Folketingets Ligestillingsudvalg
Fatma Øktem (V)
og
Louise Schack Elholm (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8123
17. november 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 3. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
17 (L 18), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma
Øktem (V) og ikke medlem af udvalget Louise Schack Elholm (V).
Spørgsmål nr. 17:
”Hvordan forholder ministeren sig til DA’s bemærkninger i høringssvaret om, om at
der er risiko for, at man ved at bruge det uklare begreb ”kønsidentitet” eksplicit i lov-
forslaget, skaber et ”selvstændigt begreb uden et klart retligt indhold, som i yderste
konsekvens kan åbne op for en række problemstillinger, der tidligere har ligget klart
uden for lovens beskyttelsesområde”?”
Svar:
Forslaget har til hensigt at forbedre retssikkerheden for transpersoner og interkøn-
nede ved at gøre den gældende retstilstand eksplicit i lovgivningen.
Som det tillige fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 9 (L 18) er
lovforslaget udarbejdet på baggrund af en gennemgang af lovgivning foretaget på
tværs af ministerier, som blev iværksat som led i
”Handlingsplan til fremme af
tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021”
fra juni 2018.
Lovgennemgangen viser, at det med udgangspunkt i bl.a. lovforarbejder og rets-
praksis hidtil er lagt til grund, at forskelsbehandling på grund af kønsidentitet er be-
skyttet både inden for og uden for arbejdsmarkedet og i straffeloven. Analysen på-
peger, at den enkelte borger kan have svært ved at gennemskue sine rettigheder,
når beskyttelsesgrundene ikke fremgår eksplicit af lovgivningen.
Lovgennemgangens afsnit 2.5 indeholder en kort beskrivelse af udvalgte sammen-
lignelige landes lovgivning og erfaringer, hvor det bl.a. fremgår, at flere af lande-
nes lovgivning beskytter mod diskrimination på baggrund af ”kønsidentitet”.
Begrebet
”kønsidentitet”,
anvendes således allerede i dag både internationalt og na-
tionalt fx af Sundhedsstyrelsen, hvilket fremgår af min samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 1 (L 18).