Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 175 Bilag 1
Offentligt
2565743_0001.png
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022
Høringsnotat
om
Sagsnr. 22/08571
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale internationale grundskoler
(Forlængelse af frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i skoleåret
2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden 29. marts 2022 til 25. april 2022 været sendt i høring hos 84
myndigheder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.
Der er modtaget 21 høringssvar, hvoraf 15 høringssvar indeholder bemærkninger til udkastet. En
oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringsvar, er vedlagt.
Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.
Høringssvar, der er indkommet efter udløbet af høringsfristen, indgår ikke i høringsnotatet, men
oversendes også til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De indkomne høringssvar giver ikke anledning til at fremsætte ændringsforslag til lovforslaget.
3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Team Danmark ser i forhold til eliteidrætselevernes rammevilkår muligheder for fremadrettet at bruge
positive erfaringer fra brugen af fjernundervisning til også efter behov at kunne tilrettelægge forskellige
former for fjernundervisning for eliteidrætselever.
Landsforeningen af Læsepædagoger bemærker, at lovforslaget giver skolerne mulighed for en mere
fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, hvor fjernundervisningen i et begrænset omfang kan være et
godt alternativ for hele klasser eller enkelte elever.
Efterskoleforeningen hilser det velkomment, at skolerne får udvidede muligheder for at håndtere fravær
som følge af COVID-19. I og med, at eleverne bor på skolen, vurderer foreningen ikke, at muligheden
for fjernundervisning vil være relevant i større omfang end det er tilfældet i dag med sygeundervisning,
mv.
KL ser positivt på mulighederne for at kunne bruge fjernundervisning til at finde fleksible lokale
løsninger ift. undervisningen af elever og klasser, hvor dette giver mening. Foreningen stiller sig positivt
over for forlængelsen af muligheden for at afvige fra målsætningen om fuld kompetencedækning. KL
finder kompetencedækning vigtigt, men understreger dog, at udfordringer ift. fx sårbare klasser fortsat
vil findes efter skoleåret 2022/23, og der vil fortsat være behov for fleksibilitet til at finde lokale
løsninger efter udløbet af det kommende skoleår.
Skolelederforeningen hilser det meget velkommen, at mulighederne for fuld afkortning af skoleugen
samt målsætningen om fuld kompetencedækning forlænges med endnu et skoleår, således at
frihedsgraderne også gælder i skoleåret 2022/23. Skolelederforeningen finder det yderst relevant med
fortsatte drøftelser om fortsat øgede frihedsgrader og deltager det kommende år meget gerne i disse
drøftelser.
 L 175 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2565743_0002.png
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022
Sagsnr. 22/08571
Børne- og Kulturchefforeningen hilser vedkommen, at der foreslås en ordning, der tilbyder en højere
grad af fleksibilitet i brugen af skolens ressourcer, i forhold til fuld afkortning af skoleugens længde og
målsætningen om fuld kompetencedækning.
Skole og Forældre bemærker, at forslaget om at give en permanent mulighed for at benytte
fjernundervisning i dele af undervisningstiden er en udmærket fleksibel ordning, som gør det muligt at
drage nytte af nogle af erfaringerne fra den særlige situation i forbindelse med håndteringen af covid-19.
Lovforslagets rammesætning virker passende.
4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag
4.1. Bemærkninger i forhold kompetencespørgsmål i forhold til fjernundervisning
KL bemærker, at man finder udkastet til lovbemærkninger problematisk i forhold til styringsreglerne.
Det anføres, at det ikke fremgår af udkastet til lovtekst, at der er ændret i den normale styringsramme,
for så vidt angår beslutninger vedrørende anvendelse af fjernundervisning. Kommunalbestyrelsen vil
derfor kunne fastlægge rammer for skolelederens og det pædagogiske personales konkrete beslutninger
om anvendelse af fjernundervisning. Udkastet til bemærkningstekst skaber dog efter KL’s opfattelse
unødig tvivl om styringsreglerne i forhold til anvendelse af fjernundervisning, da det ensidigt fokuserer
på, at kommunalbestyrelsen ikke kan omgøre skolelederens konkrete beslutninger. KL ønsker derfor, at
bemærkningerne ændres til tydeligt og loyalt at afspejle, hvad der gælder, eller som minimum at det
efterfølgende i vejledning gøres tydeligt, hvordan styrelsesreglerne på dette område skal forstås.
Danmarks Lærerforening bemærker, at man er enig i, at beslutning om fjernundervisning skal træffes af
lærerne lokalt på skolerne ud fra en pædagogisk og faglig vurdering til gavn både for den enkelte elev og
klassen som fællesskab. Foreningen understreger, at det er en vigtig opmærksomhed for foreningen, at
beslutning om fjernundervisning således ikke træffes af en skoleleder alene eller af forvaltningen.
Frie Skolers Lærerforening er enige i, at beslutning om at anvende fjernundervisning skal træffes lokalt
på skolerne og i dialog med lærerne.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er skolelederen, som træffer beslutning om brug af
fjernundervisning, og at denne beslutning vil skulle baseres på en pædagogisk vurdering fra
skolelederen.
I henhold til folkeskoleloven er det på den enkelte skole skolelederen – inden for de mål og rammer,
der følger af lovgivningen og af kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger – som har
ansvaret for skolen.
Skolelederen refererer til kommunalbestyrelsen og indgår i den kommunale organisation på samme
måde som andre kommunale ledere, samtidig med at lederen skal træffe de konkrete beslutninger om
undervisningens organisering og tilrettelæggelse på skolen, så undervisningen kan få den nødvendige
kvalitet i henhold til folkeskolelovens formål.
Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.
I henhold til gældende ret er det således skolelederen som har ansvaret for undervisningen på skolen.
Det er derfor, at det også er skolelederen, som formelt har kompetencen i forhold til bestemmelsen om
fjernundervisning.
Skolelederen skal derfor sørge for, at der foreligger et sagligt grundlag og en reel faglig vurdering, og
kommunalbestyrelsen eller skolebestyrelsen kan derfor ikke diktere, at en given andel af undervisningen
skal være fjernundervisning, hvis det ikke konkret på baggrund af en pædagogisk vurdering vil være til
gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Jeg kan derfor afvise, at der af
 L 175 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2565743_0003.png
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022
Sagsnr. 22/08571
kommunalbestyrelsen kan træffes en generel beslutning om, at en given andel af undervisningen skal
være fjernundervisning.
Det forhold, at det er skolelederen, som har ansvaret for undervisningen på skolen, ændrer selvfølgelig
ikke ved, at det praktiske udgangspunkt i dagligdagen på skolerne som oftest vil være, at skolederen
tilrettelægger undervisningen i samarbejde med sit personale og uddelegerer diverse beslutninger
herom, men først og sidst er det skolelederen, som er ansvarlig.
4.2. Bemærkninger i forhold til omfanget af fjernundervisning og fastsættelsen heraf
Danmarks Lærerforening finder, at det bør tydeliggøres i lovgivningen, at fjernundervisning kun tages i
brug undtagelsesvist, da klassefællesskabet er et bærende element. Der henvises desuden til, at perioden
med fjernundervisning havde store negative konsekvenser for mistrivsel blandt eleverne. Foreningen
finder, at 20 % af den samlede undervisningstid er en meget stor del af tiden i skolen og foreslår, at
lovgivningen præciserer, at udgangspunktet for al undervisning er fysisk tilstedeværelse i klasserummet
og ikke er noget, der bør stræbes efter, og at et lavere procenttal kun udgør et max. Foreningen foreslår
ligeledes, at det i lovforslaget præciseres, at procentsatsen knytter sig til det enkelte fag.
Foreningen er kritisk overfor, at der med forslaget om fjernundervisning lægges op til en permanent
ændring af folkeskoleloven. I stedet bør ændringen indføres som et forsøg, der evalueres efter fx 3 år.
Frie Skolers Lærerforening bemærker, at lovforslaget forlænger skolernes mulighed for at anvende
fjernundervisning, velvidende at elevernes fysiske tilstedeværelse er at foretrække.
KL bemærker endvidere, at det ikke af lovforslag eller bemærkninger fremgår tydeligt, hvordan den
ønskede grænse for omfanget af fjernundervisning på 20 pct. af undervisningstiden skal opgøres. Som
bemærkningerne er formuleret, lader der til at være lagt op til at fjernundervisning i vidt omfang skal
anvendes i forhold til enkelte elever, men grænsen er beskrevet i forhold til klassen som helhed. Der er
dermed ikke taget udtrykkeligt stilling til, om der er en grænse for den maksimale del af
undervisningstiden, i hvilken den enkelte elev må modtage fjernundervisning. Samtidig finder
foreningen, at der er der lagt op til unødvendigt og besværligt bureaukrati med at dokumentere, hvor
ofte fjernundervisning er anvendt, ikke mindst hvis lovforslaget skal forstås sådan, at grænsen gælder
den enkelte elev, og skolens personale således skal kunne dokumentere, i hvilket omfang den enkelte
elev er blevet fjernundervist, hvilket særligt vil være afgørende, når flere lærere skal koordinere
anvendelse af fjernundervisning i forhold til den enkelte elev. Endelig finder KL det uhensigtsmæssigt,
at det ikke er angivet, hvilke formål og hensyn, der kan forfølges ved anvendelse af fjernundervisning
for enkelte elever eller klasser. KL anbefaler derfor, at det i lovbemærkningerne tydeliggøres hvilke
hensyn, der kan varetages med anvendelse af fjernundervisning, herunder særligt at elever ikke kan få
lov at blive fjernundervist for fx at komme på ferie uden for de ordinære skoleferier, og at det således
tydeliggøres, at det ikke er tanken at kunne bruge fjernundervisning til at "legalisere ulovligt fravær".
Børne– og Kulturchefforeningen bemærker, at det bør indkredses, hvad der ligger i 20% - og hvordan
dette tal forholder sig til enkeltelever og klassen som helhed. Derudover bør det indkredses, hvordan de
20% kan placeres hen over skoleåret. Er det eksempelvis muligt at omlægge 8 uger om året til
fjernundervisning eller må fjernundervisning kun udgøre 20% af en skoledag eller -uge. Foreningen
bemærker desuden, at det bør præciseres, hvilke intentioner der er med den foreslåede bestemmelse.
Kan ordningen finde anvendelse ift. fjernundervisning af hele klasser (fx i forbindelse med åbne skole-
aktiviteter, hvor elever i grupper er knyttet til forskellige eksterne læringsmiljøer, og hvor eleverne er i
dialog med læreren online fra skolens matrikel)? Eller er der udelukkende tale om fjernundervisning af
enkelte elever?
Skole og Forældre bemærker, at der savnes en angivelse af, hvordan man mere præcist skal opgøre
fjernundervisningens andel af den samlede undervisningstid. Det foreslås, at det opgøres kvartalsvis på
samme måde som ved fravær
Dansk Psykolog Forening bemærker, at aktuel forskning inden for børn og unges trivsel og
læringsudbytte ved fjernundervisning har overvejende negative resultater, og at der derfor bør forskes
 L 175 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2565743_0004.png
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022
Sagsnr. 22/08571
yderligere i positive og negative konsekvenser af fjernundervisning ift. hvordan det opleves for både
lærere og elever. Foreningen ser derfor gerne at disse årsagssammenhænge undersøges i dybden med
fokus på læringsmæssige og trivselsmæssige risici samt det potentielle udbytte af at ændre lovgivningen
og implementere frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer.
Pædagogisk Psykologisk Forening bemærker, at iværksættelse af individuelt besluttet fjernundervisning
har en potentiel marginaliserende effekt, derfor anbefales det, at en sådan sker med inddragelse af
barn/forældre, PPR, B&U-lægen og/eller rådgiver og at fjernundervisning er af kortest mulig varighed,
som del af en overordnet handle/interventionsplan. Foreningen frygter, at fjernundervisning kan
komme til at fungere som en symptombehandling for bagvedliggende problematikker. Benyttelsen af
fjernundervisning kunne modsat hensigten blive et pædagogisk skub i retning af undgåelsesadfærd,
hvilket vil kunne være fastholdende og samtidig stigmatiserende. Argumentationen skaber ikke mening,
medmindre det sker som et led i en handleplan.
Dansk Friskoleforening forholder sig stærkt skeptiske til at tillade op mod 20 pct. fjernundervisning og
kan på det foreliggende grundlag ikke billige, at dette indskrives i hverken lovgrundlag for friskoler eller
folkeskoler. Foreningen anfører således, at den foreslåede bestemmelse om fjernundervisning er et
alvorligt brud med en stærk skolepædagogisk tradition om, at undervisning sker i fællesskaber – og
dermed fysisk. Det er skolens opgave at undervise elever i fag sammen med andre elever, hvor
forholdet mellem den enkelte elev, faget/undervisningen og fællesskabet spiller en central rolle.
Foreningen er bekymrede for, hvorvidt fjernundervisning svarende til 20 pct. af undervisningstiden (40
skoledage) er den rette kur for at imødegå skolevægring, angst og mistrivsel. Foreningen spørger til,
hvad der er den faglige begrundelse for at tillade op mod 20 pct. digital undervisning og herunder, om
der findes der forskning, som kan understøtte et sådant tiltag.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Den foreslåede bestemmelse om brug af fjernundervisning adskiller sig markant fra den
fjernundervisning, som fandt sted i forbindelse med håndteringen af covid-19-pandemien i
grundskolen, ved, at der ikke er tale om en generel bestemmelse, som skal anvendes, fordi eleverne er
hjemsendt i forbindelse med en lukkeperiode, men om en konkret mulighed, som den enkelte
skoleleder kan vælge at benytte i begrænset omfang, hvis det er til gavn for den enkelte elev og
tilgodeser klassens samlede behov. Hertil kommer, at deltagelse i fjernundervisning efter den foreslåede
bestemmelse kun kan finde sted efter aftale med forældrene.
Det fremgår direkte af lovforslagets bemærkninger, at udgangspunktet for den almindelige undervisning
i grundskolen således fortsat vil være, at eleverne skal være fysisk til stede.
Beslutningen om brug af fjernundervisning vil skulle baseres på en pædagogisk vurdering fra
skolelederen. Ved vurderingen vil det skulle indgå, at anvendelsen af fjernundervisning skal være til
gavn for den enkelte elev, der skal gennemføre undervisningen som fjernundervisning, og at
anvendelsen af fjernundervisning skal tilgodese klassens samlede behov.
Som det også fremgår af den foreslåede lovtekst og bemærkningerne hertil, skal skolelederen i sin
varetagelse af opgaven sørge for, at brugen af fjernundervisning er fagligt funderet, og at den kun
benyttes, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens
samlede behov.
Skolelederen skal derfor sørge for, at der foreligger et sagligt grundlag og en reel faglig vurdering, og
kommunalbestyrelsen eller skolebestyrelsen kan derfor ikke diktere, at en given andel af undervisningen
skal være fjernundervisning, hvis det ikke konkret på baggrund af en pædagogisk vurdering vil være til
gavn for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov.
Det er derfor samlet set ministeriets vurdering, at der er tale om et forslag som flugter fint med det
klare udgangspunkt, at klassefællesskabet er et bærende element i grundskolen.
 L 175 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2565743_0005.png
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022
Sagsnr. 22/08571
For så vidt angår det foreslåede krav om, at fjernundervisning kun kan anvendes i begrænset omfang,
vil det, som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, skulle forstås således, at fjernundervisning
højst kan anvendes i 20 pct. af den samlede undervisningstid for den enkelte klasse. Det vil sige at
anvendelsen af fjernundervisning skal gøres op i forhold til den enkelte klasse og ikke på elevniveau,
ligesom opgørelsen vedrører det samlede undervisningstid og ikke undervisningen i de enkelte fag.
Opgørelsen skal ske over det samlede skoleår. Derfor vil det principielt kunne besluttes at omlægge fx 8
uger om året til fjernundervisning, hvis fjerundervisningen ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn
for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov, samt at forældrene er indstillede herpå.
Ministeriet vurderer på baggrund af disse forudsætninger ikke, at bestemmelsen i praksis vil blive
anvendt på denne måde.
Loftet på 20 procent af den samlede undervisningstid er fastsat i aftalen af 11. marts 2022, og er som
sådan udtryk for en politisk beslutning og ikke baseret på forskning.
Som anført overfor fremgår det klart af både lovtekst og bemærkninger, at brugen af fjernundervisning
skal være til gavn for den enkelte elev, der skal gennemføre undervisningen som fjernundervisning, og
at anvendelsen af fjernundervisning skal tilgodese klassens samlede behov. På denne baggrund er det
ministeriets opfattelse, at bestemmelsen ikke kan anvendes til at fjernundervisning til at "legalisere
ulovligt fravær”.
Ministeriet finder, at bestemmelsen er så snæver i sin udformning, at der ikke behov for en
forsøgsperiode.
4.3. Tilsynsforpligtigelsen i forbindelse med fjernundervisning
Danmarks Lærerforening bemærker, at skolerne ikke kan have tilsynsforpligtigelse med eleverne ved
hjemmeundervisning. Der nævnes som eksempel, at det ved fjernundervisning ikke er muligt at have
ansvaret for, om eleverne kommer til skade, og at lovgivningen bør tage højde herfor.
Skole og Forældre bemærker, at det er godt og vigtigt, at lovforslaget præciserer, at skolerne fortsat har
en tilsynsforpligtelse over for eleverne, når der gøres brug af fjernundervisning. Og det er i den
forbindelse også godt og vigtigt, at der i lovforslaget stilles krav om, at eventuel fjernundervisning skal
aftales konkret med både eleven for forældrene, og at forældrene har ret til at afslå, hvis de fx skønner,
at deres barn ikke kan være alene hjemme. Når forslaget er indrettet på den måde, understreger det
netop vigtigheden af samarbejdet mellem skole og hjem.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at fjernundervisningen vil være en del af den almindelige
undervisning i folkeskolen. Skolerne vil derfor fortsat have tilsynsforpligtelsen over for eleverne, når
der gøres brug af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at fjernundervisning kun undtagelsesvist vil
kunne anvendes i forhold til de yngre elever.
Fjernundervisning vil kun kunne anvendes efter konkret med forældrene, og forældrene vil have ret til
at afslå, hvis de for eksempel ikke vurderer, at eleven kan være hjemme i den pågældende periode.
Det er på denne baggrund ikke ministeriets vurdering at tilsynsforpligtigelsen i praksis vil udgøre et
problem.
Det skal i den forbindelse også understreges, at undervisning i henhold til lovforslaget kun kan
tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn for den enkelte
elev og tilgodeser klassens samlede behov. Der skal derfor foretages en konkret vurdering af den
enkelte elev og herunder elevens modenhed i forhold til at modtage undervisning hjemmefra.
 L 175 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2565743_0006.png
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022
4.4. Det undervisende personale mv.
Sagsnr. 22/08571
Danmarks Lærerforeningen mener, at lovgivningen pålægger lærerne en større opgave, hvis de både
skal undervise digitalt og fysisk på én gang og er kritisk over for hybrid undervisning.
Børne– og Kulturchefforeningen spørger til, om der knytter der sig et særligt krav til lærerens
tilstedeværelse – skal fjernundervisning fx foregå på skolens matrikel, eller kan den fx foregå fra
hjemmet. I forhold til fjernundervisning af enkelte elever spørger foreningen til, hvilke pædagogiske og
faglige argumenter der kan være for at iværksætte fjernundervisning? Afslutningsvis bemærker
foreningen, at ordningen er en radikal ændring i folkeskolens eksisterende pædagogiske praksis og
tænkning. Der bør derfor med lovforslaget formuleres en tydeligere pædagogisk rammesætning for
ordningen, og der bør følges op med vejledning og inspirationsmateriale. Det bør også overvejes at
angive, hvilke gode erfaringer fra fjernundervisning under covid-19, der henvises til.
Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier anfører, at der i det konkrete forslag
og lovbemærkningerne i høj grad er en manglende definition og afgrænsning af begrebet
”fjernundervisning”. Foreningen anbefaler, at der laves en klar definition af, hvad fjernundervisning
betyder i relation til det konkrete lovforslag.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Den foreslåede bestemmelse om brug af fjernundervisning adskiller sig markant fra den
fjernundervisning, som fandt sted i forbindelse med håndteringen af covid-19-pandemien i
grundskolen, ved, at der ikke er tale om en generel bestemmelse, som skal anvendes, fordi eleverne er
hjemsendt i forbindelse med en lukkeperiode, men om en konkret mulighed, som den enkelte
skoleleder kan vælge at benytte i begrænset omfang, hvis det er til gavn for den enkelte elev og
tilgodeser klassens samlede behov. Hertil kommer, at deltagelse i fjernundervisning efter den foreslåede
bestemmelse kun kan finde sted efter aftale med forældrene. Det er således op til lokal beslutning,
hvordan fjernundervisning konkret tilrettelægges og herunder, hvorvidt fjernundervisning meningsfuldt
kan gennemføres samtidig med fysisk undervisning i klassen, hvorvidt det undervisende personale
fysisk skal befinde sig på skolen eller kan være hjemme mv.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at fjernundervisning f.eks. vil kunne anvendes i situationer,
hvor nogle af eleverne, som kan og vil, kan være hjemme og modtage virtuel undervisning og lave
selvstændige opgaver, gruppearbejde eller lektier/fordybelse, mens andre elever er på skolen og
modtager fysisk undervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes som led i variationen af
undervisning eller som led i et projektforløb, temauger eller lignende, hvor det vurderes
hensigtsmæssigt. Det er derimod ikke hensigten, at det skal være muligt at benytte fjernundervisning i
den almindelige undervisning af ressource- og kapacitetsmæssige grunde mv., f.eks. ved sygdom blandt
det undervisende personale eller lokalemæssige begrænsninger
4.5. Tilgængelighed ved fjernundervisning
Dansk Blindesamfund bemærker, at erfaringerne fra nedlukningerne, og den deraf følgende
nødundervisning i 2020 og 2021, satte en tyk streg under digitaliseringens tveæggede sværd, idet mange
svagsynede og blinde børn blev udelukket fra at deltage på lige fod med deres klassekammerater i
undervisningen fordi de anvendte digitale platforme og læremidler ikke var udviklet med tilgængelighed
for øje. Foreningen bemærker, at dette er lidt paradoksalt, da de tekniske standarder til at sikre
tilgængelighed allerede findes. Foreningen anfører, at der derfor via lovgivningen bør stilles krav til
leverandører af digitale læremidler mv. og her kan man passende skele til Norge, hvor der qua en IKT-
forskrift stilles tilgængelighedskrav til IKT-løsninger i uddannelsessektoren. Dette omfatter også
tilgængelighed til digitale læringsplatforme og læremidler i grundskolen, så disse kan bruges af alle
elever, herunder også elever der er blinde og svagsynede.
 L 175 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2565743_0007.png
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Sagsnr. 22/08571
Den foreslåede bestemmelse om brug af fjernundervisning adskiller sig markant fra den
fjernundervisning, som fandt sted i forbindelse med håndteringen af covid-19-pandemien i
grundskolen, ved, at der ikke er tale om en generel bestemmelse, som skal anvendes, fordi eleverne er
hjemsendt i forbindelse med en lukkeperiode, men om en konkret mulighed, som den enkelte
skoleleder kan vælge at benytte i begrænset omfang, hvis det er til gavn for den enkelte elev og
tilgodeser klassens samlede behov. Hertil kommer, at deltagelse i fjernundervisning efter den foreslåede
bestemmelse kun kan finde sted efter aftale med forældrene.
Beslutningen om brug af fjernundervisning vil skulle baseres på en pædagogisk vurdering fra
skolelederen. Ved vurderingen vil det skulle indgå, at anvendelsen af fjernundervisning skal være til
gavn for den enkelte elev, der skal gennemføre undervisningen som fjernundervisning, og at
anvendelsen af fjernundervisning skal tilgodese klassens samlede behov.
Da muligheden for at anvende fjernundervisning i begrænset omfang således er et tilbud og ikke en
pligt, og tilbuddet desuden kun må finde anvendelse, hvis det er til gavn for den enkelte elev, vil
fjernundervisning således alene kunne anvendes i forhold til blinde elever, hvis skolen konkret har
relevante digitale læremidler, som kan gøre brugen af fjernundervisning gavnlig for elever med
synshandicap.
4.6. Forlængelse af muligheden for at konvertere understøttende undervisning
KL er positiv overfor, at der også i skoleåret 2022/2023 bliver større lokal frihed til at håndtere
udfordringer omkring eleverne i folkeskolen som følge af covid-19. Det er skolerne og kommunerne,
der kender eleverne og forældrene bedst, og derfor bedst kan vurdere, hvilke tiltag og indsatser der kan
løfte den specifikke elev og elevgruppe.
Det er desuden positivt, at frihedsgraderne er målrettet det kommende skoleår, hvor der er en konkret
udfordring, der skal løftes. Det er afgørende, at drøftelserne om mere permanente løsninger på skolens
udfordringer på længere sigt tager afsæt i en grundlæggende drøftelse af, hvad vi vil med folkeskolen.
KL bemærker med ærgrelse, at der stadig ikke følger ressourcer med til fritidsområdet i forbindelse med
muligheden for at afkorte skoledagen på trods af, at en afkortning af skoledagen medfører længere
åbningstid i SFO’en. Der er behov for at sikre finansiering heraf, hvis hensigten er, at muligheden skal
anvendes. Frihedsgraderne er svære at omsætte, hvis de indirekte pålægger kommunerne at påføre
fritidsområdet økonomiske konsekvenser. Det stiller kommuner, skoler og fritidsinstitutioner i et
vanskeligt krydspres.
Danmarks Lærerforening tilslutter sig fortsættelsen af frihedsgraderne i skoleåret 2022/2023.
Foreningen ønsker en permanentgørelse af muligheden for konvertering af den understøttende
undervisning, dog med den præcisering, at ressourcen herfra skal blive i undervisningen.
BUPL fremhæver det uhensigtsmæssige i, at lovforslaget pålægger kommunalbestyrelsen selv at finde
de ekstra ressourcer til at kompensere fritidsinstitutionernes øgede åbningstid. Lovforslaget risikerer
derfor at bidrage til en yderligere udhuling af SFO’ernes normering, og vil komme oveni den reduktion
af SFO-budgetterne i perioden 2009 og frem, der allerede har fundet sted. Lovforslaget bør som et
absolut minimum følges op af en national beslutning om en forøgelse af kommunernes serviceramme
svarende til den ekstra bevilgede økonomi i fritidstilbuddene.
BUPL vil anbefale, at reglerne for korrekt kontering af budget- og regnskab for pædagogressourcerne
på SFO og øvrig skoledel præciseres i lovens bemærkninger (på baggrund af Bolig-og
Indenrigsministeriets ”Orienteringsskrivelse af 6. juli 2021 vedrørende ændringer i Budget- og
regnskabssystem for kommuner”), så det sikres at evt. ”frigjorte” ressourcer fra UU, der bevares i
skolens undervisningsdel har som forudsætning, at de er finansieret af skolens undervisningsdel.
 L 175 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2565743_0008.png
Børne- og Undervisningsministeriet
April 2022
Sagsnr. 22/08571
Skole og Forældre udtrykker tilfredshed med, at det af lovforslaget og dets bemærkninger fremgår, at de
frigivne ressourcer skal blive i undervisningen, at en konvertering er betinget af en vurdering af, at det
er den rette løsning for klassens faglige udvikling, at kommunen er forpligtet til at stille med et
fritidstilbud i de timer, en eventuel afkortning af skoletiden medfører øget behov, og at det ikke må føre
til øget forældrebetaling, at der også uden understøttende undervisning fortsat skal være de aktiviteter,
som henregnes til ”klassens tid” og at skolebestyrelsen skal udtale sig inden ansøgning. På denne
baggrund støtter foreningen forslaget.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Med lovforslaget gives der videre muligheder for tilrettelæggelsen af skoledagens længde i skoleåret
2022/23. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at gøre brug af disse muligheder, eller at lade være. Hvis
kommunalbestyrelsen beslutter at gøre brug af mulighederne, vil dette skulle finansieres inden for
kommunens eksisterende ramme, ligesom det er tilfældet, hvis kommunerne vælger at afkorte
skoledagens længde efter reglerne i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d.
For så vidt angår det anførte om, at en anvendelse af de givne frihedsgrader kan medføre en økonomisk
udhuling på fritidstilbuddene skal bemærkes, at kommunerne i så fald bør inddrage dette i deres
vurdering af, om de ønsker at benytte denne midlertidige frihedsgrad.
Der er stillet forslag om, at lovforslagets bemærkninger udbygges med en henvisning til
konteringsreglerne vedrørende udgifter til pædagoger i henholdsvis undervisning og skolefritidsordning.
Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at den omtalte præcisering indgår som en del af
det autoriserede budget- og regnskabssystem for kommuner under Indenrigs- og Boligministeriet, som
kommunerne er forpligtet til at følge. Det vurderes derfor ikke nødvendigt at indarbejde bemærkninger
herom i lovforslaget.
Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig ønsket til en permanentgørelse af de foreslåede
frihedsgrader.
4.7. Forlængelse af muligheden for at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning
Skole og Forældre støtter forslaget om at give mulighed for at fravige målsætningen om fuld
kompetencedækning også i skoleåret 2022/23 og på den måde give en vis større grad af frihed til at
prioritere andre pædagogiske hensyn som fx “få lærere-princippet”, så klasserne i højere grad kan have
de samme lærere i løbet af skoledagen. Det er dog vigtigt at understrege – og kan med fordel skrives ind
i lovens bemærkninger - at det en eventuel fravigelse af målsætningen skal begrundes i en konkret
vurdering af klassens behov.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:
Det er ministeriets vurdering, at skoler og kommuner generelt vil løfte deres ansvar samvittighedsfuldt
og alene benytte muligheden, hvis det vurderes at gavne klassens behov. Det er ikke ministeriets
vurdering, at det er nødvendigt at fastsætte nærmere herom i lovforslaget.