Retsudvalget 2021-22
L 182
Offentligt
2580986_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. maj 2022
Strafferetskontoret
Anne Sofie Brix
2022-0037-0154
2442931
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love. (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen
m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og
optagelse af fotos, forbedring af politiets muligheder for efterforskning
m.v.) (L 182)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Effekti-
visering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali-
tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbed-
ring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Mattias Tesfaye
/
Troels Sten Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at politiets GPS-tracking af en mistænkt kræver en forudgående retskendelse, med mindre øjemedet forspildes, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love.
(Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ung-
domskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af
fotografier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.)
(L 182):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-
dringsforslag, der indebærer, at de gældende regler i retspleje-
loven om politiets registrering af en mistænkts eller anden per-
sons færden ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat
opretholdes med kravet om, at der som udgangspunkt skal ind-
hentes en forudgående retskendelse, med mindre indgrebets øje-
med hermed forspildes, og vil ministeren redegøre for sin hold-
ning til et sådant ændringsforslag?”
Svar:
1.
Forslaget om at give politiet adgang til at registrere en mistænkts eller
anden persons færden ved brug af gps eller et andet lignende apparat uden
retskendelse har til formål at spare tid og ressourcer ved både politiet, an-
klagemyndigheden og domstolene.
I det udkast til lovforslag, der var i offentlig høring fra den 3. marts 2022 til
den 31. marts 2022, var der lagt op til en videre adgang for politiet til at
iværksætte gps-sporing uden retskendelse. Flere høringsparter kritiserede
forslaget og henviste bl.a. til, at det særligt var betænkeligt at ophæve kravet
om forudgående retskendelse i tilfælde, hvor der er tale om gps-sporing af
personer, der ikke er mistænkt, eller hvor politiets placering af udstyret kræ-
ver indtrængen på privat område eller indgreb i privat ejendom mv.
Som det fremgår af den kommenterede høringsoversigt, er Justitsministeriet
enig i, at kravet om, at der som udgangspunkt skal ske indhentelse af forud-
gående retskendelse i forbindelse med registrering af en mistænkts eller an-
den persons færden ved brug af gps eller andet lignende apparat, bør opret-
holdes i tilfælde, hvor politiet med henblik på placering eller montering af
gps’en eller apparatet skal tilgå boliger og andre husrum og lignende eller
indholdet af aflåste genstande eller tilgå andre genstande eller lokaliteter
uden for husrum, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over.
Side 2/4
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at politiets GPS-tracking af en mistænkt kræver en forudgående retskendelse, med mindre øjemedet forspildes, til justitsministeren
Derfor er det fremsatte lovforslag ændret i forhold til det udkast, der var i
offentlig høring, sådan at udgangspunktet om forudgående retskendelse op-
retholdes i ovennævnte tilfælde.
Det bemærkes i den forbindelse, at Straffelovrådet i sin betænkning nr.
1563/2017 om freds- og ærekrænkelser lagde op til, at hjemlen for politiet
til under nærmere fastsatte betingelser at anvende sporings- og pejlingsud-
styr i forbindelse med efterforskningen af strafbare forhold kunne tage ud-
gangspunkt i retsplejelovens § 791 a, stk. 1, herunder også således, at ind-
grebet ikke skulle kræve en forudgående kendelse fra retten, jf. betænknin-
gens side 115. Netop retsplejelovens § 791 a blev inden kriminaliseringen
af uberettiget overvågning af en persons færden ved hjælp af en gps eller
andet apparat i retspraksis også anvendt analogt i de tilfælde, hvor politiets
sporing eller pejling blev anset som et straffeprocessuelt indgreb, jf. bl.a.
Højesterets kendelse af 26. september 2000 trykt som U 2000.2476 H. I den
dagældende retstilstand blev politiets sporing eller pejling anset som et straf-
feprocessuelt tvangsindgreb, hvis det f.eks. var nødvendigt at bryde ind i en
bil for at anbringe udstyr, men ikke hvis udstyr blev anbragt uden på en bil,
som befandt sig et frit tilgængeligt sted, jf. ligeledes betænkningens side
115.
Det var denne retstilstand, Straffelovrådet lagde op til at videreføre, og som
det fremsatte lovforslag, i vidt omfang svarer til.
Regeringen støtter fortsat lovforslaget, men jeg kan også på baggrund af
tilkendegivelserne under 1. behandlingen af lovforslaget konstatere, at der
umiddelbart ikke er flertal for denne del af forslaget.
2.
Et ændringsforslag vil kunne formuleres på følgende måde:
Ændringsforslag
til
lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre
love
(Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-
kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos,
forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182)
Ændringsforslag
Side 3/4
L 182 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at politiets GPS-tracking af en mistænkt kræver en forudgående retskendelse, med mindre øjemedet forspildes, til justitsministeren
Af
(…),
tiltrådt af (…):
Til § 2
1)
Nr. 3-7
udgår.
[De foreslåede ændringer vedrørende politiets adgang til at registrere en
mistænkts eller anden persons færden ved brug af gps eller et andet lignende
apparat udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at de foreslåede ændringer i retsplejelovens § 788, stk. 2, og §
791 a, stk. 8, udgår. Det betyder, at gældende ret fastholdes, og at der således
bl.a. fortsat vil gælde krav om forudgående retskendelse ved politiets regi-
strering af en mistænkts eller anden persons adfærd ved brug af gps eller et
andet lignende apparat, medmindre indgrebets øjemed hermed forspildes.
Side 4/4