Ligestillingsudvalget 2021-22
L 18 Bilag 5
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 18
Ændringsforslag
til 2. behandlingen af
Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling mellem kvinder og mænd, lov om for-
bud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre
love
(Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde
ytringer samt beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer)
(L 18)
Af
minister for ligestilling,
Mattias Tesfaye fg., tiltrådt af:..
Til § 1
1)
I det under
nr. 6
foreslåede
stk. 3
ændres i
1. pkt.
»et kriterium« til: »en betingelse«.
[Sproglig præcisering]
2)
Nr. 9
affattes således:
»9. I
§ 3 a,
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk.
2.
Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for forskelsbehandling på grund af seksuel
orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, hvis det er begrundet i et
legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Stk. 3.
Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for, at specifikke foranstaltninger, der har
til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til seksuel orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk eller kønskarakteristika, opretholdes eller vedtages.
Stk. 4.
Specifikke foranstaltninger, der iværksættes i henhold til stk. 3, kan alene opret-
holdes, indtil formålet med foranstaltningerne er opfyldt.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.«
[Undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling af lgbti-personer]
Til § 4
 L 18 - 2021-22 - Bilag 5: Ændringsforslag fra ministeren for ligestilling
3)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»02. I
§ 81, nr. 6,
indsættes efter »at gerningen«: »helt eller delvis«.«
[Tydeliggørelse af, at hadforbrydelser kan være delvis motiveret af de i § 81, nr. 6, nævnte
forhold]
Til § 6
4)
I den under
nr. 1
foreslåede ændring af
§ 2, stk. 2,
ændres »kønsudtryk og kønskarakteri-
stika« til: »kønsudtryk, kønskarakteristika«.
[Teknisk ændring]
Til § 7
5)
Efter »2022« indsættes », jf. dog stk. 2«.
[Konsekvens af det foreslåede ændringsforslag nr. 6]
6)
Som
stk. 2
indsættes:
»Stk.
2.
Ministeren for ligestilling fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr.
10.«
[Udskudt ikrafttræden for visse bestemmelser]
Bemærkninger
Til nr. 1
I § 1, nr. 6, i lovforslag nr. L 18 foreslås det at anvende »en betingelse« i stedet for
»et kriterium«. Ændringen betyder, at begreberne: bestemmelse, betingelse eller praksis,
anvendes både i ligestillingslovens § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt. Der er alene tale om en sprog-
lig præcisering.
Til nr. 2
Ligestillingslovens § 2, stk. 1, indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskelsbe-
handling på grund af køn. Det bemærkes, at det med § 1, nr. 5, i lovforslag nr. L 18 foreslås,
at bestemmelsen udvides til også at omfatte forskelsbehandling på grund af seksuel orien-
tering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Det betyder, at LGBTI-personer
også vil være omfattet af beskyttelsen mod forskelsbehandling.
 L 18 - 2021-22 - Bilag 5: Ændringsforslag fra ministeren for ligestilling
Det fremgår af § 1, nr. 6, i lovforslag nr. L 18, at der foreslås en undtagelse til forbuddet
mod indirekte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsud-
tryk og kønskarakteristika, hvis forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et legitimt
formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Beskæftigelsesministeriet finder, at både indirekte og direkte forskelsbehandling af
LGBTI-personer skal være muligt såfremt forskelsbehandlingen har et legitimt formål.
Med ændringsforslaget foreslås det således at indsætte et nyt
§ 3 a, stk. 2,
om muligheden
for at fravige forbuddet mod forskelsbehandling i forhold til beskyttelsesgrundene seksuel
orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, hvis det er begrundet i et le-
gitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Den foreslåede § 3 a, stk. 2, medfører, at det
ikke er i strid med forbuddet mod
forskelsbe-
handling, hvis forskelsbehandlingen er begrundet i et legitimt mål. Hvad der et legitimt
mål, skal afgøres i den konkret situation. Et legitimt mål kan for eksempel være beskyttelse
af ofre for kønsrelateret vold, hensynet til privatlivets fred og blufærdighed (for eksempel
i tilfælde af indlogering hos en person i en del af denne persons hjem eller omklædnings-
faciliteter, der er målrettet personer med et bestemt fysisk køn), sundhedsfaglige begrun-
delser (for eksempel homo- eller biseksuelle mænd, der ikke har samme mulighed for at
donere blod som andre) samt foreningsfrihed og tilrettelæggelse af sportslige aktiviteter
(for eksempel en sportsklub eller idrætsforening, der ønsker at konkurrencer kan målrettes
deltagelse på baggrund af det fødselstildelte køn uagtet kønsidentitet). Også et formål om
økonomisk vinding kan være legitimt, idet både offentlige og private virksomheder har et
berettiget behov for at sikre et økonomisk udbytte.
Det er også et krav, at forskelsbehandlingen skal være nødvendig for at opnå formålet.
Nødvendigheden af forskelsbehandlingen må vurderes konkret i forhold til, hvilken situa-
tion der er tale om. En central overvejelse vil være, om det legitime formål kan sikres på
anden måde.
Endelig er det et krav, at der skal være et rimeligt forhold mellem det hensigtsmæssige og
nødvendige, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller de LGBTI-perso-
ner, som bliver stillet dårligere. Det skal dermed vurderes i det enkelte tilfælde, om mid-
lerne er proportionale i forhold til målet. Samlet set skal forskelsbehandlingen fremstå som
en rimelig løsning.
Til nr. 3
 L 18 - 2021-22 - Bilag 5: Ændringsforslag fra ministeren for ligestilling
Det fremgår af straffelovens § 81, nr. 6, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed
skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske
oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering eller lignende. Det bemærkes, at det med §
4, nr. 1, i lovforslag nr. L 18 foreslås, at opregningen af forhold i straffelovens § 81, nr. 6,
også skal omfatte kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 81, nr. 6, at bestemmelsen sigter på tilfælde,
hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives de i bestemmelsen opregnede for-
hold, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3322.
Regeringen finder, at denne retsstilling bør fremgå udtrykkeligt af lovteksten.
Med ændringsforslaget foreslås det således at indsætte »helt eller delvis« i straffelovens §
81, nr. 6, så det fremgår udtrykkeligt, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal
indgå som en skærpende omstændighed, at en gerning begås
helt eller delvis
med baggrund
i de i bestemmelsen opregnede forhold.
Straffelovens § 81, nr. 6, vil således i overensstemmelse med bestemmelsens forarbejder
fortsat sigte på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives de i be-
stemmelsen opregnede forhold.
Til nr. 4
Med § 6, nr. 1, i lovforslag nr. L 18 foreslås, at opregningen i § 2, stk. 2, i lov om Institut
for Menneskerettigheder
–
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution også skal
omfatte kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Med ændringsforslaget foreslås
det, at opregningen ændres fra »kønsudtryk og kønskarakteristika,« til: »kønsudtryk, køns-
karakteristika«. Der er alene tale om en sproglig præcisering.
Til nr. 5
Det fremgår af § 7 i lovforslag nr. L 18, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Det foreslås, at der i lovforslagets § 7
–
som konsekvens af det i nr. 6 foreslåede stk. 2 til
§ 7
– henvises til det foreslåede stk. 2, der er en undtagelse til ikrafttrædelses‐
tidspunktet den 1. januar 2022.
 L 18 - 2021-22 - Bilag 5: Ændringsforslag fra ministeren for ligestilling
Til nr. 6
Det fremgår af § 7 i lovforslag nr. L 18, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Det fremgår videre af § 1, nr. 10 i lovforslag nr. L 18, at der indsættes et »jf. dog stk. 2« i
den gældende § 3 d, stk. 1. Af ligestillingslovens § 3 d, stk. 2, fremgår det, at manglende
overholdelse af § 4 a, stk. 1, ikke kan påklages til Ligebehandlingsnævnet. Bestemmelsen
blev indsat i ligestillingsloven ved lov nr. 468 af 20/03/2021 om ændring af lov om lige-
stilling af kvinder og mænd (Digital post til begge forældre om fælles barn) og skal ses i
sammenhæng med ligestillingslovens § 4 a, stk. 1, hvorefter digital post om et fælles barn
som udgangspunkt skal sendes til begge forældremyndighedsindehavere.
Det fremgår videre af § 2 i lov nr. 468 af 20/03/2021 om ændring af lov om ligestilling af
kvinder og mænd (Digital post til begge forældre om fælles barn), at ministeren for lige-
stilling fastsætter tidspunkt for lovens ikrafttræden.
Det fremgår af forarbejderne til ikrafttrædelsesbestemmelsen, at det er hensigten, at den
foreslåede lovændring skal træde i kraft i forlængelse af implementeringen af den nye Di-
gitale Post-løsning. Implementeringsdatoen for den Digitale Post-løsning er ikke endeligt
fastlagt, og på den baggrund findes det mest hensigtsmæssigt, at ikrafttrædelsestidspunktet
for lovændringen fastsættes på et senere tidspunkt, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A,
L 57 som fremsat.
Implementeringsdatoen for den nye løsning til Digitale Post er i november 2021 blevet
udskudt til første kvartal 2022.
Beskæftigelsesministeriet finder, at § 1, nr. 10 i lovforslag nr. L 18, tidligst kan sættes i
kraft samtidig med ikrafttræden af lov nr. 468 af 20/03/2021 om ændring af lov om lige-
stilling af kvinder og mænd (Digital post til begge forældre om fælles barn).
Med ændringsforslaget foreslås det således i § 7 i lovforslag nr. L 18, at indsætte som
stk.
2,
at ministeren for ligestilling fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 10.
Hensigten hermed er, at ændringen i § 1, nr. 10 i lovforslaget nr. L 18, sættes i kraft sam-
tidig med ikrafttræden af lov nr. 468 af 20/03/2021 om ændring af lov om ligestilling af
kvinder og mænd (Digital post til begge forældre om fælles barn), som forventeligt vil være
i første kvartal 2022.