L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Sagsbehandler: Lars B Olesen

4. februar 2022

J.nr.: 22/03022-2

Justitsministeriet har ved brev af 1. februar 2022 (sagsnr. 2021-709-0286) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven

(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området

for ydelse af krænkelsesgodtgørelse).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Formueretskontoret

14. marts 2022

J.nr.: 22/04394-2

Sagsbehandler: CRJ

Justitsministeriet har ved brev af 1. februar 2022 (sagsnr. 2021-709-0286) anmodet om eventuelle

bemærkninger til udkast til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning for

tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af

krænkelsesgodtgørelse).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om lovudkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Akademikernes høringssvar til udkast til forslag til lov om

ændring af erstatningsansvarsloven - tortgodtgørelse ved

seksuelle krænkelser

Akademikerne er enige i, at der bør etableres et grundlag for tortgodt-

gørelse ved digitale seksuelle krænkelser. Mange ofre for digitale seksu-

elle krænkelser oplever i dag at blive udsat for en såkaldt dobbelttrau-

matisering, hvor de, udover at lide under de psykiske konsekvenser af

krænkelsen i sig selv, også lider på grund af manglende anerkendelse

fra omverdenen, herunder retssystemet.

Akademikerne ser positivt på forslaget om, at alle digitale seksuelle

krænkelser begået uafhængigt af hinanden skal vurderes hver for sig og

at loftet for den samlede tort, der kan tildeles offeret, fjernes. Herved

anerkendes det, at enhver deling af krænkende materiale er en retsstri-

dig krænkelse af offeret og udmålingen af tortgodtgørelse sidestilles

med sager vedrørende fysiske krænkelser.

Den 1. marts 2022

Sagsnr. S-2022-189

Dok.nr. D-2022-12381

msr/bef

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 106, 1. sal

–

1358

København K.

+45 3369 4040

www.ac.dk

Med venlig hilsen

Marlene Scott Reinbacher

D: 53811302

E: [email protected]

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

01.03.2022

J.nr. 3.7.27/sok

Tortgodtgørelsens endelige størrelse i sager om digitale seksuelle krænkelser bør ikke

afhænge af ofrets egen indsats i forhold til kontinuerligt at fremsøge og anmelde eventuelle

nye delinger af det krænkende materiale

Børnerådets kommentarer til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar

(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af

området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse)

Lovforslaget indebærer bl.a., at alle digitale seksuelle krænkelser vil skulle vurderes selvstændigt

ved fastsættelsen af tortgodtgørelse, når krænkelserne er begået uafhængigt af hinanden, og at

der fastsættes et udgangspunkt for godtgørelsesniveauet for tort for digitale seksuelle

krænkelser på kr. 5.000 – kr. 10.000.

Børnerådet er enig i, at den gældende retstilstand for tildeling af tortgodtgørelser ved digitale

seksuelle krænkelser er problematisk og bør ændres. Vi er imidlertid bekymrede for, at den

foreslåede ordning ikke tager højde for, at der i praksis inden for dette område gælder det

generelle problem, at ansvaret for at fremsøge og anmelde det ulovlige materiale i høj grad

ligger hos ofret selv og ofrets pårørende. Så længe der ligger så stort et ansvar på ofret selv,

mener vi ikke, at der bør fastsættes et udgangspunkt for tortgodtgørelsesniveauet, og i hvert

fald ikke et udgangspunkt, der ligger lavere, end hvad der i retspraksis indtil nu er set eksempler

på. Vi er bekymrede for, at den forslåede ordning i sin nuværende form vil kunne betyde, at

tortgodtgørelsesniveauet bliver lavere i sager med få delinger af meget eller særligt krænkende

materiale og i sager med mange delinger, hvor ikke alle delinger forfølges strafferetligt.

Den gældende retstilstand er problematisk og bør ændres

Retstilstanden inden for området er i dag således, at hvis der er mange gerningspersoner, der

har delt det samme krænkende seksuelle materiale, så vil det ikke nødvendigvis være alle

gerningspersonerne, der skal udrede tortgodtgørelse til den forurettede. Dette skyldes, at der i

retspraksis opereres med et loft for tortgodtgørelsen, og når dette loft er nået, vil eventuelle

yderligere gerningspersoner ikke skulle udrede tortgodtgørelse. Børnerådet mener, at denne

retstilstand er særdeles problematisk, fordi den kan give gerningspersoner et incitament til at

forhale sagerne. Ligeledes vil retstilstanden for ofret kunne opleves sådan, at den yderligere

krænkelse der sker, når materialet deles igen og igen, ikke anerkendes. Børnerådet er derfor

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund• Tlf. 3378 3300

•

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

enig med Justitsministeriet i, at ordningen for, hvordan tortgodtgørelser i denne type af sager

tilkendes, bør ændres.

Den foreslåede ordning tager ikke højde for, at der ligger et stort ansvar på ofret selv i forhold

til at fremsøge og anmelde det krænkende materiale

Børnerådet bifalder forslaget om, at alle digitale seksuelle krænkelser skal vurderes selvstændigt

ved fastsættelsen af tortgodtgørelse, når krænkelserne er begået uafhængigt af hinanden. Vi er

imidlertid bekymrede for, at der med den foreslåede ordning ikke er taget højde for, at der inden

for dette område er det grundlæggende problem, at det i høj grad påligger ofret og dennes

pårørende selv at opsøge og anmelde delinger af det krænkende materiale. Problemstillingen

er adresseret i foreningen Digitalt Ansvars høringssvar til det verserende lovforslag om

regulering af social medier, og her er Børnerådet medunderskriver.

I forhold til nærværende lovforslag er det vores vurdering, at tortgodtgørelsensens endelige

størrelse fortsat kommer til at afhænge af ofrets egen indsats i forhold til at fremsøge og

anmelde materialet. I sager, hvor det er et barn, der er udsat for digitale seksuelle krænkelser,

vil tortgodtgørelsens endelige størrelse altså fortsat kunne komme til at afhænge af, om barnet

selv eller eksempelvis barnets forældre, kontinuerligt sørger for at finde og anmelde eventuelle

nye delinger af det krænkende materiale. Børnerådet mener ikke, at dette er et rimeligt vilkår

for at opnå tortgodtgørelse på et niveau, der svarer til de eventuelt mange krænkelser, barnet

udsættes for.

Der bør ikke fastsættes et udgangspunkt for tortgodtgørelsens niveau

Det vil helt selvsagt ikke være alle børn eller familier, der kan eller magter at løfte opgaven i selv

at finde og anmelde krænkelserne igen og igen, og derfor er Børnerådet også bekymrede for, at

ordningen reelt vil kunne betyde, at ofre kan ende med en lavere tortgodtgørelse, idet forslaget

alene anfører et udgangspunkt på kr. 5.000-10.000 pr. krænkelse. Dette niveau er valgt, selv om

der eksempelvis i en sag fra 2020 blev udmålt kr. 30.000 (FED2020.45).

Vi mener, at lovforslaget mangler overvejelser om, hvorvidt der vil være sager, hvor

tortgodtgørelsesniveauet reelt bliver lavere end i dag både i sager med få delinger af meget eller

særligt krænkende materiale, jf. eks. FED2020.45, og i sager med mange delinger, hvor ikke alle

delinger forfølges strafferetligt eksempelvis fordi ofrene ikke ønsker at opsøge materialet.

For os er det afgørende, når der skal findes en ny ordning for udmåling af tortgodtgørelse i sager

om digitale seksuelle krænkelser, at ofret ikke herved reelt pålægges et større ansvar for, hvor

stor en tortgodtgørelse, vedkommende får.

Så længe der ligger så stort et ansvar på ofret selv i denne type sager, mener vi derfor ikke, at

der bør fastsættes et udgangspunkt for tortgodtgørelsesniveauet og i hvert fald ikke et

udgangspunkt, der ligger lavere, end hvad der i retspraksis indtil nu er set eksempler på. Vi er

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

bekymrede for, at den foreslåede ordning i sin nuværende form vil kunne betyde, at

tortgodtgørelsesniveauet bliver lavere i sager med få delinger af meget eller særligt krænkende

materiale, jf. FED2020.45, og i sager med mange delinger, hvor ikke alle delinger forfølges

strafferetligt.

Med venlig hilsen

Agi Csonka

Formand

Lisbeth Sjørup

Sekretariatschef

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

1. marts 2021

Side 1 af 2

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar

(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle kræn-

kelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse)

Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov

om ændring af lov om erstatningsansvar.

På Børnetelefonen hører vi om børn og unge, der udsættes for digitale seksu-

elle krænkelser. Digitale seksuelle krænkelser kan være traumatiserende og

have langvarige negative konsekvenser for børn og unge, og det er derfor af-

gørende, at lovgivningen både tager sigte på at forbygge digitale seksuelle

krænkelser og sikre, at alle forurettede for sådanne krænkelser bliver mødt

med forståelse, anerkendelse og mulighed for genoprejsning.

Børns Vilkår finder det positivt, at retstilstanden vedrørende tilkendelse af tort-

godtgørelse i sager om digitale seksuelle krænkelser med lovforslaget foreslås

ændret, så alle gerningspersoner fremover vil skulle betale tortgodtgørelse for

digitale seksuelle krænkelser, og at der fremover ikke vil gælde et loft for den

samlede tort, der kan tildeles.

Vi er i Børns Vilkår imidlertid bekymret for, at der i udkastet til bemærknin-

gerne til lovforslaget fastsættes et udgangspunkt for niveauet for tortgodtgø-

relse i sager om digitale seksuelle krænkelser, og at niveauet fastsættes til et

udgangspunkt i størrelsesordenen 5.000 kr. til 10.000 kr.

Denne bekymring skyldes, at der i mange sager om digitale seksuelle krænkel-

ser kun rejses tiltale mod én gerningsperson. I sådanne sager vil de foruret-

tede, hvis der fastsættes et udgangspunkt for tortgodtgørelse i størrelsesorde-

nen 5.000 kr. til 10.000 kr., dermed få tilkendt markant lavere tortgodtgørelser

Børns Vilkår

Trekronergade 26

–

2500 Valby

M +45 3555 5559

@ [email protected]

www.bornsvilkar.dk

Sammen stopper vi svigt

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

end, hvad der følger af domstolenes hidtidige praksis.

Dette vil også kunne

være tilfældet ved selv meget grove digitale seksuelle krænkelser, jf. i den for-

bindelse f.eks. U 2015.2561 H, hvor den forurettede fik tilkendt tortgodtgørelse

på 40.000 kr.

Hertil er det Børns Vilkårs opfattelse, at sager om digitale seksuelle krænkelser

ofte har vidt forskellig karakter alt efter sagernes konkrete omstændigheder

(bl.a. karakteren af det delte materiale, udbredelsen af materialet, muligheden

for at fjerne materialet og forurettedes alder (herunder i særdeleshed, hvis

forurettede er under 18 år). Digitale seksuelle krænkelser kan være særdeles

traumatiserende og have negative konsekvenser for de forurettede mange år

frem. Domstolene bør derfor i sager om digitale seksuelle krænkelser kunne

udøve et bredt skøn i forhold til at fastsætte et passende godtgørelsesniveau.

Det er på den baggrund Børns Vilkårs anbefaling, at det i lovforslaget fastsatte

udgangspunkt for niveauet for tortgodtgørelse i sager om digitale seksuelle

krænkelser bør udgå af lovforslaget. Det bør forsat være domstolene, der fast-

sætter niveauet for tortgodtgørelse ud fra et samlet skøn over den konkrete

sags omstændigheder.

I er velkomne til at kontakte jurist Victor Christoffersen på [email protected],

hvis I har spørgsmål til ovenstående.

Med venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl, direktør

En gennemgang af offentliggjort praksis viser, at der i mange sager gives væsentligt højere tortgodtgørel-

ser, end det i lovforslaget anførte under pkt. 2.1.2.4. Se f.eks. TfK 2014.641 Ø (godtgørelse på 20.000 kr.),

U 2018.567 V (godtgørelse på 20.000 kr.), TfK 2018.575/2 V (godtgørelse på

20.000 kr.),

TfK 2018.424 Ø

(godtgørelse på mellem 5.000 kr. og 50.000 kr.) og FED 2020.45 (godtgørelse på 30.000 kr.).

Side 2 af 2

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

København K, d. 01.03.2022

Høringssvar vedrørende forslag til ændring af lov om erstatningsansvar, jeres

sagsnummer: 2021-709-0286

Dansk Stalking Center har som medlem af Digitalt Ansvar medunderskrevet

foreningens høringssvar, hvor vi støtter op om alle betragtninger.

Dansk Stalking Center har følgende supplerende bemærkninger med fokus på

centerets særskilte målgruppe.

Dansk Stalking Center har, ved indførelsen af den særskilte straffelovsbestemmelse §

242 i lovens kapitel 25, en forventning om, at den stalkingudsatte fremadrettet i sager

herom i større grad, vil ydes godtgørelse efter henholdsvis § 26, stk. 1 eller nuværende

§ 26, stk. 3. Vi ser derfor frem til at se retspraksis lade sig forme på området.

Den foreslåede § 26, stk. 4, 2. pkt.

Dansk Stalking Center hilser den foreslåede udvidelse af brugen af

krænkelsesgodtgørelse velkommen.

Henset til retspraksis vedrørende overtrædelser af tilhold

–

der før årsskiftet var det

eneste juridiske værn mod stalking

–

har det sjældent været muligt for stalkingudsatte

at opnå krænkelsesgodtgørelse, når der ikke er lidt tort, da strafniveauet i gennemsnit

ifølge Rigsadvokaten har været mellem 40 dages til 4 måneders fængsel, i sager

udelukkende om overtrædelser af tilhold. Altså sager uden særskilte overtrædelser af

anden lovgivning. Det vil sige at strafniveauet sjældent har været i nærheden af et års

fængsel, som kræves jf. Folketingstidende 1996-1997, s. 3182.

Samtidig er der i lovforslaget om selvstændig kriminalisering af stalking i straffeloven,

lagt op til en minimumsstraf ved førstegangstilfælde på 40 dages ubetinget fængsel.

Domstolene skal selvsagt finde frem til retspraksis, men perspektiveret til eksempelvis

U 2019.2402 H, kan det befrygtes at strafniveauet for sager efter straffelovens § 242

ikke nødvendigvis vil nærme sig et års fængsel, hvis der ikke er andre

straffelovsovertrædelser i forbindelse med stalkingforløbet.

Det er derfor Dansk Stalking Centers anbefaling, at der indskrives en afvigelse fra

kravet til strafniveau på et år, før der kan tilkendes krænkelsesgodtgørelse uden der er

lidt tort - ved indførelsen af den foreslåede § 26, stk. 4, 2. pkt. - da særligt stalking

netop er et grovere angreb på den udsattes fred.

Med venlig hilsen

Lise Linn Larsen, Direktør Dansk Stalking Center

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Danielle Løw <[email protected]>

Sent:

28-02-2022 13:30:16 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>

Cc:

Henrik Nedergaard Thomsen ([email protected])

<[email protected]>; Karsten Høj <[email protected]>; Marianne Fruensgaard - HjulmandKaptain

<[email protected]>; Torben Bondrop ([email protected]) <[email protected]>

Subject:

2021-709-0286 ( Danske Advokater afgiver ikke høringssvar - men kommer med en

anbefaling)

Til rette modtager vedr. 2021-709-0286

Jeg skal på vegne af Danske Advokater takke for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag

til lov om ændring af erstatningsansvarsloven. Vi har

ikke

bemærkninger til selve høringen, som vi har

drøftet med vores specialiserede fagudvalg for erstatnings- og forsikringsret.

Efter gennemgangen af denne ændring sammenholdt med et tilbageblik bemærkes det, at der over de

seneste 3-4 år gennemført en række justeringer af § 26 og § 26a samt, at det er en rum tid siden området

sidst blev gennemgået ved betænkning 1412/2002.

Med henblik på at undgå mindre løbende justering er det vores

anbefaling,

at der nedsættes et bredt

sammensat udvalg, der har til formål at analysere udviklingen og se fremad. Vi stiller i den forbindelse

gerne specialiseret viden til rådighed.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, så står vi til rådighed.

Med venlig hilsen

Danielle Løw

Juridisk konsulent

Policy og viden

Telefon 33437006

Databeskyttelsespolitik

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 3343 7000

www.danskeadvokater.dk

------------------- Oprindelig meddelelse -------------------

Fra:

Troels Sten Nielsen <[email protected]>;

Modtaget:

Tue Feb 01 2022 16:16:48 GMT+0100 (Centraleuropæisk normaltid)

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning for

tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse) - j.nr.

2021-709-0286

Se venligst vedhæftede.

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Morten Jacob Leth <[email protected]>

Sent:

02-02-2022 14:15:23 (UTC +01)

To:

Julie Biel Iwers <[email protected]>; Justitsministeriet <[email protected]>

Subject:

Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven

(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for

ydelse af krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 202DIGST (Id nr.: 1344019)

Kære Louise Mogensen

Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Leth

________________________________

Morten Jacob Leth

Fuldmægtig, jurist

T: +45 41782431

E: [email protected]

Kontor for jura

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

1017 København K

www.digst.dk

– fordi hverdagen er digital

Til:

Fra:

Justitsministeriet ([email protected])

Titel:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning for

tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse)

- j.nr. 2021-709-0286

Sendt

01-02-2022 16:16

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

01.03.2022

Rigensgade 5, kld.

1366 København K

+45 42 63 62 94

Justitsministeriet

Slotholmsgade 10

1216 København K

Høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om erstatningsansvar

Foreningen Digitalt Ansvar, som er medlems- og interesseorganisation for organisationer og forskere,

der arbejder for at forebygge og bekæmpe digitale krænkelser og digital vold, har med stor interesse

læst lovforslaget og har følgende bemærkninger:

Overordnede bemærkninger

Vi deler regeringens opfattelse af, at der er et aktuelt behov for at anerkende ofre for digitale krænkelser

i højere grad, end tilfældet er i dag. Vi vil derfor gerne rose Justitsministeriets forslag om at ændre den

retstilstand, som vi har haft siden Højesterets seneste afgørelse i Umbrella-sagskomplekset således, at

enhver deling af seksuelt krænkende materiale fremadrettet skal være tortudløsende og anerkendes

som en selvstændig krænkelse af den forurettede.

Med den ændring anerkendes de forurettedes kamp og de altoverskyggende konsekvenser det har, når

andre personer

–

uden samtykke

–

tager kontrollen over deres krop, deres liv, og deres selvbestemmelse

og bruger den magt, som det passer dem.

Forslaget om at indføre et politisk fastsat niveau på mellem 5.000 og 10.000 kr. i tortgodtgørelse er dog

dybt problematisk. Det afspejler hverken de psykiske konsekvenser eller de ofte meget lange

krænkelsesperioder, som de forurettet lever med i dag. Konsekvensen af ønsket om dette

gennemsnitsniveau bliver et signal til de forurettede om, at det de har været udsat for ikke anerkendes

som særligt alvorligt.

Det er vores anbefaling, at det anførte gennemsnitsniveau udgår af lovforslaget.

I stedet bør det

være op til domstolene at foretage en konkret og individuel vurdering af tortgodtgørelsesniveauet i

hver sag, på baggrund af faktum, krænkelsens karakter og konsekvenserne for den enkelte.

Erstatningsansvarslovens bestemmelse om tortgodtgørelse i et historisk perspektiv og bemærkninger

hertil

Erstatningsansvarslovens § 26 giver domstolene et vidt skøn ved udmålingen af tortgodtgørelse, og

niveauerne er således ikke reguleret direkte i loven.

Ved lov nr. 467 af 7. juni 2001 blev stk. 2 indført til erstatningslovens § 26. Herefter kunne det ved

udmålingen af tortgodtgørelse tillægges vægt, om krænkelse var begået ved en overtrædelse af

bestemmelser i straffelovens kapitel 23 eller 24., herunder om krænkelsen var begået over for en person

under 18 år. Der tilsigtedes hermed, at ændringen som udgangspunkt skulle føre til en

fordobling

godtgørelsesbeløbene i forhold til det hidtidige niveau.

Ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 blev stk. 2 ændret. Formålet var denne gang at sikre en

generel

forhøjelse

af niveauerne for tortgodtgørelse i sager om seksuelle krænkelser.

1 af 5

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

01.03.2022

Rigensgade 5, kld.

1366 København K

+45 42 63 62 94

Ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 blev stk. 2 igen ændret. Her blev straffelovens kapitel 27 tilføjet

på lige fod med straffelovens kapitel 23 og 24, med undtagelse af §§ 266-266b. Formålet med denne

ændring var en

tredobling

af tortgodtgørelsesniveauet for freds- og ærekrænkelser, efter

erstatningsansvarslovens § 26.

Af bemærkningerne til loven fremgår det blandt andet, at Justitsministeriet fandt det daværende

tortgodtgørelsesniveau (2018-niveau) i sager om freds- og ærekrænkelser for lavt, og ikke i tilstrækkelig

grad afspejlede den krænkelse af offeret, der fandt sted, og de konsekvenser, disse krænkelser kunne

påføre offeret. På denne baggrund var hensigten med lovforslaget, at tortgodtgørelsesniveauet som

udgangspunkt skulle forhøjes tre gange i forhold til det daværende niveau. Der henvises i

bemærkningerne specifikt til, at dette gælder for uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder

vedrørende en andens private forhold efter straffelovens § 264 d.

Vi undrer os over, at lov nr. 1719 af 27. december 2018 ikke ses nævnt i Justitsministeriets gennemgang

i punkt 2.1.1.2 om Tort- og krænkelsesgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, i det fremsatte

lovforslag.

Justitsministeriet anbefaling om at indføre et gennemsnitniveau for tortgodtgørelser på mellem 5.000

og 10.000 kr. synes ikke at harmonere med de tidligere gennemførte lovændringer, hvor der først er

gennemført lovændringer om en

fordobling, en generel forhøjelse, og siden hen en tredobling af

tortgodtgørelsesniveauet.

For hvor efterlader det det oprindelige niveau, hvis et offer for en digital

krænkelse i fremtiden kun kan modtage 5.000 kr. i tortgodtgørelse?

Justitsministeriet fremhæver, at en godtgørelse fortsat skal fastsættes under hensyn til krænkelsens

grovhed, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt, og at en tortgodtgørelse ligeledes

skal kompensere for den krænkelse, som påvirker den skadelidtes selv- og æresfølelse, dvs. opfattelsen

af eget værd og omdømme, og den ydmygelse, som den skadelidte har været udsat for. Det fremhæves

også, at digitale seksuelle krænkelser er særegne,

idet ”krænkelsesperioden” kan være meget lang.

Men ved at indføre et udgangspunkt for et gennemsnitniveau på mellem 5.000 og 10.000 kr., lægges

der også op til, at der skal noget helt ekstraordinært til, for at niveauet skal overstige dette niveau. Og

at en tortgodtgørelse på over 10.000 kr. må anses for at være en undtagelse til hovedreglen.

Bemærkninger om Umbrella-sagskompleksets indflydelse på det fremsatte lovforslag

Vi deler Justitsministeriet opfattelse af, at Højesterets seneste dom i Umbrella-sagskomplekset er

uhensigtsmæssig, idet dommen betyder, at der kommer et

”loft” for, hvornår man som offer for en

digital krænkelse er blevet ”kompenseret nok”.

Højesterets dom skabte den uheldige situation, at de første gerningspersoner, som bliver dømt, ville

skulle betale tortgodtgørelsen, mens gerningspersoner, der blev dømt senere ville undslippe at skulle

betale tortgodtgørelse.

Justitsministeriet tilføjer, at Højesterets to afgørelser i sagskomplekset som udgangspunkt også

medfører, at den tortgodtgørelse, som den enkelte gerningsperson skal betale, vil være mindre end den

2 af 5

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

01.03.2022

Rigensgade 5, kld.

1366 København K

+45 42 63 62 94

godtgørelse, der skulle have været betalt, hvis der ikke havde været andre, der havde delt det

krænkende materiale.

Dette er endvidere problematisk, da domstolene ikke kan spå om fremtiden, og dermed fastlægge, om

der vil komme yderligere straffesager for retten, hvor det samme offer er forurettet, og dermed kan

opnå en tortgodtgørelse fra yderligere gerningspersoner. Hertil kommer, at mange af de sager, som rent

faktisk bliver ført ved domstolene vedrørende digitale seksuelle krænkelser, føres som tilståelsessager

(grundet det ofte stærke bevismateriale i form af IP-adresser og andre digitale data), hvorfor den

forurettede ikke indkaldes som vidne i sagen

–

og dermed heller ikke får lov til at udtale sig om de

konsekvenser, som krænkelsen konkret har haft for den forurettede.

Det fremgår af lovforslaget, at det netop er på denne baggrund, at Justitsministeriet nu har overvejet en

model til en ændring af retstilstanden vedrørende tilkendelse af tortgodtgørelse, der går ud på at

fastlægge et udgangspunkt for niveauet i

”sådanne

digitale seksuelle krænkelsessager”.

I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at Højesterets domme netop vedrører Umbrella-

sagskomplekset, som er helt sit eget, og som ikke kan sammenlignes med øvrige sager om digitale

krænkelser. Det skyldes, at politiet i dette sagskompleks kunne sigte mere end 1000 personer, fordi

politiet fik præcise oplysninger om delingerne fra udlandet. Dette sker ikke i andre sager om digitalt

krænkelser.

Når Justitsministeriet henviser til, at der

ønskes en model for udgangspunktet i ”sådanne digitale

seksuelle krænkelsessager”, så findes

der på nuværende tidspunkt kun ét Umbrella-sagskompleks. Og

det er meget tvivlsomt, om der nogensinde opstår et lignende sagskompleks i Danmark.

Endvidere påpeger Justitsministeriet, at

”digitale

seksuelle krænkelser er særegne, fordi enhver deling af en video eller et billede

indebærer en krænkelse, og fordi enhver deling samtidig muliggør videre udbredelse. Det

betyder, at krænkelsesperioden kan være meget lang, ligesom de forurettede må leve

med en frygt for videre udbredelse.”.

Forslaget om at indføre et niveau på mellem 5.000 og 10.000 kr., synes derfor reelt kun at tage sigte på

fremtidige sager i Umbrella-sagskomplekset, eller nye sager lig Umbrella-sagskomplekset, men forslaget

kan komme til at få afgørende negativ betydning for alle øvrige ofre i sager om digitale seksuelle

krænkelser.

Bemærkninger om retspraksis

Justitsministeriet har henvist til, at retspraksis vedrørende udmåling af tortgodtgørelse i sager om

digitale seksuelle krænkelser viser, at der i mange tilfælde udmåles tortgodtgørelse på 5.000 kr.

Denne bemærkning, der fremlægges som et faktum, er særdeles misvisende.

I øvrigt er en af de to domme, som Justitsministeriet henviser til, netop en dom i Umbrella-

sagskomplekset. Som Justitsministeriet selv har redegjort for i lovforslaget, er tortgodtgørelser i disse

3 af 5

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

01.03.2022

Rigensgade 5, kld.

1366 København K

+45 42 63 62 94

sager udmålt under hensyntagen til,

”at

andre personer, der måtte blive fundet skyldige i at videresende

de samme videoklip, også kan blive pålagt at betale godtgørelse til de forurettede, ligesom der i sådanne

fremtidige sager må tages hensyn til de godtgørelser, der allerede måtte være tilkendt de to

forurettede.”

Allerede derfor kan Østre Landsret dom af 5. maj 2020 (UfR 2020.2311) ikke benyttes til at udlede noget

om det generelle tortgodtgørelsesniveau i sager om digitale seksuelle krænkelser, idet niveauet netop

er udmålt lavt og med kendskab til, at de forurettede vil blive tilkendt yderligere tortgodtgørelse i andre

sager.

Herefter henviser Justitsministeriet til én sag, hvor en forurettet er blevet tilkendt 10.000 kr. i

tortgodtgørelse, og til én sag, hvor en forurettet er blevet tilkendt 30.000 kr. i tortgodtgørelse.

På baggrund af denne beskrevne retspraksis, som alene består af fire fremlagte sager, hvoraf en er en

Umbrella-sag, konkluderer Justitsministeriet, at niveauet for tortgodtgørelse i sager om digitale

seksuelle krænkelser bør fastsættes i størrelsesordenen 5.000 til 10.000 kr.

Og videre:

”Det

vil

også

være udgangspunktet, selv om der er tale om mange enkeltstående krænkelser mod

den samme forurettede, idet krænkelserne bør vurderes individuelt.”

Dermed tilkendegiver Justitsministeriet, at dette bør være udgangspunktet i

alle

sager om digitale

seksuelle krænkelser.

Vi kan fremlægge en lang række domme, som viser, at niveauet er langt, langt højere. Eksempelvis tre

domme vedrørende sager om digitale seksuelle krænkelser med tilkendte tortgodtgørelser på

henholdsvis 50.000 kr., og 60.000 kr. og 75.000 kr. Med udgangspunkt i de sager kan man med samme

vægt argumentere for, at niveauet for tortgodtgørelse bør ligge i størrelsesordenen 50.000 kr. til 75.000

kr. Men det ville også være misvisende.

Justitsministeriet bør således afholde sig fra fastlægge et niveau for tortgodtgørelse i sager om digitale

seksuelle krænkelser

–

medmindre Justitsministeriet ønsker at undersøge retspraksis på dette område

indgående. I så fald bidrager vi gerne med den praksis, som vi kender til.

I stedet for et fastsat niveau mener vi, at det bør være op til domstolene selvstændigt at vurdere

tortgodtgørelsens størrelse i hver enkelt sag ud fra sagens konkrete omstændigheder og den konkrete

tort, som den enkelte forurettede er blevet påført, på baggrund af den enkelte gerningspersons

handlinger.

Bemærkninger om processen i sager om digitale krænkelser

Som tidligere påpeget, er Umbrella-sagskomplekset et enkeltstående tilfælde, som i øvrigt omtales som

danmarkshistoriens største straffesagskompleks om deling af seksuelt krænkende materiale.

Den største udfordring ved processen i straffesager om digitale krænkelser er, at langt de fleste

forurettede kun oplever én straffesag, som kan gå hen og blive tortudløsende. Selvom de måtte blive

udsat for langt mere end én krænkelse.

4 af 5

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

01.03.2022

Rigensgade 5, kld.

1366 København K

+45 42 63 62 94

De forurettede kæmper som oftest selv en lang kamp med og mod politiet, i håbet om at få ført denne

ene sag til domstolene. De forurettede skal selv stå for at søge efter materialet, for at indlevere

bevismateriale til politiet, og i langt de fleste tilfælde selv kæmpe med at få materialet fjernet. Hvis de

”heldige”,

ender det ud i, at deres krænker på et tidspunkt skal stå til ansvar i retten.

Politiet bistår altså kun de forurettede, hvis de selv kan løfte bevisbyrden for krænkelse, selv bevissikre

og selv overlevere dokumentationen til politiet. Selv hvis de forurettede lykkes med dette, kan vi se, at

rigtig mange sager bliver henlagt. Der er ikke ressourcer til at jagte en gerningsperson, der skjuler sin

identitet. Så sager henlægges ofte, medmindre den forurettede selv kan dokumentere, hvem

gerningspersonen er.

De fleste forurettede giver op, holder op med at anmelde og bede om politiets hjælp efter den første

straffesag. For det er psykisk belastende og re-traumatiserende. Særligt i digitale krænkelsessager, hvor

man som forurettet selv skal drive sagerne frem.

At Justitsministeriet lægger op til, at en digital krænkelse (og den enkelte forurettedes ære og person)

som udgangspunkt ikke er mere end maksimalt 10.000 kr. værd, er problematisk. Vi forestiller os, at

niveauet lægges dér, fordi man fra Justitsministeriets side må formode, at retssystemet fungerer

optimalt i sager om digitale krænkelser og de forurettede derfor får tort for alle de krænkelser, de bliver

udsat for.

Afsluttende bemærkninger

Det er afslutningsvist vigtigt for Digitalt Ansvar at understrege, at vores oplevelse ikke er, at de

forurettede alene er optaget af tortgodtgørelser. For dem handler det om at få hjælp. Hjælp til at stoppe

de digitale krænkelser. Men tortgodtgørelserne er en anerkendelse af, at dem der tager magten over

deres liv og udsætter dem for krænkelser, skal betale for den skade de forvolder.

Indtil vi har forhindret, at ofre udsættes for digitale krænkelser igen og igen, er vi nødt til at sikre, at de

tortgodtgørelser de får

–

som ofre i straffesager

–

ikke er bagatelagtige. Og det er 5.000-10.000 kr.

Med venlig hilsen

Digitalt Ansvar, Offerrådgivningen i Danmark, Red Barnet, Mediesundhed for Børn og Unge og

Søstre mod vold og kontrol

5 af 5

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Mikael Sjöberg <[email protected]>

Sent:

28-03-2022 16:43:40 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Cc:

Bestyrelsen Dommerforeningen <[email protected]>; Gitte Lene

Pedersen <[email protected]>

Subject:

: erstatningsansvarsloven

Justitsministeriet

Formueretskontoret

Justitsministeriet har anmodet Dommerforeningen om en udtalelse til udkast til lov om ændring af

erstatningsansvarsloven (fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og

udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse).

Lov udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

Spørgsmålet om, hvilke krænkelser, der efter loven skal kunne give et offer ret til økonomisk godtgørelse

fra en gerningsmands side, er af udpræget politisk karakter, og det samme gælder størrelsen af sådanne

godtgørelser. Disse spørgsmål giver derfor som sådan ikke Dommerforeningen anledning til

bemærkninger.

Dommerforeningen finder dog anledning til at knytte nogle bemærkninger til to dele af udkastet:

Dels til formålet med udvidelsen af tortområdet for digitale seksuelle krænkelser og dels til det indbyrdes

forhold mellem godtgørelsesniveauerne på forskellige områder.

Det fremgår således af bemærkningerne til udkastets forslag om selvstændig vurdering af uafhængige

digitale seksuelle krænkelser, at dette tilsigter at undgå den situation, at nogle gerningsmænd kan ”slippe

for at udrede tortgodtgørelse, alene fordi [straffesagen] ikke er behandlet, før et eventuelt loft for

tortgodtgørelsen er nået”. Dommerforeningen går ud fra, at det ikke er tilsigtet, at der herved skal indføres

et pønalt element i godtgørelsesfastsættelsen, idet dette ville være en helt grundlæggende ændring af det

nuværende systems formål, som er at kompensere offeret for den begåede krænkelse og ikke at straffe

gerningsmanden yderligere.

Det må endvidere forventes, at der vil komme nye sagskomplekser svarende til Umbrella-sagerne, som på

baggrund af de foreslåede regelændringer vil medføre endog meget høje samlede godtgørelsesbeløb –

også sammenlignet med de godtgørelsesbeløb, der udmåles for selv meget grove, længerevarende og

gentagne seksuelle overgreb. Det forekommer således vidtgående, at der med de foreslåede regler ikke

tages højde for, at det omhandlede område består af en meget lang række ensartede krænkelser, hvor det

– sammenlignet med andre områder – må anses for kunstigt at vurdere krænkelsens intensitet (og således

behovet for kompensation) i de sidste led på samme måde som i de første. Det vil derfor være

hensigtsmæssigt at overveje de foreslåede reglers forhold til andre sagsområder nærmere med henblik på

at forebygge, at der samlet set opstår misforhold mellem godtgørelsesniveauerne. Dette vil således også

kunne omfatte en overvejelse om, hvorvidt der eventuelt er andre områder, hvor godtgørelsesniveauet i

dag vurderes at være for lavt – ikke mindst i lyset af de nu foreslåede regler.

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det er på denne baggrund Dommerforeningens opfattelse, at de foreslåede ændringer, som udspringer af

to konkrete sagskomplekser, med fordel vil kunne indgå i en bredere favnende behandling af det samlede

godtgørelsessystem i erstatningsansvarslovens § 26. En sådan behandling vil f.eks. kunne foretages under

inddragelse af relevante interessenter fra fx domstolene, advokatmyndighederne, anklagemyndigheden,

Erstatningsnævnet og offerorganisationer, svarende til det forarbejde, der gik forud for ændringerne af

erstatningsansvarslovens regler om tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser i 2001 og 2018.

Der vil i den forbindelse tillige være mulighed for at overveje godtgørelsesordningernes samspil med f.eks.

straffelovens § 243, som i sine forarbejder ikke omtaler dette spørgsmål, og hvor der ikke på nuværende

tidspunkt synes at foreligge en entydig praksis. Ligeledes vil der kunne være anledning til at overveje de

forventede merudgifter til bistandsadvokater, som synes at kunne blive betragtelige.

Dommerforeningen skal beklage det sene svar, men håber til trods at vores synspunkter når de rette adressater.

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

København, den 1. marts 2022

Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning

for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af

krænkelsesgodtgørelse), Deres sagsnr. 2021-709-0286

Justitsministeriet har ved mail af 1. februar 2022 anmodet om Dommerfuldmægtigforeningens

eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af

ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af

krænkelsesgodtgørelse).

Ved lovforslaget foreslås indført en model, hvor der ikke skal være et ”loft” for tortgodtgørelse for digitale

seksuelle krænkelser. Modellen foreslås indført ved, at de enkelte krænkelser skal vurderes for sig med

tilkendelse af en standardiseret tortgodtgørelse for hver enkelt krænkelse.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, må den foreslåede model forventes at medføre, at der

i nogle tilfælde samlet vil blive tilkendt meget høje tortgodtgørelsesbeløb set i forhold til andre former for

seksuelle krænkelser, herunder voldtægt, incest mv.

Der er tale om en vanskelig og i sidste ende politisk afvejning i forhold til godtgørelsesbeløb for meget

grove men typisk enkeltstående krænkelser og for gentagne krænkelser i form af deling af billeder mv.

På denne baggrund skal foreningen meddele, at foreningen ikke har bemærkninger til lovforslaget.

Dette høringssvar sendes alene elektronisk til:

med kopi til

[email protected].

På foreningens vegne,

René Bergfort

Høringsansvarlig

Dommerfuldmægtigforeningen

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Civilstyrelsen

Toldboden 2, 2. sal

8800 Viborg

Tlf.: (+45) 33 92 33 34

Epost: [email protected]

Justitsministeriet, Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt med e-mail til [email protected] og [email protected]

Dato: 1. marts 2022

J.nr.: 22-0810-00124

Sagsbeh.: Carina Andersen

Høring over udkast til lovforslag om ændring af erstatningsansvarsloven

–

Justitsmi-

nisteriets sagsnummer 2021-709-0286

Erstatningsnævnet har modtaget Justitsministeriets høring af 1. februar 2021 over udkast til lov-

forslag om ændring af erstatningsansvarsloven, herunder fastsættelse af en ordning for tortgodtgø-

relse ved digitale krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse.

Udkastet til lovforslag giver Erstatningsnævnet anledning til følgende bemærkninger:

Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale krænkelser

Erstatningsnævnet bemærker indledningsvist, at det er nævnets vurdering, at lovændringen den 1.

januar 2019 vedrørende en forhøjelse af tortgodtgørelsesniveauet i sager om freds- og ærekrænkel-

ser

også omfatter digitale krænkelsessager, hvori der foreligger en overtrædelse af straffelovens §

264 d. Det er afgørende i forhold til anvendelse af lovændringen og herunder forhøjelsen af ni-

veauet, om forholdet er begået før eller efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2019. Der kan i den

forbindelse henvises til FED 2020.45 Ø. I denne sag blev tiltalte straffet med fængsel i 40 dage for

at have delt mindst 60 billeder af seksuel karakter og to til tre film af pornografisk indhold af foru-

rettede på to angivne hjemmesider. Forurettede blev endvidere tilkendt 30.000 kr. i godtgørelse for

tort.

Det fremgår af udkastet til lovforslaget under pkt. 2.1.3, at udgangspunktet for godtgørelsesniveauet

vedrørende tort for digitale seksuelle krænkelser bør være i størrelsesordenen 5.000 kr. til 10.000

kr. Erstatningsnævnet forstår det på den måde, at det angivne niveau vedrører delinger af kræn-

kende materiale via mail, messenger, facebook og lignende tjenester. Med dette forbehold giver det

anførte niveau ikke Erstatningsnævnet anledning til bemærkninger. Som det fremgår af dommen

gengivet i FED 2020.45 Ø er niveauet betragteligt højere, når det krænkende materiale gøres til-

gængeligt på internettet. Baggrunden herfor er formentlig, at det krænkende materiale herved gøres

tilgængeligt for en ubestemt kreds af personer, og at det ofte ikke er muligt at klarlægge, hvor

Jf. Lovforslag nr. 1719 af 27. december 2018 med virkning fra 1. januar 2019

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

mange der har set det krænkende materiale. Spørgsmålet er herefter, om det vil være hensigtsmæs-

sigt, at der også fastlægges et udgangspunkt for tortgodtgørelse i tilfælde, hvor delingen sker på

alment tilgængelige hjemmesider.

Det foreslås i udkastet til lovforslag § 1, nr. 2, at der indsættes et nyt stykke 3 i erstatningsansvars-

lovens § 26, hvorefter alle digitale seksuelle krænkelser, der er begået uafhængigt af hinanden, skal

vurderes selvstændigt. Det fremgår af bemærkningerne i udkastet til lovforslag, at formålet med

den foreslåede bestemmelse er at forhindre, at der er personer, der slipper for at betale tortgodtgø-

relse til en forurettet, selv om den pågældende har overtrådt straffeloven ved en digital seksuel

krænkelse over for den forurettede. Forslaget tager således udgangspunkt i Højesterets anden dom

i Umbrellasagskomplekset gengivet i U 2020.3922 H, hvor skadevolder ikke blev pålagt at betale

godtgørelse for tort, uanset at skadevolder var dømt for at have krænket de forurettede digitalt.

Baggrunden herfor var, at de beløb, de forurettede allerede havde modtaget i tortgodtgørelse for

andre personers tilsvarende krænkelser af dem, fandtes at have kompenseret for den samlede tort,

de forurettede lider i anledning af sager som den, Højesteret behandlede.

Det fremgår af bemærkningerne i udkastet til lovforslag, at Justitsministeriet finder, at de enkelte

delinger

–

og dermed de enkelte krænkelser

–

bør vurderes hver for sig, og at der ikke skal gælde

et loft for den samlede tortgodtgørelse, der kan tilkendes en forurettet

Erstatningsnævnet er opmærksom på, at fastlæggelsen af størrelsen af den tortgodtgørelse, der skal

være forbundet med forskellige former for krænkelser af en persons frihed, fred, ære eller person

(tort), er et politisk spørgsmål. Erstatningsnævnet finder imidlertid uanset dette anledning til at

bemærke, at der med en ordning som beskrevet i udkastet til lovforslag vil blive skabt en betydelig

ubalance

mellem tortgodtgørelsesbeløbene i sager om digitale krænkelser med mange skadevoldere

og tortgodtgørelsesbeløbene i for eksempel sager om langvarig misbrug af mindreårige og vold-

tægtssager, herunder voldtægtssager, hvor overgrebet ud over de psykiske og fysiske krænkelser,

der altid vil være forbundet med at have været udsat for voldtægt, har medført meget alvorlige

fysiske og psykiske krænkelser af den forurettede. Det er således Erstatningsnævnet vurdering, at

en gennemførelse af en ordning, hvorefter der ikke er noget loft for den samlede tortgodtgørelse,

der kan tilkendes et offer for en digital seksuel krænkelse, vil medføre, at der vil opstå

markante

forskelle

mangle proportionalitet

i de godtgørelsesniveauer, der fastsættes i sager om omfattende

digitale seksuelle krænkelser, set i forhold til niveauet i sager vedrørende f.eks. voldtægt, herunder

ikke mindst i sager, hvor voldtægten har medført meget alvorlige fysiske og psykiske krænkelser

og i sager om langvarig misbrug af mindreårige.

Udgangspunktet for godtgørelse i 2017-niveau ved fuldbyrdet voldtægt er 100.000 kr., som i meget

grove tilfælde kan forhøjes op til 150.000 kr. eller et højere beløb i ganske særlige tilfælde. I grove

tilfælde af seksuelt misbrug af børn over en årrække, hvor der endvidere har været et tillids- eller

afhængighedsforhold, udgør den nedre grænse for godtgørelsesniveauet 150.000 kr.

Et eksempel på et tilfælde, der har udløst et højt godtgørelsesbeløb, er dommen gengivet i TfK

2012.1128 V, hvor to mindreårige forurettede hver blev tilkendt 200.000 kr. i tortgodtgørelse for

grove seksuelle overgreb, mens de øvrige mindreårige forurettede blev tilkendt beløb mellem

20.000 kr. og 150.000 kr. Overgrebene mod én af de forurettede havde stået på i en periode på i alt

10 år. Hændelserne lå forud for lovændringen den 1. april 2018, og godtgørelsesniveauet ville der-

for kunne have været forhøjet med 1/3, hvis hændelserne lå efter den 1. april 2018. Det ændrer

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

imidlertid ikke på, at godtgørelsesniveauet adskiller sig betydeligt fra de beløb, der efter den fore-

slåede ordning i alt kan blive tilkendt en forurettet i sager om digitale seksuelle krænkelser med

mange skadevoldere.

Umbrellasagskomplekset omfattede cirka 1.000 personer, der blev efterforsket for videredeling af

de omhandlede videosekvenser af de to forurettede. Såfremt Umbrellasagskomplekset havde været

omfattet af den foreslåede ordning i udkastet til lovforslaget, ville udgangspunktet for godtgørel-

sesniveauet for tort for digitale seksuelle krænkelser være i størrelsesordenen 5.000 kr. til 10.000

kr. Dette ville have medført, at de forurettede i sagskomplekset ville have været berettiget til godt-

gørelsesbeløb, der samlet ville være i størrelsesordenen 5.000.000 kr. til 10.000.000 kr., såfremt

alle sigtede måtte anses for erstatningsansvarlige.

Et tortgodtgørelsesniveau i størrelsesordenen 150.000 kr. til 200.000 kr. i voldtægtssager med me-

get alvorlige fysiske og psykiske krænkelser og i sager om misbrug af mindreårige, der kan have

stået på i en længere periode, kan således forekomme

bagatelagtigt

sammenlignet med det beløb,

der i alt vil blive tilkendt en forurettet i godtgørelse for tort i en sag om digitale seksuelle krænkelser

med mange skadevoldere.

Udvidelse af anvendelsesområdet for ydelse af krænkelsesgodtgørelse

Det foreslås i Justitsministeriets udkast til lovforslaget under pkt. 2.2.3, at anvendelsesområdet for

tilkendelse af krænkelsesgodtgørelse udvides til også at omfatte særligt grove krænkelser af en

andens fred eller ære.

Erstatningsnævnet tilkender som udgangspunkt ikke godtgørelse for tort i anledning af rene freds-

og ærekrænkelser, jf. nævnets årsberetning for 1988. Årsagen er, at ansøger ikke er påført nogen

personskade eller anden skade, der berettiger til erstatning fra staten, jf. offererstatningslovens § 1,

stk. 1. Der kan i den forbindelse henvises til sag nr. 13-520-00685 fra nævnets årsberetning for

2015.

Efter Erstatningsnævnets praksis kan der imidlertid alligevel ydes godtgørelse for tort i de tilfælde,

hvor freds- eller æreskrænkelsen indebærer en krænkelse af seksuel karakter (fx blufærdigheds-

krænkelse).

Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for tilkendelse af krænkelsesgodtgørelse vil derfor

efter nævnets opfattelse som udgangspunkt ikke få betydning for behandlingen af sager efter offer-

erstatningsloven, idet nævnet som udgangspunkt ikke tilkender godtgørelse for tort ved lovover-

trædelser, der alene har medført freds- og ærekrænkelser, jf. offererstatningslovens § 1, stk. 1. Hvis

disse sager skal være omfattet af offererstatningsloven og nævnets kompetence, vil offererstat-

ningsloven skulle ændres.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det fremgår af Justitsministeriets udkast til lovforslaget under pkt. 3, at den forslåede ordning for

tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser skønnes at kunne medføre meget begrænsede

merudgifter for staten.

Det er i den forbindelse Erstatningsnævnets vurdering og erfaring med sagskomplekser vedrørende

digitale seksuelle krænkelser, herunder særligt Umbrellasagskomplekset, at den foreslåede ordning

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

vil medføre et øget behov for administrative og juridiske ressourcer i Erstatningsnævnets sekretariat

med henblik på at administrere og sagsbehandle de enkelte sager.

I de tilfælde, hvor domstolene ikke har truffet afgørelse om tortgodtgørelse, tager Erstatningsnæv-

net på egen hånd stilling til, om betingelserne i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, er opfyldt.

Det samme gør sig gældende i sager, der er afsluttet hos politiet enten som følge af, at det ikke har

været muligt at udfinde en gerningsmand, f.eks. ved deling af krænkende materiale på en offentligt

tilgængelig hjemmeside fra en ukendt bruger, jf. offererstatningslovens § 6, stk. 1, nr. 1, eller som

følge af, at gerningsmanden er under 15 år, jf. offererstatningslovens § 6, stk. 1, nr. 2. I disse tilfælde

må nævnet samtidig foretage en vurdering af, om betingelserne i offererstatningsloven er opfyldt,

herunder særligt, om der foreligger en straffelovsovertrædelse, der berettiger til erstatning i medfør

af offererstatningslovens § 1, stk. 1. Det er i den forbindelse Erstatningsnævnets erfaring med sager

om digitale seksuelle krænkelser, at vurderingen af, om offererstatningslovens § 1, stk. 1, er opfyldt,

ofte er vanskelig og tidskrævende som følge af, at der alene foreligger et beskedent materiale fra

politiet.

Den foreslåede ordning må derfor forventes at kunne påføre nævnet og sekretariatet et betydeligt

øget tidsforbrug i sådanne sagskomplekser, hvor ordningen vil kræve en nærmere stillingtagen til

betingelserne i offererstatningsloven, særligt i de sager, der er afsluttet hos politiet uden tiltalerejs-

ning.

Med venlig hilsen

John Lundum

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

FMN-RLM Mouritzen, Rona Lehmann <[email protected]>

Sent:

25-02-2022 12:47:56 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Julie Biel Iwers <[email protected]>

Subject:

Forsvarsministeriets svar på høring om lov om ændring af

erstatningsansvarsloven [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION]

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION

Til Justitsministeriet

Forsvarsministeriet har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om

ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved

digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af

krænkelsesgodtgørelsen).

Med venlig hilsen

Rona L. Mouritzen

Forsvarsministeriet

Team Rådgivning/ Legal Departement

Holmens Kanal 9, DK-1060 København K / Copenhagen K

Telefon/Telephone: + 45 72 81 00 57 / Mobil +45 61 87 14 57

E-mail:

/ Fiin:

www.fmn.dk

RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

E-mail: [email protected] og [email protected]

Justitsministeriet

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

28. februar 2022

Sagsnr. 2021-709-0286

Høring over udkast til lovforslag vedrørende tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser

mv.

Hjælp Voldsofre har med tak modtaget høringsbrev af 1. februar 2022 fra Justitsministeriet og finder det

fremsendte lovforslag meget relevant i retning af at forbedre retsstillingen for ofre for digitale krænkelser

og ofre, der på anden vis har fået krænket deres fred eller ære.

I relation til lovforslagets tre konkrete punkter bemærkes følgende:

Ad 1 - Fastsættelse af udgangspunkt for niveauet for tortgodtgørelse for digitale seksuelle

krænkelser

Vi har oplevet en tydelig forbedring af retsstillingen for ofre for seksuelle krænkelser i lyset af lovændringen

pr. 1. april 2018 (lov nr. 140 af 28. februar 2018) i henhold til hvilken, der jo blandt andet opereres med

et mindstebeløb på kr. 150.000 i godtgørelse til børn, der har været udsat for grovere tilfælde af seksuelle

krænkelser. Ved nævnte lovændring blev det endvidere fastslået, at udgangspunktet er kr. 100.000 til et

offer for en fuldbyrdet voldtægt.

Vi hilser det meget velkomment, at der nu også lægges op til et udgangspunkt, når det drejer sig om

godtgørelse til et offer for en digital seksuel krænkelse. Vi finder umiddelbart det fastsatte beløb på kr.

5.000-10.000 relativt lavt, men erkender, at der jo trods alt er digitale seksuelle krænkelser af mindre

graverende karakter og altså krænkelser, hvor omfanget/delingen ikke har været så omfattende.

Det bør efter vores opfattelse klart tilkendegives, at det relativt lave niveau er et udgangspunkt. Vi vil

herefter have tiltro til, at domstolene som hidtil vil være med til at fastsætte det reelle niveau i lyset af en

given krænkelses omfang og karakter.

Det bemærkes navnlig, at fastsættelse af et udgangspunkt/bagatelniveau var et af omdrejningspunkterne

i de prøvesager, der verserede ved Østre Landsret i Umbrella-komplekset, jf. hertil de to afgørelser, der er

trykt i FED2020.72 og FED2020.73. I Umbrella-komplekset var der således tilkendt godtgørelser på kr. 500

til den ene af de forurettede, og Hjælp Voldsofres talsperson, advokat Helle Hald, der førte sagen for denne

forurettede, gjorde specifikt gældende, at der måtte være en bagatelgrænse og altså et minimumsbeløb.

Det blev gjort gældende, at dette minimumsbeløb måtte udgøre kr. 1.000, hvilket var det, Østre Landsret

fandt frem til i de to nævnte afgørelser.

HJÆLP VOLDSOFRE

Rådhusstræde 7, 1.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Ad 2 - Alle digitale seksuelle krænkelser skal vurderes selvstændigt

Hjælp Voldsofre er enig med Justitsministeriet i, at man skal undgå den situation, hvor det i dag er muligt

at slippe for at skulle betale tortgodtgørelse for en digital krænkelse, blot fordi en straffesag er blevet udsat

af den ene eller den anden årsag og under henvisning til, at et eventuelt loft for godtgørelse er nået.

Vi er således enige i, at enhver forbrydelse/krænkelse må vurderes selvstændigt

–

også når der er tale om

digitale seksuelle krænkelser og uanset, at materialet er blevet delt mange gange allerede, og at der

allerede er udmålt godtgørelse af en vis størrelse.

Vi finder det for så vidt også uhensigtsmæssigt, at nogle krænkere kan slippe for at betale. Vores fokus er

dog ofrenes perspektiv, hvilket er baggrunden for, at vi helt specifikt ønsker at fremhæve hensynet til den

forurettede. Det vil føles dybt krænkende for en forurettet i en sag om digital seksuel krænkelse, at nogle

krænkere slipper for at betale godtgørelse for samme forbrydelse, som andre har måttet betale en

godtgørelse for; de

vil føle, at det er ”gratis” at krænke dem.

Vi finder den foreslåede lovtekst at være klar og utvetydig, hvilket er særdeles hensigtsmæssigt.

Ad 3

Udvidelse af anvendelsesområdet for krænkelsesgodtgørelse

Vi har, igennem de mange år Hjælp Voldsofre har eksisteret, haft adskillige tilfælde, hvor en forurettet har

været uforstående over for, at de ikke er blevet tilkendt en godtgørelse for den krænkelse, de er blevet

udsat for

–

det være sig ofre for hjemmerøveri, ofre for ulovlig tvang, ofre for frihedsberøvelse i kortere

periode etc.

Vi håber, at den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for ydelse af krænkelsesgodtgørelse vil kunne

opfange de mange situationer, hvor det er forekommet helt oplagt, at der burde blive tilkendt en

kompensation for den ydmygelse og krænkelse den forurettede har været udsat for

–

på trods af, at deres

selv- og æresfølelse ikke er blevet påvirket.

Vi vil med spænding følge den videre proces i Justitsministeriet og dernæst domstolenes fastlæggelse af,

hvornår

der er tale om en ”fredskrænkelse” og godtgørelsesniveauet herfor.

Med venlig hilsen

HJÆLP VOLDSOFRE

Talsperson Helle Hald, advokat (H), partner i SIRIUS advokater

HJÆLP VOLDSOFRE

Rådhusstræde 7, 1.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Sendt per e-post til:

Sekretær:

Dir. Til.:

E-mail:

Advokat:

Dir. tlf.:

E-mail:

Vores ref.:

Marianne Jacobsen

3330 4147

Leif Donbæk Thomsen

3330 4548

GEN-2020-01547

Høringssvar

HK Danmark skal med nærværende besvare høring af 1.februar 2022 vedrørende for-

slag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning for tortgodt-

gørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af kræn-

kelsesgodtgørelse).

HK Danmark vil afgive bemærkninger for så vidt angår erstatningsansvarslovens § 26,

samt databeskyttelsesforordningens artikel 82.

Erstatning efter erstatningsansvarslovens § 26

HK Danmark har, ligesom Justitsministeriet, noteret sig den uheldige retstilstand, der

er etableret med Højesterets dom af U.2020.3922H. Det er derfor også HK Danmarks

opfattelse, at hvert forhold bør behandles for sig, og at hver krænkelse er et nyt forhold,

og ikke af ubetydelig karakter.

HK Danmark har endnu ikke set mange sager om digital seksuel krænkelse pågået i

arbejdstiden, men henset til samfundsudviklingen, og det store antal af generelle sager

om seksuel krænkelse, hvor HK Danmark hvert år forfølger medlemmernes interesse,

så er HK Danmark tilfredse med, at retstilstanden ændres, inden sager af denne karak-

ter præsenterer sig i stort tal.

HK Danmark noterer sig dog også, at tort-niveauet for digitale seksuelle krænkelser i

sager er forslået til et udgangspunkt på kr. 5.000 til kr. 10.000. Det er HK Danmarks

opfattelse, at dette niveau bør sættes højere.

HK Danmark er generelt af den opfattelse, at sager af førnævnte karakter kan sammen-

lignes med Justitsministeriets overvejelser i lovforslag af 3.oktober 2018 (Forslag til Lov

HK DANMARK

Juridisk Kompetencecenter

TELEFON +45 7011 4545

København

Weidekampsgade 8

Postboks 470

DK-0900 København C

Aarhus

Sødalsparken 22

8220 Brabrand

HK.DK

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven (Freds- og

ærekrænkelser m.v.), hvor det eksisterende tort-niveau ganges med 3. Se nærmere i forslagets bemærk-

ninger pkt. 2.14.2.

Dette ville også afspejle den krænkelse, der beskrives af ofre ved, at videoer og billeder af dem af seksuel

karakter deles på ustoppelig facon på internettet, og altså være et tort-niveau på kr. 15.000 til kr. 30.000.

Det er i øvrigt HK Danmarks generelle opfattelse, at tort-niveauerne ved seksuelle krænkelser med fordel

kan hæves.

Erstatning efter databeskyttelsesforordningens artikel 82

Det fremgår kortfattet af udkastet til lovforslaget på side 7 og 8, at:

”Efter omstændighederne kan digitale seksuelle krænkelser også straffes efter persondataloven, da et

billede, hvor man kan se en genkendelig person, ofte vil være omfattet af persondataloven, og hvis et

sådant billede deles på internettet i strid med persondatalovens regler, kan det være strafbart. ”

Indledningsvist bemærkes det, at der i ovenstående afsnit nok burde stå:

databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven

i stedet for

”persondataloven”,

som er kaldenavnet for den tidligere gældende lov

på området.

HK Danmark er med de foreslåede ændringer enig i, at digitale seksuelle krænkelser efter omstændighe-

derne vil kunne være strafbare i henhold til de databeskyttelsesretlige regler. HK Danmark finder dog også,

at det bør fremgå, at der også kan være et erstatningsansvar i henhold til databeskyttelsesforordningen

artikel 82, stk. 1. Det forslås således, at det ovenfor anførte afsnit ændres til følgende:

”Efter omstændighederne kan digitale seksuelle krænkelser også straffes efter de databeskyttelsesretlige

regler, da et billede, hvor man kan se en genkendelig person, ofte vil være omfattet af databeskyttelses-

forordningen, og hvis et sådant billede deles på internettet i strid med persondatalovens regler, kan det

være strafbart.

Der vil efter omstændighederne også kunne være hjemmel til erstatning i de databeskyttelsesretlige regler,

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 81, stk. 1 samt databeskyttelseslovens § 40.”

HK Danmark er opmærksom på, at Justitsministeriet i betænkning nr. 1565, ”Databeskyttelsesforordnin-

gen – og de retlige rammer for dansk lovgivning”, del I – bind 2, side 898 ff., antager, at erstatning som

hidtil skal gives efter erstatningsansvarslovens § 26 i situationer, hvor overtrædelse af de databeskyttel-

sesretlige regler medfører immateriel ikke-økonomisk skade for de registrerede.

HK Danmark anser det på nuværende tidspunkt som uafklaret, om Justitsministeriets antagelse herom i

betænkning nr. 1565 er udtryk for gældende ret. Retten i Glostrup er således i en sag med deltagelse af 3

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

juridiske dommere (Sag BS-19120/2019-GLO) ved dom af 11. maj 2021 kommet frem til det modsatte

resultat (sagen er anket).

Professor Henrik Udsen har i U 2020.226 B efter en grundig analyse af spørgsmålet konkluderet, at:

”Som nærmere redegjort for i artiklen må det antages, at art. 82 også omfatter krav på

godtgørelse for ikke-økonomiske tab.”

HK Danmark har selv en verserende sag for et medlem ved Østre Landsret som 1. instans (BS-

25652/2020-OLR), hvor spørgsmålet indgår som et blandt flere spørgsmål, der skal forelægges præjudi-

cielt for EU-domstolen.

Da retstilstanden således ikke er fuldstændig klar på dette område, finder HK Danmark det rigtigst, at

spørgsmålet om erstatning efter artikel 82 i databeskyttelsesforordningen her udelukkende kort nævnes

som foreslået, uden at der nærmere tages stilling til denne del for nuværende.

Venlig hilsen

HK Danmark

Leif Donbæk Thomsen

Advokat

Anton Gramstrup Larsen

Advokat

København, 1.marts 2022.

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Sent:

25-02-2022 17:59:24 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Cc:

Julie Biel Iwers <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven

(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for

ydelse af krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286

Kære JM

HK Politi og Anklagemyndigheden har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen

Formand HK Politiet og Anklagemyndigheden

Tlf: (+45) 42 44 25 60

Mail:

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

1. februar 2022 16:16

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning

for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af

krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325719

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 22/00364-2

1. MARTS 2022

HØRINGSSVAR OVER LOVUDKAST OM FASTSÆTTELSE

AF ORDNING FOR TORTGODTGØRELSE VED DIGITALE

SEKSUELLE KRÆNKELSER OG UDVIDELSE AF

OMRÅDET FOR YDELSE AF

KRÆNKELSESGODTGØRELSE

Justitsministeriet har ved e-mail af 1. februar 2022 anmodet om Institut

for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til

forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven

(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle

krænkelser og udvidelse af området for ydelse af

krænkelsesgodtgørelse)

Instituttet har følgende bemærkninger:

Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at der

”med

udtrykket

”digitale seksuelle krænkelser” i bestemmelsens forstand, skal

forstås,

deling eller offentliggørelse af nøgenbilleder, herunder billeder eller

videoer af seksuel karakter, som sker via internettet eller andre digitale

medier uden samtykke fra den afbildede person.”

Instituttet finder, at denne definition af ”digitale seksuelle krænkelser”

kan fremstå for snæver, idet deling eller offentliggørelse af lydspor med

seksuelt krænkende indhold eller deling eller offentliggørelse af videoer

eller andre billeder end nøgenbilleder med et seksuelt krænkende

indhold også kan udgøre digitale seksuelle krænkelser. Den nuværende

beskrivelse omfatter efter sin ordlyd ikke denne type krænkelser.

•

Instituttet anbefaler, at ministeriet præciserer lovudkastets

bemærkninger, så det tydeliggøres, at også deling eller

offentliggørelse af videoer, lydspor eller andre billeder end

nøgenbilleder, kan udgøre digitale seksuelle krænkelser.

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Instituttet bemærker desuden, at en vurdering af de

ligestillingsmæssige konsekvenser udestår i de almindelige

bemærkninger til lovudkastet.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2021-709-0286.

Med venlig hilsen

Sinja Kongshøj Laursen

SPECIALKONSULENT

2/2

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Sophie Lundberg Djurhuus <[email protected]>

Sent:

24-02-2022 09:14:06 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Subject:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven

(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for

ydelse af krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286

Til rette vedkommende,

KL har ikke bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Sophie Lundberg Djurhuus

Student

Jura og EU

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3630

+45 3370 3370

kl.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

10. februar 2022

Dokumentnummer: 22PEBL-67792

Patienterstatningen har 1. februar 2022 modtaget høringsbrev vedrørende udkast til for-

slag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning for tortgodtgø-

relse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelses-

godtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286.

Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.

Med venlig hilsen

Peter Jakobsen

chefkonsulent

KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341

[email protected] www.patienterstatningen.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Jan Hempel <[email protected]>

Sent:

02-02-2022 10:00:10 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Cc:

Julie Biel Iwers <[email protected]>

Subject:

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven

(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for

ydelse af krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286

Til Justitsministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.

Politiforbundets jr.nr. 2022-00184.

Med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

Gammel Kongevej 60, 11. sal

DK-1850 Frederiksberg

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik

Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-

mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til

[email protected].

Det forudsætter dog, at du selv har adgang

til at sende fra sikkermail.

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

1. februar 2022 16:16

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning

for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af

krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att.:

København, den 22. februar 2022

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ord-

ning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af

krænkelsesgodtgørelse)

Sagsnr. 2021-709-0286.

Ved mail af 1. februar 2022 har Justitsministeriet fremsendt ovennævnte udkast til forslag til lov om æn-

dring af erstatningsansvarsloven og anmodet om Red Barnets eventuelle bemærkninger.

I. Tortgodtgørelse efter deling af seksuelt materiale på nettet.

Efter Red Barnets opfattelse er forslaget om udvidelse af området for tortgodtgørelse efter erstatningsan-

svarsloven – og fjernelse af loftet for tortgodtgørelse - i forbindelse med sager om ulovlig deling af seksu-

elt billedmateriale et skridt i den rigtige retning.

Efter gældende ret fastsættes der et samlet loft over størrelsen af den torterstatning, som den forurettede

efter dommerens opfattelse vil skulle have – set under ét. I sager med mange gerningspersoner (som de-

ler materialet) vil det kunne betyde, at nogle af de gerningspersoner, som får deres sager behandlet rela-

tivt sent i forløbet, vil kunne slippe for at betale torterstatning eller kun betale et relativt mindre beløb til

den forurettede. Det betyder, at hvis den forurettede anses for at have fået godtgjort skaden på sin selv-

agtelse eller ære, så skal de gerningspersoner, som står til at fået deres sag vurdering, ikke betale tort.

En sådan retstilstand er ikke rimelig. En domstol bør ikke forlods kunne fastsætte et loft over torterstatnin-

gens størrelse. Det må altid være den konkrete strafværdighed i den enkelte sag, der afgør størrelsen af

erstatningen. Ikke hvor mange gerningspersoner, der er involveret. Vurderingen bør være helt uafhængig

af andre – eller tidligere – sagers konkrete erstatningsfastsættelse.

Når sagerne vedrører forskellige gerningspersoner, som handlede på egen hånd på forskellige tidspunk-

ter, på forskellige steder, må sagerne behandles uafhængigt af hinanden – hver deling er en særskilt

krænkelse af ofret. Det bør indgå i den konkrete vurdering af en sådan krænkelse, hvor groft og kræn-

kende materialet er, hvor det er delt, og hvor mange der bruger den pågældende platform. Det fremgår

videre af bemærkningerne, at det blandt andet er hensigten at ligestille digitale krænkelser med fysiske

krænkelser, som også vurderes selvstændigt. Fra Red Barnets arbejde ved vi, at digitale krænkelser kan

være nøjagtig lige så alvorlige og skadelige som fysiske krænkelser. Derfor hilser vi ligestillingen velkom-

men.

På den baggrund støtter Red Barnet forslaget om, at torterstatning fremover skal ydes på individuelt

grundlag – også i sager, som omfatter mange gerningspersoner. Torterstatningen har blandt andet til op-

gave at udtrykke samfundets misbilligelse over for gerningspersonerne og samtidig tilkendegive over for

den forurettede, at man støtter ham eller hende i anerkendelsen af den uret, der er begået mod den på-

gældende. Der er ikke noget selvstændigt hensyn at tage til gerningspersonerne i forbindelse med

Red Barnet

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Telefon 35 36 55 55

www.redbarnet.dk

Red Barnet

– altid på børnenes side

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

udmålingen af torterstatning. Der er derimod et klart behov for, at samfundet (domstolen) kan tilkende-

give, at gerningspersonen eller -personerne har begået en uret, og at der derfor skal ydes en torterstat-

ning – også selv om der måtte være et stort antal gerningspersoner. Hver krænkelse skal vurderes selv-

stændigt.

I bemærkningerne til forslaget gennemgår Justitsministeriet en række eksempler på forskellige niveauer

for tortgodtgørelse (mellem 5.000 og 30.000 kr.) og finder, bl.a. på baggrund af den beskrevne praksis, at

der bør fastsættes et udgangspunkt for niveauet for tortgodtgørelse i sager om digitale seksuelle krænkel-

ser, og konkluderer, at niveauet bør fastsættes til et udgangspunkt i størrelsesordenen 5.000 kr. til 10.000

kr.

Efter lovforslagets bemærkninger vil 5-10.000 kr. også være udgangspunktet for fastsættelse af torterstat-

ning, selv om der er tale om mange enkeltstående krænkelser mod den samme forurettede, idet krænkel-

serne bør vurderes individuelt.

Efter Red Barnets opfattelse vil en sådan ordning ikke være rimelig, da ”loftet” synes afstemt efter en for-

ventning om, at sager om digitale krænkelser typisk vil have et stort antal gerningspersoner. Efter Red

Barnets opfattelse er sager som Umbrella-sagen snarere udtryk for en undtagelse, både i forhold til antal-

let af sager og i forhold til politiets meget aktive efterforskning og opsporing af de ulovlige delinger.

Og derfor finder Red Barnet, at der ikke bør være noget loft. Det bør – som tidligere nævnt – være den

enkelte, konkrete sags forhold, som afgør torterstatningens størrelse.

Fra Red Barnets arbejde – og fra forskningen – ved vi, at de digitale krænkelser kan have alvorlige kon-

sekvenser for børn og unge – både fagligt, socialt og psykisk. Børn og unge, som bliver krænket, føler sig

ofte alene; de går med følelser af skyld, selvbebrejdelse og skam. De kan få negative tanker om sig selv

og en følelse af ikke at være noget værd. Nogle børn og unge oplever at få ondt i maven, søvnbesvær og

tankemylder. Seksualiserede digitale krænkelser kan være lige så skadelige som et fysisk seksuelt over-

greb

. Samtidig kan børn og unge opleve, at krænkelsen ikke har nogen udløbsdato, fordi de lever i frygt

for, at materialet dukker op igen, og fordi der potentielt set altid kan være nogen, som kigger på det kræn-

kende materiale.

Fra unge, som Red Barnet har været i kontakt med i vores arbejde, ved vi, at erstatning i sager om sek-

sualiserede digitale krænkelser kan have stor betydning for den unges oplevelse af, at det, de har ople-

vet, bliver taget alvorligt. De beskriver, at godtgørelsen er et materielt bevis for, at det, de har været udsat

for, var forkert og ulovligt, og at de ikke tillægges skylden herfor.

Derfor mener Red Barnet, at det er afgørende, at niveauet for tortgodtgørelse ikke fastsættes ”automa-

tisk”, og at det hæver sig over det bagatelniveau, som 5.000-10.000 kr. er udtryk for.

Det bør i øvrigt fremgå af forslaget, hvordan og hvornår barnet og dets forældre tænkes inddraget og in-

formeret undervejs i forløbet, så det sker på den mest skånsomme måde og med hensyn til barnets frem-

adrettede trivsel.

II.

Udvidelse af anvendelsesområdet for ydelse af krænkelsesgodtgørelse

Det foreslås, at erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3 (der bliver til stk. 4) ændres, således at anvendel-

sesområdet for tilkendelse af krænkelsesgodtgørelse udvides til også at omfatte særligt grove krænkelser

Bates 2017

2/3

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

af en andens fred eller ære. Det fremgår af bemærkningerne, at det ikke vil være alle grove krænkelser af

en anden fred eller ære, der vil være omfattet.

Under visse omstændigheder skal det f.eks. være muligt at blive tilkendt krænkelsesgodtgørelse ved

grove tilfælde af overvågning eller brug af stjålne oplysninger, herunder f.eks. kreditkorttransaktioner. Ka-

rakteren af de pågældende oplysninger samt omfanget heraf kan tillægges vægt ved vurderingen af,

hvorvidt en krænkelse af en andens fred eller ære er særligt grov.

Endvidere kan der lægges vægt på, hvorvidt forholdet er sket for vindings skyld. Efter bemærkningerne er

denne beskrivelse i ikke en udtømmende angivelse af momenter, der kan tillægges vægt, og det vil såle-

des bero på en konkret vurdering af den pågældende sags omstændigheder, hvorvidt en krænkelse mod

en andens fred eller ære kan udløse krænkelsesgodtgørelse. Idet Red Barnet antager, at denne udvi-

delse ikke vil have betydning for ikendelse af tortgodtgørelse for deling af digitalt materiale på nettet, har

vi ikke nogen bemærkninger til den nævnte udvidelse af den foreslåede udvidelse af anvendelsesområ-

det for ydelse af krænkelsesgodtgørelse.

Eventuelle spørgsmål til høringssvaret kan stiles til børnerettighedsjurist, Claus Juul:

eller telefon: 51800863

Med venlig hilsen

Janne Tynell, stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet

3/3

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Jacob Friberg Ravnborg <[email protected]>

Sent:

01-03-2022 15:12:49 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Julie Biel Iwers <[email protected]>

Cc:

Jessika Boje Heltberg Auken <[email protected]>; Melissa Fernandez

<[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven

(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for

ydelse af krænkelsesgodtgørelse)

Til Formueretskontoret

Rigsadvokaten har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven.

Der henvises til Justitsministeriets sagsnummer 2021-709-0286.

Med venlig hilsen

Jacob Ravnborg

Anklager

Tlf.: +45 30376285

E-mail:

Web:

www.anklagemyndigheden.dk

Rigsadvokaten

Kvalitetsafdelingen

Frederiksholms Kanal 16

1220 København K

Tlf.: +45 7268 9000

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning

for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af

krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286

Sendt:

01-02-2022 16:16:29

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

www.justitsministeriet.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

[email protected] <[email protected]>;

Sent:

17-02-2022 10:43:34 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Julie Biel Iwers <[email protected]>

Cc:

Kimmi Torp <[email protected]>; Martin Dahl Fuglsang <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven

(Fastsættelse af ordning for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for

ydelse af krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286

Til Justitsministeriet,

Rigspolitiet kan efter gennemgang meddele, at vi ingen bemærkninger har til det fremsendte udkast til

lovforslag.

Med venlig hilsen

Freja Loop

Stud.jur.

Rigspolitiet

Koncernledelsessekretariatet

Polititorvet 14

1780 København V

Telefon 41 37 38 60

E-mail

Web www.politi.dk

Facebook facebook.com/politi

Twitter twitter.com/rigspolitiet

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

1. februar 2022 16:16

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Fastsættelse af ordning

for tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af

krænkelsesgodtgørelse) - j.nr. 2021-709-0286

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

23. marts 2022

J.nr.: 22/04933-1

Sagsbehandler: Stine Dyppel

Justitsministeriet har ved brev af 1. marts 2022 (sagsnr. 2022-709-0333) anmodet om eventuelle

bemærkninger til udkast til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af renteberegningen i

offererstatningssager).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

9. marts 2022

J.nr.: 22/05471-2

Sagsbehandler: Lars B Olesen

Justitsministeriet har ved brev af 1. marts 2022 (sagsnr. 2022-709-0333) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling

af renteberegningen i offererstatningssager).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotholmsgade 10

1216 København K

Dato:

5. april 2022

Sagsbeh.: Nina Brogaard Pedersen

Sagsnr.: 22-0810-00136

Jeres ref.: 2022-709-0333

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af offererstat-

ningsloven (Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager)

Civilstyrelsen skal hermed komme med bemærkninger til udkast til forslag

til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager) sendt i høring 1.

marts 2022.

Civilstyrelsen skal på baggrund af de forslåede lovændringer anmode om,

at Justitsministeriet overvejer, om styrelsen har det fornødne grundlag for

at gøre regres jf. offererstatningslovens § 17 for den opregulering og for-

rentning, der er foretaget i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 6 b

og 6 c.

Erstatningsnævnets sekretariatet har oplyst, at Erstatningsnævnet ikke har

bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen

Lene Volke Roesen

Toldboden 2, 2. sal,

8800 Viborg

Telefon: +45 33 92 33 34

www. civilstyrelsen.dk

1 af 1

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Sascha Nikoline Strauss Krogh <[email protected]>

24-03-2022 12:23:58 (UTC +01)

Justitsministeriet <[email protected]>

Terese Trangbæk Døssing <[email protected]>

2022-709-0333

Til rette vedkommende

Center for Voldtægtsofre, Aarhus har modtaget "Høring over udkast til forslag til lov om

ændring af offererstatningsloven

(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager)". Da indholdet ligger i periferien af og

ikke vurderes at have direkte indvirke på vores virke, har vi ikke yderligere udtalelse hertil.

Med venlig hilsen

Sascha Strauss Krogh

Videnscenterkoordinator og kriminolog

Tel. direkte +45 4040 9761

Tel. afdeling +45 3038 7191

CfV - Center for Voldtægtsofre

Akutafdelingen

▪

Aarhus Universitetshospital

Nørre Boulevard 1

▪

DK-8000 Aarhus C

www.voldtaegt.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til:

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

www.danskeadvokater.dk

29. marts 2022

Høringssvar over forslag til ændring

af offererstatningsloven

Dok.nr. D-2022-011546

(Forenkling

af renteberegningen i offererstatningssager - 2022-709-0333)

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar

er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for erstatnings- og

forsikringsret.

Generelle bemærkninger

Højesteret har i dom af 4. december 2020 (U.2021.1058/2H) slået fast, at der ikke er

holdepunkter for en anden forståelse af erstatningsansvarslovens renteregel i § 16 i

sager omfattet af klage- og erstatningsloven, end hvad der gælder ved andre

erstatningssager, hvor denne renteregel gælder.

Erstatningsnævnet har med rette vurderet, at Højesteretsdommen også er gældende

for afgørelser, som Erstatningsnævnet skal træffe efter offererstatningsloven.

Med lovforslaget ønskes indført en særlig rentebestemmelse i offererstatningslovens

§ 6c, der reelt indebærer at den skadelidte skal forholde sig til 3 forskellige

renteregler:

1) Hvis Erstatningsnævnet selv skal fastsætte erstatning og/eller godtgørelse til

den skadelidte, skal Erstatningsnævnet

–

fremover

–tilkende

renter af

ydelser efter erstatningsansvarsloven, bortset fra tort- og

krænkelsesgodtgørelse til den skadelidte eller godtgørelse til efterladte, i

medfør af den nye renteregel i offererstatningslovens § 6c, dvs. 14 dage efter

afgørelsestidspunktet.

2) Hvis retten under straffesagen mod gerningsmanden fastsætter erstatning

og/eller godtgørelse til den skadelidte, skal Erstatningsnævnet

–

som hidtil

–

tilkende renter i medfør af den almindelige renteregel i

erstatningsansvarslovens § 16, dvs. fra kravets fremsættelse i retten eller 1

måned efter fremlæggelsen af dokumentation for kravet.

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

3) Hvis Erstatningsnævnet selv skal fastsætte tort- og krænkelsesgodtgørelse til

den skadelidte eller godtgørelse til efterladte, skal Erstatningsnævnet

–

som

hidtil

–

tilkende renter i medfør af den almindelige renteregel i

erstatningsansvarslovens § 16, dvs. fra kravets anmeldelsen af kravet til

Erstatningsnævnet eller 1 måned efter rettens dom, hvor de krænkende

omstændigheder blev fastslået.

Den nye renteregel, der kombinerer de gældende rentebestemmelser i rentelovens

§ 5 og forsikringsaftalelovens § 24 samt satsreguleringsbestemmelsen i

erstatningsansvarslovens § 15, ophæver dermed ikke alene retsvirkningerne af

Højesterets dom i U.2021.1058H, jf. ovenfor, men også Højesterets dom i

U.2020.819H, hvorefter Erstatningsnævnet skal stille den skadelidte overfor staten

på samme måde, som den skadelidte vil være stillet overfor gerningsmanden.

Alene på grund af de i lovforslaget indsatte undtagelser til den nye renteregel, er

Danske Advokater meget tvivlende overfor, at lovforslaget vil medføre en ”forenklet

renteberegning”. Det uddybes nedenfor.

Motivering for lovforslaget

Følgende er anført:

Dommen betyder, at rentedatoerne fremover skal fastsættes subjektivt og

skønsmæssigt for hver enkelt krav, idet nævnet fremover skal inddrage nævnets

sagsbehandlingstid

–

udover den tid, ansøger er om at indsende nødvendige

oplysninger - når rentedatoerne fastsættes. Det kan føre til mindre forudsigelighed

og gennemsigtighed for borgerne samt et øget behov for anvendelse af professionel

bistand. Dommen medfører endvidere ressourcemæssige konsekvenser for

Erstatningsnævnet, hvilket kan føre til forlængede sagsbehandlingstider.

Løsning ifølge lovforslaget

”Med

lovforslaget foreslås ændringer af offererstatningsloven, som skal sikre,

1) at beregningsmodellen for Erstatningsnævnets tilkendelse af renter er

gennemskuelig og enkel og ikke nødvendiggør professionel bistand for

borgerne.

2) Herudover forenkles lovens administration, hvilket understøtter en

hurtigere sagsbehandling i Erstatningsnævnet til gavn for de borgere, der

afventer svar på deres ansøgning om erstatning.

3) Lovforslaget sikrer samtidig, at der opnås en værdisikring af ofrenes

erstatning, imens sagsbehandlingen pågår. Ændringen vil imidlertid også

indebære, at skadelidte modtager færre renter af erstatningen, men til

gengæld typisk vil få en højere erstatning. Den højere erstatning vil dog i de

fleste tilfælde ikke helt opveje de færre renter”.

Konkrete bemærkninger

Det står naturligvis i lovgivers magt at ændre en lov eller en lovbestemmelse. Det kan

endda være nyttigt, f.eks. hvis tiden er løbet fra loven, eller hvis en lovbestemmelse,

som alle har indrettet sig på, ifølge en dom afsagt af Højesteret viser sig at skulle

fortolkes på en måde, der ikke var forventet, og som medfører uhensigtsmæssige

samfundsmæssige konsekvenser.

2/4

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det er ikke situationen her. Højesteret har i U2021.1058/2H blot fastslået, at renter

af erstatningsposter på patienterstatningsområdet ikke skal beregnes på nogen særlig

måde efter erstatningsansvarslovens § 16, men skal beregnes på den helt almindelige

måde og i øvrigt i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd. Hvis en sådan dom

skulle medføre en lovændring

–

endda en lovændring til skade for den

erstatningsberettigede

–

må det forudsætte et særligt samfundsmæssigt behov.

Der er i lovforslaget imidlertid ikke beskrevet et sådanne særligt behov. Til gengæld

er det Danske Advokaters opfattelse, at lovforslaget, hvis det vedtages, vil indebære

større vanskeligheder end hidtil for at den skadelidte at gennemskue, hvilke beløb

der kommer til udbetaling, og det er hverken nødvendigt eller rimeligt for den

skadelidte.

(1) Lovforslaget er primært begrundet med, at den foreslåede ordning vil medføre

forenkling, bedre gennemskuelighed og formindsket behov for professionel bistand

til skadelidte. Denne begrundelse må omvendt forstås således, at den aktuelle

retsstilling, der gælder efter Højesterets dom, har ført til større kompleksitet,

forringet gennemskueligheden og øget behovet for professionel bistand.

Det er ikke støtte for dette. Hvis den skadelidte f.eks. er berettiget til både erstatning

for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for erhvervsevnetab, vil retten under tiden

have tilstrækkelige oplysninger i straffesagen mod gerningsmanden til at fastsætte

erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste, men normalt aldrig erstatningen for

erhvervsevnetab. Det betyder, at Erstatningsnævnet ved fastsættelsen af ydelser efter

offererstatningsloven skal dels lægge rettens dom om erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste til grund og tilkende den skadelidte renter af dette beløb i medfør

af erstatningsansvarslovens § 16, dvs. fra kravets fremsættelse i retten eller 1 måned

efter fremlæggelsen af dokumentation for kravet, dels selv fastsætte erstatningen for

erhvervsevnetab og tilkende renter af dette beløb i medfør af offererstatningslovens

§ 6c, dvs. 2 uger efter Erstatningsnævnets afgørelse. Og hvis den skadelidte

derudover er berettiget godtgørelse for tort, skal Erstatningsnævnet tilkende renter

af dette beløb efter erstatningsansvarslovens § 16, dvs. fra kravets fremsættelse i

retten eller i ansøgningen til Erstatningsnævnet, eller 1 måned efter domsafsigelsen,

hvor de tortbegrundende omstændigheder er fastslået. Det skaber ikke større

gennemskuelighed for den skadelidte.

(2) Den foreslåede beregningsmodel vil medføre til forkortet sagsbehandlingstid.

Der er ikke generelt støtte for dette. Efter den nye renteregel skal Erstatningsnævnet

opregulere erstatnings- og godtgørelsesbeløbene til de satser, der gælder på

afgørelsestidspunktet, og tilkende renter af det opregulerede beløb. I eksemplet

ovenfor betyder det ingen lettelse i sagsbehandlingen af erstatningen for tabt

arbejdsfortjeneste og godtgørelsen for tort. I forhold til erstatningen for

erhvervsevnetab skal Erstatningsnævnet ganske vist ikke i første omgang undersøge

begyndelsestidspunktet for renteberegningen, men skal i stedet for opregulere

årslønnen til niveauet på afgørelsestidspunktet. Til gengæld kan Civilstyrelsen i

forbindelse med regreskravet mod gerningsmanden blive mødt med det krav at

skulle omberegne erstatningen for erhvervsevnetab til det beløb, som den skadelidte

ville kunne kræve af gerningsmanden, og opgøre renter efter

erstatningsansvarslovens § 16.

(3) Ifølge lovforslagets bemærkninger må den skadelidte påregne, at den foreslåede

regulering af erstatningsbeløbene med den reguleringsprocent, der fremgår af

erstatningsansvarsloven § 15; dvs. 2,0 procent tillagt tilpasningsprocenten for det

3/4

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

pågældende finansår, ikke fuldt opvejer den forrentning, som den skadelidte vil være

berettiget til efter den gældende renteregel.

I 2022 er tilpasningsprocenten

–

0,8 % og dermed er reguleringsprocenten 1,2 %, og

rentesatsen er aktuelt 7,65 %. Hvis man regner med, at man betaler 40 % i skat af

rentebeløbet, er nettorenten 4,59 % overfor en regulering på 1,2 %. F.eks. vil 2 mio.

kr. i erhvervsevnetabserstatning i 2 år medfører en mindre (netto)erstatning på

135.600 kr. Med andre ord så kompenserer den foreslåede regulering ikke de færre

renter selv, når man tager i betragtning, at der skal betales skat af renter.

Lovforslaget vil derfor medføre færre udgifter for Statskassen end, hvad der er

gældende ret.

(4) Ikrafttrædelsen er forslået til den 1. juli 2022 og med virkning for afgørelser, der

træffes efter den dato. Set fra den skadelidtes perspektiv vil en sådan

ikrafttrædelsesbestemmelse skabe vilkårlighed, idet skadelidte først vil være klar

over, hvilket regelsæt der gælder, når Erstatningsnævnet har truffet afgørelse.

Ikrafttrædelsen bør snarere knyttes til f.eks. skadestidspunktet

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater er således sammenfattende på baggrund af ovenstående

betænkelige ved det bebudede lovforslag til ændring af offererstatningsloven med

indførelse af en særregel om forrentning.

Danske Advokater takker igen for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står

altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Danielle Løw

Juridisk konsulent

Danske Advokater

4/4

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Morten Jacob Leth <[email protected]>

Sent:

02-03-2022 10:43:10 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Terese Trangbæk Døssing <[email protected]>

Subject:

Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven

(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333DIGST (Id nr.: 1367189)

Til rette vedkommende

Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Leth

________________________________

Morten Jacob Leth

Fuldmægtig, jurist

T: +45 41782431

[email protected] ([email protected]), [email protected]

Kontor for jura

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

1301 København K

www.digst.dk

– fordi hverdagen er digital

Til:

'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]'

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Datatilsynet

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Anders Raagaard - Contact ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), DIGST POST ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), SAV FP Sikkermail ([email protected]), '[email protected]'

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Mathias Hvid

Dalgaard Jakobsen ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]'

([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]'

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Krim ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

Politiforbundet i København ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

'[email protected]' ([email protected]), [email protected] ([email protected]), 0---RIGSPOLITIET

DANMARK ([email protected]), '[email protected]' ([email protected]), '[email protected]'

([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]' ([email protected])

Fra:

Justitsministeriet ([email protected])

Titel:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af

renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333

Sendt

01-03-2022 15:02

Se venligst vedhæftede brev.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Asbjørn Hæstrup Hansen <[email protected]>

Sent:

29-03-2022 09:48:37 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Terese Trangbæk Døssing <[email protected]>

Subject:

Domstolsstyrelsens høringssvar - høring over udkast til forslag til lov om ændring af

offererstatningsloven (Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager) - sagsnr. 2022-709-0333

Til Formueretskontoret

Justitsministeriet har ved mail af den 1. marts 2022 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af

renteberegningen i offererstatningssager) - sagsnr. 2022-709-0333.

Jeg kan i den anledning oplyse, at Domstolsstyrelsen ingen bemærkninger har til udkastet.

Med venlig hilsen

Asbjørn Hæstrup

Fuldmægtig

[email protected], [email protected]

Direkte tlf.: +45 6136 8076

Domstolsstyrelsen

Center for Udvikling og Forretning, Jura og Forretning

St. Kongensgade 1-3

1264 København K

Tlf.: 7010 3322

www.domstol.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Justitsministeriet

Sendt pr. mail til

Sagsnr. 22-1062

Vores ref. ANKI

Deres ref

Den 29. marts 2022

Sagsnummer 2022-709-0333 - Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring

af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

FH er ikke på høringslisten vedrørende ovennævnte lovforslag. FH afgiver et samlet

høringssvar på vegne af en række af vores organisationer, som repræsenterer lønmodtagere,

som er udsat for vold på arbejdspladsen.

Lovforslaget er efter FH’s opfattelse entydigt til skade for ofre for voldsforbrydelser, ligesom

lovforslaget indebærer en betydelig risiko for, at Erstatningsnævnet påføres et betydeligt

merarbejde med sagsoplysning til skade for nævnets i forvejen lange sagsbehandlingstid.

FH henviser indledningsvis til det høringssvar, som Danske Advokater den 1. februar 2022 har

afgivet i forbindelse med forslag til ændring af sundhedsloven og lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, der indeholder en i essensen identisk

særregel.

Udover det af Danske Advokater anførte i ovennævnte høringssvar, som FH til fulde kan

tilslutte sig, giver lovforslaget anledning til følgende bemærkninger:

Lovforslaget medfører vilkårlig forskelsbehandling af voldsofre

I forhold til forrentning efter erstatningsansvarslovens § 16, der sikrer voldsofferet en

forrentning svarende til den faktiske sagsbehandlingstid i den enkeltes sag, vil voldsofre med

den foreslåede særregel økonomisk blive stillet helt vilkårligt, afhængig af Erstatningsnævnets

konkrete sagsbehandlingstid i den enkelte sag.

Følgende eksempler kan illustrere problemstillingen:

1. eksempel:

To voldsofre har indgivet hver deres ansøgning om erstatning i juli 2022. Begge med et

erstatningskrav på 100.000 kr. Ansøgningerne er vedlagt al relevant dokumentation i forhold

bedømmelse af kravene.

Erstatningsnævnet træffer afgørelse i den ene sag i januar 2023, mens der først træffes

afgørelse i den anden sag i december 2023.

Efter Erstatningsnævnets praksis både før og efter Højesterets dom af 4. december 2020 vil

det voldsoffer, der modtager afgørelsen i december 2023 modtage 11 måneders rente mere

end det voldsoffer, der modtager sin afgørelse i januar 2023.

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Efter lovforslaget, vil der derimod ikke være nogen forskel mellem det voldsoffer, der får sin

afgørelse i januar, og det voldsoffer der må vente 11 måneder mere på sin afgørelse, så længe

begge afgørelser er truffet inden for samme år.

2. eksempel:

To voldsofre skal tilkendes godtgørelse for varigt mén for en méngrad på 20 %. Taksterne for

godtgørelse for varigt mén for 2023 og frem er ikke fastsat, hvorfor taksterne for 2021 og

2022 anvendes til brug for eksemplet.

Det ene voldsoffer fik afgørelse i sin sag den 20. december 2021, hvor taksten pr. méngrad var

på 9.395 kr. svarende til en samlet godtgørelse på 187.900 kr.

Det andet voldsoffer fik afgørelse i sin sag den 3. januar 2022, hvor taksten pr. méngrad var på

9.505 kr. svarende til en samlet godtgørelse på 190.100 kr.

Hvis kravene havde samme rentedato efter erstatningsansvarslovens § 16, ville difference

være på væsentligt mindre end 2.200 kr.

Ovenstående eksempler forekommer at være en helt usaglig forskelsbehandling i forhold til

den nuværende ordning, der følger af erstatningsansvarslovens § 16.

Manglende forrentning vil overvælte sagsoplysning på Erstatningsnævnet

Fagforbund, bistandsadvokater og andre, der bistår voldsofre med sager ved

Erstatningsnævnet forsøger i vid udstrækning at vedlægge den nødvendige dokumentation

for voldsofferets erstatningskrav allerede på ansøgningstidspunktet, med henblik på at sikre

voldsofferet den bedst mulige forrentningsposition. Det medfører i realiteten en kraftig

lettelse af Erstatningsnævnets behov for yderligere sagsoplysning.

Lovforslaget fjerner den forrentningsmæssige betydning af, at voldsofferet hurtigt

dokumenterer sit krav.

Det medfører efter FH’s opfattelse, at incitamentet til at ansøgningen søges vedlagt al

nødvendig dokumentation for voldsofferets krav vil forsvinde.

Lovforslaget vil derfor formentlig medføre, at det oftere overlades til Erstatningsnævnet selv

at anmode voldsofret eller dennes repræsentant om at foretage sagsoplysning, hvilket alt

andet lige vil føre til et øget ressourcetræk i nævnet og forlængede sagsbehandlingstider.

Det kan endvidere frygtes, at lovforslaget vil medføre incitament til at forhale fremsendelse af

den fornødne dokumentation, når sagerne nærmer sig et årsskifte, hvilket ligeledes vil have

en negativ indvirkning på nævnets sagsbehandlingstid.

Forrentning som incitament til hurtigere sagsbehandling forsvinder

Når det i bemærkningerne anføres, at den renteregel, der foreslås indført, skal skabe et

incitament for Civilstyrelsen, til at udbetale erstatninger og godtgørelser hurtigt, da der ellers

vil begynde at påløbe renter, er det nærliggende at antage, at den foreslåede manglende

forrentning under Erstatningsnævnets sagsbehandling vil fjerne et incitament for

Erstatningsnævnet til at træffe hurtigere afgørelser.

Side 2 af 1

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Unødig komplicering af erstatningssystemet.

FH har tillige noteret sig, at dette forslag vil indebære, at erstatningssystemet for

personskade, der i forvejen er præget af endog mange særregler og frister, bliver endnu mere

komplekst. Det anføres i forslaget, at det vil medføre mindre brug for ekstern hjælp til

voldsofre. Det er FH’s opfattelse, at dette er forkert, hvis der skal gælde en særlig forrentning

i sager, hvor der udmåles efter erstatningsansvarsloven, alene på offererstatningens område,

så vil det gøre det umuligt for svage skadelidte, at orientere sig i den generelle litteratur,

vejledning og andet der findes på området. Det vil således tværtimod gøre et i forvejen

overkomplekst område, endnu mere kompliceret.

FH er således på baggrund af ovenstående overordentlig betænkelig ved det bebudede

lovforslag til ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser med indførelse af

en særregel om forrentning.

Med venlig hilsen

Ann-Beth Kirkegaard

Side 3 af 1

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Aatsitassanut

Inatsisit

Atuutsinneqarnerannut

Naalakkersuisoqarfik

Departement for Råstoffer og Justitsområdet

Til

Justitsministeriets formueretskontor

Dato: 09-03-2022

Sags nr.: 2022 - 5989

Akt nr. 19467776

Postboks 930

3900 Nuuk

Tlf. (+299) 34 68 00

E-mail: [email protected]

www.naalakkersuisut.gl

Høringssvar vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af

offererstatningsloven

(Forenkling

renteberegningen

offererstatningssager)

Departementet for Råstoffer og Justitsområdet takker for det fremsendte

høringsmateriale vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af

offererstatningsloven (Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager),

hvortil vi har følgende bemærkninger:

Naalakkersuisut har ingen bemærkninger til det foreslåede lovudkast.

Naalakkersuisut ser imidlertid frem til at modtage et anordningsudkast således

offererstatningslovgivningen i Grønland og Danmark igen kan bringes på samme

niveau.

Med venlig hilsen

Kasper Kruhøffer Andersen

Fuldmægtig

Departementet for Råstoffer og Justitsområdet

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

E-mail:

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

28. marts 2022

Sagsnr. 2022-709-0333

–

Høring vedr. forenkling af renteberegning i offererstatningssager

Hjælp Voldsofre har med tak modtaget høringsbrev af 1. marts 2022 og således en invitaton til at afgive

høringssvar i anledning af en påtænkt ændring af offererstatningsloven.

Vi kan som udgangspunkt kun være tilfredse med forenkling af reglerne, når det drejer sig om ofre for

forbrydelser. Imidlertid er vi bekymrede for, om den foreslåede forenkling i visse tilfælde kan føre til en

dårligere (økonomisk) retsstilling for ofre for personforbrydelser.

I lovforslaget er en fin beskrivelse af Erstatningsnævnets virksomhed. Hos Hjælp Voldsofre opfatter vi det

således, at vi har et fint samarbejde med Erstatningsnævnet, som vi også har været på besøg hos i efteråret

2021. Dette besøg skal bl.a. ses i lyset af ønsket om en større forståelse for Erstatningsnævnets

virksomhed, da vi oplever, at flere af de personer, der retter henvendelse til vores sekretariat, er

frustrerede over sagsbehandlingen og navnlig sagsbehandlingstiden hos Erstatningsnævnet.

Vi har opnået et bredere kendskab til Erstatningsnævnet og større forståelse for det store apparat, der er

nødvendigt for at håndtere en stor mængde erstatningssager. Imidlertid er vi bekymrede for, at der med

det fremsendte lovforslag ikke gøres tilstrækkeligt for at nedbringe sagsbehandlingstiden, men i stedet

medfører en økonomisk ringere retsstilling for de personer, der søger erstatning via Erstatningsnævnet.

Disse personer er kun i kontakt med Erstatningsnævnet, fordi de er påført personskade ved en forbrydelse.

De er med andre ord sårbare personer, der ofte tillige er dårligt økonomisk stillet på grund af forbrydelsen.

Foreningens jurister og advokater er bekendte med Højesterets dom af 4. december 2020 og anså det for

at være en sejr for den svage part, der er berettiget til at få erstatning så hurtigt som muligt, hvilket kan

bidrage til at nedbringe stigmatiseringen i systemet. Vi anser det således for positivt, at Højesteret med

afgørelsen indirekte presser en offentlig myndighed til at optimere og effektivisere sagsbehandlingen i

retning af hurtigst muligt at indhente de fornødne oplysninger til brug for beregning af en skadelidtes

erstatningskrav, idet myndigheden i modsat fald vil skulle udbetale et betragteligt beløb i renter.

HJÆLP VOLDSOFRE

Rådhusstræde 7, 1.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Hjælp Voldsofre advokat, advokat Helle Hald, har kendskab til den praktiske håndtering af

erstatningssagerne og er bekendt med udfordringerne, når der løbende rejses erstatningskrav. Det er

utvivlsom rigtigt, at det medfører ekstra arbejde i Erstatningsnævnet i lyset af, at man har haft og nu igen

har en så lang sagsbehandlingstid, som tilfældet er.

Som det vil være Justitsministeriet bekendt, har Erstatningsnævnet periodevis været kendetegnet ved en

overordentlig lang sagsbehandlingstid, hvilket førte til nedsættelse af en referencegruppe i forbindelse med

analyse af sagsbehandlingstiden i offererstatningssager i 2018 (sagsnr. i Justitsministeriet 2018-43-0046).

Hjælp Voldsofre var inviteret i den forbindelse og var således en del af den meget gavnlige proces, der

førte til en lovændring og tilførelse af ekstraordinære ressourcer i Erstatningsnævnet. Samlet set førte

dette til en meget kærkommen og særdeles tiltrængt nedsættelse af sagsbehandlingstiden og forenkling

af reglerne på visse punkter. Så langt så godt.

Desværre må vi konstatere, at sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet igen er oppe på 10-12 måneder,

og således at man ved fremsendelse af et konkret (nyt) erstatningskrav, anmodning om genoptagelse af

en sag eller lignende får et standardbrev med oplysning om, at sagsbehandlingstiden må forventes at være

på 10-12 måneder. Dette er uholdbart og dybt frustrerende for ofre for personforbrydelser.

Med det seneste fremsendte lovforslag anføres det, at en forenkling af renteberegningen vil kunne føre til

nedsat sagsbehandlingstid. Efter vores opfattelse skal der langt mere end en forenkling af renteberegningen

til for at få nedsat sagsbehandlingstiden.

Når det derudover tages i betragtning, at det fremsatte lovforslag tilsyneladende har til hensigt at være

besparende for Erstatningsnævnet og derved for det offentlige, må det samtidigt erkendes, at denne

besparelse jo tilsvarende betyder en forringelse af de forurettedes (økonomiske) retsstilling, og derved må

vi medgive, at vi ikke umiddelbart er begejstrede for det fremsatte lovforslag.

Det anføres bl.a., at den forenklede beregningsmodel for Erstatningsnævnet er mere gennemskuelig og

enkel og således ikke nødvendiggør professionel bistand for borgeren. I den forbindelse bemærkes dog, at

der skal langt større forenkling af hele det erstatningsretlige system til at eliminere behovet for professionel

bistand til erstatningssager i Erstatningsnævnet.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, henviser offererstatningsloven til

erstatningsansvarslovens regler. Erstatningsansvarsloven er en ren udmålingslov, og det må anses for

relativt enkelt, at der i offererstatningsloven henvises til hele erstatningsansvarsloven og således ikke gøres

undtagelse, for så vidt angår forrentningstidspunktet.

Vi erkender, at det muligvis forenkler processen i Erstatningsnævnet, at man ikke skal vurdere præcis,

hvornår man har haft alle oplysninger for at kunne udbetale et givent krav, og derved effektiviseres deres

arbejde, og sagsbehandlingstiden nedsættes. Men det har en pris, som kan være lavere erstatning.

Efter vores opfattelse er det eneste positive ved den foreslåede regel (om end vi mener, der skal mere til

end dette indgreb), at den forurettede kan opnå et højere skattefrit beløb i stedet for de skattepligtige

renter.

HJÆLP VOLDSOFRE

Rådhusstræde 7, 1.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det bemærkes i den forbindelse, at et stort beløb i skattepligtige renter, vil kunne føre til, at der skal ske

omberegning af en overførselsindkomst og ligefrem et tilbagebetalingskrav fra kommunen.

I visse situationer vil den foreslåede ændring kunne undgå denne uhensigtsmæssige konsekvens

–

fx hvis

en forurettet får opreguleret årslønnen ved beregning af sin erhvervsevnetabserstatning og får en (lidt)

højere erstatning i stedet for renter af det oprindeligt rejste krav. Da det imidlertid er en høj rentesats, der

anvendes ved beregning af renter, kan det ikke udelukkes, at den forurettede vil få et større beløb som

reglerne er i dag.

Efter Hjælp Voldsofres opfattelse skal der snarere ses på muligheden for igen at nedsætte

sagsbehandlingstiden med mere effektive midler, der ikke samtidigt medfører en økonomisk forringelse af

de forurettede. Som nævnt flere gange i dette høringssvar synes sagsbehandlingstiden således igen at

være ”løbet løbsk”.

Vi formoder, at man i Justitsministeriet er bekendt med Ombudsmandens afgørelse refereret i FOB2021-

29. Afgørelsen vedrører den situation, hvor Erstatningsnævnet havde bedt Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring om en vejledende udtalelse om de varige følger. Ombudsmandens afgørelse må tages som

udtryk for, at Erstatningsnævnet har ansvaret for sagsbehandlingstiden, også selvom en sag vurderes hos

andre aktører. Hvis Erstatningsnævnet var forpligtede til at betale renter for tidspunktet for fremsendelse

af konkret krav, må det antages, at Erstatningsnævnet også af egen drift ville foretage en større opfølgning

på sagerne, end de gjorde i den konkrete sag, der var til vurdering hos Folketingets Ombudsmand.

Med disse bemærkninger vil Hjælp Voldsofre opsummere:

•

At Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid ikke forenkles og effektiviseres tilstrækkeligt ved det

fremsatte lovforslag, der tilmed i visse situationer forringer den forurettedes (økonomiske)

retsstilling.

At der er grund til at se på Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid, der igen er for lang, hvilket har

stor negativ betydning for vores, Hjælp Voldsofres, medlemmer og andre ofre for

personforbrydelser.

•

Med venlig hilsen

Helle Hald

Advokat (H), partner

HJÆLP VOLDSOFRE

Rådhusstræde 7, 1.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Sent:

28-03-2022 14:26:43 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Terese Trangbæk Døssing <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven

(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333

Kære Jm

Landsklubben HK Politiet & Anklagemyndigheden har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen

Formand HK Politiet og Anklagemyndigheden

Tlf: (+45) 42 44 25 60

Mail:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

1. marts 2022 15:03

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Advoksamfundet

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Børnerådet <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv (høring)

<[email protected]>; Emballageindustrien <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Danske Advokater

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; Datatilsynet

<[email protected]>; [email protected]; Anders Raagaard - Contact

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; FM

Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; SAV FP Sikkermail <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; Jakobsen, Mathias Hvid Dalgaard (MJA029) <[email protected]>;

Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Politiforbundet

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; RAD FP Sikker

<[email protected]>; Rigsombudsmanden i Grønland <[email protected]>; KOS FP Rigspolitichefens

forkontor <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

[email protected]; [email protected]

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af

renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333

Se venligst vedhæftede brev.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Sophie Lundberg Djurhuus <[email protected]>

Sent:

15-03-2022 11:17:56 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Subject:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven

(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333

Til rette vedkommende

KL har ikke bemærkninger til høringen.

JM sagsnr.: 2022-709-0333.

Med venlig hilsen

Sophie Lundberg Djurhuus

Student

Jura og EU

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3630

+45 3370 3370

kl.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Henrik Bitsch <[email protected]>

14-03-2022 18:56:30 (UTC +01)

Justitsministeriet <[email protected]>; Terese Trangbæk Døssing <[email protected]>

Deres journalnummer 2022-709-0333

Med henvisning til Justitsministeriets høringsskrivelse af 1. marts 2022 vedrørende lov om

ændring af bla. offererstatningsloven, skal Københavns Retshjælp meddele, at det fremsendte

lovudkast ikke giver Retshjælpen anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Københavns Retshjælp

Henrik Bitsch

Kontorchef

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til

29. marts 2022

Dokumentnummer: 22PEBL-71388

Høringssvar

–

ændring af offererstatningsloven

–

JM´s sagsnummer 2022-709-

0333

Ved brev af 1. marts 2022 har Justitsministeriet bedt om en udtalelse om et udkast til

forslag til lov om ændring af offererstatningsloven. Lovforslaget har til formål at forenkle

renteberegningen i offererstatningssager.

Patienterstatningen har ingen bemærkninger til lovforslaget, der udspringer af Højesterets

dom af 4. december 2020 om fastsættelse af forrentningstidspunktet i en patienterstat-

ningssag. Vi henviser til sundhedsministerens lovforslag nr. L 147, fremsat for Folketinget

15. marts 2022, hvor der foreslås tilsvarende nye regler på patienterstatningsområdet.

For så vidt angår Justitsministeriets lovforslag gør vi dog opmærksom på, at vi ikke er enige

i beskrivelsen på side 7, hvor det anføres, at de sager, der behandles i Patienterstatningen

i medfør af klage- og erstatningsloven er anmeldelsesager. Det er vores opfattelse, at Pa-

tienterstatningens sager i lighed med de sager, der behandles i Erstatningsnævnet i medfør

af offererstatningsloven, er ansøgningssager.

Vi henviser herved til Forvaltningsret

–

Sagsbehandling af Karsten Revsbech m.fl., 8. ud-

gave, 2019, side 128, hvor det anføres, at en ansøgning vedrører borgerens egne forhold

og indeholder et ønske om, at der træffes en afgørelse i hans eller hendes interesse. Det

anføres endvidere på side 129, at virkningen af en ansøgning er, at den kompetente myn-

dighed har pligt til at behandle sagen og træffe afgørelse, ligesom ansøgeren må anses for

part.

Disse karakteristika, der definerer en ansøgningssag, passer på sager, der rejses hos Pati-

enterstatningen.

Med venlig hilsen

Peter Jakobsen

chefkonsulent

KALVEBOD

BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341

[email protected] www.patienterstatningen.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Jan Hempel <[email protected]>

Sent:

02-03-2022 11:15:35 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Terese Trangbæk Døssing <[email protected]>

Subject:

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven

(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333

Til Justitsministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.

Politiforbundets jr.nr. 2022-00305.

Med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

Gammel Kongevej 60, 11. sal

DK-1850 Frederiksberg

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om-

politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik

Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-

mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til

[email protected].

Det forudsætter dog, at du selv har adgang

til at sende fra sikkermail.

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

1. marts 2022 15:03

Til:

Advoksamfundet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Børnerådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv (høring)

<[email protected]>; Emballageindustrien <[email protected]>;

Danske Advokater

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; Datatilsynet

Anders Raagaard - Contact

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>;

SAV FP Sikkermail <[email protected]>;

Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Politiforbundet <[email protected]>;

RAD FP Sikker <[email protected]>;

Rigsombudsmanden i Grønland <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af

renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333

Se venligst vedhæftede brev.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Jacob Friberg Ravnborg <[email protected]>

Sent:

16-03-2022 16:03:56 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Terese Trangbæk Døssing <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven

(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333

Til Formueretskontoret

Rigsadvokaten har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven.

Der henvises til justitsministeriets sagsnummer 2022-709-0333.

Med venlig hilsen

Jacob Ravnborg

Anklager

Tlf.: +45 30376285

E-mail:

Web:

www.anklagemyndigheden.dk

Rigsadvokaten

Kvalitetsafdelingen

Frederiksholms Kanal 16

1220 København K

Tlf.: +45 7268 9000

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Til:

[…]

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af

renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333

Sendt:

01-03-2022 15:02:48

Se venligst vedhæftede brev.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Sent:

02-03-2022 13:04:09 (UTC +01)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Terese Trangbæk Døssing <[email protected]>

Cc:

Hanna Giørtz Behrens <[email protected]>; Kimmi Torp <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven

(Forenkling af renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333

Kære JM,

Rigspolitiet har ikke nogen bemærkninger til det fremsendte udkast med sagsnummer 2022-709-0333.

Med venlig hilsen

Freja Loop

Stud.jur.

Rigspolitiet

Koncernledelsessekretariatet

Polititorvet 14

1780 København V

Telefon 41 37 38 60

E-mail

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Web www.politi.dk

Facebook facebook.com/politi

Twitter twitter.com/rigspolitiet

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

1. marts 2022 15:03

Til:

Advoksamfundet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Børnerådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv (høring)

<[email protected]>; Emballageindustrien <[email protected]>;

Danske Advokater

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; Datatilsynet

Anders Raagaard - Contact

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>;

SAV FP Sikkermail <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Jakobsen, Mathias Hvid Dalgaard (MJA029) <[email protected]>;

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Politiforbundet

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

RAD FP Sikker

<[email protected]>; Rigsombudsmanden i Grønland <[email protected]>; KOS FP Rigspolitichefens

forkontor <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af

renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333

Se venligst vedhæftede brev.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Eva Schramm <[email protected]>

29-03-2022 12:38:43 (UTC +02)

Justitsministeriet <[email protected]>; Terese Trangbæk Døssing <[email protected]>

Svar på høring JM sagsnr. 2022-709-0333

Til Justitsministeriet

Vi takker for muligheden for at blive hørt over dette lovforslag. Der vil komme et høringssvar fra

fagbevægelsens Hovedorganisation som vi tilslutter os i det hele. Vi har derfor ikke særskilte bemærkninger

til lovforslaget.

Venlig hilsen

Eva Schramm

Arbejdsskadekonsulent

Forhandling & Vilkår

7248 6040

| m:

7248 6853

| e-mail:

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Brolæggerstræde 9

1211 København K

t: 7248 6000

sl.dk

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

1. marts 2022 15:03

Til:

Advoksamfundet

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Børnerådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv (høring)

<[email protected]>; Emballageindustrien <[email protected]>;

Danske Advokater

<[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; Datatilsynet

Anders Raagaard - Contact

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>;

SAV FP Sikkermail <[email protected]>;

Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

RAD FP Sikker <[email protected]>;

Rigsombudsmanden i Grønland <[email protected]>;

Postliste - SL <[email protected]>;

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Forenkling af

renteberegningen i offererstatningssager), JM sagsnr. 2022-709-0333

L 184 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Se venligst vedhæftede brev.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk