L 184b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om et offer for digitale sexkrænkelser samlet vil kunne få tilkendt 2.500.000 kr. i godtgørelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 184 , L 184 A , L 184 B
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

16. maj 2022

Kontor:

Formueretskontoret

Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard

Øe

Sagsnr.: 2022-0037-0151

Dok.:

2432880

Besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af

lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for for-

brydelser (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvi-

delse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling

af renteberegningen i offererstatningssager) (L 184) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre

for forbrydelser (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og ud-

videlse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af

renteberegningen i offererstatningssager) (L 184), som Folketingets Retsud-

valg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2022. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Mattias Tesfaye

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 184b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om et offer for digitale sexkrænkelser samlet vil kunne få tilkendt 2.500.000 kr. i godtgørelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om erstat-

ningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

(Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af om-

rådet for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af rentebe-

regningen i offererstatningssager) (L 184) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan

ministeren bekræfte, at et offer for digitale sexkrænkelser

efter lovforslaget ved f.eks. 250 delinger og en godtgørelse på

10.000 kr. pr. deling samlet vil få tilkendt 2.500.000 kr. i godt-

gørelse, mener ministeren i bekræftende fald, at dette er propor-

tionalt i forhold til et voldtægtsoffer, der typisk vil modtage

100.000 kr., og kan beløbet, i det omfang det ikke betales af

domfældte, i givet fald forventes betalt fra Erstatningsnævnet?”

Svar:

Med lovforslaget foreslår vi at fjerne loftet for tortgodtgørelse for digitale

seksuelle krænkelser, som er indført af Højesteret ved dom af 12. august

2020. Jeg kan derfor godt bekræfte, at det er muligt, at det samlede beløb,

der fremover kan blive udmålt i sager om digitale seksuelle krænkelser, kan

blive meget højt, hvis materialet bliver delt af mange, forskellige gernings-

personer.

I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget har Justitsministeriet derfor

overvejet den foreslåede models samspil med, hvad der tilkendes i tortgodt-

gørelse for andre enkeltstående krænkelser. Selvom det samlede beløb kan

blive meget højt, vil jeg dog gerne understrege, at beløbet samtidig vil

dække over mange, uafhængige krænkelser. Beløbet er altså udtryk for, at

offeret har været udsat for en retsstridig krænkelse rigtig mange gange. Ved

at anerkende det, sørger vi for, at fysiske og digitale seksuelle krænkelser er

ligestillede i tortmæssig henseende.

Der er desuden vigtigt at huske på, at forud for spørgsmålet om tortgodtgø-

relse, vil der normalt være et strafferetligt forløb, ligesom jeg mener, at ska-

devirkningen ved delingerne ikke nødvendigvis bliver mindre med årene.

Som offer vil man aldrig vide, hvornår materialet igen dukker op og i hvil-

ken sammenhæng. Jeg mener derfor ikke, at man kan sige, at offeret bliver

beriget ved udmålingen.

Side 2/3

L 184b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om et offer for digitale sexkrænkelser samlet vil kunne få tilkendt 2.500.000 kr. i godtgørelse, til justitsministeren

Erstatningsnævnet behandler sager, hvor offeret har lidt personskade som

følge af en strafferetlig krænkelse. Når Erstatningsnævnet tilkender erstat-

ning og godtgørelse til offeret, udbetales erstatningen og godtgørelsen af

staten. Det følger herefter af offererstatningsloven, at staten indtræder i of-

ferets krav mod gerningspersonen. Staten vil således rette et krav mod ger-

ningspersonen med henblik på, at denne helt eller delvist afholder den ud-

gift, som statskassen foreløbigt har betalt. Hensynet bag denne ordning er

blandt andet, at offeret ikke selv skal rette et civilretligt krav mod og have

kontakt med gerningspersonen.

Den danske offererstatningsordning medfører, at i det omfang gerningsper-

sonen ikke kan betale erstatningen eller godtgørelsen, vil der være en udgift

for staten. Det er dog de hidtidige erfaringer med denne type sager, at ger-

ningspersonen ofte selv kan betale, og hvis det er tilfældet, indkræver staten

pengene hos gerningspersonen.

Jeg kan godt forstå bekymringerne ved den foreslåede model. Af samme

årsag vil vi også løbende følge udviklingen på dette område.

Side 3/3