Retsudvalget 2021-22
L 180
Offentligt
2576024_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
16. maj 2022
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2022-0037-0150
Dok.:
2428492
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskel-
lige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens
økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revi-
sion af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fod-
lænke eller udslusningsfængsel m.v.) (L 180) fra Folketingets Retsud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens
økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision
af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke el-
ler udslusningsfængsel m.v.) (L 180), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 4. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 180 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om begrænsningerne i Danmarks mulighed for at udøve jurisdiktion i relation til afsoningspladserne i Kosovo, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuld-
byrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre
love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi
2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af di-
sciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke el-
ler udslusningsfængsel m.v.) (L 180) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorledes Danmark udøver juris-
diktion i relation til fængslet i Kosovo, herunder når indsatte er
under transport til og fra fængslet og i forbindelse med lokal
sundhedsbehandling
på et Kosovarisk hospital?”
Svar:
For så vidt angår jurisdiktion efter Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (EMRK) følger det af EMRK artikel 1, at medlemsstaterne skal
sikre enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, der
angives i konventionen.
Udøvelse af jurisdiktion er således en nødvendig forudsætning for, at en
medlemsstat kan blive ansvarlig for handlinger eller undladelser i strid med
EMRK, som kan tilregnes staten. Udøvelse af jurisdiktion er som udgangs-
punkt begrænset til medlemsstatens territorium, jf. f.eks. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 7. juli 2011 i sagen Al-Skeini m.fl.
mod Storbritannien, præmis 131, og Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
for praktikere, 5. udgave (2020), side 50.
En medlemsstat kan dog i helt særlige situationer pådrage sig ansvar efter
EMRK for handlinger eller undladelser begået uden for statens territorium.
Dette kan efter praksis fra Menneskerettighedsdomstolen bl.a. være tilfæl-
det, hvis medlemsstaten udøver offentlig myndighed med territorialstatens
samtykke, eller hvis medlemsstaten udøver fysisk og faktisk kontrol over
individer, jf. Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. juli 2011 i sagen Al-
Skeini m.fl. mod Storbritannien, præmis 133-140.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1.1, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, L 180 som fremsat side 110, er det vurderingen, at Danmark vil
blive anset for at udøve jurisdiktion i relation til afsoningen i fængslet i Ko-
sovo, der bl.a. vil være underlagt dansk ledelse og danske straffuldbyrdel-
sesregler. Det er endvidere vurderingen, at Danmark efter
Side 2/3
L 180 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om begrænsningerne i Danmarks mulighed for at udøve jurisdiktion i relation til afsoningspladserne i Kosovo, til justitsministeren
omstændighederne vil blive anset for at udøve jurisdiktion over visse for-
hold med tilknytning til afsoningen, herunder i forbindelse med transport til
fængslet.
Som det bl.a. fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.2.4, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 180 som fremsat side 40 f., vil behandlingen af de ind-
satte i henhold til traktaten med Kosovo i visse situationer ske efter kosova-
riske regler, herunder under transport på kosovarisk territorium, i forbin-
delse med hospitalsindlæggelse i Kosovo eller ved strafforfølgning og -fuld-
byrdelse af strafbare forhold begået i Kosovo. Som det også fremgår af lov-
forslagets pkt. 2.1.2.3, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 180 som
fremsat side 40, skal dette dog ske inden for rammerne af Danmarks inter-
nationale forpligtelser, hvilket Kosovo i traktaten har forpligtet sig til at
sikre. Institutionslederen vil være ansvarlig for i første række at påse, at
denne behandling, som i henhold til traktaten sker efter kosovariske regler,
sker inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.
Som det bl.a. fremgår af pkt. 2.7.1 i den kommenterede høringsoversigt til
lovforslaget (Folketingets Retsudvalg 2021-22, L 180, Bilag 1), er det der-
udover Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at Danmark også uden for
fængslet i de fleste situationer vil blive anset for at udøve jurisdiktion efter
EMRK artikel 1. Der er i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at de indsatte er
i dansk varetægt (under danske myndigheders kontrol) ved overgivelsen, li-
gesom de efter endt transport eller sundhedsbehandling igen skal overgives
i dansk varetægt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3.1.1 og pkt. 2.7.1 i den kommen-
terede høringsoversigt til lovforslaget.
Der henvises desuden til den samtidige besvarelse af spørgsmål 7, 8, 10 og
11 til lovforslag nr. L 180.
Side 3/3