Ligestillingsudvalget 2021-22
L 18
Offentligt
2481739_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
[email protected]
Fatma Øktem (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8123
17. november 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 27. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 2
(L 18), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma Øktem
(V).
Spørgsmål nr. 2:
”Det foreslås med lovforslaget, at der i ligestillingsloven indsættes en bestemmelse,
som giver mulighed for positiv særbehandling i form af, at ”specifikke foranstalt-
ninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til seksuel ori-
entering, kønsidentitet eller kønskarakteristika, opretholdes eller vedtages”. Bety-
der det, at der vil blive indført forpligtelser for kommuner, fritids- og idrætsfor-
eninger til at stille særlige faciliteter (f.eks. kønsneutrale eller tredjekønsfaciliteter)
til rådighed enten nu eller på længere sigt?”
Svar:
Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås der indsat en bestemmelse i li-
gestillingsloven som § 2, stk. 4, hvoraf det fremgår, at forbuddet mod forskelsbe-
handling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønska-
rakteristika ikke indebærer en pligt til at stille særlige fysiske faciliteter til rådig-
hed.
Med lovforslaget bliver der således ikke indført en videre pligt til at stille særlige
fysiske faciliteter fx kønsneutrale toiletter og omklædningsrum til rådighed, hvilket
er i tråd med Ligebehandlingsnævnets praksis.
Der vil derimod være en forventning om rimelig tilpasning, så eventuelle udfor-
dringer forsøges løst i mindelighed, når de opstår. Der henvises til afsnit 3.1.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen i § 3 a, stk. 2, om muligheden for af opretholde eller iværksætte spe-
cifikke foranstaltninger, er alene en undtagelsesbestemmelse fra forbuddet mod
forskelsbehandling. Bestemmelsen tager sigte bl.a. på, at det fortsat skal være mu-
ligt at opretholde eller iværksætte specifikke foranstaltninger udelukkende eller
første og fremmest rettet mod LGBTI-personer. Det kan fx være særlige idrætsar-
rangementer eller foreningsaktiviteter mv. kun for LGBTI-personer, hvis de tager
sigte på at forebygge eller opveje de ulemper, der kan være knyttet til det, at være
homo-, biseksuel, transperson eller interkønnet.
L 18 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om lovforslaget vil kriminalisere institutioner eller arbejdsgivere, der ikke anerkender, at der findes andet end to biologiske køn, til ministeren for ligestilling
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestilling
2