L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 178 Bilag 1
Offentligt

Dato

27-04-2022

Høringsnotat

Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om al-

mene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryg-

hedsskabende kriminalitet)

1. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring i perioden 22. december 2021 til 23. januar 2022.

Lovforslaget har været sendt i høring hos: Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty

International, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, BL - Danmarks Al-

mene Boliger, BOSAM, byretterne, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejer-

foreninger, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Boligadvokater,

Danske Udlejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Frivilligrådet,

Grundejernes Investeringsfond, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Højesteret,

Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Le-

jernes Hus, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lejernes Retshjælp, Politiforbun-

det, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter,

Rådet for Socialt Udsatte, SAND De Hjemløses Landsorganisation, Vestre Landsret,

VIVE, Ældre Sagen og Østre Landsret.

Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.

2. Modtagne høringssvar

Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:

Advokatrådet, BL - Danmarks Almene Boliger, BOSAM, byretterne, Den Danske Dom-

merforening, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Institut for Menneskeret-

tigheder, Lejernes Retshjælp, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for

Socialt Udsatte, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Herudover er der inden for fristen modtaget høringssvar fra: SOS Racisme.

Alle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.

I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.

3. Ændringer på baggrund af høringen

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget i

forhold til det udkast, der har været i høring:

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

•

I pkt. 2.1.2 og pkt. 3 er der indskrevet et afsnit om den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid fra byretsdom til endelig afgørelse i højere instans i 2020-2021.

I pkt. 2.2.3 er begrundelsen for, at kravet om hæveerklæring fraviges i de til-

fælde, hvor der i forlængelse af en straffedom anmodes om, at retten sender

sagen til fogedretten, angivet.

I pkt. 1, pkt. 2.3.3 og de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 1 (den

foreslåede ændring i retsplejelovens § 597, stk. 2), er der foretaget præciserin-

ger med henblik på at tydeliggøre omfanget af fogedrettens forpligtelse med

hensyn til at tillade den nødvendige bevisførelse.

I pkt. 2.3.3 er det uddybet, hvorfor der efter Justitsministeriets opfattelse ikke

er retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med, at flere sager om

ophævelse på grund af utryghedsskabende kriminalitet fremover vil blive be-

handlet i fogedretten frem for i boligretten.

I pkt. 2.2.1 er forholdet til databeskyttelseslovgivningen uddybet yderligere.

I pkt. 2.3.2 er der indskrevet et afsnit om de generelle sagsbehandlingstider

ved boligretten og fogedretten.

I pkt. 2.2.3 er det præciseret, at en udlejers anmodning til politiet om, at ret-

ten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen i straffesagen på udlejerens

vegne indgiver anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren, kan vide-

regives i anklageskriftet eller ved en selvstændig skrivelse til retten.

I pkt. 4 og pkt. 11 er det præciseret, at lovforslaget forventes at medføre be-

grænsede merudgifter for politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som

forventes afholdt inden for de eksisterende rammer.

Der er udover ovenstående foretaget indholdsmæssige ændringer. De indholdsmæs-

sige ændringer skal bl.a. sikre, at en lejer og udlejer, hvor lejeren er blevet udsat af sit

lejemål på baggrund af en ikke endelig straffedom, underrettes, hvis straffedommen er

endelig afgjort med et andet resultat end stadfæstelse med henblik på, at lejeren kan

forfølge sit eventuelle krav på erstatning og genhusning, og udlejer kan opfylde sin

eventuelle forpligtelse til at udbetale erstatning og søge genhusning.

Desuden fremgår det ikke længere af lovforslaget, at genhusning om muligt skal ske i

samme område. Baggrunden herfor er, at det med lovforslaget ikke er hensigten at fra-

vige de almindelige regler for genhusning, hvorefter udlejeren skal tilbyde genhusning

i samme kommune, men ikke nødvendigvis i samme område.

Ud over de indholdsmæssige ændringer er der blevet foretaget ændringer af sproglig

og lovteknisk karakter.

4. Bemærkninger til lovforslaget

4.1. Ophævelse af lejemål på grund af kriminalitet uanset at der ikke foreligger en en-

delig straffedom

Advokatrådet, BOSAM, Institut for Menneskerettigheder, Lejernes Retshjælp, Rådet

for Socialt Udsatte og SOS Racisme er alle stærkt bekymrede over, at lejeforholdet fo-

reslås at kunne ophæves af udlejeren, inden der foreligger en endelig dom i straffesa-

gen mod lejeren eller et medlem af lejerens husstand. Det anføres i den forbindelse, at

dette betyder en væsentlig forringelse af de pågældendes retssikkerhed.

Lejernes Retshjælp anfører endvidere, at der er tale om diskrimination af lejere i al-

mene boliger, idet disse personer

–

i modsætning til andre gerningsmænd

–

risikerer

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

”dobbelt

straf” for en given kriminalitet, når disse personer udover straffen også kan

blive frataget det eksistensgrundlag, som en bolig udgør.

–

Danmarks Almene Boliger (BL) mener ikke, at retssikkerheden forringes med

lovforslaget.

Den Danske Dommerforening (Dommerforeningen) har overordnet ingen bemærk-

ninger til lovforslaget og henviser i den forbindelse bl.a. til, at det fremgår af lovforsla-

get, at udsættelsen af lejemålet skal være forenelig med navnlig EMRK artikel 8. Byret-

terne og landsretterne henholder sig til Dommerforeningens høringssvar.

Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:

Det skal for så vidt angår bekymringerne om, at lejeforholdet kan ophæves af udleje-

ren, inden der foreligger en endelig dom i straffesagen mod lejeren eller et medlem af

lejerens husstand, bemærkes, at ophævelse efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,

forudsætter, at lejeren selv eller et medlem af husstanden ved byretten er idømt en

ubetinget fængselsstraf for utryghedsskabende kriminalitet. Ophævelse efter bestem-

melsen kan således ske, selvom straffedommen ikke er endelig, medmindre dette vil

være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Som det fremgår af lov-

forslagets pkt. 2.1.3, skal der i forbindelse med en sag om ophævelse og udsættelse på

grund af en ikke endelig straffedom for utryghedsskabende kriminalitet foretages en

konkret proportionalitetsafvejning i lyset af navnlig Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention (EMRK) artikel 8 om ret til respekt for bl.a. hjemmet, herunder

skal det vurderes, om ophævelse og udsættelse af lejemålet kan ske, selv om straffe-

dommen ikke er endelig.

Ministeriet skal yderligere henvise til, at der i lovforslagets § 1, nr. 4 (den foreslåede

§ 92, stk. 4, i lov om leje af almene boliger), lægges op til at indføre genoprettende til-

tag i form af erstatning og genhusning, som vil blive udløst i tilfælde, hvor grundla-

get for ophævelsen efterfølgende måtte bortfalde. Boligorganisationen vil i sådanne

tilfælde skulle betale erstatning til lejeren og tilbyde genhusning. Der henvises i den

forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 4 (den foreslåede § 92, stk. 4, i lov om leje af al-

mene boliger) samt bemærkningerne hertil.

Ministeriet finder på baggrund af ovenstående, at der med den foreslåede ordning er

fundet en passende balance mellem på den ene side hensynet til lejernes retssikker-

hed og på den anden side hensynet til at sikre en hurtigere udsættelse af lejere, som

har begået utryghedsskabende kriminalitet nær deres bopæl.

Det kan i øvrigt bemærkes, at det allerede i dag efter § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje

af almene boliger, er muligt at udsætte lejere, når lejeren eller et medlem af lejerens

husstand begår utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet.

På denne baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

4.1.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

Lejernes Retshjælp anfører, at det er tvivlsomt, hvorvidt lovforslagets § 1, nr. 2 (forsla-

get til § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt., i lov om leje af almene boliger), kan gennemføres in-

den for rammerne af EMRK artikel 8.

Institut for Menneskerettigheder anfører, at udsættelse af en person fra sit lejemål er

en indgribende beslutning, som griber ind i personens ret til respekt for sit privatliv og

hjem efter EMRK artikel 8. Derfor bør der ikke være mulighed for at træffe en sådan

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

beslutning på et tidspunkt, hvor straffesagen mod beboeren ikke er endelig. Dette

stemmer principielt bedre overens med kravene til et effektivt retsmiddel efter EMRK

artikel 13. Institut for Menneskerettigheder anbefaler i den forbindelse, at lovforslaget

ændres således, at ophævelse af et lejemål alene kan ske, når straffedommen er ende-

lig.

SOS Racisme anfører, at boligen er en menneskeret, og at det er ude af proportioner at

tage folks bolig fra dem og derved gøre dem hjemløse.

Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:

Den foreslåede ændring af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, skal ses i lyset af, at

det ofte tager for lang tid at udsætte kriminelle og utryghedsskabende beboere af de-

res lejemål, hvilket kan have store konsekvenser for de øvrige beboere i området, her-

under ikke mindst ofrene for de kriminelle lovovertrædelser. Det skyldes bl.a., at der

ved anke af straffedommen kan gå lang tid, før dommen er endelig. For at sikre at

personer, der har begået utryghedsskabende kriminalitet, hurtigt kan udsættes, så

trygheden i området genskabes, lægges der med lovforslaget bl.a. op til at indføre

mulighed for at udsætte kriminelle og utryghedsskabende beboere af deres lejemål,

selvom straffedommen ikke er endelig.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3, vurderer Inden-

rigs- og Boligministeriet, at forslaget om, at der kan ske ophævelse af et lejemål efter

almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, når en beboer er idømt ubetinget fængsel mv. for

utryghedsskabende kriminalitet begået inden for 1 km. fra den ejendom, hvor lejemå-

let er beliggende, selvom straffedommen ikke er endelig, medmindre dette vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser, kan gennemføres inden for ram-

merne af EMRK artikel 8.

Som det videre fremgår af pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, medfører

en udsættelse af et lejemål på baggrund af en ikke-endelig straffedom en risiko for, at

grundlaget for udsættelsen efterfølgende bortfalder som følge af en afgørelse ved en

højere retsinstans. Formålet med den foreslåede ordning er, at det fremover skal

kunne gå hurtigere at få gennemført en udsættelse af en kriminel fra dennes lejebo-

lig. Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at den foreslåede ordning kan begrun-

des af hensyn til den offentlige tryghed, at forebygge uro eller forbrydelse og at be-

skytte andres rettigheder og friheder. Det vurderes, at ordningen udgør et egnet og

nødvendigt middel hertil.

Der er i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at personer, der begår utryghedsska-

bende kriminalitet nær deres bopæl, ikke efter gældende ret kan udsættes af deres le-

jemål med den fornødne hurtighed. Dette kan bidrage til utryghed i området

–

både

for de personer, der er ofre for den utryghedsskabende kriminalitet, og for øvrige be-

boere

–

som kan præge området, indtil henholdsvis den pågældendes straffesag og

eventuelle sag om udsættelse af lejemål er endelig.

Om lovforslagets forhold til EMRK henvises i øvrigt nærmere til lovforslagets pkt. 3.

På den baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

4.2. Fravigelse af kravet om hæveerklæring i sager om ophævelse af lejemål på grund

af kriminalitet, hvor retten sender sagen til fogedretten i forlængelse af en eventuel

straffedom

BOSAM anfører, at det forhold, at ophævelsessagerne vil kunne føres i fogedretten,

uden at der gives forudgående meddelelse til lejeren, indebærer en ophævelse af de al-

mindelige aftaleretlige principper, der gælder for ophævelsessager, hvilket er urime-

ligt, og at lejerne i den almene boligsektor bliver stillet dårligere end alle andre borgere

i Danmark.

Justitsministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.3, fraviges de

almindelige obligationsretlige principper, hvorefter en ophævelse af lejemål i almin-

delighed forudsætter en hæveerklæring, alene i de tilfælde, hvor udlejeren anmoder

om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen sender dommen til foged-

retten med henblik på udsættelse af lejeren.

Efter retsplejelovens regler foretages der i fogedsager forkyndelse af fogedretsrekvi-

sitionen for den person, som der kræves foretaget en fogedforretning imod, inden fo-

gedretsmødet. Forkyndelsen har bl.a. til formål at sikre, at rekvisitionen kommer

frem til den pågældende, som derved får mulighed for at gøre sig bekendt med ind-

holdet.

I sager om ophævelse og udsættelse af lejemål på baggrund af utryghedsskabende

kriminalitet, hvor udlejeren anmoder om, at retten i forlængelse af en straffedom

sender sagen til fogedretten, vil lejeren ved forkyndelsen af fogedretsrekvisitionen få

formel meddelelse om ophævelsen forud for fogedretsmødet. Det er på den baggrund

vurderingen, at en hæveerklæring ikke er nødvendig i disse tilfælde. Det er samtidig

vurderingen, at den foreslåede fravigelse af kravet om hæveerklæring vil bidrage til

en hurtigere og mere smidig udsættelsesproces, hvilket er det bærende formål med

lovforslaget.

Som det endvidere er anført i pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

det valgfrit for boligorganisationen at benytte sig af muligheden for at få afgjort

spørgsmålet om ophævelse af lejemålet i umiddelbar forlængelse af straffedommen.

Boligorganisationen vil således alternativt, når straffedommen er afsagt, kunne op-

hæve lejemålet over for lejer ved at fremsende en hæveerklæring til lejeren. Såfremt

lejeren ikke flytter frivilligt, vil boligorganisationen kunne anmode fogedretten om

udsættelse ved en umiddelbar fogedforretning.

Ministeriet har på baggrund af ovenstående fundet anledning til at uddybe bemærk-

ningerne til lovforslaget for så vidt angår begrundelsen for, at kravet om hæveerklæ-

ring fraviges i de tilfælde, hvor der i forlængelse af en straffedom anmodes om, at

retten sender sagen til fogedretten.

4.3. Sagens behandling i fogedretten

4.3.1. Omfanget af fogedrettens forpligtelse til at tillade bevisførelse

BL anfører, at bemærkningerne til lovforslaget giver anledning til tvivl om, hvorvidt

fogedretten skal tillade den nødvendige bevisførelse. BL bemærker i den forbindelse,

at det er afgørende for en hurtigere udsættelse, at fogedretten enten er forpligtet til el-

ler i praksis vil tillade den nødvendige bevisførelse.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Institut for Menneskerettigheder anfører, at der i bemærkningerne til lovforslaget bør

redegøres for, hvornår fogedretten vil skulle afvise at fremme udsættelsesforretningen.

Justitsministeriets bemærkninger:

Efter den forslåede ordning vil fogedretten som det klare udgangspunkt skulle tillade

den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et

lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet er berettiget, jf.

lovforslagets § 3, nr. 1 (den foreslåede ændring til retsplejelovens § 597, stk. 2). Som

følge heraf vil fogedretten ikke længere, kunne afvise at fremme de pågældende sa-

ger med den begrundelse, at sagen ud fra den bevisførelse, der i almindelighed kan

finde sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddelbar fogedfor-

retning.

Med den foreslåede ordning lægges der imidlertid ikke op til at ophæve eller ændre

retsplejelovens § 597, stk. 3. Fogedretten vil derfor, som tilfældet er i dag, fortsat med

hjemmel i denne bestemmelse kunne afvise at fremme sagen, hvis sagen er af princi-

piel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller

væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis retten af andre grunde fin-

der det betænkeligt at fremme sagen ved en umiddelbar fogedforretning.

Idet fogedretten med den foreslåede ordning som det klare udgangspunkt vil skulle

tillade den nødvendige bevisførelse, vil det som altovervejende hovedregel ikke læn-

gere være betænkeligt for fogedretten at fremme de pågældende sager med henvis-

ning til bevisførelsen. Som tilfældet er i dag, vil det være op til retten at skønne, hvor-

når det i øvrigt måtte være betænkeligt i forhold til sagens forsvarlige behandling at

fremme sagen, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3.

Ministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget visse præciseringer i lov-

forslaget med henblik på at tydeliggøre omfanget af fogedrettens forpligtelse med

hensyn til at tillade den nødvendige bevisførelse.

Ministeriet finder ikke anledning til at præcisere, i hvilke tilfælde fogedretten kan af-

vise at fremme sagen, da dette vil være op til fogedrettens skøn og vil følge det, der

gælder i dag

–

dog således at sagerne ikke længere i praksis vil kunne afvises med

den begrundelse, at sagen ud fra den bevisførelse, der i almindelighed kan finde sted

i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddelbar fogedforretning.

4.3.2. Sagens behandling i fogedretten og grundlaget for fogedrettens afgørelse

Advokatrådet, BL, BOSAM og Lejernes Retshjælp anfører, at det er betænkeligt, at en

beslutning om ophævelse af et lejemål skal ligge hos fogedretten fremfor boligretten,

bl.a. fordi der i fogedretten ikke medvirker sagkyndige dommere, som der gør i bolig-

retten, og fordi der i sager om ophævelse af lejemål skal foretages en kompliceret pro-

portionalitetsvurdering.

Lejernes Retshjælp anfører i forlængelse heraf, at det er betænkeligt, at vurderingen

skal foretages på et eventuelt spinkelt eller dårligt oplysningsgrundlag, mens Advokat-

rådet anfører, at det bør tilføjes i lovforslaget, at fogedretten ved vurderingen af, om

der skal ske ophævelse af lejemålet bl.a. skal lægge vægt på, om den konkrete krimina-

litet er af utryghedsskabende karakter.

Justitsministeriets bemærkninger:

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Ministeriet bemærker, at fogedretten allerede i dag er kompetent til at behandle sa-

ger om ophævelse af lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, og lejelovens §

182, stk. 1, nr. 10. Med den foreslåede ordning er der således ikke tale om, at foged-

retten får kompetence til at behandle en ny type sager, som fogedretten ikke tidligere

har kunnet behandle.

Hvad angår det bevismæssige grundlag for fogedrettens afgørelse bemærkes, at den

foreslåede ordning hviler på en grundlæggende og almindelig forudsætning om, at

fogedretten træffer afgørelse, når sagen gennem de beviser, som parterne har frem-

lagt, er tilstrækkeligt oplyst. Fogedretten vil endvidere fortsat i de tilfælde, som er

nævnt i retsplejelovens § 226, stk. 1 (sager af principiel karakter), eller hvis fogedret-

ten i øvrigt finder det betænkeligt at fremme sagen, kunne afvise at fremme sagen ef-

ter retsplejelovens § 597, stk. 3. Dette vil dog som altovervejende hovedregel ikke

længere kunne ske med henvisning til, at sagen ud fra den bevisførelse, der kan finde

sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddelbar fogedforretning,

jf. ovenfor, pkt. 4.3.1.

Henset til, at umiddelbare fogedforretninger om udsættelse af lejemål på grund af

utryghedsskabende kriminalitet, jf. almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, og lejelovens §

182, stk. 1, nr. 10, i visse tilfælde vil have en væsentlig kompleksitet, forventes det, at

de pågældende sager vil blive behandlet af en udnævnt dommer eller en juridisk fuld-

mægtig (dommerfuldmægtig eller retsassessor) med længere erfaring.

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at det er retssikkerhedsmæssigt for-

svarligt, at flere sager om ophævelse på grund af utryghedsskabende kriminalitet

fremover vil blive behandlet i fogedretten frem for i boligretten. Ministeriet har ind-

skrevet dette i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.3.

Hvad angår kriminalitetskravet ved ophævelse efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr.

10, bemærkes, at overtrædelse af de deri nævnte bestemmelser per definition er sær-

ligt egnet til at skabe utryghed i boligområdet, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. sam-

ling), A, L 38, som fremsat, side 19. Forslaget ændrer ikke herved.

Som følge heraf finder ministeriet ikke anledning til at angive i lovforslaget, at fo-

gedretten skal lægge vægt på, om forholdet er af utryghedsskabende karakter.

4.4. Politiets videregivelse af oplysninger

4.4.1. Tidspunktet for videregivelse af oplysninger

Advokatrådet finder det betænkeligt, at politiets pligt til efter anmodning at videregive

oplysninger i medfør af den foreslåede § 996 b, stk. 1, om, at der er rejst sigtelse mod en

person, der bor i en lejebolig, for overtrædelse af en eller flere af de bestemmelser, der

er nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger, hvis det må antages, at

lejemålet vil kunne ophæves efter 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger, ind-

træder på tidspunktet for en sigtelse, da en sigtelse kan være rejst på et meget tidligt

tidspunkt i efterforskningen af en sag. Advokatrådet opfordrer derfor til at lovforslaget

revideres således, at politiets underretningspligt tidligst indtræder, når der er rejst til-

tale i sagen.

Justitsministeriets bemærkninger:

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Det bemærkes, at hensynet bag reglen er, at udlejeren hurtigst muligt

–

og inden der

afsiges dom i sagen

–

kan få adgang til relevante oplysninger med henblik på at for-

følge spørgsmålet om ophævelse af et lejemål som følge af utryghedsskabende krimi-

nalitet i umiddelbar forlængelse af straffedommen. Efter ministeriets opfattelse vil det

kunne føre til en hurtigere udsættelse af kriminelle beboere, når udlejeren allerede før

en straffedom kan anmode politiet om, at retten i umiddelbar forlængelse af straffe-

sagen

–

på udlejerens vegne

–

anmoder fogedretten om at udsætte lejeren. For at un-

derstøtte en hurtig udsættelse er der lagt op til, at underretningspligten indtræder al-

lerede på tidspunktet for sigtelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §

3, nr. 3 (den foreslåede § 996 b, stk. 1, i retsplejeloven), at der i forbindelse med en

anmodning om videregivelse skal foretages en vurdering af, om det ud fra de forelig-

gende oplysninger må anses for sandsynligt, at sagen vil kunne resultere i, at den sig-

tede vil blive idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-

hedsberøvende karakter for overtrædelse af en eller flere af de bestemmelser, der er

oplistet i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Derudover skal politiet vurdere, om kri-

minaliteten er begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor vedkommendes lejemål er

beliggende. Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at underretning til udlejer

skal gives på det tidspunkt, hvor politiet og anklagemyndigheden har grundlag for at

vurdere, om betingelserne for underretning er opfyldt.

Det bemærkes endvidere, at det i medfør af lovforslagets § 3, nr. 3 (den foreslåede §

996 b, stk. 1, 2. pkt., i retsplejeloven), er muligt at undlade underretning, hvis der fo-

religger særlige omstændigheder, der taler imod videregivelse af oplysninger.

Politiet vil desuden kunne afvise udlejerens anmodning, hvis den ikke er tilstrækkeligt

begrundet. Udlejerens anmodning skal ledsages af en begrundelse, der som udgangs-

punkt bør indeholde en beskrivelse af den episode, som udlejeren ønsker lejeren udsat

på baggrund af, samt tid og sted herfor, matrikelnummer og lejerens bopælsadresse.

Anmodningen vil give politiet mulighed for at identificere den relevante sag samt det

præcise gerningssted og lejerens adresse. Herved sikres det også, at politiet alene vi-

deregiver oplysninger, der er relevante for boligorganisationen i relation til at vur-

dere spørgsmålet om ophævelse af lejemålet.

For så vidt angår omfanget af underretningen bemærkes det, at det fremgår af be-

mærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3 (den foreslåede § 996 b, stk. 1, i retsplejelo-

ven), at politiet skal iagttage de databeskyttelsesretlige regler. Det indebærer bl.a., at

politiet ikke må videregive flere oplysninger om personen, der er sigtet for overtræ-

delse af de bestemmelser, der er nævnt almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, til udlejer,

end hvad der er nødvendigt for at opnå formålet med underretningen.

4.4.2 Forholdet til databeskyttelsesretten

Advokatrådet og Datatilsynet anfører, at det bør uddybes, hvordan lovforslaget forhol-

der sig til databeskyttelseslovgivningen. BOSAM er kritisk over for, at politiet skal ud-

veksle oplysninger om strafbare forhold.

Justitsministeriets bemærkninger:

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

De omtalte bemærkninger i høringssvarene er imødekommet ved en nærmere ud-

dybning af forholdet til databeskyttelseslovgivningen i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, pkt. 2.2.1.

4.5. Erstatning og genhusning

4.5.1. Omfanget af genhusningspligten og erstatningspligten

Advokatrådet og BOSAM anfører, at erstatningen og genhusningspligten ikke i alle til-

fælde er tilstrækkelig til at råde bod på den skade, som kan ske i tilfælde af, at grundla-

get for ophævelsen bortfalder som følge af afgørelse ved højere retsinstans. Advokatrå-

det bemærker i den forbindelse nærmere, at forslaget ikke i praksis vil kunne sikre, at

de borgere, der får ophævet et lejemål, bliver stillet som om ophævelsen ikke havde

fundet sted. Advokatrådet opfordrer til at ændre forslaget, således at udlejer i tilfælde

af ophævelse af lejemålet inden endelig straffedom stiller sikkerhed både for lejers er-

statningskrav og genhusning i en sammenlignelig bolig til højest samme husleje. Så-

fremt udlejer ikke kan stille den fornødne sikkerhed, må udlejer afvente den endelige

straffedom, før lejemålet ophæves.

Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:

Det foreslås, at genhusningspligten følger de almindelige principper for genhusning,

som allerede gælder i almenlejelovgivningen. Heri ligger bl.a., at lejerne ikke vil

kunne have en berettiget forventning om at kunne fortsætte et lejeforhold med en

uændret leje.

Hvad angår spørgsmålet om sikkerhedsstillelse for lejerens erstatningskrav bemær-

ker ministeriet, at der generelt vurderes at være en sådan soliditet i de almene bolig-

organisationer, at det vil være uhensigtsmæssigt at pålægge boligorganisationerne

at stille sikkerhed, henset til den administrative byrde, som vil følge hermed.

På den baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

4.5.2. Kriterierne for erstatnings- og genhusningspligten

BL anfører, at det kan virke stødende for retsfølelsen, at en beboer får ret til genhus-

ning og erstatning, når vedkommende er fundet skyldig i at have overtrådt de i almen-

lejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, omtalte strafbestemmelser, men at straffen ved en senere

instans ændres fra ubetinget til betinget. BL ønsker på den baggrund, at der erstat-

nings- og genhusningsforpligtelsen alene indtræder, hvis den pågældende frifindes i

en senere instans.

Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:

Det er en forudsætning for at kunne ophæve i henhold til almenlejelovens § 90, stk. 1,

nr. 10, at lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget fæng-

selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.

Retten til erstatning og genhusning bør efter ministeriets opfattelse ikke bero på an-

dre kriterier end dem, der begrundede ophævelsen. Det vurderes samtidig, at udlejer

er den nærmeste til at bære procesrisikoen for en ophævelse, som på udlejers anmod-

ning sker på grundlag af en straffedom, som ikke er endelig.

På denne baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

4.6. Øvrige bemærkninger

4.6.1. Afvejning af hensyn forud for ophævelse

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det er boligorganisationen, som vælger,

om den vil tage initiativ til at indlede en sag om ophævelse af et lejemål, og at boligor-

ganisationen således ikke er forpligtet til at indlede en sag om ophævelse af et lejemål,

selvom en beboer er mistænkt eller dømt for at have begået kriminalitet. Institut for

Menneskerettigheder anfører i forlængelse heraf, at det bør fremgå af bemærknin-

gerne til lovforslaget, at boligorganisationerne også skal inddrage de forhold, som taler

imod udsættelse af lejemålet, og at det ikke er tilstrækkeligt alene at se på den begåede

kriminalitet.

Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1, kan udleje-

ren efter gældende ret i visse situationer vælge at ophæve et lejemål ved at afgive en

hæveerklæring over for lejeren. Der er herved tale om en mulighed, som udlejeren

har

–

ikke en forpligtelse. Det er allerede i dag muligt for boligorganisationen at

gøre sig de af Institut for Menneskerettigheder nævnte overvejelser forud for afgivel-

sen af en hæveerklæring. I de tilfælde, hvor lejeren ikke ønsker at fraflytte, er det ud-

lejeren, der i forbindelse med en efterfølgende domstolsprøvelse har bevisbyrden for,

at grundlaget for ophævelse og udsættelse er til stede, herunder at ophævelsen og ud-

sættelsen er proportional.

Lovforslaget ændrer ikke ved ovenstående, og ministeriet finder på denne baggrund

ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

4.6.2. Reglernes virkning alene for almene lejeforhold

BOSAM anfører, at det forekommer svært at se det logiske i, at lejere i den almene bo-

ligsektor skal være dårligere juridisk stillet end borgere i det øvrige Danmark.

Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1, har der i den al-

mene boligsektor været eksempler på, at kriminelle familier gennem interne opgør

og øvrig utryghedsskabende kriminalitet har gjort hverdagen utryg for mange an-

dre beboere i området. Boligorganisationer har følt sig magtesløse og efterspurgt

yderligere værktøjer, så de groft kriminelle hurtigere kan blive sat ud. Det er således

regeringens opfattelse, at det fremover skal kunne gå hurtigere at få gennemført en

udsættelse af en kriminel fra dennes almene bolig.

Dertil bemærkes det, at det foreslåede om, at fogedretten skal kunne tillade den be-

visførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et leje-

mål på grund af utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet er berettiget, ligele-

des vil finde anvendelse i lejeforhold omfattet af lov om leje, jf. lovforslagets § 3, nr. 1

(den foreslåede ændring til retsplejelovens § 597, stk. 2).

På ovennævnte baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforsla-

get.

4.6.3. Hurtigere udsættelse

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Advokatrådet anfører, at der bør redegøres for den efter ministeriets opfattelse for

lange udsættelsestid i dag, og i hvilket omfang en grundig sagsbehandling ved foged-

retterne i stedet for ved boligretterne må antages at nedsætte den tid, det tager at op-

hæve lejemålet. Advokatrådet opfordrer i den forbindelse til, at det nærmere redegøres

for, hvor lang tid det tager at udsætte kriminelle og utryghedsskabende beboere i dag,

og i hvor mange tilfælde det vurderes at have taget for lang tid.

BL anfører, at det er usikkert, om ordningen kan sikre, at der kun går kort tid fra den

utryghedsskabende kriminelle handling til udsættelse af lejemålet.

Justitsministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det efter

gældende ret en forudsætning for ophævelse og udsættelse af et lejemål efter almen-

lejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, at straffedommen er endelig. Det indebærer, at der ikke

kan ske ophævelse i medfør af bestemmelsen, hvis dommen eksempelvis er anket til

en højere retsinstans, og at der derfor kan gå lang tid, fra den utryghedsskabende

kriminalitet er begået, til der kan ske ophævelse og udsættelse af lejeren.

Dertil er adgangen til bevisførelse, når udsættelsessagerne behandles ved en umid-

delbar fogedforretning, som udgangspunkt begrænset til dokumentbevis og partsfor-

klaring, jf. retsplejelovens § 597, stk. 1. Fogedretten er derfor som udgangspunkt af-

skåret fra at tillade anden bevisførelse, jf. retsplejelovens § 597, stk. 2, hvilket i prak-

sis indebærer, at fogedretten, såfremt der ikke foreligger den fornødne bevisførelse,

er nødsaget til at afvise sagen, hvorved udlejer er henvist til at anlægge sagen mod

lejeren ved boligretten, hvor sagsbehandlingstiderne generelt er længere.

Det kan i den forbindelse oplyses, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ho-

vedforhandlede boligretssager i 2021 var 17,5 måneder. Til sammenligning var den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid for såkaldt særlige fogedsager

–

hvori bl.a. sa-

ger, der behandles ved en umiddelbar fogedforretning, indgår

–

i 2021 1,9 måneder.

Det kan endvidere oplyses, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra byretsdom

til endelig afgørelse i højere instans i 2020-2021 var 297,3 dage for så vidt angår de

strafbestemmelser, der er angivet i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger.

Det skal understreges, at de ovennævnte gennemsnitlige sagsbehandlingstider for

boligretssager og fogedsager er beregnet ud fra alle hovedforhandlede boligretssa-

ger henholdsvis alle særlige fogedsager. Det skal endvidere understreges, at den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid for ovennævnte straffesager ikke er afgrænset til kri-

minalitet, der er begået i nærområdet, idet en sådan afgrænsning ikke er teknisk mu-

lig at foretage. Samtidig indgår verserende ankesager og afgørelser, hvor ankefri-

sten endnu ikke er overskredet, ikke. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider afspej-

ler derfor ikke nødvendigvis den faktiske sagsbehandlingstid i de ophævelsessager,

som lovforslaget angår, eller de straffesager, som ligger til grund for de ophævelses-

sager, som lovforslaget angår, men indikerer ikke desto mindre, at boligretssager

generelt har en betydeligt længere gennemløbstid i retssystemet, end tilfældet er for

fogedsager, og at der i dag kan gå lang tid, fra der falder dom i byretten, til der fal-

der endelig dom i højere instans.

Det er ministeriets vurdering, at særligt muligheden for at ophæve lejemål uden at

skulle afvente endelig dom i en straffesag samt den udvidede mulighed for bevisfø-

relse i fogedsager om udsættelse af lejere på grund af kriminalitet vil medvirke til at

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

sikre en mere effektiv og smidig proces, som kan understøtte, at udsættelse fremad-

rettet vil kunne ske hurtigere end i dag. Behovet for regulering, som kan sikre en hur-

tigere udsættelse af kriminelle, understøttes også af, at boligorganisationerne i flere

tilfælde har tilkendegivet at føle sig magtesløse og konkret har efterspurgt yderligere

værktøjer.

Det er på baggrund af ovenstående ministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning

vil kunne føre til, at der fremadrettet kan ske hurtigere udsættelse end i dag. Ministe-

riet har indskrevet ovenstående bemærkning om de generelle sagsbehandlingstider

ved boligretten og fogedretten samt for straffesager i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, pkt. 2.1.2, pkt. 2.3.2 og pkt. 3.

4.6.4. Anmodning til retten

Rigsadvokaten bemærker, at det forudsættes, at den lokale anklagemyndighed selv be-

slutter, om en anmodning om udsættelse af en lejer videregives i anklageskriftet eller

ved en selvstændig skrivelse til retten, idet det ikke er adresseret i bemærkningerne.

Justitsministeriets bemærkninger:

Ministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Rigsadvokaten fundet anledning til

at præcisere i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.3, at anmodningen

vil kunne videregives i anklageskriftet eller ved en selvstændig skrivelse til retten.

4.6.5. Økonomiske konsekvenser

Dommerforeningen anfører, at det mulige ressourcetræk på domstolene ikke fremgår

af lovforslaget og afventer Justitsministeriets vurdering. Dommerforeningen bemær-

ker, at lovforslaget vil kunne medføre en øget belastning af særligt fogedretten.

Rigsadvokaten tager forbehold for, at den foreslåede ordning vil medføre økonomiske

konsekvenser for anklagemyndigheden.

Justitsministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at Domstolsstyrelsen i sit høringssvar har angivet, at det er

Domstolsstyrelsens vurdering, at ordningen ikke medfører merudgifter for domsto-

lene. Ministeriet kan desuden oplyse, at ministeriet har været i dialog med Domstols-

styrelsen, som i overensstemmelse med sit høringssvar har bekræftet, at der ikke for-

ventes at være økonomiske konsekvenser for domstolene som følge af lovforslaget.

Ministeriet har endvidere været i dialog med Rigspolitiet og Rigsadvokaten med hen-

blik på at afklare de økonomiske konsekvenser for politiet og anklagemyndigheden.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst, at lovforslaget forventes

at medføre begrænsede merudgifter, som forventes at kunne holdes inden for de eksi-

sterende rammer.

Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående beskrevet lovforslagets økonomi-

ske konsekvenser på Justitsministeriets område nærmere i lovforslagets almindelige

bemærkninger, pkt. 4 og 11.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

[INTERNT] HØRINGSSVAR

[Skal inddrages] / [Inddraget i ekstrakt]

Advokatrådet

1) Ophævelse af lejemål før endelig dom

a. Advokatrådet bemærker indledningsvis, at forslaget indeholder en væsentlig forrin-

gelse af de berørte borgeres retssikkerhed, ikke mindst fordi et lejemål fremover vil

kunne ophæves, før der er afsagt endelig dom. Lejemålet kan derfor være opsagt på det

tidspunkt, hvor den endelige dom i straffesagen viser sig ikke at kunne danne grundlag

for en ophævelse af lejemålet.

Efter Advokatrådets opfattelse bør det kræve tungtvejende grunde at indføre regler,

der tillader ophævelse af lejemål før en endelig straffedom.

Forslaget angiver, at

det ”ofte [tager] for lang tid at udsætte kriminelle og utrygheds-

skabende beboere af deres lejemål,”

men forslaget angiver ikke, hvor lang tid det nor-

malt tager, i hvor mange tilfælde det efter regeringens opfattelser tager for lang tid, el-

ler hvorfor det tager for lang tid i enkelte sager.

Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at sagsbehandlingstiderne ved domstolene

kan være ganske langvarige, og at det således meget vel kan bero på domstolenes for-

hold, at det tager

”for lang tid”

at afslutte straffesagerne og foged-/boligretssagerne.

Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til nærmere at redegøre for,

hvor lang tid det tager at udsætte kriminelle og utryghedsskabende beboere af deres

lejemål, i hvor mange tilfælde det efter Indenrigs- og Boligministeriet har taget for

lang tid, og hvad baggrunden er for den

–

efter Indenrigs- og Boligministeriets opfat-

telse

–

for lange udsættelsestid. Forslaget omtaler en konkret sag fra Motalavej i Kor-

sør, men en enkeltsag bør ikke medføre en generel forringelse af mange borgeres rets-

sikkerhed.

b. Forslaget angiver, at ophævelse af et lejemål alene kan ske efter en proportionali-

tetsvurdering, idet der skal foretages en konkret vurdering af sagens samlede omstæn-

digheder (side 12).

Advokatrådet anførte i sit høringssvar af 3. april 2018 vedrørende de gældende regler,

at der kan forekomme sager, der er omfattet af reglerne, men som utvivlsomt ikke kan

siges at vedrøre utryghedsskabende kriminalitet. Der henvises til vedhæftede hørings-

svar af 3. april 2018.

HØRINGSSVAR AF 3. APRIL 2018

Ophævelse af lejemål ved kriminalitet

Forslaget åbner op for, at en udlejer kan ophæve et lejemål, hvis lejeren eller et

medlem af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf for en af de lov-

overtrædelser, som er nævnt i forslaget, og hvis lovovertrædelsen er begået inden

for l kilometer fra ejendommen, hvor lejemålet er beliggende. Det bemærkes, at be-

stemmelsen finder anvendelse både i lejeloven og almenlejeloven og både i og uden

for ghetto-områder.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at tanken er, at en overtrædelse af disse

lovbestemmelser automatisk anses for at skabe utryghed i et boligområde. Af

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

samme grund er der lagt op til, at fogedretten uden videre skal fremme en fogedfor-

retning, hvis en udlejer kommer med en dom, som opfylder kriterierne om krimina-

litetsform, ubetinget fængsel og afstand til lejemålet.

Dermed har man frataget domstolene den frie bevisbedømmelse, herunder mulig-

heden for at vurdere, om den konkrete sag er egnet til at skabe utryghed i boligom-

rådet.

Dette finder Advokatrådet retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, idet man herved fra-

tager lejere en egentlig domstolsprøvelse, hvor det påses, om lovens formål er op-

fyldt. Der kan således forekomme sager, som objektivt er omfattet af betingelserne i

loven, men hvor det er tvivlsomt, om sagen opfylder formålet med loven. Selv i så-

danne sager kan domstolene ikke gøre andet end at følge en påstand om ophævelse

af lejemålet.

Som eksempel kan nævnes en lejers ustraffede 17-årige søn, der arbejder som ung-

arbejder i det lokale supermarked, som ligger inden for l km fra lejemålet. I forbin-

delse med sit arbejde tilbageholder sønnen en butikstyv, som forsøger at løbe væk.

Ved tilbageholdelsen brækker butikstyven et håndled. Sønnen bliver idømt en kort

frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens § 244 om vold, idet han brugte unødig

magtanvendelse ved tilbageholdelsen.

I dette tilfælde vil domstolene ikke kunne gøre andet end at ophæve lejemålet for fa-

milien, hvis udlejer ønsker dette, uanset at det er åbenbart, at lovovertrædelsen ikke

er egnet til at skabe utryghed i et boligområde. Et andet eksempel kunne være en

privat udlejer, som længe har forsøgt at ophæve lejemålet for en familie, idet udlejer

gerne vil sælge lejligheden som ejerlejlighed for at opnå en økonomisk fortjeneste.

Udlejer bliver opmærksom på, at udlejers 22 årige, hjemmeboende datter netop er

blevet idømt 20 dages ubetinget fængsel for et jalousislagsmål med en anden kvinde

på det lokale diskotek, som ligger under l km fra lejemålet. Udlejer anmoder derfor

fogedretten om at udsætte familien. Selvom det er dokumenteret, at udlejers motiv

for ophævelsen udelukkende er at kunne sælge lejligheden, kan fogedretten i med-

før af lovforslaget ikke gøre andet end at udsætte familien, idet de objektive kriterier

i loven er opfyldt.

Eksemplerne viser, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fratage domsto-

lene et skøn og den frie bevisbedømmelse, da det med stor sikkerhed vil føre til re-

sultater, som ikke er tiltænkt af lovgiver. Et skrækeksempel herpå var den ændring

af knivloven, som fratog domstolene skønnet og efterfølgende medførte en række

domme, som fremstod som dybt urimelige - og som medførte, at knivloven hurtigt

blev ændret tilbage igen.

Advokatrådet skal derfor opfordre til, at lovforslaget på dette punkt ændres, således

at domstolene får mulighed for at afvise en ophævelse af lejemålet, såfremt lovover-

trædelsen ikke kan siges at være egnet til at skabe utryghed i boligområdet.

Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at tilføje, at der skal lægges

vægt på, om den konkrete kriminalitet er af utryghedsskabende karakter.

c. Forslaget forsøger

–

ved at indføre en pligt for udlejer til at betale erstatning og

sørge for genhusning - at råde bod på den uheldige situation, der kan opstå, såfremt

den endelige straffedom måtte vise sig ikke at kunne danne grundlag for opsigelsen.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Advokatrådet bemærker, at forslaget ikke i praksis vil kunne sikre, at de borgere, der

får ophævet et lejemål, bliver stillet som om ophævelsen ikke havde fundet sted.

Hvad angår erstatning bemærker Advokatrådet, at den væsentligste tabspost forment-

lig i praksis vil være den huslejeforøgelse, der kan blive en konsekvens af ophævelsen

af lejemålet. Det fremgår af forslaget, at erstatningen f.eks. kan ”bestå i dækning af le-

jerens flytteudgifter samt dækning af en eventuel difference mellem huslejen i en mid-

lertidig sammenlignelig bolig, hvis huslejen er højere i denne bolig sammenlignet med

den husleje, som lejeren betalte i det ophævede lejemål.”

Advokatrådet bemærker, at en højere husleje ikke nødvendigvis vil være begrænset til

”en midlertidig sammenlignelig bolig,” da mange lejere vil være nødsaget til at leje

anden permanent bolig. Uanset hvad vil der i praksis opstå tvist om opgørelsen af er-

statningskravet, såfremt lejeren ikke kan finde en sammenlignelig bolig med lavere el-

ler samme husleje, fordi udlejerne vil kunne gøre gældende, at lejeren ikke har opfyldt

sin tabsbegrænsningspligt ved at leje en anden bolig med en højere husleje.

Advokatrådet må antage, at forslagets henvisning til ”en midlertidig sammenlignelig

bolig” skyldes, at forslaget antager, at udlejer i tilfælde af genhusning vil sikre en sam-

menlignelig lejebolig med samme eller lavere husleje. Den antagelse er ikke umiddel-

bart velbegrundet, jf. det følgende om genhusning.

Hvad angår genhusning bemærker Advokatrådet, at forslaget ikke indeholder nogen

økonomisk garanti for udlejer. Forslaget anfører, at udlejeren skal sikre genhusning

efter reglerne i almenlejelovens kapitel 14 om permanent genhusning, men huslejen

kan stige i tilfælde af genhusning, også selv om det sker i en sammenlignelig bolig.

Genhusningsreglerne indeholder således ingen garanti imod huslejeforhøjelse, jf. Hø-

jesterets dom af 1. juli 2020 (sag BS-40852/2019-HJR vedrørende de tilsvarende reg-

ler i byfornyelsesloven). Det bemærkes i øvrigt, at ikke alle udlejere vil have adgang til

at sikre en udsat lejer genhusning.

Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at ændre forslaget, således at

udlejer i tilfælde af ophævelse af lejemålet inden endelig straffedom stiller sikkerhed

både for lejers erstatningskrav og genhusning i en sammenlignelig bolig til højest

samme husleje. Såfremt udlejer ikke kan stille den fornødne sikkerhed, må udlejer af-

vente den endelige straffedom, før lejemålet ophæves.

2) Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af straffedommen og po-

litiets videregivelse af oplysninger til boligorganisationer

a. Forslaget vil give politiet pligt til efter anmodning at underrette en udlejer, såfremt

en person, der bor i en lejebolig, er sigtet for overtrædelse af de relevante straffebe-

stemmelser. Politiet vil have pligt til at videregive oplysningerne til udlejer.

Advokatrådet finder det betænkeligt, at politiets pligt indtræder på tidspunktet for en

sigtelse, da en sigtelse kan være rejst på et meget tidligt tidspunkt i efterforskningen af

en sag.

Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at ændre forslaget, således at

politiets underretningspligt tidligst indtræder, når der er rejst tiltale i sagen. Såfremt

en udlejer anmoder politiet om en underretning, inden tiltale er rejst, kan politiet af-

give underretningen på tiltaletidspunktet.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

b. Advokatrådet finder det ligeledes betænkeligt, at politiet ikke skal foretage en kon-

kret vurdering af, om hensynet til videregivelse af personoplysninger overstiger hensy-

net til hemmeligholdelse.

Advokatrådet vil opfordre Indenrigs- og Boligministeriet til nærmere at overveje og

begrunde, hvordan forslaget forholder sig til databeskyttelsesforordningen, der stiller

krav til videregivelsen af personfølsomme oplysninger.

c. Advokatrådet har ikke bemærkninger til forslaget om, at retten efter anmodning fra

udlejer sørger for indkaldelse til retsmøde i fogedretten.

3) Bevisførelse i fogedretten

Forslaget indebærer, at fogedretterne i videre omfang end i dag skal kunne træffe afgø-

relse om at ophæve et lejemål. Forslaget forsøger at råde bod på den forringelse af

retssikkerheden ved at lægge op til, at fogedretternes afgørelser skal træffes af en ud-

nævnt dommer eller erfaren dommerfuldmægtig.

Advokatrådet bemærker, at sagsbehandlingen i fogedretterne er mindre grundig end i

boligretterne, herunder fordi der medvirker sagkyndige dommere, ligesom fogedsager

almindeligvis forberedes mindre grundigt end almindelige, civile sager.

Advokatrådet finder det betænkeligt, at et så alvorligt indgreb som ophævelse af et le-

jemål sker på baggrund af fogedretternes mindre grundige sagsbehandling. Det skyl-

des ikke mindst, at der skal foretages en kompliceret proportionalitetsafvejning af en

række hensyn, der blandt andet omfatter, hvor indgribende en udsættelse på det på-

gældende tidspunkt vurderes at ville være for husstanden. Proportionalitetsvurderin-

gen omfatter desuden hensynet til husstandens personer, der lider af en alvorlig syg-

dom, eller har et handicap af en karakter, der vil kunne gøre det vanskeligt at flytte.

Der henvises til forslagets s. 12. Der skal således foranstaltes bevisførelser om sådanne

forhold, hvilket fogedrettens rammer ikke er velegnede til.

Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til nærmere at redegøre for, i

hvilket omfang en grundig sagsbehandling ved fogedretterne i stedet for ved boligret-

terne må antages at nedsætte den tid, det tager at ophæve et lejemål, jf. ovenfor.

BL – Danmarks Almene Boliger

Generelt

BL deler regeringens opfattelse af, at der i dag kan gå lang tid, fra en kriminel beboer

bliver dømt for grov, utryghedsskabende kriminalitet, til personen sættes ud af boligen

–

og BL bakker fortsat op om regeringens udspil, hvor regeringen lægger vægt på tryg-

hed og i den sammenhæng har fokus på hurtigere udsættelse af kriminelle beboere

samtidig med, at retssikkerheden ikke forringes

(som også nævnt i BL’s høringssvar til

tidligere høring om dette emne).

Det er positivt, at de boligorganisationerne får bedre muligheder for at få utrygheds-

skabende lejere fjernet fra boligområderne, så de øvrige beboere og medarbejderne

kan færdes trygt i boligområdet.

Der er tale om muligheder for ophævelse inden endelig straffedom og anmodning om

udsættelsessag allerede under straffesagen samt en udvidelse af fogedrettens kompe-

tence. BL bemærker, at disse greb fortsat alene knytter sig til ophævelser, der sker ef-

ter lov om leje af almene boliger § 90, stk. 1, nr. 10

–

altså i de tilfælde, hvor en beboer

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

eller personer fra husstanden straffes ubetinget for bestemte kriminelle handlinger af

grovere karakter.

Som det tidligere lovforslag løser heller ikke dette lovforslag alle sager om utrygheds-

skabende adfærd

–

det er ikke givet at utryghed hænger sammen med kriminelle

handlinger; også alvorlig chikane kan virke meget utryghedsskabende, selvom der ikke

er tale om egentlig grov kriminel adfærd. BL anerkender, at lovforslaget bestemt er et

skridt på vejen for mere alvorlige sager.

Lovforslaget løser heller ikke udfordringen med lange sagsbehandlingstider i retssy-

stemet

–

og netop en hurtig behandling af straffesagen og den efterfølgende behand-

ling ved fogedret er afgørende for, at regeringens udspil får den tiltænkte effekt. BL

opfordrer derfor til, at regeringen sikrer kortere sagsbehandlingstider.

Det kan således virke usikkert, om ordningen rent faktisk kan sikre, at der kun går kort

tid fra den utryghedsskabende kriminelle handling til udsættelse af lejemålet

–

og BL

håber, at ministerierne vil medvirke til præciseringer og yderligere lovændringer, hvis

ordningen ikke virker efter hensigten.

Politiets videregivelse af oplysninger

Med den foreslåede § 63 d, stk. 2 i lov om almene boliger indføres en pligt for politiet

til at videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser omfattet af § 90, stk. 1, nr. 10, i

almenlejeloven.

Boligorganisationerne gør i dag en stor indsats for at støtte op om de tryghedsska-

bende indsatser i boligområderne. I den forbindelse er samarbejdet med politiet afgø-

rende

–

og BL er meget positive over, at det med lovforslaget endelig sikres, at boligor-

ganisationerne får ret til at få information fra politiet om strafferetlige afgørelser om-

fattet af § 90, stk. 1, nr. 10.

BL bemærker dog, at pligten alene knytter sig til en boligorganisations anmodning

–

og at der således ikke er pligt for politiet til at give information på eget initiativ i disse

sager. BL går ud fra, at den eksisterende vejledning herom fra Rigspolitiet vil blive op-

dateret i overensstemmelse med lovgivningen

–

og at politikredsene sikrer en ensartet

praksis i anvendelsen.

BL henstiller samtidig til, at den opdaterede vejledning sendes til BL, så vi kan orien-

tere vores medlemmer om, hvilke forventninger de kan have til processen og politiets

håndtering af deres anmodning.

Fogedsagens behandling

Lovforslaget har til hensigt at sikre, at flere sager kan behandles direkte i fogedretten

og ikke henvises til behandling i boligretten på grund af sagens bevismæssige omfang.

Den foreslåede bestemmelsens ordlyd indikerer en pligt til for fogedretten til at tillade

den nødvendige bevisførelse: ”Støttes rekvirentens krav på, at et lejemål er blevet op-

hævet i medfør af § 93, stk. 1, litra j, i lov om leje eller § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje

af almene boliger, tillader fogedretten den bevisførelse, som er nødvendig for, at fo-

gedretten kan afgøre, om ophævelsen af lejemålet var berettiget.”

Bemærkningerne til lovforslaget giver imidlertid anledning til tvivl om, hvorvidt der er

tale om en pligt eller blot en mulighed for fogedretten, idet følgende fremgår af lov-

forslagets side 6:

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

”For det tredje foreslås det, at fogedretten skal kunne tillade den bevisførelse, som er

nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål på grund af

utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet er berettiget. Det betyder, at fogedret-

ten ikke længere vil skulle afvise at fremme de pågældende sager med den begrun-

delse, at sagen ud fra den bevisførelse, der kan finde sted i fogedretten, ikke er egnet til

behandling under en umiddelbar fogedforretning. Hermed undgås, at udlejer er nødt

til at anlægge sag ved boligretten for at få udsat en lejer på grund af utryghedsska-

bende kriminalitet

i nærområdet.”

Det er afgørende for en hurtigere udsættelse, at fogedretten enten er forpligtet eller i

praksis vil tillade den nødvendige bevisførelse. Dette er mange fogedretter i dag tilba-

geholdende med i den omhandlende type af sager - på trods af, at bevismaterialet er

klart, og sagen ikke kræver en større bevisførelse eller mange vidner.

BL foreslår derfor, at ministerierne foretager en monitering af, hvordan fogedretterne

håndterer disse sager fremadrettet for at få et overblik over, om straffesagen fører til

udsættelse af lejemålet straks.

Erstatning og genhusning ved ophævelse før endelig straffedom

BL anerkender, at det af hensyn til retssikkerheden kan være nødvendigt at udbetale

erstatning og genhuse en beboer, som er blevet ophævet på baggrund af en dom, som

ved en højere instans ændres markant.

Boligorganisationens erstatningspligt, hvis grundlaget for ophævelsen bortfalder,

fremgår af den foreslåede § 92, stk. 4 i almenlejeloven: ”Hvis grundlaget for ophævelse

efter § 90, stk. 1, nr. 10, bortfalder som følge af afgørelse ved højere retsinstans, skal

udlejeren svare erstatning og tilbyde genhusning til den lejer, som har fået ophævet sit

lejeforhold efter bestemmelsen.”

Når boligorganisationerne får en ret til at ophæve beboerens lejemål, før straffesagen

er endeligt afsluttet

–

og vælger at gøre brug af denne ret

–

virker det ikke urimeligt, at

beboeren får ret til en ny bolig og erstatning for flytteudgifter, hvis grundlaget for op-

hævelsen bortfalder, når straffesagen endeligt afsluttes.

BL vil dog udtrykke bekymring over, at grundlaget for ophævelsen bortfalder, hvis

straffen ændres fra ubetinget til betinget straf. Ved en betinget straf anerkendes det, at

den kriminelle adfærd er foregået, og der kan da fortsat være behov for få en beboer,

som har begået utryghedsskabende kriminalitet i området, fjernet fra boligafdelingen.

Der kan virke stødende på retsfølelsen, hvis en beboer får ret til genhusning og erstat-

ning, når denne ved mindst to retsinstanser er fundet skyldig i at have overtrådt de

omtalte straffebestemmelser i § 90, stk. 1. nr. 10: straffelovens §§ 119 og 119 b (vold og

trusler mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes arbejde), § 134 a

(grov forstyrrelse af ro orden på offentligt sted), §§ 180 og 181 (brandstiftelse), § 192 a

(ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder), § 216 (voldtægt),

§ 237 (drab), §§ 244-246 (vold), § 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (fri-

hedsberøvelse), § 266 (trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (rø-

veri), § 291, stk. 2 (groft hærværk), eller for overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende

stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse.

Når skyldsspørgsmålet er afgjort, foretager retten en vurdering af, hvilken straf den til-

talte skal have. Ved denne vurdering kan blandt andet tiltaltes alder, job- og familiesi-

tuation spille ind. BL ønsker at påpege, at mens disse forhold er relevante og rimelige

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

ved vurderingen af tiltaltes straf, siger de ikke nødvendigvis noget om behovet for at

fjerne den dømte fra det boligområde, hvor det kriminelle forhold er begået.

I U 2010.2193 blev tiltalte i byretten og landsretten idømt 40 dages ubetinget fængsel

for vold mod sin ekskæreste. Højesteret gjorde straffen betinget blandt andet under

hensyn til tiltaltes alder på gerningstidspunktet, til tiltales gode personlige forhold og

begrænset skade.

Havde boligorganisationen i tilsvarende sag, hvor en beboer havde udøvet vold mod en

anden beboer - under de foreslåede bestemmelser - ophævet den dømtes lejemål på

baggrund af byrettens eller landsrettens dom, så ville organisationen skulle tilbyde den

tiltale genhusning i samme afdeling, som han var ophævet fra, samt yde erstatning.

Det synes umiddelbart ikke rimeligt, at en dømt voldsmand vil skulle tilbydes en ny

bolig i nærheden af sit offer og endda have en erstatning fra boligorganisationen, blot

fordi straffen ændres fra ubetinget til betinget fængsel.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at hvis det er muligt, så skal lejeren tilby-

des en passende bolig beliggende tæt på det lejemål, som lejeren fik ophævet.

På den baggrund ser BL gerne, at erstatning og genhusningspligten alene indtræder,

hvis den dømte blev frifundet i en højere instans

–

eller at boligorganisationen som

minimum skal være berettiget til at tilbyde genhusning i en anden afdeling i de til-

fælde, hvor beboeren ikke bliver frikendt, men blot får ændret sin straf fra ubetinget til

betinget fængsel.

BOSAM

Overordnet mener BOSAM, at det er positivt, at der kommer politiske tiltag, der kan

sikre gode og trygge miljøer i de almene boligafdelinger.

BOSAM mener dog ikke, at det bør ske ved at give afkald på almindelige retsprincip-

per, herunder det yderst problematiske i, at en lejer kan få ophævet sit lejemål inden

den endelige dom foreligger.

BOSAM har endvidere svært ved at se det logiske i, at lejere i den almene boligsektor

skal være dårligere juridisk stillet end borgere i det øvrige Danmark. Det er f.eks. efter

BOSAMs opfattelse fuldstændig urealistisk, at regeringen skulle fremsætte et tilsva-

rende lovforslag, der ville tvinge borgere ud af deres andelsbolig, ejerbolig eller bolig i

den private udlejningssektor, hvis de havde begået utryghedsskabende kriminalitet. Vi

har således meget svært ved at se, hvorfor lejere i den almene boligsektor skal have en

dårligere retsstilling end det øvrige Danmark.

Det foreslås endvidere i lovforslaget, at det skal være muligt for boligselskabet at ind-

lede en udsættelsesforretning af lejeren, inden dommen er afsagt, så denne kan

komme i umiddelbar forlængelse af dommen.

Dette er problematisk, da der dels skal udveksles information om retssagen mellem

politi og udlejer, hvilket efter BOSAMs opfattelse er at stille lejere i den almene bolig-

sektor juridisk dårligere end borgere i det øvrige Danmark. Igen må det påpegedes, at

selvom informationen videregives fra politiet til boligselskabet med tavshedspligt, me-

ner vi det er principielt er forkert, at politiet skal informere boligselskabet om sådanne

forhold. Oplysninger om strafbare forhold er således også reguleret særskilt i både da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 10 og i databeskyttelseslovens §8.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

At en ophævelsessag ydermere vil kunne føres i fogedretten, uden at der gives forudgå-

ende meddelelse til lejeren, vil ophæve de almindelige aftaleretlige principper, der gæl-

der for ophævelsessager, hvilket er helt urimeligt, og betyder at lejerne i den almene

boligsektor bliver stillet juridisk dårligere end alle andre borgere i Danmark.

Det skal bemærkes, at ved at tillade at føre sagen i fogedretten og derved ikke længere

gøre det muligt at få sagen ført i boligretten, hvor der kan medvirke boligdommere fra

både udlejer og lejerorganisationer, vil det alene være den juridiske dommer i foged-

retten, der tager stilling til ophævelsen uden at det er et krav om at denne dommer har

særskilt erfaring i lejeretten. Dette vil være medvirkende til at forringe retsstillingen

for lejerne i den almene sektor, da boligretssager med medvirken af boligdommere be-

tyder, at sagerne bliver belyst fra flere vinkler.

Helt principielt mener BOSAM, at det må være muligt for et afdelingsmøde at ned-

lægge veto mod, at Boligselskabet ophæver en lejer for utryghedsskabende kriminali-

tet, da det må være lejerne i den almene afdeling, der skal have mulighed for at tage

stilling til om de føler sig utrygge eller ej.

At udlejeren skal betale erstatning og sikre genhusning, hvis det viser sig, at der ikke

har været juridisk grundlag for ophævelsen af lejeren, er efter BOSAMs opfattelse pro-

blematisk. Dels har lejeren ikke et retskrav på at få sit gamle lejemål tilbage, og dels

har lejeren ikke engang et retskrav på at kunne vende tilbage til samme boligafdeling,

men må nøjes med en genhusning efter de almindelige regler om genhusning. Dette

betyder, at lejeren ikke har krav på en bolig til samme leje, standard eller i samme

kvarter, hvor eventuelle børn går i børnehave eller skole.

Vi skal her henlede opmærksomheden på, at et folketingsmedlem som, er med til at

beslutte lovgivningen i dette land kan fortsætte sit virke så længe at dommen ikke er

endelig, hvilket er et helt naturligt retsprincip. Dette bør naturligvis også gælde for le-

jerne i den almene boligsektor.

Byretterne

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne kan hen-

holde sig til Østre Landsret og Dommerforeningens besvarelser at 20. januar 2022.

Den Danske Dommerforening (Dommerforeningen)

Efter lovudkastet skal det fremover kunne gå hurtigere at få gennemført en udsættelse

af en kriminel fra dennes lejebolig, når der begås grov og særlig utryghedsskabende

kriminalitet.

Dommerforeningen havde den 11. marts 2021 lejlighed til at udtale sig om et forslag

om hurtig udsættelse af lejere med samme begrundelse og af samme årsager som det

nu foreliggende. Det daværende lovudkast sammenkædede udsættelsessagen med

straffesagen på en sådan måde, at Dommerforeningen

–

ikke mindst af processuelle

grunde

–

måtte udtale sig kraftigt imod forslaget.

Lovudkastet har på ny været drøftet på et møde i Dommerforeningens bestyrelse.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Dommerforeningen bemærker, at man med det nuværende forslag adskiller straffesa-

gen og den eventuelle udsættelse af lejeren. En eventuel udsættelse vil skulle ske i fo-

gedretten, hvor der i øvrigt vil kunne gennemføres den bevisførelse, som er nødvendig

for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål på grund af utryghedsska-

bende kriminalitet i nærområdet er berettiget.

Dommerforeningen har overordnet ingen bemærkninger til det nu fremlagte lovud-

kast, der langt af vejen imødekommer Dommerforeningens ovennævnte indvendinger.

Det fremgår udtrykkeligt af lovudkastet, at udsættelsen af lejemålet skal være forenelig

med navnlig EMRK artikel 8, ligesom det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet,

at fogedretten i tilfælde, hvor straffedommen ikke er endelig, undtagelsesvist kan til-

lægge spørgsmålet om udsættelse opsættende virkning, indtil der er afsagt endelig

dom i straffesagen.

Derimod fremgår det mulige ressourcetræk på domstolene ikke af lovudkastet. Svaret

herpå afventer efter lovudkastet Justitsministeriets vurdering.

Der foreligger ikke et overblik over det forventelige antal sager, der vil være omfattet af

lovudkastet, men i det omfang, udlejer ønsker udsættelse gennem fogedretten, er der

ikke tvivl om, at dette vil medføre en betydelig øget belastning særligt af fogedretten.

Sagerne er efter lovudkastet hastende og forventes derfor berammet meget hurtigt. Ef-

ter sagernes art og meget indgribende karakter forventes de besat med dommere eller

meget erfarne domstolsjurister. Hertil kommer, at bevisførelsen i fogedretten kan

blive ganske omfattende.

Lovudkastet giver i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.

Domstolsstyrelsen

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser ved den foreslåede ordning med efter-

følgende fast track-behandling af udsættelsesbegæringer i fogedretten kort tid efter

domsafsigelse i straffesagen, herunder umiddelbar bevisførelse i fogedretten, er det

Domstolsstyrelsens vurdering, at ordningen ikke medfører merudgifter for domsto-

lene. Dette er dog isoleret set i forhold til behandlingen af de enkelte sagskomplekser.

Der er navnlig lagt vægt på, at muligheden for umiddelbar bevisførelse i fogedretten

–

alt andet lige

–

vil medføre et lavere antal boligretssager, og at den ekstra ressourcean-

vendelse i fogedretten vil blive modsvaret af en nogenlunde tilsvarende ressourcebe-

sparelse i civilretten. Såfremt antallet af sager om ophævelse af lejemål som følge af

utryghedsskabende kriminalitet øges, vil der naturligvis være merudgifter forbundet

hermed.

Domstolsstyrelsen vil nøje følge sagsudviklingen efter den eventuelle ikrafttrædelse af

lovændringen og forbeholder sig at vende tilbage til sagen, hvis antallet af sager om

ophævelse af lejemål som følge af utryghedsskabende kriminalitet begået af lejeren el-

ler medlemmer af lejerens husstand stiger markant.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Institut for Menneskerettigheder

Med lovudkastet foreslås en række ændringer af almenlejeloven og retsplejeloven. I al-

menlejeloven udvides de gældende muligheder for at ophæve et lejemål, hvis en be-

boer har begået visse former for kriminalitet inden for 1 kilometer fra ejendommen, så

det fremover skal kunne ske, selvom der ikke er faldet endelig dom i straffesagen.

Udsættelse af lejemål bør afvente endelig dom

Udsættelse af en person fra sit lejemål er en indgribende beslutning, som griber ind i

personens ret til respekt for sit privatliv og hjem efter den Europæiske Menneskeret-

tighedskonventions artikel 8. Derfor bør der ikke være mulighed for at træffe en sådan

beslutning på et tidspunkt, hvor straffesagen mod beboeren ikke er endelig. Dette

stemmer principielt bedre overens med kravene til et effektivt retsmiddel efter Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet ændrer

lovforslaget således, at der ikke indføres mulighed for at ophæve et lejemål, før straffe-

sagen mod beboeren er endelig.

Boligorganisationers afvejning ved ophævelse

Når staten udformer lovgivning, som fastlægger rammerne for ophævelse af lejemål,

så er staten forpligtet til at sikre, at disse rammer sikrer respekten for menneskeretten.

Lovgivningen er imidlertid konstrueret på en måde, som på forhånd forsøger at fast-

lægge, hvordan kriminalitet skal vægtes af en boligorganisation, når den skal vurdere,

om et lejemål i en konkret sag skal ophæves, og loven har således et ensidigt fokus på

de forhold, som taler for at ophæve et lejemål.

Derfor bør det fremgå af bemærkningerne til lovudkastet, at boligorganisationerne

også skal inddrage de forhold, som taler imod udsættelse af lejemålet, og at det ikke er

tilstrækkeligt alene at se på den begåede kriminalitet.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet tilføjer i

lovudkastet, at boligorganisationen ved vurdering af ophævelse af et lejemål skal ind-

drage alle relevante forhold.

Risiko for mangelfuld hensynsafvejning

Med lovudkastet foreslås det at udvide mulighederne for at foretage bevisførelse i fo-

gedretten, så fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål er berettiget.

Det øger efter instituttets opfattelse risikoen for, at der ikke ved domstolene bliver fo-

retaget en reel proportionalitetsafvejning ved tvangsudsættelse, når lovudkastet har til

hensigt at flere sager om udsættelse af lejemål behandles som umiddelbare fogedfor-

retninger.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet i be-

mærkningerne til lovudkastet redegør for, hvornår fogedretten vil skulle afvise at

fremme udsættelsesforretningen.

UDSÆTTELSE AF LEJEMÅL BØR AFVENTE ENDELIG DOM

Med lovudkastet foreslås det at ændre almenlejeloven, så en ophævelse af et lejemål

efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, kan ske, selvom en straffesag mod beboeren

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

ikke er endelig, medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser

(forslag til 2. pkt. i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10).

Efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, kan udlejeren hæve lejeaftalen, når lejeren

eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget frihedsstraf for overtræ-

delse af en række oplistede forbrydelser, når overtrædelsen er begået inden for 1 km

fra ejendommen.

Udsættelse af en lejer fra sit lejemål udgør et indgreb i lejerens ret til respekt for pri-

vatliv og hjem efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Ud-

sættelse af en lejer kræver derfor blandt andet, at hensynet til lokalområdet som følge

af den kriminalitet, som en beboer i lejemålet har begået, vægter tungere end lejerens

ret til at blive boende i lejemålet.

Det særlige ved den foreslåede ordning er, at der kan træffes en beslutning, som får

indgribende betydning for en lejer, på baggrund af en dom, som endnu ikke er endelig.

Det er således ikke endelig fastslået, at beboeren er skyldig, på det tidspunkt, hvor der

skal tages stilling til, om en lejer kan blive tvangsudsat af sit lejemål.

Instituttet er ikke bekendt med lignende ordninger, hvor der er mulighed for at fore-

tage indgribende beslutninger over for borgere på baggrund af en dom i en straffesag,

som endnu ikke er endelig.

Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13, at indivi-

det skal have adgang til et effektivt retsmiddel, idet der i forbindelse med en sag om

ophævelse af et lejemål er et hensyn at tage til lejerens ret til respekt for privatlivet og

hjemmet efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

For at et retsmiddel anses for at være effektivt, kræves det enten, at det skal være i

stand til 1) at forhindre en krænkelse eller en fortsat krænkelse eller 2) at yde passende

opretning for allerede skete krænkelser. Et retsmiddel skal med andre ord enten være

præventivt eller kompenserende. Et præventivt retsmiddel er i princippet det mest

ønskværdige.

Med lovforslaget foreslås et kompenserende retsmiddel, da lejeren vil være henvist til

erstatning for det lidte tab som følge af udsættelse af lejemålet og til permanent gen-

husning, hvis straffedommen får et andet udfald.

I en sådan situation kan lejeren således af boligorganisationen være blevet tvangsudsat

af sit lejemål på baggrund af byrettens dom i straffesagen. Hvis byrettens dom efterføl-

gende omgøres af landsretten, så vil udlejeren være erstatningsansvarlig over for det

tab, som ophævelse af lejemålet har pådraget lejeren, ligesom lejeren vil have en ret til

permanent genhusning. Lejeren vil imidlertid ikke have mulighed for at få det lejemål

tilbage, som lejeren er blevet tvangsudsat fra, da en anden lejer forventeligt vil være

flyttet ind.

Det stemmer bedre overens med kravene til et effektivt retsmiddel efter Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonventions artikel 13 at vente med at tage stilling til ophæ-

velse af et lejemål, til straffesagen mod beboeren er endelig. En sådan ordning

–

som

er den, der gælder i dag

–

medfører, at der først, når straffesagen er endelig afgjort, ta-

ges stilling til, om hensynet til lokalområdet vægter højere end lejerens ret til at blive

boende.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet ændrer

lovforslaget således, at ophævelse af et lejemål alene kan ske, når straffedommen er

endelig.

BOLIGORGANISATIONERS AFVEJNING VED OPHÆVELSE

Med lovudkastet foreslås det, at det på et tidligere stadie i processen skal være muligt

for en boligorganisation at ophæve et lejemål som følge af kriminalitet, som en beboer

i lejemålet i byretten er dømt til at have begået.

Da man med lovudkastet ønsker at fremrykke mulighederne for anvendelsen af reg-

lerne, så dette kan ske på et tidspunkt, hvor straffedommen endnu ikke er endelig, øn-

sker instituttet at komme med bemærkninger til lovudkastets beskrivelse af den vurde-

ring, som boligorganisationernes skal foretage, når der tages stilling til, om et lejemål

skal ophæves.

Instituttets bemærkninger skal blandt andet ses i lyset af, at der har været en sag i me-

dierne, hvor en boligorganisation tilsyneladende mente, at den havde en pligt til at op-

sige et lejemål som følge af den kriminalitet, som en beboer i lejemålet havde begået.

Det fremgår af de gældende regler i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, at det forhold,

at lejeren eller et medlem af lejerens husstand idømmes en ubetinget frihedsstraf for

kriminalitet omfattet af ordningen, altid vil skulle betragtes som væsentligt og dermed

vil kunne danne grundlag for en ophævelse af lejemålet. Det fremgår desuden, at udle-

jeren dermed ikke skal godtgøre, at lejerens flytning er påkrævet. Desuagtet er det for-

udsat i loven, at der ved domstolene fortsat vil skulle foretages en konkret proportio-

nalitetsafvejning af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Instituttet bemærker i den forbindelse, at det er boligorganisationen, som vælger, om

den vil tage initiativ til at indlede en sag om ophævelse af et lejemål. Boligorganisatio-

nen er således ikke forpligtet til at indlede en sag om ophævelse af et lejemål, selvom

en beboer er mistænkt eller dømt for at have begået kriminalitet. Det fremgår således

af loven, at kriminalitet vil kunne danne grundlag for ophævelse, men ikke, at krimina-

litet skal danne grundlag for ophævelse.

Retten til respekt for privatlivet og hjemmet følger af artikel 8 i Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention, som staten skal overholde. Når staten udformer lovgiv-

ning, som fastlægger rammerne for ophævelse af lejemål, så er staten forpligtet til, at

disse rammer sikrer respekten for menneskeretten.

Lovgivningen er imidlertid konstrueret på en måde, som på forhånd forsøger at fast-

lægge, hvordan kriminalitet skal vægtes af en boligorganisation, når den skal vurdere,

om et lejemål i en konkret sag skal ophæves, og loven har således et ensidigt fokus på

de forhold, som taler for at ophæve et lejemål.

Det bør således sikres, at også de forhold, som taler imod at ophæve et lejemål, indgår

i boligorganisationens afvejning. Det gælder blandt andet følgende forhold:

hvor længe lejeren har boet i lejemålet,

hensynet til lejemålets øvrige beboere, herunder børn,

om den beboer, der har begået kriminalitet, fortsat bor i lejemålet, og

om den episode, som beboeren er dømt for at have begået, konkret har med-

ført utryghed i boligområdet.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Derfor bør det fremgå af bemærkningerne til lovudkastet, at boligorganisationerne

også skal inddrage de forhold, som taler imod udsættelse af lejemålet, og at det ikke er

tilstrækkeligt alene at se på den begåede kriminalitet.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet tilføjer i

lovudkastet, at boligorganisationen ved vurdering af ophævelse af et lejemål skal ind-

drage alle relevante forhold.

RISIKO FOR MANGELFULD HENSYNSAFVEJNING

Med lovudkastet foreslås det at udvide mulighederne for at foretage bevisførelse i fo-

gedretten, så fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål er berettiget (forslag

til 2. pkt. i retsplejelovens § 597, stk. 2).

Ifølge forslaget skal det være muligt for fogedretten at tillade den bevisførelse, som er

nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål var berettiget i de

situationer, hvor ophævelsen begrundes i, at en beboer har begået visse former for kri-

minalitet inden for 1 kilometer fra ejendommen.

Forslaget skal blandt andet ses i lyset af, at Østre Landsret i 2019 vurderede, at be-

dømmelsen i en konkret sag af ophævelse af et lejemål på grund af kriminalitet ikke

var egnet til behandling under en umiddelbar fogedforretning efter de nugældende

regler (de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2).

Forslaget til udvidelse af bevisførelsen i fogedretten har til hensigt at begrænse antallet

af sager, som fogedretten sender videre til boligretten, fordi fogedretten anser det for

betænkeligt at behandle sagen.

Det fremgår blandt andet af bemærkningerne af forslaget, at sager om udsættelse af

lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet i visse tilfælde vil have en væsent-

lig kompleksitet. Derfor må det forventes, at sagerne vil blive behandlet af en udnævnt

dommer eller en juridisk fuldmægtig med længere erfaring (de almindelige bemærk-

ninger, afsnit 2.3.3).

Reglerne, som muliggør, at sagerne kan behandles i fogedretten, og som nu foreslås

udvidet, er en undtagelse til udgangspunktet i almenlejeloven, hvor tvister om bolig-

forhold, der er omfattet af lejelovgivningen, skal behandles i boligretten.

Instituttet udtrykte dengang reglerne blev indført i 2018 bekymring over, at ordnin-

gen, hvorefter der ikke kræves bevisførelse ud over udlejers fremlæggelse af en doms-

udskrift, i betydeligt omfang indskrænker de processuelle garantier, der skal sikre, at

der foretages en reel proportionalitetsafvejning ved tvangsudsættelse.

Det øger efter instituttets opfattelse risikoen for, at der ikke ved domstolene bliver fo-

retaget en reel proportionalitetsafvejning ved tvangsudsættelse, når lovudkastet har til

hensigt at flere sager om udsættelse af lejemål behandles som umiddelbare fogedfor-

retninger.

Derfor bør det fremgå af bemærkningerne til lovudkastet, hvornår fogedretten på bag-

grund af en indledende vurdering vil skulle afvise at fremme udsættelsesforretningen.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og Boligministeriet i be-

mærkningerne til lovudkastet redegør for, hvornår fogedretten vil skulle afvise at

fremme udsættelsesforretningen.

ØVRIGE BEMÆRKNINGER

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Instituttet henviser endelig til sit høringssvar over et tidligere lovudkast om hurtigere

udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet, hvor instituttet

blandt andet anbefaler, at det bliver præciseret, hvor hurtigt udlejeren skal tilbyde

genhusning, og hvilke pligter udlejeren har i en situation, hvor kendelsen om ophæ-

velse af lejemålet omgøres af en højere retsinstans.

Lejernes Retshjælp

Lejernes Retshjælp har d. 5. marts 2021 fremsendt bemærkninger til udkast til forslag

til lov om ændring af lov om rettens pleje og lov om leje af almene boliger (Hurtigere

udsættelse af lejere ved utryghedsskabende kriminalitet) i det daværende dokument

nr. 6439176. Dette høringssvar findes vedlagt som Bilag A.

Dette tidligere lovforslag er nu ændret ”væsentligt”, hvorfor der foretages en fornyet

høring.

Lejernes Retshjælp skal indledningsvist gøre opmærksom på, at de tidligere fremsatte

synspunkter og bekymringer i Bilag A, også ved det nye fremsatte lovforslag gør sig

gældende.

Ad. lovforslagets § 1, nr. 2

Det foreslås indført, at der ikke skal kunne ophæves lejemål efter lov om leje af almene

boligers § 90, stk. 1, nr. 10, når dette vil være i strid med Danmarks internationale for-

pligtigelser. Der er ikke tale om en reel ændring af det tidligere forslags § 2, nr. 2, da

det forudsættes, at Danmark altid ønsker at leve op til de internationale forpligtigelser.

En sådan formulering må siges at være en programerklæring uden selvstændigt ind-

hold. Der henvises således, til Lejernes Retshjælps tidligere fremsatte synspunkter og

betænkeligheder ved ophævelse før endelig straffedom foreligger, jf. Bilag A.

Lejernes Retshjælp vil yderligere tilføje, at det er erfaret gennem organisationens ar-

bejde på området, at de almene boligselskaber forfølger muligheden for ophævelse ef-

ter lov om leje af almene boligers § 90, stk. 1., nr. 10 forskelligt. Selvom et givent al-

ment boligselskab juridisk set skulle have mulighed for at ophæve en lejer med henvis-

ning til § 90, stk. 1, nr. 10., afhænger dette i mange tilfælde også af det almene boligsel-

skabs interne forhold. Det er således langt fra sikkert, at boligselskabet ønsker at for-

følge en ophævelse efter bestemmelsen.

I visse tilfælde vil et boligselskab, når det også har mulighed for at få oplysning direkte

fra politiet, jf. forslagets § 3, nr. 3, vurdere en sag om ophævelse som en automatisk og

administrativ beslutning, som ikke nødvendigvis vil blive vurderet individuelt internt i

organisationen.

Der er ikke klare retningslinjer på området, og vilkårligheden af ophævelsen, på bag-

grund af et boligselskabs manglende individuelle bedømmelse, forstærkes, når man

kan ophæves som forslået i § 1, nr. 2 og denne ophævelse evt. i større grad vil ske auto-

matisk.

Lejernes Retshjælp vil yderligere tilføje, at det er tvivlsomt, hvorvidt bestemmelsen

kan gennemføres inden for rammerne af artikel 8, stk. 1 i EMRK.

Formålet med den foreslåede ordning er, at det fremover skal kunne gå hurtigere at få

gennemført en udsættelse af en kriminel fra dennes lejebolig. Indenrigs- og Boligmini-

steriet vurderer, at den foreslåede ordning kan begrundes af hensyn til den offentlige

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

tryghed, at forebygge uro eller forbrydelse og at beskytte andres rettigheder og frihe-

der. Det vurderes, at ordningen udgør et egnet og nødvendigt middel hertil.

Der er endvidere lagt vægt på, at fogedretten i forbindelse med behandlingen af sager

om udsættelse af lejemål skal foretage en konkret proportionalitetsafvejning i lyset af

navnlig EMRK artikel 8 om ret til respekt for bl.a. hjemmet. Fogedretten vil i den for-

bindelse bl.a. skulle tage stilling til, om udsættelse kan ske på baggrund af en byrets-

dom, dvs. selvom straffedommen ikke er endelig. Der kan herved lægges vægt på de

momenter, som fremgår af pkt. 2.1.3.

Lejernes Retshjælp finder det problematisk, at fogedretten skal tage stilling til et så

indgribende og betydningsfuldt spørgsmål. Yderligere er det betænkeligt at vurderin-

gen skal foretages på et evt. spinkelt eller dårligt oplysningsgrundlag. Dette gælder

uanset forslaget om udvidelse af bevisførelsen i fogedretten i lovforslagets § 3, nr. 1.

Fogedretten og de øvrige retsinstanser er netop opdelt i forskellige afdelinger/instan-

ser på baggrund af forskelligheden af sagerne der bedømmes, den erfaring som de an-

satte har, proceduren og grundigheden ved sagsoplysningen, osv.

Det er derfor netop bekymrende, at man i fogedretten skal foretage den nævnte pro-

portionalitetsafvejning.

Denne problematik løses heller ikke ved, at fogedretten vil have mulighed for at afvise

at fremme fogedforretningen, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3, da denne bedømmelse

igen skal foretages af fogedretten selv.

Da der ikke lægges op til en ændring om regler om opsættende virkning af kæremålet,

jf. retsplejelovens § 395, jf. § 587, stk. 1, vil udgangspunktet således stadig være, at fo-

gedrettens afgørelse om udsættelse kan få virkning inden, der er afsagt endelig straffe-

dom.

Ad. lovforslagets § 1, nr. 4

I forlængelse af den foreslåede ændring i § 1, nr. 2, ønsker lovgiver, hvis grundlaget for

ophævelse efter lov om leje af almene boligers § 90, stk. 1., nr. 10 bortfalder som følge

af afgørelse ved højere retsinstans. at udlejer skal svare erstatning samt tilbyde gen-

husning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold efter bestemmelsen.

Det forudsættes således fra lovgivers side, at ændringen i § 1, nr. 4, skal opveje den for-

ringelse af retssikkerhed, som følger af den foreslåede § 1, nr. 2.

I disse overvejelser indgår det formentlig ikke, at den skade som forsages ved at blive

ophævet samt efterfølgende smidt ud, jf. den foreslåede § 1, nr. 2, er af så uoprettelig

karakter, at en erstatning samt genhusning slet ikke kommer i nærheden af at gøre op

for dette.

Hertil skal det indgå i overvejelserne, at den nugældende bestemmelse, samt i øvrigt

ændringen i § 1, nr. 2, også omfatter den pågældendes husstand, såfremt personen, der

dømmes for en af de i lov om leje af almene boligers § 90, stk. 1., nr. 10 opremsede for-

hold, er en del af denne husstand.

Det skal i den forbindelse yderligere pointeres, at det trods en frikendelse ved dom fra

højere retsinstans i forbindelse med en straffesag, uanset de juridiske konsekvenser,

ville kunne have konsekvenser for den frikendtes arbejde og privatliv. Dette skyldes, at

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

der typisk allerede ved en politisigtelse eller tiltale ved domstolene, uanset udfaldet af

straffesagen, kan ske uoprettelig skade af en persons ry og/eller troværdighed.

Denne skade forstærkes ved, at en ved første instans idømt lejer eller hele dennes hus-

stand, vil kunne ophæves som foreslået i § 1, nr. 2, da man således også vil stå uden

bolig.

Det danske straffesystem bærer i stor stil præg af staf som præventivt virkemiddel.

Dette ses bl.a. i strafudmålingen i straffesager samt i de mange rehabiliteringsmulig-

heder som kriminalforsorgen tilbyder.

En ophævelse på baggrund af lov om leje af almene boligers § 90, stk. 1., nr. 1. er i sig

selv indgribende over for den dømte eller den dømtes husstand. Hvis man dømmes for

en forbrydelse, og man dernæst også står uden bolig, vil mulighederne for rehabilite-

ring begrænses yderligere, og på denne måde øge risikoen for, at der begås ny krimina-

litet.

Hvis man dømmes, men dernæst frikendes, og man allerede er blevet ophævet og

smidt ud, jf. forslagets § 1, nr. 2, vil man evt. også kunne have svært ved i mellemtiden

at finde en bolig ved andre boligselskaber eller udlejere, pga. den allerede indtrufne

skade på vedkommendes ry og troværdighed.

BILAG A

Lejernes Retshjælp skal først og fremmest udtrykke sin dybeste bekymring for de al-

mene beboeres retssikkerhed som følge af dette lovforslag:

For det første, vil almene beboere blive diskrimineret med muligheden for dobbelt

straf for en given kriminalitet, når de, i modsætning til alle andre gerningsmænd, også

kan blive frataget det eksistensgrundlag, som en bolig udgør. For det andet, vil lov-

forslaget udgøre et væsentligt indgreb i de almene beboeres ret til at vælge egen part-

ner og samlivsforhold, eftersom risikoen for ophævelse og udsættelse af beboerens le-

jemål, effektivt vil afholde nogle beboere fra at dele husstand med deres partner. Det

virker særligt iøjnefaldende, at de foreslåede sanktionsmuligheder for beboerne, vil

kunne tages i brug af udlejere allerede inden en straffesag er afsluttet, hvormed både

beboeren og dennes husstand kan blive »straffet« før der er faldet dom. Overordnet

set virker det fremsatte lovforslag som en sammenblanding af strafferetten og privat-

retten, som ikke hører hjemme i et retssamfund, der først og fremmest er defineret ved

lighed for loven, dvs. at de samme forbrydelser også straffes ens. Men det skal åben-

bart ikke længere gælde for almene beboere.

Den fremtrædende bevæggrund for forslaget er, at boligorganisationer har følt sig

magtesløse og efterspurgt yderligere værktøjer, så de groft krimin . Dette indikerer, at

boligorganisationerne har ønsket at smide flere beboere ud, end domstolene har til-

ladt, trods den allerede gennemførte skærpelse i 2018. Domstolsprøvelsen har derfor

vist sig at være det eneste værn mod vilkårlighed.

Denne retssikkerhedsgaranti tilsidesættes med dette lovforslag, der slavisk følger bo-

ligorganisationernes ønske. Lovforslaget indikerer, at domstolene reelt ønskes sat ud

af spillet. Man kunne derfor spørge lovgiver om, hvad det egentlige formål er, og om

man helt har overvejet de menneskelige konsekvenser af den nye, ønskede praksis:

Hvor skal gerningsmandens familie tage hen, når de bliver sat på gaden? Og gernings-

manden selv, når han/hun kommer ud af fængslet?

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Svaret er forhåbentlig ikke så kynisk, som boligminister Kaare Dybvads svar på samme

spørgsmål under et besøg på Motalavej i Kørsør i september 2020: »Derfor kommer vi

til at stramme op, så det bliver muligt at smide folk ud hurtigere. Hvor de så skal bo

henne? Tja, det må de sådan set selv finde ud af,« skrev boligminister Kaare Dybvad

efter besøget.

Lejernes Retshjælp konstaterer derfor, at lovforslaget indikerer et bagvedliggende

menneskesyn, der er fordomsfuldt, fordømmende og mørkt. Når boligselskaberne på

denne baggrund tillægges en lovgivende, dømmende og udøvende magt i forhold til

sine beboere er der samtidig sket en magtkoncentration, der er uforenelig med magt-

delingsprincippet i enhver retsstat.

Lejernes Retshjælps synspunkt er derfor, at forslaget vil skabe stor utryghed i de al-

mene boliger, og vil øge beboernes i forvejen store frygt for vilkårlighed og egenrådig-

hed fra boligselskabets side.

Rigsadvokaten

1. Det fremgår af den foreslåede § 996 b, stk. 3, at det er politiet, der underetter retten

om, at der er fremsat anmodning om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsi-

gelsen på udlejerens vegne indgiver anmodning til fogedretten om udsættelse af leje-

ren. Det fremgår i den forbindelse af de specielle bemærkninger til den foreslåede be-

stemmelse, at politiet efter bestemmelsen er forpligtet til at give retten besked om ud-

lejerens anmodning i forbindelse med tiltalerejsningen.

Rigsadvokaten lægger i den forbindelse til grund, at det i praksis vil være den lokale

anklagemyndighed, der videregiver anmodningen til retten i forbindelse med anklage-

myndighedens fremsendelse af sagen til retten. Det bemærkes i den forbindelse, at be-

mærkningerne ikke beskriver, hvordan eller i hvilken form anmodningen skal videre-

gives, og Rigsadvokaten forudsætter på den baggrund, at anklagemyndigheden selv

beslutter om anmodningen videregives i selve anklageskriftet eller ved en selvstændig

skrivelse til retten.

Hvis der ønskes en særlig proces for videregivelsen af anmodningen, herunder særlige

formkrav eller lignende, kan det med fordel præciseres i bemærkningerne.

2. Rigsadvokaten tager forbehold for, at den foreslåede ordning vil have økonomiske

konsekvenser for anklagemyndigheden.

Rådet for Socialt Udsatte

Rådet takker for høringen, men kan ikke tilslutte sig lovforslaget.

Lovforslagets formål er at gøre det nemmere at udsætte beboere fra deres boliger, hvis

de er dømt til ubetinget fængsel for utryghedsskabende kriminalitet, der er foregået in-

den for en radius af en kilometer af deres bopæl. Med lovforslaget bliver det muligt at

udsætte beboere umiddelbart efter, at der er afsagt dom ved byretten, uanset om dom-

men ankes. For at sikre at udsættelsen kan ske straks efter, at en dom er afsagt i byret-

ten, foreslås det, at politiet efter anmodning fra udlejeren skal underrette udlejer om,

at en lejer (eller medlem af lejers husstand) er sigtet for utryghedsskabende kriminali-

tet.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Med lovforslaget får en beboer ret til genhusning og erstatning fra udlejeren, hvis be-

boeren uretmæssigt er blevet sat ud af sin bolig. Loven muliggør samtidig, at der kan

føres de beviser hos fogedretten, som gør det muligt at ophæve et lejemål, uden at sa-

gen bliver taget op i boligretten, hvor det bliver beskrevet, at der ofte er ventetid. En

udsættelse ved fogedretten kan ankes til boligretten, men en anke har som udgangs-

punkt ikke opsættende effekt.

Rådet har stor forståelse for problemstillingen bag forslaget. Det kan være stærkt bela-

stende for lokalområdet og ikke mindst for de eventuelle ofre for forbrydelserne, der

bor i området, hvis de til dagligt kan risikere at møde gerningspersonen i området. Det

ændrer dog ikke på, at det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, at de foranstaltnin-

ger, der i denne sammenhæng skal beskytte både borgerens retssikkerhed, boligret og

ankemuligheder, tages ud af kraft, og dermed stiller borgeren retssikkerhedsmæssigt

meget usikkert. Udsættelse fra ens bolig er en meget alvorlig sanktion. Tiden uden en

bolig mellem en evt. dom i byretten og frifindelse i landsretten kan for borgerne skabe

udsathedsproblematikker, som kan være svære at genoprette uanset efterfølgende

genhusning og erstatning.

Nogle af de borgere, som er i risiko for at begå utryghedsskabende kriminalitet, er i

forvejen kendte i kommunen og af boligselskabet pga. sociale problemer. Det kan

f.eks. være i kraft af stofafhængighed eller psykiatriske lidelser. For disse borgere kan

den rette og kontinuerlige støtte forebygge kriminalitet og dermed hjemløshed pga.

udsættelse.

I den forbindelse vil Rådet fremhæve vigtigheden af, at der arbejdes med Housing

First som et gennemgående paradigme i alle dele af systemet. Det er et kerneelement i

arbejdet med at bekæmpe hjemløshed, at udsættelser og dermed hjemløshed forebyg-

ges og afhjælpes på alle niveauer. Det er et opmærksomhedspunkt at sikre, at lovgiv-

ningen vedr. udsættelser ikke kommer til at modarbejde regeringens hjemløsereform,

og at der i det omfang, der skal ske udsættelser af beboere, er opmærksomhed på at

sikre alternativer.

SOS Racisme

Selv om det aktuelle forslag ikke i sin tekst er direkte diskriminerende, er det indirekte

diskriminerende på den måde, at relativt flest danskere med rødder i udlandet - født

her eller i udlandet - bor til leje i almennyttige boliger, og således vil være mere ud-

satte end danskere med rødder i Danmark. Det eneste eksempel på lejere, som er om-

talt i lovforslaget som begrundelse for, at lejere skal kunne udsmides hurtigere end i

dag, er fra Motalavej, som har været meget omtalt i Folketinget og i pressen, og som

handler om familier med rødder i udlandet. Regeringens tryghedsplan, som forslaget

udspringer af, er ligeledes vendt mod minoritetsdanskere.

SOS Racisme er imod lovforslaget af flere grunde:

1. Der er tale om kollektiv afstraffelse af en hel husstand for, hvad én person i fami-

lien/husstanden har begået. Det er et brud med retsstatsprincipperne i Danmark at

straffe en hel familie for, hvad et familiemedlem har gjort. Straffen er ovenikøbet me-

get voldsom: nemlig ophævelse af lejemålet for hele familien. Boligen er en menneske-

ret, at tage folks bolig fra dem og derved gøre dem hjemløse er ude af proportioner, og

det rammer skævt, idet folk med egen bolig og andelsbolig og lejeboliger, der ikke er

almene, formentlig vil kunne blive boende.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

2. Almennyttige boligselskaber vil føle sig tilskyndet til at smide flest muligt med kri-

minalitet ud, da kriminalitet de to foregående år tæller med ved vurderinger af, om en

bebyggelse skal på listen over forebyggelsesområder eller over udsatte boligområder

mv. Derudover vil de gerne have flest muligt af ikke ”vestlig” herkomst ud, for ikke nu

eller senere at risikere at skulle få en ”udviklings”plan med nedrivninger og fratagelse

af en række rettigheder for beboerne i området til følge.

3. Et meget lille dansk forsøg med udflytning af familier fra en bebyggelse med en kri-

minalitetsdømt ung mand (”storebror”) viste at den dømte, der var flyttet, begik mere

kriminalitet end før flytningen, mens andre i familien begik mindre kriminalitet end

forventet efter flytningen.

4. Overlevering af oplysninger til en boligforening så snart en person er sigtet, er lige-

ledes et skråplan for retssikkerheden i Danmark: man er allerede begyndt at straffe fa-

milien, før personen er dømt, og trods tavshedspligt vil der være risiko for, at sagen vil

kunne rygtes i boligområdet.

5. Og endelig er det et brud med retssikkerheden at ophæve noget så væsentligt som

retten til en lejebolig for en hel husstand, pga. en dom i en straffesag, som måske en-

der med tiltalefrafald, frifindelse eller ophævelse af en fængselsstraf. Måske har der

endda reelt været tale om et justitsmord, hvor en forkert er blevet sigtet for noget,

han/hun ikke har gjort.

6. En pekuniær erstatning vil aldrig kunne ophæve den alvorlige belastning, forstyr-

relse, ekstra arbejde og udgifter og tab af tiltro til retfærdighed i det danske samfund,

som husstanden og den dømte vil føle. Måske vil de berørte endda fatte mistanke til,

om det er ofre for en eventuel voldshandling, der hævner sig på familien. Det vil kunne

komme til at ligne en dansk form for familie- eller stammefejde, hvor samfundet er

inddraget i afstraffelse af de ”ikke-”vestlige”!

7. Eftersom oplysninger om ophævelse af lejemål for en familie, hvis én i husstanden

har været dømt en enkelt gang for kriminalitet, kan gå videre til andre boligselskaber,

kan det blive næsten umuligt for tidligere kriminelles familier at finde en bolig. Såvel

den kollektive afstraffelse af familien, hvis én i en husstand bliver fængslet for krimi-

nalitet, som det, at en familie bliver forhindret i at få en ny bolig i det almene byggeri,

er to urimelige straffe pga. en forkert adfærd fra én i husstanden, og det er imod prin-

cipperne for en retsstat at give kollektive straffe. Boligselskaber der ejer en bebyggelse,

klassificeret som forebyggelsesområde, kan smide en familie ud, selv om den nu ikke

har nogen familiemedlemmer, der har begået kriminalitet. Ikke for at skabe tryghed,

men for at komme ned under kriminalitetsgrænsen, som kun her skal være på det dob-

belte af den gennemsnitlige lave kriminalitetsrate. Og hvis det drejer sig om en ikke-

”vestlig” familie, kommer området længere ned i procentdelen af ikke-vestlige

bebo-

ere, så at området har større chance for at undgå en ”udviklings- eller afviklingsplan” i

2030. Vores gæt er endvidere, at det vil modvirke resocialisering af en kriminalitets-

dømt at gøre ham og hans familie hjemløs.

8. Lovforslaget er blevet helt aktuelt for SOS Racisme, idet vi i mere end et år har for-

søgt at støtte lejerne i ”Blågården” på Nørrebro i at få ophævet FSB’s ophævelser af tre

familiers lejemål og retsligt, fordi et familiemedlem, der i øvrigt ikke boede der læn-

gere, havde fået en fængselsdom, i forbindelse med urolighederne 14. april 2019, som

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

var forårsaget af politiets uvarslede flytning af Rasmus Paludans demonstration fra

Mjølnerparken til Blågårds Plads.

I Mjølnerparken havde beboerne forberedt sig på at passe på folk, for at ingen skulle

lade sig provokere til at gøre noget ulovligt. Men de, der var involveret i kriminalitets-

forebyggende tiltag i Blågården var ikke blevet advaret om flytningen på forhånd, og

det lokale politi var ifølge øjenvidner ikke til stede under aktionen, men var blevet er-

stattet af - ifølge medierne 500-600 betjente i uniform eller civil fra hele landet.

Vi har aldrig fået en reel forklaring på, hvorfor demonstrationen blev flyttet til Blå-

gårds Plads uden varsel, eller om der var tale om en politiøvelse, eller hvad, der var på

færde. Så der var ikke nogen lokalt, der kunne nå at afholde de unge fra uro under Pa-

ludans provokationer, og hindre dem i at kaste noget hen i retning mod ham eller mod

politiet. Paludan gik selv tilbage til Blågårds Plads, efter politiet havde kørt ham væk,

men blev kørt eller gennet væk igen af politiet.

I de tre sager vi kender til, var ingen af dem, der havde fået en fængselsdom, dømt i

forvejen. Skønt de havde fået - og afsonet - en fængselsstraf ved denne lejlighed, var de

ikke banderelaterede, og der havde ikke været tale om grov vold, eller vold der havde

medført legemsbeskadigelse hos nogen af dem. En var fængslet, fordi han havde opfor-

dret til modstand mod Paludans blasfemiske provokationer. De tre fædre i familierne-

var eller havde alle været - aktive i kriminalitets¬forebyggende tiltag: Natteravnene,

Fædregrupper og/eller Fritidsakademiet. De havde sammen med to af mødrene gen-

nem årene ofte taget en snak med unge og forældre, hvis der var en ung, der havde la-

vet ballade, for at forebygge kriminalitet. Så udover at en ophævelse af deres lejemål

var uretfærdig, ville den som konsekvens kunne betyde øget kriminalitet i boligområ-

det.

Konklusion:

Den eneste begrundelse for disse afvigelser fra normale retsstatsprincipper og for at

skabe flere hjemløse familier og tabe flere kriminelle, der har udstået deres straf på

gulvet, er ifølge lovforslaget at få en dømt lejer samt lejerens husstand sat ud af bolig-

selskabet straks han er dømt. Dette angiveligt for at beboerne i boligområdet kan føle

sig trygge, uanset at forbrydelsen ikke var rettet mod dem. Dette virker helt ude af pro-

portioner!

Når barren er sat så lavt i loven som en enkelt fængselsstraf, ungdomssanktion o.l., ri-

sikerer mange familier at blive skadet af et familiemedlems eller husstandsmedlems

adfærd. Det vil også gøre det stort set umuligt for dem, der bor til leje, at påtage sig et

job som aflastningsfamilie/plejeforælder for en ung kriminel - de risikerer jo at blive

smidt ud!

Så vi synes hverken om det tidligere eller om det nuværende lovforslag, og kan ikke se,

at nogen har nytte af det!

Vestre Landsret

Det foreliggende lovudkast er væsentligt omarbejdet i forhold til det lovudkast, som

landsretten tidligere har udtalt sig om. Der lægges nu op til, at ophævelse af et lejemål

på grundlag af en straffedom skal behandles af fogedretten og således ikke skal ”kobles

på” selve straffesagen.

Med den nu foreslåede model er det endvidere udtrykkelig for-

udsat, at bl.a. ophævelse på grundlag af en påanket straffedom ikke kan ske, hvis dette

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved bl.a. Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og 8. Adgangen til at tillægge kære af

fogedrettens afgørelse opsættende virkning er nu reguleret af den almindelige foged-

retlige bestemmelse herom i retsplejelovens § 587, stk. 1, jf. § 395.

De dele af det tidligere lovudkast, som gav anledning til alvorlig bekymring, er således

ændret, hvilket landsretten hilser velkomment.

Landsretten kan i øvrigt tilslutte sig høringssvaret fra Dommerforeningen og finder

ikke herudover anledning til at udtale sig om lovudkastet.

Østre Landsret

Det foreliggende lovudkast er væsentligt omarbejdet i forhold til det lovudkast, som

landsretten udtalte sig om ved brev af 12. marts 2021. Der lægges nu op til, at ophæ-

velse af et lejemål på grundlag af en straffedom skal behandles af fogedretten, og såle-

des ikke skal ”kobles på” selve straffesagen. Med den nu foreslåede model er det endvi-

dere udtrykkeligt forudsat, at bl.a. ophævelse på grundlag af en påanket straffedom

ikke kan ske, hvis dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf.

herved bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og artikel 8.

Adgangen til at tillægge kære af fogedrettens afgørelse opsættende virkning er nu re-

guleret af den almindelige fogedretlige bestemmelse herom i retsplejelovens § 587, stk.

1, jf. § 395.

Det dele af det tidligere lovudkast, som gav anledning til alvorlig bekymring, er således

ændret, hvilket landsretten hilser velkomment.

Landsretten er bekendt med høringssvaret fra Dommerforeningen og kan tilslutte sig

dette.