Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 178
Offentligt
2579813_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021-2380
Doknr.
519213
Dato
20-05-2022
Svar på spørgsmål til lovforslag L 178 fra Alex Ahrendtsen (DF) stillet den 16. maj
2022.
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som ophæver betingelsen
om, at gerningen skal være begået inden for 1 kilometer fra den ejendom, hvor lejemå-
let er beliggende?
Svar:
Efter § 90, stk. 1, nr. 10, i den gældende almenlejelov kan udlejeren hæve lejeaftalen,
når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af §§
119, 119 b, 134 a, 180, 181, 192 a, 216, 237 eller 244-246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 276
a, 281 eller 288 eller § 291, stk. 2, i straffeloven eller i medfør af § 3 i lov om euforise-
rende stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med henblik på videreoverdra-
gelse, og når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet
er beliggende.
Bestemmelsen blev indsat i loven ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 og trådte i
kraft den 1. december 2018.
Den geografiske afgrænsning på 1 km blev fastsat på baggrund af en afvejning af, hvor-
når kriminaliteten vurderes at have en sådan tilknytning til bopælen og det boligom-
råde, som bopælen ligger i, at det skal kunne begrunde en ophævelse af lejeaftalen.
Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at kriminalitet, der er begået inden for et bolig-
område eller i umiddelbar tilknytning til et boligområde af personer, der har bopæl i
området, bidrager væsentligt til at forringe trygheden for områdets øvrige beboere.
Med lovforslag nr. L 178 imødegås, at de andre beboere i et alment boligområde i læn-
gere tid skal leve med den utryghed, som kriminelle familier gennem interne opgør og
øvrig utryghedsskabende adfærd skaber. Med lovændringen i 2018 fandt man, at der
inden for en grænse på 1 km forsat er en sådan tilknytning til boligområdet, at det vur-
deres hensigtsmæssigt at etablere mulighed for, at udlejer kan skride til en ophævelse
af lejeaftalen for den kriminelle beboer, som udøver kriminalitet.
Et ændringsforslag til almenlejelovens § 90, stk. 10, vil kunne formuleres således:
L 178 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som ophæver betingelsen om, at gerningen skal være begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende, til indenrigs- og boligministeren
2579813_0002.png
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene
boliger m.v. og retsplejeloven
(Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet)
Af …., tiltrådt af: …..
Til § 1
1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 90, stk. 1, nr. 10, udgår »og når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den
ejendom, hvor lejemålet er beliggende«.
[Ophævelse af krav om, at kriminalitet skal være begået inden for 1 km fra ejendom-
men, hvis udlejeren skal kunne hæve lejeaftalen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det fremgår af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, at udlejeren kan hæve lejeaftalen,
når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af §§
119, 119 b, 134 a, 180, 181, 192 a, 216, 237 eller 244-246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 276
a, 281 eller 288 eller § 291, stk. 2, i straffeloven eller i medfør af § 3 i lov om euforise-
rende stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med henblik på videreoverdra-
gelse, og når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet
er beliggende.
Med ændringsforslaget foreslås, at grænsen på 1 km udgår, hvilket vil have den konse-
kvens, at udlejeren vil kunne hæve lejeaftalen i tilfælde, hvor lejeren eller medlemmer
af lejerens husstand idømmes en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-
følge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af en eller flere af de i bestemmel-
sen nævnte overtrædelser af straffeloven eller lov om euforiserende stoffer, uanset
hvor i landet, kriminaliteten er begået.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
2