Retsudvalget 2021-22
L 180
Offentligt
2576029_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
16. maj 2022
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2022-0037-0150
Dok.:
2428576
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskel-
lige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens
økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revi-
sion af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fod-
lænke eller udslusningsfængsel m.v.) (L 180) fra Folketingets Retsud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens
økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision
af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke el-
ler udslusningsfængsel m.v.) (L 180), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 4. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 180 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvad der sker, hvis de indsatte i Fængslet i Kosovo overfalder hinanden eller på anden vis bryder straffeloven, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuld-
byrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre
love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi
2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af di-
sciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke el-
ler udslusningsfængsel m.v.) (L 180) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad der sker, hvis de indsatte i
Fængslet i Kosovo overfalder hinanden, eller på anden vis bry-
der straffeloven?”
Svar:
1.
Som det fremgår af lovforslaget, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 180 som fremsat side 57, er der i traktatens afsnit 4 fastsat regler for,
hvordan strafbare forhold begået i Kosovo under afsoningen af en dansk
fængselsstraf eller dom til forvaring, skal håndteres.
Det følger af traktatens artikel 24, stk. 1, at kriminalitet begået i Kosovo
herunder i fængslet
falder under kosovarisk straffemyndighed, dog således
at Danmark i visse situationer og efter konsultation kan overtage straffor-
følgningen. Hensigten med bestemmelsen i artikel 24, stk. 1, er at regulere
lovvalget for de overtrædelser, der måtte blive begået af indsatte, efter at de
er blevet overdraget til Kosovo. Bestemmelsen dækker i øvrigt tilfælde,
hvor ansatte i fængslet måtte begå lovovertrædelser. I de tilfælde, hvor en
indsat begår et strafbart forhold i Kosovo, skal institutionslederen hurtigst
muligt
gennem den administrative chef
anmelde forholdet til relevante
kosovariske myndigheder, jf. artikel 24, stk. 2. Institutionslederen skal der-
udover samarbejde med de kosovariske myndigheder om efterforskningen
af sagen, jf. artikel 24, stk. 3.
Relevante efterforskningsskridt, der foretages af de kosovariske myndighe-
der som led i efterforskningen, skal så vidt muligt ske i fængslet i Gjilan i
Kosovo, jf. artikel 24, stk. 5. En indsat, der har begået et strafbart forhold i
Kosovo, må ikke overføres til Danmark uden samtykke fra de kosovariske
myndigheder jf. artikel 24, stk. 6. Ved afsigelse af en fældende kosovarisk
straffedom vil afsoning af den danske dom skulle afbrydes hurtigst muligt
med henblik på fuldbyrdelse af den kosovariske dom i et andet kosovarisk
fængsel, jf. artikel 25, stk. 1. Der vil således efter artikel 25, stk. 1, skulle
ske overdragelse af den indsatte til et kosovarisk fængsel. Det er hensigten
Side 2/4
L 180 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvad der sker, hvis de indsatte i Fængslet i Kosovo overfalder hinanden eller på anden vis bryder straffeloven, til justitsministeren
med artikel 25, stk. 1, sammenholdt med bl.a. artikel 4, stk. 5, der bl.a. hen-
viser til strafferetlig efterforskning, at der også skal kunne ske overdragelse
til strafforfølgning.
Afsoningen af den danske dom vil skulle genoptages efter udståelse af den
kosovariske straf vil, jf. artikel 25, stk. 3. Som følge heraf har Danmark
fortsat ansvaret for udsendelse efter afsoning af den danske straf. Kosovo
har forpligtet sig til at sikre, at Danmarks internationale forpligtelser over-
holdes i forbindelse med både strafforfølgning- og fuldbyrdelse, ligesom
selve domsafsigelsen skal være i overensstemmelse hermed, jf. traktatens
artikel 4, stk. 5, artikel 24, stk. 8, og artikel 25, stk. 2.
2.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.7.3.1, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 180 som fremsat side 111 f., foreslås det i forlængelse
heraf, at der indføres en bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 75 b, stk.
1, hvorefter justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan beslutte,
at en person, som afsoner fængselsstraf eller dom til forvaring i medfør af
regler fastsat efter § 1 a, stk. 2, skal overdrages til Republikken Kosovo til
strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf, medmin-
dre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det foreslås endvidere, at der indføres en bestemmelse i hjemrejselovens §
1 a, stk. 6, hvorefter justitsministeren efter forhandling med udlændinge- og
integrationsministeren kan bestemme, at den foreslåede bestemmelse i straf-
fuldbyrdelseslovens § 75 b, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for udlæn-
dinge, der er anbragt efter regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 4.
Bestemmelserne indebærer, at personer, der udestår fængselsstraf eller dom
til forvaring i fængslet i Kosovo, eller som er varetægtsfængslet med henblik
på udsendelse, vil kunne overdrages til de kosovariske myndigheder med
henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en kosovarisk fængsels-
straf. Der vil i forbindelse med overdragelsen til de kosovariske myndighe-
der ikke blive stillet krav om samtykke fra den indsatte.
Der vil kunne opstå tilfælde, hvor de kosovariske myndigheder ønsker en
indsat overdraget til strafforfølgning forud for, at den indsatte har modtaget
endelig dom i Kosovo. Det kan bl.a. være tilfældet, hvis den pågældende
har afsonet hele sin danske fængselsstraf eller dom til forvaring i Kosovo og
dermed står til at blive udsendt til sit hjemland eller returneret til Danmark
med henblik på senere udsendelse.
Side 3/4
L 180 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvad der sker, hvis de indsatte i Fængslet i Kosovo overfalder hinanden eller på anden vis bryder straffeloven, til justitsministeren
Med bestemmelsen vil der forud for overdragelse af den indsatte til de ko-
sovariske myndigheder skulle foretages en konkret vurdering af, om over-
dragelsen i det enkelte tilfælde vil være i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser. Det vil være justitsministeren eller den, der be-
myndiges dertil, der træffer beslutning om, hvorvidt den konkrete overdra-
gelse kan finde sted.
Overdragelse vil kunne ske på vilkår om, at den pågældende tilbageføres til
fængslet i Gjilan i Kosovo eller kriminalforsorgen i øvrigt, når den kosova-
riske fængselsstraf er udstået.
Der vil være tale om den samme vurdering, som foretages efter udleverings-
lovens § 6, stk. 1-3. Der vil således i forbindelse med vurderingen af, om
der kan ske overdragelse til de kosovariske myndigheder, bl.a. skulle tages
stilling til, om den pågældende ved overdragelsen risikerer at blive udsat for
tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,
jf. herved blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 3, og om den pågældende i relation til selve strafforfølgnin-
gen udsættes for åbenbar tilsidesættelse af kravene til en retfærdig retter-
gang (”flagrant denial of justice”), jf. herved navnlig EMRK artikel 6.
Den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 75 b, stk. 1, hen-
viser til og omfatter Danmarks samlede internationale forpligtelser. Det vil
således skulle påses, at behandlingen af de indsatte i forbindelse med straf-
forfølgning og -fuldbyrdelse efter kosovarisk ret sker inden for rammerne
af Danmarks internationale forpligtelser.
Efter den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 75 b, stk. 3,
vil de nærmere kriterier for overdragelse kunne fastsættes administrativt af
justitsministeren. Der vil i medfør af denne bestemmelse bl.a. blive fastsat
regler om overdragelse i lyset af bestemmelserne i kapitel 5 i udleverings-
loven.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 til
lovforslag nr. L 180.
Side 4/4