Skatteudvalget 2021-22
L 177 Bilag 1
Offentligt
2564851_0001.png
27. april 2022
J.nr. 2021-8695
Til Folketinget
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsbo-
skatteloven (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
L 177 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeriet
2564851_0002.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ankestyrelsen
Ingen bemærkninger
Danske Advokater
Danske Advokater takker for mu-
ligheden for at afgive høringssvar
og har forelagt materialet for deres
specialiserede fagudvalg, hvilket
ikke har givet anledning til et hø-
ringssvar.
Danske Advokater henstiller til, at
der rettes henvendelse til bobesty-
rer i alle boer, der har været be-
handlet som bobestyrerboer og
ikke til den arving/ægtefælle, til
hvem ejendommen er udlagt.
Kompensation efter tilbagebeta-
lingsordningen vil tilfalde et gen-
optaget dødsbo uanset boets be-
handlingsmåde.
Det følger af lovforslaget, at den
foreslåede ordning medfører, at de
berørte arvinger vil blive kontaktet
af skifteretten og blandt andet vil
skulle forholde sig til de udgifter,
der vil kunne være forbundet med
en genoptagelse, fx udgifter til bo-
bestyrer.
Der findes på den baggrund ikke
anledning til at foretage ændringer
i lovforslaget.
Datatilsynet
Datatilsynet har ikke nogen særlige
bemærkninger til udkastet, men
forudsætter, at enhver behandling
af personoplysninger, som lov-
forslaget kaster af sig, sker under
iagttagelse af databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelseslo-
ven.
Det kan bekræftes.
Digitaliseringsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen tager Skat-
teministeriet vurdering af lov-
forslagets implementeringskonse-
kvenser og efterlevelse af
Side 2 af 11
L 177 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeriet
2564851_0003.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
principperne for digitaliseringsklar
lovgivning til efterretning.
Domstolsstyrelsen
Domstolsstyrelsen er bekendt med
høringssvarene fra Retten i Kol-
ding og Retten i Aarhus og
kan i det hele tilslutte sig bemærk-
ningerne heri.
Domstolsstyrelsen forstår den fo-
reslåede model således, at tilførsel
af de nødvendige økonomiske
midler til håndteringen af det eks-
tra antal skiftesager, der forventes
at skulle genoptages, skal indgå
som en del af forhandlingerne om
en ny flerårsaftale for domstolene,
ligesom der er behov for et akt-
stykke til at håndtere merudgif-
terne forbundet med de ekstra sa-
ger, der skal genoptages i 2022.
Domstolsstyrelsen bemærker, at
såfremt domstolene ikke tildeles
de nødvendige midler til at hånd-
tere denne ekstra opgave, må det
forventes at påvirke de gennem-
snitlige sagsbehandlingstider ved
domstolene i negativ retning.
Lovforslaget er tilpasset i overens-
stemmelse med høringssvaret fra
skifteretterne i Kolding og Aarhus.
Der henvises til kommentaren her-
til.
Som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, er der skønnet ad-
ministrative engangsudgifter i
Justitsministeriets koncern på ca.
1,6 mio. kr. i 2022, 11,4 mio. kr. i
2023 og 3,3 mio. kr. i 2024. Justits-
ministeriet bemærker, at der med
den kommende flerårsaftale for
domstolenes økonomi 2023-2026
vil skulle tages stilling til domstole-
nes fremtidige ressourcebehov.
Erhvervsstyrelsen
Om-
råde for bedre regulering
Erhvervsstyrelsen
Område for
bedre regulering vurderer, at lov-
forslaget ikke medfører admini-
strative konsekvenser for er-
hvervslivet og har dermed ikke
yderligere kommentarer.
Finanstilsynet
Ingen bemærkninger.
FSR
danske revisorer
FSR
danske revisorer imødeser
den foreslåede udvidelse af
Side 3 af 11
L 177 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeriet
2564851_0004.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
tilbagebetalingsordningen, og an-
fører, at forslaget imidlertid skal
læses i sammenhæng med dels for-
slaget om en beløbsmæssig bund-
grænse for, hvornår udbetaling af
kompensation til et afsluttet
dødsbo udelades, og dels forslaget
om, at der ikke vil blive opkrævet
yderligere retsafgift i tilfælde af at
et afsluttet dødsbo genoptages
med henblik på udbetaling af kom-
pensation efter ejendomsvurde-
ringsloven.
FSR
danske revisorer anfører, at
beløbsgrænsen er betragteligt hø-
jere, end den beløbsgrænse der i
øvrigt finder anvendelse ved udbe-
talinger efter tilbagebetalingsord-
ningen (200 kr.), jf. ejendomsvur-
deringslovens § 76, stk. 2.
Det finder FSR
danske revisorer
kan udfordre rimeligheden i den
foreslåede forhøjelse af bundgræn-
sen.
FSR
danske revisorer anfører, at
der næppe er store udgifter for-
bundet med Skifterettens genopta-
gelse af et dødsbo, når det
alene genoptages med henblik på
udbetaling af kompensation.
Beløbsgrænsen for udbetaling af
kompensation til afsluttede døds-
boer er udtryk for balanceret afvej-
ning af hensynet til, at arvinger kan
få udbetalt kompensation på bag-
grund af for meget betalt ejen-
domsskat fra afdøde og hensyn til,
at genoptagelse af ca. 22.000 døds-
boer vil udgøre en væsentlig be-
lastning af skifteretterne og føre til
længere ventetid på behandlingen
af øvrige sager.
Som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, vil der være admi-
nistrative omkostninger i Skatte-
forvaltningen og Justitsministeriets
koncern forbundet med ordnin-
gen. En beløbsgrænse på 1.500 kr.
vil betyde, at der er en vis sam-
menhæng mellem disse udgifter til
at administrere ordningen og det
beløb, der udbetales. Det vurderes,
at ca. 17.000 dødsboer fortsat vil
være omfattet af tilbagebetalings-
ordningen med den foreslåede be-
løbsgrænse.
Side 4 af 11
L 177 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeriet
2564851_0005.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
FSR
danske revisorer bemærker,
at det også i forbindelse med ud-
betaling af kompensation til de ef-
terladte i et dødsbo er et krav, at
udbetaling af kompensation fra
Skatteforvaltningen kan ske via
NemKontoordningen. Kan den
bobestyrer eller den arving, der ef-
ter Skifterettens bemyndiges til
eventuelt at fordele beløbet mel-
lem flere arvinger, ikke anvise en
NemKonto, vil det ikke være mu-
ligt at udbetale kompensationen.
FSR
danske revisorer mener
principielt ikke, at det er hensigts-
mæssigt, at retten til
kompensation afhænger af, om det
offentlige kan udbetale beløbet via
NemKontoordningen.
Der er korrekt, at der er tale om
videreførelse af allerede gældende
regler. Det vurderes som yderst
sjældent, at en bobestyrer eller en
arving, der er udpeget af skifteret-
ten til at fordele beløbet imellem
flere arvinger, ikke kan anvise en
NemKonto. Ikke mindst fordi det
efter lov om offentlige betalinger
m.v. er et krav, at personer, der er
tildelt et personnummer og som
ikke er registreret udrejst af Dan-
mark, skal kunne anvise en Nem-
Konto til udbetaling af pengebeløb
fra offentlige myndigheder.
Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer finder, at
der med lovforslaget er fundet en
god balance mellem at sikre, at
arvingerne efter afdøde modtager
kompensation efter ejendomsvur-
deringslovens § 74-76, uden at
udbetalingerne administrativt bli-
ver en stor belastning. Især findes
det hensigtsmæssigt at sætte et
mindste beløb på 1.500 kr., således
at der ikke laves unødig sagsbe-
handling for beløb, som er så
små, at det ikke giver mening at
sætte en genoptagelse af boet i
værk.
Landbrug & Fødevarer finder til-
lige, at det er hensigtsmæssigt at
undtage beløbet fra retsafgift,
Det fremgår af lovforslaget, at hvis
et dødsbo genoptages og udeluk-
kende bobehandles med henblik
på udbetaling af kompensation
Side 5 af 11
L 177 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeriet
2564851_0006.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
boafgift og skattepligt, således at
boet igen kan afsluttes af skifteret-
ten ved at denne meddeler
skattemyndighederne, hvem belø-
bet kan udbetales til. Landbrug &
Fødevarer skal dog opfordre til,
at der indsættes en klar regel i
dødsboskifteloven om, at boet af-
sluttes uden indsendelse af
boopgørelse, hvor boet er genop-
taget for at udbetale kompensation
efter ejendomsvurderingslovens §§
74-76.
efter tilbagebetalingsordningen i
ejendomsvurderingslovens §§ 74-
76, er der ikke behov for at udar-
bejde en boopgørelse eller en til-
lægsboopgørelse. Det skyldes, at
dødsboet, der genoptages, i det til-
fælde hverken bliver skattepligtige
eller pålægges bo- og tillægsboaf-
gift.
Landbrug & Fødevarer spørger til
forslaget om, at der ikke skal ske
udbetaling til juridiske personer,
som ikke længere eksisterer.
Hvor ejendommen ejes / har væ-
ret ejet af flere (fysiske) personer
fremgår det af bemærkningerne,
at de er omfattet af tilbagebeta-
lingsordningen. Landbrug og Fø-
devarer spørger, om det er korrekt
forstået, at dette ikke gælder for
det tilfælde, at ejendommen har
været ejet af et interessentskab,
P/S, K/S, hvor dette er opløst
forud for kravet på kompensati-
onsbeløb er etableret.
Det kan bekræftes, at der efter for-
slaget ikke skal ske udbetaling til
juridiske personer, der ikke læn-
gere eksisterer. Det må således af-
hænge af en konkret bedømmelse
af, om den pågældende enhed,
som har ejet (dele af) ejendom-
men, er en juridisk person, der
ikke længere eksisterer. Hvis ejen-
dommen - eller dele af den - har
været ejet af fysiske personer, er
det korrekt, at de fortsat vil være
omfattet af tilbagebetalingsordnin-
gen efter forslaget.
Landbrug & Fødevarer spørger til
forslaget om udbetaling til afslut-
tede dødsboer. Forslaget angiver,
at udbetaling kan ske til afsluttede
dødsboer. I 2020 blev ca. 48 pct.
af dødsboerne sluttet ved skifte
(bobestyrerboer, forenklet privat
skifte og privat skifte). Derudover
blev 23 pct. af boerne udleveret til
uskiftet bo. Resten er primært
boudlæg (27 pct.) og et begrænset
Lovforslaget medfører, at Skatte-
forvaltningen uanset skifteform vil
oversende sager om kompensation
til skifteretten, hvis beløbet pr.
ejendom er 1.500 kr. eller derover.
Der vil ikke blive skelnet imellem
forskellige skifteformer i forbin-
delse med oversendelsen. Skifte-
retten behandler herefter sagen ef-
ter de gældende regler i
Side 6 af 11
L 177 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeriet
2564851_0007.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
antal ægtefælleudlæg (1 pct.). Lov-
forslaget omtaler få steder udbeta-
ling til boer, som er skiftet privat
eller ved bobestyrer, mens der in-
gen bemærkninger er vedrørende
de øvrige behandlingsmåder.
dødsboskifteloven. Der foreslås
ikke ændringer heri.
Landbrug & Fødevarer beder Skat-
teministeriet bekræfte, at såfremt
et dødsbo er udleveret til længstle-
vende til uskiftet bo, vil længstle-
vende være indtrådt i afdødes ret
til at modtage kompensationsbeløb
efter ejendomsvurderingslovens §
74, stk. 2., og vil således modtage
kompensation direkte alene med
den begrænsning, der følger af det
indsatte grænsebeløb på 200 kr. i
ejendomsvurderingslovens § 75,
stk. 1.
Skatteministeriet kan bekræfte, at
såfremt et dødsbo er udleveret til
længstlevende ægtefælle til uskiftet
bo, vil længstlevende ægtefælle
være indtrådt i afdødes ret til at
modtage kompensationsbeløb ef-
ter ejendomsvurderingslovens §
74, stk. 2. I denne situation gælder
beløbsgrænsen på mindst 200 kr.
pr. ejendom, som rettelig findes i
ejendomsvurderingslovens § 76,
stk. 2.
Det bemærkes i øvrigt, at et
dødsbo, der er udlagt til længstle-
vende som uskiftet bo, ikke anses
for afsluttet. Situationen er således
ikke omfattet af det, som lov-
forslaget vil regulere.
Er boet afsluttet som boudlæg ef-
ter dødsboskiftelovens § 18, fore-
går der ingen egentlig bobehand-
ling. Boet udleveres uden gældsan-
svar til nærmeste pårørende, som
påtager sig at afholde omkostnin-
gerne ved begravelsen. Med nær-
værende høringsforslag er det
uklart, hvorvidt kompensationsbe-
løb i disse tilfælde bliver udbetalt
til den, som har fået boet udleveret
som boudlæg, som arving efter af-
døde efter den ordning, som er
skitseret i forslaget. Landbrug &
Justitsministeriet har oplyst, at det
følger af dødsboskiftelovens § 20,
1. og 2. pkt., at såfremt der er sket
boudlæg uden skiftebehandling, og
boet genoptages, indgår det tidli-
gere udlagte som udgangspunkt
ikke i boet. Det følger videre af
dødsboskiftelovens § 20, 3. pkt., at
reglerne i §§ 18 og 19 finder tilsva-
rende anvendelse, hvilket blandt
andet betyder, at beløbsgrænsen
for at foretage boudlæg uden skif-
tebehandling som udgangspunkt
vil finde anvendelse i forhold til de
kompensationsbeløb, som måtte
Side 7 af 11
L 177 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeriet
2564851_0008.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Fødevarer vil gerne appellere til, at
dette er tilfældet, og at det det
samtidig fremgår mere klart af
bemærkningerne.
indgå i boet efter den foreslåede
ordning. På samme vis vil skifte-
retten
såfremt betingelserne for
at udlægge kompensationsbeløbet
som boudlæg uden skiftebehand-
ling er opfyldt
vurdere, hvem
udlæg skal ske til, efter samme reg-
ler, som da der i første omgang
blev foretaget boudlæg.
Skatteministeriet finder på den
baggrund ikke anledning til at fore-
tage ændringer i lovforslaget.
Boudlæg efter dødsboskiftelovens
§ 18 kan også ske til ægtefællen.
For ægtefæller gælder derudover,
at boet efter dødsboskiftelovens §
22 kan udleveres som ægtefælleud-
læg med gældsansvar, hvor der in-
tet er at udlodde til andre. Land-
brug & Fødevarer spørger, om
kompensationsbeløb ved ægtefæl-
leudlæg vil blive udbetalt til længst-
levende ægtefælle som arving efter
afdøde efter den ordning som er
skitseret i forslaget. Landbrug &
Fødevarer vil gerne appellere til, at
dette er tilfældet, og at det det
samtidig fremgår mere klart af be-
mærkningerne.
Både ved boudlæg og ægtefælleud-
læg gælder, at boet skal være under
et vist grænsebeløb. Skulle
boet med udbetalingen af kom-
pensationsbeløbet komme over
grænserne, bør det sikres, at dette
sker uden at skifteretterne skal
træffe bestemmelse om genopta-
gelse under ny behandlingsmåde.
Navnlig hvor boet er udleveret til
en længstlevende ægtefælle, bør
Justitsministeriet har oplyst, at et
af kriterierne for at foretage ægte-
fælleudlæg er, at der intet bliver at
udlodde til andre arvinger, jf.
dødsboskiftelovens § 22, stk. 1, nr.
1, hvilket blandt andet vil være til-
fældet, hvis den længstlevende æg-
tefælles bos- og arvelod samt fuld-
stændige særeje udgør mindre end
kr. 820.000 i 2022, jf. arvelovens §
11, stk. 2, jf. § 97.
Beløbsgrænserne sætter et skel
mellem, hvornår boet skal skifte-
behandles, og hvornår der kan ske
udlæg direkte til den længstlevende
ægtefælle. En fravigelse af beløbs-
grænsen i de tilfælde, hvor en
kompensation efter den foreslåede
ordning tilfalder boet, vil blandt
andet medføre, at arvingerne ikke
tilgodeses, som de skal efter reg-
lerne i den eksisterende lovgivning.
Skatteministeriet finder på den
baggrund ikke anledning til at fore-
tage ændringer i lovforslaget.
Side 8 af 11
L 177 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeriet
2564851_0009.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
udbetaling kunne ske uden om
boet. Der kan i den forbindelse
henvises til, at længstlevende ægte-
fælle, hvor der er tale om boudlæg,
modtager overskydende skat uden
om boet efter dødsboskattelovens
§ 78, stk. 1, samt at ægtefælleudlæg
skattemæssigt behandles som
uskiftet bo, jf. dødsboskattelovens
§ 58, stk. 1, nr. 2.
Landsskatteretten
Ingen bemærkninger.
Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen har ikke be-
mærkninger til udkastet til lov-
forslag.
Skifteretterne i Aarhus
og Kolding
Skifteretten i Aarhus og Skifteret-
ten i Kolding udtrykker tilfredshed
med, at der indføres en bagatel-
grænse for udbetaling af kompen-
sation, der vil mindske skifteretter-
nes arbejde med disse sager.
Skifteretterne i Aarhus og Kolding
skal herudover bemærke, at for-
muleringen af den foreslåede nye §
76, stk. 3, kan give anledning til
usikkerhed om, hvorvidt der er
tale om et dobbelt-kriterium, der
skal være opfyldt for, at en kom-
pensation ikke skal udbetales til
dødsboet. Som bestemmelsen er
formuleret, skal der således dels
være tale om beløb under 1.500 kr.
og dels være tale om, at boet vil
skulle genoptages for at modtage
kompensationen. Skifteretterne i
Aarhus og Kolding forstår derfor
den nye regel således, at der alene
Det er hensigten, at der ikke skal
ske udbetaling af kompensation til
et afsluttet dødsbo, hvis det bereg-
nede kompensationsbeløb til døds-
boet er under 1.500 kr. pr. ejen-
dom. I praksis vil et afsluttet
dødsbo alt andet lige skulle genop-
tages for modtage kompensatio-
nen, men det er ikke hensigten, at
det skal fremstå som et egentligt
kriterie for, at beløbsgrænsen fin-
der anvendelse, at dødsboet vil
skulle genoptages for at modtage
kompensation. Lovforslaget er
derfor tilrettet i overensstemmelse
Side 9 af 11
L 177 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeriet
2564851_0010.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
indgår et enkelt kriterium ved vur-
deringen af, hvorvidt kompensati-
onen skal udbetales til dødsboet,
nemlig beløbets størrelse. Dette
bør efter skifteretternes opfattelse
fremgå tydeligere af bestemmelsen,
eksempelvis ved at formuleringen
” , der vil skulle genoptages for at
modtage kompensationen" udgår.
med anbefalingen fra skifteretterne
i Aarhus og Kolding.
Vestre Landsret
Ingen bemærkninger.
Vurderingsankenævns-
foreningen
Ingen bemærkninger.
Ældre Sagen
Ældre Sagen anfører, at Ældre Sa-
gen allerede i 2017 kritiserede, at
der ifølge den nye ejendomsvurde-
ringslov ikke skulle ske tilbagebe-
taling af for meget betalt ejen-
domsskat til afsluttede dødsboer.
Ældre Sagen er derfor tilfredse
med, at der nu bliver indført regler
for udbetaling af kompensation til
afsluttede dødsboer i de tilfælde,
hvor den hidtidige ejendomsvur-
dering har været for høj, og der
dermed er betalt for meget i ejen-
domsskat.
Efter Ældre Sagens opfattelse er
der med forslaget om en beløbs-
grænse for tilbagebetaling på 1.500
kr., suppleret med enkle regler for
behandlingen af tilbagebetalingen,
fundet en god balance mellem
hensynet til arvingerne og hensy-
net til en løsning, der ikke giver en
stor administrativ belastning.
Det blev med lov nr. 291 af 27. fe-
bruar 2021 vedtaget, at afsluttede
dødsboer m.v. skulle omfattes af
tilbagebetalingsordningen. Efter
gældende regler er afsluttede døds-
boer således omfattet af beløbs-
grænsen på 200 kr. pr. ejendom.
Med nærværende forslag hæves
beløbsgrænsen til 1.500 kr. pr.
ejendom for afsluttede dødsboer.
Samtidig foreslås en række forenk-
lingstiltag for at sikre en hurtig og
smidig udbetaling.
Udsendelsen af ejendomsvurderin-
ger til de afsluttede dødsboer, der
er en del af tilbagebetalingsordnin-
gen, påbegyndes først i 2. halvår
2022. Det kan dog ikke udelukkes,
at der blandt de ejendomsejere, der
allerede nu har modtaget deres
ejendomsvurdering, kan være til-
fælde, hvor ejendomsejer efterføl-
gende er afgået ved døden og
hans/hendes dødsbo er afsluttet
Side 10 af 11
L 177 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeriet
2564851_0011.png
Organisation
Bemærkninger
Kommentarer
Ældre Sagen undrer sig dog over,
at lovforslaget ikke omtaler, hvor-
dan kompensation til afsluttede
dødsboer, hvor vurderingen er ud-
sendt før 1. juli 2022, skal behand-
les. De nye regler for behandling
af kompensation til afsluttede
dødsboer træder i kraft 1. juli
2022. Der er imidlertid allerede
udsendt nye vurderinger for nogle
boliger, og Ældre Sagen antager, at
der også er afsluttede dødsboer
mellem disse ejendomme, hvor der
skal udbetales kompensation.
Efter Ældre Sagens opfattelse vil
det være urimeligt, hvis arvinger i
dødsboer, hvor vurderingen fx er
udsendt i 2021, stilles dårligere,
end hvis vurderingen udsendes ef-
ter 1. juli 2022.
inden den 1. juli 2022. Det afslut-
tede dødsbo vil i så fald have ret til
kompensation efter tilbagebeta-
lingsordningen efter gældende reg-
ler. Der vil dog være tale om gan-
ske få tilfælde.
Hvis situationen, som Ældre Sagen
beskriver, opstår, vil sagen skulle
oversendes til skifteretten uanset at
kompensationsbeløbet er på under
1.500 kr., idet den gældende be-
løbsgrænse er på 200 kr.
Østre Landsret
Ingen bemærkninger.
Side 11 af 11