L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 178 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 486123 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra Advokatrådet ] --

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22

L 178 - Bilag 1

Offentligt

Advokatrådet

Indenrigs- og Boligministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

[email protected]

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 27. januar 2022

SAGSNR.: 2022 - 125

ID NR.: 794201

Høring over udkast til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om

almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund

af utryghedsskabende kriminalitet)

Ved e-mail af 22. december 2021 har Indenrigs- og Boligministeriet anmodet om

Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

1) Ophævelse af lejemål før endelig dom

a. Advokatrådet bemærker indledningsvis, at forslaget indeholder en væsentlig

forringelse af de berørte borgeres retssikkerhed, ikke mindst fordi et lejemål

fremover vil kunne ophæves, før der er afsagt endelig dom. Lejemålet kan derfor

være opsagt på det tidspunkt, hvor den endelige dom i straffesagen viser sig ikke at

kunne danne grundlag for en ophævelse af lejemålet.

Efter Advokatrådets opfattelse bør det kræve tungtvejende grunde at indføre regler,

der tillader ophævelse af lejemål før en endelig straffedom.

Forslaget angiver, at det ”ofte

[tager] for lang tid at udsætte kriminelle og

utryghedsskabende beboere af deres lejemål,”

men forslaget angiver ikke, hvor lang

tid det normalt tager, i hvor mange tilfælde det efter regeringens opfattelser tager for

lang tid, eller hvorfor det tager for lang tid i enkelte sager.

Advokatrådet bemærker i den forbindelse, at sagsbehandlingstiderne ved domstolene

kan være ganske langvarige, og at det således meget vel kan bero på domstolenes

forhold, at det tager ”for

lang tid”

at afslutte straffesagerne og foged-

/boligretssagerne.

Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til nærmere at redegøre for,

hvor lang tid det tager at udsætte kriminelle og utryghedsskabende beboere af deres

lejemål, i hvor mange tilfælde det efter Indenrigs- og Boligministeriet har taget for

lang tid, og hvad baggrunden er for den – efter Indenrigs- og Boligministeriets

opfattelse – for lange udsættelsestid. Forslaget omtaler en konkret sag fra Motalavej i

Korsør, men en enkeltsag bør ikke medføre en generel forringelse af mange borgeres

retssikkerhed.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Advokatrådet

b. Forslaget angiver, at ophævelse af et lejemål alene kan ske efter en

proportionalitetsvurdering, idet der skal foretages en konkret vurdering af sagens

samlede omstændigheder (side 12).

Advokatrådet anførte i sit høringssvar af 3. april 2018 vedrørende de gældende

regler, at der kan forekomme sager, der er omfattet af reglerne, men som utvivlsomt

ikke kan siges at vedrøre utryghedsskabende kriminalitet. Der henvises til

vedhæftede høringssvar af 3. april 2018.

Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at tilføje, at der skal lægges

vægt på, om den konkrete kriminalitet er af utryghedsskabende karakter.

c. Forslaget forsøger – ved at indføre en pligt for udlejer til at betale erstatning og

sørge for genhusning - at råde bod på den uheldige situation, der kan opstå, såfremt

den endelige straffedom måtte vise sig ikke at kunne danne grundlag for opsigelsen.

Advokatrådet bemærker, at forslaget ikke i praksis vil kunne sikre, at de borgere, der

får ophævet et lejemål, bliver stillet som om ophævelsen ikke havde fundet sted.

Hvad angår erstatning bemærker Advokatrådet, at den væsentligste tabspost

formentlig i praksis vil være den huslejeforøgelse, der kan blive en konsekvens af

ophævelsen af lejemålet. Det fremgår af forslaget, at erstatningen f.eks. kan ”bestå

dækning af lejerens flytteudgifter samt dækning af en eventuel difference mellem

huslejen i en midlertidig sammenlignelig bolig, hvis huslejen er højere i denne bolig

sammenlignet med den husleje, som lejeren betalte i det ophævede lejemål.”

Advokatrådet bemærker, at en højere husleje ikke nødvendigvis vil være begrænset

til ”en

midlertidig sammenlignelig bolig,”

da mange lejere vil være nødsaget til at

leje en anden permanent bolig. Uanset hvad vil der i praksis opstå tvist om

opgørelsen af erstatningskravet, såfremt lejeren ikke kan finde en sammenlignelig

bolig med lavere eller samme husleje, fordi udlejerne vil kunne gøre gældende, at

lejeren ikke har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved at leje en anden bolig med en

højere husleje.

Advokatrådet må antage, at forslagets henvisning til ”en

midlertidig sammenlignelig

bolig”

skyldes, at forslaget antager, at udlejer i tilfælde af genhusning vil sikre en

sammenlignelig lejebolig med samme eller lavere husleje. Den antagelse er ikke

umiddelbart velbegrundet, jf. det følgende om genhusning.

Hvad angår genhusning bemærker Advokatrådet, at forslaget ikke indeholder nogen

økonomisk garanti for udlejer. Forslaget anfører, at udlejeren skal sikre genhusning

efter reglerne i almenlejelovens kapitel 14 om permanent genhusning, men huslejen

kan stige i tilfælde af genhusning, også selv om det sker i en sammenlignelig bolig.

Genhusningsreglerne indeholder således ingen garanti imod huslejeforhøjelse, jf.

Højesterets dom af 1. juli 2020 (sag BS-40852/2019-HJR vedrørende de tilsvarende

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Advokatrådet

regler i byfornyelsesloven). Det bemærkes i øvrigt, at ikke alle udlejere vil have

adgang til at sikre en udsat lejer genhusning.

Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at ændre forslaget, således

at udlejer i tilfælde af ophævelse af lejemålet inden endelig straffedom stiller

sikkerhed både for lejers erstatningskrav og genhusning i en sammenlignelig bolig til

højest samme husleje. Såfremt udlejer ikke kan stille den fornødne sikkerhed, må

udlejer afvente den endelige straffedom, før lejemålet ophæves.

2) Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af straffedommen og politiets

videregivelse af oplysninger til boligorganisationer

a. Forslaget vil give politiet pligt til efter anmodning at underrette en udlejer, såfremt

en person, der bor i en lejebolig, er sigtet for overtrædelse af de relevante

straffebestemmelser. Politiet vil have pligt til at videregive oplysningerne til udlejer.

Advokatrådet finder det betænkeligt, at politiets pligt indtræder på tidspunktet for en

sigtelse, da en sigtelse kan være rejst på et meget tidligt tidspunkt i efterforskningen

af en sag.

Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til at ændre forslaget, således

at politiets underretningspligt tidligst indtræder, når der er rejst tiltale i sagen.

Såfremt en udlejer anmoder politiet om en underretning, inden tiltale er rejst, kan

politiet afgive underretningen på tiltaletidspunktet.

b. Advokatrådet finder det ligeledes betænkeligt, at politiet ikke skal foretage en

konkret vurdering af, om hensynet til videregivelse af personoplysninger overstiger

hensynet til hemmeligholdelse.

Advokatrådet vil opfordre Indenrigs- og Boligministeriet til nærmere at overveje og

begrunde, hvordan forslaget forholder sig til databeskyttelsesforordningen, der stiller

krav til videregivelsen af personfølsomme oplysninger.

c. Advokatrådet har ikke bemærkninger til forslaget om, at retten efter anmodning fra

udlejer sørger for indkaldelse til retsmøde i fogedretten.

3) Bevisførelse i fogedretten

Forslaget indebærer, at fogedretterne i videre omfang end i dag skal kunne træffe

afgørelse om at ophæve et lejemål. Forslaget forsøger at råde bod på den forringelse

af retssikkerheden ved at lægge op til, at fogedretternes afgørelser skal træffes af en

udnævnt dommer eller erfaren dommerfuldmægtig.

Advokatrådet bemærker, at sagsbehandlingen i fogedretterne er mindre grundig end i

boligretterne, herunder fordi der medvirker sagkyndige dommere, ligesom

fogedsager almindeligvis forberedes mindre grundigt end almindelige, civile sager.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Advokatrådet

Advokatrådet finder det betænkeligt, at et så alvorligt indgreb som ophævelse af et

lejemål sker på baggrund af fogedretternes mindre grundige sagsbehandling. Det

skyldes ikke mindst, at der skal foretages en kompliceret proportionalitetsafvejning

af en række hensyn, der blandt andet omfatter, hvor indgribende en udsættelse på det

pågældende

tidspunkt

vurderes

ville

være

for

husstanden.

Proportionalitetsvurderingen omfatter desuden hensynet til husstandens personer, der

lider af en alvorlig sygdom, eller har et handicap af en karakter, der vil kunne gøre

det vanskeligt at flytte. Der henvises til forslagets s. 12. Der skal således foranstaltes

bevisførelser om sådanne forhold, hvilket fogedrettens rammer ikke er velegnede til.

Advokatrådet opfordrer Indenrigs- og Boligministeriet til nærmere at redegøre for, i

hvilket omfang en grundig sagsbehandling ved fogedretterne i stedet for ved

boligretterne må antages at nedsætte den tid, det tager at ophæve et lejemål, jf.

ovenfor.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

Generalsekretær

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 486123 -- BILAG 2 -- [ Bilag til høringssvar fra Advokatrådet (Høringssvar af 3. april 2018) ] --

Advokatrådet

ADVOKATE

SAMFUNDET

Trafik-, Bygge- 0g Boligstyrelsen

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 3. april 2018

SAGSNR.: 2018 - 691

1D NR.: 515451

almenboli I

Høring - over udkast til lov 0m ændring af lov 0m almene boliger m.v., lov 0m

leje af almene boliger 0g lov 0m leje (initiativer der modvirker parallelsamfund)

Ved e-mail af 2. marts 2018 har Trañk- 0g Byggestyrelsen anmodet 0m

Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

D Ophævelse af leiemål ved kriminalitet

Forslaget åbner op for, at en udlejer kan ophæve et lejemål, hvis lejeren eller et

medlem af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf for en af de

lovovertrædelser, som er nævnt i forslaget, og hvis lovovertrædelsen er begået inden

for l kilometer fra ejendommen, hvor lejemålet er beliggende. Det bemærkes, at

bestemmelsen finder anvendelse både i lejeloven og almenlejeloven og både i og uden

for ghetto-områder.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at tanken er, at en overtrædelse af disse

lovbestemmelser automatisk anses for at skabe utryghed i et boligområde. Af samme

grund er der lagt op til, at fogedretten uden videre skal fremme en fogedforretning,

hvis en udlejer kommer med en dom, som opfylder kriterierne om kriminalitetsform,

ubetinget fængsel og afstand til lejemålet.

Dermed har man frataget domstolene den frie bevisbedømmelse, herunder

muligheden for at vurdere, om den konkrete sag er egnet til at skabe utryghed i

boligområdet.

Dette finder Advokatrådet retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, idet man herved

fratager lejere en egentlig domstolsprøvelse, hvor det påses, om lovens formål er

opfyldt. Der kan således forekomme sager, som objektivt er omfattet af betingelserne

i loven, men hvor det er tvivlsomt, om sagen opfylder formålet med loven. Selv i

sådanne sager kan domstolene ikke gøre andet end at følge en påstand om ophævelse

af lejemålet.

samfund@advokatsamfundet. dk

wwwadvokatsamfundetdk

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Advokatrådet

ADVOKATE

SAMFUNDET

Som eksempel kan nævnes en lejers ustraffede 17-årige søn, der arbejder som

ungarbejder i det lokale supermarked, som ligger inden for l km fra lejemålet. I

forbindelse med sit arbejde tilbageholder sønnen en butikstyv, som forsøger at løbe

væk. Ved tilbageholdelsen brækker butikstyven et håndled. Sønnen bliver idømt en

kort frihedsstraf for overtrædelse af straffelovens § 244 om vold, idet han brugte

unødig magtanvendelse ved tilbageholdelsen.

I dette tilfælde vil domstolene ikke kunne gøre andet end at ophæve lejemålet for

familien, hvis udlejer ønsker dette, uanset at det er åbenbart, at lovovertrædelsen ikke

er egnet til at skabe utryghed i et boligområde.

Et andet eksempel kunne være en privat udlejer, som længe har forsøgt at ophæve

lejemålet for en familie, idet udlejer gerne vil sælge lejligheden som ejerlejlighed for

at opnå en økonomisk fortjeneste. Udlejer bliver opmærksom på, at udlejers 22 årige,

hjemmeboende datter netop er blevet idømt 20 dages ubetinget fængsel for et jalousi-

slagsmål med en anden kvinde på det lokale diskotek, som ligger under l km fra

lejemålet. Udlejer anmoder derfor fogedretten om at udsætte familien.

Selvom det er dokumenteret, at udlejers motiv for ophævelsen udelukkende er at

kunne sælge lejligheden, kan fogedretten i medfør af lovforslaget ikke gøre andet end

at udsætte familien, idet de objektive kriterier i loven er opfyldt.

Eksemplerne viser, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at fratage domstolene

et skøn og den frie bevisbedømmelse, da det med stor sikkerhed vil føre til resultater,

som ikke er tiltænkt af lovgiver. Et skrækeksempel herpå var den ændring af

knivloven, som fratog domstolene skønnet og efterfølgende medførte en række

domme, som fremstod som dybt urimelige - og som medførte, at knivloven hurtigt

blev ændret tilbage igen.

Advokatrådet skal derfor opfordre til, at lovforslaget på dette punkt ændres, således at

domstolene får mulighed for at afvise en ophævelse af lejemålet, såfremt

lovovertrædelsen ikke kan siges at være egnet til at skabe utryghed i boligområdet.

2) Opsigelse ved overdragelse

Den foreslåede tilføjelse til almenlejelovens § 85, stk. l, indebærer et særdeles

væsentligt indgreb i lejerbeskyttelsen. Det nye stk. l, nr. 2, vil medføre, at det er

muligt for udlejere at opsige almenlejere i ghetto-områder alene på baggrund af

ejendommens hele eller delvise overdragelse. Dette skal tillige sammenholdes med, at

tilføjelsen i § 86, stk. 4, hvorefter opsigelse i forbindelse med en nedrivning af en

almenbolig-ejendom ikke medfører genhusningsforpligtelse for udlejer, hvis

ejendommen er beliggende i et ghetto-område.

De to bestemmelser indebærer et væsentligt opgør med både den kodiñcerede og den

i praksis fastsatte beskyttelse af lejere og almenlejere i forbindelse med ejendommens

[email protected]

wwwadvokatsamfundetdk

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Advokatrådet

ADVOKATE

SAMFUNDET

overdragelse. Bestemmelsen muliggør, at private købere kan overtage ejendommen

med den Viden, at de kan opsige almenlejere, 0g på den måde opnå en større

fortjeneste ved renovering og genudlejning. Opsigelsesretten er særdeles bredt

formuleret og vil af samme grund stille almenlejere i ghetto-områder væsentligt

ringere fremadrettet end almenlejere og lejere i andre områder.

Forskelsbehandlingen på baggrund af den geografiske placering af ens almenbolig

udgør et indgreb i princippet om lighed for loven.

3) Almenboligselskabemes autonomi og dispositionsret

En almenboligorganisations mulighed for at afhænde og/eller nedrive en ejendom

indeholdende almenboliger er på nuværende tidspunkt begrænset af forudgående

godkendelse fra kommunalbestyrelsen og transport-, bygnings-, og boligministeren

(herefter ministeren), jf. almenboliglovens §§ 27-28. Der er på nuværende tidspunkt

ingen særlige kriterier for ministerens afgørelse i den forbindelse.

Med forslaget mindskes de almene boligselskabers dispositionsret betydeligt, da den

foreslåede § 27, stk. 3, § 28, stk. 2, fastslår, at kun fire forhold kan berettige en

godkendelse fra ministeren.

Dette er et væsentligt yderligere indgreb i de almene boligselskabers dispositionsret

og dermed ejendomsret, da ministerens normalt frie skøn er indskrænket til en

vurdering af, om et af de fire kriterier: l) alvorlige byggetekniske problemer, 2)

vedvarende og væsentlige udlejningsvanskeligheder, 3) boligsociale udfordringer i

udsat område (ghetto) og 4) afhændelsen er af væsentlig betydning for

byudviklingen, er opfyldt.

Det er ikke vanskeligt at forestille sig andre relevante grunde til, at et

almenboligselskab ønsker at afhænde og/eller nedrive en ejendom. Hvor

almenboligselskaberne tidligere havde mulighed for at begrunde et ønske, og

ministeren var forpligtet til at foretage et skøn, er dispositionsretten nu væsentligt

indskrænket.

. i

samfund@advokatsamfundetdk

www. advokatsamfundet.dk

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 486123 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar fra BL - Danmarks Almene Boliger ] --

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 21. januar 2022

Høringssvar

–

Udkast til lov om ændring af lov om leje af

almene boliger, lov om almene boliger m.v. og

retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af

utryghedsskabende kriminalitet)

–

Danmarks Almene Boliger har den 22. december 2021 modtaget høring over lovforslag om

hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet.

BL takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:

Generelt

BL deler regeringens opfattelse af, at der i dag kan gå lang tid, fra en kriminel beboer bliver

dømt for grov, utryghedsskabende kriminalitet, til personen sættes ud af boligen

–

og BL bakker

fortsat op om regeringens udspil, hvor regeringen lægger vægt på tryghed og i den

sammenhæng har fokus på hurtigere udsættelse af kriminelle beboere samtidig med, at

retssikkerheden ikke forringes (som også nævnt i

BL’s høringssvar

til tidligere høring om dette

emne).

Det er positivt, at de boligorganisationerne får bedre muligheder for at få utryghedsskabende

lejere fjernet fra boligområderne, så de øvrige beboere og medarbejderne kan færdes trygt i

boligområdet.

Der er tale om muligheder for ophævelse inden endelig straffedom og anmodning om

udsættelsessag allerede under straffesagen samt en udvidelse af fogedrettens kompetence.

BL bemærker, at disse greb fortsat alene knytter sig til ophævelser, der sker efter lov om leje af

almene boliger § 90, stk. 1, nr. 10

–

altså i de tilfælde, hvor en beboer eller personer fra

husstanden straffes ubetinget for bestemte kriminelle handlinger af grovere karakter.

Som det tidligere lovforslag løser heller ikke dette lovforslag alle sager om utryghedsskabende

adfærd

–

det er ikke givet at utryghed hænger sammen med kriminelle handlinger; også alvorlig

chikane kan virke meget utryghedsskabende, selvom der ikke er tale om egentlig grov kriminel

adfærd. BL anerkender, at lovforslaget bestemt er et skridt på vejen for mere alvorlige sager.

Lovforslaget løser heller ikke udfordringen med lange sagsbehandlingstider i retssystemet

–

netop en hurtig behandling af straffesagen og den efterfølgende behandling ved fogedret er

afgørende for, at regeringens udspil får den tiltænkte effekt. BL opfordrer derfor til, at

regeringen sikrer kortere sagsbehandlingstider.

Det kan således virke usikkert, om ordningen rent faktisk kan sikre, at der kun går kort tid fra

den utryghedsskabende kriminelle handling til udsættelse af lejemålet

–

og BL håber, at

ministerierne vil medvirke til præciseringer og yderligere lovændringer, hvis ordningen ikke

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

side 2

virker efter hensigten.

Politiets videregivelse af oplysninger

Med den foreslåede § 63 d, stk. 2 i lov om almene boliger indføres en pligt for politiet til at

videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser omfattet af § 90, stk. 1, nr. 10, i

almenlejeloven.

Boligorganisationerne gør i dag en stor indsats for at støtte op om de tryghedsskabende

indsatser i boligområderne. I den forbindelse er samarbejdet med politiet afgørende

–

og BL er

meget positive over, at det med lovforslaget endelig sikres, at boligorganisationerne får ret til at

få information fra politiet om strafferetlige afgørelser omfattet af § 90, stk. 1, nr. 10.

BL bemærker dog, at pligten alene knytter sig til en boligorganisations anmodning

–

og at der

således ikke er pligt for politiet til at give information på eget initiativ i disse sager.

BL går ud fra, at den eksisterende vejledning herom fra Rigspolitiet vil blive opdateret i

overensstemmelse med lovgivningen

–

og at politikredsene sikrer en ensartet praksis i

anvendelsen.

BL henstiller samtidig til, at den opdaterede vejledning sendes til BL, så vi kan orientere vores

medlemmer om, hvilke forventninger de kan have til processen og politiets håndtering af deres

anmodning.

Fogedsagens behandling

Lovforslaget har til hensigt at sikre, at flere sager kan behandles direkte i fogedretten og ikke

henvises til behandling i boligretten på grund af sagens bevismæssige omfang.

Den foreslåede bestemmelsens ordlyd indikerer en pligt til for fogedretten til at tillade den

nødvendige bevisførelse: ”Støttes

rekvirentens krav på, at et lejemål er blevet ophævet i medfør

af § 93, stk. 1, litra j, i lov om leje eller § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger,

tillader fogedretten den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om

ophævelsen af lejemålet var berettiget.”

Bemærkningerne til lovforslaget giver imidlertid anledning til tvivl om, hvorvidt der er tale om

en pligt eller blot en mulighed for fogedretten, idet følgende fremgår af lovforslagets side 6:

”For

det tredje foreslås det, at fogedretten skal kunne tillade den bevisførelse, som er nødvendig

for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse af et lejemål på grund af utryghedsskabende

kriminalitet i nærområdet er berettiget. Det betyder, at fogedretten ikke længere vil skulle

afvise at fremme de pågældende sager med den begrundelse, at sagen ud fra den bevisførelse,

der kan finde sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddelbar

fogedforretning. Hermed undgås, at udlejer er nødt til at anlægge sag ved boligretten for at få

udsat en lejer på grund af utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet.”

Det er afgørende for en hurtigere udsættelse, at fogedretten enten er forpligtet eller i praksis vil

tillade den nødvendige bevisførelse. Dette er mange fogedretter i dag tilbageholdende med i den

omhandlende type af sager - på trods af, at bevismaterialet er klart, og sagen ikke kræver en

større bevisførelse eller mange vidner.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

side 3

BL foreslår derfor, at ministerierne foretager en monitering af, hvordan fogedretterne håndterer

disse sager fremadrettet for at få et overblik over, om straffesagen fører til udsættelse af

lejemålet straks.

Erstatning og genhusning ved ophævelse før endelig straffedom

BL anerkender, at det af hensyn til retssikkerheden kan være nødvendigt at udbetale erstatning

og genhuse en beboer, som er blevet ophævet på baggrund af en dom, som ved en højere

instans ændres markant.

Boligorganisationens erstatningspligt, hvis grundlaget for ophævelsen bortfalder, fremgår af den

foreslåede § 92, stk. 4 i almenlejeloven:

”Hvis grundlaget for ophævelse efter § 90, stk. 1, nr.

10, bortfalder som følge af afgørelse ved højere retsinstans, skal udlejeren svare erstatning og

tilbyde genhusning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold efter bestemmelsen.”

Når boligorganisationerne får en ret til at ophæve beboerens lejemål, før straffesagen er

endeligt afsluttet

–

og vælger at gøre brug af denne ret

–

virker det ikke urimeligt, at beboeren

får ret til en ny bolig og erstatning for flytteudgifter, hvis grundlaget for ophævelsen bortfalder,

når straffesagen endeligt afsluttes.

BL vil dog udtrykke bekymring over, at grundlaget for ophævelsen bortfalder, hvis straffen

ændres fra ubetinget til betinget straf. Ved en betinget straf anerkendes det, at den kriminelle

adfærd er foregået, og der kan da fortsat være behov for få en beboer, som har begået

utryghedsskabende kriminalitet i området, fjernet fra boligafdelingen.

Der kan virke stødende på retsfølelsen, hvis en beboer får ret til genhusning og erstatning, når

denne ved mindst to retsinstanser er fundet skyldig i at have overtrådt de omtalte

straffebestemmelser i § 90m stk. 1. nr. 10: straffelovens §§ 119 og 119 b (vold og trusler mod

myndighedspersoner og hindring af myndighedernes arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro

orden på offentligt sted), §§ 180 og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbesiddelse

under særligt skærpende omstændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold),

§ 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266 (trusler), § 276 a

(indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (røveri), § 291, stk. 2 (groft hærværk), eller for

overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer

med henblik på videreoverdragelse.

Når skyldsspørgsmålet er afgjort, foretager retten en vurdering af, hvilken straf den tiltalte skal

have. Ved denne vurdering kan blandt andet tiltaltes alder, job- og familiesituation spille ind. BL

ønsker at påpege, at mens disse forhold er relevante og rimelige ved vurderingen af tiltaltes

straf, siger de ikke nødvendigvis noget om behovet for at fjerne den dømte fra det boligområde,

hvor det kriminelle forhold er begået.

I U 2010.2193 blev tiltalte i byretten og landsretten idømt 40 dages ubetinget fængsel for vold

mod sin ekskæreste. Højesteret gjorde straffen betinget blandt andet under hensyn til tiltaltes

alder på gerningstidspunktet, til tiltales gode personlige forhold og begrænset skade.

Havde boligorganisationen i tilsvarende sag, hvor en beboer havde udøvet vold mod en anden

beboer - under de foreslåede bestemmelser - ophævet den dømtes lejemål på baggrund af

byrettens eller landsrettens dom, så ville organisationen skulle tilbyde den tiltale genhusning i

samme afdeling, som han var ophævet fra, samt yde erstatning.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

side 4

Det synes umiddelbart ikke rimeligt, at en dømt voldsmand vil skulle tilbydes en ny bolig i

nærheden af sit offer og endda have en erstatning fra boligorganisationen, blot fordi straffen

ændres fra ubetinget til betinget fængsel.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at hvis det er muligt, så skal lejeren tilbydes en

passende bolig beliggende tæt på det lejemål, som lejeren fik ophævet.

På den baggrund ser BL gerne, at erstatning og genhusningspligten alene indtræder, hvis den

dømte blev frifundet i en højere instans

–

eller at boligorganisationen som minimum skal være

berettiget til at tilbyde genhusning i en anden afdeling i de tilfælde, hvor beboeren ikke bliver

frikendt, men blot får ændret sin straf fra ubetinget til betinget fængsel.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 486123 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar fra BOSAM ] --

Side 1 af 3

Vandkunsten 3, 4. sal

1467 København K

Tlf. 33 93 40 04

[email protected]

Telefax 33 93 40 07

Postgiro 16 93 33 68

www.bosam.dk

Indenrigs og Boligministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

Fremsendes via e-mail [email protected]

Den 23. januar 2022

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om leje af almene boliger,

lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på

grund af utryghedsskabende kriminalitet)

Med henvisning til ministeriets høringsbrev af 22. december 2021 vender

lejerorganisationen BOSAM hermed tilbage med bemærkninger til Ministerens forslag.

Overordnet mener BOSAM, at det er positivt, at der kommer politiske tiltag, der kan

sikre gode og trygge miljøer i de almene boligafdelinger.

BOSAM mener dog ikke, at det bør ske ved at give afkald på almindelige retsprincipper,

herunder det yderst problematiske i, at en lejer kan få ophævet sit lejemål inden den

endelige dom foreligger.

BOSAM har endvidere svært ved at se det logiske i, at lejere i den almene boligsektor

skal være dårligere juridisk stillet end borgere i det øvrige Danmark. Det er f.eks. efter

BOSAMs opfattelse fuldstændig urealistisk, at regeringen skulle fremsætte et

tilsvarende lovforslag, der ville tvinge borgere ud af deres andelsbolig, ejerbolig eller

bolig i den private udlejningssektor, hvis de havde begået utryghedsskabende

kriminalitet. Vi har således meget svært ved at se, hvorfor lejere i den almene

boligsektor skal have en dårligere retsstilling end det øvrige Danmark.

BOSAM

–

Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Side 2 af 3

Det foreslås endvidere i lovforslaget, at det skal være muligt for boligselskabet at

indlede en udsættelsesforretning af lejeren, inden dommen er afsagt, så denne kan

komme i umiddelbar forlængelse af dommen.

Dette er problematisk, da der dels skal udveksles information om retssagen mellem

politi og udlejer, hvilket efter BOSAMs opfattelse er at stille lejere i den almene

boligsektor juridisk dårligere end borgere i det øvrige Danmark. Igen må det

påpegedes, at selvom informationen videregives fra politiet til boligselskabet med

tavshedspligt, mener vi det er principielt er forkert, at politiet skal informere

boligselskabet om sådanne forhold. Oplysninger om strafbare forhold er således også

reguleret

særskilt

både

databeskyttelsesforordningens

artikel

databeskyttelseslovens §8.

At en ophævelsessag ydermere vil kunne føres i fogedretten, uden at der gives

forudgående meddelelse til lejeren, vil ophæve de almindelige aftaleretlige principper,

der gælder for ophævelsessager, hvilket er helt urimeligt, og betyder at lejerne i den

almene boligsektor bliver stillet juridisk dårligere end alle andre borgere i Danmark.

Det skal bemærkes, at ved at tillade at føre sagen i fogedretten og derved ikke længere

gøre det muligt at få sagen ført i boligretten, hvor der kan medvirke boligdommere fra

både udlejer og lejerorganisationer, vil det alene være den juridiske dommer i

fogedretten, der tager stilling til ophævelsen uden at det er et krav om at denne

dommer har særskilt erfaring i lejeretten. Dette vil være medvirkende til at forringe

retsstillingen for lejerne i den almene sektor, da boligretssager med medvirken af

boligdommere betyder, at sagerne bliver belyst fra flere vinkler.

Helt principielt mener BOSAM, at det må være muligt for et afdelingsmøde at

nedlægge veto mod, at Boligselskabet ophæver en lejer for utryghedsskabende

kriminalitet, da det må være lejerne i den almene afdeling, der skal have mulighed for

at tage stilling til om de føler sig utrygge eller ej.

BOSAM

–

Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Side 3 af 3

At udlejeren skal betale erstatning og sikre genhusning, hvis det viser sig, at der ikke

har været juridisk grundlag for ophævelsen af lejeren, er efter BOSAMs opfattelse

problematisk. Dels har lejeren ikke et retskrav på at få sit gamle lejemål tilbage, og dels

har lejeren ikke engang et retskrav på at kunne vende tilbage til samme boligafdeling,

men må nøjes med en genhusning efter de almindelige regler om genhusning. Dette

betyder, at lejeren ikke har krav på en bolig til samme leje, standard eller i samme

kvarter, hvor eventuelle børn går i børnehave eller skole.

Vi skal her henlede opmærksomheden på, at et folketingsmedlem som, er med til at

beslutte lovgivningen i dette land kan fortsætte sit virke så længe at dommen ikke er

endelig, hvilket er et helt naturligt retsprincip. Dette bør naturligvis også gælde for

lejerne i den almene boligsektor.

Med venlig hilsen

René Suhr

Direktør

BOSAM

–

Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 486123 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar fra byretterne ] --

Københavns Byret

Indenrigs- og Boligministeriet

Præsidenten

Domhuset. Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 9968 70 15

CVR2I 659509

adm.kbh(ä dornstol.dk

J.nr. 22/00178

Den 24. januar 2022

Ved en mail af 22. december 2021 har Indenrigs- og Boligministeriet anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring at lov om leje at almene boliger, lov om

almene boliger mv. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse at lejere på grund at utrygheds

skabende kriminalitet).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne kan henholde

sig til østre Landsret og Dommerforeningens besvarelser at 20. januar 2022.

Der henvises til j.nr. 2021-2380.

Med venlig

Sø’

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 486123 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar fra Den Danske Dommerforening (Dommerforeningen) ] --

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

DIGITALISERINGSSTYRELSEM

si indenrigs og

boligministeriet

-- AKT 486123 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar fra Digitaliseringsstyrelsen ] --

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 486123 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar fra Domstolsstyrelsen ] --

Indenrigs- og Boligministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

Sendt pr. mail

[email protected]

25. januar 2022

Dok.nr.: 21/03858-60

Sagsbehandler:

Lea Danyan Zheng

Dir. tlf.: + 45 20 49 72 12

Mail: [email protected]

Domstolsstyrelsens høringssvar

Justitsministeriet har ved mail af 22. december 2021 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om

almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsska-

bende kriminalitet) (Justitsministeriets j.nr. 2021 - 2380).

Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger til lovforslaget:

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser ved den foreslåede ordning med efterfølgende

fast track-behandling af udsættelsesbegæringer i fogedretten kort tid efter domsafsigelse i straf-

fesagen, herunder umiddelbar bevisførelse i fogedretten, er det Domstolsstyrelsens vurdering, at

ordningen ikke medfører merudgifter for domstolene. Dette er dog isoleret set i forhold til behand-

lingen af de enkelte sagskomplekser.

Der er navnlig lagt vægt på, at muligheden for umiddelbar bevisførelse i fogedretten – alt andet

lige – vil medføre et lavere antal boligretssager, og at den ekstra ressourceanvendelse i foged-

retten vil blive modsvaret af en nogenlunde tilsvarende ressourcebesparelse i civilretten. Såfremt

antallet af sager om ophævelse af lejemål som følge af utryghedsskabende kriminalitet øges, vil

der naturligvis være merudgifter forbundet hermed.

Domstolsstyrelsen vil nøje følge sagsudviklingen efter den eventuelle ikrafttrædelse af lovændrin-

gen og forbeholder sig at vende tilbage til sagen, hvis antallet af sager om ophævelse af lejemål

som følge af utryghedsskabende kriminalitet begået af lejeren eller medlemmer af lejerens hus-

stand stiger markant.

Med venlig hilsen

Laila Lindemark

DOMSTOLSSTYRELSEN • STORE KONGENSGADE 1-3 • 1264 KØBENHAVN K • TELEFON 70 10 33 22 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN.NR. 5798000161184

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 486123 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder ] --

Indenrigs- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

E-mail:

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325719

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 22/00011-2

24. JANUAR 2022

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM

HURTIGERE UDSÆTTELSE AF LEJERE PÅ GRUND AF

UTRYGHEDSSKABENDE KRIMINALITET

Indenrigs- og Boligministeriet har ved e-mail af 22. december 2021

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om leje af almene

boliger, lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere

udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet).

SAMMENFATNING

Med lovudkastet foreslås en række ændringer af almenlejeloven og

retsplejeloven. I almenlejeloven udvides de gældende muligheder for at

ophæve et lejemål, hvis en beboer har begået visse former for

kriminalitet inden for 1 kilometer fra ejendommen, så det fremover skal

kunne ske, selvom der ikke er faldet endelig dom i straffesagen.

Udsættelse af lejemål bør afvente endelig dom

Udsættelse af en person fra sit lejemål er en indgribende beslutning,

som griber ind i personens ret til respekt for sit privatliv og hjem efter

den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Derfor bør der ikke være mulighed for at træffe en sådan beslutning på

et tidspunkt, hvor straffesagen mod beboeren ikke er endelig. Dette

stemmer principielt bedre overens med kravene til et effektivt

retsmiddel efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 13.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og

Boligministeriet ændrer lovforslaget således, at der ikke indføres

mulighed for at ophæve et lejemål, før straffesagen mod beboeren

er endelig.

Boligorganisationers afvejning ved ophævelse

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Når staten udformer lovgivning, som fastlægger rammerne for

ophævelse af lejemål, så er staten forpligtet til at sikre, at disse rammer

sikrer respekten for menneskeretten.

Lovgivningen er imidlertid konstrueret på en måde, som på forhånd

forsøger at fastlægge, hvordan kriminalitet skal vægtes af en

boligorganisation, når den skal vurdere, om et lejemål i en konkret sag

skal ophæves, og loven har således et ensidigt fokus på de forhold, som

taler for at ophæve et lejemål.

Derfor bør det fremgå af bemærkningerne til lovudkastet, at

boligorganisationerne også skal inddrage de forhold, som taler imod

udsættelse af lejemålet, og at det ikke er tilstrækkeligt alene at se på

den begåede kriminalitet.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og

Boligministeriet tilføjer i lovudkastet, at boligorganisationen ved

vurdering af ophævelse af et lejemål skal inddrage alle relevante

forhold.

Risiko for mangelfuld hensynsafvejning

Med lovudkastet foreslås det at udvide mulighederne for at foretage

bevisførelse i fogedretten, så fogedretten kan afgøre, om ophævelse af

et lejemål er berettiget.

Det øger efter instituttets opfattelse risikoen for, at der ikke ved

domstolene bliver foretaget en reel proportionalitetsafvejning ved

tvangsudsættelse, når lovudkastet har til hensigt at flere sager om

udsættelse af lejemål behandles som umiddelbare fogedforretninger.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og

Boligministeriet i bemærkningerne til lovudkastet redegør for,

hvornår fogedretten vil skulle afvise at fremme

udsættelsesforretningen.

UDSÆTTELSE AF LEJEMÅL BØR AFVENTE ENDELIG DOM

Med lovudkastet foreslås det at ændre almenlejeloven, så en

ophævelse af et lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, kan

ske, selvom en straffesag mod beboeren ikke er endelig, medmindre

det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser (forslag til 2.

pkt. i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10).

Efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, kan udlejeren hæve

lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt

2/7

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

en ubetinget frihedsstraf for overtrædelse af en række oplistede

forbrydelser, når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra

ejendommen.

Udsættelse af en lejer fra sit lejemål udgør et indgreb i lejerens ret til

respekt for privatliv og hjem efter Den Europæiske

Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Udsættelse af en lejer

kræver derfor blandt andet, at hensynet til lokalområdet som følge af

den kriminalitet, som en beboer i lejemålet har begået, vægter tungere

end lejerens ret til at blive boende i lejemålet.

Det særlige ved den foreslåede ordning er, at der kan træffes en

beslutning, som får indgribende betydning for en lejer, på baggrund af

en dom, som endnu ikke er endelig. Det er således ikke endelig

fastslået, at beboeren er skyldig, på det tidspunkt, hvor der skal tages

stilling til, om en lejer kan blive tvangsudsat af sit lejemål.

Instituttet er ikke bekendt med lignende ordninger, hvor der er

mulighed for at foretage indgribende beslutninger over for borgere på

baggrund af en dom i en straffesag, som endnu ikke er endelig.

Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

13, at individet skal have adgang til et effektivt retsmiddel, idet der i

forbindelse med en sag om ophævelse af et lejemål er et hensyn at tage

til lejerens ret til respekt for privatlivet og hjemmet efter Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

For at et retsmiddel anses for at være effektivt, kræves det enten, at

det skal være i stand til 1) at forhindre en krænkelse eller en fortsat

krænkelse eller 2) at yde passende opretning for allerede skete

krænkelser. Et retsmiddel skal med andre ord enten være præventivt

eller kompenserende. Et præventivt retsmiddel er i princippet det mest

ønskværdige.

Med lovforslaget foreslås et kompenserende retsmiddel, da lejeren vil

være henvist til erstatning for det lidte tab som følge af udsættelse af

lejemålet og til permanent genhusning, hvis straffedommen får et

andet udfald.

I en sådan situation kan lejeren således af boligorganisationen være

blevet tvangsudsat af sit lejemål på baggrund af byrettens dom i

straffesagen. Hvis byrettens dom efterfølgende omgøres af landsretten,

Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention –

for praktikere, 5. udgave, 2020, side 1257.

3/7

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

så vil udlejeren være erstatningsansvarlig over for det tab, som

ophævelse af lejemålet har pådraget lejeren, ligesom lejeren vil have en

ret til permanent genhusning. Lejeren vil imidlertid ikke have mulighed

for at få det lejemål tilbage, som lejeren er blevet tvangsudsat fra, da

en anden lejer forventeligt vil være flyttet ind.

Det stemmer bedre overens med kravene til et effektivt retsmiddel

efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13 at

vente med at tage stilling til ophævelse af et lejemål, til straffesagen

mod beboeren er endelig. En sådan ordning – som er den, der gælder i

dag – medfører, at der først, når straffesagen er endelig afgjort, tages

stilling til, om hensynet til lokalområdet vægter højere end lejerens ret

til at blive boende.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og

Boligministeriet ændrer lovforslaget således, at ophævelse af et

lejemål alene kan ske, når straffedommen er endelig.

BOLIGORGANISATIONERS AFVEJNING VED OPHÆVELSE

Med lovudkastet foreslås det, at det på et tidligere stadie i processen

skal være muligt for en boligorganisation at ophæve et lejemål som

følge af kriminalitet, som en beboer i lejemålet i byretten er dømt til at

have begået.

Da man med lovudkastet ønsker at fremrykke mulighederne for

anvendelsen af reglerne, så dette kan ske på et tidspunkt, hvor

straffedommen endnu ikke er endelig, ønsker instituttet at komme med

bemærkninger til lovudkastets beskrivelse af den vurdering, som

boligorganisationernes skal foretage, når der tages stilling til, om et

lejemål skal ophæves.

Instituttets bemærkninger skal blandt andet ses i lyset af, at der har

været en sag i medierne, hvor en boligorganisation tilsyneladende

mente, at den havde en pligt til at opsige et lejemål som følge af den

kriminalitet, som en beboer i lejemålet havde begået.

Det fremgår af de gældende regler i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,

at det forhold, at lejeren eller et medlem af lejerens husstand idømmes

en ubetinget frihedsstraf for kriminalitet omfattet af ordningen, altid vil

skulle betragtes som væsentligt og dermed vil kunne danne grundlag

for en ophævelse af lejemålet. Det fremgår desuden, at udlejeren

Se artikel i Weekendavisen, ”Historien om en opsagt lejekontrakt”, 5.

august 2021, tilgængelig her,

https://www.weekendavisen.dk/2021-

31/samfund/historien-om-en-opsagt-lejekontrakt.

4/7

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

dermed ikke skal godtgøre, at lejerens flytning er påkrævet. Desuagtet

er det forudsat i loven, at der ved domstolene fortsat vil skulle

foretages en konkret proportionalitetsafvejning af artikel 8 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Instituttet bemærker i den forbindelse, at det er boligorganisationen,

som vælger, om den vil tage initiativ til at indlede en sag om ophævelse

af et lejemål. Boligorganisationen er således ikke forpligtet til at indlede

en sag om ophævelse af et lejemål, selvom en beboer er mistænkt eller

dømt for at have begået kriminalitet. Det fremgår således af loven, at

kriminalitet

vil kunne

danne grundlag for ophævelse, men ikke, at

kriminalitet

skal

danne grundlag for ophævelse.

Retten til respekt for privatlivet og hjemmet følger af artikel 8 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention, som staten skal

overholde. Når staten udformer lovgivning, som fastlægger rammerne

for ophævelse af lejemål, så er staten forpligtet til, at disse rammer

sikrer respekten for menneskeretten.

Lovgivningen er imidlertid konstrueret på en måde, som på forhånd

forsøger at fastlægge, hvordan kriminalitet skal vægtes af en

boligorganisation, når den skal vurdere, om et lejemål i en konkret sag

skal ophæves, og loven har således et ensidigt fokus på de forhold, som

taler for at ophæve et lejemål.

Det bør således sikres, at også de forhold, som taler imod at ophæve et

lejemål, indgår i boligorganisationens afvejning. Det gælder blandt

andet følgende forhold:

- hvor længe lejeren har boet i lejemålet,

- hensynet til lejemålets øvrige beboere, herunder børn,

- om den beboer, der har begået kriminalitet, fortsat bor i

lejemålet, og

- om den episode, som beboeren er dømt for at have begået,

konkret har medført utryghed i boligområdet.

Derfor bør det fremgå af bemærkningerne til lovudkastet, at

boligorganisationerne også skal inddrage de forhold, som taler imod

udsættelse af lejemålet, og at det ikke er tilstrækkeligt alene at se på

den begåede kriminalitet.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og

Boligministeriet tilføjer i lovudkastet, at boligorganisationen ved

vurdering af ophævelse af et lejemål skal inddrage alle relevante

forhold.

5/7

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

RISIKO FOR MANGELFULD HENSYNSAFVEJNING

Med lovudkastet foreslås det at udvide mulighederne for at foretage

bevisførelse i fogedretten, så fogedretten kan afgøre, om ophævelse af

et lejemål er berettiget (forslag til 2. pkt. i retsplejelovens § 597, stk. 2).

Ifølge forslaget skal det være muligt for fogedretten at tillade den

bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om

ophævelse af et lejemål var berettiget i de situationer, hvor

ophævelsen begrundes i, at en beboer har begået visse former for

kriminalitet inden for 1 kilometer fra ejendommen.

Forslaget skal blandt andet ses i lyset af, at Østre Landsret i 2019

vurderede, at bedømmelsen i en konkret sag af ophævelse af et lejemål

på grund af kriminalitet ikke var egnet til behandling under en

umiddelbar fogedforretning efter de nugældende regler (de almindelige

bemærkninger, punkt 2.3.2).

Forslaget til udvidelse af bevisførelsen i fogedretten har til hensigt at

begrænse antallet af sager, som fogedretten sender videre til

boligretten, fordi fogedretten anser det for betænkeligt at behandle

sagen.

Det fremgår blandt andet af bemærkningerne af forslaget, at sager om

udsættelse af lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet i

visse tilfælde vil have en væsentlig kompleksitet. Derfor må det

forventes, at sagerne vil blive behandlet af en udnævnt dommer eller

en juridisk fuldmægtig med længere erfaring (de almindelige

bemærkninger, afsnit 2.3.3).

Reglerne, som muliggør, at sagerne kan behandles i fogedretten, og

som nu foreslås udvidet, er en undtagelse til udgangspunktet i

almenlejeloven, hvor tvister om boligforhold, der er omfattet af

lejelovgivningen, skal behandles i boligretten.

Instituttet udtrykte dengang reglerne blev indført i 2018 bekymring

over, at ordningen, hvorefter der ikke kræves bevisførelse ud over

udlejers fremlæggelse af en domsudskrift, i betydeligt omfang

indskrænker de processuelle garantier, der skal sikre, at der foretages

en reel proportionalitetsafvejning ved tvangsudsættelse.

Instituttets høringssvar af 3. april 2018, s. 7-9. Høringssvaret er

tilgængeligt her,

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/initiativer-

modvirker-parallelsamfund.

6/7

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Det øger efter instituttets opfattelse risikoen for, at der ikke ved

domstolene bliver foretaget en reel proportionalitetsafvejning ved

tvangsudsættelse, når lovudkastet har til hensigt at flere sager om

udsættelse af lejemål behandles som umiddelbare fogedforretninger.

Derfor bør det fremgå af bemærkningerne til lovudkastet, hvornår

fogedretten på baggrund af en indledende vurdering vil skulle afvise at

fremme udsættelsesforretningen.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Indenrigs- og

Boligministeriet i bemærkningerne til lovudkastet redegør for,

hvornår fogedretten vil skulle afvise at fremme

udsættelsesforretningen.

ØVRIGE BEMÆRKNINGER

Instituttet henviser endelig til sit høringssvar over et tidligere lovudkast

om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende

kriminalitet, hvor instituttet blandt andet anbefaler, at det bliver

præciseret, hvor hurtigt udlejeren skal tilbyde genhusning, og hvilke

pligter udlejeren har i en situation, hvor kendelsen om ophævelse af

lejemålet omgøres af en højere retsinstans.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2021 - 2380.

Med venlig hilsen

Maria Ventegodt

NATIONAL CHEF

Instituttets høringssvar 5. marts 2021, tilgængelig her,

https://menneskeret.dk/hoeringssvar/hurtigere-udsaettelse-lejere-pga-

utryghedsskabende-kriminalitet.

7/7

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 486123 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar fra Lejernes Retshjælp ] --

Lejernes Retshjælp

Banegårdspladsen 20, 3. mf, 8000 Aarhus

[email protected]

CVR: 39931192

Bank: 5364 0244760

21 22 65 15

Indenrigs- og Boligministeriet

Denne skrivelse er sendt elektronisk til:

[email protected]

Høringssvar til sagsnr. 2021-2380 – dokumentnr. 472303

Dato:

21. januar 2022

Vedr. lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven

(Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet)

Lejernes Retshjælp har følgende bemærkninger til det fremsendte lovforslag:

Lejernes Retshjælp har d. 5. marts 2021 fremsendt bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

lov om rettens pleje og lov om leje af almene boliger (Hurtigere udsættelse af lejere ved utryghedsskabende

kriminalitet) i det daværende dokument nr. 6439176. Dette høringssvar findes vedlagt som

Bilag A.

Dette tidligere lovforslag er nu ændret ”væsentligt”, hvorfor der foretages en fornyet høring.

Lejernes Retshjælp skal indledningsvist gøre opmærksom på, at de tidligere fremsatte synspunkter og

bekymringer i

Bilag A,

også ved det nye fremsatte lovforslag gør sig gældende.

Ad. lovforslagets § 1, nr. 2

Det foreslås indført, at der ikke skal kunne ophæves lejemål efter lov om leje af almene boligers § 90, stk. 1,

nr. 10, når dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser. Der er ikke tale om en reel

ændring af det tidligere forslags § 2, nr. 2, da det forudsættes, at Danmark altid ønsker at leve op til de

internationale forpligtigelser. En sådan formulering må siges at være en programerklæring uden selvstændigt

indhold. Der henvises således, til Lejernes Retshjælps tidligere fremsatte synspunkter og betænkeligheder

ved ophævelse før endelig straffedom foreligger, jf.

Bilag A.

Lejernes Retshjælp vil yderligere tilføje, at det er erfaret gennem organisationens arbejde på området, at de

almene boligselskaber forfølger muligheden for ophævelse efter lov om leje af almene boligers § 90, stk. 1.,

nr. 10 forskelligt. Selvom et givent alment boligselskab juridisk set skulle have mulighed for at ophæve en

lejer med henvisning til § 90, stk. 1, nr. 10., afhænger dette i mange tilfælde også af det almene boligselskabs

interne forhold. Det er således langt fra sikkert, at boligselskabet ønsker at forfølge en ophævelse efter

bestemmelsen.

I visse tilfælde vil et boligselskab, når det også har mulighed for at få oplysning direkte fra politiet, jf.

forslagets § 3, nr. 3, vurdere en sag om ophævelse som en automatisk og administrativ beslutning, som ikke

nødvendigvis vil blive vurderet individuelt internt i organisationen.

Der er ikke klare retningslinjer på området, og vilkårligheden af ophævelsen, på baggrund af et boligselskabs

manglende individuelle bedømmelse, forstærkes, når man kan ophæves som forslået i § 1, nr. 2 og denne

ophævelse evt. i større grad vil ske automatisk.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Lejernes Retshjælp vil yderligere tilføje, at det er tvivlsomt, hvorvidt bestemmelsen kan gennemføres inden

for rammerne af artikel 8, stk. 1 i EMRK.

Formålet med den foreslåede ordning er, at det fremover skal kunne gå hurtigere at få gennemført en

udsættelse af en kriminel fra dennes lejebolig. Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at den foreslåede

ordning kan begrundes af hensyn til den offentlige tryghed, at forebygge uro eller forbrydelse og at beskytte

andres rettigheder og friheder. Det vurderes, at ordningen udgør et egnet og nødvendigt middel hertil.

Der er endvidere lagt vægt på, at fogedretten i forbindelse med behandlingen af sager om udsættelse af

lejemål skal foretage en konkret proportionalitetsafvejning i lyset af navnlig EMRK artikel 8 om ret til

respekt for bl.a. hjemmet. Fogedretten vil i den forbindelse bl.a. skulle tage stilling til, om udsættelse kan ske

på baggrund af en byretsdom, dvs. selvom straffedommen ikke er endelig. Der kan herved lægges vægt på de

momenter, som fremgår af pkt. 2.1.3.

Lejernes Retshjælp finder det problematisk, at fogedretten skal tage stilling til et så indgribende og

betydningsfuldt spørgsmål. Yderligere er det betænkeligt at vurderingen skal foretages på et evt. spinkelt

eller dårligt oplysningsgrundlag. Dette gælder uanset forslaget om udvidelse af bevisførelsen i fogedretten i

lovforslagets § 3, nr. 1.

Fogedretten og de øvrige retsinstanser er netop opdelt i forskellige afdelinger/instanser på baggrund af

forskelligheden af sagerne der bedømmes, den erfaring som de ansatte har, proceduren og grundigheden ved

sagsoplysningen, osv.

Det er derfor netop bekymrende, at man i fogedretten skal foretage den nævnte proportionalitetsafvejning.

Denne problematik løses heller ikke ved, at fogedretten vil have mulighed for at afvise at fremme

fogedforretningen, jf. retsplejelovens § 593, stk. 3, da denne bedømmelse igen skal foretages af fogedretten

selv.

Da der ikke lægges op til en ændring om regler om opsættende virkning af kæremålet, jf. retsplejelovens §

395, jf. § 587, stk. 1, vil udgangspunktet således stadig være, at fogedrettens afgørelse om udsættelse kan få

virkning inden, der er afsagt endelig straffedom.

Ad. lovforslagets § 1, nr. 4

I forlængelse af den foreslåede ændring i § 1, nr. 2, ønsker lovgiver, hvis grundlaget for ophævelse efter lov

om leje af almene boligers § 90, stk. 1., nr. 10 bortfalder som følge af afgørelse ved højere retsinstans. at

udlejer skal svare erstatning samt tilbyde genhusning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold efter

bestemmelsen.

Det forudsættes således fra lovgivers side, at ændringen i § 1, nr. 4, skal opveje den forringelse af

retssikkerhed, som følger af den foreslåede § 1, nr. 2.

I disse overvejelser indgår det formentlig ikke, at den skade som forsages ved at blive ophævet samt

efterfølgende smidt ud, jf. den foreslåede § 1, nr. 2, er af så uoprettelig karakter, at en erstatning samt

genhusning slet ikke kommer i nærheden af at gøre op for dette.

Hertil skal det indgå i overvejelserne, at den nugældende bestemmelse, samt i øvrigt ændringen i § 1, nr. 2,

også omfatter den pågældendes husstand, såfremt personen, der dømmes for en af de i lov om leje af almene

boligers § 90, stk. 1., nr. 10 opremsede forhold, er en del af denne husstand.

Det skal i den forbindelse yderligere pointeres, at det trods en frikendelse ved dom fra højere retsinstans i

forbindelse med en straffesag, uanset de juridiske konsekvenser, ville kunne have konsekvenser for den

frikendtes arbejde og privatliv. Dette skyldes, at der typisk allerede ved en politisigtelse eller tiltale ved

domstolene, uanset udfaldet af straffesagen, kan ske uoprettelig skade af en persons ry og/eller troværdighed.

Denne skade forstærkes ved, at en ved første instans idømt lejer eller hele dennes husstand, vil kunne

ophæves som foreslået i § 1, nr. 2, da man således også vil stå uden bolig.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Det danske straffesystem bærer i stor stil præg af staf som præventivt virkemiddel. Dette ses bl.a. i

strafudmålingen i straffesager samt i de mange rehabiliteringsmuligheder som kriminalforsorgen tilbyder.

En ophævelse på baggrund af lov om leje af almene boligers § 90, stk. 1., nr. 1. er i sig selv indgribende over

for den dømte eller den dømtes husstand. Hvis man dømmes for en forbrydelse, og man dernæst også står

uden bolig, vil mulighederne for rehabilitering begrænses yderligere, og på denne måde øge risikoen for, at

der begås ny kriminalitet.

Hvis man dømmes, men dernæst frikendes, og man allerede er blevet ophævet og smidt ud, jf. forslagets § 1,

nr. 2, vil man evt. også kunne have svært ved i mellemtiden at finde en bolig ved andre boligselskaber eller

udlejere, pga. den allerede indtrufne skade på vedkommendes ry og troværdighed.

Bilag

A- Lejernes Retshjælps høringssvar af 5. marts 2021.

Med venlig hilsen

Lejernes Retshjælp

Banegårdspladsen 20, 3. mf, 8000 Århus C

[email protected]

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Lejernes Retshjælp

Banegårdspladsen 20, 3. mf,

8000 Aarhus C

CVR: 39 93 11 92

Telefon: 21 22 65 15

Indenrigs- og Boligministeriet

Att.:

[email protected]

Sagsnr.2020 8368 Doknr.6439176

Høringssvar:

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje og lov om leje af

almene boliger (Hurtigere udsættelse af lejere ved utryghedsskabende

kriminalitet)

Lejernes Retshjælp skal først og fremmest udtrykke sin dybeste bekymring for de almene beboeres

retssikkerhed som følge af dette lovforslag:

For det

første,

vil almene beboere blive diskrimineret med muligheden for dobbelt straf for en given

kriminalitet, når de, i modsætning til alle andre gerningsmænd, også kan blive frataget det eksistensgrundlag,

som en bolig udgør. For det

andet,

vil lovforslaget udgøre et væsentligt indgreb i de almene beboeres ret til at

vælge egen partner og samlivsforhold, eftersom risikoen for ophævelse og udsættelse af beboerens lejemål,

effektivt vil afholde nogle beboere fra at dele husstand med deres partner. Det virker særligt iøjnefaldende, at

de foreslåede sanktionsmuligheder for beboerne, vil kunne tages i brug af udlejere allerede

inden

en straffesag

er afsluttet, hvormed både beboeren og dennes husstand kan blive »straffet« før der er faldet dom.

Overordnet set virker det fremsatte lovforslag som en sammenblanding af strafferetten og privatretten, som

ikke hører hjemme i et retssamfund, der først og fremmest er defineret ved

lighed for loven,

dvs. at de samme

forbrydelser også straffes ens. Men det skal åbenbart ikke længere gælde for almene beboere.

Den fremtrædende bevæggrund for forslaget er, at

b)oligorganisationer har følt sig magtesløse og

efterspurgt yderligere værktøjer, så de groft krimin

. Dette indikerer, at

boligorganisationerne har ønsket at smide flere beboere ud, end domstolene har tilladt, trods den allerede

gennemførte skærpelse i 2018. Domstolsprøvelsen har derfor vist sig at være det eneste værn mod vilkårlighed.

Denne retssikkerhedsgaranti tilsidesættes med dette lovforslag, der slavisk følger boligorganisationernes

ønske.

Lovforslaget indikerer, at domstolene reelt ønskes sat ud af spillet. Man kunne derfor spørge lovgiver om, hvad

det egentlige formål er, og om man helt har overvejet de menneskelige konsekvenser af den nye, ønskede

1 af 2

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

praksis: Hvor skal gerningsmandens familie tage hen, når de bliver sat på gaden? Og gerningsmanden selv,

når han/hun kommer ud af fængslet?

Svaret er forhåbentlig ikke så kynisk, som boligminister Kaare Dybvads svar på samme spørgsmål under et

besøg på Motalavej i Kørsør i september 2020:

»Derfor kommer vi til at stramme op, så det bliver muligt at smide folk ud hurtigere. Hvor de så skal bo

henne? Tja, det må de sådan set selv finde ud af,«

skrev boligminister Kaare Dybvad efter besøget

Lejernes Retshjælp konstaterer derfor, at lovforslaget indikerer et bagvedliggende menneskesyn, der er

fordomsfuldt, fordømmende og mørkt. Når boligselskaberne på denne baggrund tillægges en lovgivende,

dømmende og udøvende magt i forhold til sine beboere er der samtidig sket en magtkoncentration, der er

uforenelig med magtdelingsprincippet i enhver retsstat.

Lejernes Retshjælps synspunkt er derfor, at forslaget vil skabe stor utryghed i de almene boliger, og vil øge

beboernes i forvejen store frygt for vilkårlighed og egenrådighed fra boligselskabets side.

København, 5. marts 2021

Birte Vestergaard

Formand Repræsentantskabet

For Almene boligforhold

Lejernes Retshjælp

Kilde:

https://www.weekendavisen.dk/2020-38/samfund/uoenskede-naboer

(sidst besøgt 3. marts 2021)

2 af 2

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

POLITI

ar FORBUNDET

i indenrigs og

boligministeriet

-- AKT 486123 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar fra Politiforbundet ] --

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 486123 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar fra Rigsadvokaten ] --

Indenrigs- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

RIGSADVOKATEN

FREDERIKSHOLMS KANAL 16

1220 KØBENHAVN K

TELEFON: 7268 9000

FAX: 7268 9004

E-MAIL: [email protected]

www.anklagemyndigheden.dk

DATO 21. januar 2022

JOURNAL NR.

RA-2021-3200604-82

SAGSBEHANDLER: MCR/

Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om leje af

almene boliger, lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven

(Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende

kriminalitet)

Ved e-mail af 22. december 2021 har Bolig- og Indenrigsministeriet anmodet

Rigsadvokaten om eventuelle bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om leje

af almene boliger, lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse

af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet).

Lovforslaget giver Rigsadvokaten anledning til følgende bemærkninger:

Det fremgår af den foreslåede § 996 b, stk. 3, at det er politiet, der underetter retten

om, at der er fremsat anmodning om, at retten i umiddelbar forlængelse af

domsafsigelsen på udlejerens vegne indgiver anmodning til fogedretten om udsættelse

af lejeren. Det fremgår i den forbindelse af de specielle bemærkninger til den foreslåede

bestemmelse, at politiet efter bestemmelsen er forpligtet til at give retten besked om

udlejerens anmodning i forbindelse med tiltalerejsningen.

Rigsadvokaten lægger i den forbindelse til grund, at det i praksis vil være den lokale

anklagemyndighed, der videregiver anmodningen til retten i forbindelse med

anklagemyndighedens fremsendelse af sagen til retten. Det bemærkes i den forbindelse,

at bemærkningerne ikke beskriver, hvordan eller i hvilken form anmodningen skal

videregives, og Rigsadvokaten forudsætter på den baggrund, at anklagemyndigheden selv

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

beslutter om anmodningen videregives i selve anklageskriftet eller ved en selvstændig

skrivelse til retten.

Hvis der ønskes en særlig proces for videregivelsen af anmodningen, herunder særlige

formkrav eller lignende, kan det med fordel præciseres i bemærkningerne.

Rigsadvokaten tager forbehold for, at den foreslåede ordning vil have økonomiske

konsekvenser for anklagemyndigheden.

Lovforslaget giver ikke i øvrigt Rigsadvokaten anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Marie Bindslev

Vicestatsadvokat

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 486123 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte ] --

Indenrigs- og Boligministeriet

[email protected]

23. januar 2022

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene

boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende

kriminalitet)

Rådet takker for høringen, men kan ikke tilslutte sig lovforslaget.

Lovforslagets formål er at gøre det nemmere at udsætte beboere fra deres boliger, hvis de er

dømt til ubetinget fængsel for utryghedsskabende kriminalitet, der er foregået inden for en

radius af en kilometer af deres bopæl. Med lovforslaget bliver det muligt at udsætte beboere

umiddelbart efter, at der er afsagt dom ved byretten, uanset om dommen ankes. For at sikre at

udsættelsen kan ske straks efter, at en dom er afsagt i byretten, foreslås det, at politiet efter

anmodning fra udlejeren skal underrette udlejer om, at en lejer (eller medlem af lejers husstand)

er sigtet for utryghedsskabende kriminalitet.

Med lovforslaget får en beboer ret til genhusning og erstatning fra udlejeren, hvis beboeren

uretmæssigt er blevet sat ud af sin bolig. Loven muliggør samtidig, at der kan føres de beviser

hos fogedretten, som gør det muligt at ophæve et lejemål, uden at sagen bliver taget op i

boligretten, hvor det bliver beskrevet, at der ofte er ventetid. En udsættelse ved fogedretten

kan ankes til boligretten, men en anke har som udgangspunkt ikke opsættende effekt.

Rådet har stor forståelse for problemstillingen bag forslaget. Det kan være stærkt belastende

for lokalområdet og ikke mindst for de eventuelle ofre for forbrydelserne, der bor i området,

hvis de til dagligt kan risikere at møde gerningspersonen i området. Det ændrer dog ikke på, at

det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, at de foranstaltninger, der i denne sammenhæng

skal beskytte både borgerens retssikkerhed, boligret og ankemuligheder, tages ud af kraft, og

dermed stiller borgeren retssikkerhedsmæssigt meget usikkert. Udsættelse fra ens bolig er en

meget alvorlig sanktion. Tiden uden en bolig mellem en evt. dom i byretten og frifindelse i

landsretten kan for borgerne skabe udsathedsproblematikker, som kan være svære at

genoprette uanset efterfølgende genhusning og erstatning.

Nogle af de borgere, som er i risiko for at begå utryghedsskabende kriminalitet, er i forvejen

kendte i kommunen og af boligselskabet pga. sociale problemer. Det kan f.eks. være i kraft af

stofafhængighed eller psykiatriske lidelser. For disse borgere kan den rette og kontinuerlige

støtte forebygge kriminalitet og dermed hjemløshed pga. udsættelse.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

I den forbindelse vil Rådet fremhæve vigtigheden af, at der arbejdes med Housing First som et

gennemgående paradigme i alle dele af systemet. Det er et kerneelement i arbejdet med at

bekæmpe hjemløshed, at udsættelser og dermed hjemløshed forebygges og afhjælpes på alle

niveauer. Det er et opmærksomhedspunkt at sikre, at lovgivningen vedr. udsættelser ikke

kommer til at modarbejde regeringens hjemløsereform, og at der i det omfang, der skal ske

udsættelser af beboere, er opmærksomhed på at sikre alternativer.

Med venlig hilsen

Kira West, Formand for Rådet for Socialt Udsatte

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 486123 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar fra SOS Racisme ] --

23. januar 2022

SOS Racisme

Nørre Allé 7

2200 København N.

[email protected]

www.sosracisme.dk

Til Indenrigs- og Boligministeriet,

att. Rasmus Sjöholm Rønne, [email protected]

Høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger

m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende

kriminalitet). Sagsnr. 2021 - 2380.

SOS Racisme er ikke nævnt på høringslisten til lovforslaget! Det samme var tilfældet, da vi for knap

et år siden indsendte et uopfordret høringssvar på et tilsvarende lovforslag, som vi også henviser

til:

https://drive.google.com/file/d/1G-JUw-m2PYRVhPQLJmWz5D891TtR9gUw/view

Selv om det aktuelle forslag ikke i sin tekst er direkte diskriminerende, er det

indirekte

diskriminerende

på den måde, at relativt flest danskere med rødder i udlandet - født her eller i

udlandet - bor til leje i almennyttige boliger, og således vil være mere udsatte end danskere med

rødder i Danmark. Det eneste eksempel på lejere, som er omtalt i lovforslaget som begrundelse

for, at lejere skal kunne udsmides hurtigere end i dag, er fra Motalavej, som har været meget

omtalt i Folketinget og i pressen, og som handler om familier med rødder i udlandet. Regeringens

tryghedsplan, som forslaget udspringer af, er ligeledes vendt mod minoritetsdanskere.

SOS Racisme er imod lovforslaget af flere grunde:

1. Der er tale om kollektiv afstraffelse af en hel husstand for, hvad én person i

familien/husstanden har begået. Det er et brud med retsstatsprincipperne i Danmark at straffe

en hel familie for, hvad et familiemedlem har gjort. Straffen er ovenikøbet meget voldsom:

nemlig ophævelse af lejemålet for hele familien. Boligen er en menneskeret, at tage folks bolig

fra dem og derved gøre dem hjemløse er ude af proportioner, og det rammer skævt, idet folk

med egen bolig og andelsbolig og lejeboliger, der ikke er almene, formentlig vil kunne blive

boende.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Almennyttige boligselskaber vil føle sig tilskyndet til at smide flest muligt med kriminalitet ud,

da kriminalitet de to foregående år tæller med ved vurderinger af, om en bebyggelse skal på

listen over forebyggelsesområder eller over udsatte boligområder mv. Derudover vil de gerne

have flest muligt af ikke

”vestlig”

herkomst ud, for ikke nu eller senere at risikere at skulle få en

”udviklings”plan

med nedrivninger og fratagelse af en række rettigheder for bebeorne io

området til følge.

3. Et meget lille dansk forsøg med udflytning af familier fra en bebyggelse med en

kriminalitetsdømt ung mand (”storebror”) viste at den dømte, der var flyttet, begik mere

kriminalitet end før flytningen, mens andre i familien begik mindre kriminalitet end forventet

efter flytningen.

4. Overlevering af oplysninger til en boligforening så snart en person er sigtet, er ligeledes et

skråplan for retssikkerheden i Danmark: man er allerede begyndt at straffe familien, før

personen er dømt, og trods tavshedspligt vil der være risiko for, at sagen vil kunne rygtes i

boligområdet.

5. Og endelig er det et brud med retssikkerheden at ophæve noget så væsentligt som retten til

en lejebolig for en hel husstand, pga. en dom i en straffesag, som måske ender med

tiltalefrafald, frifindelse eller ophævelse af en fængselsstraf. Måske har der endda reelt været

tale om et justitsmord, hvor en forkert er blevet sigtet for noget, han/hun ikke har gjort.

6. En pekuniær erstatning vil aldrig kunne ophæve den alvorlige belastning, forstyrrelse, ekstra

arbejde og udgifter og tab af tiltro til retfærdighed i det danske samfund, som husstanden og

den dømte vil føle. Måske vil de berørte endda fatte mistanke til, om det er ofre for en

eventuel voldshandling, der hævner sig på familien. Det vil kunne komme til at ligne en dansk

form for familie- eller stammefejde, hvor samfundet er inddraget i afstraffelse af de

”ikke-

”vestlige”!

7. Eftersom oplysninger om ophævelse af lejemål for en familie, hvis én i husstanden har været

dømt en enkelt gang for kriminalitet, kan gå videre til andre boligselskaber, kan det blive

næsten umuligt for tidligere kriminelles familier at finde en bolig. Såvel den kollektive

afstraffelse af familien, hvis én i en husstand bliver fængslet for kriminalitet, som det, at en

familie bliver forhindret i at få en ny bolig i det almene byggeri, er to urimelige straffe pga. en

Regnar Nielsen skriver i en artikel i Boligen 24. marts 2021: ”Da et flertal af Folketingets medlemmer i

november 2018 vedtog parallelsamfundspakken, var det blandt andet for at give boligorganisationerne en

række værktøjer, som de kunne bruge til at regulere beboersammensætningen, så ghettodannelser kunne

forebygges. Et af værktøjerne var reguleringen af lov om leje af almene boliger, § 90 stk. 1 nr. 10, som

handler om, hvornår udlejeren kan ophæve lejeaftalen med en lejer. For at hjælpe boligorganisationerne til

bedre at kunne praktisere § 90, blev der i forbindelse med ghettopakkens lovpakke også understreget

behovet for politiets medvirken til at videregive domme til boligorganisationen efter § 63 d”.

”0,7 kriminel person for meget betød, at Solbakken i

2020 for fjerde gang i træk endte på ghettolisten, og

dermed blev en såkaldt hård ghetto, da ghettoregnskabet skulle gøres op og udgives den 1. december. På

grund af den alvorlige mangel af effekt for § 63 d i almenboligloven, har BL

–

Danmarks Almene Boliger i sit

høringssvar i forhold til regeringens fast track udspil opfordret til, at det gøres obligatorisk for politiet at

udlevere domme, som er afsagt på baggrund af de oplistede straffelovsparagraffer i § 90 stk. 1, nr. 10.”

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

forkert adfærd fra én i husstanden, og det er imod principperne for en retsstat at give

kollektive straffe. Boligselskaber der ejer en bebyggelse, klassificeret som

forebyggelsesområde, kan smide en familie ud, selv om den nu ikke har nogen

familiemedlemmer, der har begået kriminalitet. Ikke for at skabe tryghed, men for at komme

ned under kriminalitetsgrænsen, som kun her skal være på det dobbelte af den gennemsnitlige

lave kriminalitetsrate. Og hvis det drejer sig om en ikke-”vestlig”

familie, kommer området

længere ned i procentdelen af ikke-vestlige beboere, så at området har større chance for at

undgå

en ”udviklings-

eller afviklingsplan”

i 2030. Vores

gæt er endvidere, at det vil modvirke

resocialisering af en kriminalitetsdømt at gøre ham og hans familie hjemløs.

8. Lovforslaget er blevet helt aktuelt for SOS Racisme, idet vi i mere end et år har forsøgt at støtte

lejerne i

”Blågården”

på Nørrebro i at få ophævet FSB’s ophævelser af tre familiers lejemål og

retsligt, fordi et familiemedlem, der i øvrigt ikke boede der længere, havde fået en

fængselsdom, i forbindelse med urolighederne 14. april 2019, som var forårsaget af politiets

uvarslede flytning af Rasmus Paludans demonstration fra Mjølnerparken til Blågårds Plads.

I Mjølnerparken havde beboerne forberedt sig på at passe på folk, for at ingen skulle lade sig

provokere til at gøre noget ulovligt. Men de, der var involveret i kriminalitetsforebyggende

tiltag i Blågården var ikke blevet advaret om flytningen på forhånd, og det lokale politi var

ifølge øjenvidner ikke til stede under aktionen, men var blevet erstattet af - ifølge medierne

500-600 betjente i uniform eller civil fra hele landet.

Vi har aldrig fået en reel forklaring på, hvorfor demonstrationen blev flyttet til Blågårds Plads

uden varsel, eller om der var tale om en politiøvelse, eller hvad, der var på færde. Så der var

ikke nogen lokalt, der kunne nå at afholde de unge fra uro under Paludans provokationer, og

hindre dem i at kaste noget hen i retning mod ham eller mod politiet. Paludan gik selv tilbage

til Blågårds Plads, efter politiet havde kørt ham væk, men blev kørt eller gennet væk igen af

politiet.

I de tre sager vi kender til, var ingen af dem, der havde fået en fængselsdom, dømt i forvejen.

Skønt de havde fået - og afsonet - en fængselsstraf ved denne lejlighed, var de ikke

banderelaterede, og der havde ikke været tale om grov vold, eller vold der havde medført

legemsbeskadigelse hos nogen af dem. En var fængslet, fordi han havde opfordret til

modstand mod Paludans blasfemiske provokationer. De tre fædre i familierne- var eller havde

alle været - aktive i kriminalitetsforebyggende tiltag: Natteravnene, Fædregrupper og/eller

Fritidsakademiet. De havde sammen med to af mødrene gennem årene ofte taget en snak med

unge og forældre, hvis der var en ung, der havde lavet ballade, for at forebygge kriminalitet. Så

udover at en ophævelse af deres lejemål var uretfærdig, ville den som konsekvens kunne

betyde øget kriminalitet i boligområdet.

Konklusion:

Den eneste begrundelse for disse afvigelser fra normale retsstatsprincipper og for at skabe flere

hjemløse familier og tabe flere kriminelle, der har udstået deres straf på gulvet, er ifølge

lovforslaget at få en dømt lejer samt lejerens husstand sat ud af boligselskabet straks han er dømt.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Dette angiveligt for at beboerne i boligområdet kan føle sig trygge, uanset at forbrydelsen ikke var

rettet mod dem. Dette virker helt ude af proportioner!

Når barren er sat så lavt i loven som en enkelt fængselsstraf, ungdomssanktion o.l., risikerer

mange familier at blive skadet af et familiemedlems eller husstandsmedlems adfærd. Det vil også

gøre det stort set umuligt for dem, der bor til leje, at påtage sig et job som

aflastningsfamilie/plejeforælder for en ung kriminel - de risikerer jo at blive smidt ud!

Så vi synes hverken om det tidligere eller om det nuværende lovforslag, og kan ikke se, at nogen

har nytte af det!

For SOS Racisme Danmark,

med venlig hilsen,

Anne Nielsen,

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 486123 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar fra Vestre Landsret ] --

Vestre Landsret

Præsidenten

Indenrigs- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

Sagsbehandler: Lars B Olesen

24. januar 2022

J.nr.: 21/28831-2

Indenrigs- og Boligministeriet har ved brev af 22. december 2021 (sagsnr. 2021-2380) anmodet om

eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov

om almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af

utryghedsskabende kriminalitet).

Det foreliggende lovudkast er væsentligt omarbejdet i forhold til det lovudkast, som landsretten tidligere

har udtalt sig om. Der lægges nu op til, at ophævelse af et lejemål på grundlag af en straffedom skal

behandles af fogedretten og således ikke skal ”kobles på” selve straffesagen. Med den nu foreslåede

model er det endvidere udtrykkelig forudsat, at bl.a. ophævelse på grundlag af en påanket straffedom

ikke kan ske, hvis dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved bl.a. Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og 8. Adgangen til at tillægge kære af

fogedrettens afgørelse opsættende virkning er nu reguleret af den almindelige fogedretlige

bestemmelse herom i retsplejelovens § 587, stk. 1, jf. § 395.

De dele af det tidligere lovudkast, som gav anledning til alvorlig bekymring, er således ændret, hvilket

landsretten hilser velkomment.

Landsretten kan i øvrigt tilslutte sig høringssvaret fra Dommerforeningen og finder ikke herudover

anledning til at udtale sig om lovudkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

-- AKT 486123 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar fra Østre Landsret ] --

Østre Landsret

Præsidenten

Indenrigs- og Boligministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

Sendt pr. mail til:

[email protected]

20. januar 2022

J.nr.: 21/28704-1

Sagsbehandler: Stine Dyppel

Indenrigs- og Boligministeriet har ved brev af 22. december 2021 (sagsnr. 2021-2380) anmodet om

eventuelle bemærkninger til høring over udkast til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov

om almene boliger m.v. og retsplejeloven (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af

utryghedsskabende kriminalitet).

Det foreliggende lovudkast er væsentligt omarbejdet i forhold til det lovudkast, som landsretten udtalte

sig om ved brev af 12. marts 2021. Der lægges nu op til, at ophævelse af et lejemål på grundlag af en

straffedom skal behandles af fogedretten, og således ikke skal ”kobles på” selve straffesagen. Med den

nu foreslåede model er det endvidere udtrykkeligt forudsat, at bl.a. ophævelse på grundlag af en

påanket straffedom ikke kan ske, hvis dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,

jf. herved bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og artikel 8. Adgangen til at

tillægge kære af fogedrettens afgørelse opsættende virkning er nu reguleret af den almindelige

fogedretlige bestemmelse herom i retsplejelovens § 587, stk. 1, jf. § 395.

Det dele af det tidligere lovudkast, som gav anledning til alvorlig bekymring, er således ændret, hvilket

landsretten hilser velkomment.

Landsretten er bekendt med høringssvaret fra Dommerforeningen og kan tilslutte sig dette.

Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om lovudkastet.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Bredgade 59, 1260 København K. • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214