Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 27.04.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Bjørn Brandenborg. Værsgo.

Tak for det. Jeg har set frem til at skulle gå på talerstolen og tale om det her forslag, som vi nu skal førstebehandle. Det er et omfattende forslag og et meget, meget vigtigt forslag, som handler om en central myndighed på retsområdet, nemlig kriminalforsorgen.

Vores kriminalforsorg er presset. Det har den været længe. Der mangler plads, der mangler hænder, og der mangler sikkerhed for de ansatte, som hver dag gør en stor indsats. Jeg var derfor meget glad, da vi i december indgik en flerårsaftale om kriminalforsorgen. Aftalen håndterer de akutte problemer, som kriminalforsorgen står med, men den er også et stærkt afsæt for den langsigtede genopretning af kriminalforsorgen, som er så afgørende.

Det lovforslag, vi behandler i dag, har til formål at implementere de dele af aftalen, som kræver lovændringer. Lovforslaget indeholder jo mange tiltag og flerårsaftalen endnu flere, men det initiativ, som måske ikke så overraskende har fået mest opmærksomhed, er det om at leje fængselspladser i udlandet.

I april underskrev ministeren en formel aftale med Kosovo om leje af pladser. Aftalen gør det muligt for Danmark at sende op til 300 udvisningsdømte udlændinge til afsoning i Kosovo, og vi kan derfor med lovforslaget i dag fastsætte de retslige rammer for ordningen, for der skal selvfølgelig være rammer for den. Afsoningen i Kosovo skal ske under forhold, der grundlæggende svarer til danske fængsler og i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Der skal kort sagt være ordentlige forhold, ordentlig ledelse og et ordentligt tilsyn. Så får vi til gengæld plads i vores danske fængsler, hvor de udvisningsdømte udlændinge jo ellers ville have siddet. Det bliver en stor opgave at få det praktiske på plads, men aftalen med Kosovo og det her lovforslag er de første vigtige skridt.

Med al den snak, der har været om Kosovo, kan det godt være gået andres næse forbi, at flerårsaftalen også indeholder mange andre gode initiativer, hvoraf en række bliver gennemført med det her lovforslag. Et af de vigtigste tiltag er, at vi skal sikre, at vores fængselspersonale får bedre arbejdsforhold. De har længe løftet en stor og vigtig opgave under meget, meget svære betingelser, og så er det helt og aldeles uacceptabelt, at vores fængselspersonale udsættes for vold og trusler fra særlige grupper af indsatte. Derfor er jeg glad for, at vi med det her lovforslag sætter ind over for den adfærd ved at fordoble straffen for vold og trusler mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner og foretager en revision af disciplinærstraffesystemet.

Forslaget indeholder også andre ting såsom initiativer til imødegåelse af udeblivelse fra afsoning samt nye regler om afsoning og løsladelse. Så indeholder lovforslaget også regler, som skal styrke forebyggelsen af kriminalitet og understøtte en bedre overgang til samfundet efter endt afsoning. Det handler bl.a. om en ny udslusningsmodel og ændrede regler om gældssanering og eftergivelse af gæld.

I Socialdemokratiet synes vi, det er helt afgørende, at vi tager ansvaret på os og får vedtaget ændringer, som kan være med til at bringe vores kriminalforsorg tilbage på sporet. Der er som sagt rigtig mange gode forslag i det her lovforslag, og vi støtter det selvfølgelig. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg skal bare spørge Socialdemokraterne, om man mener, at det her lovforslag løser alle de problemer, som vi jo har i vores kriminalforsorg.

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke at det gør. Og det mener jeg heller ikke at vi har sagt at det gør. Men vi har et akut problem her og nu, som er at skaffe flere pladser i vores fængsler, og der anviser vi noget af det bl.a. ved at leje nogle pladser i udlandet. Og så har vi et akut problem med, at vores fængselspersonale i dag arbejder under nogle meget, meget hårde vilkår, og dem forbedrer vi også med den her aftale. Men nej, det ville være forkert at prøve at bilde nogen ind, at vi løser alle problemer med den her aftale. Men vi tager et vigtigt skridt i retning af en bedre kriminalforsorg.

Fru Rosa Lund.

Nu er der jo mange måder at løse pladsproblemerne på. F.eks. kunne man udvide fodlænkeordningen langt mere, end det her lovforslag lægger op til. Det, man så har valgt, er at leje fængselspladser i udlandet. Og der skal jeg bare spørge Socialdemokraterne: Kan man med det her lovforslag garantere, at alle indsattes og sådan set også ansattes rettigheder bliver overholdt? Kan man med det her lovforslag garantere, at der f.eks. kommer til at være tolke nok, sådan at det sprog, der bliver talt, er noget, alle kan forstå?

Ordføreren.

Ja, altså, forudsætningen for den traktat, der er blevet underskrevet, og den aftale, der er indgået med Kosovo, er jo, at det sker efter danske standarder og inden for de forpligtelser, som Danmark har. Derfor kommer det jo til at ske i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, som vi har tilsluttet os. I forslaget står der, at arbejdssproget er engelsk i fængslet, og der vil også være noget personale dernede, der taler dansk. Og så vil det jo være sådan, og det ved spørgeren jo godt, at det vil være Ombudsmanden, som fører tilsyn i fængslet, ligesom de gør i danske institutioner.

Tak. Så er det hr. Preben Bang Henriksen.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvad ordføreren så vil mene at vi skal gøre fremover, hvis der stadig mangler fængselspladser – hvis det her nu ikke er nok til at skaffe flere fængselspladser. Skal vi nedsætte straffene yderligere? Det er jo det, man gør her, som ordføreren korrekt var inde på, med udslusning, fodlænker, covid-19-straffene osv., svindel med hjælpepakker. Der laver vi strafnedsættelse for at skaffe plads i fængslerne. Jeg spørger, om det er den vej, Socialdemokratiet vil gå, hvis det her nu ikke er nok.

Ordføreren.

Det, vi gør med den her aftale, er jo også at oprette flere pladser i fængslerne, for det er der et behov for. Og så påpeger hr. Preben Bang Henriksen, at vi i den her aftale nedsætter straffen for coronakriminalitet fra en firedobling til en fordobling. Altså, man får stadig en fordobling af straffen, og man får stadig en firedobling af bødestraffen.

Men det er jo ikke rigtigt, at vi i den her aftale kun laver lempelser. Altså, det er sådan i den her aftale, at hvis man kunne finde på at begå en fuldstændig vanvittig handling, nemlig at overfalde noget af vores fængselspersonale, så får man i fremtiden en dobbelt straf for det, fordi vi har brug for at sikre, at vores fængselspersonale er bedre beskyttet, end de er i dag. Nu er Venstre jo ikke med i aftalen, og det er jo ærgerligt, for i den her aftale tager vi faktisk ansvar for både vores fængselspersonales sikkerhed, men også for at skaffe nogle flere pladser.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Jeg spurgte, hvad ordføreren ville gøre, hvis der nu ikke var plads nok, og så svarede ordføreren med at sige, at vi også har lavet en god lov, der giver dobbelt straf for vold mod fængselspersonale. Og det er helt rigtigt gengivet, men det her illustrerer jo bare, hvor centralt mit spørgsmål er. Der sker mere og mere grov kriminalitet. Vi får gudskelov flere og flere bande- og rockermedlemmer sat i fængsel osv. Så er det, jeg spørger: Hvis der så ikke er plads nok, er Socialdemokratiets måde at løse pladsproblemet på så at lempe straffene yderligere, end man har gjort her?

Ordføreren.

Altså, modsat Venstre og spørgeren tager vi jo ansvar for at skaffe nogle flere pladser i vores fængselsvæsen med den her aftale. Og nu har vi anvist 1.000 pladser i den her aftale; vi lejer pladser i udlandet, vi bygger nyt, vi udvider, vi tager andre, gamle pladser i brug igen. Og skulle det være sådan, at vi så stadig væk står i en situation, hvor der mangler pladser, er det selvfølgelig en opgave, som vi tager på os. Altså, vi har ikke bildt nogen ind, at vi løser alle problemer med den her aftale, men det, vi gør – som Venstre desværre ikke vil være med til – ja, det er at tage ansvar for vores medarbejdere og for, at der er flere pladser i fremtiden.

Tak. Så er det fru Pernille Vermund.

Tak for det. Jeg synes, det er helt fair, at man ikke løser alle problemer med en aftale eller et lovforslag, men jeg synes ikke, det er fair, at man skaber nye problemer, når man laver en aftale eller fremsætter et lovforslag som det her.

Når vi i Nye Borgerlige ikke er med i aftalen, er det, fordi den er blevet for slap – for at sige det, som det er. Det er jo sådan, at de her mennesker, som sendes til afsoning i Kosovo, har mulighed for at komme tilbage til Danmark, lige så snart de har endt deres afsoning. Det er et vilkår, og det håber jeg at ordføreren vil bekræfte.

Derudover vil man, som hr. Preben Bang Henriksen sagde, benåde folk, der har svindlet med coronamidler. Altså, de har svindlet med danske skatteyderes penge i en periode, hvor hele landet var lagt ned; hvor vi alle sammen måtte leve ret begrænset, i forhold til hvordan vi ellers havde levet. De bliver benådet. Og hvis man nu endelig sagde, at vi har et akut problem med plads i vores fængsler – hvad gør vi? – kunne man jo have valgt at benåde nogle af de mennesker, som er på samfundets bund, vores hjemløse, vores særligt udsatte, som alt for ofte ender i fængslerne i stedet for at få social hjælp.

Kan ordføreren ikke medgive, at der er alt for meget, der er slapt, i den her aftale?

Ordføreren.

Lad mig starte med det sidste først: Nej, det kan jeg ikke. Og jeg vil sige, at det heller ikke er med vores gode vilje, at vi er nødt til at lave justeringer. Det handler jo om kapacitetsproblemer. Og det er ikke sådan, at der er nogle, der bliver benådet. Altså, det er ikke ligesom i en eller anden amerikansk film, eller som når man hører historier fra USA, hvor der så lige pludselig træder en ind i et rum og siger: Du er fri. Det er sådan, at der er en hel række af sager, hvor der ikke er faldet dom endnu, og når der falder dom i de sager, vil det så være efter reglen om, at man får en dobbelt straf og ikke en firedoblet straf – for man får stadig væk en firedobling af bøden.

I forhold til Kosovodelen vil det jo være sådan i den her aftale, at det skal være inden for Danmarks internationale forpligtelser, men når man er dømt til udvisning, så skal man udvises af Danmark, og det er også det, vi lægger op til med den her aftale. Men så har fru Pernille Vermund jo ret i, at det også er sådan i dag, at der er nogle, som vi ikke kan udvise, fordi vi ikke må det, hvis det er sådan, at man kan blive udsat for tortur, eller at man på anden måde kan risikere at blive udsat for fare. Og derfor vil det være sådan, at hvis ikke man kan udsendes, skal man, sådan som det er i dag, indfinde sig på Kærshovedgård og være der, indtil man kan blive udsendt.

Fru Pernille Vermund.

Så ordføreren erkender, at man lemper straffen for dem, der har begået svindel med coronamidler, og ordføreren erkender, at de udlændinge, som bliver sendt til afsoning i Kosovo, har mulighed for at komme tilbage til Danmark efterfølgende.

Så vil jeg gerne spørge ind til et tredje punkt: Vil ordføreren også erkende, at det her giver en mulighed for, at folk, der har fået en ret lang fængselsstraf, altså på over 6 måneder, fremover har en mulighed for at afsone i fodlænke? Her taler vi altså om folk, der ikke bare har stjålet en Marsbar eller noget andet – det er folk, der har fået en fængselsstraf på over 6 måneder. De kan med det her lovforslag få mulighed for at afsone i fodlænke, fordi Socialdemokratiet gerne vil have plads i fængslerne.

Ordføreren.

Med den her aftale tager vi ansvar for at løse nogle af de udfordringer, der er. Fru Pernille Vermund er god til at påpege, at vi burde sætte straffen op hist og her, og at vi burde fordoble den her og der, men det, der er den akutte udfordring, er, at vi har en kriminalforsorg, som er i knæ, og hvor der er mangel på pladser. Det løser vi store dele af ved at leje pladser i udlandet. Vi løser det, ved at vi bygger nyt. Og så laver vi nogle justeringer, som bl.a. handler om, at den straf, man får i fremtiden, bliver fordoblet i stedet for firedoblet. Men vi laver også strafskærpelser – hvis man i fremtiden begår et overfald på en fængselsbetjent, vil man få en fordobling af den straf, man får i dag. Det er for at sende et meget, meget klart signal om, at vi skal passe på vores medarbejdere.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Venstres ordfører. Værsgo til hr. Preben Bang Henriksen.

Det forslag, vi behandler i dag, er ganske omfattende. Den eneste trøst, der er, når man vurderer det og vurderer de seks arbejdsdage, vi har haft til at sætte os ind i det, er, at det er et produkt af en omfattende forhandling, der har været i form af forhandlinger om fængselsvæsenet og forliget om det. Derfor er der jo ikke så meget, der overrasker os i lige det her forslag. Det bliver langt, langt værre senere på dagen.

Indledningsvis kan man jo spørge, hvorfor vi egentlig straffer, og hvordan vi straffer i Danmark. Hvorfor er det, at et mord straffes noget hårdere end et butikstyveri? Det er jo, fordi vi er inde at kigge på forbrydelsens alvor, når vi vurderer, hvor lang tid straffen skal være. Det står allerede tæt beskrevet i retsplejeloven i dag.

Det var jo så også på den baggrund, at vi behandlede forslagene om covid-19-hjælpemidler, da vi havde den behandling her i Folketinget. Der sagde vi, at vi i den grad er i en nødsituation og i en nødsituation, hvor vi vil tilføre store midler til danskerne og til erhvervslivet, og til gengæld må vi erkende, at vi i den her nødsituation ikke når at sætte kontrolfunktionerne op i forbindelse med snyd med hjælpepakker. Til gengæld gjorde vi noget andet, jævnfør et amerikansk mønster, nemlig at vi i stedet for satte straffene op, så det har en præventiv virkning over for folk. Så den manglende kontrol blev modsvaret af en meget høj straf. Så vidt, så godt.

Men princippet om forbrydelsens alvor og den deraf høje straf er åbenbart gået fløjten. Hvorfor er den det? Det er, fordi vi mangler fængselspladser. Det vil altså sige, at vi er kommet i en situation, hvor retspolitikken – i hvert fald den del, der vedrører, hvor lang tid man skal i fængsel – ikke afhænger af forbrydelsens alvor, som den skulle gøre det, men afhænger af, om der er plads i fængslerne. Sagt i overført betydning: Det ender jo med, at mord bliver bødebelagt, fordi vi ikke har plads herhjemme i fængslerne. Vi skal passe på, at vi ikke skrider ned ad den glidebane. Og jeg understreger, at det er sagt i overført betydning.

Det princip fører man altså ud i livet her. Ved den her aftale skynder man sig væk fra princippet om, at en grov forbrydelse skal straffes hårdt. Nu skal den kun straffes halvt så hårdt, fordi vi ikke har nok fængselspladser. Jeg tænker selvfølgelig på straffen for svindel med hjælpepakker i forbindelse med covid-19, fra dengang samfundet i den grad var i krise. Det synes jeg er dybt betænkeligt. Jeg synes, det er en betænkelig vej at gå.

Når det er sagt, skal jeg skynde mig at sige, at der er masser af gode forslag i lovforslaget. Hr. Bjørn Brandenborg tilføjede ovenikøbet et enkelt forslag til sidst, da han sagde, at man tager ansvar for medarbejderne, og at der bliver dobbelt straf for vold mod fængselsbetjente. Det har han evig ret i. Jeg kan sige tak til hr. Bjørn Brandenborg, og hvis han skulle replicere, kan han jo sige selv tak, for det er sådan set et forslag, Venstre kom med. Men det er et godt forslag, og der er masser af andre forslag her, som er ganske udmærkede. Men det er en pærevælling af forslag, som det kan være meget vanskeligt at komme ind på enkeltvis. Det gjorde Socialdemokratiets ordfører jo så heller ikke.

Jeg kan sige, at fra Venstres side hilser vi med glæde fængselsløsningen i Kosovo velkommen. Der er en masse detaljer i forbindelse med det fængsel, som jeg i hvert fald ikke kan overskue. Det er med hensyn til besøg, transport osv. osv. Det må vi kigge på hen ad vejen. Men princippet om at benytte udenlandske fængsler og den måde, det sker på her, synes vi er ganske, ganske glimrende.

Der er også i forslaget bestemmelser om andre lidt strammere disciplinærstraffe, at samfundstjeneste kan afsones hos private firmaer, og at der, hvis man udebliver fra afsoning, er ekstra straf for det. Jeg behøver vist ikke at gå i detaljer. Et andet forslag, der har været oppe at vende, er om de sagsomkostninger, som de tiltalte er blevet idømt. Her er man nu også indstillet på en gældssanering af de pågældende sagsomkostninger. Jeg må bare sige, at et minimum i hvert fald må være, at man et hundrede procent sikrer, at det ikke bliver på lempeligere vilkår end for den håndværksmester, der er gået ned med en virksomhed, og det, han kan få gældssaneret. Man lemper på udslusning og fodlænkeordningen, som allerede har været behandlet i et spørgsmål.

Helt generelt vil jeg sige, at jeg synes, det er en betænkelig måde at gennemføre vores kriminallovgivning på i Danmark, at man kigger på, om vi har råd til det her, og om vi har pladser til det her, og så indretter vi straffen efter pengene. Nej, straffen skal følge forbrydelsen, og det er det her ikke et eksempel på. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til hr. Preben Bang Henriksen. Og så er vi nået til SF's ordfører. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt, værsgo.

Tak for det. Kriminalforsorgen i Danmark står med en kæmpestor udfordring. Der er et historisk højt belæg i kriminalforsorgens institutioner. Der er også en kæmpe mangel på fængselsbetjente, og der er alt for få fængselspladser, hvis man skal kunne følge med den udvikling, der sker på området. Antallet af indsatte er steget markant over de seneste år, og antallet af indsatte har faktisk ikke været højere siden årene umiddelbart efter anden verdenskrig. De ansatte flygter, deres arbejde er igennem årene blevet tømt for meningsgivende indhold, og sandheden er, at det danske fængselssystem har gennemgået en deroute fra at have haft en internationalt anerkendt førerposition til i dag ikke at kunne holde på medarbejderne. De indsatte er stuvet sammen i besøgsrum, sågar telefonbokse, og énmandsceller bliver brugt til opbevaring af flere personer. Det er ikke bare uværdigt, men det går også ud over resocialiseringen. Det er min holdning, at kriminalforsorgen har været udsat for politisk vanrøgt i årevis, og at problemerne har fået lov til at vokse sig alt for store.

Med aftalen om kriminalforsorgens økonomi frem til 2025 får vi påbegyndt en genopretning. Den nye aftale om kriminalforsorgen er ikke bare strengt nødvendig; den er også på mange måder rigtig god, for i SF har vi jo fået rigtig mange gode aftryk med i aftalen. Vi har fået elevløn i hele uddannelsesperioden for fængsels- og transportbetjente, og det betyder, at vi forhåbentlig kan rekruttere bredere og rekruttere flere fængselsbetjentelever. Vi har ved at genindføre elevlønnen frem for su'en jo i hvert fald lagt trædestenene til, at flere får lyst til at søge ind, og vi har i hvert fald set, at ansøgertallet har slået rekord. Det spændende er jo så, hvor mange der reelt går videre og bliver fængselsbetjente efterfølgende. Vi har også fået to nye skoler i håbet om at gøre det mere attraktivt, hvis man flytter uddannelsen tættere på der, hvor man bor.

Vi har også i SF ønsket os flere udslusningspensioner, og dem får vi tre af. Nu hedder de godt nok udslusningsfængsler, og på den måde løfter vi jo noget af udfordringen med de manglende pladser. Da de jo bruger et andet personale end fængselsbetjente, giver det en lettelse i fængsler og i arrester, og samtidig er de rigtig gode til at løse den resocialiserende opgave. Vi får styr på de indsattes sundhed med elektroniske sundhedsjournaler i kriminalforsorgen. Vi får bedre uddannelsestilbud til de indsatte, og vi får en ny strategi for et styrket samarbejde med civilsamfundet. Vi får en indsats i forhold til de indsattes børn. Vi får bedre muligheder for samfundstjeneste. Det synes vi er god retspolitik. Det er klog retspolitik, og det er resocialiserende retspolitik.

Vi får også kigget på de håbløse regler om disciplinærstraf. Der er ingen tvivl om, at vi i SF – måske, hvis vi kunne have bestemt selv – var gået lidt længere med dem, men jeg synes, det er ret positivt, at der bliver lagt et loft over, hvor længe man kan sidde i strafcelle. Brugen af strafcelle, som vi jo ved har en skadelig virkning, fordi isolationsfængsling er så problematisk, får vi reduceret, og vi får indført nogle alternativer. Det synes vi sådan set er et godt fundament.

I stedet for at løslade til en livslang gæld på grund af mange tunge straffesagsomkostninger har vi også sikret, at der kommer en løsning for det. For noget af det, som indsatte altid nævner for mig, er, at barrieren for at skabe sig et nyt liv uden kriminalitet er kæmpestor, når man slæber rundt på en gæld, som man aldrig har udsigt til at komme ud af. Det er klog retspolitik, og forhåbentlig kommer det til at motivere flere til at stoppe deres kriminalitet, og det er noget af det, der har været rigtig vigtigt for SF.

En del af aftalen betyder så også, at vi opretter 300 fængselspladser til udvisningsdømte fra tredjelande i et lejet fængsel i Kosovo. Fængslet skal først klargøres, og efter en grundig vurdering må vi jo så se, om det lever op til de danske standarder. Det forventer vi, og det er planen, at de første udvisningsdømte skal påbegynde deres afsoning i 2023. Fængselspladserne i udlandet er jo en løsning, som vi har taget i brug, fordi vi er ekstremt presset og vi ikke kan skaffe pladser på kort sigt. Det tager jo 10 år at bygge et nyt fængsel, men havde vi pladserne allerede nu, havde vi faktisk ikke hænderne. Derfor er det her en løsning, som kan lette lidt af presset på kriminalforsorgen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Rosa Lund.

Tak for det, og tak for talen. Jeg er sådan set langt hen ad vejen enig i, hvad der er klog retspolitik, men det, der bekymrer mig rigtig meget, er, at SF nu er med i en aftale, som opretter de her fængselspladser i udlandet. Amnesty skriver i deres høringssvar, at de også er bekymret for det, og de skriver bl.a. og opfordrer til, at aftalen mellem Danmark og Kosovo bliver sendt i høring. Det skal jeg bare høre om SF som aftalepart vil skubbe på for.

Ordføreren.

Det vil vi da meget gerne skubbe på for. Fru Rosa Lund må jo selv bestemme, hvad hun er bekymret for, men hvis jeg var fru Rosa Lund, ville jeg se med positivitet på, at SF er med i aftalen, for det betyder, at der sidder nogle, som er en garant for, at det her bliver en ordentlig aftale.

For os handler det her ikke om en discountløsning, hvor vi skal sende nogen ned til et jordhul i et andet land. Det handler om, at vi tager ansvar for at løse den udfordring, vi har med hænder og pladser på nuværende tidspunkt, og det tilbud, vi laver i Kosovo, skal være efter danske standarder, og det skal overholde de internationale konventioner, og faktisk betyder diskriminationsforbuddet jo også, at man laver et ringere tilbud. Så jeg ville måske nærmere se på SF i aftalen som dem, der kan garantere for, at det her kan foregå ordentligt.

Fru Rosa Lund.

Jeg er meget i tvivl, om det her kommer til at kunne foregå ordentligt, og jeg kan jo se i pressen og i høringssvarene, at jeg og Enhedslisten ikke er de eneste, som er i tvivl om det. Så jeg vil omformulere spørgsmålet: Kan SF garantere, at menneskerettighederne kommer til at blive overholdt, at der kommer til at være ordentlig tolkning, at forholdene kommer til at være i orden, på trods af at Kosovo jo ikke har de samme menneskeretlige forpligtelser, som vi har i Danmark?

Ordføreren.

Jamen det er jo sådan, at konventionerne skal overholdes, og jeg synes, vi har lagt trædestenene til, at det kan blive en god løsning. Vi har sørget for, at der er en dansk ledelse af fængslet. Vi sørger for, at der kommer en ordentlig sundhedsbehandling i fængslet. Vi sørger for, at de internationale konventioner er overholdt, og vi sørger også for, at der bliver tilsyn af DIGNITY og Ombudsmanden, nøjagtig som der er i Danmark. Så jeg synes egentlig, at vi har lagt fundamentet for en aftale, der kan blive forvaltet fornuftigt, men i den bedste af alle verdener ville jeg da ønske, at vi kunne beholde de pladser i Danmark. Vi har bare ikke muligheden for det på nuværende tidspunkt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Så er det Radikale Venstres ordfører, fru Samira Nawa. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag er et produkt af et langt forhandlingsforløb i efteråret. I Radikale Venstre endte vi med at stå uden for den endelige aftale. Det er jeg egentlig ret ærgerlig over, for i forhandlingerne lykkedes det os at få flere rigtig gode initiativer med, og jeg glæder mig også til at se de initiativer blive til virkelighed. Jeg vil særlig fremhæve de ændrede regler for at kunne afsone med fodlænke, etablering af de nye udslusningsfængsler, muligheden for gældssanering og eftergivelse af gæld. Det er så afgørende, at der bliver skabt en god og solid overgang fra afsoning til en kriminalitetsfri tilværelse. For sagen er, at mange i dag lever en pendultilværelse mellem frihed og fængsel, hvor de aldrig helt rigtig finder fodfæste i livet uden for murene. Disse initiativer, som jeg netop har fremhævet, kan forhåbentlig være med til at hjælpe mange flere på vej til en meningsfuld tilværelse uden kriminalitet.

Men der er jo en grund til, at vi i Radikale Venstre står uden for aftalen, og at vi også kommer til at stemme nej til det her lovforslag. For det er efter vores overbevisning meget kritisabelt, at man vil løse danske fængslers kapacitetsmangel ved at eksportere problemet til udlandet, og det er det, der er tale om. Man skal ikke læse længe i høringssvarene, før man har samlet en hel buket af årsager til, hvorfor det er en skidt løsning.

Først og fremmest er valget faldet på Kosovo i forhold til leje af fængselspladser. Kosovo er ikke medlem af hverken FN eller Europarådet og har derfor ikke de samme menneskeretlige forpligtelser, som Danmark har. Der bliver gjort meget ud af, at de indsatte er under dansk jurisdiktion, og at forholdene bliver de samme som i de danske fængsler. Men som bl.a. Institut for Menneskerettigheder skriver i deres høringssvar, kan der jo stadig væk opstå et retsligt tomrum, hvor de indsatte svæver mellem Danmarks og Kosovos retsstilling. Det drejer sig eksempelvis om transporten til og fra fængslerne, eller hvis en af de indsatte begår fornyet kriminalitet under afsoning.

Derudover må det også siges at være et problem i forhold til at kunne føre tilsyn med forholdene, altså om de nu er, som de skal være. Netop det her problem med at føre tilsyn gjorde, at Norge for nogle år siden droppede den aftale, de havde med Holland, om fængselspladser i Holland. Det var efter kritik fra den norske ombudsmand, der sagde, at ordningen var i strid med landets forpligtelser på menneskerettighedsområdet. Og så kan man jo så i sit eget stille sind overveje, om betingelserne for succes er bedre, når man har lejet fængselspladser i Kosovo og ikke i Holland.

Så er der andre elementer af aftalen såsom finansiering, hvor man gerne vil skære på integrationsindsats og danskbonus, hvilket vi bestemt heller ikke er glade for i Radikale Venstre. Så selv om jeg kan glæde mig over flere elementer i den samlede aftale, er der altså nogle ting her, som jeg har fremhævet, der er afgørende for, at vi ikke kan bakke op om det her lovforslag. Tak.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Radikale Venstres ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak for det. Nu er der jo en ny kaptajn ved roret i Justitsministeriet, men mon ikke den nye justitsminister er bekendt med, at Enhedslisten ikke er med i den her aftale, som ligger bag det her lovforslag. Jeg vil bare hilse den nye justitsminister og sige, at det ikke var med vores gode vilje. Der er rigtig mange gode initiativer i det her lovforslag og sådan set også i kriminalforsorgsforliget, ligesom der fortsat er masser af arbejde at gå i gang med i forhold til at sikre bedre arbejdsvilkår for de ansatte i kriminalforsorgen og en bedre kriminalitetsforebyggende indsats, så vi kan få mindsket fremtidig kriminalitet. Men en forbedring af muligheden for samfundstjeneste, mindre brug af strafcelle, faste løsladelsesdage og mere brug af fodlænker er alle sammen rigtig gode initiativer, som vi også i Enhedslisten kæmpede hårdt for, inden vi blev smidt ud af forhandlingerne. Derfor synes vi jo også i Enhedslisten, at det er en lille smule irriterende, at vi nu behandler et forslag, som indeholder rigtig gode initiativer, samtidig med at lovforslaget også indeholder nogle initiativer, som vi på ingen måde kan støtte. At ændre navnet på pensioner til udslusningsfængsler synes også at være lidt ligegyldig symbolpolitik, men jeg kan egentlig godt forstå, hvorfor man har gjort det. Det har nok været for at overbevise nogle andre partier, som er med i aftalen.

Det største problem med det her lovforslag er, at man nu opretter 300 fængselspladser i udlandet. Vi har jo kunnet konstatere, at regeringens politik på mange områder er at eksportere vores problemer til andre lande, og dermed fralægger vi os ethvert ansvar, og det gælder jo både på udlændingeområdet, som den nye justitsminister kender ekstremt godt, hvor man så forsøger at eksportere asylbehandlingen til Rwanda, og på justitsområdet, hvor man forsøger at eksportere udvisningsdømte til Kosovo. Mængden af argumenter mod at anvende den her løsning med fængselspladser i udlandet er enorm. Vi ved fra Norge, som lejede et fængsel i Holland, at det simpelt hen ikke fungerer at udlicitere afsoningen, for der er rigtig mange retlige problemstillinger forbundet med det. At sende mennesker til afsoning i et andet land medfører jo i praksis, at de afsoner under de udenlandske forhold og ikke under danske forhold, som det ellers var blevet lovet. Hvis eksempelvis en indsat begår kriminalitet, mens vedkommende er indsat, kan jeg forstå, at de så skal retsforfølges i Kosovo, tages ud af det dansklejede fængsel og afsone i et andet fængsel i Kosovo og derefter flyttes tilbage til det dansklejede fængsel, og det er altså vel at mærke en overtrædelse af lovgivningen i Kosovo, ikke dansk lovgivning. Potentielt kan man så risikere, at der er forhold, som er lovlige i Danmark, men ikke i Kosovo, og så er det jo ikke at afsone under danske forhold, hvis man straffes for ting, som er lovlige i Danmark.

Dertil kan vi så også lægge, at når det handler om udvisningsdømte, ved vi, at der er nogle lande, som ikke vil modtage deres kriminelle statsborgere, faktisk præcis ligesom Danmark, som jo heller ikke vil modtage vores egne kriminelle statsborgere, i hvert fald ikke dem, som sidder i en fangelejr i Syrien lige nu. Hvad skal der ske med de mennesker? De bliver sendt til Kosovo for at afsone deres straf, men hvad så, når straffen er afsonet? Skal de så tilbage til Danmark, fordi Iran ikke vil tage imod dem? Eller hvad havde man egentlig forestillet sig?

Jeg kan sådan set ikke se, hvordan det her er en løsning på noget som helst. Jeg er med på, at vi mangler plads i kriminalforsorgen, at der er kapacitetsproblemer, men dem kunne man løse ved at udvide brugen af fodlænke mere, end man gør i lovforslaget, ved at udvide brugen af samfundstjeneste mere, end man gør i dag. Det mener jeg faktisk også vil være klog retspolitik, fordi det er meget bedre for resocialiseringen.

Hertil kan vi jo så lægge, at man kan læse i høringssvarene, at der er rigtig mange andre væsentlige problemer forbundet med den foreslåede model. Jeg tror faktisk, at jeg vil kalde fængslet i Kosovo en kasse af uløste problemer. Derfor vil jeg opfordre ministeren til, at vi i udvalgsbehandlingen deler lovforslaget op, sådan at Enhedslisten kan støtte de forslag, som vi mener er klog retspolitik, og så vi kan stemme imod de ting, som vi er uenige i. Det ville jeg synes var mest fair at gøre, både over for kriminalforsorgen, men sådan set også over for lovbehandlingen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til fru Rosa Lund. Så er det Det Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo til fru Britt Bager.

Tak. Forslaget, som vi behandler her i dag, udspringer af den aftale om kriminalforsorgen, som vi indgik i december. Kriminalforsorgen har i årevis været udfordret, fængselsbetjente har søgt væk, og det har ikke været muligt at rekruttere nok nye betjente, og den spiral har mildest talt gjort arbejdsforholdene i fængslerne vanskelige. Samtidig står vi nu og mangler 400 fængselspladser. Vi kan altså se ind i længere ventetider til at komme til at afsone, vi kan se ind i, at kriminelle kan gå frit rundt på gaden endnu længere tid, efter de har begået en kriminel handling og modtaget dom. Det er farligt, og det er krænkende for retssikkerheden, og det kan vi selvsagt ikke acceptere. Derfor var det en bunden opgave at lave en kriminalforsorgsaftale, og som et ansvarligt parti, der arbejder med de mandater, vi har, er vi i Det Konservative Folkeparti glade for, at det lykkedes at lave en bred aftale, der både anviser en løsning på, hvordan vi får uddannet flere fængselsbetjente, og hvordan vi skaffer de 400 fængselspladser, som mangler.

Med aftalen her giver kriminalforsorgen et meget, meget tiltrængt løft. Der er så mange gode tiltag i den her aftale, og de tidligere talere har allerede nævnt en del af dem, så jeg vil blot fremføre nogle af de mest væsentlige. Vi skaber med forslaget her de retlige rammer for, at udvisningsdømte, primært dem uden familie, kan afsone deres straf i Kosovo. Ud over at det er et kraftigt signal om, at de ikke hører hjemme i Danmark, skaffer vi også omkring 300 af de 400 pladser, som vi står og mangler i de danske fængsler. Vi fordobler desuden straffen for vold mod de betjente, der er på arbejde, for det kan simpelt hen ikke være rimeligt, at man som betjent på arbejde i højere og højere grad oplever voldelig adfærd. Det skal straffes, og det skal straffes hårdt. Og så sikrer vi en elevløn til fængselsbetjentene. Vi tror nemlig på, at en bedre løn under uddannelse, det, at man nu kan uddanne sig mange flere steder i Danmark, og det, at man jo nærmest har en jobgaranti, når man er færdig, vil få flere til at søge ind på fængselsbetjentuddannelsen.

Vi er nået rigtig langt med den her aftale, vi er bestemt ikke i mål endnu, men der er rigtig mange gode initiativer, der trækker i den rigtige retning og forhåbentlig sætter en ny retning for kriminalforsorgen og giver fængselsbetjentene bedre arbejdsvilkår. For Det Konservative Folkeparti er retsområdet en hjørnesten i det danske samfund. Vi er en del af politiforliget, vi er en del af kriminalforsorgsaftalen, og vi støtter selvfølgelig det her forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til fru Britt Bager. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Mette Hjermind Dencker. Værsgo.

Tak for det. Med dette lovforslag vil vi gerne sige et stort tillykke til de danske fængselsbetjente, som med denne aftale vil få frigivet nogle vigtige og efterspurgte ressourcer, og ikke mindst tillykke til de udvisningsdømte udlændinge, som ikke længere skal afsone i et dansk fængsel, for selvfølgelig skal de ikke det. Det er udlændinge, som er kommet her til landet, har misbrugt vores gæstfrihed ved at begå kriminalitet, og så skal de selvfølgelig ikke have det privilegium, trods alt, at opholde sig i et dansk fængsel. De skal afsone, og så skal de retur til, hvorfra de kommer. Mens de afsoner, behøver de jo ikke at være her og optage en plads i et dansk fængsel. De har fået en dom, som lyder på, at de ikke længere er ønskede her i landet, så med denne aftale går processen hurtigere: Hurtigt ud af Danmark, farvel og tak for ingenting.

Det er på mange planer et rigtig godt forslag, som vi selvfølgelig bakker helhjertet op om. Der er vel ikke så meget mere at sige, end at dette forslag er et skridt i den absolut rigtige retning.

Tak for det. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det Nye Borgerliges ordfører. Værsgo, fru Pernille Vermund.

Tak. Forslaget, som vi behandler her, er en udmøntning af dele af regeringens aftale med SF, DF og Konservative om kriminalforsorgens økonomi. I Nye Borgerlige er vi enige i, at vi skal styrke kriminalforsorgen, så der er plads og ressourcer til at sende kriminelle danskere i fængsel. Og vi mener, at kriminelle udlændinge skal udvises og afsone i fængsler i udlandet.

Når vi alligevel ikke er med i aftalen og derfor i dag siger nej til nærværende lovforslag, skyldes det, at aftalen og dermed også lovforslaget er for slappe. Aftalen skaber kun den fornødne plads her og nu. Den sikrer ikke udvisning af kriminelle udlændinge; den belønner kriminelle danskere, den benåder økonomiske bedragere, der har svindlet med danskernes skattekroner under covid-19-krisen, og den efterlader ingen mulighed for, at Folketinget de kommende år kan øge straffen for, at folk begår kriminalitet.

Det store slagnummer skulle have været, at udvisningsdømte skulle sendes ud af landet og sættes i et fængsel, Danmark lejede til formålet. Men det er endt i en lappeløsning. Lappeløsninger har plaget dansk udlændingepolitik i årtier, og det er netop derfor, altså for at tage et opgør med det, at vi stiftede Nye Borgerlige. De udviste kriminelle udlændinge vil med aftalen og dermed også med lovforslaget efter endt afsoning blive transporteret tilbage til Danmark og sluppet ud i det danske samfund, hvis det er det, de vil. Og så er vi lige vidt. Vi har måske sikret lidt kapacitet i de danske fængsler, men vi er ikke kommet ét skridt nærmere at få kriminelle udlændinge ud af Danmark. Det kan jeg og Nye Borgerlige ikke støtte.

Vi kan heller ikke støtte, at lovforslaget lemper vilkårene for nogle af de kriminelle danskere, der har fået længere straffe. Af forslaget fremgår det, at udstationering med fodlænke til eget hjem gøres muligt også for domme på over 6 måneder, så indsatte kan udstationeres, efter en tredjedel af straffen er udstået. Som jeg læser lovforslaget – og her må ministeren rette mig, hvis jeg tager fejl – er der i princippet intet til hinder for, at f.eks. en voldtægtsmand kan benytte ordningen. Det er en væsentlig lempelse, som vi ikke kan stemme for.

Udslagsgivende for, at vi i Nye Borgerlige ikke kan støtte forslaget, er også, at man nu vil benåde de mennesker, der har svindlet med hjælpepakkerne under coronaen. De skal have halveret deres straf med tilbagevirkende kraft. Man mener, de fylder for meget i fængslerne, og at der skal skabes plads til andre. Det er principløst og strider imod min retsfølelse. Er man dømt for så alvorlige forbrydelser ved domstolene, skal politikerne ikke bagefter sænke straffen, fordi der er pladsmangel i fængslerne; så må man oprette nogle flere pladser. Og skal man endelig benåde fængselsdømte for akut at skaffe plads, er der sårbare grupper blandt eksempelvis hjemløse danskere, som i stedet for fængselsstraf burde have en hjælpende hånd til at klare hverdagen, og som man kunne have valgt at benåde i stedet.

Sidst, men ikke mindst, tager man med forslaget her penge op af danske skatteyderes lommer for at eftergive de kriminelles gæld. Jeg og Nye Borgerlige kan ikke se det rimelige i, at en dømt kriminel skal have samme mulighed som en iværksætter eller en tømrer for gældssanering. Den kriminelle har beriget sig på andres ejendom; iværksætteren og tømreren, der går konkurs, har både forsøgt at skabe noget for sig selv og arbejdspladser til andre. Det er udtryk for manglende respekt for skatteyderne og de produktive i vores land.

Med de ord skal jeg meddele, at Nye Borgerlige stemmer imod forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Britt Bager.

Tak for det, og tak til fru Pernille Vermund. Jeg undrede mig lidt over, at fru Pernille Vermund sagde, at fordi de udvisningsdømte, der skal afsone i Kosovo, kan komme tilbage til Danmark, kan Nye Borgerlige ikke støtte aftalen. Altså, det kommer vel ikke bag på fru Pernille Vermund, at man ikke løser problemet med udvisningsdømte i en kriminalforsorgsaftale?

Ordføreren.

Det kommer bag på mig, at man slår det her op som et stort slagnummer og siger, at nu skal kriminelle udlændinge, som er udvisningsdømte, ud af landet, nu skal de ned til Kosovo, og dermed sidder der formentlig en masse danskere derude, der tror, at gudskelov, så er vi af med dem. Men det er jo ikke faktum. Faktum er, at danskerne overhovedet ikke mærker, om de her mennesker sidder i Kosovo, eller om de sidder i deres fængsel i Ringe, som i dag er til de udvisningsdømte. Til gengæld mærker danskerne præcis som i dag, at de her udvisningsdømte har mulighed for at komme tilbage til Danmark og gå frit iblandt os.

Derfor har jeg det bare sådan, at man ikke skal sælge det her til danskerne, som om det er hardcore udlændingepolitik. Det er det ikke. Det har intet med hardcore udlændingepolitik at gøre. Så længe de fængselspladser i Kosovo er sammenlignelige med fængselspladser i Danmark i øvrigt, er det jo fuldstændig ligegyldigt, om man, så længe man ikke kan være frit i samfundet, sidder i Kosovo eller i Ringe eller på Langeland – fuldstændig ligegyldigt. Den dag, de bliver sluppet fri, den dag, de er færdige med at afsone, kan de gå frit rundt i Danmark på lige fod med dem, der har afsonet i Ringe. Derfor har det her ikke noget med udlændingepolitik at gøre. Jeg erkender, at man frigiver nogle fængselspladser – det har ikke noget med udlændingepolitik at gøre.

Fru Britt Bager.

Fru Pernille Vermunds svar chokerer mig faktisk, for det her er ikke udlændingepolitik, det er en kriminalforsorgsaftale. Den bundne opgave, der var, var at finde 400 fængselspladser, og ved at sende de udvisningsdømte til Kosovo finder vi 300 fængselspladser. Så det har ikke noget med udlændingepolitik at gøre. Det er en kriminalforsorgsaftale. Og når fru Pernille Vermund så påstår, at danskerne ikke kan mærke det, vil jeg sige: Jo, det kan danskerne. For nu behøver vi ikke at lade dem gå på gader og stræder, fordi de skal vente på at afsone i Danmark. Nu har vi fundet pladserne. Så hvordan vil Nye Borgerlige finde 400 fængselspladser, hvis man ikke vil tage fængsler i udlandet i brug?

Ordføreren.

Først og fremmest er der kun 300 fængselspladser i Kosovo. Vi har 400 udvisningsdømte, som afsoner i Danmark, så der vil stadig være 100, som skal afsone i Danmark. Man har ikke løst problemet; man har tilnærmelsesvis løst et problem med kapacitet. Så det har man ikke.

Når jeg kritiserer det her i forhold til udlændingepolitik, er det jo, fordi der er partier, herunder regeringen, som får det her til at fremstå, som om det er udlændingepolitik. Det er muligt, at Konservative ikke har været med på den, men det er helt tydeligt for mig, at når regeringen har præsenteret forslaget her, har man fået det til at lyde, som om vi nu er hardcore over for udlændinge, men det gør jo ret beset ingen forskel, og det er også derfor, at SF kan være med i den her aftale, som de i øvrigt har fået et rigtig fint aftryk på.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Bjørn Brandenborg.

Tak. Først vil jeg sige, at det jo ikke passer, at de her folk ikke skal ud. De skal ud, og de har ikke noget at gøre i Danmark. Derfor bliver de sendt til Kosovo, og langt, langt de fleste vil så blive sendt hjem til de lande, som de skal til, bagefter.

Derudover vil jeg også bare sige, at det, som fru Pernille Vermund siger, når hun taler om benådning, jo er faktuelt forkert, og at det i virkeligheden er ret plat at stå på talerstolen og bruge de ord og de påstande, når det ikke passer. Så jeg vil bare bede fru Pernille Vermund om at bekræfte, at der ikke er nogen i danske fængsler i dag, som med den her aftale får en eller anden fribillet og så får lov til at gå ud af fængslerne. Det er sådan, at man ændrer straffen, så det i stedet for en firedobling bliver en fordobling af straffen, men der er ikke nogen, der er dømt i dag, som får en rabat. Vil fru Pernille Vermund være venlig at bekræfte det?

Ordføreren.

Man kan jo kalde det, hvad man vil. Faktum er, at man halverer straffen. Man halverer straffen for folk, der allerede har begået de her forbrydelser. Man halverer straffen, og det gør man jo med åbne øjne, fordi man gerne vil have dem hurtigere ud af fængslerne. Det er det, der er formålet. Om vi så kalder det benådning eller at man slipper dem fri før tid for at give plads til andre, er jeg ligeglad med. Faktum er, at man vælger at slippe fri før tid, altså før den tid, vi havde aftalt i loven om covid-restriktionerne, og når man vælger at benytte sig af lige præcis den her gruppe til at skabe plads i fængslerne, så er det, jeg slår mig på det. Altså, jeg synes, det er helt vildt, at man af alle de grupper, man kunne finde på at mindske straffen for, så vælger at mindske straffen for folk, der har begået økonomisk svindel, bedrageri under covid-19 og med covid-19-midler. Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Hr. Bjørn Brandenborg.

Jamen det er jo noget sludder og vrøvl. For der er ikke nogen, der med den her aftale bliver benådet fra en straf. Der er ikke nogen, der er blevet idømt en straf nu, som får en rabat. Det vil være sådan, at fremtidige, der skal dømmes for coronakriminalitet, får en fordobling af deres fængselsstraf og en firedobling af deres bødestraf. Der er ikke nogen som helst af dem, der sidder inde nu, der får en benådning.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge fru Pernille Vermund om noget. Nu er det så åbenbart sådan, at det er Nye Borgerliges politik, at vi skal i gang med at benåde en masse mennesker i Danmark. Så kunne fru Pernille Vermund ikke nævne, hvem det så er, man skal i gang med at benåde? For der er ikke nogen herinde og ikke nogen i den her aftale, der har talt om at benåde nogen. Så er det måden, vi løser problemerne i de danske fængsler på at begynde at benåde folk?

Ordføreren.

Om du kalder det en benådning, eller om du kalder det, at man slipper folk fri før tid, halverer I med den her lov straffen for folk, der har begået en forbrydelse. Det er folk, der allerede har begået en forbrydelse, og de havde udsigt til en lang straf, og nu halverer I straffen for dem. Det er et faktum, og hvis Socialdemokratiet benægter det, synes jeg, at vi skal sende den en tur i Detektor.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Nye Borgerliges ordfører. Og der er ikke flere ordførere i salen, som har bedt om ordet, så vi er nået til justitsministeren.

Tak til formanden for ordet, og tak til ordførerne for debatten. Det forslag, vi behandler i dag, skal helt overordnet og først og fremmest være med til at bringe kriminalforsorgen tilbage i balance eller genoprette nogle af de udfordringer, der har været i kriminalforsorgen, som SF's ordfører også sagde. Som det efterhånden er de fleste bekendt, er vi presset til det yderste. Der mangler plads i fængsler og arrester, belægget er historisk højt, og vi mangler betjente til at varetage kerneopgaven med at sikre både kontrol og resocialisering. Samtidig oplever kriminalforsorgen generelt, at de indsatte er blevet mere forhærdede og negativt styrende end tidligere. Det stiller større krav til vores fængselsbetjente, og det stiller større krav til fængslernes kapacitet.

Derfor er jeg også glad for, at min forgænger i december sidste år indgik en aftale om kriminalforsorgens økonomi fra 2022-2025. Aftalen skaber et solidt fundament for en langstrakt og nødvendig genopretning af kriminalforsorgen. Vi stod til at mangle op mod 1.000 pladser i kriminalforsorgen i 2025, og jeg er derfor glad for at kunne sige, at vi med aftalen i fællesskab håndterer den bundne opgave med at tilvejebringe de pladser. Det lovforslag, vi behandler i dag, har til formål at implementere de dele af aftalen, som kræver lovændring. Det er de færreste af de tiltag, der er i aftalen, men det er også nogle af de væsentligste.

Lovforslaget bygger, ligesom flerårsaftalen generelt gør det, på et grundlæggende princip om ret og pligt. De indsatte, som vælger fællesskabet til, som lever op til deres pligter, og som viser, at de faktisk gerne vil leve et liv uden kriminalitet, skal også have den fornødne støtte og de nødvendige kriminalitetsforebyggende tilbud. Det synes jeg kun er fornuftigt. Omvendt skal de indsatte, der ikke vil overholde de fælles spilleregler, og som skaber utryghed og udsætter andre indsatte, men også de ansatte, for trusler og voldelige overfald, mødes med en mere klar konsekvens og et minimum af privilegier – ret og pligt.

Jeg tror ikke, at jeg tager munden for fuld, hvis jeg siger, at initiativet om fængselspladser i udlandet vækker størst interesse, og det er også kun naturligt, da der er tale om et politisk nybrud. Den 26. april, altså for ganske få dage siden, underskrev min forgænger en aftale om leje af fængselspladser i Kosovo. Jeg synes, at det var en god dag, en glædelig dag, og det vil jeg også godt sige som tidligere udlændinge- og integrationsminister, for med aftalen skaber vi rammerne for, at Danmark kan sende op til 300 udvisningsdømte udlændinge til afsoning i Kosovo.

Dermed skaber vi bedre plads i de danske fængsler, og vi letter presset på vores fængselsbetjente, så de kan bruge flere af deres kræfter på de indsatte, som før eller siden skal ud i det danske samfund og forhåbentlig blive en del af fællesskabet på ny. Samtidig sender vi et klart signal til udvisningsdømte udlændinge om, at deres fremtid ikke er i Danmark. Afsoningen i Kosovo skal naturligvis ske under forhold, der grundlæggende svarer til de danske fængsler, og som er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, som vi er tiltrådt. Det sikrer vi med traktaten, og det sikrer vi med det lovforslag, som vi behandler i dag.

Med lovforslaget sætter vi bl.a. straffuldbyrdelsesloven i kraft i fængslet i Kosovo, og vi giver relevante tilsynsmyndigheder som f.eks. Folketingets Ombudsmand adgang til fængslet, ligesom fængslet vil blive underlagt en dansk ledelse. Som det fremgår tydeligt af lovforslaget, ligger der en stor implementeringsopgave foran os. Fængslet skal bl.a. bygges om, så vi kan få det tilpasset til forhold, der grundlæggende svarer til danske fængsler, og der vil fortsat kunne opstå spørgsmål af både juridisk og af praktisk karakter.

Med lovforslaget varsler vi også et opgør med de indsatte, der overfalder fængselspersonalet og gang på gang bryder spillereglerne i fængsler og arrester. I de seneste år har kriminalforsorgen desværre oplevet, at der er sket en forråelse af miljøet i fængslerne, hvor en gruppe af stadig hårdere og stadig farligere indsatte udsætter fængselspersonalet for vold og trusler. Det skal vi selvfølgelig ikke finde os i. Det er meget, meget vigtigt for mig, at vi passer godt på vores fængselsbetjente, som hver dag løser en afgørende opgave for vores samfund med at skabe tryghed og sikkerhed. Det er muligt, at fængselsbetjentenes arbejde er gemt mere væk end pædagogernes eller socialrådgivernes eller skolelærernes eller politibetjentenes, men det arbejde, de udfører, er ikke mindre vigtigt af den grund.

Med lovforslaget foretager vi en revision af disciplinærstraffesystemet og en fordobling af straffen for vold mod ansatte i kriminalforsorgens institutioner. Det skal have mærkbare konsekvenser, hvis man overfalder personalet. På samme måde skal der sendes et klart signal til alle indsatte. Hvis man ikke kan finde ud af at leve op til de krav, der bliver stillet til en som indsat, ja, så mister man nogle privilegier. Hvis man omvendt overholder spillereglerne og ønsker et liv uden kriminalitet, ja, så kan samfundet faktisk komme til hjælp. Det handler som sagt om ret og pligt.

Vi tager også skrappere midler i brug i forhold til de dømte, der ikke møder op til afsoning – også et væsentligt område. En fængselsstraf er ikke noget, man ustraffet kan blive væk fra, bare fordi det ikke lige passer en at møde op. Det er først og fremmest krænkende for retsfølelsen. Der skal være respekt for straffen, og derfor er der også behov for at skærpe reglerne yderligere.

Når det så er sagt, er der samtidig som nævnt behov for at række ud til de indsatte, som gerne vil et liv uden kriminalitet. Vi skal styrke forebyggelsen af kriminalitet og understøtte en bedre overgang til det omkringliggende samfund efter endt afsoning, og det gør vi bl.a. ved at indføre en ny udslusningsmodel og faste løsladelsesdage først på ugen, ligesom vi ligestiller gæld fra straffesagsomkostninger med anden gæld, så der i højere grad vil kunne ske eftergivelse, hvis man vel at mærke i øvrigt opfylder de betingelser, der stilles for det. Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne for indlæggene. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå under udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak for det, og der er en kort bemærkning. Fru Rosa Lund.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ministeren, om det ikke er korrekt, at det er et politisk valg at løse kapacitetsproblemerne i kriminalforsorgen ved at oprette fængselspladser i udlandet. Der er jo sådan set andre måder, man kan løse kapacitetsproblemerne på, f.eks. ved at flytte rundt, f.eks. ved at øge brugen af samfundstjeneste, øge brugen af fodlænke og sådan nogle løsninger. Så jeg skal bare have ministeren til at bekræfte, at det er et politisk valg fra forligspartierne og regeringen, at man løser kapacitetsproblemerne – eller jeg ville måske mere sige, at man tror, at man løser kapacitetsproblemerne – på den her måde.

Ministeren.

Alle kapacitetsproblemerne i kriminalforsorgen bliver ikke løst alene ved at leje fængselspladser i Kosovo, men det er et ret væsentligt bidrag.

Og så har Enhedslistens ordfører ret i, at den aftale, der er indgået mellem regeringen og en række partier i Folketinget, jo bygger på politiske valg. Der er ingen nødvendighedens politik her. Man kunne også vælge at sætte straffen ned. Man kunne vælge at lukke folk tidligere ud. Der er masser af forskellige politiske valg, som man kan foretage. Den aftale, der er indgået, er et kludetæppe af mange forskellige politiske valg, og et af dem er at leje fængselspladser i Kosovo.

Fru Rosa Lund.

Mit næste spørgsmål er så mere konkret om de her fængselspladser, for jeg kan forstå, at det sprog, man regner med der skal tales i det her fængsel, er engelsk. Der vil jeg bare spørge ministeren, hvad man så gør, hvis man ikke kan snakke engelsk. Hvordan kommunikerer man så med fængselsbetjentene, eller hvordan kommunikerer fængselsbetjentene så med de indsatte? Kommer det f.eks. til at leve op til danske standarder for tolkeregler? Det er jo sådan nogle helt små ting, som man måske tager for givet – at man selvfølgelig kan forstå hinanden i et fængsel, men det kommer man jo ikke til at kunne her.

Ministeren.

Som ordføreren rigtigt er inde på, er der fortsat en række praktiske udeståender, som skal falde på plads, før fængslet kan tages i brug. Tommelfingerreglen er jo, at det grundlæggende set skal være de samme betingelser, der stilles i Kosovo, som der ville blive stillet i Danmark – som udgangspunkt. Forudsætningen for, at fængslet åbner, og at de første fanger flyves til Kosovo, er, at alle de her små og store praktiske udfordringer kommer på plads inden for rammerne af de forpligtelser, vi har tiltrådt, herunder menneskerettighederne.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.