L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2021-22
L 18 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 18

Folketinget 2021-22

Fremsat den 6. oktober 2021 af ministeren for ligestilling (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre

love

(Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer samt beskyttelse af

personer med handicap mod hadefulde ytringer)

Beskæftigelsesministeriet

§1

I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf.

lovbekendtgørelse nr. 751 af 26. april 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 1

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Lovens formål er desuden at modvirke direkte

og indirekte forskelsbehandling på grund af køn, seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

samt at modvirke chikane og sexchikane.«

§ 1 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med

hensyn til beskæftigelse m.v., barselsloven, lov om lige løn

til mænd og kvinder, lov om ligebehandling af mænd og

kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende fi-

nansielle ydelser og lov om forbud mod forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet m.v. anvendes på de områder, der er

omfattet af disse love.«

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

»Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, seksu-

el orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteri-

stika«.

§ 2, stk. 1, 1.

2. pkt., § 2, stk. 2, § 2 a, stk. 1, § 3 b,

stk. 2,

§ 3 d, stk. 1,

indsættes efter »køn«: », seksuel ori-

entering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika«.

§ 2

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når

en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsynela-

dende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt

ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, eller

hvis det vil stille personer særligt ufordelagtigt på grund af

deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika i forhold til andre personer. Dette gælder

dog ikke, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse el-

ler praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og

midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og

nødvendige.

Stk. 4.

Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønska-

rakteristika indebærer ikke en pligt til at stille særlige fysi-

ske faciliteter til rådighed.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 2 a, stk. 2

indsættes efter »køn«: », seksuelle ori-

entering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika«.

§ 3 a, stk. 1,

ændres »af det ene køn, hvis det« til: », hvis

levering af varer og tjenesteydelser udelukkende eller først

og fremmest til personer af det ene køn«.

§ 3 a,

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for at spe-

cifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller

opveje ulemper knyttet til seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika, opretholdes eller vedta-

ges.

BE009037

Beskæftigelsesmin., j.nr: 2021-8123

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Stk. 3.

Specifikke foranstaltninger, der iværksættes i hen-

hold til stk. 2, kan alene opretholdes, indtil formålet med

foranstaltningerne er opfyldt.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

10.

§ 3 d, stk. 1,

indsættes efter »Ligebehandlingsnævnet«:

», jf. dog stk. 2«.

11.

§ 14

indsættes efter »køn,«: » og af personer uden for-

skelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidenti-

tet, kønsudtryk og kønskarakteristika«.

§2

I lov om forbud mod forskelsbehandling på

arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24.

august 2017, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1-3, § 1, stk. 5, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9,

stk. 2,

indsættes efter »seksuel orientering«: », kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika,«.

§ 1, stk. 4

§ 4,

indsættes efter »seksuelle orientering«:

», kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika«.

§3

I lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1230 af 2. oktober 2016, som ændret ved § 14 i lov nr.

688 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »seksuel orientering,«: »køns-

identitet, kønsudtryk og kønskarakteristika,«, og »stk. 2-6«

ændres til: »stk. 2-7«.

§ 1, stk. 3,

indsættes efter »seksuel orientering,«: »køns-

identitet, kønsudtryk og kønskarakteristika,«.

§ 1,

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling

på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika efter §§ 2 og 2 b i lov om ligestilling af

kvinder og mænd.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

§ 2, stk. 1,

ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

§ 2, stk. 2,

ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

§ 7, stk. 2,

ændres »§ 1, stk. 6« til: »§ 1, stk. 7«.

Justitsministeriet

§4

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17.

november 2020, som ændret bl.a. ved lov nr. 709 af 26.

april 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 1174 af 8. juni 2021,

foretages følgende ændringer:

§ 81, nr. 6,

indsættes efter »seksuelle orientering«: »,

kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika«.

§ 266 b, stk. 1,

ændres », tro eller« til: »eller tro eller

sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes «,

og efter »seksuelle orientering,« indsættes: » kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika,«.

§5

I lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987,

som ændret ved § 18 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, foretages

følgende ændring:

§ 1, stk. 1,

ændres »eller seksuelle orientering« til: »,

seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller køns-

karakteristika«.

Udenrigsministeriet

§6

I lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks

Nationale Menneskerettighedsinstitution, jf. lov nr. 553 af

18. juni 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 656 af 12. juni

2013, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »køn,«: »seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika,«.

Ikrafttræden

§7

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§8

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.

dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-

landske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§ 6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,

som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

2.1. Arbejdsgruppens overvejelser om forskelsbehandlingslovgivningen

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteri-

stika

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Beskyttelse af LGBTI-personer og personer med handicap mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Justitsministeriet overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

5. Konsekvenser for FN’s verdensmål

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Klimamæssige konsekvenser

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

13. Sammenfattende skema

1. Indledning

Internationale undersøgelser og målinger viser, at Danmark

sammenlignet med andre lande klarer sig godt, når det kom-

mer til tryghed, trivsel og lige muligheder for lesbiske, bøs-

ser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI-per-

soner).

Men der er plads til forbedringer. I undersøgelsen ”A long

way to LGBTI equality” fra 2020 fra EU’s agentur for

Grundlæggende Rettigheder (FRA) viser, at næsten hver

tredje danske LGBTI-person har følt sig diskrimineret på

grund af deres LGBTI-identitet. Samtidig vurderes det i un-

dersøgelsen ”Udsathed for vold og andre former for krimi-

nalitet – Offerundersøgelserne 2005-2018” fra 2020 fra Det

Kriminalpræventive Råd, at mellem 1.600 og 2.700 personer

årligt udsættes for vold, som efter ofrenes opfattelse er moti-

veret af homo- eller transfobi.

Regeringen præsenterede i august 2020 udspillet ”Frihed

til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for

LGBTI-personer”. Med udspillet ønsker regeringen blandt

andet at styrke lovgivningen og indføre et tydeligt forbud

mod diskrimination, hadforbrydelser og hadefulde ytringer

over for homo- og biseksuelle samt trans- og interkønnede

både i arbejdslivet og i øvrigt. Dette lovforslag følger op på

regeringens udspil.

Formålet med lovforslaget er således at styrke og tydeliggø-

re beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling,

hadforbrydelser og hadefulde ytringer. LGBTI-personer om-

fatter i dette lovforslag homo- og biseksuelle, transpersoner

og interkønnede.

Forslaget indebærer, at der indsættes et forbud mod for-

skelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af sek-

suel orientering, og at forbuddet mod forskelsbehandling

på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

gøres eksplicit i lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf.

lovbekendtgørelse nr. 751 af 26. april 2021 (ligestillingslo-

ven).

Tilsvarende vil der i lov om forbud mod forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af

24. august 2017, (forskelsbehandlingsloven), blive indsat

et eksplicit forbud mod forskelsbehandling på grund af

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika inden for

arbejdsmarkedet.

For at sikre en effektiv håndhævelse af forbuddet mod for-

skelsbehandling på baggrund af seksuel orientering uden

for arbejdsmarkedet, indføres der samtidig klageadgang til

Ligebehandlingsnævnet. Ligebehandlingsnævnet vil herefter

kunne behandle klager over forskelsbehandling på baggrund

af seksuel orientering uanset om forskelsbehandlingen har

fundet sted inden for eller uden for arbejdsmarkedet. Køns-

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

identitet og kønsudtryk har været indfortolket i kønsbegre-

bet, hvorfor der har eksisteret en implicit beskyttelse og der-

til hørende klageadgang. Denne klageadgang gøres eksplicit.

I sammenhæng med at der indsættes et eksplicit forbud mod

forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika, tydeliggøres også klageadgangen til Li-

gebehandlingsnævnet. En klageadgang til Ligebehandlings-

nævnet giver mulighed for godtgørelse for ikke-økonomisk

skade i sager om forskelsbehandling, ligesom princippet om

delt bevisbyrde vil finde anvendelse. Institut for Menneske-

rettigheder får desuden et klart mandat til at rejse klagesager

om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden

for arbejdsmarkedet samt lave analyser på området.

Forslaget indebærer endvidere at begreberne kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes eksplicit i straf-

feloven. Det foreslås, at begreberne indsættes i § 81, nr.

6, om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om hadefulde

ytringer, hvilket bidrager til en tydeliggørelse af beskyttel-

sen af transpersoner og interkønnede herimod. Begreberne

indsættes desuden eksplicit i lov om forbud mod forskelsbe-

handling på grund af race m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 626

af 29. september 1987 med senere ændringer (racediskrimi-

nationsloven), med henblik på at tydeliggøre, at sager om

forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Lovforslaget har endvidere til formål at styrke beskyttelsen

af personer med handicap mod hadefulde ytringer.

Straffelovens § 266 b yder i dag ikke en særlig beskyttelse

af personer, der udsættes for hadefulde ytringer på grund

af et handicap. Efter regeringens opfattelse bør hadefulde

ytringer, der har baggrund i en persons handicap, på samme

måde som f.eks. hadefulde ytringer begrundet i en gruppes

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, jf. ovenfor,

anses for en strafbar ytring omfattet af straffelovens § 266

b. Hermed ligestilles sådanne ytringer med hadefulde ytrin-

ger, der har baggrund i en persons race, hudfarve, nationale

eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Forslaget indebærer på den baggrund, at også begrebet

»handicap« indsættes i straffelovens § 266 b, stk. 1, hvor-

efter beskyttelsen mod hånende eller nedværdigende udtalel-

ser, som i dag gælder for race, hudfarve, nationale eller

etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, fremover

også vil gælde, når udtalelserne fremsættes på grund af en

persons handicap.

2. Baggrund

Regeringen præsenterede i august 2020 udspillet ”Frihed

til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for

LGBTI-personer”. Udspillet indeholder ti konkrete initiati-

ver, som skal styrke rettigheder og muligheder inden for

tre indsatsområder: 1) Forskelsbehandling, hadforbrydelser

og hadefulde ytringer, 2) Det familieretlige område og 3)

Ændring af juridisk køn.

Udspillet følger op på en gennemgang af gældende lovgiv-

ning foretaget på tværs af en række ministerier, der blev

iværksat som led i ”Handlingsplan til fremme af tryghed,

trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 2018-2021”

fra juni 2018. Lovgennemgangen har haft til formål at

beskrive og analysere eksisterende lovgivning med særlig

betydning for homo- og biseksuelle samt trans- og interkøn-

nede for på den baggrund at opstille mulige tiltag på områ-

det, der kan forbedre den lovgivningsmæssige beskyttelse af

LGBTI-personer.

Dette lovforslag implementerer regeringens udspil i forhold

til fire initiativer, der samlet skal styrke og tydeliggøre

beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling,

hadforbrydelser og hadefulde ytringer på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

På baggrund af høringen over lovforslaget anvendes beteg-

nelsen transperson i stedet for transkønnede og afviger der-

ved fra lovgennemgangen og regeringens udspil. Med beteg-

nelsen transperson tydeliggøres, at udover transkønnede er

eksempelvis også transvestitter og personer der kan sidestil-

les hermed, er omfattet af lovforslaget.

Analysen af lovgivningen om forskelsbehandling, hadforbr-

ydelser og hadefulde ytringer er foretaget af en arbejdsgrup-

pe med repræsentanter fra Ligestillingsafdelingen i det da-

værende Miljø- og Fødevareministerium, nu Beskæftigelses-

ministeriet (formand), Beskæftigelsesministeriet og Justits-

ministeriet. Arbejdsgruppen har beskrevet gældende ret,

herunder Danmarks internationale forpligtelser, samt rede-

gjort for lovgivning og erfaringer fra andre sammenligne-

lige lande. På den baggrund har arbejdsgruppen opstillet

mulige tiltag for, på hvilke områder lovgivningen kan styr-

kes. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde med afgivelsen af

rapporten ”Gennemgang af lovgivning på LGBTI-området”

(lovgennemgangen) i august 2020.

2.1. Arbejdsgruppens overvejelser om forskelsbehandlings-

lovgivningen

Arbejdsgruppen har foretaget en analyse af den eksisterende

forskelsbehandlingslovgivning og har herefter opstillet mu-

lige tiltag til en styrkelse af forskelsbehandlingslovgivnin-

gen ift. henholdsvis seksuel orientering samt kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika.

Fælles for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og

interkønnede er, at de enten kan bryde med normen om

heteroseksualitet, eller at det kønsmæssige udtryk eller den

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

fysiske fremtoning kan udfordre den gængse opfattelse af

køn i samfundet.

For LGBTI-personer kan der være tale om forskellige grun-

de til diskrimination, ligesom diskrimination på ét område

ikke udelukker diskrimination på et andet.

I forhold til beskyttelse af LGBTI-personer mod diskrimina-

tion har arbejdsgruppen set på beskyttelse i forhold til 1)

Seksuel orientering, som omfatter en persons vedvarende

seksuelle tiltrækningsmønster baseret på, hvilket køn man

forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af. 2) Kønsidenti-

tet, der refererer til en persons indre og individuelle oplevel-

se af sit køn. 3) Kønsudtryk, der refererer til måden, hvorpå

man udtrykker sit køn, f.eks. valg af tøj, frisure, makeup, ad-

færd, bevægelser og tale. 4) Kønskarakteristika, der dækker

over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differen-

tierer kønnet, f.eks. antallet af X- og Y-kromosomer, typen

af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst

og brystudvikling.

Inden for arbejdsmarkedet dækker forskelsbehandlingsloven

forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Uden for

arbejdsmarkedet er forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering omfattet af racediskriminationsloven, men loven

indeholder ikke en eksplicit beskyttelse mod indirekte for-

skelsbehandling eller chikane. Hertil kommer, at overtrædel-

se af racediskriminationsloven behandles som en straffesag

med strengere beviskrav til følge. Det er således arbejds-

gruppens vurdering, at beskyttelsen mod forskelsbehandling

pga. seksuel orientering er tilstrækkelig inden for arbejds-

markedet, men at lovgivningen uden for arbejdsmarkedet

kan styrkes.

Forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk

og kønskarakteristika er ikke udtrykkeligt nævnt i forskels-

behandlingslovgivningen i dag. Med udgangspunkt i bl.a.

lovforarbejder og retspraksis er det dog hidtil lagt til grund,

at forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og kønsud-

tryk er beskyttet både inden for og uden for arbejdsmarkedet

samt i straffeloven og racediskriminationsloven. Det må for-

modes, at også kønskarakteristika i praksis er omfattet af

gældende regler.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at der både i lovgiv-

ningen og i retspraksis sker en sammenblanding af begre-

ber, hvor kønsidentitet og kønsudtryk både ses indfortolket

under begrebet køn og i begrebet seksuel orientering. Når

beskyttelsesgrundene ikke fremgår eksplicit af lovgivnin-

gen, kan den enkelte borger have svært ved at gennemskue

sine rettigheder.

Arbejdsgruppen har på den baggrund opstillet en række

muligheder for, hvordan forskelsbehandlingslovgivningen

kan styrkes, herunder ved at beskyttelsesgrundene kønsiden-

titet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes eksplicit

i forskelsbehandlingslove gældende inden for og uden for

arbejdsmarkedet samt i straffelovens bestemmelser om had-

forbrydelser og hadefulde ytringer og i racediskriminations-

loven.

Derudover har arbejdsgruppen fundet, at forbuddet mod for-

skelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for

arbejdsmarkedet kan styrkes ved at udvide lovgivningen til

eksplicit at omfatte forbud mod indirekte forskelsbehandling

på grund af seksuel orientering, samt ved at skabe en adgang

til, at klager over forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering uden for arbejdsmarkedet kan indbringes for Li-

gebehandlingsnævnet.

Arbejdsgruppen har på den baggrund foreslået, at beskyttel-

se mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika kan placeres

i ligestillingsloven.

Som pendant hertil har arbejdsgruppen peget på, at beskyt-

telsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteri-

stika inden for arbejdsmarkedet med fordel kan indsættes

eksplicit i forskelsbehandlingsloven.

Endelig har arbejdsgruppen foreslået, at begreberne køns-

identitet, kønsudtryk og kønskarakteristika anføres eksplicit

i straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser, og § 266

b, stk. 1, om hadefulde ytringer. Det foreslås desuden, at

begreberne anføres eksplicit i racediskriminationsloven.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Ligestillingsloven

Det fremgår af ligestillingslovens § 1, at formålet med lige-

stillingsloven er at fremme ligestilling mellem kvinder og

mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige

muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt

i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at

modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund

af køn samt chikane og sexchikane.

Ligestillingsloven har karakter af en generel lov på ligestil-

lingsområdet. Det betyder, at bl.a. lov om ligebehandling

af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011 med senere ændringer

(ligebehandlingsloven) og lov om lige løn til mænd og kvin-

der, jf. lovbekendtgørelse nr. 156 af 22. februar 2019 (lige-

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

lønsloven) inden for hver deres område finder anvendelse

forud for bestemmelserne i ligestillingsloven efter princippet

om lex specialis, der betyder, at den specielle lovgivning har

forrang i forhold til den generelle, såfremt der er uklarhed

indbyrdes mellem reglerne.

I medfør af ligestillingslovens § 1 a, stk. 1, nr. 1, gælder

forbuddet mod forskelsbehandling for enhver arbejdsgiver,

myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning

og almen virksomhed. Forbuddet gælder endvidere efter lo-

vens § 1 a, stk. 1, nr. 2, for myndigheder, organisationer

og alle personer, der leverer varer og tjenesteydelser, der er

tilgængelige for offentligheden inden for både den offentlige

og den private sektor, herunder offentlige organer, og som

tilbydes uden for privat- og familielivet, samt transaktioner i

den forbindelse.

Lovens anvendelsesområde skal forstås bredt og dækker

udover egentlige forretningsdrivende også ydelser, der ud-

bydes af f.eks. håndværkere, tandlæger, advokater og ejen-

domsmæglere. Adgangen til bl.a. restauranter, diskoteker

og udstillinger falder også inden for lovens anvendelsesom-

råde. Endelig dækker loven ifølge Ligebehandlingsnævnets

praksis også medieindhold, reklame og uddannelse, i det

omfang uddannelse ikke er omfattet af ligebehandlingslo-

ven.

Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn gælder

både direkte og indirekte forskelsbehandling, ligesom en

instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af

køn betragtes som forskelsbehandling, jf. § 2. Chikane og

seksuel chikane opfattes også som forskelsbehandling på

grund af køn, jf. § 2 a.

Ligestillingsloven implementerer dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004

(ligestillingsdirektivet) om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med ad-

gang til og levering af varer og tjenesteydelser.

Ligestillingsloven og direktivet omhandler alene ligestilling

mellem kvinder og mænd og forskelsbehandling på grund af

køn.

Forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel oriente-

ring er ikke reguleret i ligestillingsloven, ligesom kønsiden-

titet, kønsudtryk og kønskarakteristika ikke er udtrykkeligt

anført som beskyttelsesgrunde i ligestillingsloven. Det er

dog hidtil lagt til grund i praksis, at kønsidentitet og kønsud-

tryk er omfattet af begrebet køn i ligestillingsloven.

Dette følger af to afgørelser fra EU-Domstolen, (sag

C-13/94, P mod S og Cornwall County Council og sag

C-117/01, K. B. mod National Health Service Pensions

Agency og Secretary of State for Health), som omhandlede

henholdsvis afskedigelse og pension. Her fastslog domsto-

len, at personer, der har gennemgået eller som påtænker at

gennemgå en kønsskifteoperation, er beskyttet mod diskri-

mination på grund af køn inden for arbejdsmarkedet.

EU-Domstolens afgørelse byggede på forståelsen af køn i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. ju-

li 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder

for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med

beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), som i dansk ret er

indarbejdet i ligebehandlingsloven.

Da forbudsbestemmelserne og definitionerne af forskelsbe-

handling på grund af køn er de samme i ligebehandlingslo-

ven og ligestillingsloven, er det lagt til grund, at EU-Dom-

stolens afgørelse om forståelsen af køn i ligebehandlingslo-

ven, også vil gælde på området uden for arbejdsmarkedet og

dermed i ligestillingsloven.

Ligebehandlingsnævnet har behandlet flere sager om køns-

identitet. Nævnet har bl.a. fundet, at det ikke er i strid

med ligestillingsloven at henvise en transperson, der fysisk

fremstod som en mand, til et separat omklædningsrum i

en svømmehal ud fra et blufærdighedshensyn til de andre

kvinder, jf. KEN nr. 9383 af 2. marts 2016. Der var således

ikke tale om en krænkelse af ligestillingsloven.

Der er ikke retspraksis, der forholder sig til forskelsbehand-

ling på grund af kønskarakteristika.

3.1.1.2. Ligebehandlingsloven

Ligebehandlingsloven omhandler som udgangspunkt ligebe-

handling af mænd og kvinder. Lovens anvendelsesområde

er forhold inden for arbejdsmarkedet, og den regulerer så-

ledes forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager, hvor

arbejdsgiver er pligtsubjekt. Det vil sige, at forbuddet mod

forskelsbehandling er rettet mod arbejdsgiverens handlinger,

og regulerer ikke forholdet mellem to kolleger.

Ligebehandlingslovens § 1, stk. 1, indeholder et forbud mod

forskelsbehandling på grund af køn med hensyn til beskæf-

tigelse m.v. Forbuddet gælder både direkte og indirekte for-

skelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller

til ægteskabelig eller familiemæssig stilling. Chikane og

sexchikane er desuden at betragte som forskelsbehandling

på grund af køn, jf. § 1, stk. 4.

Ligebehandlingslovens kapitel 2 (§§ 2-5) fastlægger ar-

bejdsgiverens pligt til at sikre ligebehandling af kvinder

og mænd i forhold til ansættelse, forflyttelse, forfremmelse,

erhvervsvejledning og erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig

videreuddannelse, omskoling og arbejdsvilkår, samt pligter

for enhver, der fastsætter bestemmelser eller træffer afgørel-

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

se om adgang til at udøve selvstændigt erhverv og medlem-

skab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiveror-

ganisation m.v.

Ligebehandlingsloven implementerer ligebehandlingsdirek-

tivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF

af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige

muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i

forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning).

Forbud mod forskelsbehandling på grund af seksuel oriente-

ring, er ikke reguleret i ligebehandlingsloven, men findes

i forskelsbehandlingsloven, jf. afsnit 3.1.1.3., der ligesom

ligebehandlingsloven regulerer forhold mellem arbejdsgiver

og lønmodtager.

Kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika er ikke ud-

trykkeligt anført som beskyttelsesgrunde i ligebehandlings-

loven. Det er dog hidtil lagt til grund, at kønsidentitet og

kønsudtryk er omfattet af begrebet køn i ligebehandlingslo-

ven.

EU-Domstolen har således i to sager fra 1996 og 2004, som

ligeledes er nævnt under afsnit 3.1.1.1., fastslået, at person-

er, der har gennemgået eller som påtænker at gennemgå

en kønsskifteoperation, er beskyttet mod diskrimination på

grund af køn.

Retten i Aarhus kom i dom af 9. juni 2015 frem til, at

der var sket ulovlig forskelsbehandling, da en arbejdsgiver

afskedigede en kvinde, fordi hun var transkønnet. Sagens

kerne var spørgsmålet om, hvorvidt den transkønnede per-

son var beskyttet af lovgivningen, når vedkommende ikke

havde fået foretaget en kønsskifteoperation. Retten slog fast,

at både kønsidentitet og kønsudtryk er beskyttet af ligebe-

handlingsdirektivet om diskrimination på grund af køn. Det

vil sige, at det blev lagt til grund, at en person ikke behøver

at få foretaget en egentlig kønsskifteoperation for at være

beskyttet af direktivet. Retten fandt endvidere, at kvinden

var beskyttet både af ligebehandlingsloven og forskelsbe-

handlingsloven.

Der er ikke retspraksis, der forholder sig til forskelsbehand-

ling på grund af kønskarakteristika.

3.1.1.3. Forskelsbehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven beskytter mod forskelsbehandling

inden for arbejdsmarkedet, og regulerer, ligesom ligebe-

handlingsloven, forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodta-

ger.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 1, at for-

skelsbehandling er forbudt – både direkte og indirekte på

grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuel-

se, seksuel orientering, handicap eller national, social eller

etnisk oprindelse. Efter lovens § 1, stk. 4, er chikane også

at betragte som forskelsbehandling. Sexchikane er derimod

ikke omfattet af forskelsbehandlingsloven, men beskyttelsen

mod sexchikane inden for arbejdsmarkedet er fastsat i lige-

behandlingsloven, jf. afsnit 3.1.1.2. Det betyder f.eks. at

hvis en homoseksuel person udsættes for sexchikane, er

den pågældende person beskyttet af ligebehandlingslovens

forbud mod sexchikane. Bliver den homoseksuelle person

chikaneret

fordi

vedkommende er homoseksuel, er personen

derimod beskyttet af forskelsbehandlingslovens forbud mod

chikane på grund af seksuel orientering. Forskelsbehand-

lingsloven og ligebehandlingslovens forbud mod chikane

udelukker ikke hinanden, hvorfor der kan være tilfælde,

hvor begge forbud er overtrådt.

Det fremgår videre af forskelsbehandlingslovens § 2, at en

arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller

ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse,

forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og ar-

bejdsvilkår på grund af race, hudfarve, religion eller tro,

politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller

national, social eller etnisk oprindelse.

Forskelsbehandlingsloven implementerer dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000

om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle

uanset race eller etnisk oprindelse samt Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om

generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hen-

syn til beskæftigelse og erhverv.

Seksuel orientering er en beskyttelsesgrund i forskelsbe-

handlingsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika er ikke ud-

trykkeligt anført som beskyttelsesgrunde i forskelsbehand-

lingsloven. Det er dog hidtil lagt til grund i praksis, at

kønsidentitet og kønsudtryk er omfattet af begrebet seksuel

orientering i forskelsbehandlingsloven.

I en dom truffet af Retten i Aarhus den 9. juni 2015, der er

redegjort for under afsnit 3.1.1.2. om ligebehandlingsloven,

fandt retten frem til, at den pågældende var beskyttet bå-

de af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven og

dermed, at kønsidentitet og kønsudtryk de facto er beskyttet

under dansk lovgivning.

Retten fortolker således i denne sag kønsidentitet og køns-

udtryk ind i beskyttelsesgrunden seksuel orientering, jf. for-

skelsbehandlingsloven og i beskyttelsesgrunden køn, jf. li-

gebehandlingsloven.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Der er ikke retspraksis, der forholder sig til forskelsbehand-

ling på grund af kønskarakteristika.

3.1.1.4. Racediskriminationsloven

Det følger af racediskriminationslovens § 1, stk. 1, at det

er strafbart inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virk-

somhed på baggrund af en persons race, hudfarve, nationale

eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering at

nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som an-

dre.

Racediskriminationsloven omfatter således tilfælde, hvor en

person på grund af race, hudfarve, nationale eller etnisk op-

rindelse, tro eller seksuelle orientering udelukkes fra noget,

som ellers udbydes til eller i øvrigt står åbent for enhver

(eventuelt mod betaling eller under andre saglige vilkår),

eller hvor personen stilles over for strengere vilkår med

hensyn til betaling m.v. end de almindeligt gældende vilkår,

jf. betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimina-

tion, s. 30, 2. spalte.

Bestemmelsen finder anvendelse på servicevirksomhed i

bred forstand, og det fremgår af betænkning nr. 553/1969

om forbud mod racediskrimination, s. 36, 2. spalte, at be-

stemmelsen omfatter enhver betjening eller ydelse, der i er-

hvervsmæssigt eller almennyttigt øjemed stilles til rådighed

for offentligheden. Omfattet af bestemmelsen er f.eks. ydel-

ser fra salgs-, reparations- og serviceindretninger af enhver

art, adgang til læge- og tandlægebehandling, adgang til be-

fordring af enhver art med fordringsmidler, der udbydes til

offentligheden, samt adgang til betjening i restauranter, ho-

teller, pensionater m.v. Erhvervsmæssigt salg og udlejning

af fast ejendom eller lejlighed samt udlejning inden for

almennyttige boligselskaber er også omfattet af bestemmel-

sen, jf. betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskri-

mination, s. 36, 2. spalte.

Efter racediskriminationslovens § 1, stk. 2, er det endvide-

re strafbart af nogen af de i § 1, stk. 1, nævnte grunde

at nægte at give en person adgang på samme vilkår som

andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lig-

nende, der er åben for almenheden. Det gælder f.eks. adgan-

gen til forlystelsessteder (biografer, diskoteker, restauranter,

barer, koncerter m.v.), parker, strande, sportsarrangementer

m.v., hvortil offentligheden har adgang, jf. betænkning nr.

553/1969 om forbud racediskrimination, s. 37, 1-2. spalte.

Strafferammen er efter lovens § 1, stk. 1, bøde eller fængsel

indtil seks måneder.

Racediskriminationsloven adskiller sig fra bl.a. ligestillings-

loven ved ikke at indeholde et eksplicit forbud mod indirek-

te forskelsbehandling og chikane.

Seksuel orientering er en beskyttelsesgrund i racediskrimi-

nationsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Anvendelsesområdet for racediskriminationsloven skal for-

tolkes i overensstemmelse med straffelovens § 266 b for så

vidt angår beskyttelsesgrundene.

Ifølge straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der of-

fentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds

fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken

en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på

grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindel-

se, tro eller seksuelle orientering, med bøde eller fængsel

indtil 6 måneder.

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 266 b, stk. 1,

at der med begrebet ”seksuel orientering” forstås en persons

lovlige seksuelle adfærd og indstilling, jf. Folketingstidende

1986-87 (1. samling), tillæg A, spalte 4171. Det fremgår

endvidere, at den anvendte formulering er generel, og at

også andre former for seksuel orientering end homoseksuali-

tet er omfattet af bestemmelsens beskyttelsesområde. Som

eksempel på en sådan anden form for seksuel orientering

er i forarbejderne nævnt ”transvestitisme”, jf. Folketingsti-

dende 1986-87 (1. samling), tillæg A, spalte 4176. På den

baggrund må det lægges til grund, at trusler, forhånelse eller

nedværdigelse på grund af kønsidentitet eller kønsudtryk er

omfattet af beskyttelsen i straffelovens § 266 b. Det er dog

uafklaret, om kønskarakteristika også er omfattet beskyttel-

sen.

Begrebet seksuel orientering i racediskriminationsloven om-

fatter således som udgangspunkt også forskelsbehandling

på grund af kønsidentitet eller kønsudtryk, selvom det ikke

udtrykkeligt fremgår af bestemmelsens ordlyd. Dog er det

uafklaret om kønskarakteristika er omfattet af lovens anven-

delsesområde.

3.1.1.5. Klageadgang, sager ved domstolene, bevisbyrde og

godtgørelse

Ligebehandlingsnævnet, der er et administrativt klagenævn,

behandler klager over forskelsbehandling inden for arbejds-

markedet på grund af køn, race, hudfarve, religion eller

tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap,

national oprindelse, social oprindelse og etnisk oprindel-

se. Uden for arbejdsmarkedet behandler nævnet klager over

forskelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprin-

delse samt handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2.

oktober 2016 af lov om Ligebehandlingsnævnet, som ændret

ved § 14 i lov nr. 688 af 8. juni 2018.

Ligebehandlingsnævnet har således bl.a. kompetence til

at behandle sager om forskelsbehandling efter ligestillings-

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

loven, ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven,

hvorimod sager om overtrædelse af racediskriminationslo-

ven behandles som en straffesag ved domstolene.

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den,

der har retlig interesse i sagen, jf. § 1, stk. 7, i lov om

Ligebehandlingsnævnet. Dog kan Institut for Menneskeret-

tigheder indbringe sager af principiel karakter eller sager af

almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet, jf.

lovens § 1, stk. 8.

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om Ligebehandlingsnævnet,

at nævnet kan tilkende godtgørelse i det omfang, det følger

af lovgivningen om forskelsbehandling. Det betyder, at per-

soner, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af lige-

stillingsloven og forskelsbehandlingsloven, kan tilkendes en

godtgørelse, jf. ligestillingslovens § 3 c og forskelsbehand-

lingslovens § 7.

Sager om overtrædelse af bl.a. ligestillingsloven og forskels-

behandlingsloven behandles efter princippet om delt bevis-

byrde, jf. ligestillingslovens § 2, stk. 4, og forskelsbehand-

lingslovens § 7 a.

Det betyder, at hvis den person, som anser sine rettigheder

for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver

anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indi-

rekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise,

at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle sager, der kan

indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne

har truffet afgørelse i sagen, jf. § 4, stk. 1, i lov om Ligebe-

handlingsnævnet. Nævnet kan ligeledes ikke behandle sager,

der verserer ved domstolene, jf. § 4, stk. 2, i lov om Ligebe-

handlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet har, som det fremgår, kompetence

til at behandle klager om forskelsbehandling på grund af

seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet (forskelsbe-

handlingsloven). Nævnet har ikke en tilsvarende kompeten-

ce til at behandle klager om forskelsbehandling på grund af

seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet. Det betyder

bl.a. at det ikke er muligt at få behandlet en klage ved Lige-

behandlingsnævnet i tilfælde af, at en person f.eks. er blevet

afvist af et boligselskab, fordi vedkommende er homoseksu-

el.

Kønsidentitet og kønsudtryk er hidtil af Ligebehandlings-

nævnet blevet indfortolket i ligestillingslovens og ligebe-

handlingslovens kønsbegreb, og nævnet har behandlet kla-

ger herom, selv om disse beskyttelsesgrunde ikke fremgår

eksplicit af lovene. Der er således ikke i dag en eksplicit

klageadgang til Ligebehandlingsnævnet for så vidt angår

forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og kønsudtryk

inden for eller uden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnet har ikke behandlet sager om for-

skelsbehandling på grund af kønskarakteristika.

Sager om overtrædelse af racediskriminationsloven behand-

les som straffesager i medfør af racediskriminationslovens

§ 4. Loven er således en strafferetlig særlov og på samme

måde som ved overtrædelser af straffeloven, er det anklage-

myndigheden, der vurderer, om der skal rejses tiltale og

herefter fører sagen ved domstolene. Straf for overtrædelse

af racediskriminationsloven forudsætter i øvrigt forsæt, jf.

racediskriminationslovens § 2.

Racediskriminationsloven indeholder ikke bestemmelser om

forurettedes mulighed for godtgørelse. Det følger imidlertid

af erstatningsansvarslovens § 26, jf. lovbekendtgørelse nr.

1070 af 24. august 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1719

af 27. december 2018, at den, der er ansvarlig for en retsstri-

dig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person,

skal betale den forurettede godtgørelse for tort.

Efter retspraksis er det muligt ved overtrædelse af racedi-

skriminationsloven at tilkende en forurettet godtgørelse for

tort efter § 26 i erstatningsansvarsloven. Efter retspraksis

er det dog et krav, at krænkelsen har en vis grovhed, jf.

f.eks. Østre Landsrets dom af 5. februar 1999, offentliggjort

i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side 920, hvor en dørmand

blev idømt bøde på 1.000 kr. efter racediskriminationslo-

ven for at have nægtet en gæst adgang til en restaurant

på grund af dennes hudfarve og etniske oprindelse, samt

Vestre Landsrets dom af 14. november 2003, offentliggjort i

Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 641, hvor to dørmænd,

en restaurantleder og bevillingshaver til restauranten blev

idømt bøder for overtrædelse af racediskriminationsloven

for bl.a. at have nægtet personer adgang til en restaurant

på grund af deres etniske oprindelse. I ingen af sagerne

fandt domstolene grundlag for at tilkende godtgørelse efter

erstatningsansvarslovens § 26.

3.1.1.6. Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder er etableret med det formål

at fremme og beskytte menneskerettigheder i Danmark.

Det følger af § 2 i lov om Institut for Menneskerettigheder

– Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, jf. lov

nr. 553 af 18. juni 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 656 af

12. juni 2013, at instituttet skal fremme ligebehandling af al-

le uden forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk

oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling

med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling

under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationer-

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

nes og andre juridiske personers rettigheder, at foretage

uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offent-

liggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål

vedrørende forskelsbehandling.

Institut for Menneskerettigheders kompetence som ligebe-

handlingsorgan er desuden beskrevet i særlige bestemmelser

i bl.a. ligebehandlingsloven og ligestillingsloven.

Ifølge forskelsbehandlingslovgivningen og den tilhørende

praksis, omfatter instituttets mandat inden for arbejdsmar-

kedet forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet og kønsudtryk. Uden for arbejdsmarkedet om-

fatter instituttets mandat forskelsbehandling på grund køns-

identitet og kønsudtryk.

3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Beskrivelserne af gældende ret og lovgennemgangen fra

august 2020 viser, at der ikke er den samme beskyttelse

mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering in-

den for og uden for arbejdsmarkedet, samt at kønsidentitet

og kønsudtryk alene i praksis indfortolkes i forskelsbehand-

lingslovgivningen, mens det kun kan formodes, at kønska-

rakteristika i praksis er omfattet af de eksisterende beskyt-

telsesgrunde. På den baggrund er det Beskæftigelsesministe-

riets vurdering, at beskyttelsen mod forskelsbehandling på

grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika bør styrkes, hvilket bidrager til en styrket

beskyttelse af LGBTI-personer.

På baggrund af arbejdsgruppens vurdering i lovgennemgan-

gen, finder Beskæftigelsesministeriet, at den nuværende be-

skyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orien-

tering inden for arbejdsmarkedet, er tilstrækkelig dækket

med forskelsbehandlingsloven.

Beskyttelsen omfatter både direkte og indirekte forskelsbe-

handling samt chikane, ligesom der er adgang til at indbrin-

ge klager for Ligebehandlingsnævnet, hvor der gælder et

princip om delt bevisbyrde i klagesagerne, og med mulighed

for godtgørelse.

Beskæftigelsesministeriet finder ligeledes på baggrund af ar-

bejdsgruppens vurdering, at der med racediskriminationslo-

ven er tilstrækkelig beskyttelse mod direkte forskelsbehand-

ling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarke-

det.

Beskæftigelsesministeriet er som udgangspunkt enig med

arbejdsgruppen i, at forbuddet mod forskelsbehandling på

grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet kan

styrkes ved eksplicit at omfatte et forbud mod indirekte

forskelsbehandling, herunder chikane på grund af seksuel

orientering og ved at give mulighed for at indbringe klager

om overtrædelse af forbuddet for Ligebehandlingsnævnet.

Beskæftigelsesministeriet er dog også enig med arbejds-

gruppen i, at en sådan udvidelse af racediskriminationslo-

vens anvendelsesområde ville være uhensigtsmæssigt. En

administrativ klageadgang til Ligebehandlingsnævnet stem-

mer ikke overens med racediskriminationslovens indhold og

formål, idet lovens bestemmelser har karakter af straffebe-

stemmelser. Derudover blev loven gennemført for at leve

op til Danmarks internationale forpligtelser om at forbyde

racediskrimination, og dens bestemmelser skal ligeledes for-

tolkes i overensstemmelse med straffelovens § 266 b om

hadforbrydelser.

Beskæftigelsesministeriet finder derfor i lighed med arbejds-

gruppen, at en styrket beskyttelse mod forskelsbehandling

på grund af seksuel orientering mest hensigtsmæssigt bør

indsættes i ligestillingsloven.

Beskæftigelsesministeriet er endvidere enig med arbejds-

gruppen i, at det fortsat vil være relevant, at seksuel oriente-

ring er omfattet af racediskriminationsloven, da loven udgør

et strafferetligt værn og giver mulighed for at sætte ind over

for overtrædelser af forbuddet mod forskelsbehandling.

Beskæftigelsesministeriet finder det således mest hensigts-

mæssigt, at seksuel orientering forbliver en del af racediskri-

minationsloven. Dette svarer også til den model, der blev

valgt i forbindelse med udarbejdelsen af lov om etnisk lige-

behandling, jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 16. maj 2012,

som ændret ved § 14 i lov nr. 553 af 18. juni 2012, idet race

og etnisk oprindelse forblev omfattet af racediskriminations-

loven, selvom lov om etnisk ligebehandling blev vedtaget.

Beskæftigelsesministeriet finder på baggrund af ovenståen-

de ikke anledning til at foreslå ændringer i racediskriminati-

onsloven for så vidt angår beskyttelsen mod forskelsbehand-

ling på grund af seksuel orientering.

Beskæftigelsesministeriet finder på baggrund af det oven for

anførte under gældende ret, jf. afsnit 3.1.1.1.-3.1.1.4., og

lovgennemgangen, at beskyttelsen mod forskelsbehandling

på grund af kønsidentitet og kønsudtryk i praksis er omfattet

af forskelsbehandlingslovgivningen både inden for og uden

for arbejdsmarkedet. Det vurderes endvidere, at kønskarak-

teristika i praksis må formodes – på samme måde at være

omfattet af begrebet køn i ligestillingsloven og ligebehand-

lingsloven.

I lovgennemgangen anfører arbejdsgruppen imidlertid, at

der både i lovgivningen og i retspraksis sker en sammen-

blanding af begreber, hvor kønsidentitet og kønsudtryk bå-

de indfortolkes i begrebet køn og i begrebet seksuel orien-

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

tering. Beskæftigelsesministeriet vurderer i lighed med ar-

bejdsgruppen, at dette betyder, at transpersoner og interkøn-

nede, der i forskellig grad optræder, fremstår eller opfatter

sig selv som tilhørende et andet køn end det fødselstildelte,

kan have svært ved at gennemskue deres rettigheder og

dermed håndhæve disse. Herudover er det vurderingen, at

beskyttelsen hviler på en relativt spinkel retspraksis.

Beskæftigelsesministeriet finder således i lighed med ar-

bejdsgruppen, at rettigheder for transpersoner og interkøn-

nede kan styrkes ved at indsætte beskyttelsesgrundene køns-

identitet, kønsudtryk og kønskarakteristika eksplicit i de

relevante love. Dermed sikres en klar og utvetydig retsbe-

skyttelse mod forskelsbehandling og chikane på baggrund af

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Beskæftigelsesministeriet er enig med arbejdsgruppen i,

at det for transpersoner gælder, at det særligt er deres

kønsidentitet, der kan give anledning til forskelsbehand-

ling. Kønsidentitet er en persons indre og individuelle ople-

velse af sit køn, hvilket for transpersoner i større eller min-

dre grad ikke stemmer overens med det køn, de blev tildelt

ved fødslen. Det vil f.eks. sige, at en person kan være født

pige men opleve sig som dreng/mand og omvendt. Særligt

for transpersoner, men også bredt for LGBTI-gruppen gæl-

der, at den enkelte kan opleve diskrimination på grund af sit

kønsudtryk, dvs. måden man udtrykker sit køn på, f.eks. ved

valg af tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser eller tale,

som kan bryde med den gængse opfattelse af køn i samfun-

det. For interkønnede, dvs. personer født med en kønsana-

tomi, reproduktive organer og/eller kromosomelle mønstre,

der ikke stemmer overens med den typiske definition af han-

køn eller hunkøn, kan det være deres kønskarakteristika, der

kan give anledning til diskrimination. Det kan f.eks. være

en person med kvindelig brystudvikling og mandlig skæg-

vækst. Kønskarakteristika er således de legemlige egenska-

ber, der kendetegner og differentierer kønnet f.eks. af X-

eller Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer,

endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling.

Beskæftigelsesministeriet har desuden overvejet, om lovfor-

slaget skal indeholde regler om en generel tilpasningspligt,

herunder pligt til at stille særlige fysiske faciliteter til rådig-

hed.

Rimelig tilpasning er rettet mod enkeltpersoner, hvorimod

en pligt med hensyn til særlige fysiske faciliteter vil være

rettet mod grupper. Det betyder, at rimelig tilpasning først

skal ske, når der opstår et konkret behov, hvorimod en for-

pligtelse til at stille særlige fysiske faciliteter til rådighed

betyder, at den vil skulle iagttages, uagtet om en person

fremsætter et ønske om at benytte f.eks. en omklædningsfa-

cilitet.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at et forbud

mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika ikke skal

medføre en videre pligt til at stille særlige fysiske facilite-

ter til rådighed, hvilket er i tråd med Ligebehandlingsnæv-

nets praksis. Det betyder, at der ikke med forbuddet mod

forskelsbehandling stilles nye krav om særlige fysiske faci-

liteter. Der vil derimod være en forventning om rimelig

tilpasning, således at eventuelle udfordringer forsøges løst i

mindelighed, når de opstår. Ligebehandlingsnævnet behand-

lede i en sag spørgsmålet om, hvorvidt det var i strid med

ligestillingsloven, at en svømmehal henviste en transperson,

der alene havde fået foretaget juridisk kønsskifte, og frem-

stod fysisk som en mand, til at klæde om i et separat handi-

capomklædningsrum ud fra et blufærdighedshensyn til de

andre kvinder, jf. KEN nr. 9383 af 2. marts 2016. Det var

klagers opfattelse, at personalet i svømmehallen ved at hen-

vise til handicapomklædningen sidestillede klagers køn med

det at have et handicap. I sagen udtalte nævnet, at svømme-

hallen havde forsøgt at løse situationen på bedst mulig måde

ved at tilbyde klager at klæde om alene.

Med hensyn til klageadgang og godtgørelse er det på bag-

grund af lovgennemgangen Beskæftigelsesministeriets op-

fattelse, at det er hensigtsmæssigt, at sager om forskels-

behandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika både inden for og uden

for arbejdsmarkedet skal kunne indbringes for Ligebehand-

lingsnævnet, hvor der vil være mulighed for at tilkende den

krænkede en godtgørelse, ligesom princippet om delt bevis-

byrde vil finde anvendelse.

Beskæftigelsesministeriet er enige med arbejdsgruppen i,

at en administrativ klageadgang generelt vil kunne sikre

en mere smidig og effektiv retsbeskyttelse for den enkelte

borger, der udsættes for forskelsbehandling, idet der skabes

én tydelig indgang for borgeren i forhold til klager over for-

skelsbehandling, da Ligebehandlingsnævnet i forvejen be-

handler klager over en række forskellige beskyttelsesgrunde,

herunder kønsidentitet og kønsudtryk. En ensartet klagead-

gang vedrørende de forskellige beskyttelsesgrunde kan des-

uden bidrage til at håndtere situationer, der involverer flere

kriterier, dvs. en situation, hvor en person mener sig udsat

for forskelsbehandling på grund af flere forhold, f.eks. køn,

etnisk oprindelse og seksuel orientering.

Samtidig vil en klageadgang til Ligebehandlingsnævnet give

mulighed for godtgørelse for ikke-økonomisk skade i sager

om forskelsbehandling. Beskæftigelsesministeriet finder i

lighed med arbejdsgruppen, at muligheden for godtgørelse

vil være en effektiv sanktion og vil kunne have en afskræk-

kende virkning, da det er indklagede, som skal betale til

forurettede. Effektive civile sanktioner i form af godtgørel-

se giver endvidere offeret mulighed for at få fastslået, om

vedkommende har været udsat for forskelsbehandling, og i

bekræftende fald at få oprejsning gennem økonomisk kom-

pensation. Godtgørelse som sanktion kan endvidere virke

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

mere effektivt end gennemførelse af en straffesag, der kan

ende med frifindelse på grund af de strengere beviskrav,

der gælder ved behandlingen af straffesager, herunder at

anklagemyndigheden har bevisbyrden for den tiltaltes skyld.

Desuden vil princippet om delt bevisbyrde finde anvendelse

i sagerne om forskelsbehandling. Efter ministeriets vurde-

ring kan det bidrage til en effektiv gennemførelse af princip-

pet om ligebehandling.

Som følge af, at Ligebehandlingsnævnets kompetence udvi-

des til at behandle klager over forskelsbehandling på grund

af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet, og det

samtidig gøres eksplicit at klager om forskelsbehandling på

grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika kan

indbringes for Ligebehandlingsnævnet, får Institut for Men-

neskerettigheder også et klart mandat til at indbringe sag-

er om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, når sagerne

er af principielle karakter eller af almindelig offentlig inte-

resse.

Der foreslås som nævnt oven for ikke med lovforslaget reg-

ler, der ændrer i behandlingen af overtrædelser af racediskri-

minationsloven. Spørgsmål om overtrædelser af denne lov

vil derfor fortsat skulle behandles som straffesager.

3.1.3. Den foreslåede ordning

For at sikre den bedst mulige beskyttelse mod forskels-

behandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika foreslår Beskæftigelsesmi-

nisteriet følgende justeringer af lovgivningen både inden for

og uden for arbejdsmarkedet.

3.1.3.1. Ligestillingsloven

Det foreslås, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes i

bestemmelserne om forbud mod forskelsbehandling i lige-

stillingslovens kapitel 2 samt ligestillingslovens bestemmel-

ser om ugyldighed, godtgørelse og klageadgang.

Hensigten med forslaget er først og fremmest at sikre en

tydelig og effektiv retsbeskyttelse af LGBTI-personer i for-

hold til forskelsbehandling. Herudover er hensigten at give

LGBTI-personer muligheder for at indbringe sager herom

for Ligebehandlingsnævnet og dermed mulighed for at få

tilkendt godtgørelse.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i ligestillings-

lovens kapitel 2, som præciserer, at forbuddet mod forskels-

behandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika ikke medfører en særlig

pligt til at stille særlige fysiske faciliteter til rådighed. Det

bemærkes, at det er hensigten med bestemmelsen at opret-

holde den nuværende praksis, hvorefter problemstillinger

om tilgængelighed forsøges løst i mindelighed.

Herudover foreslås der indsat en undtagelsesbestemmelse til

forbuddet, der giver mulighed for at opretholde eller vedtage

specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge

eller opveje ulemper knyttet til seksuel orientering, køns-

identitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk

eller kønskarakteristika udelukker ikke, at personen også

kan blive udsat for forskelsbehandling på grund af køn, dvs.

som enten mand eller kvinde. Dette vil uden for arbejdsmar-

kedet også være omfattet af ligestillingsloven.

Lovforslaget vil ikke berøre den øvrige bredere forpligtelse

i ligestillingsloven til at arbejde med at fremme ligestilling

mellem kønnene, herunder offentlige myndigheders forplig-

telse til at udarbejde ligestillingsredegørelser eller regler for

kønssammensætningen i råd, nævn og udvalg. Den brede

ligestillingsmæssige indsats, der fremgår af lovens kapitel

3 og 4, vil uændret gælde i forhold til ligestilling mellem

kønnene – her forstået som kvinder og mænd.

Som følge af forbuddet mod forskelsbehandling på grund

af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønska-

rakteristika foreslås det, at beskyttelsesgrundene ligeledes

indsættes i ligestillingslovens § 14 der vedrører Institut for

Menneskerettigheder. Dermed udvides Institut for Menne-

skerettigheders mandat i ligestillingsloven i forhold til sek-

suel orientering mens mandatet gøres eksplicit i forhold til

forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika. Institut for Menneskerettigheder får der-

med mulighed for at fremme af ligebehandling af LGBTI-

gruppen, herunder bistå ofre for forskelsbehandling med at

få behandlet deres klager, samt gennemføre undersøgelser

og offentliggøre rapporter og henstillinger på området.

Der henvises til afsnit 3.1.3.5. om lov om Institut for

Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskeret-

tighedsinstitution.

3.1.3.2. Forskelsbehandlingsloven

For så vidt angår forskelsbehandling inden for arbejdsmar-

kedet foreslås det, at kønsidentitet, kønsudtryk og kønska-

rakteristika indsættes som beskyttelsesgrunde i forskelsbe-

handlingsloven, der beskytter mod både direkte og indirekte

forskelsbehandlingsbehandling samt chikane og giver mu-

lighed for at indbringe en klage over forskelsbehandling

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

for Ligebehandlingsnævnet samt mulighed for tilkendelse af

godtgørelse.

Et forbud mod forskelsbehandling af LGBTI-personer gæl-

der således i forbindelse med ansættelsen, under ansættelsen

og i forbindelse med afslutningen af et ansættelsesforhold.

Det forhold, at en person forskelsbehandles på grund af sin

kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika udelukker

ikke, at personen også kan blive udsat for forskelsbehand-

ling på grund af sit køn, forstået som enten mand eller

kvinde. Dette vil inden for arbejdsmarkedet i så fald allerede

være omfattet af ligebehandlingsloven og ligelønsloven.

3.1.3.3. Racediskriminationsloven

Det foreslås, at begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika indsættes eksplicit som beskyttelsesgrun-

de i racediskriminationsloven med henblik på at tydeliggøre,

at der kan rejses en straffesag i tilfælde af overtrædelse

af forbuddet mod diskrimination af LGBTI-personer på bag-

grund heraf.

Forslaget skal læses i tæt sammenhæng med de foreslåede

ændringer i straffeloven, jf. afsnit 3.2.3.

3.1.3.4. Lov om Ligebehandlingsnævnet

Som følge af lovændringerne foreslås der i lov om Lige-

behandlingsnævnet indsat bestemmelse om, at nævnet kan

behandle sager om forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

efter §§ 2 og 2 b i ligestillingsloven.

Ligebehandlingsnævnet har efter gældende ret mulighed

for at behandle sager efter forskelsbehandlingsloven. Med

den foreslåede ændring af forskelsbehandlingsloven, hvor

beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønska-

rakteristika indsættes i forskelsbehandlingsloven, jf. afsnit

3.1.3.2., vil Ligebehandlingsnævnets kompetence, efter den

gældende ordlyd i loven, fremover også eksplicit omfat-

te sager om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika inden for arbejdsmarkedet.

3.1.3.5. Lov om Institut for Menneskerettigheder – Dan-

marks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Som følge af de øvrige lovændringer foreslås det, at lov

om Institut for Menneskerettigheder ændres, så instituttet

tillægges udtrykkelig kompetence til at fremme, evaluere

og overvåge samt støtte ligebehandling af alle uden forskels-

behandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika både inden for og uden

for arbejdsmarkedet, herunder bistå ofre for forskelsbehand-

ling med at få behandlet deres klager over forskelsbehand-

ling. Dette vil kunne bidrage til at fremme ligebehandling

både i konkrete sager om forskelsbehandling samt generelt

ved, at Institut for Menneskerettigheder får et klart mandat

til f.eks. at iværksætte undersøgelser om forskelsbehandling

af LGBTI-personer på grund af seksuel orientering, køns-

identitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Det bemærkes, at Institut for Menneskerettigheders kompe-

tence som ligebehandlingsorgan desuden er beskrevet i sær-

lige bestemmelser i flere love – f.eks. ligebehandlingsloven

og ligestillingsloven.

3.2. Beskyttelse af LGBTI-personer og personer med handi-

cap mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og

hadefulde ytringer

Straffelovens 10. kapitel indeholder de almindelige regler

om straffens fastsættelse, herunder regler om skærpende og

formildende omstændigheder.

Ifølge straffelovens § 81, nr. 6, skal det ved fastsættelse af

straffen i almindelighed indgå som en skærpende omstæn-

dighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprin-

delse, tro, handicap, seksuelle orientering eller lignende. Be-

stemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt

eller delvis kan tilskrives disse forhold. Opregningen er ikke

udtømmende, jf. ordene ”eller lignende”.

Anvendelsesområdet for bestemmelsen skal fortolkes i over-

ensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens §

266 b, stk. 1, om hadefulde ytringer, jf. forarbejderne til

§ 81, nr. 6, i Folketingstidende 2003-04, tillæg A, spalte

3322. Straffelovens § 81, nr. 6, finder dog anvendelse ved

straffastsættelse i almindelighed og er ikke begrænset til

truende, forhånende eller nedværdigende udtalelser.

Det fremgår af straffelovens § 266 b, stk. 1, at den, der

offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds

fremsætter en udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken

en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på

grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindel-

se, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller

fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes

som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har

karakter af propagandavirksomhed, jf. straffelovens § 266 b,

stk. 2.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Det er en betingelse for at kunne anvende straffelovens §

266 b, at udtalelsen eller meddelelsen er fremsat offentligt

eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds.

Udtrykket ”udtalelse eller anden meddelelse” omfatter både

skriftlige og mundtlige udtryksformer. Ved ordene ”anden

meddelelse” udvides bestemmelsen til at omfatte udtryksfor-

mer, der ikke kan betegnes som udtalelser, f.eks. billeder,

jf. betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimina-

tion, side 27.

Derudover skal ytringen have karakter af en trussel, forhå-

nelse eller nedværdigelse, og der skal efter forarbejderne til

bestemmelsen en vis grovhed til for, at ytringen er omfattet

af bestemmelsens anvendelsesområde, jf. Folketingstidende

1970-71, tillæg A, spalte 1185 og betænkning nr. 553/1969

om forbud mod racediskrimination, side 34. Straffelovens

§ 266 b skal desuden anvendes under fornødent hensyn til

ytringsfriheden.

Ifølge forarbejderne til straffelovens § 266 b, stk. 1, jf. Fol-

ketingstidende 1986-87 (1. samling), tillæg A, spalte 4171,

skal der med begrebet ”seksuel orientering” forstås en per-

sons lovlige seksuelle adfærd og indstilling. Det fremgår

endvidere, at den anvendte formulering er generel, og at

andre former for ”seksuel orientering” end homoseksualitet

er omfattet af bestemmelsens beskyttelsesområde. Som ek-

sempel på en sådan anden form for seksuel orientering er

nævnt ”transvestitisme”, jf. Folketingstidende 1986-87 (1.

samling), tillæg A, spalte 4176.

I retspraksis foreligger der flere domme, som omhandler

overtrædelse af straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser

eller straffelovens § 266 b, om hadefulde ytringer, der har

baggrund i en persons seksuelle orientering. Dommene an-

går primært tilfælde, hvor en homoseksuel person har været

udsat for hadforbrydelser eller hadefulde ytringer på grund

af sin seksuelle orientering.

Retspraksis vedrørende fortolkning af begrebet seksuel ori-

entering i forhold til hadforbrydelser og hadefulde ytringer,

som har baggrund i en LGBTI-persons kønsidentitet og/eller

kønsudtryk, er yderst sparsom. Københavns Byret afsagde

den 24. oktober 2010 dom i en sag, hvor en mand blev

idømt ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder for at have

udøvet grov vold mod en anden mand, fordi vedkommende

var sminket og klædt som en kvinde. Det fremgår af dom-

mens præmisser, at retten i forbindelse med strafudmålingen

i strafskærpende retning lagde vægt på, at volden havde bag-

grund i forurettedes seksuelle orientering. På den baggrund

blev manden dømt for overtrædelse af bl.a. straffelovens §

245, stk. 1, om grov vold, jf. § 81, nr. 6, om hadforbrydelser.

Det lægges til grund, at straffelovens § 266 b, stk. 1, også

omfatter trusler, forhånelse eller nedværdigelse på grund

af kønsidentitet eller kønsudtryk, selv om dette ikke frem-

går udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd eller bemærknin-

ger. Dette indebærer, at straffelovens § 81, nr. 6, også for-

tolkes således, at bestemmelsen omfatter kønsidentitet og

kønsudtryk. Dog er det uafklaret om også kønskarakteristika

er omfattet af bestemmelsernes anvendelsesområde.

Det er anklagemyndigheden, der tager stilling til tiltale-

spørgsmålet efter bestemmelserne, og anklagemyndigheden

skal på bagrund af politiets efterforskning i forbindelse

med konkrete straffesager løfte bevisbyrden for den tiltaltes

skyld.

3.2.2. Justitsministeriets overvejelser

I dag følger beskyttelsen af transpersoner og interkønnede

mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer alene implicit af

bemærkningerne til straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b,

stk. 1. Det er uafklaret, om kønskarakteristika ligeledes er

omfattet af beskyttelsen.

Det er Justitsministeriet vurdering, at straffelovens § 81,

nr. 6, og § 266 b, stk. 1 – på samme måde som forskelsbe-

handlingslovene – bør ændres, således at begreberne køns-

identitet, kønsudtryk og kønskarakteristika kommer til at

fremgå udtrykkeligt af bestemmelsernes ordlyd. For overve-

jelserne om, hvad der nærmere skal forstås ved begreberne

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, henvises til

afsnit 3.1.2.

Justitsministeriet finder i lighed med den tværministerielle

arbejdsgruppe, at dette vil skabe en tydeligere retstilstand,

hvilket i sidste ende vil styrke både forurettedes og ger-

ningsmandens retssikkerhed. Det er endvidere ministeriets

vurdering, at det vil skabe et øget fokus på hadforbrydel-

ser begået over for transpersoner og interkønnede, hvilket

kan bidrage til, at disse forbrydelser i højere grad anmel-

des. Samtidig vil det styrke politiets opmærksomhed på dis-

se former for diskriminerende motiver.

Straffelovens § 266 b yder i dag ikke en særlig beskyttelse

af personer, der udsættes for hadefulde ytringer på grund af

et handicap. Hadefulde ytringer har til formål at skade de

personer, de rettes mod, og kan i yderste konsekvens føre

til vold og overgreb. Det er Justitsministeriets vurdering, at

det strafferetlige værn mod sådanne hadefulde ytringer bør

styrkes for at sikre en bedre beskyttelse af denne gruppe af

personer.

Det er derfor Justitsministeriets vurdering, at hadefulde yt-

ringer, der har baggrund i en persons handicap, bør være

omfattet af straffelovens § 266 b på lige fod med ytringer,

der har baggrund i en persons race, hudfarve, nationale eller

etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det tydeliggøres, at det er en skærpende om-

stændighed ved straffastsættelsen, at en forbrydelse, f.eks.

vold eller trusler, er motiveret af, at forurettede er transper-

son eller interkønnet. Det foreslås endvidere, at det tydelig-

gøres, at ytringer fremsat offentligt eller med henblik på

udbredelse i en videre kreds, hvor en person trues, forhånes

eller nedværdiges på grund af, at vedkommende er transper-

son eller interkønnet, er strafbare.

Begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

foreslås på den baggrund indsat i straffelovens § 81, nr. 6,

om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om hadefulde ytrin-

ger. Begreberne indsættes desuden eksplicit i racediskrimi-

nationsloven, jf. afsnit 3.1.3.3.

Herved bevares den nuværende parallelitet mellem straffelo-

vens § 81, nr. 6, og § 266 b, stk. 1, samt racediskriminati-

onsloven.

Det foreslås endvidere at indsætte ordet »handicap« i straf-

felovens § 266 b, stk. 1, således at det fremgår af bestem-

melsen, at den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse

i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelel-

se, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller

nedværdiges på grund af sit handicap, straffes med bøde

eller fængsel indtil 2 år.

Begrebet handicap skal forstås i overensstemmelse med de-

finitionen i FN’s konvention om rettigheder for personer

med handicap, som trådte i kraft for Danmark den 23. au-

gust 2009. Det følger af konventionens artikel 1, at personer

med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk,

psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse,

som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i

fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med

andre.

Ændringen medfører derved, at en udtalelse eller anden

form for meddelelse, hvorefter en gruppe af personer trues,

forhånes eller nedværdiges på grund af sit handicap, fremo-

ver vil være omfattet af straffelovens § 266 b.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har til formål, at styrke og tydeliggøre forbud-

det mod forskelsbehandling af LGBTI-personer og skabe

en ensartede beskyttelse inden for og uden for arbejdsmar-

kedet. Det skal være klart og tydeligt fra samfundets side, at

det er forbudt at forskelsbehandle, herunder chikanere andre

eller udsætte andre for hadforbrydelser, fordi de er lesbiske,

bøsser, biseksuelle, transpersoner eller interkønnede.

I den nuværende lovgivning er der en eksplicit beskyttelse

mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering in-

den for arbejdsmarkedet, mens der alene er eksplicit beskyt-

telse mod direkte forskelsbehandling uden for arbejdsmar-

kedet. Der er endvidere ikke en administrativ klageadgang

uden for arbejdsmarkedet.

Beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af kønsidenti-

tet og kønsudtryk er gennem retspraksis indfortolket i køns-

begrebet i ligestillingsloven og ligebehandlingsloven. Det

må formodes, at også kønskarakteristika vil være beskyttet

af ligestillingsloven og ligebehandlingsloven.

Når der ikke er en ensartet og tydelig beskyttelse mod for-

skelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsiden-

titet, kønsudtryk og kønskarakteristika inden for og uden

for arbejdsmarkedet, kan det have den konsekvens, at den

enkelte kan have svært ved at gennemskue lovgivningen

og sine rettigheder. Samtidig sender lovgivningen ikke et

ensartet og klart signal om, at det er forbudt at udsætte f.eks.

transpersoner eller homoseksuelle for hadforbrydelser eller

forskelsbehandling, uanset om det er på arbejdsmarkedet

eller generelt i samfundet.

På den baggrund vurderes det, at lovforslaget har positive

ligestillingsmæssige konsekvenser for LGBTI-personer, idet

lovforslaget fastslår, at det er forbudt at forskelsbehandle

en person på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika. Derudover medvirker lov-

forslaget til en effektiv retsbeskyttelse og håndhævelse, idet

der gives klageadgang til Ligebehandlingsnævnet.

5. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Danmark har tilsluttet sig FN’s verdensmål, herunder ver-

densmål 5 om ligestilling mellem kønnene. Delmål 5.1 tilsi-

ger at alle former for diskrimination af alle kvinder og piger

skal stoppes og delmål 5.1.1 omhandler de retlige rammer

for at fremme, håndhæve og overvåge ligestilling og ikke-

diskrimination på baggrund af køn.

Lovforslaget har til formål at bidrage til, at alle har mulig-

hed for til at leve deres liv, som de ønsker, uanset seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

For at sikre effektive håndhævelsesmuligheder af forbuddet

mod forskelsbehandling på baggrund af seksuel orientering,

foreslås det, at der gives klageadgang til Ligebehandlings-

nævnet i forhold til seksuel orientering, hvis forskelsbehand-

lingen eller chikanen har fundet sted uden for arbejdsmar-

kedet. Endelig får Institut for Menneskerettigheder et klart

mandat til at rejse sager og lave analyser på området.

Det vurderes således, at lovforslaget vil have positive konse-

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

kvenser for Danmarks opfyldelse af FN’s verdensmål 5 om

ligestilling mellem kønnene.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre øgede omkostninger til

Ligebehandlingsnævnet i forbindelse med, at klageadgangen

til nævnet tydeliggøres og udvides.

Det forventes, at der vil være 15-25 sager ekstra årligt

som følge af ændringerne. Heraf forventes 15-20 af sag-

erne at omhandle seksuel orientering uden for arbejdsmar-

kedet. Resten af sagerne udgøres af det yderligere antal

sager, som den øgede opmærksomhed i forbindelse med

den foreslåede eksplicitte beskyttelse mod forskelsbehand-

ling pga. kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika,

forventes at medføre.

Samlet vil omkostningerne være 500.000 kr. årligt fra 2022

og frem inkl. udgifter til eventuelle retssager, hvis indkla-

gede ikke efterlever en afgørelse fra Ligebehandlingsnæv-

net. Det bemærkes, at omkostninger til evt. økonomisk godt-

gørelse afholdes af den indklagede.

Lovforslaget forventes ikke at medføre merudgifter for poli-

tiet, anklagemyndigheden, domstolene eller kriminalforsor-

gen af betydning.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke rele-

vante.

Der vurderes ikke at være øvrige implementeringskonse-

kvenser for stat, regioner og kommuner.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets øgede beskyttelse mod forskelsbehandling på

grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika samt den medfølgende klageadgang vur-

deres at have positive administrative konsekvenser for de

borgere, der udsættes for en sådan forskelsbehandling.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-

kvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Ligestillingslovens § 3 a, implementerer ligestillingsdirekti-

vets artikel 4, stk. 5. Som opfølgning på en åbningsskrivelse

fra EU-Kommissionen af 11. december 2015 vedrørende

ordlyden af § 3 a, er der udstedt en vejledende udtalelse om

fortolkningen af ligestillingslovens § 3 a, jf. SKR nr. 9846 af

23. august 2016, hvor det er præciseret, at § 3 a skal forstås i

overensstemmelse med artikel 4, stk. 5.

For at sikre, at undtagelsesbestemmelsen også fremadrettet

vil blive fortolket i overensstemmelse med direktivets arti-

kel 4, stk. 5, finder Beskæftigelsesministeriet, at det er hen-

sigtsmæssigt, at ordlyden af § 3 a præciseres, så det ikke

alene er præciseret i en vejledende udtalelse. Ændringen vil

ikke medføre en ændring af retstilstanden.

Lovforslaget vurderes derudover ikke at have EU-retlige

aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget består af to dele. Den første del af lovforsla-

get vedrører styrket beskyttelse mod forskelsbehandling,

hadforbrydelser og hadefulde ytringer på grund af seksu-

el orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteri-

stika. Den anden del af lovforslaget vedrører en styrket be-

skyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer.

Et udkast til den del af lovforslaget, der vedrører styrket

beskyttelse mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og ha-

defulde ytringer på grund af seksuel orientering, kønsidenti-

tet, kønsudtryk og kønskarakteristika har været i høring i

perioden fra den 5. november til den 4. december 2020 og

igen fra den 10. december 2020 til den 13. januar 2021 hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aids-Fondet, Akademi-

kerne, Amnesty International, Copenhagen Pride, Danske

Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk Kvindesamfund, Danske Regioner,

Dare Gender, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Det Kriminalpræven-

tive Råd, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Foreningen for Aseksuelle i Danmark, Forenin-

gen for Støtte til Transkønnede Børn – FSTB, Forhandlings-

fællesskabet, Godfar, Intersex Danmark, Institut for Menne-

skerettigheder, Justitia, KL, Kvinderådet, KVINFO, Lamba,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ledernes Hovedor-

ganisation, LGBT+ Danmark, LGBT Komiteen, LGBT+

Ungdom, LGBTI Asylum, Ligebehandlingsnævnet, LOKK,

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Mandecentret, Manderådet, Pan Idræt, Politiforbundet, Rets-

politisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sabaah, Sel-

skab for Mænds Sundhed, Sex og Samfund, TransAktion,

Transpolitisk Forum, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Et udkast til den del af lovforslaget, der vedrører personer

med handicap, har i perioden fra den 15. juli 2021 til den 12.

august 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Ju-

ridisk Fakultet), Aarhus Universitet (Juridisk Fakultet), Am-

nesty International, Copenhagen Business School (CBS

LAW – Institut for Ledelse, Politik og Filosofi), Samtli-

13. Sammenfattende skema

ge byretter, Danske Advokater, Danske Handicaporganisa-

tioner, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,

Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Folketingets Ombudsmand, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsfor-

valtningsjurister, Forsikring og Pension, Institut for Menne-

skerettigheder, Justitia, KL, Københavns Universitet (Jurid-

isk Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politi-

forbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspoliti-

et, SAND, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Udvik-

lingshæmmedes Landsforbund, Vestre og Østre Landsret,

Ældre Sagen.

Positive konsekvenser/mindre ud- Negative konsekvenser/merudgifter

gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

nej, anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommu- Ingen

500.000 årligt

ner og regioner

Implementeringskonsekvenser for stat, kom- Ingen

Ingen

muner og regioner

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervsli- Ingen

Ingen

vet

Administrative konsekvenser for borgerne

Positive i form af styrket retssik- Ingen

kerhed med udvidelse af klagead-

gang til Ligebehandlingsnævnet

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ordlyden af ligestillingslovens § 3 a er præciseret, så bestemmelsen også

fremadrettet vil blive fortolket i overensstemmelse med ligestillingsdirek-

tivets artikel 4, stk. 5. Lovforslaget vurderes derudover ikke at have EU-

retlige aspekter

Er i strid med de fem principper for imple-

mentering af erhvervsrettet EU-regulering /

Nej

Går videre end minimumskrav i EU-regule-

ring

og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at

modvirke chikane og sexchikane, jf. § 1, 2. pkt.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ligestillingslovens § 1 er en formålsbestemmelse. Det frem-

går af bestemmelsens 1. pkt., at loven har til formål at

fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige

integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle sam-

fundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds

lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte

Formålsbestemmelsen indeholder således to selvstændige

formål. Det første formål, der fremgår af den gældende §

1, 1. pkt., omhandler fremme af ligestilling mellem kvinder

og mænd, mens det gældende 2. pkt., omhandler forskelsbe-

handling på grund af køn.

Det foreslås, at ligestillingslovens

§ 1, 2. pkt.

ophæves.

Ændringen betyder, at § 1, stk. 1, fremover kun indehol-

der det gældende formål om at fremme ligestilling mellem

mænd og kvinder, herunder lige integration i alle samfun-

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

dets funktioner med udgangspunkt i kvinder og mænds lige

værd.

Ændringen har nær sammenhæng med lovforsalgets § 1,

nr. 2, hvor der foreslås indsat et stk. 2 i § 1, der bl.a. vil

videreføre, at lovens formål desuden er at modvirke direkte

og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at

modvirke chikane og sexchikane.

Til nr. 2

Ligestillingslovens § 1 er en formålsbestemmelse. Det frem-

går af bestemmelsens 1. pkt., at loven har til formål at

fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige

integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle sam-

fundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds

lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte

og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at

modvirke chikane og sexchikane, jf. § 1, 2. pkt.

Det foreslås, at der i ligestillingslovens

§ 1

indsættes som

stk. 2,

at lovens formål desuden er at modvirke direkte og

indirekte forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orien-

tering, kønsidentitet og kønskarakteristika samt chikane og

sexchikane.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og in-

dividuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker

over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af

tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet

kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber,

der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X-

og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, en-

dokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises

i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Formålet med ændringen er at opdele § 1 i to selvstændige

stykker og dermed tydeliggøre, at der også fremover vil

være to formål med loven, der kan være uafhængige af

hinanden.

Det første formål, der omhandler fremme af ligestilling

mellem kvinder og mænd videreføres uændret mens det

andet formål, der omhandler forskelsbehandling på grund

af køn, foreslås udvidet med beskyttelsesgrundene seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika,

og flyttet til en selvstændigt stykke. Ændringen skal ses i

sammenhæng med, at ligestillingslovens § 1, 2. pkt. foreslås

ophævet i forslagets § 1, nr. 1.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke har til hensigt at ændre

på den brede forpligtelse i forhold til ligestilling mellem

kvinder og mænd, som fremgår af ligestillingslovens kapitel

3 og 4.

Til nr. 3

Det fremgår af ligestillingslovens § 1 a, stk. 2, at lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæf-

tigelse m.v., barselloven, lov om lige løn til mænd og kvin-

der og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden

for de erhvervstilknyttede sikringsordninger anvendes på de

områder, der er omfattet af disse love. Det betyder, at disse

love er at betragte som lex specialis i forhold til ligestillings-

loven, og at ligestillingsloven er at betragte som en tilbage-

faldslov i forhold til kønsdiskrimination.

Det foreslås at nyaffatte ligestillingslovens

§ 1 a, stk. 2,

således, at det fremgår af bestemmelsen, at lov om ligebe-

handling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse

m.v., barselsloven, lov om ligeløn til mænd og kvinder, lov

om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med

forsikring, pension og lignende finansielle ydelser og lov

om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

anvendes på de områder, der er omfattet af disse love.

Den foreslåede ændring har til formål at tilrette henvisnin-

gen til lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden

for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, da dennes titel

blev ændret til lov om ligebehandling af mænd og kvinder i

forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle

ydelser ved lov nr. 133 af 24. februar 2009. Tilsvarende

tilrettes henvisningen til barselloven, da dennes titel blev

ændret til barselsloven ved lov nr. 1486 af 23. december

2014.

Til nr. 4

Overskriften til kapitel 2 i ligestillingsloven er ”Forbud mod

forskelsbehandling på grund af køn (kønsdiskrimination)”.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 4, at

overskriften til kapi-

tel 2

ændres, så den vedrører forbud mod forskelsbehandling

på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsud-

tryk og kønskarakteristika.

Med ændringerne gøres det tydeligt, at bestemmelserne i

ligestillingslovens kapitel 2 fremadrettet ikke alene vedrø-

rer forskelsbehandling på grund af køn, men også forskels-

behandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelses-

grunden seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

kønskarakteristika foreslås indsat i ligestillingslovens § 2,

stk. 1.

Til nr. 5

Det fremgår af § 2, stk. 1, 1. pkt. at ingen må udsætte en

anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling

på grund af køn.

I praksis har Ligebehandlingsnævnet indfortolket både køns-

identitet og kønsudtryk i ligestillingslovens kønsbegreb. Li-

gestillingsloven indeholder ikke et forbud mod forskelsbe-

handling på grund af seksuel orientering.

Det fremgår videre af § 2, stk. 1, 2. pkt., at en instruktion

om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes

som forskelsbehandling.

For så vidt angår instruktion om at forskelsbehandle en

person på grund af køn, er det en forudsætning, at den per-

son, der afgiver instruktionen har instruktionsbeføjelse eller

tilsynsret over for den person, der modtager instruktionen,

således at der består et vist over- og underordnelsesforhold.

Bestemmelsen omfatter særligt forholdet mellem en arbejds-

giver og en arbejdstager, hvorved arbejdsgiveren instruerer

arbejdstageren om at forskelsbehandle i forbindelse med ud-

førelse af opgaver inden for lovens anvendelsesområde. Og-

så andre forhold, hvor en person har adgang til at instruere

en anden person om udførelse af bestemte opgaver, kan

være omfattet.

Det foreslås i lovforslagets § 1 nr. 5, at beskyttelsesgrundene

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarak-

teristika indsættes i ligestillingslovens

§ 2, stk. 1, 1.

pkt.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og in-

dividuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker

over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af

tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet

kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber,

der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X-

og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, en-

dokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises

i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Med forslaget udvides kredsen af beskyttelsesgrunde i lige-

stillingsloven med seksuel orientering og beskyttelsesgrun-

dene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsæt-

tes som eksplicitte beskyttelsesgrunde i ligestillingsloven.

Forbuddet mod forskelsbehandling skal finde anvendelse,

uanset om den seksuelle orientering, kønsidentiteten, køns-

udtrykket eller kønskarakteristika ikke er som antaget af

den, der udøver forskelsbehandlingen. Tilfælde, hvor en per-

son fejlagtigt antages at have f.eks. en bestemt kønsidenti-

tet eller seksuel orientering og forskelsbehandles på grund

af den formodede kønsidentitet eller seksuelle orientering,

vil således også være omfattet af forbuddet mod forskelsbe-

handling.

Det forhold, at en person forskelsbehandles på grund af sin

seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller køns-

karakteristika udelukker ikke, at personen også kan blive

udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn, forstået

som enten mand eller kvinde.

Det følger af den gældende bestemmelse i ligestillingslo-

vens § 2, stk. 2, at der foreligger direkte forskelsbehandling,

når en person på grund af køn behandles ringere, end en

anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsva-

rende situation.

Den nærmere vurdering af, om der foreligger direkte for-

skelsbehandling på grund af køn, skal ske ved, at personen,

der føler sig krænket, skal sammenlignes med, hvordan en

person af andet køn bliver eller ville blive behandlet i en

tilsvarende situation. Det vil sige, at en person, der føler sig

forskelsbehandlet, kan sammenligne sig med en hypotetisk

person.

Det foreslås i lovforslagets § 1 nr. 5, at beskyttelsesgrundene

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarak-

teristika indsættes i ligestillingslovens

§ 2, stk. 2.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og in-

dividuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker

over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af

tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet

kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber,

der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X-

og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, en-

dokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises

i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at forbuddet

mod direkte forskelsbehandling i ligestillingslovens § 2,

stk. 2, omfatter kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteri-

stika, og at seksuel orientering indsættes som ny beskyttel-

sesgrund.

Det forhold, at der kan ske sammenligning med en hypote-

tisk person, indebærer, at ethvert tilfælde, hvor det kan anses

for godtgjort, at der i forbindelse med udførelse af opgaver

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

inden for lovens anvendelsesområde er lagt vægt på perso-

nens seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika, er omfattet.

Det er uden betydning for, om der foreligger direkte for-

skelsbehandling, om den person, der udøver forskelsbehand-

lingen, har været motiveret af et ønske om at forskelsbe-

handle en person på grund af seksuel orientering, kønsiden-

titet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Det nærmere mo-

tiv kan derimod have betydning ved tilkendelse af godtgø-

relse.

Der foreligger endvidere direkte forskelsbehandling uanset

den reelle eller formodede seksuelle orientering, kønsiden-

titet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Forbuddet mod

direkte forskelsbehandling omfatter således tillige den situa-

tion, hvor en person fejlagtigt formodes at have en bestemt

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønska-

rakteristika, der udfordre den gængse opfattelse af køn i

samfundet.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelses-

grundende seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika foreslås indsat i ligestillingslovens § 2,

stk. 1.

Det følger videre af ligestillingslovens § 2 a, stk. 1, at chika-

ne og sexchikane betragtes som forskelsbehandling på grund

af køn.

Det foreslås i lovforslagets § 1 nr. 5, at beskyttelsesgrundene

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarak-

teristika indsættes i ligestillingslovens

§ 2 a, stk. 1.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og in-

dividuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker

over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af

tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet

kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber,

der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X-

og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, en-

dokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises

i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at chikane

og sexchikane på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk

og kønskarakteristika er forskelsbehandling og dermed for-

budt. Samtidig indsættes seksuel orientering som ny beskyt-

telsesgrund i forhold til chikane og sexchikane i ligestil-

lingslovens § 2 a, stk. 1.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelses-

grundende seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika foreslås indsat i ligestillingslovens § 2,

stk. 1.

Af den gældende § 3 b, stk. 2, fremgår det, at ligestillingslo-

vens bestemmelser kan fraviges ved aftale, medmindre det

vil være til ugunst for den, der udsættes for forskelsbehand-

ling på grund af køn. Bestemmelsen svarer til bestemmelser

i ligebehandlingsloven og lov om etnisk ligebehandling.

Det foreslås i lovforslagets § 1 nr. 5, at beskyttelsesgrundene

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarak-

teristika indsættes i ligestillingslovens

§ 3 b, stk. 2.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og in-

dividuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker

over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af

tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet

kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber,

der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X-

og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, en-

dokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises

i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Med den foreslåede ændring fastslås der, at lovens bestem-

melser kan fraviges ved aftale, hvis det ikke vil være til

ugunst for den, der udsættes for forskelsbehandles på grund

af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønska-

rakteristika. Dette er en udvidelse af den gældende bestem-

melse, der alene omfatter forskelsbehandling på grund af

køn.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelses-

grundene seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika foreslås indsat i ligestillingslovens § 2,

stk. 1.

Endelig fremgår det af ligestillingslovens § 3 d, stk. 1, at

klager om overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehand-

ling, jf. 2 og 2 b, behandles af Ligebehandlingsnævnet.

I praksis har Ligebehandlingsnævnet indfortolket både køns-

identitet og kønsudtryk i ligestillingslovens kønsbegreb og

således behandlet sager om forskelsbehandling på baggrund

af kønsidentitet og kønsudtryk.

Det foreslås i lovforslagets § 1 nr. 5, at beskyttelsesgrundene

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarak-

teristika indsættes i ligestillingslovens

§ 3 d, stk. 1.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og in-

dividuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker

over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet

kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber,

der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X-

og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, en-

dokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises

i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Den foreslåede tilføjelse af de nævnte beskyttelsesgrunde i

ligestillingslovens § 3 d, stk. 1, medfører, at der fremover

er en eksplicit klageadgang til Ligebehandlingsnævnet over

klager om forskelsbehandling på grund af seksuel oriente-

ring, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Æn-

dringen skal ses i sammenhæng med, at de nævnte beskyt-

telsesgrunde samtidig indsættes i § 2, stk. 1.

Til nr. 6

Ligestillingslovens § 2, stk. 1, indeholder et forbud mod

direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Be-

stemmelsen foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, udvidet til

også at omfatte forskelsbehandling på grund af seksuel ori-

entering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Det følger af ligestillingslovens § 2, stk. 3, at der foreligger

indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriteri-

um eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille

personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til

personer af det andet køn, medmindre den pågældende be-

stemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i

et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er

hensigtsmæssige og nødvendige.

Det forslås i lovforslagets § 1, nr. 6, at indsætte et nyt

stk.

i ligestillingslovens

§ 2,

så det kommer til at fremgå, at

der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestem-

melse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er

neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelag-

tigt i forhold til personer af det andet køn, eller hvis det vil

stille personer særligt ufordelagtigt på grund af deres seksu-

elle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakte-

ristika i forhold til andre personer. Dog gælder det ikke,

hvis den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis

er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at

opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Den foreslåede ændring betyder, at LGBTI-personer også vil

være omfattet af beskyttelsen mod indirekte forskelsbehand-

ling. Ændringen har ikke til hensigt at ændre beskyttelsen

mod indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og in-

dividuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker

over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af

tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet

kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber,

der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X-

og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, en-

dokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises

i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Formålet med forbuddet mod indirekte forskelsbehandling

tager sigte på at hindre anvendelsen af bestemmelser, betin-

gelser eller praksis, der uanset at de fremtræder neutrale

dog alligevel vil stille bl.a. LGBTI-personer særligt ufordel-

agtigt på grund af deres seksuelle orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika i forhold til andre per-

soner, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse

eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og

midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og

nødvendige (proportionalitetsvurdering).

Det er ikke noget krav, at den pågældende bestemmelse, kri-

terium eller praksis alene berører f.eks. homoseksuelle, men

kan også finde anvendelse, hvis en tilsyneladende neutral

bestemmelse, kriterium eller praksis, stiller personer, som

har forskellige seksuelle orienteringer, kønsidentitet, køns-

udtryk eller kønskarakteristika, ringere end andre personer.

Det må bero på en konkret vurdering, om det pågældende

formål er sagligt, og om midlerne er proportionale i forhold

til målet. Et eksempel på et sagligt og proportionalt formål

vil kunne være at henvise en transperson, som alene har

fået foretaget ændring af det juridiske køn, og fortsat fysisk

fremstår som det modsatte køn, til at bade og klæde om i et

separat omklædningsrum af hensyn til andres blufærdighed.

I lighed med forbuddet mod direkte forskelsbehandling, er

det uden betydning, om den person, der udøver forskelsbe-

handlingen, har været motiveret af et ønske om at forskels-

behandle en person på grund af seksuel orientering, køns-

identitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Det foreslås endvidere, at indsætte et

stk. 5,

der bestemmer,

at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

ikke indebærer en pligt til at stille særlige fysiske faciliteter

til rådighed.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der ikke med for-

buddet mod forskelsbehandling stilles nye krav om, at der

skal stilles særlige fysiske faciliteter til rådighed. Der vil

derimod være en forventning om rimelig tilpasning, således

at eventuelle udfordringer forsøges løst i mindelighed, når

de opstår. Dette ligger i tråd med Ligebehandlingsnævnets

praksis.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Rimelig tilpasning er rettet mod enkeltpersoner, hvorimod

en pligt med hensyn til særlige fysiske faciliteter vil være

rettet mod grupper. Det betyder, at rimelig tilpasning først

skal ske, når der opstår et konkret behov, hvorimod en for-

pligtelse til at stille særlige fysiske faciliteter til rådighed

betyder, at den vil skulle iagttages, uagtet om en person

fremsætter et ønske om at benytte f.eks. en omklædningsfa-

cilitet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i de almindelige be-

mærkninger.

Stk. 4,

bliver som følge af de foreslåede stk. 3 og 4, til stk. 5.

Til nr. 7

Det følger af ligestillingslovens § 2 a, stk. 2, at der forelig-

ger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en

persons køn med det formål eller den virkning at krænke en

persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdi-

gende, ydmygende eller ubehageligt klima.

I praksis har Ligebehandlingsnævnet indfortolket kønsiden-

titet og kønsudtryk i kønsbegrebet i ligestillingsloven.

Chikanøs adfærd kan antage flere forskellige former, herun-

der adfærd af fysisk eller psykisk karakter, af skreven eller

verbal karakter samt af visuel karakter. Chikane på grund af

køn kan forekomme, når en person f.eks. bagtales, generes

eller isoleres på grund af sit køn. Såvel den tilsigtede chika-

ne, hvor formålet er at krænke personens værdighed, som

den utilsigtede chikane, det vil sige uagtsom chikane som

ikke har til formål at krænke personens værdighed, men dog

har denne virkning, er omfattet af bestemmelsen. Chikane

behøver ikke at være en aktiv handling, men kan for eksem-

pel ske ved at ignorere den pågældende.

Det følger af ligestillingslovens § 2 a, stk. 3, at der forelig-

ger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket

verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle under-

toner i relation til en persons køn med det formål eller den

virkning at krænke denne persons værdighed, navnlig ved

at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende

eller ubehageligt klima.

Det nærmere indhold af begrebet sexchikane fastlægges i

praksis, hvor det er relevant at se på sexchikane i ansættel-

sesforhold (ligebehandlingsloven), da der her er en mange-

årige praksis for, hvornår det vurderes, at der foreligger

sexchikane.

Opfattelsen af, hvad der er uønsket seksuel adfærd afgøres

konkret og afhænger bl.a. af den krænkede persons egne

grænser, som igen vil være forskellig fra person til per-

son. Der stilles dog krav om, at der skal være tale om en

handling, og at denne opleves som uønsket.

Det foreslås, at beskyttelsesgrundene seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes i

ligestillingslovens

§ 2 a, stk. 2

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og in-

dividuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker

over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af

tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet

kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber,

der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X-

og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, en-

dokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises

i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at der kan fo-

religge chikane og sexchikane på baggrund af kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika og det fastslås, at chikane

og sexchikane kan ske på baggrund af seksuel orientering.

Formålet med at tilføje de fire beskyttelsesgrunde er at sikre

en tydelig beskyttelse mod chikane og sexchikane på grund

af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønska-

rakteristika, herunder beskyttelse af LGBTI-personer. Æn-

dringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelsesgrunde-

ne samtidig indsættes i ligestillingslovens § 2, stk. 1 og § 2

a, stk. 1.

Til nr. 8

Det følger af den gældende bestemmelse i ligestillingslo-

vens § 3 a, stk. 1, at uanset § 2 er loven ikke til hinder

for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet

i et legitimt mål og midlerne til at opfylde dette mål er

hensigtsmæssige og nødvendige.

Bestemmelsen implementerer ligestillingsdirektivets artikel

4, stk. 5, som har følgende ordlyd: ”Dette direktiv udelukker

ikke forskelsbehandling, hvis leveringen af varer og tjene-

steydelser udelukkende eller først og fremmest til personer

af det ene køn er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til

at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige. ”

Som opfølgning på en åbningsskrivelse fra EU-Kommissio-

nen af 11. december 2015 vedrørende ordlyden af § 3 a,

er der udstedt en vejledende udtalelse om fortolkningen af

ligestillingslovens § 3 a, jf. SKR nr. 9846 af 23. august

2016, hvor det er præciseret, at § 3 a skal forstås i overens-

stemmelse med artikel 4, stk. 5.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 9, at ændre ordlyden

af ligestillingslovens

§ 3 a, stk. 1,

så det kommer til at

fremgå af bestemmelsen, at loven ikke er til hinder for for-

skelsbehandling, hvis levering af varer og tjenesteydelser

udelukkende eller først og fremmest til personer af det ene

køn er begrundet i et legitimt mål og midlerne til at opfylde

dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Formålet er at præcisere bestemmelsen og derved sikre,

at undtagelsesbestemmelsen også fremadrettet vil blive for-

tolket i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk.

5. Ændringen vil medføre, at ordlyden svarer til ordlyden

af artikel 4, stk. 5, hvilket hidtil er blevet præciseret i en

vejledende udtalelse om fortolkningen af ligestillingslovens

§ 3 a, jf. SKR nr. 9846 af 23. august 2016.

Den foreslåede ændring medfører ikke en ændring i retstil-

standen.

Til nr. 9

Det følger af den gældende bestemmelse i ligestillingslo-

vens § 3 a, stk. 1, at uanset § 2 er loven ikke til hinder

for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet

i et legitimt mål og midlerne til at opfylde dette mål er

hensigtsmæssige og nødvendige.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 9, at indsætte et nyt

stk.

i ligestillingslovens

§ 3 a,

efter stk. 1, så det kommer

til at fremgå, at uanset ligestillingslovens § 2 er loven ikke

til hinder for at specifikke foranstaltninger, der har til for-

mål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika,

opretholdes eller vedtages.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og in-

dividuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker

over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af

tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet

kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber,

der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af X-

og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, en-

dokrine forhold, skægvækst og brystudvikling. Der henvises

i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Den foreslåede § 3 a, stk. 2, medfører mulighed for at

iværksætte specifikke foranstaltninger, der har til formål

at forebygge eller opveje ulemper knyttet til seksuel orien-

tering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Spe-

cifikke foranstaltninger tager således sigte på at afhjælpe

eller mindske de faktiske uligheder i relation til de nævnte

beskyttelsesgrunde, herunder faktiske uligheder i relation til

LGBTI-personer, der måtte findes.

Adgangen til at foretage specifikke foranstaltninger udgør

en undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling på

grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika. Bestemmelsen regulerer således alene

anvendelsen af foranstaltninger, der, hvis ikke foranstaltnin-

gen har til formål at forebygge elle opveje forskelsbehand-

ling, vil indebære en overtrædelse af forbuddet mod for-

skelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidenti-

tet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Adgangen til at træffe specifikke foranstaltninger gælder

enhver, der i øvrigt er omfattet af lovforslaget, dvs. såvel

offentlige myndigheder som private virksomheder m.v.

Som eksempel på specifikke foranstaltninger inden for lov-

forslagets anvendelsesområde kan nævnes private forenin-

ger, hvor kun personer med en bestemt seksuel orientering

er repræsenteret, frivillige organisationer, hvor f.eks. kun

LGBTI-personer er repræsenteret, samt tilrettelæggelse af

sportsbegivenheder for kun LGBTI-personer.

Muligheden for at vedtage specifikke foranstaltninger skal

betragtes som en undtagelse fra princippet om ligebehand-

ling. Undtagelsen skal være specifik og udelukkende bereg-

net til at tillade vedtagelse af foranstaltninger, som, selvom

de ser ud til at være diskriminerende, reelt har til formål at

fjerne eller mindske de nuværende uligheder.

Det foreslås, at der i

§ 3 a,

efter det nye stk. 2, indsættes et

stk. 3,

hvorefter specifikke foranstaltninger efter stk. 2, alene

kan opretholdes, indtil formålet med dem er opfyldt.

Som konsekvens af de to nye stykker i § 3 a, bliver det

nuværende stk. 2 herefter til stk. 4.

Til nr. 10

Det fremgår af ligestillingslovens § 3 d, stk. 1, at klager over

overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund

af køn, jf. §§ 2 og 2 b, behandles af Ligebehandlingsnævnet.

Det foreslås, at der i

§ 3 a, stk. 1,

indsættes en henvisning til

stk. 2.

Formålet med henvisningen er at tydeliggøre, at der i stk. 2

er en undtagelse i klageadgangen. Det fremgår af § 3 a, stk.

2, at klager over manglende overholdelse af § 4 a, ikke kan

indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

Til nr. 11

Det følger af ligestillingslovens § 14, at Institut for Menne-

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

skerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsin-

stitution har til opgave at fremme, evaluere og overvåge

samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden for-

skelsbehandling på grund af køn, herunder ved at give ofre

for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet

deres klager over forskelsbehandling uden hensynstagen til

ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske

personers rettigheder, foretage uvildige undersøgelser af

forskelsbehandling og offentliggøre uvildige rapporter og

fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende

forskelsbehandling.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 11, at ændre ligestillings-

lovens

§ 14

så det kommer til at fremgå eksplicit, at Institut

for Menneskerettigheder har kompetence til også at fremme,

evaluere og overvåge ligebehandling i forhold til seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Med ændringen udvides Institut for Menneskerettigheders

kompetence, så det tydeliggøres, at instituttets opgaver på

forskelsbehandlingsområdet også omfatter seksuel oriente-

ring, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Ved at indsætte kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakte-

ristika som eksplicitte beskyttelsesgrunde i forskelsbehand-

lingsloven opnås en effektiv beskyttelse mod forskelsbe-

handling, herunder forskelsbehandling af LGBTI-personer,

på grund af de nævnte beskyttelsesgrunde inden for arbejds-

markedet.

Det forhold, at en person forskelsbehandles på grund af sin

kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika udelukker

ikke, at personen også kan blive udsat for forskelsbehand-

ling på grund af sit køn, forstået som enten mand eller

kvinde. Dette vil inden for arbejdsmarkedet i så fald allerede

være omfattet af ligebehandlingsloven og ligelønsloven.

Et eksempel på forskelsbehandling på grund af både køns-

identitet og køn kan være, hvor en transkvinde ikke må have

kundekontakt på grund af sin fysiske fremtoning, samtidig

med at hun og hendes kvindelige kolleger systematisk får

en lavere løn end deres mandlige kolleger, som udfører

sammenligneligt arbejde. Begrænsningen i arbejdsopgaver

kan udgøre forskelsbehandling på grund af kønsidentitet

og kønsudtryk, mens den lavere løn kan udgøre forskelsbe-

handling på grund af køn i strid med ligelønsloven.

I forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 2, defineres direkte for-

skelsbehandling. Der foreligger således direkte forskelsbe-

handling, når en person på grund af race, hudfarve, religion

eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, han-

dicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles

ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive be-

handlet i en tilsvarende situation.

Direkte forskelsbehandling foreligger f.eks. i de tilfælde,

hvor en arbejdsgiver undlader at ansætte eller afskediger en

lønmodtager med den udtalte begrundelse, at den pågælden-

de f.eks. har en bestemt etnisk oprindelse eller seksuel ori-

entering. Forbuddet mod direkte forskelsbehandling gælder

dog ikke, hvor der er tale om, at et bestemt kriterium udgør

en regulær erhvervskvalifikation, jf. nærmere lovens § 6.

Det foreslås, at beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsud-

tryk og kønskarakteristika indsættes i

§ 1, stk. 2.

Formålet er at sikre en bred beskyttelse mod forskelsbe-

handling, herunder forskelsbehandling af LGBTI-personer,

inden for arbejdsmarkedet. Ændringen skal ses i sammen-

hæng med, at beskyttelsesgrundene samtidig indsættes i for-

skelsbehandlingslovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, at der

foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse,

et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral,

vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller

tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, so-

Til § 2

Til nr. 1

Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på

arbejdsmarkedet i forbindelse med ansættelse, afskedigelse,

forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og ar-

bejdsvilkår på grund af race, hudfarve, religion eller tro,

politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller

national, social eller etnisk oprindelse. Loven regulerer så-

ledes forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager, hvor

arbejdsgiver er pligtsubjekt. Forbuddet mod forskelsbehand-

ling er dermed rettet mod arbejdsgiverens handlinger, men

regulerer derimod ikke forholdet mellem to kolleger.

Det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1, at ved

forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller

indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, re-

ligion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder,

handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1,

at indsætte beskyttelsesgrundene

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i forskelsbe-

handlingsloven.

Forslaget medfører, at det tydeliggøres, at lovens anvendel-

sesområde også omfatter et forbud mod forskelsbehandling

på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

på arbejdsmarkedet.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

cial eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller

med handicap ringere end andre personer, medmindre den

pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objek-

tivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde

det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog § 2 a.

Det fremgår videre af § 1, stk. 3, at det er muligt at fravige

forbuddet om indirekte forskelsbehandling såfremt fravigel-

sen er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til

at opfylde det saglige formål er hensigtsmæssige og nødven-

dige.

Om et formål er sagligt beror på en konkret vurdering af,

om formålet er lovligt og synes rimeligt, og om det er

vedkommende for sagen. Der er ligeledes tale om en kon-

kret proportionalitetsvurdering, hvori der indgår en toleddet

test. For det første skal kriteriet være egnet til at sikre op-

fyldelsen af det pågældende anførte hensyn. Endvidere må

kriteriet ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at

opnå formålet. Dette indebærer også, at kriteriet skal være

det mindst indgribende af flere mulige midler til at opnå det

pågældende formål.

Det foreslås, at beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsud-

tryk og kønskarakteristika indsættes i

§ 1, stk. 3.

Der vil således foreligge indirekte forskelsbehandling, hvis

en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsynela-

dende er neutral, vil stille personer med en bestemt køns-

identitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika ringere end

andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse,

betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt

formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og

nødvendige.

Formålet er at sikre en bred beskyttelse mod forskelsbe-

handling af LGBTI-personer inden for arbejdsmarkedet,

hvilket også omfatter beskyttelse mod indirekte forskels-

behandling. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at

beskyttelsesgrundene samtidig indsættes i forskelsbehand-

lingslovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 5, at en

instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af

race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel

orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk

oprindelse betragtes som forskelsbehandling.

Det er en instruktion, når den person, der giver instruktio-

nen, har beføjelse til at instruere den person, der modtager

instruktionen. Der skal altså være et hierarki. Det vil typisk

være arbejdsgiveren eller den daglige leder, der giver in-

struktionen til en medarbejder.

En medarbejder, der opfordrer en kollega til at forskelsbe-

handle en anden kollega, er ikke omfattet af forbuddet, fordi

ingen af dem har beføjelser til at instruere den anden.

Det foreslås, at beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsud-

tryk og kønskarakteristika indsættes i

§ 1, stk. 5.

Formålet er at sikre en bred beskyttelse mod forskelsbe-

handling, herunder forskelsbehandling af LGBTI-person-

er. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelses-

grundene samtidig indsættes i forskelsbehandlingslovens §

1, stk. 1.

Det fremgår af § 5, stk. 1, at der ved annoncering ikke må

angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse søges

eller foretrækkes en person af en bestemt race, hudfarve,

religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller

national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt

alder eller med handicap. Der må heller ikke angives, at der

ikke ønskes en person med de i 1. pkt. nævnte kendetegn.

Det foreslås at indsætte beskyttelsesgrundene i forskels-

behandlingslovens

§ 5, stk. 1,

så beskyttelsen fremover

også omfatter kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteri-

stika. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskyttel-

sesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika

samtidig indsættes i forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1.

Af den gældende § 6, stk. 2 fremgår, at såfremt det ved visse

former for erhvervsudøvelse og uddannelser er af afgørende

betydning, at udøveren er af en bestemt race, politisk ansku-

else, seksuel orientering eller national, social eller etnisk op-

rindelse eller har en bestemt hudfarve, alder eller et bestemt

handicap eller tilhører en bestemt religion eller trosretning,

og kravet om bestemt tilhørsforhold står i rimeligt forhold

til den pågældende erhvervsaktivitet, kan vedkommende mi-

nister efter indhentet udtalelse fra beskæftigelsesministeren

fravige bestemmelserne i §§ 2-5.

Lovens § 6, stk. 2, gør det således muligt for en virksomhed

eller en uddannelsesinstitution at efterspørge personer med

et bestemt kendetegn, hvis det kan godtgøres, at det er af

afgørende betydning for virksomhedens drift.

Der skal være tale om et objektivt, sagligt og relevant krav,

der relaterer sig til erhvervsudøvelsens art eller de forhold,

under hvilke den udføres.

Ønsker en arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution at fravi-

ge lovens forbud mod forskelsbehandling med henvisning

til betingelserne i § 6, stk. 2, skal arbejdsgiveren eller

uddannelsesinstitutionen henvende sig til den minister, der

varetager forholdene for de pågældende erhverv eller den

pågældende uddannelse.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Inden det pågældende ressortministerium tillader en fravi-

gelse, skal ressortministeren sende anmodningen til beskæf-

tigelsesministeren, som på den baggrund udtaler sig om sag-

en. Bestemmelsen skal fortolkes snævert, da der er tale om

en undtagelsesmulighed fra forbuddet mod forskelsbehand-

ling.

Det foreslås i lovforslaget § 2, nr. 1, at ændre forskelsbe-

handlingslovens

§ 6, stk. 2,

ved at indsættes beskyttelses-

grundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Formålet er at sikre en ensartet beskyttelse mod forskels-

behandling, herunder forskelsbehandling af LGBTI-person-

er. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at beskyttelses-

grundene samtidig indsættes i forskelsbehandlingslovens §

1, stk. 1.

Det vil fremover betyde, at såfremt det ved visse former for

erhvervsudøvelse og uddannelser er af afgørende betydning,

at udøveren har en bestemt kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika, og kravet herom står i rimeligt forhold

til den pågældende erhvervsaktivitet, kan vedkommende mi-

nister efter udtalelse fra beskæftigelsesministeren fravige

bestemmelserne i lovens §§ 2-5.

Det fremgår af forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2, at

loven ikke er til hinder for, at der i medfør af anden lov, i

medfør af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i øv-

rigt ved offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger,

som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne

for personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro,

politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social

eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med

handicap.

Bestemmelsen sikrer, at der ikke opstår konflikter i forhold

til anden lovgivning eller konflikter i forhold til offentlige

initiativer. Denne bestemmelse er en særlig adgang til i of-

fentligt regi at iværksætte beskæftigelsesfremmende tiltag af

almen karakter, men giver ikke en generel adgang til positiv

særbehandling af bestemte lønmodtagergrupper, hvorfor be-

stemmelsen er forholdsvis snæver. Det indebærer altså, at de

beskæftigelsesfremmende initiativer skal ske med lovhjem-

mel eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning.

Bestemmelsen giver hverken den offentlige eller private ar-

bejdsgiver, uanset størrelse, adgang til selv at igangsætte

særlige projekter eller tiltag, der indebærer, at der foretræk-

kes en eller flere af de grupper i virksomheden, som loven

nævner. Uanset de gode intentioner om at rette op på uba-

lancen på arbejdspladsen vil det være ulovlig positiv særbe-

handling og i strid med forskelsbehandlingsloven.

Det foreslås, at beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsud-

tryk og kønskarakteristika indsættes i lovens

§ 9, stk. 2.

Det medfører, at forskelsbehandlingsloven fremover ikke

vil være til hinder for, at der i medfør af bestemmelser

med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig foran-

staltning iværksættes foranstaltninger, som har til formål at

forbedre beskæftigelsesmulighederne for bl.a. transpersoner

og interkønnede personer.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 4, at chikane skal betragtes som

forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til

en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske ansku-

else, seksuelle orientering, alder, handicap eller nationale,

sociale eller etniske oprindelse finder sted med det formål

eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe

et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ube-

hageligt klima for den pågældende.

Det er forskelsbehandling, hvis en person chikaneres på

grund af ét eller flere af de kriterier, der er omfattet af

loven. Heri ligger, at den krænkede person ikke ville være

blevet udsat for chikane, hvis personen f.eks. havde været af

en anden race eller etnisk oprindelse, havde haft en anden

seksuel orientering, en anden hudfarve osv. Både tilsigtet og

utilsigtet chikane er omfattet af forbuddet og betragtes som

forskelsbehandling. Utilsigtet chikane er en adfærd, som

ikke finder sted med det formål at krænke en person, men

som alligevel krænker personen.

Chikane er således udtryk for en uønsket adfærd fra kolle-

ger/overordnede, der krænker de personer, der er omfattet

af forskelsbehandlingsloven. Adfærden skal have det formål

eller den virkning ”at krænke en persons værdighed og ska-

be et truende klima m.v. for den pågældende”. Adfærd kan

både være af fysisk og psykisk karakter. Handlingerne kan

være skriftlige eller mundtlige, ligesom fagter og lign. kan

være chikane.

Det er arbejdsgiverens pligt og ansvar at sikre sine ansat-

te mod chikane. Hvis en medarbejder chikanerer en anden

medarbejder, er arbejdsgiveren forpligtet til at skride ind og

stoppe den krænkende adfærd, hvis han ved eller burde vide,

hvad der foregår på virksomheden.

Chikane i forskelsbehandlingslovens forstand kræver, at de

involverede personer er ansat hos arbejdsgiveren. Den an-

satte, der krænker en kollega, kan efter omstændighederne

pålægges at betale en erstatning til den krænkede efter er-

statningsansvarslovens § 26. Erstatningsansvaret for chikane

begået mellem kollegaer er ikke reguleret i forskelsbehand-

lingsloven.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Det foreslås, at beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsud-

tryk og kønskarakteristika indsættes i

§ 1, stk. 4.

Formålet med ændringen er at sikre en bred beskyttelse

mod forskelsbehandling af LGBTI-personer inden for ar-

bejdsmarkedet. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at

beskyttelsesgrundene samtidig indsættes i forskelsbehand-

lingslovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af § 4 i forskelsbehandlingsloven, at en arbejds-

giver ikke i forbindelse med eller under ansættelsen af en

lønmodtager må anmode om, indhente eller modtage og

gøre brug af oplysninger om dennes race, hudfarve, religion

eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nati-

onale, sociale eller etniske oprindelse.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at arbejdsgiveren, ikke

i forbindelse med ansættelse eller under ansættelsesforhol-

dets beståen anmoder om, indhenter eller modtager og gør

brug af oplysninger om i de § 1 nævnte kriterier.

Det indebærer bl.a., at arbejdsgiveren ikke må spørge an-

søgere til ledige stillinger eller ansatte om deres religiøse

baggrund, seksuelle orientering, etniske oprindelse eller lig-

nende.

Hvis arbejdsgiveren allerede er vidende herom, må arbejds-

giveren ikke tillægge dette betydning i forbindelse med an-

sættelse eller under ansættelsesforholdets beståen. Arbejds-

giveren må således ikke stille en ansøger til en ledig stilling

eller en ansat bedre eller dårligere ud fra en viden om

dennes religion, seksuelle orientering, etniske tilhørsforhold

eller lignende, uanset hvornår eller på hvilken måde arbejds-

giveren har erhvervet denne viden.

Beskyttelsesgrundene kønsidentitet, kønsudtryk og kønska-

rakteristika foreslås indsat i lovens

§ 4.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at beskyttelsesgrun-

dene samtidig indsættes i forskelsbehandlingslovens § 1,

stk. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1,

at Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbe-

handling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro,

politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller

national, social eller etnisk oprindelse, jf. § 1, stk. 2-5.

Kompetencen til at behandle klager over forskelsbehand-

ling på grund af seksuel orientering er imidlertid afgrænset

til klager efter forskelsbehandlingsloven, dvs. inden for ar-

bejdsmarkedet, jf. § 1, stk. 3.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1,

at indsætte beskyttelsesgrundene

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, som følge

af, at beskyttelsesgrundene også indsættes i ligestillingslo-

ven, jf. lovforslagets § 1 og forskelsbehandlingsloven, jf.

lovforslagets § 2, nr. 1-3.

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnets kompetence til at

behandle klagerne om forskelsbehandling på grund af køns-

identitet, kønsudryk og kønskarakteristika bliver eksplicit.

Til nr. 2

Det følger af lov om Ligebehandlingsnævnets § 1, stk. 3, at

nævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund

af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, sek-

suel orientering, alder, handicap eller national, social eller

etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehand-

ling på arbejdsmarkedet m.v.

Det foreslås i

§ 1, stk. 3,

at indsætte beskyttelsesgrundene

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Ændringen

skal ses i sammenhæng med at beskyttelsesgrundene også

indsættes i forskelsbehandlingsloven, jf. lovforslagets § 2,

nr. 1 og 2.

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnets kompetence til at

behandle klager om forskelsbehandling på grund af køns-

identitet, kønsudryk og kønskarakteristika efter forskelsbe-

handlingsloven bliver eksplicit.

Ligebehandlingsnævnets kompetence til at behandle sager

om brud på forskelsbehandlingsloven findes desuden i for-

skelsbehandlingslovens § 8 a.

Til nr. 3

§ 1 i lov om Ligebehandlingsnævnet omhandler kompeten-

cen i relation til hvilke beskyttelsesgrunde og hvilke love,

nævnet kan behandle sager efter.

Det foreslås i

§ 1,

efter stk. 3, at indsætte et nyt stk. 4,

som foreskriver, at Ligebehandlingsnævnet kan behandle

sager om forskelsbehandling på grund af seksuel oriente-

ring, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika efter

§§ 2 og 2 b i ligestillingsloven.

Ligebehandlingsnævnets kompetence til at behandle sager

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika vil tilsvaren-

de fremgå af ligestillingslovens § 3 d, jf. forslagets § 1, nr.

12.

Udover at regulere nævnets kompetence i forhold til be-

skyttelsesgrundende seksuel orientering, kønsidentitet, køns-

udtryk og kønskarakteristika betyder ændringen, at henvis-

ningen til ligestillingslovens § 2 a udgår, da den vurderes

overflødig. Nævnets kompetence til at behandle sager om

forskelsbehandling, jf. ligestillingslovens § 2, vil som hidtil

omfatte sager om chikane og sekschikane, som i ligestil-

lingslovens § 2 a, er defineret som forskelsbehandling efter

ligestillingslovens § 2.

Som konsekvens af det nye stk. 4, bliver stk. 4-8 herefter

stk. 5-9.

Til nr. 4

Som konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 1,

foreslås det i

§ 2, stk. 1,

at ændre stk. 2-6 til stk. 2-7.

Til nr. 5

Som konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 1,

forslås det i

§ 2, stk. 2,

at ændre stk. 2-5 til stk. 2-6.

Til nr. 6

Som konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 1,

foreslås det i

§ 7, stk. 1,

at ændre § 1, stk. 6 til § 1, stk. 7.

de omstændighed, at gerningen har baggrund i forurettedes

kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og in-

dividuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker

over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af

tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet

kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber,

der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af

X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer,

endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i straffelovens §

266 b, stk. 1, at den, der offentligt eller med fortsæt til

udbredelse i en videre kreds fremsætter en udtalelse eller

anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer, trues,

forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve,

nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle oriente-

ring, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straf-

fens udmåling skal det betragtes som en særlig skærpende

omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirk-

somhed, jf. straffelovens § 266 b, stk. 2.

Det foreslås med lovforslagets § 4, nr. 2, at der i straffelo-

vens

§ 266 b, stk. 1,

indsættes henvisninger til ”handicap”

og til ”kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika”.

Ændringen indebærer, at det kommer til at fremgå eksplicit

af bestemmelsen, at det er strafbart offentligt eller med fort-

sæt til udbredelse i en videre kreds at fremsætte en udtalelse

eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer

trues, forhånes eller nedværdiges på grund den pågældende

gruppes kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Ændringen indebærer endvidere, at det fremover bliver

strafbart offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en vide-

re kreds at fremsætte en udtalelse eller anden meddelelse,

ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller ned-

værdiges på grund af sit handicap.

Begrebet handicap skal forstås i overensstemmelse med de-

finitionen i FN’s konvention om rettigheder for personer

med handicap, som trådte i kraft for Danmark den 23. au-

gust 2009. Det følger af konventionens artikel 1, at personer

med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk,

psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse,

som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i

fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med

andre.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i straffelovens §

81, nr. 6, at det ved fastsættelse af straffen i almindelighed

skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen

har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap,

seksuelle orientering eller lignende. Bestemmelsen sigter

på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan

tilskrives disse forhold. Opregningen er ikke udtømmende,

jf. ordene ”eller lignende”.

Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 1, at der i straffelovens

81, nr. 6,

indsættes ”kønsidentitet, kønsudtryk eller kønska-

rakteristika”, således at det fremgår eksplicit af bestemmel-

sen, at det ved straffastsættelsen skal indgå som en skærpen-

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og in-

dividuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker

over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af

tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet

kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber,

der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af

X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer,

endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 5

Det følger af racediskriminationslovens § 1, stk. 1, at den,

der inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed

på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske

oprindelse, tro eller seksuelle orientering, nægter at betjene

den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Det foreslås i lovforslagets § 5, nr. 1, at der i racediskrimina-

tionslovens

§ 1, stk. 1,

indsættes ”kønsidentitet, kønsudtryk

og kønskarakteristika”, således at det fremgår eksplicit af

bestemmelsen, at det er strafbart inden for erhvervsmæssig

eller almennyttig virksomhed på grund af en persons køns-

identitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika at nægte at be-

tjene den pågældende på samme vilkår som andre.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og in-

dividuelle oplevelse af sit køn. Begrebet kønsudtryk dækker

over måden, hvorpå man udtrykker sit køn, f.eks. valg af

tøj, frisure, makeup, adfærd, bevægelser og tale. Begrebet

kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber,

der kendetegner og differentierer kønnet, f.eks. antallet af

X- og Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer,

endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1.4, 3.1.2 og 3.1.3.3 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

ter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende for-

skelsbehandling.

Institut for Menneskerettigheders kompetence som ligebe-

handlingsorgan er endvidere beskrevet i særlige bestemmel-

ser i flere ligebehandlingslove, herunder ligestillingsloven

og ligebehandlingsloven.

Det foreslås i

§ 2, stk. 2,

at indsætte begreberne seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Dermed udvides instituttets mandat til også at fremme lige-

behandling af LGBTI-personer uden forskelsbehandling på

grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika. Udvidelsen af mandatet sker som følge

af, at Ligebehandlingsnævnets kompetence udvides til at

behandle klager over forskelsbehandling på grund af seksuel

orientering uden for arbejdsmarkedet, samtidig med at det

gøres tydeligt, at nævnet kan behandle klager over forskels-

behandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønska-

rakteristika.

På den baggrund er det hensigtsmæssigt, at Institut for

Menneskerettigheder får et tydeligt mandat til at indbringe

sager over forskelsbehandling på grund af de fire beskyttel-

sesgrunde for Ligebehandlingsnævnet.

Til § 7

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Det betyder, at overtrædelser af forbuddet mod forskels-

behandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika, som fastsat i ligestillings-

loven og forskelsbehandlingsloven, som har fundet sted ef-

ter lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2022, kan indbringes

for Ligebehandlingsnævnet efter lovforslagets bestemmelser

fra den 1. januar 2022.

Overtrædelser, der har fundet sted før lovens ikrafttræden,

behandles efter de hidtil gældende regler og praksis.

Til § 6

Til § 8

I § 2, stk. 2, i lov om Institut for Menneskerettigheder frem-

går, at instituttet skal fremme ligebehandling af alle uden

forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprin-

delse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med

at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under

hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og

andre juridiske personers rettigheder, foretage uafhængige

undersøgelser af forskelshandling og offentliggøre rappor-

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesom-

råde.

Det følger af

stk. 1,

at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

§§ 1-3, som vedrører lov om ligestilling af kvinder og

mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejds-

markedet m.v. og lov om Ligebehandlingsnævnet, skal ikke

gælde for Færøerne og Grønland, da hovedlovene ikke gæl-

der og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

§ 4, som vedrører straffeloven, skal ikke gælde for Færøerne

og Grønland, da Færøerne pr. 1. marts 2010 har overtaget

lovgivningskompetencen på det strafferetlige område, mens

der for Grønland gælder en særlig kriminallov.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets § 5, som vedrører lov

om forskelsbehandling på grund af race m.v., ved kongelig

anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland

med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lov-

forslagets § 5 kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da Færø-

erne har overtaget det strafferetlige område."

Det foreslås i stk.

at lovforslagets § 6, som vedrører lov

om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale

Menneskerettighedsinstitution, ved kongelig anordning kan

sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med

de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 751 af 26. april 2021, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder

og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige

muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i

kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at

modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund

af køn samt at modvirke chikane og sexchikane.

§ 1, 2. pkt.,

ophæves.

§ 1

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Lovens formål er desuden at modvirke direkte og

indirekte forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orien-

tering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika samt

at modvirke chikane og sexchikane.«

§ 1 a.

---

Stk. 2.

Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med

hensyn til beskæftigelse m.v., barselloven, lov om lige løn

til mænd og kvinder og lov om ligebehandling af mænd og

kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger

anvendes på de områder, der er omfattet af disse love.

§ 1 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med

hensyn til beskæftigelse m.v., barselsloven, lov om lige løn

til mænd og kvinder, lov om ligebehandling af mænd og

kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende fi-

nansielle ydelser og lov om forbud mod forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet m.v. anvendes på de områder, der er

omfattet af disse love.«

Overskriften

til kapitel 2 affattes således: »Forbud mod

forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika«.

§ 2, stk. 1, 1.

2. pkt., § 2, stk. 2, § 2 a, stk. 1, § 3 b,

stk. 2,

§ 3 d, stk. 1,

indsættes efter »køn«: », seksuel ori-

entering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika«.

Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn (kønsdis-

krimination)

§ 2.

Ingen må udsætte en anden person for direkte eller

indirekte forskelsbehandling på grund af køn. En instruktion

om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes

som forskelsbehandling.

Stk. 2.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en per-

son på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver,

er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Stk. 3-4.

---

§ 2 a.

Chikane som defineret i stk. 2 og sexchikane som

defineret i stk. 3 betragtes som forskelsbehandling på grund

af køn og er derfor forbudt. En persons afvisning af eller

accept af en sådan adfærd må ikke anvendes som grundlag

for en beslutning, der vedrører den pågældende.

Stk. 2-3. ---

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

§ 3 b. ---

Stk. 2.

Lovens bestemmelser kan fraviges ved aftale, med-

mindre det vil være til ugunst for den, der udsættes for

forskelsbehandling på grund af køn.

§ 3 d.

Klager over overtrædelse af forbuddet mod forskels-

behandling på grund af køn, jf. §§ 2 og 2 b, behandles af

Ligebehandlingsnævnet.

Stk. 2.

---

§ 2. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en

bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladen-

de er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufor-

delagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre

den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er

objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at

opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Stk. 4.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser

faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formo-

de, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehand-

ling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlings-

princippet ikke er krænket.

§ 2

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en

bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladen-

de er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt

ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, eller

hvis det vil stille personer særligt ufordelagtigt på grund af

deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller

kønskarakteristika i forhold til andre personer. Dette gælder

dog ikke, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse el-

ler praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og

midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og

nødvendige.

Stk. 4.

Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af sek-

suel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakte-

ristika indebærer ikke en pligt til at stille særlige fysiske

faciliteter til rådighed.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 2 a. ---

Stk. 2.

Der foreligger chikane, når der udvises uønsket ad-

færd i relation til en persons køn med det formål eller den

virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truen-

de, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt

klima.

Stk. 3.

Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver

form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med

seksuelle undertoner i relation til en persons køn med det

formål eller den virkning at krænke denne persons værdig-

hed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdi-

gende, ydmygende eller ubehageligt klima.

§ 3 a.

Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for forskelsbe-

handling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt

mål og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige

og nødvendige.

§ 2 a, stk. 2

indsættes efter »køn«: », seksuelle ori-

entering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika«.

§ 3 a, stk. 1,

ændres »af det ene køn, hvis det« til: », hvis

levering af varer og tjenesteydelser udelukkende eller først

og fremmest til personer af det ene køn«.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Stk. 2. ---

§ 3 a. ---

Stk. 2.

Lovens bestemmelser er ikke til hinder for indførelse

eller opretholdelse af gunstigere bestemmelser om beskyttel-

se af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

§ 3 a,

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for at speci-

fikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller

opveje ulemper knyttet til seksuel orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika, opretholdes eller vedta-

ges.

Stk. 3.

Specifikke foranstaltninger, der iværksættes i henhold

til stk. 2, kan alene opretholdes, indtil formålet med foran-

staltningerne er opfyldt.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

§ 3 d.

Klager over overtrædelse af forbuddet mod forskels-

behandling på grund af køn, jf. §§ 2 og 2 b, behandles af

Ligebehandlingsnævnet.

Stk. 2. ---

§ 14.

Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationa-

le Menneskerettighedsinstitution har til opgave at fremme,

evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder

og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder

ved at give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til

at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under

hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og

andre juridiske personers rettigheder, foretage uvildige un-

dersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre uvildige

rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål

vedrørende forskelsbehandling.

10.

§ 3 d, stk. 1,

indsættes efter »Ligebehandlingsnævnet«:

», jf. dog stk. 2«.

11.

§ 14

indsættes efter »køn,«: » og af personer uden for-

skelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidenti-

tet, kønsudtryk og kønskarakteristika«.

§2

I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august 2017, fore-

tages følgende ændringer:

§ 1.

Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver di-

rekte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race,

hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel ori-

entering, alder, handicap eller national, social eller etnisk

oprindelse.

Stk. 2.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en per-

son på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk

anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national,

social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden

bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende

situation.

Stk. 3.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en

bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladen-

de er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfar-

§ 1, stk. 1-3, § 1, stk. 5, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9,

stk. 2,

indsættes efter »seksuel orientering«: », kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika,«.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

ve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering

eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en

bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer,

medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller

praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne

til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog

§ 2 a.

Stk. 4.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når

en uønsket optræden i relation til en persons race, hudfar-

ve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle oriente-

ring, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske

oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at

krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt,

nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den

pågældende.

Stk. 5.

En instruktion om at forskelsbehandle en person på

grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse,

seksuel orientering, alder, handicap eller national, social el-

ler etnisk oprindelse betragtes som forskelsbehandling.

Stk. 6-7. ---

§ 5.

Det må ikke ved annoncering angives, at der til an-

sættelse eller erhvervsuddannelse søges eller foretrækkes

en person af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro,

politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social

eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med

handicap. Det må heller ikke angives, at der ikke ønskes en

person med de i 1. pkt. nævnte kendetegn.

Stk. 2-5. ---

§ 6. ---

Stk. 2.

Såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse

og uddannelser er af afgørende betydning, at udøveren er

af en bestemt race, politisk anskuelse, seksuel orientering

eller national, social eller etnisk oprindelse eller har en be-

stemt hudfarve, alder eller et bestemt handicap eller tilhører

en bestemt religion eller trosretning, og kravet om bestemt

tilhørsforhold står i rimeligt forhold til den pågældende er-

hvervsaktivitet, kan vedkommende minister efter indhentet

udtalelse fra beskæftigelsesministeren fravige bestemmelser-

ne i §§ 2-5.

§ 9. ---

Stk. 2.

Loven er ikke til hinder for, at der i medfør af an-

den lov, i medfør af bestemmelser med hjemmel i anden

lov eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes

foranstaltninger, som har til formål at forbedre beskæftigel-

sesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve,

religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt

alder eller med handicap.

Stk. 3-4. ---

§ 4.

En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med eller under

ansættelsen af en lønmodtager anmode om, indhente eller

modtage og gøre brug af oplysninger om dennes race, hud-

farve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orien-

tering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse.

§ 1, stk. 4

§ 4,

indsættes efter »seksuelle orientering«:

», kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika«.

§3

I lov om Ligebehandlingsnævnet, jf. lovbekendtgørelse nr.

1230 af 2. oktober 2016, som ændret ved § 14 i lov nr. 688

af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskels-

behandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller

tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap

eller national, social eller etnisk oprindelse, jf. stk. 2-6.

Stk. 2-8. ---

§ 1. ---

Stk. 2.

---.

Stk. 3.

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling på

grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuel-

se, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social

eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbe-

handling på arbejdsmarkedet m.v.

Stk. 4-8. ---

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »seksuel orientering,«: »køns-

identitet, kønsudtryk og kønskarakteristika,«, og »stk. 2-6«

ændres til: »stk. 2-7«.

§ 1, stk. 3,

indsættes efter »seksuel orientering,«: »køns-

identitet, kønsudtryk og kønskarakteristika,«.

§ 1,

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Nævnet behandler klager over forskelsbehandling

på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og

kønskarakteristika efter §§ 2 og 2 b i lov om ligestilling af

kvinder og mænd.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

§ 2.

Nævnet kan tilkende godtgørelse og underkende afske-

digelse, i det omfang det følger af de love og kollektive

overenskomster, der er nævnt i § 1, stk. 2-6.

§ 2. ---

Stk. 2.

I en sag, der er indbragt for nævnet af Institut for

Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettig-

§ 2, stk. 1,

ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

hedsinstitution, kan nævnet træffe afgørelse om, at der er

sket ulovlig forskelsbehandling, jf. § 1, stk. 2-5.

§ 7. ---

Stk. 2.

Ved behandling af sager om brud på bestemmelser

i kollektive overenskomster, jf. § 1, stk. 6, skal nævnet ind-

hente en udtalelse fra den pågældende overenskomsts parter,

inden der træffes afgørelse.

§ 2, stk. 2,

ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.

§ 7, stk. 2,

ændres »§ 1, stk. 6« til: »§ 1, stk. 7«.

§4

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. novem-

ber 2020, som ændret bl.a. ved lov nr. 709 af 26. april 2021

og senest ved § 1 i lov nr. 1174 af 8. juni 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 81.

Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed

indgå som skærpende omstændighed,

1-5) ---

6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro,

handicap, seksuelle orientering eller lignende,

7-14) ---

§ 266 b.

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse

i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelel-

se, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller

nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller

etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes

med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. ---

§ 81, nr. 6,

indsættes efter »seksuelle orientering«: »,

kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika«.

§ 266 b, stk. 1,

ændres », tro eller« til: »eller tro eller

sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes «,

og efter »seksuelle orientering,« indsættes: » kønsidentitet,

kønsudtryk eller kønskarakteristika,«.

§5

I lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987,

som ændret ved § 18 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, foretages

følgende ændring:

§ 1.

Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig

virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale

eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering næg-

ter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre,

straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2.

---

§6

I lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nati-

onale Menneskerettighedsinstitution, jf. lov nr. 553 af 18.

§ 1, stk. 1,

ændres »eller seksuelle orientering« til: »,

seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller køns-

karakteristika«.

L 18 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

juni 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 656 af 12. juni 2013,

foretages følgende ændring:

§ 2. ---

Stk. 2.

Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Natio-

nale Menneskerettighedsinstitution skal fremme ligebehand-

ling af alle uden forskelsbehandling på grund af køn, race

eller etnisk oprindelse, herunder ved at

1) bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet

deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til

ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske

personers rettigheder,

2) foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling

3) offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om

spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.

Stk. 3-6.

---

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »køn,«: »seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika,«.