Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 184 , L 184 A , L 184 B
Offentligt
2587453_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
2. juni 2022
Kontor:
Formueretskontoret
Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard
Øe
Sagsnr.: 2022-0037-0151
Dok.:
2463222
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for for-
brydelser (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvi-
delse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling
af renteberegningen i offererstatningssager) (L 184) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre
for forbrydelser (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og ud-
videlse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af
renteberegningen i offererstatningssager) (L 184) som Folketingets Retsud-
valg har stillet til justitsministeren den 1. juni 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 184 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om et ændringsforslag, så den gældende retstilstand fastholdes, for så vidt angår regulering og forrentning af erstatnings- og godtgørelsesbeløb, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om erstat-
ningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
(Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af om-
rådet for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af rentebe-
regningen i offererstatningssager) (L 184) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der
indebærer, at den gældende retstilstand fastholdes for så vidt an-
går regulering og forrentning af erstatning- og godtgørelsesbe-
løb i offererstatningssager og regressager, og vil ministeren re-
degøre for sin holdning til et sådant ændringsforslag?”
Svar:
1.
Jeg så sådan set gerne, at vi fastholdt den gældende retstilstand for for-
rentning af tilkendte erstatnings- og godtgørelsesbeløb, men når vi ser på,
hvordan Erstatningsnævnets praksis for forrentning er i dag, så mener jeg
ikke, at retstilstanden er tilstrækkelig enkel og håndterbar i den virkelige
verden, som Erstatningsnævnet skal navigere i med rigtigt mange krav og
mange sagsgange. Derfor giver det efter min opfattelse god mening at ind-
føre særregler med et entydigt og objektivt tidspunkt, hvorfra der skal for-
rentes
også selvom forslaget indebærer, at skadelidte vil få færre renter af
erstatningen eller godtgørelsen, hvilket til gengæld er søgt opvejet ved en
slags ”værdisikring” af selve
erstatningen eller godtgørelsen.
Højesteret afsagde den 4. december 2020 en dom om fastsættelse af tids-
punktet for forrentning af tilkendte erstatnings- og godtgørelsesbeløb, som
har haft betydning for Erstatningsnævnets praksis. Som følge af dommen
skal rentedatoer fastsættes subjektivt og skønsmæssigt for hver enkelt krav,
idet nævnet skal inddrage sagsbehandlingstiden (med undtagelse af den tid,
skadelidte er om at indsende de nødvendige oplysninger), når rentedatoerne
skal fastsættes. Den subjektive og skønsmæssige fastsættelse af rentedatoer
kan føre til mindre forudsigelighed og gennemsigtighed for skadelidte.
Dommen har medført ressourcemæssige konsekvenser for Erstatningsnæv-
net, hvilket kan føre til forlængede sagsbehandlingstider, fordi fastsættelsen
af rentekrav er blevet mere kompliceret. Med lovforslaget foreslås det, at
renteberegningen for en lang række krav fremover skal fastsættes på bag-
grund af et objektivt og entydigt tidspunkt, der ikke giver anledning til tvivl.
Side 2/4
L 184 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om et ændringsforslag, så den gældende retstilstand fastholdes, for så vidt angår regulering og forrentning af erstatnings- og godtgørelsesbeløb, til justitsministeren
Forslaget indebærer, at skadelidte i de fleste tilfælde vil få færre renter ud-
betalt, end det er tilfældet i dag. Ved at det samtidig foreslås, at skadelidtes
krav på erstatning eller godtgørelse værdisikres, mens sagsbehandlingen på-
går, kompenserer vi skadelidte for, at rentebeløbet vil være lavere.
De foreslåede regler om forrentning vil bidrage til en mere effektiv og hur-
tigere sagsbehandling i Erstatningsnævnet, fordi rentetidspunkterne for en
lang række krav ikke fremover skal fastsættes på baggrund af en subjektiv
og skønsmæssig vurdering for hvert enkelt krav. Sagsbehandlingstiderne i
Erstatningsnævnet er lange, og det er et emne, der løbende er fokus på. Der-
for er det også en vigtig prioritet for mig, at vi understøtter en mere smidig
sagsbehandling i Erstatningsnævnet. Det gælder særligt, når Erstatnings-
nævnet selv
som i dette tilfælde
har oplyst, at en forenkling af reglerne
vil gøre arbejdet med fastsættelse af rentetidspunkter meget mere enkel.
Derudover mener jeg, at vi med forslaget om værdisikring i så høj grad som
muligt tilgodeser de skadelidte, samtidig med at forenklingen skal føre til
mere gennemskuelige og forudsigelige afgørelser, hvilket også er til gavn
for skadelidte.
Alt i alt mener jeg derfor, at fordelene i form af en mere enkel tilgang, der
understøtter en hurtigere sagsbehandling, opvejer ulemperne, og derfor kan
jeg ikke støtte, at den nuværende retsstilling fastholdes.
2.
Et sådant ændringsforslag kan dog formuleres som anført nedenfor.
Ændringsforslag
til
forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om er-
statning fra staten til ofre for forbrydelser
(Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området
for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af renteberegningen i
offererstatningssager) (L 184)
Af […]:
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til lov om ændring af lov om erstatningsansvar
Side 3/4
L 184 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om et ændringsforslag, så den gældende retstilstand fastholdes, for så vidt angår regulering og forrentning af erstatnings- og godtgørelsesbeløb, til justitsministeren
(Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området
for ydelse af krænkelsesgodtgørelse)«
[Korrektion af lovforslagets titel]
Til § 2
2) Paragraffen udgår.
[Fastholdelse af gældende retstilstand for regulering og forrentning af er-
statnings- og godtgørelsesbeløb i offererstatningssager]
Til § 3
3) Stk. 3 udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at ændre lovforslagets titel, idet det med ændringsforslagets nr.
2 foreslås at lade de foreslåede ændringer af lov om erstatning fra staten til
ofre for forbrydelser om forenkling af renteberegning udgå af lovforslaget.
Til nr. 2-3
Formålet med ændringsforslagene er at fastholde den gældende retstilstand
for så vidt angår regulering og forrentning af erstatning- og godtgørelsesbe-
løb i offererstatningssager og regressager.
Side 4/4