Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 177:

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, boafgiftsloven og dødsboskatteloven. (Justeringer af tilbagebetalingsordningen m.v.).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 27.04.2022).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til hr. Troels Ravn fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Lovforslaget, vi skal behandle her, vil sikre, at arvinger kan få udbetalt kompensation for den ejendomsskat, som deres afdøde pårørende har betalt for meget. Ud over det vil forslaget medføre en række tiltag, som skal gøre administrationen hos Skatteforvaltningen og skifteretterne enklere og mere overskuelig, end den er i dag.

Det indebærer først og fremmest, at der med hensyn til de administrative udgifter og administrationen i Skatteforvaltningen indføres en beløbsgrænse på 1.500 kr., der vil medføre, at den beregnede kompensation ikke vil blive udbetalt, hvis kompensationen er beregnet til mindre end 1.500 kr. På den måde undgår vi unødig lange sagsbehandlingstider og belastning af skifteretterne i situationer, som i mange tilfælde ville omhandle småbeløb. Men samtidig betyder bundgrænsen, at arvingerne til ca. 17.000 ejendomsejere kan få kompensation. Med andre ord sikrer bundgrænsen den rette balance mellem de to vigtige hensyn. Desuden vil lovforslaget bl.a. sørge for, at det ikke længere kræves, at der udarbejdes en ny boopgørelse, samt at Skatteforvaltningen ikke behøver at undersøge, hvorvidt den tidligere betalte ejendomsskat har været fradragsberettiget for den afdøde.

I Socialdemokratiet er vi positive over for lovforslaget, og jeg mener, at det er retfærdigt over for arvingerne, som vi sikrer får den rette kompensation, og samtidig tages der hensyn til administrationen i Skatteforvaltningen og i skifteretterne. Så Socialdemokratiet støtter derfor forslaget, og det samme gør Enhedslisten, skulle jeg hilse og sige fra Rune Lund.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Herefter er det Venstres ordfører. Værsgo til fru Louise Schack Elholm.

Tak for ordet. Vi synes også, det er et rigtig positivt lovforslag. Vi var blandt de partier, som opfordrede til, at arvinger ville kunne få udbetalt for meget indbetalt ejendomsskat, og det synes vi sådan set er lykkedes med det her forslag, hvor arvingerne, hvis der arves mere end 1.500 kr., kan få genåbnet boet, således at de kan få udbetalt den for meget betalte ejendomsskat over 10 år. Så 1.500 kr. svarer til, at man har betalt 150 kr. om året for meget i ejendomsskatter. Vi synes, det er en god balance, der er fundet, således at der rent faktisk er et beløb at udbetale, samtidig med at det står mål med, hvad der er af omkostninger forbundet med at genåbne boet. Så i Venstre støtter vi lovforslaget.

Tak til fru Louise Schack Elholm. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det SF's ordfører. Værsgo til hr. Carl Valentin.

Tak. SF er som bekendt ikke med i forliget om det nye ejendomsvurderingssystem tilbage fra 2016, og derfor var SF heller ikke inde over aftalen fra 2020, hvor aftalepartierne blev enige om, at der skulle findes en løsning, så der kunne ske udbetaling af kompensation til arvinger efter afdøde ejendomsejere, der har betalt for meget i boligskat.

Det er jo ofte sådan, når der bliver diskuteret skat og rimelighed herinde, at de grundlæggende toner fra SF plejer at være, at der findes rimelighed i, at bestemte dele af samfundstoppen tager noget mere ansvar og betaler noget mere i skat, men retfærdigheden skal selvfølgelig også ske fyldest, når nogle personer har betalt for meget i skat. Derfor er det godt, at der nu ser ud til at komme en forbedret løsning med den nye model. SF er som sagt ikke en del af forliget, så jeg vil nøjes med at konstatere, at modellen umiddelbart ser fin ud i vores øjne. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det Det Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo til hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak for det. Lovforslaget implementerer en aftale om tilbagebetaling af ejendomsskat til boligejere, som har betalt for meget i skat og nu skal have pengene tilbage som følge heraf. Af de mere præcise ejendomsvurderinger, som nu udarbejdes, har dødsboer hidtil i modsætning til levende boligejere ikke fået for meget betalt skat tilbage, og det rettes der nu op på med dette lovforslag.

Det Konservative Folkeparti er med i aftalen, og derfor støtter vi lovforslaget. Vi er ikke tilhængere af, at staten skal tjene på, at folk dør, og vi er ikke tilhængere af, at der skal være en ekstra dødsskat. Som bekendt er vi helt imod arvebeskatningen, og vi stemmer derfor ja og glæder os over, at der rent faktisk er en lille skattelettelse, vi dermed får igennem.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Rigtig mange danskere, der har penge til gode på grund af for meget betalt ejendomsskat, får automatisk pengene tilbage, for sådan har ordningen været hele vejen igennem. Men det her forslag handler så om de dødsboer, som har betalt for meget ejendomsskat, og det har været sådan, at de ikke har skullet have deres penge tilbage ifølge det forlig, vi lavede tilbage i 2017. Det har sådan set været en vigtig sag for Dansk Folkeparti lige siden, at vi har prøvet at finde en model, der kunne rette op på det. Det er jo glædeligt, at man rent praktisk har fundet en model, hvor det er lykkedes, også uden de store administrative byrder.

Forligskredsen besluttede tilbage i 2020, at vi skulle finde en løsning, og den er vi så kommet frem til nu, og den gør, at man som arving nu kan få de her penge tilbage, og det er ganske fornuftigt. Forudsætningen er så, at skifteretten skal kigge på det, og for at det kan køre lidt smidigt, er der fundet en række afvejninger sted, som så gerne skulle føre til, at det hele går op i en højere enhed.

For det første er det sådan normalt, at man skal have penge tilbage, hvis det er over 200 kr., der er altså tale om en bagatelgrænse, men den bliver sat op til 1.500 kr. pr. ejendom med det her. Det er selvfølgelig et højere beløb, hvilket trækker ned for borgerne, men på den anden side, og det har været en del af afvejningen, skal man ikke betale boafgift, og der betales heller ikke retsafgift som en konsekvens af genoptagelsen af sagen. Og på den måde synes jeg egentlig, man har fundet en god balance i det, altså en administrativ løsning, som både skal være til at håndtere, men også giver mening for de folk, der skal have penge tilbage.

Man må også være ærlig og sige, at hvis man skulle have 300 kr. tilbage i et dødsbo, som så måske skulle udbetales til tre arvinger, og der også skal gå penge til en advokat, der skal kigge på det, giver det måske meget god mening, at der er en bagatelgrænse, som med det her forslag er endt på 1.500 kr. Alt i alt betyder det, at der er ca. 17.000 dødsboer med tilknyttede arvinger, som så får penge tilbage, og det er sådan set kun ganske rimeligt, for det er penge, der er betalt for meget igennem årene, og de skal selvfølgelig ud til dem, som de retmæssigt tilhører.

Så i Dansk Folkeparti er vi glade for det kompromis, der er lavet, og vi er glade for, at der også kunne findes en administrativ løsning, som faktisk er til at håndtere derude. Derfor kan jeg sige, at vi selvfølgelig støtter det her lovforslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til hr. Dennis Flydtkjær. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det her var et af de lovforslag, hvor jeg, da jeg læste det, tænkte arh. Det er en aftale, der er lavet, inden Nye Borgerlige kom i Folketinget, og som jeg har forstået det, var det aftalt i den aftale, man lavede i 2016, at sådan skulle det bare være. Jeg ved ikke, om man har oplevet, at man har fået mange klager over det, eller om der er noget, der er gået galt, eller om man helt siden 2016 faktisk har haft hensigten at lave det om. Men det ser ud, som om beslutningen om at ville lave det om er blevet truffet i 2020, hvor man så satte dem til at finde en administrativ løsning på, hvordan man kunne lave det her. Det er bare, om jeg har forstået historikken korrekt vedrørende det her forslag, for det lyder, som om det her har været en urimelighed fra starten af, men så undrer det mig, at man lavede det på den måde i 2016, som man gjorde.

Men det kan også være, at man har fået at vide af embedsværket dengang, at det teknisk ikke kan lade sig gøre at lave den tilbagebetaling. Men jeg har det sådan lidt åh, det er tit, vi får at vide, at det teknisk ikke kan lade sig gøre, og så affinder man sig med det. Det tænker jeg vi skal have et opgør med. Det kunne nok være sådan, det hænger sammen, det var i hvert fald lidt sjovt.

Men det skal ikke ændre på, at selve indholdet i det her, som der nu ligger her, synes jeg selvfølgelig er meget positivt, for det støtter op om borgernes retssikkerhed, og det giver dem nogle penge tilbage, som de ikke burde have afleveret, og det kan jeg jo ikke have noget imod.

Tak for det. Så er der ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, og derfor er vi nået til skatteministeren.

Tak for det, og tak for den positive modtagelse af lovforslaget, og tak til partierne for i fællesskab at finde en løsning og indgå en fælles forståelse af et kompromis mellem på den ene side at sørge for, at der er nogle mennesker, nogle borgere, der selvfølgelig har et berettiget krav på at få nogle penge tilbage, og på den anden side at finde et niveau, hvor det kan lade sig gøre inden for rimelighedens grænser.

Jeg vil nu glæde mig over, at skatteforvaltningen er et nyt og også et bedre sted på ejendomsområdet. Vurderingsstyrelsen udsendte den 1. september 2021 de første ejendomsvurderinger til ejere af 50.000 simple parcel- og rækkehuse, og det betyder bl.a., at tilbagebetaling af samlet set 130 mio. kr. til ejerne af de første 50.000 ejendomme kan påbegyndes i det første halvår af 2022, altså nu i år. Vurderingsstyrelsen udsender frem mod sommerferien i år nye vurderinger for yderligere ca. 100.000 parcel- og rækkehuse.

Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med, at vi i dag behandler et lovforslag, som vil sikre, at arvingerne kan få udbetalt kompensation af den ejendomsskat, som deres afdøde pårørende har betalt for meget, og ikke mindst, at vi med lovforslaget har fundet en balance mellem på den ene side hensynet til arvingerne og på den anden side hensynet til administration i Skatteforvaltningen og skifteretterne.

Med lovforslaget indfører vi en beløbsgrænse på 1.500 kr., som indebærer, at afsluttede dødsboer, hvor den beregnede kompensation er mindre end 1.500 kr. pr. ejendom, ikke vil kunne få udbetalt kompensation. Det sikrer en vis sammenhæng imellem kompensationsbeløbet og de administrative udgifter, der er forbundet med genoptagelse af dødsboet og udbetaling af kompensation. Hvis vi ikke havde indført denne bundgrænse, ville der skulle ske genoptagelse og udbetaling af ca. 22.000 afsluttede dødsboer, hvoraf der i mange tilfælde vil være tale om småbeløb. Det vil udgøre en meget væsentlig belastning af skifteretterne og føre til længere ventetid for behandling af de øvrige sager. Hertil vil være de manuelle driftsopgaver i Skatteforvaltningen, hvor driftsituationen på ejendomsområdet i forvejen er udfordret i de kommende år. Med indførelsen af bundgrænsen vil arvingerne efter ca. 17.000 ejendomsejere kunne få kompensation. Det er stadig en stor opgave, men jeg mener som sagt, at vi med lovforslaget har fundet en rigtig balance imellem de forskellige hensyn.

Der indføres derudover en række yderligere forenklingstiltag, som sikrer en så smidig administration som muligt hos både Skatteforvaltningen og hos skifteretterne. Bl.a. sikrer vi med lovforslaget, at der ikke skal udarbejdes en ny boopgørelse, samt at Skatteforvaltningen ikke skal tjekke, hvorvidt ejendomsskatter, som engang blev indbetalt, og som viste sig at være for høje, har været fradragsberettigede for den nu afdøde ejendomsejer. Endvidere slipper skifteretterne for at undersøge, om der skal beregnes en yderligere retsafgift.

Så glæder jeg mig bare over, at vi har skabt en vej frem i forhold til at få udbetalt kompensation til arvingerne, og jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg ser også frem til selvfølgelig at besvare spørgsmål, hvis dette er ønskeligt. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.