Ligestillingsudvalget 2021-22
L 18
Offentligt
2482744_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
[email protected]
Fatma Øktem (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8123
17. november 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 27. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 4
(L 18), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma Øktem
(V).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil
lovforslaget medføre, at det fremover vil kunne blive betragtet som en over-
trædelse af straffelovens § 266 b, hvis en person offentligt ytrer, at vedkommende
ikke mener, at der findes andet end to biologiske køn?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har
ressortansvaret for straffeloven. Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Det
fremgår af straffelovens § 266 b, stk. 1, at den, der offentligt eller med forsæt
til udbredelse i en videre kreds fremsætter en udtalelse eller anden meddelelse, ved
hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin
race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
En ytring skal således have karakter af en trussel, forhånelse eller nedværdigelse og
skal efter forarbejderne til bestemmelsen være af en vis grovhed, for at ytringen
omfattes af bestemmelsens anvendelsesområde, jf. Folketingstidende 1970-71, til-
læg A, spalte 1185 og betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimina-
tion, side 34. Det er på den baggrund Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at
en persons blotte tilkendegivelse af, at den pågældende ikke mener, at der findes
andet end to biologiske køn, ikke vil være at anse som en truende, forhånende eller
nedværdigende udtalelse i § 266 b’s forstand.
Det vil dog i sidste ende bero på domstolenes vurdering af samtlige omstændighe-
der i den konkrete sag, om en given udtalelse udgør en overtrædelse af straffelo-
vens § 266 b.
I forlængelse heraf bemærkes det, at det fremgår af lovforslagets almindelige be-
mærkninger, afsnit 3.2.1.1, at det lægges
til grund, at begreberne ”kønsidentitet” og
”kønsudtryk”
allerede i dag er omfattet af anvendelsesområdet for straffelovens §
L 18 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om / MFU spm., om det offentligt at ytre et klassisk kønssyn alene med to biologiske køn i sig selv kan hævdes potentielt at være diskriminerende, til ministeren for ligestilling
266 b om hadefulde ytringer. Det er uafklaret, om det også gælder kønskarakteri-
stika. Det er dog Justitsministeriet vurdering, at også kønskarakteristika formentlig
vil være at anse som omfattet.
Den foreslåede ændring af straffelovens § 266 b har således til formål at tydelig-
gøre retstilstanden og styrke retssikkerheden, idet kønsidentitet, kønsudtryk og
kønskarakteristika fremover kommer til at fremgå direkte af bestemmelsens ord-
lyd.”
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestilling
2