Folketingets Ligestillingsudvalg
Fatma Øktem (V)
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 8123
17. november 2021
Ligestillingsudvalget har i brev af 3. november 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
15 (L 18), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma
Øktem (V).
Spørgsmål nr. 15:
”Formålet med at indsætte begreberne ”kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteri-
stika” i ligestillingsloven, ligebehandlingsloven, straffeloven og forskelsbehandlings-
loven m.v. er ifølge lovforslagets bemærkninger at sikre en eksplicit retsbeskyttelse af
LGBTI-personer mod forskelsbehandling i og uden for arbejdsmarkedet, men de fore-
slåede ændringer har ikke til hensigt at ændre på den nuværende retsstilling og praksis
på området. Vil ministeren redegøre detaljeret for, hvad lovforslaget de facto ændrer?
Hvilke elementer af lovforslaget er med andre ord noget nyt i forhold til den nuvæ-
rende retsstilling for LGBTI-personer og retspraksis på området?”
Svar:
Lovforslaget indeholder et forslag om, at der i ligestillingsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 751 af 26. april 2021, som gælder uden for arbejdsmarkedet, indsættes et
forbud mod forskelsbehandling, herunder chikane på grund af seksuel orientering,
kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.
Lovforslaget indeholder en styrkelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling på
grund af seksuel orientering. Efter gældende ret er homo- eller biseksuelle beskyt-
tet mod forskelsbehandling i racediskriminationsloven, hvor anklagemyndigheden
vurderer, om der skal rejes sag ved domstolene. Derudover er det usikkert om race-
diskriminationsloven beskytter mod indirekte forskelsbehandling og chikane på
grund af seksuel orientering.
Det vil være nyt, at Ligebehandlingsnævnet får kompetence til at behandle klager
om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet,
og at der dermed bliver mulighed for en godtgørelse, hvis klager får medhold. Li-
gebehandlingsnævnet vil herefter kunne behandle klager over forskelsbehandling
på baggrund af seksuel orientering uanset om forskelsbehandlingen har fundet sted