L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 178 Bilag 1
Offentligt

Forslag til

Lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger

m.v. og retsplejeloven

(Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet)

§1

I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. september

2019, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 344 af 22. marts 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 80, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »nr. 7-9« til: »nr. 7-10«.

§ 90, stk. 1, nr. 10,

indsættes som

2. pkt.:

»Ophævelse efter 1. pkt. kan ske, selvom straffedommen ikke er endelig,

medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-

ser.«

§ 90

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Ophævelse i medfør af stk. 1, nr. 10, kan i de tilfælde, hvor sagen

oversendes fra retten til fogedretten i medfør af retsplejelovens § 996 b, stk.

5, ske uden forudgående meddelelse til lejeren.«

§ 92

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Bortfalder grundlaget for ophævelse efter § 90, stk. 1, nr. 10, som

følge af endelig afgørelse ved højere retsinstans, skal udlejeren svare erstat-

ning for tab, som lejeren har haft som følge af ophævelsen, og tilbyde gen-

husning efter kriterierne i § 86, stk. 2, til den lejer, som har fået ophævet sit

lejeforhold efter bestemmelsen. Udlejerens forpligtelse til genhusning er be-

tinget af, at lejeren inden ophævelsesgrundlagets bortfald er fraflyttet.«

§2

I lov om almene boliger mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1877 af 27. september

2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2157 af 27. november 2021 og § 2 i lov

nr. 344 af 22. marts 2022, foretages følgende ændring:

§ 63 d, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Dog skal politiet efter anmodning fra en udlejer videregive oplysninger om

strafferetlige domme omfattet af § 90, stk. 1, nr. 10, i almenlejeloven.«

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

§ 63 d, stk. 4,

indsættes efter »stk. 1«: »og 2, 2. pkt.«.

§3

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 291 af 8. marts 2022, foretages følgende æn-

dringer:

§ 597, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Støttes rekvirentens krav på, at en lejeaftale er blevet ophævet i medfør af

§ 182, stk. 1, nr. 10, i lov om leje eller § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af

almene boliger, og angår kravet lejerens fraflytning af lejemålet, tillader fo-

gedretten den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre,

om ophævelsen af lejemålet var berettiget.«

§ 685

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ophævelse af sigtedes eller medlemmer af sigtedes husstands leje-

mål i medfør af § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger, kan

forfølges i umiddelbar forlængelse af en straffedom efter reglerne i kapitel

89 a.«

Efter kapitel 89 indsættes i

sjette afsnit:

»Kapitel 89 a

Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af straffesager

§ 996 b.

Efter anmodning fra en udlejer af en almen bolig underretter politiet

udlejer om, at der er rejst sigtelse mod en person, der bor i en almen lejebo-

lig, for overtrædelse i nærområdet af en eller flere af de bestemmelser, der

er nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger, hvis det på det

foreliggende grundlag skønnes sandsynligt, at sagen vil kunne resultere i en

domfældelse som nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger.

Underretning kan dog undlades, hvis der foreligger særlige omstændighe-

der, der taler imod videregivelse af oplysninger. En anmodning kan desuden

afvises, hvis den ikke er begrundet i tilstrækkeligt omfang. Sker der på et

senere tidspunkt påtaleopgivelse efter § 721 eller tiltalefrafald efter § 722,

underretter anklagemyndigheden udlejer herom.

Stk. 2.

Udlejer og udlejers ledelse og ansatte har tavshedspligt med hensyn

til oplysninger, der modtages som led i en underretning efter stk. 1. Straffe-

lovens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Stk. 3.

Udlejer kan inden for en frist, som politiet har fastsat, anmode om, at

retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen på udlejerens vegne ind-

giver anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren, jf. kapitel 55, hvis

lejeren eller et medlem af lejerens husstand ved dommen dømmes som

nævnt i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger. Anmodningen

indgives til politiet, der underretter retten herom.

Stk. 4.

En udlejers anmodning efter stk. 3 skal være ledsaget af oplysninger

om lejerens identitet, en beskrivelse af den episode, som udlejeren ønsker

lejeren udsat på baggrund af, samt tid og sted herfor, matrikelnummer og

lejerens bopælsadresse.

Stk. 5.

Når udlejer har fremsat anmodning efter stk. 3, og lejeren eller et

medlem af lejerens husstand ved dommen er dømt som nævnt i § 90, stk. 1,

nr. 10, i lov om leje af almene boliger, sender retten i umiddelbar forlæn-

gelse af straffedommen dommen til fogedretten ledsaget af oplysning om

udlejerens anmodning efter stk. 3.«

§4

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Ophævelse af lejemål på grund af kriminalitet uanset at der ikke forelig-

ger en endelig straffedom

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af en straffedom samt

politiets videregivelse af oplysninger til boligorganisationer

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Udvidet mulighed for bevisførelse i fogedsager om udsættelse af lejere

på grund af kriminalitet

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Udlejerens erstatning- og genhusningspligt ved bortfald af grundlag for

ophævelse

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer

11. Sammenfattende skema

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

1. Indledning

Regeringens initiativ ”Tryghed for alle danskere” blev præsenteret den 8.

oktober 2020, og her indgik som det første af fire initiativer, at der skulle

kunne ske en hurtigere udsættelse af kriminelle i almene lejeboliger.

Der har været set eksempler på, hvordan kriminelle familier gennem interne

opgør og øvrig utryghedsskabende kriminalitet har gjort hverdagen utryg

for mange andre beboere i almene boligområder. Boligorganisationer har

følt sig magtesløse og efterspurgt yderligere værktøjer, så de groft krimi-

nelle hurtigere kan blive sat ud.

Der kan i dag gå lang tid, fra en kriminel beboer bliver dømt for utrygheds-

skabende kriminalitet, til personen sættes ud af boligen. I visse tilfælde kan

der gå flere år, hvilket for alle involverede – ikke mindst områdets øvrige

beboere – er uacceptabelt. Det er derfor regeringens opfattelse, at det skal

være muligt at udsætte kriminelle beboere af deres lejebolig i umiddelbar

forlængelse af, at de bliver dømt for den utryghedsskabende kriminalitet.

Da problemerne navnlig er observeret i almene boligområder, tager lov-

forslaget primært sigte på at sætte ind heroverfor.

Med lovforslaget lægges der op til, at det fremover skal kunne gå hurtigere

at få gennemført en udsættelse af en kriminel af dennes lejebolig, når der

begås utryghedsskabende kriminalitet.

For det første foreslås det, at ophævelse af et lejemål, når en beboer er idømt

ubetinget fængsel mv. for utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet, kan

ske, selvom straffedommen ikke er endelig, medmindre det vil være i strid

med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. Det foreslås samti-

dig, at hvis en lejer har fået ophævet sit lejeforhold på grundlag af en straf-

fedom, som ændres, så der ikke er grundlag for at ophæve lejemålet, skal

udlejeren betale erstatning til lejeren og tilbyde genhusning. Dette forslag

angår alene almene boliger.

For det andet foreslås det, at udlejer allerede under en verserende straffesag

før dommen skal kunne anmode om, at retten i umiddelbar forlængelse af

straffedommen oversender sagen til fogedretten med henblik på iværksæt-

telse af en udsættelsesforretning mod lejeren.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

For at udlejeren skal have praktisk mulighed herfor, foreslås det, at politiet

efter anmodning fra udlejeren skal underrette udlejer om, at en lejer eller et

medlem af lejerens husstand er sigtet for utryghedsskabende kriminalitet be-

gået i nærområdet. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, der taler

imod videregivelse af oplysninger, vil videregivelse dog kunne undlades.

En tilsvarende forpligtelse for politiet til at videregive oplysninger foreslås

desuden indført for de tilfælde, hvor anmodningen først bliver fremsat efter

afsigelsen af en straffedom, der kan danne grundlag for udsættelse. Politiet

vil kunne afvise udlejerens anmodning, hvis denne ikke er begrundet i til-

strækkeligt omfang. Dette forslag angår alene almene boliger.

For det tredje foreslås det, at fogedretten som det klare udgangspunkt vil

skulle tillade den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan af-

gøre, om ophævelse af et lejemål på grund af utryghedsskabende kriminali-

tet i nærområdet er berettiget. Det betyder, at fogedretten som altoverve-

jende hovedregel ikke længere vil kunne afvise at fremme de pågældende

sager med den begrundelse, at sagen ud fra den bevisførelse, der kan finde

sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddelbar foged-

forretning. Med den foreslåede ordning vil udlejer dermed som klar hoved-

regel ikke længere være henvist til at anlægge sag mod lejeren ved boligret-

ten for at få udsat denne af lejemålet. Dette forslag angår både almene og

private lejeboliger.

Lovforslaget har således samlet set til formål at etablere en ordning, hvor

den kriminelle – hurtigere end i dag – vil kunne udsættes af sin lejebolig på

grund af utryghedsskabende kriminalitet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af lejemål på grund af kriminalitet uanset at der ikke

foreligger en endelig straffedom

2.1.1. Gældende ret

Det følger af § 81, stk. 1, i lov om leje af almene boliger (almenlejeloven),

at en lejer kan pålægges retsfølger, hvis lejeren i en række nærmere opreg-

nede tilfælde tilsidesætter god skik og orden.

Bestemmelsen omfatter bl.a. tilfælde, hvor lejeren udøver vold, fremsætter

trusler om vold eller chikane mod udlejeren, dennes ansatte, lejere i ejen-

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

dommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen. Der er efter bestem-

melsen ligeledes tale om tilsidesættelse af god skik og orden, når lejerens

adfærd er til fare for ejendommen, herunder på grund af anvendelse af våben

eller opbevaring af farefremkaldende materiale i det lejede, eller når lejeren

i øvrigt udøver adfærd, som er til gene for ejendommen eller de førnævnte

personer.

Lejeren kan pålægges retsfølger, uanset om den pågældende adfærd udøves

af lejeren selv, medlemmer af lejerens husstand eller andre, som lejeren har

givet adgang til det lejede, jf. almenlejelovens § 81, stk. 3.

Når der er tale om et forhold af en sådan karakter, at lejerens flytning er

påkrævet, har udlejeren i visse tilfælde mulighed for bl.a. at ophæve lejemå-

let som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden, jf. almenleje-

lovens § 90, stk. 1, nr. 7. En ophævelse efter bestemmelsen vil almindeligvis

forudsætte, at lejeren forud for ophævelsen har modtaget en advarsel i hen-

hold til almenlejelovens § 82, stk. 2, fra udlejeren om at ophøre med den

pågældende adfærd.

Udlejeren kan desuden ophæve lejeaftalen, når lejeren i øvrigt misligholder

sine forpligtelser på en sådan måde, at lejerens fjernelse er påkrævet, jf. al-

menlejelovens § 90, stk. 1, nr. 13. Bestemmelsen er i retspraksis typisk an-

vendt i tilfælde, hvor overtrædelsen af god skik og orden har været særligt

grov.

Udlejeren har endvidere mulighed for at ophæve lejeaftalen i en række øv-

rige tilfælde.

Dette forekommer bl.a., når nogen er straffet i medfør af § 4 i lov om forbud

mod besøgende i bestemte lokaler (hashklubloven) for at have modtaget be-

søgende i eller ved det lejede i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven.

Det forekommer endvidere, når lejeren er straffet i medfør af § 8, stk. 1, i

lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted

for en gruppe (rockerborgsloven) for at have anvendt det lejede som sam-

lingssted i strid med et forbud nedlagt i medfør af loven, jf. almenlejelovens

§ 90, stk. 1, nr. 9. Det er i disse tilfælde ikke en betingelse, at lejerens flyt-

ning er påkrævet.

Endvidere kan udlejeren i medfør af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,

ophæve lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-

hedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 119 b

(vold og trusler mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes

arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted), §§ 180

og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbesiddelse under særligt skær-

pende omstændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold),

§ 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266

(trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (røveri) og §

291, stk. 2 (groft hærværk), eller overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende

stoffer for så vidt angår besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på

videreoverdragelse. Gerningen skal endvidere være begået inden for 1 km

(fugleflugtslinje) fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

Ved anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forstås an-

bringelsesdomme og behandlingsdomme efter straffelovens §§ 68 og 69,

hvor der er sket frihedsberøvelse, forvaring efter straffelovens § 70 eller

ungdomssanktion efter straffelovens § 74.

Den opmåling af afstand, der foretages som led i vurderingen af, om over-

trædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er be-

liggende, foretages fra det punkt på matriklen – hvorpå bygningen, der huser

lejemålet, er beliggende – som er nærmest det punkt, hvor overtrædelsen er

begået. Betingelsen om, at overtrædelsen skal være begået inden for 1 km

fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende, opfyldes således, når over-

trædelsen enten er begået i selve bygningen, hvor lejemålet er beliggende,

på den matrikel (ejendom), hvor bygningen er beliggende, eller inden for 1

km fra tættest beliggende punkt på matriklen.

Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at straffedommen er

endelig. Er dommen f.eks. anket til højere retsinstans, kan der således ikke

ske ophævelse i medfør af bestemmelsen.

Som led i vurderingen af, om en ophævelse er berettiget, skal der foretages

en proportionalitetsafvejning, jf. almenlejelovens § 91, stk. 1, der fastslår,

at en ophævelse af lejeaftalen forudsætter, at det forhold, der lægges lejeren

til last, ikke er af uvæsentlig betydning.

Det er forudsat i forarbejderne til almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, jf.

Folketingstidende 2018-19, 1. samling, A, L 38 som fremsat, side 56-57, at

det forhold, at lejeren eller medlemmer af lejerens husstand idømmes en

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

ubetinget frihedsstraf for kriminalitet, som nævnt i almenlejelovens § 90,

stk. 1, nr. 10, altid skal betragtes som væsentligt.

Ophæver udlejeren lejeaftalen, skal lejeren straks fraflytte lejemålet, jf. al-

menlejelovens § 92, stk. 1.

Efter almenlejelovens § 107, stk. 1, skal tvister om boligforhold, der er om-

fattet af lejelovgivningen, indbringes for boligretten.

Efter reglerne i retsplejelovens kapitel 55 har udlejeren dog også mulighed

for at få tvangsfuldbyrdet en ophævelse af en lejeaftale i fogedretten, hvis

udlejeren kan godtgøre, at der er tale om en væsentlig misligholdelse af le-

jeforholdet, og at lejerens fraflytning er påkrævet.

Lejeren kan herefter udsættes af lejemålet ved en umiddelbar fogedforret-

ning, medmindre fogedretten finder det betænkeligt at fremme udsættelses-

forretningen, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3.

Adgangen til bevisførelse i fogedretten som led i en umiddelbar fogedfor-

retning er i sager, der ellers ville høre under boligretten, som udgangspunkt

begrænset til dokumentbevis og partsforklaring, og fogedretten er således i

de pågældende sager som udgangspunkt afskåret fra at tillade anden bevis-

førelse, jf. retsplejelovens § 597, stk. 2.

Efter almenlejelovens § 107, stk. 3, er adgangen til bevisførelse dog udvidet

i sager om udsættelse af lejemål, der er ophævet som følge af lejerens til-

sidesættelse af god skik og orden, således at fogedretten i disse sager undta-

gelsesvist kan tillade, at parterne – foruden dokumentbevis og partsforkla-

ringer – kan føre enkelte vidner.

I forbindelse med behandlingen af sager om ophævelse og udsættelse af le-

jemål foretager domstolene en konkret proportionalitetsafvejning i lyset af

navnlig EMRK artikel 8 om retten til respekt for bl.a. privatlivet, familieli-

vet og hjemmet.

2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Det tager ofte for lang tid at udsætte kriminelle og utryghedsskabende be-

boere af deres lejemål, hvilket kan have store konsekvenser for de øvrige

beboere i området, herunder ikke mindst ofrene for de kriminelles lovover-

trædelser.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af lov om almene boli-

ger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for

udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvik-

ling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophæ-

velse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) blev der indsat en ny

bestemmelse i lejeloven og almenlejeloven, der tillader udlejeren at ophæve

lejeforholdet, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en

ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberø-

vende karakter for utryghedsskabende kriminalitet begået inden for 1 km fra

den ejendom, hvori lejemålet er beliggende.

Herved blev en straffedom gjort til særskilt ophævelsesgrundlag, når bebo-

erens utryghedsskabende kriminalitet var begået i nærområdet, og det var

med bestemmelsen hensigten, at der med straffedommen skulle kunne ske

en hurtigere ophævelse af lejemålet og om nødvendigt udsættelse ved en

umiddelbar fogedforretning. Bestemmelsen har imidlertid ikke haft den øn-

skede virkning om at gøre tiden fra kriminel handling til udsættelse markant

kortere, hvilket bl.a. skyldes, at der ved anke af straffedommen kan gå lang

tid, før dommen er endelig og dermed kan danne grundlag for en udsættelse

af et lejemål.

Der kan i den forbindelse henvises til, at den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid fra byretsdom til endelig afgørelse i højere instans i 2020-2021 var

297,3 dage for så vidt angår de strafbestemmelser, der er angivet i § 90, stk.

1, nr. 10, i lov om leje af almene boliger. Det bemærkes, at den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid ikke er afgrænset til kriminalitet, der er begået i nær-

området, idet en sådan afgrænsning ikke er teknisk mulig at foretage. Sam-

tidig indgår verserende ankesager og afgørelser, hvor ankefristen endnu ikke

er overskredet, ikke. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid afspejler der-

for ikke nødvendigvis den faktiske sagsbehandlingstid i de straffesager, som

ligger til grund for de ophævelsessager, som lovforslaget angår, men indi-

kerer ikke desto mindre, at der i dag kan gå lang tid, fra der falder dom i

byretten, til der falder endelig dom i højere instans.

Det er således fortsat Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at personer,

der begår utryghedsskabende kriminalitet nær deres bopæl, ikke kan udsæt-

tes af deres lejemål med den fornødne hurtighed. Dette kan bidrage til utryg-

hed i området – både i forhold til de personer, der er ofre for den utrygheds-

skabende kriminalitet, og i forhold til øvrige beboere – som kan præge om-

rådet i en længere periode. Der er bl.a. set eksempler herpå i boligområdet

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Motalavej, som har været præget af uroligheder forårsaget af lejere bosat i

området, hvilket har bidraget til, at de øvrige beboere har følt sig utrygge.

Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse er der derfor behov for at

iværksætte yderligere tiltag for at sikre, at personer, der har begået utryg-

hedsskabende kriminalitet, hurtigt kan udsættes, så trygheden i området

genskabes. Der lægges med lovforslaget derfor op til at indføre mulighed

for at udsætte kriminelle og utryghedsskabende beboere af deres lejemål,

selvom straffedommen ikke er endelig.

Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse sikres lejeren i tilstrækkeligt

omfang, når der samtidig indføres en pligt for udlejeren til at betale erstat-

ning og tilbyde genhusning til en lejer, som har fået sit lejemål ophævet på

grundlag af en straffedom, der ikke var endelig, og hvor den endelige dom i

straffesagen ikke giver grundlag for at ophæve lejemålet. Der henvises

herom til pkt. 2.4 nedenfor.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ophævelse og udsættelse af et lejemål på grundlag af utryg-

hedsskabende kriminalitet, jf. almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, fremover

som udgangspunkt skal kunne ske allerede på det tidspunkt, hvor der ved

byretten er afsagt dom i straffesagen, selvom denne dom ikke er endelig,

fordi ankefristen ikke er udløbet eller fordi sagen er anket til landsretten,

medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,

herunder navnlig EMRK artikel 8.

Den foreslåede ordning indebærer således, at i det øjeblik, der ved byretten

er afsagt dom i straffesagen, og betingelserne i almenlejelovens § 90, stk. 1,

nr. 10, i øvrigt er opfyldt, kan udlejeren ophæve lejemålet, medmindre det

er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig

EMRK artikel 8.

Udlejeren kan efter det foreslåede tilsvarende som udgangspunkt ophæve

lejeforholdet, hvis der ved byretten enten er sket frifindelse eller er idømt en

straf, der er mildere end ubetinget fængsel eller anden strafferetlig retsfølge

af frihedsberøvende karakter, når der efter anke af byrettens dom til lands-

retten her idømmes en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig rets-

følge af frihedsberøvende karakter, og betingelserne i almenlejelovens § 90,

stk. 1, nr. 10, i øvrigt er opfyldt. Ophævelse i denne situation vil således

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

kunne ske, selvom landsrettens dom endnu ikke er endelig, fordi der er an-

søgt om Procesbevillingsnævnets tilladelse, eller fordi sagen med Procesbe-

villingsnævnets tilladelse er anket til Højesteret, medmindre det er i strid

med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel

Der skal således foretages en konkret proportionalitetsafvejning i lyset af

navnlig EMRK artikel 8 om ret til respekt for bl.a. hjemmet, herunder skal

det vurderes, om ophævelse og udsættelse af lejemålet kan ske, selv om

straffedommen ikke er endelig.

Det vil bero på en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder,

om det er tilfældet, hvilket navnlig vil afhænge af, hvor indgribende en ud-

sættelse på det pågældende tidspunkt vurderes at ville være for husstanden.

Der kan i forbindelse med vurderingen f.eks. lægges vægt på, om udsættel-

sen vil kunne have store konsekvenser for eventuelle børn i husstanden, her-

under hvis der i husstanden bor spædbørn, der ammes, eller mindre børn

med fysiske eller psykiske behandlingskrævende behov. Desuden kan der

lægges vægt på, om der i husstanden bor personer, der lider af en alvorlig

sygdom, eller har et handicap af en karakter, der vil kunne gøre det vanske-

ligt at flytte. Det bemærkes dog, at det typisk ikke i sig selv vil være til-

strækkeligt, at lejeren har boet på adressen i en længere årrække.

Heroverfor vil navnlig kriminalitetens art og omfang, herunder varigheden

af den fængselsstraf, som udsættelsen sker på baggrund af, kunne tale for,

at der kan ske udsættelse af lejemål på baggrund af en ikke-endelig dom i

straffesagen. Det samme gælder, hvis den pågældende tidligere er straffet

for lignende kriminalitet begået tæt på den ejendom, hvor lejemålet er be-

liggende.

I de tilfælde, hvor fogedretten træffer afgørelse om udsættelse efter den fo-

reslåede § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt., forudsættes det, at en eventuel kære af

fogedrettens afgørelse om udsættelse i overensstemmelse med retsplejelo-

vens § 395, jf. § 587, stk. 1, som udgangspunkt ikke tillægges opsættende

virkning.

Baggrunden herfor er, at det ofte tager lang tid at udsætte kriminelle og

utryghedsskabende beboere af deres lejemål, hvilket kan have store konse-

kvenser for de øvrige beboere i området, herunder ikke mindst ofrene for de

kriminelles vold eller trusler, og at hensigten med den foreslåede bestem-

melse i almenboliglovens § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt., er, at udlejeren derfor

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

skal kunne ophæve lejemålet uden at afvente en endelig dom i straffesagen.

Hvis der i disse situationer træffes afgørelse om opsættende virkning af fo-

gedrettens afgørelse, kan formålet med den foreslåede ordning blive svæk-

ket.

Fogedretten vil dog, som tilfældet er i dag, ud fra en konkret vurdering efter

retsplejelovens § 395, jf. 587, stk. 1, kunne træffe beslutning om opsættende

virkning.

Som beskrevet i pkt. 2.2 nedenfor vil udlejeren fremover også allerede før,

der er afsagt dom i straffesagen i byretten, gennem politiet kunne anmode

om, at fogedretten indleder en udsættelsesforretning i umiddelbar forlæn-

gelse af byrettens dom i straffesagen, når dommen har et indhold, der giver

grundlag for ophævelse.

Som beskrevet i pkt. 2.4 nedenfor foreslås det endvidere, at hvis grundlaget

for ophævelse efterfølgende bortfalder som følge af anden afgørelse i straf-

fesagen ved højere retsinstans, skal udlejeren svare erstatning og tilbyde

genhusning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold. Udlejerens

pligt til at tilbyde genhusning er dog betinget af, at lejeren på tidspunktet for

grundlaget for ophævelsens bortfald er fraflyttet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10),

og bemærkningerne hertil.

2.2. Ophævelse af lejemål i umiddelbar forlængelse af en straffedom

samt politiets videregivelse af oplysninger til boligorganisationer

2.2.1. Gældende ret

Udlejer kan efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, ophæve et lejemål,

hvis lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget

fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter

for utryghedsskabende kriminalitet, der er begået inden for 1 kilometer fra

den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

Den utryghedsskabende kriminalitet, der oplistes i almenlejelovens § 90,

stk. 1, nr. 10, omfatter overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 119 b (vold

og trusler mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes ar-

bejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted), §§ 180

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbesiddelse under særligt skær-

pende omstændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold),

§ 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266

(trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (røveri) og §

291, stk. 2 (groft hærværk), samt overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende

stoffer for så vidt angår besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på

videreoverdragelse.

Efter retshåndhævelseslovens § 9 kan politiet og anklagemyndigheden be-

handle, herunder videregive, personoplysninger om bl.a. strafbare forhold,

hvis det er nødvendigt for at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge

strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for at

beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed.

Herudover kan behandling, herunder videregivelse og indsamling, af per-

sonoplysninger ske, hvis det opfylder betingelserne og kravene i databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, kan almindelige

personoplysninger behandles, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse

af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myn-

dighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, kan almindelige

personoplysninger behandles, hvis det er nødvendigt for, at den dataansvar-

lige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, medmindre den

registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettighe-

der, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor.

Efter databeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 2, kan myndigheder videregive

oplysninger om strafbare forhold, hvis det sker til varetagelse af private eller

offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der be-

grunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår.

Efter lovens § 8, stk. 3, 2. pkt., kan private behandle oplysninger om straf-

bare forhold, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse

og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.

Efter lovens § 8, stk. 5, kan myndigheder og private bl.a. behandle, herunder

videregive og indsamle, oplysninger om strafbare forhold, hvis det er nød-

vendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

databeskyttelseslovens § 8, stk. 5, jf. § 7, stk. 1, jf. databeskyttelsesforord-

ningens artikel 9, stk. 2, litra f.

Efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven kan politiet og

anklagemyndigheden således efter omstændighederne behandle, herunder

videregive, personoplysninger om bl.a. strafbare forhold, når det er nødven-

digt, til andre formål end retshåndhævelsesformål, mens udlejere efter om-

stændighederne vil kunne modtage sådanne oplysninger til brug for en sag

om ophævelse af et lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10.

Ud over de generelle databeskyttelsesregler kan politiet efter almenboliglo-

vens § 63 d, stk. 1, videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser til

boligorganisationer, når oplysningerne vedrører forhold, som en beboer har

begået inden for eller med virkning i det boligområde, som den pågældende

bor i, eller mod en ansat i boligorganisationen, og det må anses for nødven-

digt som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende

boligområde. Det fremgår dog af almenboliglovens § 63 d, stk. 2, at politiet

ikke er forpligtet til at videregive oplysningerne efter stk. 1.

Politiet kan videregive oplysningerne på eget initiativ eller efter anmodning

fra boligorganisationen. Politiet er ikke forpligtet til at videregive oplysnin-

gerne, og i praksis bliver relevante oplysninger ikke altid videregivet til bo-

ligorganisationen, hvis den ikke selv anmoder herom.

Efter almindelige obligationsretlige principper gennemføres en ophævelse

af et lejemål ved en hæveerklæring afgivet af udlejer til lejer, hvor det skal

være klart, at hæveerklæringen går ud på at hæve lejekontrakten. Det kræves

endvidere som udgangspunkt, at den, der hæver en lejekontrakt, angiver be-

grundelsen herfor i hæveerklæringen.

Fraflytter lejeren ikke frivilligt efter, at udlejeren har afgivet hæveerklæring,

kan spørgsmålet om ophævelse af lejemålet indbringes for boligretten, hvor

der medvirker sagkyndige lægdommere. Når boligretten har afgjort sagen

ved dom, kan dommen fuldbyrdes i fogedretten.

Sager om gennemtvingelse af besiddelseskrav som nævnt i retsplejelovens

§ 528, herunder sager om udlejers fraflytning af et lejemål, kan behandles i

fogedretten efter retsplejelovens kapitel 55 om umiddelbare fogedforretnin-

ger uden forudgående behandling i boligretten.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Udlejer skal kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod lejeren for at

få lejeren udsat ved en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens § 596,

stk. 1. Hvis der fremsættes indsigelse mod kravet, skal udlejer som udgangs-

punkt kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav ved dokumentbevis eller

partsforklaring og kan kun undtagelsesvis få tilladelse af fogedretten til at

føre vidner, jf. retsplejelovens § 597, stk. 1 og 2.

Med hensyn til sager om udsættelse af lejemål i lejeforhold, der er ophævet

som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden, følger det af hen-

holdsvis

lejelovens § 107, stk. 3, og

almenlejelovens § 107, stk. 3, at det

forhold, at det i henholdsvis lejeloven og almenlejeloven er bestemt, at tvi-

ster om boligforhold behandles i boligretten, ikke begrænser fogedrettens

adgang til at gennemføre en sådan udsættelse ved en umiddelbar fogedfor-

retning. Af forarbejderne fremgår det bl.a., at fogedretten med bestemmel-

serne som noget nyt vil have mulighed for undtagelsesvis at tillade, at udle-

jeren fører vidner med henblik på at godtgøre eller sandsynliggøre, at lejeren

har tilsidesat god skik og orden, og at forholdet er af en sådan karakter, at

lejerens flytning er påkrævet som anført i lejeloven eller almenlejeloven.

Det fremgår endvidere, at bestemmelserne navnlig vil have betydning i op-

lagte sager, hvor det efter afhøring af nogle få vidner med høj grad af sand-

synlighed kan fastslås, at der er grundlag for at ophæve lejeaftalen. Der hen-

vises til Folketingstidende

2010-11, 1. samling, A, L 61 som fremsat, side

19 og 20.

Selvom ophævelsessagen kan oplyses inden for rammerne af retsplejelovens

§ 597, stk. 1 og 2, kan fogedretten med henvisning til retsplejelovens § 597,

stk. 3, afvise at fremme forretningen, i de tilfælde som er nævnt i retspleje-

lovens § 226, stk. 1 (sager af principiel karakter), eller hvis fogedretten i

øvrigt finder det betænkeligt at fremme sagen. Det kan f.eks. være tilfældet,

hvis ophævelsessagen nødvendiggør en stillingtagen til vanskelige bevisbe-

dømmelses- eller fortolkningsspørgsmål.

Afviser fogedretten at udsætte lejeren ved en umiddelbar fogedforretning,

er udlejeren henvist til at anlægge sag mod lejeren ved boligretten.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Efter Justitsministeriets opfattelse tilsiger hensynet til udlejeren og de øv-

rige beboere i ejendommen, at kriminelle beboere, der bliver dømt for utryg-

hedsskabende kriminalitet, hurtigt med fogedrettens hjælp skal kunne tvin-

ges til at fraflytte deres lejemål, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Efter gældende regler kan politiet på eget initiativ eller efter anmodning bl.a.

videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser til en almen boligorga-

nisation, når oplysningerne vedrører forhold, som en beboer har begået in-

den for eller med virkning i det boligområde, som den pågældende bor i,

eller mod en ansat i boligorganisationen, og det må anses for nødvendigt

som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende bolig-

område. Politiet er dog ikke forpligtet til at videregive oplysningerne – hel-

ler ikke selvom boligorganisationen anmoder herom.

Boligorganisationerne har oplyst, at de ofte ikke kommer i besiddelse af de

oplysninger, der er nødvendige for at kunne ophæve et lejemål som følge af

utryghedsskabende kriminalitet.

Justitsministeriet finder det nødvendigt at indføre en forpligtelse for politiet

til fremover efter anmodning at videregive oplysninger til udlejer af en al-

men bolig, når oplysningerne vedrører en sigtelse mod en person, der bor i

en lejebolig, for overtrædelse i nærområdet af en eller flere af de bestem-

melser, der er oplistet i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, hvis det på det

foreliggende grundlag skønnes sandsynligt, at sagen vil kunne resultere i en

domfældelse som nævnt i den pågældende bestemmelse.

Justitsministeriet finder det samtidig nødvendigt at indføre en forpligtelse

for politiet til at videregive oplysninger til boligorganisationerne om straf-

feretlige domme omfattet af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10.

Justitsministeriet finder det i den forbindelse nødvendigt at sikre, at udlejer

og udlejeres eventuelle ansatte og ledelse underlægges en tavshedspligt med

hensyn til oplysninger, der modtages som led i politiets videregivelse af op-

lysninger vedrørende en sigtet person eller en strafferetlig dom.

Justitsministeriet finder endvidere, at når der er rejst sigtelse mod en beboer,

bør udlejeren gennem politiet og retten kunne anmode om, at fogedretten

gennemfører en udsættelsesforretning i umiddelbar forlængelse af, at bebo-

eren i givet fald dømmes for utryghedsskabende kriminalitet. Efter Justits-

ministeriets opfattelse vil det kunne føre til en hurtigere udsættelse af krimi-

nelle beboere, når udlejeren allerede før en straffedom kan anmode politiet

om, at retten i umiddelbar forlængelse af straffedommen i givet fald på ud-

lejerens vegne anmoder fogedretten om at udsætte lejeren.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ophævelse af lejemål på grundlag af en straffedom for utryg-

hedsskabende kriminalitet som nævnt i almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 10,

skal kunne ske i umiddelbar forlængelse af en straffedom, og at dette i nogle

tilfælde skal kunne ske uden forudgående meddelelse til lejeren.

Det foreslås endvidere, at politiet efter anmodning skal underrette udlejer

om, at en person, der bor i en lejebolig, er sigtet for overtrædelse i nærom-

rådet af en eller flere af de bestemmelser, der er nævnt i almenlejelovens §

90, stk. 1, nr. 10, hvis det på det foreliggende grundlag skønnes sandsynligt,

at sagen vil kunne resultere i en domfældelse som nævnt i den pågældende

bestemmelse. Politiet vil kun skulle underrette udlejer om sigtelsen, hvis

udlejer anmoder herom. Der vil være tale om en pligtmæssig videregivelse

af oplysningerne efter anmodning fra udlejer.

Udlejerens anmodning skal ledsages af en begrundelse, der som udgangs-

punkt skal indeholde en beskrivelse af den episode, som udlejeren ønsker

lejeren udsat på baggrund af, med angivelse af tid og sted herfor, matrikel-

nummer og lejerens bopælsadresse.

Politiet vil kun skulle videregive oplysningerne, når det må antages, at sig-

tede vil blive idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge

af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 119

b (vold og trusler mod myndighedspersoner og hindring af myndighedernes

arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro orden på offentligt sted), §§ 180 og

181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig våbenbesiddelse under særligt skær-

pende omstændigheder), § 216 (voldtægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold),

§ 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvoldelse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266

(trusler), § 276 a (indbrudstyveri), § 281 (afpresning), § 288 (røveri), § 291,

stk. 2 (groft hærværk), eller for overtrædelse af § 3 i lov om euforiserende

stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med henblik på videreover-

dragelse. Gerningen skal derudover være begået inden for 1 kilometer fra

den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

Det forudsættes, at oplysningerne om, at en beboer er sigtet for overtrædelse

i nærområdet af en eller flere af de bestemmelser, der er nævnt i almenleje-

lovens § 90, stk. 1, nr. 10, skal videregives på det tidspunkt, hvor politiet og

anklagemyndigheden har grundlag for at vurdere, om betingelserne for vi-

deregivelsen er opfyldt. Indgiver udlejer en anmodning på et tidspunkt, hvor

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

der (endnu) ikke er rejst sigtelse, vil anmodningen skulle afvises, og udleje-

ren vil skulle henvises til på et senere tidspunkt at fremsende en ny anmod-

ning. Videregivelsen skal ske så betids, at udlejeren har mulighed for at

fremsætte anmodning om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsi-

gelsen i straffesagen på udlejerens vegne indgiver anmodning til fogedretten

om udsættelse af lejeren ved en umiddelbar fogedforretning. Underretning

kan dog undlades, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der taler

imod videregivelse. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis politiet vurde-

rer, at der er efterforskningsmæssige hensyn, der taler imod at videregive

oplysningerne. Politiet kan i øvrigt afvise udlejerens anmodning, hvis denne

ikke er begrundet i tilstrækkeligt omfang. Hvis udlejerens anmodning ikke

indeholder oplysninger, der beskriver den episode, som udlejeren ønsker le-

jeren udsat på baggrund af, med angivelse af tid og sted herfor, matrikel-

nummer og lejerens bopælsadresse, vil anmodningen således kunne afvises.

Anmodningen vil give politiet mulighed for at identificere den relevante sag

samt det præcise gerningssted og lejerens adresse. Herved sikres det også,

at politiet alene videregiver oplysninger, der er relevante for boligorganisa-

tionen i relation til at vurdere spørgsmålet om ophævelse af lejemålet.

Såfremt der på et senere tidspunkt måtte ske påtaleopgivelse efter retspleje-

lovens § 721 eller tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, underretter an-

klagemyndigheden udlejer herom.

Det foreslås endvidere, at udlejer kan anmode politiet om, at retten i umid-

delbar forlængelse af domsafsigelsen i straffesagen på udlejerens vegne ind-

giver anmodning til fogedretten om udsættelse af lejeren, jf. retsplejelovens

kapitel 55, når en beboer idømmes en ubetinget fængselsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af de

bestemmelser, der er nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Udlejerens

anmodning skal ledsages af en begrundelse, der skal indeholde en beskri-

velse af den episode, som udlejeren ønsker lejeren udsat på baggrund af,

med angivelse af tid og sted herfor, matrikelnummer og lejerens bopæls-

adresse. Indeholder begrundelsen ikke de pågældende oplysninger, kan po-

litiet afvise anmodningen. Anmodningen til retten vil i praksis kunne vide-

regives i selve anklageskriftet eller ved en selvstændig skrivelse til retten.

Lejeren vil herefter modtage en indkaldelse til retsmøde af fogedretten. Det

forudsættes, at fogedretten, så snart fogedretten kan konstatere, at retsafgif-

ten er betalt, går videre med behandlingen af udsættelsessagen.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Det forudsættes, at fogedretten i de tilfælde, hvor fogedretten modtager an-

modningen om udsættelse af lejeren fra retten, behandler sagerne om udsæt-

telse af lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet i umiddelbar

forlængelse af straffesagen. Dette vil i praksis betyde, at fogedsagen som

udgangspunkt skal berammes inden for 14 dage efter, at straffesagen er af-

gjort i 1. instans.

Det foreslås i den forbindelse, at ophævelse i medfør almenlejelovens § 90,

stk. 1, nr. 10, i de tilfælde, hvor sagen sendes til fogedretten af retten, kan

ske uden forudgående meddelelse til lejeren, idet fremgangsmåden vil være,

at udlejer anmoder politiet om, at retten i umiddelbar forlængelse af doms-

afsigelsen på udlejers vegne indgiver anmodning til fogedretten om udsæt-

telse af lejeren. Efter den foreslåede ordning kan udlejer således gennem

politiet og retten anmode om, at fogedretten gennemfører en umiddelbar fo-

gedforretning efter retsplejelovens kapitel 55, uden at lejeren forinden har

fået meddelelse om ophævelse af lejemålet.

Det betyder, at de almindelige obligationsretlige principper, som gælder for

behandlingen af lejeretlige ophævelsessager, hvorefter en ophævelse forud-

sætter en hæveerklæring afgivet af udlejer til lejer inden fogedrekvisitionen

kan igangsættes, fraviges i de tilfælde, hvor lejeren eller et medlem af leje-

rens husstand dømmes som nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, og

udlejeren anmoder om, at retten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen

sender dommen til fogedretten med henblik på udsættelse af lejeren.

I de omhandlede tilfælde vil dommen blive oversendt til fogedretten, som

vil foretage forkyndelse af fogedretsrekvisitionen over for lejeren. Lejeren

vil derved få meddelelse om, at udlejeren ønsker ophævelsen af lejeaftalen

og udsættelsen af lejemålet gennemført ved fogedrettens hjælp og baggrun-

den herfor. Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at en hæ-

veerklæring ikke er nødvendig i disse tilfælde. Det er samtidig vurderingen,

at den foreslåede fravigelse af kravet om hæveerklæring vil bidrage til en

hurtigere og mere smidig udsættelsesproces, som er det bærende formål med

lovforslaget.

Det vil være frivilligt for udlejeren at benytte sig af muligheden for at få

afgjort spørgsmålet om ophævelse af lejemålet i umiddelbar forlængelse af

straffesagen. Udlejeren vil alternativt, når straffesagen er afgjort, kunne op-

hæve lejemålet over for lejeren ved at afgive en hæveerklæring over for le-

jer. Fraflytter lejeren herefter ikke frivilligt, vil udlejeren kunne anmode fo-

gedretten om at udsætte lejeren ved en umiddelbar fogedforretning. Kravet

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

om hæveerklæring fraviges således alene i de tilfælde, hvor udlejer anmoder

om, at retten i forlængelse af domsafsigelsen i straffesagen sender dommen

til fogedretten.

Det foreslås i den forbindelse, at politiet efter anmodning skal videregive

oplysninger til udlejer om strafferetlige domme, hvor der er sket domfæl-

delse som nævnt i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10. Politiet vil kun skulle

videregive oplysninger om en strafferetlig dom, hvis udlejer anmoder

herom. Der vil være tale om en pligtmæssig videregivelse af oplysningerne

efter anmodning fra udlejer.

Udlejerens anmodning skal ledsages af en begrundelse, der som udgangs-

punkt bør indeholde en beskrivelse af den episode, som udlejeren ønsker

lejeren udsat på baggrund af, med angivelse af tid og sted herfor, matrikel-

nummer og lejerens bopælsadresse.

Det forudsættes, at politiet ved underretning om en sigtelse eller videregi-

velse af oplysninger om strafferetlige domme til boligorganisationerne an-

vender Digital Post i forbindelse med fremsendelsen af oplysninger om en

lejer. Politiet anvender allerede i dag Digital Post ved fremsendelse af for-

trolige eller følsomme personoplysninger, herunder ved underretninger af

boligselskaber i henhold til almenboliglovens § 63 d, stk. 1.

Det er vurderingen, at den foreslåede ordning med udveksling af personop-

lysninger mellem politiet og udlejere er i overensstemmelse med reglerne i

databeskyttelsesforordningens artikel 6. Desuden indeholder den foreslåede

ordning ikke en fravigelse af databeskyttelseslovens § 8 og retshåndhævel-

seslovens § 9.

Det bemærkes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven samt retshåndhævelsesloven, herunder de grundlæg-

gende principper i forordningens artikel 5 og retshåndhævelseslovens § 4,

også vil skulle iagttages, når der behandles personoplysninger i forbindelse

med den foreslåede ordning.

Det foreslås slutteligt, at en udlejer og udlejerens eventuelle ansatte og le-

delse underlægges tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der modtages

som led i politiets videregivelse af oplysninger vedrørende en sigtet person

eller en strafferetlig dom.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Der henvises endvidere til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2 (almenlejelovens §

63 d, stk. 2 og 4), og § 3, nr. 2 og 3 (retsplejelovens § 685, stk. 2 og § 996

b, stk. 1, 2 og 5) og bemærkningerne hertil.

2.3. Udvidet mulighed for bevisførelse i fogedsager om udsættelse af le-

jere på grund af kriminalitet

2.3.1. Gældende ret

Der kan i dag ske tvangsfuldbyrdelse af krav, når der foreligger et såkaldt

eksekutionsgrundlag, jf. retsplejelovens § 478. Eksekutionsgrundlaget kan

f.eks. være en dom eller et forlig.

Besiddelseskrav kan dog tvangsfuldbyrdes ved en umiddelbar fogedforret-

ning, dvs. uden et eksekutionsgrundlag, hvis den berettigede i fogedretten

(rekvirenten) kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede

(rekvisitus), jf. retsplejelovens § 596, stk. 1.

Tvister mellem udlejere og lejere om ophævelse af lejemål behandles som

udgangspunkt i boligretten, hvor der medvirker sagkyndige lægdommere.

Når boligretten har afgjort sagen ved dom, kan dommen fuldbyrdes i foged-

retten.

Sager om gennemtvingelse af besiddelseskrav som nævnt i retsplejelovens

§ 528, herunder sager om udlejers fraflytning af et lejemål, kan behandles i

fogedretten efter retsplejelovens kapitel 55 om umiddelbare fogedforretnin-

ger uden forudgående behandling i boligretten.

Udlejer skal kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod lejeren for at

få lejeren udsat ved en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens

§ 596, stk. 1. Hvis der fremsættes indsigelse mod kravet, skal udlejer som

udgangspunkt kunne godtgøre eller sandsynliggøre sit krav ved dokument-

bevis eller partsforklaring og kan kun undtagelsesvis få tilladelse af foged-

retten til at føre vidner, jf. retsplejelovens § 597, stk. 1 og 2.

Fogedretten kan dog undtagelsesvis tillade yderligere bevisførelse, jf. § 597,

stk. 2. Ifølge forarbejderne til § 597, stk. 2, tager bestemmelsen især sigte

på tilfælde, hvor fogedretten har karakter af en specialret, dvs. navnlig kre-

ditkøbssager med ejendomsforbehold, mens den bør anvendes med tilbage-

holdenhed i tilfælde, hvor kravet under et almindeligt civilt søgsmål skal

eller kan kræves behandlet i et andet forum end byretten. Der bør således

ikke foretages udvidet bevisførelse i sager, som f.eks. skal behandles ved

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

boligretten. Der henvises til Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte

863.

Med hensyn til sager om udsættelse af lejemål i lejeforhold, der er ophævet

som følge af lejerens tilsidesættelse af god skik og orden, følger det af hen-

holdsvis

lejelovens § 107, stk. 3, og

almenlejelovens § 107, stk. 3, at det

forhold, at det i henholdsvis lejeloven og almenlejeloven er bestemt, at tvi-

ster om boligforhold behandles i boligretten, ikke begrænser fogedrettens

adgang til at gennemføre en sådan udsættelse ved en umiddelbar fogedfor-

retning. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelserne bl.a., at fogedretten

med bestemmelserne som noget nyt vil have mulighed for undtagelsesvis at

tillade, at udlejeren fører vidner med henblik på at godtgøre eller sandsyn-

liggøre, at lejeren har tilsidesat god skik og orden, og at forholdet er af en

sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet som anført i lejeloven eller

almenlejeloven. Det fremgår endvidere, at bestemmelserne navnlig vil have

betydning i oplagte sager, hvor det efter afhøring af nogle få vidner med høj

grad af sandsynlighed kan fastslås, at der er grundlag for at ophæve lejeaf-

talen. Der henvises til Folketingstidende

2010-11, 1. samling, A, L 61 som

fremsat, side 19 og 20.

Selvom ophævelsessagen kan oplyses inden for rammerne af retsplejelovens

§ 597, stk. 1 og 2, kan fogedretten med henvisning til retsplejelovens § 597,

stk. 3, afvise at fremme forretningen i de tilfælde, som er nævnt i retspleje-

lovens § 226, stk. 1 (sager af principiel karakter), eller hvis fogedretten i

øvrigt finder det betænkeligt at fremme sagen. Det kan f.eks. være tilfældet,

hvis ophævelsessagen nødvendiggør stillingtagen til vanskelige bevisbe-

dømmelses- eller fortolkningsspørgsmål. Afviser fogedretten at udsætte le-

jeren ved en umiddelbar fogedforretning, er udlejeren henvist til at anlægge

sag mod lejeren ved boligretten.

Det er anført i forarbejderne til lejelovens § 182, stk. 1, nr. 10, og almenle-

jelovens § 90, stk. 1, nr. 10, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, A, L

38 som fremsat, side 56-57, at udlejer som udgangspunkt vil kunne doku-

mentere, at betingelserne for at ophæve lejemålet er opfyldt ved i fogedret-

ten at fremlægge en domsudskrift fra straffesagen mod den pågældende be-

boer. Det anføres videre, at udlejeren dermed normalt ikke skal føre yderli-

gere bevis, og at udsættelse således vil kunne ske ved en umiddelbar foged-

forretning.

Østre Landsret har imidlertid i en kendelse af 29. november 2019 (TBB

2020.145) fundet, at det var betænkeligt at fremme en sag om ophævelse af

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

lejemål grundet utryghedsskabende kriminalitet under de omstændigheder,

som forelå i sagen. Landsretten fandt efter en samlet vurdering af sagen, at

bedømmelsen af, om betingelserne for ophævelsen af det konkrete lejemål

efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, herunder den forudsatte proporti-

onalitetsvurdering, var opfyldt, ikke med den bevisførelse, der kan finde

sted i fogedretten, var egnet til behandling under en umiddelbar fogedfor-

retning.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Efter Justitsministeriets opfattelse tilsiger hensynet til udlejeren og de øv-

rige beboere i ejendommen, at kriminelle beboere, der bliver dømt for utryg-

hedsskabende kriminalitet, hurtigt med fogedrettens hjælp skal kunne tvin-

ges til at fraflytte af deres lejemål, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Selvom sager om ophævelse af lejemål kan gennemføres i fogedretten ved

en umiddelbar fogedforretning, bliver sagerne ofte afvist, da fogedretterne

finder det betænkeligt at fremme sagerne i fogedretten. I disse tilfælde er

udlejeren henvist til at anlægge sag mod lejeren ved boligretten, hvor sags-

behandlingstiden er længere. Ankes boligrettens dom, udskydes fuldbyrdel-

sen af dommen yderligere.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hovedforhandlede boligretssa-

ger i 2021 var 17,5 måneder. Til sammenligning var den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for såkaldt særlige fogedsager – hvori bl.a. sager, der

behandles ved en umiddelbar fogedforretning, indgår – i 2021 1,9 måneder.

Det skal understreges, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider er bereg-

net ud fra alle hovedforhandlede boligretssager henholdsvis alle særlige fo-

gedsager. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider afspejler derfor ikke

nødvendigvis den faktiske sagsbehandlingstid i de ophævelsessager, som

lovforslaget angår, hvilket det ikke er muligt at trække data på, men indike-

rer ikke desto mindre, at boligretssager generelt har en betydeligt længere

gennemløbstid i retssystemet, end tilfældet er for fogedsager.

Ved lov nr. 1322 af 27. november 2018 om ændring af lov om almene boli-

ger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for

udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvik-

ling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophæ-

velse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.) blev der indsat en ny

bestemmelse i lejeloven og almenlejeloven, der tillader udlejere at ophæve

lejemål, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ube-

tinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

karakter for utryghedsskabende kriminalitet begået inden for 1 km fra den

ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

Efter de forud herfor gældende regler kunne en udlejer i visse tilfælde op-

hæve en lejeaftale som følge af lejerens kriminalitet eller som følge af kri-

minalitet begået af medlemmer af lejerens husstand eller andre, som lejeren

har givet adgang til det lejede. Formålet med de nye bestemmelser var, at

der i visse nærmere afgrænsede tilfælde skulle kunne ske ophævelse af leje-

mål ved en umiddelbar fogedforretning uden videre bevisførelse end straf-

fedommen. Bestemmelserne har imidlertid ikke haft den ønskede virkning,

idet sagerne, som angivet ovenfor, ofte bliver afvist, hvorefter udlejeren er

henvist til at anlægge sag mod lejeren ved boligretten.

Ved behandling af sager om ophævelse af lejemål foretager domstolene en

proportionalitetsvurdering, herunder navnlig i lyset af EMRK artikel 8 om

retten til respekt for bl.a. privatlivet, familielivet og hjemmet. Selvom det

isoleret set ikke er betænkeligt at behandle det lejeretlige spørgsmål under

en umiddelbar fogedforretning, kan ophævelsesspørgsmål, herunder den

forudsatte proportionalitetsvurdering, have en sådan karakter, at det vil være

betænkeligt at behandle sagen ved en umiddelbar fogedforretning og de

deraf følgende muligheder for bevisførelse, jf. bl.a. Østre Landsrets ken-

delse af 29. november 2019 (TBB 2020.145).

Justitsministeriet finder det på den baggrund nødvendigt at udvide mulighe-

den for at føre bevis under sager om ophævelse af lejemål på grund af utryg-

hedsskabende kriminalitet, der behandles ved umiddelbar fogedforretning i

fogedretten.

Justitsministeriet finder således, at fogedretten skal kunne tillade den bevis-

førelse, der er nødvendig for at fremme sager om ophævelse af lejemål på

grund af utryghedsskabende kriminalitet på betryggende vis.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at fogedretten som det klare udgangspunkt vil skulle tillade den

bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelse

af et lejemål er berettiget, når rekvirentens (udlejerens) krav støttes på, at

lejemålet er blevet ophævet i medfør af lejelovens § 182, stk. 1, nr. 10, eller

almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Efter den foreslåede ændring af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,

som

affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, vil

udlejeren endvidere kunne ophæve

et lejemål, hvis lejeren eller medlemmer af lejerens husstand ved en endnu

ikke endelig dom i 1. instans er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for utryghedsskabende

kriminalitet, når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom,

hvor lejemålet er beliggende. Bestemmelsen indeholder en udtømmende op-

regning af de strafbare forhold, som giver grundlag for ophævelse i medfør

af bestemmelsen.

Formålet med den foreslåede ordning er at sikre, at fogedretten fremover

tillader den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre

sagen. Fogedretten vil således som altovervejende hovedregel ikke længere

kunne afvise at fremme de pågældende sager med den begrundelse, at sagen

ud fra den bevisførelse, der kan finde sted i fogedretten, ikke er egnet til

behandling under en umiddelbar fogedforretning, jf. retsplejelovens § 597,

stk. 3.

Det vil være op til fogedretten at vurdere, hvilke beviser der er nødvendige

for, at fogedretten kan afgøre, om ophævelsen af lejemålet var berettiget.

Fogedretten vil fortsat skulle nægte at fremme anmodningen efter retspleje-

lovens § 597, stk. 1, hvis udlejeren efter bevisførelsen ikke har godtgjort

eller sandsynliggjort, at ophævelsen var berettiget i medfør af de nævnte

bestemmelser i lejeloven eller almenlejeloven. Det er således udlejeren, der

har bevisbyrden for, at grundlaget for ophævelse og udsættelse er til stede.

Fogedretten er allerede i dag kompetent til at behandle sager om ophævelse

af lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, og lejelovens § 182, stk.

1, nr. 10. Med den foreslåede ordning er der derfor ikke tale om, at foged-

retten får kompetence til at behandle en ny type sager, som fogedretten ikke

tidligere har kunnet behandle. Hvad angår det bevismæssige grundlag for

fogedrettens afgørelse bemærkes, at den foreslåede ordning hviler på en

grundlæggende og almindelig forudsætning om, at fogedretten træffer afgø-

relse, når sagen gennem de beviser, parterne har fremlagt, er tilstrækkeligt

oplyst. Fogedretten vil fortsat i de tilfælde, som er nævnt i retsplejelovens §

226, stk. 1 (sager af principiel karakter), eller hvis fogedretten i øvrigt finder

det betænkeligt at fremme sagen kunne afvise at fremme sagen efter retsple-

jelovens § 597, stk. 3. Dette vil dog som altovervejende hovedregel ikke

længere kunne ske med henvisning til, at sagen ud fra den bevisførelse, der

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

kan finde sted i fogedretten, ikke er egnet til behandling under en umiddel-

bar fogedforretning, jf. ovenfor. Henset til, at umiddelbare fogedforretnin-

ger om udsættelse af lejemål på grund af utryghedsskabende kriminalitet, jf.

almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, og lejelovens § 182, stk. 1, nr. 10, i visse

tilfælde vil have en væsentlig kompleksitet, forventes det, at de pågældende

sager vil blive behandlet af en udnævnt dommer eller en juridisk fuldmægtig

(dommerfuldmægtig eller retsassessor) med længere erfaring.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det er retssikker-

hedsmæssigt forsvarligt, at flere sager om ophævelse på grund af utrygheds-

skabende kriminalitet fremover vil blive behandlet i fogedretten frem for i

boligretten.

Den foreslåede ordning vil gælde, både når udlejeren efter en straffedom

ophæver lejemålet ved en hæveerklæring til lejeren, og når udlejeren har

anvendt den foreslåede mulighed for gennem politiet at anmode om, at ret-

ten i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen i straffesagen på udlejerens

vegne anmoder fogedretten om at udsætte lejeren, uden at udlejeren forin-

den har givet meddelelse til lejeren om ophævelsen. Om den sidstnævnte

mulighed henvises til pkt. 2.2 ovenfor.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1 (retsplejelovens § 597, stk. 1), og

bemærkningerne hertil.

2.4. Udlejerens erstatnings- og genhusningspligt ved bortfald af grund-

lag for ophævelse

2.4.1. Gældende ret

I almenlejelovens kapitel 5, der omhandler mangler ved den lejede bolig,

beskrives en række tilfælde, hvor udlejeren skal svare erstatning til lejeren

ved lejerens påkrav. Dette er f.eks. tilfældet, når lejeren ikke kan overtage

boligen på det aftalte overtagelsestidspunkt, medmindre udlejeren godtgør,

at forsinkelsen ikke skyldes noget forhold, for hvilket udlejeren er ansvarlig,

jf. almenlejelovens § 17, stk. 2.

Herudover kan lejeren kræve erstatning, hvis det lejede ved aftalens indgå-

else savnede egenskaber, som må anses for tilsikrede, eller udlejeren har

handlet svigagtigt. Det samme gælder, hvis det lejede senere lider skade som

følge af udlejerens forsømmelse eller der i øvrigt opstår hindringer eller

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

ulemper for lejerens brugsret som følge af forhold, som udlejeren er ansvar-

lig for, jf. almenlejelovens § 20.

Endelig kan lejeren efter almenlejelovens § 21, stk. 1, kræve erstatning af

udlejeren, hvis brugen af det lejede helt eller delvist er i strid med lovgiv-

ning, andre offentlige forskrifter, servitutter eller andre lignende rettigheder

over ejendommen, som var gældende ved aftalens indgåelse, eller efter al-

menlejelovens § 22, hvis lejeforholdet af andre grunde end de i almenleje-

lovens § 21 nævnte bringes til ophør i utide på grund af andre rettigheder

over ejendommen.

Udlejeren af en almen bolig har pligt til at genhuse lejeren, hvis denne op-

siges, når ejendommen skal nedrives, eller hvis ombygning af ejendommen

medfører, at det lejede må fraflyttes, jf. almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1.

Det samme gælder, når opsigelse sker som følge af, at en ejendom, som er

beliggende i et udsat boligområde, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 1, helt

eller delvist overdrages, jf. § 85, stk. 1, nr. 2.

Ved en permanent genhusning opstilles en række pligter for udlejeren, her-

under også vedrørende de krav, der stilles til erstatningsboligen, jf. almen-

lejelovens § 86, stk. 2. Først og fremmest skal udlejeren uden unødigt op-

hold tilbyde lejeren at leje en anden bolig i kommunen. Boligen skal være

af passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og med passende udstyr. Boligen

har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antallet af

husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tidligere

bolig. Boligen kan være beliggende uden for kommunen, hvis lejeren er ind-

forstået hermed. Udlejeren skal samtidig tilbyde at dække lejerens rimelige

og dokumenterede flytteudgifter i forbindelse med flytning til en anden bo-

lig.

For så vidt angår lejerens pligt til at svare erstatning indeholder almenleje-

lovens § 92 en bestemmelse om lejerens fraflytning ved udlejerens ophæ-

velse af lejeaftalen, lejerens erstatningspligt forbundet med lejerens udsæt-

telse af boligen og udlejerens genudlejnings- og tabsbegrænsningspligt.

Det følger af almenlejelovens § 92, stk. 1, at når udlejeren hæver lejeaftalen,

skal lejeren straks fraflytte og betale leje mv. for tiden, indtil lejeren kunne

flytte med sædvanligt varsel, jf. almenlejelovens § 88. Lejeren skal endvi-

dere erstatte udlejeren ethvert tab, herunder omkostningerne ved lejerens

udsættelse af det lejede.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Det følger af almenlejelovens § 92, stk. 3, at udlejeren skal bestræbe sig på

at genudleje det lejede. Hvad udlejeren indvinder eller burde have indvundet

ved genudlejning i det i stk. 1 nævnte tidsrum, skal fragå i udlejerens krav

over for lejeren.

Almenlejeloven indeholder herudover bestemmelser om erstatning, f.eks.

hvor lejeren, lejerens husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til

lejemålet, ved uforsvarlig adfærd forvolder skade.

Ud over hvor det hjemles i almenlejeloven, vil spørgsmål om erstatning

skulle behandles efter almindelige erstatningsretlige principper, hvilket in-

debærer, at der bl.a. skal være lidt et økonomisk tab og foreligge en ansvars-

pådragende handling eller undladelse.

2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Indenrigs- og Boligministeriet finder, at det med den foreslåede ordning,

hvorefter ophævelse af lejemålet i medfør af bestemmelsen om utrygheds-

skabende kriminalitet begået i nærområdet kan ske, selvom straffedommen

ikke er endelig, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8 (jf. pkt. 2.1 ovenfor), vil

være nødvendigt at etablere en pligt for udlejeren til at svare erstatning og

tilbyde genhusning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold i med-

før af bestemmelsen, hvis grundlaget for ophævelsen bortfalder som følge

af endelig afgørelse ved højere retsinstans. Udlejerens forpligtelse til gen-

husning bør efter ministeriets opfattelse være betinget af, at lejeren inden

grundlagets bortfald er fraflyttet.

Når betingelserne for ophævelse af lejemålet i almenlejelovens § 90, stk. 1,

nr. 10, er opfyldt, vil udlejer have hjemmel til at ophæve lejeforholdet – også

selvom straffedommen ankes til højere instans. Hvis grundlaget for ophæ-

velsen herefter bortfalder som følge af anden afgørelse i straffesagen ved

højere instans, vil udlejer som udgangspunkt ikke i medfør af de almindelige

erstatningsretslige regler kunne ifalde et erstatningsansvar.

Indenrigs- og Boligministeriet finder det derfor nødvendigt at indføre en be-

stemmelse, der fastsætter udlejerens pligt til at svare erstatning til lejeren i

de tilfælde, hvor grundlaget for ophævelsen efter almenlejelovens § 90, stk.

1, nr. 10, bortfalder. Udlejeren bør endvidere have pligt til at tilbyde gen-

husning, som vil skulle iværksættes uden ugrundet ophold.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en pligt for udlejeren til at svare erstatning og

tilbyde genhusning til den lejer, som har fået ophævet sit lejeforhold efter

almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, men hvor grundlaget for ophævelsen

efter bestemmelsen efterfølgende bortfalder som følge af en endelig afgø-

relse ved højere retsinstans. Det foreslås i den forbindelse, at udlejer alene

er forpligtet til at genhuse lejeren, når denne er fraflyttet, når grundlaget for

ophævelsen bortfalder.

Det følger af den gældende bestemmelse i almenlejelovens § 90, stk. 1, nr.

10, at udlejeren kan ophæve lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer af le-

jerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig

retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens §§

119, 119 b, 134 a, 180, 181, 192 a, 216, 237 eller 244-246, § 252, stk. 1, §§

260, 266, 276 a, 281 eller 288 eller § 291, stk. 2, eller i medfør af § 3 i lov

om euforiserende stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med hen-

blik på videreoverdragelse. Gerningen skal endvidere være begået inden for

1 km (fugleflugtslinje) fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

Den foreslåede erstatnings- og genhusningspligt skal ses i sammenhæng

med lovforslagets § 1, nr. 2 (almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, 2. pkt.),

hvorefter der fremover kan ske ophævelse på baggrund af en straffedom,

selvom straffedommen ikke er endelig, medmindre det er i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8.

Den foreslåede ordning vil medføre, at hvis udlejeren har ophævet lejefor-

holdet under henvisning til almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10 – hvilket

indebærer, at lejeren eller et medlem af lejerens husstand er idømt ubetinget

fængsel mv. for utryghedsskabende kriminalitet begået i nærområdet – og

straffesagens behandling ved højere retsinstans resulterer i, at betingelserne

for ophævelse bortfalder, f.eks. hvis der sker frifindelse eller idømmes en

mildere straf end ubetinget fængsel mv., vil udlejeren skulle svare erstatning

og tilbyde genhusning.

Det foreslåede medfører, at hvis straffedommen, der har ført til ophævelse

af lejemålet, ved højere retsinstans får et andet endeligt udfald, f.eks. at der

sker frifindelse eller idømmes en betinget fængselsstraf, så aktiveres udle-

jerens forpligtelse til at svare erstatning til lejeren for dennes økonomiske

tab forbundet med ophævelsen samt tilbyde lejeren genhusning. Udlejerens

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

forpligtelse til at tilbyde genhusning er dog betinget af, at lejeren inden op-

hævelsesgrundlagets bortfald er fraflyttet

Er en lejer blevet udsat af lejemålet efter § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af

almene boliger, på baggrund af en ikke endelig straffedom, underretter an-

klagemyndigheden lejer og udlejer om, at straffedommen er endeligt afgjort

med et andet resultat end stadfæstelse med henblik på, at lejeren kan forfølge

sit eventuelle krav på erstatning og genhusning, og udlejer kan opfylde sin

eventuelle forpligtelse til at udbetale erstatning og sørge for genhusning.

Anklagemyndigheden fremsender efter anmodning fra udlejer den endelige

straffedom til udlejer i overensstemmelse med almenboliglovens § 63 d.

Underretning af lejer og udlejer vil efter Justitsministeriets vurdering kunne

ske i nødvendigt omfang inden for rammerne af databeskyttelseslovgivnin-

gens regler.

Det forudsættes i den forbindelse, at fogedretten orienterer anklagemyndig-

heden, i tilfælde hvor fogedretten har udsat en lejer på baggrund af en ikke

endelig straffedom. Fogedrettens underretning til anklagemyndigheden skal

indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at anklagemyndigheden

kan identificere lejer og udlejer.

Der lægges op til, at opgørelsen af erstatningens størrelse skal ske ved, at

lejeren redegør og fremlægger dokumentation for sit økonomiske tab efter

almindelige erstatningsretlige principper. Erstatningen kan f.eks. bestå i

dækning af lejerens flytteudgifter samt dækning af en eventuel difference

mellem huslejen i en midlertidig sammenlignelig bolig, hvis huslejen er hø-

jere i denne bolig sammenlignet med den husleje, som lejeren betalte i det

ophævede lejemål, samt øvrige konstaterede tab, som ophævelsen af leje-

målet har påført den pågældende.

Det foreslåede medfører endvidere, at kravene til udlejerens tilbud om gen-

husning vil skulle følge reglerne i almenlejelovens kapitel 14 om permanent

genhusning, jf. almenlejelovens § 86, stk. 2, herunder at boligen skal være

af passende størrelse, beliggenhed og kvalitet og med passende udstyr. Bo-

ligen har en passende størrelse, når den enten har et værelse mere end antal-

let af husstandsmedlemmer eller samme værelsesantal som husstandens tid-

ligere bolig. Udlejer skal tilbyde lejeren at leje en anden bolig i kommunen.

Boligen kan dog godt være beliggende uden for kommunen, hvis lejeren er

indforstået hermed. Dialogen med den tidligere lejer skal af udlejeren initi-

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

eres uden ugrundet ophold, så snart udlejeren bliver bekendt med, at grund-

laget for ophævelsen er bortfaldet, og den faktiske genhusning skal herefter

iværksættes snarest muligt og uden forsinkelse fra udlejerens side.

Udlejeren skal som led i sin erstatnings- og genhusningsforpligtelse ligele-

des dække lejerens tab som følge af ophævelsen. Denne vurdering sker i

henhold til de almindelige erstatningsretlige regler og vil almindeligvis om-

fatte f.eks. rimelige og dokumenterede flytteudgifter i forbindelse med flyt-

ningen til den tilbudte bolig, ligesom evt. overlappende betalingsforpligtel-

ser til tredjemand, som lejeren ikke kan frigøres fra, vil skulle dækkes af

udlejeren. Der stilles ikke krav om, at lejeren selv over for udlejeren frem-

sætter krav om erstatning og genhusning.

I tilfælde, hvor der er iværksat umiddelbar fogedforretning om udsættelse

på grundlag af en straffedom, men lejeren ikke er fraflyttet eller udsat, før

grundlaget for udsættelse bortfalder som følge af afgørelse i højere instans i

straffesagen, finder retsplejelovens § 598, stk. 2, jf. § 505, anvendelse på

lejerens eventuelle krav om erstatning eller godtgørelse i anledning af den

indledte udsættelsesforretning.

I tilfælde, hvor lejeren er fraflyttet eller udsat, før grundlaget for udsættelse

bortfalder som følge af afgørelse i højere instans i straffesagen, har den fo-

reslåede bestemmelse karakter af en specialbestemmelse, der udtømmende

gør op med spørgsmålet om lejerens krav på erstatning mv. En gennemført

udsættelsesforretning kan således i disse tilfælde ikke genoptages efter rets-

plejelovens § 598, stk. 2, jf. § 504, og lejeren kan ikke fremsætte krav om

erstatning eller godtgørelse efter retsplejelovens § 598, stk. 2, jf. § 505. Le-

jeren kan i disse tilfælde heller ikke anlægge civilt søgsmål efter retspleje-

lovens § 600 med påstand om ophævelse af udsættelsesforretningen og er-

statning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (almenlejelovens § 92, stk. 4), og

bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv, familieliv og sit

hjem. Denne ret er imidlertid ikke absolut. Ifølge EMRK artikel 8, stk. 2,

kan der gøres indgreb i retten, når indgrebet er i overensstemmelse med lo-

ven og er nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet)

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets

økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte

sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og fri-

heder.

Der lægges med lovforslaget bl.a. op til, at der kan ske ophævelse af et leje-

mål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, når en beboer er idømt ubetin-

get fængsel mv. for utryghedsskabende kriminalitet begået inden for 1 km.

fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende, selv om straffedommen ikke

er endelig, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser, herunder navnlig EMRK artikel 8.

En udsættelse af et lejemål på baggrund af en ikke-endelig straffedom med-

fører en risiko for, at grundlaget for udsættelsen efterfølgende bortfalder

som følge af en afgørelse ved en højere retsinstans.

Formålet med den foreslåede ordning er, at det fremover skal kunne gå hur-

tigere at få gennemført en udsættelse af en kriminel fra dennes lejebolig.

Indenrigs- og Boligministeriet vurderer, at den foreslåede ordning kan be-

grundes af hensyn til den offentlige tryghed, at forebygge uro eller forbry-

delse og at beskytte andres rettigheder og friheder. Det vurderes, at ordnin-

gen udgør et egnet og nødvendigt middel hertil.

Der er i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at personer, der begår utryg-

hedsskabende kriminalitet nær deres bopæl, ikke efter gældende ret kan ud-

sættes af deres lejemål med den fornødne hurtighed. Der kan herved henvi-

ses til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra byretsdom til endelig

afgørelse i højere instans i 2020-2021 var 297,3 dage for så vidt angår de

strafbestemmelser, der er angivet i § 90, stk. 1, nr. 10, i lov om leje af almene

boliger, jf. pkt. 2.1.2. ovenfor.

Det forhold, at personer, der begår utryghedsskabende kriminalitet nær de-

res bopæl, ikke kan udsættes med den fornødne hurtighed, kan bidrage til

utryghed i området – både for de personer, der er ofre for den utryghedsska-

bende kriminalitet, og for øvrige beboere – som kan præge området indtil

henholdsvis den pågældendes straffesag og eventuelle sag om udsættelse af

lejemål er endelig. Efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse er der

derfor behov for at iværksætte yderligere tiltag for at sikre, at personer, der

har begået utryghedsskabende kriminalitet, kan udsættes hurtigere end i dag

med henblik på at genskabe trygheden i området.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Der er ved vurderingen af den foreslåede ordnings forenelighed med EMRK

endvidere lagt vægt på, at fogedretten i forbindelse med behandlingen af

sager om udsættelse af lejemål vil skulle foretage en konkret proportionali-

tetsafvejning i lyset af navnlig EMRK artikel 8 om ret til respekt for bl.a.

hjemmet. Fogedretten vil i den forbindelse bl.a. skulle tage stilling til, om

udsættelse kan ske på baggrund af en byretsdom, dvs. selvom straffedom-

men ikke er endelig. Der kan herved lægges vægt på de momenter, som

fremgår af pkt. 2.1.3 ovenfor. Der vil bl.a. skulle inddrages oplysninger om

lejerens og husstandens forhold, herunder om hjemmeboende børn mv. Der

er således mulighed for, at fogedretten kan undlade at udsætte en lejer, hvis

dette vil ramme den pågældende uforholdsmæssigt hårdt.

Herudover er der lagt vægt på, at fogedsager om udsættelse af lejemål på

grund af utryghedsskabende kriminalitet forventes behandlet af en udnævnt

dommer eller en juridisk fuldmægtig (dommerfuldmægtig eller retsasses-

sor) med længere erfaring, jf. pkt. 2.3.3 ovenfor, og at fogedretten tillader

den bevisførelse, som er nødvendig for, at fogedretten kan afgøre, om op-

hævelsen af lejemålet var berettiget, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Det bemærkes desuden, at fogedretten efter retsplejelovens § 597, stk. 3, vil

have mulighed for at nægte at fremme fogedforretningen, hvis sagen er af

principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsud-

viklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, eller hvis

fogedretten af andre grunde finder det betænkeligt at fremme sagen. Endvi-

dere kan fogedrettens afgørelse om udsættelse kæres til landsretten efter de

almindelige regler. Det bemærkes i forlængelse heraf, at der ikke lægges op

til en ændring af reglerne om opsættende virkning af kæremålet, jf. § 395,

jf. § 587, stk. 1, og at kære af fogedrettens afgørelse om udsættelse af leje-

mål derfor som udgangspunkt ikke vil tillægges opsættende virkning. Fo-

gedretten vil dog, som det allerede gælder i dag, efter en konkret vurdering

efter retsplejelovens § 395, jf. 587, stk. 1, kunne træffe beslutning om op-

sættende virkning.

Endelig er der lagt vægt på, at der med lovforslaget lægges op til at forpligte

udlejer til at betale erstatning og tilbyde genhusning i kommunen til en lejer,

der har fået ophævet sit lejeforhold efter bestemmelsen, hvis grundlaget for

ophævelsen bortfalder som følge af endelig afgørelse ved højere retsinstans

i straffesagen.

Indenrigs- og Boligministeriet vurderer på den baggrund, at forslaget vil

kunne gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsmini-

steriets område for politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som for-

udsættes afholdt inden for ministeriets eksisterende ramme.

Det vurderes, at princip 1 om enkle og klare regler er iagttaget, idet lov-

forslaget indeholder klare regler og begreber for utryghedsskabende krimi-

nalitet, såvel som en klar afgrænsning af ’nærområdet’.

Det vurderes, at princip 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling

iagttages, da politiets underretning kan ske digitalt, men under hensyntagen

til borgeres retssikkerhed, idet visse underretninger kan undlades efter et

konkret og fagprofessionelt skøn.

Det vurderes, at princip 2 om digital kommunikation, princip 5 om tryg og

sikker datahåndtering og princip 6 om brug af offentlig infrastruktur iagtta-

ges, idet lovforslaget angiver, at det forudsættes, at politiet ved underretning

af boligorganisationerne anvender Digital Post i forbindelse med fremsen-

delsen af oplysninger om en lejer.

Principperne vurderes derudover på baggrund af den foreslåede ordning

ikke at give anledning til yderligere.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vil have administrative konsekvenser for borgerne, idet borgere

kan risikere at få ophævet deres lejeforhold på baggrund af en straffedom,

som ikke er endelig, fordi ankefristen ikke er udløbet, eller fordi sagen er

anket.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 22. december 2021 til den

23. januar 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation, BL - Danmarks Almene Boliger,

BOSAM, Byretterne, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerfor-

eninger, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Bolig-

advokater, Danske Udlejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,

Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-

sen, EjendomDanmark, Frivilligrådet, Grundejernes Investeringsfond, Hus-

leje- og Beboerklagenævnsforeningen, Højesteret, Institut for Menneskeret-

tigheder, Justitia, Landsforeningen for forsvarsadvokater , Lejernes Hus,

Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lejernes Retshjælp, Politiforbun-

det, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Retspolitisk forening, Rådet for Etniske

Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De Hjemløses Landsorgani-

sation, Vestre Landsret, VIVE, Ældre Sagen, Østre Landsret

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konse- Ingen

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Lovforslaget forventes

at medføre begræn-

sede merudgifter for

politiet, anklagemyn-

digheden og domsto-

lene, som forventes at

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Implementeringskon-

sekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Ingen

kunne afholdes inden

for de eksisterende

rammer.

Ingen

Ingen.

Udlejere vil hurtigere Ingen

kunne foretage effek-

tiv udsættelse af lejere

i de i lovforslaget om-

handlede situationer.

Administrative konse- Ingen

Borgere vil kunne risi-

kvenser for borgerne

kere at blive udsat af

deres lejebolig, hvor

grundlaget for udsæt-

telsen efterfølgende

falder bort.

Klima- og miljømæs- Ingen

Ingen

sige konsekvenser

Forholdet til EU-retten Der er ingen relevante EU-retlige aspekter for-

bundet med lovforslaget.

Er i strid med de fem

principper for imple-

NEJ X

mentering

af erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre

end minimumskrav i

EU-regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 80, stk. 1, 1. pkt., i lov om leje af almene boliger (almenle-

jeloven), at udlejeren skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

og om fornødent ophæve lejeforhold i de i § 90, stk. 1, nr. 7-9 og 13, nævnte

tilfælde.

Det følger af almenlejelovens § 80, stk. 1, 2. pkt., at bestemmelserne i § 18,

stk. 2, § 19 og § 20 tilsvarende finder anvendelse på udlejers overtrædelse

af pligten efter 1. pkt. til at sikre god orden i ejendommen og om fornødent

ophæve lejeforhold.

Det følger af almenlejelovens § 80, stk. 2, at lejeren skal overholde de al-

mindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, og skal efterkomme

andre rimelige påbud, der skal sikre god husorden og forsvarlig brug af det

lejede, jf. § 81, der oplister adfærd, som kan medføre retsfølger pålagt af

beboerklagenævnet.

Det følger af almenlejelovens § 80, stk. 3, at lejeren skal sørge for, at de

pligter, der påhviler lejeren efter stk. 2, også iagttages af de personer, for

hvis handlinger lejeren er ansvarlig efter § 78, stk. 2.

Det foreslås i

§ 80, stk. 1, 1. pkt.,

at »nr. 7-9« ændres til: »nr. 7-10«.

Det foreslåede vil medføre, at udlejeren, som et led i sin pligt til at sikre god

orden i ejendommen, om fornødent ligeledes skal ophæve lejeforhold efter

§ 90, stk. 1, nr. 10, der vedrører utryghedsskabende kriminalitet begået i

nærområdet af lejeren eller et medlem af lejerens husstand.

Det følger af den gældende § 90, stk. 1, nr. 10, at ophævelse kan ske, når

lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget fæng-

selsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for

utryghedsskabende kriminalitet, og overtrædelsen er begået inden for 1 km

(fugleflugtslinje) fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

Utryghedsskabende kriminalitet efter bestemmelsen omfatter overtrædelse

af straffelovens §§ 119 og 119 b (vold og trusler mod myndighedspersoner

og hindring af myndighedernes arbejde), § 134 a (grov forstyrrelse af ro og

orden på offentligt sted), §§ 180 og 181 (brandstiftelse), § 192 a (ulovlig

våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder), § 216 (vold-

tægt), § 237 (drab), §§ 244-246 (vold), § 252, stk. 1 (hensynsløs fareforvol-

delse), § 260 (frihedsberøvelse), § 266 (trusler), § 276 a (indbrudstyveri), §

281 (afpresning), § 288 (røveri) og § 291, stk. 2 (groft hærværk), samt over-

trædelse af § 3 i lov om euforiserende stoffer for så vidt angår besiddelse af

euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse.

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Det forudsættes på den baggrund, at udlejeren, for at sikre god orden i ejen-

dommen, ikke vil være forpligtet til at ophæve lejemålet efter dom i 1. in-

stans, men kan vente, indtil straffedommen er endelig, dvs. indtil ankefristen

er udløbet eller, hvis dommen er anket, indtil ankesagen er afsluttet.

Utryghedsskabende kriminalitet begået i eller i nærheden af ejendommen

må efter sin natur og typen af de kriminelle handlinger, der afgrænses i §

90, stk. 1, nr. 10, anses som velegnet til at bryde med god orden, hvorfor det

foreslås indsat i § 80, stk. 1, at udlejeren om fornødent også skal ophæve

efter denne bestemmelse.

Til nr. 2

Det følger af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 7, at udlejeren kan hæve leje-

aftalen, når lejeren har tilsidesat god skik og orden, og forholdet er af en

sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet. En ophævelse efter denne

bestemmelse vil dog almindeligvis forudsætte, at lejeren forud for ophævel-

sen har modtaget en advarsel fra udlejeren om, at ophøre med den pågæl-

dende adfærd.

Endvidere kan udlejeren i medfør af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10,

ophæve lejeaftalen, når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er

idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-

hedsberøvende karakter for utryghedsskabende kriminalitet, og overtrædel-

sen er begået inden for 1 km (fugleflugtslinje) fra den ejendom, hvor leje-

målet er beliggende.

Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at straffedommen er

endelig, så er dommen f.eks. anket til højere retsinstans, kan der ikke ske

ophævelse i medfør af bestemmelsen.

Det foreslås i

§ 90, stk. 1, nr. 10,

2. pkt.,

at ophævelse efter 1. pkt. kan ske,

selvom straffedommen ikke er endelig, medmindre dette vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser.

Der sigtes herved navnlig til EMRK ar-

tikel 8.

Det foreslåede vil medføre, at udlejeren kan ophæve lejeforholdet i de til-

fælde, hvor der ved byretten er afsagt dom i straffesagen, og lejeren eller et

medlem af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden

L 178 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straf-

felovens §§ 119, 119 b, 134 a, 180, 181, 192 a, 216, 237 eller 244-246, §

252, stk. 1, §§ 260, 266, 276 a, 281 eller 288 eller § 291, stk. 2, eller i medfør

af § 3 i lov om euforiserende stoffer for at have besiddet euforiserende stof-

fer med henblik på videreoverdragelse, når overtrædelsen er begået inden

for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende – også selv om dom-

men ikke er endelig, fordi ankefristen ikke er udløbet, eller fordi dommen

er anket til landsretten.

Udlejeren vil efter det foreslåede tilsvarende kunne ophæve lejeforholdet,

hvis der ved byretten enten er sket frifindelse eller er idømt en straf, der er

mildere end ubetinget fængsel eller anden strafferetlig retsfølge af friheds-

berøvende karakter, når der efter anke af byrettens dom til landsretten her

idømmes en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af fri-

hedsberøvende karakter, og betingelserne i nr. 10 i øvrigt er opfyldt – også

selv om landsrettens dom ikke er endelig, fordi sagen med Procesbevillings-

nævnets tilladelse er anket til Højesteret.

Det foreslåede vil medføre, at boligorganisationen kan få en retsafgørelse

om ophævelse af lejemålet, selv om byrettens dom f.eks. er anket til højere

instans og dermed ikke er endelig.

Der skal foretages en konkret proportionalitetsafvejning i lyset af navnlig

EMRK artikel 8 om ret til respekt for bl.a. hjemmet, herunder skal det vur-

deres, om ophævelse og udsættelse af lejemålet kan ske, selv om straffe-

dommen ikke er endelig.