L 18 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 8/12-2021

Ligestillingsudvalget 2021-22
L 18 Bilag 10
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 18

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 8. december 2021

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov

om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og

forskellige andre love

(Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer og beskyttelse af

personer med handicap mod hadefulde ytringer)

[af ministeren for ligestilling (Peter Hummelgaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget, herunder

om deling af lovforslaget. Ministeren for ligestilling har

stillet ændringsforslag nr. 3-8. Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og

2. Indstillinger

flertal i udvalget

(S, DF, SF, RV, EL og FG) vil stem-

me imod ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

mindretal

i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med de af ligestillingsministeren stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af KF

stillede ændringsforslag nr. 2.

andet mindretal

i udvalget (V) indstiller de under A og

B nævnte lovforslag til

vedtagelse uændret.

Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget

ikke vedtages, vil mindretallet stemme for de af ligestil-

lingsministeren under nr. 3-8 stillede ændringsforslag og vil

ved 3. behandling stemme for lovforslagets endelige vedta-

gelse.

tredje mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

det af ligestillingsministeren under nr. 4 stillede ændrings-

forslag og imod de øvrige ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (EL og FG) indstiller lov-

forslaget til

vedtagelse

med de under nr. 3 og 5-8 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr.

4 stillede ændringsforslag.

femte mindretal

i udvalget (KF) indstiller det under A

nævnte lovforslag til

vedtagelse

med det under nr. 2 stillede

ændringsforslag og det under B nævnte lovforslag til

vedta

gelse uændret.

Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget

ikke vedtages, vil mindretallet stemme for de af ligestil-

lingsministeren under nr. 3-8 stillede ændringsforslag og vil

ved 3. behandling stemme for lovforslagets endelige vedta-

gelse.

sjette mindretal

i udvalget (NB) vil ved 2. behandling

redegøre for sin stilling til de under nr. A og B stillede

lovforslag.

Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget

ikke vedtages, vil mindretallet ved 2. behandling redegøre

for sin stilling til de af ligestillingsministeren stillede æn-

dringsforslag og ved 3. behandling stemme imod lovforsla-

gets endelige vedtagelse.

syvende mindretal

i udvalget (LA) indstiller det under

A stillede lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling. Min-

dretallet vil stemme for det til det under A nævnte lovfor-

slag stillede ændringsforslag nr. 2. Mindretallet indstiller det

under B nævnte lovforslag til

vedtagelse uændret.

Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget

ikke vedtages, vil mindretallet stemme for de af ligestil-

lingsministeren under nr. 3-8 stillede ændringsforslag og

imod lovforslagets endelige vedtagelse.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-

umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved

betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-

med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-

ske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

AX027103

L 18 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 8/12-2021

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bakker op om lovfor-

slaget og dets formål om at beskytte lgbti-personer mod

forskelsbehandling både på og uden for arbejdsmarkedet og

mod hadforbrydelser og hadefuld tale. At næsten hver tredje

danske lgbti-person har følt sig diskrimineret på grund af sin

lgbti-identitet, og at tusindvis af danske lgbti-personer årligt

udsættes for hadforbrydelser og hadefuld tale, er et problem,

der kræver politisk handling, og som der med lovforslaget

tages skridt i den rigtige retning for at komme til livs.

For Venstre er forslaget om at skrive »kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika« ind i straffelovens § 266

b, som beskytter forskellige minoriteter mod hadefuld tale,

en væsentlig symbolsk anerkendelse af en udsat lgbti-mino-

ritet og en styrkelse af retssikkerheden, da det i høj grad ty-

deliggør nuværende retspraksis. Venstre ser desuden yderst

positivt på indsættelsen af »handicap« i straffelovens § 266

b. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at hensynet til

ytringsfriheden er meget tungtvejende for Venstre, ligesom

det anerkendes, at lovforslaget har givet anledning til visse

spørgsmål og bekymringer desangående. Venstre noterer sig,

at Det Konservative Folkeparti har stillet ændringsforslag

om straffelovens § 266 b, stk. 1, der ifølge bemærkningerne

til ændringsforslaget »skal sikre videst mulig ytringsfrihed«,

og som vil medføre en væsentlig indskrænkning af bestem-

melsen. Venstre kan for nuværende ikke støtte ændringsfor-

slaget. For Venstre er det imidlertid vigtigt at sikre, at der

er fundet den rette balance mellem ytringsfriheden på den

ene side og beskyttelsen mod hatespeech på den anden side,

og Venstre ønsker derfor, at der skal ske en granskning af

straffelovens § 266 b. Det har Venstre i øvrigt tidligere fore-

slået sammen med en række borgerlige partier, herunder Det

Konservative Folkeparti. Det kan ske i form af en kommis-

sionsbetænkning, hvor der kortlægges fordele og ulemper

ved en indskrænkning af straffelovens § 266 b, også kaldet

racismeparagraffen.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bakker princi-

pielt op, når andre partier ønsker et lovforslag delt op i

to forskellige lovforslag. I dette tilfælde ville en eventuel

opdeling af lovforslaget dog ikke ændre på, at DF stemmer

nej til lovforslaget – og altså også til det opdelte lovforslag,

hvis der havde været flertal for delingen. DF er bekymret

for lovforslagets konsekvenser, som risikerer at rejse større

problemer, end det egentligt løser, og derfor stemmer DF

entydigt nej til lovforslaget. DF er dog positive over for

ligestillingsministerens ændringsforslag nr. 4 om, at der ind-

sættes en undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling

på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

og kønskarakteristika, således at forbuddet mod forskelsbe-

handling kan fraviges, hvis dette er begrundet i et legitimt

formål og midlerne til at opnå dette mål er nødvendige og

hensigtsmæssige.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer imod li-

gestillingsministerens ændringsforslag nr. 4 om indsættelse

af en undtagelsesbestemmelse for forbuddet mod forskelsbe-

handling af lgbti-personer. Indsættelsen af en undtagelsesbe-

stemmelse forekommer unødvendig set i lyset af ministerens

klare svar på udvalgets spørgsmål om muligheden for at lave

undtagelser, f.eks. ved opdeling i forbindelse med sportsbe-

givenheder m.v. Enhedslisten er derfor bekymret for, at und-

tagelsesbestemmelsen vil give anledning til problemer, som

normalt vil blive løst på mindelig vis i dagligdagen.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er

bekymrede for omfanget af vold mod lgbti-personer og for-

øgelsen af lgbti-personer, der oplever at blive chikaneret

på grund af deres lgbti-identitet. For Det Konservative Fol-

keparti er det en selvfølgelighed, at Danmark skal være et

rummeligt samfund, hvor der er plads til at være, hvem man

ønsker at være.

Det Konservative Folkeparti har afsøgt muligheden for

en opdeling af lovforslaget, hvor lovforslagets del vedrøren-

de straffelovens § 81 er skilt ud, og partiet har desuden stil-

let ændringsforslag nr. 2 om en omskrivning af straffelovens

§ 266 b, stk. 1, med det formål at sikre balancen mellem,

at der tages hensyn til konventioner, hvor der skal være en

beskyttelse af minoriteter på tværs af hudfarve, kønslig eller

seksuel orientering og lign., og at der samtidig sikres videst

mulig ytringsfrihed.

Det Konservative Folkeparti noterer sig imidlertid, at der

ikke er flertal for opdeling af lovforslaget eller den foreslåe-

de ændring af straffelovens § 266 b.

Det Konservative Folkeparti bakker dog uden tøven op

om lovforslagets § 4, nr. 1, som indebærer, at der i straffelo-

vens § 81, nr. 6, indsættes »kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika«, således at det fremgår eksplicit af be-

stemmelsen, at det ved straffastsættelsen skal indgå som en

skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i for-

urettedes kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Det Konservative Folkeparti kan således støtte lovforsla-

get, men noterer sig med bekymring, at straffelovens § 266

b kræver præcisering og bedre balance, jf. ovenstående. Det

Konservative Folkeparti kommer derfor til at følge lovfor-

slagets implikationer tæt.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(KF), tiltrådt af et

mindretal

(V, NB og LA):

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

»Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af

kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling

L 18 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 8/12-2021

på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre

love (Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbe-

handling og hadefulde ytringer og beskyttelse af personer

med handicap mod hadefulde ytringer)« omfattende §§ 1-3,

§ 4, nr. 2, og §§ 5-8.

»Forslag til lov om ændring af straffeloven (Strafskær-

pende omstændighed, når gerning har baggrund i forurette-

des kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika)« om-

fattende § 4, nr. 1, og § 7.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 4

Nr. 2

affattes således:

»2.

§ 266 b, stk. 1,

affattes således:

»Stk. 1.

Den, som offentligt og med forsæt ophidser til

had mod en gruppe af personer på baggrund af race, hudfar-

ve, national eller etnisk oprindelse, tro eller kønslig eller

seksuel orientering på en måde, der medfører begrundet

frygt for forstyrrelse af den offentlige fred og orden, straffes

med bøde eller fængsel i indtil 2 år.««

[Omformulering af straffelovens § 266 b]

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Til § 1

ministeren for ligestilling,

tiltrådt af et

flertal

(S, SF, RV,

EL og FG):

I det under

nr. 6

foreslåede

§ 2, stk. 3,

ændres i

1. pkt.

»et kriterium« til: »en betingelse«.

[Sproglig præcisering]

ministeren for ligestilling,

tiltrådt af et

flertal

(S, SF, RV

og DF):

Nr. 9

affattes således:

»9.

§ 3 a

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for for-

skelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidenti-

tet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, hvis det er begrun-

det i et legitimt mål og midlerne til at opfylde dette mål er

hensigtsmæssige og nødvendige.

Stk. 3.

Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for, at speci-

fikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller

opveje ulemper knyttet til seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika, opretholdes eller vedta-

ges.

Stk. 4.

Specifikke foranstaltninger, der iværksættes i hen-

hold til stk. 3, kan alene opretholdes, indtil formålet med

foranstaltningerne er opfyldt.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.«

[Undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling af lgbti-

personer]

ministeren for ligestilling,

tiltrådt af et

flertal

(S, SF, RV,

EL og FG):

Til § 4

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 81, nr. 6,

indsættes efter »at gerningen«: »helt eller

delvis«.«

[Tydeliggørelse af, at hadforbrydelser kan være delvis moti-

veret af de i § 81, nr. 6, nævnte forhold]

Til § 6

I den under

nr. 1

foreslåede ændring af

§ 2, stk. 2,

ændres »kønsudtryk og kønskarakteristika« til: »kønsudtryk,

kønskarakteristika«.

[Teknisk ændring]

Til § 7

Efter »2022« indsættes: », jf. dog stk. 2«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]

Som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

Ministeren for ligestilling fastsætter tidspunktet

for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 10.«

[Udskudt ikrafttræden for visse bestemmelser]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslag nr. 1 foreslås det, at lovforslaget

deles, således at den del, der vedrører ændringen af straffe-

lovens § 81 b, udskilles i et selvstændigt lovforslag, mens

lovforslagets øvrige dele samles i et andet lovforslag.

Det Konservative Folkeparti bakker helhjertet op om og

ønsker derfor at kunne stemme for lovforslagets § 4, nr. 1,

som indebærer, at der i straffelovens § 81, nr. 6, indsættes

»kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika«, således

at det fremgår eksplicit af bestemmelsen, at det ved straf-

fastsættelsen skal indgå som en skærpende omstændighed,

at gerningen har baggrund i forurettedes kønsidentitet, køns-

udtryk eller kønskarakteristika.

Det Konservative Folkeparti mener dog, at de faktiske

konsekvenser vedrørende lovforslagets øvrige dele er uklare

og kræver præcisering. Dette er bl.a. årsagen til partiets øns-

ke om en præcisering af straffelovens § 266 b, jf. ændrings-

forslag nr. 2. Politisk vil Det Konservative Folkeparti ikke

risikere at stå i en situation, hvor partiet ikke til fulde kan

drage konsekvenserne af sin stemmeafgivning. Det Konser-

vative Folkeparti ønsker derfor at udtrykke sin opbakning

til lovforslagets del om straffelovens § 81, samtidig med

at partiet udtrykker sit ønske om en præcisering af lovforsla-

gets øvrige dele, som kræver en mere balanceret og præcis

formulering.

L 18 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 8/12-2021

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at det i lovforslaget foreslå-

ede § 4, nr. 2, som indebærer, at der i straffelovens § 266

b, stk. 1, indsættes henvisninger til »handicap« og til »køns-

identitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika«, udgår. I ste-

det omformuleres straffelovens § 266 b helt med det formål

at sikre balancen mellem, at der tages hensyn til konventi-

oner, hvor der skal være en beskyttelse af minoriteter på

tværs af hudfarve, kønslig eller seksuel orientering og lign.,

men at der samtidig sikres videst mulig ytringsfrihed.

Til nr. 3

I § 1, nr. 6, i lovforslaget foreslås det at anvende »en be-

tingelse« i stedet for »et kriterium«. Ændringen betyder, at

begreberne bestemmelse, betingelse eller praksis anvendes

både i ligestillingslovens § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt. Der er

alene tale om en sproglig præcisering.

Til nr. 4

Ligestillingslovens § 2, stk. 1, indeholder et forbud mod

direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Det

bemærkes, at det med § 1, nr. 5, i lovforslaget foreslås, at

bestemmelsen udvides til også at omfatte forskelsbehandling

på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

og kønskarakteristika. Det betyder, at lgbti-personer også vil

være omfattet af beskyttelsen mod forskelsbehandling.

Det fremgår af § 1, nr. 6, i lovforslaget, at der foreslås en

undtagelse til forbuddet mod indirekte forskelsbehandling

på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika, hvis forskelsbehandlingen er objektivt

begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde

dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Beskæftigelsesministeriet finder, at både indirekte og di-

rekte forskelsbehandling af lgbti-personer skal være muligt,

såfremt forskelsbehandlingen har et legitimt formål.

Med ændringsforslaget foreslås det således at indsætte et

nyt § 3 a, stk. 2, om muligheden for at fravige forbuddet

mod forskelsbehandling i forhold til beskyttelsesgrundene

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarak-

teristika, hvis det er begrundet i et legitimt mål og midlerne

til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det foreslåede § 3 a, stk. 2, medfører, at det ikke er i

strid med forbuddet mod forskelsbehandling, hvis forskels-

behandlingen er begrundet i et legitimt mål. Hvad der er

et legitimt mål, skal afgøres i den konkrete situation. Et legi-

timt mål kan f.eks. være beskyttelse af ofre for kønsrelateret

vold, hensyn til privatlivets fred og blufærdighed (f.eks. i til-

fælde af indlogering hos en person i en del af denne persons

hjem eller omklædningsfaciliteter, der er målrettet personer

med et bestemt fysisk køn), sundhedsfaglige begrundelser

(f.eks. homo- eller biseksuelle mænd, der ikke har samme

mulighed for at donere blod som andre) samt foreningsfri-

hed og tilrettelæggelse af sportslige aktiviteter (f.eks. en

sportsklub eller idrætsforening, der ønsker, at konkurrencer

kan målrettes deltagelse på baggrund af det fødselstildelte

køn uagtet kønsidentitet). Også et formål om økonomisk

vinding kan være legitimt, idet både offentlige og private

virksomheder har et berettiget behov for at sikre et økono-

misk udbytte.

Det er også et krav, at forskelsbehandlingen skal være

nødvendig for at opnå formålet. Nødvendigheden af for-

skelsbehandlingen må vurderes konkret, i forhold til hvilken

situation der er tale om. En central overvejelse vil være, om

det legitime formål kan sikres på anden måde.

Endelig er det et krav, at der skal være et rimeligt forhold

mellem det hensigtsmæssige og nødvendige, og hvor indgri-

bende forskelsbehandlingen er for den eller de lgbti-person-

er, som bliver stillet dårligere. Det skal dermed vurderes i

det enkelte tilfælde, om midlerne er proportionale i forhold

til målet. Samlet set skal forskelsbehandlingen fremstå som

en rimelig løsning.

Til nr. 5

Det fremgår af straffelovens § 81, nr. 6, at det ved

straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en

skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i an-

dres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering

el.lign. Det bemærkes, at det med § 4, nr. 1, i lovforslaget

foreslås, at opregningen af forhold i straffelovens § 81, nr. 6,

også skal omfatte kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakte-

ristika.

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 81, nr. 6,

at bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv

helt eller delvis kan tilskrives de i bestemmelsen opregnede

forhold, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3322.

Regeringen finder, at denne retsstilling bør fremgå ud-

trykkeligt af lovteksten.

Med ændringsforslaget foreslås det således at indsætte

»helt eller delvis« i straffelovens § 81, nr. 6, så det fremgår

udtrykkeligt, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed

skal indgå som en skærpende omstændighed, at en gerning

begås helt eller delvis med baggrund i de i bestemmelsen

opregnede forhold.

Straffelovens § 81, nr. 6, vil således i overensstemmel-

se med bestemmelsens forarbejder fortsat sigte på tilfælde,

hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives de i

bestemmelsen opregnede forhold.

Til nr. 6

Med § 6, nr. 1, i lovforslaget foreslås, at opregningen

i § 2, stk. 2, i lov om Institut for Menneskerettigheder

– Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution også

skal omfatte kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteri-

stika. Med ændringsforslaget foreslås det, at opregningen

ændres fra »kønsudtryk og kønskarakteristika« til »kønsud-

tryk, kønskarakteristika«. Der er alene tale om en sproglig

præcisering.

Til nr. 7

Det fremgår af § 7 i lovforslaget, at loven træder i kraft

den 1. januar 2022.

Det foreslås, at der i lovforslagets § 7 – som konsekvens

af det i nr. 8 foreslåede stk. 2 til § 7 – henvises til det

foreslåede stk. 2, der er en undtagelse til ikrafttrædelses-

tidspunktet den 1. januar 2022.

L 18 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 8/12-2021

Til nr. 8

Det fremgår af § 7 i lovforslaget, at loven træder i kraft

den 1. januar 2022.

Det fremgår videre af § 1, nr. 10, i lovforslaget, at der

indsættes et »jf. dog stk. 2« i den gældende § 3 d, stk.

1. Af ligestillingslovens § 3 d, stk. 2, fremgår det, at mang-

lende overholdelse af § 4 a, stk. 1, ikke kan påklages til

Ligebehandlingsnævnet. Bestemmelsen blev indsat i ligestil-

lingsloven ved lov nr. 468 af 20/03/2021 om ændring af

lov om ligestilling af kvinder og mænd (Digital post til

begge forældre om fælles barn) og skal ses i sammenhæng

med ligestillingslovens § 4 a, stk. 1, hvorefter digital post

om et fælles barn som udgangspunkt skal sendes til begge

forældremyndighedsindehavere.

Det fremgår videre af § 2 i lov nr. 468 af 20/03/2021 om

ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Digital

post til begge forældre om fælles barn), at ministeren for

ligestilling fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det fremgår af forarbejderne til ikrafttrædelsesbestem-

melsen, at det er hensigten, at den foreslåede lovændring

skal træde i kraft i forlængelse af implementeringen af den

nye Digitale Post-løsning. Implementeringsdatoen for den

Digitale Post-løsning er ikke endelig fastlagt, og på den

baggrund findes det mest hensigtsmæssigt, at ikrafttrædel-

sestidspunktet for lovændringen fastsættes på et senere tids-

punkt, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 57 som

fremsat.

Implementeringsdatoen for den nye løsning til Digital

Post er i november 2021 blevet udskudt til første kvartal

2022.

Beskæftigelsesministeriet finder, at § 1, nr. 10, i lovfor-

slaget tidligst kan sættes i kraft samtidig med ikrafttræden af

lov nr. 468 af 20/03/2021 om ændring af lov om ligestilling

af kvinder og mænd (Digital post til begge forældre om

fælles barn).

Med ændringsforslaget foreslås det således i § 7 i lovfor-

slaget at indsætte som stk. 2, at ministeren for ligestilling

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 10.

Hensigten hermed er, at ændringen i § 1, nr. 10, i lovfor-

slaget sættes i kraft samtidig med ikrafttræden af lov nr. 468

af 20/03/2021 om ændring af lov om ligestilling af kvinder

og mænd (Digital post til begge forældre om fælles barn),

hvilket forventeligt vil være i første kvartal 2022.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2021 og var til

1. behandling den 12. oktober 2021. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og ministeren for ligestilling sendte den 6.

november 2020 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret

2020-21) LIU alm. del – bilag 15. Den 6. oktober 2021

sendte ministeren for ligestilling høringssvarene og et hø-

ringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-

get.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-

tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor-

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 25 spørgsmål

til ministeren for ligestilling til skriftlig besvarelse, som mi-

nisteren har besvaret.

Anne Paulin (S) Birgitte Vind (S)

nfmd.

Lars Aslan Rasmussen (S) Camilla Fabricius (S) Daniel Toft Jakobsen (S)

Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Kim Aas (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Astrid Carøe (SF) Halime Oguz (SF)

Christina Thorholm (RV) Samira Nawa (RV) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (FG)

Heidi Bank (V)

fmd.

Fatma Øktem (V) Jane Heitmann (V) Karen Ellemann (V) Eva Kjer Hansen (V) Morten Dahlin (V)

Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Birgitte Bergman (KF) Mona Juul (KF)

Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

L 18 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 8/12-2021

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)