Retsudvalget 2021-22
L 183 Bilag 1
Offentligt
2564643_0001.png
København, d. 4. april 2022
Høringssvar vedr. udkast til lov om delvis undtagelse af den uafhængige task force om
reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedr. Scandinavian Star fra reglerne i lov om
offentlighed i forvaltningen, mm.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående
lovforslag.
DFS’ opgave er at værne om den frie folkeoplysende samtale og om civilsamfundet som beskytter og
udvikler af det folkelige demokrati og som grundlag for, at den myndige borger kan tænke og handle
kritisk og frit i enhver aktualitet.
Derfor støtter DFS initiativer, der skaber et bedre grundlag for offentlighedens indsigt i den til
enhver tid siddende regerings og det til enhver tid gældende folketings forvaltning af lovgivningen.
DFS har af samme årsag netop støttet L140 – forlag til lov om ændring af lov om offentlighed i
forvaltningen.
Det er DFS’ ståsted, at undtagelser til reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen så vidt muligt bør
undgås. Loven er med til at sikre offentlighedens mulighed for at føre kontrol med den offentlige
forvaltning, hvilket i et folkeoplysningsperspektiv er en central grundpille i vores demokrati.
Derfor er DFS kritisk overfor det fremsatte lovforslag. Vores respons på de i lovforslaget fremførte
argumenter for at tildele Task Forcen undtagelser er følgende:
Argument:
Task Forcen indsamler en meget stor mængde materiale. Det er ikke muligt på et givet
tidspunkt, hvor en anmodning om aktindsigt måtte indgives, med sikkerhed at vurdere, hvorvidt de
oplysninger, der anmodes om, er relevante for en evt. senere politimæssig efterforskning, og derfor,
om deres udlevering ville kunne hindre senere efterforskningsmæssige skridt.
DFS’ svar: Vi ser ikke, hvorledes dette forholder sig anderledes i denne sag end i øvrige sager, hvor
der anmodes om aktindsigt. Den omtalte risiko må antages at være en præmis i alle
undersøgelsessager. Det kan omvendt argumenteres, og er før set, at aktindsigt modsat har været
det afgørende udfald for en efterforskning.
Argument:
Task Forcen indsamler løbende information via interviews. Det er allerede nu tydeligt, at
flere interviewede er bekymrede for mulige konsekvenser af at give sådanne interviews, idet de
frygter, at den information, de sidder inde med, og gerne vil meddele Task Forcen, skulle komme
1
L 183 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2564643_0002.png
udenforstående til kendskab.
DFS’ svar: Ved en aktindsigt skal, ifølge vores kendskab, personoplysninger anonymiseres. Derfor ser
vi ikke grund til at undtage Task Forcen fra aktindsigt på baggrund af dette argument. Det må være
Taks Forcens opgave at tilbyde interviewpersoner den rette tryghed og sikkerhed i at deres
eventuelle vidneudsagn anonymiseres.
Argument:
Task Forcen forsøger, med Justitsministeriets assistance, at indhente materiale, der er i
fremmede myndigheders besiddelse. Det må antages, at muligheden for, at Task Forcens anmodning
bliver imødekommet kraftigt reduceres, hvis ikke Task Forcen kan garantere, at materialet vil blive
underlagt mindst den samme fortrolighed, som det har hos den udleverende, fremmede myndighed.
DFS’ svar: Denne garanti bør Task Forcen kunne give. I en eventuel aktindsigt vil – som vi anførte
ovenfor – kilder kunne anonymiseres.
Vi er tillige bekymrede for det element i lovforslaget, som betyder at Task Forcen ikke vil være
forpligtet til at iagttage notat- og journaliseringspligt i relation til materiale, der indgår i Task Forcens
igangværende undersøgelse. Dette element mener vi under alle omstændigheder – vedtages
forslaget om undtagelse af aktindsigt – bør udgå af lovforslaget.
Overordnet vurderer vi, at proportionaliten i lovforslaget sat overfor et hensyn til offentlighedens
indsigt i den offentlige forvaltning ikke retfærdiggør en delvis undtagelse fra reglerne i lov om
offentlig forvaltning. Vi kan også være bekymrede for, at en sådan undtagelse kan skabe præcedens
i forhold til fremtidige ønsker om undtagelse fra reglerne i lov om offentlig forvaltning.
Med venlig hilsen
Carolina Magdalene Maier,
sekretariatschef
2
L 183 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2564643_0003.png
8. april 2022
Til Justitsministeriet
Sendt pr. mail til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
Dansk Journalistforbunds høringssvar vedrørende udkast til lov om undtagelse
fra offentlighedsloven ifm. Scandinavian Star-undersøgelse, j.nr. 2022-7610-0013
Dansk Journalistforbund kommer hermed med høringssvar over udkast til forslag
til lov om delvis undtagelse af den uafhængige taskforce om reder-, ejer- og
forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian Star fra reglerne i lov om offentlighed
i forvaltningen mv.
Sammenfatning af Dansk Journalistforbunds indstilling til lovudkastet:
Fra Dansk Journalistforbunds side anerkender vi, at man fra regeringens og Folke-
tingets side tager skridt til en dybere undersøgelse af Scandinavian Star-ulykken.
Vi kan også i udgangspunktet have en vis forståelse for et ønske om at kunne undtage
nogle konkrete dokumenter og udsagn fra muligheden for aktindsigt.
Det er imidlertid Dansk Journalistforbunds holdning, at man i lovudkastet har lagt sig
på et alt for omfattende niveau for undtagelse fra aktindsigt. Det vil konkret hindre
offentlighedens mulighed for indsigt i undersøgelsen, og kan desuden få betydning for
tilliden til undersøgelsens resultater. Dette vil vi uddybe herunder.
Taskforcen har til opgave at undersøge økonomiske forhold, der kan have relevans for
den tragiske skibsbrand. Oplysninger herom vil have meget stor interesse for offent -
ligheden i Danmark, Norge og Sverige og særlig interesse for pårørende til ofrene.
På denne baggrund er det meget besynderligt, at Justitsministeriet foreslår, at
offentlighedens og berørte personers ret til indsigt ikke skal omfatte oplysninger til
taskforcen.
Det fremgår af kommissoriet, at taskforcen ved afslutningen af undersøgelsen skal
afgive en redegørelse, der skal være ”udfærdiget på en sådan måde, at den er egnet
til offentliggørelse”. Hvis lovforslaget vedtages, skal taskforcen tage vidtgående
hensyn til interesser i hemmeligholdelse. Det vil sandsynligvis betyde, at væsentlige
oplysninger holdes uden for taskforcens redegørelse.
Offentlighedsloven giver mulighed for konkret begrundede undtagelser, der er
nødvendige for at varetage væsentlige hensyn til retshåndhævelsens effektivitet og
kildebeskyttelse.
1/4
L 183 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2564643_0004.png
Lovforslagets generelle hemmeligholdelse vil både skade undersøgelsens kvalitet og
undergrave tilliden til undersøgelsen. Det er svært at se et fornuftigt formål med at ned-
sætte taskforcen, hvis den ikke skal notere og journalisere vigtige oplysninger, og hvis
oplysninger generelt undtages fra retsreglerne om indsigt.
Lovforslaget
Lovforslagets § 1, stk. 1 undtager alt materiale, der indgår i taskforcens undersøgelse.
Undtagelsen fra aktindsigt er uden tidsbegrænsning. Den betyder desuden, at task-
forcen ikke vil være omfattet af offentlighedslovens regler om notat- og journaliserings-
pligt.
§ 1, stk. 2 betyder, at personer, der er omtalt i materialet, fratages retten til egen
acces.
§ 1, stk. 3 bestemmer, at interne dokumenter, som en offentlig myndighed afgiver til
undersøgelsen, fortsat vil kunne undtages som interne dokumenter, hvis der anmodes
om aktindsigt hos myndigheden. Undtagelsen betyder, at danske myndigheders over -
vejelser og vurderinger i forbindelse med tidligere undersøgelser, vil kunne hemmelig-
holdes uanset videregivelse til taskforcen.
Undtagelserne fra offentlighed og egen acces skal træde i kraft den 15. juni 2022 – cirka
midtvejs i den periode, taskforcen forventes at arbejde. Indtil da gælder reglerne om ind-
sigt for det materiale, som taskforcen har indhentet som led i arbejdet, der startede den
15. oktober 2021.
Undersøgelsen af reder-, ejer- og forsikringsforhold må forventes at have stor interesse i
Norge og Sverige. Hvis myndigheder i Norge og Sverige efterspørger oplysninger bliver
de omfattet af offentlighedsregler i Norge og Sverige, medmindre regeringen vil afvise at
give oplysninger til myndigheder i nabolandene.
Abstrakte begrundelser for at lukke generelt for indsigt
Som baggrund for lovforslaget henviser Justitsministeriet til, at taskforcen og følge-
gruppen med repræsentanter for Folketingets partier vurderer, at det vil kunne skade
undersøgelsen, hvis der bliver offentlighed om det materiale, der ”løbende” stilles til
rådighed for taskforcen.
Justitsministeriet bruger tre argumenter (lovforslagets bemærkninger pkt. 3.1.2):
1) Offentlighed vil kunne hindre gennemførelsen af efterforskningsmæssige skridt i en
eventuel efterfølgende politimæssig efterforskning.
2) Flere interviewede har over for taskforcen givet udtryk for bekymring for mulige
konsekvenser af interviews, hvis andre får kendskab til den information, de giver.
3) Myndigheder i andre lande vil formentlig ikke giver oplysninger, medmindre der
sikres fortrolighed.
Offentlighedsloven giver mulighed for konkret begrundede undtagelser
Offentlighedsloven giver mulighed for at undtage oplysninger, når væsentlige hensyn
taler for, at særligt opregnede interesser vil lide skade ved aktindsigt (§ 33).
2/4
L 183 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2564643_0005.png
Hensynet til effektiv retshåndhævelse af lovovertrædelser samt hensyn til sigtede, vidner
og anmeldere kan begrunde undtagelser (§ 33, nr. 1). Konkrete vurderinger kan f.eks.
begrunde undtagelse for at undgå, at vidner kan samstemme forklaringer eller for at
beskytte en kildes identitet.
Hvis der konkret vurderet er væsentlige risici for repressalier mod en kilde, kan oplysning
om identiteten også undtages for at undgå, at aktindsigt tjener et retsstridigt formål
(chikane og lignende) jf. offentlighedsloven § 9, stk. 2, nr. 2. Tilsvarende hensyn kan
begrunde undtagelse fra offentlighedslovens og databeskyttelseslovens regler om
egen acces.
Væsentlige hensyn til gennemførelsen af offentlig kontrol kan konkret begrunde
undtagelse af oplysninger, indtil undersøgelsen er afsluttet (§ 33, nr. 2).
Lovforslagets generelle undtagelser vil alvorligt forringe undersøgelsens
troværdighed
Lovforslaget undtager derimod generelt og uden tidsbegrænsning fra retsreglerne om
offentlighedens og berørte personers indsigt.
Henvisningen til efterforskningsmæssige hensyn i lovforslaget og bemærkninger forud-
sætter ikke konkrete vurderinger. Lovforslagets generelle undtagelse giver alvorlige risici
for at skade undersøgelsen.
Offentlighed kan gøre det vanskeligere at komme med falske og vildledende forklaringer,
fordi andre med kendskab til forholdene kan korrigere og supplere oplysninger (jf. Rets-
plejerådets bemærkninger om offentlighed i retsplejen, betænkning 1427.2003, kap. 2,
afsnit 2.3.).
Personer, organisationer og myndigheder har ikke pligt til at give oplysninger til task-
forcen, og nogle vil formentlig afslå interviews og videregivelse af information, hvis de
ikke får løfte om, at taskforcen undlader registrering og/eller holder oplysninger fortrolige.
Oplysninger, der skal hemmeligholdes, vil dog have ringe værdi for taskforcens under-
søgelse.
Aktindsigt kan give journalister og medier mulighed for at informere offentligheden om
taskforcens undersøgelser inklusiv afvisning af interviews. Offentlighed kan desuden
styrke mulighederne for undersøgende og dokumentarisk journalistik, der kan supplere
taskforcens undersøgelser.
Efterforskningsmæssige hensyn, der taler mod offentlighed, har særlig betydning, mens
undersøgelsen pågår. Offentlighedslovens mulighed for konkret begrundede undtagelser
af oplysninger giver mulighed for at afslå aktindsigt i oplysninger, mens undersøgelsen
foregår. Efterfølgende offentlighed kan modvirke falske og vildledende oplysninger.
Hensyn til kildebeskyttelse for at undgå repressalier kan begrunde beskyttelse af en
kildes identitet, men kan ikke begrunde lovforslagets generelle undtagelser, der betyder,
at væsentlige oplysninger om reder- , ejer og forsikringsforhold kan hemmeligholdes.
Lovforslagets generelle undtagelse fra offentlighedsloven og fra databeskyttelsesreglerne
om egen acces er en alvorlig tilsidesættelse af hensyn retssikkerheden. Lovforslaget
3/4
L 183 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2564643_0006.png
betyder, at både rigtige og falske oplysninger om personers ageren kan blive videregivet
til taskforcen, uden at omtalte personer har mulighed for indsigt og indsigelse.
Der har været kritik af danske myndigheders tidligere undersøgelser i forbindelse med
Scandinavian Star. Lovforslaget vil forhindre, at der kommer mere offentlighed om
danske myndigheder ageren.
Taskforcen bliver med lovforslaget generelt undtaget fra aktindsigt inklusive
dokumenter og oplysninger, der modtages fra myndigheder. § 1, stk. 3 betyder
desuden, at dokumenter og oplysninger, der bliver videregivet fra myndigheder til
taskforcen, fortsat vil kunne undtages som interne, hvis der anmodes om aktindsigt
ved en myndighed.
Oplysninger om faktiske forhold vil både med og uden lovforslaget være omfattet af
aktindsigt ved en myndighed (offentlighedsloven § 28). Oplysninger om myndigheders
overvejelser og vurderinger i forbindelse med tidligere undersøgelser vil med forslaget
fortsat kunne hemmeligholdes som interne, uanset videregivelse til den uafhængige
myndighed, som taskforcen er.
På den baggrund sammenfatter Dansk Journalistforbund sin holdning, som det kommer
til udtryk i indledningen af dette høringssvar.
Hvis dette høringssvar giver anledning til uddybende spørgsmål eller kommentarer, står
vi gerne til rådighed.
Venlig hilsen
Dansk Journalistforbund
4/4
L 183 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2564643_0007.png
Mediernes Hus
Kalkbrænderiløbskaj 4
2100 København Ø
+45 33 97 40 00
[email protected]
www.danskemedier.dk
Til Justitsministeriet
Sendt elektronisk til forvaltningsretskontoret ([email protected]) og specialkonsulent
Anna Seneberg Winkel ([email protected])
12. april 2022
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om delvis undtagelse af den uafhængige
task force vedrørende Scandinavian Star fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen
m.v.
Danske Medier har med tak modtaget Justitsministeriets høringsbrev af 15. marts 2022 med
opfordring til at fremkomme med bemærkninger til lovforslaget om delvis undtagelse af den
uafhængige task force om reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian Star fra
reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen m.v.
Generelle bemærkninger til lovforslaget og undtagelsen fra aktindsigt
Medierne varetager rollen som offentlighedens vagthund, der kigger forvaltningen og
lovgivningsmagten efter i sømmene, og formidler oplysninger om væsentlige samfundsanliggender til
den brede offentlighed. Til dette formål er reglerne om aktindsigt i forvaltningens arbejde af
afgørende betydning, og formålet med disse regler kan med Ytringsfrihedskommissionens ord
beskrives således:
”Populært
sagt er målet altså, at offentligheden
ofte ved massemediernes
mellemkomst
skal kunne se magthaverne over skulderen, når de forvalter det mandat, de har fået
via demokratiske processer.
Dette gør sig så meget desto mere gældende i sagen om Scandinavian
Star, der i høj grad nyder offentlighedens bevågenhed.
Lovforslaget har særlig relevans for medierne som formidlere af information til offentligheden, idet
der vil etableres lovhjemmel til, at de oplysninger, der indgår i task forcens arbejde, ikke er omfattet
af offentlighedslovens regler om aktindsigt og dermed, at anmodninger om aktindsigt uden videre vil
kunne afslås.
Dette er problematisk af flere grunde. For det første vil medierne og den brede offentlighed være
udelukket fra at få indsigt i den indholdsmæssige del af task forcens arbejde, så længe undersøgelsen
pågår, hvilket går imod det klare udgangspunkt om åbenhed og indsigt i offentlige myndigheders
arbejde, som reglerne om aktindsigt har til formål at varetage.
Samtidigt indeholder de gældende regler i offentlighedsloven i forvejen en række begrænsninger i
retten til aktindsigt, der bl.a. indebærer at oplysninger om enkeltpersoners private forhold kan
undtages fra retten til aktindsigt, ligesom hensynet til rigets udenrigspolitiske interesser og forholdet
til andre stater efter de gældende regler kan begrænse retten til aktindsigt. Disse hensyn kan således
allerede tilgodeses med de gældende undtagelser i retten til aktindsigt efter offentlighedsloven.
L 183 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2564643_0008.png
I forlængelse heraf bemærkes, at Ytringsfrihedskommissionen i sin betænkning netop anbefaler at
give hensynet til informationsfriheden større vægt i mødet med andre hensyn, så der hermed kan
opnås en bedre balance (se
’Ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark’, del 2, side 734).
På denne baggrund er det Danske Mediers vurdering, at en yderligere indskrænkning i retten til
aktindsigt både vil være unødvendig og gå imod offentlighedens generelle interesse i at få indsigt i
task forcens arbejde.
Undtagelse fra notat- og journaliseringspligten
Med lovforslaget vil task forcen blive fritaget fra notat- og journaliseringspligten, som ellers påhviler
offentlige myndigheder. Til forskel fra en begrænsning i retten til aktindsigt, mens undersøgelsen
pågår, vil en manglende notat- og journaliseringspligt også i fremtiden begrænse indsigten i task
forcens arbejde. Omvendt fører notat- journaliseringspligten til, at væsentlige sagsskridt i task
forcens arbejde dokumenteres, hvilket generelt også letter behandlingen af aktindsigtsanmodninger.
Forslaget om at undtage task forcen fra notat- og journaliseringspligten får hermed som konsekvens,
at offentligheden afskæres fra senere at kunne få indsigt i væsentlige oplysninger og sagsskridt,
ligesom senere anmodninger om aktindsigt vil blive vanskeligere at behandle. Danske Medier er
kritisk over for denne konsekvens af lovforslaget.
Undtagelser af oplysninger til brug for eventuel senere politimæssig efterforskning
Efter offentlighedslovens gældende regler er det muligt at undtage sager indenfor strafferetsplejen.
Såfremt der på baggrund af task forcens arbejde viser sig behov for at indlede en straffesag, vil denne
sag altså kunne undtages helt fra retten til aktindsigt.
At en del af det materiale, som task forcen indsamler, vil kunne have relevans i en eventuel senere
politimæssig efterforskning, er for usikkert i sig selv til at kunne begrunde en afvigelse fra
offentlighedslovens klare udgangspunkt om aktindsigt. Derfor må lovens udgangspunkt om retten til
aktindsigt opretholdes, indtil en eventuel straffesag nødvendiggør, at der må undtages som led i
efterforskningen.
Samlet set finder Danske Medier, at det vil være stærkt problematisk at undtage materiale, der
indgår i task forcens undersøgelse og i task forcens arbejde fra retten til aktindsigt efter
offentlighedsloven. De gældende regler om aktindsigt indeholder allerede en række undtagelser, der
kan varetage de behov, som task forcen efterspørger, og samtidig tilsiger hensynet til mediernes og
offentlighedens nuværende og fremtidige interesse i sagen, at udgangspunktet om ret til aktindsigt
sammen med notat- og journaliseringspligten også gør sig gældende for task forcens arbejde.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående bemærkninger ønskes uddybet.
Henvendelser herom kan rettes til undertegnede på
[email protected]
eller telefon 92 15 10 29.
Side 2 af 3
L 183 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Med venlig hilsen
Danske Medier
Rasmus G. Madsen
Juridisk konsulent
Side 3 af 3
L 183 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2564643_0010.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt til
[email protected]
Cc til
[email protected]
11. april 2022
J.nr. 2022-11-0817
Dok.nr.
Sagsbehandler
Mads Nordstrøm Kjær
Høring over udkast til lovforslag om delvis undtagelse af den
uafhængige task force om reder-, ejer- og forsikringsforholdene
vedrørende Scandinavian Star fra reglerne i lov om offentlighed i
forvaltningen m.v.
Justitsministeriet har ved e-mail af 15. marts 2022 anmodet om Datatilsynets eventuelle be-
mærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.
Datatilsynet kan i den forbindelse oplyse, at lovforslaget ikke giver Datatilsynet anledning til
at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mads Nordstrøm Kjær
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
L 183 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2564643_0011.png
From:
Lea Danyan Zheng <[email protected]>
Sent:
12-04-2022 09:48:32 (UTC +02)
To:
Justitsministeriet <[email protected]>
Subject:
SV: Høring over udkast til lovforslag om delvis undtagelse af den uafhængige task
force om reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian Star fra reglerne i lov om
offentlighed i forvaltningen m.v. - j.nr. 2022-7610-0013
Til Justitsministeriet
Det fremsendte høringsmateriale med frist den 12. april 2022 giver ikke anledning til bemærkninger fra
Domstolsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Lea Danyan Zheng
Fuldmægtig
Mobil: + 45 20 49 72 12
[email protected]
Domstolsstyrelsen
Center for Forretning og Udvikling, Jura og Forretning
St. Kongensgade 1-3
1264 København K
Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22
www.domstol.dk
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
15. marts 2022 13:59
Til:
´Domstolsstyrelsen´ <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om delvis undtagelse af den uafhængige task force om reder-, ejer-
og forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian Star fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen
m.v. - j.nr. 2022-7610-0013
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Forvaltningsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 183 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2564643_0012.png
Sø- og Handelsretten
Præsidenten
Justitsministeriet
Forvaitningskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Mai!: [email protected]
Den 4. April 2022
J.nr. 22/07385
Sø- og Handelsretten har den 15. marts 2022 fra Justitsministeriet modtaget hØringsbrev med
udkast til forslag til lov om delvis undtagelse af den uafhængige task force om reder-, ejer- og
forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian Star fra reglerne i lov om offentlighed i forvalt
ningen m.v.
Sø- og Handelsretten skal hermed oplyse Justitsministeriet, at retten ikke ønsker at udtale sig om
lovudkastet.
Med venlig hilsen
‘Mads Bundgaard Larsen
Amaliegade 35, 1256 København K.
Tlf. 99 68 46 00
www. soeoghandelsretten.dk
L 183 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2564643_0013.png
From:
Pernille Stærke Jensen <[email protected]>
Sent:
19-04-2022 16:18:27 (UTC +02)
To:
£Forvaltningsretskontoret (951s73) <[email protected]>
Cc:
Anna Seneberg Winkel <[email protected]>
Subject:
j.nr. 2022-7610-0013 - Høring over udkast til forslag til lov om delvis undtagelse af
den uafhængige task-force vedr. Scandinavian Star
Kære Anna Seneberg Winkel
Efter vores telefonsamtale sidste uge, har jeg forgæves efterlyst din mail angående ovennævnte høring hos
den medarbejder, der modtager og fordeler e-mails sendt til
[email protected].
TV 2 DANMARK A/S har nu haft lejlighed til at læse Danske Mediers høringssvar af 12. april 2022, som jeg
herved skal meddele, at vi støtter op om.
Med venlig hilsen
Pernille Stærke
Advokat
Jura
M +45 20 24 39 00, T +45 65 21 14 11
[email protected]
TV 2 Danmark A/S
Rugaardsvej 25, DK-5100 Odense
Teglholm Allé 16, DK-2450 København SV
tv2.dk
L 183 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2564643_0014.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Forvaltningsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
17. marts 2022
J.nr.: 22/06173-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 15. marts 2022 (sagsnr. 2022-7610-0013) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om delvis undtagelse af den uafhængige task force
om reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian Star fra reglerne i lov om
offentlighed i forvaltningen m.v.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
L 183 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2564643_0015.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til [email protected] med
kopi til [email protected]
17. marts 2022
J.nr.: 22/06066-1
Sagsbehandler: Stine Dyppel
Justitsministeriet har ved brev af 15. marts 2022 (sagsnr. 2022-7610-0013) anmodet om eventuelle
bemærkninger til udkast til lov om delvis undtagelse af den uafhængige task force om reder-, ejer- og
forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian Star fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen
m.v.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214