Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 178:

Forslag til lov om ændring af lov om leje af almene boliger, lov om almene boliger m.v. og retsplejeloven. (Hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet).

Af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 27.04.2022).

Forhandlingen er åbnet. Først giver vi ordet til Socialdemokratiets ordfører, hr. Orla Hav. Værsgo.

Tak for det, formand. L 178 handler sådan populært sagt om hurtigere udsættelse af lejere på grund af utryghedsskabende kriminalitet. Det danske samfund skylder den almene boligsektor og dens beboere en stor anerkendelse for at rumme både byudvikling, fremtidssikrede boliger, samspil med offentlige myndigheder og målrettet arbejde for at sikre trivsel i boligområderne. Bevidstheden om, at vi har en del af boligsektoren, som hurtigt og effektivt kan sikre borgere et hjem, hvis deres livssituation pludselig er ændret, udgør både for den enkelte og for samfundet en tryghed i hverdagen. Tryghed er da også nøgleordet for tankerne bag L 178, hvor det foreslås at udmønte den del af regeringens tryghedsudspil fra oktober 2020, som skal sørge for, at boligselskaber landet over skal kunne sikre hurtigere udsættelse af lejere, som har begået utryghedsskabende kriminalitet. Forslaget har med andre ord til formål at komme utryghedsskabende og asocial adfærd til livs i plagede almene boligområder.

I Socialdemokratiet mener vi, at vi fra politisk side er forpligtiget til at sikre trygheden i de almene boligområder, hvor beboere til tider oplever utryghedsskabende adfærd og kriminalitet fra andre beboere i området. Vi vil ikke acceptere og bør ikke acceptere, at nogle få beboere tyranniserer hele boligområder med asocial adfærd og utryghedsskabende kriminalitet. (Fjerde næstformand (Rasmus Helveg Petersen): Hr. Lars Boje Mathiesen, kan jeg ikke bede Dem om at dæmpe Dem lidt? Værsgo. Undskyld). Det er i orden. Det er derfor, at vi nu foreslår, at man langt hurtigere skal kunne opsige lejernes lejemål, end tilfældet er i dag, for flere boligselskaber oplever nemlig lange sagsbehandlingstider i sager om udsættelse af kriminelle lejere.

Med lovforslaget foreslås det bl.a. helt konkret, at ophævelse af lejemål, når en beboer har modtaget en ubetinget fængselsstraf for utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet, kan ske, på trods af at dommen ikke endelig, dog under forudsætning af at det ikke kolliderer med vores internationale forpligtigelser. Derudover foreslås det, at en udlejer allerede under en igangværende straffesag, og inden der er afsagt dom, skal kunne anmode om, at retten i umiddelbar forlængelse af straffedommen sender sagen til fogedretten med henblik på at sætte den pågældende kriminelle lejer ud af dennes lejemål.

Som lejer har man både rettigheder og pligter. Man er bl.a. ansvarlig for, at man selv og de personer, som har adgang til ens bolig, overholder ordensreglerne i det almennyttige boligområde, man bor i. Hvis man ikke evner at eller ikke vil leve op til de forpligtelser, er det helt rimeligt, at man ryger ud af sit lejemål, for fællesskabets bedste. Det kan ikke passe, at 1 ud af 100 skal gøre livet surt for resten, som gerne vil have et godt og trygt boligområde. Socialdemokratiet støtter naturligvis forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg var lidt i tvivl om, om jeg skulle vente og spørge den nye indenrigs- og boligminister om det her spørgsmål, eller om jeg skulle spørge den nye boligordfører. Men velkommen til jer begge to.

Nu står der jo i fremsættelsen af det her lovforslag, at det har været længe undervejs, fordi det åbenbart er lidt kompliceret. Og så undrer det mig lidt, at der så står her, at den her opstramning ligesom skal vurderes. Man vil lave den her stramning, og så er den alligevel ikke gældende, hvis det er sådan, at det her er i strid med Danmarks internationale forpligtigelser. Hvis man har været i gang med at lave et lovforslag og det har taget et par år at komme helt i mål med det, hvorfor har man så ikke kunnet afklare, om det her sådan set er af en sådan diskriminerende karakter, at man ikke kan gennemføre det? Altså, det undrer mig lidt. Og så synes jeg også, at det er lidt uklart, hvor mange mennesker det her egentlig drejer sig om, altså siden man vil lave den her opstramning af noget, som godt kan lade sig gøre i forvejen.

Værsgo, ordføreren.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen for lykønskningen. Jeg kunne da have håbet, at hr. Søren Egge Rasmussen ville stille spørgsmålet til den nye indenrigs- og boligminister. Men jeg skal bare sige, at det, vi har med at gøre her, jo er komplekst, og det skal vi anerkende er komplekst. Til gengæld er det også vigtigt, at vi får sendt et signal til de 9.999 lejere, som bliver plaget af en enkelt, som ikke respekterer, at der er regler for fællesskabet, som gør, at alle i fællesskabet kan føle sig trygge. Og det signal synes vi sådan set er fornuftigt at få sendt. Så er det rigtigt, at der ligger en afvejning af, om der er nogle steder, hvor vi kommer i konflikt med internationale konventioner, og det skal vi selvfølgelig ikke gøre, men vi vover pelsen og siger, at det her er vigtigt for at skabe den tryghed og for at imødekomme de mange ønsker, der har været fra den almene boligsektor, om at give tilsagn om, at det her burde kunne gå noget hurtigere end det, mange lejere oplever i dag.

Værsgo, spørgeren.

Det var måske ikke helt fair over for den nye boligordfører. Men nu får den nye indenrigs- og boligminister så 20 minutter til at forberede sig på at svare på det samme spørgsmål lige om lidt. Så jeg synes alligevel, det var okay. Tak. (Orla Hav (S): Selv tak).

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste ordfører er fru Halime Oguz fra SF. Vi har byttet lidt om i rækken. Værsgo.

Tak, formand, og tak for ordet. Grundlæggende er SF enig i, at hensynet til de lovlydige lejeres tryghed bør prioriteres over de kriminelle, som huserer i boligområder med vold, trusler og utryghedsskabende adfærd. For det er selvfølgelig vigtigt, at alle borgere kan sende deres børn trygt ud på legepladsen i deres boligområde uden frygt for vanvidskørsel, masseslagsmål eller anden kriminalitet. Vi er derfor langt hen ad vejen sympatisk indstillede over for regeringens forslag, fordi forslaget søger at løse nogle helt reelle problemer, som også BL har italesat og fortsat efterlyser løsninger på.

Problemet er bare, at forslaget her er et forsøg på at lappe på et fundamentalt problem i retsvæsenet, nemlig den lange sagsbehandlingstid, ved at gå på kompromis med helt grundlæggende principper om, at man skal dømmes, før hammeren falder. På den måde vidner forslaget om huller i det danske retssystem, som man burde fikse i stedet for at lave lappeløsninger, der forringer den grundlæggende retsstilling for landets lejere. De kriminelle, der gennem interne opgør forpester hverdagen for helt almindelige børnefamilier og ældre beboere, som vi har set det på f.eks. Motalavej, er nok ganske godt tilfredse med de lange sagsbehandlingstider. Her i Folketinget burde det være et problem vi forsøgte at løse.

Derudover synes vi ikke, at der i lovforslaget gives en grundig nok begrundelse for, at en stillingtagen til endelig udsættelse løftes fra boligretten til fogedretten. Det nævnes især, med tanke på at fogedretten til forskel fra boligretten ikke består af fagspecifikke, sagkyndige dommere som i boligretten. Det kan svække fogedrettens evne til at foretage de komplicerede proportionalitetsvurderinger, der ofte kan være grundlag for afgørelser i boligretten.

Så er SF ikke tilfreds med, at erstatningsretten og retten til genhusning ikke er udvidet for personer, der er uberettiget bortvist, men at det i stedet er det samme som ved en normal genhusning. Hvis man endelig vil tage så voldsomt et skridt som dette, bør man som minimum sikre en udvidet erstatning og garanti for en bolig til den samme pris som tidligere, altså hvis man begår justitsmord og udsætter en lejer, der senere får sin dom omstødt. For så er man jo altså uskyldig.

Opsummerende efterlyser SF derfor følgende ændringer i lovforslaget: 1) at sagerne forbliver i boligretten, 2) at erstatnings- og genhusningsretten udvides, så de personer, der uberettiget er blevet smidt ud af deres hjem, skal have et krav på at få tilbudt en bolig til den samme husleje, og 3) at retsstillingen forbedres helt grundlæggende i det danske retsvæsen, så de her sager kan blive behandlet hurtigere.

Så er der en afsluttende bemærkning, nemlig at jeg synes, at det her forslag udgør et gigantisk dilemma. For jeg synes, at problemet, som BL ønsker at få løst, er helt reelt, og derfor ærgrer det mig, at forslaget ikke er mere gennemtænkt, end hvad tilfældet er. Jeg håber, at regeringen under behandlingen vil imødekomme SF's ønsker til korrigering. Ellers kan jeg ikke se andet, end at SF ender med at stemme imod. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Nu går vi tilbage til den ordinære afvikling af talerrækken. Den næste ordfører er hr. Kim Valentin fra Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Jeg er reserveofficer i dag for Preben Bang Henriksen. Det er ikke mit normale område – det vil jeg lige advare jeg om, i tilfælde af at der skulle blive stillet spørgsmål til mig. Men jeg skal prøve at svare så godt som muligt.

Folketinget behandler i dag et forslag, der skal sikre, at lejere, der idømmes ubetinget fængsel for utryghedsskabende kriminalitet i nærområdet, kan få deres lejemål ophævet og blive smidt ud. I lovforslaget vil det gælde, uanset om dommen er anket. Med de ventetider, vi desværre i dag opererer med i landsretterne, har forslaget bestemt sin berettigelse.

Vi har i den grad et hensyn at tage til de ordentlige lejere, naboer og andre i ejendomme, der ikke skal bo i utryghed, mens ankesagen verserer. Men hvad så, hvis den dømte bliver frifundet i landsretten? Så har udsættelsen været uberettiget, og så skal lejeren selvfølgelig i videst muligt omfang stilles som før. Det sker i lovforslaget ved at præcisere, at lejeren så i videst mulig omfang skal stilles som før den uberettigede ophævelse. Der er måske flyttet en ny lejer ind under straffesagens ankebehandling, og vedkommende skal naturligvis ikke smides ud. Reparationen må derfor ske ved at finde en tilsvarende lejlighed i samme ejendom. Samtidig hermed skal lejeren have erstatning for det tab, som flytteriet har medført.

Summa summarum er der tale om et fornuftigt forslag, der ligger helt på linje med Venstres synspunkter om hensyn til ordentlige lejere. Dog forstår vi ikke, hvorfor forslaget kun skal være gældende i den almene sektor. Situationen kan vel være nøjagtig den samme for privat udlejning. Det kommer Venstre derfor til at stille ændringsforslag om, præcis som vi allerede i oktober 2020 fremsatte et beslutningsforslag netop om hurtigere udsættelse af kriminelle lejere i såvel alment som privat boligbyggeri. Det var et forslag, regeringen ikke kunne bakke op om på daværende tidspunkt. Nu, 2 år senere, ligger der så noget, der minder om Venstres forslag.

Rent praktisk er det fogedretten, der efter dommen i straffesagen behandler sagen om ophævelse og udsættelse. Det havde efter Venstres opfattelse været mere effektivt også at lade den domstol, der behandler straffesagen, samtidig behandle sagen om ophævelse. Under straffesager behandles eksempelvis også et offers krav om erstatning, så dette emne – ophævelse af lejemål – kunne vel med fornuft også blive behandlet under straffesagen af den domstol, der i forvejen kender sagens omstændigheder og har den tiltalte foran sig. Men sådan skulle det altså ikke være.

Venstre kan som nævnt støtte forslaget, omend vi kommer med et ændringsforslag, der tillige inkluderer den private boligsektor.

Mange tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Susan Kronborg fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak, formand. Lovforslaget udmønter den del af regeringens initiativ »Tryghed for alle danskere«, der blev præsenteret den 8. oktober 2020, som omhandler, at der skal kunne ske en hurtigere udsættelse af kriminelle i almene lejeboliger.

Som reglerne er nu, kan der først ske ophævelse og udsættelse af et lejemål efter almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 10, når straffedommen er endelig. Det her lovforslag indebærer jo så, at man ønsker at udsætte folk på et tidligere tidspunkt, nemlig hvor straffedommen ikke er endelig, men kan være indbragt ved de ordinære domstole.

I den forbindelse vil jeg så nævne – og det er så også det, lovforslaget forsøger at tage højde for – at Østre Landsret i en kendelse af 29. november 2019 har fundet, at det var betænkeligt at fremme en sag om ophævelse af lejemål grundet utryghedsskabende kriminalitet. Under de omstændigheder, som forelå i sagen, fandt landsretten, at den forudsatte proportionalitetsvurdering ikke kunne foretages ved den bevisførelse, der foretages under en umiddelbar fogedforretning.

Det vil altså sige, at det har fået Radikale Venstre til at have den opfattelse, at vi ikke støtter lovforslaget, da reglerne i forvejen indebærer diskrimination af lejere i almene boliger, idet disse personer i modsætning til andre gerningsmænd risikerer ekstra straf for en given kriminalitet, og den diskrimination underbygges med det her lovforslag, hvor straffedommen ikke længere behøver at være endelig. Det forekommer heller ikke for os i Radikale Venstre hensigtsmæssigt, at fogedretten skal foretage så principielle vurderinger som en konkret proportionalitetsvurdering i henhold til artikel 8 om ret til respekt for hjemmet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Med dette lovforslag udvides muligheden for bevisførelse ved fogedretten, og det er hermed et forsøg på at imødegå underkendelse af Østre Landsrets-kendelsen, som jeg nævnte. Der viser sig dog et nyt problem, i og med at lovforslaget samtidig medfører, at der nu skal foretages en proportionalitetsafvejning, som er endnu sværere end den hidtidige, fordi proportionalitetsvurderingen som nævnt kommer til at handle om en straffedom, der ikke er endelig.

Så Radikale Venstre vil gerne sige her, at når der er et problem med sagsbehandlingstider for boligretssager, vil det være mere oplagt at gøre noget ved sagsbehandlingstiderne i stedet for at ulejlige fogedretten. Så tak for ordet.

Mange tak til den radikale ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg ved ikke, om man kan forestille sig, at det i et retssamfund kunne være sådan, at fartbøderne, der selvfølgelig bliver givet til dem, der kører for hurtigt i bil, er højere for dem, som er beboere i en almen bolig, eller om man kan forestille sig en bilist i en rød bil, som fik en fartbøde, og hvor dem, som sad på bagsædet, og som var i familie med personen, der sad på forsædet, så også skulle have en bøde. Det kan man vel egentlig ikke.

Men her har vi at gøre med en lovgivning, som jo sådan lidt er en parallel til det, og som er diskriminerende. Jeg er sådan lidt i tvivl om, hvorfor det virkelig har været nødvendigt at komme med det her lovforslag, for det er jo i forvejen muligt i den almene sektor at sætte lejere ud, hvis der er en i husstanden, som har en utryghedsskabende adfærd. Så er det jo lidt spøjst at se sådan et lovforslag her, som har en lang historik; regeringen kom med et eller andet udspil i oktober 2020. Og vi har at gøre med noget stof, som er så komplekst, at det vedrører flere lovgivninger og indeholder komplekse problemstillinger, som det har taget tid at finde hensigtsmæssige og holdbare løsninger på. Og fordi der så er et politisk ønske i regeringen om, at det skal fremmes, skal vi altså her i Folketinget lige nå at behandle disse komplekse ting på under 4 uger, inden vi går på sommerferie. Det er de arbejdsvilkår, vi har i Folketinget – det er jo ikke nyt. Men det er altså lidt spøjst at læse det her.

Jeg synes, at den her lovgivning diskriminerer beboere i almene boliger. Jeg synes, at Venstre har helt ret i, at det er underligt, at man kommer med et lovforslag, som ikke gælder for andre. Der kunne jo sådan set også være nogle, der boede i en ejerbolig, som havde utryghedsskabende adfærd. Der er det så nok noget med, at boligen er ukrænkelig osv. Men det kunne jo sådan set godt være en lovgivning, som også skulle gælde for dem, der bor i en lejebolig, som ikke er en almen bolig. Men her er det altså en særlovgivning af diskriminerende karakter over for beboere i det almene byggeri.

Jeg synes, det er meget vildt, at vi har lovgivning, som ikke bare er målrettet den, der måtte gøre noget kriminelt, men som sådan set også fører til vidtgående repressalier for resten af husstanden. Det er jo det, der kan blive tilfældet, altså i forbindelse med et lejemål, hvor det måske kan være en forælder, som har lejemålet, og hvor barnet, som nok i de fleste af de her tilfælde er en søn, begår noget kriminalitet, hvilket så medfører, at hele familien udsættes af det lejemål. Så retssikkerhedsmæssigt synes jeg at det er langt mere vidtgående, end hvordan det bør være i et retssamfund. Men jeg er jo ikke jurist. Jeg har bare mine holdninger til, hvad der sådan er ret og rimeligt. Så jeg synes, at det er at gå alt for langt. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvor mange sager man ligesom har, siden man i regeringen synes, at man skal lave sådan en yderligere opstramning af lovgivningen. Det kunne være rart at vide, om der har været tre sager eller syv sager, eller hvor meget det er, vi taler om her, siden man finder det nødvendigt at lave en opstramning af eksisterende lovgivning.

SF rejste noget omkring de her tilfælde, hvor man skal ind og vurdere opsigelse af lejere, og hvor spørgsmålet er, om det skal foregå i fogedretten, og der står i et af høringssvarene, at det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis det var i boligretten. Det vil jeg egentlig gerne have belyst i udvalgsbehandlingen, altså om det er det rette sted, man vil behandle tingene. Og så synes jeg, at det er bemærkelsesværdigt, at vi her har en sag, hvor det jo kan ende med, at hele det parlamentariske grundlag ikke støtter lovforslaget. Det var fint at høre, at De Radikale er imod. Hvis ikke der kommer nogle ændringsforslag, er SF også imod, og jeg kan sige, at Enhedslisten også er imod det her diskriminerende lovforslag.

Det er spøjst at læse, at det her er sådan noget, som skal vurderes, i forhold til om det er noget, som strider mod Danmarks internationale forpligtigelser. Jeg kan så forstå ud fra starten af debatten, at det er, fordi hver enkelt sag skal ind og vurderes, i forhold til om der er proportionalitet i det. Man kan jo så sige, at det er et plus, at det i det mindste er sådan. Men det her er jo noget, der er med til at skabe utryghed for nogle beboere. Tak.

Mange tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg vil starte med at nævne, at jeg er vikar for vores ordfører, som desværre ikke kan være her i dag. De fleste af os vil nok betakke sig for at have en nabo med et kriminalitetsregister, hvor grov utryghedsskabende kriminalitet indgår. Det er jo altså meget, meget grove forseelser, der er tale om. Det kan godt give en knap så fredfyldt, tryg og rolig søvn, som man ellers har brug for.

Rent faktisk ved jeg det, for jeg har selv boet ved siden af en kriminel, der solgte stoffer og havde et leben af mere eller mindre skræmmende mennesker både dag og nat. Det var meget svært at gøre noget ved, for manden ejede lejligheden. Derfor er det selvfølgelig relevant at se på, om det her kun skal gælde for én boligform.

Men det, vi i hvert fald kan og bør gøre her, er at gøre noget for den million mennesker, danskere, der bor i almene boliger. Her er der nemlig desværre også nogle udfordringer med at sætte en kriminel nabo ud, selv om der er blevet begået grov utryghedsskabende kriminalitet. Det er simpelt hen ikke i orden, og derfor vil vi gerne støtte op om at hjælpe boligforeningerne med at gøre det lettere at opsige lejere, altså de lejere, der har begået den her form for kriminalitet, for det skal være trygt og godt at bo i Danmark, lige meget hvor man bor.

Mange tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. I Dansk Folkeparti er vi ret begejstrede for lovforslaget – vi støtter det fuldt ud. Det kan selvfølgelig også skyldes, at jeg selv bor i et område, hvor der har været og stadig væk er en del utryghedsskabende personer, nemlig i Vollsmose, og det har bare været bøvlet at få de personer ud, selv om man kan få folk ud i dag – men det tager bare så lang tid. Det er jo det, lovforslaget gør op med.

Ja, der er et retssikkerhedspolitisk dilemma, men det tager man jo højde for, ved at der kan søges erstatning, og man kan få en erstatningsbolig, hvis det viser sig, at anden eller tredje instans frikender den dømte. Vi synes, det er udmærket, at man kan sætte dem ud allerede efter første dom. Vi synes også, det er fint, at man allerede kan smide dem i fogedretten efter den første dom, og vi synes også, det er fint, at ophævelsen af lejeaftalen sker i fogedretten. Det er udmærket, og det er jo noget, boligsektoren har ønsket. Vi synes, det er glimrende.

Vi har til gengæld undret os lidt over – på linje med Venstre – at private udlejere ikke er medtaget i lovforslaget; derfor kommer vi også til at støtte Venstres ændringsforslag. Vi synes, det er glimrende, hvad Venstre har foreslået. Vi diskuterede det også på vores gruppemøde.

Noget andet, vi har undret os over – og der kommer vi til at stille et ændringsforslag, som jeg håber at Venstre og regeringen vil støtte – er, hvorfor det kun er kriminalitet begået inden for 1 km fra boligen, som udløser det her. Jeg håber selvfølgelig, at ministeren lytter. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor det kun er kriminalitet, der er begået inden for 1 km fra boligen, som udløser de her sanktioner. Der kunne vi godt tænke os, at det var kriminalitet generelt – det ville være fornuftigt.

Så kan jeg glæde mig over – og det er første gang, jeg ser det – at man bruger Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2, til at understøtte lovforslaget. Jeg har ikke set det før. Normalt er det altid stk. 1, man henviser til, for det er jo sådan en port, der går ned, og så kan man ikke noget som helst. Men stk. 2 er jo et fantastisk stykke, fordi det henviser til, at der er nogle ting, som er vigtige af hensyn til demokratiet, af hensyn til retsbevidstheden, af hensyn til samfundet. Og det er jo netop det, som det her lovforslag går ud på, nemlig at beskytte folk, som kommer til at bo sammen med forbrydere og slyngler. Og af hensyn til retsfølelsen, af hensyn til folkestyret bliver vi nødt til at have redskaber, så vi kan slå ned på den slags personer.

Så vi støtter det, men for lige kort at opsummere: Vi kommer til at støtte Venstres ændringsforslag om, at vi også vil inkludere private udlejere; vi kommer til at stille et ændringsforslag, der siger, at det ikke kun er kriminalitet begået 1 km fra boligen, men også kriminalitet begået længere væk generelt. Og så glæder vi os over artikel 8, stk. 2, som jeg tror er blevet brugt for første gang. Vi har i Dansk Folkeparti i årevis henvist til, at der er masser af muligheder inden for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, især hvis man kigger på artikel 8, stk. 2.

Så alt i alt er der opbakning til lovforslaget; vi kommer til at stille nogle spørgsmål og stille et ændringsforslag. Tak for det.

Mange tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Det her er sådan endnu et symptomforslag. I stedet for at tage fat om nældens rod og løse problemerne prøver man på at jappe sig lidt igennem. Hvis vi nu startede med at udvise kriminelle udlændinge konsekvent og efter første dom, jamen så blev de ikke kun sendt ud af deres lejligheder, så blev de sendt ud af landet. Så havde vi reelt set, tror jeg, løst store dele af den her problematik. Så er der selvfølgelig en problematik tilbage i forhold til danske statsborgere, det anerkender jeg, men hvis vi nu startede med at udvise de kriminelle udlændinge, så tror jeg faktisk, at vi havde løst en stor del af det. Det er den første løsning.

Den anden løsning angår vores retssystem. Der står i bemærkningerne til det her lovforslag, at et af problemerne i det her er, at det tager 297,3 dage for byretten at komme frem til en dom. 297,3 dage. Jeg kan huske, at vi for et par uger siden havde noget herinde omkring injuriesager, og der tog det 616 dage at komme igennem retssystemet. Det er ganske enkelt ikke et moderne samfund værdigt, at vi har et retssystem, som halter så meget bagefter, næsten et år, over et år, inden der kommer domme omkring de her ting. Ofte har politiet lavet sagsarbejdet. Det ligger klart. Flaskehalsen er hos retten. Det ville også løse store dele af de her udfordringer. Hvis vi havde løst det, hvad angår retsvæsenet, så havde vi heller ikke et problem i forhold til at skulle lave sådan endnu en lov.

Jeg vil opfordre til, at man tager fat om de egentlige problemer i stedet for de her jappelappeløsninger, som i sig selv kan være meget fine. Jeg synes, at både Venstre og DF have gode indspark omkring de her ting, men det er sådan en lappelovgivning, som bare skal dække over, at vi desværre har et Folketing, som ikke er villigt til at gøre det nødvendige og tage det nødvendige ansvar for at få rettet op på de helt grundlæggende elementer, som halter i vores samfund, nemlig at vi har en masse kriminelle udlændinge, som får lov til at blive her, og at vi har et retssystem, som er håbløst bagefter, i forhold til hvad det burde være. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste på talerstolen er indenrigs- og boligministeren, som jeg byder velkommen til nu. Værsgo.

Tusind tak for det, og tak for en god debat om lovforslaget her, som jeg af oplagte årsager synes er vigtigt og fornuftigt. Jeg er glad for de kommentarer, det har afstedkommet, og måske marginalt gladere for de kommentarer, hvor der var opbakning til forslaget. Men ikke desto mindre synes jeg, at vi havde en god debat.

Som det har været nævnt, er det sådan, at lovforslaget udmønter regeringens initiativpakke »Tryghed for alle danskere« fra år 2020, som har til formål at sætte hårdt ind mod utryghedsskabende adfærd. Lovforslaget har, indrømmet, været ganske længe undervejs, men jeg mener også, at vi i den tid og i samarbejde med Justitsministeriet har fundet en model, som effektivt mindsker den udfordring, vi har med, at der ofte går alt, alt for lang tid fra det tidspunkt, hvor en beboer i et alment boligområde begår voldsom kriminalitet til stor gene, til det tidspunkt, hvor den samme beboer kan sættes ud. Det mener jeg er helt uhensigtsmæssigt og ikke rimeligt over for de fredelige mennesker, som bor i vores almene boligsektor, og heller ikke rimeligt over for den idé, der jo er med vores almene boligsektor, nemlig at det skal være et sted for fællesskab og et sted, hvor man også løfter en betydelig social opgave. Det er jo helt åbenlyst, at utryghedsskabende adfærd i den meget, meget grove ende, som vi taler om her, er underminerende for den opgave, som det almene helt generelt løfter og løfter godt.

Det er med det her forslag således min forventning og også mit håb, at de helt konkrete ofre for den vold og chikane, der i visse tilfælde bliver begået, ikke i årevis behøver at rende på gerningsmanden i opgangen eller i området. Det mener jeg også er et vigtigt hensyn. Der er altså både et overordnet hensyn til fællesskabet – til de sociale opgaver, der bliver løst i en stærk almen boligsektor – men altså også hensynet til et konkret offer for en konkret forbrydelse. Begge hensyn synes jeg bliver mødt fornuftigt med det lovforslag, vi her behandler.

Så er der en række bemærkninger, som er kommet under debatten, og som jeg har lyst til at adressere, og hvis ikke jeg får det hele med, er der mulighed for at stille spørgsmål om lidt. SF rejste det synspunkt, at det er afgørende, at man dømmes, før hammeren falder. Og der vil jeg bare sige, at det grundlæggende princip bryder vi jo ikke med. Altså, det er ved dom; man har mulighed for at lade sagen gå til fogedretten, når der sker udsættelse. Det, der er det nye, er, at hvis den dom så ankes, kan man altså sættes ud, før en behandling i landsretten er tilendebragt. Men det er vigtigt for mig at sige, at man selvfølgelig skal dømmes, før man kan udsættes.

Det er også i forlængelse af debatten relevant at nævne, at det jo er sådan, at fogedretten allerede i dag tager stilling til udsættelser. Så det er ikke nyt, at fogedretten skal tage stilling til udsættelser. Også i dag skal der i forbindelse med den type sager foretages proportionalitetsafvejninger. Det er jo helt generelt sådan, at i vores retssystem skal der foretages proportionalitetsafvejninger, så selv om man i en given lov ikke havde gjort opmærksom på Danmarks internationale forpligtelser, ville enhver dom i en dansk retssal skulle tage hensyn til Danmarks internationale forpligtelser. Det synes jeg i øvrigt er positivt.

Så er det også vigtigt, synes jeg, her at være opmærksom på, at vi styrker fogedrettens mulighed for at vurdere sagerne, derved at vi giver fogedretten mulighed for at have bevisførelse af en anden karakter, end vi har i dag. Det er også en væsentlig forudsætning for, at fogedretten i de her sager kan behandle dem på en betryggende måde for alle parter.

Så bliver der spurgt til genhusning, og Venstre rejser en problematik, i forhold til om man – hvis man forestiller sig en udsat lejer, som så efter anke får omstødt sin dom – kan stå i den situation, at man skal vende tilbage til et lejemål, som så i mellemtiden er blevet beboet af en ny lejer, som så i givet fald ville skulle sættes ud. Det forestiller vi os ikke i regeringen med indeværende forslag. Det, der lægges op til i forslaget, er, at der skal ske en relevant og rimelig genhusning. I forlængelse af forslaget vil man kunne forestille sig, at det er i blokken eller i området, men altså en rimelig og relevant genhusning, som tager hensyn til eventuelt nyindflyttede.

Så har det været en debat om forskellen på almen og privat udlejning. Jeg synes, det er væsentligt at være opmærksom på, at den problemstilling, vi løser her i dag, ikke er en problemstilling, der er opstået i et eller andet diskursivt rum. Det er ikke et abstrakt fænomen, vi behandler. Det er nogle helt konkrete problemer i nogle helt konkrete boligområder, og der, hvor vi har set problemerne, er i den almene sektor. Det er på Motalavej og en række andre steder. Så jeg tror også, vi som Folketing skal forholde os til, at det, vi løser her, er nogle konkrete problemer for nogle konkrete mennesker ude i den almene sektor. Det er ikke alt muligt andet. Det er nogle konkrete problemer nogle konkrete steder. Det synes jeg er vigtigt at være opmærksom på.

I den forbindelse kan man så tilføje, at det vil være muligt for fogedretten at nå frem til samme afgørelse i forhold til udsættelse i private lejemål, så private vil altså også kunne udsættes, hvis der er blevet begået alvorlig kriminalitet. Men det er ikke sådan, at man kan gøre det efter den første dom. Så der har man så den her hastighedsudfordring, hvis det er en privat lejer. Men der synes jeg bare, det er vigtigt at indvende, at vi ikke har set den samme problemstilling, så der er ikke nødvendigvis den samme problemstilling omkring hastighed her, som gør sig gældende i den almene sektor. Så jeg synes også, at forslaget er afbalanceret på den måde.

Så synes jeg, det er lidt vigtigt også at nævne, at diskussionen bliver ligevel akademisk for min smag, når vi taler om retssikkerhed. Altså, igen: Det er nogle konkrete problemer i nogle konkrete boligområder, og så kan man jo gøre sig forskellige tanker om retssikkerhed, og den diskussion er jeg selvfølgelig villig til at tage. Det ligger vist også i jobbeskrivelsen at skulle tage den diskussion, og det gør jeg gerne.

Men hvis man kigger på de mennesker, som vi løser et problem for, nemlig landets lejere i den almene sektor, og læser høringsmaterialet, så står der sort på hvidt, at de ønsker de her forandringer. Og det er jo selvfølgelig, fordi de står med nogle konkrete problemer. Jeg tror ikke, det er, fordi de er ligeglade med retssikkerheden, men det er, fordi de ønsker, at vi tager ansvar i Folketinget og løser nogle konkrete problemer med utryghedsskabende kriminalitet. Og det er jo derfor, at BL meget klart i høringsmaterialet skriver – og jeg fik det ikke med, så det må blive en parafrase – at de ikke mener, at der er retssikkerhedsmæssige udfordringer med forslaget. Så jeg tror, vi skal være opmærksomme på, at vi løser et konkret problem for nogle konkrete lejere, som ønsker, at vi løser deres problem.

Så kan vi godt have diskussionen omkring retssikkerhed, det er helt fint, men igen: Lad os nu tage udgangspunkt i de problemer og de situationer, som jeg mener vi har et ansvar for i forhold til lejerne, i forhold til ofrene og i forhold til den almene sektors muligheder for at fungere som et broget boligområde, forstået på allerbedste vis, og det brogede boligområdes mulighed for at håndtere de sociale udfordringer, der også er en del af den almene sektor.

Jeg står selvfølgelig meget gerne til rådighed i forbindelse med spørgsmål og afklaringer, både nu og selvfølgelig i den udvalgsbehandling, som vi skal have i forlængelse af det her, og jeg glæder mig over, at der er opbakning til forslaget. Tak.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Det er først fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg tror da også, at ministeren kunne tælle sammen til, at der kunne være et flertal for forslaget. Det var så bare uden det parlamentariske grundlag, sådan som jeg talte det sammen, og det må vel også på den lange bane have lidt betydning for en minister, om det parlamentariske grundlag er med eller imod.

Det er korrekt, at BL ikke har et krast høringssvar til det her, men der er jo så Institut for Menneskerettigheder, der følger med i, hvad det er for en lovgivning, som er på vej, og jeg synes, det er godt, at der er noget, man kan blive klogere af at læse i de høringssvar, der er.

Nu sagde ministeren, at det var Motalavej og en række andre steder. I lovforslaget og bemærkningerne til det har man ikke kunnet se, hvor mange sager der gav anledning til, at man syntes, at der skulle strammes op. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, hvor mange sager det her drejer sig om. Er det tre, er det fem, siden man sådan vil gribe til at lave særlovgivning for relativt begrænsede problemer?

Tak. Værsgo, ministeren.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen for spørgsmålet. Jeg er ikke enig i, at det er et begrænset problem. Det er jo ny lovgivning, og som jeg forstår, er det med den afgrænsning, der lægges op til her, ikke muligt bag ud i tiden at sige helt præcist, hvor mange sager man ville have kunnet rejse, fordi man ikke har opgjort det på den måde tidligere, men jeg synes, hr. Søren Egge Rasmussen skulle stille det som et spørgsmål, og så vil jeg selvfølgelig bede mit hus om at se, om man kan lave en opgørelse.

Men som politiker må man jo forholde sig til den virkelighed, man lever i, og de problemer, der har været på Motalavej, er velbeskrevet. De problemer, som DF's ordfører tidligere nævnte, er velbeskrevet i forhold til Vollsmose. Det er velbeskrevet, hvordan der har været udfordringer i en række af landets andre almene boligområder. Og det er det problem, vi her søger at løse.

Så er det rigtigt nok, at Institut for Menneskerettigheder har nogle synspunkter. Dem har jeg stor respekt for, men jeg har søreme også respekt for de synspunkter, som lejerne har, og lejerne efterspørger det, og det var lejernes retssikkerhed, der blev påtalt af hr. Søren Egge Rasmussen tidligere.

Tak. Værsgo, spørgeren.

Jeg vil holde fast i, at det, som vi her ridser op, er særlovgivning. Så synes jeg da også, at det er interessant, hvordan vores retssystem fungerer, og hvis man virkelig ville hjælpe på problemerne, kunne man jo også have særlig lovgivning, som gjorde, at sagsbehandlingstiden i de her sager blev forkortet, fordi man ville tage et særligt hensyn til nogle beboere i den almene sektor. Det ville jo være lidt at lave noget, som favoriserede den almene sektor. Kunne det ikke være en løsning i stedet for?

Værsgo, ministeren.

Der bliver jo løbende arbejdet for at nedbringe sagsbehandlingstiden i det danske retssystem. Jeg mener bare, at vi som ansvarligt Folketing her står med et konkret problem, som vi kan løse med et godt redskab – og i øvrigt et godt redskab, om hvilket der jo har været foretaget en afvejning imellem på den ene side nogle mere abstrakte rettigheder, som Institut for Menneskerettigheder i deres høringssvar, synes jeg, fint belyser, og så på den anden side, og det er måske der, jeg synes at spørgeren skulle have lidt mere fokus, de mennesker, som det her lovforslag drejer sig om, nemlig lejerne – de lejere, der oplever de her problemer ude i virkeligheden, og som ønsker, at vi som ansvarligt Folketing handler på de problemer.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Konkrete private udlejere har jo konkrete problemer med konkrete slyngler og forbrydere også, og det er derfor, at vi i Dansk Folkeparti på linje med Venstre ikke forstår, hvorfor man ikke ligestiller private udlejere, så de også får disse redskaber og dermed hurtigere kan få udsat kriminelle lejere. Det vil også give dem en større sikkerhed. Private udlejere i dag er meget forsigtige, når de lejer ud, fordi de ved, hvor svært det er at komme af med folk. Hvis de havde disse redskaber, ville de måske åbne lidt mere op, og det er derfor, jeg spørger, om regeringen ikke vil være med til at ligestille private udlejere, så de på linje med almene boligorganisationer kan få del i disse redskaber.

Værsgo til ministeren.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen, og tak for opbakningen til forslaget. Som jeg vist også afsluttede min tale med at sige, vil jeg igen sige, at vi får en udvalgsbehandling her, hvor vi har mulighed for at belyse forskellige aspekter, også det her.

Jeg synes, det er væsentligt at være opmærksom på, at der, hvor vi har de generelle problemer, er i den almene sektor, for det er store, sammenhængende områder. Jeg afviser ikke, at der også kan være udfordringer i den private sektor, og derfor glæder jeg mig over, at den styrkelse, vi nu får af fogedretten, altså den mulighed, som fogedretten får for bevisførelse, også kommer den private udlejer til gode, fordi fogedretten ikke længere vil have den samme modstand mod at afvise sager, da den får en ny mulighed for bevisførelse. Så vi styrker også den private udlejers muligheder her og trygheden i områder, hvor der er privat udleje.

Men lad os prøve at drøfte det i udvalgsbehandlingen. Jeg tror, at noget af udfordringen kan være, at privat udlejning typisk er væsentlig mere spredt. Så selve afgrænsningsproblematikken vil nok være betydelig større i den situation, hvor det primært eller udelukkende er privat. Tak.

Værsgo til spørgeren.

Jeg har også et andet spørgsmål. Lovforslaget gælder kun for kriminalitet, der er begået inden for 1 km fra bopælen. Vil regeringen være med til, at vi fjerner den begrænsning og simpelt hen siger, at det er kriminalitet i sig selv, så det er grovere kriminalitet, utryghedsskabende kriminalitet, der sætter disse sanktionsmuligheder i gang? Og hvis man afviser, hvorfor så ikke?

Værsgo.

Det vil jeg som udgangspunkt have en betænkelighed ved, fordi vi så kommer noget nærmere et dobbeltstrafkoncept. I og med at vi har en afgrænsning geografisk, er der jo en stram sammenhæng mellem den kriminalitet, man begår og forvolder udfordringer med, og det sted, man bor, og derfor synes jeg, at det følger naturligt som en sanktion, at man ikke længere kan optræde og være der, hvor man bor. Så der er god sammenhæng imellem, hvad man har foretaget sig, og sanktionen, og jeg er ikke sikker på, at sammenhængen imellem sanktion og den kriminelle handling ville være lige så stærk, hvis man udbreder det til hele byen.

Mange tak til indenrigs- og boligministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.