L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 31. marts 2022

SAGSNR.: 2022 - 783

ID NR.: 805089

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på

flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af

fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering

til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.) Deres – j. nr. 2021-

4000-0200

Ved brev af 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om en udtalelse

til ovennævnte lovudkast.

Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:

Det bemærkes indledningsvist, at der er tale om en helt ny ordning med afsoning i et

fremmed land, som ikke er medlem af FN, EU eller Europarådet.

Kosovo er folkeretligt ikke bundet af nogen af de mange traktater og konventioner,

som Danmark har tiltrådt og er forpligtet til at overholde. Dette er efter Advokatrådets

opfattelse i sig selv særdeles betænkeligt, da det fremstår uklart, om de indsatte i et

fængsel i Kosovo er beskyttet af disse regler.

Lovforslaget indeholder særdeles vidtgående bemyndigelser til at fravige straffuld-

byrdelsesloven i lovforslagets § 1 a, stk. 4, og stk. 5. Der er kun meget begrænset i

bemærkningerne til lovforslaget beskrevet begrænsninger i relation til disse

vidtgående generelle bemyndigelser til at fravige lovens ordning. Det forekommer

ikke betryggende, at udformningen af sådanne fravigelser af loven ikke er undergivet

parlamentarisk kontrol.

Det er udgangspunktet med ordningen, at de indsatte skal have samme ret til f.eks.

besøg, udgang, beskæftigelse, sundhedsbehandling mv., som de ville have haft ved

afsoning i et dansk fængsel. Navnlig adgangen til at få besøg og udgang kan dog

frygtes at være forbundet med så store udfordringer, at de indsatte reelt afskæres

adgang hertil.

www.advokatsamfundet.dk

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Advokatrådet

Placeringen af afsonere i et tredjeland giver på den baggrund i sig selv anledning til

betydelige betænkeligheder, da det ikke i loven er nærmere beskrevet, hvordan

afsonere kan bevare kontakt til nærtstående, andre familiemedlemmer eller tætte

bekendte, uanset at Danmark menneskeretligt er forpligtet til at sikre, at sådan kontakt

kan opretholdes.

Advokatrådet skal på den baggrund opfordre til, at lovudkastet i det hele tages op til

fornyet genovervejelse.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

København, den 31. marts 2022

AMNESTY INTERNATIONALS BEMÆRKNINGER TIL

UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM FULDBYRDELSE

AF STRAF M.V. STRAFFELOVEN, RETSPLEJELOVEN

OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE

Justitsministeriet har ved e-mail af 3. marts 2022 anmodet om Amnesty Internatio-

nals eventuelle bemærkninger til udkast til Forslag til lov om fuldbyrdelse af straf

mv., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love.

I december 2021 indgik Kosovo og Danmark en politisk hensigtserklæring om at

arbejde hen imod færdiggørelse af en traktat om dansk leje af et fængsel i Kosovo,

det såkaldte ”Gjilan Detention Facility”. Fængslet skal huse 300 indsatte og vil

skulle undergå ombygninger mv. for at kunne leve op til danske fængselsstandarder

samt Danmarks internationale forpligtelser.

Det er forventningen, at de første indsatte fra Danmark vil kunne overføres til Gjilan

i begyndelsen af 2023. Danmark vil kunne anvende fængslet til brug for overførsel

af udvisningsdømte udlændinge fra lande uden for EU og EØS, men vil ikke kunne

overføre personer, der er dømt for overtrædelse af terrorbestemmelserne, krigsfor-

brydere eller personer, som er terminalt syge eller som på grund af alvorlige psykiske

lidelser vil have brug for behandling uden for fængslet.

Amnesty Internationals bemærkninger retter sig mod lovforslagets forslag til ændrin-

ger i blandt andet straffuldbyrdelsesloven med henblik på at sikre de retlige rammer

for, at udvisningsdømte kan afsone fængselsstraf eller forvaring i et fængsel i Kosovo

under afsoningsforhold, der grundlæggende svarer til forholdene i danske fængsler.

Vi fokuserer på nedenstående tematikker:

•

Overordnede bemærkninger til aftalen

Den juridiske ramme for aftalen

Kosovo og landets menneskeretlige forpligtelser

Forhold i fængslerne – især ift. forbud mod tortur, mishandling og nedvær-

digende behandling

Retten til privat- og familieliv

Retten til at være fri fra diskrimination

Amnesty Internationals overordnede bemærkninger til aftalen

Aftalen mellem Kosovo og Danmark har været genstand for megen kritik – både i

Danmark og internationalt. Hverken nationale eller internationale organisationer var

angiveligt involveret i diskussioner og drøftelser om aftaleteksten, inden den blev

indgået mellem de to lande.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

En række eksperter fra Kosovo har udtrykt modvilje mod aftalen ud fra det syns-

punkt, at det er en gruppe mennesker, som Danmark ikke vil kendes ved – og hvor

den danske regering hermed vil ’eksportere’ kriminelle udlændinge, som de ikke øn-

sker i Danmark. Tilmed er der bekymring over, om Kosovo vil kunne håndtere de

fanger, der vil blive sendt til landet.

Andre nævner en bekymring for, at

Kosovo-fængslerne ikke lever op til danske stan-

darder og derfor vil betyde, at andre fængsler i Kosovo vil blive overfyldt. Det vil

betyde, at Kosovo vil ofre kvaliteten af sit eget fængselssystem og potentielt sikker-

heden for sine fanger for at hjælpe med at indkvartere danske fanger.

Amnesty International ser ligeledes meget kritisk på dette lovforslag. Der er en lang

række ubekendte faktorer, som ikke giver de nødvendige garantier i forhold til de

indsattes retssikkerhed og adgang til menneskerettighederne. Eksempelvis rejser

spørgsmålet sig, hvordan Danmark løbende vil monitorere, at der ikke sker krænkel-

ser af menneskerettighederne i fængslet i Gjilan, og hvordan eventuelle overgreb skal

rapporteres, efterforskes og straffes.

Tilmed ser vi lovforslaget som endnu et tegn på den danske regerings ønske om at

eksternalisere sit ansvar og forpligtelser på et så centralt menneskeretligt område som

det nationale fængselsvæsen, som ikke er et retssamfund værdigt.

Vores organisation har i en årrække dokumenteret krænkelser af menneskerettighe-

derne i forbindelse med staters eksternalisering af asylproceduren.

I den forbindelse

har vi beskrevet, hvordan ’førstelande’ nemt kan komme til at være ansvarlige for

rettighedskrænkelser i tredjelande, hvor de principielt har kontrol. Der er forøgede

risici for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, når stater ’eksporterer’ om-

råder, som de bør behandle i deres eget land.

Med dette lovforslag er vi bekymrede over, om det vil betyde, at kriminelle udlæn-

dinge vil få krænket deres menneskerettigheder, herunder især deres ret til familieliv,

retten til at være fri fra tortur- og mishandling og retten til ikke-diskrimination.

Behxhet Shala, der er administrerende direktør i NGO’en ”Rådet for beskyttelse af menneskeret-

tigheder og frihed i Kosovo”, har blandt andet kritiseret aftalen.

https://www.dr.dk/nyheder/ud-

land/danmark-har-til-hensigt-sende-300-kriminelle-til-kosovo-men-hvad-skal-der-saa-blive

https://www.moderntreatise.com/international/2022/1/18/european-central-denmark-rents-prison-

cells-in-kosovo-to-ease-overcrowding

Amnesty International, 2021.

https://amnesty.dk/hoeringssvar-mv/hoeringssvar-lovforslag-om-at-

behandle-asylansoegernes-sager-i-tredjelande/

Amnesty International, 2019: USA/Mexico: Halt the ”Remain in Mexico” Plan.

https://www.am-

nesty.org/download/Documents/AMR5101722019ENGLISH.PDF

Amnesty International, 2017: A blueprint for despair: Human rights impact of the EU-Turkey Deal.

https://www.amnesty.eu/wp-content/uploads/2018/10/EU-Turkey_Deal_Briefing_Formatted_Fi-

nal_P4840-3.pdf

Amnesty International, 2016: Island of despair: Australia’s “processing” of refugees on Nauru.

https://www.amnesty.org/download/Documents/ASA1249342016ENGLISH.PDF

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Vi opfordrer Danmark til at flytte sit fokus fra eksternalisering og i stedet arbejde på

langsigtede og værdige løsninger, herunder udbygning af egne faciliteter i Danmark,

som sikrer, at alle mennesker på dansk territorium får respekteret deres retssikkerhed

og øvrige menneskerettigheder.

Belgien og Norge har for år tilbage lejet fængselskapacitet i Holland. Dette var ikke

nogen succes, og Danmark bør lære af disse erfaringer.

Norge begyndte eksempelvis i 2015 at leje 242 fængselspladser i Holland. Det varede

kun få år, før nordmændene valgte at droppe aftalen i 2018 efter kritik fra blandt

andet Norges Ombudsmand, der sagde, at ordningen var i strid med landets forplig-

telser på menneskerettighedsområdet. Et af problemerne med ordningen var, at det

var Holland, der havde myndigheden omkring magtanvendelse, og derfor kunne

Norge ikke se landet efter i sømmene i forhold til fysiske overgreb og krænkelser.

Da Holland er et land, der minder mere om Danmark end Kosovo, kan der være større

risiko for, at overgreb går under radaren i Kosovo – også set i lyset af Kosovos for-

pligtelser i forhold til internationale konventioner - som vi vil belyse i vores senere

afsnit.

Amnesty Internationals anbefalinger:

•

Vi vil advare mod, at den danske regering fortsætter forhandlingerne og

drøftelserne med den kosovariske regering i forhold til at overføre ud-

visningsdømte udlændinge til Kosovo.

I stedet for bør Danmark varetage opgaven her i landet med udbygning

og forbedringer af de danske fængsler og skabe retssikkerhed for de ind-

satte.

Som minimum bør Danmark indhente erfaringer fra Norge, Belgien og

Holland, der afprøvede en lignende model, som måtte opgives efter me-

gen kritik.

Den danske regering og myndighederne bør løbende evaluere ordningen

og opsige den, hvis der sker alvorlige brud på de indsattes menneskeret-

tigheder.

•

Den juridiske ramme for aftalen

Lovforslaget indebærer, at regeringen kan indgå en traktat og tilhørende samarbejds-

aftale med Kosovo i overensstemmelse med hensigtserklæringen. Ifølge Justitsmini-

steriet pågår der på nuværende tidspunkt forhandlinger mellem Danmark og Kosovo

om indgåelse af en traktat om leje af fængselspladser i Gjilan. Det vil sige, at der

endnu ikke foreligger noget udkast til traktatgrundlag mellem Danmark og Kosovo.

https://www.altinget.dk/artikel/norge-forsoegte-den-danske-kosovo-model-og-lejede-faengsels-

pladser-i-holland-tre-aar-senere-stoppede-aftalen-efter-kritik-fra-ombudsmanden

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det er Danmarks forventning, at Danmarks internationale forpligtelser finder anven-

delse ved fuldbyrdelsen af rettigheder og pligter efter traktaten, herunder i relation til

fængslets faciliteter, transporten af indsatte, strafforfølgning i Kosovo samt behand-

lingen i øvrigt af indsatte i og uden for fængslet, og at Kosovo forpligter sig til at

medvirke til overholdelse heraf.

Amnesty International hilser det velkomment, at der skal indføres en bestemmelse i

straffuldbyrdelsesloven om, at de indsatte, som vil komme til at afsone i Kosovo, vil

have de samme rettigheder og pligter, som hvis de afsonede fængselsstraffen eller

forvaringsdommen i Danmark. Vi er dog betænkelige ved, om det reelt vil kunne

lade sig gøre.

Der foreligger endnu ikke noget udkast til traktatgrundlag med Kosovo. På dette

grundlag finder Amnesty International det yderst vanskeligt at vurdere de retlige kon-

sekvenser af lovgrundlaget.

Amnesty Internationals anbefalinger:

•

Udkast til traktatgrundlaget mellem Danmark og Kosovo bør sendes i høring,

før dette lovforslag behandles af Folketinget, så de juridiske bestemmelser kan

vurderes nøje.

Traktatgrundlaget bør tydeliggøre, at de indsatte er under dansk jurisdiktion

på alle tidspunkter og steder, dvs. også under transport og ved anden udgang af

fængslet.

Traktatgrundlaget bør henvise specifikt til, hvordan behandling af fangerne

stemmer overens med relevante bestemmelser i de menneskeretlige konventio-

ner, herunder især i forhold til de indsattes retssikkerhed, ret til familieliv, be-

handling og adgang til rettigheder i fængsler, adgang til sundhed mv.

•

Kosovo og deres menneskeretlige forpligtelser

Kosovo har ikke ratificeret de universelle og europæiske menneskerettighedskonven-

tioner. Det skyldes, at Kosovo er et af de få lande, som ikke er medlem af FN, og det

er heller ikke medlem af Europarådet. Derfor har landet siden selvstændigheden i

2008 ikke kunnet tilslutte sig FN’s menneskerettighedskonventioner eller den euro-

pæiske menneskerettighedskonvention. Kosovo er hermed heller ikke ‘underlagt’

kritik fra FN-komiteer, og der kan ikke rejses sager ved den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol. Derudover kan Kosovo ikke ’eksamineres’ ved de såkaldte UPR-

mekanismer i FN’s Menneskerettighedsråd og hermed få international kritik på den

menneskeretlige situation i landet. Kosovo er dermed ikke internationalt forpligtet til

at overholde menneskerettighederne.

Menneskerettighederne har dog

en central plads i Kosovos forfatning og har givet

forfatningsmæssig rang til bestemmelserne i otte internationale menneskerettigheds-

instrumenter. Dette fremgår af Kosovos forfatning og dens artikel 22.

Personer, der

får krænket deres menneskerettigheder i Kosovo, kan rejse deres sag ved en forfat-

ningsdomstol i landet, efter de har udtømt alle andre muligheder ved de nationale

Kosovos forfatning:

https://gzk.rks-gov.net/ActDetail.aspx?ActID=3702

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

domstole i Kosovo, herunder ved Højesteret. Denne appelmulighed minder om mu-

ligheden ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Derudover nævnes det i Kosovos forfatning (artikel 53), at alle menneskerettigheder

skal fortolkes i overensstemmelse med retspraksis fra Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol (EMD).

Det fremgår af lovforslaget, at fængslet skal være underlagt en dansk ledelse, som

skal være ansvarlig for at sikre, at afsoningen sker i overensstemmelse med danske

regler og Danmarks internationale forpligtelser.

Der vil være regler om fængslet og kompetencefordelingen mellem den danske insti-

tutionsleder og den lokale kosovariske administrative leder. Det fremgår, at den lo-

kalt ansatte administrative leder under den danske institutionsleder vil blive ansvarlig

for ledelsen af de lokalt ansatte fængselsbetjente.

De nærmere regler og instrukser er dog ikke defineret nærmere. Det fremstår derfor

uklart, om ansatte med kosovarisk baggrund i fængslet og deres handlinger, herunder

eventuel brug af magtanvendelse over for de indsatte, vil skulle efterforskes under

dansk eller kosovarisk lovgivning.

Det juridiske grundlag fremstår uklart for Amnesty International, eftersom der i lov-

grundlaget står nævnt, at afsoningen vil ske i henhold til Danmarks internationale

forpligtelser.

Som nævnt kan indsatte i Kosovo ikke rejse sager om eventuelle krænkelser af deres

menneskerettigheder ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, eftersom Ko-

sovo ikke er bundet af den europæiske menneskerettighedskonvention.

Der er derfor behov for en klar juridisk vurdering og præcisering af, om de overførte

indsatte vil kunne rejse sager ved Strasbourg-domstolen, selvom Kosovo ikke er fol-

keretligt bundet af den europæiske menneskerettighedskonvention.

Vi finder det beklageligt, at lovforslaget sendes i høring, før traktatgrundlaget mel-

lem Danmark og Kosovo er på plads.

Amnesty Internationals anbefalinger:

•

Amnesty International vil igen understrege, at traktatgrundlaget mellem Dan-

mark og Kosovo bør sendes i høring, især set i lyset af Kosovos manglende fol-

keretlige forpligtelser til at overholde de internationale menneskerettighedskon-

ventioner og hermed rapportere til FN’s kommiteer, FN’s Menneskerettigheds-

råd og den manglende mulighed for at kunne rejse sager ved den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol.

For uddybende bemærkninger om Kosovos juridiske fortolkninger af de menneskeretlige traktater

se: Law Explorer, 2015:

https://lawexplores.com/application-of-international-law-in-kosovo/

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Forhold i fængslerne – især ift. forbud mod tortur, mishandling og

nedværdigende behandling

Af aftalen fremgår, at afsoningen i Kosovo skal ske under fysiske forhold, der ’grund-

læggende’ svarer til de forhold, der gælder i danske fængsler. Derudover skal inter-

nationale og nationale tilsynsorganer, herunder Folketingets Ombudsmand, kunne

føre tilsyn og få adgang til fængslet på samme måde som i Danmark.

Amnesty International stiller sig spørgende over for, om Folketingets Ombudsmand

og den nationale besøgsmekanisme (NPM) vil kunne foretage uanmeldte besøg og få

uhindret adgang til oplysninger i Kosovo. Der kan være sprogbarrierer, og den dan-

ske NPM’s rolle er uklar i forhold til den kosovariske NPM – og i forhold til rappor-

teringskrav. Vi anbefaler, at den danske regering i traktatgrundlaget vægter vigtighe-

den af løbende monitorering af de indsattes rettigheder.

Justitsministeren har oplyst, at det stilles som en forudsætning i aftalen, at Kosovo

får forbedret forholdene i fængslet, og at det også vil være en del af aftalen, at der

skal være en dansk ledelse til stede i fængslet. Ledelsen skal være bindeled mellem

det danske fængselsvæsen og Kosovos fængselsvæsen og sikre, at de forhold, de ind-

satte bliver budt, lever op til det, som de to lande har aftalt.

Amnesty International er betænkelig ved, om de fysiske forhold og behandlingen af

de indsatte i fængslerne i Kosovo kan sidestilles med situationen for de indsatte i

danske fængsler.

Internationale aktører har eksempelvis rettet kritik af de kosovariske fængsler. Euro-

parådets komité til forebyggelse af tortur (CPT) udgav således i 2021 en rapport om

fire af Kosovos fængsler (dog ikke Gjilan-fængslet) efter besøg i Kosovo i 2020.

Selvom CPTskildrer, som det står nævnt i nærværende lovforslag, at der er sket po-

sitive forbedringer i fængslerne siden deres besøg i 2015, skriver de også, at de mod-

tog adskillige troværdige anklager om, at fængselsbetjente havde anvendt overdreven

magt mod indsatte, herunder knytnæveslag og spark. Europarådets komité skildrer

endvidere, at fængslerne havde dårlige fysiske rammer med knuste ruder, begrænset

lys, og at fængselscellerne var overfyldte.

CPT skriver endvidere, at det for almindelige strafafsonere gælder, at de i nogle

fængsler er låst inde i cellen i op til 21 timer i døgnet uden meningsfuld beskæfti-

gelse.

Europarådet, 2021:

https://rm.coe.int/1680a3ea32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Derudover modtog den

nationale mekanisme i Kosovo til forebyggelse af tortur

(NPMT) 14 medicinske rapporter i 2020 om indsattes skader fra vold mellem ind-

satte, såvel som skader, som angiveligt var forårsaget af vold fra fængslets embeds-

mænd.

FN’s Specialrapportør vedrørende bekæmpelse af tortur besøgte Kosovo i 2017. Spe-

cialrapportøren modtog adskillige klager fra dømte over ikke at have været i betragt-

ning til betinget løsladelse på trods af, at de havde afsonet to tredjedele af straffen

med god opførsel. I fængsler under Kosovos justitsministeriums myndighed modtog

han ikke klager over mishandling med undtagelse af enkelte isolerede påstande om

overdreven brug af magtanvendelse i disciplinære situationer. FN’s Specialrapportør

bemærker dog, at han modtog talrige og konsekvente beskyldninger om tortur og

mishandling foretaget af politiet, blandt andet som et middel til at tvinge tilståelser

ud af enkeltpersoner under forhør i politiets varetægt. Indsatte rapporterede, at så-

danne overgreb for det meste bestod af alvorlige tæsk, slag og spark, slag med gen-

stande og verbale og psykologiske trusler.

Ekspert i Kosovo-fængsler fra Kosovos Rehabiliteringscenter for Torturofre, Fatmire

Haliti, har kritiseret Danmarks aftale med Kosovo, blandt andet grundet de dårlige

forhold i fængslerne. Hun henviser til, at der er en række slåskampe i fængslerne med

dødelig udgang. Ifølge Haliti er der kun tre nye fængsler i Kosovo, der imødekommer

internationale eller europæiske standarder.

Af lovforslaget fremgår det, at de udvisningsdømte allerede fra begyndelsen af 2023

kan afsone deres dom i et kosovarisk fængsel. Det kræver dog fysiske forbedringer,

som lige nu gennemgås af eksperter, der ser på

cellernes indretning, køkken- og toi-

letforhold, etablering af beskæftigelses-, fritids- og besøgsfaciliteter, etablering af

kontorpladser til dansk personale, forsyningsforhold, udbedring af mindre forekom-

ster af skimmelsvamp, ventilation og it-infrastruktur.

Amnesty International anerkender, at den danske regering arbejder for en forbed-

ring af de fysiske forhold i fængslerne i Kosovo, men er betænkelig ved, om disse

kan nås på så kort tid.

Derudover vil vi gerne henvise til den internationale kritik om fængselspersonalets

udøvelse af vold og magt og rapporteringer om, at politiet har anvendt tortur og

mishandling over for indsatte. Dette er selvfølgelig i klar modstrid med FN’s Kon-

vention mod Tortur og anden Grusom Umenneskelig Handling. Selvom Kosovo er

nationalt forpligtet til at overholde denne konvention, som også har forrang i Ko-

US. Department of State, 2020:

https://www.ecoi.net/en/document/2048164.html

”Visit to Serbia and Kosovo - Report of the Special Rapporteur on torture and other cruel, inhu-

man or degrading treatment or punishment”.

2019.

https://www.ohchr.org/en/documents/country-

reports/ahrc4059add1-visit-serbia-and-kosovo-report-special-rapporteur-torture

Euractiv. December 2021:

https://www.euractiv.com/section/politics/short_news/kosovo-experts-

oppose-denmark-prison-outsourcing/

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

sovo for nationale retskilder, kan der ikke indgives klager til den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol, da Kosovo ikke har undertegnet den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention, som vi før har påpeget.

Amnesty International er hermed betænkelig ved, at Danmark på så kort tid kan æn-

dre praksis og forholdene i de kosovariske fængsler. Vi frygter, at overførte indsatte

kan blive udsat for mishandling i de kosovariske fængsler, og at klager om tortur og

mishandling ikke vil blive efterforsket og straffet.

Amnesty vil gerne påpege, at de danske myndigheder bør sikre sig, at fængselsper-

sonalet i Kosovo modtager en omhyggelig og fyldestgørende oplæring i håndtering

af de indsatte i forhold til fuldt ud at respektere forbuddet mod mishandling, nedvær-

digende behandling og tortur.

Ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel 3) og Flygtningekon-

ventionens artikel 33, stk.1 må en flygtning ikke udvises til områder, hvor vedkom-

mende risikerer forfølgelse omfattet af Flygtningekonventionen eller tortur, umenne-

skelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Amnesty International finder det selvfølgelig helt afgørende, at det såkaldte non-re-

foulement-princip til enhver tid overholdes, og at Danmark kan sikre, at de kosova-

riske myndigheder ikke udsender individer til forfølgelse, tortur, mishandling eller

anden nedværdigende behandling eller straf. Ikke mindst set i lyset af, at hverken

Flygtningekonventionen eller den Europæiske Menneskerettighedskonvention er

nogle af de otte internationale konventioner, der finder direkte anvendelse i Kosovo.

Afsonere i Kosovos fængsler kan i overensstemmelse med den nationale lovgivning

isoleres i strafceller i op til 30 dage. Af lovforslaget fremgår det, at der er ved at blive

justeret på de gældende danske regler om disciplinærstraf i form af strafcelle. Som

udgangspunkt er der enighed i aftalepartierne om, at strafcelle højst bør vare i 14

dage – hvilket i særlige tilfælde kan forlænges i op til fire uger.

Amnesty International vil gerne påpege, at omfattende dokumentation viser, at bru-

gen af tvungen isolation er særdeles skadelig for menneskers helbred. Derudover til-

siger de internationalt anerkendte FN-Mandela-regler, at en person højst sidder i

tvungen isolation i 14 dage.

Det fremgår af lovforslaget, at arbejdssproget i fængslerne vil være engelsk. Derud-

over fremgår det også, at der kan ske fravigelser af regler om sprogkrav.

Amnesty International stiller sig spørgende over for, om alle de overførte indsatte

forstår og taler engelsk. Derudover finder vi det problematisk, hvis sprogkrav ikke

bliver imødekommet og efterlader den indsatte i uvidenhed om egne rettigheder og

vigtige informationer.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

På denne baggrund anbefaler vi, at der gives tolkebistand til de indsatte, der ikke

behersker engelsk, så de får adgang til information om egne rettigheder på et sprog,

de forstår.

Amnesty Internationals anbefalinger:

•

I traktaten mellem Kosovo og Danmark bør det præciseres, hvordan

fængslerne og forholdene for de indsatte løbende vil blive monitoreret,

så deres menneskerettigheder respekteres.

Af traktaten skal det tydeligt fremgå, at det såkaldte non-refoulement-

princip til enhver tid overholdes, og at Danmark kan sikre, at de koso-

variske myndigheder ikke udsender individer til forfølgelse, tortur, mis-

handling eller anden nedværdigende behandling eller straf.

I den endelige aftale skal det fremgå tydeligt, at enhver begrundet mis-

tanke om tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling i fængs-

let eller under transport eller ved anden udgang vil blive efterforsket og

retsforfulgt af et uafhængigt, upartisk og effektivt organ.

Oplæring af de kosovariske fængselsbetjente skal indeholde undervis-

ning i håndtering af indsatte og deres rettigheder i fuld overensstem-

melse med de internationale menneskerettighedskonventioner og stan-

darder, herunder især i forhold til de indsattes retssikkerhed og for at

mindske brug af magtanvendelse og anvendelse af strafcelle.

Traktaten bør præcisere, at strafcelle og isolation højst bør vare i 14 dage

i overensstemmelse med internationalt anerkendte FN-regler på områ-

det.

Fangerne bør have adgang til information om egne rettigheder på et

sprog, de forstår. Såfremt de ikke behersker engelsk, skal der kunne gi-

ves tolkebistand.

•

Retten til privat- og familieliv

Ifølge international lov har personer ret til at afsone en dom så tæt på sin familie

som muligt.

Afstanden mellem Danmark og Kosovo på over 1.700 kilometer og dyr

flytransport gør det svært og dyrt at leve op til den danske lovgivning om indsattes

ret til besøg. Ifølge lovforslaget og bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens para-

graf 51, stk.1 har en indsat ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times varig-

hed og så vidt muligt af to timers varighed.

Amnesty International mener dog, at det vil blive svært for mange at kunne få be-

søg på grund af afstanden og de dyre omkostninger til flybillet og transport. Det

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

kan således være i strid med de indsattes ret til privat-og familieliv og den europæi-

ske menneskerettighedskonventions artikel 8, hvis den indsattes familie reelt ikke

har mulighed for at komme på besøg.

Ifølge Justitsministeriet vil lovforslaget og overførslen af en udvisningsdømt udlæn-

ding til afsoning i Kosovo ikke være i strid med retten til privat-og familieliv. Det

skyldes ifølge ministeriet, at danske domstole allerede i forhold til udvisningsdom-

men har taget stilling til, om der ved en evt. udvisning vil ske en krænkelse af retten

til privat- og familieliv.

Amnesty International vil gerne påpege, at domstolene har vurderet grundlaget ud

fra en persons tilknytning til Danmark og hjemlandet og ikke tilknytningen til Ko-

sovo, som er en ny situation.

Vi anerkender, at det af lovforslaget fremgår, at dømte uden børn i Danmark placeres

i fængslet forud for dømte, som har børn i Danmark.

Amnesty International finder det yderst problematisk, hvis udvisningsdømte med

børn overføres til Kosovo. Men der kan også være anden betydelig tilknytning til

Danmark for den enkelte person, eksempelvis relationer til ægtefælle, forældre, sø-

skende, som der bør tages højde for. Vi mener derfor, at der forud for enhver over-

førsel skal foretages en ny vurdering om, hvorvidt overførslen vil krænke retten til

privat-og familieliv.

Amnesty Internationals anbefalinger:

•

Der bør ved en dansk domstol foretages en selvstændig, konkret og indi-

viduel vurdering af, om en overførsel til Kosovo vil være i strid med ret-

ten til privat-og familieliv, jf. den europæiske menneskerettighedskon-

ventions artikel 8.

Efter overførslen af den udvisningsdømte må danske myndigheder lø-

bende vurdere, om den overførte person får krænket sin ret til privat- og

familieliv i Kosovo.

Den danske stat bør yde økonomisk bistand til de fanger, der ikke har

råd til at modtage besøg.

•

Retten til at være fri fra diskrimination

Justitsministeriet skriver, at lovforslaget er inden for rammerne af den europæiske

menneskerettighedskonventions artikel 14 i forhold til princippet om ikke-diskrimi-

nation.

Amnesty International vil igen påpege, at den udlændinges tilknytning til Danmark

forud for enhver overførsel skal vurderes nøje. Vi finder, at der kan være aspekter,

som vil forskelsbehandle den pågældende udlænding i forhold til den etniske dan-

sker. Diskriminationen kan i visse tilfælde være legitim – men i andre situationer

være i strid med diskriminationsforbuddet, eksempelvis hvis den pågældende ud-

lænding har boet hele sit liv i Danmark og i mange år har haft familie og andre

tætte sociale relationer i landet.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I forbindelse med Norges leje af fængselspladser i Holland, blev der foretaget en

undersøgelse, som påpegede, at ikke-norske statsborgere følte sig diskrimineret i

forhold til norske statsborgere – eksempelvis i forhold til, at de fik en dobbeltstraf

og den manglende anerkendelse af udlændingenes tilknytning til Norge.

Aftalen mellem Kosovo og Danmark skaber også

dobbeltstandarder mellem de ud-

visningsdømte indsatte fra Danmark i Kosovo og øvrige kriminelle kosovarer, da

de udenlandske indsatte fra Danmark skal benytte et af de nyere, velfungerende

fængsler i Gjilan. Derfor skal der rykkes en masse indsatte for at gøre plads til de

danske, og det er tvivlsomt, om der er plads til de kosovariske kriminelle i et or-

dentligt afsoningssted.

Ifølge forskellige kilder vil det være yderst problematisk, at Giljan-fængslet, der i

dag huser omkring 200 indsatte, skal re-allokere kosovarere til andre fængsler -

også i forhold til deres ret til familiesammenføring.

Dette forklares ud fra, at der er familier i Kosovo, der lever under vanskelige økono-

miske forhold. Såfremt deres familiemedlemmer flyttes til et fængsel længere væk

end deres egen bolig, er det usikkert, om de vil kunne besøge den pågældende i

fængslet, hvis de har ringe økonomiske vilkår. Dette vil skabe problemer i forhold til

retten til familieliv.

Amnesty Internationals anbefalinger:

•

De danske domstole bør nøje vurdere ikke-diskriminationsprincippet

ved en overførsel i forhold til udlændinges tilknytning til Danmark.

Princippet om ikke-diskrimination bør også tilgodeses i forhold til de lo-

kale kosovareres menneskerettigheder, herunder især i forhold til koso-

varernes ret til familieliv.

Amnesty International, 31. marts 2022

https://academic.oup.com/bjc/article/61/1/41/5892706?login=false

https://researchportal.vub.be/en/publications/measuring-the-quality-of-life-at-norgerhaven-pri-

son

https://marketresearchtelecast.com/denmark-rents-out-a-prison-in-kosovo-for-its-foreign-pris-

oners-international/233605/

https://www.dr.dk/nyheder/udland/danmark-har-til-hensigt-sende-300-kriminelle-til-kosovo-men-

hvad-skal-der-saa-blive

https://www.moderntreatise.com/international/2022/1/18/european-central-denmark-rents-pri-

son-cells-in-kosovo-to-ease-overcrowding

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet,

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love

–

j. nr. 2021-4000-0200.

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har ingen

bemærkninger.

Venlig hilsen

30. marts 2022

J.nr. 22-10995

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet,

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love

–

j. nr. 2021-4000-0200.

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

30. marts 2022

J.nr. 22-10995

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet,

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

30. marts 2022

Høring om forslag til Lov om ændring af lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om

kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af

fængselspladser i udlandet, revision af

disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem

med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.)

Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet har modtaget ovennævnte

lovforslag, som i forslagets § 10 indeholder forslag til ændring af

arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021,

som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28. december 2021.

Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet skal, for så vidt angår de

organisationer, der er repræsenteret i Arbejdsmiljøklagenævnet, henvise

til de svar, organisationerne måtte afgive.

Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

J.nr. 22-10995

Sekretariatet for

Arbejdsmiljøklagenævnet

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

Venlig hilsen

Cathrine Due Billing

Formand for Arbejdsmiljøklagenævnet

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Bedsteforældre for Asyl

Birkerød d. 30. marts 2022

Justitsminsteriet

[email protected], [email protected] og [email protected]

HØRINGSSVAR til

sagsnr. 2021-4000-0200.

Mange høringssvar vil formentlig i kraftige vendinger fordømme leje af fængselspladser i Kosovo.

Bedsteforældre for Asyl kan fuldt ud tilslutte sig.

BfA forstår, at det kun er udvisningsdømte, der skal afsone i Kosovo.

Hvorfor ikke også dømte i bandekriminalitet og grov skatte- og momsvindel?

Strafcelle foreslås anvendt i ”særlige tilfælde” i op til 4 uger! Dybt kritisabelt, når man ved, hvad

strafcelle gør ved mennesker. Sverige har afskaffet strafcelle, Norge max. 1 dag og Finland max. 10.

At asylsagsbehandling og udsendelse skal kunne ske i og fra Kosovo, tager BfA også stærk afstand

fra.

Under bemærkninger anvendes ofte ”det forventes” og ”det antages”.

BfA forstår ikke, at der kan lovgives på basis af forventninger/antagelser.

Lov må være eksakte regler for eksakte forhold.

Lovforslaget præcisere stedse, at fængsels-, sundheds-, beskæftigelses-, og besøgsforhold i Kosovo

skal være som i Danmark.

Therese Rytter, juridisk chef i Dignity (Dansk Institut mod Tortur) og næstformand i Europarådets

torturkomité kan citeres for: ”Det bliver meget svært for en dansk fængselsinspektør at ændre

kulturen med vold og korruption flere steder i fængslerne i Kosovo”. Udtalelsen bekræftes af, at

Kosovo er et land, der med en korruptionsgrad på 39 (hvor 100 er nul korruption - Danmark er 88).

Det véd lovforslagsstillerne jo godt, og lovforslaget giver derfor Justits-, Sundheds- og

Beskæftigelsesministeren beføjelse til af fravige krav om danske forhold, så de tilpasses forholdene

i Kosovo - lidet betryggende for de indsatte.

”Regler for mulighed for transportstøtte til børn”. Er det 10 eller 90%? Ikke meget håb for børnene.

BfA finder det uansvarligt, hvis Folketinget vedtager lov uden at kende pris og finansiering.

Konklusionen er, at også dette lovforslag desværre kun kan betegnes som symbolpolitik.

Venlig hilsen Bedsteforældre for Asyl, henrik mottlau

PS. L

ovforslag på 288 sider tager pusten fra et ønske om at afgive høringssvar. Det må kunne gøres kortere

med bedre mulighed for at bevare overblikket. Jeg nåede til p. 67.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

30. marts 2021

Side 1 af 3

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyr-

delse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov

om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven

og forskellige andre love.

Det fremgår af lovforslaget, at det forudsættes, at ordningen implementeres

således, at dømte uden børn i Danmark placeres i fængslet i Kosovo forud for

dømte, som har børn i Danmark.

Børns Vilkår er dog meget uforstående overfor, at det med lovudkastet over-

hovedet er en mulighed, at indsatte med børn kan sendes til afsoning i Kosovo.

Det er helt afgørende for barnets eller den unges trivsel og udvikling at kunne

opretholde en vedvarende kontakt med indsatte forældre, herunder at kunne

komme kontinuerligt på besøg i fængslet. Hvis indsatte med børn sendes til

afsoning i Kosovo, kan det have særdeles negative konsekvenser for børnenes

trivsel og udvikling.

Barnets tilknytning til forældre er afgørende for barnets trivsel og udvikling

Forskningen

peger på, at det generelt er meget væsentligt for børn at opret-

holde kontakten med deres forældre og andre tilknytningspersoner i barnets

liv. Et tab af kontakt med deres forældre kan være yderst belastende og trau-

matiserende for barnet og række langt ind i voksenlivet.

Se i den forbindelse f.eks.: Oldrup, H., Frederiksen, S., Henze-Pedersen, S., & Olsen, R. F. (2016). Indsat Far-Udsat Barn?

Hverdagsliv og Trivsel Blandt Børn af Fængslede.

VIVE;

La Vigne, N. G., Naser, R. L., Brooks, L. E., & Castro, J. L. (2005).

Examining the effect of incarceration and in-prison family contact on prisoners' family relationships.

Journal of Contempo-

rary Criminal Justice, 21(4),

314-335 og Shlafer, R. J., & Poehlmann, J. (2010). Attachment and caregiving relationships in

families affected by parental incarceration.

Attachment & Human Development, 12(4),

395-415.

Børns Vilkår

Trekronergade 26

–

2500 Valby

+45 3555 5559

Sammen stopper vi svigt

www.bornsvilkar.dk

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Kontakt kan opretholdes på forskellig vis. Varighed, hyppighed og rammerne

for mødet bør afgøres efter inddragelse af barnets perspektiv og under hensyn

til det enkelte barns trivsel og behov samt barnets relation til den fængslede

forælder og afstanden til fængslet. For mange børn vil det imidlertid være helt

afgørende at kunne komme på hyppige fysiske besøg i fængslet. Ligesom det

vil være afgørende for mange børn, at forælderen kan komme på udgang til

særlige mærkedage, der har betydning for barnet.

Børns Vilkår noterer sig, at justitsministeren bemyndiges til

–

afhængig af de

nærmere sikkerhedsmæssige foranstaltninger og vurderingen heraf

–

kunne fastsættes regler, som giver mulighed for at føre videosamtaler med

nærtstående i et vist omfang. Det er dog Børns Vilkårs erfaring, at videosam-

taler mv. kan være et godt supplement, men ikke bør erstatte reelle fysiske

møder.

Begrænsning i barnets adgang til besøg

Med ordningen lægges der op til, at de indsatte som udgangspunkt skal have

samme ret til f.eks. besøg, udgang, beskæftigelse, sundhedsbehandling mv.,

som de ville have ved afsoning i et dansk fængsel. Efter de gældende regler

har indsatte ret til at modtage mindst ét ugentligt besøg af mindst én times

varighed og så vidt muligt af to timers varighed.

Der fremgår imidlertid kun yderst sparsom information af bemærkningerne til

lovforslaget om, hvordan de indsattes ret til besøg praktisk skal afvikles. Det

fremgår således alene

af bemærkningerne, at ”der

[vil] kunne fastsættes regler

om muligheden for transportstøtte til besøg for børn af indsatte.”.

Det er efter Børns Vilkårs opfattelse meget uklart, i hvilket omfang børn og

unge vil kunne få støtte til at kunne besøge indsatte forældre i Kosovo og om

denne støtte alene er af økonomisk karakter.

Børns Vilkår er meget bekymret for, at børn og unge i praksis kan være afskåret

fra at besøge indsatte forældre i Kosovo, da en rejse til Kosovo kan udgøre et

økonomisk, praktisk og tidsmæssigt problem for mange børn og familier.

Begrænsning i indsattes adgang til udgang til barnets mærkedage

Det er endvidere Børns Vilkårs bekymring, at indsatte forældre kan risikere at

blive afskåret fra at kunne tage på udgang til barnets mærkedage, da retten til

udgang kan fraviges med henvisning til uforholdsmæssige store omkostnin-

ger. Det fremgår således af bemærkninger til lovudkastet, at

”det

forudsættes,

Side 2 af 3

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

at der ikke kan ske fravigelse af regler i straffuldbyrdelsesloven på baggrund

af rent ressourcemæssige hensyn, medmindre opretholdelsen af den regel,

som ønskes fraveget, vil medføre uforholdsmæssige omkostninger, som ikke

står i rimeligt forhold til reglens betydning for den indsattes forhold”.

Krænkelse af EMRKs artikel 8 og Børnekonventionens artikel 9

Det er Børns Vilkårs vurdering, at denne begrænsning i adgangen til besøg og

udgang, vil kunne udgøre et indgreb i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 8 om retten til privat- og familieliv, jf. Menneskerettigheds-

domstolens dom af 7. marts 2017 i sagen Polyakova m.fl. mod Rusland. Det er

endvidere Børns Vilkårs vurdering, at det vil kunne udgøre en krænkelse af

FN’s Børnekonventions artikel 9, stk. 3 om retten til

jævnlig og direkte kontakt

til forældre, de er adskilt fra.

Børns Vilkårs anbefalinger

Det er efter Børns Vilkårs opfattelse helt afgørende, at alle børn af indsatte i

Kriminalforsorgens institutioner har mulighed for at opretholde en kontinuer-

lig kontakt med indsatte forældre, herunder ved besøg på f.eks. ugentlig eller

månedlig basis samt mulighed for, at indsatte forældre kan komme på udgang

til barnets eller den unges mærkedage.

Det er på den baggrund Børns Vilkårs anbefaling, at indsatte med børn i Dan-

mark ikke omfattes af ordningen.

I er velkomne til at kontakte jurist Victor Christoffersen på [email protected],

hvis I har spørgsmål til ovenstående.

Med venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl, direktør

Side 3 af 3

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

info cfu-net <[email protected]>

Sent:

04-03-2022 14:21:27 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

Til rette vedkommende.

CFU har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.

Med venlig hilsen

Camilla Christensen

Assistent



Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Telefon 33 76 86 74

Mail:



CFU

- Centralorganisationernes Fællesudvalg

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

3. marts 2022 21:49

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Straffuldbyrdelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette

modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde

en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.

Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:

https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik

https://www.lc.dk/persondatapolitik

https://www.co10.dk/persondatapolitik

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Att.:

[email protected] og [email protected]

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høringssvar om samfundstjeneste i private

virksomheder

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har via Beskæftigelsesrådet den 7.

marts 2022 modtaget høring (sagsnummer 2021-4000-0200) om forslag til

lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, rets-

plejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om

kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser

i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget

hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.)

DA har følgende bemærkninger:

DA kan tilslutte sig forslaget om at udvide området, hvor der kan etable-

res steder for samfundstjeneste til også at omfatte private virksomheder.

Det er for DA afgørende, at det fremgår tydeligt af lovforslaget, at de

personer, som er i samfundstjeneste i private virksomheder, ikke er i et

ansættelsesforhold.

DA finder i den forbindelse, at relationen mellem virksomhed og sam-

fundstjenesteyderen bliver parallel til den relation, som virksomhederne

kender fra virksomhedspraktikordningen efter lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats.

Det er samtidig væsentligt, bl.a. for at reducere de administrative om-

kostninger for virksomhederne, at det bliver gjort tydeligt i lovforslaget,

at samfundstjenesteydere ikke bliver personer som medgår til opgørelse

af bestemmelser om rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet i be-

kendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats.

DA har endvidere noteret sig, at et spørgsmål om eventuel konkurrence-

forvridning i tilknytning til et samfundstjenestested vil blive behandlet

som en del af den godkendelse, som allerede i dag finder sted i De Regi-

onale Arbejdsmarkedsråd.

31. marts 2022

JBP

Dok ID: 190750

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

da.dk

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Side 2/2

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Jørgen Bang-Petersen

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DRC Dansk Flygtningehjælp

Borgergade 10

DK 1300 København K

Danmark

T: +45 3373 5000

www.drc.ngo

30. marts 2022

Sendt til: [email protected], [email protected], [email protected],

Sagsnr. 2021-4000-0200.

[email protected] mir@[email protected]

Hermed DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til Lov om ændring af lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på

flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i ud-

landet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller

udslusningsfængsel m.v.)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har d. 4. marts 2022 sendt ovenstående lovforslag i høring med en

frist for eventuelle bemærkninger d. 31. marts 2022. DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden

for at fremkomme med bemærkninger til det fremsendte lovforslag.

De seneste år er både straffebestemmelser og udvisningsreglerne skærpet gentagne gange, og det er

derfor ikke overraskende at antallet af udvisningsdømte er steget. Det kunne med fordel overvejes om

problemet med driftsudfordringer, historisk højt belæg og stor mangel på fængselspersonale kunne løses

ad anden vej end ved oprettelse af fængselspladser i fx Kosovo. Øget brug af fodlænker, betingede straffe

og andre alternativer til fængselsstraf kunne være relevante, billigere og mindre indgribende tiltag for at

løse de nævnte problemer.

En folkeretligt bindende aftale mellem Danmark og Kosovo om leje af fængselspladser er endnu ikke

indgået. Mange steder er reguleringen, der følger af lovforslaget ganske uklar, da forskellige ministre

bemyndiges til at fravige reglerne i flere andre love, hvis

”..det er nødvendigt, for at fuldbyrdelse af

fængselsstraf eller forvaring kan gennemføres i Kosovo.”

Lovforslaget er således karakteriseret ved mange

og brede bemyndigelsesbestemmelser, hvilket generelt må betragtes som uhensigtsmæssigt på et så

indgribende område.

Adgangen til at indgive og få behandlet en ansøgning om asyl

DRC Dansk Flygtningehjælp finder det naturligvis helt afgørende, at retten til at søge om asyl sikres, samt at

en ansøgnings om asyl behandles grundigt, korrekt og så hurtigt som muligt.

Samtidig er det afgørende, at personalet i fx et kosovarisk fængsel har modtaget relevant træning

vedrørende retten til at søge asyl og de procedurer, der gælder. Personalet skal have den fornødne respekt

for og viden om retten til at søge asyl, så de både kan identificere et ønske om at søge om asyl, også uden

at det nødvendigvis er formuleret formelt som et ønske om at indgive en ansøgning om asyl i Danmark, og

så de ved præcis, hvordan de skal videreformidle et sådant ønske om at søge asyl.

Med henblik på at sikre en grundig og korrekt behandling af en ansøgning om asyl, er det afgørende, at alle

asylrelaterede samtaler afholdes fysisk. Særligt hvis samtaler afholdes i et fængsel i fx Kosovo, er det

desuden vigtigt at være opmærksom på, at der for asylsamtalen skabes trygge og fortrolige rammer.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Forslaget lægger op til, at DRC Dansk Flygtningehjælps samtaler som led i ÅG sagsbehandlingen som

hovedregel skal afholdes som telefon- eller videomøder. Mens samtalerne kun i særlige tilfælde vil skulle

afholdes som fysiske samtaler. Samtaler i sager, hvor troværdighed er et centralt element, nævnes som

eksempel på, at en fysisk samtale kan være nødvendig. Tilsvarende kan det i sager omhandlende sexuelle

overgreb, LGBT-personer, ansøgere udsat for menneskehandel, torturofre og andre særlige sårbare

ansøgere være nødvendigt at afholde samtalerne fysisk med henblik på at kunne etablere den nødvendige

tillid og tryghed, som skal til for at ansøger tør fortælle åbent og ærligt om sine grunde til at søge om asyl.

Opmærksomheden skal her henledes på, at man i ÅG-proceduren afskærer en ansøger om asyl fra retten til

at få afgørelsen prøvet ved en 2. instans. En sådan særlig procedure fordrer naturligvis stor forsigtighed og

respekt for de mulige konsekvenser, som en forkert afgørelse kan have. Det er derfor af største vigtighed,

at man i videst muligt omfang kan sikre, at det vitterligt kun er de sager, der er åbenbart grundløse, som

afgøres i denne procedure.

Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at sager, der er forsøgt afgjort i ÅG-proceduren, dvs. ÅG-

sager hvor DRC Dansk Flygtningehjælp har nedlagt veto, typisk behandles på skriftligt grundlag og af

formanden eller næstformanden alene i Flygtningenævnet.

DRC Dansk Flygtningehjælp skal på denne baggrund opfordre til, at de regler om Flygtningehjælpens

samtaler med asylansøgere, der afsoner i fx Kosovo, som Udlændinge- og Integrationsministeren med

hjemmel i den foreslåede § 53 b, stk. 4 i udlændingeloven forventes at fastsatte, sikrer mulighed for fysiske

samtaler i flere situationer, end blot sager hvor troværdighed er et centralt element. Samtidig skal vi

opfordre til, at der fx i lovbemærkningerne indsættes en kommentar om, at hvis Flygtningehjælpen har

nedlagt veto i en sag, med henvisning til, at sagen ikke har kunnet oplyses tilstrækkeligt ved en samtale

gennemført via telefon eller video, så bør sagsbehandlingen ved Flygtningenævnet

ikke

ske på skriftligt

grundlag.

Retten til familieliv

Det forudsættes, at dømte uden børn i Danmark vil blive placeret i fængslet forud for dømte, som har børn

i Danmark, men at også dømte med børn og anden familie i Danmark kan blive placeret i et fængsel i fx

Kosovo.

Der opereres her med en forudsætning om, at afsoning i Kosovo vil være inden for rammerne af den

Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRKs) art. 8, fordi ordningen alene omfatter

udvisningsdømte, hvor domstolen på tidspunktet for dommen har vurderet, at det er muligt at udvise den

pågældende inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder retten til respekt for

privatliv og familieliv efter art. 8. Spørgsmålet er imidlertid, om den vurdering, som retten har foretaget, da

den vurderede, at det lå indenfor EMRK’s art. 8 at udvise den pågældende, også har taget højde for den

situation, at den dømte skal opholde sig i et fængsel i Kosovo. Hvis domstolen fx har antaget, at barnet

kunne følge med den dømte forælder til hjemlandet, synes situationen med afsoning i Kosovo ikke

nødvendigvis at være dækket. Dette skal i øvrigt ses i lyset af lovgivers generelle henstilling til domstolene i

udvisningssager om at gå til kanten af Danmarks internationale forpligtelser.

DRC Dansk Flygtningehjælp finder det derfor bekymrende, at det er Kriminalforsorgen, der træffer

beslutningen om at afsoning skal ske i fx Kosovo, særligt hvis ikke der er mulighed for at klage over denne

beslutning. Flygtningehjælpen skal derfor opfordre til, at der som minimum er nem adgang til at klage over

en beslutning om afsoning i fx Kosovo, samt at der er adgang til retshjælp eller juridisk rådgivning forud for

en endelig beslutning om afsoning i et fængsel i fx Kosovo. Vi skal dertil henstille til, at Kriminalforsorgen er

særligt opmærksom på forhold, der er opstået efter dommen.

I forhold til både retten til familieliv og andre grundlæggende rettigheder beskyttet i EMRK bør der

naturligvis være fuld adgang til at indbringe klager mod Danmark til den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, uanset om et eventuelt overgreb er sket i Danmark eller i Kosovo.

2/4

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Med henblik på at sikre retten til familieliv bør der være vid adgang til økonomisk støtte til familiens besøg

hos indsatte i fængsler i fx Kosovo.

Øvrige bemærkninger vedrørende forslaget om afsoning i fx Kosovo

•

Dømte med fx kosovarisk nationalitet bør modtage særlig rådgivning forud for en afgørelse om at

skulle afsone i et fængsel i fx Kosovo. Særligt bør de naturligvis orienteres om muligheden for at

søge om asyl forud for en overførsel til Kosovo. Tilsvarende kunne det være relevant at være

særligt forsigtig i forhold til om fx serbere skal afsone i et fængsel i Kosovo.

Personer, i forhold til hvem, der allerede tidligere er truffet afgørelse om, at der ikke kan ske

udsendelse til hjemlandet med tvang pga. Danmarks internationale forpligtelser, bør ikke afsone i

et fængsel i fx Kosovo, da der i sådanne sager er en klar formodning om, at de alligevel ikke vil

kunne udsendes direkte til hjemlandet. I sager, hvor der således er en klar formodning om, at den

dømte efter endt afsoning skal tilbage til Danmark, forekommer en kortere eller længere periode,

hvor et eventuelt familieliv vanskeliggøres yderligere pga. afsoning i Kosovo at være både

unødvendig og uhensigtsmæssig.

I forhold til personer, der er dømt for mindre alvorlige lovovertrædelser fx overtrædelser af

ordensforskrifter, såsom opholds- og meldepligt, bør det overvejes om afsoning i et fængsel i fx

Kosovo er en skærpende omstændighed, der kan føre til, at straffen samlet set er uproportional i

forhold til den begåede lovovertrædelse.

Udlændingeloven foreslås ændret med henblik på at sikre, at Udlændingestyrelsens pligt til at gøre

en asylansøger bekendt med adgangen til at sætte sig i kontakt med DRC Dansk Flygtningehjælp

også gælder for asylansøgere i et fængsel i fx Kosovo. Det er naturligvis vigtigt, at asylansøgere har

adgang til rådgivning uanset, hvor de opholder sig. Det bør også sikres, at personalet i fx et fængsel

i Kosovo kender til muligheden for rådgivning, samt har både vilje og evne til at hjælpe indsatte

asylansøgere med at etablere kontakt til DRC Dansk Flygtningehjælp.

Det er i det hele taget nødvendigt, at der gøres en stor indsats for at sikre nem adgang for de

indsatte til at etablere kontakt til både DRC Dansk Flygtningehjælp, samt til advokater og andre

relevante aktører.

Grundig træning af personalet i et fængsel i fx Kosovo vurderes generelt at være af afgørende

betydning, ikke mindst i lyset af de problemer, der som beskrevet i lovforslagets bemærkninger, har

været i fængslerne i Kosovo.

Eventuel varetægtsfængsling i Kosovo i forlængelse af afsoning bør som det fremgår af

lovforslagets bemærkninger kun være ganske kortvarigt. Det antages at en sådan kortvarig

varetægtsfængsling vil skulle ske i det samme fængsel, som afsoningen er foregået i.

•

Bemærkning til forslaget om afskaffelse af danskbonus

•

DRC Dansk Flygtningehjælp mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at ophæve muligheden for at

ansøge om danskbonus for selvforsørgede flygtninge og familiesammenførte efter

integrationsloven. Gruppen af selvforsørgede dækker både over personer i beskæftigelse, under

uddannelse og ægtefælleforsørgede, der alle kan profitere af denne motivation i forhold til

gennemførelse af danskuddannelsen.

Vi mener i stedet, at man bør give alle selvforsørgede flygtninge og familiesammenførte mulighed

for at søge om danskbonus efter integrationsloven uanset om de består Prøve i Dansk 1, 2 eller 3.

Kursister på alle danskuddannelser har lagt et stort arbejde i at gennemføre med en afsluttende

prøve

–

uanset om de er indplacerede på Danskuddannelse 1, 2 eller 3. Det samme bør gøre sig

gældende for alle flygtninge og familiesammenførte, der har mulighed for at søge om danskbonus

efter lov om aktiv socialpolitik.

•

3/4

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Venlig hilsen

Charlotte Slente

Generalsekretær

DRC Dansk Flygtningehjælp

4/4

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Høringssvar

Dato 30. marts 2022

Side 1 af 4

Dansk Socialrådgiverforenings høringssvar til forslag til Lov om

ændring af fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven

og forskellige andre love

Resumé

Dansk Socialrådgiverforening ser positivt på tiltag i form af revision af

disciplinærstraffesystemet, øget brug af alternative afsoningsformer og øget

mulighed for gældssanering og eftergivelse af gæld. Det sætter en mere

resocialiserende og kriminalitetsforebyggende retning for vores straffesystem og

øger muligheden for at dømte kan skabe sig et liv uden kriminalitet.

Dansk Socialrådgiverforening stiller sig kritisk over for forslaget om leje af

fængselspladser i udlandet og gør opmærksom på at vilkårene for sagsbehandlingen

ikke er beskrevet.

Dansk Socialrådgiverforening er særligt positiv over for forslaget om alternativ

afsoning i form af fodlænke og udslusningsfængsler, hvilket i høj grad vurderes at

bidrage til at færre falder tilbage til kriminalitet efter endt afsoning, men vil samtidig

henlede opmærksomheden på behovet for fleksibilitet i screeningen og

tilrettelæggelsen af udslusningsforløb.

2.1 Leje af fængselspladser i udlandet

Dansk Socialrådgiverforening mener overordnet set, at vi i Danmark bør kunne

varetage afsoningen for vores dømte selv, og at den kritiske mangel på

fængselspladser er udtryk for mangel på rettidig omhu fra skiftende regeringers side.

Lovforslaget er et nybrud i dansk ret og vil have vidtrækkende konsekvenser for de

indsatte. Som det påpeges af Institut for Menneskerettigheder, er det juridiske og

menneskeretlige grundlag ikke tilstrækkeligt afklaret. Der henvises i øvrigt til Institut

for Menneskerettigheders høringssvar.

Dansk Socialrådgiverforening mener dertil, at lovforslaget i højere grad kunne

beskrive rammerne for sagsbehandlingsarbejdet for de udvisningsdømte. Dansk

Socialrådgiverforening gør opmærksom på, at der er fuld sagsbehandling på

udvisningsdømte, og at det i lovforslaget ganske kort bemærkes, at der vil være en

dansk stab under institutionslederen (”governor”) i Kosovo inklusiv socialrådgivere,

men at det derudover ikke beskrives, hvordan vilkårene for sagsbehandlingen vil

være i Kosovo. Der er således i danske fængsler samme handleplansarbejde og

behandling af udgang for udvisningsdømte som for andre indsatte, bortset fra at

samarbejdet med kommunen er erstattet af samarbejdet med Hjemrejsestyrelsen.

2.2 Revision af disciplinærstraffesystemet

Dansk Socialrådgiverforening mener, at en revision af disciplinærstraffesystemet er

tiltrængt, og at det er positivt, at der som udgangspunkt bliver sat loft over antal

dage, en indsat kan tilkendes strafcelle.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at det faglige skøn i forhold til, hvornår der

kan ikendes disciplinærstraf bør udvides, så det ikke alene er i helt særlige tilfælde, at

disciplinærstraf kan undlades.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Side 2 af 4

Mandela-reglerne, som Danmark har skrevet under på, er desuden meget tydelige,

når det gælder varigheden af isolationsfængsel, som ikke må overstige 15 dage, og

derfor er spørgsmålet om undtagelsesbestemmelsen i lovforslaget helt bør udelades.

2.3 Udførelse af samfundstjeneste i private virksomheder

Lovforslaget har til hensigt at øge udbuddet af samfundstjenestesteder til også at

omfatte private virksomheder. Dansk Socialrådgiverforening mener helt overordnet,

at samfundstjeneste er et godt alternativ til at afsone, fordi samfundstjeneste ikke

stigmatiserer i samme omfang som afsoning i et fængsel. Desuden er det positivt, at

lovforslaget lægger op til at finde pladserne blandt virksomheder, der tidligere har

varetaget kommunale opgaver og som traditionelt har afsonere i samfundstjeneste.

Pladserne til samfundstjeneste må imidlertid ikke fortrænge arbejde, som ellers

skulle udføres via overenskomst. Lovforslaget skal derfor følges op af en

udtømmende vejledning for hvilket arbejde en samfundstjener må og navnlig ikke må

udføre ift. at undgå overenskomstdækkede områder og farligt arbejde, idet det ikke

skal være op til den enkelte tilsynsførende, der i hovedregel er socialrådgivere, at

definere. Det skal desuden sikres, arbejdspladserne overholder kendte regler for

arbejdsmiljø og sikkerhed.

Det er et åbent spørgsmål, om tidsforbruget til at godkende stederne og den øvrige

indsats står mål med udbyttet for virksomhederne, og om virksomhederne således vil

finde tilstrækkelig tilskyndelse til at prioritere opgaven.

Samtidig er der en uløst en opgave i forhold til at finde flere pladser til den

eksisterende samfundstjeneste. Kriminalforsorgens ansatte har således gennem

længere tid peget på behovet for flere pladser til samfundstjeneste inden for det

nuværende system, hvor samfundstjeneste primært udføres i organisationer af

almennyttig karakter, og hvor samfundstjenesten ikke erstatter ordinær

beskæftigelse. At finde pladser til samfundstjeneste har været udlagt til de enkelte

tjenestesteder at finde egne løsninger på, og it-understøttelsen ved afdækning af

ledig kapacitet har været mangelfuld. Det har desuden været en barriere, at

kommunale indsatser lægger beslag på mange af de samme pladser, og med øget

kommunalt fokus på brug af nyttejob, vil der være pres på mange af de samme

pladser, som Kriminalforsorgen bruger til samfundstjeneste på plejehjem,

biblioteker, organisationer, sportshaller mv. Det understreger behovet for flere

pladser til samfundstjeneste inden for det nuværende system og også en bedre it-

understøttelse heraf.

2.4. Øgede muligheder for gældssanering og eftergivelse af gæld for personer

pålagt straffesagsomkostninger

Forslaget har til hensigt at sidestille gæld i form af straffeomkostninger med anden

gæld til det offentlige i konkursloven og i reglerne om eftergivelse af gæld i lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige. Gæld til det offentlige som følge af

straffesagsomkostninger udgør en væsentlig barriere for at etablere et liv uden

kriminalitet. Gælden påvirker den dømtes fremtidige boligsituation, beskæftigelses-

og uddannelsesmuligheder, sociale relationer, økonomiske situation og generelle

motivation til at få en kriminalitetsfri tilværelse. De nuværende regler medfører et

uigennemsigtigt system for den dømte, udfordrer retssikkerheden, og omfanget af

gæld til det offentlige som følge af straffesagsomkostninger er nærmest eksploderet,

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Side 3 af 4

som det fremgår af ”Sagsomkostninger i straffesager –

ny viden om et gammelt

problem”, Olesen 2020.

Derfor mener Dansk Socialrådgiverforening, at forslaget vil øge muligheden for at

flere dømte efter endt afsoning kan leve en kriminalitetsfri tilværelse og at det

desuden er positivt, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, som med udgangspunkt i

betænkningen om sagsomkostninger i straffesager skal udarbejde en ny model for

opkrævning af straffesagsomkostninger. Dansk Socialrådgiverforening bemærker

samtidig, at der også er behov for at revidere regler og praksis i forhold til, hvordan

gælden pålægges. I ”Betænkning for sagsomkostninger i straffesager” (2014) fremgår

det, at

”i

Sverige og Norge, som vi normalt sammenligner os med, pålægges

sagsomkostninger i mindre omfang end i Danmark, og at der ved pålæg af

sagsomkostninger tages hensyn til den domfældtes resocialisering”.

2.7. Udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel

Lovforslaget har til hensigt at indføre en ny udstationeringsmodel, således at indsatte

med en fængselsstraf på mere end seks måneder, kan udstationeres til egen bopæl

eller udslusningsfængsel, når en tredjedel af straffen er udstået. Udstationeringen vil

ikke kunne ske før 8 måneder før forventet prøveløsladelse.

Dansk Socialrådgiverforening er positive over for forslaget om øget brug af

alternative afsoningsformer. Det vil sikre, at de indsatte har tættere adgang til det

omgivende samfund og kan opretholde eller skabe sig en tilværelse med

normalisering i forhold til familiestruktur, uddannelse og beskæftigelse. Samtidig

sikrer alternativ afsoning en glidende overgang tilbage til samfundet og øger

muligheden for at etablere et liv uden kriminalitet efter endt afsoning. Derfor bør det

tilstræbes at så mange afsonere som muligt kan afsone i alternative afsoningsformer,

uden at det dog direkte gøres til en rettighed af hensyn til at styre kapaciteten.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at lovforslaget ikke specificerer formålet

med de nye udslusningsfængsler nærmere.

Dansk Socialrådgiverforening har følgende bemærkninger til den foreslåede ordning:

- Det er vigtigt, at der bliver en fleksibilitet i screeningen af afsoneren, så man

beholder en åben mulighed for senere at blive vurderet egnet til afsoning i

udslusningsfængsel og/eller med fodlænke. Den indledende screening den

første tid efter ankomsten til fængslet må således ikke blive afgørende for

hele afsoningsforløbet, da det vil betyde at man afskærer muligheden for at

arbejde motiverende med den indsatte og at den indsatte har mulighed for

forandring og udvikling.

- Samtidig bør der være en fleksibilitet i forhold til at socialrådgiveren sammen

med den indsatte kan vurdere hvilket form for udslusningsforløb der matcher

den enkelte, hvilket fx kan være et udslusningsforløb, der startes i et

udslusningsfængsel og derefter i fodlænke.

- Der bør være et øget antal uddannede socialrådgivere ansat i både dag- og

turnusfunktion i de nye udslusningsfængsler for at sikre tæt opfølgning og

varetagelsen af myndighedsarbejdet. Socialrådgivere er uddannet til de

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Side 4 af 4

kerneopgaver, som følger med udslusning i kraft af erfaring med

koordinering/samarbejde med kommuner og andre offentlige myndigheder,

samt varetagelsen af den dobbelte rolle som støttende/motiverende på den

ene side og kontrol/myndighed på den anden.

Det bør ved placeringen af de nye udslusningsfængsler overvejes at

afsonerne skal kunne udstationeres til de områder, hvor de skal bo ved

løsladelsen, og hvor deres familie, arbejde, uddannelse er beliggende, hvis

det resocialiserende sigte skal opfyldes, og der bør tages højde for den

geografiske dækning (nærhedsprincippet).

Lovforslagets bemærkninger bør i højere grad afspejle, at afsoning med

fodlænke ikke kun medfører en kontrolfunktion, men også indebærer en

resocialiserende og struktureret indsats i form af bl.a. samtaler med

afsoneren og handleplansarbejde.

Gældsrådgivning i samarbejde med civilsamfundsorganisationer bør

prioriteres i de nye udslusningsfængsler, i lyset af de øgede muligheder for

gældssanering og eftergivelse af gæld for personer pålagt

straffesagsomkostninger.

2.10 Skærpelse af straffen for vold mod ansatte i Kriminalforsorgens institutioner

Dansk Socialrådgivning bemærker at strafskærpelse ikke kan stå alene, men bør

følges op af tilstrækkelig bemanding og højere grad af fokus på den dynamiske

sikkerhed, som vi véd virker bedst i forhold til at forebygge vold og trusler mod

ansatte i Kriminalforsorgen.

Mvh

Mads Bilstrup

Formand

Dansk Socialrådgiverforening

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Den 7. marts 2022

Vedrørende sagsnr.: 2021-4000-0200

Høringssvar vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse

af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning

på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025,

herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet,

udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel

m.v.)

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Thomas K. Ankersen

Chefkonsulent

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Julie Kjærgaard <[email protected]>

Sent:

08-03-2022 14:17:15 (UTC +02)

To:

£Straffuldbyrdelseskontoret (951s72) <[email protected]>;

Kenneth Schmidt Rasmussen <[email protected]>; Mikkel Hartz Reenberg <[email protected]>; Malte Hansen

Cc:

Kirsten Hansen <[email protected]>

Subject:

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

Til Justitsministeriet

Tak for høringen over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love.

Danske Regioner har på det foreliggende grundlag ingen bemærkninger til høringen.

De bedste hilsner,

Julie Kjærgaard

Konsulent

Team Psykiatri og Social

Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)

21 76 58 39

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

3. marts 2022 21:49

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Straffuldbyrdelseskontoret

Slotsholmsgade 10

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til

31. marts 2022

J.nr. 2022-11-0824

Dok.nr. 461649

Sagsbehandler

Betty Husted

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

fuldbyrdelse af straf mv., straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love

Justitsministeriet har den 3. marts 2022 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring.

Datatilsynet er anført på høringslisten, men ses ikke at have modtaget høringen.

Datatilsynet er imidlertid kort tid før høringsfristen selv blevet opmærksom på høringen, og har

følgende bemærkninger:

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

datatilsynet.dk

CVR 11883729

1. Leje af fængselspladser i udlandet

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 1, at rege-

ringen kan indgå traktat mellem Danmark og Kosovo om brugen af et fængsel i Kosovo til fuld-

byrdelse af fængselsstraf eller forvaring. Det fremgår endvidere af den foreslåede § 1 a, stk.

6, at databeskyttelsesforordningen, databeskyttelsesloven og retshåndhævelsesloven finder

anvendelse for behandling af personoplysninger i de nævnte fængselsfaciliteter.

Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at det er vigtigt at sikre, at brugen af fængslet i

Kosovo ikke i praksis medfører, at de rettigheder, som følger af databeskyttelseslovgivningen,

underminimeres. De personer, der afsoner danske straffe i fængslet i Kosovo, skal således

have samme retsstilling som i Danmark.

1.1. Overførsel af personoplysninger til et tredjeland

Datatilsynet har forstået udkastet til lovforslag således, at der i forbindelse med brugen af

fængslet i Kosovo til afsoning af danske straffe vil kunne ske overførsel af personoplysninger

til Kosovo.

Datatilsynet har endvidere noteret sig, at der lægges op til, at udkastet til lovforslag og den

traktat, som skal indgås med Kosovo, skal sikre, at overførsel af personoplysninger til Kosovo

vil ske på grundlag af såkaldte fornødne garantier, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 46,

stk. 2, litra a, og retshåndhævelseslovens § 34, stk. 1.

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at der ved overførsel af personoplysninger til tred-

jelande – ud over sikring af fornødne garantier, jf. artikel 46, stk. 2, litra a, i databeskyttelses-

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

forordningen og § 34, stk. 1, nr. 1, i retshåndhævelsesloven – også skal tages højde for kon-

sekvenserne af EU-Domstolens dom i sagen C-311/18

Det indebærer blandt andet, at det skal undersøges, hvorvidt det valgte overførselsgrundlag

vil være effektivt i praksis, og om der er behov for iværksættelse af supplerende foranstaltnin-

ger.

Datatilsynet kan i den forbindelse henvise til Det Europæiske Databeskyttelsesråds anbefalin-

ger om supplerende foranstaltninger

1.2. Behandlingssikkerhed

Datatilsynet har forstået udkastet til lovforslag således, at der lægges op til, at oplysninger om

personer, der skal afsone en dansk straf, vil blive behandlet i fængslet i Kosovo.

Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at det er vigtigt at sikre den nødvendige behand-

lingssikkerhed ved behandlingen af personoplysningerne i fængslet i Kosovo, jf. retshåndhæ-

velseslovens § 27 og databeskyttelsesforordningens artikel 32.

Der skal således gennemføres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at

sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de risici, der er forbundet med behandlingen af per-

sonoplysninger i fængslet i Kosovo.

Herudover skal der, hvis risikoen for fysiske personers rettigheder vurderes som høj, foreta-

ges en konsekvensanalyse i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 35 og retshånd-

hævelseslovens § 25, inden behandlingen påbegyndes.

Datatilsynet kan i den forbindelse henvise til tilsynets og Justitsministeriets fælles vejledning

om konsekvensanalyse

1.3. Tilsyn

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at det er forventningen, at det kommer til at fremgå af

den traktat, som skal indgås med Kosovo, at den danske databeskyttelseslovgivning finder

anvendelse ved fuldbyrdelse af danske straffe i fængslet i Kosovo, herunder ved fuldbyrdelse

af en beslutning om udvisning samt ved forhold vedrørende asyl, og at Datatilsynet vil have

beføjelse til at føre tilsyn hermed.

Datatilsynet forudsætter i den forbindelse, at tilsynet får tildelt de fornødne ressourcer til at va-

retage denne tilsynsopgave.

Side 2 af 3

2. PETs adgang til kriminalforsorgens registre og systemer

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 2, at PET

elektronisk kan indhente oplysninger om indsatte direkte fra registre og systemer i kriminal-

forsorgen, i det omfang indhentelsen må antages at have betydning for varetagelsen af efter-

retningstjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelse af

straffelovens kapitel 12 og 13.

1 EU-Domstolens dom af 16. juli 2020 i sagen C-311/18, Data Protection Commissioner mod Facebook Ireland Ltd og Maxi-

millian Schrems

2 Recommendations 01/2020 on measures that supplement transfer tools to ensure compliance with the EU level of protection

of personal data

https://www.datatilsynet.dk/Media/2/6/Konsekvensanalyse.pdf

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Datatilsynet bemærker, at Datatilsynet fører tilsyn med kriminalforsorgens behandling af per-

sonoplysninger, mens Tilsynets med Efterretningstjenesterne fører tilsyn med PETs behand-

ling af personoplysninger.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 2.12.3, fremgår bl.a. følgende:

”Det er som udgangspunkt alene forbindelsesofficeren fra PET, der skal have direkte elek-

tronisk adgang til kriminalforsorgens registre og systemer. Forbindelsesofficeren vil heref-

ter i nødvendigt omfang kunne videregive de indhentede oplysninger fra kriminalforsor-

gens systemer internt i PET. Det er under alle omstændigheder en forudsætning, at den

direkte elektroniske adgang er begrænset til få medarbejdere hos PET, som f.eks. forbin-

delsesofficerer i kriminalforsorgen eller lignende.

Adgangen forudsættes afgrænset til søgning på bestemte personer eller persongrupper,

der er fastsat på forhånd mellem PET og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Samtidig for-

udsættes det, at søgemulighederne så vidt muligt afgrænses til de pågældende personer

og de dele af registrene og systemerne, hvor der må antages at være oplysninger af be-

tydning for PET’s opgavevaretagelse vedrørende forebyggelse og efterforskning af over-

trædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Endvidere forudsættes det, at der føres kon-

trol med de elektroniske søgninger, som de pågældende PET-medarbejdere foretager.”

Side 3 af 3

Det fremgår ikke nærmere af lovforslaget, hvordan PETs adgang til kriminalforsorgens regi-

stre og systemer forudsættes afgrænset i praksis. Datatilsynet skal generelt opfordre til, at ad-

gangsbegrænsning sker ved teknisk foranstaltning (privacy by design), og hvis det ikke er mu-

ligt ved organisatorisk foranstaltning.

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger stiller

større krav til kriminalforsorgens kontrol af, at PETs adgang til kriminalforsorgens registre og

systemer ikke misbruges.

Med venlig hilsen

Betty Husted

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

30. marts 2022

Til Justitsministeriet

e-mail: [email protected],[email protected],[email protected],[email protected]

HØRINGSSVAR VEDRØRENDE FORSLAG TIL ÆNDRING AF

STRAFFULDBYRDELSESLOVEN MV.

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har på en række punkter store betænkeligheder ved den

foreslåede ændring af straffuldbyrdelsesloven, især i forbindelse med den foreslåede mulighed for anbringelse i et

fængsel i Kosovo.

1. Efter forslaget indsættes i straffuldbyrdelseslovens § 1,a, en bestemmelse, hvorefter fængselsstraf kan

fuldbyrdes i et lejet fængsel i Kosovo. Efter §1a, stk. 3, finder den danske straffuldbyrdelseslov

anvendelse, dog med den væsentlige begrænsning, at

Justitsministeriet

bemyndiges til at fravige lovens

regler, i det omfang det skønnes

”nødvendigt”.

Efter §1a, stk. 5 kan

Sundhedsministeren

fastsætte regler for den sundhedsfaglige behandling af de

indsatte.

Lovteksten indeholder herudover ikke beskrivelse af rammerne og udmøntningen af loven. Dette vil ifølge

forslaget blive beskrevet i aftalen med Kosovo og i de administrativt fastsatte regler,

der ikke foreligger

på nuværende tidspunkt.

Lovforslagets bemærkninger indeholder kun i nogen grad overvejelser om den administrative udfyldning

af lovens indhold.

En så banebrydende og indgribende nydannelse, der vedrører dansk jurisdiktion og menneskerettigheds-

problematikker

bør i langt højere grad reguleres ved lov og ikke administrativt.

2. Det fremgår af bemærkningerne, at Kosovo hverken er medlem af Europarådet eller FN og således ikke er

folkeretligt forpligtet af Menneskerettighedskonventionerne, Torturkonvention mm., som dog opgives at

være inkorporeret i den nationale lov. Det fremgår endvidere, at bl.a. CPT har adgang til at inspicere

fængslerne,

blandt hvilke CPT i parentes bemærket har konstateret overdreven magtanvendelse og

korruption.

Hensigten er, at dansk jurisdiktion finder anvendelse indenfor fængslets område, hvor opga-

verne under

en dansk ”Governor”s overordnede ledelse udføres af lokalt ansatte med engelskkundskaber.

Det forekommer ikke ganske klart, hvilket politi der foretager efterforskning af strafbare forhold

og hvorledes samspillet med anklagemyndighed og domstole skal foregå.

3. Udenfor fængslet, f.eks. i forbindelse med transport og hospitalsophold gælder Kosovos lovgivning, idet

det dog af den påtænkte aftale med Kosovo skal fremgå, at Danmarks internationale forpligtigelse skal

iagttages. I bemærkningerne anføres således,

”at Danmark efter omstændighederne vil blive anset for at

udøve jurisdiktion over visse forhold med tilknytning til afsoningen herunder i forbindelse med transport,

uden at det nærmere beskrives, hvilke ”omstændigheder” og ”forhold” der tænkes på.

4. Forholdet til EMRK art. 8 om retten til privatliv og familieliv: Det fremgår af bemærkningerne, side 100,

at de indsatte vil have ret til besøg i samme omfang som indsatte i danske fængsler. Det fremgår imidler-

tid af lovens § 51, stk. 1, at danske indsatte har ret til mindst et ugentligt besøg, og i henhold til § 23, stk.1

bør fængselsstraf fuldbyrdes i nærheden af dømtes hjemsted. Det forekommer meget teoretisk, at en i

Danmark bosiddende familie kan udnytte denne besøgsret til en indsat i Kosovo.

Efter DHKs opfattelse

foreligger der her i givet fald en mulig overtrædelse af EMRK art. 8 og 14.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

EMRK art. 14 om diskriminationsforbud:

Målgruppen er indsatte udlændinge, der ikke er EU-

statsborgere. Som sådan er de omfattet af diskriminationsforbuddet, som muligvis er overtrådt i relation til

retten til besøg jfr. ovenstående.

En anden forskelsbehandling gælder danske indsattes ret til at begære afsoning i enecelle og uden

fællesskab med andre indsatte, jfr. §33, stk3, og hvis pladsforholdene ikke tillader det, ret til at begære

overførsel til andet fængsel. Denne ret vil efter bemærkningerne ikke gælde for indsatte i Kosovo-

fængslet, der påtænkes indrettet med dobbeltceller, der forventes fuldt udnyttet.

DHK finder det uantageligt, at frihedsberøvede skal tåle at blive indespærret i dobbeltcelle med eller

omgås kriminelle, som de føler sig utrygge ved.

Da de i fængslet befinder sig under dansk jurisdiktion,

bør de i så henseende nyde de samme rettigheder som indsatte i fængsler i Danmark.

6. Monitorering:

I lovforslaget fremgår det at ”Folketingets Ombudsmands tilsyn og behandling af klager også skal gælde

for udvisningsdømte i det fængsel, der lejes i udlandet, på samme måde som for udvisningsdømte i fængsler

i Danmark…” (side 22).

Om monitorering, herunder tilsynsbesøg, finder Komiteen det

nødvendigt, at Justitsministeriet

præciserer, hvorledes Folketingets Ombudsmands tilsynsvirksomhed, herunder tilsynsmanual, vil

blive omsat til praksis i Kosovo.

Der kan nævnes en række juridiske og praktiske spørgsmål i forbindelse

med tilsynsvirksomhed og monitorering af de indsattes forhold i fængslet i Kosovo. For eksempel om

danske tilsynshold kan få adgang til oplysninger i fængslet, adgang til de indsatte og til faciliteter, der giver

et reelt billede af de indsattes afsoningsforhold; herunder om klager fra de indsatte kan blive besvaret (her

tænkes bl.a. på de sproglige udfordringer). Derudover savner Komiteen en præcisering af, hvorvidt

Justitsministeriet påtænker et dansk-kosovarisk tilsynssamarbejde/udveksling netop set i lyset af

den

særlige konstruktion

med dansk ledelse og kosovarisk fængselspersonale.

Komiteen finder det

–

på den foreliggende usikre baggrund og med den manglende præcisering af en række

væsentlige spørgsmål

–

ikke forsvarligt, at danske fængselsdomme fuldbyrdes i Kosovo.

Det skal i denne

forbindelse bemærkes, at Norge har haft en tilsvarende aftale med Holland, som er blevet opsagt efter et par år. I

tilfældet Kosovo er der tale om et land endnu længere væk, som i dette tilfælde ikke engang er medlem af hverken

FN eller Europarådet, og hvor sprogproblemerne må skønnes at være endnu større, til ulempe for såvel afsonerne

og deres pårørende, det lokale fængselspersonale og den danske kontrol med afsoningsforholdene.

På vegne af

Den Danske Helsinki-komité

for

Menneskerettigheder

med venlig hilsen

Karsten Fledelius, formand

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Sagsnr.: 2021-4000-0200

Den Sociale Retshjælps Fond

31.03.2022

Høringssvar til forslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love

Den Sociale Retshjælps Fond fremsender hermed vores udtalelse i forbindelse med høring over

udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven

og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025,

herunder leje af fængselspladser i Udlandet, revision af disciplinærstraffesystemer, udstationering

til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.).

Indledende bemærkninger

I Den Sociale Retshjælps Fond ser vi generelt meget forhåbningsfuldt på lovforslaget. Det er positivt,

at der endelig bliver taget stilling til vilkårene som ansatte arbejder og indsatte afsoner under i

kriminalforsorgen. Lovforslaget har blandt andet til formål at nedbringe det store recidivtal,

kriminaliteten generelt og dermed antallet af ofre. Nogle dele af lovforslaget understøtter tydeligt

dette formål, mens andre dele modvirker denne indsats. Det er især i de dele, hvor der foreslås

flere, længere, hårdere, strengere straffe. Særligt skadeligt for resocialiseringen er de elementer,

hvor indsatte straffes med isolationsfængsling eller fratages retten til kontakt med nære sociale

relationer. Vi vil opfordre aftaleparterne til ikke at lade retsfølelsen komme på tværs af de

fornuftsbaserede resocialiseringstiltag, som lovforslaget indeholder. Forskningen viser, at længere

og hårdere straffe generelt ikke virker afskrækkende. Tværtimod bidrager længere og hårdere

straffe ofte til, at den dømte fastholdes i kriminalitet. Lovforslaget bærer præg af at have fokus på

den afskrækkende effekt, frem for den resocialiserende effekt af straffen. Hvis målet med

flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er at mindske kriminaliteten i Danmark,

bør hovedtendenserne at være et øget fokus på resocialisering frem for sikkerhed, kontrol og straf.

Disse pointer vil fremgå mere detaljeret af kommentarerne til de enkelte forslag.

Det bør overvejes hvilket signal man ønsker at sende. Måden man omtaler og betragter systemet,

de indsatte og de ansatte på, sender et signal, som kommer til at påvirke opfattelsen af det

retssystem, vi i Danmark ellers er stolte af. Et eksempel herpå er ændringsforslaget, hvor man vil

omdøbe kriminalforsorgens pensioner, så de fremtidigt skal omtales som udslusningsfængsler. Der

er stor forskel på symbolikken og signalet i de to benævnelser. Pensionerne klinger af hvad de er -

et sted hvor beboerne først og fremmest overnatter, fordi de bruger dagtimerne på beskæftigelse.

På pensionerne omtales afsonere som beboere, og ikke indsatte. Der er en vigtighed i, hvordan

beboerne opfatter sig selv og den proces, de er i gang med. Vi mener, at det vil bryde med denne

forestilling at omdøbe pensionerne til udslusningsfængsler. Og for afsonere er der en stor

signalværdi i at være gået fra indsatte i et fængsel til beboere på en pension. Denne værdi forsvinder

med forslaget om at omdøbe pensionerne. Vi kan ikke se nogle fordele i at pensionerne fremtidigt

skal hedde udslusningsfængsler, tværtimod. Vi anbefaler derfor, at man holder fast i at omtale dem

som pensioner.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Sagsnr.: 2021-4000-0200

Den Sociale Retshjælps Fond

31.03.2022

2.1 Leje af fængselspladser i udlandet

Vi bakker ikke op om forslaget om at leje fængselspladser i udlandet, specifikt Kosovo, men foreslår,

at man går mere kreativt til værks for at kunne lade udvisningsdømte afsone herhjemme under

danske standarder.

Vi ser generelt kritisk på forslaget om at leje fængselspladser i Kosovo samt de relaterede forslag

dertil. Forslaget virker politisk motiveret. På baggrund af de vedlagte informationer i forslaget

mener vi ikke at aftalen beviser, at menneskerettigheder og sikkerhed der stemmer overens med

danske standarder, kan sikres i et lejet fængsel i Kosovo. Her mener vi, at straffuldbyrdelsessystemet

bør leve op til samme krav om, hvordan systemet behandler mennesker, uanset om de er dømt til

udvisning eller ej.

Fremfor at leje fængselspladser i Kosovo og udstationere udvisningsdømte, foreslår vi at undersøge

mulighederne yderligere for at holde deres afsoning i Danmark. Der er knappe ressourcer i

Kriminalforsorgen, og de udvisningsdømte skal ikke koste for stor en del af disse ressourcer.

Løsningen mener vi dog ikke er, at sende dem ud af landet for at afsone. I stedet må man finde

løsninger, som hverken går på kompromis med danske standarder for afsoning eller sikkerhed. Man

kunne tænke ud af boksen hvad angår personale, og kigge på pædagogfaget eller andre social-

faglige professioner, for at supplere manglen på personale. Derudover kunne man lede efter

allerede eksisterende bygninger, som kunne huse de udvisningsdømte, efter en gennemgang og

optimering af de fysiske sikkerhedsmæssige rammer. Det kunne eksempelvis være nedlagte

uddannelsesinstitutioner, kommunale bygninger eller andet.

2.2 Revision af disciplinærstraffesystemet

En revision af disciplinærstraffesystemet bør indeholde mere tanke på kernen af problemet: hvorfor

overholder de indsatte ikke reglerne, og hvordan kommer vi nærmere, at de gør, fremfor

udelukkende at fokusere på straf som afskrækkelse. Derfor er et konkret forslag at indskrive, at der

ved ikendelse af en disciplinærstraf, skal tages en opfølgende samtale med den indsatte, som skal

have fokus på at skabe motivation til at overholde reglerne.

I Den Sociale Retshjælps Fond er vi generelt af den overbevisning, at straf skal have en motiverende

og resocialiserende effekt, og ikke modvirke individets resocialisering. Formålet med

disciplinærstraffesystemet er at sikre ro og orden i fængslerne. Derfor bør overtrædelse af reglerne

i en vis grad straffes. Men hvis disciplinærstraffesystemet skal kunne leve op til sit formål, må man

kigge ud over en afklaring af skyld, og tage opklarende og opfølgende snakke med de indsatte, som

bryder reglerne. Snakke som indeholder spørgsmål om fremtid, hvorfor den indsatte ikke lever op

til sit ansvar, og hvordan man kommer tættere på at kunne leve op til ansvaret. Vi tror ikke på, at

disciplinærstraffene i sig selv skaber ro og orden.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Sagsnr.: 2021-4000-0200

Den Sociale Retshjælps Fond

31.03.2022

2.2.1 Bedre understøttelse af fængselsbetjentenes faglige skøn

Som tilstanden i Kriminalforsorgen er i dag, kan vi ikke bakke op om at indføre lovforslaget om at

skabe

bedre

understøttelse

fængselsbetjentenes

faglige

skøn

indenfor

disciplinærstraffesystemet.

Vi er generelt af den opfattelse, at plads til faglige skøn er vigtigt og rigtigt. Man må dog overveje

konteksten omkring det faglige skøn, hvorfor vi, som konteksten er i dag, ikke vil anbefale at

gennemføre lovforslaget om at skabe bedre understøttelse af fængselsbetjentenes faglige skøn, i

forbindelse med revision af disciplinærstraffesystemet. Kriminalforsorgen har det seneste årti levet

under enorm underbemanding, dårligt arbejdsmiljø herunder øget konflikt mellem

fængselsbetjente og indsatte. Disse problemer kan blandt andet løses gennem mere personale og

mere tid til relationsdannelse mellem ansatte og indsatte. Vi mener ikke, at fængselssystemet er

klar til at dette lovforslag gennemføres som tilstanden er i dag. Belægget er for højt og antallet af

ansatte er for lavt. Vi mener der er stor risiko for, at konfliktniveauet vil stige, hvis man skaber plads

til fængselsbetjentenes faglige skøn inden for disciplinærstraffesystemet, før belægget er faldet

betydeligt, og antallet af ansatte er steget. Vi mener derfor ikke, at disciplinærstraffe i en vis grad

skal afhænge af fængselsbetjentes faglige skøn, men at et administrativt organ i Kriminalforsorgen

må være ansvarlig for ikendelse af disciplinærstraffens form og størrelse. Når situationen i forhold

til belægget, antallet af ansatte og ikke mindst arbejdsmiljøet er forbedret, forestiller vi os, at det

vil skabe stor værdi at gennemføre et forslag som dette.

2.2.2 Nye Disciplinærstraffe og mulighed for større bøder

Nye disciplinærstraffe

Vi kan ikke bakke op om at udvide disciplinærstraffesystemet til at inkludere begrænset besøg,

begrænset udgang, begrænset telefoni og begrænset brevveksling, men anbefaler, at man i stedet

kigger mod mere motiverende og knap så risikofyldte straffemetoder.

Af lovforslaget fremgår det, at man ønsker at udvide det nuværende disciplinærstraffesystem så

begrænset udgang, begrænset besøg, begrænset telefonopkald og begrænset brevveksling ved

gennemførelse af lovforslaget, kan anvendes som disciplinærstraffe. Vi mener, at dette lovforslag

ignorerer vigtigheden af de indsattes kontakt til og med det omkringliggende samfund. Her tænker

vi både kontakt til familie, venner, mentorer, civilsamfundsorganisationer osv. Derudover bruger

mange af de indsatte deres kontaktmuligheder på adgangen til og muligheden for beskæftigelse,

som er afgørende for at fastholde den gradvise resocialisering til samfundet, som er vigtigt for

forebyggelsen af recidiv. Mange indsatte har i dag svært ved at håndtere overgangen fra fængsel

tilbage til samfundet, hvorfor man af hensyn til resocialiseringen bør give den indsatte bedre

mulighed for kontakt, og ikke skære den væk gennem disciplinærstraffesystemet. Dertil kommer at

den foreslåede periode på op til 6 måneder, hvori straffen vil være gældende, er ude af proportioner

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Sagsnr.: 2021-4000-0200

Den Sociale Retshjælps Fond

31.03.2022

og særligt skadelig for individets udsigt til resocialisering. Vi er enige i, at der skal være en straf for

ikke at overholde reglerne, men straffemetoden, der her er foreslået, risikerer at skabe utilsigtede

konsekvenser. Vi mener i stedet, at disciplinærstraffesystemet bør gøre brug af mindre risikofyldte

reaktioner som eksempelvis fratagelse af adgangen til motionsrum eller reducering i

købmandsbesøg. Sådanne straffe vil give et incitament til at overholde reglerne, uden samtidig at

skade resocialiseringen.

Hvis lovforslaget alligevel gennemføres, ser vi en stor vigtighed i at definere, hvem de

pårørende/nærtstående er. Er det udelukkende familie, eller indgår andre sociale relationer? Vi

mener derudover at besøg, telefonopkald og brevveksling med civilsamfundsorganisationer, som

yder en resocialiserende indsats over for den indsatte, ikke skal kunne rammes af, at den indsatte

ikendes disciplinærstraf. Når formålet er at mindske kriminaliteten, er det efter vores mening

afgørende, at den indsatte ikke begrænses i at gøre brug af eksterne resocialiserende tilbud. Vi

understreger, at samme argument gælder for kontakt til familie, venner, beskæftigelse osv. og

derfor anbefaler vi, at man ikke udvider disciplinærstraffesystemet med de foreslåede metoder.

Større bøder

Vi bakker ikke op om at gøre det muligt at idømme indsatte større bøder i forbindelse med

disciplinærstraf. Vi vil derimod anbefale, at man går fra at bruge økonomisk straf, og tager brug af

motiverende og knap så risikofyldte reaktioner.

Vi yder årligt gældsrådgivning til over 1500 borgere, hvoraf en stor del lider under at være pålagt

økonomisk straf i form af straffesagsomkostninger. Gennem vores mangeårige arbejde har vi set,

og ser fortsat dagligt, hvor svært disse borgere har ved at vende deres liv og komme på rette spor,

grundet overgældssættelse. På den baggrund er vi store modstandere af at anvende økonomisk

straf mod indsatte, som i forvejen har en meget lav betalingsevne, og som i forvejen er økonomisk

udsatte. Mange af dem er så forgældede, at disciplinærstraf i form af bøde, har en negativ

indvirkning på udsigterne til resocialisering. Det virker hverken afskrækkende eller

motivationsfremmende. De indsatte skylder i forvejen mange penge til staten, som de ikke kan

betale, og at pålægge dem yderligere gæld, vil blot hæve de populært omtalte fantasimilliarder, som

staten aldrig vil få inddrevet, fordi målgruppen er uden betalingsevne. Gennemførelse af dette

forslag vil forgælde både individet og staten yderligere. Bødens størrelse er underordnet, men

princippet i at økonomisk straffe borgere uden betalingsevne, som vi gerne vil have kriminalitetsfrie,

er modstridende og undergraver den resocialiserende indsats. Overgældssættelse er en

recidivfaktor, og vi kan ikke se, at dette forslag er en opfølgning på en flerårsaftale, som har til formål

at mindske kriminaliteten i Danmark.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Sagsnr.: 2021-4000-0200

Den Sociale Retshjælps Fond

31.03.2022

2.2.4 Justering af varigheden ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf

Vi anbefaler at strafcelle som disciplinærstraf maksimalt skal have varighed af 1 uge, og skulle der

opstå særlige tilfælde, bør man i stedet supplere med andre straffemetoder.

Det er vigtigt, at vi som samfund tager ansvar for de mennesker, som vi sender ud i samfundet efter

afsoning. Strafcelle har vist sig at være direkte skadeligt for indsatte, og kan medføre øget risiko for

tilbagefald, højere arbejdsløshed og i værste tilfælde højere dødelighed. Derfor ser vi dette forslag

om at nedsætte varigheden af strafcelle fra 4 til 2 uger som et godt skridt på vejen mod at tage

ansvar, og behandle de indsatte mere menneskeligt. Dog mener vi, at der stadig er lang vej. I

lovforslaget eksisterer de 4 uger stadig som en mulighed i særlige tilfælde. Denne mulighed mener

vi ikke skal eksistere. Hvis muligheden er der, vil den blive taget i brug. Taget konsekvenserne i

betragtning, skal ingen sidde i strafcelle i op til 4 uger. Efter vores mening skal ingen indsatte sidde

i strafcelle i mere end 1 uge af gangen.

2.3 Udførelse af samfundstjeneste i private virksomheder

Vi bakker op om forslaget om at gøre det muligt at udføre samfundstjeneste i private virksomheder.

Vi finder forslaget om at gøre det muligt at udføre samfundstjeneste i private virksomheder meget

nyttigt. Som en organisation der selv har faciliteret udførelse af samfundstjeneste, har vi stiftet

bekendtskab med vigtigheden af, at de der skal udføre samfundstjeneste, har mulighed for at gøre

det i en virksomhed, institution eller organisation, hvor samfundstjenesten kan bestå af noget der

skaber værdi for både virksomheden, institutionen eller organisationen og for afsoneren. På den

måde opretholder begge parter motivationen for gennemførelsen af samfundstjenesten og

afslutter med et positivt aftryk.

Vi tror på, at en gennemførelse af dette forslag kan være med til at aftabuisere samfundstjenesten

og afstigmatisere de mennesker, der skal udføre den. Det private erhverv vil stifte bekendtskab med

denne type borger som andet end straffede, og måske kan samfundstjeneste i det private endda

afkaste lærepladser, fremtidige jobs eller nyttige netværk for individet.

Vi understreger dog vigtigheden af at sikre, at private virksomheder ikke udnytter

samfundstjenesten som gratis arbejdskraft, og der igennem dette forslag ikke sker en

konkurrenceforvridning.

2.4 Øgede muligheder for gældssanering og eftergivelse af gæld for personer pålagt

straffesagsomkostninger

Vi bakker op om forslaget om at skabe øgede muligheder for gældssanering og eftergivelse af

straffesagsomkostninger. Vi gør opmærksom på, at gæld fra bøder og erstatningskrav ikke må være

til hinder for gældssaneringen eller eftergivelsen. Samtidig anbefaler vi, at ordningen om bortfald af

gæld efter 5 år uden kriminalitet efter løsladelse, indføres.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Sagsnr.: 2021-4000-0200

Den Sociale Retshjælps Fond

31.03.2022

Når dømte løslades efter afsoning, kommer de ofte ud med viljen og modet til at lægge kriminalitet

bag sig for igen at blive en del af samfundet. Viljen og modet forsvinder dog hurtigt, når

virkeligheden rammer de løsladte, og det går op for dem, at de skylder flere hundrede tusinde

kroner til den danske stat for omkostningerne af deres straffesag. En så stor gæld til det offentlige

opleves som en dobbeltstraf, som vedbliver efter løsladelse. Gælden er ofte så stor, at udsigterne

til tilbagebetaling er meget lange, hvilket ofte fjerner motivationen til at arbejde. Vi oplever at

straffesagsomkostningerne er en enorm barriere for de løsladtes resocialisering og videre liv uden

kriminalitet. Derfor er forslaget om at muliggøre gældssanering og eftergivelse af

straffesagsomkostninger et stort skridt i retning af at forbedre de løsladtes muligheder for et

kriminalitetsfrit liv.

Udover straffesagsomkostninger skylder denne målgruppe ofte også penge i form af bøder og

erstatningskrav. I forslaget fremgår det, at bøder og erstatningskrav ikke indgår i mulighederne for

eftergivelse og gældssanering. Vi vil gerne understrege vigtigheden af, at bøder og erstatningskrav

ikke må være en hindring for eftergivelse eller gældssanering af den del af gælden, som består af

straffesagsomkostninger.

Vi er meget positive over, at man igennem dette forslag anerkender, at overgældssættelse har

indvirkning på tilbagefald, kriminalitetsraten og ikke mindst antallet af ofre. Gennem vores mange

års erfaring med at yde gældsrådgivning har vi erfaret, at det er meget sjældent, at vores klienter

får tilkendt gældssanering eller eftergivelse på baggrund af en ansøgning. Derfor står mange løsladte

i dag tilbage med en uoverskuelig gæld, som ikke kan gældssaneres eller eftergives, og som

potentielt vil øge risikoen for tilbagefald. Vi vil derfor anbefale, at man, udover at tænke i løsninger

som eftergivelse og gældssanering, også gentænker måden hvorpå straffesagsomkostninger i dag

tilskrives. Vi foreslår en model hvor den dømtes betalingsevne vurderes på baggrund af SKATs

oplysninger om den pågældendes indkomst og velstand inden der opkræves

straffesagsomkostninger. På den måde vil man få proportionalitet i det beløb, som de dømte kræves

at betale. Det vil medføre, at de dømte ikke overgældssættes, og at de dermed har bedre

muligheder for at opretholde motivationen for en kriminalitetsfri tilværelse. Derudover vil det

medføre, at staten rent faktisk vil kunne inddrive det der i dag omtales som fantasimilliarder, fordi

gælden matcher betalingsevnen hos den dømte.

I Flerårsaftalen fremgår en ordning, hvor løsladte, som holder sig kriminalitetsfri i en periode på

minimum 5 år efter endt afsoning, ikke vil få opkrævet gæld i denne periode på betingelse af, at der

ikke begås ny kriminalitet. Ordningen fremgår ikke af dette lovforslag, hvilket vi er ærgerlige over.

Vi anbefaler på det kraftigste, at ordningen indføres. Ordningen er det gode eksempel på at bruge

gulerod frem for pisk og motivation frem for straf. Vi er overbeviste om, at en sådan ordning vil have

direkte positiv indvirkning på recidivstatistikken, og vi kan derfor kun understrege vigtigheden af at

få den indført hurtigst muligt. Af flerårsaftalen fremgår det yderligere, at perioden hvori de løsladte

ikke vil blive opkrævet gæld, er minimum 5 år. Vi vil på det stærkeste advare mod at udvide denne

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Sagsnr.: 2021-4000-0200

Den Sociale Retshjælps Fond

31.03.2022

periode til mere end 5 år, da det vil afskære for mange fra resocialisering. Hvis perioden bliver over

5 år, er der stor risiko for, at motivationen hos de løsladte forsvinder, fordi tidshorisonten er for lang

og uoverskuelig. Vi vil anbefale arbejdsgruppen at gentænke beskrivelsen af ordningen, så de 5 år

ikke er et minimum, men et maksimum.

2.6 Initiativer til imødegåelse af udeblivelse fra afsoning

Vi kan ikke bakke op om lovforslaget om at straffe udeblivelse fra afsoning med begrænset udgang

og besøg, da udeblivelsen i mange tilfælde ikke er bevidst. Vi anbefaler at man, fremfor at straffe,

undersøger hvorfor problemet opstår, og tænker i løsninger relateret dertil. Dette inkluderer at

nytænke indkaldelsesprocessen, så flere af de dømte rent faktisk modtager information om afsoning.

Vi anbefaler, at man ved domsafsigelse giver den dømte et tidspunkt for afsoning, og derudover

bruger tid på at forklare og informere, hvis der er mulighed for at videreføre påbegyndt uddannelse

under afsoning, så standbyperioden undgår at blive meget skadelig. I stedet for at straffe med

begrænset udgang og besøg mener vi, at man i stedet skal gøre brug af straffemetoder som

fodlænke og samfundstjeneste, som både aflaster belægget i fængslerne, og giver de dømte

mulighed for at vedligeholde sociale relationer, beskæftigelse og andet udenfor institutionen.

Det er et stort problem, at mange dømte udebliver fra deres afsoning, fordi det koster samfundet

ressourcer, at politiet skal opsøge og/eller eftersøge de dømte, der udebliver fra afsoning. Dertil

kommer ekstra administrativt arbejde i at tillægge belæg. Der bør derfor sættes ind overfor de der

udebliver. Måden hvorpå man i lovforslaget planlægger at gøre op med dette, kan vi dog ikke bakke

op om. Vi kender vigtigheden af, at de løsladte har sunde sociale relationer, og en familie der ved

løsladelse står klar til at støtte op. Indsattes kontakt til ikke-kriminelle personer i deres

omgangskreds har stor betydning for, at de ikke falder tilbage i kriminalitet. Derfor ser vi stor risiko

i at straffen for udeblivelse til afsoning, ifølge dette lovforslag, er at afskære de indsatte fra de af

deres relationer, der ligger udenfor fængslet.

I lovforslaget vil man begrænse retten til besøg i op til 3 måneder med undtagelse af besøg fra

nærtstående. Derudover begrænser man retten til udgang i op til 6 måneder. Vi finder det

bekymrende at anvende disse straffe af flere årsager. For det første pålægges disse straffe fra

indsættelsen, og dermed de første 3-6 måneder af den indsattes tid i fængsel. Det er for mange en

stor omvæltning at blive sat i fængsel, og være afskåret fra det omkringliggende samfund. Den

kontakt de indsatte ville have, begrænser man dem gennem dette lovforslag i at få, og de første

måneder vil det kun være muligt, at få besøg af nærtstående i begrænset omfang. Denne distance

vil medføre, at de sociale behov skal dækkes i fængslet, og man må påregne, at det kan føre til

yderligere kriminalisering, radikalisering mm., da indsatte vil opsøge andre sociale kontakter, som

kan være direkte skadelige for individets mulighed for resocialisering.

Frem for udelukkende at tænke i straf, anbefaler vi at man kigger ind i kernen af problemet: hvorfor

udebliver mange fra afsoning? Det kan der være flere svar på og vi mener, at det er her man skal

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Sagsnr.: 2021-4000-0200

Den Sociale Retshjælps Fond

31.03.2022

løse problemet, fremfor blot at straffe. Dømte i Danmark udgør en blandet flok. Nogle er

ressourcestærke, og udebliver med fuldt overlæg. Mange er socialt udsatte borgere uden stabil

adgang til både digital og fysisk post. Mange af disse borgere opdager derfor ikke at de får post,

uanset om det er fra kreditorer, kommunen eller et afsoningsbrev. At disse borgere har

folkeregisteradresse, er ud fra vores erfaringer ikke ensbetydende med, at de har fast bopæl. Nogle

har endda fiktive adresser. I dag sker indkaldelse til afsoning via E-boks, eller på brev til de der er

fritaget E-boks. Dette clasher med måden mange af disse borgere lever på, og de modtager derfor

ofte ikke indkaldelsen.

Ventetiden i straffesagerne har også betydning for, at nogle dømte ikke møder op til afsoningen.

Udover den lange ventetid for overhovedet at komme i retten, venter dømte i nogle tilfælde op til

flere år, før der er plads til dem i Kriminalforsorgens institutioner. Vores oplevelse er, at denne

ventetid mellem domsafsigelse og afsoning har store konsekvenser for de dømte. Efter

domsafsigelse ved de, at de på et eller andet tidspunkt skal afsone, og i tilfælde af fængselsstraf, vil

blive afskåret fra samfundet i en kortere eller længere periode. De dømtes liv står på standby

mellem domsafsigelse og afsoning, hvor de ikke kan se mening i at starte på uddannelse eller nyt

job, fordi de skal afbryde, når de skal afsone. Vi oplever at denne standby periode ofte fører de

dømte længere ud i yderligere udsathed, og ind i en ond spiral, som er svær at komme ud af. Det

medfører blandt andet, at indkaldelsen til afsoning ikke er prioriteret, og dermed ikke bliver fulgt

op.

2.7 Udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel

Vi bakker op om forslaget om at give flere indsatte mulighed for at blive udstationeret til eget hjem

med fodlænke eller til udslusningsfængsel. Vi anbefaler at man fremover intensiv overvågning og

kontrol beskriver tilsynet med fodlænkeafsonere som værende tæt kontrol og støtte.

Forslaget om at gøre det muligt at udstationere fra fængsel til eget hjem med fodlænke eller til

udslusningsfængsel, er vi store fortalere for at gennemføre. Vi er overbeviste om, at dette forslag

vil have en reel betydning i forhold til resocialisering, nedbringelsen af risikoen for ny kriminalitet

og dermed færre ofre. Både fodlænke og udslusningsfængsel faciliterer adgang til beskæftigelse

eller uddannelse, som vil skabe den gradvise overgang tilbage til samfundet, som mange løsladte

mangler i dag. De dømte kan derigennem bibeholde mest mulig kontakt til samfundet under

afsoning. Forskning viser, at åben afsoning har positive effekter på recidivprocenten, og for

fodlænkeafsonere er tilbagefaldet væsentligt lavere end for de, der har afsonet i fængsel. Derudover

har vi i Danmark gode erfaringer med fodlænke, hvor langt de fleste overholder vilkårene og undgår

at skabe yderligere utryghed.

For samfundsøkonomien er fodlænke en billigere straffemetode end fængsel, og kan være med til

at frigøre plads i de overfyldte fængsler. Yderligere kan de dømte via disse straffemetoder være

beskæftiget, hvilket fastholder dem som samfundsydere og bidragere til den fælles statskasse. Alt i

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Sagsnr.: 2021-4000-0200

Den Sociale Retshjælps Fond

31.03.2022

alt vurderer vi, at gennemførelse af dette forslag på sigt vil aflede positive effekter i

recidivstatistikken, forbedre samfundsøkonomien og ikke mindst mindske antallet af ofre.

Den eneste anke vi har til dette forslag, er måden hvorpå man formulerer tilsynet med

udstationering til eget hjem. I forslaget beskrives tilsynet som værende bestående af

intensiv

overvågning og kontrol.

Igen vil vi appellere til, at man overvejer lovens ordlyd, da dette påvirker

opfattelsen af afsoningens formål og samtidig definerer det signal, loven sender. Intensiv

overvågning og kontrol runger hverken motiverende eller giver indtrykket af, at målet er

resocialisering, men er udtryk for den ubalance, der i dag er mellem sikkerhed og kontrol på den

ene side og resocialisering på den anden. Vi vil anbefale at man i stedet anvender formuleringen:

tæt kontrol og støtte.

Denne formulering inviterer modsat til at det forventes af afsoneren, at

vedkommende lever op til det ansvar der medfølger, at afsone i eget hjem. Samtidig indikerer den

blødere formulering, at overvågning og kontrol ikke er en nødvendighed, men at afsoneren

undervejs kan få behov for støtte. Denne formulering vil yderligere have betydning for afsoneres

opfattelse af det forløb, som de går ind til, og til Kriminalforsorgen som institution. En del af de

borgere, som begår kriminalitet, har i forvejen en kritisk tilgang til systemet. Derfor er det væsentligt

at man i lovens formulering fremhæver vigtigheden af, at systemet er en hjælpende hånd, frem for

en fjende.

2.9 Faste løsladelsesdage

Vi bakker op om forslaget om faste løsladelsesdage og anbefaler, at man gennem lovgivning også

fastsætter nogle minimumskrav til kommunerne, som skal sikre bedre løsladelse, og dermed bedre

muligheder for en kriminalitetsfri tilværelse.

Forslaget om fremtidigt udelukkende at løslade i starten af ugen (mandag til onsdag) ser vi som et

vigtigt og stort skridt mod at sikre bedre muligheder for at leve et kriminalitetsfrit liv. Mange af de

løsladte er afhængige af at kunne komme i kontakt med de offentlige myndigheder, eksempelvis

kommune, umiddelbart lige efter afsoning, for at sikre bolig og indtægt. Dette er faktorer som er

helt afgørende for at forhindre tilbagefald til kriminalitet. Hvis den løsladte ikke kan få kontakt til og

støtte fra de offentlige myndigheder må det forventes, at mange løsladte ender i hjemløshed, og

hurtigt falder tilbage i kriminalitet. Dermed mener vi, at dette forslag er med til at nedbringe risikoen

for ny kriminalitet og dermed bidrager til et tryggere samfund.

Da løsladelsen er en proces som kriminalforsorgen og kommunerne samarbejder om, og da dette

samarbejde fungerer forskelligt mellem kommuner og områder i kriminalforsorgen, ønsker vi, at

man gennem lovgivningen også stiller minimumskrav til kommunerne. At have en indtægt er

afgørende for, hvad den løsladte videre foretager sig. Derfor foreslår vi, at den løsladte som

minimum sikres kontanthjælp fra løsladelsesdato, da den løsladte ellers ofte vil skulle skaffe sig

indtægt gennem andre og desværre ofte kriminelle handlinger. For at undgå dette scenarie mener

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Sagsnr.: 2021-4000-0200

Den Sociale Retshjælps Fond

31.03.2022

vi, at kriminalforsorgen skal sikre, at kommunerne er bekendt med løsladelsesdato, så kontanthjælp

kan udbetales på løsladelsesdatoen.

2.10 Skærpelse af straffen for vold mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner

Vi bakker ikke op om forslaget om at skærpe straffen for vold mod ansatte i Kriminalforsorgens

institutioner, som det er fremsat her. Fremfor at fordoble straffen mener vi, at man må afholde

samtaler med de indsatte omkring voldelig adfærd i et fremtidsperspektiv. Vi mener ikke at 6

måneders fængsel for vold mod en ansat vil få volden til at falde, da straffen ikke har et motiverende

eller resocialiserende sigte. I stedet mener vi, at man må gøre brug af andre straffemetoder, som

eksempelvis en tillægsstraf på samfundstjeneste eller yderligere afsoning med fodlænke i eget hjem.

Hvis lovforslaget gennemføres, understreger vi vigtigheden af at gøre det midlertidigt, med øje for

den udvikling, som Kriminalforsorgen står overfor.

Der skal være konsekvenser for de indsatte, som udøver vold mod ansatte i Kriminalforsorgens

institutioner. Vi mener dog ikke, at konsekvenserne i form af straf kan stå alene. Vi anbefaler at man

går holistisk til værks, og undersøger hvad årsagen til volden mod ansatte er, og deri finder en

løsning. Selvfølgelig skal de ansattes sikkerhed vægtes højt, men vi mener ikke at dobbeltstraf er

løsningen. Dobbeltstraffen vil ikke medføre, at vi får bedre og mindre kriminelle individer ud af

fængslerne - tværtimod. I stedet må man kigge på ressourcerne i Kriminalforsorgen. Vi mener, at en

del af problemet skyldes, at der er for lidt tid til relationsarbejde, og forholdet mellem de indsatte

og fængselsbetjentene derfor er præget af sikkerhed og kontrol. Der er iværksat nogle procedurer

for at sænke belægget og få mere personale, hvilket vil medføre mere tid til relationsarbejde. Vi tror

på, at en del af problemet vil blive løst, når resultaterne af indsatserne kan måles. Derfor mener vi,

at der i dette forslag skal indskrives, at skærpelsen af straffen for vold mod ansatte i

kriminalforsorgens institutioner, er en midlertidig løsning på at sikre de ansattes sikkerhed, indtil

mere personale og mindre belæg er en realitet i Kriminalforsorgen. Dertil mener vi, at det er vigtigt

at tage samtaler med de indsatte om voldelig adfærd og konsekvenser heraf i et fremtidsperspektiv.

Endelig fraråder vi brugen af bøder, strafcelle og begrænset kontakt til samfundet som

straffemetoder, og i stedet begrænse de indsattes adgang til motionsrum, købmandsbesøg,

værksteder osv.

2.14 Ophævelse af bestemmelse om højeste fribeløb under lønnet praktisk på uddannelsen til

fængsels- og transportbetjent

Vi bakker op om forslag som disse, der gør det mere økonomisk attraktivt at gå i uddannelse som

fængsels- og transportbetjent.

Igennem vores mangeårige arbejde i Kriminalforsorgens institutioner har vi på tæt hold oplevet

underbemandingen og det stressfyldte arbejdsmiljø. Kriminalforsorgen har brug for mere og

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Sagsnr.: 2021-4000-0200

Den Sociale Retshjælps Fond

31.03.2022

veluddannet personale, hvis problemerne med overbelægning, øget konfliktniveau og manglende

tid til relationsdannelse skal løses.

Afsluttende bemærkninger

I Straffuldbyrdelseslovens kapitel 2 §3 står der, at: “Fuldbyrdelse

af en straf skal ske med fornøden

hensyntagen såvel til straffens gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller påvirke den dømte

til at leve en kriminalitetsfri tilværelse”.

Gennemførelse af dele af lovforslaget vil medføre ændringer

i straffemetoder- og skærpelse af straffen. Vi vil understrege vigtigheden af ikke at bruge

straffemetoder, som afgrænser de indsattes kontakt til det omkringliggende samfund herunder

sociale relationer, familie, beskæftigelse og uddannelse. Det samme gælder økonomisk straf. Disse

straffemetoder er for risikofyldte i forhold til tilbagefald, og hverken hjælper eller påvirker den

dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Det samme gør sig gældende i de dele af forslaget,

hvor man vil skærpe straffen. I Danmark har vi en tendens til at straffe ud fra ekstremerne, og ikke

efter majoriteten. Det skaber længere og strengere straffe, som ikke kun pålægges ekstremerne.

Hvis vi skal hjælpe de dømte til at leve kriminalitetsfrit, må straffen have et motiverende og

resocialiserende formål, og indeholde proportionalitet. Det anbefaler vi på det kraftigste

aftalepartierne at have in mente, når lovforslaget skal revurderes.

Med Venlig Hilsen

Johanne Marie Dirdal Daasbjerg

Cand.Jur

Daglig Leder

Julie Jørgensen

Cand.Scient.Soc i kriminologi

Projektleder

Den Sociale Retshjælps Fond

Telefon: 70 22 93 30

CVR.nr: 35 49 91 48

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

31. marts 2022

Implementering af dele af flerårsaftalen for Kriminalforsorgen 2022-2025

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,

straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om

kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet,

revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller

udslusningsfængsel m.v.)

Ved en mail af den 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd (DKR) om

eventuelle bemærkninger.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge

kriminalitet.

DKR skal først og fremmest kvittere for de resocialiserende initiativer, som man med dette lovforslag vil

implementere som en del af flerårsaftalen for Kriminalforsorgen 2022-2025.

Vi hilser det velkomment, at man vil sidestille gæld fra straffesagsomkostninger med anden gæld, således

at tidligere dømte med gæld fra straffesagsomkostninger får mulighed for gældssanering. Muligheden for

at få gældssanering og dermed komme ud af en gæld, som ofte kan virke uoverskuelig, giver et yderligere

økonomisk incitament til et liv på den rigtige side af loven.

DKR skal også bifalde, at løsladelse fremover skal ske mandag-onsdag.

Vi anerkender de udfordringer, Kriminalforsorgen har med stigende belægning på den ene side og

rekruttering og fastholdelse af personalet på den anden. Vi forstår derfor også behovet for initiativer, der

kan bidrage til en bedre balance mellem de to.

Det er i det lys positivt, at man vil implementere en ny udstationeringsmodel, der forpligter

Kriminalforsorgen til at tage spørgsmål om udstationering til bopæl med fodlænke eller udslusningsfængsel

op for indsatte, der er idømt fængsel over seks måneder. Med et kriminalpræventivt og resocialiserende

sigte er det afgørende, at den dømte bibeholder kontakten til samfundet og arbejdsmarkedet og dermed

en følelse af normalitet. Der er i øvrigt dokumentation for at fodlænke og samfundstjeneste fører til mindre

recidiv (tilbagefald til kriminalitet). I forlængelse heraf giver det god mening, at samfundstjeneste skal

kunne udføres hos private erhvervsvirksomheder.

DKR mener imidlertid generelt, at det er vigtigt at prioritere en tæt kontakt til private virksomheder uden

for fængslet. Virksomhederne kan bidrage med opkvalificering og uddannelse i fængslerne, hvilket giver

virksomhederne mulighed for at identificere og rekruttere fremtidig arbejdskraft. Dette kan også virke

positivt i afsoningsforløbet, da det giver den indsatte en plads i samfundet, selvom man afsoner en

fængselsstraf. En efterfølgende forudsætning for, at det kan lykkes er, at den tidligere afsoner er motiveret,

færdig med kriminalitet, uden misbrug og etableret med fast bopæl.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Vi ved, at relationer og brud kan være med til at ændre den enkelte livsbane. Derfor er det generelt

afgørende, at relationsarbejdet i fængslerne prioriteres. Vi forstår imidlertid, at det kan være vanskeligt

med det pres, der er på personaleressourcerne i Kriminalforsorgen. Det afgørende må derfor være, at der

findes en god balance mellem ressourcer, sikkerhed og relationsarbejdet for Kriminalforsorgens ansatte.

Det er i relationen, at personalet kan motivere den indsatte til at indgå i og fastholde de tilrettelagte

indsatser og se mulighed for at leve kriminalitetsfrit efter løsladelsen.

Derfor er det endnu vigtigere, at man i højere grad bruger frivillige til at bygge bro. Forskningen peger på, at

det frivillige arbejde særligt kan bidrage til relations- og brobygning samt afsonerens oplevelse af kontakt

med det omgivende samfund. Samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og det frivillige arbejde bør dog

prioriteres mere formelt, med respekt for at det frivillige arbejde forbliver uafhængigt, hvilket ses som en

central faktor for den positive udvikling.

I forhold til disciplinære reaktioner i forbindelse med afsoning bør man have for øje, hvordan det påvirker

de konflikter, der måtte opstå i fængslerne. Selvom intentionen er, at de disciplinære reaktioner skal være

konfliktnedtrappende, er der risiko for, at det modsatte gør sig gældende, og at de medvirker til et

utryggere arbejdsmiljø for de ansatte og en knap så resocialiserende afsoningstid for de indsatte. Vi hilser

det således velkomment, at man fremadrettet kun vil kunne ikende strafcelle i et tidsrum på 14 dage i

modsætning til 4 uger, som tilfældet er i dag. Flere andre lande har valgt at stoppe helt med brugen af

isolation som disciplinærstraf, hvilket man også bør overveje i Danmark.

DKR skal generelt udtrykke betænkelighed ved de initiativer, som udelukkende har fokus på yderligere

sanktioner og kontrol samt initiativerne målrettet kriminelle udlændinge. Vælger man at sanktionere,

kontrollere og forskelsbehandle udlændinge og danske statsborgere, påvirker man sandsynligvis miljøet i

såvel fængslerne som det omgivende samfund negativt.

Slutteligt skal DKR udtale, at selvom vold mod Kriminalforsorgens ansatte er totalt uacceptabelt, foreligger

der ikke dokumentation for, at strafskærpelser virker præventivt.

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det Nationale Integrationsråd

Til Justitsministeret

HØRINGSSVAR

Dato: 29. marts 2022

Kontor: Sekretariatet

Sagsbeh.: KSR

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse

af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

Det Nationale Integrationsråd har ingen bemærkninger til det udsendte.

Med venlig hilsen

Halima El Abassi

Forkvinde for Det Nationale Integrationsråd

Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter

Carl Jacobsens Vej 39

2500 Valby

Telefon: 72 14 24 00

Mail:

Web: www.rem.dk

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Morten Jacob Leth <[email protected]>

Sent:

10-03-2022 11:32:07 (UTC +02)

To:

£Straffuldbyrdelseskontoret (951s72) <[email protected]>

Subject:

Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200DIGST (Id nr.: 1374915)

Til rette vedkommende

Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Leth

________________________________

Morten Leth

Fuldmægtig, jurist

T: +45 41782431

E: [email protected]

Kontor for jura

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

1301 København K

www.digst.dk

– fordi hverdagen er digital

Til:

DIGST JUR - enhedspostkasse - offentlig ret ([email protected]), DIGST Digitaliseringsklar

lovgivning ([email protected])

Fra:

Janne Jerichow (DIGST) ([email protected])

Titel:

Vs: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

Sendt

04-03-2022 09:14

Bedste hilsener

________________________________

Janne Jerichow

Koncernsekretær

M 4170 3957

E [email protected]

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4, postboks 2193

1017 København K

www.digst.dk

– fordi hverdagen er digital

Du bedes venligst være opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen ved modtagelsen af din meddelelse behandler de personoplysninger om dig,

der fremgår af beskeden. Dette sker som led i Digitaliseringsstyrelsens myndighedsudøvelse. Du kan læse mere om, hvordan

Digitaliseringsstyrelsen behandler dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har som registreret mv., i styrelsens privatlivspolitik

https://digst.dk/om-os/privatlivspolitik/

Til:

Fra:

Titel:

Justitsministeriet ([email protected])

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

Sendt

03-03-2022 21:48

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Straffuldbyrdelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

København, den 31. marts 2022

DIGNITY’s høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om fuldbyrdelse af straf

m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (leje af fængsels-

pladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget

hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.)

DIGNITY ønsker at takke Justitsministeriet for muligheden for at afgive

bemærkninger til udkast til forslag til ændring af lovfuldbyrdelse af straf m.v.,

straffeloven, retsplejeloven m.v. (herefter ”lovforslag”).

Vores bemærkninger er begrænset til den del af lovforslaget, som falder indenfor

DIGNITY’s mandat og ekspertise:

•

Indførelse af mulighed for at overføre udvisningsdømte tredjelands-

statsborgere til afsoning eller forvaring i Kosovo (Del 1)

Revision af disciplinærstraffesystemet (Del 2).

DIGNITY’s analyse, konklusioner og anbefalinger er angivet i vedhæftede

hørings-

svar.

Vi står naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.

DIGNITY

Dansk Institut Mod Tortur

Bryggervangen 55

2100 København Ø

Tel. +45 33 76 06 00

Fax +45 33 76 05 10

www.dignity.dk

CVR nr. 69735118

P-nr. 1002304764

EAN 5790000278114

LOK nr. 5790001376147

Danske Bank Nr.

4183-4310821209

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DIGNITY’s høringssvar

vedrørende udkast til forslag til lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love (leje af fængselspladser i udlandet,

revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med

fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.)

Indholdsfortegnelse

Indledende bemærkninger

...................................................................................... 3

Del 1. Indførelse af mulighed for overførsel af udvisningsdømte

tredjelandsstatsborgere til afsoning i Kosovo

........................................................ 3

1.1. Retsgrundlag ............................................................................................. 3

1.1.1.

Lovgrundlaget ................................................................................... 3

1.1.2.

Traktatgrundlaget ............................................................................. 5

1.2. Jurisdiktion................................................................................................ 6

1.3. Kosovos folkeretlige status ....................................................................... 8

1.4. Personer omfattet af lovforslaget ............................................................ 8

1.5. Erfaringer fra den norske model .............................................................. 9

1.6. Forbuddet mod tortur og anden umenneskelig behandling mv. ............. 9

1.6.1.

Forbuddet mod tortur mv. ............................................................... 9

1.6.2.

Forebyggelse af tortur m.m. ........................................................... 11

1.6.3.

Efterforskning og retsforfølgning ................................................... 12

1.7. Retten til privatliv- og famileliv .............................................................. 14

1.8. Forbuddet mod diskrimination............................................................... 16

1.9. Sundhedsbetjeningen ............................................................................. 16

1.9.1.

Betaling for sundhedsydelser ......................................................... 16

1.9.2.

Obligatorisk sundhedsforsikring ..................................................... 17

1.9.3.

Behandlingssted ............................................................................. 17

1.9.4.

Sundhedsfagligt tilsyn ..................................................................... 18

1.9.5.

Overførsel af personoplysninger .................................................... 18

1.10.

Forvaltningslovens betydning ifm. afgørelsen om overførsel ............ 18

1.11.

Uafhængig monitorering af forholdene for de udvisningsdømte ...... 19

Del 2. Revision af disciplinærstraffesystemet

....................................................... 20

2.1. Regulering af de gældende regler om brugen af strafcelle ......................... 20

2.1.1. Længden af strafcelleanbringelse......................................................... 20

2.1.2. Anvendelse af proportionalitetsprincip................................................ 22

2.2. Nye disciplinærstraffe.................................................................................. 22

2.3. Indførelse af ”konsekvensordningen”

......................................................... 24

Bilag ........................................................................................................................ 24

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Indledende bemærkninger

I dette høringssvars

del 1,

vil vi kommentere på indførelsen af mulighed for over-

førsel af udvisningsdømte tredjelandsstatsborgere til afsoning i Kosovo, herunder

spørgsmålet om retsgrundlag (afsnit 1.1.), jurisdiktion (afsnit 1.2.), Kosovos

folkeretlige status (afsnit 1.3.), personer omfattet af lovforslaget (afsnit 1.4.),

forbuddet mod tortur og anden umenneskelig behandling m.v. (afsnit 1.5.), retten

privat- og familieliv (afsnit 1.6.), forbuddet mod diskrimination (afsnit 1.7.),

sundhedsbetjening (afsnit 1.8.) og forvaltningslovens betydning for afgørelsen om

overførsel (afsnit 1.9).

I høringssvarets

del 2,

vil vi kommentere på forslaget til revision af disciplinær-

straffestystemet, herunder reguleringen af brugen af strafcelle (afsnit 2.1.), intro-

duceringen af de nye disciplinærstraffe (afsnit 2.2.) og indførelsen af strafskærpelse

for hver tredje disciplinære forseelse (afsnit 2.3.).

Helt overordnet, vil DIGNITY anbefale, at den del af lovforslaget, som vedrører

indførelsen af mulighed for overførsel af udvisningsdømte til afsoning i Kosovo,

ikke

fremsættes i sin nuværende form, men at der gennemføres et grundigt udrednings-

arbejde med henblik på at afdække de konkrete områder, indenfor hvilke det

antages at ville blive nødvendigt at indføre regler, der fraviger straffuldbyrdelses-

loven og regulerer fængselssundhedsbetjeningen i Kosovo.

Del 1. Indførelse af mulighed for overførsel af udvisningsdømte

tredjelandsstatsborgere til afsoning i Kosovo

1.1.

1.1.1.

Retsgrundlag

Lovgrundlaget

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af blandt andet straffuldbyrdelsesloven

med henblik på at sikre de retlige rammer for, at udvisningsdømte kan afsone

fængselsstraf eller forvaring i

Giljan Detention Facility

i Kosovo. Udgangspunktet er,

at afsoningen i Kosovo vil skulle ske efter straffuldbyrdelsesloven, og regler udstedt

i medfør heraf, samt indenfor rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Tilsvarende skal den sundhedsfaglige behandling, som måtte være nødvendig i

Kosovo fængslet, så vidt muligt ske på samme vilkår som ved afsoning i Danmark.

Det forudsættes, at afsoningen som udgangspunkt vil ske i henhold til regler og

under fysiske forhold, der grundlæggende svarer til forholdene i danske fængsler.

Der lægges samtidig op til, at

Justitsministeren

bemyndiges til at fravige straffuld-

byrdelsesloven i det omfang det er

nødvendigt

for den praktiske gennemførelse af

afsoningen i Kosovo.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I bemærkningerne opregnes en række ikke-udtømmende eksempler på, hvilke

bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven, justitsministeren vil kunne fravige. Lovfor-

slaget indeholder imidlertid ikke nogen præcisering af de

”nødvendige hensyn”,

der

kunne begrunde en fravigelse af dansk lovgivning. Tværtimod tilkendegiver

Justitsministeriet, at det er vanskeligt at klarlægge, hvilke fravigelser, der vil være -

eller kunne blive - nødvendige. På den baggrund lægger lovforslaget op til, at

ministeren gives en

generel bemyndigelse

til at indføre regler, der fraviger straf-

fuldbyrdelsesloven og bekendtgørelser på området i et ikke nærmere defineret

omfang.

På sundhedsområdet bemyndiges

sundhedsministeren

til at fastsætte regler om de

sundhedsfaglige og patientmæssige forhold i fængslet. Det fremgår endvidere, at

de regler, der fastsættes, ikke vil finde anvendelse på behandling i det kosovariske

sundhedsvæsen. Det er dermed uklart, hvordan de indsatte vil være stillet i en

sådan situation, f.eks. i forhold til hvilken behandling der ydes og om den lever op

til gældende dansk standard, men også i forhold til regler om samtykke, aktindsigt,

klage og erstatning mv. Udgangspunket på sundhedsområdet er, at ministeren kan

beslutte, at de eksisterende regler på sundhedsområdet skal finde anvendelse i

Kosovo med de nødvendige tilpasninger og fravigelser. Der er m.a.o. ikke tale om

at de

–

ligesom efter straffuldbyrdelsesloven

–

som udgangspunkt vil finde

anvendelse.

Det lægges således op til en endnu mere videregående bemyndigelse til sundheds-

ministeren til administrativ regelfastsættelse. Samtidig tilkendegives det, at det

efter Sundhedsministeriets vurdering er vanskeligt på forhånd at klarlægge i fuldt

omfang, hvilke regler der med de nødvendige tilpasninger og fravigelser vil skulle

gælde for at sikre patientsikkerheden.

Retssikkerhedsmæssigt er det bekymrende, at der ikke foreligger et klart og præcist

retsgrundlag, som tilkendegiver hvilke regler, der vil gælde for indsattes straffuld-

byrdelse og på sundhedsområdet, men at regelfastsættelsen i vid udstrækning - og

på en række ikke nærmere angivne områder

–

vil ske administrativt uden om

folketinget. Hermed overlades et væsentligt skøn til forvaltningen, og det skaber en

begrænset forudsigelighed for de personer, som vil blive omfattet af reglerne.

For at tilvejebringe til fornødne klarhed og forudsigelighed udestår et større

analysearbejde, før lovgiver kan vurdere, i hvilke situationer straffuldbyrdelsen og

den sundhedsfaglige behandling ikke vil kunne varetages på samme vilkår som i

Danmark. Det bør præciseres, hvad man vil gøre i situationer, hvor der ikke kan

indføres regler, der sikrer samme vilkår som ved afsoning i Danmark.

Lovudkastets almindelige bemærkninger, side 42.

Lovforslagetsspecielle bemærkninger, side 177.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Der kan i den forbindelse være en bekymring for, om barren alene bliver, at der ikke

sker en krænkelse af EMRK artikel 3, hvilket er langt fra hvad der under normale

omstændigheder betragtes som et tilfredsstillende niveau på straffuldbyrdelses- og

sundhedsområdet.

DIGNITY anbefaler at lovforslaget

ikke

fremsættes i sin nuværende form, men at

der gennemføres et grundigt udredningsarbejde med henblik på at afdække de

konkrete områder, indenfor hvilke det antages at ville blive nødvendigt at indføre

regler, der fraviger straffuldbyrdelsesloven og regulerer fængselssundheds-

betjeningen i Kosovo. Det endelige lovforslag bør opregne disse områder. Den

generelle bemyndigelse til hhv. Justits- og Sundhedsministerene til at indføre

regler, der afviger fra straffuldbyrdelsesloven og fastsætter nye regler på

sundhedsområdet, bør efter vores anbefaling erstattes af en præcis og afgrænset

bemyndigelse.

1.1.2.

Traktatgrundlaget

Lovforslaget indeholder ikke en gennemgang af det faktiske traktatgrundlag, men

kun en skitsering af det

forventede

traktakgrundlag.

Det betyder, at folketinget ved

vurderingen af lovforslaget ikke er bekendt med, hvordan helt centrale spørgsmål

vil blive reguleret i forholdet mellem Danmarkog Kosovo. Det gælder blandt andet:

•

Hvilke forhold, der er reguleret af hhv. dansk og kosovarisk lovgivning.

Fængselsledelsens kompetencer og ansvar.

Behandlingen af klager fra indsatte.

Strafbare forhold begået i fængslet (lovgrundlag og efterforskning).

Retligt samarbejde efter anmodning fra tredjestater.

Vilkår for leje af fængslet.

Det er endvidere uklart, hvorvidt traktaten vil indeholde suspensionsårsager,

traktaktbrudsgrunde og konsekvenser af brud på trakten. Disse spørgsmål kan få

afgørende betydning for, om lovforslaget bør vedtages.

I forbindelse med Norges leje af fængselspladser i Holland blev der ligeledes indgået

en traktat

mellem de to stater, hvor en række af de ovennævnte forhold var

reguleret. Traktatudkastet blev forelagt Norges Storting i forbindelse med dets

behandling af lovforslag om ændring af straffuldbyrdelsesloven.

Lovforslagets almindelige bemærkninger, side 23-25.

Avtale mellom Norge og Nederland om bruken av et fengsel i Nederland for gjennomføring av norske

fengselsstraffer - Avtale mellom Kongeriket Norge og Kongeriket om bruken av et fengsel i Nederland

for gjennomførin... - Lovdata

Norway_Parliamentary OM_Annual Report_2015_EN (1).pdf

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DIGNITY anbefaler, at lovforslaget ikke fremsættes, før der foreligger et endeligt

udkast til traktaten mellem Danmark og Kosovo, der vedlægges lovudkastet,

således at Folketinget får mulighed for at tage stilling til lovforslaget på et

tilstrækkeligt oplyst grundlag.

1.2.

Jurisdiktion

Som anført i lovforslaget er udøvelse af jurisdiktion en forudsætning for, at en

medlemsstat kan blive ansvarlig for handlinger eller undladelser i strid med EMRK,

som kan tilregnes staten.

En stats jurisdiktion er som udgangspunkt begrænset til

statens eget territorium, men staten kan også ifalde ansvar for handlinger foretaget

af dens myndigheder uden for statens territorium.

Denne ekstraterritoriale juris-

diktion kan etableres ved, at statens myndigheder udøver kontrol og myndighed

over personer på fremmed territorium.

En typisk form for effektiv kontrol er

frihedsberøvelse.

I forhold til Kosovo, er det vurderingen, at

”Danmark

vil blive anset for at udøve

jurisdiktion i relation til afsoningen i fængslet i Kososvo, der bl.a. vil være underlagt

dansk ledelse og danske straffuldbyrdelsesregler.”

Dette gælder

bl.a. de fysiske

rammer og generelle forhold i fængslet. Det vurderes endvidere, at Danmark

efter

omstændighederne

vil blive anset for at udøve jurisdiktion over

visse

forhold med

tilknyning til afsoningen, herunder i forbindelse med transport til fængslet.

Mens denne generelle sondring mellem i-og udenfor fængslet er nyttig, skaber den

ikke klarhed over den nøjagtige rækkevidde af Danmarks jurisdiktion, navnlig ikke

for så vidt angår

”visse

forhold med tilknytning til afsoningen” eller forhold

”i

fængslet”, som måtte have konsekvenser, der rækker ud over fængslet. F.eks. er

det uklart, hvorvidt myndighedsovergreb (f.eks. umenneskelig behandling) eller

andre strafbare handlinger i fængslet (f.eks. vold mellem indsatte), vil blive efter-

forsket af danske eller kosovariske myndigheder. Afgrænsningen er afgørende, da

medlemsstaterne kun er forpligtet til at efterleve EMRK, når de udøver juris-

diktion.

Lovforslagets almindelige bemærkninger, side 97.

Loizidou mod Tykiet,

sag nr. 15318/89, dom af 18. december 1996, paragraf 52, og

Al-Skeini,

sag

nr. 55721/07, dom af 7. juli 2011, para. 139.

Jf. EMD,

Hirsi Jamaa and Others v. Italy

(2012, pr. 74);

Kebe and Others v. Ukraine

(2017, pr. 74)

Siden

Al-Skeini and Others v. the United Kingdom

(2011) ligger det fast, at det er tilstrække-ligt, at

staten gennem sine myndighedspersoner udøver (fysisk) kontrol over en person på fremmed

territorium, uanset lokaliteten for tilbageholdelsen.

Lovforslagets almindelige bemærkninger, side 97-98.

Kjølbro,

Den Europpæiske Menneskerettighedskonvention - for praktikere, 5. udgave, 2020,side

48.

(herefter Kjølbro)

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

FN’s specialrapporteur om Tortur, har i forbindelse med praksissen

om at overføre

indsatte til afsoning uden for statens egne grænser, også udtalt, at:

[...] there is no vacuum of human rights protection that is due to inappro-

priate and artificial limits on territorial jurisdiction.

DIGNITY anbefaler, at der foretages en

klar

afgrænsning af, hvilke forhold, der vil

være omfattet af hhv. Danmarks-

og Kosovos jurisdiktion, herunder at ”visse

forhold” defineres nærmere.

Dette er afgørende, da Danmark og Kosovo ikke har

de samme internationale forpligtelser, jf. punkt 1.3. om Kosovos retlige status.

Som udgansgpunkt vil Danmark alene være ansvarlig for handlinger, hvis de kan

henregnes

til staten. Det følger af lovforslaget, at fængslet i Kosovo vil blive oprettet

som en selvstændig dansk myndighed under Kriminalforsorgen. Institutionen vil

blive underlagt en

dansk

institutionsleder, kaldet govenor, som vil være det øverste

led i ledelseskæden. Governoren skal være ansvarlig for fængslet, herunder for at

de indsatte behandles i overensstemmelse med straffuldbyrdelsesloven og

Danmarks internationale forpligtelser. Under governoren vil der blive ansat en lokal

administrativ leder, kaldet director, som skal forvalte fængselsfaciliteterne og have

ansvaret for det

lokalansatte

fængselspersonale.

Eftersom Danmark vil have jurisdiktion i relation til afsoningen, vil Danmark også

være ansvarlig for det lokalansatte fængselspersonales handlinger. En medlemsstat

er nemlig ansvarlig for handlinger og forsømmelse, udført af offentligt ansatte som

led i deres ansættelse.

Dette gælder også i tilfælde, hvor den ansatte har handet

ultra vires,

altså i strid med retningslinjer og ved overskridelse af beføjelser.

Danmark vil således også være ansvarlige for det kosovariske fængselspersonales

handlinger, såfremt disse handlinger er forbundet med afsoningen.

DIGNITY anbefaler, at lovforslaget forholder sig til spørgsmålet om henregnelse,

og klart tilkendegiver under hvilke betingelser, handlinger udført af Kosovos

fængselspersonale vil blive henregnet til Danmark. Dette har en væsentlig

betydning for de indsattes retsstilling.

The UN special Rapporteur against torture and other cruel, inhuman or degrading treatment or

punishment, Juan Mendez, report to the UNGA, 7. August 2015, A/70/303, par 11-13.

Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.3 side 25-26.

Kurt Nielsen mod Danmark,

sag nr. 33488/96, dom af 15. feburar 2000, paragraf 25.

A Mod Frankrig,

sag nr. 14838/89, dom af 23 novembr 1993, paragraf 36: Sagen omhandlede en

politbetjent som havde medvirket til at tilvejebringe telefonoptagelser af en privat borger i strid med

national regler. Da han handlede under udførelse af sit arbejde som politibetjent, fandt EMD, at de

offentlige myndigheder var involveret i tilvejebringelsen af de ulovlige beviser, at statens ansvar efter

konventionen var gældende.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

1.3.

Kosovos folkeretlige status

Efter folkeretten anses Kosovo ikke for en selvstændig stat. Kosovo er derfor

hverken medlem af FN eller Europarådet og er ikke folkeretligt forpligtet af den

Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) eller FN’s menneske-

rettighedskonventioner, herunder

FN’s Torturkonvention.

Som følge heraf kan

Kosovo

ikke

indbringes for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)

eller FN’s menneskerettighedskomitéer og er heller ikke underlagt FN’s Tortur-

komités periodiske eksamination af medlemsstater.

Kosovo har inkorporeret EMRK og FN’s torturkonvention i national ret, og de er

direkte anvendelige og har forrang fremfor national lovgivning i Kosovo,

men det

betyder alene, at Kosovo er forpligtet af menneskerettighederne efter

national

ret,

ikke folkeretligt.

Kosovos manglende deltagelse i internationale menneskeretlige konventioner har

betydning i de tilfælde, hvor Kosovo

–

og ikke Danmark

–

findes at have jurisdiktion

over de udvisningsdømte indsatte. I disse tilfælde vil de pågældende stilles ringere

end hvis de afsonede deres straf i et dansk fængsel.

1.4.

Personer omfattet af lovforslaget

Lovforslaget omfatter en række udvisningsdømte, som er idømt fængselsstraf eller

forvaring. Det fremgår, at der ikke kan ske overførsel af

”personer, som er terminalt

syge, eller som på grund af alvorlige psykiske lidelser vil have brug for behandling

uden for fængslet”. Det kan undre, at man for så vidt angår alvorlig fysisk sygdom

alene undtager personer, der er terminalt syge, dvs. personer hvor der ikke længere

er behandlingstilbud og de dermed må betragtes som uafvendeligt døende i løbet

af kortere eller længere tid. En række mennesker, herunder også indsatte i

fængsler, lever med kronisk fysisk sygdom, som kræver hyppig lægekontakt og

kontinuitet i behandlingen uden at de af den grund må betragtes som terminalt

syge.

DIGNITY anbefaler, at personer med alvorlig somatisk sygdom også undtages,

således at fysiske og psykiske lidelser sidestilles.

Se nærmere herom i

Notat om leje af fængsel i Kosovo,

DIGNITY og Institut for

Menneskerettigheder, 9. februar 2022, afsnit 2.

FN’s torturkonvention

artikel 19.

Det følger af Kosovos forfatning, artikel 22,

Microsoft Word -

Constitution.of.the.Republic.of.Kosovo.doc (rks-gov.net)

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

1.5.

Erfaringer fra den norske model

Norge har tidligere etableret en lignende ordning, hvorved nogle indsatte blev

overført til afsoning i Holland. Det skal dog for det første bemærkes, at Holland i

modsætning til Kosovo havde ratificeret EMRK og var medlem af Europarådet. Til

forskel fra den danske model, hvorefter kun udvisningsdømte tredjelandsstats-

borgere bliver overført, omfattede den norske model mænd over 18 år, som havde

fået en dom med ubetinget fængsstraf. Alle mænd, som modtog regelmæssige

besøg fra deres børn, og indsatte, der havde behov for specialiseret behandling, var

undtaget fra ordningen.

Den danske ordning indebærer også, at udvisningsdømte

uden børn overføres først, men da der ikke er tale om direkte undtagelse for dømte

med børn, er det ikke tale om samme beskytteslse.

Norge gjorde brug af modellen i perioden fra 2015 til 2018, hvorefter Norge valgte

at afbryde aftalen efter kritik fra den norske ombudsmand, som konkluderede, at

ordningen var i strid med landets menneskeretlige forpligtelser.

Dette skyldtes blandt andet, at Norge ikke kunne opfylde sine forpligtelser efter

Tortur-konventionens artikel 12 og 16, hvorefter deltagerstaterne skal sikre, at

kompetente myndigheder hurtigt iværksætter en upartisk undersøgelse, når der

foreligger en mistanke om tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf, jf. nærmere herom under afsnit 1.6. Dette skyldes, at Norge

på grundlag af en traktat med Holland havde aftalt, at hollansk strafferet ville finde

anvendelse for strafbare forhold begået i fængslet i Holland.

Erfaringen fra den norske model viser således, at gennemførelsen af en sådan

ordning i praktisk er problematisk. Her var der endda tale om overførsel til et land

inden for EU, som havde tiltrådt EMRK og var medlem af Europarådet.

1.6.

1.6.1.

Forbuddet mod tortur og anden umenneskelig behandling mv.

Forbuddet mod tortur mv.

Det fremgår af lovforslaget, at Danmark vil være bundet af forbuddet mod tortur

og anden umenneskelig eller nedværdigende behanding i EMRK artikel 3.

Danmark vil således være ansvarlig for, at de udvisningsdømte strafafsonere ikke

udsættes for behandling i strid med ovennævnte forbud. Det indebærer ikke alene

The Norwegian NPM’s submission to United Nations Committee Against Torture’s 63

session, ref.

nr. 2017/1555, af 22. marts 2018, afsnit 2.1., side 6.

Ibid, side 8.

Lovforslagets almindelige bemærkninger, side 99.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

et ansvar for, at dansk fængselspersonale overholder forbuddet, men også at

kosovariske fængselsbetjente til enhver tid respekterer dette

absolutte

forbud.

Forholdene i fængslerne i Kosovo giver anledning til bekymring i forhold til spørgs-

målet om, hvorvidt Danmark vil kunne sikre, at de overdragne indsatte vil blive

behandlet humant af Kosovos fængselespersonale. Det skyldes, at uafhængige

internationale monitoreringsorganer, herunder Europarådets torturkomité (CPT)

og FN’s specialrapporteur om tortur, har rapporteret om adskillige troværdige

klager om mishandling af indsatte, begået af fængselspersonalet.

Ifølge CPT’s seneste rapport om Kosovo (2020) modtog komitéen en række tro-

værdige anklager om fængselsbetjentes fysiske mishandling af strafafsonere i to af

Kosovos fængsler. Mishandlingen bestod angiveligt af lussinger, knytnæveslag og

spark på forskellige dele af kroppen, og i visse tilfælde blev mishandlingen endda

påført, mens de lå på gulvet i håndjern og var under myndighedernes kontrol:

67. […]

However, at Dubrava Prison and at the High Security Prison, the

delegation received a number of credible allegations of physical ill-treat-

ment of sentenced prisoners by custodial staff. The alleged ill-treatment

consisted of slaps, punches and kicks to various parts of the body. In some

cases, the ill-treatment was allegedly inflicted following instances of inter-

prisoner violence, even after the prisoners involved had been brought un-

der control, they had been handcuffed behind their back and were lying

prone on the floor.

På baggrund af delegationens fund i fængslerne i Kosovo anbefalede CPT myndig-

hederne, at fængselsledelserne konstant skal udvise agtpågivenhed og levere en

klar og utvetydig meddelelse til al fængelspersonale om, at enhver form for

mishandling er ulovlig og vil blive straffet. Desuden skal myndighederne indskærpe

overfor fængselsbetjentene, at de ikke må anvende mere magt end strengt

nødvendigt og proportionalt mhp. at bringe en oprevet eller voldelig indsat under

kontrol, og at intet kan retfærdiggøre magtanvendelse, når først de indsatte er

bragt under kontrol:

67. […] In the light of these findings,

the CPT recommends that the man-

agement of Dubrava Prison and the High Security Prison, as well as that

of Mitrovica/Mitrovicë and Prishtinë/ Priština Detention Centres, re-

main constantly vigilant and deliver a clear message to all custodial staff

FNs specialrapporteurs rapport på grundlag af besøg af Serbien og Kosovo, A/HRC/40/59/ADD.1,

25. januar 2019,

A/HRC/40/59/Add.1 (un.org)

Report to the United Nations Interim Administration Mission in Kosovo (UNMIK) on the visit to Ko-

sovo* carried out by the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading

Treatment or Punishment (CPT) from 6 to 16 October 2020, Strasbourg,

23 September 2021, side 31,

para. 67,

1680a3ea32 (coe.int)

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

that all forms of ill-treatment, including verbal abuse, are unlawful and

will be punished accordingly. Further, it should be reiterated to custodial

staff that no more force than is strictly necessary and proportionate

should be used to bring an agitated and/or violent prisoner under con-

trol and that, once under control, there can be no justification for strik-

ing them.

På trods af denne dokumentationen af klager om mishandling af indsatte, angiver

lovforslaget ikke, hvilke konkrete tiltag Danmark vil tage for at sikre, at personalet

i Kosovo ikke udsætter de indsatte for umenneskelig eller nedværdigende behand-

ling i strid med EMRK artikel 3. Lovforslaget angiver alene i generelle vendinger, at

den danske ledelse vil være ansvarlig for at sikre, at afsoningen sker iht. danske

straffuldbyrdelsesregler og Danmarks internationale forpligtelser, og at man vil

sikre dette ved løbende monitorering og kontrol af afsoningsforholdene.

DIGNITY anbefaler, at lovforslaget forholder sig til, hvorledes danske myndig-

heder vil sikre, bl.a. via forebyggende tiltag, at indsatte i Kosovo ikke udsættes

for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med EMRK artikel 3.

1.6.2.

Forebyggelse af tortur m.m.

FN’s

Torturkonvention forpligter medlemsstaterne til at forebygge tortur og anden

umenneskelig eller nedværdigende behandling mv., jf. UNCAT artikel 2 og 16.

Da Danmark ifølge lovforslaget vil have jurisdiktion over fængslet i Kosovo, har

Danmark en positiv forpligtelse til at sørge for, at afsoningen finder sted under

forhold, der er i overensstemmelse med kravene i EMRK og

’FN's

Torturkonvention.

Dette indebærer, at danske myndigheder skal træffe virkningsfulde lovgivnings-

mæssige-, administrative-, juridiske-, og andre foranstaltninger for at forebygge

umenneskelig og nedværdigende behandlig.

Undervisning og træning af fængselspersonalet

Lovforslaget forudsætter, at de lokaltansatte fængselsbetjente, vil blive oplært i

danske regler for myndighedsudøvelse mv.,

hvilket er positivt.

Danske myndig-

heder skal dog være opmærksomme på, at der vil være tale om fængselsbetjente,

som er oplært iht. kosovarisk lov og praksis, og for manges vedkommende vil de

kosovariske normer være indlejret i deres praksis (som tilfældet vil være i et hvilket

som helst land).

Lovforslagets almindelige bemærkninger, side 99.

EMRK artikel 3 og Torturkonventionens artikel 1, 2 og 16.

Lovforslagets almindelige bemærkninger, side 24.

Jf. også FN’s torturkonventions artikel 10.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Som dokumenteret af Europarådets torturkomité, er korruptionsniveuaet i Kosovos

fængsler meget højt, og der rapporteres om, at fængselsbetjente indsmugler

ulovlige stoffer og mobiltelefoner mod at modtage bestikkelse fra de indsatte.

DIGNITY anbefaler, at undervisningen af Kosovos fængselspersonale dels

omfatter en indføring i forbuddet mod tortur mv., dels tilrettelægges således, at

der tages højde for, at der ikke alene vil være behov for en kort oplæring i danske

regler, men også

for periodisk ’refresher’ træning

i praktiske forhold, såsom

konflikthåndtering, koblet med supervision.

Meningsfulde aktiviteter

De Europæiske Fængselsregler regulerer en række af de indsattes afsoningsvilkår.

Et fremgår bl.a. af regel 25, at alle indsatte skal tilbydes et alsidigt aktivitets-

program. Europarådets torturkomité har i adskillige år også pointeret vigtigheden

af, at strafafsonere - uanset nationalitet og retlig status - sikres meningsfulde

aktiviteter. Dette er ikke alene en essentiel del af resocialiseringen, men medvirker

også til at etablere at mere sikkert miljø i fængslerne. Som følge heraf anbefaler

CPT, at enhver indsat tilbringer otte timer om dagen eller mere udenfor deres

celler, engageret i meningsfulde aktiviteter, såsom arbejde, uddannelse, sport, mv.

Det er veldokumenteret, at manglen på meningsfulde aktiviteter forringer trivslen

og den mentale sundhed i fængslet og kan skabe grobund for øget spænding,

konflikt og vold mellem de indsatte og mellem de indsatte og ansatte.

Trods disse internationale standarder lægger lovforslaget op til, at de udvisnings-

dømte (ligesom udvisningsdømte i fængsler i Danmark)

ikke

kan være beskæftiget

ved uddannelse, undervisning eller programvirksomhed, med mindre særlige

forhold taler for det. Dette følger allerede af straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 2.

DIGNITY anbefaler, at lovforslaget harmoniseres med internationale minimums-

standarder for indsatte, herunder de Europæiske Fængselsregler, og sikrer at

indsattes deltagelse i meningsfulde aktiviteter bliver udgangspunktet fremfor

undtagelsen. Dette vil også bidrage til at øge sikkerheden i fængslet.

1.6.3.

Efterforskning og retsforfølgning

FN’s Torturkonvention forpligter medlemsstaterne til at

sikre at dens kompetente

myndigheder hurtigt iværksætter en upartisk undersøgelse i ethvert tilfælde, hvor

European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Pun-

ishment (CPT), Report to the United Nations Interim Administration Mission in Kosovo on the visit to

Kosovo, 23. September 2021, side 5. Se hertil også DIGNITY og Institut for Menneskerettigheders

fælles notat om Leje af fængsel i Kosovo.

Lovforslagets almindellige bemærkninger side 41.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

der er rimelig grund til at antage, at tortur eller anden umenneskelig eller nedvær-

digende behandling er begået på noget territorium under dens jurisdiktion.

Medlemsstaterne er endvidere forpligtet til at sikre, at klager om tortur mv. skal

undersøges hurtigt og upartisk af dens kompetente myndigheder.

Det følger også af EMD’s retspraksis, at staten har

pligt

til at foretage en effektiv

undersøgelse af rimeligt begrundede klager om, at en person har været udsat for

EMRK art 3-stridig behandling.

Der er således tale om en

ubetinget pligt

til at

iværksætte efterforskning i ovennævnte tilfælde og ikke kun en pligt

”efter

omstændigheder”, som anført i lovforslaget.

Myndighederne har endvidere en

ex officio

forpligtelse til hurtigt at iværksætte en

uafhængig og upartisk undersøgelse i tilfælde af klare indikationer af, at tortur mv.

har fundet sted under statens jurisdiktion.

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorvidt det er danske eller kosovariske myndig-

heder, der skal foretage efterforskningen i tilfælde, hvor der foreligger en klage

eller en begrundet mistanke om tortur eller anden umenneskelig eller nedværdig-

ende behandling. Dette har imidlertid en væsentlig betydning for de indsattes

rettigheder, eftersom Kosovo som nævnt ovenfor ikke er underlagt de samme

menneskeretlige forpligtelser som Danmark.

Såfremt Kosovo’s politi får jurisdiktion til at efterforske klager over eller begrun-

dede mistanker om tortur mv. giver anledning til bekymring, da Europarådets

torturkomité har modtaget en række anklager om kosovarisk politis fysiske

mishandling af personer i forbindelse med anholdelsen og politiafhøringerne med

henblik på at opnå en tilståelse:

14. […] the delegation still received a number of allegations of physical ill-

treatment at the time of apprehension, in particular kicks and punches af-

ter the person concerned had been brought under control, was lying prone

on the ground and was handcuffed behind his back. Several allegations

were also heard of ill-treatment during police questioning, such as slaps

and punches to various parts of the body, inflicted with the aim of extract-

ing a confession. Further, a few persons interviewed by the delegation

complained of threats of physical ill-treatment during interviews […].

Torturkonventionens artikel 12, også jf. artikel 16.

Torturkonventionens artikel 13, også jf. artikel 16.

EMD,

Assenov and Others v. Bulgaria,

1998, para. 102;

El-Masri v. the former Yugoslav Republic of

Macedonia

[GC], 2012,

para.

182. Se nærmere,

Guide on Article 3 - Prohibition of torture (coe.int)

Lovforslagets almindelige bemærkninger, side 99.

EMD,

Mladenovic v Serbia

(application no. 1099/08), para 31.

CPT, Report to UNMIK on the visit to Kosovo, 23 September 2021, para 14.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Torturkomitéen anbefaler hereafter myndighederne at fortsætte deres

bestræbelser på at bekæmpe politiets mishandling af personer i deres varetægt.

Herudover skal det gøres klart overfor alt politi, at formålet med politiafhøringer er

at opnå præcis og pålidelig information mhp. at afdække sandheden om de forhold,

der er under efterforskning og ikke at opnå en tilståelse fra en person som allerede

anses som skyldig i de afhørende politiefterforskeres øjne:

The CPT encourages the relevant authorities to pursue their efforts to

combat ill-treatment by the police. […]

In addition, it should be made clear to all police officers that the aim of

police questioning is to obtain accurate and reliable information in order

to discover the truth about the matter under investigation, not to obtain

a confession from somebody already presumed, in the eyes of the inter-

viewing officers, to be guilty.

DIGNITY anbefaler, at lovforslaget bringes i overensstemmelse med Danmarks

internationale forpligtelser således, at det udtrykkeligt angives at danske myndig-

heder har

pligt

til hurtigt at foretage en effektiv undersøgelse af rimeligt begrun-

dede klager eller mistanke om, at en person har været udsat for tortur eller anden

umenneskelig eller nedværdigende behandling.

1.7.

Retten til privatliv- og famileliv

Det følger af lovforslaget, at indsatte, som afsoner i Kosovo, som udgangspunkt vil

have samme muligheder for besøg som strafafsonere i Danmark,

hvilket vil sige

mindst ét besøg om ugen af mindst én times varighed og så vidt muligt to timer.

Retten til respekt for privat- og familieliv, jf. EMRK artikel 8, stk. 1, bringes ikke til

ophør som følge af fængselsophold, selvom fængselsophold medfører en

uundgåelig begrænsning og kontrol med de indsattes konventionsrettigheder.

Begrænsninger i retten til besøg kan udgøre en krænkelse af artikel 8, stk. 1, da

muligheden for at modtage besøg af nærtstående er afgørende for indsattes

bevarelse af familielivet.

Alle indgreb i indsattes ret til privat- og famililiv efter

EMRK artikel 8, skal forfølge et legitimt formål, som oplistet i artikel 8, stk. 2, samt

kunne anses som værende proportionalt og nødvendigt i et demokratiske samfund.

CPT, Report to UNMIK on the visit to Kosovo, 23 September 2021, para 15.

Lovforslagets almindelige bemærkninger, side 44, ogside100.

Straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 1.

Kjølbro, side 1005.

Khoroshenko mod Rusland,

sag nr. 41418/04, dom af 30. juni 2015, paragraf 116-122.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det følger af lovforslaget, at ordningen skyldes, at der er for få fængselspladser i

Dammark, og for at frigøre plads er der derfor behov for en sådan ordning. EMD

har anerkendt overbelægning som værende et legitimt hensyn, der kan begrunde

et indgreb i indsattes ret til familieliv, da forflyttelse grundet overbelægning er med

til at forebygge uorden og kriminalitet samt sikring af andres rettigheder og

friheder.

Om indgrebet er proportionalt og nødvendigt kan dog give anledning til

diskussion. Det følger af praksis fra EMD, at det kan medføre en krænkelse af artikel

8, hvis en indsat afsoner i et fængsel, som ligger så langt væk fra den indsattes

familie, at besøg fra familie i praksis ikke er muligt eller er forbundet med

uforholdsmæssige vanskeligheder. Dette var tilfældet i sagen

Khoderkovskiy og

Lebedev mod Rusland,

hvor EMD fandt, at klager uden rimelig begrundelse var

blevet anbragt i et fængsel, som lå flere tusinde kilometer fra klagerens families

hjem, og at dette ikke alene kunne begrundes med, at der var overbelægning i alle

fængsler i nærheden af hans hjem. EMD mente således, at dette argument ikke var

velbegrundet, og fandt derfor, at der forelå en krænkelse af artikel 8, da indgrebet

ikke var proportionalt.

Overførsel af udviste udlændinge til Kosovo vil medføre, at det rent praktisk bliver

meget vanskeligt for de indsattes pårørende at besøge dem. Kosovo ligger over

2.000 km fra Danmark, og besøg vil således kræve en væsentlig transporttid og

være forbundet med store økonomiske omkostninger. Der vil være tale om en

økonomisk byrde, som ikke ville være aktuel, hvis afsoningen fandt sted i Danmark

Se nærmere herom nedenfor under behandlingen af EMRK artikel 14.

Det anføres i lovforslaget, der

vil

kunne blive fastsat regler om muligheden for

transportsøtte til besøg af børn af indsatte.

Dette medfører, dog ikke, at der ikke

er tale om et indgreb i familielivet. Tværtimod er der tale om en mulighed og ikke

en ret til transportstøtte. Transportstøtte kan således afvises. Derudover er der

alene tale om støtte til besøg af børn og ikke andre familiemedlemmer, såsom

ægtefæller eller forældre.

Henset til den betydelige begrænsning i muligheden for besøg, i kraft af den

væsentlige afstand og den store

økonomiske byrde, er det DIGNITY’s vurdering, at

denne ordning i konkrete tilfælde vil kunne udgøre en krænkelse af EMRK artikel 8,

da indgrebet i den indsattes privatliv ikke antages som værende proportionalt.

DIGNITY anbefaler, at der foretages en re-vurdeirng af Danmarks positive

forpligtelser til at fremme indsattes privat- og famililiv, jf. EMRK artikel 8.

Khadorkovskiy og Lebedev mod Rusland,

sag nr. 11082/06 og 13772/05, dom af 25. juli 2013,

paragraf 845.

Khadorkovskiy og Lebedev mod Rusland,

sag nr. 11082/06 og 13772/05, dom af 25. juli 2013,

paragraf 847-850.

Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.4.3.1, side 45.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

1.8.

Forbuddet mod diskrimination

Nydelsen af de i EMRK anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden nogen

form for diskrimination, jf. EMRK artikel 14.

Som anført ovenfor indebærer lovforslaget et indgreb i de overførte udvisnings-

dømtes ret til familieliv efter EMRK artikel 8, da muligheden for at modtage besøg

vil blive minimeret. Denne hindring i at modtage besøg vil ikke foreligge for de

udvisningsdømte, der afsoner i Danmark, hvorfor der er tale om forskels-

behandling. Såfremt denne forskelsbehandling ikke er saglig, vil der være tale om

diskrimination i strid med EMRK artikel 14. Det følger af lovforslaget, at der så vidt

muligt først vil ske en overførsel af udvisningsdømte, som ikke har børn, men det

må antages, at nogle af de udvisningsdømte, som

ikke

overføres til Kosovo, heller

ikke har børn, hvorfor forskelsbehandlingen forekommer at være vilkårlig.

Hvis det antages, at forskelsbehandlingen sker på baggrund af, om de udvsinings-

dømte har børn, vil der være tale om forskelsbehandling på baggrund af om den

indsatte har børn. For at denne forskelsbehandling skal være lovlig, skal den have

en saglig begrundelse. Børn og andre nære familiemedlemmer, herunder partnere,

forældre og søskende, har som udgangspunkt samme ret til familieliv som børn.

Kriteriet forekommer derfor ikke at være sagligt.

DIGNITY anbefaler, at Justitsministeriet genovervejer lovforslagets forenelighed

med EMRK artikel 14, jf. Artikel 8.

1.9.

1.9.1.

Sundhedsbetjeningen

Betaling for sundhedsydelser

Folketingets ombudsmand har med brev til Sundhedsministeriet af 2. august 2021

gennemgået regelsættet vedr. indsatte udlændinges muligheder for at få betalt

sygehusbehandling i Danmark. Forud for dette brev havde ombudsmanden

indhentet oplysninger fra Justits- og Sundhedsministeriet. På baggrund af de

indhentede oplysninger konkluderede ombudsmanden følgende:

’Under hensyn til det, som

Sundhedsministeriet har anført i sin udtalelse, går jeg

ud fra, at myndighederne sikrer, at bestemmelserne i sundhedslovens § 80 og §

81, herunder de skønsmæssige beføjelser i henhold til bestemmelserne, bliver

administreret i overensstemmelse med EMRK artikel 3.’

’På den baggrund, og idet jeg i forbindelse med min tilsynsvirksomhed fortsat vil

være opmærksom på myndighedernes praksis i henhold til de nævnte

bestemmelser, herunder at sygehusbehandling og opkrævning af betaling herfor

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

foretages under iagttagelse af EMRK artikel 3, foretager mig på det foreliggende

grundlag ikke mere i sagen.’

Ombudsmanden har således allerede tidligere tilkendegivet, at han vil være

opmærksom på myndighedernes praksis på dette område.

Da det omtalte regelsæt ligeledes vil være gældende for indsatte i Kosovo, og i lyset

af statens forpligtelse til at sikre indsatte den nødvendige behandling, forekommer

det rimeligt, at der foretages en vurdering af eventuelle konsekvenser som det

pågældende regelsæt måtte have haft for indsatte i danske institutioner, inden

regelsættet ligeledes bliver gældende for indsatte i Kosovo.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at andre udlændinge omfattet af bestem-

melserne vil have mulighed for at søge behandling i andre lande, såfremt de f.eks.

finder behandlingen på et dansk hospital for dyr. Dette er ikke en mulighed for

indsatte i Kriminalforsorgens institutioner.

1.9.2.

Obligatorisk sundhedsforsikring

Forslaget indebærer en forpligtelse til at indsatte i Kosovo skal forpligtes til at tegne

en sundhedsforsikring, og udgifterne hertil kan i givet fald trækkes fra

tvangsopsparede midler. Det fremgår endvidere, at der kun vil blive indført regler

om en sådan pligt, hvis det viser sig praktisk muligt at gennemføre en sådan

ordning. En sådan pligt til at tegne en sundhedsforsikring gælder så vidt vides ikke

indsatte i fængsler i Danmark, og der er derfor tale om forskelsbehandling.

Endvidere er det problematisk, at det ikke fremgår, hvordan de indsatte skal få ad-

gang til behandling, hvis det ikke er muligt for dem at tegne en sundhedsforsikring.

DIGNITY anbefaler, at forpligtelsen for de indsatte i Kosovo til at tegne en

sundhedsforsikring revurderes i lyset af EMRK’s diskriminationsforbud.

1.9.3.

Behandlingssted

Det fremgår af lovforslaget, at sygehusbehandling som udgangspunkt skal foregå i

Danmark, dog ikke ”hvis behandlingen kræver indlæggelse på

et hospital i et mindre

antal dage og, hvor tilstanden ikke tydeligt kræver overførsel til Danmark, og derfor

kan foregå på et kosovarisk hospital”.

Det er uklart, hvad der menes med ”et mindre antal dage” og ”hvor tilstanden ikke

tydeligt kræver overførsel

til Danmark”. Det bør præciseres, hvordan dette skal

fortolkes, fx gennem visitationsretningslinjer, og det bør i loven præciseres hvem

der skal udarbejde sådanne retningslinjer.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det fremgår endvidere, at ”En beslutning om at overføre en

indsat til behandling i

Danmark træffes endeligt af institutionslederen med inddragelse af sundheds-

personalet”.

DIGNITY anbefaler, at det præciseres, at den sundhedsfaglige beslutning om

overførsel træffes af sundhedspersonale alene, og at institutionslederens opgave

i denne forbindelse alene er at sikre, at overførsel kan finde sted sikkerheds-

mæssigt forsvarligt.

1.9.4.

Sundhedsfagligt tilsyn

Det fremgår af lovforslaget, at

”Fængslet vil som ethvert andet dansk

behandlingssted være underlagt tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som dog

i dette tilfælde foreslås at skulle føre et frekvensbaseret og reaktivt sundhedsfagligt

tilsyn”. Det er dog uklart, om der alene skal foretages frekvensbaserede tilsyn.

Det fremgår af citatet ovenfor, at der ligeledes kan foretages reaktivt tilsyn, mens

det andre steder er anført, at tilsynene alene er frekvensbaserede. Det er

problematisk, hvis der alene påtænkes frekvensbaserede tilsyn, idet dette vil

fratage STPS muligheden for at føre ekstra tilsyn hvis de modtager informationer,

der giver anledning til bekymring for patientsikkerheden

–

således som de har

mulighed for i det øvrige sundhedsvæsen i Danmark.

DIGNITY anbefaler, at det præciseres at der ikke alene kan foretages frekvens-

baserede tilsyn, men også reaktive sundhedsfaglige tilsyn af fængslet i Kosovo.

1.9.5.

Overførsel af personoplysninger

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorvidt det danske sundhedspersonale uden

problemer ville kunne overføre information om en indsat i fængslet i Kosovo til

kosovariske og danske hospitaler, f.eks. i forbindelse med en akut indlæggelse.

1.10. Forvaltningslovens betydning ifm. afgørelsen om overførsel

Afgørelser om overførsel vil ifølge lovforslaget, være omfattet af forvaltningslovens

§ 11, stk. 3, hvoraf det følger, at forvaltningslovens regler om partsaktindsigt,

partshøring og fuld begrundelse ikke finder anvendelse i afgørelser vedrørende valg

af varetægtsfængsel eller afsoningsinstitution.

Lovforslagets almindelige bemærkninger, side 44.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Da der er tale om en afgørelser, der har stor betydning for den indsattes familieliv,

mulighed for behandling m.m., bør der være adgang til partshøring, således at den

indsatte vil få mulighed for at præsentere årsagen til, at vedkommende ikke bør

blive overført. Det fremgår derudover ikke, om den indsatte vil have mulighed for

at klage over afgørelsen.

DIGNITY anbefaler, at den indsatte som har fået en afgørelse om overførsel til

afsoning i Kosovo, skal have fulde rettigheder i henhold til forvaltningsloven,

herunder ret til partshøring, fuld begrundelse, aktindsigt samt klageadgang.

1.11. Uafhængig monitorering af forholdene for de udvisningsdømte

Lovforslaget forudsætter, at Folketingets Ombudsmands tilsyn og kalgebehandling

også skal gælde for udvisningsdømte i Kosovo fængslet på samme vilkår som for

udvisningsdømte i fængsler i Danmark.

Det vil kræve, at Ombudsmandens beføjelser i henhold til Ombudsmandsloven og

Tillægsprotokollen til FNs torturkonvention

gælder fuldt ud. Det indebærer blandt

andet, at han skal have mulighed for at gennemføre uvarslede tilsyn, have adgang

til samtlige facilitater i fængslet og al dokumentation samt have mulighed for at

gennemføre fortrolige interviews med indsatte og ansatte.

For at han skal kunne overvåge, om Danmark opfylder sine menneskeretlige forplig-

telser, skal han også have mulighed for at føre tilsyn med efterforskningen af straf-

bare forhold i fængslet, herunder klager eller sager rejst på grundlag af mistanke

om tortur og anden umenneskelig behandling mv. samt vold mellem indsatte.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Norge neop valgte at afbryde traktaten

med Holland efter kritik fra den norske ombudsmand, som konkluderede, at

ordningen var i strid med landets menneskeretlige forpligtelser. Det skyldtes som

nævnt overfor bl.a., at Norge ikke kunne opfylde sine forpligtelser efter Tortur-

konventionens artikel 12 og 16, hvorefter deltagerstaterne skal sikre, at

kompetente myndigheder hurtigt iværksætter en upartisk undersøgelse, når der

foreligger en mistanke om tortur eller anden umenneskelig behandling mv. Dette

skyldes, at Norge på grundlag af en traktat med Holland havde aftalt, at hollansk

strafferet ville finde anvendelse for strafbare forhold begået i fængslet i Holland.

Lovforslagets almindelige bemærkninger, side 22.

Optional Protocol to the Convention against Torture and other Cruel, Inhuman or De-

grading Treatment or Punishment | OHCHR

Ibid, side 8.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DIGNITY henviser til anbefaligen overfor vedr. jurisdiktion i forhold til efterforsk-

ningen af klager og sager om mistanke om tortur mv (afsnit 1.6.3).

---o---

Sammenfattende er

det DIGNITY’s opfattelse

at Justitsministeriet bør gen-

overveje den forelåede ordning og foretage en re-vurdering af lovforslaget i lyset

af ovenstående kommentarer. Det anbefales, at lovforslaget ikke fremsættes i sin

nuværende form.

Del 2. Revision af disciplinærstraffesystemet

Overordnet er DIGNITY meget positiv overfor ønsket om at revidere det danske

disciplinærstraffesystem og at begrænse brugen af strafcelle.

Dette er helt på linje

med praktikerudvalgets anbefalinger og anbefalinger fra internationale komitéer,

herunder

FN’s Komité mod Tortur

og Europarådets Komité for forebyggelse af

tortur (CPT).

Vores kommentarer til denne del af lovforslaget opdeles i 1) regulering af de

gældende regler om brugen af strafcelle, 2) de foreslåede nye disciplinærstraffe, og

3) indførelse af konsekvensordningen.

2.1. Regulering af de gældende regler om brugen af strafcelle

2.1.1. Længden af strafcelleanbringelse

DIGNITY bemærker, at hovedreglen efter de forslåede ændringer vil være en øvre

grænse for strafcelle på 14 dage. Det følger, at strafcelle i

særlige

tilfælde,

undtagelsesvist kan ikendes i mere end 14 dage og op til 4 uger. Undtagelsen vil

finde anvendelse i grove gentagelsestilfælde, eller hvor ikendelse af strafcelle på

mere end 14 dage findes nødvendigt for at håndtere særligt udfordrende eller

udadreagerende indsatte.

DIGNITY har været kritisk overfor lovreguleringen og brugen af strafcelle som disciplinærstraf i danske

fængsler, og vi har udtrykt denne kritik blandt andet overfor Folketingets Retsudvalg og på to konferencer i

2017 og 2021, se https://www.dignity.dk/strafcelle/. Se også DIGNITY’s høringsvar vedr. udkast til forslag

til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf (Indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes

rettigheder), af 13. oktober 2021.

Committee Against Torture, Concluding observations on the combined sixth and seventh periodic reports

of Denmark, UN doc. CAT/C/DNK/CO/6-7, af 4. februar 2016, paragraf 33(a).

CPT Report to the Danish Government on the visit to Denmark from 3 to 12 april 2019, Strasbourg, af 7.

januar 2020, paragraf 81.

Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.4.2., side 116.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Unge under 18 år er undtaget fra denne regel, eftersom der for dem fortsat som

hovedregel gælder en øvre grænse på 7 dage, og mulighed for undtagelse i tilfælde

af sager om vold mod personalet.

Der er sundhedsvidenskabelig evidens for, at anbringelse i strafcelle kan have

alvorlige negative sundhedsmæssige konsekvenser, herunder fysiske symptomer,

angst, koncentrationsbesvær, depression, øget risiko for visse psykiske sygdomme

og øget risiko for selvskade og selvmord.

Risikoen for sundhedsmæssige følger er

tæt forbundet med risikoen for umenneskelig behandling i strid med EMRK artikel

3 og FN’s

Torturkonvention artikel 16, og denne risiko stiger i takt med varigheden

af anbringelsen.

Der findes ikke en nedre grænse for en varighed, hvorunder indsatte ikke kan siges

at tage skade af isolationen, hvorfor Mandela-reglerne fastslår, at isolation (solitary

confinement) generelt skal bruges undtagelsesvist, jf. regel 45, stk. 1, og at sårbare

grupper, herunder indsatte med mental eller fysisk sygdom og unge, skal undtages,

da de generelt er i større risiko for at tage skade, jf. Mandela-reglernes regel 45,

stk. 2.

FN’s Torturkomité,

CPT

og Mandela-reglerne

fastslår grundet de væsentlige

sundhedsmæssige konsekvenser af strafcelle, at den

absolutte

grænse skal være 14

dage, samt at dette skal gælde

undtagelsesfrit.

DIGNITY anbefaler, i lyset af de internationale normer og den sundhedsfaglige

evidens, at den nye øvre tidsgrænse på 14 dage for strafcelle indføres

uden

mulig-

hed for undtagelser, og at strafcelle ikke kan anvendes overfor de sårbare grupper

nævnt i Mandela-reglerne, herunder unge under 18 år, gravide, indsatte med

børn i fængslet, ammende kvinder og indsatte med psykisk eller fysisk funktions-

DIGNITY har tidligere kritiseret anvendelsen af

strafcelle over for unge under 18 år, grundet de væsentlige

sundhedsmæssige konsekvenser, se DIGNITY høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov

om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven, straffeloven og lov om folkeskolen (forhold for indsattes i

kriminalforsorgens institutioner, varetægtssurrogat m.v.), af 10. september 2018.

DIGNITY, Solitary confinement conference report, af 3. april 2017.

Se også DIGNITY’s interview med en

tidligere indsat, som havde været anbragt i strafcelle: https://www.dignity.dk/strafcelle/. Se også

Europarådets Komité for Forebyggelse af Torturs (CPT) kritik af brugen af strafcelle i danske fængsler: Report

to the Danish Government on the visit to Denmark carried out by the European Committee for the

Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 april 2019,

Strasbourg, af 7. januar 2020, paragraf 81.

DIGNITY, Solitary confinement conference report, af 3. april 2017; Se også DIGNITY faktaark, health nr. 6:

https://www.dignity.dk/wp-content/uploads/fact-sheet-6-solitary-confinement-1.pdf.

Committee Against Torture, Concluding observations on the combined sixth and seventh

periodic reports of Denmark, UN doc. CAT/C/DNK/CO/6-7, af 4. februar 2016, paragraf 33(c).

Report to the Danish Government on the visit to Denmark carried out by the European Committee for

the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 3 to 12 april

2019, Strasbourg, af 7. januar 2020, paragraf 81.

Mandela-reglernes regel 43, stk. 1 og regel 44.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

nedsættelse, når deres helbred kan blive forværret af isolationen, jf. regel 45 , stk.

2.1.2. Anvendelse af proportionalitetsprincip

Lovforslaget fastslår, at disciplinærsanktioner skal opfylde proportionalitetskravet,

således at straffen skal stå i rimeligt forhold til forseelsens karakter. De foreslåede

ændringer har til formål at sikre mere effektive reaktioner, således at reaktions-

typen i højere grad er i overensstemmelse med forseelsens alvor.

DIGNITY finder denne ændring positiv og bemærker, at det må betyde, at at

strafcelle ikke kan ikendes for mindre forseelser, herunder rygning og dårligt

sprogbrug, og at forhørslederen, som foretager de faglige vurderinger, overlades et

større skøn i sin konkrete vurdering af sagen.

DIGNITY anbefaler, at lovbemærkningerne præciserer, at strafcelle kun kan

anvendes overfor grove forseelser og kun skal anvendes undtagelsesvist, som

anført i Mandela-reglerne regel 45, stk. 1. I overensstemmelse med praktiker-

udvalgets anbefalinger kan der være behov for at understøtte forhørslederne

endnu bedre fagligt i form af løbende efteruddannelse og faglig supervision.

2.2. Nye disciplinærstraffe

Lovforslaget udvider antallet af disciplinærstraffe fra de nuværende tre (advarsel,

bøde og strafcelle, jf. straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 1) til syv. De fire nye

disciplinærstraffe omfatter 1) midlertidig udgangsforbud, 2) midlertidig fratagelse

af retten til besøg, 3) midlertidig begrænsning i retten til brevveksling og 4)

midlertidig begrænsning i retten til telefoni, dog med den begrænsning, at de tre

sidstnævnte disciplinærstraffe, som vedrører særlige rettigheder, ikke omfatter

kontakt med nærtstående.

Det undrer os, at begrænsningerne i retten til besøg, brevveksling og telefoni, som

ikke var nævnt i praktikerudvalgets rapport og den politiske flerårsaftale, er

inddraget uden nogen stillingtagen til EMRK og menneskerettighederne generelt

og uden evidens for, at de er velegnet til at ændre de indsattes adfærd. Som anført

i høringssvarets del 1, skal indsatte som udgangspunkt bevare alle grundlæggende

rettigheder

–

med undtagelse af de begrænsninger, der naturligt følger af

afsoningen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 14 (normaliseringsprincippet), og

Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.2., side 104.

Praktikerudvalets rappot side 33.

Ved »nærtstående« forstås ægtefæller eller samlevende, børn, børnebørn, forældre, søskende,

bedsteforældre, oldeforældre og andre personer, til hvem den indsatte har en sådan tilknytning, at den kan

ligestilles med disse familiebånd, jf. ovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.2., side 105.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Mandela-reglernes regel 58, stk. 1. Derudover fastslår princippet om resociali-

sering, at det er Kriminalforsorgens hovedopgave at hjælpe og støtte de indsatte til

at leve en kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelse, jf. straffuldbyrdelseslovens §

Begrænsningerne i disse rettigheder - som er indført fordi det er positivt for de

indsattes mentale sundhed og vigtigt i forbindelse med deres resocialisering, at de

kan bevare kontakten med oververdenen - udgør efter vores vurdering et indgreb i

den indsattes ret til privat- og familieliv, jf. EMRK artikel 8. Dette redegjorde vi tillige

for i vores høringssvar vedr. indskrænkning af livstidsdømtes ret til besøg m.v.

Som anført i

Del 1

af høringssvaret, bringes indsattes ret til privat- og familieliv ikke

til ophør, som følge af fængselsopholdet.

Staten har endda en positiv forpligtelse

til at fremme indsattes ret til privat- og familieliv, jf. EMRK artikel 8, og skal for så

vidt muligt hjælpe indsatte med at bevare en vis kontakt til omverdenen.

Indgreb i indsattes ret til privat- og familieliv er kun lovlige, hvis de opfylder

betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, navnlig forfølgelse af et legitimt formål og

derudover skal indgrebet kunne anses som værende proportionalt samt

nødvendigt i et demokratisk samfund.

Vi mener , at der kan være en risiko for, at lovforslaget i konkrete tilfælde kan føre

til en krænkelse af retten til privat- og familieliv, særligt da indsatte skal have

mulighed for at fastholde og udvikle relationer på normal vis, og da fængsels-

myndighederne skal bistå de indsatte og yde den nødvendige støtte til dette

formål.

De nye disciplinærstraffes overensstemmelse med EMRK artikel 8,

forudsætter derfor, at der i det konkrete tilfælde foretages en grundig og individuel

vurdering af, hvorvidt tilkendelsen af disciplinærstraffen vil være i strid med artikel

8. Dette forudsætter bl.a., at forhørslederen, som skal træffe beslutningen om

tildeling af disciplinærstraf, besidder de rette kompetencer til at foretage en sådan

vurdering.

Kriminalforsorgens Principprogram (2008).

DIGNITY’s høringsvar af 13. oktober

2021 vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om

fuldbyrdelse af straf (Indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder) (bilag 1).

Kjølbro, side 1005.

Khoroshenko mod Rusland,

sag nr. 41418/04, dom af 30. juni 2015, paragraf 123.

Mandela-reglernes regel 588 og De Europæiske Fængselsreglers regel 24.5. Recommendation

Rec(2006)2-rev of the Committee of Ministers to member States on the European Prison Rules,

Adopted by the Committee of Ministers on 11 January 2006 and revised and amended by the Com-

mittee of Ministers on 1 July 2020. Se også Rule 24.1 Prisoners shall be allowed to communicate as

often as possible by letter, telephone or other forms of communication with their families, other per-

sons and representatives of outside organisations and to receive visits from these persons. Se også

det tidligere refererede høringssvar vedrørende indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes

rettigheder (bilag 1).

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DIGNITY anbefaler, at Justitsministeriet redegør for forholdet mellem de nye

disciplinærstraffe, som vedrører retten til privat- og familieliv, og EMRK artikel 8.

2.3. Indførelse af ”konsekvensordningen”

Lovforslaget introducerer en ny

konsekvensordning,

hvorefter der ved hver trejde

disciplinære forseelse skal udløses en

mærkbar og markant reaktion.

Efter

ordniningen skal der under udmålingen af straffen tages hensyn til, hvor mange

forseelser den pågældende indsatte tidligere har begået. Der vil såedes ske en

strafskærpelse hver 3, 6, 9. osv. gang en indsat begår en disciplinær forseelse. Efter

vores mening strider denne ”konsekvensordning” mod

ønsket om at sikre propor-

tionalitet i sanktionssystemet.

En sådan ordning står derudover i modsætning til

kriminalforsorgens primære opgave, altså resocialisering af de indsatte.

DIGNITY anbefaler, at

der foretages en genvurdering af den såkaldte ”konse-

kvensordning”, med henblik

på at bestemme om denne overholder proportio-

nalitetsprincippet, samt om denne ordningen vil få den tilsigtede virkning.

Bilag

Bilag 1: DIGNITY’s høringsvar af 13. oktober 2021 vedr. udkast til forslag til lov om

ændring af lov om fuldbyrdelse af straf (Indskrænkning af livstids- og forvarings-

dømtes rettigheder).

Lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.3.2., side 110.

ibid.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail: [email protected] og [email protected]

København, den 13. oktober 2021

DIGNITY’s høringssvar vedr.

udkast til forslag til lov om ændring af lov om

fuldbyrdelse af straf (Indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder)

DIGNITY ønsker at takke Justitsministeriet for muligheden for at afgive

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

m.v. (herefter ”lovforslag”).

Lovforslaget indeholder nye vidtgående begrænsninger overfor indsatte med en

tidsubestemt dom. Det vil sige indsatte, der udstår en fængselsstraf på livstid eller

forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf på livstid), får

forringet deres rettigheder, f.eks. vedrørende kontakt til omverdenen og

afsoningsvilkårene (lukket vs. åbnet fængselsregime). Regeringens grundidé er at

sætte hårdt ind overfor denne gruppe og at stramme reglerne for deres afsoning.

Som angivet i lovbemærkningerne skal det

”også

kunne mærkes ved fuldbyrdelsen

af straffen”, at de har fået den hårdest mulige straf.

Antallet af livstidsdomme er stigende. Det samlede antal af indsatte på livstid har

ligget stabilt med omkring én eller to nye dømte hvert år, men i en periode på 16

måneder fra februar 2020 til juli 2021 blev ti personer idømt fængsel på livstid,

herunder visse for banderelaterede drab med hjemmel i § 81 i straffeloven.

Principielt finder DIGNITY det meget betænkeligt, at regeringen som reaktion på

sager vedrørende

nogle få

livstidsdømte overvejer at begrænse

alle

livstids- og

forvaringsdømtes rettigheder i de første ti år af afsoningstiden, herunder deres

fundamentale ret til kontakt med omverdenen under afsoning og til at indgå nye

relationer. Denne rettighed er fastsat i internationale normer og anbefalinger (se

nedenfor) og afspejler grundlæggende principper i det danske fængselsvæsen.

DIGNITY

Dansk Institut Mod Tortur

Bryggervangen 55

2100 København Ø

Tel. +45 33 76 06 00

Fax +45 33 76 05 10

www.dignity.dk

CVR nr. 69735118

P-nr. 1002304764

EAN 5790000278114

LOK nr. 5790001376147

Danske Bank Nr.

4183-4310821209

Lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1,, s. 6.

Se f.eks. U2021.443U. Se Kristeligt Dagblad 26. juli 2021: Markant stigning i livstidsdomme kan

skyldes bandedrab.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

For det første normaliseringsprincippet

, som indebærer, at indsatte i danske

fængsler bør bevare alle rettigheder (med undtagelse af retten til personlig frihed),

og at fængsler i videst muligt omfang bør afspejle forholdene i det omgivende

samfund, jf. straffuldbyrdelseslovens § 4.

For det andet forbuddet mod forskelsbehandling, og her kan man med rette spørge,

hvorfor livstidsdømte m.fl. alene pga. deres kriminalitet skal stilles ringere end

andre indsatte.

For det tredje princippet om resocialisering, ifølge hvilket det er én af

Kriminalforsorgens hovedopgaver at hjælpe og støtte de indsatte til at leve en

kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 3.

Opretholdelse og opbygning af nære relationer kan ofte, i samspil med

Kriminalforsorgens faglighed, udgøre en positiv forskel.

DIGNITY mener, at lovforslaget harmonerer dårligt med disse principper, og at det

er udtryk for en farlig glidebane. Indsattes privat- og familieliv bør fastholdes som

en basal rettighed, og deres kontakt til omverdenen bør ikke opfattes som et

privilegium, som kræver tilladelse, og som kan fratages disciplinært.

DIGNITY opfordrer derfor regeringen til at genoverveje lovforslaget og anbefaler,

at en eventuel indskrænkning af en indsats ret til kontakt med omverdenen er

baseret på en individuel bedømmelse af den enkeltes konkrete forhold. Det kan

være, at der er f.eks. sikkerhedsmæssige forhold, som kan begrunde visse

indskrænkninger.

DIGNITY ønsker endvidere at gøre ministeriet opmærksom på følgende specifikke

menneskeretlige problemstillinger vedr. livstidsdømtes ret til kontakt til omverden:

1. En juridisk vurdering af de menneskeretlige problemstillinger mangler

Eftersom lovforslaget rejser en lang række vanskelige menneskeretlige

problemstillinger, finder DIGNITY det kritisabelt, at lovbemærkningerne ikke

indeholder Justitsministeriets stillingtagen til internationale menneskeretlige

normer, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og

andre relevante retskilder, som sætter retlige grænser for lovgivningsmagten, og

Europarådets anbefaling for livstidsdømte (2003), pkt. 4: Prison life should be arranged so as to

approximate as closely as possible to the realities of life in the community (normalisation principle),

jf. Recommendation Rec(2003)23 of the Committee of Ministers to member states on the

management by prison administrations of life sentence and other long-term prisoners (Adopted by

the Committee of Ministers on 9 October 2003 at the 855th meeting of the Ministers’ Deputies).

Kriminalforsorgens Principprogram (2008). Det fremgår også af Recommendation Rec(2003)23 of

the Committee of Ministers to member states on the management by prison administrations of life

sentence and other long-term prisoners:

“The

aims of the management of life sentence and other

long-term

prisoners should be…

to increase and improve the possibilities for these prisoners to be

successfully resettled in society and to lead a law-abiding life following their release”, cf. para 2.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

som kan have betydning for udformningen af nye retsregler.

I henhold til

Vejledning om Lovkvalitet

bør der i hovedtræk redegøres for disse overvejelser, og

DIGNITY opfordrer derfor Justitsministeriet til at tilføje og offentliggøre den

menneskeretlige analyse inden fremsættelse af lovforslaget i Folketinget.

2. Indsatte har ret til et familieliv og et socialt liv

EMRK fastslår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv, jf. artikel 8,

stk. 1. Denne ret gælder også for indsatte, dog med de begrænsninger som følger

af selve frihedsberøvelsen. En indsat skal således have mulighed for at fastholde en

vis kontakt med omverdenen, som understreget af Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol.

Dette fremgår også af FNs Standard

Minimumsregler for Fængsler ((Mandela-reglerne), jf. rule 58

, og De Europæiske

Fængselsregler (regel 24.5), som fastslår, at indsatte skal have mulighed for at

fastholde og udvikle tilstrækkelige familierelationer på normal vis, og at

fængselsmyndighederne skal bistå de indsatte og yde den nødvendige støtte til

dette formål.

Ifølge de internationale normer kan indskrænkninger i kontakten til

omverdenen kun ske efter en individuel vurdering og kun i forhold til lovlige hensyn,

f.eks. sikkerhedsrisici.

Ovenstående er afspejlet i straffuldbyrdelsesloven, herunder i reglerne om

indsattes ret til at modtage besøg, jf. §§ 51-54, til at brevveksle, jf. §§ 55-56, og til

at føre telefonsamtaler, jf. § 57.

Der henvises alene kort til EU-retten, jf. lovforslagets alm. bemærkninger, pkt. 7, s. 35.

Vejledning om Lovkvalitet nr. 9801 af 3. juni 2005.

ECHR, Khoroshenko mod Rusland, 2015, § 110.

Bestemmelsen fastslår, at “Prisoners shall be allowed, under necessary supervision, to communicate

with their family and friends at regular intervals: (a) By corresponding in writing and using, where

available, telecommunication, electronic, digital and other means; and (b) By receiving visits.”

endvidere rule 58(2), 60, 88(2), 106 og 107 som fastslår:

From the beginning of a prisoner’s sentence,

consideration shall be given to his or her future after release and he or she shall be encouraged and

provided assistance to maintain or establish such relations with persons or agencies outside the prison

as may promote the prisoner’s rehabilitation and the best interests of his or her family.

Se også FNs

Body of Principles for the Protection of All Persons under Any Form of Detention or Imprisonment,

vedtaget af FNs Generalforsamling, resolution 43/173 af 9 December 1988. Se princip 15:

Notwithstanding the exceptions contained in principle 16, paragraph 4, and principle 18, paragraph

3, communication of the detained or imprisoned person with the outside world, and in particular his

family or counsel, shall not be denied for more than a matter of days.

Recommendation Rec(2006)2-rev of the Committee of Ministers to member States on the European

Prison Rules,

Adopted by the Committee of Ministers on 11 January 2006 and revised and amended by

the Committee of Ministers on 1 July 2020.

Se også Rule 24.1 Prisoners shall be allowed to

communicate as often as possible by letter, telephone or other forms of communication with their

families, other persons and representatives of outside organisations and to receive visits from these

persons.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Lovforslaget ændrer på disse almindelige rettigheder og indfører en ny

tilladelsesordning gældende

helt generelt

for livstidsdømtes besøg, brevveksling og

telefoni, jf. ny § 51 a, stk. 1, 55 a, stk. 1, og 57 a, stk. 1.

Denne gruppe af indsatte

skal således i en 10-årig periode fra varetægtsfængsling have tilladelse til besøg,

brevveksling og telefoni, jf. ny § 51 a, stk. 3, 55 a, stk. 3, og 57 a, stk. 3. Overtrædelse

af tilladelsesreglerne sanktioners disciplinært, herunder i gentagelsestilfælde med

fratagelse af retten til besøg, brevveksling og telefoni helt generelt i en nærmere

bestemt periode. Lovforslaget nævner, at hvis der er tale om nærtstående eller

personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængsling, vil tilladelse

normalt blive givet, dog påhviler det den livstidsdømte at bevise, at der er tale om

en ”tilladt” kontakt,

jf. § ny 51 a, stk. 6, 55 a, stk. 6, og 57 a, stk. 6. Hvis bevisbyrden

ikke løftes, skal der ikke gives tilladelse.

Endvidere forbyder lovforslaget livstidsdømtes i den samme periode på 10 år at

have kontakt med personer, som de har lært at kende efter varetægtsfængsling. De

må ikke brevveksle, telefonere eller få besøg fra sådanne nye relationer med

mindre særlige omstændigheder taler herfor, jf. ny § 51 a, stk. 1-2, § 55 a, stk. 1-2

og § 57 a, stk. 1-2. Lovbemærkningerne henviser til hensynet til retsfølelsen hos

ofre og pårørende samt hensynet til de personer, som den dømte i fremtiden måtte

indgå i en relation med.

Varetagelse af sådanne hensyn nødvendiggør efter

regeringens opfattelse, at sådanne dømte i 10 år under afsoningen ikke bør kunne

indgå nye relationer.

Det afgørende juridiske spørgsmål er, om disse begrænsninger i alle livstidsdømtes

ret til kontakt med omverdenen er i overensstemmelse med retten til familieliv m.v.

DIGNITY mener ikke, at disse vidtgående begrænsninger for samtlige livstidsdømte

en bloc

er begrundet i et lovligt hensyn, der berettiger til en kollektiv begrænsning

af denne rettighed. Der er derfor en risiko for, at lovforslaget i konkrete tilfælde kan

føre til en krænkelse af retten til privat- og familieliv. DIGNITY opfordrer derfor

Justitsministeriet til nærmere at redegøre for overvejelser vedrørende denne ret.

3. Konsekvenser af forskelsbehandling

Lovforslaget indebærer en forskelsbehandling mellem livstids- og forvaringsdømte

og andre indsatte, som ikke er underlagt en tilladelsesordning, og som frit kan indgå

i nye relationer. Endvidere kan livstidsdømte, som typisk afsoner mellem 15-17 år i

Lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.3., s. 21 ff.

Lovforslagets almindelige bemærkningerne, pkt. 2.3.2, s. 20 ff.

Lovforslaget henviser dog til fængselsmyndighedernes mulighed for i konkrete tilfælde (f.eks. hvis

den indsatte ikke har nærtstående familie) at give tilladelse til besøg m.v. fra andre end nærtstående,

f.eks. en besøgsven, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.3.3, s. 24.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

fængslet, sammenlignes med andre indsatte med en tidsbestemt dom af samme

længde ikendt for meget alvorlige forbrydelser, og som ikke har begrænsninger i

deres kontakt med omverdenen.

DIGNITY stiller spørgsmålstegn ved, om denne forskelsbehandling er saglig og

rimelig, og vi opfordrer Justitsministeriet til nærmere at redegøre for overvejelser

om forbuddet mod diskrimination, jf. EMRK artikel 14.

4. Brug af disciplinærstraffe og indførsel af ny straf er kritisabelt

Lovforslaget indfører en ny hjemmel til at straffe disciplinært for overtrædelse af

reglerne om indhentelse af tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni, jf. ny § 67,

nr. 10, og går et skridt videre ved at indføre en ny supplerende disciplinærstraf i

form af fratagelse af al kontakt med omverdenen (via breve, besøg eller

telefonopkald) i et nærmere bestemt tidsrum, jf. ny § 59 a,

som fastsættes til fire

uger ved første overtrædelse af bestemmelsen og derefter som udgangspunkt

dobbelt længde ved efterfølgende overtrædelser.

Straffen ikendes i

gentagelsestilfælde som tillæg til de eksisterende tre disciplinærstraffe.

DIGNITY mener, at sanktionering med strafcelle og indførelsen af den nye

supplerende disciplinærstraf, som i en periode suspenderer retten til privat- og

familieliv helt generelt, herunder med nærmeste familie, er yderst kritisabel og i

strid med retten til familieliv (se ovenfor). Retten til familieliv er en fundamental

menneskerettighed og bør ikke opfattes som et privilegium, der kan fratages ved

en disciplinær sanktion.

---o---

I lyset af lovforslagets underminering af grundlæggende principper for

afsoningsvilkår for livstidsdømte og visse forvaringsdømte i danske fængsler,

risikoen for krænkelse af retlige normer i konkrete tilfælde, herunder forbuddet

mod diskrimination og retten til privat- og familieliv, og de alvorlige

konsekvenserne for målgruppens mulighed for resocialisering opfordrer DIGNITY

regeringen til at genoverveje lovforslaget, og vi anbefaler at en eventuel

Bestemmelsen fastslår, at

”som supplement til disciplinærstraf, jf. §§ 68-70,

kan

kriminalforsorgsområdet bestemme, at en indsat, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt

forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf på livstid, og som flere gange har

overtrådt § 51 a, stk. 1, § 55 a, stk. 1, eller § 57 a, stk. 1, skal afskæres fra at have ret til besøg,

brevveksling og telefoni i et nærmere bestemt tidsrum”.

lovforslagets almindelige bemærkninger,

pkt. 2.5.3., s. 31.

Lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.3., s. 32:

(…)

i tilfælde af gentagne overtrædelser,

bør tidsrummet som udgangspunkt udmåles til en periode på dobbelt så lang tid som den

forudgående, således at den indsatte afskæres kontakt i 8 uger ved en overtrædelse anden gang.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

indskrænkning af en indsats ret til kontakt med omverdenen er baseret på en

individuel bedømmelse af den enkeltes konkrete forhold.

Vi står naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Rasmus Grue Christensen

CEO, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur

Kopi sendt til Ina Eliasen, direktør for Kriminalforsorgen

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

Bemærkninger til høring vedr. udkast til forslag til lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Opfølgning på flerårsaftalen)

1. Bemærkninger til lovudkastet

Direktoratet har følgende bemærkninger:

1.1. Bemærkninger til selve lovteksten:

Ad lovforslagets § 1, nr. 2, til (§ 1 a, stk. 3)

Der vil også i fængslet i Kosovo vil være behov for at fastsætte regler om erstatning og godtgørelse

til indsatte i kriminalforsorgens institutioner og til dømte og prøveløsladte under udførelse af sam-

fundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v., jf. § 6 i straffuldbyrdelsesloven og bekendtgørelse

nr. 741 af 15. juni 2016.

Dette vil forudsætte, at lov om arbejdsskadeforsikring også finder anvendelse i fængslet i Kosovo.

Ad lovforslagets § 1, nr. 2, (til § 1 a, stk. 4)

Det bemærkes, at såfremt det er hensigten, at de indsatte i Kosovo skal have et vederlag, der svarer

til den lokale købekraft, og som dermed er mindre end vederlaget for indsatte, der udstår straf i

Danmark, vil dette formentlig forudsætte en lovændring, da en sådan undtagelse vel ikke kan anses

for at være ”nødvendig for fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forvaring”.

Ad lovforslagets § 1, nr. 8, side 2 (vedr. den foreslåede § 50 a)

Det fremgår af den foreslåede § 50 a, at det er kriminalforsorgsområdet, der bestemmer, om der skal

ske udstationering i medfør af bestemmelsen (det vil sige, at kriminalforsorgsområdet er tillagt den

originære kompetence).

Direktoratet skal i tilknytning hertil bemærke, at det i visse tilfælde bør være direktoratet, der skal

træffe afgørelse om udstationering efter § 50 a. Det drejer sig om de tilfælde, der er nævnt i ud-

gangsbekendtgørelsens § 9 (bl.a. terrordømte, bekymringsindberettede, udvisningsdømte og bande-

relaterede), samt eventuelt de såkaldte uenighedssager (sager, hvor politiet har udtalt sig imod ud-

stationering, men hvor kriminalforsorgsområdet alligevel mener, at den indsatte bør udstationeres,

hhv. hvor der er uenighed mellem de sociale myndigheder om vilkårsfastsættelsen).

Direktoratet skal på den baggrund foreslå, at § 50 a omformuleres, således at der ikke kommer til at

stå ”Kriminalforsorgsområdet”. Det kan fx enten være ved, at der i stedet kommer til at stå ”krimi-

nalforsorgen”, eller at bestemmelsen formuleres efter samme model som straffelovens § 38, stk. 1,

(hvorefter spørgsmålet om prøveløsladelse ex officio skal tages op).

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Ad lovforslagets § 1, nr. 8 (vedr. den foreslåede § 50 b)

Det fremgår af den foreslåede § 50 b, stk. 2, at der skal foretages en nærmere vurdering og undersø-

gelse af den indsattes forhold, inden at der gives tilladelse til udstationering med fodlænke, samt at

det er en forudsætning for tilladelse til udstationering med fodlænke, at den indsatte medvirker til

undersøgelsen.

Direktoratet skal indledningsvist bemærke, at § 50 b, stk. 2, er inspireret af reglerne om afsoning

med fodlænke (front-door). Det er i tilknytning hertil væsentligt at have for øje, at der er tale om en

helt anden situation, når der er tale om udstationering med fodlænke (efter § 50 a), bl.a. fordi den

indsatte ikke er på fri fod, men allerede er i kriminalforsorgens varetægt, hvor det løbende vurderes,

om den indsatte opfylder betingelserne for bl.a. udgang (herunder udstationering).

Direktoratet finder det umiddelbart unødvendigt, at der i § 50 b, stk. 2, gives særskilt hjemmel til at

foretage den behandling af sagen, som er en forudsætning for, at kriminalforsorgen kan tage stilling

til spørgsmålet om udstationering med fodlænke efter § 50 a. Der er tale om almindelig oplysning af

sagen, hvor det er en almindelig forudsætning, at den indsatte medvirker.

Vi går ud fra, at kriminalforsorgen skal foretage en samlet vurdering af, hvorvidt de indsatte opfylder

betingelserne for udstationering efter § 50 a – enten med fodlænke eller til udslusningsfængsel. Ved

(på lovniveau) at fremhæve, at der skal foretages en nærmere vurdering og undersøgelse, før der

gives tilladelse til udstationering med fodlænke, er der risiko for, at der sluttes modsætningsvist i

forhold til, hvad der skal foretages af sagsbehandling og vurdering i forhold til udstationering til ud-

slusningsfængsel.

Direktoratet skal samlet set foreslå, at § 50 b, stk. 2, udgår, og at man på administrativt niveau

beskriver sagsbehandlingen nærmere (med hjemmel i § 50 c).

Ad lovforslagets § 11, nr. 12, side 11 (indsættelse af 2. pkt. i udlændingelovens § 46, stk. 3, om

Hjemrejsestyrelsens afgørelse om optagelse af fingeraftryk og personfotografi efter udlændingelovens

§ 40 a, stk. 1, nr. 1, og § 40 b, stk. 1)

Det fremgår ikke af den foreslåede § 46, stk. 3, 2. pkt., eller af de specielle bemærkninger til be-

stemmelsen, hvem der skal bistå udlændingemyndighederne ved eventuelt behov for magtanvendelse

i forbindelse med optagelse af fingeraftryk og personfotografi.

Ud fra det anførte i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.13.3.1, 7. afsnit (side 89, sidste afsnit,

som fortsætter på side 90), synes det imidlertid forudsat, at kriminalforsorgen generelt - og altså ikke

kun i forbindelse med optagelse af fingertryk og personfotografi efter den foreslåede bestemmelse i

udlændingelovens § 48, stk. 5 (lovudkastets § 11, nr. 14) - skal kunne bistå udlændingemyndighederne

med fornøden magtanvendelse, hvis der undtagelsesvist skulle være behov herfor i forbindelse med

udlændingemyndighedernes optagelse af fingeraftryk og personfotografi. Der henvises endvidere til

det anførte i de specielle bemærkninger til lovudkastets § 1, nr. 14, 10. afsnit (side 240).

Hvis det er hensigten, at kriminalforsorgen efter omstændighederne skal kunne anvende magt i for-

bindelse med Hjemrejsestyrelsens optagelse af fingeraftryk og personfotografi efter den foreslående

§ 46, stk. 3, 2. pkt., finder direktoratet at dette – i lighed med affattelsen af den foreslåede bestem-

melse i udlændingelovens § 48, stk. 5 (lovudkastets § 11, nr. 14) – bør fremgå udtrykkeligt af § 46,

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

stk. 3, 2. pkt., så der skabes et klart og udtrykkeligt hjemmelsgrundlag for kriminalforsorgens even-

tuelle magtanvendelse i denne sammenhæng. Da kriminalforsorgens personale efter gældende ret

alene kan anvende magt over for indsatte i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 62,

finder direktoratet endvidere, at udlændingelovens § 46, stk. 3, 2. pkt., bør indeholde en udtrykkelig

henvisning til straffuldbyrdelseslovens § 62.

Det bemærkes, at straffuldbyrdelseslovens § 62 finder anvendelse i forbindelse med kriminalforsor-

gens adgang til tvangsmæssig optagelse af indsattes personfotografi/fingeraftryk.

Efter direktoratets vurdering er det altså ikke tilstrækkeligt, at det alene fremgår af de almindelige

bemærkninger, at kriminalforsorgen kan bistå udlændingemyndighederne ved behov for magtanven-

delse uden nærmere angivelse af de retlige rammer for en sådan magtanvendelse.

Det bemærkes, at opgaven med optagelse af fingeraftryk og personfotografi efter udlændingelovens

§ 40 a, stk. 1, nr. 1, og § 40 b, stk. 1, herunder eventuel magtanvendelse i den forbindelse, i Danmark

i praksis fortsat varetages af poltiet, jf. herved f.eks. pkt. 2.1.13.3.1, 4. afsnit (side 88). Med den

foreslåede adgang til, at kriminalforsorgen skal kunne bistå Hjemrejsestyrelsen ved optagelse af fin-

geraftryk og personfotografi i form af eventuel fornøden magtanvendelse, overdrages en opgave, der

i Danmark varetages af politiet således til kriminalforsorgen i Kosovo og dermed videre til kosovariske

fængselsbetjente. Tilsvarende gør sig i øvrigt gældende i forhold til opgaven vedrørende ransagning

og beslaglæggelse i relation til den underliggende udlændingesag, som foreslås henlagt til kriminal-

forsorgen. Denne forskubning af kompetence igennem flere led foreslås tydeliggjort i lovbemærknin-

gerne.

Ad lovforslagets § 11, nr. 13 (om klageadgang til Udlændingenævnet over kriminalforsorgens afgø-

relser efter § 48, stk. 5, jf. lovudkastets § 11, nr. 14)

Såfremt direktoratets bemærkninger til lovudkastets § 11, nr. 14, jf. nedenfor, vedrørende placering

af afgørelseskompetencen imødekommes, skal lovforslagets § 11, nr. 13, tilrettes i overensstemmelse

hermed.

Ad lovforslagets § 11, nr. 14 (ny § 48, stk. 5, i udlændingeloven om kriminalforsorgens afgørelse om

optagelse af fingeraftryk og personfotografi)

Ad § 48, stk. 5, 1. pkt.:

Direktoratet skal bemærke, at det ikke vurderes at være en farbar vej, at man i relation til afgø-

relser om optagelse af fingeraftryk og personfotografi efter udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, og

stk. 2, nr. 4, og § 40 b, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, foreslår selve afgørelseskompetencen om, hvornår der

ud fra udlændingeretlige vurderinger skal ske optagelse af fingeraftryk og personfotografi, henlagt til

kriminalforsorgen. Direktoratet er opmærksom på, at det alene er hensigten at give mulighed for, at

kriminalforsorgen vil kunne bistå udlændingemyndighederne med opgaven, hvis der skulle opstå et

praktisk behov herfor, jf. herved også de specielle bemærkninger til § 11, nr. 14.

Som nævnt indeholder flere af ovennævnte bestemmelser i udlændingeloven, jf. f.eks. § 40 a, stk.

2, nr. 4, et skønsmæssigt element, som er relateret til den underliggende udlændingesag, og som

kriminalforsorgens personale ikke har de nødvendige udlændingefaglige forudsætninger for at kunne

vurdere.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Direktoratet skal derfor meget anbefale, at den pt. foreslåede placering af afgørelseskompetencen

genovervejes, således at det er udlændingemyndighederne, der i alle de nævnte tilfælde i den fore-

slåede § 48, stk. 5, træffer afgørelse om, at der skal optages fingeraftryk/personfotografi, men at

det er kriminalforsorgen, der efter anmodning står for udmøntningen af udlændingemyndighedernes

afgørelse, herunder om nødvendigt med den fornødne magtanvendelse, jf. § 48, stk. 5, 2. pkt., og

bemærkningerne nedenfor. Det bemærkes i den forbindelse, at afgørelseskompetencen i den foreslå-

ede bestemmelse i § 46, stk. 3, 2. pkt., er henlagt til Hjemrejsestyrelsen, og at det derfor også

umiddelbart vil være naturligt, at afgørelseskompetencen i § 48, stk. 5, henlægges til Hjemrejsesty-

relsen. Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46, stk. 3, er det således også Hjem-

rejsestyrelsen, der træffer afgørelse om optagelse af fingeraftryk efter § 40 a, stk. 2, nr. 4, og opta-

gelse af personfotografi efter § 40 b, stk. 2, nr. 3.

Der henvises også til bemærkningerne i direktoratets tidligere oversendte notat af 22. februar 2022

vedrørende udlændingedelen i lovforslag om fængselspladser i udlandet.

I tråd med ovenstående kunne en ændret affattelse af den foreslåede § 48, stk. 5, f.eks. se således

ud:

»Stk.

Hjemrejsestyrelsen kan i forbindelse med en udlændings afsoning af en fængselsstraf

eller forvaring i henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., træffe afgørelse

om optagelse af fingeraftryk og personfotografi efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 4, og §

40 b, stk. 1, og stk. 2, nr. 3. Optagelse af fingeraftryk og personfotografi kan forestås af krimi-

nalforsorgen efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen. Ved optagelse af fingeraftryk og person-

fotografi kan kriminalforsorgen anvende magt i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslo-

vens § 62.«

Ad § 48, stk. 5, 2. pkt.:

Som anført under direktoratets bemærkninger til lovudkastets § 11, nr. 12, kan kriminalforsorgens

personale efter gældende ret alene kan anvende magt over for indsatte i overensstemmelse med

straffuldbyrdelseslovens § 62. Direktoratet finder på den baggrund, at udlændingelovens § 48, stk. 5,

2. pkt., bør indeholde en udtrykkelig henvisning til straffuldbyrdelseslovens § 62. Efter direktoratets

vurdering er det således ikke tilstrækkeligt, at det i lovbestemmelsen alene er anført, at ”Indgrebet

skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det, og kan om nødvendigt ske med den for-

nødne magtanvendelse.”. De retlige rammer for kriminalforsorgens magtanvendelse bør således

fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen. Der henvises også til direktoratets forslag til affattelse af § 48,

stk. 5, ovenfor.

Som tidligere nævnt finder straffuldbyrdelseslovens § 62 anvendelse i forbindelse med kriminalforsor-

gens adgang til tvangsmæssig optagelse af indsattes personfotografi/fingeraftryk.

I forlængelse af ovenstående bemærkes afslutningsvist, at der med det foreliggende forslag til ny §

48, stk. 5, vil ske en overdragelse af en opgave, som i Danmark varetages af udlændingemyndighe-

derne (optagelse af fingeraftryk og personfotografi) og politiet (eventuel bistand til udlændingemyn-

dighederne ved behov for anvendelse af tvang eller magt i forbindelse med optagelse af fingeraf-

tryk/personfotografi), til kriminalforsorgen i Kosovo og dermed til kosovariske betjente på instruks

fra institutionslederen eller den ansvarlige danske myndighed. Denne forskubning af kompetence

igennem flere led foreslås tydeliggjort i lovbemærkningerne.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Ad lovforslagets § 12, nr. 2 (ny § 21, stk. 6, i hjemrejseloven om kriminalforsorgens varetagelse af

opgaver efter hjemrejseloven, herunder om nødvendigt ved anvendelse af den fornødne magt)

Som tidligere anført kan kriminalforsorgens personale efter gældende ret alene anvende magt over

for indsatte i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 62. Direktoratet finder på den bag-

grund, at den foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 21, stk. 6, bør indeholde en udtrykkelig

henvisning til straffuldbyrdelseslovens § 62. Efter direktoratets vurdering er det således ikke tilstræk-

keligt, at det i bestemmelsens sidste pkt. alene er anført, at ”Kriminalforsorgen

kan om nødvendigt

anvende den fornødne magt.”.

De retlige rammer for kriminalforsorgens magtanvendelse bør fremgå

udtrykkeligt af bestemmelsen.

Det bemærkes, at det i Danmark er politiet, der bistår hjemrejsestyrelsen ved varetagelse af opgaver,

der indebærer tvang eller magtanvendelse, og at der med den foreslåede bestemmelse således vil

ske en overdragelse af denne opgave til kriminalforsorgen i Kosovo og dermed til kosovariske betjente.

Det anførte gør sig f.eks. gældende i forhold til opgaven med ransagning og beslaglæggelse i relation

til den underliggende udlændingesag, som foreslås varetaget af kriminalforsorgen. Denne forskubning

af kompetence igennem flere led foreslås tydeliggjort i lovbemærkningerne.

1.2. Bemærkninger til de almindelige bemærkninger:

Ad punkt 2.1.1.3, om implementeringen af traktaten, afsnit 2, side 25 (og igen på side 34 og side 100-

101 og 173) – vedr. indsatte med børn

Det er beskrevet, at overførsel af indsatte med børn antages at kunne ske inden for rammerne af

Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK art 8, særligt under henvisning til, at domsto-

lene allerede har vurderet, at der kan ske udvisning af pågældende. Dette argument skal dog holdes

op imod det forhold, at man i forbindelse med en udvisning blandt andet kan tage sin familie med sig

til det land, man er udvist til, eller ”frit” kan få besøg af dem og derved selv i meget højere grad kan

påvirke, i hvilket omfang kontakten til familie bevares. Den konkrete vurdering, der skal foretages

ved beslutning om overførsel til Kosovo af indsatte med børn, bør inddrage oplysninger om den for-

ventede afsoningstid, samt hvilke konkrete muligheder der er for at understøtte kontakten mellem

pågældende og dennes familie, herunder de konkrete muligheder for at foretage besøg, og supple-

rende videobesøg mv.

Der er en uddybende argumentation på side 100-101, der også inddrager betragtninger om, at det vil

være afgørende, at vi bistår dem i at bevare kontakten. Dette bør fremgå tydeligere på side 25 og

side 34 samt under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, på side 173, sidste afsnit.

Under punkt 2.1.14.1.3. på side 100, sidste afsnit, fremgår, at de indsatte i Gjilan vil have ret til

besøg i samme omfang som i Danmark. Her er ikke nævnt de ”begrænsninger - som afvikling over

landegrænser vil have”, som på side 45 (besøg generelt). Dette bør tilføjes for at give en mere retvi-

sende beskrivelse.

Ad punkt 2.1.1.2, side 26, 2. afsnit, om transport af indsatte til og fra fængslet

Det fremgår af lovbemærkningerne, at transport af indsatte til og fra fængslet i Kosovo vil skulle ske

af kosovarisk personale på instruks fra institutionslederen eller den ansvarlige danske myndighed.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Transporten vil i øvrigt skulle ske efter kosovariske regler, herunder kosovariske regler om magtan-

vendelse, dog således at transport og eventuel magtanvendelse skal ske i overensstemmelse med

Danmarks internationale forpligtelser.

Hertil bemærkes, at der ikke vil være danske fængselsbetjente i Kosovo, og at kriminalforsorgen ikke

kan påse, om de kosovariske myndigheders magtanvendelse uden for fængslet er i overensstemmelse

med internationale forpligtelser, jf. også bemærkningerne til afsnit 2.1.14.1.2 m.v. nedenfor.

Ad punkt 2.1.1.3, om implementeringen af traktaten, side 27, 4. afsnit – vedr. sundhedsbehandling

Den danske institutionsleder – men derimod muligvis den danske stat - kan ikke pålægges at være

ansvarlig for, at de indsatte behandles inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser

ved behandling uden for fængslet i Kosovo. Det skal derfor tilføjes, at den danske institutionsleder

vil være ansvarlig for at sikre rammerne for den sundhedsfaglige behandling i

fængslet,

jf. nedenfor

under punkt 2.1.4.2.2.

Ad punkt 2.1.1.3, om implementeringen af traktaten, side 27 nederst – 28 øverst om asyl

Det fremgår af bemærkningerne, at ansøgeren i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af en

sag vil skulle bringes til Danmark, hvor den pågældende midlertidigt vil skulle opholde sig med henblik

på at deltage i et nævnsmøde. Spørgsmålet er, om der ikke på samme måde som ved retsmøder i

Danmark bør være mulighed for, at den indsatte kan deltage i møder i Flygtningenævnet ved hjælp

af telekommunikation med billede.

Ad punkt 2.1.4.2.2, patientsikkerhedsmæssige rammer for den sundhedsfaglige behandling i fængslet

i Kosovo, afsnit 1, side 43

Kriminalforsorgen kan ikke sikre, at den kosovariske sundhedsbehandling lever op til Danmarks inter-

nationale forpligtelser, eller sikre patientsikkerheden. Kriminalforsorgen kan tage ansvar for den

sundhedsbehandling, der ydes

i fængslet.

Kriminalforsorgen er heller ikke i Danmark ansvarlig for den

sundhedsbehandling, som indsatte får på danske hospitaler eller hos danske speciallæger uden for

fængslet, ligesom kriminalforsorgen ikke sikrer indsattes patientsikkerhed i forbindelse med sådanne

behandlinger uden for fængslet. Hvorvidt sundhedsbehandlingen og patientsikkerheden i det kosova-

riske sundhedssystem lever op til danske standarder og Danmarks internationale forpligtelser, skal

derfor afklares af andre myndigheder end kriminalforsorgen, jf. også punktet ovenfor.

Ad punkt 2.1.4.3.1, om ordningen generelt, afsnit 3, side 44 – vedr. fravigelse af straffuldbyrdelses-

loven

Beskrivelsen af, hvornår fravigelse af straffuldbyrdelseslovens regler kan ske, er fortsat svær at læse.

En så afgørende del af bemærkningerne til bestemmelsen kan måske skrives mere klart, fx med føl-

gende tekst:

Den har pt. følgende formulering:

”Heri ligger, at opretholdelsen af den regel, som ønskes fraveget, skal være uforenelig med fuldbyr-

delsen af straffen i fængslet i Kosovo med de begrænsninger, der måtte ligge heri.”

Forslag til ændret tekst:

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

”Heri ligger, at de regler der ønskes fraveget, skal være uforenelige med fuldbyrdelse af straf i fængs-

let i Kosovo som følge af de begrænsninger mv. som fuldbyrdelse i Kosovo må forventes at indebære.”

Samme formulering er anvendt under de specielle bemærkninger på side 174.

Ad punkt 2.1.4.3.1, om ordningen generelt, afsnit 3-4, side 45 – vedr. besøg og transportstøtte

Er transportstøtteordningen kun tiltænkt besøg af børn? Under de specielle bemærkninger side 175

er det anført som et eksempel, men under de almindelige bemærkninger (side 45) står der ikke

”f.eks”.

Ad punkt 2.1.4.3.2., side 46 øverst

Det bemærkes i forhold til ordlyden flere steder i lovforslaget, at det er myndighederne, og ikke de

indsatte, der fuldbyrder fængselsstraf eller forvaring. De indsatte

udstår

fængselsstraf eller forva-

ring.

Se bl.a. s. 46 øverst, hvor der står: ”[..] således, at dømte, der skal fuldbyrde fængselsstraf eller

forvaring [..]”, og punkt 2.1.6.3, hvor der står: ”[…] som er indsat til fuldbyrdelse af fængselsstraf

eller forvaring […]”.

Ad punkt 2.1.4.3.2, patientsikkerhedsmæssige rammer for den sundhedsfaglige behandling i fængslet

i Kosovo, afsnit 2, side 46

Det bemærkes, at afsnittet nærmere beskriver sundhedsministeriets (vide) rammer til at bestemme,

hvilke sundhedsretlige regler der skal finde anvendelse for de indsatte, der skal afsone i Kosovo. Det

bør forudsættes, at disse regler er sat i kraft inden ibrugtagning af fængslet.

Ad punkt 2.1.4.3.2, patientsikkerhedsmæssige rammer for den sundhedsfaglige behandling i fængslet

i Kosovo, afsnit 2, side 47

Det bør overvejes, at indsatte, der bliver psykisk syge og skal have behandling ud over det, fængslet

kan tilbyde, skal sendes til Danmark. Dette vil være i tråd med afgrænsningen af målgruppen, jf. side

34 og side 173.

Ad punkt 2.1.4.3.2., afsnit 2, side 48

De indsatte skal også sikres klage- og erstatningsadgang i forhold til behandling i det kosovariske

sundhedssystem – særligt skal retten til patienterstatning og forholdet til bedste specialiststandard

adresseres, idet det er forudsat, at der alene vil være tale om, at behandlingen i det kosovariske

sundhedssystem skal leve op til Danmarks internationale forpligtelser, hvilket ikke med sikkerhed

svarer til bedste specialiststandard.

Samme bemærkning gælder i forhold til de specielle bemærkninger side 178, sidste afsnit.

Ad punkt 2.1.6.3, 2. afsnit, side 55 om anvendelse af telekommunikation

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det foreslås, at telekommunikation med billede kan anvendes også ved alle udgangsformål efter ud-

gangsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, nr. 3, herunder også i civile sager, møder i Flygtningenævnet,

domstolssager efter grundlovens § 63 og prøveudskrivningssager efter straffelovens § 72. Se også be-

mærkning herom til punkt 2.1.1.3. ovenfor om asylsager.

Ad punkt 2.1.7.3., 1. og 2. afsnit, side 58 om ny bemyndigelsesbestemmelse i arbejdsmiljøloven

Det fremgår af teksten, at beskæftigelsesministeren kan bestemme, at arbejdsmiljøloven finder an-

vendelse i forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov

om fuldbyrdelse af straf m.v., og at det med bemyndigelsen vil blive fastlagt, at arbejdsmiljøloven,

på samme måde som i Danmark, vil gælde for de danske ansatte, som skal beskæftiges i fængslet i

Kosovo.

Det bør defineres, hvad der forstås med ”danske ansatte”, dvs. om der alene er tale om danske

statsborgere, ansat i fængslet i Kosovo, eller om der er tale om ansatte, der uden at være danske

statsborgere er ansat af den danske ansættelsesmyndighed. Når det er relevant her, skyldes det, at

det fx kan vise sig nødvendigt at ansætte sundhedspersonale fra andre nordiske lande.

Ad punkt 2.1.9.2, 2. afsnit, side 65

Det pågældende afsnit har følgende ordlyd:

”Den danske institutionsleder vil være overordnet ansvarlig for fængslet, herunder ansvarlig for at

sikre, at de indsatte behandles i overensstemmelse med dansk lovgivning og Danmarks internationale

forpligtelser. Dette indebærer bl.a., at den danske institutionsleder vil være ansvarlig for de ansattes

magtanvendelse over for de indsatte, herunder også den magtanvendelse, som de lokalt ansatte under

kriminalforsorgen bistår udlændingemyndighederne med i forbindelse med asyl- og hjemrejsesagsbe-

handlingen.”

Direktoratet skal bemærke, at den i afsnittet indeholdte følgeslutning om, at den danske institu-

tionsleders overordnede ansvar medfører, at den pågældende er ansvarlig for den magtanvendelse,

som de lokalt ansatte under kriminalforsorgen bistår udlændingemyndighederne med, fremstår lidt

for indforstået, al den stund at tilvejebringelsen af den fornødne hjemmel til, at kriminalforsorgens

personale kan bistå udlændingemyndighederne med asyl- og hjemrejsesagsbehandlingen ikke er om-

talt forud for det pågældende afsnit. Der henvises til indholdet af de efterfølgende afsnit i pkt.

2.1.9.2, hvor det bl.a. fremgår, at udlændingemyndighederne i forbindelse med sager om asyl og

udsendelse i Kosovo vil kunne have behov for bistand til foranstaltninger, der indebærer tvang eller

magt, og at der efter Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering bør være klar og udtrykkelig

hjemmel til, at kriminalforsorgen kan varetage sådanne opgaver og i den forbindelse om nødvendigt

kan anvende magt.

Det ovenfor citerede afsnit bør vel derfor rent kronologisk være placeret afslutningsvist under pkt.

2.1.9.2, eller alternativt under pkt. 2.1.9.3 om den foreslåede ordning.

Ad pkt. 2.1.9.3, 1.-2. afsnit (side 65)

Såfremt direktoratets tidligere bemærkninger om udtrykkelig nævnelse af straffuldbyrdelseslovens §

62 imødekommes, skal afsnittet tilrettes i overensstemmelse hermed.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I 2. afsnit henvises der afslutningsvist til afsnit 2.1.10.1. Det nævnte afsnit vedrører imidlertid bereg-

ning af indrejseforbud, hvorfor det skal rettes.

Ad pkt. 2.1.9.3., 4.-5. afsnit (side 66)

De pågældende afsnit har følgende ordlyd:

”Kriminalforsorgen vil således kunne bistå udlændingemyndighederne ved optagelse af biometri, ved

transport af frihedsberøvede udlændinge og ved ledsagelse til tvangsfremstillinger, der foregår i Ko-

sovo ved anvendelse af video fra fængslet samt ransagning og beslaglæggelse.

Magtanvendelsen vil skulle opfylde de almindelige betingelser om proportionalitet, nødvendighed og

forsvarlighed mv., som følger af dansk lovgivning, herunder af straffuldbyrdelseslovens § 62. Den

danske institutionsleder vil være ansvarlig for, at magtanvendelsen sker i overensstemmelse med

dansk lovgivning samt Danmarks internationale forpligtelser.”

I forhold til det anførte i 4. afsnit om, at kriminalforsorgen vil kunne bistå udlændingemyndighederne

ved transport af frihedsberøvede udlændinge skal direktoratet anføre, at bemærkningerne bl.a. kan

forstås således, at kriminalforsorgen i forbindelse med udsendelse af den pågældende til sit hjemland

skal forestå transporten fra fængslet til lufthavnen/grænsen, hvorimod det er politiet, som ledsager

den pågældende under selve hjemrejsen til udlandet, jf. herved også det anførte i pkt. 2.1.9.3, 7.

afsnit (side 66).

Det fremgår af lovbemærkningerne, at der er tale om opgaver, som i Danmark varetages af politiet

og ikke af kriminalforsorgen. Med det foreliggende forslag lægges der således op til at overdrage en

opgave, der i Danmark varetages af politiet, til kriminalforsorgen i Kosovo og dermed til kosovariske

betjente. Som bekendt er transport af de pågældende udvisningsdømte særlig risikabel og udfor-

drende sikkerhedsmæssigt umiddelbart inden udsendelsen skal gennemføres. Det er på det grundlag

kriminalforsorgens opfattelse, at det ikke er forsvarligt at overlade denne opgave til kriminalforsor-

gen, og at det er så meget desto mere betænkeligt at overdrage opgaven til kriminalforsorgen i Kosovo

og dermed til kosovariske betjente.

Under henvisning til ovenstående og direktoratets øvrige bemærkninger i nærværende høringssvar

vedrørende transportopgaven på kosovarisk territorium skal passussen ”ved transport af frihedsberø-

vede udlændinge” udgå af afsnittet ovenfor. Direktoratet finder således ikke, at den ovennævnte

opgave med transport af indsatte uden for fængslet, hvor kosovariske magtanvendelsesregler finder

anvendelse, kan henhøre under kriminalforsorgens ressort.

Direktoratet går i forhold til passussen i 5. afsnit ”Magtanvendelsen

vil skulle opfylde de almindelige

betingelser om proportionalitet, nødvendighed og forsvarlighed mv., som følger af dansk lovgiv-

ning(..)”

umiddelbart ud fra, ordlyden er baseret på de generelle betingelser for magtanvendelse i

politiloven. Der henvises i den forbindelse til det anførte i de specielle bemærkninger til lovudkastets

§ 11, nr. 9, 9. afsnit (på side 235).

Direktoratet går ud fra, at det er kosovariske magtanvendelsesregler, der skal finde anvendelse under

transport uden for fængslet. Dette skal i givet fald præciseres i lovbemærkningerne. Ved magtanven-

delse inde i fængslet vil det udelukkende være straffuldbyrdelseslovens § 62 og ikke politiloven, der

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

finder anvendelse. Som tidligere anført kan kriminalforsorgens personale alene anvende magt over

for indsatte i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 62.

Direktoratet finder på den baggrund, at 5. afsnit skal affattes i overensstemmelse hermed, således at

de nævnte generelle betingelser (som antageligt stammer fra politiloven), samt passussen ”dansk

lovgivning” udgår.

I forhold til magtanvendelse ved optagelse af biometri bemærkes i øvrigt, at straffuldbyrdelseslovens

§ 62 finder anvendelse i forbindelse med kriminalforsorgens adgang til tvangsmæssig optagelse af

indsattes personfotografi/fingeraftryk.

Ad pkt. 2.1.9.3., sidste afsnit (side 66)

I sidste afsnit henvises der bl.a. til lovforslagets § 11, nr. 9. Direktoratet går ud fra, at der er tale om

en manglende konsekvensrettelse, og at der rettelig skal henvises til lovforslagets § 11, nr. 14.

Ad pkt. 2.1.13.3.1., 5.- 7. afsnit (side 89)

Der henvises indledningsvist til det tidligere anførte om, at der med den foreslåede bestemmelse vil

ske overdragelse af en opgave, som i Danmark varetages af udlændingemyndighederne/politiet, til

kriminalforsorgen i Kosovo og dermed til kosovariske fængselsbetjente. Denne forskubning af kompe-

tence igennem flere led foreslås som tidligere nævnt tydeliggjort i lovbemærkningerne.

Det fremgår af lovforslagets § 11, nr. 14, at der foreslås indsat et nyt stk. 5 til § 48 i udlændinge-

loven om, at kriminalforsorgen i forbindelse med en udlændings afsoning af en fængselsstraf eller

forvaring i henhold til den foreslåede § 1 a, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven kan træffe afgørelse om

optagelse af fingeraftryk og personfotografi efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 4 og § 40 b, stk.

1, og stk. 2, nr. 3.

Det fremgår uddybende i pkt. 2.1.13.3.1., 5. afsnit (side 89), at

”Det forudsættes, at den indledende asylregistrering, herunder i forhold til optagelse af fingeraftryk

og personfotografi, i praksis vil kunne foretages i Kosovo i overensstemmelse med Danmarks interna-

tionale forpligtelser. Det betyder, at der vil skulle tilvejebringes fornødne faciliteter og IT-udstyr med

henblik på, at myndigheder i overensstemmelse med Eurodac-forordningen vil kunne optage fingeraf-

tryk og videregive oplysningerne til det centrale Eurodac-system. Da politiet som udgangspunkt ikke

vil være til stede i fængslet i Kosovo, vil der være mulighed for, at Udlændingestyrelsen eller Hjem-

rejsestyrelsen vil kunne optage fingeraftryk og personfotografi af ansøgeren. Indtil der er fundet en

varig IT-løsning i forhold til understøttelse af udlændingemyndighedernes asylregistrering, vil der dog

fortsat være behov for, at informationerne sendes til politiet i Danmark med henblik på den videre

registrering”.

I 6. afsnit fremgår det bl.a. videre, at

”[…] Det foreslås desuden, at optagelse af fingeraftryk og personfotografi i forbindelse med den ind-

ledende asylregistrering i relevant omfang vil kunne optages af kriminalforsorgen […]”.

Det fremgår endelig af 7. afsnit, at

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

”Baggrunden for forslaget er, at der med henblik på bl.a. at overholde frister for optagelse af finger-

aftryk efter Eurodac-forordningen vil kunne opstå behov for, at kriminalforsorgen vil kunne varetage

opgaven med optagelse af fingeraftryk i det tilfælde, at udlændingemyndighederne ikke er til stede

i fængslet. Det bemærkes, at det forudsættes, at kriminalforsorgen alene vil optage fingeraftryk og

personfotografi efter den foreslåede bestemmelse, hvis det f.eks. af praktiske grunde ikke er muligt

for udlændingemyndighederne at gøre dette. Det er således ikke hensigten med bestemmelsen, at

kriminalforsorgen generelt skal varetage opgaven med optagelse af fingeraftryk og personfotografi.

(..)”.

Med den foreslåede bestemmelse tildeles bl.a. kriminalforsorgen på lige fod med politiet kompe-

tence til at træffe afgørelse om at optage fingeraftryk af udlændinge i forbindelse med den ind-

ledende asylregistrering, hvis udlændingen på tidspunktet for den indledende asylregistrering afsoner

fængselsstraf eller forvaring i Kosovo.

Som nævnt ovenfor under direktoratets bemærkninger til lovudkastets § 11, nr. 14, anbefaler direk-

toratet, at den pt. foreslåede placering af afgørelseskompetencen genovervejes, således at det er

udlændingemyndighederne, der i alle de nævnte tilfælde i den foreslåede § 48, stk. 5, træffer afgø-

relse om, at der skal optages fingeraftryk/personfotografi, men at det er kriminalforsorgen, der efter

anmodning står for udmøntningen af en sådan afgørelse, herunder om nødvendigt ved anvendelse af

magt.

Såfremt de foreslåede kompetenceforhold i lovudkastet, herunder direktoratets forslag til ændringer,

efter departementets vurdering ikke indebærer, at kriminalforsorgen vil være omfattet af reglerne i

Eurodac-forordningen, kan der ses bort fra nedenstående bemærkninger.

Da lovforslaget ikke indeholder en ændring af udlændingelovens kapitel 8 a, lægger kriminalforsorgen

– i overensstemmelse med de almindelige bemærkninger ovenfor – til grund, at politiet indtil videre

vil fortsætte med at have opgaven med at videregive fingeraftryk til det centrale Eurodac-system.

Kriminalforsorgen lægger imidlertid med den foreslåede bestemmelse og de almindelige bemærknin-

ger til grund, at kriminalforsorgen i begrænset omfang vil blive omfattet af reglerne i Eurodac-for-

ordningen, herunder at kriminalforsorgen vil være forpligtet til at indsamle og videregive de oplys-

ninger, der er listet op i artikel 11 i Eurodac-forordningen, til politiet, og at kriminalforsorgen vil

være forpligtet til at sikre de registreredes rettigheder og reglerne om datasikkerhed efter Eurodac-

forordningen, der i væsentligt omfang adskiller sig fra reglerne i retshåndhævelsesloven, der generelt

finder anvendelse på kriminalforsorgens behandling af personoplysninger i forbindelse med fuldbyr-

delse af straf.

Kriminalforsorgen skal opfordre til, at det præciseres nærmere i de almindelige bemærkninger, i

hvilket omfang reglerne i Eurodac-forordningen finder anvendelse på bl.a. kriminalforsorgens be-

handling af personoplysninger.

Øvrige bemærkninger:

Kriminalforsorgen skal endelig bemærke, at kriminalforsorgen i dag ikke har de fornødne faciliteter

og IT-udstyr til at optage og opbevare fingeraftryk, der i databeskyttelsesretlig forstand udgør bio-

metriske oplysninger (biometriske oplysninger er omfattet af de særlige kategorier af personoplysnin-

ger, som generelt er forbundet med en højere risiko for de registreredes rettigheder

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Ad pkt. 2.1.13.3.1, 6. afsnit (side 89)

Følgende fremgår bl.a. af 6. afsnit:

”(..) Som det følger af de gældende regler for politiets optagelse af fingeraftryk og personfotografi,

vil kriminalforsorgens optagelse af fingeraftryk skulle ske så skånsomt, som omstændighederne tilla-

der det, og indgrebet vil om nødvendigt kunne ske med den fornødne magtanvendelse.”

Som tidligere anført kan kriminalforsorgens personale alene anvende magt over for indsatte i over-

ensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 62. Direktoratet finder på den baggrund, at der i oven-

nævnte afsnit skal henvises udtrykkeligt til straffuldbyrdelseslovens § 62 og ikke til de gældende

regler for politiets optagelse af fingeraftryk og personfotografi. Der henvises også til direktoratets

bemærkninger til lovudkastets § 11, nr. 12 og 14.

Ad punkt 2.1.14.1.2, 2.1.14.1.3. og 2.1.14.1.4. på side 99, 3. afsnit, side 101 øverst og side 102, 5.

afsnit om Danmarks internationale forpligtelser

Det fremgår af lovbemærkningerne under de ovenfor nævnte punkter, at det ”forudsættes, at afso-

ningsordningen i praksis udmøntes inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser […].”

Hertil bemærkes, at der fortsat er en del udeståender i forhold til at afklare, hvilke danske myndig-

heder der skal have ansvaret for at sikre, at den generelle afsoningsordning, navnlig uden for fængslet

(fx med hensyn til sundhedsbehandling, transport og udlevering til strafforfølgning) efter kosovarisk

ret og praksis er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Desuden er det endnu

ikke afklaret, om de eksisterende forhold i Kosovo lever op til Danmarks internationale forpligtelser.

Direktoratet skal pege på nødvendigheden af, 1) at der sker en afklaring af disse spørgsmål, inden

lovforslaget fremsættes, 2) at det også kommer til at fremgå af det fremsatte lovforslag, hvem der

har ansvaret for, at de kosovariske myndigheder lever op til Danmarks internationale forpligtelser, og

3) at det også fremgår af lovforslaget, om disse myndigheder vurderer, at afsoningsordningen generelt

lever op til disse forpligtelser.

I den forbindelse bemærkes, at kriminalforsorgen ikke finder, at ovennævnte ansvar m.v. i relation

til navnlig sundhedsbehandling på kosovariske hospitaler, udlevering af indsatte til strafforfølgning og

straffuldbyrdelse i Kosovo samt transport af indsatte uden for fængslet, hvor kosovariske magtanven-

delsesregler finder anvendelse, kan ligge hos kriminalforsorgen. Dette er også anført de relevante

steder i høringssvaret.

Endelig bemærkes, at Justitsministeriet særskilt har hørt direktoratet over et udkast til lovforslag om

strafafbrydelse i forbindelse med udlevering af dømte til straffuldbyrdelse hos de kosovariske myn-

digheder. I overensstemmelse med direktoratets svar på denne høring bemærkes følgende:

Den menneskeretlige vurdering, som forudsættes at skulle foretages af direktoratet i hver enkelt sag

om udlevering til Kosovo, vil være forbundet med betydelige kompetencemæssige udfordringer for

kriminalforsorgen, som ikke har kompetencen til en sådan vurdering i Danmark og derfor ikke har

specialiseret viden om sådanne udleveringsager vedrørende personer, der er dømt efter fremmede

landes straffelove. Vurderingen af, om Danmarks udlevering af en konkret domfældt til Kosovo ikke

er eller er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, forudsætter således kendskab til en

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

række procedurer og retssikkerhedsmæssige overvejelser, som i overensstemmelse med specialitets-

grundsætningen normalt varetages af andre danske myndigheder end kriminalforsorgen. Det er derfor

direktoratets vurdering, at sådanne udleveringssager rent kompetencemæssigt skal ligge samme sted

som lignende udleveringssager gør i dag, nemlig hos domstolene og anklagemyndigheden. Det forud-

sættes i den sammenhæng, at anklagemyndigheden og domstolene, som nævnt, er i besiddelse af de

nødvendige baggrundsoplysninger og kompetencer mv. til brug for en sådan vurdering.

Ad pkt. 2.1.14.1.2, 5. og 6. afsnit (side 99)

Følgende fremgår bl.a. af 5. afsnit vedrørende forholdet til EMRK artikel 3 og er i øvrigt også gentaget

på side 100 og 101 i forhold til artikel 8 og på side 102 i forhold til artikel 14:

”Som det fremgår af pkt. 2 ovenfor, vil afsoning i fængslet i Kosovo ske i henhold til danske straffuld-

byrdelsesregler, og de indsatte vil afsone under forhold, der svarer til forholdene i danske fængsler,

herunder hvad angår (..)”. [her følger en opregning af en række områder].

Direktoratet skal bemærke, at det anførte i ovennævnte afsnit om opfyldelse af menneskeretlige

forpligtelser ikke stemmer med angivelserne andetsteds i lovforslaget. Der henvises f.eks. til side 19,

4. afsnit, side 22, øverst, side 27, 2. afsnit, side 42. sidste afsnit, og side 44, 3. afsnit. I de nævnte

afsnit fremgår det således bl.a., at forholdene i Kosovo ”grundlæggede” skal svare til forholdene i et

dansk fængsel og i øvrigt med en række undtagelser, hvorefter rettigheder og pligter skal fraviges.

Direktoratet skal foreslå, at der sikres kongruens i affattelsen af de nævnte afsnit, således at det er

tydeligt, hvilke fakta der er genstand for den menneskeretlige vurdering.

Ad punkt 2.2.3.3., side 114, 3. sidste afsnit om effekt af disciplinærstraf

Direktoratet finder, at eksemplet med ”flere år” skal udgå. Dette skyldes, at der i praksis ikke i nogen

tilfælde er gentagelsesvirkning i mere end et år. Henvisningen til, at den 3. forseelse ikke tillægges

skærpende betydning, hvis der f.eks. er gået flere år siden sidste forseelse, vil således ikke være i

overensstemmelse med den nuværende praksis for gentagelsesvirkning. Med henblik på, at direktora-

tet kan fortsætte den nuværende praksis, foreslås det, at der i stedet står ”hvis der er gået lang tid

mellem forseelserne.”.

Ad pkt. 2.6.1.2, 9. afsnit (side 134)

I afsnittet henvises der afslutningsvist til straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 1. Der skal vel rettelig

henvises til § 51, stk. 2.

Ad pkt. 2.6.3., 3. afsnit (side 137)

3. afsnit har følgende ordlyd:

”Der vil i den forbindelse blive fastsat en undtagelse, hvorefter fratagelse af muligheden for at kunne

meddeles tilladelse til udgang vil skulle ske i et kortere tidsrum i tilfælde, hvor fratagelse af mulig-

heden for tilladelse til udgang i 6 måneder vil være uforholdsmæssig, herunder hvor den indsatte

alene skal afsone en fængselsstraf af en varighed tæt på 6 måneder.”

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Direktoratet skal bemærke, at det ud fra det anførte i det citerede afsnit umiddelbart synes forudsat,

at der kun i forhold til dømte med en straf af fængsel tæt på 6 måneder vil kunne ske fratagelse af

muligheden for udgang i et kortere tidsrum end den fulde indsættelsestid. Det er således uklart, hvad

der skal gælde, hvis længden af indsættelsestiden er f.eks. 3, 4 eller 5 måneder. Direktoratet skal

foreslå, at det tydeliggøres i ovenstående afsnit.

Ad pkt. 2.6.3., 8. og 9. afsnit (side 137 og 138)

Direktoratets skal bemærke, at første sætning i 9. afsnit ses at være en gentagelse af 8. afsnit. Det

kan derfor overvejes at tilrette de pågældende afsnit.

Ad pkt. 2.6.3., sidste afsnit (side 138)

I afsnittet henvises der bl.a. til lovforslagets § 1, nr. 5 og 7. Der skal vel rettelig henvises til § 1, nr.

7 og 9.

Ad. punkt 2.7.3., Den foreslåede ordning, side 142

Om kompetencen til at træffe afgørelse om udstationering efter § 50 a henvises til direktoratets

bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 50 a) ovenfor.

Ad punkt 2.7.3.5. afsnit, side 143

Det fremgår af afsnittet, at de foreslåede bestemmelser ”forudsættes anvendt i lyset af de kapaci-

tetsmæssige forhold i kriminalforsorgen. Udstationering til udslusningsfængsel forudsætter således,

at der er den fornødne kapacitet i et af kriminalforsorgens udslusningsfængsler”.

Direktoratet har i præhøringsfasen (ved mail af 7. februar 2022) foreslået, at der i ikrafttrædelses-

bestemmelsen (nu § 13) bliver taget højde for følgende:

”Det bemærkes, at udstationering til udslusningsfængslerne forudsætter etablering og drift af ca. 63

yderligere pladser i udslusningsfængsler, hvis størrelse og placering kriminalforsorgen er ved at af-

klare.

Der vil således være en periode efter ikrafttrædelse af loven, hvor dømte – af kapacitetsmæssige

årsager – ikke vil kunne udstationeres til udslusningsfængslerne, og dermed fortsat vil skulle afsone i

de almindelige åbne og lukkede fængsler.

Kriminalforsorgen forventer, at der i løbet af 1. kvartal 2023 er etableret og idriftsat en række ud-

slusningsfængselspladser, som kan imødekomme en stor del af kapacitetsbehovet og dermed mulig-

gøre udstationering i større omfang.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at estimere det præcise omfang af denne belægsforskyd-

ning.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Den samlede etablering af alle nye udslusningsfængsler forventes fortsat etableret og idriftsat i 3.

kvartal 2023. Det skal dog bemærkes, at etableringen afhænger af en række forhold, som kriminal-

forsorgen ikke fuldt ud kan kontrollere. Det forventede idriftsættelsestidspunkt er derfor behæftet

med en vis usikkerhed."

Vi går ud fra, at ovenstående afsnit i de almindelige bemærkninger har relation til forbeholdet i

forhold til idriftsættelsen af udslusningsfængslerne. Direktoratet vurderer det væsentligt, at forbe-

holdet kommer til at fremgå af ikrafttrædelsesbestemmelsen (§ 13), og at det skrives mere udførligt,

jf. direktoratets mail af 7. februar 2022.

Ad punkt 2.8.3, side 146-147, 2. afsnit, om strammere økonomiske vilkår for udvisningsdømte

Det bemærkes, at det må antages at være usikkert, hvorvidt det er muligt at finde forsikringsudby-

dere, der kan tilbyde en tilstrækkelig lav præmie. Da det alene er 15 % af den tvungne opsparing, der

kan anvendes til at tegne en sundhedsforsikring, må det endvidere antages, at der vil gå lang tid, før

en udvisningsdømt har opsparet tilstrækkelige midler til at kunne tegne en sundhedsforsikring.

Ad punkt 2.9.3 (side 149)

Det fremgår, at formålet er at skabe lovhjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at der som

udgangspunkt skal ske løsladelse i starten af arbejdsugen (mandag-onsdag), og at løsladelsen i den

forbindelse højest kan fremrykkes med op til 4 dage. Formålet er derudover at skabe lovhjemmel til,

at der kan fastsættes regler om, at der som udgangspunkt skal ske løsladelse nærmeste forudgående

onsdag, hvis løsladelsen falder på 2. påskedag.

Direktoratet bemærker hertil, at søgnehelligdage er fridage i funktionærlovens forstand (og oftest

også lukkedage i banker og hos offentlige kontorer). Det drejer sig om:

•

Nytårsdag

Skærtorsdag

Langfredag

2. påskedag

St. Bededag

Kristi Himmelfart

2. pinsedag

1. og 2. juledag

Udover ovennævnte søgnehelligdage hjemler nogle overenskomster også fridag følgende dage:

•

1. maj

Grundlovsdag

24. december

Direktoratet finder, at 2. pinsedag også bør indskrives i lovforslaget som mulighed for fremrykning i

mere end 4 dage på linje med 2. påskedag, da denne også falder på en mandag. I forhold til de øvrige

søgnehelligdage på listen ovenfor åbner den nye 4-dages-regel op for, at løsladelse finder sted enten

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

mandag, tirsdag eller onsdag i tråd med det nye udgangspunkt, ligesom der er mulighed for fremryk-

ning af løsladelsen 5 dage før jul, hvis løsladelsesdatoen falder i tidsrummet fra den 23. december til

den 3. januar (juleamnesti), jf. løsladelsesbekendtgørelsens § 24.

Endvidere finder direktoratet, at grundlovsdag og 1. maj bør ligestilles med 2. påskedag og 2. pinse-

dag, hvis de pågældende dage falder på en mandag, da grundlovsdag er banklukkedag ifølge Natio-

nalbanken, og da mange kommuner enten helt har lukket eller lukket efter kl. 12.00 for borgerhen-

vendelser 1. maj. Direktoratet har i den forbindelse lagt vægt på, at formålet med flerårsaftalen for

kriminalforsorgens økonomi for de kommende år i forbindelse med faste løsladelsesdage bl.a. er, at

de indsatte skal have bedre mulighed for at kunne nå i banken eller kontakte kommunen umiddelbart

efter løsladelsen, således at deres løsladelsessituation forberedes bedst muligt og for at undgå recidiv

til ny kriminalitet.

På den baggrund vurderer direktoratet, at 2. pinsedag samt grundlovsdag og 1. maj (hvis de to sidst-

nævnte dage falder på en mandag) – på samme måde som den i lovforslaget omtalte 2. påskedag -

også bør omfattes af muligheden for fremrykning i mere end de 4 dage, således at der kan ske løsla-

delse den forudgående onsdag.

Ad punkt 2.12.2., side 159 ff. om Politiets Efterretningstjenestes adgang til kriminalforsorgens regi-

stre og systemer

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 10, at der foreslås indsat et nyt stk. 2 til § 66 b i straffuld-

byrdelsesloven om, at PET kan indhente oplysninger elektronisk om indsatte direkte fra registre og

systemer i kriminalforsorgen i det omfang, at indhentelsen må antages at have betydning for vareta-

gelsen af efterretningstjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser

af straffelovens kapitel 12 og 13.

Det fremgår uddybende i afsnit 2.12.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at

”Det er som udgangspunkt alene forbindelsesofficeren fra PET, der skal have direkte elektronisk ad-

gang til kriminalforsorgens registre og systemer. Forbindelsesofficeren vil herefter i nødvendigt om-

fang kunne videregive de indhentede oplysninger fra kriminalforsorgens systemer internt i PET. Det

er under alle omstændigheder en forudsætning, at den direkte elektroniske adgang er begrænset til

få medarbejdere hos PET, som f.eks. forbindelsesofficerer i kriminalforsorgen eller lignende.”

Det fremgår videre, at

”Adgangen forudsættes afgrænset til søgning på bestemte personer eller persongrupper, der er fast-

sat på forhånd mellem PET og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Samtidig forudsættes det, at søge-

mulighederne så vidt muligt afgrænses til de pågældende personer og de dele af registrene og syste-

merne, hvor der må antages at være oplysninger af betydning for PETs opgavevaretagelse vedrørende

forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Endvidere forud-

sættes det, at der føres kontrol med de elektroniske søgninger, som de pågældende PET-medarbej-

dere foretager.”

Kriminalforsorgen skal generelt lægge til grund, at kriminalforsorgen med den forudsatte adgang til

PET ikke får adgang til oplysninger, som PET har klassificeret efter § 1 i sikkerhedscirkulæret. I det

tilfælde, at kriminalforsorgen måtte få adgang til klassificerede oplysninger, vil de skærpede regler

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

for bl.a. behandling af klassificerede oplysninger og sikkerhedsgodkendelse af elektroniske informa-

tionssystemer finde anvendelse og skulle efterleves af kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen skal videre bemærke, at den forudsatte dialog mellem PET og Direktoratet for Kri-

minalforsorgen i de almindelige bemærkninger uundgåeligt vil føre til, at kriminalforsorgen får indsigt

i, hvilke bestemte personer eller persongrupper, PET har en interesse i. På samme måde vil logningen

af kriminalforsorgens systemer umiddelbart kunne give indsigt i personer af interesse for PET.

Med henblik på så vidt muligt at undgå kriminalforsorgens adgang til eventuelle klassificerede oplys-

ninger (og generel indsigt i PETs arbejde) foreslår kriminalforsorgen, at det i de almindelige bemærk-

ninger præciseres, at PET er ansvarlig for at sikre efterlevelse af reglerne i PET-loven, og at TET er

ansvarlig for at føre kontrol med PETs adgang til og behandling af oplysninger fra kriminalforsorgens

registre og systemer.

Kriminalforsorgen skal i forlængelse deraf opfordre til, at det præciseres i de almindelige bemærk-

ninger, at PET alene har ansvaret for at afgrænse, hvilke bestemte personer eller persongrupper, PET

må behandle oplysninger om (til støtte for denne præcisering kan det anføres, at forvaltningsmyndig-

heder efter bemærkningerne til § 4 i PET-loven ikke selv vil skulle foretage en vurdering af, om be-

tingelserne for videregivelse til PET er opfyldt).

Kriminalforsorgen skal endelig bemærke, at kriminalforsorgen i dag ikke har mulighed for at afgrænse

søgemulighederne i kriminalforsorgens registre og systemer til de bestemte personer eller person-

grupper, som PET har defineret, og at en eventuel afgrænsning i forlængelse af ovenstående vil give

kriminalforsorgen adgang til flere oplysninger end nødvendigt, herunder eventuelle oplysninger, der

er klassificeret efter sikkerhedscirkulæret.

Kriminalforsorgen skal for god ordens skyld bemærke, at ovenstående bemærkninger også gør sig

gældende for så vidt angår de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10.

Ad punkt 6, side 169 om klimamæssige konsekvenser

Selv om det fremgår, at de klimamæssige konsekvenser er under afklaring, skal det for god ordens

skyld bemærkes, at transport af udvisningsdømte mellem Danmark og Kosovo vil kunne have kli-

mamæssige konsekvenser.

1.3. Bemærkninger til de specielle bemærkninger:

Generelt bemærkes, at en del af bemærkningerne til de almindelige bemærkninger også vil være

relevante for de tilsvarende specielle bemærkninger, uanset at dette ikke specifikt er nævnt.

Ad de specielle bemærkninger til § 1, nr. 7, s. 186-187

Der henvises til direktoratets bemærkninger til pkt. 2.6.3., 3. afsnit (side 137).

Ad de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, s. 187

Om kompetencen til at træffe afgørelse om udstationering efter § 50 a henvises til direktoratets

bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8 ovenfor.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Ad de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, s. 187 (2. afsnit)

Det bemærkes, at der med lovforslaget indskrives nye bestemmelser (§ 50 a – c) i afsnittet benævnt

”Udgang” i straffuldbyrdelsesloven (der i dag består af §§ 46 – 50). Det bemærkes i tilknytning hertil,

at det fremgår af bemærkningerne, at udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og

kontrol eller til udslusningsfængsel fortsat (også efter § 50 a - c) er en udgangsform.

Direktoratet skal i tilknytning hertil bemærke, at de grundlæggende betingelser for alle former for

udgang (generelle udgangsformål, misbrugsrisiko og retshåndhævelse) i afsnittet ”Udgang” fremgår

af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1.

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 46. stk. 3, at udgang ikke kan finde sted, hvis den indsatte

er med i en gruppering, der er med i en banderelateret konflikt, og af § 46, stk. 4, fremgår, at udgang

ikke kan finde sted, hvis den dømte inden for de sidste 3 måneder er ikendt disciplinærstraf for

besiddelse af mobiltelefon.

I § 50 a er der indskrevet de grundbetingelser, der skal opfyldes for at blive udstationeret efter den

nye ordning – til enten udslusningsfængsel eller med fodlænke. § 50 a adskiller sig fra de i § 46, stk.

1, nævnte grundbetingelser, idet der ikke er krav om et af de ”generelle” formål med udstationerin-

gen med fodlænke eller til udslusningsfængslet efter denne bestemmelse skal være opfyldt. Vi forstår

det umiddelbart således, at der ikke er krav om, at de generelle udgangsformål nævnt i § 46, stk. 1,

nr. 1 skal være opfyldt. Dette kan med fordel indskrives i bemærkningerne.

I de administrative regler vedrørende de eksisterende ordninger om udstationering med fodlænke og

til pension, henvises der i forskellige sammenhænge til straffuldbyrdelseslovens § 46, herunder i for-

hold til, at de 3 grundbetingelser skal være opfyldt, samt til at der ikke kan ske udstationering i de i

§ 46, stk. 3 og stk. 4, nævnte tilfælde.

Direktoratet går ud fra, at udgang i form af udstationering efter § 50 a heller ikke kan finde sted i de

i § 46, stk. 3, og § 46, stk. 4, nævnte tilfælde. Spørgsmålet er herefter, om der – når nu der indskrives

en særskilt bestemmelse i § 50 a med særskilte betingelser for denne udgangsform – i bemærkningerne

eller i selve bestemmelsen - bør indskrives, at § 46, stk. 3, og § 46, stk. 4, finder tilsvarende anven-

delse (eller lignende formulering).

Ad de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, s. 187, næstsidste afsnit

Der fremgår følgende af afsnittet:

”…

Det er ikke et krav, at den ubetingede fængselsstraf er idømt ved samme dom, når blot den samlede

fængselsstraf er mere end 6 måneder. Er en person før, samtidig med eller efter idømmelsen af den

fængselsstraf, som den pågældende kan udstationeres fra, idømt straf af bøde, vil en sådan bøde-

straf endvidere ikke afskære den pågældende fra at kunne blive udstationeret

…”.

Vi forstår første sætning i afsnittet som at vedrøre kravet i § 50 a om, at den indsatte skal være idømt

mere end 6 måneders fængsel (kriminalitetskravet).

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Anden sætning i afsnittet stammer fra bemærkningerne til den oprindelige fodlænkeordning (front-

door), hvor man var meget restriktiv i forhold til hvilken kriminalitet, at domfældte eventuelt begik

efter den dom, som man skulle afsone med fodlænke for (man ville ikke have recidivister). Vi mener

ikke, at den sætning er relevant i forbindelse med etableringen af den nye udstationeringsmodel og i

forbindelse med angivelsen af et straf-minimum (kriminalitetskrav).

Vi går ikke ud fra, at det forhold, at den indsatte begår ny kriminalitet og får en ny dom efter den

oprindelige dom, som han er indsat for, i sig selv skal gøre, at han bliver afskåret fra at blive udsta-

tioneret. Hvis den kriminalitet, som den indsatte får dom for efterfølgende, er begået under afsonin-

gen, så vil det - som i dag - indgå med betydelig negativ vægt i vurderingen af, hvorvidt der er en for

stor risiko for misbrug til, at man kan tillade en udstationering, ligesom det efter omstændighederne

kan have indvirkning på vurderingen af hensynet til retshåndhævelsen (alt efter, hvilken kriminalitet

der bliver begået under afsoningen). Med andre ord, hvis den indsatte begår kriminalitet under afso-

ningen, så vil man – også i dag – være meget påpasselig med at give den indsatte tilladelse til udgang

(herunder udstationering til pension). Derudover vil ny kriminalitet under afsoning med vægt tale

imod, at den indsatte ville opfylde kravet om forventelig prøveløsladelse.

Vi skal samlet set foreslå, at sætningen udgår, bl.a. fordi det ikke vedrører kriminalitetskravet (som

første del af afsnittet).

Det kan i stedet overvejes, om det skal fremgå endnu mere klart i afsnittene vedrørende misbrugsri-

siko og retshåndhævelseshensyn (s. 188 – 189), hvilken betydning ny kriminalitet under afsoningen

har for vurderingen af misbrugsrisiko og hensynet til retshåndhævelsen og derved for muligheden for

udstationering efter § 50 a.

Ad lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, side 189, 6. afsnit

Følgende fremgår:

”Der

ligger for det andet en betingelse om, at der skal være en forventning om, at den indsatte vil

opfylde betingelserne for prøveløsladelse. Denne betingelse skal være opfyldt i hele udstationerings-

perioden. Indsatte, som forventes løsladt på endt straf, fordi prøveløsladelse skønnes utilrådelig, vil

ikke kunne udstationeres”.

Vi skal foreslå, at der efter ordet ”udstationeres” til sidst i afsnittet indskrives følgende ”efter be-

stemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 50 a”. Dette for at understrege, at det ikke er hensigten med

de nye regler, at indsatte skal løslades efter endt straf, og ikke længere skal kunne udstationeres til

udslusningsfængsel eller med fodlænke efter de allerede gældende regler.

Ad de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, s. 189 (6. – 8. afsnit (forventelig prøveløsladelse)

Afsnit 6 – 8 på side 189 vedrører kravet i § 50 a, stk. 2, om at der skal være en forventning om, at den

indsatte vil opfylde betingelserne for prøveløsladelse.

Det fremgår bl.a., at denne betingelse skal være opfyldt i hele udstationeringsperioden. I tilknytning

hertil fremgår det, at den indsatte dog fortsat vil opfylde betingelserne for udstationering, hvis den

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

indsatte i udstationeringsperioden

uden skyld

(vores fremhævning) ophører med at opfylde betingel-

serne for prøveløsladelse, selvom udstationeringsperioden derved vil blive udstrakt til mere end 8

måneder.

Direktoratet skal foreslå, at det også kommer til at fremgå eksplicit, hvad der gælder, hvis den ind-

satte selv er skyld i, at betingelserne om prøveløsladelse under udstationeringen ikke længere er

opfyldt. Vi går ud fra, at der i disse tilfælde skal ske tilbagekaldelse af tilladelsen til udstationering,

og at den indsatte tilbageføres til et åbent eller lukket fængsel.

Ad de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, s. 190 (2. sidste afsnit)

Heraf fremgår følgende:

Dette skyldes, at der i boligen skal installeres elektronisk overvågningsudstyr, ligesom den overvåg-

ning og kontrol, der vil finde sted i udstationeringsperioden,

bl.a.

består i uanmeldte kontrolbesøg

på bopælen. Disse foranstaltninger nødvendiggør, at kriminalforsorgen har adgang til den dømtes

bopæl.

Direktoratet skal foreslå, at ”bl.a.” flyttes som vist oven for med rød skrift, idet overvågning og

kontrol består af andre elementer end uanmeldte kontrol- og tilsynsbesøg på bopælen. Det drejer sig

f.eks. om telefonopringninger, kontaktpersonordning på beskæftigelsesstedet samt ugentlig telefo-

nisk kontrol af beskæftigelsesstedet.

Følgende fremgår:

Dømte, der udstationeres til udslusningsfængsel, vil med den foreslåede ordning som udgangspunkt

blive undergivet de samme regler, som gælder for åbent fængsel (fængselsvilkår) i den første halvdel

af udstationeringen, mens de i den sidste halvdel af udstationeringsperioden

typisk

vil være under-

givet de regler for udgang, der gælder for udslusningsfængslet (svarende til de gældende pensions-

vilkår).

Vi skal foreslå, at der indskrives et ”typisk”, som anført ovenfor med rødt. På den måde bliver det

mere tydeligt, at det også beror på en konkret vurdering, hvilke vilkår den pågældende skal undergi-

ves under den sidste del af udstationeringen. Det bemærkes, at der i et efterfølgende afsnit vedrø-

rende vilkårene for udslusning med fodlænke også er indskrevet et ”typisk”. De to afsnit vil således

blive mere ens.

Ad de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9, s. 192-193

Direktoratet skal foreslå, at 4. afsnit affattes som følger (ændringer indsat med track changes):

”Den foreslåede § 53, stk. 3, 4. pkt., vil – hvis lovforslaget vedtages - medføre, at der fastsættes

regler i besøgsbekendtgørelsen om forbud mod besøg i et tidsrum af op til 3 måneder fra ind-

sættelsen, hvis den indsatte er udeblevet efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund.”

5. afsnit er indholdsmæssigt mere eller mindre en gentagelse af 4. afsnit. Direktoratet skal derfor

foreslå, at enten 4. eller 5. afsnit slettes for at undgå ”dobbelt-konfekt”.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I 6. og 8. afsnit fremgår det endvidere begge steder, at der vil blive fastsat regler om, at begræns-

ningen ikke vil gælde for besøg fra den indsattes nærtstående.

Direktoratet skal foreslå, at sætningen herom i 8. afsnit slettes.

Ad de specielle bemærkninger til § 2, nr. 19, side 204

Samme bemærkninger som til punkt 2.9.3. i de almindelige bemærkninger.

Ad de specielle bemærkninger til § 11, nr. 12, s. 237-238

Såfremt direktoratets bemærkninger til lovudkastets § 11, nr. 12, imødekommes, bør de specielle

bemærkninger tilrettes i overensstemmelse hermed. Der henvises til direktoratets bemærkninger til

§ 11, nr. 12.

Ad de specielle bemærkninger til § 11, nr. 13, s. 238-239

Såfremt direktoratets bemærkninger til lovudkastets § 11, nr. 14, vedrørende placering af afgørelses-

kompetencen imødekommes, skal de specielle bemærkninger til lovforslagets § 11, nr. 13, tilrettes i

overensstemmelse hermed.

Ad de specielle bemærkninger til § 11, nr. 14, s. 239-241

Såfremt direktoratets bemærkninger til lovudkastets § 11, nr. 14, vedrørende placering af afgørelses-

kompetencen imødekommes, skal de specielle bemærkninger til lovforslagets § 11, nr. 14, tilrettes i

overensstemmelse hermed, således at det udtrykkeligt kommer til at fremgå, at det er den relevante

udlændingemyndighed, der træffer afgørelse om optagelse af fingeraftryk/personfotografi, men at

det er kriminalforsorgen, der efter anmodning udmønter den pågældende afgørelse, herunder om

nødvendigt ved anvendelse af magt.

Som tidligere anført kan kriminalforsorgens personale endvidere alene anvende magt over for ind-

satte i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 62. I tråd med direktoratets bemærkninger

ovenfor til lovudkastets § 11, nr. 14, finder direktoratet endvidere, at de specielle bemærkninger til

§ 11, nr. 14, skal indeholde en udtrykkelig omtale af, at kriminalforsorgens eventuelle magtanven-

delse skal ske i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 62. Det bemærkes i den forbindelse,

at følgende bl.a. fremgår af 11. afsnit i de specielle bemærkninger til § 11, nr. 14 (side 240, sidste

afsnit), i det foreliggende lovudkast:

”Den danske institutionsleder vil være ansvarlig for, at magtanvendelsen sker i overensstemmelse

med dansk lovgivning samt Danmarks internationale forpligtelser. (..)”

Efter direktoratets vurdering er det således ikke tilstrækkeligt, at det alene anføres, at magtanven-

delsen skal ske ”i overensstemmelse med dansk lovgivning samt Danmarks internationale forpligtel-

ser”.

Der henvises i øvrigt til det tidligere anførte om, at der med den foreslåede bestemmelse vil ske

overdragelse af en opgave, som i Danmark varetages af udlændingemyndighederne og politiet, til

kriminalforsorgen i Kosovo og dermed til kosovariske betjente. Denne forskubning af kompetence

igennem flere led foreslås tydeliggjort i lovbemærkningerne.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Ad de specielle bemærkninger til § 12, nr. 2, s. 249-252

Af 12. afsnit i de specielle bemærkninger til § 12, nr. 2, fremgår det bl.a., at ”Kriminalforsorgen vil

således kunne bistå Hjemrejsestyrelsen ved transport af frihedsberøvede udlændinge på kosovarisk

territorium. (..)”

Direktoratet skal henvise til det anførte til pkt. 2.1.9.3., 4.-5. afsnit (side 66) og de øvrige bemærk-

ninger i nærværende høringssvar vedrørende transportopgaven på kosovarisk territorium.

Såfremt direktoratets bemærkninger til lovforslagets § 12, nr. 2, imødekommes, jf. ovenfor, skal de

specielle bemærkninger til § 12, nr. 2, tilrettes i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til det tidligere anførte om, at der med den foreslåede bestemmelse vil ske

overdragelse af en opgave, som i Danmark varetages af udlændingemyndighederne/politiet, til krimi-

nalforsorgen i Kosovo og dermed til kosovariske betjente. Denne forskubning af kompetence igennem

flere led foreslås tydeliggjort i lovbemærkningerne.

Ad de specielle bemærkninger til § 13 (s. 252, næstsidste afsnit)

Der refereres i bemærkningerne til, at der i § 13, stk. 2, fremgår, at den foreslåede § 1, nr. 8 – 16,

og § 3, nr. 3 – 5, træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse.

Det fremgår imidlertid af § 13, stk. 2, at det er den foreslåede § 11, nr. 11 – 18, og § 3, nr. 3 – 6, der

træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse.

Vi skal foreslå, at bemærkningerne tilrettes, så de er i overensstemmelse med ordlyden af § 13. stk.

1.4. Øvrige bemærkninger

Direktoratet skal henlede opmærksomheden på, at der i lovudkastet ikke er taget stilling til, om

ordningen vedrørende straksudsendelse med deraf følgende strafafbrydelse, jf. straffuldbyrdelseslo-

vens § 75 a, samt eventuel genoptagelse af straffuldbyrdelsen, hvis en udlænding, der har fået afbrudt

straffuldbyrdelsen, jf. § 75 a, stk. 1, på ny uden lovligt grundlag opholder sig her i landet inden for 5

år efter gennemførelsen af udsendelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 77, stk. 2, også skal gælde i

Kosovo.

Direktoratet går umiddelbart ud fra, at ordningen også skal gælde i Kosovo, men direktoratet skal

foreslå, at der under alle omstændigheder tages udtrykkeligt stilling til dette i lovudkastet.

Direktoratet er i øvrigt bekendt med, at Udlændinge- og Integrationsministeriet primo marts 2022 har

sendt et udkast til lovforslag i høring, som bl.a. indeholder forslag til ændring af straffuldbyrdelses-

lovens § 75 a, stk. 1, og § 77, stk. 2.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet,

Straffuldbyrdelseskontoret

Ved mail af 3. marts 2022 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen om udkast til lov om ændring af lov

om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på

flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 herunder leje af fængselspladser i udlandet,

revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel

m.v.)

Dommerforeningen har drøftet det omfattende lovudkast på et bestyrelsesmøde.

Lovudkastet indeholder en lovpakke, der skal implementere en række initiativer i flerårsaftalen om

Kriminalforsorgens økonomi 2022-2025.

Dommerforeningen har alene bemærkninger til den del af lovudkastet, der vedrører leje af fængselspladser i

Kosovo.

Spørgsmålet om etablering af danske afsoningsplader i udlandet er af udpræget politisk karakter og giver

som sådan ikke Dommerforeningen anledning til bemærkninger. Det gør derimod de foreslåede regler om

domstolsprøvelse af administrative afgørelser fra afsoningsinstitutionen i Kosovo.

Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslagsudkastet, at de afgørelser, som efter

straffuldbyrdelseslovens § 112 kan indbringes for domstolene, er afgørelser,

”som har lighed med

straffesager eller i øvrigt har særlig indgribende betydning for den indsatte”.

Dette omfatter bl.a. afgørelser

om strafcelle i mere end 7 dage eller om nægtelse af prøveløsladelse. Efter de nugældende regler

behandles sådanne sager som udgangspunkt på skriftligt grundlag, men retten kan

–

hvis det er nødvendigt

for sagens oplysning

–

bestemme at der skal ske mundtlig behandling, herunder afhøring af den dømte og

af vidner. Efter forslaget skal sager vedrørende afsoningsinstitutionen i Kosovo alene kunne indbringes for

Københavns Byret.

De sager, som efter lovudkastet foreslås behandlet via telekommunikation med billede, er sager, som en

domstol (fremover Københavns Byret) allerede har vurderet, har en sådan karakter eller betydning, at der

er behov for at høre de involverede parter direkte. Da der i sådanne sager ofte består et

modsætningsforhold mellem den dømte og afsoningsinstitutionen, som samtidig skal stå for

videokommunikationen, må det formodes, at retten i mange tilfælde vil finde det betænkeligt at afvikle et

retsmøde på denne måde. Der vil, som fremhævet af Københavns Byret i blandt andet sager om strafceller

ofte være behov for en egentlig bevisvurdering, hvor blandt andet den domfældte og kosovoalbanske

fængselsfunktionær må forventes at skulle afgive forklaring. En sådan bevisvurdering må af

retssikkerhedsmæssige grunde ofte forudsætte personligt fremmøde i retten.

Det er en judiciel afgørelse, om der skal ske personligt fremmøde i retten, og det må forventes, at der kan

være en række situationer, hvor dommeren skønner, at omstændighederne omkring bevisførelsen ikke har

en så betryggende karakter, at telekommunikation med billede kan anvendes. Dommerforeningen finder

det væsentligt at understrege, at denne vurdering efter lovudkastet og bemærkningerne fortsat ligger hos

retten. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, hvis den dømtes advokat - som foreslået - ikke er tilstede

sammen med den dømte eller har haft mulighed for at mødes med denne. Det kan derfor fremstå som

usikkert, i hvilket omfang den foreslåede ordning reelt vil finde anvendelse.

Det omtales ikke nærmere i lovforslagsudkastet, men det må

–

af hensyn til tilliden til kommunikationens

integritet

–

antages, at den teleforbindelse, der i givet fald skal anvendes, skal leve op til de krav, der

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

fremgår af retsplejelovens § 192, og som gælder for retsmøder, hvor der skal ske afhøring af vidner eller af

sigtede/tiltalte. Dette kan med fordel omtales direkte i loven eller eventuelt i bemærkningerne hertil.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 115, stk. 2, kan retten beskikke en advokat for den dømte, hvis det findes

fornødent. Det må i den forbindelse anses for sædvanligt, at advokaten har mulighed for at mødes med sin

klient, hvis det er relevant. Ud over den foreslåede mulighed for at beskikkede advokater kan deltage i

retsmøder under anvendelse af telekommunikation med billede, omtaler lovforslagsudkastet imidlertid

ikke nærmere advokaternes kontakt til deres klienter. Lovforslagsudkastets bemærkninger om at ville

begrænse det

”uforholdsmæssige ressourceforbrug ved at transportere den dømte til et retsmøde i

Danmark”

står derfor i kontrast til det ressourceforbrug, der vil kunne være forbundet med beskikkede

advokaters besøg hos dømte i afsoningsinstitutionen i Kosovo. Det bør derfor overvejes, om hensigten er,

at sådanne dømtes adgang til advokatbistand skal være anderledes end for dømte, der afsoner i Danmark.

Hvis dette er tilfældet, bør det fremgå udtrykkeligt af loven.

Det bemærkes i den forbindelse, at den indsattes adgang til advokatbistand er af så væsentlig,

retsikkerhedsmæssig betydning, at en indskrænkning heri ikke bør ske administrativt i medfør af den

foreslåede bemyndigelsesregel, hvorefter justitsministeren skal kunne fastsætte regler om fravigelse af

straffuldbyrdelsesloven, men direkte ved lov.

Dommerforeningen er bekendt med Københavns Byrets svar på høringen og kan henholde sig til det.

Lovudkastet givet i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

6. april 2022

Dok.nr.: 22/04625-20

Sagsbehandler: Sophia Riazi

Mail: [email protected]

Domstolsstyrelsens høringssvar

Justitsministeriet har ved mail af 3. marts 2022 anmodet Domstolsstyrelsen om en udtalelse til

udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven

og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-

2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udsta-

tionering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel mv.)

Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:

Domstolsstyrelsen er bekendt med høringssvarene fra Københavns Byret, Vestre Landsret og

Østre Landsret.

Domstolsstyrelsen har noteret sig vurderingen fra Københavns Byret af merudgifterne forbundet

med lovudkastet.

Udgifterne forbundet med �½ ekstra dommer og en kontorfuldmægtig anslås ud fra oplysninger

om gennemsnitslønninger til ca. 1,2 mio. kr. årligt inkl. et øvrig drift overhead på 30 pct.

Med venlig hilsen

Laila Lindemark

DOMSTOLSSTYRELSEN • STORE KONGENSGADE 1-3 • 1264 KØBENHAVN K • TELEFON 70 10 33 22 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN.NR. 5798000161184

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

DEP Høringer <[email protected]>

Sent:

31-03-2022 09:29:35 (UTC +02)

To:

Mikkel Hartz Reenberg <[email protected]>; £Straffuldbyrdelseskontoret (951s72)

<[email protected]>; Kenneth Schmidt Rasmussen <[email protected]>; Malte Hansen

Subject:

EMs høringssvar: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200 (EM

Id nr.: 467518)

Til Justitsministeriet

Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring.

Erhvervsstyrelsen har bidraget til nedenstående del af ministeriets høringssvar:

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser

OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse

konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

OBR minder om, at udkast til erhvervsrettet regulering, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske

konsekvensvurderinger bør sendes i høring hos OBR så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring.

OBR skal således vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet. Erhvervsrettet

regulering sendes i præhøring hos OBR via

[email protected].

Det noteres, at høringen også er blevet sendt til følgende af Erhvervsministeriets styrelser:

Finanstilsynet.

Med venlig hilsen

NIELS ASLAK KORKEANIEMI-LEHTONEN (EM-DEP)

Direktionssekretær

DEP Høringer

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Mobil

+45 91 33 70 27

EAN

5798000026001

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi

behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.

Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede

modtager, bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne

e-mail ved en fejl, skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

3. marts 2022 21:49

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Straffuldbyrdelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

2019 - 37584

Familieretshuset

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Telefon: 7256 7000

Skriv til os via borger.dk

www.familieretshuset.dk

EAN-Nr. 5798000362222

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyr-

delse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

–

j. nr. 2021-4000-0200

Da de foreslåede ændringer falder udenfor Familieretshusets ressort, har Fami-

lieretshuset ikke bemærkninger.

Med venlig hilsen

Dato: 08-03-2022

Direktion

Sagsnr.:

2022-21995

Sagsbehandler:

Lisbeth Graugaard

Morten E. Snitker

Juridisk chef

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Finanstilsynet - Ministerbetjening <[email protected]>

Sent:

04-03-2022 08:54:04 (UTC +02)

To:

£Straffuldbyrdelseskontoret (951s72) <[email protected]>;

Kenneth Schmidt Rasmussen <[email protected]>; Mikkel Hartz Reenberg <[email protected]>; Malte Hansen

Cc:

Ministerbetjening (FT) <[email protected]>

Subject:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

Kære jer

Finanstilsynet har ikke nogle bemærkninger til dette høringsforslag.

Med venlig hilsen

Natasha Holsøe Dunkcer

Fuldmægtig

Kontoret for EU-sager, Ledelses- og Ministerbetjening

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 61 93 07 40

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

_________________________________________________

Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler

dine personoplysninger på vores hjemmeside

https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik

Finanstilsynet gør opmærks om på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved

en fejl, bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at

hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være

ulovlig.

Fra:

SEKO5-Postkasse <[email protected]>

Sendt:

4. marts 2022 08:23

Til:

Ministerbetjening (FT) <[email protected]>

Emne:

MINISTERBETJENING - VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af

straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

Mvh Bente

Bente I. Johansen / BIJ

5. sal / ELM

Tlf. 33 55 84 27

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

3. marts 2022 21:49

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Straffuldbyrdelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected], [email protected] og [email protected]

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail: [email protected],

Dato:

J.nr.:

Sagsbehandler:

31. marts 2022

22/036071-007

sels

Justitsministeriet har ved e-mail af 4. marts 2022 anmodet Flygtningenævnet om bemærkninger til

udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejelo-

ven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-

2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstatio-

nering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.)

Det fremgår af lovforslagets § 11, nr. 19, og af bemærkningerne hertil (indsættelse af et nyt stykke

10 i udlændingelovens § 56), at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at

Flygtningenævnets mundtlige behandling af en klage over en afgørelse truffet vedrørende en ud-

lænding, der afsoner en fængselsstraf i udlandet, skal foregå i det land, hvor udlændingen afsoner.

Flygtningenævnet kan tilslutte sig det anførte i bemærkningerne vedrørende lovforslagets § 11, nr.

19, hvoraf det fremgår, at der er principielle såvel som praktiske hensyn, som taler for, at afviklin-

gen af mundtlige nævnsmøder skal foregå i Danmark.

Flygtningenævnet kan derimod ikke tilslutte sig lovforslagets § 11, nr. 19, hvorefter ministeren

bemyndiges til at fastsætte regler om, at Flygtningenævnets mundtlige nævnsmøder i konkrete

sager skal foregå i udlandet.

Flygtningenævnet har således følgende bemærkninger til den del af lovforslaget:

Det er i bemærkningerne anført, at Flygtningenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ,

der udøver myndighed i Danmark, og at nævnet selv fastsætter sin forretningsorden. Flygtninge-

nævnet bemærker i den forbindelse, at det efter nævnets opfattelse er principielt uheldigt, at der

med lovforslaget tillægges ministeren kompetence til at fastsætte regler om, at afviklingen af

mundtlige nævnsmøder i konkrete sager skal foregå i udlandet. Nævnet finder det grundlæggende

uhensigtsmæssigt, at Flygtningenævnet i givet fald vil skulle udøve myndighed uden for rigets

grænser. Det er således i udlændingeloven forudsat, at nævnet som et særligt sagkyndigt domstols-

lignende organ udøver myndighed i Danmark. Der ses ikke i lovforslaget at være anført grunde til

at fravige denne helt grundlæggende ordning. Det bemærkes i den forbindelse, at det med lov-

forslaget synes forudsat, at danske domstole fortsat skal behandle sager efter udlændingelovens §

50 i Danmark, uanset at udlændingen afsoner fængselsstraf i udlandet. Det forekommer i forlæn-

gelse heraf vanskeligt at se baggrunden for, at der skal være forskel på den geografiske placering



Adelgade 11-13

1304 København K

Telefon: +45 6198 3700

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.fln.dk

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

af domstolenes og Flygtningenævnets sagsbehandling i sager vedrørende de pågældende udlæn-

dinge.

Derudover er det efter Flygtningenævnets opfattelse betænkeligt, at der med lovforslaget tillægges

udlændinge- og integrationsministeren en kompetence til at fravige udlændingelovens almindelige

ordning og Flygtningenævnets forretningsorden.

Det er således nævnets opfattelse, at nærmere bestemmelser om Flygtningenævnets behandling af

konkrete sager, herunder hvor nævnsmøderne skal afvikles geografisk, reguleres mere hensigts-

mæssigt gennem direkte normerende lovbestemmelser for nævnets sagsbehandling og gennem

regler fastsat af nævnet selv i forretningsordenen om den praktiske sagsafvikling.

Hertil kommer, at de i bemærkningerne anførte mere generelle hensyn, der efter forslaget kan

begrunde, at nævnets sagsbehandling henlægges til udlandet, herunder hensynet til ressourcefor-

brug og effektiv afvikling af sager, er hensyn, som Flygtningenævnet i forvejen er meget opmærk-

somt på i nævnets planlægning og afvikling af sager, herunder navnlig i sager vedrørende udlæn-

dinge, der er frihedsberøvet.

Hensynet til sikring af en effektiv og smidig afvikling af sager vedrørende udlændinge, der afsoner

i udlandet, bør således også fremadrettet være et anliggende, der i første række varetages af Flygt-

ningenævnet.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2021-4000-0200.

P. N. V.

Ib Hounsgaard Trabjerg

Side 2

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Torsdag den 31. marts 2022.

Justitsministeriet

E-mail: [email protected], [email protected] , [email protected] og [email protected]

Sagsnr. 2021-4000-0200

Høring: Udkast til lovforslag som opfølgning på flerårsaftalen for Kriminalforsorgen 2022-2025.

Den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsete indsender hermed sine bemærkninger til forslag til

høringen om lovforslag som opfølgning på den indgåede flerårsaftale for Kriminalforsorgen.

Forsete anbefaler varmt ændringerne mht. udstationering til bopælen (§1, nr. 8), sagsomkostninger (§4-

5) og reduktion af brug af strafcelle (§70 stk. 1).

Derudover bemærker Forsete, at flerårsaftalen rummer flere prisværdige ønsker, som lovforslaget ikke

imødekommer eller direkte modvirker.

Flerårsaftalen sigter således mod at nedbringe overbelægningen af fængslerne og det pres, det medfører

på indsatte og ansatte.

Det menneskeretligt prekære, omkostningstunge og administrativt besværlige

initiativ med leje af fængselspladser i Kosovo frarådes.

Den nødvendige kapacitet kan tilvejebringes ved at

ruste flere korttidsdømte til fodlænke samt ved øget brug af prøveløsladelse. Derudover går der lang tid før

lejeaftalen kan aflaste fængslerne, og den indebærer mange risici, som kan forventes at udskyde dette

yderligere. Hvis Folketinget vælger at gennemføre lejeaftalen, finder Forsete, at Folketinget bør bevare en

tæt kontrol med og opfølgning på hvilke regler, der fraviges i Kosovo samt at ordningen monitoreres tæt.

Forsete støtter varmt ambitionen om mere effektiv og gennemskuelig disciplinærstraf med bedre

proportionalitet.

Lovforslaget kan imidlertid ventes at skabe det modsatte: Indførelse af nye sanktioner,

der direkte modvirker positiv udvikling hos en indsat og som kan kombineres til et stort antal

uigennemskuelige sanktioner samt indførelse af progression i sanktionsvalget kan ikke andet end skabe

problemer.

Sanktionsforslagene er ikke funderet i fængselsfaglig viden eller forskning; i stedet lader de til

at være grebet ud af luften ud fra tanker om, hvor ondt sanktionerne kan gøre på indsatte. Skærpelse af

straffen for hver tredje disciplinære forseelse uden reel forældelse er en nydannelse, der ikke kan andet

end at øge strafmængden betydeligt og tage håbet om en kriminalitetsfri tilværelse fra den indsatte.

Forsete anbefaler, at man nedsætter et hurtigt arbejdende udvalg med fagfolk, der får til opgave at

fortsætte praktikerudvalgets arbejde og stille forslag til et nyt disciplinærsystem inden for flerårsaftalens

rammer.

På de følgende sider findes Forsetes kommentarer til de enkelte dele af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Annette Esdorf

tidl. straffuldbyrdelsesdirektør

bestyrelsesmedlem

Bodil Philip

tidl. fængselsinspektør

bestyrelsesmedlem

Anne Okkels Birk

kriminolog

bestyrelsesmedlem

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Forsetes bemærkninger til delelementer af udkast til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af

straf mv., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om

kriminalforsorgens økonomi 2022 – 2025) findes på de følgende sider:

1. Leje af fængselspladser i Kosovo (lovforslagets § 1, nr. 2). ........................................................................... 2

1.1. Løsning af den akutte kapacitetsmangel. ............................................................................................... 2

1.2. Forholdet til EMRK art. 8 om retten til familieliv. .................................................................................. 4

1.3. Forholdet til EMRK art. 3 og EMD om forbud mod tortur eller umenneskelig eller vanærende

behandling eller straf..................................................................................................................................... 5

1.4. Monitorering og evaluering af ordningen .............................................................................................. 5

1. 5. Øvrige bemærkninger ............................................................................................................................ 6

2. Særregel om tegning af privat sundhedsforsikring (lovforslagets § 1, nr. 5 og 6). ....................................... 6

3. Ændring af disciplinærstraffe (lovforslagets §1, nr. 12 – 18). ....................................................................... 7

3.1. Praktikerudvalgets vurdering ................................................................................................................. 8

3.2. Fængselsbetjentenes mulighed for at udøve deres faglige skøn ........................................................... 9

3.3. Antal reaktionsmuligheder ..................................................................................................................... 9

3.4. Proportionalitet og effekt i disciplinærstraffesystemet ....................................................................... 10

3.5. Valg af disciplinærstraffe ...................................................................................................................... 11

3.6. Forsetes bemærkninger til de enkelte disciplinærstraffe .................................................................... 11

4. Samfundstjeneste i private virksomheder (lovforslagets § 1, nr. 20). ........................................................ 13

1. Leje af fængselspladser i Kosovo (lovforslagets § 1, nr. 2).

1.1. Løsning af den akutte kapacitetsmangel.

Det fremgår af lovforslaget s. 25, at hensigten med leje af fængselspladser i Kosovo er ”at

muliggøre en forøgelse af kriminalforsorgens kapacitet, uden at det påvirker

bemandingssituationen i Danmark i væsentlig grad.”

Forsete er enig i, at der er behov for at løse den akutte pladsmangel i fængslerne, navnlig for at

undgå overbelægning, og er også enig i at dette bør ske uden at belaste den akutte mangel på

fængselsbetjente.

Forsete mener imidlertid, at leje af fængselspladser i udlandet er en uforholdsmæssig dyr og

logistisk uhyre kompliceret løsning, som vil indebære store regeltilpasninger på en række

ministerområder, alt sammen for et begrænset antal personer og for en ukendt tidsperiode.

Den rets- og kriminalpolitiske tænketank FORSETE’s høringssvar, JM

sagsnr. 2021-4000-0200

Side

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Pladserne vil endvidere tidligst kunne tages i brug i begyndelsen af 2023 – en tidshorisont, der

endog må anses for usikker med de forudsatte regeltilpasninger, ombygninger af fængslet,

uddannelse af det lokale personale mv. Hertil kommer, at det må anses tvivlsomt, hvor høj en

kapacitetsudnyttelse, der vil kunne opnås, når de indsatte skal transporteres over lang afstand til

og fra fængslet.

Det forudsættes, at forholdene for domfældte, der skal afsone i Kosovo, grundlæggende svarer til

forholdene i danske fængsler, og at udlændinge- og hjemrejselovens retlige rammer for

asylbehandling og udsendelse også gælder for indsatte i Kosovo, jfr. lovbemærkningerne s. 19.

Skal denne forudsætning opfyldes, kræver det, at indsatte i Kosovo på lige fod med andre kan få

deres asylsager behandlet og udvisningsdomme prøvet, jfr. udlændingelovens § 50 stk. 1. Dette vil

kræve advokatbistand og i en del tilfælde foretræde for myndigheder i Danmark. Dertil kommer,

at indsatte, der ikke kan hjemsendes umiddelbart efter løsladelsen, vil skulle tilbageføres til

Danmark, medmindre betingelserne for varetægtsfængsling er til stede. Sker varetægtsfængsling

vil det skulle ske efter udlændingelovens bestemmelser og på særlig afdeling jfr. UNHCR,

Detention Guidelines fra 2012.

Samlet vil den foreslåede ordning kræve en del rejsevirksomhed og problemer med udnyttelse af

pladser

Generelt er det Forsetes opfattelse, at det er et dårligt signal under den aktuelle klimakrise at leje

fængselspladser i udlandet, som vil indebære et stort antal flyvninger til transport af dømte til og

fra afsoning i fængslet, til fremstilling for Flygtningenævnet (jf. lovforslaget s. 28), til

sundhedsbehandling (der som udgangspunkt vil skulle ske i Danmark, jf. lovforslaget s. 27) mv. og

til at gennemføre besøg og udgang, i det omfang dette overhovedet lader sig gøre, jf. nedenfor.

Forsete finder, at det akutte kapacitetsproblem ville kunne løses væsentligt billigere og langt

hurtigere via andre initiativer.

En mulighed er at få flere korttidsdømte rustet til at afsone i fodlænke. I 2020 havde 1/3 af de

nyindsatte i fængslerne (1485 personer) en dom på under 4 måneder. En del af disse ville

utvivlsomt kunne afsone i hjemmet med fodlænke, hvis man øgede fokus på at få dem til at

ansøge og for nogens vedkommende hjalp dem med relevant behandling, som kunne gøre dem

egnede til at afsone i fodlænke. Dermed ville man samtidig kunne undgå de negative sociale følger

af et fængselsophold og en negativ påvirkning fra mere kriminelle medindsatte.

En anden oplagt mulighed for hurtigt at frigøre fængselspladser vil være at prøveløslade flere, evt.

med vilkår om samfundstjeneste eller fodlænke. Andelen af indsatte, der fik afslag på

prøveløsladelse efter at have afsonet 2/3 af straffen, er gennem de seneste år steget fra 26%

(2015) til 40% (2020). Dette er sket, uden at der ligger en folketingsbeslutning bag, og til trods for

at straffeloven forudsætter, at løsladelse efter afsoning af 2/3 af straffen er det normale led i en

strafafsoning. Et sådant initiativ vil kunne frigøre mange pladser og vil kunne gennemføres her og

nu ved en justering af praksis.

- Forsete kan ikke anbefale, at der lejes fængselspladser i Kosovo

Den rets- og kriminalpolitiske tænketank FORSETE’s høringssvar, JM

sagsnr. 2021-4000-0200

Side

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

- Forsete skal anbefale, at kriminalforsorgens belæg nedbringes ved at flere korttidsdømte afsoner

i fodlænke og at flere prøveløslades. (Forslagene kræver ikke lovændringer)

1.2. Forholdet til EMRK art. 8 om retten til familieliv.

Med hensyn til klientellet i fængslet i Kosovo er det forudsat, at dette alene skal bestå af

udvisningsdømte fra lande uden for EU og EØS, og at de dømte efter afsoning af straffen i videst

muligt omfang skal udsendes direkte fra fængslet i Kosovo til deres hjemland. Det er tillige

forudsat, at dømte uden børn vil blive placeret i fængslet forud for dømte, der har børn i Danmark.

Heri ligger en forudsætning om, at dømte vil kunne placeres i fængslet i Kosovo, uagtet at de har

børn i Danmark. Der vil i hvert enkelt tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om

Danmarks internationale forpligtelser er til hinder for afsoning i Kosovo.

Lovforslaget forudsætter, at ”Da der er tale om udvisningsdømte, hvor domstolene på tidspunktet

for dommen har vurderet, at det er muligt at udvise den pågældende inden for rammerne af

Danmarks internationale forpligtelser, herunder retten til privatliv og familieliv efter EMRK´s

artikel 8, må det antages, at der som udgangspunkt vil kunne ske overførsel til afsoning i Kosovo”

(s. 25 og s. 173).

Forsete anser denne antagelse for tvivlsom i de tilfælde, hvor den udvisningsdømte har familie og

børn i Danmark. Familien vil kunne følge med den dømte til dennes hjemland efter afsoningen,

men familien vil derimod næppe have mulighed for at tage ophold i Kosovo under afsoningen. Og

muligheden for at opretholde kontakten via besøg eller udgang vil i praksis formentlig være

illusorisk, da udvisningsdømte efter praksis ikke gives tilladelse til regelmæssig udgang, og da de

færreste familier vil have økonomisk mulighed for jævnlige besøg i fængslet i Kosovo. Ifølge

lovforslaget ”vil der kunne fastsættes regler om muligheden for transportstøtte til besøg for f.eks.

børn af indsatte” (s. 175). Dette er imidlertid ikke en rettighed for de indsatte.

Hertil kommer, at en del af de udvisningsdømte formentlig ikke vil kunne udsendes direkte fra

fængslet i Kosovo, men vil skulle tilbageføres til Danmark. Det kan enten være fordi de ikke kan

udvises til deres hjemland, da de risikerer dødsstraf eller tortur, og derfor skal blive i Danmark på

tålt ophold. Eller det kan være dømte, som ikke kan hjemsendes tvangsmæssigt og som ikke

ønsker at medvirke frivilligt hertil. Endelig kan det være dømte, som skal udleveres til andet land

efter afsoningen.

Forsete finder det tvivlsomt, om det i situationer, hvor de udvisningsdømte har børn i Danmark, vil

være i overensstemmelse med EMRK´s artikel 8 om retten til familieliv at sende dem til Kosovo for

at afsone deres straf.

Under alle omstændigheder er der tale om en så indgribende afgørelse for den udvisningsdømte,

at der, inden afgørelsen i den konkrete sag træffes, bør gives denne adgang til partshøring, hvilket

ikke er tilfældet efter lovforslaget (s. 173).

- Forsete finder, at der er risiko for overtrædelse af EMRK’s artikel 8, hvis man sender indsatte med

børn i Danmark til Kosovo

Den rets- og kriminalpolitiske tænketank FORSETE’s høringssvar, JM

sagsnr. 2021-4000-0200

Side

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

- Forsete skal anbefale, at alle udvisningsdømte partshøres inden afgørelse om overførsel til

Kosovo.

1.3. Forholdet til EMRK art. 3 og EMD om forbud mod tortur eller umenneskelig eller

vanærende behandling eller straf.

Det gentages flere gange i lovforslaget, at de indsatte i fængslet i Kosovo vil have de samme

rettigheder og pligter, som hvis de afsonede i et fængsel i Danmark. Et udgangspunkt, som kun kan

fraviges, hvis det efter en konkret vurdering er nødvendigt.

På den baggrund kan det undre, at lovbemærkningerne ikke nævner den manglende mulighed for

at lægge sag an imod Kosovo ved EMD på de områder, hvor der er kosovarisk jurisdiktion. Det

gælder formentlig under transport til/fra fængslet i Kosovo fra/til lufthavnen, f.eks. under

indlæggelse på hospital i Kosovo og i situationer, hvor det er nødvendigt at tilkalde lokalt politi til

at varetage politimæssige opgaver i fængslet.

Da Kosovo ikke er medlem af Europarådet og ikke er tilsluttet EMD, vil Kosovo ikke kunne

indklages for EMD i sådanne tilfælde, hvis den indsatte mener sig udsat for tortur eller

umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

- Forsete skal anbefale, at der tages stilling til, hvorledes man vil sikre de indsattes rettigheder i

tilfælde af mistanke om overtrædelse af EMRK artikel 3 begået uden for dansk jurisdiktion.

1.4. Monitorering og evaluering af ordningen

Lovforslaget giver Justitsministeren, sundhedsministeren, beskæftigelsesministeren og

udlændinge- og integrationsministeren meget omfattende generelle bemyndigelser til at fravige

love på deres områder, hvis ”det er nødvendigt”. Når det ikke er præciseret nærmere, hvornår de

danske regler kan fraviges, er det ifølge lovbemærkningerne fordi, dette er svært at vide på

forhånd.

Det ville i høj grad være ønskeligt, at Folketinget i højere grad satte rammerne for afsoning i

Kosovo.

En ordning med leje af fængselspladser i Kosovo bør derfor løbende monitoreres tæt. Der bør

endvidere senest efter et års brug af fængslet og herefter årligt foretages en evaluering, som

omfatter bl.a. udnyttelsesgraden, klientellet, herunder andelen af indsatte med børn i Danmark,

brugen af besøg og udgang og i hvilket omfang, det er fundet nødvendigt – på alle

ministerområderne - at fravige de rettigheder og pligter, der gælder for indsatte i danske fængsler.

Herudover bør evalueringen omfatte, hvor mange af de dømte, der udsendes direkte fra Kosovo,

og hvor mange der sendes tilbage til Danmark.

Den rets- og kriminalpolitiske tænketank FORSETE’s høringssvar, JM

sagsnr. 2021-4000-0200

Side

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Evalueringerne bør forelægges og drøftes i Folketinget med henblik på eventuelle ændringer/

justeringer af afsoningsforholdene i fængslet i Kosovo.

- Vælger Folketinget at leje fængselspladser i Kosovo, anbefales det, at ordningen løbende

monitoreres tæt

- Forsete skal anbefale, at evalueringer jævnligt drøftes i Folketinget

1. 5. Øvrige bemærkninger

Udover de overordnede bemærkninger ovenfor vil Forsete ikke kommentere lovforslagets mere

detaljerede forudsætninger om driften af fængslet i Kosovo. Vi har dog enkelte yderligere

bemærkninger.

a) Det fremgår, at det forventes at ville i indgå i traktatens sjette del (s. 24 f.), at ”den danske

institutionsleder og danske ansatte har immunitet i fængslet”.

Forsete går ud fra, at der – uanset denne immunitet - vil blive taget stilling til, hvordan

sagerne skal håndteres, og hvordan det bliver retsforfulgt, hvis den danske

institutionsleder eller andre danske ansatte måtte gøre sig skyldig i ulovlig magtanvendelse

imod de indsatte eller andre ulovligheder.

b) Der ses endvidere ikke i lovforslaget at være taget klar stilling til, hvordan sagerne skal

håndteres, hvis det ansatte lokale personale gør sig skyldig i ulovligheder. Hvem skal

behandle sådanne sager – Danmark eller Kosovo – og hvem er ansvarlig for, at sådanne

sager bliver retsforfulgt?

c) Efter FN´s Torturkonvention art. 12 er staterne forpligtigede til at sikre, at kompetente

myndigheder hurtigt iværksætter en upartisk undersøgelse i ethvert tilfælde, hvor der er

mistanke om, at en torturhandling er begået på noget territorium under dens jurisdiktion.

Der ses ikke at være taget stilling til, om sådanne undersøgelser vil skulle foretages af

danske eller kosovariske myndigheder?

- Forsete anbefaler helt generelt, at der inden ibrugtagning af fængslet i Kosovo tages stilling til,

hvorledes man vil håndtere mistanke om lovbrud i og uden for fængslet.

2. Særregel om tegning af privat sundhedsforsikring (lovforslagets § 1, nr.

5 og 6).

Forsete har ikke bemærkninger til, at udvisningsdømte skal opspare en større del af deres løn

(50%), idet de yderligere opsparede midler ifølge lovforslaget ”alene vil kunne anvendes til

dækning af hjemrejseudgifter. Den øgede tvangsopsparing vil skulle udbetales, hvis effektueringen

Den rets- og kriminalpolitiske tænketank FORSETE’s høringssvar, JM

sagsnr. 2021-4000-0200

Side

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

af udsendelsen af den pågældende efter løsladelse umiddelbart må anses for udsigtsløs.” (s. 145).

Det forudsættes endvidere – med henvisning til proportionalitetsprincippet, at hvis den yderligere

tvungne opsparing åbenbart overstiger de samlede udgifter, som den pågældende vil skulle afhol-

de i forbindelse med hjemrejse, undlader man at tilbageholde yderligere beløb til opsparingen, og

det overskydende beløb vil skulle udbetales til den indsatte.

Dette ses imidlertid ikke at hænge sammen med, at der i samme afsnit står, at udvisningsdømte

kan forpligtes til at tegne en forsikring, der dækker sundhedsbehandling uden for

kriminalforsorgen, og at tvangsopsparede midler skal anvendes til dækning af forsikringen.

Hele dette afsnit forekommer meget uklart. Det ses ikke klarlagt, hvad det er for en sundheds-

behandling, forsikringen skal dække, herunder om forsikringen er tænkt at skulle dække sund-

hedsbehandling i Danmark eller i Kosovo?

Forsete finder ikke, at der er nogen begrundelse for at indføre særlige regler om tegning af privat

sundhedsforsikring for udvisningsdømte, idet disse har krav på samme sundhedsbetjening, som

andre indsatte.

- Forsete har ikke bemærkninger til, at de udvisningsdømte skal spare op til egen hjemrejse.

- Forsete kan ikke anbefale, at udvisningsdømte skal betale en sundhedsforsikring ud af deres

opsparing.

3. Ændring af disciplinærstraffe (lovforslagets §1, nr. 12 – 18).

Forsete er enig i, at de nuværende disciplinærstraffe suppleret med udgangskarantæne og overførsler til

andet regime er upræcise og trænger til justering.

Forsete så gerne, at strafcelle afskaffes, men finder det positivt, at strafcelle som udgangspunkt ikke må

overskride 14 dage og har ikke bemærkninger til at bødestørrelserne kan forhøjes til det dobbelte, hvis det

kan erstatte andre indgribende reaktioner.

Forsete kan ikke støtte forslaget om, at der ved hver 3.die forseelse skal ikendes en særlig mærkbar

sanktion. Der er tale om en nydannelse i det disciplinære system, som strider mod lovforslagets ønske om

proportionalitet mellem forseelse og sanktion.

Forsete ser gerne, at forhørslederne får mulighed for at udøve et større skøn og ser gerne, at forhøret

suppleres med en forebyggende snak med den indsatte. Fængselsbetjentenes uddannelse omtales ikke.

Forsete skal anbefale, at skøn og uddannelse følges ad. I dag kan almindelige fængselsbetjente ikende små

bøder. Øvrige afgørelser tages af forhørsledere, der er fængselsbetjente med en specialuddannelse.

Forslagets manglende skelnen mellem forhørsledere og fængselsbetjente efterlader en usikkerhed om, der

er områder, som kun forhørslederne kan behandle. Forsete skal foreslå, at hvis man vælger progressionen,

er det kun afgørelser, der er truffet af forhørsledere, der indgår i progressionen (skærpelse af reaktion ved

hver tredje forseelse) Den indbyggede progression stiller krav til forhøret. En lille betinget bøde givet af en

fængselsbetjent for f.eks. at komme for sent på arbejde, kan komme til at veje tungt, hvis den som

foreslået kommer til at indgå i en sagsbehandling måneder efter.

Den rets- og kriminalpolitiske tænketank FORSETE’s høringssvar, JM

sagsnr. 2021-4000-0200

Side

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Forsete kan ikke støtte forslaget om, at det disciplinære system udvides med straffe, der begrænser de

indsattes kontakt til omverdenen. Besøg, brevveksling og telefoni er områder, de indsatte har ret til i hht

straffuldbyrdelseslovens § 51 – 58, og udgang er et vigtigt led i forberedelsen til løsladelsen. Alle er

områder, der er vigtige i forbindelse med de indsattes resocialisering. At vælge disse områder, fordi

inddragelse er mest mærkbar, uden at der tages stilling til konsekvensen af inddragelsen, og uden at

vurdere, hvor velegnet reaktionen er til at ændre adfærd, virker mod hensigten. Det afgørende må være,

hvor effektiv reaktionen er, og ikke hvor mærkbar den er, og hvor ondt det gør. Det undrer, at områder

som brevveksling og telefoni, der ikke er omtalt i flerårsaftalen, er medtaget. Det er områder, hvis

gennemførelse er særdeles administrativt tungt.

Samlet finder Forsete, at bortset fra nogle enkelte områder vil forslaget ikke løse de problemer,

Praktikerudvalget peger på i deres

serviceeftersyn.

Man får med dette lovforslag et stort uigennemsigtigt

system med knap 200 forskellige reaktionskombinationer, uden en indbygget fremadrettet samtale. Hvor

man ønskede gennemsigtighed og lighed, får man et totalt uigennemsigtigt system, der bygger på, hvad

forhørslederen tror gør mest ondt. Og dertil et meget administrativt tungt system.

Generelt må man beklage, at der ikke er blevet lyttet mere til praktikerne. At styre et fængsel er en

ekspertopgave. De vanskeligheder man ser i dag, kan på mange måder henføres til beslutninger truffet af

mennesker, der ikke har den nødvendige ekspertise.

De mange reaktionsmuligheder kan efterlade en frygt for, at lovgiver tror, at man kan styre et fængsel

gennem straf. Intet er mere forkert end det.

Forsete skal anbefale, at man i overensstemmelse med forligspartiernes ønske inddrager praktikernes

erfaringer og nedsætter et hurtigt arbejdende udvalg med fagfolk, der får til opgave at komme med forslag

til disciplinærstraffe inden for flerårsaftalens rammer om nul-tolerance og konsekvens og som inddrager

erfaringerne fra Norge.

3.1. Praktikerudvalgets vurdering

Forsete er enig i, at der er behov for disciplinærstraffe til at markere grænserne for acceptabel adfærd og til

at tilstræbe en adfærdsændring hos de indsatte, der bryder fængslets regler.

Fængslernes store problemer kalder på en justering af disciplinærstraffesystemet for at sikre mere effektive

reaktioner, så reaktionstypen i højere grad er i overensstemmelse med forseelsens alvor. Forsete finder det

positivt, at man ønsker at inddrage praktikernes erfaringer ved at tage afsæt i Praktikerudvalgets

anbefalinger fra 2018.

Praktikerne kommer fra alle dele af kriminalforsorgens institutioner og har et bredt kendskab til det at drive

fængsel. De oplyser, at brugen af disciplinærstraffe har taget overhånd. - I dag står man med et

overanstrengt system, der mange gange opleves meningsløst af personalet. Der nævnes, at navnlig brugen

af strafcelle har spændt kapaciteten af både medarbejderressourcer og fysisk kapacitet til over

bristepunktet. Tilsvarende opleves brugen af reaktionerne, advarsel, bøde, bortfald af udgang og overførsel

i et vist omfang at have mistet præcision i forhold til forseelsernes indhold og de indsattes forudsætninger

for at lære at ændre adfærd. Endelig vurderes den administrative byrde ved at styre reaktionerne ikke at

resultere i den ønskede effekt. Jfr. praktikerudvalgets

rapport

fra 2018 s. 13 og 33.

Forsete har bemærket sig, at udover lovforslagets forslag om at nedbringe brugen af strafcelle, har man

kun i meget begrænset omfang fulgt praktikernes forslag. At drive et fængsel kræver stor faglig indsigt. En

Den rets- og kriminalpolitiske tænketank FORSETE’s høringssvar, JM

sagsnr. 2021-4000-0200

Side

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

indsigt forligspartierne synes at respektere, ved at ønske praktikernes erfaringer inddraget. Det kan derfor

undre, at man ikke i højere grad har fulgt praktikernes forslag.

3.2. Fængselsbetjentenes mulighed for at udøve deres faglige skøn

Det er positivt, at man ønsker at give fængselsbetjentene mere indflydelse på det disciplinære område.

Dette kræver dog uddannelse. Bevisbedømmelse, legalitet og reaktionsfastsættelse må der ikke gås på

kompromis med.

Forsete finder det positivt, at der er åbnet op for, at man i helt særlige tilfælde kan fravige kravet om at

skulle ikende en disciplinær straf, men bemærker, at der lægges op til meget få sager.

Fængselsbetjentenes reelle muligheder for at anvende deres faglige skøn afhænger af, hvor detaljeret de

foreslåede normalreaktionsskemaer bliver. Laves der meget detaljerede skemaer, er der i realiteten ikke

noget skøn.

Det fremgår ikke, hvem de fængselsbetjente er, der skal ikende sanktioner. Er der tale om særligt

uddannede fængselsbetjente (forhørsledere) eller vil også den almindelige fængselsbetjent i nogle sager

kunne ikende sanktioner?

Desto flere sanktionsmuligheder desto mere krævende bliver området. Dertil kommer, at ikendte

sanktioner har konsekvenser lang tid fremover. Jfr. forældelsesfrister på flere år (bemærkningernes s. 114),

hvor der nævnes flere år mellem forseelserne som eksempel.

Lovforslagets forslag om, at disciplinærstraffen skal skærpes ved hver tredje forseelse stiller krav til

fængselsbetjenten/forhørslederen. En advarsel eller en lille bøde for f.eks. at komme for sent på arbejde

kan være med til at udløse en langt strengere straf måneder efter og indgå i sagsbehandling om udgang og

prøveløsladelse.

- Forsete skal anbefale, at fængselsbetjentenes kompetence indgår i det foreslåede praktikerudvalgs

kommissorium.

- Finder Folketinget, at fængselsbetjente uden en særlig forhørslederuddannelse skal kunne ikende mindre

straffe, skal det foreslås, at disse ikke indgår i forslaget om at skærpe straffene hver tredje gang.

3.3. Antal reaktionsmuligheder

Det fremgår af lovforslaget, at man ønsker at udvide antallet af disciplinærstraffe fra 3 til 7, der alle kan

gøres betingede. Denne udvidelse strider mod Straffelovrådets anbefaling om, at antallet af forskellige slags

disciplinærstraffe bør begrænses mest muligt, således at der alene kan anvendes nogle få former for

disciplinærstraffe af indbyrdes forskellig følelighed. En anbefaling, der begrundes i et ønske om, at

disciplinærsystemet skal være overskueligt og ønsket om en sammenlignelighed imellem afgørelserne, jf.

Straffelovrådets betænkning nr. 1181 om en lov om fuldbyrdelse af straf mv, bind 1, s. 240.

De nye typer af disciplinærstraffe skal anvendes på en sådan måde, at der sikres gennemsigtighed og lighed

overfor den indsatte. Forsete stiller sig tvivlende overfor, om en udvidelse af antal disciplinærstraffe fra 3 til

7, der alle kan gøres betingede og anvendes i forening vil resultere i den ønskede gennemsigtighed og

lighed. I princippet vil der blive ca. 200 forskellige strafkombinationer, som der kan vælges imellem ud fra,

hvad der skønnes proportionalt og mest mærkbart. Har den indsatte udgang, kan den ifølge lovforslaget

Den rets- og kriminalpolitiske tænketank FORSETE’s høringssvar, JM

sagsnr. 2021-4000-0200

Side

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

tages midlertidigt, og det samme gælder for besøg mv. Lovforslaget lægger op til at det afgørende bliver,

hvor mærkbar man tror, straffen er og ikke forseelsens art.

Med denne ordning vil den indsatte ikke vide, hvilken reaktion en given overtrædelse vil medføre. Kravet

om gennemsigtighed og lighed vil umuligt kunne opfyldes med så mange reaktionsmuligheder. Forsete er

opmærksom på, at det er tanken, at der skal udarbejdes et normalreaktionsskema der fastsætter

reaktionen i forskellige situationer. Enten bliver de mange kombinationer ikke anvendt, eller også bliver

situationen ganske uoverskuelig.

- Forsete kan ikke anbefale den foreslåede udvidelse.

Vælger man den foreslåede udvidelse

- finder Forsete det positivt, at der fastsættes en maksimumsgrænse for et midlertidigt forbud, og at

kontakten til nærtstående familie undtages.

3.4. Proportionalitet og effekt i disciplinærstraffesystemet

Overtrædelsens art og omfang

Aftaleparterne har ønsket fokus på nul-tolerance, og at der indføres en konsekvensordning

(bemærkningernes s 110). I denne forbindelse har man ønsket, at hver tredje forseelse udløser en skærpet

og en mærkbar og markant reaktion. Formålet er, at den indsatte skal opleve en reel konsekvens af en

gentagen uacceptabel adfærd samtidig med, at man ønsker, at reaktionen skal være proportional med den

konkrete forseelses karakter. Det oplyses, at det afgørende er antal afgørelser og ikke forseelsens karakter.

jfr. bemærkningerne s. 114. Det kan undre, at en meget lille forseelse tæller på samme måde som en

alvorligere, når gentagelse skal gøres op. Det kan også undre, at det forebyggende arbejde alene omtales

gennem strafskærpelse i form af en stigning i strafniveauet for hver tredje reaktion, og at forebyggende

relationsskabende samtaler ikke indgår.

I forslaget åbnes der mulighed for forældelse, således at en tredje forseelse ikke tillægges skærpende

betydning, hvis der er gået lang tid f.eks. flere år mellem forseelserne. I praksis ses det disciplinære system

ikke at åbne op for forbedringer, hvis man har haft en dårlig periode med mange reaktioner.

En meget stor del af de indsatte afsoner ganske korte domme. En forældelsesfrist på flere år har ingen

mening. Ønsker man en progression i det disciplinære system, bør forældelsesfristen ikke være længere

end, at den almindelige indsatte kan overskue den f.eks. 3 mdr.

- Forsete kan ikke anbefale en model hvor, der efter hver tredje forseelse automatisk udløses en strengere

reaktion. Vælger man en sådan løsning, skal det anbefales, at den længere forældelsesfrist reserveres til

f.eks. fokusafdelingerne, og at forældelsesfristen for reaktioner på almindelige afdelinger og behandlings-

og uddannelsesafdeldinger fastsættes til maksimalt 3 mdr.

Forsete skal anbefale, at forebyggende samtaler inddrages i det disciplinære område

Type afsoningsinstitution

Forslaget om, at normalreaktionsskemaet skal tilpasses de enkelte grupper af indsatte, er godt, men at

skelne mellem institutioner vil være en meget grov opdeling. Mange institutioner har både lukkede og åbne

pladser. De få indsatte, der sidder på særligt restriktive afdelinger, bør ikke sætte normen for de mange på

Den rets- og kriminalpolitiske tænketank FORSETE’s høringssvar, JM

sagsnr. 2021-4000-0200

Side

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

de almindelige afdelinger, der ønsker en stille og rolig afsoning eller at forberede sig til løsladelsen ved at

modtage uddannelses- og behandlingsafdelingernes tilbud.

- Forsete skal foreslå, at der ved udarbejdelsen af normalreaktionsskemaerne tages hensyn til de meget

store forskelle, der er på indsatte også indenfor de enkelte institutionstyper.

3.5. Valg af disciplinærstraffe

Forsete ser med bekymring på, at man ved valg af nye disciplinærstraffe har valgt at begrænse de indsattes

muligheder for kontakt med omverdenen. Det er positivt, at kontakt til den nærmeste familie er undtaget,

men betænkeligt at man som disciplinært middel vælger begrænsninger i de områder, der kan have stor

betydning for de indsattes resocialisering. Det kan netop være kontakten til en tidligere arbejdskammerat,

en veninde eller en tidligere skolelærer, der kan give den støtte i forbindelse med løsladelsen, som er så

vigtig, som man afskærer pga. en mindre forseelse.

Det fremgår af de europæiske fængselsregler kap II pkt. 24.1, at indsatte skal have ret til at kommunikere

så hyppigt som muligt pr. brev, telefon eller andre kommunikationsformer med deres familie, andre

personer og med repræsentanter for organisationer uden for fængslet samt til at modtage besøg fra disse

personer.

En ret, der også fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 51 – 58 og § 95. Der er således ikke tale om

privilegier som nævnt i bemærkningerne s.110, men om rettigheder.

Forsete skal foreslå, at valg af disciplinærstraffe overvejes på ny. Praktikerudvalget gør opmærksom på den

norske model, hvor disciplinærstraffene er knyttet til aktiviteter i fængslet og kun i meget begrænset

omfang kan kombineres. Herved bliver reaktionsmulighederne færre, meget mere gennemskuelige og kan

udmøntes umiddelbart. Man behøver ikke at vente på, at et besøg rent faktisk anmeldes, at der kommer et

brev osv. Dertil kommer, at straffen er synlig for alle og dermed også har en større afskrækkende virkning.

Den norske model opfylder aftalepartnernes ønske om nul-tolerance og konsekvens og vurderes som langt

mere effektivt og administrativt let, end det foreslåede.

- Forsete kan ikke anbefale, at kontakten til omverdenen midlertidigt kan indskrænkes disciplinært

- Forsete skal anbefale, at en ekspertgruppe af fagfolk anmodes om at komme med forslag til

disciplinærstraffe der opfylder kravet om gennemsigtighed og lighed og tilgodeser aftaleparternes ønske

om nul-tolerance og konsekvens

3.6. Forsetes bemærkninger til de enkelte disciplinærstraffe

Strafcelle

Forsete så gerne, at man som i Norge helt afskaffede brugen af strafcelle, men finder det positivt, at

brugen som udgangspunkt begrænses til maksimalt 14 dage.

Den rets- og kriminalpolitiske tænketank FORSETE’s høringssvar, JM

sagsnr. 2021-4000-0200

Side

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Udgang

Forsete finder helt grundlæggende, at midlertidig fratagelse af udgang ikke bør kunne anvendes

disciplinært. Udgang er en forberedelse til løsladelsen og bygger på en grundig vurdering af misbrugsrisiko,

hvor også disciplinære reaktioner indgår. I betragtning af den betydelige vægt, som indsattes

udgangsforløb tillægges i sager om prøveløsladelse, er der en åbenbar risiko for, at udgangsforbud som

disciplinærstraf i sidste ende kan føre til senere prøveløsladelse, som derved kan opleves som en yderligere

(afledt) disciplinær sanktion.

- Forsete kan ikke støtte forslaget

Vælger Folketinget, at udgang skal anvendes som disciplinærstraf, skal det foreslås:

- at et midlertidigt udgangsforbud til uddannelse undtages fra forbud. Selv kort fravær fra uddannelse kan

ødelægge en påbegyndt uddannelse og

- at udgang til besøg i forbindelse med planlægning af løsladelsen i kommune og den frie kriminalforsorg i

henhold til ”God løsladelse” samt i forbindelse med boligsøgning undtages.

Besøg

Det fremgår, at der ved besøg menes besøg af enkeltstående personer. Det skal anbefales, at det

præciseres at besøgsbegrænsningen ikke omfatter besøg fra medarbejdere fra civile organisationer som

Røde Kors (lektiehjælp, besøgsven), High:Five, der forbereder til løsladelsen, kommunale medarbejdere

mm. Det skal bemærkes, at man netop ønsker at støtte disse aktiviteter iht flerfårsaftalens s. 28 om ny

strategi for styrket samarbejde med civilsamfundet og pulje til civilsamfundstiltag.

Det fremgår ikke, om begrænsninger i besøg også skal omfatte kontakt til pressen. Der henvises her til

straffuldbyrdelsesreglernes § 59, hvor det fremgår, i hvilket omfang de indsatte har ret til en sådan kontakt.

- Forsete kan ikke støtte forslaget

Brev

Begrænsning i adgangen til breve nævnes ikke i flerårsaftalen, og der ses ingen begrundelse for dette

forslag.

Indføres brevveksling som disciplinærstraf, vil det kræve, at kriminalforsorgen registrerer breve og læser i

dem for at vide hvem, der er afsender/modtager. Forslaget vil formentlig kræve yderligere lovændringer.

Forslaget vil være særdeles administrativt krævende og tage megen tid fra de i øvrigt pressede

fængselsbetjente.

- Forsete kan ikke støtte forslaget

Telefoni

Telefoni nævnes ikke i flerårsaftalen. Der ses ingen begrundelse for at straffene udvides med telefoni i de

lukkede fængsler. Selvom det teknisk er muligt at undersøge, hvem de indsatte har ringet til, vil det kræve

ekstra administration at finde frem til, om en begrænsning i tilladte telefonnumre er relevant.

- Forsete kan ikke støtte forslaget

Den rets- og kriminalpolitiske tænketank FORSETE’s høringssvar, JM

sagsnr. 2021-4000-0200

Side

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Bøder

- Forsete har ikke bemærkninger til, at bøderne kan forhøjes til det dobbelte, hvis det kan erstatte andre

indgribende reaktioner.

4. Samfundstjeneste i private virksomheder (lovforslagets § 1, nr. 20).

Begrundelsen for forslaget er (s. 118), at kriminalforsorgen er udfordret med hensyn til at finde

samfundstjenestesteder, særligt i yderperioder (aften/ weekend).

I Betænkning nr. 1545/2014 foreslog Straffelovrådet det samme med den samme begrundelse. Dette

forslag blev afvist af et flertal i Retsudvalget bestående af S, RV, SF og EHL. Der blev ikke givet nogen

begrundelse for afvisningen (se RUV´s betænkning af 29.januar 2015 over Forslag til lov om ændring af

straffeloven og lov om straffuldbyrdelse mv.).

Der ses ikke at foreligge ændringer siden da, som kan begrunde, at samfundstjeneste nu skal kunne udføres

i private virksomheder. En ændring er, at antallet af samfundstjenestedomme er faldet fra 4.365 i 2015 til

3.450 i 2020. Dette fald i antallet af domme kan vel kun gøre det lettere at finde de

samfundstjenestepladser, der er behov for.

Forsete finder det uetisk, at samfundstjeneste skal kunne være profitskabende for private personer og

virksomheder, og finder dette i strid med et af grundprincipperne bag samfundstjenesten: at de dømte skal

”betale tilbage” ved at udføre samfundsnyttigt arbejde.

De eksempler på private virksomheder, der er nævnt i lovbemærkningerne (s. 120), plejehjem og

medborgerhuse, som tidligere har været kommunale, men som løbende er blevet udliciteret til private, vil

formentlig typisk være offentligt støttede og dermed allerede i dag berettigede til at modtage

samfundstjenere. Og de bør ikke kunne bruges som begrundelse for en generel udvidelse af

samfundstjenesten til at omfatte private personer og virksomheder.

- Forsete kan ikke støtte forslaget

Den rets- og kriminalpolitiske tænketank FORSETE’s høringssvar, JM

sagsnr. 2021-4000-0200

Side

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Nella Festirstein <[email protected]>

Sent:

04-03-2022 13:49:39 (UTC +02)

To:

£Straffuldbyrdelseskontoret (951s72) <[email protected]>;

Kenneth Schmidt Rasmussen <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>; Malte Hansen <[email protected]>

Cc:

Rigsombuddet <[email protected]>

Subject:

Høringssvar fra Færøernes Landsstyre over udkast til forslag til lov om ændring af

lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-

0200

Til Justitsministeriet, Straffuldbyrdelseskontoret

Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring

“Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Opfølgning på

flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet,

revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel

m.v.)”.

Ifølge lovudkastets § 14 skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men lovens § 1 om ændring i

straffuldbyrdelsesloven og lovens § 4 om ændring i konkursloven kan senere ved kongelig anordning helt

eller delvist sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.

Færøernes Landsstyre tager dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger

til lovforslaget.

Venlig hilsen

Nella Festirstein

Afdelingschef

Lagmandens Kontor

Lovafdelingen

Tlf. +298 30 60 00

Direkte tlf. +298 55 80 76

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

3. marts 2022 20:49

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Straffuldbyrdelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected] <[email protected]>

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Sent:

29-03-2022 15:52:03 (UTC +02)

To:

£Straffuldbyrdelseskontoret (951s72) <[email protected]>;

Kenneth Schmidt Rasmussen <[email protected]>; Mikkel Hartz Reenberg <[email protected]>; Malte Hansen

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

Kære JM

HK Politi og Anklagemyndigheden har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen

Formand HK Politiet og Anklagemyndigheden

Tlf: (+45) 42 44 25 60

Mail:

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

3. marts 2022 21:49

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Straffuldbyrdelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Lina Gisselbæk Lauritsen <[email protected]>

31-03-2022 16:10:12 (UTC +02)

Justitsministeriet <[email protected]>

Susanne Elise Rehm <[email protected]>

Svar på høring om lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

Til rette vedkommende.

Ved høringsbrev af 3. marts 2022 har Justitsministeriet fremsendt et udkast til forslag til lov om ændring af lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om

kriminalforsorgens økonomi 2022-2025) til blandt andet HK Landsklubben Danmarks Domstole og HK Politiet og

Anklagemyndigheden med henblik på eventuelle bemærkninger.

Nedenfor følger HK Stats samlede bemærkninger til udkastet til lovforslag:

•

Samfundstjeneste i private virksomheder

Udkastet til lovforslag indeholder i § 1, nr. 20 et forslag til ændring af den nugældende bestemmelse i

straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 2, således at samfundstjeneste også kan udføres i private virksomheder og ikke

kun - som efter de nugældende regler - i organisationer, som er offentlige, offentligt støttede eller har almennyttige

formål. Udkastet til lovforslag indebærer i øvrigt ikke ændringer af de nugældende bestemmelser om, at

samfundstjeneste gennemføres af Kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 1, og at mindst to

tredjedel af det fastsatte antal timer skal gennemføres som ulønnet arbejde, jf. straffuldbyrdelseslovens § 101, stk. 2,

2. pkt.

HK Stat finder, at det skal præciseres i lovbemærkningerne, at hvad enten den dømte skal udføre samfundstjeneste i

en privat virksomhed eller i en organisation, som er offentlig, offentligt støttet eller har et almennyttigt formål, så er

lovændringen ikke ensbetydende med en ændring af den hidtidige praksis om, at den dømte ikke må udføre arbejde,

som ellers ville blive udført af lønnet arbejdskraft, og at arbejdet ikke må skabe profit.

En beskrivelse af den nuværende praksis kan findes på Kriminalforsorgens hjemmeside:

Samfundstjeneste -

Kriminalforsorgen

Her er det vedrørende dømtes udførelse af samfundstjeneste blandt andet anført, at der skal være tale om en

institution, organisation eller forening, som enten er offentlig, offentligt støttet eller har et almennyttigt formål. Det

arbejde, den dømte skal udføre, skal være meningsfyldt, men må ikke være arbejde, som ellers ville blive udført af

lønnet arbejdskraft. Arbejdet, som den dømte skal udføre, må ikke skabe profit. Endelig er det anført, at

arbejdspladsen skal godkendes af det lokale arbejdsmarkedskontor.

•

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Vedrørende lovforslagets økonomiske konsekvenser er det angivet i afsnit 3 om ”Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige” på s. 156 i de almindelige bemærkninger til udkastet til lovforslag, at

lovforslagets økonomiske konsekvenser er under afklaring.

HK Stat tager forbehold for at fremkomme med eventuelle bemærkninger til lovforslagets økonomiske konsekvenser,

når der foreligger en afklaring af disse.

Venlig hilsen

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

LINA GISSELBÆK LAURITSEN

FORHANDLINGSCHEF

DIREKTE +45

3330 4332

MOBIL +45

4116 6024

lina.lauritsen

@hk.dk

HK STAT

HK STATS SEKRETARIAT

Weidekampsgade 8

DK 0900 København C

www.hk.dk/stat

FØLG OS PÅ FACEBOOK

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Hanne Nødgaard Christensen <[email protected]>

30-03-2022 15:15:52 (UTC +02)

£Straffuldbyrdelseskontoret (951s72) <[email protected]>

Kenneth Schmidt Rasmussen <[email protected]>

2021-4000-0200. høringssvar

Til JM

Tak for mulighed for høringssvar.

Området ligger i periferien af vores kerneydelse og vi har derfor ingen kommentarer til det fremsendte

Vi takker for muligheden for at blive hørt

Region Hovedstaden anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Du kan læse mere om formålet med

anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside: www.regionh.dk/persondatapolitik

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Justitsministeriet

Slotsholmsgade

1216

København K

1216

København K

Danmark

L D E R S

P L A D

S 8K

LDERS

PLAD

S 8K

403 KØBENHAVN K

4 0 3 KØBENHAVN K

LEFON 3 2

69 8888

L E F O N 3 2

6 9 8 8 8 8

I R E

KT ON @ H U M

N RI

T S

I R E

K T I

O N @ H U M

N R I

T S

D K

ENNESKER

ET DK

E N N E S K E R

E T .

D K

O K .

2 2 /

0 0 6 9

4 - 2

OK.

2 2 /

0069

4 - 2

3 1 . M

A R T

S 2 0 2 2

31. M

A R T

S 2 0 2 2

H Ø R

I N

G O V E R L

O V

U D K A S T

P F L

G N N

G PA

H Q R

I N

G O V E R L

O V

U D K A S T

O M

P F Ø L

G N I

G P Å

L E R Å R S A F T

A L E N

O M

R I M

N A L F O R S O R G E

L E R Å R S A F T

A L E N

R I M

N A L F O R S O R G E

NOMI

2022

2025

K O

N 0 M I

2 0 2 2

2 0 2 5

Justitsministeriet

har ved e-mail af 3.marts 2022 anmodet om Institut

Justitsministeriet

har ved e-mail af 3.marts 2022 anmodet om Institut

for Menneskerettigheders eventuelle

udtalelse

til

udkast

til forslag til

for Menneskerettigheders eventuelle

udtalelse

til

udkast

til forslag til

lov om

ændring

af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

lov om

ændring

af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love {Opfølgning på flerårsaftalen

retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen

om kriminalforsorgens

konomi

2022-2025, herunder leje

om kriminalforsorgens

økonomi

2022-2025, herunder leje

fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet,

udstationering

til

eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel

udstationering

t i l

eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel

m.v.).

Instituttet har følgende bemærkninger:

SAMMENFATNING

Lovforslaget har

til

formål at implementere

række

initiativerne fra

Lovforslaget har

til

formål at implementere

række

initiativerne fra

flerårsaftalen om kriminalforsorgens

k o n o m i

2022-2025. Instituttet

flerårsaftalen om kriminalforsorgens

økonomi

2022-2025. Instituttet

fokuserer i dette høringssvar t i lovudkastet på den

del,

der omhandler

fokuserer i dette høringssvar til

lovudkastet på den

del,

der omhandler

revision af disciplinærstraffesystemet og på forslaget om en pligt til

sundhedsforsikring for udvisningsdmte. For så vidt angår den del af

sundhedsforsikring for udvisningsdømte. For så vidt angår den del af

lovudkastet, der omhandler leje af fængselspladser

i udlandet, henvises

lovudkastet, der omhandler leje af fængselspladser udlandet, henvises

der til instituttets høringssvar af 24. marts 2022.1

der til instituttets høringssvar af 24. marts 2022.

Med lovudkastet foreslår

Justitsministeriet

en revision af

M e d lovudkastet foreslår

Justitsministeriet

en revision af

disciplinærstraffesystemet, som

instituttet

vurderer samlet set betyder,

disciplinærstraffesystemet, som

instituttet

vurderer samlet set betyder,

at den enkelte indsatte kan blive underlagt hårdere

disciplinærsanktioner end tidligere. Endvidere er

der

risiko for,

disciplinærsanktioner end tidligere. Endvidere er

der

risiko for,

kombinationen af disciplinærsanktioner kan få en sådan intensitet,

kombinationen af disciplinærsanktioner kan

få

en sådan intensitet,

de samlet set udgør en strafferetlig sanktion, som skal idømmes ved

domstolene.

Instituttet

anbefaler, at det i lovforslaget præciseres,

domstolene.

Instituttet

anbefaler, at det i lovforslaget præciseres,

Institut for Menneskerettigheder, høringssvar fsva. leje af

fængselspladser i udlandet, 24. marts 2022, tilgængelig på:

https://menneskeret.d k/hoe ri ngssva r /leje-faengse lspladse r-u d la n det

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/leje-faengselspladser-udlandet

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

hvornår kombinationen af sanktioner bliver så

intens, at

der reelt bliver

hvornår kombinationen af sanktioner bliver så

intens, at

der reelt bliver

tale om en såkaldt strafferetlig sanktion, som skal

idømmes

af en

tale om en såkaldt strafferetlig sanktion, som skal

idømmes

af en

domstol.

Det

positivt, at strafcelle som

udgangspunkt

højst vil kunne strække

Det

positivt, at strafcelle som

udgangspunkt

højst vil kunne strække

sig over

dage. Instituttet anbefaler dog fortsat, at muligheden for, at

sig over

dage. Instituttet anbefaler dog fortsat, at muligheden for, at

strafcelle strækker sig over mere end

dage, helt afskaffes. Endvidere

strafcelle strækker sig over mere end

dage, helt afskaffes. Endvidere

anbefaler

instituttet,

at muligheden for at anvende strafcelle overfor

anbefaler

instituttet,

at muligheden for at anvende strafcelle overfor

mindreårige afskaffes.

I N S T I T U T T E T S

BEMÆRKNINGER

INSTITUTTETS

B E M Æ R K N I N G E R

GENERELT

T I L

REVISION AF DISCIPLINÆRSTRAFFESYSTEMET

G E N E R E LT

TIL

R E V I S I O N AF D I S C I P L I N Æ R S T R A F F E S Y S T E M E T

Instituttet bemærker

indledningsvist,

at der med de foreslåede fire nye

Instituttet bemærker

indledningsvist,

at der med de foreslåede fire nye

typer disciplinære sanktioner {udgang, besøg, brevveksling og telefon), i

typer disciplinære sanktioner (udgang, besøg, brevveksling og telefon), i

tillæg

til de

eksisterende disciplinære sanktioner {advarsel, bøde og

tillæg

t i l de

eksisterende disciplinære sanktioner (advarsel, bøde og

strafcelle) etableres hjemmel til, at en indsat kan blive ikendt

mere

strafcelle) etableres hjemmel til, at en indsat kan blive ikendt

mere

alvorlig og intensiv disciplinærstraf, navnlig når de disciplinære

sanktioner anvendes i kombination. Der er således samlet set

tale

sanktioner anvendes i kombination. Der er således samlet set

tale

en skærpelse af disciplinærstraffesystemet.

Det rejser for det

første

spørgsmål om, hvorvidt

ikendt

Det rejser for det

første

spørgsmål om, hvorvidt

ikendt

disciplinærstraf konkret har en sådan intensitet,

der reelt er tale om

disciplinærstraf konkret har en sådan intensitet,

der reelt er tale om

en strafferetlig sanktion efter artikel 6 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Engel-sagen

opstillede Domstolen t r e kriterier, herunder et kriterium

Engel-sagen

opstillede Domstolen tre kriterier, herunder et kriterium

om karakteren og intensiteten

den sanktion, der kan ikendes.? I

Štitić

om karakteren og intensiteten

den sanktion, der kan ikendes.

Stitie

mod Kroatien3

fandt Domstolen,

at der

ikke

var

tale om en strafferetlig

mod Kroatien

fandt Domstolen,

at der

ikke

var

tale om en strafferetlig

sanktion, idet domstolen blandt andet lagde vægt på, at den sanktion

den

indsatte

var ikendt, ikke i en

alvorlig grad

forværrede hans

den

indsatte

var ikendt, ikke i en

alvorlig grad

forværrede hans

afsoningsforhold

(‘nor

did

seriously aggravate the terms of the

afsoningsforhold

('nor

did

seriously aggravate the terms of the

applicant's prison conditions').4

applicant's prison conditions’).

Instituttet finder, at det springende punkt vurderingen af intensiteten

Instituttet finder, at det springende punkt

i vurderingen af intensiteten

er, om foranstaltningen i væsentlig

grad

forværrer den

indsattes

er, om foranstaltningen i væsentlig

grad

forværrer den

indsattes

afsoningsvilkår. Der ses

ikke at

være sammenlignelig praksis herom fra

afsoningsvilkår. Der ses

ikke at

være sammenlignelig praksis herom fra

Domstolen, men

det

kan efter

instituttets

vurdering efter

Štitić

mod

Domstolen, men

det

kan efter

instituttets

vurdering efter

Stitie

mod

Kroatien

ikke

udelukkes, at Domstolen i sager, hvor en

indsat

for den

Kroatien

ikke

udelukkes, at Domstolen i sager, hvor en

indsat

for den

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Engel m.fl. mod

Nederlandene, dom af 8. juni

1976,

sagsnummer 5100/71 m.fl., præmis

Nederlandene, dom af 8. juni

1976,

sagsnummer 5100/71 m.fl., præmis

82.

Den Europeiske Menneskerettighedsdomstol, Stiti mod Kroatien,

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Štitić

mod Kroatien,

dom af 8. november 2007, sagsnummer 29660/03.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Štitić

mod Kroatien,

" Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol, Stitie mod Kroatien,

dom af 8. november 2007, sagsnummer 29660/03, præmis 61.

2/7

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

samme forseelse eksempelvis både bliver ikendt langvarig strafcelle og

andre intensive restriktive foranstaltninger, som for

eksempel

besøgs-

andre intensive restriktive foranstaltninger, som for

eksempel

besøgs-

og udgangssanktioner, vil kunne komme frem

til,

at der samlet set er

og udgangssanktioner, vil kunne komme frem

til,

at der samlet set er

tale om en så alvorlig og intensiv sanktion, at det må anses som en straf

efter artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dette

vil medføre, at den indsatte

vil

være beskyttet af de processuelle

vil medføre, at den indsatte

vil

være beskyttet af de processuelle

garantier

i Menneskerettighedskonventionens

artikel

6, stk. 3 med den

garantier

i Menneskerettighedskonventionens

artikel

6, stk. 3 med den

konsekvens, at Kriminalforsorgen blandt andet

ikke

selv kan ikende

konsekvens, at Kriminalforsorgen blandt andet

ikke

selv kan ikende

strafcelle, men at spørgsmålene må

afgøres

uafhængig domstol.

strafcelle, men at spørgsmålene må

afgøres

uafhængig domstol.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det lovforslaget

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det

i lovforslaget

præciseres, hvornår kombinationen af sanktioner bliver så

intens, at

præciseres, hvornår kombinationen af sanktioner bliver så

intens, at

der reelt bliver tale om en såkaldt strafferetlig sanktion, som skal

idømmes af en domstol.

For det

andet

rejser den foreslåede skærpelse af

For det

andet

rejser den foreslåede skærpelse af

disciplinærstraffesystemet spørgsmål om, hvorvidt de indsatte er

beskyttet af tilstrækkelige processuelle retssikkerhedsgarantier, når de

ikendes disciplinærstraf, herunder

ifm.

med det afholdte forhør.

ikendes disciplinærstraf, herunder

ifm.

med det afholdte forhør.

Processen for

ikendelse

af disciplinære sanktioner er dog

ikke

nærmere

Processen for

ikendelse

af disciplinære sanktioner er dog

ikke

nærmere

behandlet i lovudkastet.

Instituttet henviser til, at indsatte i regel

59 i

i De Europæiske

Instituttet henviser til, at indsatte i regel

De Europæiske

Fængselsregler, som

ikke

er juridisk bindende, sikres visse

Fængselsregler, som

ikke

er juridisk bindende, sikres visse

minimumsprocesgarantier ved

ikendelse

af disciplinærstraffe, som ikke

minimumsprocesgarantier ved

ikendelse

af disciplinærstraffe, som ikke

genfindes i

de danske procesregler.

Eksempelvis findes der, i de

genfindes i

de danske procesregler.5 Eksempelvis findes der, i de

danske procesregler

i disciplinærstrafbekendtgørelsen, ikke en ret til

danske procesregler disciplinærstrafbekendtgørelsen, ikke en ret til

omgående

underretning

på et sprog, som de

indsatte

forstår, og

omgående

underretning

på et sprog, som de

indsatte

forstår, og

detaljeret om arten

anklagerne mod dem. Indsatte har efter de

detaljeret om arten

anklagerne mod dem. Indsatte har efter de

danske procesregler

alene

ret

til at

blive »gjort bekendt med«, hvad der

danske procesregler

alene

ret

t i l at

blive »gjort bekendt med«, hvad der

indberettet,

og hvad der i »hovedtraek er fremkommet«

under

evt.

indberettet,

og hvad der i »hovedtræk er fremkommet«

under

evt.

afhøringer.6

afhøringer.

Idet den

indsatte

med den foreslåede ordning kan blive ikendt flere

Idet den

indsatte

med den foreslåede ordning kan blive ikendt flere

disciplinære sanktioner, der i kombination kan være meget indgribende

for den indsatte, bør ikendelse alene ske under en betryggende

procesform og med betryggende procesgarantier for den indsatte. For

eksempel ved at

have tilstrækkelig tid og de nødvendige faciliteter til

eksempel ved at

have tilstrækkelig tid og de nødvendige faciliteter til

at forberede deres forsvar, 2) fä

gratis

bistand fra en tolk, hvis de ikke

at forberede deres forsvar, 2) få

gratis

bistand fra en tolk, hvis de ikke

kan forstå eller tale det sprog, der

anvendes ved

forhøret eller

have

kan forstå eller tale det sprog, der

anvendes ved

forhøret eller

have

Seniorforsker,

Institut for Menneskerettigheder, Peter Vedel

Seniorforsker,

Institut for Menneskerettigheder, Peter Vedel

Kessing,

Juristen

nr. 2, 2019, side 56.

Kessing,

Juristen

nr. 2, 2019, side 56.

Bekendtgørelse om udståelse af strafcelle, anvendelse af forhørscelle

og behandlingen af disciplinærsager (disciplinærstrafbekendtgørelsen),

og behandlingen af disciplinaersager (disciplinaerstrafbekendtgrelsen),

§ 7.

3/7

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ret til at kræve vidner indkaldt og afhøre dem eller få dem afhørt på

deres vegne.

Instituttet bemærker, at selvom De Europæiske Fængselsregler ikke er

juridisk bindende, indgår de Den Europæiske

juridisk bindende, indgår de

i Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols vurdering som et fortolkningsbidrag.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

styrker procesgarantierne for disciplinærstraffesystemet

overensstemmelse med De Europæiske Fængselsregler.

Udvidelse

af fængselsbetjentenes faglige skøn

Udvidelse

af f æ n g s e l s b e t j e n t e n e s faglige skøn

M e d lovudkastet foreslås mulighed for

fravige det obligatoriske krav

Med lovudkastet foreslås mulighed for

fravige det obligatoriske krav

ikendelse

af disciplinærstraf ved, at kriminalforsorgsområdet

’’i

helt

ikendelse

af disciplinærstraf ved, at kriminalforsorgsområdet

helt

særlige tilfælde" kan undlade

at ikende

disciplinærstraf {forslag til

særlige tilfælde’’ kan undlade

at ikende

disciplinærstraf (forslag til

indsættelse af stk. 2 i straffuldbyrdelseslovens§ 67). I praksis vil det

indsættelse af stk. 2 i straffuldbyrdelseslovens § 67). I praksis vil det

betyde, at fængselsbetjentenes mulighed for at foretage

skønsmæssig

vurdering

forbedres, således at de helt særlige

skønsmæssig

vurdering

forbedres, således at de

i helt særlige

situationer kan undlade at

ikende

disciplinærstraf.

situationer kan undlade at

ikende

disciplinærstraf.

M e d den foreslåede ordning er det en forudsætning for

Med den foreslåede ordning er det en forudsætning for

undtagelsesbestemmelses anvendelse, at den disciplinære forseelse er

af beskeden karakter. En overtrædelse af rygeforbuddet er med den

foreslåede ordning en disciplinær forseelse af beskeden karakter {de

foreslåede ordning en disciplinær forseelse af beskeden karakter (de

almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.3).

Instituttet henviser til, at det fremgår af de menneskeretlige

retningslinjer fra FN og Europarådet, henholdsvis Mandela-reglerne

De Europæiske Fængselsregler, som har karakter af

soft law,

De Europæiske Fængselsregler, som har karakter af

soft law,

disciplinære foranstaltninger skal anvendes som sidste udvej. Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol

inddrager

sådanne fælles

Europæiske Menneskerettighedsdomstol

inddrager

sådanne fælles

retningslinjer som en del af vurderingen

af,

om indgreb over for

retningslinjer som en del af vurderingen

af,

om indgreb over for

indsatte overholder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Instituttet vurderer, at der med den foreslåede ordning er tale om en

yderst

snæver mulighed for at understøtte fængselsbetjentenes faglige

yderst

snæver mulighed for at understøtte fængselsbetjentenes faglige

skøn, hvilket rejser spørgsmål om fængselsbetjentene faglige skøn reelt

set understøttes som forudsat i flerårsaftalen for Kriminalforsorgen.

Desuden finder instituttet det uklart, om den foreslåede

undtagelsesbestemmelses {det foreslåede stk. 2

undtagelsesbestemmelses (det foreslåede stk. 2

straffuldbyrdelseslovens

67) ogsä

vil

kunne omfatte overtrædelser af

straffuldbyrdelseslovens § 67) også

vil

kunne omfatte overtrædelser af

retningslinjerne om

grimt

sprog og dårlig opførsel, som hidtil har

retningslinjerne om

grimt

sprog og dårlig opførsel, som hidtil har

kunnet

give

advarsel,

en bøde eller betinget strafcelle. Det fremgår

kunnet

give

advarsel,

en bøde eller betinget strafcelle. Det fremgår

alene af lovudkastet, at overtrædelser

rygeforbuddet kan være

alene af lovudkastet, at overtrædelser

rygeforbuddet kan være

4/7

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

beskeden karakter med den konsekvens, at overtrædelse ikke behøver

at medføre en disciplinaer foranstaltning.'

at medføre en disciplinær foranstaltning.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

skriver

ind

lovudkastet, at også

grimt

sprog og dårlig opførsel vil

skriver

ind i

i lovudkastet, at også

grimt

sprog og dårlig opførsel vil

kunne have 'beskeden karakter' og dermed være omfattet af

kunne have ’beskeden karakter’ og dermed være omfattet af

u ndtagelsesbestem meisen.

undtagelsesbestemmelsen.

J u s t e r i n g

af varigheden ved

i k e n d e l s e

af strafcelle som

Justering

af v a r i g h e d e n v e d

ikendelse

af s t r a f c e l l e som

disciplinærstraf

d i sci pl i n æ r s t r a f

M e d udkastets {forslag til

ændring

af straffuldbyrdelseslovens§ 70, stk.

Med udkastets (forslag til

ændring

af straffuldbyrdelseslovens § 70, stk.

foreslås

varigheden

af strafcelle fastsat til højst

dage. Samtidig

foresläs

varigheden

af strafcelle fastsat til højst

dage. Samtidig

foreslås det, at der i særlige

tilfælde

fortsat skal kunne ikendes

foreslås det, at der i særlige

tilfælde

fortsat skal kunne ikendes

strafcelle i et tidsrum på over

dage, dog højst 4

uger, eksempelvis

for

strafcelle i et tidsrum på over

dage, dog højst 4

uger, eksempelvis

for

grove gentagelsestilfælde

eller særligt udfordrende eller

grove gentagelsestilfælde

eller særligt udfordrende eller

udad reagerende indsatte {forslag

til

straffuldbyrdelseslovens§

70,

stk.

udadreagerende indsatte (forslag

t i l

straffuldbyrdelseslovens §

70,

stk.

2, og lovudkastets specielle bemærkninger til §

nr.

18).

2, og lovudkastets specielle bemærkninger til §

nr.

18).

Instituttet anser det for positivt, at strafcelle i udgangspunktet

begrænses

til 14

dage. Instituttet har dog fortsat alvorlige

begrænses

til 14

dage. Instituttet har dog fortsat alvorlige

betænkeligheder ved, at det med lovudkastet fortsat er muligt at

anvende strafcelle over for mindreårige, og at der lægges op

til

fortsat

anvende strafcelle over for mindreårige, og at der lægges op

t i l

fortsat

at være mulighed for

undtagelsesvist at anvende

lange

at være mulighed for

undtagelsesvist at anvende

lange

strafcelleanbringelser over

dage.

strafcelleanbringelser over

dage.

Instituttet bemærker, at der har

været

en eksplosiv stigning i brugen

Instituttet bemærker, at der har

været

en eksplosiv stigning i brugen

af særlig langvarig strafcelle de seneste fem

år. 705 gange

blev

af særlig langvarig strafcelle de seneste fem

år. 705 gange

blev

indsatte

danske

fængsler 2019 straffet med isolation i mere end

indsatte

danske

fængsler

i 2019 straffet med isolation i mere end

dage.

Til

sammenligning skete det kun syv

gange

i 2015, at en indsat

dage.

Til

sammenligning skete det kun syv

gange

i 2015, at en indsat

sad i strafcelle i mere end

dage.

sad i strafcelle i mere end

dage.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der indføres et

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der indføres et

absolut forbud mod langvarig

isolationsfængsling

som

absolut forbud mod langvarig

isolationsfængsling

som

disciplinaerstraf - pä mere end

dage og at brugen af strafcelle

disciplinærstraf - på mere end

dage og at brugen af strafcelle

helt

afskaffes

for mindreårige.

helt

afskaffes

for mindreårige.

S t r a f c e l l e 'i s æ r l i g e t i l f æ l d e '

Strafcelle ’i særlige tilfælde’

M e d udkastet foreslås et nyt stk. 2 i straffuldbyrdelseslovens§

Med udkastet foreslås et nyt stk. 2 i straffuldbyrdelseslovens §

indsat, der indebærer, at der i særlige tilfælde fortsat kan

ikendes

indsat, der indebærer, at der i særlige tilfælde fortsat kan

ikendes

strafcelle i et tidsrum på over

dage, dog højst 4

uger, eksempelvis

for

strafcelle i et tidsrum på over

dage, dog højst 4

uger, eksempelvis

for

Kriminalforsorgen, Nye retningslinjer om grimt sprog og dårlig

opførsel, 26. juli 2017,

tilgængelig

på:

opførsel, 26. juli 2017,

tilgængelig

på:

https://faengselsforbundet.dk/download-

document/?filename=2017/08/Information-til-indsatte-om-nye-regler-

document/?filename=2017/0/Information-ti l-indsatte-om-nye-regler-

pr-1-september-2017.pdf

5/7

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

grove gentagelsestilfælde

eller særligt udfordrende eller

grove gentagelsestilfælde

eller særligt udfordrende eller

udadreagerende indsatte {de almindelige bemærkninger, punkt

udadreagerende indsatte (de almindelige bemærkninger, punkt

2.2.4.3).

Instituttet henviser til, de menneskeretlige retningslinjer fra FN og

Europarådet, henholdsvist Mandela-reglerne

De Europæiske

Europarådet, henholdsvist Mandela-reglerne

De Europæiske

Fængselsregler, som har karakter af

soft

law,

og regulerer staters brug

Fængselsregler, som har karakter af

soft

law,

og regulerer staters brug

isolation.

Fælles for retningslinjerne er, at isolation som

isolation.

Fælles for retningslinjerne er, at isolation som

disciplinærstraf kun skal bruges i exceptionelle tilfælde som sidste

udvej

disciplinærstraf kun skal bruges i exceptionelle tilfælde som sidste

udvej

og i så kort tid som muligt. Hvor Mandela-reglerne fastsætter et

specifikt isolationsloft på

dage, overlader De Europæiske

specifikt isolationsloft på

dage, overlader De Europæiske

Fængselsregler {regel 60.6.d) det

til

national ret selv

fastsætte et loft

Fængselsregler (regel 60.6.d) det

t i l

national ret selv

fastsætte et loft

for isolation.

Instituttet bemærker, at 'særlige tilfælde' med den foreslåede

Instituttet bemærker, at ’særlige tilfælde’ med den foreslåede

bestemmelse{§

nr.

18) ikke

er nærmere præciseret eller afgrænset

bestemmelse (§

nr.

18) ikke

er nærmere præciseret eller afgrænset

udover til 'grove

gentagelsestilfælde’

og hvad der 'findes nødvendigt for

udover til ’grove

gentagelsestilfælde'

og hvad der ’findes nødvendigt for

at håndtere særligt udfordrende eller udadreagerende indsatte'.

at håndtere særligt udfordrende eller udadreagerende indsatte’.

Instituttet finder, at bestemmelsens manglende afgrænsning af

nødvendigheden i praksis kan overlade fængselsbetjentene med en ikke

uvæsentlig mulighed for fortsat at kunne

ikende

strafcelle af en

uvæsentlig mulighed for fortsat at kunne

ikende

strafcelle af en

varighed på over

dage modsætning til de menneskeretlige

varighed på over

dage

i modsætning til de menneskeretlige

retningslinjer.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet

præciserer bemærkningerne, herunder ved at eksemplificere 'grove

præciserer bemærkningerne, herunder ved at eksemplificere ’grove

gentagelsestilfælde',

at kvalificere nødvendigheden og

gentagelsestilfælde’,

at kvalificere nødvendigheden og

eksemplificere den omtalte persongruppe.

PLIGT

T I L SUNDHEDSFORSIKRING

FOR

U D V I S N I N G S D M T E

PLIGT

TIL SUNDHEDSFORSIKRING

FOR

UDVISNINGSDØMTE

Det fremgår af lovudkastet, at u d v i s n i n g s d m t e som del af

Det fremgår af lovudkastet, at udvisningsdømte som del af

flerårsaftalen skal underlægges strammere

økonomiske

vilkår inden for

flerårsaftalen skal underlægges strammere

økonomiske

vilkår inden for

Danmarks internationale forpligtelser, herunder at u d v i s n i n g s d m t e

Danmarks internationale forpligtelser, herunder at udvisningsdømte

indsatte forpligtes

til

tegne

en forsikring, der dækker

indsatte forpligtes

til

tegne

en forsikring, der dækker

sundhedsbehandling {de almindelige bemærkninger, punkt 2.8.2).

sundhedsbehandling (de almindelige bemærkninger, punkt 2.8.2).

Den nærmere beskrivelse af forslaget

går

på, at der skal skabes en

Den nærmere beskrivelse af forslaget

går

på, at der skal skabes en

bemyndigelseshjemmel, så ministeren ved bekendtgørelse kan pålægge

u d v i s n i n g s d m t e at tegne en forsikring, der dækker

udvisningsdømte at tegne en forsikring, der dækker

sundhedsbehandling uden for kriminalforsorgen {instituttets

sundhedsbehandling uden for kriminalforsorgen (instituttets

fremhævning), og at

tvangsopsparede

midler skal anvendes til dækning

fremhævning), og at

tvangsopsparede

midler skal anvendes til dækning

af forsikringen {de almindelige bemærkninger, punkt 2.8.3).

af forsikringen (de almindelige bemærkninger, punkt 2.8.3).

Det fremgår endvidere, at bemyndigelsen til at fastsætte disse regler

kun vil blive udnyttet, hvis det viser sig praktisk muligt at

gennemføre

kun vil blive udnyttet, hvis det viser sig praktisk muligt at

gennemføre

6/7

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

en sådan ordning, herunder at der kan findes

udbydere

af en sådan

en sådan ordning, herunder at der kan findes

udbydere

af en sådan

sundhedsforsikring,

at der kan findes en rimelig præmie.

sundhedsforsikring,

at der kan findes en rimelig præmie.

Instituttet finder det uklart, hvilke tilfælde sundhedsbehandling til en

Instituttet finder det uklart,

i hvilke tilfælde sundhedsbehandling til en

udvisningsdømt forventes ydet via en privat sundhedsforsikring,

herunder hvad der menes med

”uden

for kriminalforsorgen". Der

herunder hvad der menes med

"uden

for kriminalforsorgen”. Der

tilsigtes tilsyneladende ikke

ændringer

straffuldbyrdelseslovens§ 45

tilsigtes tilsyneladende ikke

ændringer i

i straffuldbyrdelseslovens § 45

om sundhedsbehandling til indsatte. Instituttet forudsætter derfor, at

en udvisningsdmt ogsä i fremtiden har ret

til

lægebehandling og anden

en udvisningsdømt også i fremtiden har ret

t i l

lægebehandling og anden

sundhedsmæssig bistand efter lovens§ 45, så længe

vedkommende

sundhedsmæssig bistand efter lovens § 45, så længe

vedkommende

indsat.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

præciserer lovudkastet om en pligtig forsikring for udvisningsdømte,

præciserer lovudkastet om en pligtig forsikring for udvisningsdmte,

der skal dække sundhedsbehandling uden for kriminalforsorgen,

herunder hvad der menes med

"uden

for kriminalforsorgen”.

herunder hvad der menes med

”uden

for kriminalforsorgen".

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2021-4000-0200.

M e d venlig hilsen

Med venlig hilsen

Louise Holck

DIRE KTQR

DIREKTØR

7/7

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

N ST l T U T FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Justitsministeriet

Slotsholmsgade

1216

København K

1216

København K

E-mail: [email protected],

E-mail:

[email protected], [email protected],

og [email protected]

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

L D E R S

P L A D

S 8K

LDERS

PLAD

S 8K

403 KØBENHAVN K

4 0 3 KØBENHAVN K

LEFON 3 2

69 8888

L E F O N 3 2

6 9 8 8 8 8

O B I

9 1 3 2

5 7 4 3

OBI

9132

5 7 4 3

P V K @ H U M

N RIG HTS. DK

P V K @ H U M

N R I G H T S . D K

E N N E S K E R

E T .

D K

ENNESKER

ET DK

OK.

2 2 /

00694-

O K .

R .

2 2 /

0 0 6 9 4 -

4 .

A R T

S 2 0 2 2

ART

S 2 0 2 2

Ø R

I N

G O V E R F

R S L

A G

I L L

E A F

Ø R

I N

G O V E R F

R S L

A G

I L L

E J

E AF

FÆN

GSELS

PLAD

SER I

A N

DET

F Æ N

G S E L S

P L A D

S E R I

D L

A N

D E T

Justitsministeriet har

ved e-mail af 3.marts 2022 anmodet om Institut for

Justitsministeriet har

ved e-mail af 3.marts 2022 anmodet om Institut for

Menneskerettigheders eventuelle udtalelse til udkast til forslag til lov om

ændring

af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og

ændring

af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens

økonomi

2022-2025,

herunder

leje af fængselspladser

udlandet, revision af

k o n o m i

2022-2025,

herunder

leje af fængselspladser

udlandet, revision af

disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem

med

fod lænke eller

disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem

med

fodlænke eller

udslusningsfængsel m.v.).

Instituttet

giver

i dette

høringssvar

bemærkninger til den del af forslaget, der

Instituttet

giver

i dette

høringssvar

bemærkninger til den del af forslaget, der

vedrører leje af fængselspladser

i udlandet. Instituttet vil senere inden for

vedrører leje af fængselspladser udlandet. Instituttet vil senere inden for

fristen sende et andet høringssvar med bemærkninger

til

øvrige

dele af

fristen sende et andet høringssvar med bemærkninger

til

øvrige

dele af

lovudkastet.

SAMMENFATNING

Med lovudkastet foreslår

Justitsministeriet

en række

ændringer

navnlig i

Med lovudkastet foreslår

Justitsministeriet

en række

ændringer

navnlig i

straffuldbyrdelsesloven med henblik på at skabe de retlige rammer for

fængselsafsoning i udlandet.

Instituttet

ønsker

at understrege, at en beslutning om at leje et fængsel i

Instituttet

ønsker

at understrege, at en beslutning om at leje et fængsel i

Kosovo, hvor 300 udvisningsdømte fra Danmark kan afsone, er et

nybrud

Kosovo, hvor 300 udvisningsdømte fra Danmark kan afsone, er et

nybrud

dansk og europæisk

kontekst,

fordi Kosovo ikke er

bundet

af Den Europæiske

dansk og europæisk

kontekst,

fordi Kosovo ikke er

bundet

af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK) og FN's

Menneskerettighedskonvention (EMRK) og FN’s

menneskerettighedskonventioner.

Denne beslutning kan medføre brud

på

menneskerettighederne for de

Denne beslutning kan medføre brud

på

menneskerettighederne for de

personer, som bliver overført til afsoning i Kosovo. Det kan endvidere få

vidtrækkende konsekvenser

den danske retsstat, fordi der på et centralt

vidtrækkende konsekvenser

den danske retsstat, fordi der på et centralt

område som afsoning

straf kan opstå en retligt tomrum.

område som afsoning

straf kan opstå en retligt tomrum.

Leje af fængselspladser i Kosovo

rejser

således en række særdeles komplekse

Leje af fængselspladser i Kosovo

rejser

således en række særdeles komplekse

menneske- og folkeretlige spørgsmål, som nøje bør

afklares

inden ordningen

menneske- og folkeretlige spørgsmål, som nøje bør

afklares

inden ordningen

etableres og inden

nærværende

lovudkast fremsættes. Efter Institut for

etableres og inden

nærværende

lovudkast fremsættes

Efter Institut for

Menneskerettigheders opfattelse bør lovforslaget ikke fremsættes i sin

nuværende form, idet selve den retlige konstruktion for

placering

nuværende form, idet selve den retlige konstruktion for

placering

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

fængselspladser ikke er

tilstrækkeligt

beskrevet i lovforslaget.

stedet

fængselspladser ikke er

tilstrækkeligt

beskrevet i lovforslaget.

stedet

overlader lovforslaget en meget stor og nærmest ubegrænset bemyndigelse til

forvaltningen til at fastsætte både traktatgrundlaget og den danske retlige

regulering.

Instituttets bemærkninger vedrører følgende seks hovedområder:

1. Retligt

grundlag

for oprettelsen

Retligt

grundlag

for oprettelsen

2. Retligt ansvar for de indsatte

3. Indsattes rettigheder ved beslutning om overførsel

4. Indsattes rettigheder under afsoning i Kosovo

5. Asyl og tvangsmæssig udsendelse fra Kosovo

6. Monitorering af forholdene i fængslet

Instituttets hovedanbefalinger er følgende:

•

At lovforslaget først fremsættes, når der foreligger et endeligt udkast til

traktatgrundlag med Kosovo, der kan vedhæftes lovforslaget.

Justitsministeriet

begrænser og præciserer

Justitsministeriet

begrænser og præciserer

bemyndigelsesbestemmelserne således, at det direkte anføres i

lovteksten, hvilke specifikke regler i straffuldbyrdelsesloven, som

justitsministeren er bemyndiget til at fravige og hvilke

regler på

justitsministeren er bemyndiget til at fravige og hvilke

regler på

sundhedsområdet, der finder anvendelse i fængslet.

At det klart fremgår af traktatgrundlaget og

lovbemærkningerne, at

At det klart fremgår af traktatgrundlaget og

lovbemærkningerne, at

overførte indsatte er under dansk jurisdiktion, også når de befinder sig

uden for fængslet i Kosovo, herunder under transport og ved

hospitalsbehandling. Det kan fx ske ved,

dansk personale altid

hospitalsbehandling. Det kan fx ske ved,

dansk personale altid

medvirker og udøver kontrol og

myndighed

over

indsatte,

når de befinder

medvirker og udøver kontrol og

myndighed

over

indsatte,

når de befinder

sig uden for fængslet i Kosovo.

At det klart fremgår af traktatgrundlaget og

lovbemærkningerne, at

At det klart fremgår af traktatgrundlaget og

lovbemærkningerne, at

kosovarisk personales handlinger og undladelser både

i og

uden

for

kosovarisk personales handlinger og undladelser både og

uden

for

fængslet ift. de overførte indsatte skal

henregnes

til Danmark, herunder

fængslet ift. de overførte indsatte skal

henregnes

til Danmark, herunder

også når de agerer i strid med den bilaterale traktat og klare danske regler

og instrukser.

Justitsministeriet

sikrer, at der i såvel traktatgrundlaget som i det

Justitsministeriet

sikrer, at der i såvel traktatgrundlaget som i det

danske retlige

grundlag

er taget stilling til den række retlige og

praktiske

danske retlige

grundlag

er taget stilling til den række retlige og

praktiske

spørgsmål, der opstår

ifm.

gennemførelse af Folketingets Ombudsmands

spørgsmål, der opstår

ifm.

gennemførelse af Folketingets Ombudsmands

(NPM’en) tilsynsbesøg til fængslet i Kosovo.

(NPM'en) tilsynsbesog til fængslet i Kosovo.

•

2/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

INDLEDNING

Kriminalforsorgen har i disse

år

massive udfordringer. Manglende kapacitet,

Kriminalforsorgen har i disse

år

massive udfordringer. Manglende kapacitet,

overbelægning og mangel på fængselsbetjente i danske fængsler påvirker de

ansatte og de indsatte.

De indsattes rettigheder er presset på en række områder, og det kan under de

nuværende forhold være svært for kriminalforsorgen at leve op til

menneskeretlige standarder og anbefalinger om at begrænse brugen af magt

og disciplinærstraf mest muligt og beskytte navnlig sårbare indsattes

rettigheder og sikkerhed.1

rettigheder og sikkerhed.

Der er således efter instituttets opfattelse et stort behov for at styrke

kriminalforsorgen, herunder at

øge

kapaciteten og antallet af

kriminalforsorgen, herunder at

øge

kapaciteten og antallet af

fængselsbetjente.

Beslutningen om at leje et fængsel i Kosovo og overføre

300

udvisningsdømte

Beslutningen om at leje et fængsel i Kosovo og overføre 300 udvisningsdømte

er imidlertid et

nybrud

i dansk og international ret, der kan få

vidtrækkende

er imidlertid et

nybrud

i dansk og international ret, der kan få

vidtrækkende

konsekvenser

for de overførte indsatte og for den danske retsstat.

konsekvenser

for de overførte indsatte og for den danske retsstat.

Belgien og Norge har tidligere lejet fængselskapacitet i Holland. Men Holland

er medlem af såvel Europarådet og FN og forpligtet af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK) og FN's

Menneskerettighedskonvention (EMRK) og FN’s

menneskerettighedskonventioner. Det

Kosovo ikke. Kosovo er

ikke

medlem

menneskerettighedskonventioner. Det

Kosovo ikke. Kosovo er

ikke

medlem

af FN og Europarådet, og dermed heller ikke forpligtet af EMRK eller FN’s

af FN og Europarådet, og dermed heller ikke forpligtet af EMRK eller FN's

menneskerettighedskonventioner. Det

således første gang, at en stat

menneskerettighedskonventioner. Det

således første gang, at en stat

overfører indsatte

til

afsoning i en anden stat, der ikke er medlem af FN og

overfører indsatte

til

afsoning i en anden stat, der ikke er medlem af FN og

Europarådet, og som ikke er folkeretligt forpligtet af

menneskerettighedskonventioner.

Dertil kommer, at en beslutning om leje af fængsel i Kosovo vil få

vidtrækkende konsekvenser.

Både for de

berørte

indsatte, der

tvangsmæssigt

vidtrækkende konsekvenser.

Både for de

berørte

indsatte, der

tvangsmæssigt

overflyttes

til

afsoning i Kosovo i en anden fængselskultur med begrænset

overflyttes

til

afsoning i Kosovo i en anden fængselskultur med begrænset

mulighed for kontakt med familie og sociale relationer. Og for den danske

stat. Det kan være en svækkelse af den danske retsstat, at et så centralt

område som strafafsoning udflyttes til udlandet uden

helt klare

juridiske

område som strafafsoning udflyttes til udlandet uden

helt klare

juridiske

rammer herfor. Udflytningen indebærer således en risiko for, at Danmark

bliver dømt

ved

danske

domstole

og i sidste instans Den Europæiske

bliver dømt

ved

danske

domstole

og i sidste instans Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD) for brud på de overførte indsattes

Menneskerettighedsdomstol (EMO) for brud på de overførte indsattes

menneskerettigheder. Det kan også have negative konsekvenser for danske

embedsmænd fra bl.a. Kriminalforsorgen, Udlændingestyrelsen,

Hjemrejsestyrelsen, politiet, som

udstationeres

til fængslet uden, at der er

Hjemrejsestyrelsen, politiet, som

udstationeres

til fængslet uden, at der er

helt klare retlige rammer for deres virke.

Institut

for Menneskerettigheder, rapport af 10. november 2021,

Institut

for Menneskerettigheder, rapport af 10. november 2021,

Forhøjet risiko for

krænkelse

Manglende kapacitet

fængsler udfordrer menneskerettighederne,

krænkelse

Manglende kapacitet

fængsler udfordrer menneskerettighederne,

tilgængelig på: https://menneskeret.dk/udgiyelser/kraenkelse-

tilgængelig på:

https://menneskeret.dk/udgivelser/kraenkelse-

faengsler?fbclid=IwAR1iSXQmlRGGiRqn5qQFn-

faengsler?fbclid=lwARliSXQmlRGGiRqnSqQFn-

mflSKYcYIDMWelt8XAHdxwlv3a2o90HGr3wMc

mflSKYcYIDMWeLt8XAHdxw1v3a2o90HGr3wMc

3/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det er en

grundlæggende

forudsætning for ordningen, at afsoningen

Det er en

grundlæggende

forudsætning for ordningen, at afsoningen

fængslet i Kosovo:

”sker

i overensstemmelse

med

danske regler og Danmarks

fængslet i Kosovo:

"sker

i overensstemmelse

med

danske regler og Danmarks

internationale forpligtelser”,

samt at

"afsoningsforholdene

grundlæggende

internationale forpligtelser'',2 samt at

”afsoningsforholdene

grundlæggende

svarer til forholdene i danske fængsler”.

Det forudsættes således, at de

svarer til forholdene i danske fængsler".3 Det forudsættes således, at de

indsatte ikke lider et rettighedstab i forbindelse med overførslen.

Ordningen og lovforslaget rejser en række særdeles komplekse menneske- og

folkeretlige spørgsmål, som nøje bør afklares inden ordningen etableres og

inden nærværende lovforslag fremsættes.

Instituttet vurderer følgende seks hovedområder i høringssvaret:

Retligt

grundlag

for oprettelsen af fængslet i Kosovo

1. Retligt

grundlag

for oprettelsen af fængslet i Kosovo

2. Retligt ansvar for de indsatte

3. Indsattes rettigheder ved beslutning om overførsel

4. Indsattes rettigheder under afsoning i Kosovo

5. Asyl og tvangsmæssig udsendelse fra Kosovo

6. Monitorering af forholdene i fængslet

1 RETLIGT GRUNDLAG FOR OPRETTELSEN

l RETLIGT G R U N D L A G F O R OPRETTELSEN

Det er helt afgørende, at der inden etablering af ordningen er klarhed over,

hvilke regler, der regulerer forholdene for de overførte indsatte både i og

uden for det dansk lejede fængsel i Kosovo. Både den folkeretlige regulering,

herunder den bilaterale traktat mellem de to lande, og den

nationale

herunder den bilaterale traktat mellem de to lande, og den

nationale

regulering i begge lande, skal være

klar

og præcis, herunder om det er danske,

regulering i begge lande, skal være

klar

og præcis, herunder om det er danske,

kosovariske eller et mix af begge

landes

regler, der finder anvendelse i

kosovariske eller et mix af begge

landes

regler, der finder anvendelse i

fængslet.

l . l

Folketinget

bør fastsætte de retlige

rammer

1.1

Folketinget

bør fastsætte de retlige

r a m m e r

Det fremgår af lovforslaget,4 at formålet med lovudkastet er todelt. Dels at

Det fremgår af lovforslaget,

at formålet med lovudkastet er todelt. Dels at

tilvejebringe det fornødne

grundlag

for, at Folketinget kan give sit

samtykke

tilvejebringe det fornødne

grundlag

for, at Folketinget kan give sit

samtykke

til, at regeringen kan

indgå

en folkeretligt forpligtende traktat med Kosovo om

til, at regeringen kan

indgå

en folkeretligt forpligtende traktat med Kosovo om

leje af fængsel i Kosovo og overførsel af

300 udvisningsdømte

udlændinge til

leje af fængsel i Kosovo og overførsel af

300 udvisningsdømte

udlændinge til

afsoning faengslet, jf.

19,

stk.

Grundloven

(afsnit 2.1. nedenfor). Dels at

afsoning

i fængslet, jf. §

19,

stk. 1, i

Grundloven

(afsnit 2.1. nedenfor). Dels at

skabe det

retlige grundlag i dansk ret

for, at udvisningsdømte udlændinge kan

skabe det

retlige grundlag i dansk ret

for, at udvisningsdømte udlændinge kan

fuldbyrde fængselsstraf eller forvaring i fængslet i Kosovo (afsnit 2.2.

nedenfor).

Ved etablering af en sådan ordning

–

der er et nybrud i dansk ret med

Ved etablering af en sådan ordning

der er et nybrud i dansk ret med

vidtrækkende konsekvenser for de indsatte og for den danske s t a

–

br det

vidtrækkende konsekvenser for de indsatte og for den danske stat

t -

bør det

efter instituttets opfattelse som det helt klare udgangspunkt være

lovgivningsmagten og ikke forvaltningen, der fastsætter den retlige regulering,

herunder både i forhold til traktatgrundlaget og dansk ret. Der bør således

Se de almindelige bemærkninger s. 22.

Se de almindelige bemærkningers. 22.

Se de almindelige bemærkningers.

19.

Se de almindelige bemærkninger s.

19.

Se de almindelige bemærkninger s. 22-23.

Se de almindelige bemaerkninger s. 22-23.

4/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

udvises tilbageholdenhed med at

give

bemyndigelser

til

administrationen til at

udvises tilbageholdenhed med at

give

bemyndigelser

til

administrationen til at

fravige og fastsætte regler på et så centralt område som strafafsoning.

Efter Institut for Menneskerettigheders opfattelse bør lovforslaget ikke

fremsættes i sin nuværende form, idet lovforslaget overlader et meget stort

og nærmest ubegrænset skøn/bemyndigelse til forvaltningen til at fastsætte

både traktatgrundlaget (afsnit 2) og den danske retlige regulering (afsnit 3.).

1 . 2

Traktatgrundlaget

1.2

Traktatgrundlaget

Folketinget bemyndiger med vedtagelsen af lovforslaget forvaltningen t i l at

Folketinget bemyndiger med vedtagelsen af lovforslaget forvaltningen

til

færdigforhandle og indgå en folkeretligt forpligtende

traktat

med Kosovo om

færdigforhandle og indgå en folkeretligt forpligtende

traktat

med Kosovo om

leje af fængsel og overførsel af

300

udvisningsdømte fra Danmark.

leje af fængsel og overførsel af

300

udvisningsdømte fra Danmark.

Det er en helt afgørende forudsætning for at kunne sikre, at

overførte

Det er en helt afgørende forudsætning for at kunne sikre, at

overførte

indsatte behandles i overensstemmelse med Danmarks menneske- og

folkeretlige forpligtelser, at traktaten mellem Danmark og Kosovo

detaljeret,

præcis

og klar. En lang række forhold skal nøje reguleres i

detaljeret,

præcis

og klar. En lang række forhold skal nøje reguleres i

traktatgrundlaget, herunder bl.a.:

•

Om det er danske

–

og/eller kosovariske

–

regler, der gælder i fængslet ift.

Om det er danske

og/eller kosovariske

regler, der gælder i fængslet ift.

magtanvendelse, disciplinærstraf, udelukkelse fra fællesskab,

sundhedsbetjening, mv.

Om det kosovariske fængsels- og transportpersonale agerer på vegne af

Danmark, således at deres handlinger

henregnes

til og forpligter Danmark.

Danmark, således at deres handlinger

henregnes

til og forpligter Danmark.

•

Hvilken stat er ansvarlig for

evt.

menneskerettighedsbrud i fængslet og

Hvilken stat er ansvarlig for

evt.

menneskerettighedsbrud i fængslet og

under transport eller udgang fra fængslet?

Hvordan sikres det, at begrundet mistanke om tortur, umenneskelig eller

nedværdigende behandling fængslet

–

eller under transport og udgang

–

nedværdigende behandling

i fængslet

eller under transport og udgang

bliver efterforsket og retsforfulgt af et uafhængigt, upartisk og effektivt

organ?

•

Hvordan forlænges lejeforholdet og hvordan opsiges og ophæves

traktaten i tilfælde af misligholdelse af traktatforpligtelser mv.

Med vedtagelsen af lovforslaget samtykker Folketinget til indgåelse af en

traktat

–

og dermed til leje af fængsel i Kosovo og overførsel af 300

traktat

og dermed til leje af fængsel i Kosovo og overførsel af 300

udvisningsdømte udlændinge til afsoning i faengslet

–

uden nærmere

udvisningsdømte udlændinge til afsoning i fængslet

uden nærmere

kendskab til

traktatgrundlaget.

En ordning som er et nybrud i dansk ret med

kendskab til

traktatgrundlaget.

En ordning som er et nybrud i dansk ret med

vidtrækkende konsekvenser for de indsatte og for Danmark.

Se de specielle bemærkningers.

172.

Se de specielle bemærkninger s.

172.

5/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Lovforslaget indeholder alene et helt kort overblik over det forventede

traktatgrundlag.

Det er ikke muligt på dette

grundlag,

uden nærmere kendskab

til

den

Det er ikke muligt på dette

grundlag,

uden nærmere kendskab

til

den

forhandlede traktat og den præcise ordlyd af de enkelte traktatbestemmelser,

at vurdere, om de overførte

indsatte

vil blive behandlet i overensstemmelse

at vurdere, om de overførte

indsatte

vil blive behandlet i overensstemmelse

med Danmarks menneske- og folkeretlige forpligtelser.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lovforslaget først

fremsættes, når der foreligger et endeligt udkast til traktatgrundlag med

Kosovo, der kan vedhæftes lovforslaget.

Instituttet bemærker herved, at Norge fra 2015- 2018 lejede et fængsel i

Holland. Det norske

Justitsdepartement

fremsatte i den forbindelse i 2015 et

Holland. Det norske

Justitsdepartement

fremsatte i den forbindelse i 2015 et

lovforslag med de samme to formål som nærværende lovforslag. Dels at

Stortinget

i Norge kunne samtykke

til

indgåelse af en traktat med Holland, dels

Stortinget Norge kunne samtykke

til

indgåelse af en traktat med Holland, dels

at skabe

det

fornødne hjemmelsgrundlag den norske straffuldbyrdelseslov

at skabe

det

fornødne hjemmelsgrundlag

i den norske straffuldbyrdelseslov

(”straffegjennomføringsloven”).

("straffegjen no mføri ngsl oven").

Det endelige udkast til bilateral

traktat

mellem Norge og Holland var

Det endelige udkast til bilateral

traktat

mellem Norge og Holland var

vedhæftet lovforslaget, både

på

engelsk og oversat til norsk, så

vedhæftet lovforslaget, både

på

engelsk og oversat til norsk, så

høringsinstanser og det norske Storting havde reel mulighed for at vurdere

indhold og rækkevidde af traktaten, herunder om

traktaten

var

indhold og rækkevidde af traktaten, herunder om

traktaten

var

overensstemmelse med Norges menneske- og folkeretlige forpligtelser.

1.3

D e t

retlige

grundlag

dansk

ret

1 . 3

Det

r e t l i g e

grundlag

dansk

r e t

–

straffuldbyrdelsesregler og

sundhedsregler

straffuldbyrdelsesregler og

sundhedsregler

Det andet formål med nærværende lovforslag er at tilvejebringe det fornødne

retlige grundlag i dansk ret

for overførsel

udvisningsdømte indsatte til

retlige grundlag i dansk ret

for overførsel

udvisningsdømte indsatte til

fængslet i Kosovo.

Det fremgår af den foreslåede § 1 a, stk.

at straffuldbyrdelsesloven

" o g

Det fremgår af den foreslåede§

a, stk.

at straffuldbyrdelsesloven

”og

regler fastsat i medfør heraf” finder anvendelse i fængslet. Dvs. det meget

regler fastsat i medfør heraf" finder anvendelse i fængslet. Dvs. det meget

store antal bekendtgørelser mv., der er fastsat i medfør af

straffuldbyrdelsesloven finder anvendelse fx om magtanvendelse,

disciplinærstraf, udelukkelse fra fællesskab, observationscelle, mv.

Det er udgangspunktet. Men den foreslåede §

a, stk. 4, indeholder en

Det er udgangspunktet. Men den foreslåede § 1 a, stk. 4, indeholder en

generel

og meget vid bemyndigelse til

justitsministeren

til at fravige reglerne i

generel

og meget vid bemyndigelse til

justitsministeren

til at fravige reglerne i

straffuldbyrdelsesloven og bekendtgørelser på området, hvis det

"nødvendigt".

Det anføres i bemærkningerne, at:

"Bemyndigelsen

”nødvendigt”.

Det anføres i bemærkningerne, at:

”Bemyndigelsen

forudsættes anvendt i tilfælde, hvor indholdet af den regel, som

ønskes

forudsættes anvendt i tilfælde, hvor indholdet af den regel, som

ønskes

fraveget, er uforenelig med fuldbyrdelsen af straffen i Kosovo med de

begrænsninger, der måtte ligge heri.”

begrænsninger, der måtte ligge heri."

Se de almindelige bemaerkninger s. 23-25.

Se de almindelige bemærkninger s. 23-25.

Se de specielle bemærkninger s.

174.

Se de specielle bemærkningers.

174.

6/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Ligesom der i de specielle bemærkninger opregnes visse ikke-udtømmende

eksempler på, hvilke bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven, justitsministeren

kan fravige.

Det fremstår imidlertid

ganske uklart,

hvornår det er

"nødvendigt"

at fravige

Det fremstår imidlertid

ganske uklart,

hvornår det er

”nødvendigt”

at fravige

en regel, eller

hvornår

”regel

er uforenelig med fuldbyrdelse af straf i

en regel, eller

hvornår

"regel

er uforenelig med fuldbyrdelse af straf i

Kosovo”.

Kosovo".

For så vidt angår sundhedsregler bemyndiges

sundhedsministeren

i den

For så vidt angår sundhedsregler bemyndiges

sundhedsministeren

i den

foreslåede § 1a, stk.

5, i

i lovforslaget

til

at fastsætte, hvilke regler

på

foreslåede§ l a , stk.

lovforslaget

til

at fastsætte, hvilke regler

på

sundhedsområdet, der skal finde anvendelse for de overførte indsatte.

Mens udgangspunktet

ift.

straffuldbyrdelsesregler således er, de finder

Mens udgangspunktet

ift.

straffuldbyrdelsesregler således er, de finder

anvendelse,

medmindre

justitsministeren beslutter det modsatte, så er

anvendelse,

medmindre

justitsministeren beslutter det modsatte, så er

udgangspunktet ift. sundhedsområdet det modsatte, at ingen regler finder

anvendelse,

medmindre

sundhedsministeren

”sætter

dem i

kraft”.

anvendelse,

medmindre

sundhedsministeren

"sætter

dem i

kraft".

Det anføres i lovbemærkningerne, at:

”Det er

efter Sundhedsministeriets

Det anføres i lovbemærkningerne, at:

"Det er

efter Sundhedsministeriets

vurdering vanskeligt på forhånd at klarlægge i fuldt omfang, hvilke regler der

med de nødvendige tilpasninger og fravigelser vil skulle

gælde

for at sikre

med de nødvendige tilpasninger og fravigelser vil skulle

gælde

for at sikre

patientsikkerheden, og der kan således

ikke

udtømmende

fuldt omfang

patientsikkerheden, og der kan således

ikke

udtømmende

fuldt omfang

redegøres for, hvilke regler bemyndige/sen vil blive anvendt til at sætte i kraft.

redegøres for, hvilke regler bemyndigelsen vil blive anvendt til at sætte i kraft.

Hvilke regler, der konkret anses for nødvendige at

sætte i kraft,

vil bl.a.

Hvilke regler, der konkret anses for nødvendige at

sætte i kraft,

vil bl.a.

afhænge af lokale forhold, patient-sikkerhedsmæssige standarder,

sprog

afhænge af lokale forhold, patient-sikkerhedsmæssige standarder,

sprog

m.v.

De samme hensyn vil også kunne begrunde, at reglerne

ikke sættes

kraft,

De samme hensyn vil også kunne begrunde, at reglerne

ikke sættes

kraft,

fordi de vil kunne være umulige eller uforholdsmæssigt vanskelige af

implementere eller overholde." (kursiv t i l f j e t ) .

implementere eller overholde.” (kursiv tilføjet).

Der

gives

endvidere i lovbemærkninger eksempler på, hvilke regler på

Der

gives

endvidere i lovbemærkninger eksempler på, hvilke regler på

sundhedsområdet, det er

”forventningen”

at sætte i kraft.9

sundhedsområdet, det er

"forventningen"

at sætte i kraft.

Det fremstår imidlertid uklart, hvilke sundhedsregler, der vil blive sat i

kraft

Det fremstår imidlertid uklart, hvilke sundhedsregler, der vil blive sat i

kraft

fængslet i Kosovo.

Som det fremgår af citatet ovenfor, kan

”lokale

forhold, patient-

Som det fremgår af citatet ovenfor, kan

"lokale

forhold, patient-

sikkerhedsmæssige

standarder,

sprog

v."

begrunde,

sikkerhedsmæssige

standarder,

sprog

m.v.”

begrunde,

sundhedsregel

”sættes

i kraft"

–

men samme hensyn kan også

begrunde,

sundhedsregel

"sættes

i kraft”

men samme hensyn kan også

begrunde,

sundhedsreglen

”ikke

sættes i kraft".

sundhedsreglen

"ikke

sættes i kraft”.

Samlet er lovgrundlaget således ganske uklart.

Justitsministeren

kan

Samlet er lovgrundlaget således ganske uklart.

Justitsministeren

kan

fastsætte, at det er

”nødvendigt”

at fravige en række straffuldbyrdelsesregler,

fastsætte, at det er

"nødvendigt"

at fravige en række straffuldbyrdelsesregler,

og sundhedsministeren kan fastsætte, at kun få regler

på

sundhedsområdet

og sundhedsministeren kan fastsætte, at kun få regler

på

sundhedsområdet

finder anvendelse.

Sådanne brede bemyndigelsesbestemmelser

til

de relevante ministre

gør

det

Sådanne brede bemyndigelsesbestemmelser

til

de relevante ministre

gør

det

umuligt for instituttet, på det foreliggende

grundlag,

tage

stilling til den

umuligt for instituttet, på det foreliggende

grundlag,

tage

stilling til den

foreslåede ordning. Der er ikke

klarhed

over, hvilke danske

regler

justits- og

foreslåede ordning. Der er ikke

klarhed

over, hvilke danske

regler

justits- og

Se de specielle bemærkningers.

177.

Se de specielle bemærkninger s.

177.

Se de specielle bemærkninger s.

177-179.

Se de specielle bemarkninger s.

177-179.

7/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

sundhedsministeren vil fravige eller sætte i kraft, og dermed er det

uklart,

sundhedsministeren vil fravige eller sætte i kraft, og dermed er det

uklart,

hvilke forhold og vilkår de overførte indsatte vil være underlagt.

Instituttet bemærker herved, at det fremgår af

Justitsministeriet

Vejledning

Instituttet bemærker herved, at det fremgår af

Justitsministeriet

Vejledning

om Lovkvalitet

fra juni 2018, at:

"Indeholder

en bemyndigelsesbestemmelse

Lovkvalitet

fra juni 2018, at:

”Indeholder

en bemyndigelsesbestemmelse

f.eks. hjemmel til at

fravige

eller fastsætte (nærmere) regler om

indholdet

f.eks. hjemmel til at

fravige

eller fastsætte (nærmere) regler om

indholdet

andre bestemmelser, vil en afgrænsning som udgangspunkt kunne ske

ved

andre bestemmelser, vil en afgrænsning som udgangspunkt kunne ske

ved

henvisning til disse bestemmelser.

Herudover kan og bør en

henvisning til disse bestemmelser.

Herudover kan og bør en

bemyndigelsesbestemmelse ofte afgrænses ved, at der i bestemmelsen

angives en

række eksempler på, hvad bestemmelsen

indeholder

hjemmel

til

angives en

række eksempler på, hvad bestemmelsen

indeholder

hjemmel

til

(tematisering). Undertiden er det imidlertid en teknisk nødvendighed at

affatte selve bemyndigelsesbestemmelsen relativt bredt. Det er

bl.a.

i sådanne

affatte selve bemyndigelsesbestemmelsen relativt bredt. Det er

bl.a.

i sådanne

tilfælde vigtigt, at den nødvendige

afgrænsning og præcisering af

tilfælde vigtigt, at den nødvendige

afgrænsning og præcisering af

bemyndige/sen

stedet angives i bemærkningerne."

(kursiv tilføjet).

bemyndigelsen

stedet angives i bemærkningerne.”

(kursiv tilføjet).

Efter instituttets opfattelse indeholder

lovforslaget ikke

den nødvendige

Efter instituttets opfattelse indeholder

lovforslaget ikke

den nødvendige

afgrænsning og præcisering af, hvilke bestemmelser, der vil regulere de

overførte indsattes forhold og vilkår i og uden for fængslet i Kosovo. Der

overlades et meget stort skøn til forvaltningen. Instituttet tillægger det herved

vægt, at ordningen er et nybrud i dansk og

international

ret med store

vægt, at ordningen er et nybrud i dansk og

international

ret med store

konsekvenser for de indsatte og for den danske stat.

Det er ligeledes uklart, om kosovariske regler og instrukser, mv. vil kunne

finde anvendelse i faengslet. '' Efter den norsk-hollandske aftale var det et mix

finde anvendelse i fængslet.

Efter den norsk-hollandske aftale var det et mix

af regler, der fandt anvendelse i det norske lejede fængsel

i Holland. Visse

af regler, der fandt anvendelse i det norske lejede fængsel Holland. Visse

forhold i fængslet var alene reguleret af norske regler, andre forhold både af

norske og hollandske

regler

fx ift. magtanvendelse, jf. art. 6 i aftalen.

norske og hollandske

regler

fx ift. magtanvendelse, jf. art. 6 i aftalen.

Det giver

imidlertid

en betydelig retlig usikkerhed, hvis den retlige regulering

Det giver

imidlertid

en betydelig retlig usikkerhed, hvis den retlige regulering

både består af danske og af kosovariske

regler

og instrukser.

både består af danske og af kosovariske

regler

og instrukser.

Desuden bemærkes det, at det udtrykkeligt fremgår af det

norske

Desuden bemærkes det, at det udtrykkeligt fremgår af det

norske

Justitsdepartement

lovforslag om leje af et fængsel i Holland (omtalt ovenfor),

Justitsdepartement

lovforslag om leje af et fængsel i Holland (omtalt ovenfor),

hvilke specifikke regler("§§ 4,

8 første ledd og 2 7 ) i den norske

hvilke specifikke regler (”§§ 4, 7, 8 første ledd og 27”) i den norske

straffuldbyrdelseslov, som den norske justitsminister bemyndiges til at fravige,

hvis det er nødvendigt. Ligesom det klart fremgår af det norske lovforslag,

hvilke regler på sundhedsområdet, der finder anvendelse.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

begrænser og præciserer bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget

således, at det direkte anføres i lovforslaget,

hvilke

specifikke regler i

således, at det direkte anføres i lovforslaget,

hvilke

specifikke regler i

straffuldbyrdelsesloven, som justitsministeren er bemyndiget til at fravige

og hvilke regler på sundhedsområdet, der finder anvendelse i fængslet.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

præciserer i den bilaterale traktat og

i bemærkningerne

til

nærværende

præciserer i den bilaterale traktat og bemærkningerne

til

nærværende

•

Vejledning om lovkvalitet, s.

104,

tilgængelig

på:

https://loykyalitet_dk/wp-

Vejledning om lovkvalitet, s.

104,

tilgængelig

pä:

https://lovkvalitet.dk/wp-

content/ u ploads/sites/5/2021/01/Ve jled n ing-om-loykyalitet-1_pd f

content/uploads/sites/5/2021/01/Vejledning-om-lovkvalitet-1.pdf

8/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

lovforslag, at kosovariske regler og instrukser ikke finder anvendelse i det

dansk kontrollerede fængsel i Kosovo.

2. RETLIGT ANSVAR FOR DE INDSATTE

2. RETLIGT A N S V A R F O R DE I N D S A T T E

2 . 1 .

i n d s a t t e s

rettigheder

skal sikres

i Kosovo

2.1.

indsattes

r e t t i g h e d e r

skal sikres

i Kosovo

Det er som nævnt i afsnit l

grundlæggende forudsætning bag ordningen, at

Det er som nævnt i afsnit 1

grundlæggende forudsætning bag ordningen, at

afsoningen i fængslet i Kosovo sker i overensstemmelse

med

Danmarks

afsoningen i fængslet i Kosovo sker i overensstemmelse

med

Danmarks

internationale forpligtelser, og

de overførte indsatte dermed ikke lider et

internationale forpligtelser, og

de overførte indsatte dermed ikke lider et

rettighedstab i forbindelse med overførslen.

Ved vurderingen af, om de indsatte lider et rettighedstab, må der sondres

mellem,

hvilke

rettigheder de har efter den bilaterale traktat, Danmark indgår

mellem,

hvilke

rettigheder de har efter den bilaterale traktat, Danmark indgår

med Kosovo (jf. afsnit

2.2.),

og hvilke rettigheder de har efter EMRK og øvrige

med Kosovo (jf. afsnit 2.2.), og hvilke rettigheder de har efter EMRK og øvrige

menneskerettighedskonventioner (jf. afsnit 2.3.).

menneskerettighedskonventioner (jf. afsnit

2.3. ).

2.2

D e n b i l a t e r a l e

traktat mellem

D a n m a r k

og Kosovo

2 . 2

Den bilaterale

t r a k t a t m e l l e m

Danmark

og Kosovo

Det fremgår af lovforslaget, at det er forventningen, at det vil fremgå af

traktaten med Kosovo, at:

”Danmarks internationale

forpligtelser finder

traktaten med Kosovo, at:

"Danmarks internationale

forpligtelser finder

anvendelse ved fuldbyrdelsen af rettigheder og pligter efter traktaten,

herunder i relation til fængslets faciliteter,

transporten af

indsatte,

herunder i relation til fængslets faciliteter,

transporten af

indsatte,

strafforfølgning i Kosovo samt

behandlingen øvrigt

af indsatte i og uden for

strafforfølgning i Kosovo samt

behandlingen i

øvrigt

af indsatte i og uden for

fængslet, og at Kosovo forpligter sig til at medvirke til overholdelse heraf"12

fængslet, og at Kosovo forpligter sig til at medvirke til overholdelse heraf.”

Vedrørende evt. behandling af overførte indsatte på et kosovarisk hospital

anføres, at:

”Behandlingen

på et kosovarisk hospital vil finde sted efter

anføres, at:

"Behandlingen

på et kosovarisk hospital vil finde sted efter

kosovariske sundhedsregler dog således, at det sker

inden for Danmarks

kosovariske sundhedsregler dog således, at det sker

inden for Danmarks

internationale forpligtelser."

(kursiv

tilfjet).

internationale forpligtelser.”

(kursiv tilføjet).

Det vil således fremgå af traktatgrundlaget mellem Danmark og Kosovo, at de

overførte indsatte skal behandles i overensstemmelse med Danmarks

menneske- og folkeretlige forpligtelser både i og

uden

for fængslet i Kosovo,

menneske- og folkeretlige forpligtelser både i og

uden

for fængslet i Kosovo,

herunder under transport i Kosovo og ved strafforfølgning og

hospitalsbehandling i Kosovo.

Der må imidlertid som nævnt sondres mellem,

hvilke

rettigheder en overført

Der må imidlertid som nævnt sondres mellem,

hvilke

rettigheder en overført

indsat har efter den bilaterale traktat med Kosovo, og hvilke rettigheder en

overført

indsat

har efter EMRK mv.

overført

indsat

har efter EMRK mv.

Det forhold, at Danmark indgår en bilateral traktat med Kosovo, hvor det

aftales med Kosovo, at Danmarks internationale forpligtelser finder

anvendelse i fængslet, og Kosovo skal medvirke til overholdelsen heraf,

påvirker ikke

uden

videre Danmarks EMRK-forpligtelser, og de overførte

påvirker ikke

uden

videre Danmarks EMRK-forpligtelser, og de overførte

indsattes rettigheder efter EMRK eller

øvrige

indsattes rettigheder efter EMRK eller

øvrige

menneskerettighedskonventioner (herefter blot

”efter

EMRK").

menneskerettighedskonventioner (herefter blot

"efter

EMRK”).

Se de almindelige bemaerkninger s.

23.

Se de almindelige bemærkninger s. 23.

9/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Der er tale om

forskellige traktatgrundlag. De overførte indsattes EMRK-

Der er tale om

forskellige traktatgrundlag. De overførte indsattes EMRK-

rettigheder

–

og Danmarks eventuelle EMRK-ansvar for dem

–

beror på en

rettigheder

og Danmarks eventuelle EMRK-ansvar for dem

beror på en

selvstændig vurdering efter EMRK og relevant konventionspraksis.

selvstaendig vurdering efter EMRK og relevant konventionspraksis.'°

Mens den

bilaterale

traktat mellem Danmark og Kosovo regulerer forholdet

Mens den

bilaterale

traktat mellem Danmark og Kosovo regulerer forholdet

mellem den danske stat og

den

kosovariske stat (statsrelation)

–

så regulerer

mellem den danske stat og

den

kosovariske stat (statsrelation)

så regulerer

EMRK forholdet mellem stat og individ (stat/individ-relation). EMRK tillægger

individer

rettigheder

over for staten og en klageadgang til EMD,

hvis

der er

individer

rettigheder

over for staten og en klageadgang til EMO,

hvis

der er

begrundet mistanke om brud på rettighederne. Det

gør

den bilaterale traktat

begrundet mistanke om brud på rettighederne. Det

gør

den bilaterale traktat

mellem Danmark og Kosovo

ikke.

Danmark

kan

som stat påtale et evt. brud

på

mellem Danmark og Kosovo

ikke.

Danmark

kan

som stat påtale et evt. brud

på

den bilaterale traktat over for kosovariske myndigheder, og spørgsmålet

kan

den bilaterale traktat over for kosovariske myndigheder, og spørgsmålet

kan

søges løst ved en dialog mellem danske og kosovariske myndigheder eller evt.

henvises til en i traktaten etableret statslig

mæglingsmekanisme.

Men de

henvises til en i traktaten etableret statslig

mæglingsmekanisme.

Men de

overførte indsatte tillægges hverken rettigheder eller klagemuligheder efter

traktaten mellem Danmark og Kosovo.

Mens det således i traktaten mellem Danmark og Kosovo er staterne,

herunder Danmark,

der

er rettigheds- og påtalesubjekt; så er det individet,

herunder Danmark,

der

er rettigheds- og påtalesubjekt; så er det individet,

herunder de overførte indsatte, der er rettigheds- og påtalesubjekt efter

EMRK og

øvrige

menneskerettighedskonventioner.

EMRK og

øvrige

menneskerettighedskonventioner.

Til

illustration

kan nævnes et eksempel, hvor en indsat fx påstår, at

Til

illustration

kan nævnes et eksempel, hvor en indsat fx påstår, at

kosovarisk fængselsbetjent har udsat

ham

for tortur eller anden

ulovlig

kosovarisk fængselsbetjent har udsat

ham

for tortur eller anden

ulovlig

magtanvendelse i det dansk kontrollerede fængsel i Kosovo i strid med artikel

3 EMRK.

i EMRK.

Hvis den indsatte

er beskyttet af EMRK,

har han en

individuel ret

til at få sagen

Hvis den indsatte

er beskyttet af EMRK,

har han en

individuel ret

til at få sagen

undersøgt og

prøvet

ved et

uafhængigt

og upartisk organ, typisk de nationale

undersøgt og

prøvet

ved et

uafhængigt

og upartisk organ, typisk de nationale

domstole, og

i sidste instans ved EMD. Er der sket brud på artikel 3, skal den

domstole, og sidste instans ved EMO. Er der sket brud på artikel 3, skal den

ansvarlige fængselsbetjent retsforfølges, og den indsatte har ret til oprejsning

og erstatning fra den pågældende stat.

Er den indsatte derimod

ikke beskyttet af EMRK,

men alene

–

afledt

–

af den

Er den indsatte derimod

ikke beskyttet af EMRK,

men alene

afledt

af den

bilaterale traktat mellem Danmark og Kosovo, er han

ikke

individuelt

beskyttet

bilaterale traktat mellem Danmark og Kosovo, er han

ikke

individuelt

beskyttet

af forbuddet mod tortur i artikel 3. Han er afhængig af, at danske

myndigheder vil

gå

i en diplomatisk dialog med kosovariske myndigheder og,

myndigheder vil

gå

i en diplomatisk dialog med kosovariske myndigheder og,

at der opnås enighed om, hvorvidt Kosovo har behandlet ham

”i

at der opnås enighed om, hvorvidt Kosovo har behandlet ham

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser”. Den indsatte

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser". Den indsatte

har derimod ikke et folkeretligt krav

på,

at forholdet undersøges af et

har derimod ikke et folkeretligt krav

på,

at forholdet undersøges af et

uafhængigt og upartisk organ, eller på at den ansvarlige fængselsbetjent

retsforfølges. Han har

ikke

en individuel ret til oprejsning og erstatning fra

retsforfølges. Han har

ikke

en individuel ret til oprejsning og erstatning fra

staten.

Og han

har ikke ret

til

eller mulighed for at klage til EMO.

staten.

Og han

har ikke ret

til

eller mulighed for at klage til EMD.

Men EMD kan ved fortolkningen af EMRK inddrage traktaten mellem

Men EMO kan ved fortolkningen af EMRK inddrage traktaten mellem

Danmark og Kosovo, jf. princippet i artikel 31, stk.

litra c, i

Danmark og Kosovo, jf. princippet i artikel 31, stk.

litra c, i

Traktatretskonventionen,

tilgængelig på:

Traktatretskonventionen,

tilgængelig på:

https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1980/34.

10/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

For at undgå at de overførte

indsatte

lider et

”rettighedstab”

ifm. overførslen

For at undgå at de overførte

indsatte

lider et

"rettighedstab"

ifm. overførslen

til afsoning i Kosovo, er det således ikke tilstrækkeligt, at Danmark

indgår

til afsoning i Kosovo, er det således ikke tilstrækkeligt, at Danmark

indgår

bilateral traktat med Kosovo. Det

må

forudsættes, at de overførte indsatte

bilateral traktat med Kosovo. Det

må

forudsættes, at de overførte indsatte

fortsat er beskyttet af EMRK-rettigheder og EM D-klageadgang både og uden

fortsat er beskyttet af EMRK-rettigheder og EMD-klageadgang både

i og uden

for fængslet Kosovo. På samme måde som de ville være, hvis de afsonede i

for fængslet

i Kosovo. På samme måde som de ville være, hvis de afsonede i

Danmark.

Indgåelsen

af en bilateral traktat med Kosovo kan således ikke

Danmark.

Indgåelsen

af en bilateral traktat med Kosovo kan således ikke

kompensere for en manglende EMRK-beskyttelse.

Da Kosovo som nævnt ikke er bundet af hverken EMRK eller FN's

Da Kosovo som nævnt ikke er bundet af hverken EMRK eller FN’s

menneskerettighedskonventioner, vil de overførte indsatte kun være

beskyttet af EMRK-rettigheder og have klageadgang til EMO, i det omfang de

beskyttet af EMRK-rettigheder og have klageadgang til EMD, i det omfang de

efter overførslen til Kosovo fortsat er beskyttet af Danmarks EMRK-

forpligtelser over for dem.

Det må vurderes selvstændigt efter EMRK og relevant

praksis

fra EMO, om

Det må vurderes selvstændigt efter EMRK og relevant

praksis

fra EMD, om

Danmark fortsat er EMRK-ansvarlig for de indsatte efter overførslen til

Kosovo.

2.3 Er Danmark ansvarlig efter

E M R K

ø v r i g e

2 . 3 Er D a n m a r k a n s v a r l i g e f t e r

EMRK

øvrige

menneskerettighedskonventioner?

m e n n eske r e t t i g he ds k o n v e n t i o n e r?

Et muligt ansvar efter EMRK (og

øvrige

menneskerettighedskonventioner)

Et muligt ansvar efter EMRK (og

øvrige

menneskerettighedskonventioner)

forudsætter to ting. For det

første,

at de berørte individer er under

forudsætter to ting. For det

første,

at de berørte individer er under

dansk

"jurisdiktion",

jf. artikel 1 i EMRK, således som dette begreb fortolkes af

dansk

”jurisdiktion”,

jf. artikel l i EMRK, således som dette begreb fortolkes af

EMO. For det

andet,

at den handling eller undladelse, der påstås at udgøre et

EMD. For det

andet,

at den handling eller undladelse, der påstås at udgøre et

menneskerettighedsbrud, kan henregnes (eller tilregnes) til Danmark.

menneskerettighedsbrud, kan henregnes (eller tilregnes) til Danmark.14

Det anføres i lovforslaget i overensstemmelse hermed, at

"udøvelse

Det anføres i lovforslaget i overensstemmelse hermed, at

”udøvelse

jurisdiktion

er en nødvendig forudsætning for, at en medlemsstat kan blive

jurisdiktion

er en nødvendig forudsætning for, at en medlemsstat kan blive

ansvarlig for handlinger eller undladelser i strid med EMRK, som kan

tilregnes

[eller henregnes] staten." (kursiv

tilføjet).

tilregnes

[eller henregnes] staten.” (kursiv

tilfojet).1°

EMD vurderer først, om de berørte individer er under den pågældende stats

EMO vurderer først, om de berørte individer er under den pågældende stats

jurisdiktion (afsnit

2.3.1.),

dernaest om den handling, der påstås at udgøre et

jurisdiktion (afsnit 2.3.1.), dernæst om den handling, der påstås at udgøre et

menneskerettighedsbrud, kan henregnes til den pågældende stat (afsnit

2.3.2.).16

2.3.2.).

2.3.1.

J u r i s d i k t i o n

2 . 3 . 1 .

Jurisdiktion

Den

første

betingelse for et

dansk

EMRK-ansvar er, at de overførte indsatte

Den

første

betingelse for et

dansk

EMRK-ansvar er, at de overførte indsatte

befinder sig under dansk jurisdiktion, jf. artikel l i EMRK.

befinder sig under dansk jurisdiktion, jf. artikel 1 i EMRK.

Det anføres i lovforslaget vedrørende spørgsmålet om jurisdiktion efter EMRK,

at:

”Det

er vurderingen, at Danmark vil blive

anset for at udøve jurisdiktion

at:

"Det

er vurderingen, at Danmark vil blive

anset for at udøve jurisdiktion

relation til afsoningen i fængslet i Kosovo, der bl.a. vil være underlagt dansk

ledelse og danske straffuldbyrdelsesregler. Det er endvidere vurderingen, at

Se de almindelige bemaerkninger s. 97.

1°

Se de almindelige bemærkninger s. 97.

Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol,

Carter

mod Rusland, dom af

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Carter

mod Rusland, dom af

21.

september

2021

21. september 2021

11/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Danmark

efter omstændighederne vil blive anset for at udøve jurisdiktion

over

Danmark

efter omstændighederne vil blive anset for at udøve jurisdiktion

over

visse forhold med tilknytning

til

afsoningen, herunder i forbindelse med

visse forhold med tilknytning

til

afsoningen, herunder i forbindelse med

transport til fængslet.” (kursiv

tilføjet).17

transport til fængslet." (kursiv

tilføjet).

Det er

Justitsministeriets

vurdering, at

indsatte

i det dansk lejede fængsel vil

Det er

Justitsministeriets

vurdering, at

indsatte

i det dansk lejede fængsel vil

være under dansk jurisdiktion, mens Danmark kun

”efter

omstændighederne

være under dansk jurisdiktion, mens Danmark kun

"efter

omstændighederne

vil blive anset for at udøve jurisdiktion" over fx transport af indsatte.

vil blive anset for at udøve jurisdiktion” over fx transport af indsatte.

EMD lægger ved vurderingen af, om et individ er under en stats jurisdiktion

EMO lægger ved vurderingen af, om et individ er under en stats jurisdiktion

vægt på, om staten udøver effektiv kontrol eller myndighed over individet.

Der må derfor

–

som

Justitsministeriet gør –

sondres mellem, om de overførte

Der må derfor

som

Justitsministeriet gør -

sondres mellem, om de overførte

indsatte befinder sig

i eller uden for det dansk kontrollerede fængsel i Kosovo.

indsatte befinder sig eller uden for det dansk kontrollerede fængsel i Kosovo.

Indsatte, der befinder sig i det dansk kontrollerede fængsel

Indsatte, der befinder sig i det

dansk

kontrollerede fængsel i Kosovo vil

–

som

Indsatte, der befinder sig i det

dansk

kontrollerede fængsel i Kosovo vil

som

det også

er Justitsministeriet

opfattelse

–

være under dansk jurisdiktion, idet

det også

er Justitsministeriet

opfattelse

være under dansk jurisdiktion, idet

de utvivlsomt er under dansk kontrol og myndighed.

Det betyder, at Danmark er

"ansvarlig

for handlinger eller undladelser i strid

Det betyder, at Danmark er

”ansvarlig

for handlinger eller undladelser i strid

med EMRK, som kan

tilregnes

[eller henregnes] staten".18

med EMRK, som kan

tilregnes

[eller henregnes] staten”.

2. Overførte indsatte uden for fengslet

Transport og hospitalsbehandling i

2. Overførte indsatte uden for fængslet - Transport og hospitalsbehandling i

Kosovo

Det fremgår af lovforslaget, at dansk politi vil skulle ledsage de dømte

mellem

Det fremgår af lovforslaget, at dansk politi vil skulle ledsage de dømte

mellem

lufthavnen i Danmark og lufthavnen i Kosovo.19

De indsatte vil utvivlsomt

lufthavnen i Danmark og lufthavnen i Kosovo.

De indsatte vil

utvivlsomt

være under dansk jurisdiktion under transporten, da de er under dansk

politis effektive kontrol.

Det betyder, at Danmark er forpligtet af EMRK

politis effektive kontrol.20 Det betyder, at Danmark er forpligtet af EMRK

øvrige

menneskerettighedskonventioner under denne del af

øvrige

menneskerettighedskonventioner under denne del af

transporten.

Modsat fremgår det af lovforslaget, at

transport af indsatte på

”kosovarisk

Modsat fremgår det af lovforslaget, at

transport af indsatte på

"kosovarisk

territorium,

herunder f.eks. fra lufthavnen

til

fængslet, foretages

territorium,

herunder f.eks. fra lufthavnen

t i l

fængslet, foretages

kosovarisk personale, dog således, at det sker

inden for Danmarks

kosovarisk personale, dog således, at det sker

inden for

Danmarks

internationale forpligtelser.”

(kursiv tilføjet).

Yderligere anføres det, at

internationale forpligtelser."

(kursiv tilføjet). 21Yderligere anføres det, at

transporten vil

”skulle

ske efter

kosovariske

regler, herunder kosovariske

transporten vil

"skulle

ske efter

kosovariske

regler, herunder kosovariske

regler om magtanvendelse, dog således at transport og eventuel

magtanvendelse skal ske

i overensstemmelse med Danmarks internationale

magtanvendelse skal ske

i overensstemmelse med Danmarks internationale

forpligtelser."

(kursiv tilfojet).

forpligtelser.”

(kursiv tilføjet).

Se de almindelige bemaerkninger s. 98.

Se de almindelige bemærkninger s. 98.

fra lovforslaget

gengivet

ovenfor afsnit 2.3.

fra lovforslaget

gengivet

ovenfor afsnit 2.3.

Se de almindelige bemærkninger s. 27.

Se de almindelige bemaerkninger s. 27.

Se også Folketingets Ombudsmands

udtalelse

af 27. marts 2019 om dansk

Se ogsä Folketingets Ombudsmands

udtalelse

af 27. marts 2019 om dansk

politis ekstraterritoriale forpligtelser ifm. udsendelse af afviste asylansøgere til

Afghanistan, tilgængelig

på:

Afghanistan, tilgængelig

på:

https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle bsager

https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager

/2019-6/pdf

Se de almindelige bemærkninger s. 27.

Se de almindelige bemaerkninger s. 27.

Se de almindelige bemærkninger s. 26.

Se de almindelige bemaerkninger s. 26.

Se citat

12/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Ligeledes anføres vedrørende eventuel behandling

på

et kosovarisk hospital,

Ligeledes anføres vedrørende eventuel behandling

på

et kosovarisk hospital,

at:

”Behandlingen

på et kosovarisk hospital vil finde sted efter

kosovariske

at:

"Behandlingen

på et kosovarisk hospital vil finde sted efter

kosovariske

sundhedsregler

dog således, at det sker

inden for Danmarks internationale

sundhedsregler

dog således, at det sker

inden for Danmarks internationale

forpligtelser."

(kursiv t i l f j e t ) .

forpligtelser.”

(kursiv tilføjet).

Ud fra EM D's praksis forekommer det imidlertid yderst

tvivlsomt,

Ud fra EMD’s praksis forekommer det imidlertid yderst

tvivlsomt,

overførte indsatte, der bliver transporteret

kosovarisk personale iht.

overførte indsatte, der bliver transporteret

kosovarisk personale iht.

kosovariske regler

–

og overførte indsatte, der bliver behandlet på et

kosovariske regler

og overførte indsatte, der bliver behandlet på et

kosovarisk hospital efter kosovariske sundhedsregler

–

er under dansk

kosovarisk hospital efter kosovariske sundhedsregler

er under dansk

jurisdiktion iht. artikel

i EMRK. Danske statslige aktører udøver

ikke

effektiv

jurisdiktion iht. artikel 1 i EMRK. Danske statslige aktører udøver

ikke

effektiv

kontrol eller myndighed over dem hverken under transporten eller

hospitalsbehandlingen

i Kosovo.

hospitalsbehandlingen Kosovo.

Det er ligeledes

Justitsministeriets

vurdering, hvor det ganske uklart anføres,

Det er ligeledes

Justitsministeriets

vurdering, hvor det ganske uklart anføres,

at:

”det

er endvidere vurderingen, at Danmark

efter omstændighederne vil

at:

"det

er endvidere vurderingen, at Danmark

efter omstændighederne vil

blive anset for at udøve jurisdiktion

over visse forhold med tilknytning til

blive anset for at udøve jurisdiktion

over visse forhold med tilknytning til

afsoningen, herunder i forbindelse med transport til fængslet." (kursiv

afsoningen, herunder i forbindelse med transport til fængslet.” (kursiv

tilføjet).

tilføjet).23

2 . 3 . 2 H e n r e g n e l s e

–

H v o r n å r s k a l en h a n d l i n g e l l e r

2.3.2 Henregnelse

Hvornår skal en handling eller

undladelse henregnes t i Danmark?

undladelse henregnes til

Danmark?

Den

anden

betingelse for et dansk ansvar for overførte indsatte efter EMRK

Den

anden

betingelse for et dansk ansvar for overførte indsatte efter EMRK

(og

øvrige

menneskerettighedskonventioner) er som

nævnt,

at den EMRK-

(og

øvrige

menneskerettighedskonventioner) er som

nævnt,

at den EMRK-

stridige handling eller undladelse

kan

henregnes/tilregnes Danmark

stridige handling eller undladelse

kan

henregnes/tilregnes Danmark

("attribution").

Skal

kosovarisk

fængselsbetjents handlinger eller

(”attribution”).

kosovarisk

fængselsbetjents handlinger eller

undladelser

–

muligvis foretaget i strid med den bilaterale

traktat

og klare

undladelser

muligvis foretaget i strid med den bilaterale

traktat

og klare

danske instrukser og retningslinjer

–

i det dansk lejede fængsel henregnes til

danske instrukser og retningslinjer

i det dansk lejede fængsel henregnes til

Danmark? Skal en kosovarisk

transportbetjents

handlinger eller undladelser

Danmark? Skal en kosovarisk

transportbetjents

handlinger eller undladelser

under transport Kosovo

–

eller en kosovarisk

læges

handlinger eller

under transport

i Kosovo

eller en kosovarisk

læges

handlinger eller

undladelser på et kosovarisk hospital

– henregnes

til Danmark? Med den

undladelser på et kosovarisk hospital

- henregnes

til Danmark? Med den

konsekvens, at Danmark er ansvarlig efter EMRK for de pågældende

handlinger eller undladelser.

Den internationale lovkommissions (ILCs) artikler om statsansvar regulerer i

kapitel II spørgsmålet om, hvornår en handling skal henregnes til en stat.24

kapitel II spørgsmålet om, hvornår en handling skal henregnes til en stat.

Udgangspunktet er, at en stat kun er ansvarlig for handlinger begået af egne

statslige organer, jf. artikel 4 i ILC’s artikler. I det omfang en stat 1 stiller et

statslige organer, jf. artikel

i ILC's artikler. I det omfang en stat

stiller et

statsligt organ/statsansatte

”til

rädighed" ("disposal") for en anden stat 2, så

statsligt organ/statsansatte

" t i l

rådighed” (”disposal”) for en anden stat 2, så

de alene handler

på

stat 2’s vegne, så vil deres handlinger imidlertid

alene

de alene handler

på

stat 2's vegne, så vil deres handlinger imidlertid

alene

skulle henregnes til stat 2, jf. artikel 6.

Såfremt

kosovarisk fængselspersonale –

skulle henregnes til stat 2, jf. artikel 6.

Såfremt

kosovarisk faengselspersonale-

eller andet

kosovarisk

personale, herunder transportbetjente eller

eller andet

kosovarisk

personale, herunder transportbetjente eller

Se de almindelige bemaerkninger s. 98.

Se de almindelige bemærkninger s. 98.

Den internationale lovkommission, Draft articles on Responsibility of

States

Den internationale lovkommission, Draft articles

Responsibility of

States

for Internationally Wrongful Acts, with commentaries, tilgængelig på:

https://legal.un.org/ilc/texts/instruments/english/commentaries/9

2001.p

https://legal.un.org/ilc/texts/instruments/english/commentaries/9_6_2001.p

13/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

sundhedspersonale

–

stilles

”til

rådighed" efter art. 6 for Danmark, vil deres

sundhedspersonale

stilles

" t i l

rådighed” efter art. 6 for Danmark, vil deres

handlinger og undladelser således skulle henregnes til Danmark, der dermed

vil være folkeretligt ansvarlig herfor (ikke Kosovo).

En stat er også ansvarlig for dens statslige organer/statsansattes (herunder

også for de statslige aktører, der er stillet

til

rådighed af en anden stat, jf. art.

også for de statslige aktører, der er stillet

til

rådighed af en anden stat, jf. art.

6) såkaldte

ultra vires

handlinger dvs. handlinger og undladelser i strid med

6) säkaldte

ultra vires

handlinger dvs. handlinger og undladelser i strid med

den pågældende stats retningslinjer og instrukser, jf. artikel 7. Det vil sige, at

Danmark i så fald vil være ansvarlig for kosovoske fængselsbetjentes

Danmark i så fald vil være ansvarlig for kosavaske fængselsbetjentes

handlinger og undladelser,

selvom

de er udført i strid med klare danske

handlinger og undladelser,

selvom

de er udført i strid med klare danske

retningslinjer og

instrukser,

herunder den

indgåede

bilaterale traktat mellem

retningslinjer og

instrukser,

herunder den

indgåede

bilaterale traktat mellem

Danmark og Kosovo.

Danmark og Kosovo.25

Endelig følger det af artikel 8

i ILC’s artikler, at en

konkret handling

udført af

Endelig følger det af artikel 8 lLC's artikler, at en

konkret handling

udført af

stat

skal henregnes til stat 2, hvis den konkrete handling er udført under

stat 1 skal henregnes til stat 2, hvis den konkrete handling er udført under

instruktion, ordre eller kontrol af stat 2. Dette omfatter dog ikke for

ultra vires

instruktion, ordre eller kontrol af stat 2. Dette omfatter dog ikke for

ultra vires

handlinger.

Spørgsmålet om

henregnelse

behandles ikke lovforslaget eller

Spørgsmålet om

henregnelse

behandles ikke

i lovforslaget eller

bemærkningerne. Det er således uklart i hvilket omfang kosovarisk personales

handlinger og undladelser skal henregnes til Danmark men den konsekvens, at

Danmark er folkeretligt ansvarlig, herunder under EMRK, for de pågældendes

handlinger og undladelser.

2.4 Sammenfatning

2 . 4 Sammenfatning

Det er som nævnt en

grundlæggende

forudsætning for ordningen, at

Det er som nævnt en

grundlæggende

forudsætning for ordningen, at

afsoningen i fængslet i Kosovo sker i overensstemmelse Danmarks

internationale forpligtelser, og

indsatte

ikke lider et

"rettighedstab"

ved

internationale forpligtelser, og

indsatte

ikke lider et

”rettighedstab”

ved

overførsel

til

afsoning i Kosovo.

overførsel

til

afsoning i Kosovo.

Det vil i overensstemmelse hermed fremgå af den bilaterale traktat mellem

Danmark og Kosovo, at Danmarks internationale forpligtelser finder

anvendelse ift. de overførte indsatte både i og uden for fængslet. De skal

behandles i overensstemmelse med

–

eller inden for rammen af

–

Danmarks

behandles i overensstemmelse med

eller inden for rammen af

Danmarks

internationale forpligtelser, jf. afsnit 2.1. ovenfor.

Men de overførte indsatte er

hverken

rettigheds- eller påtalesubjekter efter

Men de overførte indsatte er

hverken

rettigheds- eller påtalesubjekter efter

den bilaterale traktat.

Det er de derimod efter EMRK og øvrige menneskerettighedskonventioner.

Her er de indsatte

tillagt

individuelle rettigheder og kan påtale og få pådømt

Her er de indsatte

tillagt

individuelle rettigheder og kan påtale og få pådømt

evt. brud

på

rettighederne ved EMO og

øvrige

menneskerettighedsorganer

evt. brud

på

rettighederne ved EMD og

øvrige

menneskerettighedsorganer

(rettigheds- og påtalesubjekter).

Selvom det anføres i den bilaterale traktat mellem Danmark og Kosovo, at de

indsatte skal behandles i overensstemmelse med Danmarks

internationale

indsatte skal behandles i overensstemmelse med Danmarks

internationale

forpligtelser, så vil de indsatte lide et rettighedstab, hvis ikke de efter

Det

bemærkes,

at EMD i flere sager

han

anlagt en mere udvidende

Det

bemerkes,

at EMD i flere sager

han

anlagt en mere udvidende

fortolkning

henregnelsesreglerne end ILC.

fortolkning

henregnelsesreglerne end ILC.

14/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

overførslen

til

Kosovo er beskyttet af EMRK eller

øvrige

overførslen

til

Kosovo er beskyttet af EMRK eller

øvrige

menneskerettighedskonventioner på samme måde, som de

ville

være ved

menneskerettighedskonventioner på samme måde, som de

ville

være ved

afsoning

i Danmark.

afsoning Danmark.

Kosovo er ikke bundet af hverken EMRK eller FN's

Kosovo er ikke bundet af hverken EMRK eller FN’s

menneskerettighedskonventioner. De overførte

indsatte

vil derfor

kun

være

menneskerettighedskonventioner. De overførte

indsatte

vil derfor

kun

være

beskyttet af EMRK-rettigheder og klageadgang til EMD, i det omfang de er

beskyttet af EMRK-rettigheder og klageadgang til EMO, i det omfang de er

beskyttet af Danmarks EMRK-forpligtelser efter overførslen.

Der er imidlertid tvivl om,

hvorvidt

Danmark er fuldt ud forpligtet af EMRK og

Der er imidlertid tvivl om,

hvorvidt

Danmark er fuldt ud forpligtet af EMRK og

øvrige

menneskerettighedskonventioner

ift.

de overførte indsatte:

øvrige

menneskerettighedskonventioner

ift.

de overførte indsatte:

I forhold til

indsatte i det danske fængsel

er der tvivl om, hvorvidt kosovariske

I forhold til

indsatte i det danske fængsel

er der tvivl om, hvorvidt kosovariske

fængselsbetjentes og andet kosovarisk personales handlinger og undladelser

skal henregnes til Danmark

I forhold til indsatte, der befinder sig

uden for fængslet, herunder under

I forhold til indsatte, der befinder sig

uden for fængslet, herunder under

transport eller hospitalsbehandling,

er der både tvivl om, hvorvidt de indsatte

transport eller hospitalsbehandling,

er der både tvivl om, hvorvidt de indsatte

er under dansk jurisdiktion, og hvorvidt handlinger og undladelser udført af

kosovariske transportbetjente, læger, mv. skal henregnes til Danmark.

Henset til denne tvivl om Danmarks EMRK-ansvar for de overførte indsatte

–

Henset til denne tvivl om Danmarks EMRK-ansvar for de overførte indsatte

og til at Kosovo ikke er folkeretligt forpligtet af EMRK og

øvrige

og til at Kosovo ikke er folkeretligt forpligtet af EMRK og

øvrige

menneskerettighedskonventioner

–

er der risiko for at de indsatte vil lide et

menneskerettighedskonventioner

er der risiko for at de indsatte vil lide et

rettighedstab ved overførsel

til

afsoning i Kosovo.

rettighedstab ved overførsel

til

afsoning i Kosovo.

Det er uklart, om det fx er i strid

med

Danmarks forpligtelser efter EMRK, hvis

Det er uklart, om det fx er i strid

med

Danmarks forpligtelser efter EMRK, hvis

en kosovarisk fængselsbetjent i strid med den bilaterale traktat og klare

danske regler og instrukser udsætter en indsat i fængslet i Kosovo for ulovlig

strafcelle eller ulovlig bæltefiksering i en observationscelle? Eller hvis en

kosovarisk transportbetjent slår eller anvender ulovlig magt mod en dansk

indsat under

transport

i Kosovo? Eller hvis en kosovarisk læge fejlbehandler en

indsat under

transport

i Kosovo? Eller hvis en kosovarisk læge fejlbehandler en

indsat på

kosovarisk hospital?

indsat på

kosovarisk hospital?

I forhold til den norske (og belgiske) leje af fængsel i Holland var der

ikke

I forhold til den norske (og belgiske) leje af fængsel i Holland var der

ikke

tilsvarende risiko for, at de indsatte

ville

lide et rettighedstab ved overførsel til

tilsvarende risiko for, at de indsatte

ville

lide et rettighedstab ved overførsel til

Holland,

idet

Holland var bundet af de samme

Holland,

idet

Holland var bundet af de samme

menneskerettighedsforpligtelser som Norge, herunder EMRK. Var en overført

indsat ikke under norsk EMRK-jurisdiktion i Holland, så var vedkommende

under hollandsk EMRK-jurisdiktion. Og kunne

hollandsk fængselsbetjents,

under hollandsk EMRK-jurisdiktion. Og kunne

hollandsk fængselsbetjents,

transportbetjent

eller læges

handlinger og undladelser ikke henregnes

til

transportbetjent

eller læges

handlinger og undladelser ikke henregnes

til

Norge, så kunne de henregnes til Holland. Der var således ikke tvivl om, at de

overførte indsatte enten ville være under norsk eller hollandsk EMRK-ansvar.

Dermed var der ikke risiko for rettighedstab.

Kosovo er modsat Holland ikke forpligtet af EMRK eller

øvrige

Kosovo er modsat Holland ikke forpligtet af EMRK eller

øvrige

menneskerettighedskonventioner. I det omfang en overført indsat ikke er

beskyttet af Danmarks EMRK-ansvar i Kosovo, vil vedkommende ikke være

beskyttet af EMRK eller

øvrige

menneskerettighedskonventioner. Den

beskyttet af EMRK eller

øvrige

menneskerettighedskonventioner. Den

pågældende vil dermed lide et rettighedstab.

15/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

For at sikre, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt de overførte indsatte vil blive

behandlet i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser ved

afsoning

i Kosovo, og at de ved overførsel til afsoning i Kosovo ikke

lider

afsoning Kosovo, og at de ved overførsel til afsoning i Kosovo ikke

lider

rettighedstab,

anbefaler

instituttet, at

Justitsministeriet

ifm. med de

rettighedstab,

anbefaler

instituttet, at

Justitsministeriet

ifm. med de

igangværende traktatforhandlinger med Kosovo sikrer, at Danmark er fuldt

EMRK-ansvarlig for de overførte indsatte. Det bør således klart fremgår af

traktatgrundlaget og af

bemærkninger til

nærværende lovforslag, at:

traktatgrundlaget og af

bemærkninger til

nærværende lovforslag, at:

•

Kosovarisk personales handlinger og undladelser både i og

uden

for

Kosovarisk personales handlinger og undladelser både i og

uden

for

fængslet ift. de overførte indsatte skal

henregnes

til Danmark, herunder

fængslet ift. de overførte indsatte skal

henregnes

til Danmark, herunder

også når de agerer i strid med den bilaterale traktat og klare danske regler

og instrukser.

Overførte indsatte er under

danskjurisdiktion,

også når de

befinder

sig

Overførte indsatte er under dansk

jurisdiktion,

også når de

befinder

sig

uden for fængslet i Kosovo,

herunder under transport og ved

uden for fængslet i Kosovo,

herunder under transport og ved

hospitalsbehandling. Det kan fx ske ved at dansk personale altid

medvirker

hospitalsbehandling. Det kan fx ske ved at dansk personale altid

medvirker

og udøver kontrol og myndighed over indsatte, når de befinder sig uden

for fængslet Kosovo.

for fængslet

i Kosovo.

•

3. I N D S A T T E S

RETTIGHEDER

VED

BESLUTNING

OM OVERFØRSEL

3. INDSATTES

RETTIGHEDER

VED

B E S L U T N I N G

OM OVERFØRSEL

3 . 1

Forbuddet mod

diskrimination

3.1

Forbuddet m o d

diskrimination

Det drøftes lovforslaget, om det er strid med

diskriminationsforbuddet

Det drøftes

i lovforslaget, om det er

i strid med

diskriminationsforbuddet

artikel

i EMRK, at det kun er udvisningsdømte udlændinge, der overføres til

artikel

i EMRK, at det kun er udvisningsdømte udlændinge, der overføres til

afsoning Kosovo.?

afsoning

i Kosovo.

Instituttet bemærker indledningsvist, at da Norge (og tidligere Belgien) lejede

et fængsel i Holland fra 2015-2018 overførte Norge

både

norske og

et fængsel i Holland fra 2015-2018 overførte Norge

både

norske og

udenlandske indsatte til det hollandske fængsel for at undgå

problemer

ift.

udenlandske indsatte til det hollandske fængsel for at undgå

problemer

ift.

diskriminationsforbuddet. Det fremgår således af pkt. 4 i det norske

lovforslag, hvor forholdet til menneskerettighederne behandles, at:

”(f)or

at en ordning med overføring av innsatte til straffegjennomføring i et

"(f)or

at en ordning med overføring av innsatte til straffegjennomføring i et

fengsel som Norge leier i en annen stat ikke skal komme i konflikt med

likhetsprinsippet i

Grunnloven,

norsk diskrimineringslovgivning eller

likhetsprinsippet i

Grunnloven,

norsk diskrimineringslovgivning eller

diskrimineringsbestemmelsene i EMK,

og FNs

diskrimineringsbestemmelsene i EMK,

og FNs

rasediskrimineringskonvensjon (CERD), mener departementet at

utgangspunktet bør være at både

norske

utenlandske

innsatte skal kunne

utgangspunktet bør være at både

norske

utenlandske

innsatte skal kunne

overføres.”

overfres."

Når det vurderes om et forhold omfattet af EMRK er i strid med

diskriminationsforbuddet i artikel

14,

vurderes det først, 1) om der er tale om

diskriminationsforbuddet i artikel

14,

vurderes det først,

om der er tale om

forskelsbehandling, dvs. om sammenlignelige situationer og

grupper

forskelsbehandling, dvs. om sammenlignelige situationer og

grupper

behandles forskelligt. Er det tilfældet, vurderes det dernaest 2) om den

behandles forskelligt. Er det tilfældet, vurderes det dernæst 2) om den

konstaterede forskelsbehandling er sagligt begrundet/forfølger et legitimt

Se de almindelige bemaerkninger s.

101-102.

Se de almindelige bemærkninger s.

101-102.

16/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

formål og er proportional. Er det ikke tilfældet, er der tale om diskrimination i

strid med artikel

14.

strid med artikel

14.

For så vidt angår spørgsmålet om diskrimination ift. overførsel til afsoning i

Kosovo anførte

Justitsministeriet

svar på et Folketingsspørgsmål i 2017, at

Kosovo anførte

Justitsministeriet

svar på et Folketingsspørgsmål i 2017, at

det

ikke

vil være i strid med artikel

at overføre udvisningsdømte

det

ikke

vil være i strid med artikel

at overføre udvisningsdømte

udlændinge

til

afsoning i Kosovo, da de ikke

befinder

sig i

en "sammenlignelig

udlændinge

til

afsoning i Kosovo, da de ikke

befinder

sig i

en ”sammenlignelig

situation" med andre

indsatte

i Danmark:

situation” med andre

indsatte

i Danmark:

”Regeringens arbejde

med at etablere danske fængselspladser i udlandet

"Regeringens arbejde

med at etablere danske fængselspladser i udlandet

adskiller sig fra det norske initiativ, da arbejdet tager sigte

på

udvisningsdømte

adskiller sig fra det norske initiativ, da arbejdet tager sigte

på

udvisningsdømte

udlændinge. Initiativet omfatter alene udlændinge, som er udvist, og ikke

andre indsatte

udlændinge.

andre indsatte

udlændinge.

...

Efter

Justitsministeriets

opfattelse

befinder

udvisningsdømte sig ikke i en

…

Efter

Justitsministeriets

opfattelse

befinder

udvisningsdømte sig ikke i en

sammenlignelig

situation

med andre indsatte

i forhold

til,

om afsoningen

sammenlignelig

situation

med andre indsatte

i forhold

til,

om afsoningen

finder sted i Danmark eller i udlandet, da de ikke

skal reintegreres i det danske

finder sted i Danmark eller i udlandet, da de ikke

skal reintegreres i det danske

samfund og ikke har behov for at opretholde kontakt til det omgivende

samfund.

Efter

Justitsministeriets

vurdering er EMRK artikel

derfor ikke

til

samfund.

Efter

Justitsministeriets

vurdering er EMRK artikel

derfor ikke

til

hinder for, at eventuelle danske fængselspladser i udlandet kun anvendes til

udvisningsdømte indsatte." (kursiv t i l f j e t ) .

udvisningsdømte indsatte.” (kursiv tilføjet).

2 7

Justitsministeriet

fandt ikke, at udvisningsdømte er i en sammenlignelig

Justitsministeriet

fandt ikke, at udvisningsdømte er i en sammenlignelig

situation med andre indsatte i Danmark, hvorfor der ikke er tale om

forskelsbehandling eller diskrimination.

I nærværende

lovforslag

ses

Justitsministeriet

imidlertid at anføre en anden

I nærværende

lovforslag

ses

Justitsministeriet

imidlertid at anføre en anden

begrundelse for, hvorfor der ikke er tale om diskrimination. Det anføres ikke

som tidligere, at de udvisningsdømte ikke befinder sig i en sammenlignelig

situation med andre indsatte, men derimod at forskelsbehandlingen

saglig

situation med andre indsatte, men derimod at forskelsbehandlingen

saglig

og proportional. Det anføres således i lovforslaget, at:

"Det

er vurderingen, at diskriminationsforbuddet i artikel

14,

i det omfang der

”Det

er vurderingen, at diskriminationsforbuddet i artikel

14,

i det omfang der

er dansk jurisdiktion, jf. pkt. 2.3.1 ovenfor, vil være

gældende

for

er dansk jurisdiktion, jf. pkt. 2.3.1 ovenfor, vil være

gældende

for

udvisningsdømte, der

afsoner

i fængslet i Kosovo. Det vil bl.a. kunne

være

udvisningsdømte, der

afsoner

i fængslet i Kosovo. Det vil bl.a. kunne

være

tilfældet i relation til konkrete afsoningsvilkår, jf. artikel 5, og mulighed for at

opretholde kontakt med familie mv., jf. artikel 8.2°

opretholde kontakt med familie mv., jf. artikel 8.

Som det fremgår af pkt. 2 ovenfor, vil afsoning i fængslet i Kosovo ske

henhold til danske straffuldbyrdelsesregler, og de indsatte vil

afsone under

henhold til danske straffuldbyrdelsesregler, og de indsatte vil

afsone under

forhold, der

svarer

til forholdene i danske fængsler,

herunder hvad angår vilkår

forhold, der

svarer

til forholdene i danske fængsler,

herunder hvad angår vilkår

for besøg, tilbud under afsoning, klageadgang over forhold under afsoningen,

fysiske faciliteter, mulighed for udgang og prøveløsladelse og

sundhedsbehandling […] Det er på den baggrund

vurderingen,

sundhedsbehandling [ ... ] Det er på den baggrund

vurderingen,

Justitsministeriet,

Besvarelse af spørgsmål nr.

132 (Alm.

del),

6. november

Justitsministeriet,

Besvarelse af s p r g s m ä l nr.

132 (Alm.

del),

6. november

2017, tilgængelig

på:

2017, tilgængelig

på:

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/reu/spm/132/svar/1444208/18201

78/index.htm

Se de almindelige bemærkninger s.

102.

Se de almindelige bemerkninger s.

102.

17/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

afsoningsordningen kan udformes inden for rammerne af artikel

14.”

(kursiv

afsoningsordningen kan udformes inden for rammerne af artikel

14."

(kursiv

tilfojet).

tilføjet).

Instituttet bemærker herved for det

første,

Justitsministeriet

andre steder

Instituttet bemærker herved for det

første,

Justitsministeriet

andre steder

lovforslaget ikke skriver at forholdene i det

kosovariske

fængsel

”svarer

til

lovforslaget ikke skriver at forholdene i det

kosovariske

fængsel

"svarer

til

forholdene i danske fængsler"

–

men derimod, at

forholdene i danske fængsler”

men derimod, at

afsoningsforholdene"

grundlæggende

svarer

til

forholdene i danske

afsoningsforholdene ”grundlæggende svarer

til

forholdene i danske

faengsler"

fængsler”.

Instituttet bemærker for det

andet,

at stater efter EM D's praksis har en vis

Instituttet bemærker for det

andet,

at stater efter EMD’s praksis har en vis

skønsmargen ved vurderingen af, hvilke formål der kan legitimere

forskelsbehandling. Men stater skal sikre og har bevisbyrden for, at en

forskelsbehandling er saglig/forfølger et legitimt formål og

proportional.

forskelsbehandling er saglig/forfølger et legitimt formål og

proportional.

Institut for menneskerettigheder

anbefaler,

Justitsministeriet

nærmere

Institut for menneskerettigheder

anbefaler,

Justitsministeriet

nærmere

redegør for:

•

Hvilke legitime formål, der

ligger

til

grund

for, at det kun er

Hvilke legitime formål, der

ligger

til

grund

for, at det kun er

udvisningsdømte udlændinge, der vil blive overført til afsoning i Kosovo,

og ikke andre grupper indsatte.

Så

det sikres, at forskelsbehandlingen er

og ikke andre grupper indsatte.

Så

det sikres, at forskelsbehandlingen er

sagligt begrundet.

Hvordan ministeriet løbende

vil

overvåge og sikre, at afsoningsforhold og

Hvordan ministeriet løbende

vil

overvåge og sikre, at afsoningsforhold og

vilkår i Kosovo

”grundlæggende

svarer til afsoningsforhold" og vilkår i

vilkår i Kosovo

"grundlæggende

svarer til afsoningsforhold” og vilkår i

Danmark.

Så

det sikres, at forskelsbehandlingen ikke bliver uproportional.

Danmark.

Så

det sikres, at forskelsbehandlingen ikke bliver uproportional.

•

3.2

R e t t e n t i l privat-

og familieliv i

a r t i k e l 8

i EMRK

3 . 2

Retten til privat-

og familieliv i

artikel 8

i EMRK

Det fremgår af lovforslaget, at det er

Justitsministeriets

opfattelse, at det som

Det fremgår af lovforslaget, at det er

Justitsministeriets

opfattelse, at det som

udgangspunkt

ikke

vil være i strid med retten

til

privat- og familieliv i artikel 8 i

udgangspunkt

ikke

vil være i strid med retten

til

privat- og familieliv i artikel 8 i

EMRK at overføre en

udvisningsdømt

udlænding

til

afsoning i Kosovo, idet

EMRK at overføre en

udvisningsdømt

udlænding

til

afsoning i Kosovo, idet

danske domstole allerede ifm. udvisningsdommen har

taget

stilling til en evt.

danske domstole allerede ifm. udvisningsdommen har

taget

stilling til en evt.

artikel 8-problemstilling:

”Der

vil i hvert enkelt tilfælde forud for overførslen

artikel 8-problemstilling:

"Der

vil i hvert enkelt tilfælde forud for overførslen

skulle foretages en konkret vurdering af, om Danmarks internationale

forpligtelser er til hinder for, at den pågældende overføres til afsoning i

Kosovo. Det forudsættes, at dømte

uden

børn i Danmark

vil

blive placeret i

Kosovo. Det forudsættes, at dømte

uden

børn i Danmark

vil

blive placeret i

fængslet forud for dømte, som har børn i Danmark. Da der er

tale

fængslet forud for dømte, som har børn i Danmark. Da der er

tale

udvisningsdømte, hvor domstolene på tidspunktet for dommen har vurderet,

at det er muligt at udvise den pågældende inden for rammerne af Danmarks

internationale forpligtelser, herunder retten til privatliv og familieliv efter Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions

(EMRK)

artikel

mä det antages,

Europæiske Menneskerettighedskonventions

(EMRK)

artikel

må det antages,

at der som udgangspunkt vil kunne ske overforsel til afsoning i Kosovo."

at der som udgangspunkt vil kunne ske overførsel til afsoning i Kosovo.”

(kursiv tilføjet).

Når domstolene tager stilling til, om det er i strid med artikel

at udvise

Når domstolene tager stilling til, om det er i strid med artikel

at udvise

udlænding fra Danmark, vurderer domstolene den

pågældende

udlændings

udlænding fra Danmark, vurderer domstolene den

pågældende

udlændings

Se bl.a. de almindelige bemerkninger s.

19.

Se bl.a. de almindelige bemærkninger s.

19.

Se de almindelige bemærkninger s. 25.

Se de almindelige bemerkninger s. 25.

18/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

tilknytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet, og herunder om

privat-

tilknytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet, og herunder om

privat-

familielivet kan udøves hjemlandet.

familielivet kan udøves

i hjemlandet.

Det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse af 3. marts 2022 om

udvisning og frakendelse af statsborgerskab ved

dom:

”Tilknytning

til

udvisning og frakendelse af statsborgerskab ved dom:

"Tilknytning

til

hjemlandet.

Et element, som tillægges

væsentlig

betydning i EM Ds

praksis

er,

hjemlandet.

Et element, som tillægges

væsentlig

betydning i EMDs

praksis

er,

om udlændingen har en

reel tilknytning til det land, som den pågældende

om udlændingen har en

reel tilknytning til det land, som den pågældende

forventes at tage ophold i.

Der lægges ved denne vurdering vægt på flere

forventes at tage ophold i.

Der lægges ved denne vurdering vægt på flere

forhold. EMD har f.eks. vurderet, at der var tilknytning i en situation, hvor

forhold. EMO har f.eks. vurderet, at der var tilknytning i en situation, hvor

nogle af klagers familiemedlemmer havde venner og kontakter i landet, så

klager ikke kunne

anses

for at være fuldstændig isoleret ved til bagesendelse,

klager ikke kunne

anses

for at være fuldstændig isoleret ved tilbagesendelse,

og ved, at klager talte sproget, jf. dom af

januar 2009 i sagen

Joseph Grant

og ved, at klager talte sproget, jf. dom af

januar 2009 i sagen

Joseph Grant

mod Storbritannien."

(kursiv tilfojet).

mod Storbritannien.”

(kursiv tilføjet).

Domstolenes artikel 8-vurdering

ifm.

udvisningsafgørelser er således i høj

grad

Domstolenes artikel 8-vurdering

ifm.

udvisningsafgørelser er således i høj

grad

knyttet til en hjemlandsvurdering, herunder om tilknytningen er størst til

Danmark eller hjemlandet, hvorfor den ikke uden videre kan lægges til grund

ift. overførsel af en udvisningsdømt indsat til afsoning et fængsel i Kosovo,

ift. overførsel af en udvisningsdømt indsat til afsoning

i et fængsel i Kosovo,

hvortil den pågældende ikke kan antages at have hverken tilknytning eller

familierelationer.

Instituttet bemærker, at en beslutning om tvangsmæssig overførsel til

afsoning

i Kosovo kan være et indgreb i retten til privat- og familieliv, jf. artikel

afsoning Kosovo kan være et indgreb i retten til privat- og familieliv, jf. artikel

8, stk.

Der

kan

foretages nødvendige og proportionale indgreb i retten til

8, stk. 1. Der

kan

foretages nødvendige og proportionale indgreb i retten til

privat- og familieliv, hvis der forfølges et legitimt formål fx sikkerheds- og

ordenshensyn. Et indgreb i retten til privat- og familieliv, der i begyndelsen er

sagligt velbegrundet og proportionalt, kan over

tid

udvikle sig til at blive

sagligt velbegrundet og proportionalt, kan over

tid

udvikle sig til at blive

uproportionalt.

u proportionalt.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Udlændingemyndighederne foretager en

selvstændig konkret individuel

Udlændingemyndighederne foretager en

selvstændig konkret individuel

vurdering

af, om det er i strid med retten til privat- og familieliv i artikel 8

vurdering

af, om det er i strid med retten til privat- og familieliv i artikel 8

at overføre en udvisningsdømt udlænding til afsoning i Kosovo.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Udlændingemyndighederne løbende vurderer og sikrer, at et indgreb

i en

Udlændingemyndighederne løbende vurderer og sikrer, at et indgreb en

overført

indsats

ret til privat- og familieliv fortsat er proportionalt.

overført

indsats

ret til privat- og familieliv fortsat er proportionalt.

•

3 . 3

Processuelle

r e t t i g h e d e r

ifm. beslutning

om o v e r f ø r s e l

3.3

Processuelle

rettigheder

i f m . b e s l u t n i n g

om overførsel

t i l

Kosovo

til

Kosovo

Det følger af lovforslaget, at det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der

beslutter, om en udvisningsdømt udlænding skal overføres

til

afsoning i

beslutter, om en udvisningsdømt udlænding skal overføres

til

afsoning i

Kosovo.

For så vidt angår de

pågældende

udlændinges processuelle

Kosovo.32 For så vidt angår de

pågældende

udlændinges processuelle

Rigsadvokatens meddelelse af

marts 2022 om

udvisning og frakendelse af

marts 2022

udvisning og frakendelse af

statsborgerskab ved dom,

38-39,

tilgaengelig på:

statsborgerskab ved dom,

38-39,

tilgængelig på:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9260

Error! Hyperlink

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9260

Error! Hyperlink

reference

not

valid.

reference

not

valid.

Se de almindelige bemerkninger s. 25.

Se de almindelige bemærkninger s. 25.

19/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

rettigheder efter forvaltningsloven

ift.

overførselsbeslutningen anføres det

rettigheder efter forvaltningsloven

ift.

overførselsbeslutningen anføres det

lovforslaget, at:

”En

beslutning om, at en person vil skulle afsone i fængslet

Kosovo, vil være

"En

beslutning om, at en person vil skulle afsone i fængslet

Kosovo, vil være

at anse for en afgørelse i forvaltningslovens forstand og vil være omfattet af

forvaltningslovens§

11,

stk. 2, nr.

Der vil således

ikke

være adgang til

forvaltningslovens §

11,

stk. 2, nr. 1.

Der vil således

ikke

være adgang til

partsaktindsigt og dermed heller ikke partshoring og fuld begrundelse."

partsaktindsigt og dermed heller ikke partshøring og fuld begrundelse.”

(kursiv tilføjet).

Det følger af forvaltningslovens§

11,

stk. 2, n r . l , at forvaltningslovens

Det følger af forvaltningslovens §

11,

stk. 2, nr.1, at forvaltningslovens

bestemmelser om partsaktindsigt, partshøring og fuld begrundelse ikke

gælder ift.

bl.a. sager om valg af afsoningsinstitution. De udvisningsdømte

gælderift.

bl.a. sager om valg af afsoningsinstitution. De udvisningsdømte

udlændinge, der

ønskes

overført til Kosovo, afskæres således fra

udlændinge, der

ønskes

overført til Kosovo, afskæres således fra

grundlæggende

partsrettigheder, herunder

”partsaktindsigt,

partshøring og

grundlæggende

partsrettigheder, herunder

"partsaktindsigt,

partshøring og

fuld begrundelse".

fuld begrundelse”.

Efter instituttets opfattelse er beslutningen om overførsel til afsoning i Kosovo

hvor den indsatte som drøftet i afsnit

risikerer at lide et rettighedstab

–

hvor den indsatte som drøftet i afsnit

risikerer at lide et rettighedstab

–

så byrdefuld afgørelse, at den

kun

bør træffes under iagttagelse af de

så byrdefuld afgørelse, at den

kun

bør træffes under iagttagelse af de

almindelige partsrettigheder i forvaltningsloven, herunder partshøring og fuld

begrundelse. Der er tale om væsentlige partsrettigheder, der sikrer, at den

indsatte kan varetage sine rettigheder, samt at afgørelsen om overførsel til

afsoning

i Kosovo træffes

på

et fuldt oplyst og korrekt

grundlag.

afsoning Kosovo træffes

på

et fuldt oplyst og korrekt

grundlag.

Instituttet bemærker, at

Justitsministeriet anførte

i det lovforslag fra 2002,

Instituttet bemærker, at

Justitsministeriet anførte

i det lovforslag fra 2002,

hvorved §

11,

stk. 2, nr. l, blev indsat i forvaltningsloven

–

og de indsatte

hvorved §

11,

stk. 2, nr. 1, blev indsat i forvaltningsloven

og de indsatte

afskåret fra partsaktindsigt og fuld begrundelse

i sager om bl.a. valg af

afskåret fra partsaktindsigt og fuld begrundelse sager om bl.a. valg af

afsoningsinstitution

–

at:"Justitsministeriet kan

tiltræde,

at der alene bør ske

afsoningsinstitution

at: ”Justitsministeriet kan

tiltræde,

at der alene bør ske

begrænsninger i adgangen

til

partsaktindsigt efter forvaltningsloven, hvis der

begrænsninger i adgangen

til

partsaktindsigt efter forvaltningsloven, hvis der

foreligger tungtvejende grunde.

Det samme

gælder

med

hensyn

til fravigelse

foreligger tungtvejende grunde.

Det samme

gælder

med

hensyn

til fravigelse

af forvaltningslovens krav til indholdet af

begrundelsen

for afgørelser. Der er

af forvaltningslovens krav til indholdet af

begrundelsen

for afgørelser. Der er

således tale om væsentlige forvaltningsretlige partsrettigheder, der skal være

med til at sikre, at den person, som en forvaltningsmyndigheds afgørelse er

rettet til, kan varetage sine interesser. Indskrænkning i disse rettigheders

anvendelsesområde

bør

derfor kun komme på tale, når der foreligger

særlige

anvendelsesområde

bør

derfor kun komme på tale, når der foreligger

særlige

grunde.

I den forbindelse

taler

en række hensyn

som anført af Straffelovrådets flertal

I den forbindelse

taler

en række hensyn

som anført af Straffelovrådets flertal

med betydelig vægt for at

begrænse

retten til partsaktindsigt og begrundelse

med betydelig vægt for at

begrænse

retten til partsaktindsigt og begrundelse

i visse sager om straffuldbyrdelse. Det drejer sig første række om

hensynet til

i visse sager om straffuldbyrdelse. Det drejer sig

i første række om

hensynet til

medindsatte

[og

ansatte]

som bl.a. kan risikere at blive udsat for vold og

medindsatte

[og

ansatte]

som bl.a. kan risikere at blive udsat for vold og

trusler fra staerke indsatte." (kursiv tilfojet).

trusler fra stærke indsatte.”

(kursiv tilføjet).

Se de specielle bemaerkninger s.

173.

Se de specielle bemærkninger s.

173.

Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

Forslag til Lov om e n d r i n g af straffeloven,

retsplejeloven og

Forvaltningsloven (Fangeflugt og begrænsning i indsattes adgang til aktindsigt

mv.), 2001/2 LSF

140,

afsnit 3.3.1, tilgængelig

på:

mv.), 2001/2 LSF

140,

afsnit 3.3.1, tilgængelig

på:

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200122L00140

20/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Efter instituttets vurdering må der stilles spørgsmålstegn ved, om hensynet til

medindsattes og ansattes sikkerhed

i fængslet i Kosovo er

så

tungtvejende

medindsattes og ansattes sikkerhed

i fængslet i Kosovo er

så

tungtvejende

karakter, at det kan begrunde, at udvisningsdømte afskæres fra

grundlæggende

partrettigheder.

grundlæggende

partrettigheder.

Det følger endvidere af artikel

i EMRK, at enhver, der har været udsat for

Det følger endvidere af artikel

i EMRK, at enhver, der har været udsat for

en krænkelse af konventionen

–

eller fremfører en rimeligt

begrundet

påstand

en krænkelse af konventionen

eller fremfører en rimeligt

begrundet

påstand

herom (»arguable claim«), herunder fx om at overførsel

til

Kosovo er i strid

herom (»arguable claim«), herunder fx om at overførsel

til

Kosovo er i strid

med artikel 8 eller 14, jf. afsnit 4 og 5 ovenfor

–

har ret til effektive

nationale

med artikel 8 eller 14, jf. afsnit 4 og 5 ovenfor

har ret til effektive

nationale

retsmidler herimod.

Det vil sige en ret til at klage til og få sagen prøvet af en uafhængig og upartisk

national myndighed ofte domstolene.

Den nationale myndighed skal endvidere kunne tage stilling

til

substansen

Den nationale myndighed skal endvidere kunne tage stilling

til

substansen

den påståede konventionskrænkelse og yde den fornødne kompensation eller

oprejsning. Et effektivt retsmiddel skal efter omstændighederne også

give

oprejsning. Et effektivt retsmiddel skal efter omstændighederne også

give

adgang

til

opsættende virkning

af den afgørelse, der anfægtes, fx

hvis

adgang

til

opsættende virkning

af den afgørelse, der anfægtes, fx

hvis

umiddelbar håndhævelse vil kunne medføre brud

på

EMRK, inden

umiddelbar håndhævelse vil kunne medføre brud

på

EMRK, inden

klagemyndigheden har haft mulighed for at realitetsbehandle klagen. Det er

tilfældet fx i forhold til udvisning af udlændinge, som risikerer at blive udsat

for tortur eller umenneskelig behandling i deres hjemland.

Institut for menneskerettigheder anbefaler at indsatte, der overføres til

afsoning

i Kosovo:

afsoning Kosovo:

•

lfm. overførselsbeslutningen sikres grundlæggende partsrettigheder i

Ifm. overførselsbeslutningen sikres grundlæggende partsrettigheder i

forvaltningsloven, herunder partsaktindsigt, partshøring og fuld

begrundelse

Sikres at direktoratets overførselsbeslutningen kan prøves af en

uafhængig og upartisk national myndighed, samt at klager tillægges

opsættende virkning.

•

4. I N D S A T T E S

RETTIGHEDER

U N D E R A F S O N I N G I K O S O V O

4. INDSATTES

RETTIGHEDER

UNDER AFSONING I KOSOVO

4.1

F o r b u d d e t

mod tortur

efterforskning af tortur mv. i

4 . 1

Forbuddet

m o d t o r t u r

e f t e r f o r s k n i n g af t o r t u r m v .

Kosovo

Det fremgår af lovforslaget, at Danmark vil være forpligtet af artikel 3 EMRK

Det fremgår af lovforslaget, at Danmark vil være forpligtet af artikel 3

i EMRK

og forbuddet mod tortur, umenneskelig og nedværdigende

behandling.

og forbuddet mod tortur, umenneskelig og nedværdigende

behandling.

Vedrørende forpligtelsen til at undersøge og retsforfølge mistanke om tortur

mv. anføres det s. 99 i lovforslaget:

”En

behandling, som indsatte udsættes for under frihedsberøvelse, kan

"En

behandling, som indsatte udsættes for under frihedsberøvelse, kan

udgøre en krænkelse af artikel

i EMRK. Det følger i den forbindelse af praksis

udgøre en krænkelse af artikel

i EMRK. Det følger i den forbindelse af praksis

fra Menneskerettighedsdomstolen, at

hvis

en person fremfører en rimeligt

fra Menneskerettighedsdomstolen, at

hvis

en person fremfører en rimeligt

begrundet påstand om, at vedkommende har været udsat for

behandling

begrundet påstand om, at vedkommende har været udsat for

behandling

strid med bestemmelsen,

kan medlemsstaten efter omstændighederne være

strid med bestemmelsen,

kan medlemsstaten efter omstændighederne være

forpligtet

til at foretage en effektiv og officiel

undersøgelse

af forholdene.

forpligtet

til at foretage en effektiv og officiel

undersøgelse

af forholdene.

21/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Efterforskningen skal i den forbindelse være egnet til at lede til identifikation

og eventuel strafforfølgning af de ansvarlige."35 (kursiv

tilføjet).

og eventuel strafforfølgning af de ansvarlige.”

(kursiv

tilføjet).

Instituttet bemærker for det

første,

at den

gengivne

beskrivelse

praksis fra

Instituttet bemærker for det

første,

at den

gengivne

beskrivelse

praksis fra

EMD ikke forekommer korrekt. Det følger klart af EMDs praksis, som

EMO ikke forekommer korrekt. Det følger klart af EM Ds praksis, som

Højesteret også fastslog i dom af

14.april

2021, at:

”Det

følger af Den

Højesteret også fastslog i dom af

14.april

2021, at:

"Det

følger af Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols

praksis, at

staten

har pligt til at

Europæiske Menneskerettighedsdomstols

praksis, at

staten

har pligt til at

foretage en effektiv undersgelse

af en rimeligt begrundet klage om

foretage en effektiv undersøgelse

af en rimeligt begrundet klage om

overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

3.”

overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

3."36

(kursiv tilføjet).

Det er således ikke en retvisende fremstilling af EM Ds

praksis,

når

Det er således ikke en retvisende fremstilling af EMDs

praksis,

når

Justitsministeriet anfører

i bemærkningerne, at Danmark

Justitsministeriet anfører

i bemærkningerne, at Danmark

efter

”omstændighederne

[kan]

være

forpligtet" til at

gennemføre

en effektiv

efter

"omstændighederne

[kan]

være

forpligtet” til at

gennemføre

en effektiv

undersøgelse af rimeligt begrundet klage over behandling i strid med art. 3.

Danmark

er forpligtet,

som fastslået af Højesteret, til at

gennemføre

en sådan

Danmark

er forpligtet,

som fastslået af Højesteret, til at

gennemføre

en sådan

undersøgelse.

Det fremgår for det

andet

ikke af lovforslaget, hvilken myndighed der skal

Det fremgår for det

andet

ikke af lovforslaget, hvilken myndighed der skal

gennemføre

undersøgelse

af en rimelig begrundet klage fra en indsat om,

gennemføre

undersøgelse

af en rimelig begrundet klage fra en indsat om,

han

har været udsat for

tortur mv.

i Kosovo i strid med artikel 3 i EMRK,

han

har været udsat for

tortur mv.

i Kosovo i strid med artikel 3 i EMRK,

herunder om det er dansk eller kosovarisk politi.

Efter den norsk-hollandske aftale om

norsk

leje af fængsel i Holland, jf. artikel

Efter den norsk-hollandske aftale om

norsk

leje af fængsel i Holland, jf. artikel

i aftalen, var det den hollandsk

politi-

og anklagemyndighed, som var

i aftalen, var det den hollandsk

politi-

og anklagemyndighed, som var

ansvarlig for at efterforske og retsforfølge tortur mv. begået af såvel norsk

som hollandsk personale i det norske kontrollerede fængsel i Holland.

Som påpeget af den norske Ombudsmand indebar den norsk-hollandske

aftale, at Norge ikke var i stand

til

at leve op til Norges menneskeretlige

aftale, at Norge ikke var i stand

til

at leve op til Norges menneskeretlige

forpligtelse til at efterforske og retsforfølge en rimeligt begrundet mistanke

om tortur mv., som påkrævet efter artikel 3 i EMRK.

Som svar på kritikken fra den norske

Ombudsmand

anførte det norske

Som svar på kritikken fra den norske

Ombudsmand

anførte det norske

Justitsdepartement

i et brev af

juni 2017, at det ikke

gav

problemer, idet

Justitsdepartement

i et brev af 1. juni 2017, at det ikke

gav

problemer, idet

Holland havde tiltrådt samme menneskerettighedskonventioner som Norge

og dermed var under samme forpligtelse til at undersøge og

retsforfølge

og dermed var under samme forpligtelse til at undersøge og

retsforfølge

rimelig begrundet mistanke om

tortur

mv.:

"Den

praktiske

gjennomføringen

rimelig begrundet mistanke om

tortur

mv.:

”Den

praktiske

gjennomføringen

av vernet etter torturkonvensjonen, herunder plikten til å etterforske, påtale

og straffe brudd på forbudet mot tortur og annen

grusom,

umenneskelig og

og straffe brudd på forbudet mot tortur og annen

grusom,

umenneskelig og

nedverdigende behandling eller straff, må følge jurisdiksjonen. Det er enighet

mellom Norge og Nederland om at statene har et felles ansvar for å verne

innsatte i Norgerhaven fengsel mot tortur og umenneskelig behandling.

Norske

myndigheter kan

som hovedregel ikke selv etterforske, straffe og

Norske

myndigheter kan

som hovedregel ikke selv etterforske, straffe og

påtale straffbare handlinger i Nederland. Gjennom traktaten og

samarbeidsavtalen er det likevel skapt en klar ansvarsfordeling mellom norske

Se de almindelige bemerkninger s.

99.

Se de almindelige bemærkninger s.

99.

Jf.

U.2021.3257 H.

Jf.

U.2021.3257 H.

22/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

og nederlandske myndigheter som sikrer at det i alle tilfeller er enten

Nederland eller Norge (eller begge) som er ansvarlig for å ivareta de innsattes

menneskerettslige vern. Med unntak av FN-konvensjonen om rettigheter

til

menneskerettslige vern. Med unntak av FN-konvensjonen om rettigheter

til

mennesker med nedsatt funksjonsevne (CRPD),

har

Nederland ratifisert de

mennesker med nedsatt funksjonsevne (CRPD),

har

Nederland ratifisert de

samme internasjonale menneskerettslige konvensjoner og individuelle

klagemekanismer som Norge.

Nederland har

således

den

samme

plikten til å

klagemekanismer som Norge.

Nederland har

således

den

samme

plikten til å

følge opp risiko for eller brudd på vernet mot tortur og umenneskelig

behandling. Etter vårt syn er de

innsatte

på denne måten vernet mot brudd på

behandling. Etter vårt syn er de

innsatte

på denne måten vernet mot brudd på

torturkonvensjonens bestemmelser."37

(kursiv tilføjet).

torturkonvensjonens bestemmelser.”

(kursiv tilføjet).

Det er ikke tilfældet med Kosovo.

Kosovo er for det

første

ikke folkeretligt forpligtet af EMRK eller

øvrige

Kosovo er for det

første

ikke folkeretligt forpligtet af EMRK eller

øvrige

menneskerettighedskonventioner, herunder til at

gennemføre

en effektiv og

menneskerettighedskonventioner, herunder til at

gennemføre

en effektiv og

uafhængig undersøgelse og retsforfølgning af begrundet mistanke om tortur

mv. Der kan således heller ikke klages til EMO over en mangelfuld kosovarisk

mv. Der kan således heller ikke klages til EMD over en mangelfuld kosovarisk

politiundersøgelse, eller over at kosovariske fængselsbetjente anvender

ulovlig magtanvendelse mv. ifm. efterforskningen.

For det

andet

viser samstemmende oplysninger fra en række uafhængige

For det

andet

viser samstemmende oplysninger fra en række uafhængige

kosovariske og internationale monitoreringsorganer, at det kosovariske

politi

kosovariske og internationale monitoreringsorganer, at det kosovariske

politi

anvender tortur og anden artikel 3-stridig behandling

under

efterforskningen.

anvender tortur og anden artikel 3-stridig behandling

under

efterforskningen.

Samt at klager over at kosovariske politifolk anvender tortur eller anden

ulovlig magt ikke

bliver undersøgt

af et uafhængigt og effektivt organ, med

ulovlig magt ikke

bliver undersøgt

af et uafhængigt og effektivt organ, med

den konsekvens at de ansvarlige politifolk ikke

bliver

retsforfulgt og stillet til

den konsekvens at de ansvarlige politifolk ikke

bliver

retsforfulgt og stillet til

ansvar.

ansvar.38

Samlet

kan

der rejses betydelig tvivl om,

hvorvidt

en mistanke om tortur mv. i

Samlet

kan

der rejses betydelig tvivl om,

hvorvidt

en mistanke om tortur mv. i

fængslet vil blive effektivt efterforsket og straffet som påkrævet efter bl.a.

EMRK og FNs

Torturkonvention.

EMRK og FNs

Torturkonvention.

Institut for menneskerettigheder

anbefaler,

at det præciseres i den bilaterale

Institut for menneskerettigheder

anbefaler,

at det præciseres i den bilaterale

traktat mellem Danmark og Kosovo og i nærværende lovforslag, at:

•

En undersøgelse af en rimeligt begrundet mistanke om at overførte

indsatte har været udsat for

tortur

eller anden behandling i strid med

indsatte har været udsat for

tortur

eller anden behandling i strid med

artikel 3 i EMRK

gennemføres af

danske myndighedspersoner, herunder

artikel 3 i EMRK

gennemføres af

danske myndighedspersoner, herunder

Det kongelige justits- og beredskapsdepartement, brev om Oppfølging av

pet kongelige justits- og beredskapsdepartement, brev om Oppflging av

Sivilombudsmannens besøksrapport fra Norgerhaven fengsel,

juni 2017,

Sivilombudsmannens besøksrapport fra Norgerhaven fengsel, 1. juni 2017,

tilgængelig på:

https://www.regjeringen.no/contentassets/31cd6e5c3e964e56b619d7d460c8

f3a6/oppfolging-av-sivilombudsmannens-besoksrapport-fra-norgerhaven-

fengsel.pdf

Herunder FNs

Specialrapportør

mod

Tortur,

CPT/Den E u r o p i s k e Komite til

Herunder FNs

Specialrapportr

mod

Tortur,

CPT/Den Europæiske Komité til

Forebyggelse af

Tortur,

US State Department, Den Kosovariske Ombudsmand,

Forebyggelse af

Tortur,

US State Department, Den Kosovariske Ombudsmand,

Kosovo Rehabilitation

Center

for

Torture

Victims, og EM Ds dom i D.L. v.

Kosovo Rehabilitation

Center

for

Torture

Victims, og EMDs dom i D.L. v.

Austria

7/12

2017. Se mere udførligt afsnit 3.2. i vedhæftede notat af 9.

Austria

7 / 1 2

2017. Se mere udførligt afsnit 3.2. i vedhæftede notat af 9.

februar 2022 fra Dignity og Dansk Institut for Menneskerettigheder.

23/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

•

dansk politi. Således som påkrævet efter Danmarks

menneske-

dansk politi. Således som påkrævet efter Danmarks

menneske-

folkeretlige forpligtelser.

En sådan undersøgelse af mistanke om tortur mv. kan

give

anledning til

En sådan undersøgelse af mistanke om tortur mv. kan

give

anledning til

oprejsning og erstatning til den

indsatte,

samt til

beslutning

oprejsning og erstatning til den

indsatte,

samt til

beslutning

disciplinær- eller strafforfølgning af de ansvarlige fængselsbetjente mv.

Instituttet bemærker i den forbindelse, at kosovariske myndigheder

tilsyneladende ikke har modsat sig, at dansk

politi

kan være til stede og have

tilsyneladende ikke har modsat sig, at dansk

politi

kan være til stede og have

myndighedsbeføjelser i fængslet i Kosovo.

Det fremgår af lovforslaget, at dansk politi vil være til stede

i fængslet og bistå

Det fremgår af lovforslaget, at dansk politi vil være til stede fængslet og bistå

Hjemrejsestyrelsen, når styrelsen vil

gennemføre

en undersøgelse efter

Hjemrejsestyrelsen, når styrelsen vil

gennemføre

en undersøgelse efter

epidemiloven bl.a. for

Covid-19.39

Dansk politi kan

" o m

nødvendigt og ved

epidemiloven bl.a. for

Covid-19.

Dansk politi kan

”om

nødvendigt og ved

anvendelse af den fornødne

magt

[iht. politiloven] fremstille udlændingen for

anvendelse af den fornødne

magt

[iht. politiloven] fremstille udlændingen for

en sundhedsperson

med

henblik på at gennemføre undersøgelsen."

en sundhedsperson

med

henblik på at gennemføre undersøgelsen.”

4 . 2 S t r a f f o r f l g n i n g af indsatte

i Kosovo

4.2 Strafforfølgning af indsatte

i Kosovo

Det er ikke nærmere beskrevet i lovforslaget, hvad der sker, hvis

overført

Det er ikke nærmere beskrevet i lovforslaget, hvad der sker, hvis

overført

indsat overfalder en anden indsat eller en ansat i fængslet. Eller uden for

fængslet under transport

eller hospitalsudgang.

fængslet under transport

eller hospitalsudgang.

Det fremgår imidlertid af

lovforslaget,

"Danmarks

internationale

Det fremgår imidlertid af

lovforslaget,

”Danmarks

internationale

forpligtelser finder anvendelse ved [..] strafforflgning i Kosovo

[..]".40

forpligtelser finder anvendelse ved [..] strafforfølgning i Kosovo [..]”.

Det må

på

den baggrund antages,

det er hensigten, at

efterforskning

Det må

på

den baggrund antages,

det er hensigten, at

efterforskning

strafforfølgning i disse situationer vil blive varetaget af kosovarisk

politi,

strafforfølgning i disse situationer vil blive varetaget af kosovarisk

politi,

anklagemyndighed og domstole.

Det er uklart, i hvilket fængsel den indsatte vil skulle afsone en evt. idømt

straf. I det omfang en

indsat

overføres til et (andet)

kosovarisk

fængsel, vil

straf. I det omfang en

indsat

overføres til et (andet)

kosovarisk

fængsel, vil

vedkommende ikke være under dansk kontrol og myndighed

længere.

vedkommende ikke være under dansk kontrol og myndighed

længere.

Danmark vil dermed ikke længere forpligtet af EMRK ift. den pågældende eller

ej heller have nogen bemyndigelse ift. den pågældende. Danske myndigheder

vil derfor inden der

kan

ske overførsel

–

og derefter

løbende –

skulle vurdere,

vil derfor inden der

kan

ske overførsel

og derefter

løbende -

skulle vurdere,

om den indsatte risikerer

blive udsat for

behandling

strid med artikel 3 i

om den indsatte risikerer

blive udsat for

behandling i

i strid med artikel 3 i

det kosovariske fængsel fx fordi de fysiske forhold og vilkår i fængslet ikke

lever op til EMRK-krav.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet nærmere

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet nærmere

redegør for, hvordan

Justitsministeriet

vil sikre og monitorere,

redegør for, hvordan

Justitsministeriet

vil sikre og monitorere,

Danmarks internationale forpligtelser bliver overholdt, når kosovarisk

politi, anklagemyndighed og domstole strafforfølger en dansk indsat for

kriminalitet begået efter overførslen i Kosovo fx vold mod ansatte eller

indsatte i det dansk kontrollerede fængsel.

Se de specielle bemaerkninger s. 234-235.

Se de specielle bemærkninger s. 234-235.

Se de almindelige bemærkninger s. 23.

Se de almindelige bemerkninger s. 23.

24/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet nærmere

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet nærmere

redegør for i, hvilket fængsel vil

overført indsat

der er blevet

redegør for i, hvilket fængsel vil

overført indsat

–

der er blevet

retsforfulgt og idømt en fængselsstraf af kosovariske domstole

–

skulle

retsforfulgt og idømt en fængselsstraf af kosovariske domstole

skulle

afsone den

idømte

straf i Kosovo. Hvis der sker i et (andet) kosovarisk

afsone den

idømte

straf i Kosovo. Hvis der sker i et (andet) kosovarisk

fængsel, hvordan sikres det så, at vedkommende ikke risikerer at blive

udsat for behandling i strid med EMRK, herunder forbuddet mod tortur,

umenneskelig og nedværdigende behandling artikel 3.

umenneskelig og nedværdigende behandling

i artikel 3.

5. ASYL OG

TVANGSMÆSSIG

UDSENDELSE

5. ASYL OG

TVANGSMÆSSIG

UDSENDELSE

5 . 1

Behandling

af asylansøgninger

5.1

Behandling

af asylansøgninger

Da de overførte udlændinge, der befinder sig det dansk lejede fængsel i

Kosovo, utvivlsomt er under dansk jurisdiktion,

Danmark forpligtet af

non-

Kosovo, utvivlsomt er under dansk jurisdiktion,

Danmark forpligtet af

non-

refoulement

forbuddet i artikel

i EMRK og i artikel 33 i

refoulement

forbuddet i artikel

i EMRK og i artikel 33 i

Flygtningekonventionen.

Se herved også UNHCRs

Advisory Opinion on the Extraterritorial Application of

Se herved også UNHCRs

Advisory Opinion on the Extraterritorial Application of

Non-Refoulement Obligations under the

1951

Convention relating to the

Non-Refoulement Obligations under the

1951

Convention relating to the

Status

of Refugees and its

1967

Protocol,

hvori det anføres: "The

..UNHCR

is of

Status

of Refugees and its

1967

Protocol,

hvori det anføres: “The

.. UNHCR

is of

the view that the

purpose,

intent and meaning of Article 33(1) of the

1951

the view that the

purpose,

intent and meaning of Article 33(1) of the

1951

Convention are unambiguous and establish an obligation not to return a

refugee or asylum-seeker to a country where he or she would be risk of

persecution or other serious

harm,

which applies wherever a State exercises

persecution or other serious

harm,

which applies wherever a State exercises

jurisdiction, including

the frontier, on the high seas or on the

territory of

jurisdiction, including

the frontier, on the high seas or on the

territory of

another

State."41

(kursiv

tilføjet).

another

State.”

(kursiv

tilføjet).

Lovforslaget lægger i overensstemmelse hermed op til,

de overførte

Lovforslaget lægger i overensstemmelse hermed op til,

de overførte

udlændinge

kan

søge om asyl og humanitær opholdstilladelse, mens de

udlændinge

kan

søge om asyl og humanitær opholdstilladelse, mens de

afsoner straf i fængslet i Kosovo.

Sådanne

ansøgninger vil blive behandlet i

afsoner straf i fængslet i Kosovo.

Sådanne

ansøgninger vil blive behandlet i

overensstemmelse med den normale asylprocedure i Danmark. Det foreslås,

personale

fra Udlændingestyrelsen vil være til stede og sagsbehandle i

personale

fra Udlændingestyrelsen vil være til stede og sagsbehandle i

fængslet, mens Flygtningenævnet vil behandle asylsagen i Danmark. Der

lægges ikke op til, at Udlændingestyrelsen og Flygtningehjælpen skal kunne

behandle asylansøgningen via telekommunikation med billede, idet det er

vigtigt ift. troværdighedsvurderingen, at myndighederne han mulighed for at

afholde fysiske møde med ansøgeren.

5.2 Varetægtsfængsling eller frihedsberøvelse i Kosovo

5 . 2 Varetaegtsfaengsling e l l e r frihedsberøvelse i Kosovo

e f t e r e n d t afsoning

efter endt afsoning

Det fremgår af lovforslaget, at de overførte indsatte i visse situationer vil

skulle tilbageføres til Danmark efter endt afsoning i Kosovo:

UNHCRs

Advisory Opinion on the Extraterritorial Application of Non-

UNHCRs

Advisory Opinion on the Extraterritorial Application of Non-

Refoulement Obligations under the

1951 Convention

relating to the

Status

Refoulement Obligations under the

1951 Convention

relating to the

Status

Refugees and its

1967

Protocol,

para. 24, tilgængelig på:

Refugees and its

1967

Protocol,

para. 24, tilgængelig på:

https://www.unhcr.org/4d9486929.pdf

25/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

"Der

vil være tilfælde, hvor udlændingen af forskellige

årsager

ikke kan

”Der

vil være tilfælde, hvor udlændingen af forskellige

årsager

ikke kan

udrejse fra eller udsendes af Kosovo. Det kan derfor være nødvendigt at

tilbageføre udlændingen enten midlertidigt eller mere permanent til

Danmark. Det kan f.eks. være udlændinge, der

ikke vil medvirke til hjemrejsen,

Danmark. Det kan f.eks. være udlændinge, der

ikke vil medvirke til hjemrejsen,

og som ikke kan tvangsmæssigt udsendes eller udlændinge, der efter endt

afsoning

henvist

til

tålt ophold

i Danmark. Det kan også være udlændinge,

afsoning

henvist

til

tålt ophold

i Danmark. Det kan også være udlændinge,

over for hvem en varetægtsfængsling efter hjemrejseloven ikke

kan

over for hvem en varetægtsfængsling efter hjemrejseloven ikke

kan

iværksættes

eller

opretholdes, f.eks. fordi der ikke er

reel udsigt til

iværksættes

eller

opretholdes, f.eks. fordi der ikke er

reel udsigt til

udsendelse.

Der kan ligeledes være tilfælde, hvor det af hensyn til rejserute,

udsendelse.

Der kan ligeledes være tilfælde, hvor det af hensyn til rejserute,

antallet af transiteringer mv. vurderes mest

hensigtsmæssigt

at tilbageføre

antallet af transiteringer mv. vurderes mest

hensigtsmæssigt

at tilbageføre

udlændingen (kortvarigt) til Danmark med henblik på at effektuere

udsendelsen herfra."? (kursiv

tilføjet).

udsendelsen herfra.”

(kursiv

t i l f j e t ) .

Det synes således forudsat i lovforslaget, at visse udlændinge

efter

endt

Det synes således forudsat i lovforslaget, at visse udlændinge

efter

endt

afsoning

den idømte straf i fængslet i Kosovo vil blive varetægtsfængslet i

afsoning

den idømte straf i fængslet i Kosovo vil blive varetægtsfængslet i

Kosovo og dermed fortsat være fængslet i Kosovo. Det drejer sig bl.a. om

overførte indsatte som afventer endelig afgørelse i deres asylsag (afsnit 10.1.)

og om udlændinge, der afventer

udsendelse

(afsnit

10.2).

og om udlændinge, der afventer

udsendelse

(afsnit

10.2).

Der er således risiko for, at de overførte indsatte vil komme til at være

fængslet i Kosovo i betydelig længere tid, end

hvad

der følger af den

fængslet i Kosovo i betydelig længere tid, end

hvad

der følger af den

straffedom, de er idømt i Danmark.

5.2.1 Varetægtsfængsling af asylansøgere i Kosovo

5 . 2 . 1 V a r e t æ g t s f æ n g s l i n g af a s y l a n s ø g e r e i K o s o v o

Hvis en overført dansk indsat søger om asyl i fængslet i Kosovo, vil der kunne

opstå en situation, hvor asylanmodningen

ikke

kan færdigbehandles, inden

opstå en situation, hvor asylanmodningen

ikke

kan færdigbehandles, inden

den pågældendes afsoning er afsluttet. Det vil fx kunne være tilfældet, hvis

den indsatte først

indgiver

anmodning om asyl kort tid før afslutningen af

den indsatte først

indgiver

anmodning om asyl kort tid før afslutningen af

afsoningen.

Det fremgär af $

14,

stk. 2, i

hjemrejseloven –

som nærværende lovforslag

Det fremgår af §

14,

stk. 2, i

hjemrejseloven -

som nærværende lovforslag

sætter i kraft i Kosovo, jf. den foreslåede § l a til

hjemrejseloven –

at en

sætter i kraft i Kosovo, jf. den foreslåede § 1 a til

hjemrejseloven -

at en

udlænding, som har

indgivet

ansøgning om opholdstilladelse i medfør

udlænding, som har

indgivet

ansøgning om opholdstilladelse i medfør

udlændingelovens §

7 , 0 g

som er udvist ved endelig dom efter

udlændingelovens $

7, og

som er udvist ved endelig dom efter

udlændingelovens §§ 22-24,

kan

varetægtsfængsles med henblik

på

at sikre

udlændingelovens §§ 22-24,

kan

varetægtsfængsles med henblik

på

at sikre

asylansøgerens udsendelse som følge af beslutningen om

udvisning.

asylansøgerens udsendelse som følge af beslutningen om

udvisning.

Det fremgår af lovforslaget, at:

”Det

betyder også, at varetægtsfængsling efter

Det fremgår af lovforslaget, at:

"Det

betyder også, at varetægtsfængsling efter

hjemrejselovens§

med henblik

på

udsendelse vil

kunne

iværksættes efter

hjemrejselovens §

med henblik

på

udsendelse vil

kunne

iværksættes efter

fuldbyrdelsen af fængselsstraffen, såfremt betingelserne herfor er opfyldet,

herunder at der er reelt udsigt til udsendelse, og at

varetægtsfængslingen vil

herunder at der er reelt udsigt til udsendelse, og at

varetægtsfængslingen vil

kunne ske

Kosovo.”

(kursiv tilføjet).

kunne ske

Kosovo."43

(kursiv tilføjet).

Se de almindelige bemerkninger s. 62.

Se de almindelige bemærkninger s. 62.

Se de specielle bemaerkninger s. 248.

Se de specielle bemærkninger s. 248.

26/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Der lægges således op

til,

at overførte indsatte,

der

har afsonet deres straf i

Der lægges således op

til,

at overførte indsatte,

der

har afsonet deres straf i

fængslet i Kosovo og som afventer endelig afgørelse i deres asylsag, vil

kunne

fængslet i Kosovo og som afventer endelig afgørelse i deres asylsag, vil

kunne

frihedsberøves i Kosovo.

Det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse af 3. marts 2022 om

Udvisning

og frakendelse af statsborgerskab ved dom,

at en

udlænding

kan

Udvisning

og frakendelse af statsborgerskab ved dom,

at en

udlænding

kan

varetægtsfængsles

i længere tid i medfør af §

14,

stk. 2, hvis asylsagen

varetægtsfængsles længere tid i medfor af

14,

stk. 2, hvis asylsagen

trækker ud:

"Varetægtsfængslingen

vil

som

udgangspunkt kunne opretholdes, indtil

”Varetægtsfængslingen

vil

som

udgangspunkt kunne opretholdes, indtil

asylansøgningen er færdigbehandlet.

Det

gælder

også i tilfælde, hvor

asylansøgningen er færdigbehandlet.

Det

gælder

også i tilfælde, hvor

asylsagsbehandlingen er længerevarende, og i tilfælde, hvor

sagsbehandlingstiden

–

eller store dele heraf

–

beror på den pågældende

sagsbehandlingstiden

eller store dele heraf

beror på den pågældende

asylansøger. Det fremgår dog af forarbejderne til den tidligere gældende

bestemmelse i

udlændingelovens § 35,

at der skal være

proportionalitet

bestemmelse i

udlændingelovens§ 35,

at der skal være

proportionalitet

mellem udvisningsgrundlaget-

det

vil

sige forbrydelsen, der ligger

til grund

mellem udvisningsgrundlaget

– det

vil

sige forbrydelsen, der ligger

til grund

for udvisningen

–

opretholdelsen af varetægtsfængslingen.

alvorligere

for udvisningen

opretholdelsen af varetægtsfængslingen.

alvorligere

kriminalitet, der er

årsag

til udvisningen, desto

længere

vil

kriminalitet, der er

årsag

til udvisningen, desto

længere

vil

varetægtsfængslingen kunne opretholdes."44 (kursiv tilføjet).

varetægtsfængslingen kunne opretholdes.”

(kursiv tilføjet).

Det følger af menneskeretlige standarder, at asylansøgere kun undtagelsesvist

bør frihedsberøves. Når det i særlige situationer er nødvendigt,

bør

det ikke

bør frihedsberøves. Når det i særlige situationer er nødvendigt,

bør

det ikke

ske i et fængsel sammen med strafafsonere, eller undtagelsesvist i en særlig

separat afdeling i fængslet.

Instituttet henviser herved til UNHCR,

Detention Guidelines fra

2012,

hvor det

Instituttet henviser herved til UNHCR,

Detention Guidelines fra

2012,

hvor det

bl.a. anføres: "Detention of asylum-seekers for immigration-related reasons

bl.a. anføres: “Detention of asylum-seekers for immigration-related reasons

should not be punitive in nature.

The

use of prisons, jails, and facilities

should not be punitive in nature.

The

use of prisons, jails, and facilities

designed or operated as prisons or jails, should be avoided. If asylum-seekers

are held in such facilities, they should be separated from the general prison

population. Criminal standards (such as wearing

prisoner

uniforms or

population. Criminal standards (such as wearing

prisoner

uniforms or

shackling) are not appropriate.”

shackling) are not appropriate."45

Det gør sig også

gældende

for udvisningsdømte udlændinge, der har afsonet

Det gør sig også

gældende

for udvisningsdømte udlændinge, der har afsonet

deres straf og

afventer

det endelige udfald af deres asylanmodning.

deres straf og

afventer

det endelige udfald af deres asylanmodning.

Rigsadvokatens meddelelse af

marts 2022 om

Udvisning

og frakendelse af

Rigsadvokatens meddelelse af

marts 2022 om

Udvisning

og frakendelse af

statsborgerskab ved dom,

s. 34,

tilgængelig på:

statsborgerskab ved dom,

s. 34,

tilgængelig på:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9260

UNHCR,

Detention Guidelines,

Guidelines

on the Applicable Criteria and

UNHCR,

Detention Guidelines,

Guidelines

on the Applicable Criteria and

Standards

relating to the Detention of Asylum-Seekers and Alternatives to

Standards

relating to the Detention of Asylum-Seekers and Alternatives to

Detention,

para. 48

(iii),

tilgængelig

på:

Detention,

para. 48

(iii),

tilgængelig

på:

https://www_unhcr.org/publications/legal/505b10ee9/unhcr-detention-

https://www.unhcr.org/publications/legal/505b10ee9/unhcr-detention-

guidelines.html

27/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Overførte udlændinge, der har afsonet deres straf i fængslet i Kosovo og

afventer udfaldet af deres asylsag, bør således som udgangspunkt ikke

varetægtsfængsles

i det dansk lejede fængsel i Kosovo.

varetægtsfængsles det dansk lejede fængsel i Kosovo.

•

Institut for menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres i

lovforslaget, at det efter endt afsoning ikke er muligt at varetægtsfængsle

indsatte

–

der har afsonet deres straf i Kosovo og

afventer

det endelige

indsatte

der har afsonet deres straf i Kosovo og

afventer

det endelige

udfald af deres asylanmodning

–

i fængslet i Kosovo. De bør i stedet

udfald af deres asylanmodning

i fængslet i Kosovo. De bør i stedet

overføres til Danmark, indtil der foreligger en endelig afgørelse i deres

asylsag.

5.2.2

F r i h e d s b e r v e l s e i

Kosovo med henblik

udsendelse

5 . 2 . 2

Frihedsberøvelse i

Kosovo m e d h e n b l i k

udsendelse

til

h j e m l a n d

t i l

hjemland

Det følger af §

i hjemrejseloven, at hvis

andre

foranstaltninger

herunder

Det folger af

i hjemrejseloven, at hvis

andre

foranstaltninger

–

herunder

bl.a. deponering af pas, og melde- og opholdspligt, j f

§§

11-13 i

bl.a. deponering af pas, og melde- og opholdspligt, jf.

. § §

11-13 i

hjemrejseloven og

34 i udlændingeloven

– ikke

er tilstrækkelige til at sikre

hjemrejseloven og § 34 i udlændingeloven

- ikke

er tilstrækkelige til at sikre

mulighed for at udsende en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig i

landet, skal den pågældende så vidt muligt frihedsberøves. Det

gælder

også

landet, skal den pågældende så vidt muligt frihedsberøves. Det

gælder

også

for udlændinge, der ikke samarbejder eller medvirker til udrejsen.

Det må antages, at § 16 finder anvendelse i fængslet i Kosovo, jf. den

foreslåede§

til

hjemrejseloven, der fastslår, at hjemrejseloven finder

foreslåede § 1 a

til

hjemrejseloven, der fastslår, at hjemrejseloven finder

anvendelse for overførte indsatte. Men det drøftes ikke i lovforslaget, hvordan

bestemmelsen vil blive anvendt i praksis.

Det er således uklart, hvordan det sikres, at andre mindre indgribende

foranstaltninger, herunder bl.a. deponering af pas, eller melde- eller

opholdspligt vil blive anvendt i Kosovo, før der sker frihedsberøvelse. Det

bemærkes herved, at dansk politi angiveligt

ikke

er til stede og kan udøve

bemærkes herved, at dansk politi angiveligt

ikke

er til stede og kan udøve

myndighed i Kosovo (bortset fra ift. Covid-19 mv. undersøgelse), samt at

myndighed i Kosovo (bortset fra ift. Covid-19 mv. undersgelse), samt at

Danmark ikke

–

udover

det

lejede fængsel

–

har rådighed over et

Danmark ikke

udover

det

lejede fængsel

har rådighed over et

udrejsecenter eller andre faciliteter i Kosovo, hvor de berørte udlændinge kan

pålægges fx opholds- og meldepligt.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet nærmere

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet nærmere

præciserer i lovforslaget,

hvordan

i hjemrejseloven i praksis vil blive

præciserer i lovforslaget,

hvordan

i hjemrejseloven i praksis vil blive

anvendt i Kosovo, herunder brugen af mindre indgribende

foranstaltninger.

Kriminalforsorgens nuværende magtanvendelse er reguleret i § 62 i

straffuldbyrdelsesloven. Det fremgär af

62, stk.

at kriminalforsorgen kan

straffuldbyrdelsesloven. Det fremgår af § 62, stk. 1, at kriminalforsorgen kan

anvende magt i tre situationer (de tre indikationsgrunde), hvis det er

anvende magt i t r e situationer (de tre indikationsgrunde), hvis det er

nødvendigt

for

at afværge truende vold og forhindre selvskade;

ii)

hindre

nødvendigt

for

at afværge truende vold og forhindre selvskade;

ii)

hindre

undvigelse; og

iii)

for at gennemtvinge en påbudt foranstaltning, når

undvigelse; og

iii)

for at gennemtvinge en påbudt foranstaltning, når

øjeblikkelig gennemførelse

af den er nødvendig, og den indsatte afviser at

øjeblikkelig gennemførelse

af den er nødvendig, og den indsatte afviser at

følge personalets anvisninger herom.

28/32

5 . 3

Udvidede

m a g t b e f ø j e l s e r

til kriminalforsorgen i

5.3

U d v i d e d e

magtbeføjelser

t i l k r i m i n a l f o r s o r g e n i

Kosovo

i f t . asylsagsbehandling

udrejse f r a

Kosovo

ift. asylsagsbehandling

udrejse fra

Kosovo

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Videre fremgår det af

62, stk. 2, hvilke magtmidler, kriminalforsorgen kan

Videre fremgår det af § 62, stk. 2, hvilke magtmidler, kriminalforsorgen kan

anvende, herunder

greb,

skjold, stav, peberspray og tåregas. Det fremgår

anvende, herunder

greb,

skjold, stav, peberspray og tåregas. Det fremgår

endvidere af § 62, stk. 3 og 4, at magtanvendelse skal

være

skånsom

endvidere af

62, stk. 3 og 4, at magtanvendelse skal

være

skånsom

proportional.

Der skal foretages lægetilsyn efter magtanvendelse, hvis

proportional.

Der skal foretages lægetilsyn efter magtanvendelse, hvis

mistanke om sygdom eller tilskadekomst, eller hvis den

indsatte

anmoder om

mistanke om sygdom eller tilskadekomst, eller hvis den

indsatte

anmoder om

lægehjælp.

Efter nærværende lovforslag

tillægges

kriminalforsorgen, herunder også

Efter nærværende lovforslag

tillægges

kriminalforsorgen, herunder også

kosovarisk fængselsbetjente, imidlertid yderligere magtbeføjelser. Det sker på

to områder, hvor kriminalforsorgen ikke har hjemmel til at anvende magt

efter den eksisterende § 62 i straffuldbyrdelsesloven.

For det

første

lægger

lovforslaget med

den

foreslåede§

48,

stk.

For det

første

lægger

lovforslaget med

den

foreslåede § 48, stk. 5, i

udlændingeloven op til,

kriminalforsorgen om

nødvendigt

kan

udlændingeloven op til,

kriminalforsorgen om

nødvendigt

kan

anvende

”den

fornødne magt" ved bistand

til

optagelse af fingeraftryk og

anvende

"den

fornødne magt” ved bistand

til

optagelse af fingeraftryk og

personfotografi ifm. asylansøgninger.

Det anføres i lovforslaget, at:

”Den

foreslåedes bestemmelses

pkt.

Det anføres i lovforslaget, at:

"Den

foreslåedes bestemmelses 2. pkt.

medfører, at kriminalforsorgen ved varetagelsen af opgaver efter 1. pkt., hvis

medfører, at kriminalforsorgen ved varetagelsen af opgaver efter

pkt., hvis

andet

ikke

er muligt,

vil kunne

anvende

den fornødne magt, herunder fysisk

andet

ikke

er muligt,

vil kunne

anvende

den fornødne magt, herunder fysisk

fastholdelse.

Idet Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen ikke har

fastholdelse.

Idet Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen ikke har

mulighed for at anvende magt i deres varetagelse af opgaver, forudsættes det

øvrigt,

at kriminalforsorgen vil kunne bistå udlændingemyndighederne,

øvrigt,

at kriminalforsorgen vil kunne bistå udlændingemyndighederne,

såfremt det i forbindelse med

udlændingemyndighedernes

optagelse af

såfremt det i forbindelse med

udlændingemyndighedernes

optagelse af

fingeraftryk og personfotografi skulle blive nødvendigt.”

(kursiv tilføjet).

fingeraftryk og personfotografi skulle blive nødvendigt."46 (kursiv tilføjet).

For det

andet

lægger lovforslaget med den foreslåede § 21, stk. 6, op

til,

For det

andet

lægger lovforslaget med den foreslåede§

21,

stk.

til,

kriminalforsorgen

”om

nødvendigt kan anvende den fornødne magt" mod

kriminalforsorgen

" o m

nødvendigt kan anvende den fornødne magt” mod

indsatte ift. varetagelse af opgaver efter hjemrejseloven.

Det fremgår i lovforslaget, at:

”Det

er imidlertid i hjemrejseloven forudsat, at

Det fremgår i lovforslaget, at:

"Det

er imidlertid i hjemrejseloven forudsat, at

det er politiet, der bistår Hjemrejsestyrelsen ved varetagelse af opgaver, der

indebærer anvendelse af

tvang eller

magtanvendelse. Det bør derfor klart

indebærer anvendelse af

tvang eller

magtanvendelse. Det bør derfor klart

fremgå, at kriminalforsorgen kan varetage sådanne opgaver.

Forslaget

indebærer,

at kriminalforsorgens ansatte Kosovo vil kunne bistå

Forslaget

indebærer,

at kriminalforsorgens ansatte

i Kosovo vil kunne bistå

Hjemrejsestyrelsen ved opgaver efter hjemrejseloven, der

indebærer

Hjemrejsestyrelsen ved opgaver efter hjemrejseloven, der

indebærer

anvendelse af tvang eller magtanvendelse.

Kriminalforsorgen vil således kunne bistå Hjemrejsestyrelsen ved transport

’’frihedsberøvede

udlendinge på kosovarisk territorium, ved ransagning og

''frihedsbervede

udlændinge på kosovarisk territorium, ved ransagning og

beslaglægge/se af genstande samt bistand til effektuering af

beslaglæggelse af genstande samt bistand til effektuering af

tvangsfremstillinger for hjemlandets myndigheder mv., der foregår i Kosovo

tvangs/remstil/inger for hjemlandets myndigheder mv., der foregår i Kosovo

ved anvendelse af videoudstyr."

(kursiv

tilfojet).

ved anvendelse af videoudstyr.”

(kursiv tilføjet).

Det må forventes, at kriminalforsorgen regelmæssigt vil

kunne

få behov for at

Det må forventes, at kriminalforsorgen regelmæssigt vil

kunne

få behov for at

anvende magt efter de to foreslåede bestemmelser, herunder ikke mindst ifm.

transport af

indsatte

fra det lejede fængsel til

lufthavnen i

i Kosovo med

transport af

indsatte

fra det lejede fængsel til

lufthavnen

Kosovo med

Se de specielle bemerkninger s.

240.

Se de specielle bemærkninger s. 240.

Se de specielle bemerkninger s.

251.

Se de specielle bemærkninger s. 251.

29/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

henblik på

tvungen

ledsaget udsendelse (dansk

politi

er ansvarlig for den

henblik på

tvungen

ledsaget udsendelse (dansk

politi

er ansvarlig for den

ledsagede udsendelse fra lufthavnen i Kosovo til hjemlandet).

Betingelserne for at kriminalforsorgen kan anvende magt ifm. den normale

opgavevaretagelse efter

62 i straffuldbyrdelsesloven er som beskrevet

opgavevaretagelse efter § 62 i straffuldbyrdelsesloven er som beskrevet

indledningsvist nøje

præciseret

og kvalificeret i

62 i straffuldbyrdelsesloven,

indledningsvist nøje

præciseret

og kvalificeret i § 62 i straffuldbyrdelsesloven,

herunder indikationsgrundene,

tilladte

magtmidler, samt krav om at

herunder indikationsgrundene,

tilladte

magtmidler, samt krav om at

magtanvendelsen er nødvendig, skånsom og proportional.

Modsat lægger lovforslaget op til, at kriminalforsorgen

–

uden nærmere

Modsat lægger lovforslaget op til, at kriminalforsorgen

uden nærmere

præciseringer eller kvalifikation

–

kan anvende magt i de to situationer, hvis

præciseringer eller kvalifikation

kan anvende magt i de to situationer, hvis

det er

”nødvendigt”.

Hverken indikationsgrunde, tilladte magtmidler, eller

det er

" n d v e n d i g t " .

Hverken indikationsgrunde, tilladte magtmidler, eller

krav om at

magtanvendelsen

nødvendig,

skånsom og proportional fremgår

krav om at

magtanvendelsen

nødvendig,

skånsom og proportional fremgår

af lovforslaget.

Efter instituttets opfattelse bør kriminalforsorgen i Kosovo, herunder

kosovariske fængselsbetjente, ikke overlades en så

upræcis

og ukvalificeret

kosovariske fængselsbetjente, ikke overlades en så

upræcis

og ukvalificeret

beføjelse til at anvende magt de to

nævnte

situationer. Særligt ikke på et

beføjelse til at anvende magt

i de to

nævnte

situationer. Særligt ikke på et

område, hvor det må forventes, at der ofte kan

blive

brug for at anvende

område, hvor det må forventes, at der ofte kan

blive

brug for at anvende

magt.

Instituttet bemærker herved, at når

politiet i Danmark

bistår

Instituttet bemærker herved, at når

politiet i Danmark

bistår

hjemrejsestyrelsen sker det iht. til kapitel 4 i politiloven om politiets

anvendelse af magt,48 hvor det præciseres, hvornår politiet kan anvende magt

anvendelse af magt,

hvor det præciseres, hvornår politiet kan anvende magt

(indikationsgrundene), hvilke magtmidler politiet kan bruge, at

magtanvendelsen skal være

nødvendig, proportional,

skånsom og forsvarlig.

magtanvendelsen skal være

nødvendig, proportional,

skånsom og forsvarlig.

Det følger endvidere af praksis fra EMD vedrørende

artikel

3 og

8, at

der skal

Det følger endvidere af praksis fra EMO vedrørende

artikel

3 og

8, at

der skal

være præcise, klare og tilgængelige regler for politiets og andre myndigheders

magtanvendelse.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet nærmere

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet nærmere

præciserer og kvalificerer

hjemmelsgrundlaget

for kriminalforsorgens

præciserer og kvalificerer

hjemmelsgrundlaget

for kriminalforsorgens

brugt af magt de to omhandlede situationer,

herunder

bl.a. hvornår der

brugt af magt

i de to omhandlede situationer,

herunder

bl.a. hvornår der

kan anvendes magt (indikationsgrundene), hvilke magtmidler, og

krav

kan anvendes magt (indikationsgrundene), hvilke magtmidler, og

krav

nødvendighed, skånsomhed og proportionalitet mv.

6. M O N I T O R E R I N G AF F O R H O L D E N E I FÆNGSLET

6. MONITORERING AF FORHOLDENE I FÆNGSLET

6 . 1 Uafhaengig m o n i t o r e r i n g

af forhold for de overførte

6.1 Uafhængig monitorering

af forhold for de o v e r f ø r t e

indsatte

Det fremgår af lovforslaget, at:

"Aftalepartierne

er desuden enige om, at

Det fremgår af lovforslaget, at:

”Aftalepartierne

er desuden enige om, at

Folketingets Ombudsmands

tilsyn

behandling

af klager også skal

gælde

Folketingets Ombudsmands

tilsyn

behandling

af klager også skal

gælde

for udvisningsdømte i det fængsel, der lejes i udlandet, på samme måde

som f o r udvisningsdømte i fængsler i Danmark."49

som for udvisningsdømte i fængsler i Danmark.”

Jf.

i Ombudsmandens rapport nævnt i note

ovenfor.

Jf.

i Ombudsmandens rapport naevnt i note

ovenfor.

Se de almindelige bemærkninger s. 22.

Se de almindelige bemerkninger s. 22.

30/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Instituttet bemærker for det

første,

det

grundlæggende

regeringens

ansvar,

Instituttet bemærker for det

første,

det

grundlæggende

regeringens

ansvar,

at forholdene for det overførte indsatte

lever

op til Danmarks

at forholdene for det overførte indsatte

lever

op til Danmarks

menneskeretlige forpligtelser, herunder at monitorere at det er tilfældet. Et

uafhængigt monitoreringsorgan kan supplere

–

men ikke erstatte

–

de danske

uafhængigt monitoreringsorgan kan supplere

men ikke erstatte

de danske

myndigheders, herunder

Justitsministeriets,

løbende monitorering af

myndigheders, herunder

Justitsministeriets,

løbende monitorering af

forholdene.

For det

andet

bemærker instituttet, at der opstår en række juridiske og

For det

andet

bemærker instituttet, at der opstår en række juridiske og

praktiske spørgsmål ift.

gennemførslen

af Folketingets Ombudsmands og den

praktiske spørgsmål ift.

gennemførslen

af Folketingets Ombudsmands og den

danske nationale besøgsmekanismes (NPM) monitorering

forholdene for de

danske nationale besøgsmekanismes (NPM) monitorering

forholdene for de

overførte indsatte i Kosovo. Det drejer sig

bl.a.,

om NPMen kan

gennemføre

overførte indsatte i Kosovo. Det drejer sig

bl.a.,

om NPMen kan

gennemføre

uanmeldte besøg; NPMs

uhindrede

adgang til oplysninger, indsatte og

uanmeldte besøg; NPMs

uhindrede

adgang til oplysninger, indsatte og

faciliteter i fængslet, sprogproblemer, om NPMen både skal rapportere til

danske og kosovariske myndigheder; om den kosovariske NPM skal

gennemføre

besøg til fængslet, mv.

gennemføre

besøg til fængslet, mv.

Forhold som slet ikke belyses i nærværende lovforslag.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

sikrer, at

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

sikrer, at

der i såvel traktatgrundlaget som

i det danske retlige

grundlag

er taget

der i såvel traktatgrundlaget som det danske retlige

grundlag

er taget

stilling til den række

retlige

og praktiske spørgsmål, der opstår ifm.

stilling til den række

retlige

og praktiske spørgsmål, der opstår ifm.

gennemførelse

af Folketingets Ombudsmands (NPM'en) tilsynsbesg til

gennemførelse

af Folketingets Ombudsmands (NPM’en) tilsynsbesøg til

fængslet i Kosovo.

6.2

Uafhaengig

monitorering af

ledsagede

udsendelser fra

6 . 2

Uafhængig

m o n i t o r e r i n g af

ledsagede

udsendelser f r a

Kosovo

Det fremgår af lovforslaget, at:

"Det

vil være [dansk] politi, der bistår

Det fremgår af lovforslaget, at:

”Det

vil være [dansk] politi, der bistår

Hjemrejsestyrelsen ved ledsagede udsendelser,

herunder

ved vurdering af

Hjemrejsestyrelsen ved ledsagede udsendelser,

herunder

ved vurdering af

sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med en ledsaget udsendelse,

udfærdigelse af en sikkerhedsvurdering, samt fysisk

ledsagelse

under

udfærdigelse af en sikkerhedsvurdering, samt fysisk

ledsagelse

under

udsendelsen."50

udsendelsen.”

Det er således kosovarisk

politi,

der ledsager den indsatte fra fængslet til

Det er således kosovarisk

politi,

der ledsager den indsatte fra fængslet til

lufthavnen i Kosovo, hvorefter dansk politi vil være ansvarlig for

gennemførelsen

af den tvungne ledsagede udsendelse til hjemlandet.

gennemførelsen

af den tvungne ledsagede udsendelse til hjemlandet.

Folketingets

Ombudsmand

fører tilsyn med tvangsmæssige udsendelser fra

Folketingets

Ombudsmand

fører tilsyn med tvangsmæssige udsendelser fra

Danmark, der finder sted på baggrund af afgørelser om tilbagesendelse i EU

Danmark, der finder sted på baggrund af afgørelser om til bagesendelse i EU

udsendelsesdirektivets forstand. Det omfatter tvangsmæssige udsendelser af

tredjelandsstatsborgere, der finder sted på baggrund af afgørelser eller

beslutninger omfattet af udlændingelovens § 33, stk. 1, hvori der er fastsat en

beslutninger omfattet af udlændingelovens§ 33, stk.

hvori der er fastsat en

udrejsefrist.

Udsendelsesdirektivet omfatter som udgangspunkt såvel udsendelse af afviste

asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold, herunder

udvisningsdømte udlændinge. Danmark har dog i forbindelse med

gennemførelsen

af direktivet i dansk ret taget forbehold vedrørende

gennemførelsen

af direktivet i dansk ret taget forbehold vedrørende

Se de

almindelige bemærkningers. 66.

almindelige bemærkninger s. 66.

31/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

anvendelse af direktivets

regler på

udsendelse af udvisningsdømte

anvendelse af direktivets

regler på

udsendelse af udvisningsdømte

udlændinge, og udsendelsesdirektivet finder derfor

ikke

anvendelse for denne

udlændinge, og udsendelsesdirektivet finder derfor

ikke

anvendelse for denne

gruppe

af udlændinge.

gruppe

af udlændinge.

Det betyder, at Folketingets Ombudsmand

ikke

fører tilsyn med

tvangsmæssig

Det betyder, at Folketingets Ombudsmand

ikke

fører tilsyn med

tvangsmæssig

ledsaget udsendelse af udvisningsdømte udlændinge.

Henset til

det er sværere at planlægge,

gennemføre

og monitorere en

Henset til

det er sværere at planlægge,

gennemføre

og monitorere en

ledsaget tvangsmæssig udsendelse fra et andet land end fra Danmark, bør der

efter instituttets opfattelse være et stikprøvemæssigt uafhængigt tilsyn med

ledsaget tvangsmæssig udsendelse af overførte udviste udlændige fra

fængslet i Kosovo til deres hjemland.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der etableres et

nstitut for Menneskerettigheder anbefaler, at der etableres et

uafhængigt tilsyn med dansk politis tvangsmæssige ledsagede udsendelse

af udlændinge fra fængslet i Kosovo til hjemlandet.

nstitut for Menneskerettigheder anbefaler, at det sikres, at reglerne i

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det sikres, at reglerne

EU's udsendelsesdirektiv, som er

gennemført

i dansk ret, bliver overholdt

EU's udsendelsesdirektiv, som er

gennemført

i dansk ret, bliver overholdt

ifm. udsendelse fra Kosovo til hjemland.

•

Der henvises

til

ministeriets sagsnummer: 2021-4000-0200.

Der henvises

til

ministeriets sagsnummer: 2021-4000-0200.

Med venlig hilsen

Louise Holck

D I

E K T Ø R

D I

E KT QR

Peter Vedel Kessing

S E N I

ORFORS

K E R

SENI

O R F O R S

KER

32/32

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

JURIDISK INSTITUT

Til

Sagsnummer 2021-4000-0200.

Høringssvar over forslag til Lov om ændring af

lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Ved e-mail af 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet om Juridisk Insti-

tut, Syddansk Universitets udtalelse til forslag til lov om ændring af lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre

love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-

2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraf-

fesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfæng-

sel m.v.).

I dette høringssvar giver Juridisk Institut, Syddansk Universitet bemærknin-

ger til den del af forslaget, der vedrører leje af fængselspladser i udlandet

(Kosovo), samt bemærkninger til den del af lovforslaget, der vedrører revi-

sion af disciplinærstraffesystemet.

Bemærkninger til leje af fængselspladser i udlandet behandles under punkt 1,

imens bemærkninger til revision af disciplinærstraffesystemet behandles un-

der punkt 2.

1. Leje af fængselspladser i udlandet

Indledningsvist fremgår det af lovforslaget, at kriminalforsorgen aktuelt står

over for en grundlæggende driftsudfordring med et historisk højt belæg, stor

mangel på fængselsbetjente og for få fængsels- og arrestpladser.

Det skal her

bemærkes, at det burde have stået myndighederne, herunder lovgivningsmag-

ten, klart, at de mange nykriminaliseringer og strafskærpelser naturligvis

30. marts 2022

Lovudkastet, punkt 1, side 19.

Syddansk Universitet

Campusvej 55, 5230

Odense M

Campusvej 55

5230 Odense M

T +45 6550 1000

www.sdu.dk

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

måtte medføre kapacitetsproblemer i fængslerne. Det kan på den baggrund

kritiseres, at der ikke er udvist rettidig omhu.

Det fremgår endvidere af lovudkastet, at udvisningsdømte udlændinge opta-

ger for mange pladser i fængslerne.

Formålet med lovændringen er, for det første, at tilvejebringe det fornødne

grundlag for, at regeringen kan indgå en traktat og tilhørende samarbejdsaf-

tale med Kosovo i overensstemmelse med hensigtserklæringen

og, for det

andet, at skabe det retlige grundlag for, at udvisningsdømte udlændinge vil

kunne fuldbyrde straf eller forvaring i Kosovo i overensstemmelse med afta-

len om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025.

Det foreslås, at der fastsæt-

tes et udgangspunkt om, at fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i Ko-

sovo vil skulle ske efter reglerne i straffuldbyrdelsesloven og regler udstedt i

medfør heraf.

Lovforslaget indbefatter, at straffuldbyrdelsesloven tilføjes § 1 a, hvorefter

regeringen kan indgå traktat mellem Kongeriget Danmark og Republikken

Kosovo om brugen af fængsel i Gjilan til fuldbyrdelse af fængselsstraf eller

forvaring med tilhørende samarbejdsaftale.

1.1. Manglende traktatgrundlag at vurdere lovudkastet ud fra

Som Institut for Menneskerettigheder anfører i sit høringssvar af 24. marts

2022, indeholder lovforslaget alene et overblik over det forventede traktat-

grundlag. Det er på denne baggrund ikke muligt at vurdere konsekvenserne

for de overførte indsatte.

Juridisk Institut tilslutter sig Institut for Menneskerettigheders tilkendegivelse

om, at lovforslaget først fremsættes, når der foreligger et endeligt udkast til

traktatgrundlaget med Kosovo, der kan vedhæftes lovforslaget.

Lovudkastet, afsnit 2.1.1.1, side 21.

Lovudkastet, afsnit 2.1.1.1, side 22.

Lovudkastet, afsnit 2.1.1.1, side 23.

Institut for Menneskerettigheder, dok.nr. 22/00 694-3, side 6.

Side 2

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

1.2. Sikre overholdelse af EMRK artikel 3

Ifølge EMRK artikel 3 må ingen underkastes tortur, umenneskelig eller ned-

værdigende behandling eller straf. Det forholder sig sådan, at beskyttelsen i

artikel 3 er absolut og har eksterritorial virkning. Det betyder, at den danske

stat ikke kan udsende en person til et land, hvis der er en konkret og individuel

risiko for, at den pågældende herved vil blive udsat for forhold omfattet af

EMRK artikel 3.

Norge har lejet fængselskapacitet i Holland i perioden 2015-2018. Den norske

sivilombudsman undersøgte denne praksis ved sit tilsynsbesøg i det holland-

ske fængsel Norgerhaven i 2016, hvor det blev konkluderet: ”Findings made

during the visit showed that inmates transferred to Norgerhaven Prison are

not guaranteed adequate protection from the Norwegian authorities against

torture and inhuman or degrading treatment.”

Juridisk Institut, Syddansk Universitet mener, at traktaten mellem Danmark

og Kosovo må sikre, at Danmark opnår jurisdiktion, sådan at det er muligt at

efterforske og strafforfølge eventuel kriminalitet begået af kosovoske fæng-

selsbetjente mod indsatte, der er udsendt af den danske stat for at fuldbyrde

straf i Kosovo.

1.3. Tvangsmæssige overførsler

Det fremgår af lovforslaget, at fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i

de nævnte fængselsfaciliteter kan ske uden den dømtes samtykke.

Belgien har lejet fængselskapacitet i Holland (2010-2016). Den Europæiske

komité for forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behand-

ling (CPT) har – i forlængelse af deres kontrolbesøg i det hollandske fængsel

i Tilburg – kritiseret den anvendte praksis med tvangsoverførsler af indsatte

fra Belgien til Holland med ordlyden: ”A prisoner who has been sentenced to

Sivilombudsmannen. Norwegian Parliamentary Ombudsman National Preventive Mecha-

nism (2017).

Visit Report. Norgerhaven Prison. 19-22 September, 2016,

side 6. Tilgås via

https://www.sivilombudet.no/wp-content/uploads/2017/05/2016-Norgerhaven-prison-Vi-

sit-report-EN.pdf

Lovudkastet, punkt 2.1.3.3, side 33.

Side 3

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

imprisonment in one state should not, based on an administrative decision, be

forced to serve the sentence in another state.”

Den norske sivilombudsmand understreger ligeledes, at overførsel til en an-

den stat er en så indgribende intervention i den indsattes liv, at “inmates who

are sentenced to a prison sentence in Norway should not be forced to serve

their sentence in another state.”

Juridisk Institut, Syddansk Universitet mener på denne baggrund, at det skal

være frivilligt, om indsatte ønsker at blive udsendt for at fuldbyrde fængsels-

straf eller forvaring i Kosovo.

2 Disciplinærstraf

Det fremgår af lovforslaget, at som en del af aftalen om kriminalforsorgens

økonomi 2022-2025 er aftalepartierne enige om, at det nuværende discipli-

nærstraffesystem ikke altid fungerer efter hensigten. På baggrund af prakti-

kerudvalgets rapport fra 2018 om anvendelse af disciplinærstraffe m.v.

aftalepartierne blevet enige om at revidere disciplinærstraffesystemet, så re-

aktioner i højere grad er i overensstemmelse med forseelsens alvor.

Formå-

let med lovændringen er derfor dels at sikre en bedre understøttelse af fæng-

selsbetjentenes faglige skøn, dels at implementere nye disciplinærstraffe og

mulighed for ikendelse af større bøder.

Straffuldbyrdelseslovens § 67 regulerer, hvilke forseelser der kan ikendes di-

sciplinærstraf for. Den 1. august 2016 trådte en ændret formulering af straf-

fuldbyrdelseslovens § 67 i kraft, hvor ”en indsat kan ikendes disciplinærstraf”

blev ændret til ”skal ikendes disciplinærstraf”. Ordlyden af den gældende

CPT [European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading

Treatment] (2012).

Report to the Governments of Belgium and the Netherlands on the visit

to Tilburg Prison carried out by the European Committee for the Prevention of Torture

and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment

(Report No CPT/Inf (2012) 19),

punkt 8, side 8. Tilgås via

https://rm.coe.int/0900001680697812

Supra note 6, side 42.

Rapport om Serviceeftersyn af disciplinærstraffe og andre administrative reaktioner i

fængsler og arresthuse.

Praktikerudvalgets rapport om anvendelse, oplevelse og effekt af

kriminalforsorgens disciplinærstraffe og andre administrative reaktioner, februar 2018.

Lovudkastet, punkt 2.2.1.2, side 103 f.

Side 4

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

bestemmelse medfører, at det er obligatorisk at ikende disciplinærstraf i de

tilfælde, der nævnes i § 67, nr.1-12.

Det bemærkes, at denne ændring netop ikke støtter fængselsbetjentenes fag-

lige skøn, men tværtimod fratager dem mulighed for et fagligt baseret skøn.

Vi finder det problematisk, at lovgivningsmagten mener at have mere for-

stand på detailudøvelsen end forvaltningens personale. Efter vores vurdering

er en sådan detailregulering medvirkende til at gøre, at jobbet som fængsels-

betjent ikke fremstår attraktivt med bemandingsproblemer til følge.

Straffuldbyrdelseslovens § 68 indeholder regler om, hvilke disciplinærstraffe

der kan anvendes. Efter § 68, stk. 1, kan som disciplinærstraf anvendes ad-

varsel, bøde og strafcelle.

Kommentarer til lovudkastet vedrørende understøttelse af det faglige skøn

fremgår af punkt 2.1, imens de nye disciplinærstraffe kommenteres under

punkt 2.2.

2.1. Understøttelse af fængselsbetjentenes faglige skøn

Lovforslaget indbefatter, at der i straffuldbyrdelseslovens § 67 indsættes en

ny bestemmelse ved § 67, stk. 2, hvorefter kriminalforsorgsområdet i helt

særlige tilfælde kan undlade at ikende en disciplinærstraf efter § 67, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed levne mulighed for, at kriminalfor-

sorgsområdet i den aktuelle situation kan skønne, om der skal ikendes disci-

plinærstraf.

2.1.1. Juridisk Instituts bemærkninger

Seniorforsker, ph.d. Peter Vedel Kessing, Institut for Menneskerettigheder,

fremhæver, ”at den nugældende lovgivning ikke gør det muligt for fængslet

skønsmæssigt at undlade at ikende en disciplinærstraf ud fra andre hensyn, fx

at det vil være særligt belastende for en psykisk sårbar indsat at blive isoleret,

eller det vil kunne føre til yderligere samarbejdsproblemer mellem personalet

og den indsatte.”

Kessing V. P. (2019). Strafcelle – isolation af indsatte i danske fængsler.

Juristen nr. 2,

side 53.

Side 5

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

På baggrund af den intensiverede brug af disciplinærstraffe samt fængselsbe-

tjentes frustrationer over den manglende mulighed for i den aktuelle situation

at kunne skønne om nødvendigheden af at ikende disciplinærstraf

vurderer

Juridisk Institut, Syddansk Universitet, at lovudkastets forslag om indsættel-

sen af den nye bestemmelse § 67, stk. 2, i højere grad vil understøtte inddra-

gelse af forskellige hensyn, i skønnet af om der skal ikendes en disciplinær-

straf.

2.2. Nye disciplinærstraffe og mulighed for højere bøder

Lovforslaget vil indføre fire nye typer af disciplinærstraffe. Disse udgør mid-

lertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til besøg, midler-

tidig begrænsning af retten til brevveksling samt midlertidig begrænsning af

retten til telefoni. Indsattes mulighed for at få besøg, brevveksle eller telefo-

nere bør afgrænses til ikke at omfatte den indsattes nærtstående.

Desuden

vil lovforslaget forhøje bødeniveauet svarende til det almindelige vederlag

for to ugers beskæftigelse.

Vedrørende målgruppen for de nye former for disciplinærstraf foreslår lov-

udkastet, at de ikke ikendes over for livstids- og forvaringsdømte, der er om-

fattet af reglerne i §§ 49 a og 55 a-57 a eller sådanne indsatte, der er afskåret

fra kontakt efter § 59 b. De pågældende grupper er inden udløbet af 10 års

strafafståelse allerede underlagt de begrænsninger, som de nye former for di-

sciplinærstraffe indbefatter.

Lovforslaget foreslår desuden, at strafcelleanbringelse som udgangspunkt hø-

jest bør vare 14 dage.

Minke, L.K. (2019).

Evaluering af lov nr. 641 af 8. juni 2016: Styrket indsats mod mobil-

telefoner i fængsler m.v.

Rapporter vedrørende forskningspuljen, Justitsministeriets forsk-

ningskontor. Tilgås via

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/For

skningspuljen/2020/evaluering_lov_om_mobiltelefoner.pdf

Lovudkastet, punkt 2.2.2.2, side 105.

Lovudkastet, punkt 2.2.2.2, side 106.

Lovudkastet, punkt 2.2.3.3, side 113.

Lovudkastet, punkt 2.2.4.2 side 116.

Side 6

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Lovforslaget indbefatter således, at der i straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 1

og 3, indsættes efter bøde: midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begræns-

ning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveksling,

midlertidig begrænsning af retten til telefoni.

Desuden indbefatter lovforsla-

get, at der foretages en ændring af straffuldbyrdelseslovens § 69, stk. 1, 2.

punkt, således at det maksimale niveau for en bøde, der ikendes som discipli-

nærstraf, fordobles.

Derudover indbefatter lovforslaget en ændring i straf-

fuldbyrdelseslovens § 70, stk. 1, 1. punkt, hvor varigheden af strafcelle frem-

over højst kan vare 14 dage. En ny bestemmelse i § 70, stk. 2, indebærer dog,

at strafcelle – uanset stk. 1 – i særlige tilfælde kan ikendes i over 14 dage, dog

højst i fire uger.

2.2.1. Juridisk Instituts bemærkninger

Betænkning nr. 1181 fra 1989 er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af

Straffelovrådet og indbefatter overvejelser af spørgsmålet om en særlig lov

om straffuldbyrdelse. Om arten af disciplinærstraffe fremgår det, at hoved-

synspunktet er, ”at antallet af forskellige slags disciplinærstraffe bør begræn-

ses mest muligt, således at der alene kan anvendes nogle

få former for disci-

plinærstraffe af indbyrdes forskellig følelighed

(vores fremhævelse). Herved

styrkes efter arbejdsgruppens opfattelse disciplinærstraffesystemets oversku-

elighed og sammenligneligheden afgørelser imellem.”

Arbejdsgruppen drøftede endvidere, om udgangskarantæne skulle gøres til en

disciplinærstraf for visse overtrædelser af udgangsreglerne. Arbejdsgruppen

konkluderede, at anvendelse af udgangskarantæne ligesom besøgsnægtelse

ville være i strid med disse indgrebs karakter af en ofte rent fremadrettet for-

anstaltning, som ikke nødvendigvis forudsætter en tidligere disciplinærforse-

else. Arbejdsgruppen foreslog således tre former for disciplinærstraf:

Lovudkastet, side 3 samt punkt 2.2.2.3, side 109.

Lovudkastet, punkt 2.2.2.3, side 109.

Lovudkastet, punkt 2.2.4.3, side 116.

Betænkning nr. 1181/1989, punkt. 33.3.2, side 240.

Side 7

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

advarsel, bøde og strafcelle. En advarsel skal gives skriftligt, og bøde og straf-

celle skal kunne ikendes som betingede disciplinærstraffe og i kombination.

Af praktikerudvalgets rapport om anvendelse, oplevelse og effekt af krimi-

nalforsorgens disciplinærstraffe og andre administrative reaktioner fremgår

det, at besøg umiddelbart opfattes som et gode, der ikke bør mistes, medmin-

dre der vurderes at være en kriminalitetsrisiko forbundet med besøg, eller et

konkret besøg af andre saglige grunde skønnes ikke at burde gennemføres.

Besøg er således et gode, som i høj grad også må forstås som et grundlæg-

gende hensyn.

Om vurdering af den ikendte bødes størrelse finder praktikerudvalget, ”at det

er kendt, at der blandt medarbejderne er forskellige holdninger til bødeni-

veauet. Det findes dog overvejende passende, set i forhold til indtjeningsni-

veauet ved beskæftigelse – selv en bøde på 50 kroner er mærkbar.”

Strafcelleanbringelse indbefatter, at den indsatte udelukkes fra fællesskab i

institutionen og dermed er underlagt isolation. Isolationens skadelige virknin-

ger er veldokumenterede i den internationale og danske litteratur på områ-

det.

Om lovens angivelse af en maksimumstraf af strafcelleanbringelse

fremhæver cand.jur. Hans Jørgen Engbo, at denne er delvis illusorisk, når

flere strafcellekendelser fuldbyrdes i forlængelse af hinanden.

Engbo finder

således, at ”der er således ikke noget loft over den samlede varighed af straf-

celleafsoning, hvilket den danske regering også udtrykkeligt har markeret

(…) Dansk ret er i denne sammenhæng i klar strid med Mandela-reglerne (FN

2018, regel 43-1 [bl), som anbefaler forbud mod isolation i mere end 15 sam-

menhængende dage.”

De Europæiske Fængselsregler (regel 60.6 e)

Supra note 21, punkt. 33.3.2, side 240.

Supra note 10, side 32.

Supra note 10, side 21.

Se blandt andet Smith, P. S & Koch, I. (2015). Isolation – et fængsel i fængslet.

Krimina-

listiske pejlinger

–

Festskrift til professor i kriminologi ved Københavns Universitet Flem-

ming Balvig.

Kyvsgaard, B.; Holmberg, L., Vestergaard, J., Elholm, T. (red). København:

Djøf Forlag, side 305-323 og DIGNITYs Faktaark om isolation (2017), side 16.

Se tilsvarende for strafcelleafsoninger i forlængelse af hinanden i supra note 13.

Engbo, HJ (2021). Disciplinærretlig skyld og straf i danske fængsler.

Nordisk Tidsskrift

for Kriminalvidenskab, nr. 1,

side 141.

Side 8

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

anbefaler endvidere, at hvis en indsat har tilbragt maksimumperioden i straf-

celle, skal denne have en

recoverperiode

for at imødegå en negativ påvirkning

af den indsattes mentale helbred.

Om lovudkastets forslag om de nye former for disciplinærstraf mener Juridisk

Institut, Syddansk Universitet, at der er stor risiko for, at disciplinærstraffe-

systemet dels vil blive uoverskueligt, dels vil gøre det svært at sammenligne

afgørelser imellem. Det skyldes blandt andet, at livstids- og forvaringsdømte

ikke vil være omfattet af de foreslåede regler.

Hvad angår lovudkastets forslag om en forhøjelse af bødeniveauet, er bødens

størrelse i den nugældende lovgivning allerede mærkbar for langt de fleste

indsatte, hvorfor bødeniveauet med maksimalt en uges vederlag bør fasthol-

des.

I forhold til længden af strafcelleanbringelse vil den foreslåede ændring be-

tyde, at strafcelle kun undtagelsesvist ikendes i mere end 14 dage. Juridisk

Institut, Syddansk Universitet tilslutter sig, at regelændringen derved efterle-

ver anbefalingerne i Mandelareglerne om forbud af isolation i mere end 15

sammenhængende dage. Det forholder sig imidlertid sådan, at strafcellean-

bringelser fuldbyrdes i forlængelse af hinanden. Lovudkastet bør derfor efter-

komme anbefalingen om en såkaldt

recoverperiode

mellem flere strafcelle-

fuldbyrdelser.

Med venlig hilsen

Linda Kjær Minke, professor mso og Sten Schaumburg-Müller, professor.

Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Supra note 27.

Side 9

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>

28-03-2022 13:21:21 (UTC +02)

£Straffuldbyrdelseskontoret (951s72) <[email protected]>

KL's høringssvar til j. nr. 2021-4000-0200

KL har ingen bemærkninger til den fremsendte Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love.

Med venlig hilsen

Hanne Aaskov Paroli

Med venlig hilsen

Chefsekretær

Jura og EU

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3495

+45 3370 3370

kl.dk

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Att. Kenneth Schmidt Rasmussen

30. marts 2022

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse

af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning

på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af

fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget

hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.) j.nr. 2021-4000-0200

Til Justitsministeriet

Justitsministeriet har 3. marts 2022 anmodet om KVINFOs eventuelle bemærkninger til udkast

til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og

forskellige andre love.

Vurdering af ligestillingsmæssige konsekvenser

KVINFO bemærker, at der ikke i lovforslaget fremgår en vurdering af ligestillingsmæssige

konsekvenser.

I Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning indgår vejledning til vurdering af ligestillingsmæssige

konsekvenser. Her fremgår følgende:

”Indledningsvis afdækkes det, om en ligestillingsvurdering er relevant. I den forbindelse

identificeres målgruppen for forslaget, herunder om det ene køn er overrepræsenteret, eller om

der er væsentlige forskelle mellem kønnene inden for målgruppen.”

KVINFO vurderer, at der er flere kønsforskelle inden for lovforslagets målgruppe. Mænd udgør

langt hovedparten af de indsatte. Seksuel chikane mod kvinder er udbredt i danske fængsler.

Desuden er kønsminoriteter særligt udsatte i danske fængsler, hvilket Institut for

Menneskerettigheder belyste i en rapport fra januar 2022.

Af lovkvalitetsvejledningen fremgår endvidere:

”Hvis lovforslaget vurderes at kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser, foretages som

det andet trin en nærmere vurdering af de eventuelle kønsmæssige forskelle og omfanget heraf,

der er en konsekvens af forslaget. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at et

lovforslag både kan have direkte og indirekte ligestillingsmæssige konsekvenser.”

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Eftersom der er forskelle både i forhold til fordelingen af køn og i mænds og kvinders oplevelse

af at være indsatte, kan ændringer vedr. kriminalforsorgen i almindelighed forventes at have

ligestillingsmæssige konsekvenser.

KVINFO anbefaler derfor, at Justitsministeriet foretager en vurdering af lovforslagets

ligestillingsmæssige konsekvenser.

Af lovkvalitetsvejledningen fremgår endvidere:

”Lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser sammenfattes i et selvstændigt punkt under

lovforslagets almindelige bemærkninger umiddelbart inden de obligatoriske

konsekvensvurderinger.”

KVINFO anbefaler på den baggrund, at ministeriets vurdering af ligestillingsmæssige

konsekvenser beskrives i lovforslaget.

Justitsministeriets praksis vedrørende ligestillingsvurdering af lovforslag

Efter afslutning af et folketingsår foretager Ligestillingsafdelingen og Justitsministeriet en høring

af ministerier, der samler op på, hvor mange af de fremsatte lovforslag, der er blevet

ligestillingsvurderet.

Denne monitorering har til formål at sikre, at ministerierne lever op til ligestillingslovens § 4:

Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde

ligestilling i al planlægning og forvaltning.

Høringens resultat samles i et notat, som oversendes til Folketingets Ligestillingsudvalg. På

følgende adresse kan man danne sig et overblik over, hvilke lovforslag der er blevet

ligestillingsvurderet siden 2005:

https://www.trm.dk/ligestilling/artikler/ligestillingsvurdering-af-lovforslag

Af overblikket kan man se, at Justitsministeriet kun har foretaget ligestillingsvurdering af ét

lovforslag i perioden 2016-2021. Det er påfaldende i lyset af, at der i den samme periode er

vedtaget en række love, som har ligestillingsmæssig relevans heriblandt samtykkeloven og

kriminaliseringen af psykisk vold, som i den offentlige debat er blevet betragtet som væsentlige

ligestillingspolitiske fremskridt.

Følgende graf viser antal ligestillingsvurderede lovforslag i Justitsministeriet pr. samling

sammenlignet med Beskæftigelsesministeriet, som ligestillingsvurderer alle deres lovforslag.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Beskæftigelsesministeriet

Justitsministeriet

KVINFO vil gerne henlede ministeriets opmærksomhed på, at både direkte og indirekte og både

positive og negative ligestillingsmæssige konsekvenser er relevante at vurdere. KVINFO

vurderer, at der er grundlag for at anvende ligestillingsvurdering af lovforslag i langt højere grad,

end det bliver gjort i dag.

KVINFO anbefaler, at Justitsministeriet opprioriterer ligestillingsvurdering af lovforslag med

henblik på at sikre, at ministeriet lever op til ligestillingslovens § 4 ved at

arbejde for ligestilling

og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.

Venlig hilsen

Alexander Andersson

Politisk seniorkonsulent

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Københavns Byret

Justitsministeriet

Strafftildbyrdelseskontoret

Præsidenten

Domhuset, Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 996870 15

CVR 21 659509

admkhh( dornstoldk

J.ur. 22/05802

Den 4. april 2022

Ved en mail af 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til

udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse at straf mv., straffeloven, retspleje

loven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi

2022-2025, herunder leje af fængseispladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet,

udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne kan henholde

sig til det, der er anført af dommerforeningen og landsretterne.

Supplerende kan det oplyses, at administrative afgørelser om blandt andet strafcelle og næg

telse af prøveløsladelse efter forslaget kan indbringes for Københavns Byret.

Det fremgår at bemærkningerne punkt 2.1.6.2, at sagerne

andre fængsler

—

på samme måde som sager fra

som udgangspunkt forventes behandlet skriftligt, men at retten kan træffe

beslutning om mundtlig behandling. Det fremgår endvidere, at udgangspunktet er, at sådanne

sager skal behandles ved anvendelse af telekommunikation med billede. Såvel forsvareren

som Kriminalforsorgens repræsentant har efter forslaget mulighed for ikke at være til stede i

retten.

Der vil i blandt andet sager om strafcelle m.v. ofte være behov for en egentlig bevisvurdering,

hvor blandt andet den domfældte og kosovoalbanske fængselsfunktionærer må forventes at

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

skulle afgive forklaring. En sådan bevisførelse må af retssikkerhedsmæssige grunde forventes

lejlighedsvis at forudsætte personligt fremmøde i retten. Om der skal ske personligt fremmøde

er en judiciel afgørelse, hvorfor der kan være en række situationer, hvor omstændighederne

omkring bevisførelsen ikke har en så betryggende karakter, at telekommunikation med billede

kan anvendes.

Hvis det konkret vurderes, at sagen kan føres via telekommunikation, må det midlertidigt for

udsættes, at retten kan bestemme, at den domfældtes advokat, Kriminalforsorgens repræsen

tant og en tolk, der taler den domfældtes sprog, er til stedet i retslokalet.

Endelig bemærkes, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at telekommunikation

med billede også forventes at finde anvendelse på øvrige sager, som indbringes for retten i

situationer, hvor den dømte fuldbyrder straffen i Kosovo. Det er ganske uvist, hvilke sager, der

ultimativt kan blive tale om, hvorfor Byretten også i denne relation må fastholde, at retssikker

hedsmæssige hensyn kan nødvendiggøre, at sagen kun kan behandles ved, at den domfæld

te og eventuelle vidner personligt møder i retten.

Endelig kan det oplyses, at afviklingen af disse sager vil medføre en belastning for Byretten.

Der skal derfor tilføres lønsum svarende til et 14 dommerårsværk samt en kontorfuldmægtig til

afvikling af sagerne. Jeg skal i den anledning oplyse, at svaret tillige er sendt til Domstolssty

relsen, der koordinerer spørgsmålet om økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser.

Der henvises til j.nr. 2021-4000-0200.

Med ve

Søre’

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Formand: Kristian Mølgaard

Justitsministeriet

Solbjergvej 3, 2.

2000 Frederiksberg

20 64 44 23

Sekretariat: Peter Trudsø

Farvergade 27 D, 1. sal

1463 København K

28 13 64 95

www.lffa.dk

31. marts 2022

2021-4000-0200, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straf-

feloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens øko-

nomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udsta-

tionering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.)

Ved e-mail af 3. marts 2022 har Justitsmisteriet

anmodet om bemærkninger fra Landsforeningen af Forsvars-

advokater (LFFA) til ovennævnte udkast.

LFFA finder lovforslaget om en helt ny ordning med leje af fængselspladser i Kosovo stærkt betænkeligt.

Kosovo er et land, der er meget forskelligt fra Danmark. Kosovo er hverken medlem af EU, FN eller Europarå-

det.

Straffeloven indeholder i § 80 en bestemmelse om, at der ved straffens fastsættelse skal tilstræbes ensartet-

hed i retsanvendelsen. Realiteten i en sådan bestemmelse forudsætter nødvendigvis tillige en vis grad af

ensartethed i straffuldbyrdelsen/strafafsoningen.

De straffe, der er udmålt, må som følge af princippet i § 80 være fastsat ud fra en vis forudsat standard af

afsoningsforhold. Hvad enten dømte ved dommen er bestemt at skulle udvises eller ej, er straffastsættelsen

således ikke (nævneværdigt) påvirket heraf. Den, der er dømt fx for indsmugling af 1 kg kokain idømmes så-

ledes i udgangspunktet samme straf, uanset om vedkommende potentielt kan udvises eller ej, hvilken ensar-

tet straf netop er et udslag af det meget centrale princip i straffelovens § 80.

Hvis imidlertid den udenlandske dømte udvises og som konsekvens heraf overføres til afsoning i Kosovo på-

føres vedkommende betydeligt anderledes afsoningsvilkår for samme kriminalitet, end den der ikke udvises.

Vedkommende afskæres muligheden eller indskrænkes som minimum væsentligt i sine muligheder i forhold

til opretholdelse af kontakt med sine pårørende.

Vedkommende afskæres/begrænses endvidere i muligheden for resocialisering gennem kontakt med et me-

re differentieret udvalg af medindsatte og gennem kontakt med danskuddannede fængselsfunktionærer.

Vedkommende synes også at blive begrænset i forhold til mulighederne for ved senere prøvelse af udvisnin-

gen at få denne omstødt.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Landsforeningen af

Forsvarsadvokater

Det forekommer videre LFFA yderst betænkeligt, at mulighederne for kontakt klient og forsvarer imellem i

forhold til den dømtes forhold under afsoningen begrænses overordentlig effektivt ved overførsel af den

dømte til afsoning i Kosovo.

Samlet er det LFFA’s opfattelse, at leje af fængselspladser fjernt fra Danmark, i en kultur væsentlig forskellig

fra den danske, bryder med helt fundamentale forudsætninger om, at afsoningen af den af den dømmende

stats idømte straf effektueres af den dømmende stat, på dennes territorium, i en institution, der varetages af

samme stat, og hvor det er denne stats retsregler, der er gældende.

Med venlig hilsen

Kristian Mølgaard

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

MEDST - Medarbejder- og Kompetencestyrelsen <[email protected]>

Sent:

08-03-2022 15:20:56 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

Til rette vedkommende

MEDST har ingen bemærkninger.

Christoffer Thomsen

Ledelsessekretær

Ledelsessekretariatet

+45 35 27 1104

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Landgreven 4, 1301 København K

www.medst.dk

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

3. marts 2022 21:49

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Straffuldbyrdelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]; [email protected]; [email protected]

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Aatsitassanut

Inatsisit

Atuutsinneqarnerannut

Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Råstoffer og Justitsområdet

Til Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Dato: 16-03-2022

Sags nr.: 2022 - 6243

Akt nr. 19574857

Postboks 930

3900 Nuuk

Tlf. (+299) 34 68 00

E-mail: [email protected]

www.naalakkersuisut.gl

Høringssvar vedr. Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre

love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-

2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af

disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller

udslusningsfængsel m.v.)

Departementet for Råstoffer og Justitsområdet takker på vegne af

Naalakkersuisut for det fremsendte høringsmateriale vedrørende Udkast til

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om

kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i

udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med

fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.).

Naalakkersuisut har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag.

Med venlig hilsen

Kasper Kruhøffer Andersen

Fuldmægtig

Departementet for Råstoffer og Justitsområdet

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Slotsholmsgade 10,

1216 København K

Att.:

[email protected];

København, den 4. april 2022

Høring over udkast til forslag til ændring af lov om fuldbyrdelse af straf, straffeloven, retsplejelo-

ven og forskellige andre love

(herunder leje af fængselspladser i udlandet revision af disciplinærstraffe-

systemet m.m.). Sagsnr. 2021-4000-0200

Ved brev af 3. marts 2022 har Justitsministeriet fremsendt ovennævnte udkast til forslag til lov om æn-

dring af lov om fuldbyrdelse m.v. og anmodet om Red Barnets eventuelle bemærkninger til udkastet. Red

Barnet forholder sig primært til den del af lovforslaget, der har med børn af afsonere at gøre.

Om leje af fængselspladser i udlandet

Efter forslaget er det hensigten, at de danske fængselsmyndigheder vil leje sig ind i fængselsfaciliteter i

Kosovo med henblik på at placere udenlandske afsonere og varetægtsarrestanter dér.

Efter Red Barnets opfattelse er der en lang række omstændigheder og forudsætninger, som skal falde på

plads, hvis et sådant projekt skal lykkes, herunder især at sikre, at de indsatte ikke lider overlast eller på

anden vis for krænket deres menneskerettigheder.

Det gælder både i spørgsmålet om at håndhæve de indsattes internationale menneskerettigheder i for-

hold, f.eks. beskyttelse mod overdreven magtanvendelse, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskon-

ventions artikel 3, retten til familieliv, trods de indlysende udfordringer, jf. artikel 8 i Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol, artikel om lighed for loven og artikel 14, om diskrimination. Også FN’s

Torturkonvention vil skulle overholdes nøje.

Det gælder også spørgsmålet om at følge de lokale myndigheder, både politi og fængselsbetjente, så

tæt, at der er sikkerhed for, at de indsatte ikke lider overlast, og at de under alle omstændigheder får mu-

lighederne for at række ud til danske myndigheder, særligt Folketinget Ombudsmand.

Red Barnet er dybt bekymret og yderst tvivlende over for, om det vil være muligt at sikre dette inden for

de menneskeretlige rammer.

Red Barnets fokus er dog på børn og unge af afsonere. Red Barnet er opmærksom på, at ministeriet i

bemærkningerne anfører, at man vil anbringe dømte uden børn i Kosovo forud for dømte, som har børn.

Efter Red Barnets opfattelse bør den hensigtserklæring formuleres således, at det fremgår helt

klart og tydeligt, at man ikke anbringer afsonere i Kosovo, som har familie/børn i Danmark.

Transport

Samtidigt fremgår det af bemærkningerne til udkastet, at der pågår overvejelser om transportstøtte til

børn af indsatte, hvis afsonere med familie/børn i Danmark skulle blive sendt til Kosovo.

1/4

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I forhold til børn af indsattes rettigheder kan det bemærkes, at udøvelsen af familielivet bliver kompliceret

allerede som følge af de fysiske udfordringer – rejsetiden og omkostningerne derved. Uanset om man må

anse det for selvforskyldt, at personer, som tidligere opholdt sig i Danmark, nu afsoner i Kosovo, så er det

vigtigt at erindre, at børn er sagesløse i denne sammenhæng, og at de har selvstændige rettigheder –

herunder retten til familieliv.

I lyset af disse overvejelser om transportstøtte kunne Red Barnet have ønsket sig et overslag over, hvor-

dan det skal gennemføres i praksis, og hvad det må anslås at ville koste den enkelte familie/besøgende.

Red Barnet anbefaler, at staten arrangerer og finansierer evt. transportomkostninger til eventuelle børn af

indsatte og peger i denne sammenhæng på FN’s Børnekomités anbefalinger, der kun må ses som endnu

mere væsentlige, når afstanden til forældre bliver så stor, som dette lovforslag i værste fald lægger op til:

“40. The Committee recommends State parties to take into account the right of the child to visit their par-

ent(s) whenever a parent is sentenced and incarcerated. In doing so, the State party should seek, wher-

ever possible, to situate the incarcerated parent at a facility close to his/her child to facilitate the child’s

right to visit and contact the parent. Where the incarceration location results in significant distance and/or

related travel and subsistence costs, States parties are urged to facilitate and/or subsidise travel and

other costs related to the visit.”

Red Barnet skal derfor opfordre regeringen til at følge op på disse overvejelser.

Fysiske rammer og besøg

Det anføres i bemærkningerne, at de danske myndigheder forventer, at der bliver etableret fysiske ram-

mer for besøg svarende til besøgsrammerne i et dansk fængsel. Hvis man tager i betragtning, at de be-

søgende børn er rejst hele vejen fra Danmark til Kosovo, bør man efter Red Barnets opfattelse overveje,

om ”danske besøgsrammer” vil være nok til at skabe ”rum” for afsonerne og deres familier.

Efter straffuldbyrdelseslovens §§ 51-53 har indsatte desuden ret til ét ugentligt besøg, mindst en time pr.

besøg, helst to siger.

Efter Red Barnets opfattelse er det ikke nogen hensigtsmæssig ordning med 1 ugentligt besøg á 1-2 ti-

mer, hvis børn skal rejse fra Danmark til Kosovo for at opretholde kontakten til deres forælder.

Samtidigt er det et indgreb i et barns ret til kontinuitet i livet og til at være en del af børnefællesskaber at

skulle afbryde hverdagen for at rejse til Kosovo for regelmæssigt at sikre kontakten til sin forælder. FN’s

Børnekomité anbefaler, at besøg i fængsler bør foregå i et børnevenligt miljø og på en måde, der ikke in-

fluerer negativt på andre elementer i et barns liv, f.eks. skolegang, og at besøg bør være af en varighed,

der kan bidrage til at opbygge eller vedligeholde nære relationer.

FN’s Børnekomité giver en række anbefalinger relateret til børns besøg i fængsler, bl.a. ift. rammerne for

børns besøg:

Committee on the Rights of the Child. 30 September 2011. Report and recommendations of the Day of

General Discussion on “Children of Incarcerated Parents”. Rapporten er tilgængelig via

https://www.ohchr.org/sites/default/files/Documents/HRBodies/CRC/Discussions/2011/DGD2011Repor-

tAndRecommendations.pdf

2/4

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

39. The Committee urges States parties to ensure that security matters and policies on incarcerated par-

ents take into account the rights of affected children. In this context, the Committee recommends that

State parties ensure the right of children to regularly visit their incarcerated parent(s). It further recom-

mends that, wherever possible, State parties provide for such visits to occur in a child friendly environ-

ment, including by 105 6. Børn af fængslede i international sammenhæng allowing visits at times that do

not negatively interfere with other elements of the child’s life, such as schooling, and for durations condu-

cive to building or maintaining strong relationships. Consideration should also be made to permitting visits

to take place outside the detention facility, with a view to facilitating necessary emotional bonding be-

tween the child and the incarcerated parent(s) in a child-friendly environment

Om de indsattes kommunikation med familien i Danmark

Det anføres flere steder, at indsatte – modsat besøgene fra familien – har fri adgang til at kommunikere

med sin advokat eller Dansk Flygtningehjælp (hvis det er en asylansøger). Bemærkningerne nævner, at

den indsatte kan tale i telefon – afholde telefonmøde – eller benytte telekommunikation med billede eller

lignende kommunikationsform. Det fremgår af bemærkningerne, at det er afgørende, at bl.a. åbenbart

grundløs-sager og haste-åbenbart-grundløs-sager kan behandles smidigt og hurtigt ved hjælp af disse

hjælpemidler.

Red Barnet skal opfordre til, at det på tilsvarende vis gøres enkelt for de indsatte at komme i telefonisk

eller elektronisk kontakt med familien. Når de indsatte er afskåret fra fysisk kontakt (bortset fra et par ti-

mer lejlighedsvis), så bør fængslet tilbyde bedst mulig telefonisk/telekommunikationsbaseret kontakt til de

indsatte.

Nye disciplinærstraffe

Det fremgår af bemærkningerne, at ministeriet vil indføre yderligere disciplinærstraffe – nemlig midlertidigt

udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveks-

ling og midlertidig begrænsning af retten til telefon – i op til tre måneder. Efter Red Barnets opfattelse er

især afskæring af kommunikation en hård straf for et menneske, som ikke har andet end kommunikatio-

nen tilbage.

Red Barnet bemærker til gengæld, at ministeriet har anført, at begrænsningerne tænkes afgrænset, såle-

des, at de ikke kommer til at omfatte den indsattes nærtstående.

Det er afgørende, at der bliver fulgt op på disse hensigtserklæringer.

Spørgsmål til denne høring kan stiles til børnerettighedsjurist, Claus Juul:

eller politisk

chefkonsulent, Inger Neufeld:

Med venlig hilsen

Ibid.

3/4

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Janne Tynell,

Stedfortrædende generalsekretær i Red Barnet

4/4

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Eva Aaen <[email protected]>

Sent:

28-03-2022 13:17:24 (UTC +02)

To:

£Straffuldbyrdelseskontoret (951s72) <[email protected]>;

Kenneth Schmidt Rasmussen <[email protected]>; Mikkel Hartz Reenberg <[email protected]>; Malte Hansen

<[email protected]>; [email protected] <[email protected]>

Subject:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

Til Justitsministeriets straffuldbyrdelseskontor

Retslægerådets formandskab har drøftet det fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love, og har følgende

bemærkninger til udkastet:

’’Sager som omhandler en person i dansk/kosovarisk fængsel, og som Retslægerådet evt. bliver anmodet

om at vurdere, bør være dokumenteret efter dansk lov og standard. I tilfælde, hvor sundhedsbehandling

ikke foregår i Danmark eller ved danske sundhedspersoner, vil Retslægerådet have begrænsede muligheder

for at kunne vurdere de lægefaglige forhold og standarder.’’

Retslægerådet må derfor tage forbehold for at kunne udtale sig i sådanne sager.

Med venlig hilsen

Eva Aaen

Sekretariatschef

Toldboden 2, 2.

8800 Viborg

Tlf.: +45 22 19 38 13

www.civilstyrelsen.dk

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

3. marts 2022 21:49

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love – j. nr. 2021-4000-0200

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Straffuldbyrdelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Mikkel Hartz Reenberg

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Kirstine Troldborg

21. april 2022 18:10

Anders Lotterup; Mikkel Hartz Reenberg; Natasja Walbom

Henriette Rosenborg Larsen; Sune Løvtrup

RA svar i anledning af JMs høring af 20. april 2022 over udkast til lovforslag om ny §

75 b i straffuldbyrdelsesloven

Play Pause Play-model - HRL.docx

Til Justitsministeriet, Straffuldbyrdelseskontoret

Ved brev af 3. marts 20222 (sagsnr. 2021-4000-0200)

anmodede

Justitsministeriet Rigsadvokaten

bemærkninger

til udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser

i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel

m.v.).

I den anledning har Rigsadvokaten afgivet anklagerfaglige bemærkninger den 22. marts 2022 telefonisk og den 31.

marts 2022 pr. mail. Rigsadvokaten har endvidere i forlængelse af telefonsamtale den 31. marts 2022 med Natasja

Walbom afgivet yderligere anklagerfaglige bemærkninger ved mail af 31. marts 2022, ligesom Rigsadvokaten i

forlængelse af Justitsministeriets anmodning

ved mail

af 31. marts 2022 om yderligere bemærkninger har afgivet

yderligere anklagerfaglige bemærkninger ved brev af 1. april 2022.

Justitsministeriet har den 12. april 2022 sendt et uddrag af

udkastet til

lovforslag.

Uddraget

vedrører en ny

bestemmelse i straffuldbyrdelsesloven (§ 75 b).

Justitsministeriet har

anmodet om Rigsadvokatens bemærkninger

hertil. Justitsministeriet har samtidig sendt traktaten mellem Danmark og Kosovo til Rigsadvokaten.

Det nævnte uddrag

af lovforslaget

og traktatens artikel 24 og 25

blevet drøftet på et møde i Justitsministeriet den

20. april 2022 med deltagelse af UIM og Rigsadvokaten.

Justitsministeriet har i forlængelse heraf den 20. april 2022 fremsendte et revideret uddrag af

udkastet til

lovforslag

vedrørende den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 75 b samt Memorandum on the international

obligations of Denmark af 29. marts 2022 og anmodet om Rigsadvokatens bemærkninger til det reviderede udkast

til lovforslag vedrørende straffuldbyrdelseslovens § 75 b.

Rigsadvokaten sender i den anledning vedhæftet sine anklagerfaglige bemærkninger til lovforslaget vedrørende

straffuldbyrdelseslovens § 75 b. Rigsadvokatens bemærkninger er anført i kommentarfelter i marginen af

lovforslaget.

Rigsadvokaten har herudover følgende bemærkninger i anledning af lovforslaget og traktaten:

Rigsadvokaten er enig med Justitsministeriet i, at udleveringsloven ikke finder anvendelse i en situation, hvor en

person, der i Danmark idømt straf og efterfølgende

overført til strafafsoning i Gjilan fængslet i Kosovo, eller som

er varetægtsfængslet i Gjilan fængslet i Kosovo i medfør af hjemrejseloven med henblik på udsendelse,

efterfølgende overdrages til de kosovariske myndigheder med henblik på afsoning af en straf, der er idømt i Kosovo.

Rigsadvokaten finder imidlertid, at denne situation har en række lighedspunkter med den situation, hvor en person

udleveres fra Danmark til straffuldbyrdelse i et andet land henset til, at der er tale om, at en person, der er i dansk

varetægt, overdrages til myndighederne i et andet land med

henblik på

straffuldbyrdelse af en i dette land idømt

straf.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Rigsadvokaten finder, at det kan på den baggrund kan overvejes, om de beskyttelseshensyn, der ligger bag

udleveringslovens regler om, at afgørelse om udlevering til strafforfølgning og straffuldbyrdelse træffes af retten, og

at rettens afgørelse kan kæres (udleveringslovens § 35), ligeledes bør finde anvendelse - helt eller delvis - i forhold

til den nævnte overdragelse til de kosovariske myndigheder til straffuldbyrdelse af en i Kosovo idømt straf. Dette

kunne efter Rigsadvokatens opfattelse evt. søges imødekommet ved, at der gives den pågældende mulighed for at

klage til en overordnet myndighed over afgørelsen efter den foreslåede § 75 b om at overdrage den pågældende til

myndighederne i Kosovo til fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf.

Det fremgår af traktatens artikel 31, at de danske myndigheder kan træffe afgørelse om at ophæve

institutionslederens og de danske ansattes immunitet fra Kosovos straffemyndighed. Rigsadvokaten bemærker

i den forbindelse, at det ikke ses at fremgå af den del af lovforslaget, som er sendt til Rigsadvokaten, hvilken

dansk myndighed, der vil kunne ophæve immuniteten i forhold til institutionslederen og de danske ansatte,

eller hvilke betingelser, der gælder for en sådan afgørelse.

Traktatens artikel 37 omhandler konsultationer og løsning af tvister. Det fremgår af artikel 37, stk. 1, at

Kriminalforsorgen og det kosovariske fængselsvæsen skal konsultere hinanden vedrørende implementeringen

af traktaten, og at tvister skal løses

ved

forhandling mellem parterne. Det fremgår af stk. 2, at der skal

nedsættes en Joint Steering Commitee med deltagelse af tre personer fra hver part, som har kompetence til at

agere på vegne af hhv. Danmark og Kosovo, og at denne styregruppen skal mødes regelmæssigt og rapportere

til justitsministeren i hhv. Danmark og Kosovo mindst to gange årligt. Rigsadvokaten bemærker i den

forbindelse, at det ikke ses at fremgå af den del af lovforslaget, som Rigsadvokaten er hørt over, hvilken

myndighed der fra dansk side deltager i styregruppen.

Med venlig hilsen

Kirstine Troldborg

Vicestatsadvokat

Tlf.: +45 30316006

E-mail:

www.anklagemyndigheden.dk

Rigsadvokaten

Retsafdelingen

Frederiksholms Kanal 16

1220 København K

Tlf.: +45 7268 9000

Fax: +45 7268 9004

Rigsadvokaten skal anmode om, at fremtidig korrespondance i ovennævnte sag rettes til

med henvisning til Rigsadvokatens journalnummer og ikke direkte til sagsbehandleren.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

1. Lovtekst

1.1. Straffuldbyrdelsesloven

20.

Efter

§ 75 a

indsættes før overskriften før

§ 76:

»§

75 b.

Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan beslutte, at en person, som afsoner

fængselsstraf eller dom til forvaring i medfør af regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, skal overdrages

til Republikken Kosovo til fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf, medmindre det vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser.

Stk. 2.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forvaring, der sker i medfør af regler fastsat efter § 1 a,

stk. 2, afbrydes, hvis justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, bestemmer, at den pågældende

skal overdrages til Republikken Kosovo til fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf i medfør af

stk. 1.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter regler om overdragelsen til Republikken Kosovo efter stk. 1,

om strafafbrydelse efter stk. 2 og om genoptagelse af strafafsoning efter § 77, stk. 3.

21.

I § 77 indsættes som stk. 3:

»Stk.

Straffuldbyrdelsen genoptages, når en person, der har fået afbrudt straffuldbyrdelsen, jf. §

75 b, stk. 2, på ny overdrages til kriminalforsorgen fra Republikken Kosovo med henblik på

genoptagelse af straffuldbyrdelsen.«

Kommenterede [SL1]:

Termen ”overdragelse” anvendes

ikke konsekvent gennem lovforslaget, idet termen

”overføres” også bruges.

1.2. Hjemrejseloven

Stk. 7.

Justitsministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren

fastsætte regler om, at § 75 b, stk. 1 og 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. finder tilsvarende

anvendelse for en varetægtsarrestant, der er anbragt efter stk. 4«

Alm. bemærkninger

2.1.7. Overdragelse til Kosovariske myndigheder og strafafbrydelse i forbindelse med

fuldbyrdelse af kosovarisk fængselsstraf

2.1.7.1. Gældende ret

2.1.7.1.1. Om overdragelse til andre landes myndigheder

Dansk ret indeholder ikke regler om overdragelse af personer, der afsoner dansk fængselsstraf eller

dom til forvaring eller som er varetægtsfængslet med henblik på udsendelse på et andet lands

territorium, til strafforfølgning eller -fuldbyrdelse til det andet lands myndigheder.

Udleveringsloven indeholder regler om udlevering til eller fra Danmark, og overdragelse til andre

landes myndigheder med henblik på strafforfølgning eller -fuldbyrdelse sker almindeligvis efter

denne lovs regler.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det fremgår af loven § 1, stk. 1, at den, der er sigtet, tiltalt eller dømt for en strafbar handling i

Danmark eller i udlandet, kan udleveres ”til eller fra Danmark” efter denne lov.

Udleveringslovens kapitel 2 indeholder de almindelige betingelser for udlevering. Det fremgår af

loven § 2, at udlevering ikke kan finde sted, hvis den pågældende på gerningstidspunktet var under

den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15.

Udlevering kan heller ikke finde sted, når den, der begæres udleveret, her i landet, i et nordisk land

eller i en medlemsstat i Den Europæiske Union er dømt eller frifundet for den samme strafbare

handling, jf. lovens § 3, stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis den, der begæres udleveret, her i landet er

benådet for handlingen, jf. stk. 2. Udlevering kan endvidere afslås, hvis den, der begæres udleveret,

er dømt eller frifundet for handlingen i et land uden for Norden og Den Europæiske Union, jf. stk. 3.

Det fremgår af udleveringslovens § 6, stk. 1, at udlevering ikke kan finde sted, hvis der er fare for, at

den pågældende efter udleveringen på grund af sin afstamning, sit tilhørsforhold til en bestemt

befolkningsgruppe, sin religiøse eller politiske opfattelse eller i øvrigt på grund af politiske forhold

vil blive udsat for forfølgelse, som retter sig mod dennes liv eller frihed eller i øvrigt er af alvorlig

karakter. Udlevering kan endvidere ikke finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter

udleveringen vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf, jf. stk. 2. Endelig kan udlevering ikke finde sted, hvis det i øvrigt strider mod Danmarks

internationale forpligtelser, jf. stk. 3.

Det fremgår af udleveringslovens § 35, stk. 1, at afgørelse om udlevering og om eventuelle vilkår

herfor træffes af retten efter anklagemyndighedens anmodning.

2.1.7.1.2. Om strafafbrydelse

Straffuldbyrdelseslovens kapitel 12 indeholder nærmere regler om strafafbrydelse. Efter lovens § 75,

stk. 1, afbrydes fuldbyrdelsen af en fængselsstraf, hvis den dømte udebliver, undviger eller i øvrigt

selvforskyldt unddrager sig straffuldbyrdelsen, eller hvis den dømte anholdes eller varetægtsfængsles

i mindst 24 timer.

Strafafbrydelse følger efter bestemmelsen af den indsattes egne handlinger og forekommer navnlig

ved undvigelse, udeblivelse fra udgang eller varetægtsfængsling under en ny sag. Endvidere kan i

særlige tilfælde en selvforskyldt indlæggelse på sygehus begrunde en strafafbrydelse.

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 75 a, stk. 1, at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen afbrydes,

hvis Hjemrejsestyrelsen bestemmer, at en udlænding, som er idømt fængselsstraf i op til 4 måneder

eller er idømt fængselsstraf for overtrædelse af hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller

4, og som i den forbindelse er udvist af landet, skal udsendes straks. Inden det bestemmes, om

udlændingen skal udsendes straks, vurderer Hjemrejsestyrelsen, om hensynet til retshåndhævelsen

eller andre særlige omstændigheder taler for, at straffen ikke bør afbrydes, jf. stk. 2. Justitsministeren

Kommenterede [KT2]:

Det kan overvejes at tilføje

følgende:

Udleveringsloven indeholder endvidere i kapitel 5 en række

betingelser for udlevering fra Danmark til stater uden for

Norden og Den Europæiske Union. Det fremgår bl.a. heraf, at

der

gælder krav om dobbelt strafbarhed (§ 18), at der ikke kan

ske udlevering, hvis den handling, for hvilen der begæres

udlevering, savner tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag (§

23), at der ikke kan ske udlevering for militære eller politiske

lovovertrædelser (§ 24 og § 25), og at der ikke kan ske

udlevering med henblik på fuldbyrdelse af en dom, hvis den

pågældende ikke har været til stede under retssagen, med

mindre en række nærmere beskrevne betingelser er opfyldt (§

28). Herudover fremgår det af udleveringslovens § 51, at

strafforfølgning for andre lovovertrædelser begået før

udleveringen end den, der er sket udlevering for, forudsætter

samtykke fra det udleverende land (specialitetsprincippet).

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om

strafafbrydelse, og om genoptagelse eller iværksættelse af strafafsoning, jf. stk. 3.

Efter lovens § 76 kan justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, tillade, at en straffuldbyrdelse

midlertidigt afbrydes i en række nærmere bestemte situationer. Det gælder, når ganske særlige

omstændigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsmæssig karakter taler imod

en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen. Det er endvidere en betingelse, at der ikke antages

at foreligge fare for misbrug, og at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod strafafbrydelse.

Tilladelse til strafafbrydelse betinges af, at den pågældende ikke begår strafbart forhold. Tilladelse

kan endvidere betinges af, at den pågældende i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver

sig tilsyn af kriminalforsorgen.

Efter lovens § 77 genoptages straffuldbyrdelsen, når den indsatte på ny giver møde, pågribes med

henblik på fortsat straffuldbyrdelse, eller når kriminalforsorgen giver meddelelse herom til den

pågældende. Uanset om der er tale om straffuldbyrdelse i en af kriminalforsorgens institutioner m.v.

eller på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, indebærer strafafbrydelsen, at der skal

foretages en omberegning af straffetiden, jf. lovens § 16.

Straffuldbyrdelsen genoptages i øvrigt, hvis en udlænding, der har fået afbrudt straffuldbyrdelsen,

jf. § 75 a, stk. 1, på ny uden lovligt grundlag opholder sig her i landet inden for 5 år efter

gennemførelse af udsendelsen.

2.1.7.2. Traktatens bestemmelser om strafbare forhold begået i Kosovo

I traktatens kapitel 4 er der fastsat regler for, hvordan strafbare forhold begået i Kosovo under

afsoningen af en dansk fængselsstraf eller dom til forvaring, skal håndteres.

Det fremgår af traktatens artikel 24, stk. 1, at kriminalitet begået i Kosovo

–

herunder i fængslet

–

falder under kosovarisk straffemyndighed, dog således at Danmark i visse situationer og efter

konsultation kan overtage strafforfølgningen. Det følger af bestemmelsen, at princippet om forbud

mod dobbelt strafforfølgning skal overholdes (det såkaldte ”ne bis in idem”-princip).

I de tilfælde, hvor en indsat begår et strafbart forhold i Kosovo, skal institutionslederen hurtigst muligt

–

gennem den administrative leder

–

anmelde forholdet til relevante kosovariske myndigheder, jf.

artikel 24, stk. 2. Institutionslederen skal derudover samarbejde med de kosovariske myndigheder om

efterforskningen af sagen, jf. stk. 3.

Relevante efterforskningsskridt, der foretages af de kosovariske myndigheder som led i

efterforskningen, skal så vidt muligt ske i fængslet i Gjilan i Kosovo, jf. stk. 5.

En indsat, der har begået et strafbart forhold i Kosovo må ikke overføres til Danmark uden samtykke

fra de kosovariske myndigheder jf. stk. 6.

Kommenterede [KT3]:

Det vil efter Rigsadvokatens

opfattelse være særdeles hensigtsmæssigt, at det sikres, at

anvendelsesområdet for artikel 24, stk. 1, begrænses til

strafbare forhold, der er begået EFTER, at pågældende er

blevet overført til fængslet i Kosovo.

Efter Rigsadvokatens opfattelse fremgår denne begrænsning

imidlertid ikke af ordlyden af traktatens artikel 24, stk. 1, 1.

pkt., der har følgende ordlyd:

”Criminal offences committed in the Receiving State are

prosecuted in the Receiving State.”

Det er endvidere efter Rigsadvokatens opfattelse tvivlsomt,

om ordlyden af artikel 2, stk. 1, begrænser

anvendelsesområdet af artikel 24, stk. 1, til strafbare forhold,

der er begået efter overførslen til Kosovo.

Såfremt der er en fælles forståelse med de kosovariske

myndigheder om, at anvendelsesrådet er begrænset til

strafbare forhold, der er begået efter overførslen til Kosovo,

bør dette fremgå af et fælles forståelsespapir (memory of

understanding) eller evt. ”the Cooperation Agreement”, som

er nævnt i traktatens artikel 4, stk. 5.

Der bør i givet fald tilføjes til bemærkningerne til

lovforslaget, at der er en fælles forståelse herom med

myndighederne i Kosovo.

Kommenterede [KT4]:

Artikel 24, stk. 1, 2. pkt., har

følgende ordlyd:

”

In exceptional cases and with respect to the jurisdiction of

the Sending State and the principle of

ne bis in idem,

criminal

offences committed against or by Staff of the Sending State

may be prosecuted in the Sending State after consultation

between the relevant authorities of the Sending State and the

Receiving State”

Efter Rigsadvokatens umiddelbare opfattelse fremgår det

alene af bestemmelsens ordlyd,

at “ne bis in idem” princippet

finder anvendelse i tilfælde, hvor et strafbart forhold, der er

begået mod eller af udsendt personale fra Danmark, skal

strafforfølges i Danmark.

Det fremgår imidlertid af artikel 24, stk. 8, at bestemmelsen

skal forstås i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, hvoraf

fremgår, at rettigheder og pligter i henhold til traktaten,

herunder bl.a. strafferetlig efterforskning og strafferetlig

forfølgning, skal ske under overholdelse af Danmarks

internationale forpligtelser. Det fremgår endvidere af

”Memorandum on the international obligations of Denmark”,

at disse bl.a. omfatter Europarådets udleveringskonvention,

som i artikel 9 indeholder et forbud mod dobbelt

strafforfølgning (”non bis in idem). Det må på den baggrund

antages, at princippet mod dobbelt strafforfølgning også

gælder i forhold til traktatens artikel 24, stk. 1. Dette kan med

fordel præciseres i bemærkningerne.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Ved afsigelse af en fældende kosovarisk straffedom vil afsoning af den danske dom skulle afbrydes

hurtigst muligt med henblik på fuldbyrdelse af den kosovariske dom i et andet kosovarisk fængsel,

jf. artikel 25, stk. 1.

Efter udståelse af den kosovariske straf vil afsoningen af den danske dom skulle genoptages, jf. stk.

3. Som følge heraf har Danmark fortsat ansvaret for udsendelse efter afsoning af den danske straf.

Endvidere fremgår det af traktatens artikel 25, stk. 4, at Danmark overtager fuldbyrdelsen af

kosovariske fængselsdomme, som er afsagt over for indsatte, såfremt aftalen opsiges. De pågældende

vil således blive overført til Danmark med henblik på fuldbyrdelse af den kosovariske dom i

overensstemmelse med principperne i Europarådets konvention om overførelse af domfældte.

Kosovo har forpligtet til at sikre, at Danmarks internationale forpligtelser overholdes i forbindelse

med både strafforfølgning- og fuldbyrdelse, ligesom selve domsafsigelsen skal være i

overensstemmelse dermed, jf. traktatens artikel 5, stk. 4, artikel 24, stk. 8 og artikel 2.

2.1.7.3. Justitsministeriets overvejelser

2.1.7.3.2. Om overdragelse til kosovariske myndigheder

Som anført ovenfor skal strafbare forhold, som begås i Kosovo under afsoningen af en dansk

fængselsstraf eller forvaring eller under varetægtsfængsling med henblik på udsendelse, som

udgangspunkt efterforskes af de kosovariske myndigheder. Såfremt en indsat idømmes en

fængselsstraf i Kosovo

skal

den pågældende snarest muligt overføres til et kosovarisk fængsel med

henblik på fuldbyrdelse af den kosovariske fængselsstraf.

Det er Justitsministeriets vurdering, at udleveringsloven ikke finder anvendelse på overdragelse af

indsatte, som afsoner en dansk straf i en anden stat (i dette tilfælde Kosovo), idet udleveringsloven

alene finder anvendelse på udlevering til eller fra Danmark. Udleveringslovens regler finder således

ikke anvendelse, når de indsatte eller varetægtsfængslede overdrages fra fængslet i Gjilan i Kosovo

til de kosovariske myndigheder med henblik på fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at der bør fastsættes en bestemmelse, hvorefter

justitsministeren eller den der bemyndiges dertil, kan bestemme, at personer, som afsoner en dansk

fængselsstraf eller forvaring i medfør af regler fastsat efter § 1 a, stk. 2, skal overdrages til de

kosovariske myndigheder med henblik på fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf. Der bør

endvidere fastsættes en regel, der sikrer, at tilsvarende gælder for udlændinge, der efter afsoning af

en dansk fængselsstraf eller dom til forvaring varetægtsfængsles i Kosovo med henblik på udsendelse.

De nærmere rammer for processen i forbindelse med overdragelsen til de kosovariske myndigheder,

hvad enten overdragelsen sker under afsoning af den danske straf eller under en varetægtsfængsling

med henblik på udsendelse, vil herefter administrativt kunne fastsættes af justitsministeren, herunder

de tidsmæssige rammer for beslutningen, samt de nærmere kriterier for overdragelse samt

Kommenterede [KT5]:

Er det rettelig artikel 4, stk. 5, der

henvises til?

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

tilbageførsel af den dømte eller varetægtsfængslede. Det bemærkes i den forbindelse, at det fra de

danske myndigheders side vil skulle sikres, at den indsatte ved overdragelse til de kosovariske

myndigheder ikke behandles i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det følger endvidere

af traktaten mellem Danmark og Kosovo, at den kosovariske strafforfølgning og fuldbyrdelse af en

kosovarisk fængselsstraf skal være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser,

jf. traktatens artikel 4, stk. 5, 24, stk. 8 og 25, stk. 2.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at der bør fastsættes et krav om, at overdragelse

til de kosovariske myndigheder alene kan ske, hvis overdragelsen ikke vurderes at være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser. Hermed sikres det, at den indsatte eller varetægtsfængslede

ikke i forbindelse med overdragelsen til de kosovariske straffemyndigheder vil få krænket sine

grundlæggende menneskerettigheder.

Da det fremgår af aftalen mellem Danmark og Kosovo, at princippet om forbud mod dobbelt

strafforfølgning overholdes (det såkaldte ”ne bis in idem”-princip),

jf. traktatens artikel 24, stk. 1,

vurderes der ikke at være behov for særskilt regulering herom, som det ellers findes i

udleveringsloven.

Da det alene

vil

være personer, som er idømt fængselsstraf eller forvaring i Danmark, og som således

er over den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15, som vil afsone fængselsstraf eller forvaring i

Kosovo, og som dermed vil kunne overdrages til Kosovos myndigheder, vurderes der ikke at være

behov for at fastsætte et særskilt krav om den kriminelle lavalder.

Det er Justitsministeriets vurdering, at Danmark med traktaten alene har forpligtet sig til at overdrage

en indsat til de kosovariske myndigheder, når der er afsagt endelig dom i sagen, jf. ordlyden i

traktatens artikel 25, stk. 1. Der er således ikke behov for at fastsætte regler om, at de indsatte vil

kunne overdrages til strafforfølgning i Kosovo for forhold begået, mens den indsatte afsoner dansk

fængselsstraf eller forvaring.

2.1.7.2.2. Om strafafbrydelse

Der vurderes ikke at være hjemmel i straffefuldbyrdelsesloven til at afbryde straffen i tilfælde, hvor

den indsatte overdrages til et andet lands myndigheder med henblik på fuldbyrdelse af en

fængselsstraf i dette land. Der bør derfor fastsættes en regel om, at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen

eller forvaringen afbrydes, hvis justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, bestemmer, at en

person, som afsoner fængselsstraf eller forvaring i medfør af regler fastsat efter § 1 a, stk. 2, skal

overdrages til Republikken Kosovo til fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf i medfør af stk. 1.

For at sikre det retlige grundlag for at genoptage straffuldbyrdelsen af den danske fængselsstraf, bør

der efter Justitsministeriets opfattelse tillige fastsættes en bestemmelse om, at straffuldbyrdelsen

Kommenterede [KT6]:

Artikel 24, stk. 1, 2. pkt., har

følgende ordlyd:

”

In exceptional cases and with respect to the jurisdiction of

the Sending State and the principle of

ne bis in idem,

criminal

offences committed against or by Staff of the Sending State

may be prosecuted in the Sending State after consultation

between the relevant authorities of the Sending State and the

Receiving State”

Efter Rigsadvokatens umiddelbare opfattelse fremgår det

alene af bestemmelsens ordlyd,

at “ne bis in idem” princippet

finder anvendelse i tilfælde, hvor et strafbart forhold, der er

begået mod eller af udsendt personale fra Danmark, skal

strafforfølges i Danmark.

Det fremgår imidlertid af artikel 24, stk. 8, at bestemmelsen

skal forstås i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, hvoraf

fremgår, at rettigheder og pligter i henhold til traktaten,

herunder bl.a. strafferetlig efterforskning og strafferetlig

forfølgning, skal ske under overholdelse af Danmarks

internationale forpligtelser. Det fremgår endvidere af

”Memorandum on the international obligations of Denmark”,

at disse bl.a. omfatter Europarådets udleveringskonvention,

som i artikel 9 indeholder et forbud mod dobbelt

strafforfølgning (”non bis in idem). Det må på den baggrund

antages, at princippet mod dobbelt strafforfølgning også

gælder i forhold til traktatens artikel 24, stk. 1. Dette kan med

fordel præciseres i bemærkningerne.

Kommenterede [KT7]:

Som nævnte ovenfor vil det efter

Rigsadvokatens opfattelse være særdeles hensigtsmæssigt, at

det sikres, at anvendelsesområdet for artikel 24, stk. 1,

begrænses til strafbare forhold, der er begået EFTER, at

pågældende er blevet overført til fængslet i Kosovo.

Efter Rigsadvokatens opfattelse fremgår denne begrænsning

imidlertid ikke af ordlyden af traktatens artikel 24, stk. 1, 1.

pkt., der har følgende ordlyd:

”Criminal offences committed in the Receiving State are

prosecuted in

the Receiving State.”

Det er endvidere efter Rigsadvokatens opfattelse tvivlsomt,

om ordlyden af artikel 2, stk. 1, begrænser

anvendelsesområdet af artikel 24, stk. 1, til strafbare forhold,

der er begået efter overførslen til Kosovo.

Såfremt der er en fælles forståelse med de kosovariske

myndigheder om, at anvendelsesrådet er begrænset til

strafbare forhold, der er begået efter overførslen til Kosovo,

bør dette fremgå af et fælles forståelsespapir (memory of

understanding) eller evt. ”the Cooperation Agreement”, som

er nævnt i traktatens artikel 4, stk. 5.

Der bør i givet fald tilføjes til bemærkningerne til

lovforslaget, at der er en fælles forståelse herom med

myndighederne i Kosovo.

Opmærksomheden henledes på, at såfremt der ikke er en

sådan fælles forståelse med de kosovariske myndigheder, vil

det ikke kunne udelukkes, at de kosovariske myndigheder

strafforfølger en overført person for et forhold, der er begået i

Kosovo forud for overførslen og på et tidspunkt, hvor den

...

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

genoptages, når den dømte på ny overdrages til kriminalforsorgen efter afsoningen af den kosovariske

fængselsstraf.

2.1.7.3. Den foreslåede ordning

2.1.7.3.1. Om overdragelse til Kosovos myndigheder

Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 75 b, stk. 1, hvorefter

justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan beslutte, at en person, som afsoner

fængselsstraf eller forvaring i medfør af regler fastsat efter § 1 a, stk. 2, skal overdrages til

Republikken Kosovo til fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf, medmindre det vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser.

Det foreslås endvidere, at der indføres en bestemmelse i hjemrejselovens § 1 a, stk. 6, hvorefter

justitsministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren kan bestemme, at den

foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 75 b, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for

udlændinge, der er varetægtsfængslede i henhold til regler fastsat efter § 1 a, stk. 4.

Bestemmelserne indebærer, at personer, der udestår fængselsstraf eller forvaring i fængslet i Kosovo,

eller som er varetægtsfængslet med henblik på udsendelse, vil kunne overdrages til de kosovariske

myndigheder med henblik på fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf. Der vil i forbindelse med

overdragelsen til de kosovariske myndigheder ikke blive stillet krav om samtykke fra den indsatte.

Med bestemmelsen vil der forud for overdragelse af den indsatte eller varetægtsfængslede til de

kosovariske myndigheder skulle foretages en konkret vurdering af, om overdragelsen i det enkelte

tilfælde vil være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det vil være

justitsministeren, eller den der bemyndiges dertil, der træffer beslutning om, hvorvidt den konkrete

overdragelse kan finde sted.

Overdragelse vil kunne ske på vilkår om, at den pågældende tilbageføres til fængslet i Gjilan i Kosovo

eller kriminalforsorgen i øvrigt, når den kosovariske fængselsstraf er udstået.

Der vil være tale om den samme vurdering, som foretages efter udleveringslovens § 6, stk. 1-3. Der

vil således i forbindelse med vurderingen af, om der kan ske overdragelse til de kosovariske

myndigheder, bl.a. skulle tages stilling til, om den pågældende ved overdragelsen risikerer at

blive

udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. herved

blandt andet EMRK artikel 3, og om den pågældende i relation til selve strafforfølgningen udsættes

for åbenbar tilsidesættelse af kravene til en retfærdig rettergang (”flagrant denial of justice”), jf.

herved navnlig EMRK artikel 6.

Bestemmelsen omfatter Danmarks samlede internationale forpligtelser.

2.1.7.3.2. Om strafafbrydelse

Slettet:

Kommenterede [KT8]:

Det fremgår af Memorandum on

the international obligations of Denmark af 29. marts 2022, at

Danmarks internationale forpligtelser, som skal respekteres i

forhold til traktaten, udover EMRK endvidere omfatter en

lang række konventioner under Europarådet og FN, herunder

Europarådets konvention fra 1957 om udlevering

Europarådets udleveringskonvention indeholder en række

betingelser for udlevering, som ligeledes findes i

udleveringsloven (se ovenfor),herunder f.eks.

•Forbud

mod at udlevere til politiske og militære

forbrydelser (artikel 3 og 4)

•Ne

bis in idem (artikel 9)

•Specialitetprincippet

(artikel 14)

Der er således ikke tale om, at det alene er bestemmelserne i

EMRK artikel 3 og artikel 6, som skal iagttages ved

vurderingen af, om der kan ske overdragelse til de

kosovariske myndigheder.

Det foreslås på den baggrund at omformulere dette afsnit

således (ændringer er markeret med gult):

Vurderingen af, om det vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, at der sker overdragelse til de

kosovariske myndigheder, beror i første række på en

vurdering efter de principper, der er fastsat i

udleveringslovens § 6, stk. 1-3. Der vil således i forbindelse

med vurderingen af, om der kan ske overdragelse til de

kosovariske myndigheder, bl.a. skulle tages stilling til, om

den pågældende ved overdragelsen risikerer at

blive udsat for

tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf, jf. herved blandt andet EMRK artikel

3, og om den pågældende i relation til selve

strafforfølgningen udsættes for åbenbar tilsidesættelse af

kravene til en retfærdig rettergang (”flagrant denial of

justice”), jf. herved navnlig EMRK artikel 6.

Bestemmelsen omfatter Danmarks samlede internationale

forpligtelser, herunder

Europarådets konvention fra 1957 om

udlevering,

hvorfor der f.eks. ikke vil kunne ske udlevering

for politiske eller miletære forbrydelser, ligesom princippet

om ne bis in idem finder anvendelse.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter fuldbyrdelsen af fængselsstraffen eller

forvaringen vil skulle afbrydes, hvis justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, bestemmer, at

en person, som udstår fængselsstraf eller forvaring i Kosovo, skal overdrages til Republikken Kosovo

til strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf.

Strafafbrydelsen vil gælde fra det tidspunkt, hvor den faktiske overdragelse af den pågældende fra

fængslet i Gjilan i Kosovo til de kosovariske myndigheder finder sted. Tidspunktet for beslutningen

om overdragelse i henhold til § 75 b, stk. 1, vil således ikke være afgørende for, hvornår

strafafbrydelse vil kunne finde sted. Afbrydelse af fuldbyrdelsen af fængselsstraffen eller forvaringen

vil dog bero på beslutningen om, at der skal ske overdragelse til de kosovariske myndigheder.

Der lægges med lovforslaget op til, at justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, i forlængelse

af beslutningen om overdragelse til de kosovariske myndigheder, vil skulle bestemme, at der skal ske

strafafbrydelse.

Der vil ikke være et krav, at den indsatte skal samtykke til at straffen afbrydes i forbindelse med

overdragelse til de kosovariske myndigheder.

Efter den foreslåede ordning vil straffuldbyrdelsen skulle genoptages, når den dømte på ny overdrages

til kriminalforsorgen med henblik på fuldbyrdelse af den danske fængselsstraf eller forvaring.

Straffuldbyrdelsen vil blive genoptaget automatisk, når den dømte overdrages til kriminalforsorgen

af de kosovariske myndigheder. Genoptagelse af straffuldbyrdelsen vil både kunne ske i fængslet i

Gjilan i Kosovo eller i en anden af kriminalforsorgens institutioner i Danmark.

For at tage højde for den nye ordning foreslås det, at der i § 77 indsættes et nyt stykke, hvorefter

straffuldbyrdelsen genoptages, når en person, der har fået afbrudt straffuldbyrdelsen, jf. § 75 b, stk.

2, på ny overdrages til kriminalforsorgen fra Republikken Kosovo med henblik på genoptagelse af

straffuldbyrdelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil således udvide anvendelsesområdet for § 77, så det tydeligt fremgår,

at den også omfatter den situation, hvor en udlændings fuldbyrdelse af fængselsstraf er blevet afbrudt

efter den foreslåede § 75 b, stk. 2.

For så vidt angår udlændinge, der under varetægtsfængsling med henblik på udsendelse overdrages

til kosovariske myndigheder, vil sagen på tidspunktet, hvor udlændingen overdrages til danske

myndigheder på ny skulle forelægges for retten, som vil tage stilling til, om betingelserne for

varetægtsfængsling efter hjemrejselovens § 14 er opfyldt.

De nærmere regler om overdragelsen, strafafbrydelsen og genoptagelse af fuldbyrdelsen vil blive

fastsat administrativt, jf. den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 75 b, stk. 3. Disse regler vil

efter den foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 1 a, stk. 5, finde tilsvarende anvendelse for en

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

udlænding, der er varetægtsfængslet i fængslet i Kosovo med henblik på udsendelse som følge af en

beslutning ved endelig dom om udvisning. Der henvises til lovforslagets § 11, nr. 1, samt

bemærkningerne hertil.

3. Specielle bemærkninger

3.1. Straffuldbyrdelsesloven

Til nr. 20

Overdragelse af en person til strafforfølgning eller -fuldbyrdelse mellem to landes myndigheder inden

for et andet lands territoriale grænser er ikke nærmere reguleret i dansk ret.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens

§ 75 b, stk. 1,

hvorefter

justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan beslutte, at en person, som udstår fængselsstraf

eller forvaring i Kosovo i medfør af § 1 a, stk. 2, overdrages til Republikken Kosovo til fuldbyrdelse

af en kosovarisk fængselsstraf, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.

Med bestemmelsen vil der forud for overdragelse af den dømte til de kosovariske myndigheder skulle

foretages en konkret vurdering af, om overdragelsen i det enkelte tilfælde vil være i overensstemmelse

med Danmarks internationale forpligtelser. Det vil være justitsministeren eller den, der bemyndiges

dertil, der træffer beslutning om, hvorvidt den konkrete overdragelse kan finde sted. Der vil være tale

om den samme vurdering, som foretages efter udleveringslovens § 6, stk. 1-3.

Overdragelse vil alene kunne ske på vilkår om, at den pågældende tilbageføres til fængslet i Gjilan i

Kosovo eller kriminalforsorgen i øvrigt, når strafforfølgelsen eller fuldbyrdelsen af den kosovariske

fængselsstraf er overstået.

Der vil i forbindelse med vurderingen af, om der kan ske overdragelse til de kosovariske myndigheder

bl.a. skulle tages stilling til, om den pågældende ved overdragelsen

risikerer at blive udsat for tortur

eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. herved blandt andet EMRK

artikel 3, og om

den pågældende i relation til selve strafforfølgningen udsættes for åbenbar

retsfornægtelse (”flagrant denial of justice”),

jf. herved blandt andet EMRK artikel 6.

Bestemmelsen omfatter Danmarks samlede internationale forpligtelser.

Såfremt de kosovariske myndigheder fremsætter anmodning om overdragelse forud for udsendelsen

af den indsatte til sit hjemland eller returnering til Danmark, vil anmodningen skulle behandles efter

reglerne i den foreslåede § 75 b, stk. 1. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, vil også i

den forbindelse skulle træffe beslutning om, hvorvidt en overdragelse til de kosovariske myndigheder

kan ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Kommenterede [KT10]:

Se bemærkning og forslag til

ændret formulering ovenfor

Kommenterede [KT9]:

Se bemærkning og forslag til

ændret formulering ovenfor

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det følger af straffuldbyrdelseslovens §§ 75, 75 a og 76, at der i visse tilfælde kan ske strafafbrydelse

under nogle nærmere anførte betingelser. Efter § 75, stk. 1, afbrydes fuldbyrdelsen af en

fængselsstraf, hvis den dømte udebliver, undviger eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig

straffuldbyrdelsen, eller hvis den dømte anholdes eller varetægtsfængsles i mindst 24 timer. Det

fremgår af § 75 a, stk. 1, at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen afbrydes, hvis Hjemrejsestyrelsen

bestemmer, at en udlænding, som er idømt fængselsstraf i op til 4 måneder eller er idømt fængselsstraf

for overtrædelse af hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4, og som i den forbindelse

er udvist af landet, skal udsendes straks. Endelig følger det af § 76 kan justitsministeren eller den, der

bemyndiges dertil, tillade, at en straffuldbyrdelse midlertidigt afbrydes i en række nærmere bestemte

situationer.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens

§ 75 b, stk. 2,

hvorefter

fuldbyrdelsen af fængselsstraffen eller forvaringen, der sker i medfør af § 1 a, stk. 2, afbrydes, hvis

justitsministeren eller den der bemyndiges dertil, bestemmer, at den pågældende skal overdrages til

Republikken Kosovo til strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf i medfør af

stk. 1.

Strafafbrydelsen vil gælde fra det tidspunkt, hvor den faktiske overdragelse af den pågældende fra

fængslet i Gjilan i Kosovo til de kosovariske myndigheder finder sted. Tidspunktet for beslutningen

om overdragelse i henhold til § 75 b, stk. 1, er således ikke afgørende for, hvornår strafafbrydelse kan

finde sted. Det vil dog være sådan, at afbrydelse af fuldbyrdelsen af fængselsstraffen eller forvaringen

vil bero på beslutningen om, at der skal ske overdragelse til de kosovariske myndigheder.

Det vil være justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, som i forlængelse af beslutningen om

overdragelse til de kosovariske myndigheder, træffer bestemmelse om strafafbrydelse i forbindelse

med den faktiske overdragelse af den pågældende.

Det vil ikke været et krav, at den pågældende skal samtykke til, at straffen afbrydes, i forbindelse

med overdragelse til de kosovariske myndigheder.

Det foreslås endvidere, at der indføres en bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens

§ 75 b, stk. 3,

hvorefter

justitsministeren fastsætter nærmere regler om overdragelsen til Republikken Kosovo

efter stk. 1, om strafafbrydelse efter stk. 2 og om genoptagelse af strafafsoning efter § 77, stk. 3.

Bestemmelsen vil indebære, at der administrativt vil blive fastsat regler om de nærmere rammer for

processen i forbindelse med overdragelsen til de kosovariske myndigheder, herunder de tidsmæssige

rammer for beslutningen, samt de nærmere kriterier, herunder tidspunktet for strafafbrydelse samt

genoptagelse af straffuldbyrdelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Til nr. 21

Efter straffuldbyrdelseslovens § 77, stk. 1, genoptages straffuldbyrdelsen, når den indsatte på ny giver

møde, pågribes med henblik på fortsat straffuldbyrdelse, eller når kriminalforsorgen giver meddelelse

herom til den pågældende. Efter § 77, stk. 2, genoptages straffuldbyrdelsen,

hvis en udlænding, der

har fået afbrudt straffuldbyrdelsen, jf. § 75 a, stk. 1, på ny uden lovligt grundlag opholder sig her i

landet inden for 5 år efter gennemførelse af udsendelsen.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens

§ 77, stk. 3,

hvorefter

straffuldbyrdelsen genoptages, når en person, der har fået afbrudt straffuldbyrdelsen i medfør af § 75

b, stk. 2, på ny overdrages til kriminalforsorgen fra Republikken Kosovo med henblik på genoptagelse

af straffuldbyrdelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil således udvide anvendelsesområdet for § 77, så det tydeligt fremgår,

at den også omfatter den situation, hvor en udlændings fuldbyrdelse af fængselsstraf er blevet afbrudt

efter den foreslåede § 75 b, stk. 2.

Genoptagelse af straffuldbyrdelsen vil både kunne ske i fængslet i Gjilan i Kosovo eller i en anden af

kriminalforsorgens institutioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3.2. Hjemrejseloven

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i

§ 1 a , stk. 7,

hvorefter justitsministeren efter

forhandling med udlændinge- og integrationsministeren kan bestemme, at § 75 b, stk. 1 og 3, i lov

om fuldbyrdelse af straf m.v., finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der er

varetægtsfængslet i henhold til stk. 4.

Baggrunden for forslaget er at det følger af traktatens artikel 24, stk. 1, at strafbare forhold, som begås

under afsoning eller varetægtsfængsling i Kosovo, som udgangspunkt behandles efter den

kosovariske straffelovgivning. Såfremt en udlænding idømmes en fængselsstraf i Kosovo i

forbindelse med afsoningen eller varetægtsfængslingen i Kosovo, skal den pågældende snarest muligt

overføres til et kosovarisk fængsel med henblik på fuldbyrdelse af den kosovariske fængselsstraf, jf.

traktatens artikel 25, stk. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 75 b, stk. 1, vil personer, der udestår

fængselsstraf eller forvaring i fængslet i Kosovo, kunne overdrages til de kosovariske myndigheder

med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf. Nærmere regler

herom vil blive fastsat i medfør af § 75 b, stk. 3.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Forslaget indebærer, at udlændinge, som er varetægtsfængslet med henblik på udsendelse i fængslet

i Kosovo, vil kunne overdrages til Republikken Kosovo til strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en

kosovarisk fængselsstraf.

Forslaget indebærer videre, at de regler om overdragelsen til Republikken Kosovo af indsatte under

den danske straffuldbyrdelse, som vil blive fastsat i medfør af den foreslåede § 75 b, stk. 3, vil finde

tilsvarende anvendelse for overdragelsen af udlændinge, der er varetægtsfængslet i fængslet i Kosovo

med henblik på udsendelse som følge af en beslutning ved endelig dom om udvisning henhold til den

foreslåede § 1 a, stk. 4.

Der henvises til pkt. 2.1.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

Tlf. 3525 9200

[email protected], [email protected],

CVR-nr.: 20 70 02 11

Justitsministeriet,

Straffuldbyrdelseskontoret

Sendt pr. mail til

Marts 2022

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven,

retsplejeloven og forskellige andre love (opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi

2022-2025), herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, ud-

stationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.)

Røde Kors takker for muligheden for at afgive høringssvar og ønsker at gøre opmærksom på, at ind-

satte skal have adgang til at have frivillige besøgsvenner, som det fremgår af besøgsbekendtgørel-

sen. Besøg til frihedsberøvede er for Røde Kors en kerneaktivitet verden over, som er nedfældet i

Genève-konventionerne. I Danmark har frivillige fra Røde Kors siden 1985 besøgt frihedsberøvede

personer i Kriminalforsorgens institutioner. Besøgene har et humanitært formål og skal sikre, at en

person, der er i risiko for at miste kontakten til omverdenen, kan få et frirum og tale med en neutral

frivillig uden fordømmelse.

I to tilfælde lægges der op til ændringer, hvor besøgsbekendtgørelsens nr. 177 af 31. januar 2022

bør fremhæves og præciseres i den endelige lovtekst.

Med udkastet til lovforslaget lægges der op til en revision af disciplinærstrafsystemet ved at indføre

fire nye typer af disciplinærstraffe. Den foreslåede §69 b lægger op til en midlertidig begrænsning af

retten til besøg med undtagelse af besøg fra nærtstående. Ligeledes foreslås ændringer af bemyndi-

gelsesbestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 53 ved at begrænse den indsattes ret til at modtage

besøg fra andre end nærtstående i 3 måneder i det tilfælde, at den indsatte er udeblevet fra afsoning

uden lovlig grund.

Røde Kors ser positivt på, at besøg fra nærtstående undtages i begge bestemmelser, men henleder

opmærksomheden på Besøgsbekendtgørelsens §§ 19-21, som opfordrer kriminalforsorgsområdet til

at overveje, om der i institutioner, som er tilknyttet en ordning med besøgsvenner kan formidles be-

søg af egnede personer som besøgsvenner til indsatte med ringe kontakt til omverdenen. For indsatte

med ringe kontakt til omverdenen, og som ikke modtager besøg fra nærtstående, opfordrer Røde

Kors til, at besøgsvenner sidestilles med nærtstående. Røde Kors står til rådighed for yderligere ud-

dybning, såfremt der er behov herfor.

Med venlig hilsen

Anders Ladekarl

Generalsekretær, Røde Kors

Altid til stede

rødekors.dk

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

SOS Racisme

Nørre Allé 7

2200 København N.

www.sosracisme.dk

Til Justitsministeriet

att.

31. marts 2022

Høringssvar fra SOS Racisme på sagsnummer 2021-4000-0200:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,

straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om

kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af

disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel

m.v.)

SOS Racisme takker for modtagelse af forslaget til høring.

Vedr. overførsel af udlændinge til Kosovo:

SOS Racisme er stærkt imod at man overfører personer til afsoning i udlandet, med mindre da, at

de selv har ønsket det. Og formentlig har ingen ønsket at blive overført til Kosovo, medmindre

vedkommende har familie dér eller kommer derfra.

Justitsministeriet har i lovforslaget skrevet, at der ikke er tale om diskrimination, selv om

afsoningsvilkårene i Kosovo kun berører udlændinge fra en nation uden for EU/EØS, fordi EMRK’s

diskriminationsforbud skal ses i sammenhæng med andre rettigheder nævnt i EMRK.

Der vil vi gerne fremhæve § 5 om frihedsberøvelse: der skal være et formål med den, og det kan vi

ikke se, der er ved overførsel til Kosovo. Samtidig tilsidesætter lovforslaget retsprincippet om

lighed for loven, og lighed i strafniveau, samt proportionalitetsprincippet. Det, at danske fanger i

øget grad kan få lov at afsone den sidste del af en længere fængselsdom hjemme under

overvågning, er også stærkt diskriminerende.

Helt overfladisk behandles spørgsmålet om ret til privatliv og familieliv. Det er der ikke meget af i

en lille celle til 2 personer, ca. 1500 kilometer væk fra Danmark. Hvis en udlænding er gift med en i

Danmark og har børn med vedkommende, hvordan skal man så kunne sikre regelmæssige og

hyppige besøg af børn og familie i fængslet? Man kan ikke regne med at den anden forælder som i

realiteten kan betragtes som eneforsørger - kan lægge penge til side til at betale en flyrejse frem

og tilbage hver 2.weekend - eller blot en gang om måneden. Selv om de første fængselspladser

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

optages af personer uden mindreårige børn, har man ikke undtaget disse forældre fra at blive

indsat i de næste celler i Kosovo.

I Danmark skal der intet til for at en udlændings forseelse fører til fængselsdom og udvisning med

indrejseforbud. Det er helt urimeligt den måde, udlændinge kriminaliseres på i dag i Danmark. Og

hele det danske straffesystem indrettes mest muligt på at udvise og udsende udlændinge fra lande

uden for EU og EØS.

Varetægtsfængsling i Danmark som man vil bruge mere for udviste mennesker af alle slags, inkl.

asylansøgere, der har fået afslag, men som ikke tør rejse tilbage eller ikke kan rejse tilbage, er

efter SOS Racismes opfattelse at straffe de mest sårbare på den mest ødelæggende maner.

Lovforslaget hævder at § 3 i EMRK vil kunne overholdes, da fængslet bliver dansk ledet, og skal

underlægges samme regimer som i danske fængsler. At stedet vil blive besøgt af internationale

organer og komiteer som Committee for Prevention of Torture , CPT under Europarådet, o. lign. er

dog ingen forsikring herom, når man tænker på hvor lidt og hvor negativt Danmark har reageret på

CPT’s rapport om Ellebæk for 2 år siden. Rigtig mange forhold synes uklare i lovforslaget.

Brug af pseudo-retssager kommunikeret over video eller lign., er vi i SOS Racisme principielt imod,

da de svækker de indsattes rettigheder og muligheder.

Tilbageholdelse i fængsel i Danmark i lang tid før overførslen til Kosovo, er også urimelig.

Vi ved ikke hvor meget personale der kommer derned fra Danmark, men fængslingen må give en

masse sprogproblemer og misforståelser og manglende information.

Opsparing til egen sundhedsforsikring lyder for os forrykt al den stund at personerne ikke selv har

bedt om en dårligere retssikkerhed, at komme på lang afstand af evt. familie og venner, muligvis

at udsættes for vold og magt under rejsen derned, retssager pr. telekommunikation, personale, de

ikke kan kommunikere med, og ofte manglende viden om, hvor lang tid de skal være der og

hvornår de evt. kan komme tilbage til Danmark. Fangerne har jo heller ikke mulighed for at sætte

sig mere ind i fx. situationen i deres hjemland derfra.

Vedrørende disciplinærstraffe:

En høring på Christiansborg om Strafceller viste, at brugen heraf var eksploderet i danske fængsler

efter at Kriminalforsorgens personale

skulle

idømme folk strafcelle, fx hvis de havde røget uden

det var tilladt. Det kan da være en lille forbedring, at de nu ikke

skal

skade de indsatte ved at

idømme dem strafcelle i ethvert tilfælde af en lille overtrædelse. Men vi synes hellere at Danmark

burde afskaffe en straf, som har været anvendt meget som tortur, for at sikre at Danmark

overholder Konventionen mod Tortur, fremfor kun at nedskalere brugen af den i mindre grad og

sætte en maximumsgrænse på 4 uger for den, dog 1 uge for unge.

Omvendt vil man beholde en nultolerance over for alt uden for reglementet, hvilket formentlig

ikke er et ansvarligt pædagogisk princip, når det drejer sig om mennesker, man ikke kan

kommunikere med, og således sjældent ved hvad årsagen til en bestemt reaktion kan være. Vi vil

advare mod den onde spiral af nye straffe om fratagelse af kommunikation.

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I øvrigt henviser vi til vores høringssvar af 28. marts 2021: Høring over udkast til forslag til lov om

ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og udlændingeloven (afsoningsvilkår for

udvisningsdømte kriminelle)

Konklusion:

SOS Racisme vil opfordre til at opgive aftalen med Kosovo igen.

Vi vil opfordre til at man helt opgiver strafcelle og isolationsfængsling i det hele taget, da det er

voldsomt skadeligt for alle parter.

Vi vil desuden advare mod de nye straffe om fratagelse af kommunikation, det ligner mere en ond

spiral, man har bevæget sig ind i og fortsætter i, med stigende straffe for hver tre forseelser, som

jo kan være meget små og tilfældige.

For SOS Racisme

Anne Nielsen

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

30. marts 2022

2022-160-21

16889

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårs-

aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselsplad-

ser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem

med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.)

Ved brev af 3. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet Tilsynet med Efterretningstje-

nesterne om bemærkninger til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straf-

feloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om krimi-

nalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision

af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslus-

ningsfængsel m.v.).

Forslaget indeholder en ny bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 2, som

har følgende ordlyd:

”Politiets Efterretningstjeneste kan elektronisk indhente oplysninger om

indsatte direkte fra registre og systemer i kriminalforsorgen, i det omfang

indhentelsen må antages at have betydning for varetagelsen af efterret-

ningstjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.”

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget, at den forslående bestem-

melse i straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 2, giver Politiets Efterretningstjeneste

(PET) mulighed for at etablere en direkte elektronisk adgang til at indhente oplysnin-

ger hos kriminalforsorgen, når det er nødvendigt for varetagelsen af efterretningstje-

nestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straf-

felovens kapitel 12 og 13.

Det fremgår endvidere, at ordningen ikke indebærer, at kriminalforsorgen vil skulle

videregive oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af PET-lovens § 4. De

oplysninger, der vil kunne indhentes direkte fra kriminalforsorgens registre og syste-

mer efter den foreslåede bestemmelse, vil ikke gå ud over, hvad kriminalforsorgen på

anmodning vil være forpligtet til at udlevere til PET i dag. Den foreslåede bestemmelse

Side 1/2

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

vil på den baggrund ikke indebære, at PET kan behandle personoplysninger i videre

omfang, end hvad der er muligt efter gældende regler i PET-loven.

I den anledning skal tilsynet bemærke følgende:

Det er tilsynet opfattelse, at straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 2, er en særregel,

som supplerer PET-lovens § 4.

Tilsynet fører på nuværende tidspunkt kontrol med PETs indhentning af oplysninger

fra andre forvaltningsmyndigheder efter PET-lovens § 4, jf. PET-lovens § 18. Hverken

PET-loven eller den forslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 2,

indeholder en hjemmel til, at tilsynet kan føre tilsyn med PETs indhentning af oplys-

ninger efter den forslående bestemmelse.

Såfremt hensigten med lovforslaget er, at tilsynet skal føre kontrol med PETs indhent-

ning af oplysninger fra kriminalforsorgens systemer og registre efter den forslående

bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 2, finder tilsynet det hensigtsmæs-

sigt, at lovforslaget præciseres, således at det klart fremgår, at tilsynet skal føre kon-

trol med PETs indhentning efter bestemmelsen. Endvidere bør det fremgå, at tilsynet

kan kræve enhver oplysning, som er nødvendig for at foretage kontrollen, fra den eller

de myndigheder, som er dataansvarlig for de systemer og registre, som PET får elek-

tronisk adgang til i medfør af den forslåede bestemmelse.

Der henvises til Justitsministeriets sagsnummer 2021-4000-0200.

Med venlig hilsen

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

v/Michael Kistrup

Formand

Side 2/2

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt per e-mail til:

Dato:

Sagsnr.:

Sagsbeh.:

28. marts 2022

22/071255

NRA

Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf

m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen

om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet,

revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller

udslusningsfængsel m.v.)

Udlændingenævnet er anmodet om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om æn-

dring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

(Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af

fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem

med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.).

Udlændingenævnet har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag.

Michael Kistrup



Adelgade 13 1304 København K

Telefon: 6198 3800

[email protected], [email protected],

www.udln.dk

L 180 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Straffuldbyrdelseskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til