiden - ifald den var lovlig - kunne

forlænges udover et år. Institut for Menneskerettigheder mente ligesom SOS Racisme at den ikke

levede op til EMRK artikel 8. Men efter at et folketingsflertal fik skrevet nogle flere undtagelser ind

i en Tillægsbetænkning for loven - bl.a. angående syge familiemedlemmer, og familiemedlemmer i

fare - som skulle kunne få familiesammenføring uden karenstid, mente Institut for

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Menneskerettigheders daværende direktør, at det måske nok kunne overholde EMRK.

Tillægsbetænkningen kan ses nedenunder. Fra punkt 4 citeres:

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l72/20141_l72_tillaegsbetaenkning.pdf

”Der

skal således gives familiesammenføring allerede inden for det første år, hvis et afslag herpå

vil være særligt indgribende. Der skal i den forbindelse lægges afgørende vægt på,

om der er risiko for overgreb på ansøgeren uden for et konfliktområde eller i et konfliktområde,

om ansøgeren lider af alvorlig sygdom eller har nedsat funktionsevne,

om ansøgeren er et uledsaget mindreårigt barn,

eller om andre særlige grunde taler afgørende for hurtigt at give familiesammenføring.

Der er ikke tale om en udtømmende opremsning af de situationer, hvor familiesammenføring skal

meddeles inden for det første år, idet der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt

tilfælde”.

Justitsministeren nægtede dog at anerkende folketingsflertallet bag de nævnte undtagelser, med

den begrundelse, at nogle af stemmerne kom fra partier (SF og Enhedslisten, en færing og en

løsgænger), der ikke var med i en aftale med Socialdemokratiet og De Radikale herom. Det er

aldrig gået op for SOS Racisme, hvordan en sådan manipulation kunne ske i et retssamfund, og

hvorfor pressen ikke reagerede herpå. Partierne søgte at vaske hænder ved at overlade hele

ansvaret for lovligheden af loven til Regeringen bestående af De Radikale og Socialdemokratiet.

Et andet problem i lovgivningen var Regeringens hemmeligholdelse af juridiske notater om

lovligheden og om - i bekræftende fald - hvor lang varighed karenstiden på familiesammenføring

kunne være lovlig hos krigsflygtningene. I et svar på spørgsmål 157 (almen del) i forbindelse med

vedtagelsen af L 87 skrev daværende Udlændingeminister d. 31. januar 2016:

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L87/spm/55/1588448/index.htm

at Justitsministeriet vurderede, at Danmark var på ret sikker grund ved udvidelse af perioden til 2

år, men ”hvis perioden forlænges til 3 år, vil der være en vis procesrisiko i forbindelse med

domstolsprøvelse”.

SOS Racisme synes, det må være en opgave for oppositionspartierne til en karenstid på 3 år, at

få alle væsentlige notater frem i lyset nu fremfor igen at bryde EMRK art. 8 på et usagligt

grundlag:

der må være mange notater ovenpå domstolsprøvelsen, som Danmark tabte og skal indrette sig

efter.

SOS Racisme har hele tiden haft den opfattelse, at såvel den 1-årige som den 3-årige karenstid for

familiesammenføring per se overtræder § 8 i EMRK. Efter Storkammerets 16-1-dom må vi

erkende, at vores opfattelse ikke deles af EMD. Vi mener dog fortsat

ikke,

at forebyggelse af at få

”for

mange asylansøgere og flygtninge eller andre til

Danmark” skulle være et

anerkendelsesværdigt formål holdt op mod det at sikre familiernes enhed, og til at sikre

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

tilværelsen for de familiemedlemmer, der ofte var i fare i hjemlandet eller en flygtningelejr nær

det, og til at sikre en god integration af familien i Danmark!

Når nabolande som Jordan og Syrien den gang kunne tage op imod omkring 1 million asylansøgere

hver, kan vi i SOS Racisme slet ikke se, at Danmark har et reelt problem udover politikernes

manglende medmenneskelighed over for asylansøgere, der kommer fra lande med en

overvejende muslimsk befolkning.

Der var reelt heller ingen anden grund til midlertidigheden end afskrækkelse af asylansøgere: de

skulle ikke tro, at de bare ville kunne komme til at leve trygt i asyl i Danmark. Alle vidste, at syrerne

ikke ville kunne tage hjem efter et år, og det kan de heller ikke nu! Angrebet på retten til asyl og på

retten til familieliv har været en pest for de syrere og somaliere og andre nationaliteter, herunder

afghanere, der har lidt under det, ligesom hjemsendelserne til Somalia og bestræbelserne på at nå

frem til en aftale med Syrien om tvangshjemsendelser har øget angst og dårligt mentalt helbred

hos disse grupper og svækket tilliden til Danmark. Inddragelser af deres opholdstilladelser, pres for

at få dem hjemsendt, og placeringen af personer af disse nationaliteter i Udrejse- og

Hjemrejsecentre eller Ellebæk detentionscenter udgør efter SOS Racismes mening et stort,

umenneskeligt overgreb på flygtningene.

Vi ville langt have foretrukket, at Danmark havde fortsat som et land, der stod vagt om

menneskerettighederne og som prioriterede sund fornuft og mere holdbare løsninger for kampen

om de fremmedfjendtlige stemmer!

Den daværende Justitsminister som siden er blevet statsminister ville dog ikke gennemføre disse

undtagelser, da nogle af de deltagende partier ikke var med i aftalen om forslaget.

SOS Racisme er under alle omstændigheder imod at udvide karenstiden på familiesammenføring

til 2 år igen! Vi går ind for at flygtninge i stedet for at få § 7 stk. 3 med begrænsede rettigheder,

eller særlove som afghanere og ukrainere har fået, tildeles en de facto-status igen, og at alene

ophørsklausulerne i Flygtningekonventionen skal gælde ved ophør, og at alle skal kunne få

familiesammenføring så snart de har fået asyl, samt at alle flygtninge får de samme rettigheder, og

midlertidigheden afskaffes.

Vi har i øvrigt resumeret vores holdninger til L 72, L 87 og revisionsbestemmelsen for L 87 i

nedenstående høringssvar fra 2018, Bilag 1,

og har sat svaret på spm. 157 ind som Bilag 2.

Med venlig hilsen,

for SOS Racisme

Anne Nielsen

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS Racisme

Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N.

[email protected]

www.sosracisme.dk

SOS Racismes høringssvar på:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven

(Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af

asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelsesstatus i et andet EU-land

m.v.)(Ophævelse af revisionsbestemmelse)

samt evaluering af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge i

medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,

[email protected]; [email protected];

Ministeriets j.nr.: 2017-5995

København, d. 16. februar 2018

SOS Racisme fremsender hermed høringssvar på ovennævnte lovforslag, som vi venligst har fået

tilsendt af Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM).

Vedr.: Afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået

beskyttelsesstatus i et andet EU-land m.v.:

SOS Racisme finder at asylbehandling og behandlingen af asylansøgere og flygtninge i nogle EU-

lande har været så kritisabel eller ringe, at landene reelt ikke har kunnet eller villet beskytte eller

forsørge asylansøgere og flygtninge der, selv om de har fået en beskyttelsesstatus. Det drejer sig

om lande som Ungarn, Italien, Grækenland, Bulgarien, Rumænien, og i hvert fald tidligere også

Malta. I nogle af tilfældene har sagerne ikke været realitetsbehandlet i det pågældende land eller

kun været behandlet summarisk, og flygtningene burde måske have haft konventionsstatus.

SOS Racisme finder derfor ikke, at Danmark umiddelbart bør afvise en realitetsbehandling af

disse sager, dersom flygtningen søger asyl i Danmark.

Vedr.: evaluering af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge i

medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3 og afskaffelse af revisionsbestemmelserne:

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Vi skal indledningsvis henvise til to af vores tidligere høringssvar vedr. flygtninge med

midlertidig beskyttelse og vedr. udskydelse af mulighed for familiesammenføring for denne

gruppe til hhv. 1 år og 3 år. Høringssvarene kan downloades fra vores hjemmeside:

www.sosracisme.dk

under ”Pressemeddelelser og høringssvar”, hvis nedenstående links ikke

skulle virke i browseren.

Det første, af 19. november 2014:

http://sosracisme.dk/userfiles/downloads/Pressemeddelelser_hoeringssvar/H%C3%B8ringssvar

%20fra% 20SOS%20mod%20Racisme%20p%C3%A5%20L72.pdf

I det første høringssvar af 19. november 2014 og her anbefalede vi, at L72 blev trukket tilbage,

subsidiært stemt ned, da vi fandt det i strid med EMRK og Flygtningekonventionen, og at det

desuden ikke var troværdigt, at forholdene i Syrien ville blive fredelige nok til, at syriske

flygtninge skulle kunne

tilbagesendes til Syrien inden for et år. Desuden at udskydelsen af familiesammenføring i et år

og usikkerheden om fremtiden, hvor flygtningene risikerede efter et år at blive sendt tlbage til

en yderst usikkert tilværelse i hjemlandet, ville udgøre et voldsomt stress for dem og modvirke

deres integration og tillid til Danmark.

Nr. 2 af af 6. januar 2016:

http://sosracisme.dk/userfiles/downloads/Pressemeddelelser_hoeringssvar/SOS_MOD_RACISM

ES_HO ERINGSSVAR_PAA_L_87.pdf

Det andet høringssvar omhandlede L87, ”Smykkeloven”, hvor høringssvarets punkt 2 gik

imod den længere udskydelse af muligheden for familiesammenføring for flygtninge med

midlertidig beskyttelsesstatus til 3 år, og høringssvarets punkt 4 gik imod de korte

opholdstilladelser på et år ad gangen de første tre år for denne gruppe, idet de korte

opholdsfrister i sig selv ville stresse flygtningene.

Ved genlæsning af de to nævnte høringssvar og sammenligning af de af os forudsete

vanskeligheder med de vanskeligheder, som Dansk Flygtningehjælp har erfaret og som er anført i

deres høringssvar i den

reviderede samling af høringssvar om evaluering af ordningen med

midlertidigt beskyttelsesasyl,

må vi desværre konstatere, at vi har haft ret i de fleste af vores

bekymringer om den vedtagne lovgivning, som effektivt har svækket de syriske flygtninges

retsstilling og forhold, og nu også er gået ud over somaliske flygtninge.

Fremefter vil de samme vanskeligheder gå ud over flygtninge fra endnu flere lande, idet Danmark

stykke for stykke frasiger sig sit ansvar for at medvirke til løsning af verdens flygtningeproblemer

–på

trods af Danmarks p.t. gode økonomi, og på trods af, at vi de seneste år kun har modtaget få

asylansøgere, samtidig med at flygtningesituationen i hele verden ikke i mange år har været

værre, end den er nu. På verdensplan har den danske lovgivning svækket flygtninges retsstilling,

idet andre lande er begyndt at konkurrere med Danmark på centrale punkter med svækkelse

udskydelse af familiesammenføring for visse flygtninge.

Disse lande har muligvis plagieret Danmark for ikke at komme til at få en større andel af

flygtningene, bare fordi de overholder EMRK og Flygtningekonventionen og har tænkt, at indtil

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

der kommer en dom mod Danmark for udskydelse af familiesammenføring i 3 år, vil de reagere

med samme type stramning, for ikke at en større andel af de flygtninge, som ankommer til

Europa, og som måske tidligere ville have søgt til Danmark, vil søge til deres land. Konkurrencen

om hvilket land, der har den strammeste asyllovgivning, og som håber ad den vej at få det

mindste antal asylansøgere, betegnes også som ”The race towards the bottom”. Således har hhv.

1-års reglen og 3-års reglen om udskydelse af familiesammenføring belastet flygtninge både i

Danmark og i andre lande i Europa.

Da vi ikke selv direkte rådgiver flygtninge, har vi ikke deltaget i evalueringen af loven om

midlertidig beskyttelse. Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Dansk

Røde Kors og Refugees Welcome, som direkte har rådgivet eller huset flygtninge og asylansøgere,

og som har et nært kendskab til flygtninge med § 7, 3 status, giver i deres svar til evalueringen af

ordningen med midlertidigt asyl alle udtryk for, at de tre års udskydelse af familiesammenføring

for denne gruppe er voldsomt stressende og modvirker integration, danskuddannelse, familiens

funktionsevne og økonomi, og tilknytningen til Danmark. Ydermere har personer med midlertidig

beskyttelsesstatus ikke adgang til gratis uddannelse i Danmark, og den midlertidige ordning gør

det svært for flygtningene at finde beskæftigelse.

Der er desuden bekymring for de uledsagede asylbørn, som der p.t. ikke er nogen

myndighed, der har ansvaret for at vejlede og rådgive.

De fleste knapt 18-årige mænd fra Syrien ville få ophold efter § 7 stk 1, når deres sag behandles

i Flygtningenævnet, da de ellers vil blive indrulleret i den syriske hær eller vil blive forfulgt pga.

flugten fra Syrien og fra militærtjeneste. Nogle af dem, vil måske gå under jorden inden de

bliver 18 år af frygt for hjemsendelse til Syrien, og fordi de ikke er bekendt med

Flygtningenævnets praksis på området, og uvisheden om, hvorvidt de vil blive tilbagesendt, er

en stor belastning for dem.

De kommentarer og den konklusion, der nu foreligger fra UIM efter høringen, bortser

fuldstændig fra den konkrete kritik inklusive de konkrete forslag til forbedringer, og henviser

vejledning og rådgivning af de uledsagede børn til deres repræsentant.

Det virker derfor ejendommeligt, når UIM svarer på kritikken i den reviderede

evalueringsrapport, at uledsagede asylbørn har fået udpeget en repræsentant, så denne må

varetage deres interesser. Dette uagtet at repræsentanterne ikke nødvendigvis har en juridisk

uddannelse, og at de heller ikke nødvendigvis bliver underrettet om de nyeste ændringer af

udlændingeloven og Udlændinge- og Flygtningenævnets afgørelser på området. Det er i hvert

fald ikke

til barnets bedste,

hvis UIM som myndighed ikke vil efterleve sit ansvar for mindreårige

uledsagede flygtninge.

SOS Racisme skal desuden anføre, at et folketingsflertal (V, K, Ø, SF og med tilslutning fra Edmund

Joensen og Uffe Elbæk) udenom den daværende socialdemokratisk - radikale regering i

begyndelsen af 2015 afgav en Tillægsbetænkning til Udvalget om Udlændinge- og

Inetgrationspolitik, UUI’s betænkning om L72

I tillægsbetænkningen skrev de:

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

”Og for at sikre, at fortolkningen af lovforslaget ikke kommer til at ske i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, er det partiernes ønske, at der i vurderingen af, om der i en konkret

sag er krav på familiesammenføring allerede inden for det første år, skal lægges afgørende vægt

på hensynet til familiens enhed og hensynet til personer, som har et ganske særligt behov for

beskyttelse i form af en hurtig familiesammenføring.

Der skal således gives familiesammenføring allerede inden for det første år, hvis et afslag

herpå vil være særligt indgribende.

Der skal i den forbindelse lægges afgørende vægt på, om der er

risiko for overgreb på ansøgeren uden for et konfliktområde eller i et konfliktområde,

om ansøgeren lider af alvorlig sygdom eller har nedsat funktionsevne,

om ansøgeren er et uledsaget mindreårigt barn,

eller om andre særlige grunde taler afgørende for hurtigt at give familiesammenføring.

Der er ikke tale om en udtømmende opremsning af de situationer, hvor familiesammenføring skal

meddeles inden for det første år, idet der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt

tilfælde.”

Skønt der var et folketingsflertal for tillægsbetænkningen, valgte Mette Frederiksen, som

dengang var ansvarlig minister for området, ved vedtagelsen og gennemførelsen af loven at se

bort fra de anførte hensyn til asylansøgeren og dennes familie. Officielt begrundet med at Ø og

SF ikke indgik i forligskredsen om ændring af udlændingeloven med indførsel af midlertidig

beskyttelsesstatus og 1 års udskydelse af familiesammenføring. Vi ved ikke om Mette

Frederiksens beslutning den gang var retsstridig eller ej, men vil blot orientere V og K om, at

partierne for tre år siden lagde mere vægt på retten til familieliv

–

også for udsatte familier, end

de gør i dag.

Som Dansk Flygtningehjælp har påpeget i høringssvaret er det aktuelt sjældent, at der

dispenseres fra de tre års ventetid på familiesammenførelse, selv om et eller flere af disse forhold

er til stede, det samme er tilfældet ifølge Udlændingestyrelsens tal.

Vedr. hjemsendelse af personer med midertidig beskyttelsesstatus efter § 7 stk 3.

Vores

forudsigelse om at personer som tidligere ville have fået konventionsstatus eller beskyttelsesasyl

efter § 7 stk. 1 eller 2, nu oftere vil få midlertidigt beskyttelsesasyl efter § 7 stk. 3 har desværre

holdt stik. Mens det tidligere først og fremmest gik ud over syrere, er det især somalierne, som for

alvor mærker det nu, hvor Danmark forbereder hjemsendelse af somaliere ved at ophæve eller

undlade at forny deres opholdstilladelser. Regeringen omtaler at forholdene i Somalia er blevet

bedre, men dette må siges at være en fejl

–

eller en decideret usandhed fra regeringens side.

Forholdene i Somalia er aktuelt præget af fortsatte kamphandlinger flere steder i landet og

eskalerende vold mod civile. Somalia har de sidste 10 år været enten nr 1 eller 2 på listen over

verdens mest skrøbelige stater, de år hvor Somalia har været nr. 2 på listen, har Syd Sudan været

nr 1. Udlændingemyndighederne har gennemgået de fleste af somaliernes asylsager, i hvert fald

for dem, der har fået flygtningestatus efter § 7 stk. 2 og stk. 3, m.h.p. om de eventuelt ville kunne

udvises og tvangshjemsendes til Somalia. Dette på trods af, at der aktuelt ikke findes nogen

officiel hjemsendelsesaftale med Somalia, og på trods af, at den hemmelige aftale, der ifølge

Politiken findes, formentlig kun gælder 12 somaliere om året (Politiken, 25. og 26. april, 6.

og 7. juni, 26. og 27. december 2017).

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

I Finanslovsaftalen mellem regeringen og DF for 2018 står: ”Det

er ambitionen, at Danmark til

stadighed skal være blandt de lande, der er bedst muligt rustede til at reagere, når der

–

som

eksempelvis tilfælde har været i Somalia

–

sker ændringer i et asylproducerede land, der kan

begrunde, at færre har brug for beskyttelse.”

Denne sætning bygger

på en usandhed: færre har

ikke brug for asyl i Somalia, hvor volden er eskaleret de senere år. Efter vores egne beregninger er

antal dræbte i Mogadishu pr. skønnet antal indbyggere på grund af politisk vold højere end i

Somalia som helhed, hvorfor Mogadishu absolut ikke kan antages at være et specielt

sikkert område at tilbagesende flygtninge til. Sandheden er vel den, at lufthavnen i Mogadishu er

den eneste lufthavn i Somalia, som dansk politi tør ledsage flygtningene til. Danmark antager

officielt, at Mogadishu er regeringskontrolleret, selv om den som anført ikke har kunnet beskytte

civile i byen. Om natten kan al Shabbab og deres allierede militser gå ind i byen efter folk, og

kidnappe eller eksekvere personer, der er deserteret fra al-Shabbab og deres allierede, og civile

kan blive ramt i forbindelse hermed. Selv om al Shabbab muligvis oprindeligt havde planlagt, at

terrorangrebet d. 14. oktober 2017 skulle gælde lufthavnen, og selv om der samme dag sprang en

anden bombe i Mogadishu i forbindelse med et check, har personer fra al-Shabbab formentlig

sprængt de to lastbiler fyldt med sprængstoffer med en fjernbetjening, selv om de vidste, at

lastbilerne holdt i krydset mellem to veje med en høj koncentration af civile fodgængere et

godt stykke væk fra lufthavnen. Al-Shabbab har derfor vidst, at terrorhandlingen ville gå ud over

civile. Uanset at civile ikke er de vigtigste mål for al-Shabbab og deres allierede, vil civile være i

stor risiko for vilkårlig vold i Somalia, især i Mogadishu. Der foregår på samme tid mange kampe

og konflikter i et land, som har været i krig en stor del af tiden efter 1991, og som aktuelt huser

mange krigsherrer: regeringshæren i Somalia, AMISOM med deltagelse af bl.a. kenyanske styrker,

den etiopiske hær, som har etableret sig inde i

Somalia, USA’s luftvåben, der gennemfører

bombardementer mod al-Shabbab, samt delstaterne Puntland og Somaliland, der har erklæret sig

selvstændige. Nogle klaner har egne militser, der holder med al-Shabbab, andre har militser, der

er imod al-Shabbab, og nogle tidligere tilhængere er blevet til modstandere af al Shabbab efter

terrorangrebet oktober 2017.

Det er derfor en stor fejl, at regeringen og Flygtningenævnet udelukkende går efter EMD’s

afgørelse af 1

–

2 sager om hjemsendelse til Somalia, og bliver ved med at hjemsende flygtninge

og asylansøgere dertil selv om de ved, at forholdene er usikre og yderst farlige. Det er

uforståeligt at Danmark vedbliver at hjemsende også efter terrorangrebet i 2017, det er ikke

etisk eller menneskeretligt forsvarligt.

Vi har tidligere i vores høringssvar advaret mod at tvungen hjemsendelse af mennesker til et land

i krig eller borgerkrig, før forholdene var sikre nok til det, vil kunne udgøre refoulement. De

hemmelige tvangstilbagesendelser til Mogadishu også af personer, der ikke har familie dér eller

har andre muligheder for beskyttelse fra deres klan, må siges at være refoulement. Antallet af

døde og især antallet af civile, der dør som følge af politisk vold er steget de seneste år, både i

Somalia og i Mogadishu. Det største terrorangreb i Mogadishu d. 14.oktober 2017, ifølge ACLED

begået af al-Shabbab antoges at have medført mindst 512 dødsfald, og ifølge Politikens interview

af en asylansøger i Mogadishu var angrebet foregået ca. 300 m fra den selvbestaltede lejr for

hjemløse hjemvendte somaliere, hvor han ofte overnattede. Ca. 10% af civile dødsfald skyldes

ifølge ACLED somaliske regeringsstyrker og AMISOM-soldater, og efter det store terrorangreb

sidste år er der tilkommet amerikanske luftbombardementer mod al-Shabbab. Selv om der er tale

om folk, som ikke i Danmark har fået papir på at være individuelt forfulgt, lever de, hvis de ikke

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

har en familie, der kan forsørge dem i Mogadishu, under umenneskelige forhold, uden reelle

muligheder for selvforsørgelse, og er hver dag i risiko for terrorangreb fra al-Shabbab ligesom der

sker drab på civile fra andre involverede i krigen i Somalia. Skønt Danmark lægger afgørende

vægt på kun at give beskyttelsesstatus efter §7,2 eller konventionsstatus efter § 7,1 til personer,

der kan godtgøre, at de er individuelt forfulgt, er dette ikke i overensstemmelse med hverken

teksten i eller FN’s egen udlægning af

Flygtningekonventionen, hvilket UNHCR også har skrevet til

Danmark i sit høringssvar om midlertidigt beskyttelsesasyl i 2014.

UIM skriver i sin konklusion efter evalueringen:

”Det er også efter Højesterets dom

af 6. november 2017 vurderingen, at der er en vis risiko for, at

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forbindelse med prøvelsen af en konkret sag vil

kunne nå frem til, at det ikke efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er

muligt generelt at stille et sådant krav om tre års ophold.

Samtidig er det efter Højesterets dom af 6. november 2017 vurderingen, at det er overvejende

sandsynligt, at en eventuel forlængelse af perioden i 3-årsreglen i den nuværende situation,

herunder henset til det aktuelle antal indrejste asylansøgere i Danmark, vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af evalueringen er det desuden Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse,

at reglerne om familiesammenføring til en herboende udlænding, der er meddelt midlertidig

beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, fungerer efter hensigten, herunder at

udlændingemyndighederne meddeler opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, i tilfælde, hvor afslag på

familiesammenføring

ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”

Når UIM ovenfor mener, at reglerne fungerer efter hensigten, er det eneste punkt vel, at Danmark

har fået så ringe et ry blandt asylansøgere, at de fleste har valgt at blive i Tyskland eller at tage til

Sverige i stedet for Danmark, i det omfang de overhovedet har kunnet bestemme deres flugtrute.

Det er dog ikke den eneste grund til det lave antal asylansøgere p.t., det skyldes til dels også

aftalen om tilbagesendelse fra Grækenland til Tyrkiet, som dog samtidig har ført til et øget dødstal

for flygtninge, som har måttet bruge farligere rejseruter over Middelhavet.

På alle de øvrige punkter har især flygtningene og deres familier lidt stor og ubodelig skade. De tre

års ventetid på familiesammenføring, og angsten for udvisning kan resultere i afmagtsfølelse,

resignation og depression og psykisk sygdom, som det er tilfældet hos nogle flygtninge. Danmark

vil i fremtiden stå med følgerne i form af ængstelige børn og forældre, manglende danskindlæring

og tilpasning hos flygtningene, ringere psykisk robusthed og dårligt fungerende familier hvor

forældrene har været længe fra hinanden og børnene. De forringede levevilkår for asylansøgere

og flygtninge siden 2015 og til nu, vil desuden yderligere bidrage til elendigheden, og kan bl.a.

trække tiden til familiesammenføring ud.

SOS Racisme er imod hele ideen med midlertidig beskyttelsesstatus både i sin tidligere og i sin

nuværende udformning. Vi er imod både 1 og 3 års udskydelse af familiesammenføring for disse

flygtninge, og imod at Danmark vil hjemsende flygtninge til krigsramte lande før der er ordentlige

og sikre forhold. Vi er også imod at uledsagede flygtningebørn ikke får en ordentlig vejledning

om deres sag.

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Holdningen til menneskerettighederne er skredet fra, hvad repræsentanter for et

folketingsflertal skrev i 2015:

”Og for at sikre, at fortolkningen af lovforslaget ikke kommer til

at ske i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, er det partiernes ønske at...........” til

”med

mindre ........... med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.” eller ”med

mindre ........... vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.”

Udlændingeloven bør overholde menneskerettighederne, såvel FN-konventionerne. Danmark

har allerede fået mange afgørelser og kritik for ikke at overholde Børnekonventionen,

Flygtningekonventionen, Konventionen mod tortur, som den eruorpæiske

menneskerettighedskonvention EMRK. Alligevel bygger denne lovigivning nu på, at flygtninge

skal behandles så ringe som muligt, med mindre Danmark derved med sikkerhed overtræder

sine internationale forpligtelser.

SOS Racisme vil derfor appellere til politikerne om at stemme imod det aktuelle lovforslag og

revidere udlændingeloven vedr. forholdene om midlertidig beskyttelse, så at loven med

sikkerhed kommer i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

For SOS Racisme,

Anne Nielsen, Næstformand

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

Bilag 2: Kopi af spm. 157 alm. del 2015 og svar:

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/uui/spm/157/svar/1295763/1593854.pdf

Vil ministeren redegøre for, hvilke vurderinger af risikoen for brud på Danmarks

internationale forpligtelser, der mundtligt og/eller skriftligt er kommet til

udtryk fra embedsmænd i Udenrigsministeriet, Justitsministeriet samt Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet i tilfælde af en ændring af udlændingeloven,

så personer med opholdstilladelse efter lovens § 7, stk. 3 får begrænset

deres ret til

–

eller afskæres fra

–

familiesammenføring de første tre

år efter opnået opholdstilladelse i Danmark?

Svar:

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har i forbindelse med overvejelserne og de

politiske forhandlinger om udskydelsen af adgangen til familiesammenføring for udlændinge med

midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, løbende været i kontakt med

Justitsministeriet i forhold til vurderingen af en sådan udskydelses

forenelighed med Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for bl.a. familieliv. Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet har derimod ikke indhentet en vurdering af ændringens

forenelighed med Danmarks internationale forpligtelser fra Udenrigsministeriet.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet finder af hensyn til ministeriets og regeringens

interne beslutningsproces samt af hensyn til fortroligheden i politiske forhandlinger

ikke at burde oversende de notater m.v., som er udarbejdet i forbindelse med regeringens

overvejelser om lovforslaget og de politiske forhandlinger. Det bemærkes, at det er de

samme hensyn, der ligger til grund for offentlighedslovens §§ 23, 24 og 27 om interne

dokumenter, ministerbetjeningsdokumenter og dokumenter udarbejdet til brug for politiske

forhandlinger. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kan dog oplyse, jf. også

de hensyn, der ligger til grund for offentlighedslovens §§ 28 og 29 om ekstrahering, at bl.a.

følgende fremgår af en notits af 20. november 2015 fra Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet, der blev udleveret til forhandlingsparterne i forbindelse med de politiske

forhandlinger:

”Justitsministeriet vurderede i efteråret 2014 i forbindelse med indførelsen af udlændingelovens §

7, stk. 3, at det er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelUdlændinge-,

Integrations- og Boligudvalget 2015-16

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 157

Offentligt

Side 2/2

ser, at udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus som udgangspunkt ikke har krav på

familiesammenføring inden for det første år i Danmark på grund af den særlige midlertidige

karakter af disse personers ophold.

Det er Justitsministeriets vurdering, at hvis perioden på 1 år forlænges til 2 år, vil Danmark

være på ret sikker grund i forhold til de internationale forpligtelser. Hvis perioden forlænges til 3

år, vil der være en vis procesrisiko i forbindelse med domstolsprøvelse. Det er dog

Justitsministeriets samlede vurdering, at der er det fornødne grundlag for at antage, at det

er foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at udskyde adgangen til

familiesammenføring for udlændinge, der har midlertidig beskyttelsesstatus på baggrund af en

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

særlig alvorlig situation i hjemlandet (§ 7, stk. 3) i 3 år, medmindre ganske særlige grunde

gør sig gældende i den konkrete sag.

Det bemærkes i den forbindelse, at den nævnte undtagelse (”ganske særlige grunde”)

bl.a. skal anvendes i tilfælde, hvor det (ellers) ville være i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke at meddele familiesammenføring.”

For så vidt angår den foreslåede udskydelse af adgangen til familiesammenføring for udlændinge

med midlertidig beskyttelsesstatus, herunder forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

og den omtalte ”procesrisiko”, henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslag nr.

L 87 af 10. december 2015.

L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren

-- AKT 1713749 -- BILAG 25 -- [ Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven ] --

Udlæ

ndinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt via e-mail til [email protected]

og [email protected]

Dato:

Sagsnr.:

Sagsbeh.:

22. marts 2022

22/065026

edm

Hør ingssvar vedr ør ende udkast til for slag til lov om ændr ing af udlændingeloven (Æn-

dr ing af r egler ne om bor tfald af opholdstilladelser ved genopdr agelsesr ej ser m.v. og æn-

dr ing af r egler ne om adgang til familiesammenfør ing for per soner med midler tidig be-

skyttelsesstatus).

Udlæ

ndinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 23. februar 2022 anmodet blandt an-

det Udlæ

ndingenæ

vnet om eventuelle bemæ

rkninger til lovforslag om æ

ndring af udlæ

ndinge-

loven (Ændring af reglerne om bortfald ved genopdragelsesrejser m.v. og æ

ndring af reglerne

om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus).

Udlæ

ndingenæ

vnet bemæ

rker i den anledning, at det fremgår af både de almindelige og speci-

elle bemæ

rkninger til lovforslaget, at Udlæ

ndingestyrelsen og Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration skal kunne indhente oplysninger om kendskab til eller begrundet mis-

tanke om en udlæ

ndings genopdragelsesophold i udlandet eller andre udenlandsophold af nega-

tiv betydning for udlæ

ndingen fra en udlæ

ndings hjemkommune, jf. udlæ

ndingelovens nyaffat-

tede § 44 c, stk. 2. Der henvises til lovforslagets punkt 2.3.3.1. og bemæ

rkningerne til nr. 28.

Udlæ

ndingenæ

vnet finder, at det vil væ hensigtsmæ

ssigt, at hjemlen til indhentelse af sådan-

ne oplysninger også skal omfatte Udlæ

ndingenæ

vnet, sådan at Udlæ

ndingenæ

vnet vil have

mulighed for f.eks. at indhente en supplerende udtalelse fra udlæ

ndingens hjemkommune under

en klagesag, hvis der er forløbet lang tid fra styrelsens seneste indhentelse af oplysninger fra

hjemkommunen.

Der henvises til ministeriets j.nr. 2021-13043.

Michael Kistrup

Adelgade 13 1304 København K | Telefon: 6198 3800 | [email protected] | www.udln.dk