L 178 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning afgivet d. 2/6-22

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 178 Bilag 5
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 178

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 2. juni 2022

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene

boliger m.v. og retsplejeloven

(Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet)

[af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres

medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og

3-7. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 2 til lovforslaget.

2. Indstillinger

mindretal

i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (S) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

tredje mindretal

i udvalget (RV, SF, EL og FG) indstil-

ler lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretal-

let vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (NB) vil ved 3. behand-

ling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit

Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-

rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-

valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-

ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget kan tilslutte sig det

fremsatte lovforslag, der betyder, at ordentlige lejere ikke

skal have kriminelle naboer under en eventuel langvarig

ankesag.

V finder det imidlertid forkert, at lovændringen øjensyn-

ligt alene skal gælde for det almene boligbyggeri og ikke

for privat boligbyggeri. V har derfor stillet ændringsforslag

desangående.

I relation til ministeriets kommentarer om den situation,

at en fraflyttet lejer har erstatningskrav mod den private ud-

lejer grundet uberettiget flytning, bemærker V, at et sådant

krav er sikret i ejendommen forud for al pantegæld, jf. leje-

lovens § 7, hvorfor ministeriets bemærkninger herom ikke

er korrekte.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at

lovforslaget udmønter den del af regeringens initiativ »Tryg-

hed for alle danskere«, der blev præsenteret den 8. oktober

2020, som handler om, at der skal kunne ske en hurtigere

udsættelse af kriminelle lejere i almene lejeboliger.

Som reglerne er nu, kan der først ske ophævelse og ud-

sættelse af et lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr.

10, når straffedommen er endelig.

Det foreslås for det første, at der kan ske ophævelse af

en lejeaftale, når en lejer eller et medlem af dennes husstand

er idømt ubetinget fængsel m.v. for grov utryghedsskabende

kriminalitet i nærområdet, selv om straffedommen ikke er

endelig, medmindre dette vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser. Ændres dommen senere, så der

ikke er grundlag for at ophæve lejeaftalen, skal udlejeren

betale erstatning til lejeren og tilbyde genhusning.

For det andet foreslås det, at udlejeren allerede under

en verserende straffesag skal kunne anmode om, at retten i

umiddelbar forlængelse af straffedommen oversender sagen

til fogedretten med henblik på iværksættelse af en udsættel-

sesforretning mod lejeren.

For det tredje foreslås det, at fogedretten som udgangs-

punkt vil skulle tillade den bevisførelse, som er nødvendig

for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af en lejeaftale

DokumentId

Journalnummer

L 178 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning afgivet d. 2/6-22

på grund af utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet er

berettiget.

Østre Landsret har således i en kendelse af 29. november

2019 (TBB 2020.145) fundet, at det var betænkeligt at frem-

me en sag om ophævelse af lejemål grundet utryghedsska-

bende kriminalitet under de omstændigheder, som forelå i

sagen. Landsretten fandt, at den forudsatte proportionalitets-

vurdering ikke kunne foretages med den bevisførelse, der

foretages under en umiddelbar fogedforretning.

Radikale Venstre støtter ikke lovforslaget, da reglerne i

forvejen indebærer diskrimination af lejere i almene boliger,

idet disse personer – i modsætning til andre gerningsmænd –

risikerer ekstra straf for en given kriminalitet, og denne dis-

krimination underbygges med nærværende lovforslag, hvor

straffedommen ikke længere behøver at være endelig.

Det forekommer dernæst heller ikke hensigtsmæssigt, at

fogedretten skal foretage så principielle vurderinger som

en konkret proportionalitetsafvejning i henhold til artikel 8

i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

om ret til respekt for bl.a. hjemmet. Med dette lovforslag

udvides mulighederne for bevisførelse ved fogedretten og

er hermed et forsøg på at imødegå underkendelsen ved

Østre Landsrets kendelse af 29. november 2019 (TBB

2020.145). Der viser sig imidlertid et nyt problem, i og med

at lovforslaget samtidig medfører, at der nu skal foretages

en proportionalitetsafvejning, som er endnu sværere end den

hidtidige, fordi proportionalitetsvurderingen kommer til at

handle om en straffedom, der ikke er endelig.

Endelig skal det anføres, at når der er et problem med

sagsbehandlingstider for boligretssager, vil det i øvrigt være

oplagt at gøre noget ved sagsbehandlingstiderne i stedet for

at ulejlige fogedretten.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er grund-

læggende enige i, at hensynet til de lovlydige lejeres tryghed

bør prioriteres over de kriminelle, som huserer i boligområ-

der med vold, trusler og utryghedsskabende adfærd. For det

er selvfølgelig vigtigt, at alle borgere kan sende deres børn

trygt ud på legepladsen i deres boligområde uden frygt for

vanvidskørsel, masseslagsmål eller anden kriminalitet. SF

er derfor langt hen ad vejen sympatisk indstillet over for

regeringens forslag. Alligevel kan SF ikke støtte lovforsla-

get, da de fremlagte initiativer indebærer en forværring af

retsstillingen, da folk, som reelt ikke er dømt, kan risikere

bortvisning fra deres hjem. I SF mener vi, at fokus i stedet

bør være på at forbedre sagsbehandlingstiden hos de hårdt

prøvede domstole. Derudover er SF ikke tilfredse med, at

erstatningsretten og retten til genhusning ikke er udvidet

for personer, der er uberettiget bortvist, men i stedet er den

samme som ved normal genhusning. Hvis man begår justits-

mord og udsætter en lejer, der senere får sin dom omstødt,

bør lejeren som minimum være sikret en udvidet erstatning

og garanti for en bolig til samme pris.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af et

mindretal

(DF, KF og LA):

Til titlen

Efter »lov om leje af almene boliger,« indsættes: »lov

om leje,«.

[Konsekvens af, at lovforslaget udvides til også at omfatte

udsættelse af kriminelle lejere i private lejeboliger]

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(V, KF og LA):

Til § 1

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 90, stk. 1, nr. 10,

udgår », og når overtrædelsen er

begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er

beliggende«.«

[Ophævelse af krav om, at kriminalitet skal være begået

inden for 1 km fra ejendommen, hvis udlejeren skal kunne

hæve lejeaftalen]

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af et

mindretal

(DF, KF og LA):

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01

I lov om leje, jf. lov nr. 341 af 22. marts 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 182, stk. 1, nr. 10,

indsættes som

2. pkt.:

»Ophævelse efter 1. pkt. kan ske, selv om straffedommen

ikke er endelig, medmindre dette vil være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser.«

§ 182

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Ophævelse i medfør af stk. 1, nr. 10, kan i de

tilfælde, hvor sagen oversendes fra retten til fogedretten i

medfør af retsplejelovens § 996 b, stk. 5, ske uden forudgå-

ende meddelelse til lejeren.«

§ 184

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Bortfalder grundlaget for ophævelse efter § 182,

stk. 1, nr. 10, som følge af endelig afgørelse ved højere rets-

instans, skal udlejeren svare erstatning for tab, som lejeren

har haft som følge af ophævelsen.««

[Konsekvens af, at lovforslaget udvides til også at omfatte

udsættelse af kriminelle lejere i private lejeboliger. Udleje-

ren vil – i modsætning til de almene boligorganisationer –

efter forslaget ikke have pligt til at tilbyde genhusning, hvis

grundlaget for ophævelse bortfalder]

L 178 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning afgivet d. 2/6-22

Til § 3

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 685, stk. 2,

indsættes efter

»§ 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger«: »eller

§ 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje«.

[Ophævelse af sigtedes eller medlemmer af sigtedes hus-

stands lejemål kan forfølges i umiddelbar forlængelse af en

straffedom. Konsekvens af, at lovforslaget udvides til også

at omfatte udsættelse af lejere i private lejeboliger]

Det under

nr. 3

foreslåede

§ 996 b, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Efter anmodning fra en udlejer af en almen eller privat

lejebolig underretter politiet udlejeren om, at der er rejst

sigtelse mod en person, der bor i en almen eller privat

lejebolig, for overtrædelse i nærområdet af en eller flere

af de bestemmelser, der er nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i

lov om leje af almene boliger eller § 182, stk. 1, nr. 10, i

lov om leje, hvis det på det foreliggende grundlag skønnes

sandsynligt, at sagen vil kunne resultere i en domfældelse

som nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene

boliger eller § 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje.«

[Udveksling mellem udlejeren og politiet af personoplysnin-

ger om lejerens strafbare forhold. Konsekvens af, at lovfor-

slaget udvides til også at omfatte udsættelse af kriminelle

lejere i private lejeboliger]

I det under

nr. 3

foreslåede

§ 996 b, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene

boliger«: »eller § 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje«.

[Udlejerens adgang til at anmode om, at retten i umiddelbar

forlængelse af domsafsigelsen på udlejerens vegne indgiver

anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren, hvis

grundlaget herfor er til stede. Konsekvens af, at lovforslaget

udvides til også at omfatte udsættelse af kriminelle lejere i

private lejeboliger]

I det under

nr. 3

foreslåede

§ 996 b, stk. 5,

indsættes

efter »§ 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger«:

»eller § 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje«.

[Rettens videresendelse af sagen til fogedretten. Konsekvens

af, at lovforslaget udvides til også at omfatte udsættelse af

kriminelle lejere i private lejeboliger]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3-7

Med de foreslåede ændringer udvides lovforslaget til og-

så at omfatte lejere i private udlejningsboliger. De foreslåe-

de bestemmelser svarer i indhold til de bestemmelser, som

er foreslået i forhold til hurtigere udsættelse af lejere i den

almene boligsektor.

Den under nr. 6 foreslåede ændring adskiller sig dog

fra den foreslåede regulering i den almene sektor, ved at

udlejeren ikke tilpligtes at tilbyde lejeren genhusning, men

alene erstatning, hvis grundlaget for ophævelse efterfølgen-

de bortfalder, fordi sagen får et andet udfald i anken. Dette

skyldes, at der ikke i lejeloven er bestemmelser svarende

til almenlejelovens bestemmelser om genhusning, hvilket

bl.a. er begrundet i, at gruppen af private udlejere er mere

uens sammensat end gruppen af almene udlejere. En privat

udlejer, som alene råder over en enkelt eller få lejeboliger,

vil således – i modsætning til en almen boligorganisation

– ikke nødvendigvis meningsfuldt kunne forpligtes til at

tilbyde lejeren genhusning i den situation, hvor straffesagen

måtte få et andet udfald i anken.

Til nr. 2

Det fremgår af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, at

udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer

af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for

overtrædelse af §§ 119, 119 b, 134 a, 180, 181, 192 a, 216,

237 eller 244-246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 276 a, 281

eller 288 eller § 291, stk. 2, i straffeloven eller i medfør

af § 3 i lov om euforiserende stoffer for at have besiddet

euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, og

når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom,

hvor lejemålet er beliggende.

Med ændringsforslaget foreslås, at grænsen på 1 km ud-

går, hvilket vil have den konsekvens, at udlejeren vil kunne

hæve lejeaftalen i tilfælde, hvor lejeren eller medlemmer af

lejerens husstand idømmes en ubetinget fængselsstraf eller

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for

overtrædelse af en eller flere af de i bestemmelsen nævnte

overtrædelser af straffeloven eller lov om euforiserende stof-

fer, uanset hvor i landet kriminaliteten er begået.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2022 og var til

1. behandling den 12. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Indenrigs- og Boligud-

valget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den

22. december 2021 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm.

del – bilag 53. Den 28. april 2022 sendte indenrigs- og bo-

ligministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål

til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som

ministeren har besvaret.

L 178 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning afgivet d. 2/6-22

Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Maria Gudme (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)

Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Jan Bjergskov Larsen (SF) Kathrine Olldag (RV)

Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL)

fmd.

Jette Gottlieb (EL)

Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V)

nfmd.

Anne Rasmussen (V)

Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF)

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)

Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde

ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Moderaterne (M)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)