Børne- og Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Børne- og undervisningsministeren
12. maj 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 174
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge
under 25 år og forskellige andre love. (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i
folkeskolen m.v.).
Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Spørgsmål 3
Ministeren bedes redegøre for, hvordan koblingen er mellem vejledningen i den kommu-
nale ungeindsats og arbejdet med elevens overvejelser om uddannelse og de faglige
krav i meddelelsesbogen. Af lovforslagets § 13 b, stk. 3 fremgår det, at: ”På 7., 8. og
9. klassetrin skal meddelelsesbogen … indeholde oplysninger om elevernes overvejelser
om uddannelse og de faglige krav til uddannelsen. Meddelelsesbogen skal tillige indehol-
de oplysninger om eventuelle særlige målrettede skole- og vejledningsindsatser…”. Med
overvejelserne om uddannelsesvalg fra 7. klasse kan det potentielt være en relativt stor
opgave for skolen og UU-vejlederne.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
På udvalgets vegne
Anders Kronborg
formand
1/1