Notat
Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af
SU-loven (Forhøjelse af fribeløb)
1. indledning
Et særskilt udkast til
forslag til lov om ændring af SU-loven (Forhøjelse af fribeløb
på grund af deltagelse i covid-19-beredskabet)
har i perioden fra den 25. januar
2022 til den 11. februar 2022 været i offentlig høring blandt relevante organisatio-
ner m.v. Høringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.
Ved høringsfristens udløb den 11. februar 2022, kl. 12.00, var der indkommet 10
høringssvar, hvoraf 5 indeholder bemærkninger til lovforslaget.
I 4 af høringssvarene udtrykkes der udelukkende opbakning til lovforslaget.
Et særskilt udkast til
forslag til lov om ændring af SU-loven (Forhøjelse af fribeløb),
som forhøjer det laveste fribeløb med 4.000 kr. om måneden, har i perioden fra
den 7. marts 2022 til den 21. marts 2022 ligeledes været i offentlig høring blandt
relevante organisationer m.v. Høringen har også været offentliggjort på Hørings-
portalen.
Ved høringsfristens udløb den 21. marts 2022, kl. 12.00, var der indkommet 6
høringssvar, hvoraf 3 indeholder bemærkninger til lovforslaget.
Et af høringssvarene udtrykker udelukkende opbakning til lovforslaget.
I dette notat gives et kort resumé af de indholdsmæssige bemærkninger til de to
udkast til lovforslag og Uddannelses- og Forskningsministeriets bemærkninger
hertil.
Det bemærkes, at udkast til lovforslag om ændring af SU-loven vedrørende forhø-
jelse af SU-fribeløbet med 4.000 kr. er skrevet sammen med udkast til lovforslag
om ændring af SU-loven vedrørende forhøjelse af fribeløb på grund af deltagelse i
covid-19-beredskabet til ét samlet lovforslag.
2. bemærkninger
2.1. Udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven (Forhøjelse af fribeløb
på grund af deltagelse i covid-19-beredskabet)
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)
mener, at den relevante fribe-
løbsgrænse skal hæves med 50% fra 9.069 kr. pr. måned til 13.617 kr. pr. måned.
DGS støtter derfor op om forslaget.
DGS understreger, at det dog aldrig må blive en nødvendighed at finde arbejde
ved siden af studiet, da SU’en altid skal kunne dække elevens nødvendige udgif-
ter.
4. april 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
300837
Side 1/3