L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22
L 184 Bilag 1, L 184 A Bilag 1, L 184 B Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. april 2022

Formueretskontoret

Emma Saugmandsgaard

Øe

2022-709-0344

2317154

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar

(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle

krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgø-

relse) og forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til

ofre for forbrydelser (Forenkling af renteberegningen i offererstat-

ningssager)

1. Høringen

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar har i

perioden fra den 1. februar 2022 til den 1. marts 2022 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Aalborg Universitet

(Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut),

Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International Danmark, Bør-

nenes Kontor, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Copenha-

gen Business School (Juridisk Institut), Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Den Sociale Retshjælps Fond, Det Krimi-

nalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Digitaliseringssty-

relsen, Digitalt Ansvar, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Erstatningsnævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring & Pen-

sion, HK-Landsklubben, Danmarks Domstole, HK Politiet og Anklagemyn-

digheden, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kom-

munernes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Københavns Uni-

versitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Landsforeningen Krim, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Lands-

foreningen SIND, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK),

Landsorganisationen mod seksuelle overgreb, Offerrådgivningen i Dan-

mark, Patienterstatningen, Politiforbundet, Red Barnet, Retspolitisk Fore-

ning, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Syddansk Universitet (Juri-

disk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Akademikerne, Børnerådet, Børns Vilkår, Danske Advokater, Digitalise-

ringsstyrelsen, Digitalt Ansvar, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Erstatningsnævnet, Forsvarsministeriet, Hjælp Voldsofre, HK

Danmark, HK Politi og Anklagemyndigheden, Institut for Menneskerettig-

heder, Kommunernes Landsforening (KL), Patienterstatningen, Politifor-

bundet, Red Barnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre

Landsret.

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre

for forbrydelser (Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager) har

desuden i perioden fra den 1. marts 2022 til den 29. marts 2022 været sendt

i høring hos den samme gruppe af myndigheder og organisationer mv. som

angivet ovenfor, dog med tilføjelsen af følgende organisationer:

Center for Seksuelle Overgreb, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet),

Center for Voldtægtsofre (Aarhus Universitetshospital), Danner, Dansk So-

cialrådgiverforening, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grøn-

land, Joan-Søstrene, Kvinderådet, og Socialpædagogernes Landsforbund.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Center for Voldtægtsofre (Aarhus Universitetshospital), Civilstyrelsen,

Danske Advokater, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Grønlands Selvstyre (Departementet for råstof-

fer og Justitsområdet), Hjælp Voldsofre, HK Politiet og Anklagemyndighe-

den, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Patienter-

statningen, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Socialpædagoger-

nes Landsforbund, Vestre Landsret og Østre Landsret.

De to lovudkast vil blive fremsat i ét samlet lovforslag.

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,

der ikke vedrører lovforslagene, indgår ikke i høringsoversigten.

2. Høringssvar vedrørende forslag til ændring af lov om erstatnings-

ansvar

2.1. Generelle bemærkninger

Danske Advokater, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigfore-

ningen, Forsvarsministeriet, HK, HK Politi og Anklagemyndigheden,

Kommunernes Landsforening (KL), Patienterstatningen, Politiforbun-

det, Rigsadvokaten og Rigspolitiet

har ikke haft bemærkninger til udkastet

til lovforslaget.

Vestre Landsret

Østre Landsret

har ikke ønsket at udtale sig om ud-

kastet.

Dansk Stalking Center

støtter generelt Digital Ansvars høringssvar.

2.2. Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle

krænkelser

Akademikerne, Børns Vilkår, Digitalt Ansvar, Hjælp Voldsofrene, HK

Danmark

Red Barnet

støtter generelt den foreslåede ændring, hvorefter

sager om digitale seksuelle krænkelser skal vurderes selvstændigt – også i

sager, som omfatter mange gerningspersoner.

Red Barnet

anfører, at den nuværende retsstilling ikke er rimelig. En dom-

stol bør ikke forlods kunne fastsætte et loft over tortgodtgørelsens størrelse.

Når sagerne vedrører forskellige gerningspersoner, som handler på egen

hånd, må sagerne behandles uafhængigt af hinanden. Hver deling er en sær-

skilt krænkelse af offeret og skal derfor vurderes selvstændigt.

Børnerådet

tilslutter sig, at ordningen bør ændres, men anfører, at den fo-

reslåede ordning ikke tager højde for, at der inden for dette område gælder

det generelle problem, at ansvaret for at fremsøge og anmelde det ulovlige

materiale i høj grad ligger hos offeret selv.

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Erstatningsnævnet

vurderer, at med den ordning, der er foreslået i lovfor-

slaget, vil der blive skabt en betydelig ubalance mellem tortgodtgørelsesbe-

løbene i sager om digitale krænkelser med mange skadevoldere og tortgodt-

gørelsesbeløbene i f.eks. sager om langvarig misbrug af mindreårige og

voldtægtssager, samt at der vil opstå markante forskelle og mangle propor-

tionalitet i godtgørelsesniveauet. Erstatningsnævnet bemærker, at udgangs-

punktet for godtgørelse i 2017-niveau ved fuldbyrdet voldtægt er 100.000

kr., som i meget grove tilfælde kan forhøjes op til 150.000 kr. eller højere.

Det vil f.eks. være tilfældet ved seksuelt misbrug af børn over en årrække. I

TfK 2021.1128 V blev to mindreårige forurettede tilkendt 200.000 kr. hver.

Efter lovændringen den 1. april 2018 kan beløbene forhøjes med 1/3. Til

sammenligning ville de forurettede i Umbrellasagerne, såfremt sagskom-

plekset havde været omfattet af den foreslåede ordning, have været beretti-

get til godtgørelsesbeløb i størrelsesordenen 5-10.000.000 kr. Erstat-

ningsnævnet bemærker, at en godtgørelse i en voldtægtssag kan forekomme

bagatelagtig sammenlignet med det beløb, der i alt vil blive tilkendt en foru-

rettet i en sag om digitale seksuelle krænkelser med mange skadevoldere.

Dommerforeningen

bemærker, at det fremgår af udkastet til lovforslag, at

nogle gerningsmænd kan slippe for at betale tortgodtgørelse, alene fordi de-

res straffesag ikke er behandlet inden et eventuelt loft er nået. Dommerfor-

eningen går ud fra, at det ikke er tilsigtet, at der herved skal indføres et pø-

nalt element i fastsættelsen af godtgørelsen, idet det vil være en grundlæg-

gende ændring af det nuværende systems formål, som er at kompensere of-

feret for den begåede krænkelse og ikke at straffe gerningsmanden yderli-

gere. Dommerforeningen forventer endvidere, at der vil komme nye

sagskomplekser svarende til Umbrella-sagerne, som på baggrund af de fo-

reslåede ændringer vil medføre meget høje samlede godtgørelsesbeløb. Det

forekommer vidtgående, at der med de foreslåede ændringer ikke tages

højde for, at det omhandlede område består af en lang række ensartede kræn-

kelser, hvor det – sammenlignet med andre områder – må anses for kunstigt

at vurdere krænkelsens intensitet og behov for kompensation i de sidste led

på samme måde som i de første.

Justitsministeriet har noteret sig, at der generelt er opbakning blandt hø-

ringsparterne til, at digitale seksuelle krænkelser, der er begået uafhængigt

af hinanden, fremover vil skulle vurderes selvstændigt. Denne retsstilling

sikrer, at en gerningsperson ikke slipper for at betale alene af den årsag, at

sager mod andre gerningspersoner har været behandlet forinden, og at tort-

godtgørelsen derved har nået ”loftet”, ligesom offeret tilgodeses ved den

særlige form for krænkelse, som fortsætter og kan fortsætte meget længe.

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet er desuden enig med høringsparterne i, at de enkelte de-

linger – og dermed de enkelte krænkelser – bør vurderes hver for sig. Da

krænkelserne ikke skal vurderes samlet, bør der således ikke være et loft

over tortgodtgørelsen.

Justitsministeriet har noteret sig høringssvarene fra Erstatningsnævnet og

Dommerforeningen og den bekymring, der rejses heri i forhold til propor-

tionalitet i godtgørelsesniveauet. Justitsministeriet bemærker, at man i for-

bindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har overvejet den foreslåede

models samspil med, hvad der tilkendes i tortgodtgørelser for andre enkelt-

stående krænkelser. Det bemærkes i den forbindelse, at det samlede beløb,

der udmåles i tortgodtgørelse for alle delinger, efter omstændighederne kan

blive meget højt, men dette beløb vil også dække over mange, uafhængige

krænkelser. Det er således udtryk for, at den forurettede har været udsat for

en retsstridig krænkelse mange gange.

2.2.1. Definition af ”digitale seksuelle krænkelser”

Institut for Menneskerettigheder

finder, at definitionen af ”digitale seksu-

elle krænkelser” i lovforslagets bemærkninger kan fremstå for snæver, idet

deling eller offentliggørelse af lydspor med seksuelt krænkende indhold el-

ler deling eller offentliggørelse af videoer eller andre billeder (end nøgen-

billeder) med et seksuelt krænkende indhold også kan udgøre digitale seksu-

elle krænkelser. Instituttet anbefaler, at bemærkningerne tydeliggøres, så

også deling eller offentliggørelse af videoer, lydspor eller andre billeder end

nøgenbilleder, kan udgøre seksuelle digitale krænkelser.

Justitsministeriet har noteret sig Institut for Menneskerettigheders hørings-

svar og bemærker hertil, at Justitsministeriet på baggrund af høringssvaret

har tilrettet lovforslagets bemærkninger, således at det nu fremgår af lov-

forslaget, at digitale seksuelle krænkelser bl.a. omfatter tilfælde, hvor der

sker deling eller offentliggørelse af nøgenbilleder eller andet materiale af

seksuel karakter, herunder billeder, videoer og lydspor, uden samtykke fra

den eller de personer, der optræder på materialet.. Der henvises til pkt.

2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 1.

2.2.2. Udgangspunkt for størrelsen af tortgodtgørelse

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Red Barnet, Børnerådet, Børns Vilkår, HK Danmark

Digitalt An-

svar

kritiserer generelt det angivne niveau for tortgodtgørelse.

Red Barnet

anfører, at det foreslåede udgangspunkt for fastsættelsen af tort-

godtgørelse på 5-10.000 kr. ikke er rimeligt, da ”loftet” synes afstemt efter

en forventning om, at sager om digitale krænkelser typisk vil have et stort

antal gerningspersoner. Det er Red Barnets opfattelse, at sager som Umb-

rella-sagen snarere er udtryk for en undtagelse, både i forhold til antallet af

sager og politiets meget aktive efterforskning. Red Barnet finder, at der ikke

bør være noget loft. Det bør være forholdene i den enkelte, konkrete sag,

som afgør tortgodtgørelsens størrelse. Red Barnet anfører, at godtgørelse

kan have stor betydning for den unges oplevelse af, at det, de har oplevet,

tages alvorligt, og det er derfor afgørende, at niveauet for tortgodtgørelse

ikke fastsættes ”automatisk” og hæver sig over det bagatelniveau, som 5-

10.000 kr. er udtryk for.

Hjælp Voldsofre

finder, at det foreslåede beløb på 5-10.000 kr. er relativt

lavt, men erkender, at der er digitale seksuelle krænkelser af mindre grave-

rende karakter, hvor omfanget/delingen ikke har været så omfattende. Det

bør klart tilkendegives, at det relativt lave niveau er et udgangspunkt. Hjælp

Voldsofre bemærker, at der i Umbrella-komplekset blev gjort gældende, at

der i sådanne sager måtte være et minimumsbeløb på 1.000 kr., hvilket var

den godtgørelse Østre Landsret i den konkrete sag nåede frem til.

Børnerådet

finder, at der ikke bør fastsættes et udgangspunkt for niveauet

for tortgodtgørelse, så længe ansvaret for at fremsøge det ulovlige materiale

ligger hos offeret selv, og i hvert fald ikke et udgangspunkt, der ligger la-

vere, end hvad der er set eksempler på i retspraksis. Børnerådet mener des-

uden, at lovforslaget mangler overvejelser om, hvorvidt der vil være sager,

hvor tortgodtgørelsesniveauet reelt bliver lavere end i dag, f.eks. i sager med

få, meget alvorlige krænkelser, eller i sager med mange delinger, hvor ikke

alle delinger forfølges strafferetligt.

Børns Vilkår

anbefaler, at det i lovforslaget fastsatte udgangspunkt for ni-

veauet for tortgodtgørelse udgår. I mange sager om digitale seksuelle kræn-

kelser rejses der kun tiltale mod én gerningsperson. I sådanne sager vil den

forurettede dermed få tilkendt markant lavere tortgodtgørelser, end hvad der

følger af domstolenes hidtidige praksis, jf. f.eks. U 2015.2561 H, hvor foru-

rettede fik tilkendt tortgodtgørelse på 40.000 kr. Sager om digitale seksuelle

krænkelser har ofte vidt forskellige karakter alt efter sagernes konkrete om-

stændigheder, og domstolene bør derfor kunne udøve et bredt skøn.

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

HK Danmark

anfører, at niveauet for tortgodtgørelse bør sættes højere. Sa-

gerne kan sammenlignes med Justitsministeriets overvejelser ved forhøjel-

sen af tortgodtgørelsesniveauerne i 2018, hvor det fremgår, at tortgodtgørel-

sesniveauet ved freds- og ærekrænkelser blev forhøjet 3 gange i forhold til

det dagældende niveau. HK Danmark anfører, at niveauet ved deling af vi-

deoer og billeder af seksuel karakter dermed vil være på 15.000-30.000 kr.

HK Danmark bemærker generelt, at niveauerne ved seksuelle krænkelser

med fordel kan hæves. HK Danmark anfører desuden, at det bør fremgå af

lovbemærkningerne, at der også kan være et erstatningsansvar i henhold til

databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1, henset til at retstilstanden

på dette område er uafklaret.

Digitalt Ansvar

anfører, at forslaget om at indføre et politisk fastsat niveau

på mellem 5.000 og 10.000 kr. er dybt problematisk og anbefaler, at ni-

veauet udgår af forslaget. Det bør være op til domstolene at foretage en kon-

kret og individuel vurdering af tortgodtgørelsesniveauet i hver sag på bag-

grund af faktum, krænkelsens karakter og konsekvenserne for den enkelte.

Digitalt Ansvar anfører desuden, at gennemgangen af retspraksis i lovbe-

mærkningerne er misvisende, samt at et niveau på mellem 5.000 og 10.000

kr. reelt synes at tage sigte på fremtidige sager i Umbrella-sagskomplekset

eller lignende nye sager. Det er dog tvivlsomt, at om der nogensinde opstår

et lignende sagskompleks i Danmark. Endelig bemærker Digitalt Ansvar, at

lov nr. 1719 af 27. december 2018 ikke er nævnt i Justitsministeriets gen-

nemgang af gældende ret.

Erstatningsnævnet

bemærker, at det er nævnets vurdering, at lovændrin-

gen den 1. januar 2019 vedrørende en forhøjelse af tortgodtgørelsesniveauet

i freds- og ærekrænkelser også omfatter digitale krænkelsessager, hvori der

foreligger en overtrædelse af straffelovens § 264 d. Erstatningsnævnet for-

står det angivne niveau således, at niveauet vedrører delinger af krænkende

materiale via mail, messenger, facebook og lignende. Med dette forbehold

har Erstatningsnævnet ikke bemærkninger til det anførte niveau. Erstat-

ningsnævnet bemærker, at i dommen gengivet i FED 2020.45 Ø er niveauet

betragteligt højere, hvilket formentlig skyldes, at materialet blev gjort til-

gængeligt på internettet, dvs. en ubestemt kreds af modtagere.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle kritik af det an-

givne niveau for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser. Det skal

understreges, at der er tale om et vejledende udgangspunkt, som bl.a. fore-

slås indsat for at understrege, at digitale seksuelle krænkelser, som begås

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

uafhængigt af hinanden, skal vurderes selvstændigt ved udmålingen. Der er

således ikke tale om en ramme for fastsættelsen af godtgørelsen eller lig-

nende. Størrelsen på godtgørelsen vil som hidtil skulle fastsættes af domsto-

lene ud fra et samlet skøn over den konkrete sags omstændigheder. Det for-

udsættes derfor, at domstolene på baggrund af de konkrete omstændigheder

kan fastsætte en højere tortgodtgørelse end det angivne niveau, samt at ni-

veauerne vil udvikle sig gennem domstolenes praksis.

På baggrund af de modtagne høringssvar har Justitsministeriet dog tilrettet

lovforslagets bemærkninger, således at udgangspunktet for tortgodtgørelse

forudsættes at være 5.000 kr. - 30.000 kr. Der henvises i den forbindelse til

pkt. 2.1.2 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Det bemærkes, at der er tale om et generelt udgangspunkt. Det vedrører

således ikke alene delinger af krænkende materiale via mail, messenger,

facebook og lignende. Det er dog angivet i bemærkningerne til lovforslaget,

at der vil skulle foretages en vurdering af de konkrete omstændigheder ved

udmålingen. Domstolene vil ved denne udmåling f.eks. kunne lægge vægt

på, om delingen er sket i et ”lukket miljø”, såsom messenger eller andre

beskedtjenester, eller på internettet. Dette er uddybet i bemærkningerne til

lovforslaget, og der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 1.

Justitsministeriet har desuden tilrettet lovforslagets bemærkninger, således

at lov nr. 1719 af 27. december 2018, som blandt andet havde til formål at

forhøje niveauerne for tortgodtgørelse i sager om freds- og ærekrænkelser,

også nævnes ved gennemgangen af gældende ret. Der henvises i den forbin-

delse til pkt. 2.1.1.1.

Justitsministeriet har endelig noteret sig HK Danmarks bemærkning om er-

statning efter databeskyttelsesforordningens artikel 82. Da nærværende lov-

forslag angår tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven og ikke mulig-

heden for at få erstatning efter de databeskyttelsesretlige regler, ser Justits-

ministeriet ikke anledning til at uddybe muligheden herfor nærmere i lov-

forslagets bemærkninger.

2.3. Udvidelse af anvendelsesområdet for ydelse af krænkelsesgodtgø-

relse

Dansk Stalking Center

tilslutter sig den foreslåede udvidelse af anvendel-

sesområdet. Dansk Stalking Center bemærker dog, at der bør indskrives en

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

afvigelse fra kravet til et strafniveau på et år ved tilkendelse af krænkelses-

godtgørelse i forslaget til § 26, stk. 4, idet strafniveauet ved stalking, som

netop er et grovere angreb på den udsattes fred, ikke nødvendigvis vil nærme

sig et års fængsel.

Hjælp Voldsofre

har oplevet adskillige tilfælde, hvor en forurettet har væ-

ret uforstående over for, at de ikke er blevet tilkendt en godtgørelse for den

krænkelse, de har været udsat for, f.eks. ved hjemmerøveri, ulovlig tvang

eller frihedsberøvelse i kortere tid. Hjælp Voldsofre håber, at den foreslåede

udvidelse af anvendelsesområdet vil kunne opfange sådanne situationer,

hvor det forekommer oplagt, at der burde tilkendes kompensation – på trods

af, at deres selv- og æresfølelse ikke er blevet påvirket.

Erstatningsnævnet

bemærker, at den foreslåede udvidelse af anvendelses-

området for tilkendelse af krænkelsesgodtgørelse som udgangspunkt ikke

vil få betydning for behandlingen af sager efter offererstatningsloven, idet

nævnet som udgangspunkt ikke tilkender godtgørelse for tort ved lovover-

trædelser, der alene har medført freds- og ærekrænkelser, jf. offererstat-

ningslovens § 1, stk. 1, som forudsætter, at ansøger er påført en personskade

eller anden skade, der berettiger til erstatning fra staten.

Justitsministeriet har noteret sig den generelle opbakning til udvidelsen af

anvendelsesområdet for ydelse af krænkelsesgodtgørelse.

Efter gældende ret er det en betingelse for tilkendelse af godtgørelse efter

erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, at forholdet strafferetligt udgør en

forbrydelse, og at forbrydelsen er af en sådan grovhed, at der som udgangs-

punkt kræves, at forbrydelsen har udløst en fængselsstraf på mindst et år.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede udvidelse af området for

ydelse af krænkelsesgodtgørelse, at krænkelsen vil skulle være rettet mod en

andens fred eller ære. Bestemmelsens kerneområde vil således være over-

trædelse af en række af bestemmelserne i straffelovens kapitel 27 om freds-

og ærekrænkelser. Flere af de i lovbemærkningerne nævnte overtrædelser,

som f.eks. husfredskrænkelser (straffelovens § 264), har en strafferamme på

bøde eller fængsel op til 6 måneder. På den baggrund er det naturligt, at

det ved krænkelser mod en andens fred eller ære ikke kan kræves, at forbry-

delsen har udløst en fængselsstraf på mindst et år, for at der kan tilkendes

krænkelsesgodtgørelse.

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet er enig med Dansk Stalking Center i, at det godt kan

fremgå tydeligere af lovforslaget, at der ved krænkelser mod en andens fred

eller ære ikke stilles krav om en straf af en bestemt minimumslængde. På

den baggrund har Justitsministeriet tilrettet lovforslaget, således at det nu

fremgår af bemærkningerne, at kravet om forbrydelsens særlige grovhed vil

forudsætte, at forholdet også ved strafudmålingen betragtes som værende

af grovere karakter, uden at der dog vil være krav om, at straffen er af en

bestemt minimumslængde. Der henvises i den forbindelse til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

2.4. Offentlige økonomiske konsekvenser

Erstatningsnævnet

har anført, at det er nævnets vurdering og erfaring med

sagskomplekser vedrørende digitale seksuelle krænkelser, herunder særligt

Umbrella-sagskomplekset, at den foreslåede ordning vil medføre et øget be-

hov for administrative og juridiske ressourcer i Erstatningsnævnets sekreta-

riat. Det er Erstatningsnævnets vurdering, at særligt de sager, hvor Erstat-

ningsnævnet skal vurdere, om offererstatningslovens § 1, stk. 1, er opfyldt,

vil medføre et betydeligt øget ressourceforbrug. Det vil f.eks. være tilfældet

i de sager, hvor politiet har afsluttet sagen, enten som følge af, at det ikke

har været muligt at udfinde en gerningsmand, eller som følge af, at gernings-

manden er under 15 år.

Justitsministeriet har noteret sig Erstatningsnævnets bemærkninger angå-

ende de økonomiske konsekvenser ved den foreslåede ordning for tortgodt-

gørelse ved digitale seksuelle krænkelser.

Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ordning for tortgodt-

gørelse som udgangspunkt vil medføre begrænsede merudgifter på Justits-

ministeriets område, som kan henføres til behandling af et yderligere antal

sager i Erstatningsnævnet. Det kan dog ikke afvises, at der kan forekomme

større sagskomplekser, som vil kunne medføre et betydeligt ressourcefor-

brug i Erstatningsnævnet. Der lægges op til, at merudgifterne håndteres in-

den for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme.

3. Høringssvar vedrørende forslag til ændring af lov om erstatning fra

staten til ofre for forbrydelser

3.1. Generelle bemærkninger

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Center for Voldtægtsofre (Aarhus Universitetshospital), Digitalise-

ringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Grønlands Selvstyre (Departementet

for råstoffer og Justitsområdet), HK Politiet og Anklagemyndigheden,

Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Politifor-

bundet, Rigsadvokaten

Rigspolitiet

har ikke haft bemærkninger til ud-

kastet til lovforslaget.

Vestre Landsret

Østre Landsret

har ikke ønsket at udtale sig om ud-

kastet.

Socialpædagogernes Landsforbund

tilslutter sig i det hele høringssvaret

fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Patienterstatningen

er ikke enige i beskrivelsen af, at de sager, der behand-

les i Patienterstatningen i medfør af lov om klage- og erstatningsadgang in-

den for sundhedsvæsenet, er anmeldelsessager. Det er Patienterstatningens

opfattelse, at Patienterstatningens sager i lighed med de sager, der behandles

i Erstatningsnævnet i medfør af offererstatningsloven, er ansøgningssager.

Danske Advokater

anfører, at Højesterets dom blot fastslår, at renter af er-

statningsposter på patienterstatningsområdet ikke skal beregnes på nogen

særlig måde efter erstatningsansvarslovens § 16, men skal beregnes på den

helt almindelige måde og i øvrigt i overensstemmelse med bestemmelsens

ordlyd. Det må derfor forudsætte et særligt samfundsmæssigt behov, hvis

sådan en dom skulle medføre en lovændring, der endda er til skade for den

erstatningsberettigede. Danske Advokater anfører, at der i lovforslaget ikke

er beskrevet sådan et særligt behov.

Civilstyrelsen

Danske Advokater

påpeger, at de foreslåede regler kan

medføre problemer i forhold til opgørelsen af kravet mod skadevolder i den

efterfølgende regressag.

Justitsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra høringsparterne. Ju-

stitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at Højesterets dom af 4. decem-

ber 2020 har givet anledning til, at Erstatningsnævnet har ændret sin prak-

sis for forrentning. Som beskrevet i lovudkastets almindelige bemærkninger,

har det medført, at det er blevet mere kompliceret at fastsætte rentetidspunk-

terne, fordi tidspunkterne skal fastsættes ud fra en subjektiv og skønsmæssig

vurdering for hvert enkelt krav. Dette medfører mindre forudsigelighed og

gennemskuelighed i nævnets afgørelser, ligesom det også har medført res-

sourcemæssige konsekvenser for Erstatningsnævnet, hvilket kan føre til for-

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

længede sagsbehandlingstider. Justitsministeriet vurderer på den bag-

grund, at det vil være hensigtsmæssigt med en ændring af reglerne for for-

rentning i offererstatningssager.

Lovudkastet vil efter Justitsministeriets klare opfattelse bidrage til en mere

effektiv sagsbehandling i Erstatningsnævnet for så vidt angår fastsættelsen

af rentetidspunkter, hvilket bidrager til at understøtte en hurtigere sagsbe-

handling. Justitsministeriet bemærker samtidig, at der løbende er fokus på

sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet.

Justitsministeriet har noteret sig det af Danske Advokater og Civilstyrelsen

anførte om, at de foreslåede regler kan få betydning, når Civilstyrelsen skal

opgøre kravet mod skadevolder i forbindelse med regressagen. Justitsmini-

steriet har på den baggrund indsat en tilføjelse i lovforslaget vedrørende

offererstatningslovens § 17, således at den måde, hvorpå staten opgør sit

regreskrav mod skadevolder, ensartes med reglerne for Erstatningsnævnets

udmåling af erstatninger og godtgørelser.

Justitsministeriet har i øvrigt tilrettet lovforslagets pkt. 2.3.. i forhold til be-

skrivelsen af Patienterstatningens sager.

3.2. Sagsbehandlingstid i Erstatningsnævnet

Danske Advokater

anfører, at der ikke er støtte for, at den foreslåede be-

regningsmodel vil medføre forkortet sagsbehandlingstid, fordi det ikke

medfører en lettelse af sagsbehandlingen for krav, der fastsættes af domsto-

lene eller for krav på tortgodtgørelse, som er undtaget fra den foreslåede

renteregel.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

bemærker, at fagforbund, bistandsad-

vokater og andre, der bistår voldsofre med sager ved Erstatningsnævnet, i

vid udstrækning forsøger at vedlægge den nødvendige dokumentation for

erstatningskravet allerede på ansøgningstidspunktet, med henblik på at sikre

voldsofferet den bedst mulige forrentningsposition. Dette medfører en kraf-

tig lettelse af Erstatningsnævnets behov for yderligere sagsoplysning.

Organisationen anfører i den forbindelse, at lovforslaget medfører, at inci-

tamentet til, at ansøgningen søges vedlagt al dokumentation for offerets

krav, vil forsvinde. Organisationen er derfor af den opfattelse, at forslaget

vil medføre, at det oftere overlades til Erstatningsnævnet at anmode offeret

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

eller dennes repræsentant om at foretage yderligere sagsoplysning, hvilket

vil føre til øget ressourcetræk i nævnet og forlængede sagsbehandlingstider.

Organisationen anfører endvidere, at lovforslaget vil medføre et incitament

til at forhale fremsendelse af nødvendig dokumentation, når sagerne nærmer

sig et årsskifte, hvilket ligeledes vil have en negativ indvirkning på nævnets

sagsbehandlingstid. Herudover anfører organisationen, at den foreslåede

manglende forrentning under Erstatningsnævnets sagsbehandling vil fjerne

et incitament for Erstatningsnævnet til at træffe hurtige afgørelser.

Hjælp Voldsofre

er af den opfattelse, at der skal langt mere end en for-

enkling af renteberegning til for at få nedbragt sagsbehandlingstiden i Er-

statningsnævnet. Hjælp Voldsofre erkender, at det muligvis forenkler pro-

cessen i Erstatningsnævnet, at man ikke skal vurdere præcis, hvornår man

har haft alle oplysninger for at kunne udbetale et givent krav, hvilket effek-

tiviserer nævnets arbejde og nedsætter sagsbehandlingstiden. Hjælp

Voldsofre anfører i den forbindelse, at det har en pris, som kan være lavere

erstatning.

Hjælp Voldsofre anfører endvidere, at foreningen anser Højesterets dom af

4. december 2020 for positiv, da Højesteret med afgørelsen indirekte presser

en offentlig myndighed til at optimere og effektivisere sagsbehandlingen i

retning af hurtigst muligt at indhente de fornødne oplysninger, idet myndig-

heden i modsat fald vil skulle udbetale et betragteligt beløb i renter.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes bekymring for, at de fo-

reslåede regler ikke vil medføre forkortet sagsbehandlingstid i Erstat-

ningsnævnet.

Det er imidlertid Justitsministeriets klare opfattelse, at den foreslåede regel

om forrentning vil bidrage til en mere effektiv og hurtigere sagsbehandling

i Erstatningsnævnet, fordi rentetidspunkterne for en lang række krav ikke

fremover skal fastsættes på baggrund af en subjektiv og skønsmæssig vur-

dering for hvert enkelt krav. Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse,

at Erstatningsnævnet i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har

oplyst, at en løsning som den foreslåede vil gøre arbejdet med fastsættelse

af rentetidspunkter meget mere enkelt. Justitsministeriet er klar over, at de

foreslåede regler vil medføre, at skadelidte fremover vil få færre renter af

sin erstatning, hvilket også fremgår af de almindelige bemærkninger til lo-

vudkastet. Det er dog ministeriets vurdering, at fordelene ved den foreslåede

regel om forrentning – herunder den foreslåede værdisikring – opvejer det

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

faktum, at skadelidte vil få færre renter. Der henvises i den forbindelse også

til høringsoversigten afsnit 3.5.

Justitsministeriet anerkender forståelsen af Højesterets dom som værende

positiv. Dommen har, som beskrevet i lovudkastet, medført, at Erstat-

ningsnævnet har ændret sin praksis for forrentning. Den ændrede praksis

har imidlertid ikke ført til mere effektiv sagsbehandling, da nævnet på bag-

grund af den ændrede praksis skal fastsætte rentetidspunkterne på bag-

grund af en subjektiv og skønsmæssig vurdering af, hvornår nævnet kunne

have indhentet de nødvendige oplysninger. Denne vurdering skal foretages

for hvert enkelt krav. Fastsættelsen af rentetidspunkterne er således blevet

mere kompliceret for Erstatningsnævnet og har ført til øget ressourcefor-

brug.

Lovforslaget indebærer, at det for en lang række krav fremover vil blive

mere enkelt at fastsætte rentetidspunkterne. Det er korrekt, at visse krav vil

være undtaget fra den foreslåede forrentningsregel. Det drejer sig om tort-

og krænkelsesgodtgørelse og godtgørelse til efterladte, der tilkendes af Er-

statningsnævnet, samt retskrav, da der for disse krav gør sig særlige forhold

gældende. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til høringsoversigtens

afsnit 3.3. Retsstillingen for disse krav ændrer sig dermed ikke med lovfor-

slaget, og de skal således håndteres på samme måde som hidtil. Det bemær-

kes i den forbindelse, at mængden af sager, hvor Erstatningsnævnet selv

tilkender tort- og krænkelsesgodtgørelse eller godtgørelse til efterladte, er

forholdsvis begrænset. Uanset de foreslåede undtagelser, er det således Ju-

stitsministeriets klare opfattelse, at de foreslåede regler vil bidrage til en

hurtigere sagsbehandling i Erstatningsnævnet, idet de foreslåede undtagel-

ser kun omfatter få typer af krav.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at der et kontinuerligt fokus på sags-

behandlingstiden i Erstatningsnævnet, hvilket der naturligvis fortsat vil

være. Det følger af reglerne om god forvaltningsskik, at sager i den offent-

lige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unø-

digt ud. Det er endvidere et grundlæggende krav til forvaltningen, at afgø-

relser skal træffes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt. På den bag-

grund deler Justitsministeriet ikke høringsparternes bekymring om, at en

ændring af beregningsmodellen for forrentning i offererstatningssager

skulle medføre forlængede sagsbehandlingstider i Erstatningsnævnet.

3.3. Forenkling af reglerne

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Danske Advokater

er af den opfattelse, at lovforslaget vil indebære større

vanskeligheder end hidtil for den skadelidte i forhold til at gennemskue,

hvilke beløb der kommer til udbetaling. Dette begrundes med, at den fore-

slåede § 6 c indebærer, at skadelidte skal forholde sig til tre forskellige ren-

teregler, hvilket ikke skaber større gennemskuelighed for den skadelidte.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

er af den opfattelse, at de foreslåede

særregler ikke vil gøre behovet for ekstern hjælp til voldsofre mindre. Or-

ganisationen mener, at de foreslåede særregler vil gøre et allerede overkom-

plekst område endnu mere kompliceret.

Hjælp Voldsofre

anfører, at der skal en langt større forenkling af hele det

erstatningsretlige system til at eliminere behovet for professionel bistand til

erstatningssager i Erstatningsnævnet. Hjælp Voldsofre anfører endvidere, at

det må anses for mere enkelt, hvis der i offererstatningsloven henvises til

hele erstatningsansvarsloven og ikke gøres undtagelse for så vidt angår for-

rentningstidspunktet.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes synspunkter om, at de fo-

reslåede regler ikke er forenklende.

Justitsministeriet anerkender, at det ville have været mest enkelt at foreslå

en forrentningsregel uden undtagelser. Justitsministeriet finder dog, at der

for tort- og krænkelsesgodtgørelse samt godtgørelse til efterladte gør sig

særlige hensyn gældende. Som beskrevet i afsnittet om gældende ret, fast-

sætter domstolene tort- og krænkelsesgodtgørelse ud fra et samlet skøn over

den konkrete sags omstændigheder. Det er forudsat i forarbejderne til § 26

om tort- og krænkelsesgodtgørelse, at niveauerne bør udvikle sig gennem

praksis, og at domstolene bør tage hensyn til den almindelige lønudvikling

i overensstemmelse med principperne i erstatningsansvarslovens § 15. Når

nævnet tilkender tort- og krænkelsesgodtgørelse, tilkendes det på baggrund

af domstolenes praksis. Godtgørelse til efterladte fastsættes ligeledes på

baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. På den

baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at der gør sig særlige hensyn

gældende for denne type krav, der således ikke er egnede til regulering. Der-

for foreslås det, at disse krav fortsat forrentes efter erstatningsansvarslo-

vens § 16, sådan som det er tilfældet i dag. Hvis kravene blev undtaget fra

den foreslåede bestemmelse om forrentning ville det medføre, at skadelidte

hverken ville få reguleret sit krav eller modtage renter, hvilket ikke findes

hensigtsmæssigt. Herudover foreslås det, at egentlige retskrav i medfør af

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

offererstatningslovens § 11 a undtages fra den foreslåede forrentningsregel.

Det skyldes, at domstolene i disse tilfælde har taget stilling til kravets stør-

relse samt forrentningen heraf, og Erstatningsnævnet er således i disse til-

fælde bundet af dommen. Dette er i øvrigt allerede tilfældet i dag.

Justitsministeriet anerkender, at udkastet kan fremstå kompliceret. Den fo-

reslåede ordning vil dog, uagtet at udkastet er juridisk kompliceret, føre til

en forenkling af administrationen af de foreslåede regler. Som retstilstanden

er i dag, skal Erstatningsnævnet fastsætte rentetidspunkterne ud fra en

skønsmæssig vurdering af, hvornår oplysningerne kunne have været indhen-

tet. Dette beror på en konkret og subjektiv vurdering for hvert enkelt krav.

Derfor vil forslaget efter ministeriets klare opfattelse være en forenkling, da

renteberegningen for en lang række krav fremover skal fastsættes på bag-

grund af et objektivt og entydigt tidspunkt, der ikke giver anledning til tvivl.

Justitsministeriet anerkender, at man som skadelidt fortsat kan have brug

for professionel bistand i forbindelse med ansøgning om offererstatning, og

ministeriet er således ikke af den opfattelse, at de foreslåede regler helt vil

eliminere behovet for professionel bistand. Justitsministeriet har derfor

præciseret i lovforslaget, at reglerne vil formindske behovet for professionel

bistand.

3.4. Ikrafttrædelse

Danske Advokater

anfører, at den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse

vil medføre vilkårlighed set fra skadelidtes perspektiv, fordi skadelidte først

vil være klar over, hvilket regelsæt der gælder, når Erstatningsnævnet har

truffet afgørelse. Danske Advokater mener i stedet, at ikrafttrædelsen bør

knyttes til f.eks. skadestidspunktet.

Det fremgår af udkastets § 2, at loven træder i kraft den 1. juli 2022. Af

bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at de foreslåede regler vil

finde anvendelse fra denne dato uanset tidspunktet for skadens indtræden.

Det beskrives endvidere i bemærkningerne til bestemmelsen, at reglerne vil

finde anvendelse på sager, som er under behandling i Erstatningsnævnet

samt i tilfælde, hvor der indgives nye krav i tidligere afsluttede sager. Ikraft-

trædelsen vil derimod ikke have betydning for sager, hvor Erstatningsnæv-

net allerede har truffet afgørelse. Det betyder, at allerede afgjorte sager,

der enten indbringes for domstolene eller genoptages af Erstatningsnævnet,

skal behandles efter de regler, der gjaldt på tidspunktet for den oprindelige

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

afgørelse. Der er således efter Justitsministeriets opfattelse ikke tvivl om,

hvornår reglerne vil gælde fra.

3.5. Økonomiske konsekvenser

Danske Advokater

anfører, at den foreslåede regulering ikke kompenserer

for de færre renter, og at lovforslaget derfor vil medføre færre udgifter for

statskasse, end efter gældende ret.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

anfører, at forslaget vil medføre, at

voldsofre økonomiske vil blive stillet helt vilkårligt, afhængig af Erstat-

ningsnævnets sagsbehandlingstid i den enkelte sag. Organisationen anfører

i den forbindelse bl.a., at der ikke vil være nogen forskel på den situation,

hvor et voldsoffer får sin afgørelse i januar og den situation, hvor vedkom-

mende får sin afgørelse i december, da afgørelserne er truffet inden for

samme år.

Hjælp Voldsofre

anfører, at lovforslaget i visse tilfælde vil medføre en for-

ringelse af de forurettedes økonomiske retsstilling, og at der i stedet skal ses

på muligheden for igen at nedsætte sagsbehandlingstiden med mere effek-

tive midler, der ikke samtidigt medfører en økonomisk forringelse af de

forurettede. Efter foreningens opfattelse er det eneste positive ved forslaget,

at forurettede kan opnå et højere skattefrit beløb i stedet for de skattepligtige

renter.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes kritik af de økonomiske

konsekvenser, lovforslaget vil have for skadelidte. Justitsministeriet kan op-

lyse, at ministeriet ikke i bemærkningerne til lovforslaget har lagt skjul på,

at den foreslåede ordning vil føre til lavere udbetalinger til skadelidte, fordi

den foreslåede regulering af visse erstatnings- og godtgørelsesbeløb i de

fleste tilfælde ikke vil opveje de færre tilkendte renter. Der henvises til ud-

kastets almindelige bemærkninger pkt. 1 og til pkt. 3 om de økonomiske kon-

sekvenser. Justitsministeriet har dog præciseret yderligere i de almindelige

bemærkninger, at den foreslåede regulering i de fleste tilfælde ikke helt vil

opveje de færre renter.

Justitsministeriet er endvidere opmærksom på, at den foreslåede opregule-

ring kun får betydning i de tilfælde, hvor sagsbehandlingen passerer et års-

skifte. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede

§ 6 b, hvor der gives eksempler på, hvordan reguleringen skal foretages.

Justitsministeriet har præciseret i bemærkningerne, at reguleringen er af-

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

hængig af, at sagsbehandlingen passerer et årsskifte, eftersom reguleringen

sker årligt pr. 1. januar.

Justitsministeriet er bevidst om, at skadelidte som følge af lovændringen vil

modtage færre renter af sin erstatning eller godtgørelse, og at den foreslå-

ede regulering i de fleste tilfælde ikke helt vil opveje dette. Justitsministeriet

er dog af den opfattelse, at de foreslåede regler er hensigtsmæssige, henset

til behovet for smidig, enkel og effektiv sagsbehandling hos Erstatningsnæv-

net, hvilket forenklede regler for renteberegning understøtter.

4. Lovforslaget i forhold til de to udkast til lovforslag

I forhold til de udkast til lovforslag, der blev sendt i høring henholdsvis den

1. februar 2022 og den 1. marts 2022, indeholder det samlede lovforslag

følgende indholdsmæssige ændringer:

Udgangspunktet for niveauet for tortgodtgørelse ændres fra 5.000-

10.000 kr. til 5.000-30.000 kr.

I § 2, nr. 3, indsættes som 2. pkt. i offererstatningslovens § 17, at §§

6 b og 6 c ligeledes finder anvendelse ved opgørelse af statens krav

mod skadevolder.

I § 3 indsættes som stk. 3, at lovens § 2, nr. 3, har virkning for re-

gressager, hvor erstatningen eller godtgørelsen i offererstatningssa-

gen er udmålt efter §§ 6 b og 6 c i lov om erstatning fra staten til ofre

for forbrydelser.

Herudover er der foretaget ændringer af sproglig og lovteknisk karakter. Der

er i øvrigt i bemærkningerne til lovforslaget bl.a. i lyset af høringssvarene

på en række punkter foretaget præciseringer af relevante forhold.