L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 182 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. april 2022

Strafferetskontoret

Anne Sofie Brix

2020-5002-0015

2384378

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love

(Effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen m.v. i Ung-

domskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fo-

tos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.)

I. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. marts 2022 til den 31. marts

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, 3F

Fagligt Fælles Forbund, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F

PSHR), Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alkohol og Samfund, Amnesty

International, Ankestyrelsen, Autobranchen Danmark, Automobilbranchens

Handels- og Industriforening, Bedsteforældre for Asyl, Beredskabsstyrel-

sen, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Cyklistfor-

bundet, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Motor

Union, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Tekniske Universitet –

Institut for Transport (DTU Transport), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Erhverv, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Industri (DI), Dansk IT, Dansk Kørelærer-Union,

Dansk Køreskole Forening, Dansk Mobilitet, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Dansk Standard, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advo-

kater, Danske Biludlejere, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Mo-

torcyklister, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske

Seniorer, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, DFUNK – Dansk

Flygtningehjælp Ungdom, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DIGNITY – Dansk

Institut Mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark A/S,

Familieretshuset, Finans og Leasing, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes

Forening i Danmark, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerombudsman-

den, Forbrugerrådet TÆNK, Forenede Danske Motorejere (FDM), Forenin-

gen af Frie Kørelærere, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Udlændingeretsadvokater, Forsikring & Pension, Frie Danske Lastbilvogn-

mænd (FDL), Færøernes landsstyre, HK/Danmark, Håndværksrådet, Ind-

vandrermedicinsk klinik, Institut for Menneskerettigheder, International

Transport Danmark (ITD), IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, Kir-

kernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden),

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Kø-

benhavns Universitet (Juridisk Fakultet), Køreprøvesagkyndiges Landsfor-

ening, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Adoption & Samfund,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Polio Trafik- og

Ulykkesskadede, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen Landsbyerne i

Danmark, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolke-

ligt Samvirke, NOAH-Trafik, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre),

Odense Universitetshospital, Pension Danmark, Plums Fond for fred, øko-

logi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), Politiforbundet, PROSA, PRO-

Vest, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspoli-

tiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Di-

gital Sikkerhed, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Sikker Trafik, Sik-

kerhedsBranchen, SOS Racisme, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Udlændingenævnet, Ve-

teranknallertklubben Aktiv, Ægteskab uden grænser, Ældre Sagen, Aalborg

Universitet (Juridisk Fakultet), Aarhus Universitet (Juridisk Fakultet).

Samme udkast til lovforslag har desuden i perioden fra den 4. marts 2022 til

den 1. april 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer:

Dansk Journalistforbund, Danske Medier, DR, TV 2 Danmark.

Endelig har samme udkast til lovforslag i perioden fra den 15. marts 2022

til den 31. marts 2022 med tilbud om en udskydelse af høringsfristen ved

behov været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

BUPL, Børnehjælpsdagen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og

Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns

Vilkår, Danmarks Lærerforening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psyki-

atrisk Selskab, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud (FADD), Foreningen af

Institutionschefer og Områdechefer m.fl., Foreningen af Socialchefer, For-

ældreLANDSforeningen (FBU), Fængselsforbundet i Danmark, Kriminal-

forsorgsforeningen, Landsforeningen for Socialpædagoger, Livsværk –

Børn med vilje, LOS – De Private Sociale Tilbud, Plejefamiliernes Lands-

forening, Red Barnet, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Social-

pædagogernes Landsforbund, SSP-samrådet, Ungdommens Røde Kors.

Lovforslagets pkt. 2.18 om præcisering af retsgrundlaget for danske myn-

digheders og domstoles samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndig-

hed (EPPO) er indarbejdet i lovforslaget efter høringsperioden, idet Justits-

ministeriet i forbindelse med en nærmere vurdering af de juridiske, tekniske

og operationelle aspekter af et udkast til samarbejdsaftale med EPPO og re-

laterede aspekter af samarbejdet med EPPO i øvrigt blev opmærksom på

behovet for denne præcisering, jf. herved også Justitsministeriets besvarelse

af 26. april 2022 af spørgsmål nr. 572 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-

valg. Dette element i lovforslaget har ikke været i offentlig høring forud for

fremsættelsen af lovforslaget, da der er tale om et mindre præciserende ele-

ment af mere teknisk karakter, som efter regeringens opfattelse bør vedtages

inden udløbet af denne samling, og det af tidsmæssige grunde ikke var mu-

ligt at få dette element med i høringen over det samlede lovforslag. Et udkast

til lovforslagets pkt. 2.18 blev dog sendt i høring i Domstolsstyrelsen den 8.

april 2022 (hen over påsken), idet domstolene er omfattet af dette element i

lovforslaget.

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Advokatrådet, Ankestyrelsen,

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske Medier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommer-

forening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd, Det

Nationale Integrationsråd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Fa-

milieretshuset, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerombudsmanden,

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af

døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af kommunale so-

cial-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forsete, Færøernes

Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, Justitia,

KL, Red Barnet, Rigsrevisionen, Selveje Danmark, Socialpædagogerne,

SOS Racisme, SSP-Samrådet, TV 2 Danmark, Udlændingenævnet, Ung-

domskriminalitetsnævnet, Aarhus Kommune.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt. Justitsministeriets kommentarer til hø-

ringssvarene er anført i

kursiv.

2. Generelt

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danske Regioner, Det Natio-

nale Integrationsråd, Digitaliseringsstyrelsen, Familieretshuset, Folke-

tingets Ombudsmand, Forenede Danske Motorejere (FDM), Færøernes

Landsstyre, Selveje Danmark, Rigsrevisionen

Udlændingenævnet

har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Datatilsynet

forudsætter, at databeskyttelsesreglerne vil blive iagttaget i

forbindelse med behandlinger af personoplysninger foranlediget af udkastet,

men har derudover ikke afgivet bemærkninger.

Børnesagens Fællesråd

har tilsluttet sig Børnerådets høringssvar.

Forbrugerrådet TÆNK

bemærker, at rådet hverken vil tages til indtægt

for at støtte lovforslaget eller for at gøre det modsatte, da lovforslaget ligger

uden for rådets for tiden prioriterede arbejdsområder.

Byretterne

finder, at den foreslåede lovgivning på grund af henvisninger

og undtagelser fremstår urimelig kompliceret.

Advokatrådet

bemærker, at lovforslaget indeholder otte elementer, som

indbyrdes fremstår meget forskelligartede, og hvor temaerne ikke i alle hen-

seender ses tydeligt afspejlet i lovforslagets titel, hvilket er egnet til at gøre

lovgivningsprocessen mindre gennemsigtig.

Den Katolske Kirke i Danmark

bemærker overordnet, at lovgivers ønske

om en hensigtsmæssig udnyttelse af myndighedernes ressourcer og forbed-

ring af politiets efterforskningsmuligheder ikke bør ske på bekostning af

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

retssikkerheden for den enkelte borger. Den romersk-katolske biskop af Kø-

benhavn appellerer endvidere til, at der bevares proportionalitet i alle ind-

greb med respekt for retssamfundets principper om det enkelte menneskes

værdighed og integritet og ret til privatliv og privat ejendom.

Det Kriminalpræventive Råd

udtrykker betænkelighed ved, at man i vid

udstrækning fjerner kontrollen med magtudøvelse.

Rettidig og effektiv sagsbehandling er en grundlæggende forudsætning for

et retssamfund. Lange sagsbehandlingstider i straffesager har betydning for

både forurettede, sigtede og tiltalte, men også for mulighederne for at op-

klare forbrydelser og for den generelle retsfølelse i samfundet. Smidige og

effektive efterforskningsmuligheder er samtidig væsentlige for politiets op-

klaring af forbrydelser.

Det er i den forbindelse vigtigt, at strafferetsplejen er indrettet hensigtsmæs-

sigt og tidssvarende. En løbende tilpasning af strafferetsplejen skal således

medvirke til at sikre, at retsforfølgning sker hurtigt og konsekvent, og at

ressourcerne hos politi, anklagemyndighed og domstole anvendes effektivt

og hensigtsmæssigt.

Lovforslaget indeholder på den baggrund en række forslag, der overordnet

har til formål at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets, anklage-

myndighedens, domstolenes, kriminalforsorgens og Ungdomskriminalitets-

nævnets ressourcer, herunder ved at forbedre politiets efterforskningsmu-

ligheder.

3. Adgang for politiet til at registrere en mistænkts eller anden persons

færden ved brug af gps eller et andet lignende apparat uden retsken-

delse

Østre Landsret

Vestre Landsret

bemærker, at domstolskontrol i form

af krav om retskendelse, hvis politiet ønsker at foretage strafprocessuelle

tvangsindgreb over for borgerne, i sagens natur er forbundet med et ressour-

ceforbrug. Det giver i den forbindelse anledning til betænkeligheder, når den

retssikkerhed for borgerne, der er forbundet med domstolskontrollen, ind-

skrænkes ud fra et snævert ønske om at opnå en besparelse for bl.a. politiet.

Landsretterne anfører derudover, at der savnes en beskrivelse i lovbemærk-

ningerne af, hvordan der sikres samme grad af retssikkerhed for borgerne

vedrørende indikations- og kriminalitetskravet, når domstolskontrollen af-

skaffes, og at det som minimum bør overvejes at udforme ordningen sådan,

at kompetencen til at træffe beslutning om at undlade eller udsætte

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

underretning af de personer, som indgrebet rettes imod, tilkommer retten.

Landsretterne anfører endvidere, at der i lovforslaget udtrykkeligt bør tages

stilling til, om politiet herefter også – og i givet fald uden retskendelse – vil

kunne foretage de foranstaltninger, der teknisk muliggør teleobservation,

herunder f.eks. indtrængen på privat område.

Byretterne

fraråder, at der uden retskendelse åbnes for, at politiet kan pla-

cere gps-sporing i biler eller på personer, og henviser til, at det vil være

forbundet med betydelige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Byret-

terne anfører derudover, at det ikke er vanskeligt for politiet at få de for-

nødne tilladelser, hvis betingelserne er opfyldt, og henviser til, at Køben-

havns Byret behandler anmodninger om efterforskningsindgreb samme dag,

som de modtages, og at der endvidere er mulighed for at iværksætte ha-

stende indgreb på øjemed. Byretterne anfører på den baggrund, at der derfor

ikke synes at foreligge nogen reel begrundelse for den foreslåede ændring.

Advokatrådet

bemærker, at uafhængig domstolsprøvelse med deltagelse af

en uafhængig advokat i sig selv er en central og fundamental retssikkerheds-

garanti, og at dette særligt gælder, når der kan være tale om overvågning af

borgere, der ikke selv er mistænkt for strafbare forhold. Advokatrådet anfø-

rer videre, at rådet finder, at der skal særdeles tungtvejende grunde til for at

fravige sædvanlig domstolsprøvelse med kontradiktion fra en advokat, når

der er tale om et ikke uvæsentligt indgreb over for borgerne. Advokatrådet

anfører derudover, at rådet finder, at der bør udvises stor forsigtighed med

at argumentere for at fravige sædvanlig domstolsprøvelse i relation til poli-

tiets efterforskningsmæssige indgreb over for borgerne af ressourcehensyn.

Dommerforeningen

anfører bl.a., at forslaget efter foreningens opfattelse

rejser væsentlige retssikkerhedsmæssige problemer. Foreningen henviser

bl.a. til, at rettens medvirken indebærer, at betingelserne for indgrebet prø-

ves af en uafhængig instans, herunder bl.a. om indgrebet står i misforhold

til sagens betydning. Dommerforeningen anfører endvidere, at forslaget om

efterfølgende underretning af den overvågede person fremstår ganske util-

strækkelig, når det i den forbindelse overlades til politiet selv at vurdere, om

sådan underretning overhovedet skal ske. Derudover anfører Dommerfor-

eningen, at det er foreningens klare opfattelse, at sager om tvangsindgreb

fra retternes side behandles på en sådan måde, at det ikke er rimeligt at anse

domstolskontrollen for et væsentligt forsinkende eller i øvrigt ressourcekræ-

vende element, og at politiet i øvrigt i hastende tilfælde har adgang til af

træffe beslutning på øjemedet. Det er derfor foreningens opfattelse, at den

relativt begrænsede mulige besparelse ikke står mål med den svækkelse af

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

retssikkerheden, som en gennemførelse af forslaget vil indebære. Endelig

anfører Dommerforeningen, at der med den foreslåede ophævelse af kravet

om retskendelse ikke vil være krav om retskendelse til de foranstaltninger,

som teknisk muliggør observationen, og foreningen opfordrer i den forbin-

delse til, at Justitsministeriet i bemærkningerne forholder sig grundlovens §

72.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at den foreslåede ordning, hvor-

efter politiet uden retskendelse kan registrere en mistænkt eller anden per-

sons færden ved hjælp af eksempelvis gps, indebærer en forringelse i bor-

gernes retsgarantier mod uberettiget overvågning. Instituttet henviser bl.a.

til, at den foreslåede ændring bryder med det generelle princip, at indgreb

inden for straffeprocessen kræver en retskendelse fra domstolene. Instituttet

anbefaler, at politiet i hver enkelt situation nøje vurderer, om det er nødven-

digt at registrere en mistænkts eller anden persons færden ved hjælp af en

gps eller et andet lignende apparat efter retsplejelovens § 791 a, stk. 5, nr. 2.

Justitia

anbefaler, at denne del af lovforslaget falder bort, idet ressource-

hensyn ikke ses at kunne retfærdiggøre en svækkelse af borgeres retssikker-

hedsgarantier i forbindelse med et så væsentligt indgreb i privatlivets fred,

som der er tale om. Foreningen henviser til, at det nuværende krav om rets-

kendelse ses at udgøre et betryggende retssikkerhedsmæssigt værn, som bør

opretholdes, og at gps-sporing i intensitet kan sidestilles med sporing ved

hjælp af teleobservation og observation ved hjælp af fjernbetjente kameraer

og lignende, som i dag er underlagt de samme betingelser om retskendelse.

Subsidiært foreslår Justitia, at der som minimum opretholdes et krav om

retskendelse, hvis placering af en gps eller lignende kræver indtrængen på

privat område eller kræver indgreb i privat ejendom mv., som det var tilfæl-

det før 2018.

Det er afgørende, at politiet har nødvendige og effektive efterforskningsred-

skaber for at kunne forebygge og opklare bl.a. alvorlig, organiseret og

grænseoverskridende kriminalitet. Selvom politiet i medfør af retsplejelo-

vens § 783, stk. 4, 1. pkt., har adgang til selv at træffe beslutning om at

iværksætte gps-overvågning, hvis indgrebets øjemed forspildes, dersom

retskendelse skal afventes, er denne adgang imidlertid ressourcetung for

politiet, idet politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets

iværksættelse skal forelægge sagen for retten, jf. pkt. 2.3.2 i lovforslaget

almindelige bemærkninger.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2, finder

Justitsministeriet på den baggrund, at retsplejelovens § 791 a, stk. 8, 2. pkt.,

bør ændres, så politiet fremover kan foretage registrering af en mistænkts

eller anden persons færden ved brug af gps eller andet lignende apparat, jf.

§ 791 a, stk. 5, nr. 2, uden retskendelse. En sådan ændring vil kunne bidrage

til ressourcebesparelser for både politiet, anklagemyndigheden og domsto-

lene, da der fremover ikke vil skulle indhentes retskendelse i de pågældende

sager.

Det er fortsat Justitsministeriets opfattelse, at det generelle krav om indhen-

telse af retskendelse forud for politiets registrering af en mistænkts eller an-

den persons færden ved brug af gps eller andet lignende apparat bør afskaf-

fes ud fra ovenstående ressourcemæssige hensyn.

Justitsministeriet er dog enig i, at kravet om, at der som udgangspunkt skal

ske indhentelse af forudgående retskendelse i forbindelse med registrering

af en mistænkts eller anden persons færden ved brug af gps eller andet lig-

nende apparat, bør opretholdes i tilfælde, hvor politiet med henblik på pla-

cering eller montering af gps’en eller apparatet skal tilgå boliger og andre

husrum og lignende eller indholdet af aflåste genstande eller tilgå andre

genstande eller lokaliteter uden for husrum, som en person, der ikke er mis-

tænkt, har rådighed over. Dette skal ses i lyset af, at der i disse tilfælde er

tale om et indgreb af en større intensitet, end når indgrebet retter sig mod

ikke-aflåste genstande samt lokaliteter uden for husrum, som en mistænkt

har rådighed over. På tilsvarende vis bør kravet om beskikkelse af en ind-

grebsadvokat i medfør af §§ 784 og 785 i disse tilfælde opretholdes, jf. pkt.

2.3.2 i de almindelige bemærkninger i det fremsatte lovforslag.

Justitsministeriet har på den baggrund ændret lovforslagets § 2, nr. 7, sådan

at der foreslås indsat et 4. pkt. i retsplejelovens § 791 a, stk. 8, hvoraf det

følger, at reglerne i retsplejelovens §§ 783-785, § 788, stk. 1, § 788, stk. 2,

nr. 4, og § 788, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse, hvis politiet med

henblik på placering eller montering af en gps eller et andet lignende appa-

rat skal tilgå boliger og andre husrum og lignende eller indholdet af aflåste

genstande eller tilgå andre genstande eller lokaliteter uden for husrum, som

en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over.

4. Udvidelse af politiets adgang til at blokere hjemmesider

Advokatrådet

finder, at der i lyset af henvisningen til straffelovens § 264

d, stk. 2, bør være nogle bemærkninger, der direkte adresserer, at blokering

af et sædvanligt medies hjemmeside i lyset af artikel 10 i Den Europæiske

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Menneskerettighedskonvention (EMRK) umiddelbart bør være et utænke-

ligt scenarie i Danmark, da sådanne bemærkninger vil skabe klarhed over

reglernes rækkevidde i forhold til pressefriheden.

Danske Medier

anfører, at det efter foreningens vurdering vil være dispro-

portionalt og efter alt at dømme i strid med EMRK artikel 10 og EU’s char-

ter om grundlæggende rettigheder artikel 11, såfremt den generelle adgang

til en redaktionel mediehjemmeside blokeres som følge af muligt ulovligt

indehold i en konkret artikel på hjemmesiden. Foreningen opfordrer samti-

dig til, at redaktionelle medier i bemærkningerne specifikt anføres som ek-

sempler på hjemmesider, hvor det vil være disproportionalt at foretage blo-

kering.

Dommerforeningen

opfordrer til, at man i bemærkningerne til den foreslå-

ede bestemmelse i § 791 d, stk. 6, hvorefter politiet skal have adgang til

blokering af hjemmesider på øjemedet med

efterfølgende

domstolskontrol,

forholder sig til censurforbuddet i grundlovens § 77.

Forbrugerombudsmanden

anfører, at beløbets størrelse ikke i sig selv bør

være afgørende for, om der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis det er

tydeligt, at bagmændene har kriminelle hensigter, og henviser bl.a. til, at

kundernes kreditkortoplysninger kan misbruges og sælges videre, uanset at

der i første omgang er tale om, at de pågældende alene bliver franarret et

meget lille beløb, og at bagmændenes vinding kan være ganske betydelig,

såfremt der blot er tilpas mange, som franarres et mindre beløb.

IT-Politisk Forening

anfører bl.a., at den betydelige udvidelse af anvendel-

sesområdet for retsplejelovens § 791 d, stk. 1, udgør et indgreb i retten til

ytrings- og informationsfrihed, som næppe er proportionalt. Foreningen an-

fører videre, at DNS-blokering ikke vil være et særlig effektivt redskab mod

phishing-kampagner, bl.a. henset at phishing-sider typisk har en kort leve-

tid, og at en stor del af phishing-kampagnen vil have fundet sted, når hjem-

mesiden blokeres. Foreningen anfører derudover, at det er særlig problema-

tisk, at der foreslås indført en adgang for politiet til at træffe beslutning om

blokering på øjemedet uden forudgående retskendelse, og henviser i den

forbindelse til, at blokering af hjemmesider uden forudgående retskendelse

efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis kun kan ske

under exceptionelle omstændigheder, jf. eksempelvis præmis 39 i Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen OOO Flavus m.fl. mod

Rusland (sag 12468/15).

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som anført i pkt. 2.1.2 er det Justitsministeriets vurdering, at reglerne om

beslaglæggelse ikke i tilstrækkelig grad sikrer en effektiv bekæmpelse af kri-

minalitet begået på internettet. Der lægges derfor op til at udvide adgangen

til at blokere hjemmesider. Det bemærkes i den forbindelse, at DNS-bloke-

ringer som udgangspunkt er et simplere og hurtigere indgreb end beslag-

læggelse, og at DNS-blokering derfor i nogle tilfælde er den mest effektive

løsning i sager, hvor indgrebet er tidskritisk. DNS-blokering er særligt re-

levant i sager om udenlandsk baserede hjemmesider, hvor det ofte er tids-

krævende og forbundet med praktiske vanskeligheder at beslaglægge en

hjemmeside.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at beløbets størrelse, som det frem-

går af lovforslaget almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3, blot er ét element

i den samlede proportionalitetsvurdering af, hvorvidt der kan ske blokering

af en hjemmeside.

Justitsministeriet deler den opfattelse, at en blokering af en redaktionel me-

diehjemmeside som følge af muligt ulovligt indhold i en konkret artikel på

hjemmesiden generelt må antages at være et disproportionalt indgreb. Da

dette følger af den proportionalitetsvurdering, som skal foretages i forbin-

delse med blokering af en hjemmeside, jf. retsplejelovens § 791 d, stk. 3, har

Justitsministeriet ikke fundet anledning til at omtale spørgsmålet nærmere i

bemærkningerne. Der kan herved henvises til, at det fremgår af pkt. 2.1.3 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, at det bl.a. skal indgå i proportio-

nalitetsvurderingen, at det på nuværende tidspunkt alene er teknisk muligt

ved hjælp af DNS-blokering at blokere en hel hjemmeside, også selvom det

kun er en del af indholdet på hjemmesiden, der udgør en lovovertrædelse.

Det vil f.eks. ikke i dag være muligt alene at DNS-blokere en profil på et

socialt medie. Med en DNS-blokering er det således kun på nuværende tids-

punkt muligt at blokere hele det sociale medie, hvilket generelt må antages

at være et disproportionalt indgreb.

Som anført i pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet

til EMRK finder Justitsministeriet, at lovforslagets § 2, nr. 8-10 (forslag til

ændring af retsplejelovens § 791 d om blokering af hjemmesider), vil kunne

indebære indgreb i rettighederne efter EMRK artikel 10, jf. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols dom af 18. december 2012 i sagen Ahmet Yil-

dirim mod Tyrkiet og dom af 1. december 2015 i sagen Cengiz m.fl. mod

Tyrkiet. Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at ændringerne kan

gennemføres inden for rammerne af denne artikel. Det bemærkes for fuld-

stændighedens skyld, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

af 23. juni 2020 i sagen OOO Flavus m.fl. mod Rusland, som vedrører blo-

kering uden retskendelse af tre nyheds- og meningshjemmesider med bl.a.

regeringskritisk indhold, ikke ses at ændre Menneskerettighedsdomstolens

tilgang i forhold til de tidligere nævnte domme, og dommen giver således

ikke anledning til en ændret vurdering af den foreslåede ordning.

Efter Justitsministeriets opfattelse rejser den foreslåede ordning om bloke-

ring af en allerede offentligt tilgængelig hjemmeside ikke spørgsmål i for-

hold til grundlovens § 77, 2. pkt. Det bemærkes i den forbindelse i øvrigt, at

der efter gældende ret kan ske beslaglæggelse af hjemmesider og dokumen-

ter på hjemmesider efter retsplejelovens § 803, stk. 1, 1. pkt. Politiet kan

træffe beslutning om beslaglæggelse, såfremt indgrebets øjemed ville for-

spildes, hvis retskendelse skulle afventes, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4.

Fremsætter den, mod hvem indgrebet retter sig, anmodning herom, skal po-

litiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der

ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes.

5. Udvidelse af politiets mulighed for at offentliggøre fotografier mv.

mhp. identifikation af vidner

Advokatrådet

opfordrer

til, at det overvejes, hvorledes der sikres en per-

sonbeskyttelse

efter

det tidspunkt, hvor formålet med en offentliggørelse

ikke længere er til stede, henset til at elektronisk mediedækning er tilgæn-

geligt i lang tid efter offentliggørelse.

Justitsministeriet har noteret den anførte overvejelse. Ministeriet bemærker

i den forbindelse, at det fremgår af vejledning om god presseskik, pkt. B.8,

2. pkt., at tilgængeligheden af i et digitalt medie tidligere offentliggjorte,

følsomme eller private oplysninger efter anmodning til mediet kan hindres,

i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt. Som det fremgår af databe-

skyttelsesforordningens art. 17, har en registreret i en række tilfælde ret til

at få personoplysninger om sig selv slettet uden unødig forsinkelse.

6. Aktindsigt i anklageskrifter

Danske Medier

anfører, at organisationen med en vis tøven anerkender for-

målet med den foreslåede ændring af retsplejelovens § 41 f, men finder, at

formålet kan tydeliggøres yderligere i bemærkningerne til lovforslaget, så-

ledes det eksempelvis anføres, at anklagemyndigheden forudsættes at ud-

vise betydelig tilbageholdenhed med at afvise anmodninger om aktindsigt

fra redaktionelle medier.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

TV 2 Danmark

anfører, at det fortsat bør være formodningen, at en anmod-

ning fra en journalist sker til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde,

og at det kun er i helt særlige tilfælde, hvor anklagemyndigheden har en

formodning om, at anmodningen ikke er til sådant arbejde, at anklagemyn-

digheden kan afvise masseanmodningen.

Justitsministeriet er enig i Danske Medier og TV 2 Danmarks forståelse af

formålet med lovforslaget. Justitsministeriet har på baggrund heraf præci-

seret i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.6.3 og bemærknin-

gerne til § 2, nr. 1, at anklagemyndigheden forudsættes at udvise betydelig

tilbageholdenhed med at afvise anmodninger om aktindsigt fra redaktio-

nelle medier.

7. Fremstilling via videokommunikation af udlændinge efter afsoning

med henblik på udsendelse

SOS Racisme

anfører bl.a., at udlændingen har størst chance for at få taletid

og kunne kommunikere med dommeren og forstå indholdet i retssagen, hvis

personen er til stede i retten. SOS Racisme anfører endvidere, at udlændin-

gen i nogle tilfælde måske ikke vil få mulighed for at tale med sin forsvarer

om sagen forud for retsmødet.

Som anført i pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det

Justitsministeriets vurdering, at erfaringerne med den gældende ordning

vedrørende anvendelse af telekommunikation med billede ved fristforlæn-

gelser for varetægtsfængslinger er gode.

Som det fremgår af pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil

udlændingens deltagelse ved anvendelse af telekommunikation med billede

kun kunne ske, når retten finder det ubetænkeligt henset til formålet med

retsmødet og sagens øvrige omstændigheder. Det vil bero på en konkret

vurdering, om der skal ske anvendelse af telekommunikation med billede. I

denne vurdering bør bl.a. udlændingens og den beskikkede advokats be-

grundelse for et ønske om udlændingens personlige deltagelse indgå.

8. Adgang for politiet til at foretage stikprøvekontroller for eksplosiv-

stoffer

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler med henvisning til, at den fo-

reslåede ordning først og fremmest udgør et indgreb i retten til privatliv,

som er beskyttet i EMRK artikel 8, at Justitsministeriet i forslaget til en ny

§ 5 a i politiloven indsætter klare kriterier for, hvornår det kan anses for

nødvendigt at etablere en visitationszone.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Herudover anbefaler

Institut for Menneskerettigheder

med henvisning til,

at der er betydelig risiko for, at visitationszoner resulterer i et uforholds-

mæssigt stort antal visitationer af etniske minoritetsborgere, at Rigspolitiet

pålægger politikredsene at foretage systematiske registreringer af personer,

som kontrolleres inden for visitationszoner, med henblik på at tilvejebringe

statistisk materiale om politiets indsats over for borgerne.

Som anført i pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår

betingelserne for, hvornår der på steder, hvor der gælder forbud mod at

besidde eller bære knive mv., kan ske besigtigelse og undersøgelse af per-

soner og genstande, af den foreslåede § 5 a, stk. 2. Besigtigelse og undersø-

gelse for eksplosivstoffer kan herefter ske, hvis der er grund til det med hen-

blik på at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebæ-

rer fare for personers liv, helbred eller velfærd. Eksempler på, hvornår der

kan ske besigtigelse mv. i medfør af bestemmelsen vil kunne være, hvor der

tidligere har været sprængninger i det pågældende område. Det vil endvi-

dere kunne være i situationer, hvor der har været sprængninger i bestemte

områder i Danmark, f.eks. områder, der er kendt som tilholdssted for be-

stemte grupperinger mv., og politiet på den baggrund vurderer, at der i

lignende områder er en risiko for sprængninger. Herudover vil det kunne

omfatte tilfælde, hvor der i andre lande har været sprængninger ved be-

stemte lokationer, f.eks. parlamentsbygninger, trafikknudepunkter mv., og

politiet på baggrund heraf vurderer, at der er risiko for sprængninger ved

tilsvarende lokationer på dansk grund. Som det fremgår samme sted i lov-

forslaget almindelige bemærkninger, skal betingelserne forstås i overens-

stemmelse med betingelserne efter politilovens § 6, stk. 2.

For så vidt angår spørgsmålet om systematisk registrering af personer, som

kontrolleres inden for visitationszoner, bemærkes det, at politiet som ud-

gangspunkt kun registrerer de personer, politiet er i kontakt med, når der

oprettes en sag i politiets sagsstyringssystem. Ændringer af politiets regi-

streringspraksis falder efter Justitsministeriets opfattelse uden for ram-

merne af nærværende lovforslag. Hvad angår Institut for Menneskerettighe-

ders generelle anbefaling om systematisk registrering af personer, som er i

kontakt med politiet, kan der henvises til Justitsministeriets besvarelse af

den 19. april 2022 af spørgsmål nr. 699 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-

valg.

9. Undtagelse af børn og unge med svært nedsat psykisk funktions-

evne fra behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Red Barnet, Børnerådet,

Børnesagens Fællesråd, Dansk Socialrådgivning, Kommunernes

Landsforening, Forsete, Danske Handicaporganisationer, FADD, FSD,

Socialpædagogerne, Aarhus Kommune, SSP-samrådet, Børns Vilkår

Det Kriminalpræventive Råd

finder det positivt, at lovudkastet inde-

holder regler, der giver mulighed for at undtage børn og unge med svært

nedsat psykisk funktionsevne fra behandling af sager ved Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet.

Dansk Socialrådgivning, Børns Vilkår, Børnerådet

Børnesagens

Fællesråd

anfører, at børn til og med 14 år bør undtages fra nævnsproces-

sen, hvorimod

SSP-Samrådet

anfører, at børn til og med 11 år (eller børn

med en psykisk svækkelse, der gør, at barnets psyke svarer til et barns, som

er under 12 år) bør undtages fra nævnsprocessen.

For så vidt angår de mere generelle bemærkninger om udvidelse af undta-

gelsesmulighederne bemærkes det, at disse bemærkninger i højere grad re-

laterer sig til indførelse af ordningen. Der kan i den forbindelse henvises til

bemærkningerne til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,

jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84, s. 25, hvoraf det bl.a. frem-

går, at der er børn, som fra 10-årsalderen har så negativ og kriminel ad-

færd, at de begår personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, f.eks. vol-

delige overfald, seksuelle overgreb mv., og at unge, der ender i den hårde

kerne, netop er kendetegnet ved, at de ofte har deres kriminelle debut tidli-

gere end andre kriminelle unge.

Børns Vilkår, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd

Danske Handicaporganisatio-

ner

anfører, at også børn med lettere nedsat psykisk funktionsevne kan have

vanskeligt ved at forstå processen og derfor bør undtages fra at få deres sag

behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet.

Danske Handicaporganisa-

tioner

er i den forbindelse bekymrede for, om alle børn, der bør undtages

på grund af svært nedsat psykisk funktionsevne, også reelt vil blive undta-

get.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at undtagelsesadgangen

ikke bør knyttes op på, hvorvidt barnet eller den unge har en svært nedsat

psykisk funktionsevne, men derimod en konkret vurdering af, hvorvidt det

vil være formålstjenligt for barnet, at sagen bliver behandlet ved Ungdoms-

kriminalitetsnævnet.

Aarhus Kommune, Kommunernes Landsforening

FSD

anbefaler, at

også andre sagstyper kan medføre, at en sag undtages fra behandling i Ung-

domskriminalitetsnævnet og nævner et eksempel, hvor der allerede er

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

igangsat en anbringelse uden for hjemmet uden samtykke og eventuelt på

en sikret institution.

FADD

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at alle børn og unge

bør få mulighed for at blive nævnsbehandlet via videolink eller på anden vis

uden fysisk fremmøde.

Som det er beskrevet under punkt 2.10.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, fremgår det af Justitsministeriets delevaluering ”Screening og

henvisning. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”, at sager,

der vedrører børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne, er om-

fattet af Ungdomskriminalitetsnævnets målgruppe, men at der er en opfat-

telse af, at disse sager ikke i alle tilfælde er formålstjenlige at behandle i

Ungdomskriminalitetsnævnet. Videre fremgår det, at der omfangsmæssigt

vurderes at være tale om få sager, men at det samtidig er et stort problem,

at sagerne ikke kan undtages fra behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet,

jf. delevalueringens side 67. Der peges i den forbindelse bl.a. på, at børn og

unge med svært nedsat psykisk funktionsevne ikke vurderes at være kognitivt

i stand til at forstå sagsprocessen, og at deltagelsen i nævnsmødet kan være

en belastning for det pågældende barns eller den unges mentale helbred.

Videre peges på, at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne i

vidt omfang i forvejen modtager omfattende social støtte efter serviceloven,

hvorfor et af Ungdomskriminalitetsnævnet fastsat forbedringsforløb med

dertilhørende tilsyn ved ungekriminalforsorgen ikke vurderes at kunne for-

bedre den kriminalpræventive indsats.

Det fremgår af Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En deleva-

luering af Ungdomskriminalitetsnævnet.”, at nævnsmøderne kan tilrette-

lægges individuelt. Dette kan eksempelvis ske, hvis barnet/den unge har en

meget ung alder, er meget nervøs, eller der er et konfliktfyldt forhold mellem

familiemedlemmerne. Det fremgår endvidere af delevalueringen, at opfat-

telsen blandt de fleste nævnsmedlemmer er, at det i høj grad er muligt at

tilrettelægge nævnsmødet og tage de nødvendige hensyn. De tiltag, der næv-

nes som eksempler på individuel tilrettelæggelse af nævnsmøder, er ved at

holde pauser, afkorte mødet, sørge for, at barnet/den unge har noget at

holde hænderne beskæftiget med, strategisk placering af mødedeltagere,

samt ved at nævnsmedlemmerne er meget eksplicitte om de tidsmæssige

rammer og om forløbet af mødet. Derudover nævnes det, at der planlægges

hvem der stiller spørgsmål til den unge, jf. delevaluerings side 56 til 59.

Justitsministeriet finder herefter ikke, at der i lyset af de indkomne hørings-

svar er behov for at foretage tilpasninger i lovforslaget på dette punkt.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Aarhus Kommune, Kommunernes Landsforening

FSD

anbefaler en

løsning, hvor de socialfaglige screeningsmedarbejdere hos politiet allerede

ved screeningen af sager til Ungdomskriminalitetsnævnet får mulighed for

at sortere sager, hvor barnet eller den unge har svært nedsat psykisk funktion

fra.

Som det fremgår under punkt 2.10.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, indebærer den foreslåede ændring, at kommunen under forberedelsen

af sagen og indstillingen til Ungdomskriminalitetsnævnet vil skulle afdække

barnets eller den unges særlige udfordringer, herunder barnets eller den

unges eventuelle svært nedsatte psykiske funktionsevne med henblik på at

afklare, om der er behov for, at Ungdomskriminalitetsnævnet undtager bar-

net eller den unge fra behandling i nævnet, uanset at kriterierne i ungdoms-

kriminalitetslovens § 2 formelt er opfyldt.

Det forudsættes i den forbindelse, at kommunens indstilling til nævnet som

udgangspunkt vil bygge på konklusionerne i den ungefaglige undersøgelse

efter lovens § 31. Kommunen kan dog også uden at udarbejde en sådan un-

dersøgelse indstille til nævnet, at sagen ikke skal behandles i nævnet, så-

fremt kommunen under sagens forberedelse, herunder gennem tidligere ud-

arbejdet materiale vedrørende barnet eller den unge, kan konstatere, at bar-

net eller den unge har en svært nedsat psykisk funktionsevne. Det forudsæt-

tes, at kommunens indstilling indgår som et væsentligt og tungtvejende ele-

ment i nævnets vurdering, selvom nævnet ikke er bundet af kommunens ind-

stilling.

Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at foretage

ændringer i lovforslaget på dette punkt.

Danske Handicaporganisationer

anbefaler, at betegnelsen ”mental retar-

dering” slettes fra bemærkningerne, idet betegnelsen ikke bruges længere

og opfattes af målgruppen som en nedsættende beskrivelse. I stedet anbefa-

les betegnelsen ”mennesker med udviklingshandicap”.

Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret fra Danske Handicaporgani-

sationer tilrettet bemærkningerne til lovforslaget, så begrebet ikke længere

fremgår.

10. Øget mulighed for at anvende børnesagkyndige i sager vedrørende

unge i alderen 15 til 17 år

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Kommunernes Landsforening, Dansk Socialrådgiverforening, Aarhus

Kommune, FSD, Forsete, Danske Handicaporganisationer

Justitia

finder det positivt, at der indføres mulighed for, at der ved behandlingen af

sager for de 15-17-årige kan medvirke en børnesagkyndig.

Red Barnet

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at sætningen i be-

mærkningerne til forslaget, der lyder ”en børnesagkyndig vil derimod som

udgangspunkt ikke være særdeles påkrævet af hensyn til den unge, hvis den

pågældende alene vurderes at kunne bidrage til en bedre dialog med den

unge” er meget beklagelig.

Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene fundet anledning til at præ-

cisere den nævnte ordlyd.

Danske Handicaporganisationer

anfører, at det bør være lovfæstet, at den

pågældende børnesagkyndige har indgående viden om den unges nedsatte

psykiske funktionsnedsættelse.

Justitsministeriet har i lovarbejdet forudsat, at de børnesagkyndige, der be-

nyttes og deltager i sagsbehandlingen for Ungdomskriminalitetsnævnet, har

tilstrækkelig faglig indstil i forhold til de konkrete sager, som de børnesag-

kyndige deltager i.

Kommunernes Landsforeninger, Red Barnet, DKR, Aarhus Kom-

mune, FADD, Socialpædagogerne, Børns Vilkår, SSP-Samrådet

FSD

finder, at der bør medvirke børnesagskyndige ved behandlingen af alle

sager i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Justitia, Forsete, Danske Handicap-

organisationer, Børnerådet

Børnesagens Fællesråd

anbefaler, at ad-

gangen til deltagelse af børnesagkyndige i sager vedrørende børn og unge i

alderen 15 til 17 år udvides til at omfatte sager, hvor den børnesagkyndige

kan bidrage med nødvendig faglig indsigt, herunder bidrage til en bedre di-

alog.

FSD, Aarhus Kommune

Justitia

anfører, at de børnesagkyndige

bør have stemmeret ved afgørelser i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Som det fremgår under punkt 2.11.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, lægges der med lovforslaget op til at indføre et nyt stk. 3 i ungdomskri-

minalitetslovens § 6, hvorefter formanden eller næstformanden kan træffe

afgørelse om, at Ungdomskriminalitetsnævnet, ud over de i stk. 2 nævnte

tilfælde, skal bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende unge i alderen

15 til 17 år, når det skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den unge.

Ved vurderingen af, om det skønnes »særdeles påkrævet af hensyn til den

unge«, vil der navnlig skulle lægges vægt på, om den unge har nedsat

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

psykisk funktionsevne eller andre psykiske udfordringer, uden at der dog er

tale om en sådan svært nedsat psykisk funktionsevne, at den pågældende

efter den foreslåede § 36 a i ungdomskriminalitetsloven bør undtages fra

nævnsbehandling.

Det kan eksempelvis være i sager, hvor det konkret vurderes, at der bør ske

nævnsbehandling af en ung med nedsat psykisk funktionsevne eller andre

psykiske udfordringer, fordi nævnsbehandlingen vurderes at kunne have en

positiv effekt på den unges fremadrettede udvikling. I sådanne sager kan der

være behov for yderligere faglig indsigt i forhold til, om den unges nedsatte

psykiske funktionsevne eller andre psykiske udfordringer medfører, at den

unge ikke vil profitere af en straksreaktion og/eller et forbedringsforløb.

Den børnesagkyndige vil ikke tiltræde Ungdomskriminalitetsnævnet som

nævnsmedlem og således ikke vil have stemmeret. Som det fremgår af be-

mærkningerne til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf.

Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84, s. 26 sammensættes Ungdoms-

kriminalitetsnævnet på en sådan måde, at det besidder den nødvendige sag-

kundskab for at sikre barnet eller den unge en grundig og retfærdig behand-

ling af sin sag og de bedst mulige betingelser for at blive bragt ud af krimi-

nalitet. Ungdomskriminalitetsnævnet består derfor af en dommer, der bi-

drager med høj juridisk faglighed, en ansat i politiet med indsigt i krimina-

litetsforebyggende arbejde og en kommunalt ansat med indsigt i sager om

social støtte til udsatte unge.

Det fremgår af side 61 i Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En

delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”, at en børnesagkyndig, der

har deltaget på nævnsmødet, også vil være til stede under voteringen. Den

børnesagkyndiges opgave under voteringen er at rådgive nævnet og sikre

en yderligere faglig indsigt i forhold til børn og unge.

Justitsministeriet finder herefter ikke, at der er behov for at indføre en ge-

nerel ordning med børnesagkyndige i alle sager, der behandles i Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, ligesom det vurderes tilstrækkeligt, at den børnesag-

kyndige bistår nævnet uden at have stemmeret.

Ungdomskriminalitetsnævnet

anfører, at beslutningen om at lade nævnet

bistå af en børnesagkyndig bør kunne træffes af formanden eller en næstfor-

mand og ikke alene af formanden.

Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret fra Ungdomskriminalitetsnæv-

net ændret lovforslagets § 6, stk. 3, så det tilføjes, at også næstformanden

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

kan træffe afgørelse om, at Ungdomskriminalitetsnævnet bistås af en bør-

nesagkyndig på ovenstående betingelser.

11. Øget brug af straksreaktioner

Socialpædagogerne

understreger, at hvis der iværksættes en straksreaktion,

så skal straksreaktionen som minimum have direkte sammenhæng med den

kriminelle handling.

Kommunernes Landsforening

Aarhus Kom-

mune

anfører, at det er er meget vanskeligt at indstille til relevante straks-

reaktioner og ser frem til udarbejdelse af et inspirationskatalog med nye bud

på mulige straksreaktioner.

Ungdomskriminalitetsnævnet har en række reaktionsmuligheder, herunder

mulighed for at træffe afgørelse om en straksreaktion efter ungdomskrimi-

nalitetslovens § 12, stk. 1. En straksreaktion kan bestå i at bidrage til at

genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genopret-

tende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde. Som eksempler på

straksreaktion kan bl.a. nævnes oprydning efter et hærværk eller konflikt-

mægling.

Det fremgår af regeringens udspil ”Et tryggere Danmark” af 14. november

2021, at der skal udarbejdes et idékatalog med en række nye bud på mulige

straksreaktioner, som kan bruges i forbindelse med behandlingen af sager i

Ungdomskriminalitetsnævnet. Formålet med idékataloget er at gøre straks-

reaktioner til et mere anvendeligt værktøj for kommunerne, idet der i praksis

alene er gjort brug af konfliktmægling. Idékataloget skal derfor give kom-

munerne en række konkrete bud på straksreaktioner, der vil kunne anvendes

udover konfliktmægling.

Det opdragende og genoprettende element i straksreaktionen skal ses i en

bredere samfundsmæssig kontekst, hvor barnet eller den unge skal opleve

at bidrage til et trygt og ordentligt samfund. En straksreaktion skal således

have et forebyggende sigte og skal ses som et supplement til den øvrige for-

byggende indsats. Det skal vurderes, på baggrund af sagens oplysning, hvil-

ken straksreaktion, der vurderes bedst egnet til at få barnet eller den unge

til at indse konsekvenserne af kriminelle handlinger og understøtte barnet

eller den unge i at komme væk fra den kriminelle løbebane og dermed sikre

udvikling og trivsel hos barnet eller den unge.

Det fremgår af udspillet, at idékataloget vil blive udarbejdet af Justitsmini-

steriet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Social- og Ældreministeriet, og at

Kommunernes Landsforening vil også blive inviteret til at deltage i

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

samarbejdet om kataloget. Justitsministeriet har i april 2022 anmodet en

række organisationer om bidrag til udformningen af idékatalog med det for-

mål at være med til at understøtte, at børn og unge kommer tilbage ind i

fællesskabet.

DKR

nævner, at straksreaktionerne bør løftes ud af nævnsbehandlingen

med henblik på at sætte hurtigt og meningsfuldt ind ud fra principperne om

”restorative justice”. Straksreaktionerne forslås iværksat af henholdsvis po-

litiet og kommunen i den forberedende fase.

Aarhus Kommune

FSD

finder, at kompetencen til iværksættelse af straksreaktioner kan henlægges

til politiets screeningsmedarbejdere i samarbejde med kommunen, idet det

vil sikre, at der på et langt tidligere tidspunkt vil kunne træffes afgørelse om

relevante straksreaktioner for de involverede børn og unge.

SSP-Samrådet

FADD

påpeger, at en genoprettende proces bør iværk-

sættes snarest muligt efter den lovbrydende handling har fundet sted. SSP-

Samrådet anbefaler, at kommunerne kunne iværksætte konfliktmæg-

lende/genoprettende initiativer inden et eventuelt nævnsmøde finder sted,

og at disse så i forbindelse med et nævnsmøde kunne betragtes som en alle-

rede afholdt straksreaktion.

Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84, s. 34, at

Ungdomskriminalitetsnævnet skal foretage en helhedsvurdering af barnets

eller den unges situation med henblik på at fastsætte et længerevarende for-

løb for barnet eller den unge med en række foranstaltninger, der kan bi-

drage til, at barnet eller den unge kommer tilbage i trivsel og ikke ender i

en kriminel løbebane. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til forslag

til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-

19, Tillæg A, L 84, s. 26, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal sammensættes

på en sådan måde, at det besidder den nødvendige sagkundskab for at sikre

barnet eller den unge en grundig og fair behandling af sin sag og de bedst

mulige betingelser for at blive bragt ud af kriminalitet. Nævnet skal derfor

besidde såvel generel juridisk ekspertise som social- og politifaglig eksper-

tise inden for kriminalitetsforebyggelse.

Straksreaktionen skal udføres hurtigst muligt efter Ungdomskriminalitets-

nævnets afgørelse og skal have en kortere varighed.

Formålet med nævnsprocessen i Ungdomskriminalitetsnævnet er at bringe

barnet eller den unge ud af sin kriminelle løbebane og ikke at placere et

strafferetligt ansvar. Ungdomskriminalitetsnævnet har i den forbindelse en

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

række reaktionsmuligheder, herunder mulighed for at træffe afgørelse om

en straksreaktion efter ungdomskriminalitetslovens § 12. Det fremgår nær-

mere af bestemmelsens stk. 1, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan pålægge

et barn eller en ung en straksreaktion, som kan bestå i at bidrage til at gen-

oprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende

formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.

Justitsministeriet finder, at det falder uden for rammerne af nærværende

lovforslag at give kommunerne eller andre kompetence til at fastsætte

straksreaktioner uden for nævnsprocessen.

Børns Vilkår og Dansk Socialrådgiverforening

anbefaler, at hele bestem-

melsen vedrørende straksreaktioner ophæves, idet det er Børns Vilkårs op-

fattelse, at straksreaktioner ikke virker, ikke har den ønskede effekt og i

værste tilfælde kan være til hinder for barnets bedste.

Danske Handicapor-

ganisationer

stiller generelt spørgsmålstegn ved effekten af straksreaktio-

ner over for børn og unge med psykisk funktionsnedsættelse, idet børn og

unge med ADHD-problemer kan have svært ved at overskue sammenhæn-

gen mellem årsag og virkning.

Børnerådet og Børnesagens Fællesråd

er betænkelige over for øget brug

af straksreaktioner og påpeger, at hvis barnet er mistænkt for at have udført

en så alvorlig handling, må man formode, at det kræver socialpædagogiske

indsatser og høj pædagogisk faglighed at hjælpe barnet – ikke rengøring af

brandbiler og parker. Det er afgørende for Børnerådet og Børnesagens Fæl-

lesråd, at der er proportionalitet imellem hensynet til barnets bedste, den

udførte handling og reaktionen.

For så vidt angår de mere generelle bemærkninger om straksreaktioner be-

mærkes det, at disse bemærkninger i højere grad relaterer sig til indførelse

af ordningen. Der kan i den forbindelse henvises til de specielle bemærk-

ninger til § 12 i bemærkningerne til forslag til lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84, hvoraf det

fremgår, at straksreaktionens formål er at have en opdragende og genop-

rettende karakter og dermed have et socialpædagogisk formål. Straksreak-

tionen har et forebyggende sigte og skal ses som et supplement til den øvrige

forebyggende indsats. Det indebærer, at straksreaktionen skal ses i sam-

menhæng med den samlede indsats over for barnet eller den unge. Straks-

reaktionen indgår i den forebyggende indsats og skal støtte barnet eller den

unge i at ændre adfærd.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det bemærkes i øvrigt, at der med den foreslåede ændring af § 12, stk. 2,

lægges op til, at Ungdomskriminalitetsnævnet fremadrettet alene vil skulle

lægge vægt på de grundlæggende hensyn, der ligger til grund for reglerne

om straksreaktioner, herunder navnlig at reaktionen skal have en opdra-

gende karakter over for barnet eller den unge, og at reaktionen har et ud-

viklingsmæssigt sigte, således at barnet eller den unge kommer til at opleve,

at barnet eller den unge bidrager til et trygt og ordentligt samfund.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil fortsat kunne lægge vægt på, om barnets

eller den unges adfærd giver grundlag for at pålægge en straksreaktion.

Oplysninger om kriminalitet, herunder af et vist omfang eller grovhed, ulov-

ligt skolefravær eller anden forsømmelse af undervisningspligten, adfærds-

eller tilpasningsproblemer, eller at barnet eller den unge forud for sagens

behandling har nægtet eller undladt at samarbejde med de relevante myn-

digheder om løsning af sine problemer, vil derfor fortsat kunne give grund-

lag for afgørelse om en straksreaktion.

Red Barnet, Børnerådet

Børnesagens Fællesråd

anfører, at det at

sætte børn i arbejde potentielt er i strid med Børnekonventionens artikel 3

om hensynet til barnets bedste og artikel 12 om inddragelse af barnet og

dansk arbejdsmiljølovgivning.

Børnerådet

Børnesagens Fællesråd

fra-

råder, at børn under 15 år pålægges straksreaktioner, som ikke overholder

den gældende arbejdsmiljølovgivning om beskyttelse af barnet.

Som anført i lovarbejdet i forbindelse med den oprindelige lov, forslag til

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19,

Tillæg A, L 84, så fremgår det af formålsbestemmelsen i ungdomskrimina-

litetslovens § 1, at formålet med loven er at forebygge ungdomskriminalitet

ved et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge målrettede individu-

elle forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år, og en

ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at indsatserne gennemføres.

Indsatserne skal fastlægges og gennemføres for barnets eller den unges bed-

ste, være helhedsorienterede, bygge på barnets eller den unges egne res-

sourcer og tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af barnets

eller den unges og familiens forhold. Barnets eller den unges synspunkter

skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med, alder og

modenhed.

I bemærkningerne til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,

jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84, s. 36-37, henvises der til, at

ét af de vigtigste principper i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder er,

at barnets tarv skal komme i første række. Formålsbestemmelsen

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

understreger således vigtigheden af, at der altid skal tages udgangspunkt i

det enkelte barn eller den enkelte unge, og at alle relevante elementer i bar-

nets eller den unges hjem og nærmiljø indgår i tilrettelæggelsen af indsatsen

over for barnet.

En straksreaktion, der efter ungdomskriminalitetslovens § 12, stk. 1, er fast-

sat af Ungdomskriminalitetsnævnet, har ikke karakter af arbejde for en ar-

bejdsgiver i henhold til lov nr. 2062 af 16. november 2021 om arbejdsmiljø

(arbejdsmiljøloven). Dette skyldes, at en sådan straksreaktion vil indgå i

den forebyggende indsats og have til formål at støtte barnet eller den unge

i at ændre adfærd. Ved fastsættelsen af en straksreaktion vil der dog allige-

vel skulle tages hensyn til de særlige gældende regler om bl.a. arbejdstid

mv. for børn og unge under 18 år.

12. Flytning af Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat

Forsete

Børns Vilkår

er positive stemt for, at Ungdomssekretariatsnæv-

nets sekretariat placeres under Domstolsstyrelsen.

Ungdomskriminalitets-

nævnet, Østre Landsret, Vestre Landsret, Dommerforeningen, Dom-

stolsstyrelsen

Forsete

anfører, at placeringen af sekretariatet hos Dom-

stolsstyrelsen bør være lovfæstet på linje med en række andre nævn, hvis

sekretariatsfunktion varetages af Domstolsstyrelsen. Endvidere anbefales

det, at eventuelle fremtidige ændringer af sekretariatsbetjeningen af nævnet,

herunder myndighedsplaceringen, fysisk og geografisk placering og organi-

sering, drøftes med nævnets formand.

Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene fundet anledning til at justere

lovforslaget, således at der nu lægges op til, at det vil fremgå eksplicit af

lovteksten, at der til Ungdomskriminalitetsnævnet tilknyttes et sekretariat,

at Domstolsstyrelsen varetager Ungdomskriminalitetslovens bevillings-

mæssige og administrative forhold, og at Ungdomskriminalitetsnævnet fast-

sætter sin egen dagsorden.

Endelig har Justitsministeriet fundet anledning til at bibeholde den eksiste-

rende formulering i bemærkningerne til bestemmelsen således, at efterføl-

gende ændringer af sekretariatsbetjeningen af nævnet, herunder myndig-

hedsplaceringen, fysisk og geografisk placering og organisering, skal drøf-

tes med Ungdomskriminalitetsnævnets formand.

Justitia

Red Barnet

anfører, at en flytning af sekretariatsfunktionen til

Domstolsstyrelsen kan ses som et element, der forstærker de

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved ordningen. En flytning af se-

kretariatsfunktionen til domstolene vil således ifølge Justitia kunne for-

stærke oplevelsen af, at der er tale om en strafferetlig proces.

Det bemærkes, at formålet med ungdomskriminalitetsloven er at forebygge

ungdomskriminalitet ved et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastlægge

målrettede individuelle forebyggende indsatser for børn og unge i alderen

10 til 17 år, og at sager, der behandles af Ungdomskriminalitetsnævnet, ikke

er straffesager. Ungdomskriminalitetsnævnets sagsbehandling skal der-

imod opfylde de retsgarantier, der gælder for sager, som behandles af den

offentlige forvaltning, herunder forvaltningsloven, ligesom barnet eller den

unge og forældremyndighedsindehaverne efter lovforslaget er tillagt en

række retsgarantier, som skal iagttages i forbindelse med Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets sagsbehandling. Det drejer sig navnlig om retten til forud

for mødet at gøre sig bekendt med sagens akter, retten til at udtale sig under

mødet, retten til en bisidder, retten til partsrepræsentation og – afhængig af

sagens karakter – retten til gratis advokatbistand.

En flytning af sekretariatsfunktionen fra Rigspolitiet til Domstolsstyrelsen

ændrer ikke på Ungdomskriminalitetsnævnets sagsgange eller kompeten-

cer.

Justitia

Red Barnet

anfører, at efter gældende ret kan Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets afgørelser påklages til Folketingets Ombudsmand, hvis be-

tingelserne i øvrigt er opfyldt. Justitia og Red Barnet anfører, at det er uklart,

om klageadgangen til Folketingets Ombudsmand kan opretholdes efter en

flytning af sekretariatsfunktionen, da ombudsmandens virksomhed ikke om-

fatter den virksomhed, der udøves af Domstolsstyrelsen.

På baggrund af høringssvarene fra Justitia og Red Barnet vil Justitsmini-

steriet overveje, om der er behov for at præcisere retsgrundlaget.

Justitia

Red Barnet

finder det uklart, i hvilket omfang justitsministeren

fortsat vil kunne føre tilsyn og kontrol med Ungdomskriminalitetsnævnet,

da det fremgår af Domstolsstyrelsesloven § 2, stk. 2, at justitsministeren in-

gen instruktionsbeføjelser har over for Domstolsstyrelsen, og at Domstols-

styrelsens afgørelser ikke kan påklages til ministeren.

Det fremgår af pkt. 2.1.2.4 i de almindelige bemærkninger til lov om be-

kæmpelse af ungdomskriminalitet, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal

være uafhængigt for at sikre, at sagerne i nævnet behandles og afgøres på

et sagligt og objektivt grundlag. Nævnet vil således fungere uafhængigt af

den politiske proces og vil hverken kunne modtage instruktioner fra den

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

siddende regering eller fra Folketinget. Nævnets medlemmer er ligeledes

funktionelt uafhængige og vil ikke kunne modtage eller søge instruktioner

eller henstillinger fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller or-

ganisation. Den foreslåede flytning af sekretariatsfunktionen ændrer såle-

des ikke på nævnets uafhængighed.

13. Klageadgang

Justitia, Kommunernes Landsforening, Aarhus Kommune, FSD

In-

stitut for Menneskerettigheder

anbefaler, at klageadgangen til Ankesty-

relsen udvides, så den tillige omfatter mindre indgribende foranstaltninger,

og således at der vil være overensstemmelse mellem reglerne om klagead-

gang i serviceloven og ungdomskriminalitetsloven.

Som anført i lovarbejdet i forbindelse med den oprindelige lov, forslag til

lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19,

Tillæg A, L 84, indeholder lovens § 55 reglerne om muligheden for at klage

over Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser til andre administrative myn-

digheder. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at Ungdomskriminalitets-

nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det følger dog af bestemmelsens stk. 2, at følgende afgørelser kan indbrin-

ges for Ankestyrelsen: 1) Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse un-

der ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et

børnehus, jf. § 32, 2) anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 14,

stk. 2-4, 3) anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner eller afdelinger

efter § 15, 4) anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. § 16, 5) anbrin-

gelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 17, 6) tilbageholdelse under en an-

bringelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og

unge, jf. § 18, stk. 1, 7) samvær og kontakt, jf. § 18, stk. 2, eller § 32, stk. 2,

8) opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. § 23 og 9) ændring af

anbringelsessted, jf. § 24.

Ordningen adskiller sig fra klageadgangen i lov om social service, hvor ud-

gangspunktet er, at alle afgørelser om særlig støtte til børn og unge kan

indbringes for Ankestyrelsen. Som det fremgår af bemærkningerne til lovens

§ 55, er der ved ordningens udformning lagt vægt på, at Ungdomskrimina-

litetsnævnets afgørelser – i modsætning til kommunernes afgørelser om støt-

teforanstaltninger efter § 52 i lov om social service eller ungepålæg efter §

57 b i lov om social service – træffes af et uafhængigt nævn.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I forhold til de afgørelser, som kan påklages til Ankestyrelsen efter bestem-

melsens stk. 2, fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at bag-

grunden herfor, at de ovennævnte afgørelser er kendetegnet ved at være af

meget indgribende karakter. Tilsvarende afgørelser vedrørende børn og

unge, som ikke er omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence, vil

i det sociale system blive truffet af det kommunale børn- og ungeudvalg med

klageadgang til Ankestyrelsen.

Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at foretage

ændringer i muligheden for at klage over Ungdomskriminalitetsnævnets af-

gørelser.

14. Øget mulighed for at træffe afgørelser på skriftligt grundlag

Ungdomskriminalitetsnævnet

har anført, at der efter dialog med Justits-

ministeriet er besluttet ikke at foretage ændring af Ungdomskriminalitetslo-

vens § 21.

Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret fra Ungdomskriminalitetsnæv-

net fundet anledning til at bibeholde den eksisterende udformning af lovens

§ 21. Lovforslagets indeholdt forslag om at indsætte nye stykker i § 21, hvor-

efter anmodninger om ophør eller ændring af en foranstaltning fastsat efter

§§ 12-14, samt at anmodninger om fornyet behandling af visse sager kunne

afgøres på skriftligt grund af formanden eller en næstformand, hvis alle par-

ter var enige heri.

15. Smidigere overgang til den social indsats

Red Barnet

anfører, at det er vigtigt, at børn og unge der er omfattet af et

forbedringsforløb m.v., har en dato, hvor ordningen slutter.

Ungdomskri-

minalitetsnævnet

indstiller, at den eksisterende formulering i § 23, stk. 3,

bibeholdes, således at genbehandlingsfristen først regnes fra Ankestyrelsens

afgørelse eller rettens dom i de tilfælde, hvor sagen er påklaget eller indbragt

for domstolene.

Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret fra Ungdomskriminalitetsnæv-

net fundet anledning til at bibeholde den oprindelige formulering af § 23,

stk. 3. Den foreslåede ændring ville medføre, at en afgørelse om tvangsmæs-

sig anbringelse, hvor genbehandlingsfristen er fastsat til 1 år, som følge af

sagsbehandlingstiden hos Ankestyrelsen eller domstolene, skal genbehand-

les kort tid efter, at Ankestyrelsen eller retten har taget stilling til anbrin-

gelsesgrundlaget, hvilket kan virke unødigt forstyrrende for den unge. Det

indstilles derfor, at den eksisterende formulering i § 23, stk. 3 bibeholdes,

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

således at genbehandlingsfristen først regnes fra Ankestyrelsens afgørelse

eller rettens dom i de tilfælde, hvor sagen er påklaget eller indbragt for

domstolene.

Ungdomskriminalitetsnævnet

indstiller, at det i bemærkningerne til den

foreslåede § 22, stk. 7, i ungdomskriminalitetsloven afklares, at det med

lovforslaget forudsættes, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgø-

relse om hjemgivelse ligeledes skal træffe afgørelse om anbringelse, således

at anbringelsen i den del af hjemgivelsesperioden, der ligger efter udløb af

forbedringsforløbet, har hjemmel i serviceloven.

Ungdomskriminalitetsnævnet

indstiller desuden, at der til den foreslåede

§ 23, stk. 5, i ungdomskriminalitetsloven tilføjes ”inden

forbedringsforlø-

bets udløb, når en anbringelse uden samtykke skal opretholdes efter udlø-

bet.”.

Endvidere indstiller Ungdomskriminalitetsnævnet, at det i bemærk-

ningerne til den nye bestemmelse tydeliggøres, at der ikke skal ske genbe-

handling i Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis forbedringsforløbet er udlø-

bet, og at kompetence til at træffe afgørelse om fortsat anbringelse fremad-

rettet ligger hos kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget efter ser-

viceloven.

Justitsministeriet har fundet anledning til at imødekomme ønskerne fra

Ungdomskriminalitetsnævnet og bemærkningerne til den foreslåede § 22,

stk. 7, og § 23, stk. 5, er præciseret i overensstemmelse med ovenstående.

16. Udvidelse af anvendelsesområdet for ungdomskriminalitetslovens §

2, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 1, om personfarlig kriminalitet

SSP-Samrådet

Forsete

finder, at der bør foretages en risikovurdering

for fremtidig kriminalitet forud for, at en sag indbringes for Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet.

Det fremgår bemærkningerne til forslag til lov om bekæmpelse af ungdoms-

kriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19, Tillæg A, L 84, s. 29, at i forhold

til børn og unge, der begår personfarlig kriminalitet som f.eks. vold eller

røveri, vil kriminalitetens karakter som det klare udgangspunkt alene kunne

begrunde henvisningen, da denne form for kriminalitet i sig selv vil tale for

iværksættelse af en særlig kriminalitetsforebyggende indsats over for barnet

eller den unge.

17. Præcisering af retsgrundlaget for danske myndigheders og domsto-

les samarbejde med EPPO

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Domstolsstyrelsen,

der har indhentet bidrag fra landsretterne og byretterne,

bemærker, at det med fordel kan eksemplificeres i lovbemærkningerne,

hvad det i praksis indebærer, at EPPO skal anses for en ”kompetent myn-

dighed”, og at det endvidere bør tydeliggøres, at anklagere fra Den Europæ-

iske Anklagemyndighed ikke vil få adgang til at optræde ved de danske

domstole på egen hånd.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 2, at det præciseres, at danske myn-

digheder og domstole kan behandle anmodninger om retshjælp fra og frem-

sende anmodninger om retshjælp til Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO) efter almindelige regler om staters gensidige retshjælp i straffesa-

ger. Det foreslås endvidere, at justitsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler herom.

Det fremgår af pkt. 2.18.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at ord-

ningen er baseret på, at samarbejdet med EPPO skal ske på grundlag af de

allerede eksisterende regler, som danner grundlag for danske myndigheders

samarbejde med andre EU-medlemsstaters myndigheder på området for

gensidig retshjælp i straffesager, samt eventuelle nye regler herom.

Det fremgår i den forbindelse også, at det er forventningen, at justitsmini-

steren vil fastsætte nærmere regler om, at EPPO kan anses for kompetent

myndighed i henhold til en række retsakter (retshjælpskonventionerne, Rå-

dets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske ar-

restordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, Rå-

dets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den

Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevis-

materiale og Rådets rammeafgørelse 2009/948/RIA af 30. november 2009

om forebyggelse og bilæggelse af konflikter om udøvelse af jurisdiktion i

straffesager).

I den forbindelse kan det uddybende bemærkes, at en række af de nævnte

retsakter indeholder specifikke bestemmelser om, at de enkelte lande kan

eller skal afgive notifikationer om, hvilke af deres myndigheder de anser for

kompetente myndigheder i henhold til de pågældende retsakter. Det fremgår

således f.eks. af artikel 24, stk. 1, i EU’s retshjælpskonvention, at hver med-

lemsstat i en erklæring oplyser bl.a., hvilke myndigheder, der, ud over dem,

der er anført ift. bl.a. Europarådets retshjælpskonvention fra 1959, er kom-

petente med hensyn til anvendelsen af konventionen. Derved står det klart,

hvilke myndigheder det enkelte EU-land anser for kompetente med hensyn

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

til anvendelsen af konventionen, herunder f.eks. hvilke myndigheder forkyn-

delser kan fremsendes til i det pågældende land.

Som det fremgår af pkt. 2.18.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

har EPPO i medfør af Rådets forordning 2017/1939 af 12. oktober 2017 om

gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske

Anklagemyndighed (EPPO-forordningen) mulighed for at overtage efter-

forsknings- og retsforfølgningskompetencen fra de EU-medlemsstater, der

deltager i samarbejdet om EPPO, vedrørende lovovertrædelser, der skader

Unionens finansielle interesser. Hidtil har 22 EU-medlemslande tilsluttet

sig det forstærkede samarbejde om EPPO. Danmark har pga. retsforbehol-

det ikke mulighed for at deltage i det forstærkede samarbejde om EPPO.

Det fremgår af EPPO-forordningens artikel 105, stk. 3, om forbindelser

med EU-medlemsstater, der ikke deltager i et forstærket samarbejde om op-

rettelse af EPPO, at de medlemsstater, der deltager i det forstærkede sam-

arbejde om EPPO, underretter EPPO som kompetent myndighed med hen-

blik på gennemførelse af gældende EU-retsakter om retligt samarbejde i

straffesager, der henhører under EPPO’s kompetence, i deres forbindelser

med EU-medlemsstater, der ikke deltager i et forstærket samarbejde om op-

rettelse af EPPO. EPPO-forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvil-

ket indebærer, at den ikke er bindende for eller finder anvendelse i Dan-

mark.

Den samarbejdsaftale, der aktuelt forhandles om med EPPO, forventes li-

geledes at være baseret på en forudsætning om, at samarbejdet med EPPO

sker på baggrund af de allerede eksisterende retsakter, som i dag danner

grundlag for danske myndigheders samarbejde med andre EU-medlemssta-

ter på området for gensidig retshjælp i straffesager. Der henvises herved til

pkt. 2.18.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I overensstemmelse hermed indebærer den foreslåede ordning, at danske

myndigheder og domstole vil kunne samarbejde med EPPO som kompetent

myndighed i henhold til de retsakter, der allerede i dag ligger til grund for

danske myndigheders og domstoles samarbejde med andre EU-landes nati-

onale myndigheder (og eventuelle fremtidige regler herom). Ordningen in-

debærer derimod ikke, at EPPO i Danmark får beføjelser, der følger af

EPPO-forordningen, som er omfattet af det danske retsforbehold. Da de øv-

rige EU-landes nationale anklagere ikke har beføjelser til at møde ved de

danske domstole i henhold til de ovennævnte gældende retsakter, vil euro-

pæiske anklagere heller ikke have mulighed for dette.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

III. Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det

fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i for-

slaget om adgang for politiet til at registrere en mistænkts eller anden per-

sons færden ved brug af gps eller et andet lignende apparat uden retsken-

delse:

- Justitsministeriet har ændret lovforslagets § 2, nr. 7, således at der

foreslås indsat et 4. pkt. i retsplejelovens § 791 a, stk. 8, hvoraf det

følger, at reglerne i retsplejelovens §§ 783-785, § 788, stk. 1, § 788,

stk. 2, nr. 4, og § 788, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse, hvis

politiet med henblik på placering eller montering af en gps eller et

andet lignende apparat skal tilgå boliger og andre husrum og lig-

nende eller indholdet af aflåste genstande eller tilgå andre genstande

eller lokaliteter uden for husrum, som en person, der ikke er mis-

tænkt, har rådighed over. Ændringen medfører, at kravet om rets-

kendelse i forbindelse med placering eller montering af gps og lig-

nende opretholdes, når det er nødvendigt for politiet at tilgå boliger

og andre husrum og lignende eller indholdet af aflåste genstande el-

ler tilgå andre genstande eller lokaliteter uden for husrum, som en

person, der ikke er mistænkt, har rådighed over.

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det

fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i for-

slaget om udvidelse af politiets adgang til at blokere hjemmesider:

- Der foreslås ikke længere indsat et nyt 2. pkt. i retsplejelovens § 791

d, stk. 1, idet de relevante straffelovsbestemmelser i stedet foreslås

tilføjet i det eksisterende 1. pkt., sådan at der i det foreslåede nye stk.

6 i § 791 d i stedet henvises til de relevante straffelovsbestemmelser

frem for et separat 2. pkt. i stk. 1.

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det

fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i for-

slaget om optagelse og videregivelse af personfotografier i forbindelse

med kontakt- og opholdsforbud:

Den foreslåede § 79 d i straffeloven er ændret således, at henvisnin-

gen til ”kriminalforsorgen” udgår af den foreslåede § 79 d, stk. 2,

om adgang til at optage billeder mhp. videregivelse til brug for hånd-

hævelse af kontaktforbud, da Justitsministeriet vurderer, at kriminal-

forsorgen allerede har tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag til at optage

fotos.

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er det fremsatte

lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændringer i forslaget om æn-

dringer af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet:

- Bemærkningerne til lovforslaget er tilrettet, så begrebet mental re-

tardering ikke længere fremgår.

- Den foreslåede § 6, stk. 3, i ungdomskriminalitetsloven ændres så-

ledes, at næstformanden – på lige fod med formanden – kan træffe

afgørelse om, at Ungdomskriminalitetsnævnet bistås af en børnesag-

kyndig.

- Der er foretaget ændringer i §§ 8 og 9 i ungdomskriminalitetsloven,

således at det nu vil fremgå af loven, at der til Ungdom-kriminali-

tetsnævnet tilknyttes et sekretariat, og at Domstolsstyrelsen vareta-

ger Ungdomskriminalitetslovens bevillingsmæssige og administra-

tive forhold. Endvidere fremgår det, at Ungdomskriminalitetsnæv-

net fastsætter sin egen dagsorden. Endelig fremgår det nu af be-

mærkningerne til bestemmelsen, at ændringer af sekretariatsbetje-

ningen af nævnet, herunder myndighedsplaceringen, fysisk og geo-

grafisk placering og organisering, drøftes med Ungdomskriminali-

tetsnævnets formand.

- På baggrund af høringssvarene foreslås det ikke længere at ændre §

21 og § 23, stk. 3, i ungdomskriminalitetsloven.

- Der indsættes i bemærkningerne til den foreslåede § 22, stk. 7, at

kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse om hjemgivelse,

ligeledes skal træffe afgørelse om anbringelse, således at anbringel-

sen i den del af hjemgivelsesperioden, der ligger efter udløb af for-

bedringsforløbet har hjemmel i serviceloven.

Der tilføjes ”inden forbedringsforløbets udløb, når en anbringelse

uden samtykke skal opretholdes efter udløbet.” til den foreslåede §

23, stk. 5, og der indsættes i bemærkningerne til bestemmelsen, at

der ikke skal ske genbehandling i Ungdomskriminalitetsnævnet,

hvis forbedringsforløbet er udløbet, og at kompetence til at træffe

afgørelse om fortsat anbringelse fremadrettet ligger hos kommunal-

bestyrelsen eller børn og unge-udvalget efter serviceloven.

Lovforslagets pkt. 2.18 om præcisering af retsgrundlaget for danske myn-

digheders og domstoles samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndig-

hed (EPPO) er i sin helhed indarbejdet i lovforslaget efter den offentlige

høringsperiode, idet Justitsministeriet i forbindelse med en nærmere vurde-

ring af de juridiske, tekniske og operationelle aspekter af et udkast til sam-

arbejdsaftale med EPPO og relaterede aspekter af samarbejdet med EPPO i

L 182 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

øvrigt blev opmærksom på behovet for denne præcisering, jf. herved hø-

ringsnotatets pkt. I.

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det

fremsatte lovforslag foretaget følgende generelle indholdsmæssige æn-

dringer:

- Der er indsat særskilte ikrafttrædelsestidspunkter for lovforslagets

elementer om Ungdomskriminalitetsnævnet og Den Europæiske

Anklagemyndighed (EPPO).

Der er derudover foretaget en række ændringer af ren lovteknisk eller kor-

rekturmæssig karakter.