Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 178 Bilag 4
Offentligt
2585679_0001.png
Til lovforslag nr.
L 178
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 00. juni 2022
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene
boliger m.v. og retsplejeloven
(Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet)
[af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og
3-7. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 2 til lovforslaget.
2. Indstillinger
<>
Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-
ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at
lovforslaget udmønter den del af regeringens initiativ »Tryg-
hed for alle danskere«, der blev præsenteret den 8. oktober
2020, som handler om, at der skal kunne ske en hurtigere
udsættelse af kriminelle lejere i almene lejeboliger.
Som reglerne er nu kan der først ske ophævelse og ud-
sættelse af et lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr.
10, når straffedommen er endelig.
Det foreslås for det første, at der kan ske ophævelse af
en lejeaftale, når en lejer eller et medlem af dennes husstand
er idømt ubetinget fængsel m.v. for grov utryghedsskabende
kriminalitet i nærområdet, selvom straffedommen ikke er
endelig, medmindre dette vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser. Ændres dommen senere, så der
ikke er grundlag for at ophæve lejeaftalen, skal udlejeren
betale erstatning til lejeren og tilbyde genhusning.
For det andet foreslås det, at udlejer allerede under en
verserende straffesag skal kunne anmode om, at retten i
umiddelbar forlængelse af straffedommen oversender sagen
til fogedretten med henblik på iværksættelse af en udsættel-
sesforretning mod lejeren.
For det tredje foreslås det, at fogedretten som udgangs-
punkt vil skulle tillade den bevisførelse, som er nødvendig
for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af en lejeaftale
på grund af utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet er
berettiget.
Østre Landsret har således i en kendelse af 29. november
2019 (TBB 2020.145) fundet, at det var betænkeligt at frem-
me en sag om ophævelse af lejemål grundet utryghedsska-
bende kriminalitet under de omstændigheder, som forelå i
sagen. Landsretten fandt, at den forudsatte proportionalitets-
vurdering ikke kunne foretages med den bevisførelse, der
foretages under en umiddelbar fogedforretning.
Radikale Venstre støtter ikke lovforslaget, da reglerne i
forvejen indebærer diskrimination af lejere i almene boliger,
idet disse personer – i modsætning til andre gerningsmænd –
risikerer ekstra straf for en given kriminalitet, og denne dis-
krimination underbygges med nærværende lovforslag, hvor
straffedommen ikke længere behøver at være endelig.
Det forekommer dernæst heller ikke hensigtsmæssigt, at
fogedretten skal foretage så principielle vurderinger som
en konkret proportionalitetsafvejning iht. Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 om ret til
DokumentId
Journalnummer
L 178 - 2021-22 - Bilag 4: 1. udkast til betænkning
2585679_0002.png
2
respekt for bl.a. hjemmet. Med dette lovforslag udvides mu-
lighederne for bevisførelse ved fogedretten og er hermed
et forsøg på at imødegå underkendelsen ved Østre Lands-
rets kendelse af 29. november 2019 (TBB 2020.145). Der
viser sig imidlertid et nyt problem i og med, at lovforslaget
samtidig medfører, at der nu skal foretages en proportionali-
tetsafvejning, som er endnu sværere end den hidtidige, fordi
proportionalitetsvurderingen kommer til at handle om en
straffedom, der ikke er endelig.
Endelig skal det anføres, at når der er et problem med
sagsbehandlingstider for boligretssager, vil det i øvrigt være
oplagt at gøre noget ved sagsbehandlingstiderne i stedet for
at ulejlige fogedretten.
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(V), tiltrådt af < >:
Til titlen
1)
Efter »lov om leje af almene boliger,« indsættes: »lov
om leje,«
[Konsekvens af, at lovforslaget udvides til også at omfatte
udsættelse af kriminelle lejere i private lejeboliger]
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af < >:
Til § 1
2)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 90, stk. 1, nr. 10,
udgår »,og når overtrædelsen er
begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er
beliggende«.«
[Ophævelse af krav om, at kriminalitet skal være begået
inden for 1 km fra ejendommen, hvis udlejeren skal kunne
hæve lejeaftalen]
Af et
mindretal
(V), tiltrådt af < >:
Ny paragraf
3)
Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov om leje, jf. lov nr. 341 af 22. marts 2022, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 182, stk. 1, nr. 10,
indsættes som
2. pkt.:
»Ophævelse efter 1. pkt. kan ske, selvom straffedommen
ikke er endelig, medmindre dette vil være i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser.«
2.
I
§ 182
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Ophævelse i medfør af stk. 1, nr. 10, kan i de
tilfælde, hvor sagen oversendes fra retten til fogedretten i
medfør af retsplejelovens § 996 b, stk. 5, ske uden forudgå-
ende meddelelse til lejeren.«.
3.
I
§ 184
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Bortfalder grundlaget for ophævelse efter § 182,
stk. 1, nr. 10, som følge af endelig afgørelse ved højere rets-
instans, skal udlejeren svare erstatning for tab, som lejeren
har haft som følge af ophævelsen.««
[Konsekvens af, at lovforslaget udvides til også at omfatte
udsættelse af kriminelle lejere i private lejeboliger. Udleje-
ren vil – i modsætning til de almene boligorganisationer –
efter forslaget ikke have pligt til at tilbyde genhusning, hvis
grundlaget for ophævelse bortfalder]
Til § 3
4)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 685, stk. 2,
indsættes efter
»§ 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger«: »eller
§ 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje«.
[Ophævelse af sigtedes eller medlemmer af sigtedes hus-
stands lejemål kan forfølges i umiddelbar forlængelse af en
straffedom. Konsekvens af, at lovforslaget udvides til også
at omfatte udsættelse af lejere i private lejeboliger]
5)
Det under
nr. 3
foreslåede
§ 996 b, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Efter anmodning fra en udlejer af en almen eller privat
lejebolig underretter politiet udlejer om, at der er rejst sigtel-
se mod en person, der bor i en almen eller privat lejebolig,
for overtrædelse i nærområdet af en eller flere af de bestem-
melser, der er nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje
af almene boliger eller § 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje,
hvis det på det foreliggende grundlag skønnes sandsynligt,
at sagen vil kunne resultere i en domfældelse som nævnt i §
90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger, eller § 182,
stk. 1, nr. 10, i lov om leje.«.
[Udveksling mellem udlejeren og politiet af personoplysnin-
ger om lejerens strafbare forhold. Konsekvens af, at lovfor-
slaget udvides til også at omfatte udsættelse af kriminelle
lejere i private lejeboliger]
6)
I det under
nr. 3
foreslåede
§ 996 b, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene
boliger«: »eller § 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje«.
[Udlejerens adgang til at anmode om, at retten i umiddelbar
forlængelse af domsafsigelsen på udlejerens vegne indgiver
anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren, hvis
grundlaget herfor er til stede. Konsekvens af, at lovforslaget
udvides til også at omfatte udsættelse af kriminelle lejere i
private lejeboliger]
7)
I det under
nr. 3
foreslåede
§ 996 b, stk. 5,
indsættes
efter »§ 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger«:
»eller § 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje«.
[Rettens videresendelse af sagen til fogedretten. Konsekvens
af, at lovforslaget udvides til også at omfatte udsættelse af
kriminelle lejere i private lejeboliger]
L 178 - 2021-22 - Bilag 4: 1. udkast til betænkning
2585679_0003.png
3
Bemærkninger
Til nr. 1 og 3-7
Med de foreslåede ændringer udvides lovforslaget til og-
så at omfatte lejere i private udlejningsboliger. De foreslåe-
de bestemmelser svarer i indhold til de bestemmelser, som
er foreslået i forhold til hurtigere udsættelse af lejere i den
almene boligsektor.
Den under nr. 6 foreslåede ændring adskiller sig dog fra
den foreslåede regulering i den almene sektor derved, at
udlejeren ikke tilpligtes at tilbyde lejeren genhusning, men
alene erstatning, hvis grundlaget for ophævelse efterfølgen-
de bortfalder, fordi sagen får et andet udfald i anken. Dette
skyldes, at der ikke i lejeloven er bestemmelser svarende
til almenlejelovens bestemmelser om genhusning, hvilket
bl.a. er begrundet i, at gruppen af private udlejere er mere
uens sammensat end gruppen af almene udlejere. En privat
udlejer, som alene råder over en enkelt eller få lejeboliger,
vil således – i modsætning til en almen boligorganisation
– ikke nødvendigvis med mening kunne forpligtes til at
tilbyde lejeren genhusning i den situation, hvor straffesagen
måtte få et andet udfald i anken.
Til nr. 2
Det fremgår af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, at
udlejeren kan hæve lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer
af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
overtrædelse af §§ 119, 119 b, 134 a, 180, 181, 192 a, 216,
237 eller 244-246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 276 a, 281
eller 288 eller § 291, stk. 2, i straffeloven eller i medfør
af § 3 i lov om euforiserende stoffer for at have besiddet
euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, og
når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom,
hvor lejemålet er beliggende.
Med ændringsforslaget foreslås, at grænsen på 1 km ud-
går, hvilket vil have den konsekvens, at udlejeren vil kunne
hæve lejeaftalen i tilfælde, hvor lejeren eller medlemmer af
lejerens husstand idømmes en ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
overtrædelse af en eller flere af de i bestemmelsen nævnte
overtrædelser af straffeloven eller lov om euforiserende stof-
fer, uanset hvor i landet kriminaliteten er begået.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2022 og var til
1. behandling den 12. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Indenrigs- og Boligud-
valget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <1> møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den
22. december 2021 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm.
del – bilag 53. Den 28. april 2022 sendte indenrigs- og bo-
ligministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <3> bilag på lovfor-
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <4> spørgsmål
til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Maria Gudme (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)
Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Jan Bjergskov Larsen (SF) Kathrine Olldag (RV)
Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL)
fmd.
Jette Gottlieb (EL)
Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V)
nfmd.
Anne Rasmussen (V)
Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
Ole Birk Olesen (LA)
Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
49
39
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
3
1
L 178 - 2021-22 - Bilag 4: 1. udkast til betænkning
2585679_0004.png
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Dansk Folkeparti (DF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
15
14
13
13
10
4
3
Kristendemokraterne (KD)
Moderaterne (M)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
1
1
1
1
1
9