L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2021-22
L 18 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende lovforslag om ændring af ligestillings-

loven, forskelsbehandlingsloven, straffeloven

og forskellige andre love (Styrket beskyttelse

af LGBTI-personer mod forskelsbehandling,

hadforbrydelser og hadefulde ytringer samt

beskyttelse af personer med handicap mod

hadefulde ytringer)

9. 9. 2021

J.nr. 2021-69

Ligestillingsafdelingen

1. Indledning

Lovforslaget består af to dele. Den første del af lovforslaget vedrører styrket beskyt-

telse mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer på grund af

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Den anden del

af lovforslaget vedrører en styrket beskyttelse af personer med handicap mod hade-

fulde ytringer.

Et udkast til den del af lovforslaget, der vedrører styrket beskyttelse mod forskels-

behandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika har været i høring i perioden fra den

5. november til den 4. december 2020 og igen fra den 10. december 2020 til den 13.

januar 2021 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aids-Fondet, Akademikerne, Amnesty Internati-

onal, Copenhagen Pride, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kvindesamfund, Danske Regioner, Dare Gender,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Det Kriminalpræventive Råd, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen for

Aseksuelle i Danmark, Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn

–

FSTB, For-

handlingsfællesskabet, Godfar, Intersex Danmark, Institut for Menneskerettigheder,

Justitia, KL, Kvinderådet, KVINFO, Lamba, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Ledernes Hovedorganisation, LGBT Danmark, LGBT Komiteen, LGBT+ Ungdom,

LGBTI Asylum, Ligebehandlingsnævnet, LOKK, Mandecentret, Manderådet, Pan

Idræt, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sabaah,

Selskab for Mænds Sundhed, Sex og Samfund, TransAktion, Transpolitisk Forum,

Vestre Landsret og Østre Landsret.

Beskæftigelsesministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Akademikerne (Forhandlingsfællesskabet har tilsluttet sig høringssvaret), Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Journalistforbund og Danske Medier, Det Kriminalpræ-

ventive Råd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen for Støtte til Trans-

kønnede Børn

–

FSTB, FrikirkeNet, Institut for Menneskerettigheder, Intersex Dan-

mark, Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark (Luthers Mission har tilsluttet

sig høringssvaret), KL, LGBT+ Danmark, LGBT Komiteen, Ligebehandlingsnæv-

net, Manderådet og TransAktion.

Politiforbundet og Advokatrådet har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Vestre og Østre Landsret har meddelt, at de ikke ønsker at afgive høringssvar.

Et udkast til lovforslagets anden del om styrket beskyttelse af personer med handicap

mod hadefulde ytringer har været i høring i perioden fra den 15. juli 2021 til den 12.

august 2021 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Juridisk Fakultet), Aarhus

Universitet (Juridisk Fakultet), Amnesty International, Copenhagen Business School

(CBS LAW

–

Institut for Ledelse, Politik og Filosofi), Samtlige byretter, Danske

Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske Dom-

merforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Folketingets Ombudsmand,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af

Statsforvaltningsjurister, Forsikring og Pension, Institut for Menneskerettigheder,

Justitia, KL, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

SAND, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Udviklingshæmmedes Landsfor-

bund, Vestre og Østre Landsret, Ældre Sagen.

Justitsministeriet har modtaget bemærkninger fra følgende:

Danske Handicaporganisationer, Institut for Menneskerettigheder og Retspolitisk

forening.

Advokatrådet, Domstolsstyrelsen, KL, Politiforbundet og Ældresagen har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter og Folketingets Ombudsmand har med-

delt, at de ikke ønsker at afgive høringssvar.

I de følgende afsnit gives en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar, Beskæftigelsesministeriets og Justitsministeriets bemærkninger hertil samt

hvilke ændringer og præciseringer i lovforslaget, høringen har givet anledning til.

For en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises der til

vedlagte høringssvar. Der er ikke udarbejdet kommentarer til de bemærkninger, der

ikke direkte vedrører lovforslaget.

2. Bemærkninger til styrket beskyttelse mod forskelsbehandling, hadfor-

brydelser og hadefulde ytringer

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Beskæftigelsesministeriet bemærker indledningsvist, at lovforslaget er væsentligt

ændret i struktur i forhold til høringsudgaven. Beskyttelsen mod forskelsbehandling

på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika ind-

sættes i relevante gældende bestemmelser i ligestillingslovens kapitel 2 suppleret

med særlige bestemmelser. Dette adskiller sig fra høringsudgaven, der indeholdt et

selvstændigt kapitel i ligestillingsloven. Der er alene tale om strukturelle, lovtekni-

ske ændringer, som ikke ændrer på den tilsigtede beskyttelse mod forskelsbehand-

ling.

2.1.Generelle bemærkninger

Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Det Kriminalpræventive Råd, Intersex

Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Institut for Menneskerettigheder,

LGBT+ Danmark, LGBT komiteen og TransAktion støtter formålet og intentionerne

med lovforslaget.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier har sympati for ønsket om en styrket

beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hade-

fulde ytringer, men finder ikke, at der er behov for den yderligere begrænsning af

ytringsfriheden, som de finder, at indsættelse af begreberne kønsidentitet, kønsud-

tryk og kønskarakteristika i straffelovens §§ 81, nr. 6, og 266 b, må formodes at give

anledning til i praksis.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at det vil lette læsningen af inten-

tionerne med lovgivningen, hvis det tydeliggøres, at de ønskede indføjelser allerede

er beskyttede rettigheder således, at der ikke skabes uklarhed i forhold til, om der er

tale om nye eller udefinerede begreber sammenlignet med gældende lovgivning.

Frikirkenet, Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark og Luthersk Mission

støtter lovforslagets intentioner, men finder samtidig, at lovforslaget indeholder be-

kymrende uklarheder

–

særligt, om det fortsat ud fra lovgivningen vil være muligt at

hævde et andet syn på køn i samfundet, herunder et biologisk betinget syn på køn.

Samtidig udtrykker de bekymring for, om deres teologisk funderet holdninger til køn

og seksualitet per definition vil kunne betragtes som forskelsbehandling.

LGBT+ Danmark havde gerne set, at skærpelsen var sket som et generelt forbud

mod diskrimination, men finder, at der er tale om en stor forbedring og afgørende

præcisering af eksisterende lovgivning på området.

LGBT komiteen havde foretrukket, at der var blevet gennemført en egentlig reform

af ligebehandlingslovgivningen med indførelsen af et generelt forbud mod diskrimi-

nation og bemærker, at efter gennemførelsen af dette lovforslag vil fx beskyttelses-

grundene tro, religion og alder forsat kun være beskyttet i det omfang, som seksuel

orientering er i dag.

Ligebehandlingsnævnet finder det naturligt, at klagesager efter de foreslåede æn-

dringer af ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven skal kunne indbringes for

nævnet. Nævnet bemærker, at det allerede behandler klager over forskelsbehandling

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

på grund af kønsidentitet og kønsudtryk, og i sin praksis har fastslået, at forskelsbe-

handling på grund af kønsidentitet og kønsudtryk er omfattet af ligestillingslovens

og ligebehandlingslovens anvendelsesområde. Fremover vil sager om forskelsbe-

handling inden for arbejdsmarkedet blive behandlet efter forskelsbehandlingsloven.

Manderådet anerkender, at det med lovforslaget skal være muligt at forhindre, at der

sker egentlig diskrimination af transkønnede, men mener ikke, at loven må kunne

danne basis for retssager om udsagn, som af meget krænkelsesparate transkønnede

opfattes som krænkende. Manderådet finder det desuden problematisk at tilføje

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i racediskriminationsloven, da det

vil give konflikter i sportsklubber og sportskonkurrencer. Manderådet finder, at det

i Danmark fortsat skal være lovligt for sportsklubber at udelukke transkvinder fra

kvindesport, når det er påkrævet. Går lovforslaget igennem med mulighed for, at

transkvinder får ubetinget adgang til kvindesport, kan det få negative konsekvenser

for konkurrencesport for kvinder i Danmark.

TransAktion havde gerne set et generelt og samlet diskriminationsforbud, der har til

formål at beskytte undertrykte grupper i samfundet, frem for et fokus på og dermed

tilføjelse af enkelte kategorier, da det bl.a. vil skabe et personfokus frem for fokus

på strukturer i samfundet, der skaber marginalisering og diskrimination.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af regeringens udspil

”Frihed til forskellighed –

styrkede rettigheder

og muligheder for LGBTI-personer”

fra august 2020, at regeringen blandt andet

ønsker at styrke lovgivningen og indføre et tydeligt forbud mod diskrimination, had-

forbrydelse og hadefylde ytringer over for homo- og biseksuelle samt trans- og in-

terkønnede både i arbejdslivet og i øvrigt.

Udspillet følger op på en gennemgang af lovgivning foretaget på tværs af en række

ministerier, der blev iværksat som

led i ”Handlingsplan til fremme af

tryghed, trivsel

og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021”

fra juni

2018. Lovgennemgan-

gen har haft til formål at beskrive og analysere eksisterende lovgivning med særlig

betydning for homo- og biseksuelle samt trans- og interkønnede for på den baggrund

at opstille mulige tiltag på området, der kan styrke den lovgivningsmæssige beskyt-

telse af LGBTI-personer.

I forhold til bemærkningerne fra Dansk Journalistforbund og Danske Medier, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening samt Kirkelig Forening for Indre Mission i

Danmark om, hvorvidt lovforslaget vil udvide den eksisterende beskyttelse, kan det

oplyses, at det allerede i dag lægges til grund, at kønsidentitet og kønsudtryk er om-

fattet af forskelsbehandlingslovgivningen inden for og uden for arbejdsmarkedet og

i straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Ligesom det

må antages, at kønskarakteristika

–

på samme måde som kønsidentitet og kønsudtryk

–

i praksis vil være omfattet af gældende lovgivning. Lovforslaget har således til

formål at tydeliggøre den eksisterende beskyttelse af transpersoner og interkønnede.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Lovforslaget har endvidere til formål at styrke beskyttelsen af homo- og biseksuelle

mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet ved at indsætte beskyttelsesgrun-

den seksuel orientering i ligestillingsloven og give klageadgang til Ligebehandlings-

nævnet.

For så vidt angår ønskerne fra LGBT+ Danmark, LGBT komiteen og TransAktion

om en samlet forskelsbehandlingslovgivning, der dækker en række diskriminations-

grunde, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at det fremgår af ovennævnte lovgen-

nemgang, at det vurderes, at indskrivningen i den eksisterende lovgivning af en ek-

splicit beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, herunder med ens kla-

geadgang m.v. i tilstrækkelig grad vil forenkle, styrke og harmonisere beskyttelsen

mod forskelsbehandling af LGBTI-personer. Med de mulige tiltag vil beskyttelsen

således svare til eksempelvis beskyttelsen mod forskelsbehandling på baggrund af

køn.

Endeligt bemærker Beskæftigelsesministeriet til Manderådets bekymring om trans-

kvinders adgang til at konkurrere inden for professionel sport, at der er tale om en

problemstilling, som rummer stor kompleksitet. Regeringen praktiserer et arms-

længdeprincip i forhold til de uafhængige sportsorganisationer, der selv fastsætter

regler for de enkelte sportsgrene herunder muligheden for definition og afgrænsning

af kønskategorier, der skal sikre en fair og lige konkurrence mellem sportsudøverne.

Regler må ikke fastsættes, så de er diskriminerende eller kompromitterer kvinders

seksuelle eller reproduktive sundhed og rettigheder.

2.2. Sprogbrug og begreber i lovforslaget

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Journalistforbund og Danske Medier, Det Kri-

minalpræventive Råd og Finanssektorens Arbejdsgiverforening finder, at der er be-

hov for, at begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika uddybes i lov-

forslaget, da det er uklart, hvad der nærmere ligger i begreberne.

Dansk Arbejdsgiverforening er bekymret over en række af de begrebet samt sprog-

brug, der anvendelse i lovforslaget, fx

”ciskønnet” og ”det fødselstildelte køn”, hvor

lovforslaget anvender en terminologi, der ikke er generelt og entydigt anvendt i

dansk ret. Dansk Arbejdsgiverforening opfordrer til, at lovforslagets bemærkninger

i større omfang beskriver og forholder sig til indholdet af de anvendte begreber og

de retsvirkninger, der knytter sig til de foreslåede ændringer.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier henviser i høringssvaret til, at definitio-

nen af kønskarakteristika i lovforslaget ikke nævner de tertiære kønskarakteristika,

forstået som fx tøjstil og hårmode, og at man risikerer sager vedrørende fx trusler på

grund af nationaliteters farverige klæder eller frisurer, hvis de tertiære kønskarakte-

ristika er omfattet.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening foreslår en opdatering af

Vejledning om for-

skelsbehandlingsloven,

hvis det ikke er muligt at give uddybende definitioner af be-

greberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Finanssektorens Arbejds-

giverforening henviser i den forbindelse til, at arbejdsgivere m.fl. kan blive pålagt

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

både bøde og godtgørelse for at handle i strid med de foreslåede regler i lovgivnin-

gen.

Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark finder ikke, at det er nødvendigt i

lovgivningen eksplicit at nævne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, da

disse definitioner anlægger en bestemt opfattelse af køn.

Intersex Danmark og TransAktion

anbefaler, at ordene ”kvinder” og ”mænd” udgår

af relevante love og erstattes af ’kønnene’.

LGBT komiteen og TransAktion anbefaler, at begrebet transperson anvendes frem

for transkønnet, da der kan være forskellige opfattelser af, hvad der ligger i trans-

kønnet, mens transperson er et bredt paraplybegreb. LGBT komiteen og TransAktion

opfordrer desuden til, at definitionen af LGBTI-gruppen i lovforslagets baggrunds-

afsnit justeres, da beskrivelsen: ”udfordrer den gængse opfattelse af køn” er proble-

matisk.

LGBT komiteen ser gerne, at det fremgår af lovforslaget, at aseksuelle er beskyttet

under seksuel orientering.

Manderådet

opfordrer til, at der i loven indsættes en definition af ”mand” og

”kvinde”, så det vil være en objektiv afgørelse, om nogen har udtalt sig i strid med

disse definitioner.

TransAktion henstiller til, at det understreges tydeligt, at kønsidentitet ikke er defi-

neret af en persons juridiske køn og/eller hvorvidt en person har skiftet juridisk køn.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Indledningsvist bemærker Beskæftigelsesministeriet, at lovforslaget har til hensigt

at tydeliggøre en eksisterende beskyttelse af transpersoner og interkønnede ved at

indsætte begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i lovgivningen.

Beskyttelsen eksisterer således allerede

–

både i lovgivning inden for og uden for

arbejdsmarkedet, da begreberne kønsidentitet og kønsudtryk indfortolkes i hen-

holdsvis begreberne køn og seksuel orientering i lovgivningen. Det antages ligele-

des, at kønskarakteristika

–

på samme måde som kønsidentitet og kønsudtryk

–

praksis vil være omfattet af gældende lovgivning. Det er således ikke nyt, at arbejds-

givere m.fl., bl.a. kan blive pålagt både bøde og godtgørelse for forskelsbehandling

af transpersoner og interkønnede. I forhold til forståelse af seksuel orientering, for-

stås der enhver i Danmark lovlig seksuel adfærd og indstilling.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ofte vil være en sammenhæng mellem en

persons kønsidentitet og kønsudtryk

–

det køn en person føler sig som, og den måde

personen udtrykker kønnet gennem tøj, tale m.v., og at det derfor vil kunne være

vanskeligt at isolere forskelsbehandlingen til eksempelvis kønsidentitet, men at flere

forhold kan gøre sig gældende samtidig. Uanset på hvilken baggrund, der sker for-

skelsbehandling, så skal lovforslaget tydeliggøre transpersoners og interkønnedes

beskyttelse mod forskelsbehandling.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Lovforslaget er ændret i forhold til høringsudgaven, således at det fremgår af det

fremsatte lovforslag, at LGBTI-gruppen omfatter homo- og biseksuelle, transperso-

ner og interkønnede med henblik på at tydeliggøre, at udover transkønnede er ek-

sempelvis også transvestitter, og personer der kan sidestilles hermed, omfattet af

lovforslaget. Dette svarer til, at det fremgår af lovgennemgangen, at det også er

hensigten at bl.a. transvestitter skal være omfattet.

Det er i lovforslagets afsnit 3.1.2., eksemplificeret, på hvilken baggrund fx transper-

soner og interkønnede er i risiko for at blive forskelsbehandlet, så det sættes mere i

relation til begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Med hensyn til LGBT komiteens og TransAktions bemærkning om, at man ikke altid

som LGBTI-person udfordrer eller bryder med normerne for køn og/eller seksualitet,

er Beskæftigelsesministeriet enig i, at det ikke altid forholder sig sådan, men at be-

skrivelsen er medtaget, da lovforslaget har som formål at beskytte de LGBTI-perso-

ner, som diskrimineres på grund af deres kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakte-

ristika.

Beskæftigelsesministeriet er enig i TransAktions bemærkning om, at der ikke kan

stilles krav om, at en person har ændret sit juridiske eller fysiske køn, eller har til

hensigt at gøre dette, for at få sin kønsidentitet anerkendt. Det afgørende er, om den

pågældende gennem sit kønsudtryk og/eller gennem sin kønsidentitet udtrykker

og/eller føler sig som et andet køn end det fødselstildelte køn.

I forhold til Intersex Danmarks og TransAktions anbefaling om, at al omtale af mænd

og kvinder erstattes med kønnene i al lovgivning, hvormed der sker anerkendelse af

nonbinære m.v. bemærker Beskæftigelsesministeriet, at Intersex Danmarks og

TransAktions anbefaling vil have vidtgående konsekvenser, der rækker ud over dette

lovforslag, som har til at formål at styrke og tydeliggøre beskyttelsen af homo- og

biseksuelle, transpersoner og interkønnede.

Beskæftigelsesministeriet ser desuden ikke et behov for, som anbefalet af Manderå-

det,

at definere ’mand’ og ’kvinde’ i lovgivningen,

da der er tale om almindelig

sprogbrug som omfavner majoriteten. Endvidere bemærkes, at der ved anvendelsen

’fødselstildelte

køn’ er taget udgangspunkt i eksisterende sprogbrug, der eksem-

pelvis anvendes af Sundhedsstyrelsen. Endelig bemærkes, at høringssvarene har gi-

vet anledning til, at lovforslagets omtale af ”ciskønnet” er udgået.

Hvad angår Dansk Journalistforbunds og Danske Mediers forståelse af kønskarak-

teristika, henviser Beskæftigelsesministeriet til lovforslagets afsnit 2, hvor kønska-

rakteristika er defineret som de legemlige egenskaber, der kendetegner og differen-

tierer kønnet fx af X- eller Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, en-

dokrine forhold, skægvækst og brystudvikling.

De tertiære kønskarakteristika, som Dansk Journalistforbund og Danske Medier

henviser til, er i lovforslaget defineret som kønsudtryk. Lovforslaget har således i

denne sammenhæng til hensigt at beskytte de LGBTI-personer, der gennem deres

kønsudtryk udfordrer den gængse opfattelse af køn i samfundet.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

I forhold til Vejledning om forskelsbehandlingsloven, bemærker Beskæftigelsesmi-

nisteriet, at lovændringen vil blive medtaget ved næstkommende opdatering.

2.3. Direkte og indirekte forskelsbehandling og bestemmelsen om repres-

salier

LGBT komiteen og TransAktion anbefaler, at forskelsbehandling på grund af en an-

tagelse om en persons seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønska-

rakteristika, også omfattes af bestemmelsen om direkte forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at rækkeviden af bestemmelsen om indirekte for-

skelsbehandling (som fortolket af EU-domstolen) kan medfører, at en person ikke

nødvendigvis vil være beskyttet mod forskelsbehandling på grund af sin seksuelle

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, hvis den diskrimine-

rende bestemmelse, betingelse eller praksis på samme tid stiller andre personer med

en anden seksuel orientering, en anden kønsidentitet, et andet kønsudtryk eller andre

kønskarakteristika ringere end andre personer.

Endeligt bemærker nævnet til den foreslåede § 3 d, at forbuddet mod repressalier

alene vil gælde den situation, hvor der er klaget eller indledt retsforfølgning, hvor-

imod forbuddet ikke vil gælde i den situation, hvor den forurettede udsættes for

ugunstig behandling som følge af en direkte henvendelse til den offentlige eller pri-

vate virksomhed, der påstås at have udøvet forskelsbehandling. Nævnet bemærker,

at det kunne overvejes at anvende formuleringen ”ufordelagtig

behandling eller

følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling”, hvilket svarer til bestemmel-

serne i ligebehandlingslovens § 15, stk. 1, og forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 2.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Hvad angår LGBTI komiteens og TransAktions forslag om, at bestemmelsen om di-

rekte forskelsbehandling også omfatter, når en person behandles ringere på grund

af en antagelse om vedkommendes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

og kønskarakteristika, henviser Beskæftigelsesministeriet til de særlige bemærknin-

ger til lovforslagets § 1, nr. 5. Det fremgår her, at tilfælde hvor en person fejlagtigt

antages at have fx en bestemt kønsidentitet eller seksuel orientering og forskelsbe-

handles på grund af den formodede kønsidentitet eller seksuelle orientering, vil være

omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling. Beskæftigelsesministeriet finder ikke

behov for, at det fremgår af selve lovbestemmelsen.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af Ligebehandlingsnævnets bemærkning

om rækkeviden af bestemmelsen om indirekte forskelsbehandling, omformuleret be-

stemmelsen, så det fremgår, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en

bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille

personer særligt ufordelagtigt på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika i forhold til andre. Dette gælder dog ikke, hvis

den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et le-

gitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødven-

dige”.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Det er dermed præciseret, at bestemmelsen også vil kunne finde anvendelse, hvor fx

LGBTI-personer med forskellige seksuelle orienteringer stilles særligt ufordelagtigt

i forhold til andre.

Endeligt bemærkes det i forhold til Ligebehandlingsnævnets bemærkninger til den

bestemmelsen om repressalier, at nuværende § 2 b også vil gælde i forhold til seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, da kapitel 2 udvides til

at omfatte disse beskyttelsesgrunde. Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre

i anvendelsesområdet af § 2 b, som implementerer artikel 10 i Rådets direktiv

2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehand-

ling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til levering af varer og tjeneste-

ydelser. Af forarbejderne til § 2 b fremgår, at udtrykket klage eller anden form for

retsforfølgning betyder sagsanlæg ved domstolene, klage til Ligebehandlingsnævnet,

klage til administrative instanser, herunder kontrolinstanser som Folketingets Om-

budsmand.

2.4. Bevisbyrde og sagens behandling ved Ligebehandlingsnævnet

FrikirkeNet og Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark er bekymrede for, at

beskyttelsen af civilsamfundet vil blive forringet, hvis Ligebehandlingsnævnets

kompetence til at behandle klager uden for arbejdsmarkedet udvides med det formål

at opnå en ens klageadgang inden for og uden for arbejdsmarkedet. FrikirkeNet og

Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark er bekymrede for, at de skal forsvare

deres kristne syn på seksualitet og køn i Ligebehandlingsnævnet, og anbefaler, at det

præciseres i lovbemærkningerne, om den nye forskelsbehandlingslovgivning kan få

betydning for den teologisk begrundede praksis. Desuden ønskes en tydelig henvis-

ning til trossamfundsloven og principperne heri, i lovforslaget.

FrikirkeNet, Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark og Manderådet er kriti-

ske over for den delte bevisbyrde, herunder at der kun skal påvises faktiske omstæn-

digheder, før bevisbyrden vender, og det er den indklagede, der skal bevise, at der

ikke har været tale om forskelsbehandling.

Manderådet mener ikke, at ordet

’krænke’

bør fremgå af bestemmelsen om delt be-

visbyrde, da det vil kunne bruges som anledning til at anklage personer, der udtryk-

ker en saglig uenighed med transkønnede om kønsidentitet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Hensigten med lovforslaget er at sikre en tydelig og effektiv retsbeskyttelse af

LGBTI-personer i forhold til forskelsbehandling og chikane samt give mulighed for

at indbringe sager herom for Ligebehandlingsnævnet, hvorved der skabes én tydelig

indgang for den enkelte borger, der udsættes for forskelsbehandling.

Forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven indeholder allerede regler om

forskelsbehandling på baggrund af seksuel orientering, og ifølge praksis er forskels-

behandling på grund af kønsidentitet og kønsudtryk også omfattet af lovene. Med

lovforslaget sikres en tydeliggørelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling på

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, da beskyttelsesgrundene

indsættes eksplicit i forskelsbehandlingsloven.

I bekendtgørelse nr. 350 af 10. juli 1978 om fravigelse af lov om ligebehandling af

mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. for så vidt angår præstestillinger,

fremgår det, at præstestillinger i folkekirken og dertil svarende stillinger inden for

trossamfund er undtaget fra ligebehandlingslovens område. Der findes ikke en til-

svarende undtagelse til forskelsbehandlingsloven, som bl.a. beskytter seksuelle mi-

noriteter mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet. Religionsfrihed og ret-

ten til gudsdyrkelse er lovfæstet i grundlovens § 67. Bestemmelsen beskytter ikke blot

dyrkelse af trosretninger, men omfatter tillige de kultiske og rituelle handlinger, mv.,

der følger af den pågældende religiøse overbevisning, fx gudstjenester, ceremonier,

herunder ægteskabsceremonien og særlige skikke mv. Også andre aktiviteter kan

have en så nær sammenhæng med den egentlige gudsdyrkelse, at de omfattes af be-

skyttelsen i grundlovens § 67. Det gælder fx ansættelse af præster eller besættelse af

andre religiøse stillinger.

I medlemsskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juni 2012, som gælder for

medlemmer af Folkekirken, findes i § 7 a, stk. 1, bestemmelse om, at en præst kan

undlade at vie par af samme køn. Bestemmelsen er en undtagelse til hovedreglen om,

at præster er forpligtede til at yde kirkelig betjening til medlemmerne, herunder at

foretage kirkelige vielser af par af samme køn. Trossamfundsloven, jf. lov nr. 1533

af 19. december 2017, indeholder ikke bestemmelser, der på samme måde som med-

lemsskabsloven, regulerer retsforholdet mellem et medlem og trossamfundet, herun-

der medlemmernes mulighed for at blive viet af en vielsesforretter i trossamfundet.

Det er således op til det enkelte trossamfund at bestemme, om to personer af samme

køn kan indgå ægteskab i trossamfundet, forudsat, at betingelserne for indgåelse af

ægteskab i øvrigt er opfyldt, jf. ægteskabsloven.

Det ligger uden for dette lovforslag at ændre på gældende retsstilling for Folkekir-

ken og trossamfundene og deres medlemmer.

Med hensyn til bemærkningerne om delt bevisbyrde, bemærker Beskæftigelsesmini-

steriet, at delt bevisbyrde ikke er det samme som omvendt bevisbyrde. Ved delt be-

visbyrde er det ikke tilstrækkeligt, at en person føler sig krænket. Den person, der

anser sig for krænket, skal over for Ligebehandlingsnævnet kunne påvise, at der fo-

religger forskelsbehandling og underbygge sin påstand herom med fx skriftligt ma-

teriale eller egne og tredjemands udsagn. Der skal således foreligger faktiske om-

stændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket en forskelsbehand-

ling, og at den pågældende derved er blevet behandlet ringere, end en anden bliver,

er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Det bemærkes i øvrigt,

at klagerne i Ligebehandlingsnævnet behandles på skriftligt grundlag, og at der ikke

er mulighed for mundtlig bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Sager,

der kræver mundtlig bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan behandles

ved domstolene.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

2.5. Undtagelser til forbuddet mod forskelsbehandling af LGBTI-perso-

ner

Ligebehandlingsnævnet opfordrer til, at det præciseres, hvorledes LGBTI-personer

er stillet i forhold til bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling, som

angår kvinder og mænd.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at LGBTI-personer ikke vil være omfattet af be-

kendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling på baggrund af deres seksuelle

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, da bekendtgørelsen

vedrører adgangen til at iværksætte ligestillingsfremmende initiativer mellem kvin-

der og mænd.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i øvrigt, at bestemmelsen er ændret i forhold til

høringsudgaven, så det fremgår, at der uanset forbuddet mod forskelsbehandling,

kan iværksættes specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller op-

veje forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk

og kønskarakteristika.

2.6. Ikke pligt til tilgængelighed

Dansk Arbejdsgiverforening finder, at lovforslaget kunne forholde sig mere klart til

håndteringen af tilgængelighedsproblematikken

–

som lovforslaget er formuleret,

håndteres problemstillingen med en forventning om, at eventuelle udfordringer ”lø-

ses i mindelighed”, når de opstår.

Foreningen for støtte til transkønnede Børn (FSTB) bemærker, at den forslåede § 3

f i ligestillingsloven kan betyde, at almindelige varer og tjenesteydelser bevidst eller

ubevidst indrettes således, at bestemte personer ikke kan anvende dem. Foreningen

foreslår på den baggrund, at § 3 f omformuleres til følgende:

”Forbuddet

mod for-

skelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika inde-

bærer ikke en pligt til tilgængelighed, hvor dette kan rimeligt begrundes”.

Institut for Menneskerettigheder finder ikke, at det kan udelukkes, at lovudkastets

forbud mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarak-

teristika i forskelsbehandlingslovgivningen i visse tilfælde vil give grundlag for krav

om oprettelse af særlige fysiske faciliteter for transkønnede og interkønnede, idet det

i konkrete situationer kan være nødvendigt at oprette ligeværdige faciliteter, som er

kønsneutrale (eller evt. rettet til et tredje køn) i tilslutning til de eksisterende køns-

opdelte faciliteter. Instituttet anbefaler derfor, at det i lovbemærkningerne tydelig-

gøres, at der kan være situationer, hvor der kan opstå pligt til at yde tilpasning i form

af særlige faciliteter for transkønnede og interkønnede.

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at det ikke fremgår klart af bemærkningerne, i

hvilke situationer, der i givet fald vil være tale om tilgængelighed, eller om der fx er

en pligt til tilgængelighed for så vidt angår seksuel orientering, der også er omfattet

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

af det foreslåede kapitel 2 a i ligestillingsloven. Nævnet er enig i, at der ikke i lige-

stillingsloven skal indføres en pligt til tilgængelighed.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Med bestemmelsen om, at der ikke skal stilles nye krav om særlig tilgængelighed,

lægger regeringen op til at videreføre gældende retstilstand, hvor eventuelle udfor-

dringer skal forsøges løst i mindelighed i de konkrete tilfælde. Det vil betyde, at der

i de konkrete tilfælde fortsat vil skulle tages hensyn til både den enkelte (fx en trans-

person) og til øvrige personer, og at fx offentlige institutioner

–

som efter gældende

praksis

–

skal bestræbe sig på at kunne anvise transpersoner og interkønnede et

alternativ til herre- og dameomklædning. I det fremsatte lovforslag er bestemmelsen

præciseret, så det fremgår, at der ikke er en særlig pligt til at stille særlige fysiske

faciliteter til rådighed.

Beskyttelsesgrunden seksuel orientering er tilføjet i bestemmelsen, så det er tydeligt,

at der heller ikke her stilles krav om at stille særlig fysiske faciliteter til rådighed.

For så vidt angår Institut for Menneskerettigheders bemærkning om, at det bør præ-

ciseres i lovforslaget, at der kan være situationer, hvor der kan opstå pligt til at yde

tilpasning i form af særlige faciliteter for transkønnede og interkønnede, bemærker

Beskæftigelsesministeriet, at formålet med bestemmelsen er at undgå krav om, at der

bl.a. skal oprettes særskilte omklædningsfaciliteter til transpersoner og interkøn-

nede. Hensigten er, at der findes en løsning inden for de nuværende fysiske rammer

ved fx at henvise til et allerede eksisterende separat omklædningsrum. Det vil være

op til den enkelte institution, hvilke tilpasninger denne finder behov for, herunder

om f.eks. nye, kønsneutrale omklædnings- og toiletfaciliteter evt. indtænkes i fremti-

dige renoveringer eller nybygninger.

2.7. Sexchikane inden for arbejdsmarkedet

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis beskyttel-

sen mod sexchikane for LGBTI-personer uddybes i bemærkningerne til ændringerne

til forskelsbehandlingsloven.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har i lovforslagets afsnit 3.1.1.3. uddybet reglerne om be-

skyttelsen mod sexchikane for LGBTI-personer inden for arbejdsmarkedet, så det

tydeligere fremgår, hvornår en LGBTI-person, der er udsat for sexchikane, er be-

skyttet af henholdsvis forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven.

2.8. Hadforbrydelser og hadefulde ytringer m.v.

Dansk Journalistforbund og Danske Medier finder, at lovforslaget medfører en stor

udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens § 266 b, særligt i forhold til køns-

karakteristika. De er samtidig bekymrede for, at den foreslåede ændring af racedis-

kriminationsloven vil føre til mere usikkerhed om, hvad der

betegnes som ”racisme”,

og derfor afholde folk fra at ytre sig offentligt.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Dansk Journalistforbund og Danske Medier henviser til Ytringsfrihedskommissio-

nens overvejelser, jf. betænkning nr. 1573 2020, hvor det bl.a. fremgår, at flertallet

frarådede en udvidelse af § 266 b, mens et mindretal på to medlemmer anførte, at

Straffelovrådet skulle anmodes om at vurdere grundlaget for at tilføje andre grupper

til bestemmelsen.

Institut for Menneskerettigheder henviser ligeledes til Ytringsfrihedskommissionens

betænkning nr. 1573 (2020),

hvor en enig Kommission udtalte, at ”der er behov for

en præcisering af den gældende bestemmelse i § 266 b”.

Instituttet bemærker, at den nugældende straffelovs § 266 b, stk. 1, alene nævner

”seksuel orientering eller lignende”,

men at der gælder en beskyttelse i et videre om-

fang, end hvad der følger af bestemmelsens ordlyd, hvilket fremgår af lovbemærk-

ningerne til § 266 b, der som eksempel direkte nævner, at transvestisme er omfattet.

Institut for Menneskerettigheder mener derfor ikke, at der med tilføjelsen af køns-

identitet, kønsudtryk og kønskarakteristika til straffelovens § 266 b sker en udvidelse

af anvendelsesområdet for bestemmelsen i praksis, men beskyttelsen vil blive tyde-

liggjort og skabe klarere rammer for, hvilke ytringer man kan blive straffet for. Æn-

dringen af bestemmelsen vil i praksis heller ikke begrænse ytringsfriheden yderligere

sammenlignet med nuværende retstilstand.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler i forlængelse heraf, at det i lovbemærk-

ningerne præciseres, at tilføjelsen af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

i straffelovens § 266 b, stk. 1, er en præcisering og derfor ikke kan anses for at be-

grænse ytringsfriheden yderligere sammenlignet med den nuværende retstilstand.

Justitsministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.2.1.1, lægges det til grund, at begreberne

”kønsidentitet”

”kønsudtryk”

er omfattet af anvendelsesområdet for straffelo-

vens § 266 b om hadefulde ytringer. Det er uafklaret, om det også gælder kønska-

rakteristika, men Justitsministeriet deler umiddelbart Institut for Menneskerettighe-

ders antagelse om, at også kønskarakteristika formentlig vil være at anse som om-

fattet.

Den foreslåede ændring af straffelovens § 266 b har således til formål, at tydeliggøre

retstilstanden og styrke såvel forurettedes som gerningsmandens retssikkerhed idet

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika fremover kommer til at fremgå di-

rekte af bestemmelsens ordlyd.

Justitsministeriet har på den baggrund præciseret i bemærkningerne til lovforslagets

§ 4, nr. 1, at lovændringen indebærer, at det kommer til at fremgå eksplicit af straf-

felovens § 81, nr. 6, at det ved straffastsættelsen skal indgå som en skærpende om-

stændighed, at gerningen har baggrund i forurettedes kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika. På tilsvarende vis har Justitsministeriet i bemærkningerne til

lovforslagets § 4, nr. 2, præciseret, at lovændringen indebærer, at det kommer til at

fremgå eksplicit af straffelovens § 266 b, at det er strafbart offentligt eller med forsæt

til udbredelse i en videre kreds at fremsætte en udtalelse eller en anden meddelelse,

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af den

pågældende gruppes kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

2.9. Øvrige bemærkninger

Det Kriminalpræventive Råd foreslår en informationsindsats i samfundet om det om-

råde, der kriminaliseres.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen tager initiativ til en national

handlingsplan, der blandt andet har fokus på hvordan politi, anklagemyndighed og

domstole behandler og håndhæver hadforbrydelser og hadefulde ytringer rettet mod

LGBTI+-personer.

KL har taget forbehold for eventuelt at genåbne DUT-spørgsmålet, såfremt det måtte

vise sig, at lovforslaget får større økonomiske konsekvenser i forbindelse med øget

tilgængelighed i kommunale institutioner.

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, at det præciseres

i bemærkningerne, at nævnet kan tage stilling til overtrædelser af forbuddet mod

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika, der finder sted fra lovens ikrafttræden og fremefter.

TransAktion anbefaler at opprioritere forebyggelsesindsatsen i samfundet og uddan-

nelse af faggrupper, der arbejder med LGBTI-personer med henblik på, at forhindre

forskelsbehandling og hadforbrydelser i Danmark.

Beskæftigelsesministeriets og Justitsministeriets bemærkninger:

Justitsministeriet bemærker, at der i flerårsaftalen om politiets og anklagemyndig-

hedens økonomi 2021-2023 er fokus på at styrke politiets og anklagemyndighedens

indsats over for ofre for hadforbrydelser, bl.a. gennem bedre og mere oplysning om,

hvornår en forbrydelse almindeligvis må anses for at være en hadforbrydelse samt

informationsmateriale rettet mod ofre for hadforbrydelser og organisationer mv.,

der rådgiver ofre for hadforbrydelser. Herudover styrkes politiets efteruddannelse i

hadforbrydelser fra 2022 med henblik på at forbedre politikredsenes håndtering af

ofre for hadforbrydelser, bl.a. i anmeldelsessituationen. Ligeledes skal det sikres, at

anklagere, der beskæftiger sig med hadforbrydelser, får mere viden om emnet.

For så vidt angår bemærkninger til økonomien i lovforslaget, bemærker Beskæfti-

gelsesministeriet, at det alene er forudsat i lovforslaget, at der vil være øget udgifter

for Ligebehandlingsnævnet, som kan forvente en øget tilgang af sager om forskels-

behandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarak-

teristika. Derudover tages

KL’s synspunkter

til efterretning.

Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at lovens ikrafttrædelse den 1. ja-

nuar 2022 betyder, at overtrædelser af forbuddet mod forskelsbehandling på grund

af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, som fastsat i

ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven, som har fundet sted efter lovens

ikrafttrædelse den 1. januar 2022, kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet efter

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

lovforslagets bestemmelser fra den 1. januar 2022. Overtrædelser, der har fundet

sted før lovens ikrafttræden, behandles efter de hidtil gældende regler og praksis.

3. Bemærkninger til styrket beskyttelse af personer med handicap mod

hadefulde ytringer

3.1. Generelle bemærkninger

Institut for Menneskerettigheder finder det særdeles positivt, at personer med handi-

cap får samme beskyttelse som personer, der udsættes for hadefulde ytringer på

grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle

orientering og henviser i den forbindelse bl.a. til, at instituttet anbefalede en sådan

ændring i sit høringssvar til lovforslag nr. L 154 af 3. februar 2021, som indebar, at

ordet “handicap” blev

tilføjet til straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser.

Danske Handicaporganisationer ser positivt på forslaget, der efter organisationernes

opfattelse vil styrke retssikkerheden for mennesker med handicap.

Danske Handicaporganisationer bemærker, at der har været kritik af, at domstolenes

praksis i sager efter § 266 b, stk.1, er for restriktiv og ikke i tilstrækkelig grad aner-

kender, at en hadforbrydelse kan være helt eller delvist motiveret af had. Der henvi-

ses til et notat fra initiativet ”Beskyt minoriteter”, hvoraf det fremgår, at kun 9 pct.

af alle anmeldelser efter straffelovens § 266 b fører til en dom. Danske Handicapor-

ganisationer anbefaler derfor, at straffelovens §§ 81, nr. 6, og 266 b, præciseres, så

det eksplicit fremgår, at en hadforbrydelse kan være helt eller delvist motiveret af

had.

Retspolitisk Forening er positiv overfor, at personer med handicap i fremtiden også

vil nyde beskyttelse under straffelovens § 266 b mod truende, forhånende eller ned-

værdigende tale fremsat til en bredere offentlig kreds, som er rettet mod handicap-

pede. Retspolitisk Forening bemærker, at lovændringen kan gøre det nemmere for

personer med handicap at deltage i den offentlige debat, og at lovændringen dermed

er med til at sikre, at Danmark lever op til sine

forpligtelser efter FN’s handicapkon-

vention, hvor Danmark efter artikel 29 er forpligtet til at sikre, at personer med han-

dicap fuldt ud kan deltage i offentlige anliggender.

Justitsministeriets bemærkninger:

Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at der ikke i straffelovens § 266 b er krav

om, at der skal ligge et hadmotiv bag overtrædelsen. Der er tale om en materiel

strafbestemmelse, som finder anvendelse, hvis gerningsindholdet objektivt set er op-

fyldt, og gerningsmanden har handlet forsætligt, uanset hvilket motiv der måtte ligge

bag gerningsmandens fremsættelse af de hadefulde ytringer.

For så vidt angår straffelovens § 81, nr. 6, følger det af bestemmelsen, at det ved

straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed,

hvis den strafbare handling har baggrund i en række nærmere opregnede forhold,

herunder etnisk oprindelse, tro, seksuel orientering mv. Ifølge denne bestemmelse

lægges der således ved straffens fastsættelse vægt på, hvad der har motiveret den

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

strafbare handling. Det fremgår imidlertid allerede af forarbejderne til bestemmel-

sen, at bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvist

kan tilskrives de opregnede forhold i bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2003-04,

tillæg A, spalte 3322. Forbrydelser som f.eks. hærværk eller trusler rettet mod han-

dicappede personer helt eller delvist pga. deres handicap er således omfattet af be-

stemmelsen. Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at der er behov for at

præcisere bestemmelsen, så det fremgår eksplicit, at strafskærpelsen finder anven-

delse, hvis det strafbare forhold er helt eller delvist motiveret af et eller flere af de

hensyn, som er anført i § 81, nr. 6.

3.2. Øvrige bemærkninger

Retspolitisk Forening bemærker, at lovgivning ikke kan stå alene. Hvis personer med

handicap (og andre minoriteters) adgang til at deltage i den offentlige debat uden at

blive udsat for hadtale for alvor skal sikres, kræver det, at omfanget af problemet i

første omgang afdækkes i fortsættelse af f.eks. Trygfondens undersøgelse fra 2021

”Angreb i den offentlige debat på Facebook”.

Regeringen bør derfor overveje at følge lovændringen op med en egentlig handle-

plan, der eventuelt kombineret med en oplysningskampagne kan sikre, at personer

med handicap har en effektiv og reel mulighed for at deltage i den offentlige debat

uden at skulle frygte at blive udsat for hadtale.

Justitsministeriets bemærkninger:

Justitsministeriet noterer sig forslaget om en handlingsplan, men bemærker, at der

med den foreslåede lovændring er tilsigtet en styrkelse af beskyttelsen af personer

med handicap mod hadefulde ytringer. Justitsministeriet vil afvente lovændringens

effekt, inden der måtte blive taget stilling til, om der er behov for eventuelle øvrige

tiltag på området.