L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2021-22
L 18 Bilag 1
Offentligt

[email protected], [email protected]

[email protected] (Rasmus Rue), [email protected] (Yasmin Davali)

Sofie Friborg Petersen ([email protected])

VS: Høring over udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love - 2020-15853

Sendt:

04-12-2020 09:58

Bilag:

image001.jpg; H ringsliste.pdf; H ringsbrev.pdf; Udkast til lovforslag.pdf;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Kære Emma

Akademikerne har nu haft høringen over udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og

mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige

andre love, i intern høring blandt vores 28 medlemsorganisationer.

I den anledning har vi ikke forslag til justeringer til det vedhæftede, men vil blot bakke op om arbejdet

og intentionerne bag. Det er en vigtig sag for Akademikerne, at der opnås størst mulig diversitet og

ligestilling både på arbejdsmarkedet såvel som i samfundet i det hele taget. Derfor glæder det

Akademikerne, at der med lovforslaget er lagt op til en højere grad af beskyttelse for LGBTI-personer.

God weekend når I måtte nå dertil.

Med venlig hilsen

Sofie Friborg Petersen

Konsulent

T +45 4233 8760

[email protected]

Akademikerne

akademikerne.dk

twitter.com/ACakademikerne

T: +45 3369 4040

Akademikerne er talerør for 431.000 offentligt og privat ansatte og udgør den akademiske fagbevægelse

Fra:

Emma Holm <[email protected]>

Sendt:

20. november 2020 14:00

Til:

Marianne Bech <[email protected]>

Cc:

Neel Pryds Winkel <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love

Prioritet:

Høj

Kære Marianne

Tak for din mail.

Jeg kan oplyse, at høringen den 5. november blev sendt til bl.a.

[email protected].

Mailen fra den 5. november har følgende

emnetitel: ”Høring: lovforslag om ændring af ligestillingsloven, forskelsbehandlingsloven, straffeloven og forskellige

andre love (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer)”.

Jeg har derfor ikke umiddelbart en forklaring på, hvorfor høringen ikke er kommet ind i jeres system.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Jeg har vedhæftet høringsmaterialet, som også var vedhæftet mailen af 5. november.

Link til Høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64529.

Høringsfristen er sat til den 4. december.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis der er yderligere spørgsmål.

Med venlig hilsen

Emma Holm

_______________________________________________________

Emma Holm

Fuldmægtig | Ligestillingsafdelingen

Head of Section | Department for Gender Equality

+45 22688572 |

[email protected]

Fra:

Marianne Bech <[email protected]>

Sendt:

20. november 2020 11:51

Til:

Neel Pryds Winkel <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love

Prioritet:

Høj

Kære Neel

Akademikerne står på høringslisten, men jeg kan ikke se, at vi har modtaget ”Høring over udkast til lov

om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på

arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love”.

Har du mulighed for at oplyse, hvilken mailadresse den er sendt til?

Akademikernes mailadresse er

[email protected]

Med venlig hilsen

Marianne Bech

Sekretær

T +45 2535 4142

[email protected]

Akademikerne

akademikerne.dk

twitter.com/ACakademikerne

T: +45 3369 4040

Akademikerne er talerør for 431.000 offentligt og privat ansatte og udgør den akademiske fagbevægelse

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Til:

Fra:

Titel:

[email protected] (Emma Holm), [email protected]

Henriette Fagerberg Erichsen ([email protected])

Sv: Høring: udkast til lovforslag om styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling,

hadforbrydelser og hadefulde ytringer (Sagsnr.: 2020 - 4013)

Sendt:

23-12-2020 08:32

Bilag:

InlineImage 1.png;

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

Postkasse - Samfund - Advokatsamfundet ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Danske Advokater

([email protected]), Danske Regioner ([email protected]), [email protected] ([email protected]), '[email protected]'

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Justitia ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Den Danske Dommerforening

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected])

[email protected] ([email protected]), [email protected]

Cc:

([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Jura og Forretning ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Neel Pryds Winkel ([email protected])

Emma Holm ([email protected])

Fra:

Titel:

Høring: udkast til lovforslag om styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser

og hadefulde ytringer

Sendt:

10-12-2020 09:06

Til:

Til rette vedkommende

Den 5. november 2020 sendte Ligestillingsafdelingen, som på daværende tidspunkt lå i Miljø- og Fødevareministeriet,

vedhæftede lovforslag i offentlig høring med frist for bemærkninger den 4. december 2020.

På grund af en IT-fejl er det ikke alle høringsparter, der ser ud til at have modtaget høringen den 5. november 2020.

Ligestillingsafdelingen sender derfor på ny udkastet til lovforslag om ændring af ligestillingsloven,

forskelsbehandlingsloven, straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod

forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer) i høring hos de høringsparter, som har tilkendegivet ikke at

have modtaget høringen den 5. november 2020, eller hvor det ikke kan konstateres, at høringen er modtaget.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Vedhæftet er lovforslaget, høringsbrev og høringsliste i den udgave, der blev sendt ud i høring den 5. november 2020.

Det bemærkes, at høringsfristen er

onsdag den 13. januar 2021.

Høringssvar og eventuelle spørgsmål i høringsperioden bedes sendt til

[email protected]

med

angivelse af j.nr. 2020-15853.

Da den tidligere høring på grund af en IT-fejl ikke blev modtaget af alle, bedes I kvittere for at have modtaget denne

høring.

Med venlig hilsen

Emma Holm

_______________________________________________________

Emma Holm

Fuldmægtig | Ligestillingsafdelingen

Head of Section | Department for Gender Equality

+45 22688572 |

[email protected]

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsafdelingen

[email protected]

Høringssvar om forslag til lov om ændring af

lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov

om forbud mod forskelsbehandling på ar-

bejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskel-

lige andre love (styrket beskyttelse af

LGBTI-personer mod forskelsbehandling,

hadforbrydelser og hadefulde ytringer)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 5. november 2020 modtaget hø-

ring over forslag til lov om ændring af bl.a. lov om ligestilling af kvinder

og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

m.v., straffeloven og forskellige andre love (styrket beskyttelse af LGBTI-

personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytrin-

ger).

Det er DA’s opfattelse,

at det danske arbejdsmarked klarer sig godt, når

det kommer til beskyttelse af LGBTI-personer.

Men DA anerkender også, at der er plads til forbedringer, når undersø-

gelsen ”A long way to LGBTI equality” fra 2020 fra EU’s agentur for

Grundlæggende Rettigheder (FRA) viser, at næsten hver tredje danske

LGBTI-person har følt sig diskrimineret

på grund af deres LGBTI-iden-

titet.

DA kan derfor støtte lovforslagets formål om at styrke beskyttelsen af

LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde

ytringer uden for arbejdsmarkedet.

DA er enig i lovforslagets bemærkninger, som fastslår, at beskyttelsen

mod forskelsbehandling pga. seksuel orientering er tilstrækkelig inden

for arbejdsmarkedet.

4. december 2020

MPM

Dok ID: 174167

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

DA forstår lovforslaget således, at formålet med den foreslåede indsæt-

telse af begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i lov

om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., er at sikre en eksplicit

retsbeskyttelse LGBTI-personer mod forskelsbehandling på arbejdsmar-

kedet, men at de foreslåede ændringer

ikke

har til hensigt at ændre på

den nuværende retsstilling og praksis på området.

I forlængelse heraf skal DA bemærke, at den foreslåede ændring i

§ 3 a,

stk. 1.,

i lov om ligestilling af kvinder og mænd, også må forstås således,

at der ikke forventes en ændring af praksis på området, da fortolkningen

af ligestillingslovens § 3 a allerede blev præciseret i den vejledende udta-

lelse, SKR. nr., 9846 af 23. august 2016.

På den baggrund kan DA støtte, at der bliver indsat eksplicit forbud

mod forskelsbehandling og chikane på grund af kønsidentitet, kønsud-

tryk og kønskarakteristika inden for arbejdsmarkedet.

DA er dog bekymrede over en række af de begreber samt den sprog-

brug, der anvendes i lovforslaget. Det drejer sig eksempelvis om formu-

leringerne

”cis-kønnet” og ”det fødselstildelte køn”, hvor lovforslaget

anvender en terminologi, der ikke er generelt og entydigt anvendt i

dansk ret.

Desuden kan anvendelsen af begrebet ”kønsidentitet” skabe fortolk-

ningsmæssige udfordringer, da det ikke er klart retligt defineret i forsla-

get. Domstolene (herunder EU-domstolen) har anerkendt en beskyttelse

af ”kønsidentitet”, men dette er i alle tilfælde sket ud fra en vurdering af,

at de berørte personer har haft en så fast eller klar kønsidentitet, at den

nyder beskyttelse under samlebegrebet ”køn”. Når ”kønsidentitet” frem-

går udtrykkeligt i lovforslaget, uden yderlige at afdække indholdet, ska-

bes et selvstændigt begreb uden et klart retligt indhold, som i yderste

konsekvens kan åbne op for en række problemstillinger, der tidligere har

ligget klart uden for lovens beskyttelsesområde.

Derudover kunne lovforslaget forholde sig mere klart til håndteringen af

tilgængelighedsproblematikken. Som lovforslaget er formuleret, håndte-

res problemstillingen med en forventning om, at eventuelle udfordringer

”løses i mindelighed”, når de opstår.

Side 2/3

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

På den baggrund opfordrer DA til, at lovforslagets bemærkninger i

større omfang beskriver og forholder sig til indholdet af de anvendte be-

greber og de retsvirkninger, der knytter sig til de foreslåede ændringer.

DA har ikke bemærkninger til lovforslagets yderligere elementer.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Side 3/3

Mia Plougmann Mønsted

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Mediernes Hus

Kalkbrænderiløbskaj 4

2100 København Ø

+45 33 97 40 00

[email protected]

www.danskemedier.dk

Miljø- og Fødevareministeriet

Ligestillingsafdelingen

Att.: Emma Holm og Neel Pryds Winkel

4. december 2020

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af straffeloven m.fl. (Styrket beskyttelse af

LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer)

Dansk Journalistforbund og Danske Medier ønsker hermed at kommentere enkelte elementer i det

ovenfor nævnte lovudkast, som er sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer m.v.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier finder det beklageligt, at organisationerne ikke har været

blandt de direkte modtagere af høringen, da lovudkastet vedrører grænserne for ytringsfriheden og

dermed er af væsentlig betydning for journalister og medier.

Nærværende høringssvar vedrører alene den del af lovudkastet, der vedrører straffelovens område.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier har sympati for ønsket om en styrket beskyttelse af

LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Organisationerne

finder imidlertid ikke, at der er behov for den yderligere begrænsning af ytringsfriheden, som

i dsættelse af orde e ”kø side titet, kø sudtryk og kø skarakteristika” i straffelove s

§ 81, nr. 6, og

§ 266 b, stk. 1, må formodes at give anledning til i praksis.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget punkt 3.2., fortolkes § 266 b, stk. 1,

i kraft af orde e ”seksuelle orie teri g”

allerede i dag således, at trusler, forhånelse eller

edværdigelse på gru d af ”kø side titet” eller ”kø sudtryk” er o fattet af este

else og

der ed også af § 8 , r. 6. Det a føres, at det er uafklaret, o ”kø skarakteristika” også er o fattet.

Den foreslåede udvidelse

af ”ra is eparagraffe ”

kan dermed virke som en lille ubetydelig ændring,

der blot har til formål at tydeliggøre gældende ret, men det er ikke desto mindre Dansk

Journalistforbunds og Danske Mediers vurdering, at der i praksis vil være tale om et kæmpestort nyt

område, hvor utrolig meget

–

mere eller mindre tilsigtet

–

kan blive omfattet af bestemmelsen. Dette

u derstreges ikke i dst af defi itio e af ordet ”kø skarakteristika”.

Kønskarakteristika er tegn eller karakteristika, der kendetegner og adskiller de forskellige køn. Der

tales normalt om primære, sekundære og tertiære kønskarakteristika; de primære og sekundære

kønskarakteristika, som nævnes i lovudkastets punkt 2 midt på side 10, er genetisk og biologisk

betingede, mens de tertiære, der slet ikke nævnes i lovudkastet, er socialt betingede. Til sidstnævnte

gruppe hører fx tøjstil og hårmode.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Det er næppe Miljø- og Fødevareministeriets hensigt, at den tilsigtede, styrkede beskyttelse af LGBTI-

personer skal medføre en overflod af nye sager fx om trusler på grund af visse nationaliteters

farverige klæder eller frisurer. I en tid, hvor

der ofte diskuteres ”kræ kelsesparathed”,

er dette ikke

desto mindre en reel risiko.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier er stærkt bekymrede for, at den foreslåede lovændring

ikke hovedsageligt vil ”styrke åde forurettedes og ger i gs a de s retssikkerhed”, so a ført i

pu kt . . ., e s arere vil tilføre e d u ere usikkerhed o , hvad der eteg es so ”ra is e”,

som man derfor hellere må afstå fra at ytre sig offentligt om.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier ønsker at henvise til Ytringsfrihedskommissionens

grundige overvejelser af spørgsmålene om eventuel indskrænkning, præcisering eller udvidelse af

§ 266 b, jf. betænkning 1573, der blev afgivet tidligere i år.

Det fremgår af betænkningens kapitel 9, at intet medlem af kommissionen kunne pege på

befolkningsgrupper, der havde behov for beskyttelse efter racismeparagraffen uden at være

omfattet af denne. Flertallet frarådede en udvidelse af § 266 b, mens et mindretal på to medlemmer

af kommissionen fandt, at Straffelovrådet burde anmodes om at overveje, om der er grundlag for at

tilføje andre grupper til bestemmelsen (side 538).

På denne baggrund tager Dansk Journalistforbund og Danske Medier skarp afstand fra en

velmenende, men forhastet ændring af en så stærkt omdiskuteret straffelovsbestemmelse som

§ 266 b uden inddragelse af Straffelovrådet og helt i strid med de anbefalinger, som et bredt flertal i

Ytringsfrihedskommissionen afleverede til justitsministeren for blot et halvt år siden.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ministeriet ønsker

ovenstående bemærkninger uddybet. Henvendelser herom kan rettes til chefjurist Holger Rosendal

på telefon 3397 4000 eller email [email protected].

Med venlig hilsen

Dansk Journalistforbund

Danske Medier

Allan Boye Thulstrup

Næstformand

Louise Brincker

Adm. direktør

Side 2 af 2

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

4. december 2020

Styrket beskyttelse af LGBTI-personer

Høringssvar - Høring om lovforslag om ændring af ligestillingsloven,

forskelsbehandlingsloven og straffeloven m.fl. (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod

forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer)

Ved en mail af den 5. november 2020 har Miljø- og Fødevareministeriet, Ligestillingsafdelingen anmodet

Det Kriminalpræventive Råd om eventuelle bemærkninger.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge

kriminalitet.

DKR skal først og fremmest udtale, at vi støtter formålet med loven; at styrke og tydeliggøre beskyttelsen af

LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Vi støtter derfor også et

forbud mod diskrimination, hadforbrydelser og hadefulde ytringer over for homo- og biseksuelle samt

trans- og intetkønnede både i arbejdslivet og i øvrigt.

I lovforslaget fremgår det, at man vil udvide § 81 nr. 6 og gøre det til en skærpende omstændighed, hvis en

kriminel gerning har baggrund i andres kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Det samme gør

sig gældende i § 266b, hvor denne nu også skal omfatte et forbud mod at forhåne eller nedværdige på

grund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Der er, efter DKR’s opfattelse, behov for en tydeligere definition og afgrænsning af ovenstående begreber.

Det bør være klart og tydeligt for enhver, hvad det er, der nu kriminaliseres. I forlængelse heraf foreslår

DKR en informationsindsats i samfundet om det område, der nu kriminaliseres.

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Miljø- og Fødevareministeriet (Ligestillingsafdelingen)

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

Den 13. januar 2021

13. januar 2021

Høringssvar vedr. forslag om ændring af ligestillingsloven, forskelsbehand-

lingsloven og straffeloven m.fl. (styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod

forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer)

–

J.nr. 2020-

15853.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringen og har følgende be-

mærkninger:

Det er FA’s grundlæggende holdning, at arbejdspladsen skal være et sikkert sted

med plads til alle. Derfor deler FA ønsket om, at der skal skabes frihed til forskellig-

hed samt fremme mangfoldigheden både inden for og uden for arbejdsmarkedet.

Inklusion og åbenhed udgør en central del af det danske arbejdsmarked. Det er

derfor vigtigt, at vi sikrer et åbnet arbejdsmarked med plads til forskelligheder, der

herved understøtter et sundt samt sikkert arbejdsmiljø og samtidig skaber grobund

for nuancerede idéer og visioner, der får Danmark til at vækste.

FA er samtidig enige i, at lovgivning kan være en måde at understøtte beskyttelsen

af LGBTI-personer mod forskelsbehandling og chikane. Det fremgår af den tværmi-

nisterielle analyse, som nævnt i lovforslaget side 2 og 29, der

konkluderer, at ”for-

skelsbehandling på grund af kønsidentitet og kønsudtryk er beskyttet både inden

for og uden for arbejdsmarkedet, i straffeloven og racediskriminationsloven”,

og at

”kønskarakteristika” er omfattet og beskyttet i ligestillingsloven og ligebehandlings-

loven. Spørgsmålet er derfor, om ikke

”kønsidentitet”, ”kønsudtryk” og ”kønskarak-

teristika”

allerede er beskyttet i gældende lovligning?

FA er i udgangspunktet enig i forbuddet mod forskelsbehandling inden for og uden

for arbejdsmarkedet. Det vil dog lette læsningen af intentionerne med lovgivningen,

at det tydeliggøres, at de ønskede indføjelser allerede er beskyttede rettighe-

der, således at der ikke skabes uklarhed i forhold til, om der er tale om nye eller

udefinerede begreber sammenlignet med gældende lovgivning.

Hvis aktører, både inden for og uden for arbejdsmarkedet, skal være i stand til at

agere i overensstemmelse med de nye tilføjelser i lovene, ville en legaldefinition for

de respektive begreber, specifikt kønskarakteristika, være værdsat. Hvis dette ikke

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

er muligt, kunne en opdatering af Beskæftigelsesministeriets

vejledning om lov om

forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.,

anbefales. Især set i lyset

af, at arbejdsgivere m.fl. kan blive pålagt både bøde og godtgørelse for at handle i

strid med de foreslåede regler i lovgivningen. Derfor ønsker FA en uddybning af

kønsidentitet, kønsudtryk

kønskarakteristika,

samt hvordan begreberne adskiller

sig fra de eksisterende begreber i henholdsvis ligestillingsloven og forskelsbehand-

lingsloven. FA bemærker, at det

–

ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

–

uhensigtsmæssigt at indføre udefinerede begreber i lovgivningen, som det forven-

tes, at arbejdsgivere skal sikre beskyttelsen af.

FA er imidlertid glade for, at det med lovforslaget slås fast, at mangfoldighed priori-

teres, og at der arbejdes for at give en effektiv retsbeskyttelse af personer, der an-

ses sig som krænket. Derfor er det glædeligt, at lovforslaget vurderes at have posi-

tive ligestillings -og forskelsbehandlingsmæssige konsekvenser.

FA ser ligestillingsområdet som et helt centralt indsatsområde, såfremt Danmark

også fremadrettet skal være kendetegnet som et foregangsland inden for ligestilling

og mangfoldighed. For at dette skal lykkedes, kræves det, at dagsordenen i højere

grad har fokus på mere end lovgivningsmæssige tiltag, således at der sker en ge-

nerel holdningsændring i samfundet. Vi glæder os derfor over også fremadrettet at

bidrage til regeringens kampagne om inklusion af LGBTI-personer på arbejdsmar-

kedet.

Med venlig hilsen

David Luxhøj-Pedersen

Juridisk konsulent

Side 2

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

København den 26.11.2020 - Journal nummer 2020-15853

Høringssvar vedrørende

Udkast til Forslag til ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd,

lov om forbud mod forskudsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige

andre love

(Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og

hadefulde ytringer).

FrikirkeNet

bakker op om både intentionen bag- og formålet med dette lovforslag. Ingen skal

finde sig i diskrimination, forskelsbehandling, hadforbrydelser eller hadefulde ytringer, uanset om

det er på grund af køn, race, religion eller seksuel orientering.

Vi anerkender, som det fremgår af indledningen (s. 7-8), at Danmark på det her punkt klarer sig

godt i forhold til andre lande, men at der er plads til forbedring, når hver tredje LGBTI-person i

Danmark har oplevet en eller anden form for diskrimination. Og vi har således fuld forståelse for

tanken bag at ville føje LGBTI-personer til loven om forskelsbehandling.

Der er dog alligevel

tre

ting ved dette lovforslag, der bekymrer os:

1. I lovforslagets kapitel

a §

s. fre går det, at I ge

å udsætte e a de perso for

direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika. En instruktion om at forskelsbehandle en person på

grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika betragtes

so forskels eha dli g.

FrikirkeNet

er en paraplyorganisation for flere end 120 anerkendte kristne frikirker, organisationer

og institutioner. For størstedelen af dem gælder det, at de af teologiske årsager ikke praktiserer

vielse af homoseksuelle. Det indebærer, også, at de personer, der ansættes eller indgår i

menighedsråd, ledelse, repræsentative funktioner med mere, forventes, at have den holdning, da

personer i ledende eller repræsentative stillinger må stå på mål for kirkens teologisk fundament.

I den henseende ville

oge

åske ku e e e, at FrikirkeNet udsætter og/eller i struerer

sine medlemmer til forskelsbehandling. Dette er, efter vores bedste overbevisning, ikke tilfældet.

Vi mener ikke, der skal forskelsbehandles, og vi mener heller ikke, at vi gør det. Der er mange

LGBTI-personer, som oplever sig hjemme og rummet i vores frikirker. Vi arbejder med vores sprog

og måde at møde LGBTI-personer på, så at enhver kan opleve sig fri til være den, vedkommende

ønsker at være - også i vores kirker, uanset, at vi teologisk lægger vægt på mennesket som skabt i

Guds billede som mand og kvinde, også i ægteskabet.

Vi efterlyser derfor e klar og tydelig præ iseri g af hvorvidt de e ye forskels eha dli gslov

kan tænkes at få betydning for den ovenfor nævnte, teologisk begrundede praksis.

Grundlæggende mangler lovudkastet en tydelig henvisning til trossamfundsloven og de principper

for godkendelse af trossamfund der forefindes her.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

2. I lovforslagets kapitel 2b § 3i (s. 3-

fre går det, at Klager over overtrædelse af

forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn... seksuel orientering, kønsidentitet,

kø sudtryk og kø skarakteristika... eha dles af Lige eha dli gs æv et.

Under bemærkningerne til lovforslaget kan vi på side 17-18 læse, at Ligebehandlingsnævnet på

nuværende tidspunkt har en todelt opgave: INDEN FOR arbejdsmarkedet behandler de klager om

forskelsbehandling grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel

orientering, alder, handikap, national oprindelse, social oprindelse og etnisk oprindelse. Mens de

UDEN FOR arbejdsmarkedet udelukkende behandler sager vedrørende køn, race, etnisk oprindelse

og handikap.

Man ønsker altså at gøre op med denne todeling og give alle, der anser deres rettigheder for

krænket, mulighed for at få deres sag hørt og ført i Ligebehandlingsnævnet med mulighed for

godtgørelse og økonomisk kompensation - uagtet om man reelt har mistet penge eller ej.

FrikirkeNet

forstår udmærket regeringens ønske om åbne op for, at sager om forskelsbehandling

uden for arbejdsmarkedet får et regi, hvori de kan høres. Og en person, der afvises af et

boligselskab, fordi vedkommende er homoseksuel (eksempel side 18), bør naturligvis i et

demokratisk samfund have mulighed for at få hørt sin sag.

Men igen efterlyser vi et klart svar på, om FrikirkeNet og de danske frikirker er undtaget, eller om

man med dette lovforslag reelt har bestemt, at vores tilgang til/syn på køn, seksuel orientering

med mere per definition er udtryk for forskelsbehandling, og om vi derfor kan risikere at skulle

forsvare os i Ligebehandlingsnævnet?

3. I lovforslagets kapitel 2a §3b stk.

s. fre går det, at Hvis e perso , der a ser sig for

krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er

udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten, at bevise at

ligestilli gspri ippet ikke er levet kræ ket.

Under bemærkningerne til lovforslaget (s. 18) kan vi læse, at dette betyder, at man, ligesom i

sager om forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet, også vil indføre et princip om delt

bevisbyrde i sager uden for arbejdsmarkedet.

Dette betyder i praksis, at den enkelte kun skal påvise en faktisk omstændighed, for eksempel at

en given person ikke bliver valgt til menighedsrådet, og hvis dét giver anledning til blot en

formodning om, at det kunne være udtryk for forskelsbehandling, så kan vedkommende få sagen

frembragt i Ligebehandlingsnævnet, og så vender bevisbyrden,

og det liver der ed de

a klagede

, der skal bevise, at de ikke har forskelsbehandlet.

FrikirkeNet

stiller sig kritisk over for, at bare dét,

at a a ser sig for kræ ket og at are e

for od i g o forskels eha dli g

, er nok til at få sin sag for Ligebehandlingsnævnet med

mulighed for økonomisk godtgørelse. Vi er også kritiske overfor idéen om, at bevisbyrden falder

tilbage

på os so a klaget

- for hvordan beviser man, at noget ikke er sket?

Det vil reelt betyde, at kirker kan pålægges store byrder for at skulle bevise sin uskyld.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Endvidere stiller vi spørgsmål ved, om de dele af civilsamfundet, der ikke er registreret som

trossamfund, men alligevel har et teologisk fundament, der tilsiger dem, at et ægteskab er mellem

en mand og kvinde, kunne blive anset for at være krænkende? Hvordan sikrer vi, at loven ikke

medfører, at dem, der har et traditionelt syn på ægteskabet, bliver udsat for en klapjagt og alene i

kraft af deres trosgrundlag anses som værende krænkende?

Konklusion

Som vi indledningsvis påpegede, har FrikirkeNet stor sympati for selve intentionen bag dette

lovforslag. Men som vi har redegjort for, så er der flere elementer ved lovforslaget, som alligevel

bekymrer os.

Som nævnt så repræsenterer FrikirkeNet en lang række anerkendte frikirker, organisationer og

institutioner, som ud fra en teologisk udlægning af Bibelen har en klassisk kristen opfattelse af

spørgsmålet om køn, seksualitet med mere. Derfor er vi også bekymrede over, at det ikke tydeligt

bliver klargjort, om trossamfund uden for folkekirken underlægges den nye forskelsbehandlingslov

på lige fod med alle andre inden- og udenfor arbejdsmarkedet. Og dermed om der dermed åbnes

op for en hel strøm af sager om forskelsbehandling i danske kirkelige miljøer?

Eller om vi qua vores status som trossamfund undtages af disse i henhold til grundlovens § 67

Borger e har ret til at fore e sig i sa fu d og dyrke Gud på de

åde, der ste

er ed deres

overbevisning, dog at intet læres eller foretages, der strider mod sædeligheden og den offentlige

orde ?

Et princip, der også udmøntes i trossamfundsloven.

Vi mangler også en afklaring på, hvordan de dele af civilsamfundet, der ikke er et trossamfund,

men har en teologisk grundholdning om eksempelvis ægteskabet som værende mellem en mand

og en kvinde, eller at mennesket kun har to køn, står juridisk i en eventuel retssag om krænkelser.

På FrikirkeNets vegne

Mikael Wandt Laursen, Generalsekretær

[email protected],

tlf. 42 42 22 15

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Høringssvar fra FSTB

FSTBs kommentarer vedr. ”Høring om lovforslag om ændring af ligestillingsloven,

forskelsbehandlingsloven og straffeloven m.fl. (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod

forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer)”. Journalnummer 2020-15853.

FSTB har kun få kommentarer til de konkrete lovforslag:

Vedr. Undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

§ 3 f. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarak-

teristika indebærer ikke en pligt til tilgængelighed.

Med §3f kan almindelige tjenester og ydelser bevidst eller ubevidst indrettes således at be-

stemte personer ikke kan anvende dem. Det kan være ved udelukkende at stille herreomklæd-

ning til rådighed i den lokale sportsklub.

Den foreslås omformuleret til:

§ 3 f. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarak-

teristika indebærer ikke en pligt til tilgængelighed, hvor dette kan rimeligt begrundes.

FSTB bemærker at børn og unges mulighed for at ændre deres juridiske køn, altså

adgangen til juridisk kønsskifte, ikke er med i lovforslaget.

FSTB finder det beklageligt, at juridisk kønsskifte ikke er en del af lovforslaget.

FSTB erfarer, at det planlægges at juridisk kønsskifte først stilles som lovforslag i næste

folketingsår. FSTB foreslår at påbegynde høringsperioden af lovforslaget i foråret 2021, så

processen påbegyndes i dette folketingsår.

Med venlig hilsen

Marie Elisabet Lind-Thomsen

Forperson

FSTB - Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn

www.FSTB.dk

[email protected]

Pronomen: Hun, hende, hendes

Side 1

www.fst .dk

fst @fst .dk

. de em er 0 0

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanel 20

1060 København K

Att.: Ligestillingsafdelingen

E-mail:

[email protected]

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

SINL@HU MA NR IGHT S .DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 20/03363 -2

13. J ANUAR 202 1

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV

OM ÆNDRING AF LIGESTILLINGSLOV EN,

FORSKELSBEHANDLINGSL OVEN OG STRAFFELOVEN

M.FL.

Ligestillingsafdelingen har ved e-mail af 10. december 2020 anmodet

om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til

udkast til forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og

mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

m.v., straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af

LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde

ytringer).

Det foreslås blandt andet med lovudkastet, at beskyttelsesgrundene

seksuel orientering, kønsudtryk, kønsidentitet og kønskarakteristika

indsættes i ligestillingsloven, som finder anvendelse udenfor

arbejdsmarkedet, og at beskyttelsesgrundene kønsudtryk, kønsidentitet

og kønskarakteristika indsættes i forskelsbehandlingsloven, som finder

anvendelse indenfor arbejdsmarkedet. Med lovudkastet foreslås

endvidere at tilføje kønsudtryk, kønsidentitet og kønskarakteristika i

racediskriminationsloven og i straffelovens bestemmelser om

strafskærpelse ved hadforbrydelser i § 81, nr. 6, og hadefulde ytringer i

§ 266 b, stk. 1.

Instituttet finder lovudkastet positivt, idet lovudkastet styrker og

tydeliggør beskyttelsen af LGBTI+-personer i blandt andet

diskriminationslovgivningen indenfor og udenfor arbejdsmarkedet og i

bestemmelserne om hadforbrydelser og hadefulde ytringer i

straffeloven.

Se Institut for Menneskerettigheders policy brief: anbefaling om

bekæmpelse af LGBTI+-relateret diskrimination og hadforbrydelser (juli

2020). Tilgængeligt via:

https://menneskeret.dk/udgivelser/policy-brief-

anbefaling-bekaempelse-lgbti-relateret-diskrimination-hadforbrydelser

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Instituttet har dog følgende bemærkninger til lovudkastet:

BESKYTT ELSEN MOD HAD EFULD E YTRING ER I

STRAFFELOVENS § 266B

Det fremgår af lovudkastet, at kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika skal tilføjes straffelovens § 266 b, stk. 1, således at

den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds

fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af

personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, straffes med bøde eller

fængsel indtil 6 måneder (lovudkastet, side 5).

YTRINGSFRIH ED OVER FOR HAD EFU LDE YTRIN GER

Efter grundlovens § 77 har enhver ytringsfrihed og skal derfor beskyttes

mod censur og andre begrænsninger i deres ret til at ytre sine tanker og

meninger.

Ytringsfriheden er også beskyttet af Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 10. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol har i årtier fastholdt, at denne frihed også

gælder ytringer, der fornærmer, chokerer og forstyrrer andre.

Artikel

10 er dog ikke en absolut bestemmelse, hvorfor der kan gøres indgreb i

rettigheden, hvis det er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et

demokratisk samfund (proportionalitetskrav) for at varetage et af de

anerkendelsesværdige formål, der er nævnt i bestemmelsens stk. 2,

herunder hensynet til at beskytte andres rettigheder.

Når Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fortolker Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention anvendes en dynamisk

fortolkningsstil. Rettighederne i konventionen skal derfor fortolkes i

lyset af den sociale og moralske samfunds- og retsudvikling i

medlemsstaterne.

Domstolens fortolkning søger også at nå frem til

Se for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Handyside mod Storbritannien, 7. december 1976, sagsnummer

5493/72, pr. 49; Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Palomo

Sánchez og andre mod Spanien, 12. september 2011, sagsnummer

28955/06, 28957/06, 28959/06 og 28964/06, pr. 53.

I den forbindelse skal det nævnes, at der de seneste år har været

national og international fokus på LGBTI-personers rettigheder. Dette

har blandt andet resulteret i udarbejdelsen af Yogyakarta-principperne,

der handler om anvendelsen af internationale menneskerettigheder i

relation til seksuel orientering og kønsidentitet (2006). I 2017 blev der

tilføjet yderligere principper og statslige forpligtelser, herunder

2/7

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

for ålet og ”å de ” ed e rettighed sa tidig ed, at de skal

fortolkes i lyset af og i sammenhæng med konventionens øvrige

rettigheder.

Der er tale om en vidtgående beskyttelse af ytringsfriheden efter

konventionen, men der er en grænse for retten til at ytre sig, og den går

ved hadefulde ytringer, der tilskynder til vold eller groft forhåner en

bestemt befolkningsgruppe, da sådanne ytringer ikke har nogen

berettigelse i et demokratisk samfund.

Efter den nugældende straffelovs § 266 b, er det strafbart at fremsætte

hadefulde ytringer rettet mod en gruppe af personer på grund af race,

hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle

orientering. Instituttet bemærker i den forbindelse, at der i forhold til

straffeloven § 266 b, blandt andet hersker uklarhed om, hvornår

gruppen af personer, som forhånes m.v., er så stor og mangfoldig, at en

ytring ikke kan anses som omfattet af bestemmelsen. Uklarhed kan

være hæmmede for den offentlige debat, da der dermed er risiko for,

at nogen undlader at ytre sig af frygt for at blive straffet

” hilli g

effe t”

Ytringsfrihedskommissionen er i deres betænkning nr. 1573 (2020)

kommet med en række anbefalinger om blandt andet straffelovens §

266 b.

Kommissionens flertal anbefaler, at § 266 b ikke bør udvides til at

omfatte flere grupper end tilfældet er i dag. I den sammenhæng

e ærkes, at ”flertallet

i kommissionen anerkender, at der findes

andre samfundsgrupper end de omfattede, som har et legitimt krav på

reel ligestilling i samfundet, herunder kvinder og personer med

handicap, men ligestillingsproblemstillingen kan ikke uden videre

sidestilles med det beskyttelsesbehov, som følger af intolerance og had,

beskyttelsen af kønsudtryk og kønskarakteristika. Europa-Parlamentet

har blandt andet henvist til disse principper i deres resolution af 18.

december 2019 om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde

udtalelser om LGBTI-personer, herunder LGBTI-frie områder

(2019/2933(RSP)).

Se eksempelvis Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder,

3. udgave, 2019, side 83ff.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 17 om

rettighedsmisbrug. Se blandt andet Delfi AS mod Estland, 16. juni 2015,

sagsnummer 64569/09, pr. 136; Belkacem mod Belgien, 27. juni 2017,

sagsnummer 34367/14, pr. 37.

3/7

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

som har været bestemmende for afgrænsningen af de grupper, der er

o fattet af de gælde de este

else i straffelove s § 66 .”

En enig kommission fremhæver,

at ”afgræs i ge af § 66 ’s

anvendelsesområde overvejende synes at være begrundet i, at disse

grupper af personer historisk set har haft et særligt beskyttelsesbehov

som følge af intolerance og had eller ligefrem forfølgelse fra (dele af)

det omgivende

sa fu d.”

E e ig ko

issio a efaler e dvidere, at ”der er ehov for e

præcisering af den gældende bestemmelse i straffelovens § 266 b, hvis

den som foreslået af flertallet grundlæggende skal bevares i sin

uvære de for .”

Selvom den nugældende straffelov § 266 b, stk. 1, alene nævner

”seksuel orie teri g eller lig e de”, gælder der e eskyttelse i et

videre omfang end hvad der følger af bestemmelsens ordlyd. Det

fremgår af lovbemærkningerne til § 266 b, der som eksempel direkte

nævner, at transvestisme er omfattet.

Instituttet bemærker i den

sammenhæng, at en transvestit må anses som en person, der i

påklædning eller adfærd udtrykker et andet køn end det ved fødslen

tildelte, og hvis kønsidentitet i større eller mindre grad adskiller sig fra

det køn, den pågældende er blevet tildelt ved fødslen.

På denne måde kan kønsidentitet og kønsudtryk anses for allerede at

være omfattet af straffelovens § 266 b

–

på trods af, at disse

beskyttelsesgrunde ikke udtrykkeligt fremgår af den nuværende

bestemmelses ordlyd, jf. lovbemærkningerne. Selvom det er mere

uafklaret, om kønskarakteristika må anses for omfattet af

beskyttelsesområdet

–

blandt andet på grund af manglende praksis på

området

–

antager instituttet dog, at også kønskarakteristika må være

Ytringsfrihedskommissionens betænkning nr. 1573 del 1, side 30.

Tilgængeligt på:

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemed

delelser/pdf/2020/betaenkning_nr._1573_2020_del_1.pdf.

Ytringsfrihedskommissionens betænkning nr. 1573 del 1, side 29-30.

Ytringsfrihedskommissionen anbefalede, at Straffelovrådet anmodes

om at overveje og komme med forslag til, hvordan de konstaterede

uklarheder i forhold til ”ud redelseskriteriet,

grovhedskriteriet og

eskyttelseskriteriet” ka afhjælpes,

jf. Ytringsfrihedskommissionens

betænkning nr. 1573 del 1, side 29.

Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov, kriminallov for

Grønland og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race

m.v. (LFF1986-1987.1.196), side 3.

4/7

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

omfattet af bestemmelsen ud fra samme fortolkning af

lovbemærkningerne. Instituttet mener ikke, at der med tilføjelsen af

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika til straffelovens § 266

b, sker en udvidelse af anvendelsesområdet for bestemmelsen i praksis.

LGBTI+-personer udgør en mangfoldig gruppe af mennesker, som ikke

kan kategoriseres under den samme beskyttelsesgrund, og som har et

særligt beskyttelsesbehov i samfundet. Med tiden har det omgivende

samfund fået en større forståelse for, hvad det vil sige at være en

transkønnet eller interkønnet person. Det understreger, at det er

væsentligt udtrykkeligt at tydeliggøre denne forskel mellem hadefulde

ytringer rettet mod en persons seksuelle orientering og mod en persons

kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Ved at tilføje kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i

straffelovens regler om hadefulde ytringer i § 266 b vil beskyttelsen af

interkønnede og transkønnede blive styrket og tydeliggjort. Dette vil

skabe klarere rammer for og tydeliggøre, hvilke ytringer man kan blive

straffet for, hvilket højner retssikkerheden for personer, der gør brug af

deres ytringsfrihed. At indskrive disse grupper i bestemmelsen vil

dermed ikke

–

efter instituttets opfattelse

–

i praksis begrænse

ytringsfriheden yderligere sammenlignet med den nuværende

retstilstand.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

•

Ligestillingsafdelingen præciserer i lovbemærkningerne til

lovudkastet, at tilføjelsen af kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika i straffelovens § 266 b, stk. 1, er en

præcisering og derfor ikke kan anses for at begrænse

ytringsfriheden yderligere sammenlignet med den nuværende

retstilstand.

OMFANGET AF H ADFORBRYD ELSER & HAD EFULDE YTRING ER

Justitsministeriets offerundersøgelse fra december 2020 viser, at

mellem 1.500-2.500 personer mellem 16-74 år årligt udsættes for vold

på grund af deres seksuelle orientering, herunder homo- eller

transfobi.

Omtrent samme andel har angivet, at volden måske

skyldtes deres seksuelle orientering. Også i dette tilfælde, skal der gøres

opmærksom på de meget små tal, som betyder, at resultaterne er

behæftet med betydelig usikkerhed. Der er ikke statistisk signifikant

forskel mellem andelen af kvinder og mænd, der mener, at

Justitsministeriets offerundersøgelse: Udsathed for vold og andre

former for kriminalitet (2020), side 82.

5/7

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

voldsepisoden har eller måske har været motiveret af ofrets seksuelle

orientering.

Et dansk befolkningsstudie fra 2019 viser, at 35 procent af

homoseksuelle og biseksuelle, og 56 procent af transkønnede har

oplevet at blive mobbet, chikaneret, råbt efter på gaden eller

diskrimineret.

Det er tydeligt, at LGBTI+-personer er udsatte og har behov for

beskyttelse fra det omgivende samfund, også fremadrettet.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

•

Regeringen tager initiativ til en national handlingsplan, der

blandt andet har fokus på hvordan politiet, anklagemyndighed

og domstole behandler og håndhæver hadforbrydelser og

hadefulde ytringer rettet mod LGBTI+-personer.

KRAV OM RIMELIG T ILP ASN ING PÅ BAGG RUND AF

KØNSIDENT ITET, KØNSUDTRYK OG KØNS KARAKTERISTIKA

Det fremgår af lovudkastet, at der med det udtrykkelige forbud mod

forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika i diskriminationslovgivningen, ikke stilles nye krav

o særlig tilgæ gelighed, e at der deri od vil ”være e forve t i g

om rimelig tilpasning, således at eventuelle udfordringer løses i

i delighed, år de opstår” lovudkastets afs it . . , side

Der henvises herefter i lovudkastet til en kendelse fra

Ligebehandlingsnævnet (kendelse nr. 9383 af 2. marts 2016), hvor det

fastslås, at det ikke er i strid med ligestillingsloven at henvise en

transkønnet kvinde, der fysisk fremstår som en mand, til et separat

omklædningsrum i en svømmehal ud fra et blufærdighedshensyn til de

andre kvinder. I sagen udtalte Ligebehandlingsnævnet, at

svømmehallen havde forsøgt at løse situationen på bedst mulig måde

ved at tilbyde klager at klæde om alene.

Instituttet bemærker i den sammenhæng, at

kønsopdelte faciliteter til

mænd og kvinder indgår som en selvfølgelig del af samfundet og

tilbydes fx i forbindelse med toiletter, omklædning i forbindelse med

sport og fritidsaktiviteter mv. Det sker med hjemmel i ligestillingslovens

§ 3 a og § 3 om positiv særbehandling. Kønsopdelingen har fx til formål

Frisch, Morten; Moseholm, Ellen m.fl. i samarbejde med Statens

Seruminstitut og Aalborg Universitet: (2019)

Sex i Danmark. Nøgletal fra

Projekt Sexus 2017-2018

6/7

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

at beskytte kvinder mod vold og overgreb, beskyttelse af kvinder og

mænds værdighed og blufærdighed samt at give kvinder og mænd

mulighed for at deltage i aktiviteter, de ellers ikke ville deltage i.

I den forbindelse bør det bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at

lovudkastets forbud mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika i diskriminationslovgivningen i visse

tilfælde vil give grundlag for krav om oprettelse af særlige fysiske

faciliteter for transkønnede og interkønnede, idet det i konkrete

situationer kan være nødvendigt at oprette ligeværdige faciliteter, som

er kønsneutrale (eller evt. rettet til et tredje køn) i tilslutning til de

eksisterende kønsopdelte faciliteter.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

•

Ligestillingsafdelingen tydeliggør i lovbemærkningerne til

lovudkastet, at der kan være situationer, hvor der kan opstå

pligt til at yde tilpasning i form af særlige faciliteter for

transkønnede og interkønnede.

Instituttet henviser til ministeriets j.nr. 2020-15853.

Med venlig hilsen

Louise Holck

DI R EK T ØR

Se Institut for Menneskerettigheders rapport: Ligestilling i priser og

service

–

en analyse af lovlig forskelsbehandling, 2016.

7/7

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Kolding den 30 . November 2020

Intersex Danmarks høringssvar til lovforslag om ændring af ligestillingsloven,

forskelsbehandlingsloven og straffeloven m.fl.

Intersex Danmark hilser initiativet om en ændring af ligestillingsloven, forskelsbehandlingsloven og

straffeloven m.fl. velkommen, og glæder os over, i den anledning at få mulighed for, at kunne

fremkomme med et høringssvar.

Intersex Danmark er en menneskerettighedsbaseret forening for interkønnede, vi arbejder

målrettet, for at sikre menneskerettighederne for, og for at forbedre forholdene for, alle

interkønnede, såvel børn, som unge og voksne, i Danmark, uanset interkønsvariation.

Der er over 40 forskellige interkøns-variationer, med tilhørende underkategorier, men ens for alle

Interkønnede personer, er at de er født med atypiske variationer i deres kønskarakteristika,

i en

eller flere af følgende kategorier: Kønskromosomer, hormon-niveauer, kønsorganer, reproduktive organer,

kønskirtler og sekundære kønstræk (Ansigts og kropsbehåring, brystvækst osv.) der er forskellig fra, hvad

der anses som typisk og dermed socialt acceptabelt, for

hanlige og hunlige kroppe.

Interkønnede er således hverken entydigt hankøn eller hunkøn, og interkønnede kan, på trods af

tildelt fødselskøn, og eventuel efterfølgende kirurgi eller behandling, ikke forventes at være i

besiddelse af en anatomi, der er fuldt ud, eller udelukkende, er hverken hanlig eller hunlig.

Interkøn er naturlig kønslig variation, der er ikke tale om sygdom, og de fleste interkønnede er

sunde og raske individer, og kun få har behandlingskrævende sygdomme, der sætter deres

sundhed i fare.

Mange interkønnede identificerer sig som mænd eller kvinder, men en ikke ubetydelig andel af de

interkønnede, identificerer sig som Nonbinære, eller på anden vis udenfor den binære

kønsopfattelse.

FN, EU, samt internationale Menneskerettigheds- og Interkøns-organisationer verden over antager, at op

imod 1,7% af verdens befolkning fødes som interkøn, hvilket betyder at der Danmark, PT vil være op imod

100.000 interkønnede personer, det er dog ikke alle interkønnede der ved at de er født interkøn.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Intersex Danmark ser som forening meget positivt på lovforslagene, som vi ser som et vigtigt skridt på

vejen, imod ved lov også at sikre interkønnedes retsstilling i samfundet, ved at sikre denne særligt udsatte

gruppe, beskyttelse imod hadforbrydelser, diskrimination og krænkelser på baggrund af deres

kønskarakteristika.

Vedr: Lov om ligestilling af kvinder og mænd.



Intersex Danmark byder forslaget om at inkludere termen Kønskarakteristika i lov om ligestilling af

mænd og kvinder velkommen.

Vi hæfter os dog ved at man fortsat vil benytte termen

”kvinder

og mænd” i denne lov, hvilket vi

anser som problematisk, idet man med denne formulering ekskluderer de mennesker, der ikke

identificerer sig som mænd eller kvinder, herunder en del af de interkønnede, der hverken fysisk

eller kønsidentitetsmæssigt, passer ind i den binære forståelse, af kategorierne mand og kvinde.

Anbefaling :

Vi anbefaler derfor at man

i overskrifte sætter ” o bi ære” i d i tekste så der ko

er til

at stå

”Kvi der, æ d og o bi ære”

og herefter i §1, §2.2, §3.3, §8, §9, §10a, §11, §11.2, §12.2 og §14

erstatter ter e ” elle kvi der og æ d”

med

ere i kludere de for uleri g ”Melle

kø e e”, erstatter ter e ”kvi ders og æ ds” ed

termen

”kø e es” og

endeligt erstatter

ter e ”Kvi der og æ d” ed

den mere inkluderende

ter ”kø e e”

for at sikre inklusion af

alle personer, uanset kønsidentitet.

Vedr: lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v



Intersex Danmark er yderst positive overfor forslaget om at inkludere termen kønskarakteristika i

lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v

Det er af afgørende betydning for interkønnede trivsel på arbejdsmarkedet, at denne gruppe bliver

sikret imod diskrimination på baggrund af deres kønskarakteristika.

Da interkøn udgør en relativt ukendt gruppe, tør interkønnede ofte ikke være ærlige overfor deres

arbejdsgiver eller deres kollegaer, om at de er interkøn, af frygt for at blive udsat for diskrimination.

I ”U dersøgelse

af udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-ide

titet i Da ark”

svarede således 0% af de interkønnede ja, til at de var åbne på deres arbejdsplads om deres

interkønsvariation, mens hele 48% af de øvrige LGBT’ere svarede ja, til at de var åbne på deres

arbejdsplads.

At frygten for at blive mødt med manglende forståelse og diskrimination er begrundet, fremgår

tydeligt af

surveye o ”LGBTI perso ers trivsel på arbejds arkedet”, hvor a bla dt

andet citerer Susanne og Birgitte, som repræsentanter for fra arbejdsgiverne, der er tale

om 1 leder og 1 HR ansvarlig, begge fra mellemstore arbejdspladser.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Birgitte

er HR-ansvarlig i en mellemstor virksomhed (mellem 50-199 ansatte), der arbejde

inden for

Handel, Kommunikation og Privat Service

i den private sektor

Birgitte fortæller fx, hvordan det ville vare at springe ud som biseksuel og homoseksuel,

men i endnu højere grad som transperson og interkønnet:

”Hvis a ligeso skulle sætte det i e eller anden

rangliste. Det lyder så grimt. Men hvis

man skulle satte det i en eller anden rangliste, så tror jeg, at biseksuelle, homoseksuelle ..

der tror jeg nogle gange, at mændene vil have det rigtig rigtig svært ved det. Så tror jeg, at

transkønnede vil ligesom komme pa tredjepladsen eller hvad man skal sige, fordi folk ikke

forstår det. Og så tror jeg

at i terkø ede… det tror jeg slet ikke, at folk ville ku e forholde

sig til her. … Det er so o , at jo læ gere væk fra det so folk ke der fra si hverdag

eller hvad man skal sige, her fra kontoret, jo sværere ville det blive Folk har jo en eller

anden mærkelig tendens til nogle gange at gøre noget større end det er, fordi de ikke

forstår det”.

(Birgitte, HR-ansvarlig)

Susanne er leder af en mellemstor virksomhed (med 50-199 ansatte), som også arbejder

inden for Handel, Kommunikation og Privat service.

Susanne

fortæller, at det ville vare svært, hvis en medarbejder sprang ud som transperson

eller interkønnet.

”Det tror jeg ville være eget sværere at forstå

og finde ud af. Jeg ved slet ikke. Det kan jeg

egentlig slet ikke forestille mig, hvordan de ville reagere. Og vedkommende ville komme ud

på værksteder e og stå der over for værksteder e ikke….. Jeg tror ikke såda e perso ville

overleve her på en eller anden måde.. psykisk.

(Susanne, Leder)

Som det fremgår, er interkønnede, grundet den manglende viden om området, i den

generelle befolkning, i særlig risiko for diskrimination på arbejdsmarkedet, derfor er det

vigtigt, at sikre interkønnede, igennem

at inkludere termen kønskarakteristika i lov om forbud

mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Vedr: Lov om Ligebehandlingsnævnet



Intersex Danmark hilser forslaget om at inkludere termen kønskarakteristika i denne lovgivning

velkommen.



Dog hæfter vi os ved, at man fortsat vil benytte termen mænd og kvinder i lovens § 1 stk. 2. nr. 1-4

samt § 1 stk.5.nr.5.

At benytte termen mænd og kvinder i lovgivningen, ekskluderer personer, der definerer sig som

nonbinære eller på anden måde, udenfor den binære kønsopfattelse, hvilket bla. er tilfældet for en

andel af de interkønnede personer, ved anvendelse af termen mænd og kvinder, vil man effektivt

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

ekskludere denne gruppe, fra at være omfattet af lovgivningen.

Anbefaling :

Vi anbefaler at man i § 1 stk. 2. nr. 1-4 samt § 1 stk.5.nr.5.

erstatter ter e ” æ d

og kvinder”

ed de

ere i kludere de ter ”kø e e”

for at sikre inklusion af alle personer, uanset

kønsidentitet.

Vedr: Straffeloven



Intersex Danmark er særdeles tilfredse med forslaget om at inkluderer termen kønskarakteristika i

straffelovens §81, nr.6 og § 266b stk.1

Det at have fysiske kønskarakteristika, der adskiller sig fra de binære kønsnormer, har historisk set

ofte været og er fortsat, en af de primære grunde til, at personer udsættes for hadforbrydelser,

diskrimination og krænkelser, både i Danmark og internationalt

Personer med atypiske kønskarakteristika, kan opleve at blive udsat for hadforbrydelser og andre

krænkelser selv om deres kønsudtryk og livsstil i øvrigt, er kønskonforme. Det er således ikke

nødvendigvis en viden om en persons seksuelle orientering, kønsidentitet eller juridiske kønsstatus,

der er baggrund for en hadforbrydelse, men i mange tilfælde alene dét, at en person, er i

besiddelse af kønskarakteristika, der er anderledes, end hvad andre typisk vil forvente på baggrund

af det køn, de opfatter personen som. Det vil derfor være af stor betydning, at sikre

retsbeskyttelsen af alle personer med atypiske kønskarakteristika, ved at indsætte ordet

”kø skarakteristika” i Straffelove

s §81, nr.6 og §266b stk.1 da det vil betyde at interkønnede

individer, for første gang, med sikkerhed, er beskyttet af denne lovgivning, imod hadforbrydelser,

på baggrund af deres kønskarakteristika.

Vedr: Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.



Intersex Danmark er yderst positive overfor forslaget om, at inkludere termen kønskarakteristika i

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.

Interkønnede er særligt udsatte i forhold til

risikoen for diskrimination, krænkelser og

hadforbrydelser med baggrund i kønskarakteristika, især den gruppe, der fysisk fremstår tydeligt

androgynt, idet de qua nogle kønslige træk opfattes som et køn, og qua andre kønslige træk,

opfattes som et andet køn. Risikoen kan forstærkes yderligere, i de tilfælde hvor det samlede

indtryk af personens anatomi, bliver anset for ikke at stemme kønsligt overens med individets

kønsidentitet, påklædning eller øvrigt kønsudtryk.

”U dersøgelse af

udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-ide

titet i Da ark”

kan

man læse at hele 36% af de interkønnede respondenter, indenfor de sidste år, har været udsat for

diskrimination og forskelsbehandling, fordi de er interkøn.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Vedr: Lov om Institut for Menneskerettigheder



Intersex Danmark er meget positive overfor forslaget om, at inkludere termen kønskarakteristika i

Lov om Institut for Menneskerettigheder

Interkønnedes menneskerettigheder, er et punkt der er up and coming på den internationale

menneskerettighedsagenda, og vi ser det som et virkeligt positivt signal, hvis Danmark, inkluderer

termen kønskarakteristika i denne lovgivning.

MVH

Inge Toft Thapprakhon

Næstforperson

Intersex Danmark

Bjolderupvej 38

6000 Kolding

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Korskærvej 25

Tlf. 75 92 61 00

7000 Fredericia

indremission.dk

Sekretariat

[email protected]

Fax 75 92 61 46

Ligestillingsafdelingen

[email protected]

Journal nummer 2020-15853

Fredericia, den 3. december 2020

Høringssvar vedrørende Udkast til Forslag til ændring af lov om ligestilling af

kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.,

straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod

forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer).

Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark

støtter lovforslagets intentioner. Ingen skal finde

sig i diskrimination, forskelsbehandling, hadforbrydelser eller hadefulde ytringer, uanset om det er

på grund af køn, race, tro, religion eller seksuel orientering. Vi oplever dog, at lovforslaget rummer

flere vanskelige aspekter og indeholder en del ubekendte faktorer.

Lovforslaget rejser i det lys uklarheder, der bekymrer os. For opnår man ikke mest af alt ved

lovforslaget i sin nuværende form at tilgodese nogle minoriteter i samfundet, for samtidig at skabe

uklare forhold og usikre retstilstande for andre, herunder eksempelvis i kirkelige og religiøse

sammenhænge? Vi vil nævne nogle af disse forhold og uddybe nedenfor:

1) Uklarhed for konsekvenser af definitionerne i lovens formål

2) Diskrimination: usikkerhed om hvad der kan opfattes som diskriminering

3) Ophævelse af forskel vedr. inden for og uden for arbejdsmarkedet

4) Skyldig til andet er bevist?

5) Om gældende undtagelser på det kirkelige område

1. Uklarhed for konsekvenser af definitionerne i lovens formål

Vi mener ikke, at det er nødvendigt i lovgivningen eksplicit at nævne ”kønsidentitet,

kønsudtryk og

kønskarakteristika”.

Vi vurderer, at disse definitioner anlægger en bestemt opfattelse af køn, som mest

tager hensyn til nogle personer, særligt transkønnede og intetkønnede, og at det sker på bekostning

af andres opfattelse. Vi deler den hensigt at imødegå en uklar lovgivning, hvor den enkelte kan have

svært ved at gennemskue lovgivningen og sine rettigheder. Men det er en direkte uheldig løsning,

hvis et lovforslag kun afhjælper den situation for nogle, men samtidig skaber uklarhed og usikker-

hed for andre. Derfor foreslår vi, at sagen bør kunne løftes frem på anden vis uden at lovfæste ét

bestemt syn på køn.

Vi medgiver, at disse definitioner kan være med til at afklare begreber i forhold til usikre rets-

tilstande, men noterer os, at det ved gennemgang af lovene er anført, at selvom

kønsidentitet

kønsudtryk

ikke udtrykkeligt er anført som beskyttelsesgrunde, så er det dog hidtil lagt til grund, at

de er omfattet af begrebet køn i lovene og dermed i praksis er beskyttet både inden for og uden for

arbejdsmarkedet samt i straffeloven og racediskriminationsloven (jf. side 10-11). Vedtages lovfor-

slaget, er det vanskeligt at gennemskue, om det ud fra lovgivningen fortsat er muligt at hævde et

andet syn på køn i samfundet end en normkritisk opfattelse i forhold til eksempelvis et mere

Lede til Jesus - leve i Ham

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Korskærvej 25

Tlf. 75 92 61 00

7000 Fredericia

indremission.dk

Sekretariat

[email protected]

Fax 75 92 61 46

traditionelt syn på køn (biologisk betinget), samt hvad det vil få af betydning og konsekvenser for

de sager, der indberettes for Ligebehandlingsnævnet.

Vi vil derfor anbefale,

at der til gældende lov alene indsættes ”seksuel orientering” i et nyt § 1,

stk. 2, så formuleringen lyder: ”Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskels-

behandling på grund af køn

og seksuel orientering

samt at modvirke chikane og sexchikane.” Og at

der sker en tilsvarende tilpasning i de love, som er nævnt i lovforslaget.

I lyset af vores usikkerhed om, hvad begreberne

kønsidentitet, kønsudtryk

kønskarakteristika

helt

præcist vil dække over, og hvad det vil kunne komme til at betyde i praksis, rejser der sig også en

uklarhed om, hvordan diskriminering eller krænkelse nærmere bestemt skal defineres.

Med en klassisk kristen forståelse af køn og seksualitet vil der selvsagt være en holdning og heraf

en praksis, som er begrundet i teologiske årsager, men som ikke handler om at diskriminere eller

krænke. Det kan eksempelvis være: ikke at vie to af samme køn og undervise om, at ægteskabet er

mellem en mand og en kvinde; fastholde det bibelske syn på mennesket, at det er skabt som mand

og kvinde; at det ikke altid er muligt for LGBTI-personer at blive ansat som præster, missionærer

eller indgå i ledelse, repræsentative funktioner m.v., da disse må kunne stå på mål for kirkens eller

organisationens teologiske fundament og formål. Der vil altså være tale om holdninger eller

forskelsbehandling, som nogen kunne opfatte som diskrimination eller krænkelse.

Når det i lovforslagets kapitel 2a § 3b (side 2) fremgår, at “Ingen må udsætte en anden person for

direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

eller kønskarakteristika. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika betragtes som forskelsbehandling,”

vil det kirkelige arbejde, så blive ramt her? Efter vores bedste opfattelse hverken ”udsætter”

og/eller ”instruerer” vi nogen til at forskelsbehandle, men praktiserer en kristen overbevisning ud

fra et bibelsk menneskesyn, som ikke bør være underlagt et forbud, eller efter lovgivningen bør

kunne opfattes som kriminelt.

Vi arbejder bevidst med sprog, forståelse og adfærd i mødet med LGBTI-personer, så enhver kan

være velkommen i vores sammenhænge. Flere LGBTI-personer oplever sig også hjemme og rummet

i vores fællesskaber.

Derfor anbefaler vi,

at det klart og tydeligt præciseres, om lovforslagets nye forskelsbehand-

lingslov kan få betydning for den ovenfor nævnte teologisk begrundede praksis.

2. Diskrimination: usikkerhed om hvad der kan opfattes som diskriminering

3. Ophævelsen af forskel vedr.

inden for

uden for

arbejdsmarkedet

I lovforslagets kapitel 2b § 3i (side 3-4) fremgår det, at “Klager over overtrædelse af forbuddet mod

forskelsbehandling på grund af køn... seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarak-

teristika... behandles af Ligebehandlingsnævnet.”

Under pkt. 3.1.1.5. (side 17-18) er det nævnt, at Ligebehandlingsnævnet for nuværende behandler

dels sager

inden for arbejdsmarkedet

om klager over forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfar-

ve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, national oprindelse,

social oprindelse og etnisk oprindelse.), dels sager

uden for

arbejdsmarkedet alene om klager over

forskelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse og handicap).

Lede til Jesus - leve i Ham

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Korskærvej 25

Tlf. 75 92 61 00

7000 Fredericia

indremission.dk

Sekretariat

[email protected]

Fax 75 92 61 46

Med lovforslaget vil man gøre op med denne todeling og give alle, der anser deres rettigheder

for krænket, mulighed for at få deres sag hørt og ført i Ligebehandlingsnævnet med mulighed for

godtgørelse og økonomisk kompensation – uagtet om man reelt har mistet penge eller ej.

Vi forstår hensigten med at give bedre vilkår for, at sager om forskelsbehandling også uden for

arbejdsmarkedet kan få et regi, hvori de kan høres (f.eks. ved afvisning af et boligselskab, jf. eksem-

plet side 18). Men det bliver uklart for os, når der anføres på side 10: ”Uden for arbejdsmarkedet er

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering omfattet af racediskriminationsloven, men loven

indeholder ikke en eksplicit beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling eller chikane. Hertil

kommer, at overtrædelse af racediskriminationsloven behandles som en straffesag med strengere

beviskrav til følge. Det er således arbejdsgruppens vurdering, at beskyttelsen mod forskelsbehand-

ling pga. seksuel orientering er tilstrækkelig inden for arbejdsmarkedet, men at lovgivningen herom

uden for arbejdsmarkedet kan styrkes.”

Vi efterlyser en tydeligere begrundelse for at ændre på denne todeling

og ophæve forskellen

på behandling af sager

inden for og uden for arbejdsmarkedet.

Man går dermed længere end EU-direk-

tiver foreskriver og udjævner denne forskel. Med rette kan man spørge, om det er nødvendigt i

dansk ret! Det er en bevidst forskel (med vilje!), at EU giver en forskellig beskyttelse, og at man har

implementeret det sådan i Danmark. Hermed gælder tydelige forhold inden for arbejdsmarkedet,

mens man udviser et vist hensyn til civilsamfundet.

Hvad vil der ske, hvis man ophæver denne forskel for

adgang til Ligebehandlingsnævnet? Mistes der en beskyttelse af civilsamfundet?

Det bør klarlægges.

Derfor anbefaler vi,

at man opretholder denne forskel, så man ikke skaber usikkerhed og uklar-

heder for personer i al almindelighed.

Vi anbefaler,

at man til grunde for klager om forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet

tilføjer ”seksuel orientering”, så der sker en styrkelse af beskyttelsesgrunde.

Endvidere anbefaler vi,

at der gives et klart svar på, om kirkelige organisationer og trossamfund

er undtaget, eller om man med dette lovforslag reelt har bestemt-, at vores tilgang til/syn på køn,

seksuel orientering m.v. per definition er udtryk for forskelsbehandling, og om vi derfor kan risikere

at skulle forsvare os i Ligebehandlingsnævnet?

4. Skyldig til andet er bevist?

I lovforslagets kapitel 2a § 3b stk. 4 (side 2) fremgår det, at “Hvis en person, der anser sig for kræn-

ket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte

eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten, at bevise at ligestillingsprincippet ikke

er blevet krænket.”

På side 18 (og side 40) bliver det nævnt, at man, ligesom i sager om forskelsbehandling inden for

arbejdsmarkedet, også vil indføre et princip om delt bevisbyrde i sager uden for arbejdsmarkedet.

Dette betyder i praksis, at den enkelte kun skal påvise en faktisk omstændighed, for eksempel at en

given person ikke bliver valgt til et åndelig tillidshverv, og hvis dét giver anledning til blot en

formodning om, at det kunne være udtryk for forskelsbehandling, så kan vedkommende få sagen

frembragt i Ligebehandlingsnævnet. Og i den sag vender bevisbyrden, så det bliver “den anklage-

de”, som skal bevise, at der ikke har tale om forskelsbehandling eller krænkelse i hverken direkte

eller indirekte henseende.

Vi stiller os meget kritisk over for, at bare dét, at man “anser sig for krænket” og at bare “en

formodning om forskelsbehandling” er nok til at få sin sag for Ligebehandlingsnævnet med

Lede til Jesus - leve i Ham

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Korskærvej 25

Tlf. 75 92 61 00

7000 Fredericia

indremission.dk

Sekretariat

[email protected]

Fax 75 92 61 46

mulighed for økonomisk godtgørelse. Vi er også kritiske over for forslaget om, at bevisbyrden falder

tilbage på “os som anklaget” – for hvordan beviser man, at noget ikke er sket? Det vil egentlig

betyde, at kirkelige organisation, trossamfund m.fl. kan pålægges store byrder for at skulle bevise

sin uskyld.

Derfor anbefaler vi,

at det tydeligt fremgår, at dette ikke handler om en hetz mod dem, der har

et traditionelt syn på ægteskab og en klassisk kristen opfattelse af køn og seksualitet, så de alene ud

fra deres trosgrundlag anses som værende krænkende.

Vi mener, at her må gælde den frihed, som er nævnt i grundloven § 67: “Borgerne har ret til at

forene sig i samfund og dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at

intet læres eller foretages, der strider mod sædeligheden og den offentlige orden”

5. Om gældende undtagelser på det kirkelige område

På side 35-35 og 39 fremgår det, at forskelsbehandling kan ske, hvis ”det er begrundet i et legitimt

mål og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige”. Endvidere er der på

side 44 (samt side 50) omtalt ”undtagelser for forbuddet mod forskelsbehandling”, men det fremgår

ikke klart, hvordan det stiller os på det kirkelige område i disse forhold.

Som det har været anført i de forrige punkter, savner vi en tydeliggørelse af, om de lovgivnings-

mæssige undtagelser – i forhold til ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven, der er på det

folkekirkelige område og for trosamfundene (jf. Trossamfundsloven) – fortsat vil gælde, såfremt

dette lovforslag vedtages?

Vi anbefaler,

at det tydeligt kommer til at fremgå, at disse undtagelser fortsat er gældende og

dermed skabe klarhed på området.

Afsluttende bemærkninger

Vi har som nævnt i begyndelsen stor forståelse og sympati for intentionen bag dette lovforslag, men

samtidig oplever vi, at hensynet til og styrket beskyttelse af en række minoriteter kan få konsekven-

ser for andre grupper i samfundet, herunder det kirkelige område. Det har sikkert ikke været tilsig-

tet, men de anførte bemærkninger til lovforslaget giver grund til bekymring.

Vi håber, at vores anbefalinger vil indgå i udvalgsarbejdet.

Med venlig hilsen

p.v.a.

Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark

Hans-Ole Bækgaard

formand

[email protected]

Jens Medom Madsen

generalsekretær

[email protected]

Lede til Jesus - leve i Ham

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Beskæftigelsesministeriet

Ligestillingskontoret

KL´s bemærkninger til lovforslag om ændring af ligestillingslo-

ven, forskelsbehandlingsloven og straffeloven m.fl. (Styrket be-

skyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbry-

delser og hadefulde ytringer)

–

J. nr. 2020-15853

Miljø- og Fødevareministeriet, Departementet (nu Beskæftigelsesministe-

riet), Ligestillingsafdelingen har i mail af 5. november 2020 fremsendt hø-

ring vedrørende lovforslag om ændring af ligestillingsloven, forskelsbe-

handlingsloven og straffeloven m.fl. (Styrket beskyttelse af LGBTI -perso-

ner mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer) .

KL skal meddele Beskæftigelsesministeriet, Ligestillingsafdelingen, at KL

ikke har bemærkninger til det fremsendte lovforslag.

I forhold til lovforslagets eventuelle økonomiske konsekvenser for kom-

munerne henviser KL til Beskæftigelsesministeriet, Ligestillingsafdelin-

gens mail af 26. november 2020 kl. 15.25, hvoraf det bl.a. fremgår:

Dato: 4. december 2020

Sags ID: SAG-2020-05654

Dok. ID: 3015967

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3854

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

”Jeg

kan henvise til, at det fremgår af pkt. 3.1.2, pkt. 3.1.3.1. samt de

særlige bemærkninger til § 1, nr. 14 i det udsendte udkast til lovforslag,

at der ikke stilles nye krav om særlig tilgængelighed. Der vil derimod

være en forventning om rimelig tilpasning, således at eventuelle udfor-

dringer løses i mindelighed, når de opstår.

”

Såfremt det måtte vise sig, at lovforslaget får større økonomiske konse-

kvenser i forbindelse med øget tilgængelighed i kommunale institutioner,

tager KL forbehold for eventuelt at genåbne DUT-spørgsmålet.

Det har ikke været muligt for KL´s bestyrelse at behandle KL´s hørings-

svar inden for tidsfristen, hvorfor KL tager forbehold for senere politisk

behandling.

Med venlig hilsen

Christel Andersen

Souschef, Jura og EU

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

LGBT komiteen arbejder med

lovgivning og rettigheder i

relation til LGBT-personer og

er partipolitisk uafhængig

CVR: 40636234

[email protected]

Tina Thranesen

[email protected]

Martin Iversen Christensen

[email protected]

Søren Laursen

[email protected]

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

12. november 2020

Emma Holm

[email protected]

Neel Pryds Winkel

[email protected]

Vedr.: ”Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om

forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love”.

Journalnummer 2020-5853.

LGBT komiteen finder det selvsagt tilfredsstillende, at regeringen nu fremsætter et omfattende lovforslag

med henblik på at skabe eller udvide beskyttelsen mod diskrimination, forskelsbehandling og

hadforbrydelser på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakterer.

Når det er sagt, havde vi dog foretrukket, at der i stedet var blevet gennemført en egentlig

ligebehandlingsreform med indførelsen af et generelt forbud mod diskrimination. Efter gennemførelsen af

dette lovudkast vil f.eks. beskyttelsesgrundene tro, religion og alder stadig kun være beskyttet, som

seksuel orientering er beskyttet i dag.

Ordet ”transkønnet” (trans-).

Under pkt. ”1. Indledning” i bemærkningerne anføres i slutningen af sætningen ”trans- og interkønnede”.

”trans- og interkønnede” og ”transkønnede” – er anført flere steder gennem bemærkningerne.

LGBT komiteen gør opmærksom på,

at det er uheldigt at bruge ordet ”transkønnet” og de deraf afledte

bøjningsformer i bemærkningerne.

Ordet/begrebet ”transkønnet” er uklart, da det anvendes i to forskellige betydninger.

Mange betragter ordet som en fællesbetegnelse for alle transpersoner, altså inkluderende både

transvestitter og, hvad der traditionelt betegnes transseksuelle.

Ordet ”transseksuel” anvendes imidlertid ikke ret meget mere, da det for nogle lyder som om, det har

noget med seksualitet at gøre, hvilket dog ikke er tilfældet.

Derfor er der nogle, som bruger ordet” transkønnet” som erstatning for ”transseksuel”. En sådan

fortolkning vil imidlertid betyde, at den store gruppe af transvestitter ikke vil blive omfattet af den

kommende lov. En sådan uklarhed må undgås.

LGBT komiteen anbefaler

derfor, at ordet ”transkønnet” og afledte bøjningsformer ikke anvendes i

bemærkningerne til lovforslaget, når det udfærdiges, men at der i stedet anvendes ordet ”transperson”.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

***

LGBT komiteen bemærker

endvidere, at der efter »et legitimt mål« mangler et komma, så § 3 a, stk. 1

får følgende ordlyd:

§ 3 a.

Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for forskelsbehandling, hvis levering af varer og

tjenesteydelser til personer af det ene køn udelukkende eller først og fremmest er begrundet i et legitimt

mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

***

Udkastets pkt. 7.

LGBT komiteen anbefaler,

at »7. Efter kapitel 2 indsættes:« ændres til ”7. Efter § 3 a indsættes:«

***

Udkastets pkt. 9.

9. § 3 b, stk. 2 affattes således:

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive

behandlet i en tilsvarende situation.

LGBT komiteen anbefaler,

at § 3 b, stk. 2 i stedet for den foreslåede formulering affattes således:

»Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person behandles ringere på grund af eller antagelse

om dennes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, end andre personer

bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.«

***

Bemærkninger til udkastets ”Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger”.

1. Indledning

2. afsnit

LGBT komiteen henstiller, at der i forlængelse af 2. afsnit indsættes følgende: » Europarådets anbefaling

CM/Rec(2010)5 af 31. marts 2010 indeholder anbefalinger til medlemsstaterne, som dette lovforslag

opfylder.«

5. afsnit

Afsnittet indledes med:

”Forslaget indebærer, at der indsættes et forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

og at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

gøres eksplicit i […]”.

LTBT komiteen anbefaler, at der efter »seksuel orientering« indsættes »som også omfatter aseksuelle«,

så det er helt klart, at beskyttelsen også omfatter aseksuelle.

7. afsnit

Institut for Menneskerettigheder får desuden et klart mandat til at rejse klagesager om forskelsbehandling

på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet samt lave analyser på området.

LGBT komiteen henstiller,

at »samt lave analyser på området« slettes, og at der indsættes et afsnit

med følgende ordlyd:

»Institut for Menneskerettigheder får endvidere et klart mandat til at lave analyser vedrørende seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika«.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

***

2. Lovforslagets baggrund

6. afsnit

Fælles for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede er, at de enten bryder med

normen om heteroseksualitet, eller at det kønsmæssige udtryk eller den fysiske fremtoning udfordrer den

gængse opfattelse af køn i samfundet.

Beskrivelsen ”udfordrer den gængse opfattelse af køn” er i sig selv stigmatiserende, da den indikerer en

aktiv provokation fra den omfattede persongruppe.

LGBT komiteen henstiller

i stedet at skrive: ”Fælles for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og

interkønnede er, at de bryder med normerne for seksualitet og/eller køn.

***

3.1.1.3. Forskelsbehandlingsloven

Næstsidste afsnit

(om Aarhus-dommen)

”I en dom Århus Byret traf den 9. juni 2015, som der er redegjort for under afsnit 3.1.1.2. om

ligebehandlingsloven, fandt retten frem til, at den pågældende var beskyttet både af ligebehandlingsloven

og forskelsbehandlingsloven og dermed, at kønsidentitet og kønsudtryk de facto er beskyttet under dansk

lovgivning.”

Retten fortolker således i denne sag kønsidentitet og kønsudtryk ind i beskyttelsesgrunden seksuel

orientering.

LGBT komiteen bemærker,

at retten ikke direkte nævner ”seksuel orientering”, men refererer til

ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

LGBT komiteen henstiller

derfor for fuldstændighedens skyld, at sætningen »Retten fortolker således i

denne sag kønsidentitet og kønsudtryk ind i beskyttelsesgrunden seksuel orientering.« tilføjes »jf.

forskelsbehandlingsloven og i beskyttelsesgrunden ”køn” jf. ligebehandlingsloven.«

Endvidere bemærkes,

at ”Århus” skal staves ”Aarhus”.

Med venlig hilsen

LGBT komiteen

Søren Laursen

Tina Thranesen

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

24/11-2020

Neel Pryds Winkel

Emma Holm

Høringssvar:

”Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og

mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og

forskellige andre

love”

LGBT+ Danmark bifalder at der langt om længe er fremsat et udkast til et omfattende

lovforslag der i højere grad skal sikre LGBT+ personer imod diskrimination.

Vores forening havde gerne set at skærpelsen var sket som et generelt forbud mod

diskrimination, men mener alligevel at der er tale om en stor forbedring og afgørende

præcisering af den eksisterende lovgivning på området.

Det er helt afgørende for vores målgruppes følelse af retssikkerhed at man udvider

beskyttelsen til at inkludere de der bryder med normer for køn, seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

På vegne af LGBT+ Danmark

Susanne Branner Jespersen

Sekretariatschef

LGBT+ Danmark

–

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

NGO in special consultative status with the economic and social council of the United Nations

Vestergade 18E 4. sal, 1456 København K

• Tlf.

(+45) 3313 1948

[email protected]

•

www.lgbt.dk

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Miljø- og Fødevareministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Att. Ligestillingsafdelingen,

Emma Holm og Neel Pryds

Winkel

2. december 2020

Svar på høring om lovforslag om ændring af ligestillingsloven,

forskelsbehandlingsloven og straffeloven m.fl.

–

jeres sagsnr.

2020-15853

J.nr. 20-49095

Ankestyrelsen

Sekretariatet for

Ligebehandlingsnævnets indledende bemærkninger

Nævnet bemærker indledningsvis, at nævnet finder det naturligt, at

klagesager efter de foreslåede ændringer af ligestillingsloven og

forskelsbehandlingsloven skal kunne indbringes for nævnet.

Lovforslaget indeholder forslag om et forbud mod forskelsbehandling

uden for arbejdsmarkedet på grund af seksuel orientering.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om et forbud mod

forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika inden for og uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet har behandlet klager over forskelsbehandling på grund af

kønsidentitet og kønsudtryk. Nævnet har i sin praksis fastslået, at

forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og kønsudtryk er omfattet

af ligestillingslovens og ligebehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet kan som eksempel henvise til sagsnr.

18-72224

18-69680,

hvor klager fra to personer, der identificerede sig selv som

”queers”,

blev

behandlet efter ligestillingsloven. I sagsnr.

2016-6810-33077

blev en

mandlig fysioterapeuts ønske om at gå feminint klædt på sin

arbejdsplads behandlet efter ligebehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnet

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Det er nævnets opfattelse, at der med lovforslaget er tale om en

kodificering af beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af

kønsidentitet og kønsudtryk inden for og uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet har ikke haft lejlighed til at tage stilling til klager over

forskelsbehandling på grund af kønskarakteristika.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt

3.1.3.1. (side 24) og punkt 3.1.3.2. (side 25), at det forhold, at en

person forskelsbehandles på grund af kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika, ikke udelukker, at personen også kan blive udsat for

forskelsbehandling på grund af køn, forstået som enten mand eller

kvinde. Forskelsbehandling på grund af køn i en sådan situation vil

fortsat være omfattet af ligestillingsloven uden for arbejdsmarkedet og

af ligebehandlingsloven og ligelønsloven inden for arbejdsmarkedet.

Til orientering har nævnet behandlet en række klager over

forskelsbehandling på grund af flere diskriminationsgrunde.

Nævnet kan som eksempel på flere overtrædelser i samme sag henvise

til sagsnr.

2017-6810-43025,

hvor den afskedigede arbejdstager både

havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap og på

grund af køn. Sagen blev indbragt for domstolene i medfør af lov om

Ligebehandlingsnævnet § 12, stk. 1. Retten i Randers afsagde den 24.

september 2019 dom i sagen. Ved dommen fik den afskedigede

arbejdstager medhold. Dommen er tilgængelig på

Ligebehandlingsnævnets hjemmeside.

Til belysning af nævnets praksis henvises også til sagsnr.

18-38162,

der

angik påstået forskelsbehandling på grund af køn og seksuel orientering,

idet en mand, der havde haft seksuel kontakt med en anden mand, ikke

kunne være bloddonor. Nævnet behandlede den del af klagen, der angik

spørgsmål om forskelsbehandling på grund af køn uden for

arbejdsmarkedet efter ligestillingsloven, men nævnet havde ikke

kompetence til at behandle den del af klagen, der angik spørgsmål om

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for

arbejdsmarkedet. Efter lovforslaget vil nævnet fremover kunne behandle

en sådan sag om påstået forskelsbehandling på grund af køn og seksuel

orientering uden for arbejdsmarkedet.

I forhold til eventuel forskelsbehandling på grund af kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika og køn bemærker nævnet, at det vil

være hensigtsmæssigt, hvis det i lovbemærkningerne præciseres og/eller

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

eksemplificeres, i hvilke tilfælde en person må anses for at have været

udsat for forskelsbehandling på grund af både kønsidentitet, kønsudtryk

eller kønskarakteristika og køn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger til de enkelte dele af

ændringsforslaget

Forslagets § 1, nr. 9

–

Indirekte forskelsbehandling

Det fremgår af de specielle bemærkninger til forslagets § 1, nr. 9 (side 39),

”[f]orbuddet

mod indirekte forskelsbehandling tager sigte på at hindre

anvendelsen af bestemmelser, betingelser eller praksis, der uanset at de

fremtræder som neutrale, dog alligevel vil stille personer med en bestemt

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika

ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse,

betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og

midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige

(proportionalitetsvurdering)”.

Personer med en bestemt seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

eller kønskarakteristika

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen om indirekte

forskelsbehandling på grund af køn i ligestillingslovens § 2, stk. 3. Den

svarer også til bestemmelsen om indirekte forskelsbehandling i lov om

etnisk ligebehandling § 3, stk. 3, der tilsvarende finder anvendelse uden for

arbejdsmarkedet.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 3, at der foreligger

indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse,

betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk

oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende

bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt

formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

I EU-Domstolens dom af 6. april 2017 (C-668/15) fastslog Domstolen i

betragtning 26, at

”det

[skal] vurderes, om denne praksis, selv om den er

udformet neutralt, i henhold til artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/43

stiller personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse særligt

ufordelagtigt i forhold til andre personer”. Domstolen fastslog i betragtning

27, at ordene ”særlig[t] ufordelagtigt” i bestemmelsen om indirekte

forskelsbehandling skal forstås således, at det betyder, at det navnlig er

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

personer af en bestemt etnisk oprindelse, som stilles i en ufordelagtig

situation som følge af den omhandlede foranstaltning. Tilsvarende EU-

Domstolens dom af 15. november 2018 (C-457/17), betragtning 47.

Nævnet bemærker, at denne fortolkning af rækkevidden af indirekte

forskelsbehandling også kan have betydning i forhold til ligestillingsloven,

og at en sådan fortolkning kan medføre, at ligestillingsloven efter

ændringerne alene vil beskytte mod forskelsbehandling af en person med

en bestemt seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika. En person vil således ikke nødvendigvis være beskyttet

mod forskelsbehandling, hvis den diskriminerende bestemmelse, betingelse

eller praksis på samme tid stiller personer med en anden seksuel

orientering, en anden kønsidentitet, et andet kønsudtryk eller andre

kønskarakteristika ringere end andre personer.

Nævnet har i forbindelse med bl.a. Europa-Kommissionens spørgeskema

vedrørende anvendelsen af direktiv 2000/43/EF om ligebehandling uanset

race og direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til

beskæftigelse udtrykt bekymring for denne meget snævre beskyttelse mod

indirekte forskelsbehandling.

Sagligt formål

Om det saglige formål ved indirekte forskelsbehandling fremgår videre af

de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9 (side 39), at

”[d]et

må bero på en

konkret vurdering, om det pågældende formål er sagligt, og om midlerne

er proportionale i forhold til målet. Et eksempel på et sagligt og

proportionalt formål vil kunne være at henvise en transkønnet person, som

alene har fået foretaget ændring af det juridiske køn, og fortsat fysisk

fremstår som det modsatte køn, til at bade og klæde om i et separat

omklædningsrum af hensyn til andres blufærdighed”.

Nævnet bemærker hertil, at det angivne eksempel forudsætter, at nævnet

indledningsvist har vurderet, at der foreligger en tilsyneladende neutral

praksis i forhold til omklædningsrum, og at denne tilsyneladende neutrale

praksis stiller personer med en bestemt seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika særligt ufordelagtigt i forhold til andre

personer.

Nævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis man i

bemærkningerne til lovforslaget forholder sig til, hvilke formål der typisk vil

være saglige.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Nævnet kan i den forbindelse henvise til forarbejderne til lov om forbud

mod forskelsbehandling på grund af handicap (lov nr. 221 af 18. april

2018, handicapdiskriminationsloven), der tilsvarende finder anvendelse

uden for arbejdsmarkedet, hvoraf det fremgår bl.a., at hensynet til andres

sundhed og sikkerhed typisk vil være et sagligt formål. Et formål om

økonomisk vinding kan efter disse forarbejder også være et sagligt formål,

idet både offentlige og private virksomheder har et berettiget behov for at

sikre et økonomisk udbytte.

Bevisbyrde

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9 (side

40), at ”[h]vis

der ikke foreligger et sådan bevismateriale, vidneforklaringer m.v., men

alene en forklaring fra den person, der anser sig for krænket, og en

modstridende forklaring fra den person, som beskyldning rettes imod, må

Ligebehandlingsnævnet ud fra den almindelige frie bevisbedømmelse tage

stilling til, om der er tale om omstændigheder, som giver anledning til at

formode, at der er udøvet forskelsbehandling”.

Nævnet bemærker hertil, at klagerne i Ligebehandlingsnævnet behandles

på skriftligt grundlag, jf. lov om Ligebehandlingsnævnet § 5, stk. 2. Der er

ikke mulighed for mundtlig bevisførelse i form af parts- og

vidneforklaringer under nævnets behandling af en sag. Når nævnet

vurderer en sags skriftlige beviser, kan nævnet inddrage skriftlige udsagn

fra tredjemand. Nævnet henviser til Ligebehandlingsnævnets årsberetning

2018, s. 36, om skriftlige udsagn fra tredjemand. Årsberetningen er

tilgængelig på

nævnets hjemmeside.

Forslagets § 1, nr. 13

–

repressalier

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 13, at ingen må udsættes for ugunstig

behandling eller ugunstige følger som reaktion på en klage eller nogen

form for retsforfølgning, der iværksættes med det formål at sikre, at

princippet om ligebehandling iagttages.

Bestemmelsen om repressalier svarer til ligestillingslovens § 2 b.

Nævnet bemærker, at forbuddet mod repressalier dermed alene vil gælde

den situation, hvor der er klaget eller indledt retsforfølgning. Derimod vil

forbuddet mod repressalier ikke gælde den situation, hvor den forurettede

udsættes for ugunstig behandling som følge af en direkte henvendelse til

den offentlige eller private virksomhed, der påstås at have udøvet

forskelsbehandling.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Nævnet bemærker, at det kunne overvejes at anvende formuleringen

”ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om

ligebehandling”, hvilket svarer til bestemmelserne i ligebehandlingslovens

§ 15, stk. 1, og forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 2.

Forslagets § 1, nr. 14

–

Undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

Foranstaltninger til fremme af ligestilling

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 14 (side 44), at

ministeren med hjemmel i den foreslåede § 3 e, stk. 2, kan fastsætte

overordnede regler for, hvornår der kan iværksættes positive

særforanstaltninger uden en forudgående tilladelse fra en ressortminister.

Bestemmelsen svarer til ligestillingslovens § 3, stk. 2.

I bekendtgørelse nr. 340 af 10. april 2007 om initiativer til fremme af

ligestilling (Adgangen til at iværksætte ligestillingsfremmende initiativer

uden dispensation) fastsat i medfør af ligestillingslovens § 3, stk. 2, har

ministeriet for ligestilling fastsat regler for adgangen til at iværksætte

ligestillingsfremmende initiativer uden dispensation.

Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn er således fraveget i de

tilfælde, hvor den skete forskelsbehandling falder ind under

anvendelsesområdet i bekendtgørelse om initiativer til fremme af

ligestilling. Hvis forskelsbehandlingen falder inden for området af

bekendtgørelsen, er der ikke tale om ulovlig forskelsbehandling, og klager

får derfor ikke medhold. Nævnet kan som eksempel henvise til sagsnr.

2017-6811-29751

om afholdelse af et arrangement forbeholdt kvinder, og

sagsnr.

18-33560

om et fitnesscenter kun for kvinder.

Nævnet bemærker, at det bør præciseres, hvorledes LGBTI-personer er

stillet i forhold til bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling,

som angår kvinder og mænd.

Legitimt mål

Af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 14 (side 44), fremgår det videre,

at der med den foreslåede § 3 e, stk. 3, gives mulighed for at fravige

ligebehandlingsprincippet i forhold til seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika, som det er muligt for mænd og

kvinder i den nugældende § 3 a i forhold til forskelsbehandling af det ene

køn.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Det fremgår således, at

”[f]orskelsbehandling

kan efter bestemmelsen

finde sted, hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller

først og fremmest til LGBTI-personer er begrundet i et legitimt mål, og

midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.”

Nævnet bemærker, at nævnet har anvendt den nugældende § 3 a i en

række tilfælde, som efter nævnets vurdering ikke ses at være omfattet af

bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling, herunder i tilfælde,

hvor en person har været udelukket fra at deltage i et arrangement på

grund af sit køn.

Nævnet kan som eksempel henvise til sagsnr.

19-11411,

hvor en mand

havde været udelukket fra at deltage i et lagersalgs første aften, der kun

var for kvinder. I sagsnr.

19-43462

havde en kvinde været udelukket fra at

deltage i en herretøjsforretnings arrangement, der kun var for mænd. I

begge sager havde klagerne været udsat for direkte forskelsbehandling på

grund af køn, og nævnet foretog herefter en vurdering af, om

forskelsbehandlingen var begrundet i et legitimt mål, og i givet fald om

midlerne til at opfylde dette mål var hensigtsmæssige og nødvendige.

Nævnet forstår bemærkningerne til den foreslåede § 3 e, stk. 3, således, at

bestemmelsen vil give mulighed for at fravige ligebehandlingsprincippet i

de tilfælde, hvor en LGBTI-person klager over forskelsbehandling på grund

af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika,

hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller først og

fremmest til andre LGBTI-personer er begrundet i et legitimt mål, og

midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Nævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, at

anvendelsesområdet for den foreslåede § 3 e, stk. 3, præciseres i

bemærkningerne.

Forslagets § 1, nr. 14

–

Ikke pligt til tilgængelighed

Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 14 (side 45), at

forbuddet mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika ikke indebærer en pligt til tilgængelighed.

I hvilke situationer, der i givet fald vil være tale om tilgængelighed,

fremgår ikke klart af bemærkningerne. Det fremgår heller ikke, om der for

eksempel er en pligt til tilgængelighed for så vidt angår seksuel orientering,

der også er omfattet af det foreslåede kapitel 2 a.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Nævnet er enig i, at der ikke i ligestillingsloven skal indføres en pligt til

tilgængelighed.

Ifølge de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 3.1.2. (side 22),

betyder reglen,

”at

der ikke med forbuddet mod forskelsbehandling stilles

nye krav om særlig tilgængelighed. Der vil derimod være en forventning

om rimelig tilpasning, således at eventuelle udfordringer løses i

mindelighed, når de opstår. Dette ligger i tråd med

Ligebehandlingsnævnets praksis, hvor det er fastslået, at det ikke er i strid

med ligestillingsloven at henvise en transkønnet kvinde, der fysisk fremstår

som en mand, til et separat omklædningsrum i en svømmehal ud fra et

blufærdighedshensyn til de andre kvinder. I sagen udtalte nævnet, at

svømmehallen havde forsøgt at løse situationen på bedst mulig måde ved

at tilbyde klager at klæde om alene (KEN nr. 9383 af 2. marts 2016)”.

Nævnet bemærker, at sagen med sagsnr.

2015-6811-22682

angik en

person, der var født som og fremstod som en mand. Personen havde fået

juridisk kønsskifte fra mand til kvinde og var blevet tildelt et nyt

personnummer. Personen havde ikke fået foretaget operative indgreb.

I sagen var det personens opfattelse, at personalet i svømmehallen ved at

henvise til handicapomklædningen sidestillede personens køn med det at

have et handicap. Nævnet foretog en helt konkret vurdering af det enkelte

tilfælde, som klagen angik. I denne vurdering indgik det forhold, at

svømmehallen havde forsøgt at løse situationen på bedst mulig måde.

Situationen blev ikke løst i mindelighed, og afgørelsen er ikke udtryk for, at

nævnet er af den opfattelse, at der gælder en almindelig pligt til rimelig

tilpasning.

Nævnet skal i alle sager om indirekte forskelsbehandling foretage en

vurdering af, om en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller

praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og om midlerne til at

opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Forslagets § 2 - Forskelsbehandlingsloven

Det fremgår af lovforslagets § 2, at kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika indsættes som beskyttelsesgrunde i

forskelsbehandlingsloven.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Som det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, har nævnet i sin praksis

indfortolket kønsidentitet og kønsudtryk i ligebehandlingslovens

kønsbegreb.

Nævnet bemærker, at lovforslaget vil medføre, at nævnet fremover skal

behandle disse klagesager efter forskelsbehandlingsloven.

Sexchikane

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til forslaget, punkt 3.1.1.3.

(side 15), at sexchikane ikke er omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Beskyttelsen mod sexchikane inden for arbejdsmarkedet er fastsat i

ligebehandlingsloven.

Nævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis beskyttelsen

mod sexchikane for LGBTI-personer uddybes i bemærkningerne.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at der med den seneste ændring af

ligebehandlingsloven er indført et forhøjet godtgørelsesniveau i sager om

sexchikane.

I medfør af lov nr. 1709 af 27. december 2018 om ændring af lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

(Styrket fokus på omgangstonen på arbejdspladsen i sager om seksuel

chikane og forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane)

tillægges krænkelse i form af sexchikane vægt ved fastsættelsen af

godtgørelsen.

Det fremgår af forslag til lov nr. 93 af 13. november 2018, at hensigten

med ændringen af ligebehandlingslovens § 14 som udgangspunkt var at

forhøje godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane med en tredjedel.

Indirekte forskelsbehandling

Der henvises til ovenstående bemærkninger om indirekte

forskelsbehandling.

Forslagets § 3

–

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Som en følge af de foreslåede ændringer i ligestillingsloven og

forskelsbehandlingsloven er der samtidig foreslået ændringer i lov om

Ligebehandlingsnævnet.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Som en naturlig følge af ændringen af nævnets kompetence til også at

behandle klager over forskelsbehandling på grund af kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika bør bekendtgørelse nr. 220 af 1. marts

2013 om forretningsorden for Ligebehandlingsnævnet § 1 tilsvarende

ændres.

Forslagets § 7

–

Ikrafttræden

Det fremgår af lovforslagets § 7, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Nævnet antager, at dette indebærer, at overtrædelser af forbuddet mod

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika, der finder sted den 1. juli 2021 og

derefter, kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis dette præciseres

i bemærkningerne.

Ligebehandlingsnævnet uddyber gerne sine bemærkninger, hvis ministeriet

har ønske herom, ligesom nævnet naturligvis står til rådighed for

eventuelle spørgsmål.

Venlig hilsen

Rikke Foersom

Formand for Ligebehandlingsnævnet

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected], [email protected]

Birger Reuss Schmidt ([email protected])

Høringssvar, journalnummer 2020-15853

04-12-2020 15:44

image005.jpg; image006.jpg;

Ligestillingsafdelingen

[email protected]

Journal nummer 2020-15853

Høringssvar vedrørende Udkast til Forslag til ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov

om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love

(Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde

ytringer).

Luthersk Mission tilslutter sig høringssvaret fra Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark.

De bedste hilsner

Birger Reuss Schmidt

---

Birger Reuss Schmidt

Vicegeneralsekretær

Danish Lutheran Mission

+45 2247 4027

www.dlm.dk

Follow DLM on Facebook

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

25./11. 2020

HØRINGSSVAR

til

Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om

forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre

love.

Indledning

Den nuværende lov forbyder diskrimination på basis af køn. Formålet med det nye

lovforslag er at udvide dette forbud, sådan at det også bliver forbudt at diskriminere på

grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika; for enkelheds

skyld vil vi her koncentrere os om at lovforslaget varetager hensynet til transkønnede.

Samtidig vil vi benytte lejligheden til at påpege et felt, hvor der i dag sker meget omfattende

diskrimination af mænd.

A. LOV OM LIGESTILLING AF KVINDER OG MÆND (p.t. under Beskæftigelsesministeriet)

Spørgsmål om bevisbyrde

De uvære de lovs § stk. lyder: ”

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser

faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller

i direkte forskelsbeha dli g, påhviler det odparte at bevise, at ligebeha dli gs‐

princippet ikke er blevet krænket.”

Her er der i nogen grad tale om omvendt bevisbyrde. Hvis f.eks. en kvinde påstår sig

krænket af en person, der har leveret tjenesteydelser til hende, så er det den pågældende

person der skal bevise, at vedkommende er uskyldig. Hvis der er tale om seksuelle

krænkelser som anklages efter Straffeloven, så er den anklagede uskyldig, indtil det

modsatte er bevist. Men efter Ligestillingsloven er den anklagede skyldig, indtil hans uskyld

er bevist. Dette er i modstrid med almindelige retsprincipper. Det undrer os, at man her kan

indføre omvendt bevisbyrde, da det os bekendt ellers ikke tillades i dansk lovgivning.

Den omvendte bevisbyrde er problematisk, fordi der kan være situationer, hvor det logisk

set er umuligt at bevise sin uskyld

–

man kan aldrig bevise, at noget IKKE er forekommet.

Det kan gøre den anklagede helt ubeskyttet mod opdigtede anklager.

Dette har måske i praksis sjældent indtil nu været et problem i denne lov. Men når hensynet

til transkønnede indbygges i loven, vil det blive et stort problem.

Krænkelse af transkønnede

Den foreslåede §3b stk. 4 lyder:

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver

anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Lad os se på nogle typer af episoder, der indtil nu har gjort, at transkønnede føler sig

krænket.

Ifølge de transkønnedes selvopfattelse, så er en transkvinde (en mand der har skiftet køn til

kvinde) faktisk en kvinde, og en transmand (en kvinde der har skiftet køn til mand) faktisk en

mand. Det anses derfor for en krænkelse, hvis man omtaler en

tra skvi de so ”ha ” eller

en transmand

so ”hu ”. Hvis a

e er, at der skal ad i istreres på basis af biologisk

køn, anser de transkønnede det som en uacceptabel krænkelse. Især i USA og England har

der været mange sager, hvor de transkønnedes lobby med stor energi og stor effekt har

angrebet personer, som udtrykker uenighed med de transkønnedes opfattelse af køn.

Typisk har translobbyens angreb på disse personer ført til, at de har mistet deres stilling. Her

er et par eksempler på udsagn, der har ført til at personen har mistet sin stilling:

”Biologisk kø skal være udga gspu ktet for beskyttelse af kvi ders rettigheder”

”Kvi der har ikke pe iser”

E tra s a d blev o talt so ”he de” ved e opfordri g til at u dgå at ”hu ” ko

skade.

til

Links:

1) https://www.berlingske.dk/aok/klummeskribent-har-sagt-op-efter-anklager-om-transfobi

2) https://www.dailymail.co.uk/news/article-6192453/Student-editor-tweeted-women-

dont-penises-fired-university.html

3) https://www.berlingske.dk/kultur/underviser-fyret-i-usa-ville-ikke-sige-han-om-en-

transkoennet

Translobbyen har således en meget lav krænkelses-tærskel, og har i disse lande magt til at

det får meget alvorlige konsekvenser for personer, hvis de udtrykker uenighed med de

transkønnedes forståelse af køn.

Der er grund til at tro, at disse tilstande i USA og England også er på vej i Danmark. Således

har visse institutter indført regler om hvordan man tiltaler personer, som muligvis kunne

være transkønnede. Det gælder på DIS og på Institut for for Kunst- og Kulturvidenskab på

Københavns Universitet, se nedenstående link:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-09-04-mail-til-universitets-ansatte-undgaa-at-bruge-

koennede-betegnelser-om-studerende

I dette link kan man også aktivere en meningsmåling. Her har 9805 personer markeret deres

mening. 84 % er uenige i den politik om tiltale, som det pågældende institut har indført.

Man kan således med rimelighed formode, at den praksis, som de transkønnede ønsker

indført, ikke har opbakning blandt flertallet af befolkningen. I overensstemmelse med et

formentligt flertal i befolkningen skal det være muligt at formulere andre opfattelser af

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

transkønnethed, f.eks. at der faktisk kun findes to biologiske køn, og at de transkønnede

ikke tilhører det køn, de mener at have skiftet over til.

Men tingene vil ændre sig, hvis lovforslaget vedtages. Fra da af vil translobbyen have et

juridisk redskab til overalt i samfundet at håndhæve sanktioner mod personer, der

udtrykker uenighed med deres opfattelse af køn. Det vil være et indgreb mod

ytringsfriheden, og det vil forhindre, at der kan foregå saglige diskussioner for og mod

diverse opfattelser af tra skø ethed. Hvis e perso f.eks. siger ”Kvi der har ikke pe iser”,

så vil det ifølge lovforslaget være op til denne person at bevise, at dette ikke er en

krænkelse af de transkvinder, der har foretaget juridisk kønsskifte, men har beholdt deres

penis. Hvordan skal man nogensinde kunne bevise det? Det kræver at der foreligger en

defi itio på, hvad der forstås ved ordet ”kvi de”, og de defi itio ka der æppe

nogensinde nås til enighed om.

Hvis love skal ku e fu gere, så skal de i deholde e defi itio på ord so ” a d” og

”kvi de”, såda at a objektivt ka afgøre, o

oge har udtalt sig i strid ed disse

definitioner. Det nytter ikke at man definerer ordet sådan, at enhver der føler sig som

kvinde, er en kvinde. Da vil begrebet blive subjektivt, og da vil det påligge den anklagede at

bevise, at den krænkede faktisk ikke subjektivt kan føle sig som kvinde. At føre et bevis om

andres følelser er umuligt, og derved skaber loven en umulig situation.

De hidtidige erfaringer med de transkønnedes lobby, især i udlandet, men efterhånden også

i Danmark, er at translobbyen er meget aktiv og meget energisk. Vi kan derfor frygte, at hvis

lovforslaget vedtages, så vil det blive startskuddet til et hidtil uset juridisk helvede, hvor

translobbyen vil anklage enhver, der udtrykker uenighed med dem, indtil der er indført en

form for diktatur, hvor alene de transkønnede kan bestemme, hvad man må sige.

For at undgå et kommende inferno af anklager mod folk for at ydmyge eller nedværdige

tra skø ede, å tekste i § b stk. æ dres. Ordet ”kræ ke” å ikke foreko

e, da det

vil kunne bruges som anledning til at anklage personer, der udtrykker en saglig uenighed

med transkønnede om kønsidentitet. Vi anerkender, at det skal være muligt med

lovforslaget at forhindre, at der sker egentlig diskrimination mod transkønnede, sådan at de

f.eks. forbigås ved stillingsansættelser; men loven må ikke kunne danne basis for retssager

om udsagn, som af meget krænkelsesparate transkønnede opfattes som krænkende. Det

å ikke i Da ark blive såda , at perso er ka blive afskediget for f.eks. at sige ”Kvi der

har ikke pe iser” eller at o tale e tra s a d so ”he de”.

Den tvang, der er indført f.eks.

på Institut for for Kunst- og Kulturvidenskab om hvilke pronominer man skal bruge ved

omtalen af andre mennesker, bør ikke kunne indføres.

Forskelsbehandling af mænd på familieretsområdet

Efter Manderådets opfattelse er den måde, som skilsmissefædre behandles i

familieretssystemet, det største ligestillingsproblem i Danmark i dag. Som udgangspunkt bør

børn efter en skilsmisse have en samværsordning, hvor de er lige meget hos faderen og hos

moderen (en 7 / 7 ordning) og begge forældre skal lyttes til ligeværdigt. Dette sker dog alt

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

for sjældent i dag.

Vi kan henvise til en rapport fra VIVE

”Forældres tilfredshed ed de fa ilieretlige y digheder”

https://pure.vive.dk/ws/files/3522945/301279_For_ldres_tilfredshed_med_de_familieretlige_

myndigheder_A_sikret.pdf

Her fremgår det, at ud af samtlige afgørelser om samvær er det kun ca. 15 %, hvor

samværet fordeles ligeligt mellem mor og far. Denne lave andel gælder for alle typer sager

–

fra de mest konfliktfyldte til de mindst konfliktfyldte. Dette sker på trods af, at talrige

forskningsprojekter samstemmende fastslår, at det bedste for barnet er ligeværdig relation

til mor og far og dermed en ligeværdig fordeling mellem mor og far af samværet - også i de

sager, hvor der er højt konfliktniveau. Her kan vi henvise til, hvad Manderådet tidligere har

skrevet om forskningen på området:

https://www.facebook.com/manderaadet/posts/553478675374617

Hvis man først og fremmest vil varetage barnets tarv, skal man altså stræbe efter en 7 / 7

ordning og respektere ligeværdigt biologisk forældreskab.

Ligestilli gslove siger i si uvære de for § , stk. og : ”Der

foreligger direkte

forskelsbehandling, når en

perso på gru d af kø beha dles ri gere, e d e a de bli‐ver,

. . . Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en

praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i

forhold til personer af det andet køn . . . .”

Det er faktuelt sådan, at fædre generelt behandles ringere end mødre i familieretssystemet.

Mange mødre søger at holde faderen ude af barnets liv, og det kan de gøre ved bevidst at

skabe konflikter. Når så myndigheden konstaterer, at der er en konflikt, så konkluderer man,

at konflikten er til skade for barnet. Man siger, at barnet skal have mest muligt ro, og det

kan det få ved at være hele tiden hos moderen, mens al kontakt til faderen afbrydes. På den

måde lykkes det for tusinder af mødre at få barnet helt eller næsten helt for sig selv. Men

begrundelsen er ugyldig

–

forskningen viser ikke, at det er bedst for barnet kun at være hos

moderen; forskningen viser at også i konfliktfyldte situationer er det bedst for barnet at

have ligeværdig kontakt til begge forældre.

Man kan godt flytte barnet væk fra faderen, men man kan ikke flytte faderen ud af barnet!

Derfor vil konflikten

–

skabt af moderen

–

altid findes i faderens repræsentation i barnet.

Den praksis, som familieretshuset udøver, er altså i strid med ligestillingsloven. Den stiller

personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn. Og det

stiller også barnet meget ringere, da det mister relationen og kontakten til faderen.

Vi ønsker, at diskriminationen af fædre og børn i det offentlige systemer i relation til

familiespørgsmål gøres klart ulovlig.

Derfor skal der indføres en passus i ligestillingsloven,

der TYDELIGT ligestiller et barns biologiske forældre i rettigheder, pligter og ansvar, og

som forpligter alle til at iagttage de biologiske forældre som ligeværdige, under strafansvar -

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

så der ikke fortsat sker den massive diskrimination, som det ses så tydeligt i dag på hele

familieområdet.

Passusen kan f.eks. være noget tæt på følgende :

"Et barns to biologiske forældre er begge barnets værger og varetagere og skal ses som

ligeværdige med fuldt ud lige forældrerettigheder, ligeværdigt forældreansvar, lige

forældrehandlemuligheder og lige forældrepligter overfor fælles biologisk barn, med mindre

anden praksis er begrundet i legitime hensyn til overhængende dokumenteret fare for

barnet.”

Ordet ”dokumenteret” er

her afgørende, idet den nuværende skæve praksis bygger på og

anerkender moderens udokumenterede og ofte usande påstande om faderen.

Vi ønsker at en passus i denne stil indføres i loven, sådan at det tydeligt markeres, at

ligestillingsloven også skal overholdes af myndigheder på familieretsområdet.

B. RACEDISKRIMINATIONSLOVEN (lov

om forbud mod forskelsbehandling på grund af

race m.v.) (under Justitsministeriet)

Den eksisterende paragraf 1 i denne lov lyder:

§ 1.

Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en

persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering

nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte

eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2.

På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1 nævnte grunde nægter at

give en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling,

sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden.

Det nye lovforslag sig nu bl.a.:

§ 1, stk. 1, ændres ordene »eller seksuelle orientering« til: »seksuelle orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika«.

I bemærkningerne til lovforslaget står der bl.a.:

Efter racediskriminationslovens § 1, stk. 2, er det endvidere strafbart af nogen af de i § 1,

stk. 1, nævnte grunde at nægte at give en person adgang på samme vilkår som andre til

sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Det

gælder f.eks. adgangen til forlystelsessteder (biografer, diskoteker, restauranter, barer,

koncerter m.v.), parker, strande, sportsarrangementer m.v., hvortil offentligheden har

adgang . . .

Der står også i bemærkningerne at

Forskelsbehandling kan kun accepteres, hvis den er begrundet i et legitimt mål. Et legitimt

mål kan f.eks. være . . . tilrettelæggelse af sportsaktiviteter (f.eks. sportsbegivenheder, som

kun det ene køn har adgang til).

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Det vil give væsentlige problemer, hvis disse forskrifter udvides til ikke blot at omhandle

hensyn til race, tro m.v., men også hensyn til transkønnede.

Problemet er at transkvinder (dvs. mænd som, har skiftet køn til kvinder) hævder at de ER

kvinder, og at det er diskrimination hvis de ikke får adgang til alt hvad kvinder har adgang til.

Dette giver især konflikter i sportsklubber og sportskonkurrencer. Nærmere bestemt gælder

det de personer, som først skifter køn efter at de har gennemlevet puberteten. Hvis en

person gennemlever puberteten som hankøn, så vil kroppens testosteron give en mandlig

udvikling af skelet og muskler. Når den udvikling er fuldført, kan den ikke vendes om ved

hormonterapi. Kropshøjden kan f.eks. ikke reduceres ved hormonterapi. Derfor vil trans-

kvinder være fysisk større og stærkere end normale kvinder, og de vil uvægerligt vinde over

normale kvinder i visse former for sportskonkurrencer.

De gældende regler for sportskonkurrencer er, at en person har lov at deltage som kvinde,

hvis vedkommende igennem de seneste 12 måneder har opretholdt en koncentration af

testosteron i serum på under 10nmol/liter (hvor normale kvinder generelt har et niveau på

højst 2�½ nmol/liter). Reduktionen af testosteron-niveauet vil betyde at personen har lidt

lavere energiomsætning, og vedkommendes sportspræstationer kan derfor blive nedsat

med nogle få %. Men generelt har mænd 10

–

25 % større præstationsniveau end kvinder i

diverse sportsgrene, og hvis hormonbehandling kun nedsætter ydeevnen med nogle få %, vil

en transkvinde (der tidligere har været en voksen mand) have en unfair fordel i forhold til

normale kvinder.

I visse sportsgrene (f.eks. vægtløftning, spydkast) vil en sportstrænet transkvinde uvægerligt

altid vinde over en sportstrænet normal kvinde, dvs. så snart en transkvinde stiller op, har

normale kvinder ikke længere nogen chance. I andre sportsgrene (f.eks. løb) er det muligt,

men usikkert, at transkvinder får en unfair fordel.

De fleste steder i verden er det forbudt at udelukke trans-kvinder fra kvindesport, og det har

nu i de seneste få år betydet, at megen kvindesport er ved at blive ødelagt. Når som helst en

trans-kvinde stiller op, nedsætter det drastisk normale kvinders chancer for at vinde.

I de seneste få år har der været et stigende antal groteske tilfælde, hvor transkvinder, der

tydeligvis stadig har fysik som store og stærke mænd, vinder overlegent over normale

kvinder.

Enkelte steder har man nu taget konsekvensen af dette. I dette efterår vedtog det

internationale rugbyforbund som det første forbund i verden, at transkønnede

rugbyspillere, der identificerer sig som kvinder, ikke kan deltage i international konkurrence.

Der er dog stadig frit slag for at konkurrere i hjemlige ligaer. World Rugby´s begrundelse for

dette er, at ”Med

de bedst tilgængelige beviser for effekten af et nedsat testostoronniveau

for transkvinder, har vi konkluderet, at sikkerhed og 'fairness' lige nu ikke kan blive sikret for

kvinder, som konkurrerer mod transkvinder i rugby”. Risikoen for skader øges for de andre

kvinder på banen med 20-30 procent, når en transkvinde spiller.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

E da sk idrætsforsker siger o dette: ”

I kontaktsport som håndbold og rugby er det

relevant at have en bekymring om forhøjet skadesrisiko. Det er klart, hvis en transkvinde på

110 kilo tackler en biologisk kvinde på 70 kilo, så er skadesrisikoen større, end hvis

tacklingen kommer fra en biologisk kvinde på 70 kilo . . Derfor er kvindekategorien ikke til

for at diskriminere, men for at beskytte kvinder mod mænd. Diskussionen og problemet

opstår jo så, når man siger, at nogle kvinder, der tidligere har været mænd, også skal have

adgang til kvindekategorien, for så har vi behov for definitioner af, hvornår man er en mand

eller kvinde.”

Her henviser til denne reference:

https://www.dr.dk/sporten/oevrig/forbund-udelukker-transkvinder-fra-international-rugby

Også her i Danmark er det derfor vigtigt, at det fortsat vil være lovligt af sportsklubber at

udelukke trans-kvinder fra kvindesport, når det er påkrævet. Går lovforslaget igennem, kan

det i værste fald spolere al konkurrencesport for kvinder i Danmark.

Man begår derfor en stor fejl, hvis man vedtager det foreliggende lovforslag, der kræver at

transkvinder ubetinget skal have adgang til kvindesport.

På vegne af Manderådet

Kåre Fog

Bestyrelsesmedlem

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

https://www.dr.dk/sporten/oevrig/forbund-udelukker-transkvinder-fra-international-rugby

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Til:

Fra:

Titel:

[email protected], [email protected]

Jan Hempel ([email protected])

VS: Høring: udkast til lovforslag om styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling,

hadforbrydelser og hadefulde ytringer - j.nr. 2020-15853.

Sendt:

10-12-2020 10:21

Bilag:

image001.jpg; Udkast til lovforslag.pdf; Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf;

Til Miljø- og Fødevareministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.

Politiforbundets jr.nr. 2020-01363.

Med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

H.C. Andersens Boulevard 38

DK-1553 København V

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

[email protected]

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-

databeskyttelsespolitik

Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved

en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til

[email protected].

Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende

fra sikkermail.

Fra:

Emma Holm <[email protected]>

Sendt:

10. december 2020 09:07

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

Danske Advokater <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

Politiforbundet <[email protected]>;

[email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected];

Neel Pryds Winkel <[email protected]>

Emne:

Høring: udkast til lovforslag om styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling,

hadforbrydelser og hadefulde ytringer

Til rette vedkommende

Den 5. november 2020 sendte Ligestillingsafdelingen, som på daværende tidspunkt lå i Miljø- og

Fødevareministeriet, vedhæftede lovforslag i offentlig høring med frist for bemærkninger den 4. december 2020.

På grund af en IT-fejl er det ikke alle høringsparter, der ser ud til at have modtaget høringen den 5. november 2020.

Ligestillingsafdelingen sender derfor på ny udkastet til lovforslag om ændring af ligestillingsloven,

forskelsbehandlingsloven, straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod

forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer) i høring hos de høringsparter, som har tilkendegivet ikke

at have modtaget høringen den 5. november 2020, eller hvor det ikke kan konstateres, at høringen er modtaget.

Vedhæftet er lovforslaget, høringsbrev og høringsliste i den udgave, der blev sendt ud i høring den 5. november

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

2020.

Det bemærkes, at høringsfristen er

onsdag den 13. januar 2021.

Høringssvar og eventuelle spørgsmål i høringsperioden bedes sendt til

[email protected]

med

angivelse af j.nr. 2020-15853.

Da den tidligere høring på grund af en IT-fejl ikke blev modtaget af alle, bedes I kvittere for at have modtaget denne

høring.

Med venlig hilsen

Emma Holm

_______________________________________________________

Emma Holm

Fuldmægtig | Ligestillingsafdelingen

Head of Section | Department for Gender Equality

+45 22688572 |

[email protected]

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

4. December 2020

Att.: Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet

Neel Pryds Winkel:

[email protected]

Emma Holm:

[email protected]

Vedr.: Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov

om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige

andre love.

Journalnummer: 2020-15853

TransAktion hilser lovgivningsmæssige ændringer, der kan bidrage til at forbedre rettigheder og

levevilkår for LGBTIAQ+-personer velkommen - herunder den politiske plan med 10 konkrete

initiativer, der blev fremlagt i august, og i forlængelse af denne, nærværende lovforslag. Samtidig

finder vi det vigtigt at påpege, at vi på ingen måde mener, at justering af lovgivningen kan stå alene.

For at forbedre transpersoners – og i bredere forstand LGBTIAQ+-personers – levevilkår i Danmark,

skal der omfattende tiltag til, som er målrettet alle niveauer i samfundet. Det betyder også, at vi ikke

anser, at gennemførelsen af disse konkrete lovforslag - selv med en implementering af vores, for

nuværende, anbefalinger - vil betyde, at anti-trans og anti-LGBTIAQ+ strukturer og diskrimination er

afskaffet, eller at nu er LGBTIAQ+-personer ligestillet med den øvrige befolkning. Lovgivning kan

være et af flere skridt mod forbedringer - især når det drejer sig om afskaffelse af diskriminerende

lovgivning og/eller praksis.

I det følgende vil vi kommentere på det konkrete lovforslag samt uddybe om behov for forebyggelse

og uddannelse. Vores kommentarer og anbefalinger er baseret på professionelle og faglige

vurderinger og er praksis- og vidensbaserede, idet de tager afsæt i vores daglige arbejde med at

forbedre trivsel, levevilkår og rettigheder for transpersoner. Det skal ydermere bemærkes, at dette

høringssvar ikke er udtryk for en udtømmende anbefaling til området, men afspejler den hast, som

nærværende arbejder afkræver, og de ressourcer vores organisation har for nuværende grundet en

generel mangel på funding af vores arbejde, samt den prekære og alvorlige situation som vi og vores

miljøer befinder sig i under pandemien.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Overordnede kommentarer til lovforslaget

For det første finder vi det vigtigt at pointere, at vi har forskellige vurderinger af og anbefalinger til

Ligestillings- og forskelsbehandlingslov på den ene side og beskyttelse mod hadforbrydelser og

hadefulde ytringer på den anden side. Dette handler især om vores overordnede analyse af politiet

som institution, samt af fængselssystemet. I nærværende høringssvar vil vi dog forholde os så konkret

som muligt til nærværende lovforslag og komme med overordnede samt konkrete kommentarer,

anbefalinger og henstillinger hertil.

For det første havde vi i TransAktion hellere set

et generelt og samlet diskriminationsforbud

, der har

til formål at beskytte undertrykte grupper i samfundet, frem for et fokus på og dermed tilføjelse af

enkelte kategorier. Der er flere problemer med et fokus på kategorier. For det første lægger det op til

et personfokus, altså et fokus dels på den enkelte person, der rejser en klage eller sag og dels på den

individuelle/individualiserede handling at begå diskrimination, frem for et fokus på strukturer i

samfundet, der skaber andetgørelse, marginalisering, ulighed og diskrimination. For det andet lægger

dette fokus op til et fokus på intention, frem for på de overordnede samfundsstrukturer (eksempelvis

kønnede strukturer, misogyni og sexisme, anti-trans-strukturer, racisme mm.), der muliggør

forskelsbehandling og diskrimination. Sidst men ikke mindst betyder et fokus på kategorier, at

fremtidige sager i forskellige grader vil komme til at bero på, at den der rejser en klage eller sag skal

bevise et tilhørsforhold til en bestemt kategori - eksempelvis i en sag, der handler om kønsidentitet, vil

personen angiveligt skulle bevise sin kønsidentitet og sandsynligvis at vedkommende er trans. Dette

er dybt problematisk af flere årsager, dels fordi vores erfaring fra andre retslige og statslige instanser

som fx sundhedssystemet, asylsystemet, fængselssystemet mm. viser, at de definitioner af

eksempelvis transperson, som anvendes, er yderst snævre og udelader størstedelen af folk, der

identificerer sig som transperson. Og dels fordi der hermed fokuseres på den enkeltes identitet

fremfor på gerningspersonens/anklagedes opfattelse af personen i relation til normer og strukturer i

en given situation og hermed også dennes antagelser om den forurettede.

I forlængelse heraf er vi især bekymrede og stiller os kritiske over for, hvilke instanser, der anses som

eksperter og bliver tildelt autoritet i forhold til at vurdere, hvem der er transperson og/eller person

med interkønsvariationer mm. I retssager er der praksis for at anvende Retslægerådet som øverste

instans, hvilket vi er dybt kritiske over for og på det stærkeste må advare mod, da retslægerådet som

institution har en lang historie af at være direkte medvirkende, og i mange historiske perioder

hovedaktør, til at definere og opretholde forståelser af transpersoner som syge, hvilket har medført

bl.a. sygeliggørelse af transpersoner, som fortsætter den dag i dag, kriminalisering, indespærring,

tvungen sterilisation først via kastrationsloven og senere i separat lovgivning helt indtil 2014, samt

tvungen psykiatrisk udredning for at tilgå transspecifik sundhed som fx hormoner og kirurgi, hvilket

stadig er praksis i dag.

et generelt diskriminationsforbud kan fordre et endimensionelt fokus - på eksempelvis

kun

køn eller

race eller seksuel orientering etc. - og stille personer, som oplever diskrimination på baggrund af

flere faktorer på en gang i en dårligere situation

. Vi ved, at dette er tilfældet i andre lande. Et

eksempel kunne være en transperson, som er racegjort, som er blevet nægtet adgang til et

omklædningsrum med en række kommentarer, der både henviser til vedkommendes kønsidentitet,

Derudover er vi i TransAktion bekymrede over, at

et fokus på og tilføjelse af flere kategorier frem for

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

kønskarakteristika og racegørelse. Vi er bekymret for, at et fokus på enkelte kategorier i lovgivningen:

race, kønsidentitet, kønskarakteristika vil betyde, at der skal fokuseres på et forhold frem for alle, og at

der rejses krav om tilstrækkelig bevisførelse for diskrimination inden for et enkelt forhold/kategori frem

for på, hvordan kombinationen af flere undertrykkende strukturer virker sammen og stiller

samfundsgrupper, som udsættes for flere undertrykkende strukturer på samme tid i en langt dårligere

situation generelt og specifikt i forhold til at udsættes for diskrimination og vold, samt for at opnå

medhold i klager, retssager mm.

Anbefalinger vedrørende sprog i lovforslaget

Vi har en række kommentar og anbefalinger angående sprog i udformningen af lovforslaget.

Vi henstiller til, at transperson anvendes frem for transkønnet.

Transperson anvendes som et

paraplybegreb, der også rummer kategorier som - men ikke begrænset til - transvestit,

ikkebinær/nonbinær, akønnet, bikønnet mm., mens transkønnet af nogen anvendes om et specifik

gruppe af transpersoner. For at sikre, at lovgivningen kan anvendes af alle inden for et bredt og

udefineret spektrum af transpersoner er denne nuance vigtig.

Definition af kønsidentitet i udkastets baggrund (s.10).

Kønsidentitet defineres her som en persons

indre og individuelle oplevelse af sit køn. På trods af dette bruges der i lovforslaget sprog, der kan

tolkes sådan, at der skal differentieres imellem personer, der har skiftet juridisk køn, og personer, der

ikke har skiftet juridisk køn, som i dette eksempel på s. 39: Et eksempel på et sagligt og proportionalt

formål vil kunne være at henvise en transkønnet person, som alene har fået foretaget ændring af det

juridiske køn, og fortsat fysisk fremstår som det modsatte køn, til at bade og klæde om i et separat

omklædningsrum af hensyn til andres blufærdighed. (se i øvrigt kommentar til indholdet i dette

ikke defineres af en persons juridiske køn og/eller hvorvidt vedkommende har skiftet juridisk køn

. Der

er mange transpersoner, der af forskellige årsager ikke har mulighed for eller adgang til at skifte

juridisk køn. Desuden er der i Danmark ikke mulighed for at have et juridisk køn, som ikke er binært,

hvilket udelukker mange transpersoner fra at søge juridisk kønsskifte.

Som ovenfor nævnt er vi især bekymrede og stiller os kritiske over for, hvilke instanser, der anses som

eksperter og bliver tildelt autoritet i forhold til at vurdere, hvem der tilhører en bestemt kategori og fx

er transperson og/eller person med interkønsvariationer. I vores professionelle virker arbejder vi ud fra

en praksis om selvdefinition. Det vil sige, at det er den enkelte person, der ved hvilket køn og/eller

kategori de tilhører og anvender og derfor også den enkelte person, der vurderer om vedkommende

er transperson. Derudover arbejder vi med en bred definition af transpersoner er inkluderende og

bred, dvs.: alle der ikke er/definerer sig med det tildelte køn. Alle der identificerer sig et sted på

transspektret (bredt udefineret), inklusive de, der identificerer sig/bruger termer som nonbinær,

ikkebinær, akønnet, bikønnet, genderqueer, køns nonkonform, two-spirit, og alle indimellem og

udover disse termer og kategorier.

Den overordnede definition af LGBTIAQ+-personer i udkastets baggrund (s.10):

Fælles for lesbiske,

bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede er, at de enten bryder med normen om

eksempel nedenfor).

TransAktion henstiller til, at det understreges tydeligt i loven, at kønsidentitet

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

heteroseksualitet, eller at det kønsmæssige udtryk eller den fysiske fremtoning udfordrer den gængse

opfattelse af køn i samfundet. Beskrivelsen udfordrer den gængse opfattelse af køn er

problematisk, da den for det første antager, at man nødvendigvis udfordrer eller bryder med

kønsnormer, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet, da transpersoner fx også kan gøre kun på

forventelige måder. Det er her måske snarere cisnormativitet, beskrivelsen hentyder til, hvilket vil sige

forventningen om, at alle er cispersoner og ikke lever med interkønsvariationer. For det andet,

indikerer formuleringer, at der er tale om en aktiv provokering, hvilket tenderer til at antyde at det er

LGBTIAQ+ personers egen skyld.

TransAktion henstiller i stedet til at skrive:

Fælles for lesbiske,

bøsser, biseksuelle, transpersoner og personer med interkønsvariationer er, at de bryder med

normerne for og/eller forventningerne til seksualitet og/eller køn.

persons vedvarende seksuelle tiltrækningsmønster baseret på, hvilket køn man forelsker sig i og bliver

omfatter en persons tiltrækningsmønster baseret på, hvilke køn man er romantisk og/eller seksuelt

antager ikke at seksuel orientering nødvendigvis er statisk eller vedvarende gennem livet.

Definition af kønskarakteristika i udkastets baggrund (s.10):

4) kønskarakteristika, der dækker over de

legemlige egenskaber, der kendetegner og differentiere kønnet, f.eks. antallet af X- og

Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling.

TransAktion henstiller til at sætningen omformuleres, således at det ikke antydes, at køn defineres af

kønnede kropsdele.

Desuden henstiller vi til, at Intersex Danmarks definition og sprog i øvrigt

anvendes omkring kønskarakteristika og/eller personer med interkønsvariationer. En mulig formulering

kunne være: 4) kønskarakteristika, der dækker over de legemlige egenskaber, der er blevet kønnet,

f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold,

skægvækst og brystudvikling.

vil åbne op for dels en anerkendelse af, at der findes flere køn end to og dels en sikring af

nonbinæres/ikkebinæres/akønnedes/bikønnedes/genderqueers /køns nonkonformes - samt andre

personer, der ikke er/identificerer sig som mand eller kvinde - rettigheder ligeledes sikres i

lovforslaget. Dette vil medføre implementering af følgende ændringer i teksten i lovforslaget (og

tilsvarende i den øvrige lovtekst):

lov om ligestilling af kønnene (overskrift).

I lov om ligestilling af kønnene (underoverskrift til §1).

»Stk. 2. Lov om ligebehandling af kønnene med hensyn til beskæftigelse m.v.,

barselsloven, lov om lige løn til alle køn, lov om ligebehandling af kønnene i forbindelse

med [...] (§1, punkt 3 i udkastet).

I § 3 a, stk. 1, ændres »af det ene køn, hvis det« til: », hvis levering af varer og

tjenesteydelser udelukkende eller først og fremmest er til personer af et bestemt køn«. (§1,

punkt 6 i udkastet)

Definition af seksuel orientering i udkastets baggrund (s.10):

1) seksuel orientering, som omfatter en

seksuelt tiltrukket af.

TransAktion henstiller til, at der i stedet skrives:

1) seksuel orientering, som

tiltrukket af. Således rummer og beskytter formuleringen ligeledes pan-/bi-/aseksuelle mm. Og

Derudover

anbefaler TransAktion, at al omtale af mænd og kvinder erstattes med kønnene

. Dette

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

ligebehandling af kønnene uden forskelsbehandling på grund af køn, jf. kapitel 2, og (§1,

punkt 15 i udkastet)

3. I § 1, indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4. Nævnet behandler klager om

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika efter §§ 3 e, 3 f og 3 g i lov om ligestilling af kønnene.« (§3, punkt 3 i

udkastet).

Anbefalinger til konkrete ændringer i udkast til lovforslag

Her følger en række konkrete anbefalinger med udgangspunkt i nærværende udkast til lovforslagets

udformning. Disse anbefalinger betyder ikke, at vi ikke stadig overordnet set anbefaler et generelt

diskriminationsforbud, men at vi ligeledes har anbefalinger såfremt lovforslaget vedtages i

nærværende form, hvor der tilføjes kategorier til den eksisterende lovgivning.

kønsudtryk og/eller kønskarakteristika

frem for , seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika , således at det understreges, at der kan være tale om flere forhold på en gang.

§1, punkt 9 i udkastet til lovforslaget

: § 3 b affattes således …

Stk. 2.

Der foreligger direkte

forskelsbehandling, når en person på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en

tilsvarende situation.

TransAktion anbefaler, at § 3 b, stk. 2 i stedet formuleres således

: Der foreligger direkte

forskelsbehandling, når en person behandles ringere på grund af eller antagelse om vedkommendes

seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, end andre personer bliver, er

blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.«

§1, punkt 9 i udkastet til lovforslaget, stk. 3

: medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse

eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er

at medtage.

§1, punkt 9 i udkastet til lovforslaget, stk. 4

Transaktion finder det vigtigt, at det bibeholdes

(som

blevet krænket.«

§1, punkt 11 i udkastet til lovforslaget, stk. 3.

Transaktion finder det vigtigt, at det bibeholdes

(som

formuleret i udkastet) at det gælder både med det formål eller den virkning at [...] . Denne nuance er

formuleret i udkastet) at det påhviler modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er

hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er uklart for TransAktion, hvorfor denne undtagelse er vigtig

Gennem hele teksten.

TransAktion anbefaler, at der skrives , seksuel orientering, kønsidentitet,

vigtig, da det dels kan være svært og ofte umuligt at bevise, hvad formålet har været og dels at

formålet ofte er irrelevant, når virkningen er den samme.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

§1, punkt 14 i udkastet til lovforslaget, § 3 e., stk. 2.

Er det muligt at formulere dette punkt, så der

tages højde for, at ligestillingsministerposten flyttes rundt (som det netop har været tilfældet), eller vil

dette punkt skulle ændres løbende (og for nuværende) af denne grund?

§1, punkt 14 i udkastet til lovforslaget, § 3 f.:

Det fremgår af lovforslagets generelle bemærkninger

samt af bemærkningerne til forslaget til § 3f i ligestillingsloven, at der ikke med lovforslaget ønskes

indført nye krav om særlig tilgængelighed. Efterfølgende refereres der i de generelle bemærkninger

til Ligebehandlingsnævnets afgørelse KEN nr. 9383 af 2. marts 2016 (s. 13 og s. 22 i udkastet), hvori

en transkvinde blev nægtet adgang til kvindernes omklædningsrum og i stedet blev henvist til et

separat omklædningsrum. I bemærkningerne fremhæves dette som et eksempel på en praksis, der

kan fortsætte som følge af, at der ikke er krav om tilgængelighed, men kun om rimelig tilpasning.

Denne fremhævning og tolkning finder vi yderst problematisk. Det kræver ingen særlig tilpasning eller

ændringer i øvrigt at give personer ret til at bruge de faciliteter, der svarer til deres kønsidentitet -

som i dette eksempel, hvor en transkvinde har ret til at anvende kvindernes omklædningsrum, fordi

hun er en kvinde. Det er derfor forfejlet at betegne dette krav som et krav om tilgængelighed.

Omvendt ville det med nærværende lovforslag udgøre diskrimination, hvis en transperson nægtes at

bruge det omklædningsrum, der svarer til personens kønsidentitet eller henviser vedkommende til et

separat omklædningsrum. Denne slags diskrimination er udbredt i det danske samfund og udgør en

alvorlig barriere for både personer med interkønsvariationer og transpersoners adgang til at modtage

services og deltage i det offentlige liv i samme udstrækning som cispersoner.

TransAktion kræver at

dette eksempel og denne fortolkning slettes fra bemærkningerne

, så de ikke bidrager til fejlagtige og

dybt problematiske fortolkninger af diskriminationsforbuddet ved at tillade og direkte opfordre til

visse former for diskrimination. Ligebehandlingsnævnets afgørelse i nævnte sag vækker ydermere dyb

bekymring hos TransAktion og styrker kun vores anbefaling om, at uddannelse i nærværende område

er helt centralt for, at loven kan implementeres og have en effekt (se mere herom i næste afsnit).

Derudover henstiller vi til, at der i lovgivningen inkluderes et krav om tilgængelighed

, da manglen på

faciliteter for personer, som ikke er mænd eller kvinder - og i visse tilfælde for andre transpersoner og

personer med interkønsvariationer - udgør barrierer for at modtage services og deltage i det

offentlige liv i samme udstrækning som cispersoner. I henhold til ovenstående eksempel kan det

eksempelvis være individuelle og/eller afskærmede omklædningsrum, badeforhold og toiletter, samt

toiletter og omklædningsfaciliteter, som ikke er binært kønnede.

Under bemærkninger (s. 8 i udkastet):

Institut for Menneskerettigheder får desuden et klart mandat

til at rejse klagesager om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for

Menneskerettigheder får desuden et klart mandat til at rejse klagesager om forskelsbehandling på

grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika både i og uden for

arbejdsmarkedet samt lave analyser på området. Eller at det på anden vis tydeliggøres enten under

bemærkninger til lovforslaget eller i selve lovforslaget, at der er tale om alle nævnte områder både i

henhold til at rejse klagesager, udøve rådgivning samt foretage analyser på området.

arbejdsmarkedet samt lave analyser på området.

TransAktion anbefaler, at der skrives:

Institut for

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Bemærkninger angående sagligt og proportionale formål i forbindelse med § 3b:

I bemærkningerne

nævnes det, at et sagligt og proportionalt formål i forbindelse med vurderingen af indirekte

forskelsbehandling efter forskelsbehandlingslovens § 3b vil kunne være at nægte en transperson

adgang til det omklædningsrum, der svarer til personens køn på grund af personens fysiske

fremtoning af hensyn til et formål om at tage hensyn til andres blufærdighed. Dette eksempel og

tolkning går tydeligt imod lovens formål, idet der opfordres til forskelsbehandling og diskrimination af

transpersoner - og potentielt også personer med interkønsvariationer. Eksemplet fremstår som en

opfordring til at fortsætte og udbrede denne diskriminerende praksis og bidrager til, at

diskriminationsforbuddet kan fortolkes sådan, at det reelt kun gælder og skal håndhæves, hvis det

ikke medfører, at cispersoner skal opleve besvær eller, som eksemplet indikerer, føler, at deres

blufærdighed krænkes ved, at de skal dele intime rum med transpersoner eller personer med

interkønsvariationer. Dermed retfærdiggøres diskrimination og opretholdelsen af anti-trans og

anti-interkønsstrukturer og personer med interkønsvariationer og transpersoners rettigheder krænkes

og fjernes. I en sådan situation, som eksemplet beskriver, vil der være tale om direkte diskrimination

på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, og en sådan diskrimination kan

følgelig ikke retfærdiggøres med henvisning til saglige formål.

Forebyggelse og uddannelse

Der er en enorm mangel på fokus på - og dermed, må vi antage, interesse i - at forhindre

forskelsbehandling og hadforbrydelser i Danmark. Opgaven med at håndtere hadforbrydelser,

diskrimination, eksklusion, mobning osv. ligger primært i forebyggelse, det vil sige i skoler,

ungdomsuddannelser og uddannelsesinstitutioner - særligt for folk, der arbejder i velfærdsinstitutioner

(sundhedspersonale, pædagoger, folkeskolelærere, socialrådgivere mm.). Vi ser det som den primære

opgave og absolut højeste prioritet at ændre normer og strukturer i samfundet, som skaber ulighed,

marginalisering og diskrimination, samt at udøve støtte til de folk, der oplever diskrimination, fordi de,

af forskellige årsager, afviger fra normerne. Derfor bør forebyggelse, og ikke fokus på

hadforbrydelseslovgivning, straffesystem og politiets autoritet, være en topprioritet.

En central opgave her er at sikre, at de medarbejdere, der skal håndtere kommende klager, som vil

kunne rejses på baggrund af nærværende lovændringer er uddannet og har den nødvendige viden og

erfaring til at arbejde med og forstå dette område. Det gælder fx Ligebehandlingsnævnet ved Institut

for Menneskerettigheder, samt andre centrale aktører, som fx sundhedspersonale (eksempelvis i

relation til seksuel vold). For at sikre dette, er det centralt, at medarbejderne løbende modtager

uddannelse af organisationer og initiativer ledet af transpersoner, personer med interkønsvariationer,

racegjorte personer osv., som har de relevante erfaringer og ekspertise.

Manglende forståelse for og viden om diskrimination og forskelsbehandling relateret til racisme,

anti-trans-, anti-interkøn, anti-queer-strukturer og -normer osv. resulterer i, at folk ikke får den støtte,

de har brug for og ret til, at folk traumatiseres yderligere, at sager afvises, at folk ikke opnår medhold i

klager og sager, og at folk ikke søger støtte i fremtiden og/eller undgår at rapportere den

diskrimination og de hadforbrydelser, de oplever. Via vores støtte- og rådgivningsarbejde er vi

bekendt med en lang række af sager omhandlende vold mod LGBTIAQ+-personer, der er blevet

afvist allerede ved systemets første instans: politiet.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Et andet centralt problem er, at meget af den diskrimination og forskelsbehandling, som

LGBTIAQ+-personer oplever, ikke er personbaseret, den er strukturel. Et eksempel er inden for

sundhedssystemet, hvor behandlingsgarantien ikke inkluderer transpersoner, og hvor transpersoner

tvinges til at gennemgå psykiatrisk udredning for at få adgang til transspecifik sundhed som fx

hormoner og kirurgi. Et eksempel på, hvordan lovgivningsændringer ikke udrydder ulighed i

samfundet er strukturel racisme. Eksempelvis er ghettopakken blevet til på trods af, at der findes en

såkaldt racismeparagraf i lovgivningen. Denne strukturelle diskrimination og forskelsbehandling skal

ophøre.

Ændringer i lovgivningen kommer ikke til at udrydde anti-queer, anti-interkøns-, anti-trans-strukturer

og cisnormativitet i samfundet eller skabe lighed. Justeringen af lovgivningen kommer til at regulere

mulighederne for, hvilke sager om forskelsbehandling, man kan rejse en sag om. Men dette er kun det

første skridt, da både politi og domstole skal være villige til at tage imod og oprette klagesager om

forskelsbehandling, hvilket både dansk og international forskning desværre peger på, sker i et meget

begrænset omfang. Det er derfor, vi finder, at forebyggelse af forskelsbehandling og hadforbrydelser,

uddannelse, samt gennemgribende ændringer af samfundets strukturer, bør være en topprioritet.

Mange hilsner,

TransAktion

Nico Miskow Friborg,

Medlem af bestyrelsen

[email protected]

TransAktion

er en professionel organisation, der arbejder for at forbedre transpersoners levevilkår og rettigheder.

TransAktion

tilbyder

individuel rådgivning, støttegrupper og sociale events for transpersoner i hele landet med det formål at give transpersoner konkrete

redskaber til at håndtere isolation og diskrimination, samt til at forbedre egen situation og trivsel.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Vestre Landsret

Præsidenten

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

17. december 2020

J.nr.: 20/02620-2

Sagsbehandler: Lars B Olesen

Miljø- og Fødevareministeriet har ved brev af 5. november 2020 (sagsnr. 2020-15853) anmodet

om eventuelle bemærkninger til høring over til lovforslag om ændring af ligestillingsloven,

forskelsbehandlingsloven og straffeloven m.fl. (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod

forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Helle Bertung

Asmildklostervej 21, 8800 Viborg

Tlf. 99 68 80 00

www.vestrelandsret.dk

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Østre Landsret

Præsidenten

Miljø- og Fødevareministeriet

11. januar 2021

J.nr.: 20/02554-2

Sagsbehandler: CRJ

Miljø- og Fødevareministeriet har ved brev af 5. november 2020 (Sagsnr. 2020-15853) anmodet

om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af

ligestillingsloven, forskelsbehandlingsloven og straffeloven m.fl. (Styrket beskyttelse af LGBTI-

personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Bredgade 59, 1260 København K.

Tlf. 99 68 62 00

Mail: [email protected]

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk