L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 181 Bilag 1
Offentligt

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

25. april 2022

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Lea Christine Nøhr Dol-

mer

Sagsnr.: 2022-4000-0202

Dok.:

2365254

Dato:

Kontor:

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar vedrørende Konkursrådets betænkning nr. 1578/2022 om

modernisering og revision af reglerne om gældssanering, herunder im-

plementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet, og Konkurs-

rådets betænkning nr. 1579/2022 om revision af reglerne om rekon-

struktion, herunder implementering af rekonstruktions- og insolvens-

direktivet.

I. Høringen vedrørende Konkursrådets betænkning nr. 1578/2022

om modernisering og revision af reglerne om gældssanering, her-

under implementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet

og Konkursrådets betænkning nr. 1579/2022 om revision af reg-

lerne om rekonstruktion, herunder implementering af rekonstruk-

tions- og insolvensdirektivet

Konkursrådets betænkning nr. 1578/2022 og betænkning nr. 1579/2022,

som lovforslag nr. L 181 af 27. april 2022 bygger på, har i perioden fra 1.

februar 2022 til den 1. marts 2022 været sendt i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Byretterne, Dom-

stolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, As-

sociation of Danish Intellectual Property Attorneys, ATP, Autobranchen

Danmark, BL

–

Danmark Almene Boliger, Business Danmark, Bygherre-

foreningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, DA, Danish Venture

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Capital and Private Equity Association, Danmarks Automobilforhandler

Forening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Dansk Ejen-

domskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Indu-

stri, Dansk Inkasso Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Revisorfor-

ening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Inkasso-

advokater, Danske Insolvensadvokater, Danske Rederier, Danske Regioner,

Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Det Faglige

Hus, DI Byggeri, DJØF, Ejendom Danmark, FH, Finans Danmark, Finans

og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Denmark, Fi-

nansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrå-

det Tænk, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Forsikring og Pension, FRIE, FSR

–

Danske Revisorer, Færøernes

Hjemmestyre (via Rigsombudsmanden på Færøerne), Garantifonden for

indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere,

Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Selvstyre (via Rigsombuds-

manden i Grønland), HK Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Inter-

national Transport Danmark, Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd og

Overenskomstansatte, Kooperationen

–

Den Kooperative Arbejdsgiver- og

Interesseorganisation i Danmark, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Retshjælp, Landsbrugsrå-

det, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Le-

derne, Lejernes Landsorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtager-

nes Garantifond, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk For-

ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, SMVdanmark, Aarhus Retshjælp og 3F

Fagligt Fælles Forbund.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende vedrørende betænk-

ning nr. 1578/2022:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatsamfundet, Danske Advokater,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dahl Advokatpartnerselskab, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Centralorganisationernes Fællesud-

valg, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Forhandlingsfællesskabet, KL

Landbrug & Fødevarer, Politiforbundet, Rigspolitiet, Sø- og Handelsretten

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende vedrørende betænk-

ning nr. 1579/2022:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Danske Advokater,

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Rigspolitiet, Politiforbundet, For-

handlingsfællesskabet, Dommerfuldmægtigforeningen, Kommunernes

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Landsforening, Domstolsstyrelsen, Kuratorforeningen, Fagbevægelsens

Hovedorganisation, FSR danske revisorer, Landbrug & Fødevarer, Finans

Danmark, DAHL Advokatpartnerselskab, Finans og Leasing og Finanstil-

synet.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet i kursiv

II. Høringssvarene vedrørende Konkursrådets betænkning nr.

1578/2022 om modernisering og revision af reglerne om gældssane-

ring, herunder implementering af rekonstruktions- og insolvensdi-

rektivet

1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Vestre Landsret, Danske Advokater, Dansk Arbejds-

giverforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Centralorganisationer-

nes Fællesudvalg, Forbrugerrådet Tænk, KL, Politiforbundet

Rigs-

politiet

har ikke bemærkninger eller ønsker ikke at komme med bemærk-

ninger til Konkursrådets betænkning.

Sø- og Handelsretten

finder ikke anledning til at udtale sig om indholdet

af Konkursrådets foreslåede lovændringer, men bemærker generelt, at retten

er enig med Konkursrådet i fordelene ved et enstrenget regelsæt for gælds-

sanering. Sø- og Handelsretten finder det desuden positivt, at der nu samti-

dig indføres udtrykkelig lovhjemmel til, at det indledende møde med ansø-

gere om gældssanering kan afholdes som et telefonisk retsmøde.

Domstolsstyrelsen

tilslutter sig Sø- og Handelsrettens høringssvar.

Advokatsamfundet

tilslutter sig generelt de af Konkursrådet foreslåede

ændringer af reglerne om gældssanering og anfører, at Konkursrådet med

de foreslåede ændringer efterkommer rekonstruktions- og insolvensdirekti-

vets intention, og at reglerne vil forbedre håbløst gældsattes mulighed for at

komme på fode igen efter et afbalanceret regelsæt.

Landbrug & Fødevarer

finder, at der er tale om en gennemarbejdet be-

tænkning med tilhørende lovudkast, som giver en modernisering af regel-

sættet samtidig med, at de grundlæggende regler er bevaret.

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Finans Danmark

finder generelt, at Konkursrådets betænkning indeholder

konstruktive, balancerede og pragmatiske forslag til lovændringer på områ-

det.

Forhandlingsfællesskabet

har ikke bemærkninger til høringen, men hen-

viser til eventuelle høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og

Akademikerne samt fra Forhandlingsfællesskabets medlemsorganisationer.

DAHL Advokatpartnerselskab

hilser Konkursrådets forslag velkommen.

2. Betingelserne for at opnå en gældssanering, herunder uafkla-

rede økonomiske forhold

Advokatrådet

tiltræder i det hele Konkursrådets overvejelser vedrørende

betingelserne for at kunne opnå gældssanering.

Landbrug & Fødevarer

anmoder i lyset af Skatterådets bindende svar, som

gengivet i SKM 2021.702.SR, om en stillingtagen til, om der anses at fore-

ligge uafklarede økonomiske forhold, indtil den efterfølgende opgørelse af

indkomsten for årene under konkursen foreligger, og om der i så fald vil

være tale om uafklarede forhold, der udspringer af konkursen, som ikke ude-

lukker gældssanering under konkurs.

Finans Danmark

foreslår, at et afdragsfrit lån fremover skal begrunde en

afvisning af gældssanering med henvisning til uafklarede forhold.

Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af de specielle bemærkninger til

den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 197 a, stk. 1, at bestemmelsen

viderefører den gældende retstilstand, der følger af konkurslovens § 231 a,

stk. 1, modsætningsvist, som ophæves som følge af sammenlægningen af

reglerne om gældssanering i og uden for konkurs. Der er således ikke med

lovforslaget tilsigtet en ændring af vurderingen af, hvornår der foreligger

uafklarede forhold, samt hvornår disse forhold udspringer af konkursen el-

ler ej. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3.1.1.2. og pkt. 3.2.3.1.4-3.2.3.1.5 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår Finans Danmarks forslag om, at et afdragsfrit lån frem-

over skal begrunde afvisning af gældssanering med henvisning til uafkla-

rede økonomiske forhold, er det Justitsministeriets vurdering, at det ligesom

efter gældende ret vil bero på en konkret vurdering af det enkelte lånefor-

hold, om skyldnerens (bolig)forhold må anses for at være uafklarede. Et

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

afdragsfrit lån bør således, ligesom efter gældende ret, ikke i sig selv be-

grunde en afvisning af gældssanering.

3. Fordringer omfattet af gældssaneringskendelsen

Landbrug & Fødevarer (L & F)

bemærker, at der som følge af forslaget

til konkurslovens § 199, stk. 2, vil være forskel på, hvilke fordringer der er

omfattet af gældssaneringssagen afhængigt af, om gældssaneringssagen er

indledt under en konkurs.

L & F anfører for det første som eksempel et tilfælde, hvor en landmand

søger gældssanering året efter, at han har solgt sin ejendom i frivillig handel

efter aftale med banken. Landmanden vil derfor ikke have forfaldne B-skat-

ter, da han ikke længere er erhvervsdrivende. Restskatten for det pågæl-

dende år vil være begrænset, forudsat at landmanden har fået sig forskuds-

registreret korrekt. L & F spørger til, om det er korrekt forstået, at det kan

føre til en nægtelse af gældssanering, hvis landmanden i denne situation ikke

har fået rettet sin forskudsopgørelse forud for ansøgningen om gældssane-

ring.

L & F anfører for det andet som et eksempel et tilfælde, hvor en landmand

søger om en gældssanering i forbindelse med en konkurs. L & F bemærker,

at skæringsdagen da kan være et tidspunkt forud for afsigelsen af konkurs-

dekretet, tidspunktet for indledningen af gældssaneringssagen eller et af

skifteretten fastsat tidspunkt. L & F spørger til, om restskatter for året forud

for skæringsdagen samt retsskatter for året, hvor skæringsdagen i gældssa-

neringskendelsen ligger, bliver omfattet af gældssaneringssagen.

Justitsministeriet bemærker indledningsvist, at der også efter gældende ret

vil være forskel på, hvilke fordringer, der kan være omfattet af en gældssa-

neringskendelse alt efter, om gældssaneringssagen behandles efter de gæl-

dende regler i konkurslovens kapitel 25-28 om gældssanering uden for kon-

kurs og rekonstruktionsbehandling, eller om gældssaneringssagen behand-

les efter reglerne i kapitel 29 om gældssanering i konkurs eller rekonstruk-

tionsbehandling.

Justitsministeriet bemærker at for så vidt angår gældssanering udenfor kon-

kurs, er det konkurslovens § 199, stk. 1, der regulerer, hvilke fordringer der

er omfattet af gældssaneringen. Det følger af bestemmelsen i konkurslovens

§ 199, stk. 1, at gældssaneringskendelsen som udgangspunkt alene omfatter

fordringer, der er stiftet inden gældssaneringssagens indledning, men at

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

skifteretten kan bestemme, at kendelsen skal omfatte fordringer, der er stiftet

på et af skifteretten fastsat tidligere tidspunkt, hvis særlige forhold taler her-

for. Konkurslovens § 199, stk. 1, foreslås ikke ændret ved nærværende lov-

forslag. For så vidt angår hvilke fordringer der vil være omfattet af det i L

& F først nævnte eksempel, vil dette som hidtil skulle afgøres efter konkurs-

lovens § 199, stk. 1. Som noget nyt foreslås at indsætte et nyt § 199, stk. 3, i

konkursloven, hvorefter det skal være muligt at få saneret krav på B-skat,

som er forfaldet inden det tidspunkt, der efter bl.a. efter konkurslovens §

199, stk. 1, er afgørende for, om øvrige fordringer er omfattes af kendelsen,

ligesom kendelsen om gældssanering kan omfatte krav på restskat vedrø-

rende det indkomstår, som udløber efter det nævnte tidspunkt. Dette inde-

bærer, at krav på B-skat i et tilfælde uden for konkurs vil være omfattet af

gældssaneringen, hvis kravet er forfaldet inden gældssaneringssagens ind-

ledning, medmindre der foreligger særlige forhold og skifteretten fastsætter

et tidligere skæringstidspunkt. Krav på restskat for det indkomstår, hvor

gældssaneringskendelsen indledes, vil også være omfattet af gældssane-

ringssagen. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.7 og de

specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 199, skt. 3, (lov-

forslagets § 1, nr. 42).

Justitsministeriet bemærker

for så vidt angår L & F’s andet eksempel, at

den foreslåede bestemmelse i § 199, stk. 2, er en videreførelse af den gæl-

dende bestemmelse i konkurslovens § 233, stk. 1, 1. og 2. pkt., der forslås

ophævet som følge af sammenlægningen af reglerne om gældssanering i og

uden for konkurstilfælde. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.

3.2.7.2 og 3.2.7.3. og de specielle bemærkninger til den foreslåede bestem-

melse i § 199, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 42).

4. Afdragsperiodens længde ved gældssanering for ikke erhvervs-

drivende

Advokatsamfundet

Landbrug & Fødevarer

tiltræder Konkursrådets

forslag om at ændre afdragsperioden til tre år.

Finans Danmark

forslår, at man fastholder en femårig afdragsperiode i re-

lation til gældssanering vedrørende gæld, der ikke er erhvervsmæssig. Fi-

nans Danmark anfører i den forbindelse navnlig, at en femårig afdragsperi-

ode er en overskuelig periode, som ikke vil være til hinder for, at gældssa-

neringen fører til en væsentlig forbedring af skyldneren økonomi, at ændrin-

gen af afdragsperioden til tre år ikke afspejler et passende hensyn til

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

fordringshaverne, samt at det forhold, at de almindelige forældelsesfrister

ligeledes er blevet reduceret til tre år, ikke er et tungtvejende argument.

Sø- og Handelsretten

anmoder om, at det præciseres, at afdragsperioden

for studiegæld højst kan udgøre seks år, således at der ikke opstår misfor-

ståelser.

Justitsministeriet har forståelse for Finans Danmarks synspunkt. Justitsmi-

nisteriet er imidlertid også enig med Konkursrådet i, at der bl.a. med hen-

blik på at mindske forskellen på gældssanering vedrørende erhvervsmæssig

og ikke-erhvervsmæssig gæld, som udgangspunkt bør gælde den samme af-

dragsperiode. Justitsministeriet bemærker, at hovedformålet med gældssa-

neringsinstituttet dels er at hindre de betydelige skadevirkninger for skyld-

neren og dennes familie, som håbløs forgældelse må antages at have, dels

at betalingen af den realistiske del af gælden sættes i system, således at

skyldneren motiveres til at afdrage på gælden, og fordringshaverne således

ikke skal anvende midler til udsigtsløse inddrivelsesforsøg. Samfundshensy-

nene bag reglerne om gældssanering består dels i almene resocialiserings-

hensyn, dels i interessen i så vidt muligt at undgå, at de sociale budgetter

belastes med udgifter, som må tilskrives eksistensen af håbløse gældsbyrder

og de dermed forbundne skadevirkninger for den enkelte og samfundet.

Justitsministeriet finder på baggrund af de anførte hensyn samt på bag-

grund af Konkursrådets overvejelser vedrørende længden på afdragsperio-

den, at det er formålstjenligt, at afdragsperioden nedsættes til tre år for

ikke-erhvervsdrivende skyldnere. Justitsministeriet bemærker afslutnings-

vis, at ikke-erhvervsdrivende skyldnere, der opnår gældssanering efter de

danske regler, alene kan anses for at opnå gældssanering efter dansk ret,

hvorfor de danske regler om gældssanering for ikke-erhvervsdrivende

skyldnere alene skal fortolkes i henhold til dansk ret og ikke i lyset af direk-

tivet. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.

3.2.1.3.2, pkt. 3.2.1.4 og pkt. 3.2.5.3.3-3.2.5.5.

Justitsministeriet har taget Sø- og Handelsrettens anmodning om præcise-

ring til følge, hvorfor det nu klart fremgår af lovforslaget, at hvis en væsent-

lig del af skyldnerens gæld er studiegæld, og skyldneren ikke har gæld fra

erhvervsvirksomhed, kan afdragsperioden forlænges, dog således at af-

dragsperioden højst kan udgøre seks år. Der henvises til lovforslagets al-

mindelige bemærkninger pkt. 3.2.5.5 samt de specielle bemærkninger til den

foreslåede § 216, stk. 4.

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

5. Pligten til at underrette skifteretterne og fordringshaverne om

ændrede økonomiske forhold

Landbrug & Fødevarer (L & F)

noterer sig, at lovforslagets § 228, stk. 4

viderefører den gældende bestemmelse i konkurslovens § 236 a, dog med

den ændring at ”væsentlig forbedring af skyldnerens økonomi” ændres

til et

krav om, at skyldnerens skal kunne betale mindst 1.000 kr. yderligere om

måneden.

L & F spørger i den sammenhæng til, om den hidtidige praksis for, hvilke

budgetforbedringer der kan medføre en væsentlig forbedring af skyldnerens

økonomi, kan overføres til de nye regler, således at f.eks. arv, lotterigevin-

ster og formueændringer ikke medfører en pligt til at underrette skifteretten.

L & F spørger endvidere til, om der ved fastsættelsen af en fast beløbsramme

på 1.000 kr. tages højde for inflation, samt om der ved skyldnerens bereg-

ning af budgetforbedringerne skal tages høje for stigende udgifter, således

at der skal opstilles et helt nyt budget, som viser, at betalingsevnen øges med

1.000 kr.

Endelig ønsker L & F bekræftet, at den foreslåede bestemmelse i konkurs-

lovens § 228, stk. 4, alene finder anvendelse, hvor det fremgår af kendelsen

om gældssanering, at denne er afsagt, selvom der er uafklarede økonomiske

forhold.

Justitsministeriet kan indledningsvis bekræfte, at den foreslåede bestem-

melse i § 228, stk. 4, som det følger af henvisningen til § 228, stk. 3, alene

finder anvendelse, hvis skyldneren havde uafklarede økonomiske forhold på

det tidspunkt, hvor der blev afsagt kendelse om gældssanering.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke budgetforbedringer der medfører

en pligt for skyldneren til at underrette skifteretten, tilsigtes der ikke en æn-

dring af den gældende retstilstand. Det er således forsat en betingelse for at

genoptage efter den foreslåede § 228, stk. 3, og dermed for underretnings-

pligten, jf. den foreslåede § 228, stk. 4, at den væsentlige budgetforbedring,

som sætter skyldneren i stand til at betale 1.000 kr. mere om måneden, skal

udspringe af skyldnerens arbejde enten som lønmodtager eller selvstændig

erhvervsdrivende. Ligestillet med ændringer i skyldnerens arbejds- og ind-

tægtsforhold er væsentlige budgetforbedringer, som skyldes stigning i æg-

tefællens eller samleverens arbejdsindkomst. Tilfældighedsprægede budget-

forbedringer f.eks. i form af arv, lotterigevinster eller lign. vil ikke give

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

anledning til genoptagelse og vil følgelig ikke aktivere underretningsplig-

ten. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.5.1 og

de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i konkurslovens

§ 228, stk. 3-4 (lovforslagets § 1, nr. 61).

6. Forholdet mellem kurator og medhjælper

DAHL Advokatpartnerselskab (DAHL)

finder det problematisk, at en

person, der er eller tidligere har været udpeget som kurator i skyldnerens

konkursbo, ikke kan udpeges til medhjælper, herunder i de tilfælde, hvor

kurator opfylder samme kvalifikationskrav, som der kan stilles til og for-

ventes af skifterettens stab af faste medhjælpere. DAHL anfører, at dette

særligt vil være tilfældet som følge af Konkursrådets forslag om, at det skal

være muligt at indlede en gældssaneringssag på et tidligere tidspunkt end

efter gældende ret og den foreslåede mulighed for at kunne afslutte gælds-

saneringssagen, før konkursboet er afsluttet.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.6.2.3,

er det Konkursrådets vurdering, at en person, der er eller tidligere har været

udpeget som kurator i skyldnerens konkursbo, ikke bør kunne antages som

medhjælper, idet hvervene som henholdsvis kurator og medhjælper ikke vur-

deres at være forenelige. Antagelse af en medhjælper sker med det hoved-

formål at bistå skifteretten, og skifterettens medhjælper er skifterettens re-

præsentant. Kurator har derimod til opgave at varetage fordringshavernes

interesser. Justitsministeriet er, som det fremgår af pkt. 3.3.6.3, enig i Kon-

kursrådets vurdering heraf. Der henvises endvidere til bemærkningerne til

den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 219, stk. 1, 2. pkt.

7. Ikrafttrædelsesbestemmelsen

Sø- og Handelsretten

vurderer, at da de nye lovregler indeholder en række

forbedringer for ansøgere om gældssanering, må det forventes, at der vil

blive tilbagekaldt og indgivet nye ansøgninger efter lovens ikrafttræden. Da

dette vil medføre en øget arbejdsbyrde for skifteretten samt øgede udgifter

for statskassen til annoncering i Statstidende og betaling til gældssanering-

smedhjælperne, bør det overvejes at ændre ikrafttrædelsesbestemmelsen, så

loven finder anvendelse på sager, hvor kendelse om gældssanering afsiges

efter lovens ikrafttræden.

Domstolsstyrelsen

er bekendt med Sø- og Handelsrettens høringssvar, og

med at der kan forventes et ekstra antal sager ved skifteretterne i en

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

overgangsfase. Domstolsstyrelsen vil derfor følge sagsudviklingen nøje og

vende tilbage til sagen, hvis nødvendigt.

Justitsministeriet har på baggrund af de af Sø- og Handelsrettens anførte

synspunkter revideret lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse. Det frem-

går således af lovforslagets § 2, stk. 3, at udgangspunktet forsat er, at loven

ikke finder anvendelse på begæringer om gældssanering, der er indgivet før

lovens ikrafttrædelse. For sådanne begæringer finder de hidtil gældende

regler om gældssanering anvendelse, jf. dog lovforslagets § 2, stk. 4. Af lov-

forslagets § 2, stk. 4, fremgår, at skifteretten på skyldnerens begæring kan

bestemme, at loven skal finde anvendelse på begæringer om gældssanering,

der er indgivet før lovens ikrafttrædelse, i det omfang det skønnes at være

til skyldnerens fordel. Skifteretten bliver således sat i stand til at gøre und-

tagelse i forhold til lovforslagets § 2, stk. 3. Der henvises til de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 2. Det bemærkes dog, at hvor kendelse om

gældssanering er afsagt efter de hidtil gældende regler, skal spørgsmål om

genoptagelse eller ophævelse af kendelsen behandles efter de hidtil gæl-

dende regler, jf. lovforslagets § 2, stk. 5. Der henvises til de specielle be-

mærkninger til lovforslagets § 2.

III. Høringssvarene vedrørende Konkursrådets betænkning nr.

1579/2022 om revision af reglerne om gældssanering, herunder im-

plementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet

1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Vestre Landsret, Dommerfuldmægtigforeningen,

Rigspolitiet, Politiforbundet, Dansk Arbejdsgiverforening, Centralor-

ganisationernes Fællesudvalg, Forhandlingsselskabet

Kommuner-

nes Landsforening

har ikke bemærkninger eller ønsker ikke at komme med

bemærkninger til Konkursrådets betænkning.

Sø- og Handelsretten

finder ikke anledning til at udtale sig om indholdet

af de foreslåede ændringer, men bemærker for så vidt angår de ressource-

mæssige konsekvenser af lovændringerne, at reglerne i rekonstruktions- og

insolvensdirektivet, særligt afstemningsreglerne, er ganske komplekse. Som

følge af, at Konkursrådet estimerer, at det samlede antal rekonstruktioner,

inklusive forebyggende rekonstruktioner, vil udgøre ca. 500 sager årligt, har

Sø- og Handelsretten vurderet, at Sø- og Handelsretten fremover vil mod-

tage ca. 165 nye sager, hvilket vil medføre et øget tidsforbrug, ligesom

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

reglernes kompleksitet vil betyde, at en større del af sagerne skal behandles

af erfarne retsassessorer og dommerfuldmægtige.

FSR Danske Revisorer

finder generelt, at betænkningen er velskrevet og

bygger på et grundigt forarbejde. Dog bemærker FSR, at selvom det kan

tilsluttes, at en kurator, rekonstruktør, tillidsmand eller medhjælper skal

vælges baseret på personens kvalifikationer, herunder uddannelse, mener

FSR ikke, at en bestemt uddannelse i sig selv skal være afgørende for ud-

vælgelsen. FSR foreslår, at der kan udarbejdes en form for brancheneutral

autorisationsordning, som kan give skifteretten et godt udgangspunkt, når

der skal vælges en kvalificeret person, samtidig med at der skabes mere

branchelighed og større konkurrencedygtighed.

Finans Danmark

støtter formålet med at sikre bedre muligheder for påbe-

gyndelse af ny virksomhed efter konkurs, men finder samtidig, at Danmark

som udgangspunkt har et velfungerende insolvensretligt system.

Danske Advokater

er overvejende enig i Konkursrådets overvejelser med

enkelte forslag til ændringer.

2. Anvendelsesområdet

Finanstilsynet

bemærker, at rekonstruktions- og insolvensdirektivets arti-

kel 1, stk. 2, undtager en række finansielle virksomheder fra direktivets an-

vendelsesområde, men at disse finansielle virksomheder ikke er inkluderet

i Konkursrådets overvejelser, fordi finansielle enheder ikke er undtaget fra

konkurslovens regler, men at virksomhedernes forhold i stedet reguleres i

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Fi-

nanstilsynet bemærker hertil, at det bør tydeliggøres i lovforslaget, at de fo-

reslåede regler om forebyggende rekonstruktion ikke finder anvendelse på

de finansielle virksomheder nævnt i artikel 1, stk. 2.

Justitsministeriet er enig med Finanstilsynet i, at finansielle virksomheder

ikke reguleres i konkursloven, men af lov om restrukturering og afvikling af

visse finansielle virksomheder. Justitsministeriet bemærker, at Konkursrå-

det i betænkning nr. 1579/2022 i kapitel 7, pkt. 2., alene har vurderet, hvilke

skyldnere, der bør omfattes af den forebyggende rekonstruktion og lægger

derfor som Finanstilsynet til grund, at Konkursrådet har undladt at nævne

finansielle virksomheder, da de er reguleret i særlovgivningen. Justitsmini-

steriet kan dog tilslutte sig Finanstilsynets bemærkninger og har på den

baggrund præciseret i lovforslaget, at de finansielle virksomheder i

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

rekonstruktions- og insolvensdirektivets artikel 1, stk. 2, ikke er omfattet af

reglerne om forebyggende rekonstruktions anvendelsesområde, jf. lov-

forslagets pkt. 3.1.1.4.

Danske Advokater

er enig i, at det alene kan være skyldner, der skal kunne

anmode om forebyggende rekonstruktion, og at fordringshavere må henvi-

ses til at indgive begæring om rekonstruktion eller konkurs, såfremt de vil

undgå en forebyggende rekonstruktion. Danske Advokater er endvidere

enig i, at fysiske personer ikke skal kunne anmode om forebyggende rekon-

struktion. Dog bemærker Danske Advokater, at der kan være udfordringer

i, at kapitalselskaber under tvangsopløsning, der ikke har nogen formel le-

delse, som kan lede en virksomhed under en (forebyggende) rekonstruktion,

kan ”reparere” tvangsopløsningen med en selskabsretlig genoptagelse. Dan-

ske Advokater foreslår derfor, at § 9 a, stk. 2, ændres, således at det ikke er

tvangsopløsningen i sig selv, men derimod tvangsopløsningen, når der ikke

længere er selskabsretlig mulighed for genoptagelse, der udelukker forebyg-

gende rekonstruktion eller rekonstruktion.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1.1.3. finder Konkursrådet, at skyld-

nere, hvorom Erhvervsstyrelsen har truffet beslutning om tvangsopløsning,

ikke bør kunne anvende reglerne om forebyggende rekonstruktion, navnlig

på grund af formålet med ordningen om forebyggende rekonstruktion. Så-

fremt skifteretten modtager en begæring om forebyggende rekonstruktion

samtidig med eller senere end en tvangsopløsningsbegæring, udsætter skif-

teretten behandlingen af den forebyggende rekonstruktion på behandlingen

af tvangsopløsningssagen. Det samme er tilfældet, hvis den forebyggende

rekonstruktionsbehandling allerede er indledt. En virksomhed vil fortsat

have de samme muligheder for genoptagelse efter selskabsloven, som gæl-

der i dag, og såfremt tvangsopløsningssagen bliver tilbagekaldt som følge

af en genoptagelse, kan behandlingen af den forebyggende rekonstruktion

fortsætte. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at æn-

dre den foreslåede § 9 a, stk. 2.

3. Fristdag

Kuratorforeningen

finder, at hovedparten af betænkningen ikke giver an-

ledning til bemærkninger. Kuratorforeningen bemærker dog, at lovudkastet

ikke ser ud til at have taget højde for, hvordan der kan ske fastholdelse af

fristdagen, hvis den forebyggende rekonstruktionsbehandling af et aktie- el-

ler anpartsselskab ophører som følge af, at Erhvervsstyrelsen træffer beslut-

ning om tvangsopløsning. Fristdagen fastholdes, hvis der inden for tre uger

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

efter ophøret af en forebyggende rekonstruktion indgives en konkursbegæ-

ring m.v. Kuratorforeningen anfører hertil, at tvangsopløsning ikke i sig selv

er et forhold, der kan fastholde en etableret fristdag. Dette er uhensigtsmæs-

sigt set i lyset af, at der fra Erhvervsstyrelsens anmodning om tvangsopløs-

ning til skifterettens udpegning af likvidator, i praksis forløber væsentligt

mere end tre uger, samt at det i mange tilfælde ikke vil være tilstrækkeligt

at annoncere i Statstidende, fordi der ikke nødvendigvis kan indgives en

konkursbegæring i tide. Endvidere anfører Kuratorforeningen, at der ikke

ses at være taget højde for tilfælde, hvor en anmodning om tvangsopløsning

ikke skyldes, at selskabets situation er håbløs, men f.eks. sygdom eller døds-

fald hos revisor eller i ledelsen, hvorefter der ikke har været mulighed for at

indlevere årsrapport eller lignende i tide.

Justitsministeriet bemærker, at det afgørende for, om en forebyggende re-

konstruktion kan etablere fristdag, er hvorvidt der under behandlingen har

været truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud efter den foreslåede § 9

b, jf. henvisningen hertil i den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 4, eller § 1, stk. 5.

Hvis anmodning om tvangsopløsning således er sendt til skifteretten samti-

dig med eller tidligere end en begæring om forebyggende rekonstruktion,

skal behandlingen af den forebyggende rekonstruktion afvente behandlin-

gen af tvangsopløsningssagen, og der vil således ikke være mulighed for at

anmode om fyldestgørelsesforbud, hvis skyldneren bliver tvangsopløst. Her-

efter finder de gældende regler om fristdag anvendelse.

Hvis skifteretten på tidspunktet for modtagelsen af en tvangsopløsningsbe-

gæring er i gang med at behandle en forebyggende rekonstruktion, sættes

denne i bero på behandlingen af tvangsopløsningssagen, indtil det er afkla-

ret, om opløsningsbegæringen afværges af skyldneren, jf. lovforslagets pkt.

3.1.1.3. Afværger skyldneren ikke begæringen, bringer skifteretten den fo-

rebyggende rekonstruktionsbehandling til ophør, jf. den foreslåede § 9 h,

stk. 1, nr. 5. Herefter finder den foreslåede § 9 i anvendelse, hvorefter skif-

teretten skal bekendtgøre ophøret af den forebyggende rekonstruktion i

Statstidende, jf. stk. 1, og rekonstruktøren skal sende en meddelelse om op-

høret til samtlige kendte fordringshavere og andre, der blev berørt af den

forebyggende rekonstruktionsbehandling, jf. stk. 2. Eftersom fordringsha-

verne altid vil blive orienteret om et fyldestgørelsesforbud, og da reglerne i

§ 9 i, stk. 1 og 2, alene finder anvendelse, hvis der er truffet bestemmelse

om fyldestgørelsesforbud, jf. stk. 3, 1. pkt., finder Justitsministeriet, at den

foreslåede § 1, stk. 5 udgør passende varsel til at etablere fristdag i tilfælde

af tvangsopløsning. For så vidt angår det af Kuratorforeningen anførte om,

at der ikke er taget højde for tilfælde, hvor en tvangsopløsningsanmodning

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ikke skyldes en håbløs situation, bemærker Justitsministeriet, at skyldneren

fortsat har mulighed for at afværge en tvangsopløsning efter selskabslovens

regler.

3. Fyldestgørelsesforbuddet i forhold til lønmodtagertilgodehaven-

der

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

anfører, at en afskæring af løn-

modtagerens mulighed for at inddrive et krav ved forfaldstid vil være særlig

kritisk for lønmodtagere, der som regel har lønindtægten som det primære

forsørgelsesgrundlag. FH anfører videre, at den ordning, som Konkursrådet

foreslår, strider mod direktivets artikel 6, stk. 5, hvorefter arbejdstagernes

tilgodehavender kun kan omfattes af et fyldestgørelsesforbud, hvis og i det

omfang det sikres, at betalingen af lønmodtagerens tilgodehavender er ga-

ranteret på et tilsvarende beskyttelsesniveau. FH foreslår derfor, at lønmod-

tagerkrav enten bør undtages fra fyldestgørelsesforbuddet, eller at indled-

ningen af forebyggende rekonstruktion medfører fuld betaling fra Lønmod-

tagernes garantifond (LG) af lønmodtagerkrav uden de nugældende be-

grænsninger i LG-lovgivningen.

Justitsministeriet noterer sig, at det er uhensigtsmæssigt, hvis lønmodta-

gerne for at sikre deres krav er nødsaget til at tvinge arbejdsgiveren over i

en almindelig rekonstruktion eller konkurs. Hensynet til lønmodtagerne og

hensynet til at sikre den effektive anvendelse af reglerne om forebyggende

rekonstruktion taler således efter Justitsministeriets opfattelse med vægt for

at undtage lønmodtagernes krav fra fyldestgørelsesforbuddet, hvilket også

er udgangspunktet efter rekonstruktions- og insolvensdirektivet. Justitsmi-

nisteriet har derfor fundet grundlag for at ændre lovforslaget, således af

lønmodtagernes krav ikke omfattes af et fyldestgørelsesforbud nedlagt i for-

bindelse med en forebyggende rekonstruktion. Der henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.4 og pkt. 3.1.5.4 samt de specielle be-

mærkninger til § 9 d, stk. 2, 2. pkt.

4. Stemmeregler

Finans Danmark

vurderer, at der er tale om en grundlæggende og meget

problematisk ændring af de eksisterende regler om afstemning, at inddelin-

gen i afstemningsklasser gør reglerne meget mere komplekse, og at regel-

ændringen vil kunne stille særligt de største fordringshavere markant dårli-

gere end i dag. Finans Danmark opfordrer på den baggrund til, at det over-

vejes, om inddelingen i afstemningsklasser skal gælde de ”almindelige”

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

rekonstruktioner, og at man endvidere bør afsøge muligheden for i højere

grad at sikre kreditorernes interesser, og at inddelingskriterierne i højere

grad tydeliggøres for at sikre en transparent proces.

Finans Danmark foreslår i forlængelse heraf følgende:

det overvejes, om

den foreslåede § 13 d, stk. 6, kan ændres til i højere grad at give de største

kreditorer et vist værn imod, at afstemningsklasser, der ikke repræsenterer

en beløbsmæssig majoritet, ikke kan vedtage et rekonstruktionsforslag på

trods af majoritetens afvisning af forslaget;

det fastsættes i konkursloven,

at kreditorerne skal høres, inden der træffes beslutning om inddeling i af-

stemningsklasser;

det fastsættes i konkursloven, at kreditorerne skal have

adgang til at fremsætte eget forslag til inddeling i afstemningsklasser;

der

fastsættes retningslinjer for, hvordan inddelingen skal foregå, herunder

hvilke hensyn der skal tilgodeses;

skifteretten kan tilsidesætte skyldne-

rens forslag til afstemningsklasser, hvis den foreslåede afstemningsindde-

ling på urimelig måde vil skade kreditorernes rettigheder;

der indføres

kæreadgang for beslutningen om inddeling i afstemningsklasser.

For så vidt angår kæreadgang bemærker Finans Danmark, at de vidtræk-

kende konsekvenser, som afstemning i klasser kan have for majoritetskre-

ditorer, tilsiger, at der bør være adgang til at kære beslutningen, og at hen-

synet til majoritetskreditorerne bør veje tungere end hensynet til at undgå en

uhensigtsmæssig forsinkelse af den forebyggende rekonstruktionsbehand-

ling.

Justitsministeriet har forståelse for Finans Danmarks synspunkt vedrørende

de foreslåede afstemningsregler. Justitsministeriet finder imidlertid, at hen-

synet til at undgå såkaldt ”forum-shopping” samt hensynet til, at det rent

administrativt er mest hensigtsmæssigt, at der gælder ensartede stemmereg-

ler på tværs af procedurerne, bør vægtes højt, jf. lovforslagets pkt. 3.1.8.4.

Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på, at det med reglerne om klas-

seinddeling vil blive sværere for enkeltkreditorer at forhindre vedtagelsen

af et rekonstruktionsforslag, der er vedtaget af en majoritet af klasseindde-

lingerne, og at der således sikres en effektiv anvendelse af reglerne om fo-

rebyggende rekonstruktion.

Justitsministeriet er endvidere enige i Konkursrådets overvejelser for så vidt

angår kærebegrænsning, som allerede gælder for en række andre afgørelser

i forhold til afstemningen, jf. konkurslovens § 249. Der henvises i øvrigt til

lovforslagets pkt. 3.1.8.

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

5. Ny selskabskapital

Kuratorforeningen

bemærker, at det ikke fremgår, om der er mulighed for

en delvis nedskrivning af selskabskapitalen, eller om selskabskapitalen

alene kan nedskrives til nul. Kuratorforeningen bemærker endvidere, at det

heller ikke fremgår, hvad der skal ske, hvis nytegnet selskabskapital ikke

indbetales, eller kun indbetales delvist. Det fremgår ydermere ikke, om ned-

sættelsen af selskabskapital og tegning af ny kapital skal betragtes som sær-

skilte forhold, der kan registreres særskilt. Kuratorforeningen foreslår i re-

lation hertil, at der stilles krav til, at den nye selskabskapital indbetales til

rekonstruktøren før vedtagelsen og stadfæstelsen af en tvangsakkord, dog

således, at den indbetalte kapital kan tilbagebetales, eller at det reguleres,

hvad konsekvensen af manglende betaling bør være. Endvidere bør det re-

guleres, hvordan indbetalte midler stilles, hvis rekonstruktionen ophæves.

Finans Danmark

bemærker for så vidt angår den foreslåede § 10 a, stk. 8,

3. pkt., om at indbetaling af ny selskabskapital skal ske kontant, at der i

praksis er god grund til, at kreditorerne får mulighed for tillige at foretage

gældskonvertering. Finans Danmark foreslår derfor, at en sådan mulighed

indføres.

Danske Advokater

er enige med Konkursrådet i og ser positivt på, at re-

konstruktionsmulighederne nu udstrækkes til også at omfatte at muligheden

for nedskrivning/opskrivning af selskabskapitalen i kapitalselskaber, når der

er udsigt til, at selskabskapitalen er tabt. Danske Advokater bemærker, at

dette sikrer, at der ikke er eksisterende ejerede, der blokerer for nye løsnin-

ger, der kunne være skabt alene ved andre eller nye kapitalejeres tegning af

ny selskabskapital. Danske Advokater finder dog ikke, at der er grund til at

udelukke apportindskud, da rekonstruktion også kan opnås ved at have de

rette immaterielle rettigheder, den rette maskinpark eller det rette varelager

og ikke kun kontanter.

Justitsministeriet bemærker, at som det fremgår af den foreslåedes bestem-

melse i § 10 a, stk. 8, kan det bestemmes i tvangsakkorden, at selskabskapi-

talen kan nedsætte til 0 kr. og samtidig forhøjes med en selskabskapital, der

skal opfylde kravene i selskabslovens. Som det fremgår af den foreslåede §

14, stk. 5, skal selskabskapitalen indbetales senest to uger efter tvangsak-

kordens stadfæstelse, og rekonstruktøren skal uden unødigt ophold efter

indbetaling registrere den nye selskabskapital og nedsættelsen af den hidti-

dige selskabskapital i Erhvervsstyrelsen. Der henvises til de almindelige be-

mærkninger pkt. 3.1.6.3.4 og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5.

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Bestemmelsen skal sikre implementering af rekonstruktions- og insolvens-

direktivets artikel 12(2), hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne skal sikre,

at kapitalejere ikke har mulighed for urimeligt at forhindre eller skabe hin-

dringer for gennemførelsen af en rekonstruktionsbehandling. Hvis en rekon-

struktion f.eks. går ud på, at der skal tilføjes ny selskabskapital, kan de ek-

sisterende kapitalejere blokere herfor, idet en kapitaludvidelse skal vedta-

ges på generalforsamlingen. De eksisterende kapitalejere kan samtidig blo-

kere for, at deres selskabskapital nedskrives til 0 kr., uanset om dette kon-

kret er urimeligt, fordi deres kapitalandele må anses for værdiløse som følge

af skyldnerens insolvens. Kapitalejerne vil således kunne hindre gennemfø-

relsen af en rekonstruktion bestående i en tvangsakkord kombineret med

kapitaltilførsel. Den foreslåede bestemmelse vil adressere dette problem.

Hvad angår gældskonvertering og apportindskud bemærkes, at formålet

med indbetalingen af ny selskabskapital ved en rekonstruktion, der indehol-

der bestemmelse om tvangsakkord, er at redde den eksisterende virksomhed.

Det er vurderet, at dette vil have størst effekt, hvis det kræves, at ny sel-

skabskapital skal indbetales kontakt og ikke i form af gældskonvertering og

apportindskud, idet der herved sikres ny kapital til virksomheden. Særligt

hvad angår gældskonvertering bemærkes det, at man i praksis vil kunne an-

vende den nye regel om ny selskabskapital på en måde, der i al væsentlighed

svarer til gældskonvertering. Det kan således bestemmes i tvangsakkorden,

at en bestemt gruppe fordringshaveres krav nedskrives til 0 kr., og at disse

fordringshavere til gengæld tegner den nye selskabskapital, der kan fastsæt-

tes til selskabslovens minimum. Der henvises endvidere til de almindelige

bemærkninger pkt. 3.1.6.3.4 og de specielle bemærkninger til den foreslåede

bestemmelse i § 10 a, stk. 8.

6. Andelsselskaber og andelsforeninger

Kuratorforeningen

bemærker, at der afhængig af det enkelte andelsselskab

eller den enkelte andelsforening kan tænkes, at de enkelte medlemmers in-

destående henholdsvis deres samlede mellemværende opgøres periodevis,

således at der ikke midt i en periode kan foretages en korrekt opgørelse af

mellemværendet. Set i lyset heraf bør det afvejes, om der foreligger modgå-

ende hensyn, der bevirker, at skyldneren ikke kan kræve hele indeståendet i

et andelsselskab eller en andelsforening udbetalt med 3 måneders varsel.

Justitsministeriet bemærker, at der ikke med forslaget til ændringen af § 12

t, stk. 1 og § 61, stk. 1, lægges op til at foretages en ændring af § 12 t, stk.

2, eller § 61, stk. 3, om erstatning for tab, der følger af en opsigelse efter

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

stk. 1 i de nævnte bestemmelser. Skulle der opstå en situation, hvor der ikke

kan foretages en korrekt opgørelse af et mellemværende, som resulterer i et

tab, vil det således være muligt at kræve erstatning for opsigelsen, når sær-

lige grunde taler derfor. For en nærmere gennemgang henvises til lovforsla-

gets pkt. 3.1.10.

Landbrug og Fødevarer (L & F)

er enige i, at det er hensigtsmæssigt, at

skattekrav, der opstår som led i udbetaling af indestående på en andelsha-

verkonto, omfattes af den konkrete rekonstruktionsmodel, men bemærker,

at forslaget om, at en skyldner i forbindelse med insolvens kan kræve sit

indestående udbetalt inden for tre måneder, er økonomisk bebyrdende for

andelsselskaberne samt et voldsomt indgreb i andelsrettens lighedsprincip.

L & F peger på, at skyldneren og dennes evt. panthavere, vil få en uberettiget

berigelse på bekostning af øvrige andelshavere, da udlodning af indeståen-

det under normale omstændigheder i mange tilfælde vil ske over en 5-10

årig periode, og at der hertil skal regnes en diskonteringsfaktor eller evt.

dekort. L & F foreslår derfor, at man i stedet for straksudlodning ændrer

princippet om retserhvervelse for konkursramte andelshavere, så beskatnin-

gen indtræder det år, hvor skyldneren indleder rekonstruktionsbehandling,

men hvor udbetalingen sker over 5-10 årig periode.

DAHL Advokatpartnerselskab (DAHL)

anfører, at fordringer, der alene

kan kræves udbetalt over en 3-10 årig periode, ikke har en reel værdi sva-

rende til kurs 100, og at der i en sådan situation bør opereres med en tilba-

gediskonteringsmodel på baggrund af en rimelig og realistisk rentesats.

Justitsministeriet har forståelse for

L & F’s

og Dahls synspunkter. Justits-

ministeriet er imidlertid enig med Konkursrådet i, at det er urimeligt, at en

skyldner ikke kan få akkorderet krav på skat af fremtidige udlodninger fra

et andelsselskab, særligt når disse er pantsat inden rekonstruktionsbehand-

lingens indledning, jf. lovforslagets pkt. 3.1.7.2.3. Justitsministeriet bemær-

ker endvidere, at formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at den

enkelte andelshaver får mulighed for at akkordere den latente skattebyrde,

således at skyldnerens fremtidige solvens sikres bedst muligt. En løbende

udbetaling fra andelshaverkontoen vil medføre en økonomisk byrde, der er

i modstrid med formålet med rekonstruktionsbehandlingen, og kan endvi-

dere betyde, at den erhvervsdrivende afskæres fra at opnå en gældssane-

ring, da skyldneren ikke vil have udsigt til at opnå en varig forbedring af

sine økonomiske forhold. Det er Justitsministeriets vurdering, at hensynet

til skyldneren og dennes mulighed for at komme på fode igen, må veje tun-

gere end den potentielle byrde, som et andelsselskab eller andelsforening

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

kan blive pålagt i forbindelse med udbetalingen, jf. lovforslagets pkt.

3.1.7.3.

Danske Advokater

ser positivt på forslaget om udbetaling af indestående

på andelshaverkonti, men undres over, at forslaget er begrænset til delta-

gelse i en bestemt juridisk konstruktion, og foreslår, at forslaget udvides til

andre brancher.

Det følger af lovforslagets pkt. 3.1.7.2.3., at Konkursrådet har overvejet, om

reglen alene skal gælde for andelsselskaber og andelsforeninger (bortset

fra andelsboligforeninger), eller om reglen også skal omfatte f.eks. interes-

sentskaber. Konkursrådet anfører, at et interessentskab på den ene side kan

sammenlignes med et andelsselskab, men at reglen på den anden side ikke

bør have utilsigtede vidtgående konsekvenser, hvorfor reglen udelukkende

skal gælde for andelsselskaber og andelsforeninger.

Justitsministeriet er enig i Konkursrådets overvejelser, og finder på den

baggrund ikke anledning til at ændre bestemmelsen.

7. Tidlig varsling

Kuratorforeningen

tiltræder, at ”Early Warning”-

programmet gøres per-

manent. Det foreslås dog, at de til programmet tilknyttede aktører i overens-

stemmelse med de bagvedliggende hensyn til den foreslåede § 238 a i kon-

kursloven, har relevante kvalifikationer til at varetage opgaven.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

finder, at Konkursrådet ikke har

angivet en fremgangsmåde for implementering af direktivets artikel 3, stk.

3, der indebærer en pligt til at sørge for, at arbejdstagerrepræsentanter har

adgang til relevante og ajourførte oplysninger om bl.a. de tilgængelige tid-

lige varslingsmekanismer.

Justitsministeriet har noteret sig Kuratorforeningens og

FH’s bemærknin-

ger. Hvad angår den nærmere implementering af direktivets artikel 3, stk.

3, fremgår det af betænkning nr. 1579/2022 om revision af reglerne om re-

konstruktion, herunder implementering af rekonstruktions- og insolvensdi-

rektivet, side 172, at Konkursrådet ikke har fundet anledning til at fremsætte

forslag til ændringer i konkursloven, der regulerer tilgængeligheden af de i

direktivets artikel 3, stk. 3, nævnte informationer. Justitsministeriet er enig

med Konkursrådet heri.

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

8. Sandsynlighed for insolvens

Finans Danmark

bemærker, at dels adgangen til fyldestgørelsesforbud un-

der forebyggende rekonstruktion, dels at kreditorerne alene kan begære en

skyldner konkurs ved insolvens, kan have væsentlig betydning for kredito-

rernes stilling. På baggrund heraf ønsker Finans Danmark klarere regler for,

hvad der ligger i ”som følge af økonomiske vanskeligheder har sandsynlig-

hed for at blive insolvent”, herunder hvilket tidsmæssigt sigte og hvilken

grad af sandsynlighed, der skal være tale om.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1.2.3.1.1 fastsætter rekonstruktions-

og insolvensdirektivet ikke nærmere krav til, hvordan begrebet »sandsynlig-

hed for insolvens« skal defineres i national ret. Konkursrådet finder bl.a.,

at »økonomiske vanskeligheder« skal fortolkes bredt og at tærsklen for,

hvornår en skyldner har sandsynlighed for insolvens, ikke bør sættes for

højt, idet hensynene bag reglerne om forebyggende rekonstruktion tilsiger,

at skyldnere opfordres til at reagere på økonomiske krisetegn på et tidligere

stadie. Konkursrådet har opstillet en række faktorer, som kan spille ind i

vurderingen, såfremt skyldnerens egen erkendelse konret ikke vurderes til-

strækkelig til at statuere sandsynlighed for insolvens, jf. oplistningen i pkt.

3.1.2.3.1.1. Konkursrådet finder endvidere, at de omstændigheder, der kan

give anledning til tidlig varsling, som udgangspunkt vil indebære sandsyn-

lighed for, at en skyldner bliver insolvent, jf. nærmere herom lovforslagets

pkt. 3.1.3.

9. Offentlighed om forebyggende rekonstruktion

Finans Danmark

bemærker, at der ikke er indført en automatisk offentlig-

hed om selve indledningen af en forebyggende rekonstruktion, hvilket med-

fører, at en forebyggende rekonstruktion i princippet kan gennemføres frem

til fremsættelsen af et rekonstruktionsforslag, uden at kreditorerne er vi-

dende herom og i den forbindelse har mulighed for at sikre sig mod bl.a. tab.

Finans Danmark foreslår derfor, at man genovervejer, om der ikke bør være

offentlighed omkring indledningen af en forebyggende rekonstruktion.

Det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1.2.3.1 samt de specielle bemærkninger

til § 9 b, at en skyldner bør have adgang til den forebyggende rekonstrukti-

onsbehandling, uden at skulle orientere fordringshaverne herom. Dette bun-

der i hensynet til, at skyldneren får adgang til den forebyggende rekonstruk-

tionsprocedure, f.eks. med det formål at opnå en ramme for forhandling med

fordringshaverne. For at veje op for, at fordringshaverne ikke orienteres

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ved indledningen af den forebyggende rekonstruktion, opstilles der samtidig

visse rammer for, hvor længe en skyldner kan forblive i en forebyggende

rekonstruktionsproces. Justitsministeriet finder samlet, at der er en afbalan-

ceret hensynsafvejning mellem skyldnerens mulighed for at forbedre sine

økonomiske vanskeligheder og fordringshavernes mulighed for at sikre sig

mod tab.

10. Rekonstruktionsforslag

Finans Danmark

støtter som udgangspunkt, at der ikke skal være begræns-

ninger i, hvad der kan foreslås af tiltag i forbindelse med en rekonstruktion,

jf. den foreslåede § 10, nr. 3, men bemærker i relation hertil, at lovbemærk-

ningerne bør tydeliggøre, hvad ”andre tiltag” kan gå

ud på, særligt set i lyset

af de foreslåede afstemningsregler.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1.6.3.2, finder Konkursrådet, at der

ikke bør gælde begrænsninger i skyldnerens muligheder for at foreslå løs-

ninger på sine økonomiske problemer, så længe forslaget tjener til at løse

problemerne. Hensynet til fordringshaverne bør i stedet komme til udtryk

via stemmereglerne. Justitsministeriet er enig med Konkursrådet i, at der

ikke bør være begrænsninger i skyldnerens muligheder for at foreslå løsnin-

ger, og at det således vil være i strid med formålet med ændringen at angive

nærmere, hvad »andre tiltag« indebærer. Der bør i stedet ses på, om forsla-

get tjener til at løse problemet. Justitsministeriet finder på baggrund heraf

ikke anledning til at præcisere lovforslaget.

11. Rekonstruktionsbehandlingens udstrækning

DAHL Advokatpartnerselskab (DAHL)

anfører, at selvom det ofte må

antages, at en forebyggende rekonstruktionsbehandling vil være kortere end

ét år, kan der være situationer, hvor det kan være nødvendigt med en mulig-

hed for at både en forebyggende rekonstruktion og rekonstruktion kan for-

længes ud over ét år, herunder navnlig for at kunne korrigere for princippet

om skatteårets udelelighed, således at stiftelse af skattekrav for aktiver, der

i praksis kan tage længere tid end et år at sælge (eksempelvis en landmands

bedrift), kan medtages i en tvangsakkord.

Det følger af lovforslagets pkt. 3.1.2.3.1., at Konkursrådet har overvejet, om

en forebyggende rekonstruktion skal kunne vare over et år af hensyn til

skyldnerens eventuelle uafklarede skattemæssige forhold. Konkursrådet er

dog kommet frem til, at en forebyggende rekonstruktionsbehandling med

L 181 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

fyldestgørelsesforbud, ikke bør kunne udstrækkes til at vare mere end ét år

fra tidspunktet for skifterettens bestemmelse om fyldestgørelsesforbud.

Dette navnlig af hensyn til at et fyldestgørelsesforbud har en indgribende

karakter over for fordringshaverne, og at fordringshavernes interesser samt

den almindelige kreditgivning afgørende taler for, at et fyldestgørelsesfor-

bud ikke udstrækkes til mere end et år før en konkurs. Justitsministeriet er

enig i Konkursrådets overvejelser og finder på den baggrund ikke anledning

til at præcisere lovforslaget.

12. Ikrafttrædelsesbestemmelsen

DAHL Advokatpartnerselskab (DAHL)

bemærker, at der ved den fore-

slåede ikrafttrædelsesdato den 17. juli 2022 ses at være et problem for an-

slået 200-400 tidligere landmænd, der ikke kan komme videre med en af-

slutning af bl.a. konkursboet. På baggrund af særligt reglerne om udlodning

af andelshaverkonti foreslår DAHL, at der indføres en bestemmelse om, at

de foreslåede § 12 t, stk. 1, 3. pkt., og § 61, stk. 1, 3. pkt., med ændringer

som foreslået af DAHL, finder anvendelse på sager indledt før den 17. juli

2022.

Justitsministeriet finder for så vidt angår rekonstruktionsreglerne ikke an-

ledning til at ændre ved ikrafttrædelsesbestemmelsen. Dette medfører, at lo-

vens regler alene finder anvendelse på rekonstruktions- og konkursbehand-

linger, der indledes efter den 17. juli 2022.