Folketingets Ligestillingsudvalg
Birgitte Bergman (KF)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8123
17. november 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 28. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 9
(L 18 ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Birgitte Berg-
man (KF).
Spørgsmål nr. 9:
”Hvor
mener ministeren, at den nuværende lovgivning ikke er dækkende?”
Svar:
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af lovgivning foretaget
på tværs af
ministerier, som blev iværksat som led i ”Handlingsplan til fremme af
tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021”
fra juni 2018.
Lovgennemgangen har haft til formål at beskrive og analysere eksisterende lovgiv-
ning med særlig betydning for LGBTI-personer for på den baggrund at opstille mu-
lige lovgivningsmæssige tiltag på området.
Analysen af forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer viser, at be-
skyttelsen mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering inden for ar-
bejdsmarkedet er tilstrækkelig.
I forhold til forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejds-
markedet viser analysen, at der er et forbud mod forskelsbehandling på grund af
seksuel orientering i racediskriminationsloven, men at beskyttelsen ikke eksplicit
omfatter indirekte forskelsbehandling og chikane. Sagerne skal endvidere rejses af
anklagemyndigheden ved domstolene, og der er ikke mulighed for tilkendelse af
godtgørelse.
Med lovforslaget tydeliggøres beskyttelsen, og der skabes adgang til, at klager over
forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet kan
indbringes for Ligebehandlingsnævnet, der giver mulighed for en godtgørelse, hvis
klager får medhold.
Analysen viser videre, at det med udgangspunkt i bl.a. lovforarbejder og retspraksis
hidtil er lagt til grund, at forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og kønsud-
tryk er beskyttet både inden for og uden for arbejdsmarkedet og i straffeloven.
Analysen konkluderer, at det må formodes, at også kønskarakteristika i praksis er
omfattet af de gældende regler. Analysen påpeger, at den enkelte borger kan have