Ligestillingsudvalget 2021-22
L 18
Offentligt
2481900_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
[email protected]
Birgitte Bergman (KF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8123
17. november 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 28. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 7
(L 18 ), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Birgitte Berg-
man.
Spørgsmål nr. 7:
”Mener ministeren, at begreberne ”kønsidentitet”, ”kønsudtryk” og ”kønskarakteri-
stika” kan samles under begrebet ”kønslig orientering”?”
Svar:
Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af lovgivning foretaget
på tværs af ministerier, som blev iværksat som led i ”Handlingsplan til fremme af
tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021” fra juni 2018.
Lovgennemgangens afsnit 2.5 indeholder en kort beskrivelse af udvalgte sammen-
lignelige landes lovgivning og erfaringer, hvor det bl.a. fremgår, at flere af lande-
nes lovgivning beskytter mod diskrimination på baggrund af ”kønsidentitet” og
”kønsudtryk”, og at enkelte landes lovgivning også indeholder beskyttelsesgrunden
”kønskarakteristika”.
Som det tillige fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L 18) be-
mærkes, at begreberne ”kønsidentitet”, ”kønsudtryk” og ”kønskarakteristika” alle-
rede i dag anvendes både internationalt og nationalt fx af Sundhedsstyrelsen.
Det vurderes bl.a. derfor, at det vil være unødigt komplicerende at indføre et nyt
begreb som ”kønslig orientering”, når der allerede findes dækkende begreber.
Venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Fungerende minister for ligestilling