L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 174 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Høringsnotat

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge un-

der 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om

kommunale internationale grundskoler

(Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.)

1. Indledning

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge

under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kom-

munale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen

m.v.) har i perioden fra den 4. februar til den 4. marts 2022 været i ekstern høring hos 89 myndig-

heder og organisationer. Udkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er i alt modtaget 37 høringssvar, herunder høringssvar fra 28 af de hørte myndigheder og or-

ganisationer. Danmarks Lærerforenings høringssvar var vedlagt høringssvar fra syv faglige for-

eninger; Børnehaveklasseforeningen, Danmarks Matematiklærerforening, Dansklærerforeningen,

Landsforeningen af Læsepædagoger, Logopædisk Forum, Læsekonsulenternes Landsforening og

Sproglærerforeningen. Derudover er der modtaget to yderligere høringssvar fra hhv. Danmarks

Vejlederforening og Rambøll. 31 høringssvar indeholder bemærkninger til lovudkastet. En over-

sigt over de myndigheder og organisationer, der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

2. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovudkastet:

Ad § 1, folkeskoleloven:



§ 1, nr. 22, og tilhørende bemærkninger om afskaffelse af fortrolighed er ændret, således at

folkeskolelovens § 55 b ikke længere ophæves. Det foreslås i stedet, at testresultater, jf. § 13

a, stk. 1 og 2, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og re-

gioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver til brug for adaptive test,

jf. § 13 a, stk. 1 og 2, er fortrolige, jf. dog § 13, stk. 1. Testopgaver til brug for lineære test vil

derimod ikke være omfattet af fortroligheden.



I de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3, er det tilføjet, at test- og evalueringsbanken også –

udover frivillige test – vil indeholde andre evalueringsmaterialer og eventuelle øvrige test, og

der udgår et afsnit med forbehold for, om testen i matematik på 2. klassetrin kan stilles til

rådighed i efteråret 2022.



I de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.3, er det bl.a. tilføjet, at forældre ikke skal doku-

mentere, at de er ordblinde. Forældrene skal således alene tilkendegive, at de er ordblinde,

for at få skolerne til at tilbyde testen. Skolerne kan f.eks. vejlede forældrene om denne mulig-

hed.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202



I de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3, 2.2.3 og 2.3.3, er det tilføjet, at de forskellige test-

redskaber m.v. også vil kunne stilles til rådighed for fri- og privatskoler, efterskoler og frie

fagskoler, ungdomsskoler og kommunale internationale grundskoler.



I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, er det tilføjet i forbindelse tegn på høj begavelse

hos elever på ældre klassetrin, at skolerne i forbindelse med afdækningen af elevens behov

kan inddrage forældreperspektivet via skole-hjem-samarbejdet



I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19, er det tilføjet, at formålet med skoleudviklings-

samtalen vil blive forspildt, hvis kommunalbestyrelsen alene delegerer til skolebestyrelsen,

samt at datagrundlaget for skoleudviklingssamtalen bør være tilgængeligt for skolebestyrel-

sen, inden skolebestyrelsens drøftelse af skolens udviklings- og indsatsområder.

Ad § 2, lov om kommunal indsats for unge under 25 år:



I § 2, nr. 3, foreslås affattelsen af § 2 g, stk. 3, 1. pkt., ændret til: ”Kommunalbestyrelsen og

skolens leder iværksætter i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at under-

støtte, at eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af

9. klasse, jf. stk. 2.”



I § 2, nr. 7, er foretaget en udvidelse af den foreslåede ændring, sådan at stk. 2 får følgende

ordlyd; ”Ansøgning efter stk. 1 skal være modtaget i ministeriet senest den 1. oktober 2022

for brobygning, der skal finde sted fra skoleåret 2022/23 og senest 1. april 2023 for brobyg-

ning, der skal finde sted fra skoleåret 2023/24.”



I de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.1.3, er ”ungdomsskole” fjernet, da ungdomsskole er

en uddannelsesinstitution og ikke et konkret uddannelsestilbud.

Ad § 3, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet:



I § 3, nr. 1, om bemærkningerne hertil samt de almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.1.3, er fo-

retaget en konsekvensrettelse som følge af, at folkeskolelovens § 55 b ikke ophæves, jf. oven

for vedrørende § 1, nr. 22 og 23.

Herudover har Børne- og Undervisningsministeriet foretaget følgende ændringer i lovforslaget:



I § 1, nr. 7, og tilhørende bemærkninger er det tilføjet, at børne- og undervisningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om tidspunktet for forældrenes adgang til de anvendte opgave-

formuleringer og elevens svar på opgaverne.



I § 1, nr. 24 (nr. 23 i høringsudgaven), og tilhørende bemærkninger samt de almindelige be-

mærkninger, pkt. 2.5.3, er det tilføjet, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om udviklingslisten, herunder om tidspunktet for listens udtrækning, om ud-

vælgelseskriterier og om sagsbehandling og klager i forbindelse med udtræk af listen.

Der er herudover foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til lovudkastet

Klagenævnet for Specialundervisning, Erhvervsstyrelsen, Rigsrevisionen og Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovudkastet.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Generelt er foreningerne og organisationerne positive over for lovforslaget. Dette gør sig bl.a.

gældende for Børnerådet, Danske Skoleelever og Landssamrådet for PPR-Chefer.

Danmarks Lærerforening er overordnet positiv over forslaget. Foreningen hilser det velkomment,

at der kommer stærkere fokus på indsatser og opfølgning på baggrund af både kvalitative og

kvantitative evalueringsmetoder. Foreningen finder det vigtigt, at denne del af aftalens intentioner

tydeliggøres i lovbemærkningerne, så en nuanceret forståelse af evalueringsdata fremmes. For-

eningen konstaterer, at det samlede høringsmateriale afspejler drøftelserne, arbejdet og beslutnin-

gerne i ’Sammen om skolen’.

DI støtter generelt aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem, da det er afgø-

rende for elevernes faglighed, at der løbende kan følges op på deres faglige udvikling i kernefa-

gene og sættes ind med den rette hjælp til eleverne, så deres faglige udvikling kan understøttes

bedst muligt.

Dansk Psykolog Forening ser positivt på lovforslaget. Fra et psykologfagligt perspektiv er det

værd at bemærke, at den øgede individualisering, testning og forventning om lærings og forbed-

rings progressivitet, som pålægges børn og unge i uddannelsessystemet, kan forventes at have

sammenhæng med den tiltagende psykiske mistrivsel i selvsamme målgruppe.

Skolelederforeningen har store forventninger til, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelses-

system vil blive til gavn for eleverne i folkeskolen og er positiv over for langt de fleste elementer i

lovforslaget om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den overvejende positive modtagelse af lovforslaget.

4. Bemærkninger til lovudkastets § 1

4.1. Folkeskolens Nationale Færdighedstest i dansk læsning og matematik

4.1.1. Generelt

Børne- og Kulturchefforeningen vil gerne opfordre til, at den lineære modificerede udgave af de

nuværende test i dansk, læsning og matematisk, som skolerne skal gennemføre i efteråret 2022, er

klar i god tid, inden skolerne skal gennemføre testene. Dette af hensyn til skolernes planlægning

og forberedelse af eleverne.

Dansklærerforeningen bemærker, at når de nye test kommer, vil der blive testet mere – også tid-

ligt i skoleforløbet. Det er vigtigt at overveje, hvad testningen gør ved eleverne og deres motiva-

tion. Der er en risiko for, at de danske skoleelevers mangfoldighed og nuancer går tabt i en stan-

dardiseret test, som viser et øjebliksbillede på en bestemt dag. Det er positivt, at man i de nye test

vil gå væk fra den adaptive metode, da den i sin opbygning mod at finde et passende niveau

gjorde eleverne usikre på egne evner, fordi den krævede en høj fejlbesvarelsesrate. Samtidigt spør-

ges der til, hvordan de nye obligatoriske færdighedstest er tænkt i forhold til den enkelte elevs

progression.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Danmarks Matematiklærerforening er positiv over, at de nationale test ændres, så de bliver line-

ære og dermed mere anvendelige. Foreningen bemærker, at da testen i matematik kun er en test i

matematiske færdigheder, er det vigtigt, at testens navn afspejler dette. Der er mange andre dele

af faget matematik, der ikke testes i. Foreningen foreslår, at testen skal kaldes: ”national test i ma-

tematiske færdigheder”. Foreningen er derudover bekymret over, at de nationale test kun tester

relativt simple færdigheder, og dermed ikke opfylder formålet for faget. Det er muligt at udvikle

en test, der også tester elevernes matematiske kompetencer. Det kan lade sig gøre, hvilket private

aktører har vist. Alternativt kunne ministeriet ved siden af de nationale færdighedstest udvikle en

kompetencebaseret test til brug for en dækkende evaluering. Den kunne være med i testbanken.

Danske Skoleelever forholder sig positivt til implementering af Folkeskolens Nationale Færdig-

hedstest. Det er forsat vigtigt for at sikre elevernes trivsel ude på den enkelte skoler og på et nati-

onalt plan at have et måleværktøj, som kan anvendes didaktisk og styringsmæssigt. For eleverne

er det afgørende, at der kommer større transparens om vigtigheden af disse tests, samt at de får

en neutral og dækkende introduktion til testene.

DI støtter op om, at det adaptive princip afløses af et lineært princip i testene, da det skal være

nemmere at bruge testene i lærerens daglige arbejde med at understøtte elevernes udvikling. Det

lineære princip i testene vil gøre det lettere for lærere, elever og deres forældre et få et indblik i

elevernes faglige niveau og for at følge op på det. DI bifalder samtidig den del af aftalen, der

medfører mere fokuserede og hyppigere Nationale Færdighedstest i dansk og matematik, da disse

fag udgør kernefagene i folkeskolen, og færdighederne i dansk og matematik dermed understøtter

eleverne faglighed i folkeskolens øvrige fag. Basale kundskaber i dansk og matematik er efter DI’s

opfattelse helt afgørende for, at eleverne får et tilstrækkeligt afsæt for videre uddannelse og ar-

bejde.

Frie Skolers Lærerforening er kritisk over forslaget og tilkendegiver bl.a., at testlogikken forstær-

kes; der indføres flere, ikke færre tests, og foreningen mener, at man vil fortsætte med et spor,

hvor lærerne ikke oplever testene som et relevant redskab, og hvor testresultaterne hverken er va-

lide eller brugbare pædagogisk, samt hvor eleverne presses unødigt.

KL kvitterer for, at mange af elementerne i DLF’s, Skolederforeningens og KL’s oplæg er medta-

get. KL vil gerne appellere til, at den lineært modificerede udgave af de nuværende test i dansk,

læsning og matematisk, som skolerne skal gennemføre i efteråret 2022, når at blive klar i god tid,

inden skolerne skal gennemføre testene. Dette er vigtigt ift. skolernes planlægning og forbere-

delse af eleverne. KL fremhæver, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det på nuværende

tidspunkt er usikkert, hvorvidt testen i matematik i 2. klasse når at blive klar til efteråret 2022. KL

mener, at det vigtigste må være, at testen i matematik i 2. klasse har en høj kvalitet og er valid,

frem for en presset proces, der resulterer i en test, som er mangelfuld, og som ikke er tilpasset

elever i 2. klasse.

Friskolerne bifalder, at de nationale test afskaffes i deres nuværende form. Det er afgørende vig-

tigt, at udviklingen af ”Folkeskolens Nationale Færdighedstests” absolut må ske med et stærkt

pædagogisk sigte og netop ikke blive (et nyt) politisk måleredskab til at vurdere den enkelte skoles

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

kvalitet mod andre skoler. Test må og bør være et væsentligt og validt værktøj for lærere, pædago-

ger og ledere i alle skoler.

Skolelederforeningen er overordnet positiv over for forslaget, men har bange anelser om, at der

godt kan blive problemer i overgangsårene.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det følger af aftalen, at der i det fremtidige evaluerings- og bedøm-

melsessystem alene vil være obligatoriske test i læsning og matematiske færdigheder, eftersom disse færdigheder er

afgørende for alle andre fag. I disse to discipliner testes der løbende igennem skoleårene for at kunne følge progressio-

nen i disse færdigheder hos eleverne. Desuden stilles test til rådighed i en række andre fag, som kan anvendes frivil-

ligt.

Folkeskolens Nationale Færdighedstest skal, modsat i dag, ligge i begyndelsen af skoleåret, så de kan benyttes i

planlægningen af undervisningen og kan hjælpe lærer, elev og forældre med at vurdere, hvor der er behov for særligt

fokus i undervisningen. Samtidigt skal det forhindre, at testene får karakter af en ”prøve” i slutningen af året og

de evt. negative mekanismer, det kan medføre, f.eks. træning frem mod testen.

Skolerne vil fortsat kunne inddrage andre test- og evalueringsredskaber, herunder fra f.eks. private aktører, som

skolerne måtte finde fagligt og pædagogisk relevante i forhold til at evaluere eleverne. Der henvises til afsnit vedrø-

rende frivillige test mv.

Det følger endvidere af aftalen, at Sammen om Skolen, ligesom faglige eksperter, vil blive inddraget i udvikling og

implementering af Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Derudover arbejder Børne- og Undervisningsministe-

riet, herunder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og Styrelsen for It og Læring (STIL), på at imple-

mentere de lineært modificerede obligatoriske test i overgangsperioden. Ministeriet kan oplyse, at STUK har nedsat

en kommission i dansk (læsning) og en i matematik, som består af erfarne, eksterne fagpersoner inden for fagene

som skal sammensætte testene. Kommissionerne har bidraget med faglige vurderinger, som danner grundlag for den

faglige ramme for testene, således at disse test kan være klar. I den forbindelse bemærkes det, at der kan stilles test

i matematik til brug for 2. klassetrin til rådighed inden for afviklingsperioden sidst på året 2022, som endnu ikke

er datosat. Dette har givet anledning til ændringer i lovforslagets bemærkninger, således, at der ikke længere tages

forbehold for dette.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.1.2. Valgte fag og klassetrin

Sproglærerforeningen ser gerne, at der også indføres nationale test i engelsk, evt. i 7. klasse.

KL mener, at det er problematisk med frivillig test i historie. Fælles Mål i historie rummer ikke

færdigheder og viden, der egner sig til digitale test og vil derfor ikke kunne give læreren indblik i

elevernes faglige niveau. Det vil derfor mere blive en test i, hvor dygtige eleverne er til at huske

eksempelvis kongerækken og dermed en test i paratviden inden for historie, hvilket vil komme til

at skævvride faget.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Landsforeningen af Læsepædagoger er positiv over forslaget. Dog undrer foreningen sig over, at

der ikke er aftalt test til 5. og 7. klasse. Foreningen mener til gengæld ikke, at der skal indføres test

i 1. klasse, dels er eleverne meget små, dels er der andre gode tiltag i forhold til de yngste elev-

grupper. Foreningen ønsker, at der udarbejdes omfattende vejledninger og alsidige inspirations-

materialer til hjælp til tolkning af testresultater og til omsætning af disse til en hensigtsmæssig pæ-

dagogisk praksis. Foreningen lægger til grund for dette høringssvar, at de nuværende tre profil-

områder bibeholdes.

Læsekonsulenternes Landsforening bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt med nogle ret-

ningslinjer omhandlende elever i almen- eller specialklasser, som ikke undervises på alderssva-

rende niveau. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at de nationale færdighedstest giver mulighed

for at regulere sværhedsgraden således, at der kan åbnes op for, at en elev på fx 6. klassetrin kan

afvikle den nationale færdighedstest i dansk eller matematik målrettet fx 4. kl.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker – som nævnt ovenfor i pkt. 4.1.1 – at det følger af aftalen, at der i

det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem alene vil være obligatoriske test i læsning og matematiske færdig-

heder, eftersom disse færdigheder er afgørende for alle andre fag.

Det følger således af aftalen, at der skal være obligatoriske test i både dansk (læsning) på 2., 3., 4., 6. og 8. klas-

setrin og i matematik på 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin. Det vil give en løbende indsigt i elevernes færdigheder gen-

nem hele skoleforløbet og dermed give et godt grundlag for at understøtte elevens udvikling.

Det følger derudover af aftalen, hvilke fag der skal laves frivillige test til: engelsk (4. og 7. kl.), natur/teknologi

(6. kl.), fysik/kemi (8 kl.), biologi (8. kl.), geografi (8. kl.), dansk som andetsprog (5. og 7. kl.), historie (8.

kl.), tysk (2. fremmedsprog, 7. kl.) og fransk (2. fremmedsprog, 7. kl.) Det er ikke aftalt, at der skal laves yder-

ligere test eller test til brug for andre klassetrin.

Det bemærkes endvidere, at der er lagt op til i forbindelse med implementering af test for dansk læsning i over-

gangsperioden, at de tre nuværende profilområder i tekstforståelse, sprogforståelse og afkodning fastholdes.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at det bl.a. fremgår af lovforslagets § 1, nr. 10, at børne-

og undervisningsministeren fastsætter regler om obligatoriske og øvrige test, herunder i hvilke fag og på hvilke klas-

setrin de obligatoriske test skal afholdes, om afviklingen af testene, om gennemførelse af testene på særlige vilkår for

elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge testene. Det fremgår endvidere af lovforsla-

gets bemærkninger, at der med hjemmel i bestemmelsen også vil skulle fastsættes regler om, at elever fra specialklas-

ser m.v. vil kunne aflægge test, som ikke svarer til deres skolealder eller klassetrin. Den konkrete løsning i over-

gangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og med skoleåret 2025/26 vil skulle undersøges nærmere.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.1.3. Afprøvning af testopgaver

Danmarks Matematiklærerforening finder det vigtigt, at testene bliver kvalitetssikret med inddra-

gelse af elever. Derfor bør det nye stk. 2 ændres til følgende: ”Børne- og undervisningsministeren

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

skal,

før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, udpege grupper

af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed m.v.”

KL er uforstående overfor, at det med en lineær test stadig vil være nødvendigt med en afprøv-

ning på grupper af elever, da den enkelte opgave ikke længere skal have tilknyttet en nøjagtig

sværhedsgrad. Hvis det stadig er nødvendigt, at elever afprøver opgaver til testene, opfordrer KL

til, at man forstyrrer så få elever og skoler som overhovedet muligt med afprøvningen. Alternativt

foreslår KL, hvis det er muligt, at man anvender samme model som folkeskolens prøver og der-

med benytter sig af forcensur og lader eleverne løse tidligere stillet opgaver eller opgavesæt, og

samtidig gør det frivilligt for skolerne at deltage i afprøvningen/forcensuren.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at uagtet at fastsættelse af opgavernes sværhedsgrad ikke generelt er

nødvendig i en lineær test, er kvalitetssikring og afprøvning stadig helt centralt. Det vurderes derfor, at det er vig-

tigt, at opgaverne er kvalitetssikrede og velafprøvede, samt at opgavernes statistiske egenskaber er klarlagt, inden de

anvendes på hele årgangen. Der vil, som i dag, blive taget hensyn til ikke at udvælge flere skoler og elever end nød-

vendigt ved afprøvning af opgaverne.

Det bemærkes endvidere, at der ved folkeskolens prøver i 9. klasse anvendes forcensur. Her anvendes et tidligere

prøvesæt, der er fjernet fra diverse materialeplatforme for at undgå, at disse prøvesæt bliver kendt og overeksponeret.

Det vurderes, at forcensurkonceptet ikke kan overføres til Folkeskolens Nationale Færdighedstest, da der ellers

ikke vil være åbenhed om opgaverne, når disse har været anvendt.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.1.4. Fortrolighed

Børne- og Kulturchefforeningen anfører, at det er væsentligt, at kommunerne har adgang til test-

resultater på både skole- og klasseniveau og for både de obligatoriske og frivillige test, som de har

i dag, og finder det væsentligt at sikre, at testresultater løbende kan opsamles i de kommunale sy-

stemer. Dog ønsker BKF samtidig at henlede opmærksomheden på, at der med flere tests er en

stor pædagogisk opgave i ikke yderligere at fremme en præstationskultur i skolerne.

Danmarks Lærerforening er særdeles kritiske over for forslaget om at ophæve § 55 b og hermed

fortroligheden af testresultater. Ophævelse af paragraf § 55 b vil medføre ranglister på forskellige

niveauer, og ophævelsen vil virke kontraproduktiv ift. intentionerne i aftalen og hermed fastholde

’teaching to the test’, indsnævre undervisningen og virke stik imod hensigten om at sikre en bred

evalueringskultur, hvor fokus er på opfølgning på data og indsatser. Testresultater skal fortsat

være fortrolige og foreningen mener, at paragraf § 55 b skal fastholdes.

KL kan ikke bakke op om, at bestemmelsen om fortrolighed i folkeskolelovens § 55 b ophæves.

Hvis ikke testresultater fortsat er fortrolige, er det KL’s vurdering, at resultaterne vil kunne bru-

ges til at rangordne skoler, kommuner og sågar klasser. Parterne i Sammen om Skolen var enige

om, at hovedformålet med det nye evaluerings- og bedømmelsessystem netop var at fremme te-

stenes pædagogiske værdi, styrke den formative anvendelse af testresultaterne og reducere tea-

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

ching to the test. Fortrolighedsparagraffen bør fastholdes, således at det ikke bliver muligt at of-

fentliggøre testresultater – heller ikke i anonymiseret eller aggregeret form for hverken klasser,

hold, skoler, kommuner og regioner. Opgørelser af testresultater på landsplan vil KL derimod

bakke op om, da det ikke vil kunne bruges til at rangordne og dermed udstille klasser, skoler eller

kommuner. KL anfører endvidere, at det er væsentligt, at kommunerne har adgang til testresulta-

ter på både skole- og klasseniveau og for både de obligatoriske og frivillige test, som de har i dag,

og foreslår, at test- og prøvesystemet udvides med visninger og rettigheder, der også gør det mu-

ligt for kommuner at se andre kommuners testresultat på skoleniveau. Det er for KL især vigtigt

med lokal indsigt i skoler, der ligner hinanden på tværs af kommunegrænser. Det er for KL vig-

tigt, at kommuner kan få sådan en indsigt, da skoler i en kommune ofte har mere til fælles med

skoler i andre kommuner, der har samme elevgrundlag og/eller socioøkonomi og dermed et

bedre sammenligningsgrundlag.

Skole og Forældre finder, at forslaget om at afskaffe folkeskolelovens § 55 b må forstås som et

ønske om at understøtte behovet for indblik i og en åben debat om forholdene på den enkelte

skole, og det er i sig selv prisværdigt. Men det indebærer også en risiko for, at skoler bliver ”sat i

gabestok”. For skolebestyrelserne er det imidlertid afgørende nødvendigt for varetagelsen af tilsy-

net med skolen at have indblik i disse data. Hvis man skulle overveje at droppe forslaget om at

afskaffe § 55 b, er det således nødvendigt, at der i stedet fastsættes klare regler, som siger, at sko-

lebestyrelserne skal have adgang til disse data som grundlag for deres medansvar for udvikling af

skolens faglige niveau.

Skolelederforeningen stiller sig fuldstændig uforstående over for, at dette forslag har fundet ad-

gang til lovforslaget. En ophævelse af § 55 b giver ingen mening og vil bringe et forkert fokus og

indhold i centrum. En ophævelse af § 55 b vil medføre unødig bureaukratisk arbejde for skolerne,

og vil fjerne skolelederne fra deres væsentligste opgave med at drive og understøtte den pædago-

giske udvikling af læringsmiljøerne på skolerne. Bemærkningerne til dette punkt i lovforslaget bi-

drager heller ikke med et eneste argument for at ophæve paragraffen, men beskæftiger sig udeluk-

kende med, hvilken konsekvens en ophævelse vil medføre. Da dette forslag heller ikke har været

drøftet i samarbejdet mellem ministeriet og parterne i ’Sammen om skolen’, bør forslaget bort-

falde.

Børne- og Undervisningsministeriet kan konstatere, at forslaget om at ophæve fortroligheden om testopgaver og test-

resultater i folkeskolelovens § 55 b har givet anledning til omfattende kritik, herunder i høringssvarene fra Dan-

marks Lærerforening, KL og Skolelederforeningen samt til dels Skole og Forældre. Ministeriet bemærker hertil, at

offentliggørelse vil kunne danne grundlag for rangordning af skoler og kommuner, og at dette kan føre til, at under-

visningen rettes mod at opnå gode testresultater – såkaldt ’teaching to the test’ – frem for at fokusere på folkesko-

lens formål.

Ministeriet har derfor ændret lovforslaget, således at udkastets § 1, nr. 22, om ophævelse af folkeskolelovens § 55

b ændres til en ny bestemmelse, hvorefter testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler,

kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver til brug for adaptive test er fortro-

lige. Fortroligheden vil dog ikke omfatte den enkelte elevs resultater i det omfang, de er udleveret til forældrene, dvs.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

at forældrene ikke er omfattet af pligten til at holde testresultaterne for deres barn fortrolige. Derudover vil testopga-

ver til brug for lineære test, herunder de obligatoriske test, ikke længere være omfattet af fortroligheden. Disse vil

derfor kunne udleveres til forældre m.v., når testperioden er afsluttet.

Det vil som hidtil være berettiget at videregive oplysninger om testresultater til konkrete personer i f.eks. kommu-

nale forvaltninger, kommunalbestyrelser, skoler, skolebestyrelser og ministeriet, i det omfang disse har væsentlig be-

tydning for de pågældendes virksomhed, dvs. hvis de pågældende har brug for oplysningen i deres arbejde. Ministe-

riet vurderer derimod ikke, at det vil være foreneligt med fortroligheden at give alle kommuner adgang til samtlige

skolers resultater under henvisning til, at den enkelte kommune kan have glæde af at kunne identificere nogle få

skoler i andre kommuner, som måtte være sammenlignelige med en skole i den pågældende kommune.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.1.5. Forældrenes adgang til opgaveformuleringer og elevens svar

Børne- og Kulturchefforeningen henviser til, at det fremgår af lovforslaget, at forældre skal have

adgang til anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de obligatoriske test ef-

ter anmodning, og at det for eksempel kan ske ved udlevering af papirkopier til eleven eller digi-

talt via Aula. BKF vil for at undgå omfattende arbejde for skoler med at udlevere papirdokumen-

ter og et deraf stort tids- og ressourceforbrug for lærere og skoler med dette, appellere til, at det

bliver en digital løsning, hvor test og testresultater kan udtrækkes digitalt i et standardiseret for-

mat.

Danmarks Matematiklærerforening finder, at det er yderst positivt, at forældrene nu får mulighed

for at få adgang til deres eget barns testresultater. Åbenhed og gennemsigtighed er vigtigt i et-

hvert vellykket skole-hjem-samarbejde.

KL henviser til, at det fremgår af lovforslaget, at forældre skal have adgang til anvendte opgave-

formuleringer og elevens svar på opgaverne i de obligatoriske test efter anmodning, og at det fx

kan ske ved udlevering af papirkopier til eleven eller digitalt via Aula. KL bemærker i den forbin-

delse, at evt. papirkopier af testopgaver og elevbesvarelser for hver enkel elev, der har gennem-

ført en test, potentiel kan blive omfattende. Udover, at det miljømæssigt ikke kan anbefales, vil

det også være indbefattet af et stort tids- og ressourceforbrug for lærere, ligesom det vil være van-

skeligt for skoler og kommuner at leve op til kravet om GDPR og sikkerhed omkring fortrolige

oplysninger. Det er KL’s vurdering, at langt de fleste kommuner vil vælge en digital løsning. I den

forbindelse vil det for kommunernes arbejde være væsentligt, at der er mulighed for at overføre

test og testresultater digitalt til et relevant kommunalt system. KL bemærker, at det er uklart,

hvorvidt forældrene får adgang til de frivillige færdighedstest, herunder til de adaptive nationale

test, som i overgangsperioden bliver stillet frivilligt til rådighed for skolerne. KL mener, at foræl-

drene også bør have adgang til de frivillige færdighedstest for netop at sikre størst mulig gennem-

sigtighed, men også for at give forældrene mulighed for at understøtte deres børns læring bedst

muligt.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Skole og Forældre finder, at forslaget om at give forældrene adgang til de anvendte opgaveformu-

leringer og elevens svar, hvis forældrene anmoder om det, er god og rigtig, da det netop kan for-

bedre forældrenes mulighed for at understøtte deres børns læring. Enhver formidling af elevernes

testresultater skal dog altid følges op af feedback til den enkelte elev og hjemmet og indeholde

anbefalinger til, hvordan elevens faglige udvikling kan understøttes. Der er således behov for at

styrke skolernes feedbackkultur til eleverne og passende dialog med forældrene om deres børns

trivsel og faglige udvikling.

Skolelederforeningen er positiv over for, at spørgsmålene og testresultaterne kan bruges i skole-

hjem-samarbejdet.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at Danmarks Matematiklærerforening, Skole og Forældre og Sko-

lelederforeningen er positive over for udlevering af testopgaver og testresultater til elevernes forældre. Skolerne og læ-

rerne kan beslutte, hvordan testresultaterne konkret formidles til elev og forældre, herunder hvordan testresultaterne

indgår som del af en bredere evalueringspraksis, og hvordan formidlingen eventuelt tilpasses de enkelte elever og for-

ældre afhængig af kontekst. Formidlingen kan således oplagt inddrages som led i f.eks. skole-hjem-samtaler, hvor

testresultaterne kan indgå som del vurderingen af elevernes trivsel og udbytte af undervisningen sammen med andre

evalueringsredskaber, observationer i undervisningen eller elevprodukter mv., således at testresultater ikke står

alene og indgår i en samlet vurdering og dialog om elevens faglige udvikling.

Ministeriet noterer sig endvidere, at Børne- og Kulturchefforeningen og KL gør opmærksom på, at anvendelse af en

papirløsning vil kunne være ressourcekrævende, og forventer, at foreningernes medlemmer vil tage dette med i deres

beslutninger om valg af løsning. Med hensyn til spørgsmålet om mulighed for at overføre test og testresultater digitalt

til et relevant kommunalt system kan ministeriet oplyse, at dette hensyn indgår i Styrelsen for It og Lærings overve-

jelser i forbindelse med arbejdet med at udvikle det kommende testsystem, som skal i drift fra og med skoleåret

2026/27.

Med hensyn til forældrenes adgang til testopgaver og elevens besvarelse finder den foreslåede bestemmelse om adgang

kun anvendelse på obligatoriske test. Det er ikke hensigten, at adgangen også skal omfatte frivillige test, herunder

eventuelle adaptive test, der fortsat stilles til rådighed for skolerne. I overgangsperioden fra skoleåret 2022/23-

2025/26 vil testopgaver i de frivillige adaptive test stadig være fortrolige. Forældrenes indsigt i resultaterne af de

frivillige, adaptive test i overgangsperioden vil svare til forældrenes mulighed for indsigt i testresultater i dag. Dvs. i

form af den forklaring på resultatet af testen, som er i den orientering, som læreren kan vise forældrene/printe ud

til forældrene fra it-systemet til de nationale test.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.1.6. Frivillige test og test- og evalueringsbank

Børne- og Kulturchefforeningen anfører, at for forvaltningen er det vigtigt, at de har indsigt i

kvaliteten på kommunens folkeskoler. Dette for at kunne identificere de skoler, der har brug for

hjælp og for at kunne understøtte udviklingen på skolerne. Test- og evalueringsresultater er såle-

des et element i kommunernes tilsynsforpligtelse, dialog og samarbejde med skolerne om skole-

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

udvikling og udvikling af undervisning og anden praksis. Derfor er det også væsentligt, at kom-

munerne har adgang til testresultater på både skole og klasseniveau og for både de obligatoriske

og frivillige test, som de har i dag.

Danmarks Lærerforening bakker op og er enige i, at anvendelsen af frivillige test i øvrige fag træf-

fes på skolerne af lærerne i dialog med skoleledelsen og med afsæt i behovet i det pædagogiske

arbejde. Dette afspejles dog ikke i § 13 [red.: folkeskolelovens § 13 a, som affattet ved lovforsla-

gets § 1, nr. 10,] og skal tydeliggøres og præciseres i lovbestemmelsen, så der er overensstem-

melse mellem intentionen i de almindelige bemærkninger og bestemmelsen.

KL anfører, at for at styrke skolernes evalueringsarbejde, er der behov for, at lærere, skoler og

forvaltninger får stillet en lang række evalueringsværktøjer til rådighed, der understøtter en pæda-

gogisk anvendelse med henblik på at kvalificere undervisningen. Den brede tilgang til det løbende

arbejde med evaluering er for KL en væsentlig del af at få etableret og udviklet en test- og evalue-

ringsbank, og derfor er det vigtigt, at banken kommer til at indeholde et bredt udsnit af både kva-

litative og kvantitative evalueringsredskaber. Den nuværende beskrivelse af test- og evaluerings-

banken rummer ikke denne brede tilgang til evaluering.

Skolelederforeningen er glad for, at der også er frivillige test, men ser med stor skepsis på, hvis de

mange beslutningslag gør de frivillige test tvungne for skolerne. Test er et pædagogisk værktøj,

som skal anvendes meningsfyldt af personalet på skolerne. Skolelederforeningen foreslår derfor,

at Børne- og Undervisningsministeriet, efter få års anvendelse af de frivillige test, foretager en un-

dersøgelse af, hvorvidt det er skolerne selv, der har besluttet sig for anvendelse af frivillige test,

eller om beslutningen om anvendelse af frivillige test er foretaget af beslutningstagere længere

væk fra skolens hverdag. På den måde kan man se, om der er behov for en senere ændring i lov-

teksten, således at det alene bliver på skolerne, at beslutningen om anvendelse af frivillige test kan

foretages.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen, at Test- og Evalueringsbanken vil inde-

holde en række frivillige test i udvalgte fag, som stilles til rådighed for skolerne og kan give indblik i centrale fær-

digheder inden for fagene ligesom i dag. Der vil være frivillige færdighedstest i engelsk (to test), natur/teknologi (en

test), fysik/kemi (en test), biologi (en test), geografi (en test), dansk som andetsprog (to test), historie (en test), tysk

(en test) samt fransk (en test). De frivillige test suppleres af andre evalueringsmaterialer og test i de samme fag i

testbanken, således at de samlet set så vidt muligt afspejler fagenes formål.

Det følger derudover af aftalen, at de frivillige test vil kunne understøtte skolers pædagogiske arbejde og indgå i

grundlaget for pædagogiske og didaktiske overvejelser om tilrettelæggelse af undervisningen, så den lever op til folke-

skolens formål, mål for fag og emner samt varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Be-

slutning om anvendelse af evalueringsredskaber og test træffes på skolerne af lærerne i dialog med skoleledelsen og

med afsæt i behovet i det pædagogiske arbejde.

Det fremgår bl.a. af lovforslagets bemærkninger, at ”de frivillige test formidles af Børne- og Undervisningsminismi-

nisteriet og vil på sigt indgå i ministeriets Test- og Evalueringsbank. Test- og Evalueringsbanken vil indeholde en

række frivillige test i udvalgte fag, som stilles til rådighed for skolerne og kan give indblik i centrale færdigheder

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

inden for fagene.” Bemærkningen har givet anledning til at tilføje til lovforslagets bemærkninger, at Test- og Evalu-

eringsbanken også vil indeholde andre evalueringsmaterialer og eventuelle øvrige tests. Børne- og Undervisningsmini-

steriet gør opmærksom på, at der ved lovforslaget ikke indføres hjemmel til Test- og Evalueringsbanken, men på

dette område alene foreslås en bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til at fastsætte regler om de frivil-

lige tests.

4.2. Obligatorisk klassebaseret screening for læsevanskeligheder og anvendelse af risiko-

testen for ordblindhed

4.2.1. Generelt

Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Sproglærerforeningen og Landsforeningen af Læsepæ-

dagoger er positive over for forslaget.

Børnehaveklasseforeningen er positiv over forslaget, og at man sætter ind så tidligt som muligt

med tiltag, der kan gøre det lettere for sprogligt udfordrede og ordblinde børn.

Børnerådet bemærker, at det er positive tiltag, at der nu screenes for læsevanskeligheder på 1.

klassetrin, samt at elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder, tilbydes risikotest for

ordblindhed senest på 1. klassetrin. Rådet vil dog samtidig understrege, at krav om test og opspo-

ring af læsevanskeligheder på 1. klassetrin ikke fraskriver skolernes forpligtelse til at opspore ele-

ver, der senere i skoleforløbet viser tegn på læsevanskeligheder.

Danmarks Lærerforening finder det positivt, at man bruger materialet fra sprogprøver i sprogvur-

deringen i børnehaveklassen.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) tilkendegiver, at det er vigtigt, at alle

elever får den hjælp og støtte, som de har behov for i forhold til deres faglige udvikling. Derfor

bakker de op om, at den tidlige indsats i forhold til ordblindhed styrkes.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning støtter op om den styrkede og tidlige indsats for scree-

ning af ordblindhed. Mange elever får først opdaget deres ordblindhed og får den ordentlige

støtte i gymnasiet, hvilket giver ringere faglige forudsætninger for denne elevgruppe.

Danske Skoleelever anfører, at disse forslag er imperative for at sikre elever med læsevanskelighe-

ders trivsel i uddannelsessystemet. Elevorganisationerne har længe påpeget de store fordele ved,

særligt at screene tidligt for ordblindhed. Det er en stor gevinst for elevernes fremtidige faglige

trivsel, at dette implementeres.

Danske SOSU-skoler anfører, at det er hensigtsmæssigt så tidligt som muligt af afdække eventu-

elle udfordringer med henblik iværksættelse af tiltag til at imødegå disse udfordringer.

DI anfører, at en styrket opsporing af elever med læsevanskeligheder er helt afgørende for, at

denne gruppe af elever får en bedre skolegang med bedre trivsel og større faglige udvikling. Der-

for bifalder DI, at forældre får krav på, at der foretages risikotest for ordblindhed af deres barn i

løbet af 1. klassetrin.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Frie Skolers Lærerforening er positiv over tilbuddet om risikotest for ordblindhed i 1. klasse hil-

ser vi velkomment, da en tidlig og intensiv undervisningsindsats er afgørende for ordblinde ele-

ver, og mener, at de er afgørende, at der afsættes ressourcer til opfølgning.

Læsekonsulenternes Landsforening er positiv over forslaget og mener, at tidlig opsporing af læse-

vanskeligheder er et vigtigt redskab, som i videst mulige omfang bør foregå med udgangspunkt i

en national fælles opsporingsmetode samt med samme systematik og vurderingsgrundlag.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovforslaget.

4.2.2. Ikrafttrædelse

Børne- og Kulturchefforeningen anfører, at det er uhensigtsmæssigt, hvis screeningen for læse-

vanskeligheder først træder i kraft den 1. august 2025. Dette da den samtidig fungerer som en

screening, der skal kunne sige noget om behovet for yderligere udredning, for eksempel i form af

risikotest for ordblindhed, som er klar og træder i kraft fra næste skoleår.

KL tilkendegiver også, at det er uhensigtsmæssigt, hvis screeningen for læsevanskeligheder først

træder i kraft den 1. august 2025, når den samtidig fungerer som en screening, der skal kunne sige

noget om behovet for yderligere udredning, fx ift. risiko for ordblindhed, og risikotesten for ord-

blindhed træder i kraft fra næste skoleår. Det vil kunne resultere i, at for få elever får tilbudt risi-

kotesten for ordblindhed indtil screeningen er klar i 2025.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen, og er udmøntet i lovforslagets § 5, hvornår

disse tiltag skal træde i kraft af bl.a. hensyn til implementering og IT-understøttelse. Det bemærkes, at selvom

screening for læsevanskeligheder træder i kraft den 1. august 2025, forhindrer dette ikke, at skolerne – som i dag

– vurderer, om eleverne har risiko for ordblindhed.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.2.3. Indholdet af screeningen for læsevanskeligheder i 1. klasse

Dansklærerforeningen tilkendegiver, at der ved en screening for læsevanskeligheder i 1. klasse for

at kunne udpege de elever, som skal risikovurderes for ordblindhed, kan man risikere at miste fo-

kus på andre typer af læsevanskeligheder. Der er behov for også at have et vedvarende fokus på

andre typer læsevanskeligheder. Det er uklart, hvornår der tales om læsevanskeligheder generelt,

og hvornår der tales om decideret ordblindhed. Det er hensigtsmæssigt, at vægtningen af ord-

blindhed og andre læsevanskeligheder bliver tydeliggjort. Dansklærerforeningen mener ikke, der

skal være et ensidigt fokus på at opdage ordblinde elever tidligt i skoleforløbet, men at det er et

fortløbende indsatsområde. Der vil være elever, hvis ordblindhed først kommer til udtryk senere i

skoleforløbet, hvorfor et vedvarende fokus på ordblindhed er vigtigt.

KL anfører, at en screening for læsevanskeligheder bør afdække flere typer af læsevanskeligheder

end blot afkodning. Det gælder både de sprogforståelsesvanskeligheder, der bunder i indlærings-

vanskeligheder, fx udviklingsmæssige sprogforstyrrelser, som fx DLD, hvor det anslås, at der er

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

ca. 7 pct. af en årgang, der lider ad DLD, eller vanskeligheder der skyldes begrænsede erfaringer

med dansk, som fx kan skyldes sprogfattige miljøer.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at læsescreeningen vil indeholde en delscreening, der afdækker af-

kodningsfærdigheder/ordlæsefærdigheder, og en delscreening, der afdækker sprogforståelse i form af ordforråd. Der-

ved identificeres både elever, som er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder på grund af afkodningsvanskelighe-

der, elever, som er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder på grund af sprogforståelsesvanskeligheder, og elever,

som er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder på grund af begge dele.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.2.4. Pligt til gennemførelse af risikotesten for ordblindhed

KL bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan skolen vil skulle finde frem til, hvilke

forældre der er ordblinde.

Skolelederforeningen finder det vigtigt, at der ved offentliggørelse af loven fremhæves, at det skal

være forældrene selv, der fortæller, om der allerede findes ordblindhed i familien, og at det ikke er

skolen, der skal udspørge forældre.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at elever, hvis forældre

er ordblinde, skal tilbydes denne test, medmindre skolens leder efter samråd med elevens forældre vurderer, at der

ikke er behov herfor. Det fremgår således ikke, hvordan skolen skal finde frem til, hvilke forældre der er ord-

blinde. Det er derfor blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger, at ”forældre ikke skal dokumentere, at de er

ordblinde. Forældrene skal således alene tilkendegive, at de er ordblinde, for at få skolerne til at tilbyde testen.

Skolerne kan f.eks. vejlede forældrene om denne mulighed.” Skolen skal således sikre, at forældrene bliver vejledt,

så de ved, at deres børn kan få en test, hvis forældrene er ordblinde.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.2.5. Opfølgning på testresultater

Børnerådet anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder klare retningslinjer for,

hvilke indsatser skolerne skal iværksætte som opfølgning på testene, og ministeriet bør ligeledes

udarbejde en pakke af helhedsorienterede tilbud til at tage hånd om barnet med værktøjer og

støtte.

Skolelederforeningen finder det vigtigt ift. screeningsværktøj, at udviklingsarbejdet sker i tæt sam-

arbejde med såvel praktikere som faglige eksperter således, at værktøjet bliver både validt og en-

kelt for lærerne og skolen at arbejde med.

Sproglærerforeningen finder vigtigt, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at støtte de ord-

blinde elever efterfølgende.

Landsforeningen af Læsepædagoger tilkendegiver, at risikotesten for ordblindhed efterhånden er

velkendt i folkeskolen og opfordrer ministeriet til at tage hånd om den store udfordring, som

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

mange lærere oplever i forhold til de elever, som er udtaget til test (fordi lærerne er usikre på de-

res faglige udvikling), men som i testen ikke viser tegn på ordblindhed.

Logopædisk Forum opfordrer til, at der er en opmærksomhed på, at PPR-logopæden medtænkes

i planlægningen af undervisningen, så disse elever også oplever, at det er sjovt og godt at gå i

skole, og med undervisning tilpasset på deres sproglige niveau.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der nedsættes en faglig arbejdsgruppe med sprog- og læseeksperter,

der skal udvikle, pilotafprøve, afprøve og fastsætte grænseværdier for, hvornår en elev har utilstrækkelig afkod-

ningsfærdigheder, utilstrækkelig sprogforståelse eller begge dele. I læsescreeningsværktøjet vil der være opmærksom-

hed på elever, der er i risiko for at udvikle læsevanskeligheder pga. afkodningsvanskeligheder, elever som er i risiko

for at udvikle læsevanskeligheder pga. sprogforståelsesvanskeligheder og elever som er i risiko for at udvikle læse-

vanskeligheder pga. af begge dele. Til læsescreeningsværktøjet udvikles et inspirationsmateriale.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.3. Obligatorisk redskab til brug for sprogvurdering i børnehaveklassen

4.3.1. Generelt

Børnehaveklasseforeningen er positiv over for forslaget og for, at der bliver en og samme sprog-

vurdering på landsplan, og at den nye sprogvurdering, der er under udarbejdelse på baggrund af

Rambølls, er forbedret og forkortet. Foreningen gør opmærksom på, at der er brug for ekstra

indsats til hjælp.

Børnerådet bakker op om et nyt nationalt sprogvurderingsredskab med tilhørende it-system. Bør-

nerådet mener, at det er afgørende, at sproglige kompetencer måles med evidensbaserede vurde-

ringsmaterialer. Børnerådet er enige i, at det er vigtigt, at undervisningen i børnehaveklassen lige

fra begyndelsen tager udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger, og det er derfor

afgørende, at sprogvurderingen indeholder anbefalinger til tilrettelæggelse af den videre pædago-

giske indsats og understøttelse af undervisningen med udgangspunkt i det enkelte barns sprog-

vurdering.

Landsforeningen af Læsepædagoger er positiv over forslaget og ønsker, at der udarbejdes vejled-

ning mv. til lærerne.

Logopædisk Forum tilkendegiver, at foreningen ser kærkomment på, at der nu sættes fokus på, at

alle landets elever i børnehaveklassen sprogvurderes med et nationalt obligatorisk materiale. Det

er dog vigtig at have for øje, hvilket formål der er med at gennemføre sprogvurderingen - så der

ikke blot testes for at teste. Væsentligt er det, at det sker ud fra, at undervisningen fra skoleåret

start i børnehaveklassen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og for-

udsætninger. Foreningen ser derfor for os, at et nationalt sprogvurderingsredskab kan give bedre

mulighed for, at udarbejdet evidensbaseret statistik. Således at resultaterne af sprogvurderingen

anvendes til at skabe læringsmiljøer, hvor elevens sproglige udvikling støttes bedst muligt.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Læsekonsulenternes Landsforening tilkendegiver, at det er vigtigt, at det obligatoriske redskab til

brug for sprogvurdering i børnehaveklassen fortsat følger op på og har afsæt i sprogvurderingen i

dagtilbud, således at der er mulighed for at sætte fokus på overlevering af børnenes sproglige ud-

vikling allerede i SFO-perioden forud for skolestart i børnehaveklassen og sikre opfølgning til

Børnehaveklassen.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af lovforslaget.

4.3.2. Et nationalt redskab

Børne- og Kulturchefforeningen anfører, at mange kommuner i dag har opbygget et godt og

sammenhængende forløb omkring sprogvurderingen i børnehaveklassen og i dag anvender et

sprogvurderingsredskab, som de finder nyttigt og er fortrolige med, og hvor opfølgning, kommu-

nikation med forældre og ledelsesinformation allerede er en del af redskabet. Derfor vurderer for-

eningen, at det er problematisk, at der nu udvikles ét samlet redskab, som alle kommuner er for-

pligtet til at skulle anvende. Mange kommuner vil skulle bruge unødig mange ressourcer på at æn-

dre en praksis, som allerede fungerer godt. Foreningen bemærker også, at det er væsentligt, at det

nye tilhørende it-system kan overføre resultater til et kommunalt system på en nem og tilgængelig

måde for kommunerne. Ydermere skal der være mulighed for en klar sammenhæng til sprogvur-

deringen i børnehaven.

Dansklærerforeningen tilkendegiver, at når man tester med så små børn, er validiteten ikke høj,

da der er andre faktorer som spiller ind. Det står uklart, hvad formålet med et nyt nationalt sprog-

vurderingsredskab er, samt hvad der bliver vægtet i udviklingen med afsæt i sprogvurderingen og

sprogprøven samt hvordan der bygges bro fra sprogvurderingsredskabet til de andre obligatoriske

test i resten af skoleforløbet.

DI kan ikke støtte, at det skal gøres obligatorisk for skoler at anvende det nationale it-redskab til

sprogvurderingerne i børnehaveklassen. DI mener, det skal være obligatorisk, at eleverne bliver

sprogvurderet, men kommunerne skal have frihed til selv at vælge det redskab, de bedst mener

understøtter sprogvurderingerne – herunder de sprogvurderingsredskaber, som flere kommuner

allerede benytter i dag.

KL anfører, at det er problematisk, at der nu udvikles ét samlet redskab, som alle kommuner er

forpligtet til at skulle anvende, da mange kommuner har fået opbygget et godt og sammenhæn-

gende forløb vedr. sprogvurderingen. Mange kommuner vil derfor skulle bruge unødig mange

ressourcer på at ændre en praksis, som allerede fungerer godt, og det er stærkt utilfredsstillende.

KL opfordrer til, at man lader kommunerne anvende det sprogredskab, som de anvender i dag,

og som de allerede har gode erfaringer med, men så forpligtes til at levere data ind til BUVM, så-

ledes, at data kan overføres begge veje. Det vil fordre, at de forskellige redskaber bygger på en

fælles metode- og kriterietilgang, som så kunne defineres af BUVM. For at lette overgangen for

kommunerne er det væsentligt, at det nye tilhørende it-system kan overføre resultater til et kom-

munalt system på en nem og tilgængelig måde for kommunerne, og at der er en klar sammen-

hæng til sprogvurderingen i børnehaven. Det vil give kommunerne afsæt for at følge barnets

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

sproglige udvikling og progression over tid. Et sammenhængende datagrundlag på tværs af dagtil-

bud og skole vil samtidig give kommunerne mulighed for at se på sprogindsatserne i dagtilbud i

relation til børnenes resultat af sprogvurderingen i skolen, og udvikle de forhold, som det kan

give anledning til.

Rambøll anfører, at Rambøll i dag leverer it-understøttelsen af Sprogvurdering 3-6 til størstedelen

af de danske kommuner. En it-understøttelse som kommunerne aktivt har valgt at benytte, frem

for det eksisterende gratis it-løsning fra BUVM. Grunden til at kommunerne vælger at betale for

sprogvurderingerne gennem en tredjeparts it-løsning er, at leverandørerne har indlejret sprogvur-

deringen i et større univers, som hjælper pædagoger og lærere i arbejdet med børn og elever.

Rambøll mener, at ved at tvinge kommunerne til at bruge ét bestemt system til sprogvurdering i

børnehaveklassen, gøres det sværere end i dag at skabe sammenhæng i lærernes og pædagogernes

samarbejde omkring børn og elever. Rambøll foreslår, at private leverandører som del af lovtek-

sten pålægges løbende at overføre resultaterne fra de gennemførte test til en samlet national data-

base. Dette vil kunne afhjælpe den tvivl, som i dag findes blandt kommuner og private leverandø-

rer af testsystemer om hjemmelsgrundlaget for overførsel af resultater til BUVMs datavarehus.

Fastholdes beslutningen om udvikling af obligatoriske nationale testværktøjer, vil Rambøll opfor-

dre til, at kommunerne sikres mulighed for løbende, detaljeret og på individniveau at modtage re-

sultaterne fra de gennemførte test, så resultaterne kan nyttiggøres i det daglige pædagogiske ar-

bejde gennem de platforme som allerede benyttes af det pædagogiske personale.

Skole og Forældre bakker forslaget op og tilføjer, at det er et problem, når sprogvurderinger bru-

ges til at lade elever gå en klasse om, blive tvunget på sommerskole eller køres i bus til andre sko-

ler. Disse foranstaltninger kan virke kontraproduktive for sårbare og små børn. Der bør derfor

sikres støtte til kapacitet og faglig indsats på de skoler, som har børn med behov for øget støtte til

sprogindlæring.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det følger af aftalen, at der skal udvikles et forbedret nationalt

sprogvurderingsredskab. Det skal sikre en systematisk og ensartet vurdering af elever overalt i landet, samtidig med

at data kan anvendes til at følge udviklingen lokalt og nationalt. Det vil over tid kunne skabe viden om sammen-

hængen mellem sproglige udfordringer og faglig udvikling.

Det bemærkes endvidere, at det nationale redskab udvikles med afsæt i Sprogvurdering 3-6 og Sprogprøven, som

allerede i dag anvendes i mange børnehaveklasser.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.4. Styrket fokus på højt begavede elever

4.4.1. Generelt

Børnerådet bakker op om styrket opsporing af højt begavede elever. Vi opfordrer i den forbin-

delse til, at der præciseres og udmøntes et helhedsorienteret blik på barnet. Det er afgørende for

barnets udvikling, at højt begavede børn udfordres fagligt, men det er også vigtigt, at skolerne ta-

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

ger ansvar for, at alle elever trives - både i skolens faglige såvel som sociale fællesskaber. Børnerå-

det er dog bekymret for, at tidlig opsporing af højt begavede elever kan medvirke til unødvendig

marginalisering af elever, der ikke passer ind i normen.

Danmarks Matematiklærerforening gør opmærksom på, at det for dem er vigtigt, at det ikke

”kun” bliver en intelligenstest, der skal afgøre om eleven er højt begavet. Yderligere opfordrer

foreningen til, at Børne- og Undervisningsministeriet ifm. særlige test af elever med høj bega-

velse, inddrager tidligere udarbejdet materiale målrettet en styrket indsats for elever med høj be-

gavelse fra ministeriets udlodningsmidler i 2018.

Dansklærerforeningen bemærker, at en standardisering og centralt stillet liste til udpegning af ele-

ver kan virke som en forringelse ud fra devisen one size fits all, da undervisningsdifferentiering

allerede sker i dag. Det er vigtigt, at opsporingen af talenterne munder ud i differentiering af un-

dervisningen i stamklasserne, da en ellers mangfoldig folkeskole ender ud med at lave et A- og et

B-hold. Det kan undre, at man efter opsporingen af eventuelt højt begavende elever, mener at

disse skal tilbydes en intelligenstest ved PPR eller lignende og hvad data skal bruges til.

DI bakker op om, at der vil være en styrket opsporing af højt begavede elever, og at elever, der

viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening på 1. klassetrin. DI mener, det er afgø-

rende, at der bliver fulgt op på, hvordan denne screening implementeres i praksis, og hvordan der

efterfølgende følges op på screeningen, da det i henhold til lovforslaget vil være op til skolelede-

ren at afgøre, om screeningen for høj begavelse vil være relevant.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det følger af lovforslagets bemærkninger, at forslaget vil medvirke

til, at skolerne bedre kan tage hensyn til disse elever i forhold til skolens indsats efter de gældende regler i folkesko-

leloven for tilrettelæggelse af undervisningen, herunder med fokus på undervisningsdifferentiering, valg af undervis-

ningsmaterialer, brug af holddannelse m.v.

Elever, som viser tegn på mistrivsel, ikke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer på grund af høj begavelse,

vil efter de gældende regler modtage undervisning, indsatser, støtte eller specialundervisning for at afhjælpe eller

kompensere for deres udfordringer og behov. Dette vil eksempelvis også omfatte elever, der er højt begavede og har

psykiske funktionsnedsættelser som f.eks. autismespektrumforstyrrelser. hvor der kan være brug for særlig op-

mærksomhed.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker til Danmarks Matematiklærerforenings bemærkning, at i initiativet

vedrørende styrket fokus på elever med høj begavelse og udvikling af nye redskaber vil der forud for en intelligenstest

i Pædagogisk-Psykologisk-Rådgivning (PPR) eller en tilsvarende kommunal funktion blive foretaget en screening

af eleven via en standardiseret tjekliste til formålet. Det bemærkes, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at udar-

bejde denne tjekliste. Arbejdsgruppen vil bestå af både eksperter, parter og praktikere. Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet vil oplyse arbejdsgruppens deltagere om, at der er udarbejdet materiale målrettet målgruppen via udlod-

ningsmidler i 2018, og at der i materialet kan være eventuel inspiration til de kommende tjeklister.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

4.4.2. Krav på intelligenstest hos PPR

Børne- og Kulturchefforeningen vurderer, at skolerne på baggrund af den nye bestemmelse om

højt begavede elever, vil opleve et større pres fra forældre om særlig opfølgning, herunder tilbud

om supplerende undervisning og behov for særlig faglig støtte.

KL anfører, at skoler og kommuner vil skulle bruge tid og ressourcer til at sætte sig ind i de nye

test, tolke resultater, følge op over for forældre, og der vil især i starten være et stort behov for at

understøtte skolernes og kommunernes arbejde med de nye test og med opfølgningen på resulta-

tet. KL mener, at skolerne på baggrund af den nye bestemmelse om højt begavede elever, vil op-

leve et større pres fra forældre om særlig opfølgning, herunder tilbud om supplerende undervis-

ning og behov for særlig faglig støtte. Det vil potentielt medføre en stigning i behovet for flere

ressourcer på skolerne og i kommunerne.

Friskolerne bemærker, at det er vigtigt, at der i undervisningen kan ske en differentiering samt

være fokus på trivsel. Friskolerne tilkendegiver, at det er skolernes erfaring, at der hos PPR ikke

alle steder er den nødvendige indsigt og faglighed omkring højtbegavede børn, hvorfor der skal

sikres øgede ressourcer. Friskolerne anfører, at det er stor pres på PPR i kommunerne og det

medfører lange behandlingstid. Det er behov for ressourcer og lettere adgang, så elever – uanset

skolen – kan have adgang.

Frie Skolers Lærerforening bemærker, at der er højtbegavede elever, der ikke oplever sig tilstræk-

kelig mødt i deres behov, men mener, at man skal undgå at lave tests for testens skyld, og for-

eningen ser ikke behov for screening for høj begavelse. Læreren ved godt, hvilke elever der er

særligt højt begavede. Til gengæld bør der anvendes flere ressourcer til udvikling af metoder og

materialer målrettet elevgruppen.

Landssamrådet for PPR-Chefer bemærker, at det kan støtte intentionen med en screening for høj

begavelse og mener, at en sådan screening kan og bør udarbejdes således, at screeningen i de fle-

ste tilfælde kan stå alene. Det vil ifølge landssamrådet hverken være nødvendigt eller hensigts-

mæssigt at følge screeningen op med en anerkendt intelligenstest for alle de elever, hvor screenin-

gen indikerer, at eleven er højt begavet. Landssamrådet for PPR-Chefer anfører, at en opfølgende

test efter screeningen vil være et uhensigtsmæssigt ressourcetræk på i forvejen knappe ressourcer.

Dette er tilfældet ift. de samlede psykologressourcer i PPR. Landssamrådet for PPR-Chefer fore-

slår en ændring i lovforslaget, således at skolens leder vurderer efter screening, om eleven skal

indstilles til en Pædagogisk Psykologisk vurdering.

Læsekonsulenternes Landsforening tilkendegiver, at det er vigtigt at understøtte, at alle børn ud-

vikler sig fagligt fra netop deres udgangspunkt, men en lovbestemt screening og efterfølgende in-

telligenstest udført af PPR vil være ressourcekrævende og lægge beslag på skolens og PPR sam-

lede ressourcer, som nødvendigvis må tages fra andre opgaver. Man kunne i stedet have fokus på

nogle opmærksomhedspunkter, som lærerteamet kunne bruge som afsæt for observationer på

klasseniveau.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Skolelederforeningen mener, at det som udgangspunkt er en god ide, at der bliver gennemført

screening af højt begavede elever. Screeningen kan med fordel tages i 2. klasse, da vurderings-

grundlaget for såvel lærere som forældre og elever er bedre. Det er en god ide, at der udvikles

tjeklister i forbindelse med screeningen, og at der også kommer fokus på elevens social kompe-

tence, da nogle af de højt begavede elever kan have sociale udfordringer.

Sproglærerforeningen finder det vigtigt, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at støtte disse

elever.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at der er stor bekymring for et uhensigtsmæssigt ressourcetræk i

PPR, hvis alle børn, der ifølge screeningen er højt begavede, skal intelligenstestes.

Det bemærkes, at det følger af aftalen, at elever, som gennem tjeklisterne, og hvis der ellers i ekstraordinære tilfælde

er indikationer på høj begavelse, i indskolingen skal tilbydes en almindelig anerkendt intelligenstest hos Pædago-

gisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en tilsvarende faglig funktion i kommunen. Testen skal afdække, om

eleven er højt begavet. Der stilles ikke krav om anvendelse af en bestemt test. Dette er udmøntet i lovforslaget.

Hensigten med aftalen er dels, at der er opmærksomhed på barnets særlige forudsætninger, hvilket understøttes med

selve screeningen, og dels at opnå en tidlig identifikation af de elever, som oplever udfordringer som følge af deres

høje begavelse. I det omfang eleven har udfordringer som følge af sin høje begavelse, vil det kunne være relevant at

foretage en mere uddybende afdækning i form af en pædagogisk psykologisk vurdering.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.4.3. Andet

KL angiver, at det fremgår det af lovforslaget, at hvis et fremtidigt skole-hjem-samarbejde viser,

at elever på ældre klassetrin udviser tegn på høj begavelse, er skolerne forpligtet efter de gældende

regler til at iværksætte en indsats som f.eks. undervisningsdifferentiering. Det er uklart for KL,

hvordan fremtidigt skole-hjem-samarbejde skal kunne fremvise tegn på høj begavelse. KL fore-

slår i stedet for, at afsnittet helt udgår.

Skole og Forældre anfører, at det er acceptabelt, at det er skolens leder, som vurderer, om scree-

ning for høj begavelse er relevant, men ønsker, at det kommer til at fremgå af lovens bemærknin-

ger, at lærere og

forældre

kan indstille eleven til screening. Det understreges, at det er nødvendigt,

at lovgivningens intentioner bliver fulgt op med klare retningslinjer for og vejledning i at skabe

rammer, undervisningsaktiviteter og undervisningsdifferentiering, som hjælper højt begavede

børn.

Danske Skoleelever bemærker, at det er positivt, at forligskredsen ønsker en styrkelse af opspo-

ringen af højtbegavede elever. Afskaffelsen af den nationale talentpulje, der med 65 millioner

havde til formål at støtte undervisningen af højtbegavede elever, var dybt kritisabel. Danske Sko-

leelever opfodrer forligskredsen at overveje en genindførelse af denne pulje eller en anden tilsva-

rende indsats.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at screeningen skal foretages i 1. eller 2. klasse, da det er centralt

med en tidlig identifikation af målgruppen. Udviser elever på ældre klassetrin tegn på høj begavelse, er skolerne

tilsvarende forpligtede efter de gældende regler til at iværksætte f.eks. undervisningsdifferentiering. Skolerne har –

ligesom i dag – mulighed for i forbindelse med afdækning af elevens behov at inddrage forældreperspektivet via

skole-hjem-samarbejdet.

Det bemærkes, at der i denne sammenhæng ved højt begavede elever forstås elever med en intelligenskvotient over

120. Dette medfører, at definitionen omfatter både højt begavede elever (elever med en intelligenskvotient over 130)

og elever med særlige forudsætninger (elever med intelligenskvotient over 120), jf. definitionen i KORA’s rapport:

Indsatser målrettet højt begavede børns faglige udvikling og trivsel, 2015, side 8.

Det er endvidere skrevet yderligere frem i bemærkningerne, at såfremt elever på ældre klassetrin udviser tegn på høj

begavelse, er skolerne forpligtede efter de gældende regler til at iværksætte f.eks. undervisningsdifferentiering, samt at

skolerne i forbindelse med afdækning af elevens behov kan inddrage forældreperspektivet via skole-hjem-samarbej-

det.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at det ikke følger af aftalen, at forældrene også selv eller i

samråd med skolen kan indstille eleven til screening. Bemærkningen fra Skole og Forældre har derfor ikke givet

anledning til ændringer i lovforslaget.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker til Danske Skoleelevers bemærkning, at den nationale talentindsats

var planlagt til i perioden 2019-2022 at sikre en systematisk tilgang til talentarbejde på tværs af grundskole,

gymnasier og erhvervsuddannelser. Talentindsatsen blev annulleret i 2019. Det bemærkes, at der ikke var planer

om en systematisk opsporing af højtbegavede børn, som det nuværende lovforslag indebærer. Der er ikke på nuvæ-

rende tidspunkt afsat midler til øvrige tiltag, herunder en indsats målrettet undervisningen af højtbegavede børn.

Det bemærkes, at elever, som viser tegn på mistrivsel, ikke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer på

grund af høj begavelse, efter de gældende regler vil modtage undervisning, indsatser, støtte eller specialundervisning

for at afhjælpe eller kompensere for deres udfordringer og behov.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.5. Meddelelser mellem skole og hjem

4.5.1. Generelt

Børne- og Kulturchefforeningen mener, at meddelelsesbogen er et godt udgangspunkt til at un-

derstøtte og kvalificere dialogen mellem skole og hjem.

Danske Skoleelever forholder sig positivt til afskaffelsen af elevplaner.

Danske SOSU-skoler hilser forslaget om indførelse af en meddelelsesbog som erstatning for elev-

planen velkomment. Det mere fokuserede formål forventes at kunne understøtte og kvalificere

samarbejdet mellem skole og hjem om den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. Det gælder

særligt i udskolingen, hvor samarbejdet mellem skole og hjem er afgørende for, at eleven har det

optimale grundlag for valg af ungdomsuddannelse.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

KL anfører, at meddelelsesbogen er et godt udgangspunkt til at understøtte og kvalificere dialo-

gen mellem skole og hjem og mener, at bestemmelserne overordnet er faldet godt ud.

Danmarks Matematiklærerforening finder, at det er positivt, at der skal oprettes en meddelelses-

bog.

Skole og Forældre ser positivt på forslaget om meddelelsesbogen. Foreningen anfører, at det er

vigtigt, at forældrene løbende får viden om deres børns udbytte af skolegangen, så der er et godt

grundlag for dialogen mellem skole og hjem, som gavner eleverne og styrker forældrenes tilknyt-

ning til skolen. Foreningen anfører derudover, at formuleringen af de foreslåede paragraffer ud-

mærker sig ved, at der ikke er begreber som fx ”almindelig meddelelsesbog” og ”udvidet medde-

lelsesbog”, men blot ”meddelelsesbog” som generel standard.

Skolelederforeningen ser meget positivt på de nytænkninger, der er i forbindelse med indførelse

af meddelelsesbogen.

Sproglærerforeningen anfører, at meddelelsesbogen lyder godt. Foreningen tilføjer, at det bliver

spændende at følge udviklingen, da der gives frihed til den enkelte kommune til at udvikle med-

delelsesbogen.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den generelt positive modtagelse af forslaget.

4.5.2. Formkrav til meddelelsesbogen

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) finder, at meddelelsesbogen som udgangspunkt skal være

digital, men med mulighed for at printe den til forældre, der ikke har mulighed for at benytte sig

af en digital løsning.

Dansk Blindesamfund understreger vigtigheden af, at meddelelsesbogen bliver tilrettelagt på en

måde, så den er mulig at tilgå både for de implicerede elever med synshandicap samt for eventu-

elle forældre med synshandicap.

Danske SOSU-skoler anfører, at det bør sikres, at de lokalt valgte formater for meddelelsesbogen

indeholder de oplysninger, der skal tilflyde ungdomsuddannelsesinstitutionerne for dels at kunne

vejlede eleverne, dels at kunne opretholde kontinuitet i eventuelt iværksatte støtteforanstaltninger.

KL finder det problematisk, at der ikke er fastsat krav om, at meddelelsesbogen skal være digital.

KL anfører i den forbindelse, at printning af meddelelsesbøger kun kan være en løsning ift. de

forældre, der ikke har mulighed for at benytte sig af en digital løsning. Når det ikke i loven er fast-

lagt, at meddelelsesbogen skal være digital, vil en evt. konflikt om udformning af bogen efter

KL’s mening skubbes ud lokalt til kommuner og skoler.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Læsekonsulenternes Landsforening anfører, at de lokale muligheder for at beslutte, hvordan og

hvornår meddelelsesbogen gøres tilgængelig for forældrene vil kunne indebære, at skoleskift og

flytninger bliver en administrativ opgave.

Matematiklærerforeningen anfører, at det er vigtigt for samarbejdet mellem skole og hjem, at

meddelelsesbogen er tilgængelig hele tiden.

Skole og Forældre bemærker, at det er fint, at der ift. form gives frihed til lokalt at finde den løs-

ning, der passer bedst, men det er nødvendigt, at der stilles krav om, at det i den løsning, man

vælger lokalt, er muligt for forældrene at orientere sig i historikken, så man kan dokumentere ind-

gåede aftaler. Skole og Forældre anfører endvidere, at det er oplagt, at Børne- og Undervisnings-

ministeriet bør tage ansvar for at udvikle en brugbar digital løsning, som man så lokalt kan vælge

at bruge.

Skolelederforeningen anfører, at det er godt, at der ikke er formkrav til meddelelsesbogen og be-

mærker i den forbindelse, at de ser frem til de konstruktive dialoger, der skal være på den enkelte

skole og i den enkelte kommune om udformningen af meddelelsesbogen. Foreningen ønsker, at

der lægges vægt på, at meddelelsesbogen bliver et enkelt og anvendeligt pædagogisk værktøj.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at folkeskoleforligskredsen i deres aftale af 29. oktober 2021 ek-

splicit har taget stilling til, at der ikke skal fastsættes formkrav til meddelelsesbogen ud over kravet om skriftlig-

hed. Det har dermed været hensigten, at de nærmere rammer for meddelelsesbogen skal fastsættes lokalt, hvorfor der

ikke vil blive udviklet en central digital løsning. Dette skal også ses i forlængelse af, at tanken med meddelelsesbo-

gen i høj grad har været, at der skal skabes et enkelt værktøj med få krav, således at det i høj grad bliver op til

lokal beslutning, hvordan redskabet nærmere skal udformes.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker derudover, at der i forlængelse af indførelsen af meddelelsesbogen fra

centralt hold vil blive udarbejdet faglige vejledninger til inspiration for skolernes arbejde med meddelelsesbogen. Heri

vil der bl.a. blive skitseret mulige formater for meddelelsesbogen, herunder også et digitalt. For de forskellige forma-

ter vil overholdelse af GDPR indgå.

Der er i lovforslaget lagt op til, at meddelelsesbogen som minimum skal gøres tilgængelig for eleven og forældrene én

gang om året. Der er tale om et minimumskrav, hvilket betyder, at man lokalt på den enkelte skole kan vælge at

lade meddelelsesbogen være tilgængelig i større omfang. Ministeriet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at

skoler og kommuner skal sikre, at meddelelsesbogen gøres tilgængelig for alle elever og forældre – også elever og for-

ældre med synshandicap.

I forhold til det anførte fra Danske SOSU-skoler skal ministeriet gøre opmærksom på, at den nye meddelelsesbog

– ligesom elevplanen – for eleverne i udskolingen skal indeholde oplysninger om elevens overvejelser om uddannelse

og de faglige krav i den forbindelse. Disse oplysninger – og eventuelle øvrige oplysninger med relevans for elevernes

videre forløb – skal fortsat danne grundlag for udarbejdelse af en uddannelsesplan.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

4.5.3. Indhold i meddelelsesbogen

Danmarks Lærerforening finder det positivt, at fokuspunkterne for dialogen med forældrene ud-

arbejdes på skoleniveau. Foreningen foreslår i den forbindelse, at dette tydeliggøres i lovforslaget.

Foreningen anfører derudover, at foreningen finder det vigtigt, at det ift. elever med udfordringer

i skolen tydeliggøres og præciseres, at det er en lærerfaglig vurdering, hvilke indsatser der skal

fremgå af meddelelsesbogen.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) finder det positivt, at meddelelsesbo-

gen kommer til at indeholde elementer, der handler om elevens uddannelsesplaner.

Danske Skoleelever finder, at det er afgørende, at der med den nye meddelelsesbog vil ligge et fo-

kus på at inddrage eleverne i deres løbende udvikling, særligt på de ældre klassetrin. Danske Sko-

leelever anbefaler i den forbindelse, at der afsættes midler til afviklingen af individuelle samtaler

mellem lærer og elev. Endvidere anbefales det at udarbejde en handleplan, der skal sikre større

supplerende feedback på standpunktskaraktererne i folkeskolen.

Dansklærerforeningen finder det positivt, at antallet af områder, der skal inddrages i den nye

meddelelsesbog, er begrænset. Foreningen opfordrer dog til, at inkludere andre områder, hvor

eleven har særlige forcer, så meddelelsesbogen også kan virke som en motivationsfaktor.

Læsekonsulenternes Landsforening anfører, at det er vigtigt, at det beskrives klart for skolerne,

hvis det forholder sig sådan, at skolerne skal indberette elever med udvidede meddelelsesbøger til

STUK. Det er samtidig vigtigt, at målgruppen for brugen af udvidede meddelelsesbøger beskrives

nøje. Dertil kommer, at det kan give anledning til mange forskellige tolkninger af udvidede med-

delelsesbøger, hvis hver kommune/skole har mulighed for at definere og udarbejde skabeloner

for bogen. Det vil også gøre det vanskeligt at sammenligne og overføre viden på tværs af kom-

munegrænser. Endelig finder foreningen, at dokumentationskravene for resultaterne af risikote-

sten for ordblindhed i meddelelsesbogen bør understreges.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig forslaget fra Danmarks Lærerforening om at tydeliggøre i lovforsla-

get, at fokuspunkterne for dialogen med forældrene udarbejdes på skoleniveau, og at det er en lærerfaglig vurdering,

hvilke indsatser der skal fremgå af meddelelsesbogen. Ministeriet skal hertil bemærke, at det allerede fremgår af

bemærkningerne til den foreslåede § 13, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, at meddelelsesbogen vil skulle udarbej-

des af elevens lærere ud fra en løbende dialog mellem skolen, elev og forældre. Derudover fremgår det af bemærknin-

gerne, at fokuspunkterne skal tage udgangspunkt i lærere og pædagogers observationer af elevens aktuelle status. I

lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.4, fremgår det også, at skolen – i forbindelse med udarbejdelse af

fokuspunkterne – udvælger de elementer af elevens faglige og alsidige udvikling, som vurderes at være mest relevante

at have en dialog og et samarbejde med hjemmet om for at understøtte elevens videre udvikling.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, afsnit 2.4, at medde-

lelsesbogen skal være et redskab til at understøtte og kvalificere dialogen mellem skole, lærer, pædagog, forældre og

elev om elevens faglige og alsidige udvikling. Tilsvarende fremgår det, at meddelelsesbogen i udskolingen skal om-

fatte elevens overvejelser om uddannelse og de faglige krav i den forbindelse. Der er ikke med lovforslaget afsat res-

sourcer til yderligere elevinddragelse i form af individuelle samtaler mellem elev og lærer.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Ministeriet skal endvidere bemærke, at kravene til indholdet i meddelelsesbogen er minimumskrav. Hvis det ud fra

en helhedsvurdering af eleven anses for væsentligt, vil en lærer f.eks. kunne vælge også at omtale andre fag end

dansk og matematik, ligesom en lærer vil kunne vælge at lade andre oplysninger indgå. Det kan f.eks. som anført

af Dansklærerforeningen være oplysninger om områder, hvor eleven har særlige forcer. Elevens forcer vil også kunne

nævnes under fokuspunkter for elevens faglige og alsidige udvikling, hvis det anses for væsentligt.

Ift. det af Læsekonsulenternes Landsforening anførte skal ministeriet gøre opmærksom på, at der ikke i lovforsla-

get stilles krav om indberetning i forbindelse med meddelelsesbogen, ligesom der heller ikke sondres mellem ”medde-

lelsesbøger” og ”udvidede meddelelsesbøger”. Med forslaget lægges der op til, at alle elever skal have en meddelelses-

bog, der indeholder få, væsentlige fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling. For elever med

udfordringer i skolen skal meddelelsesbogen derudover indeholde oplysninger om de indsatser og den opfølgning, sko-

len har iværksat for at imødekomme elevernes udfordringer. De kan fx være ordblindeindsatser m.v.

Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

4.5.4. Andet

KL bemærker, at der med kravene om dataindhold i meddelelsesbogen forudses udfordringer for

kommunerne ift. systemunderstøttelsen. Den korte tidsfrist og sikkerhedskrav vedr. opbevaring

af data gør, at der vil skulle udvikles kommunale løsninger med det rette sikkerhedsniveau. Dertil

kommer, at meddelelsesbogen skal kunne tilgås af forældre og elever. KL anfører, at disse for-

hold forventes at ville være omkostningstunge for kommunerne.

Skole og Forældre anbefaler, at skolebestyrelserne som led i arbejdet med at fastsætte principper

for skolens arbejde med meddelelsesbogen forpligtes til at forholde sig til, hvordan forældrene får

underretning om andre fag end dansk og matematik.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at en eventuel understøttelse af meddelelsesbogen muligvis kan tilve-

jebringes i allerede eksisterende it-systemer som f.eks. Aula eller læringsplatforme, som allerede i dag giver mulighed

for dialog med forældre samt håndtering af fortrolige persondata, som er omfattet af GDPR-krav om tilstrækkelig

it-sikkerhed.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at det allerede fremgår af folkeskolelovens § 44, stk. 2,

nr. 5, at skolebestyrelsen fastsætter principper for underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen.

Heri ligger, at skolebestyrelsen også skal forholde sig til, hvordan forældrene underrettes om elevernes udbytte af

undervisningen i andre fag end de, der omtales i meddelelsesbogen.

Ministeriet skal i øvrigt bemærke, at det også fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 13 b, stk. 2, at det

forhold, at der indføres en forpligtelse til at omtale fagene dansk og matematik, ikke ændrer på, at der fortsat gæl-

der et krav om løbende evaluering af den enkelte elevs faglige niveau i andre fag end dansk og matematik.

Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

4.6. Skoleudviklingssamtaler

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

4.6.1. Generelt

Børne- og Kulturchefforeningen vurderer i forhold til forslaget om, at kvalitetsrapporterne af-

skaffes og erstattes af skoleudviklingssamtaler mellem kommuner og skoler, at det at afskaffe

kvalitetsrapporter og erstatte dem med skoleudviklingssamtaler vil betyde, at der skal bruges bety-

delige ressourcer på at sikre stærk og kontinuerlig dialog om kvalitetsudviklingen mellem skole og

kommunalbestyrelse og mellem den enkelte skoles aktører. Derudover mener BKF, at der alene

skal være tale om en skoleudviklingssamtale, ikke flere.

Danske Skoleelever forholder sig kritisk til, at kommunerne ikke er pålagt at udarbejde kvalitets-

rapporter, da disse er et centralt redskab til at sikre, at der foregår en tilstrækkelig opfølgning på

kvaliteten i den undervisning eleverne tilbydes på de kommunale folkeskoler.

KL bemærker, at det ikke er forventningen, at det at afskaffe kvalitetsrapporter og erstatte dem

med skoleudviklingssamtaler vil medføre et mindre ressourceforbrug. Der vil skulle bruges bety-

delige ressourcer på at sikre stærk og kontinuerlig dialog om kvalitetsudviklingen mellem skole og

kommunalbestyrelse og mellem den enkelte skoles aktører. Derudover bemærker KL, at det kon-

sekvent bør fremgå, at der er tale om en skoleudviklingssamtale og ikke flere skoleudviklingssam-

taler. Der er tale om et minimumskrav på én samtale.

Skole og Forældre bakker op om forslaget om at afskaffe kvalitetsrapporterne til fordel for skole-

udviklingssamtaler.

Skolelederforeningen finder, at skiftet fra kvalitetsrapporter til udviklingssamtaler er udtryk for

den helt rigtige tænkning, og Skolelederforeningen ser frem til at se den meningsfyldte mangfol-

dighed, som vil komme på området.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at Danske Skoleelever er kritisk over for, at kvalitetsrapporterne

afskaffes, mens Skole og Forældre og Skolelederforeningen er positive.

Børne- og Kulturchefforeningen og KL bemærker, at der vil skulle bruges betydelige ressourcer på at sikre stærk og

kontinuerlig dialog om kvalitetsudviklingen mellem skole og kommunalbestyrelse og mellem den enkelte skoles ak-

tører. Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at skoleudviklingssamtalerne vil skulle erstatte de nu-

værende kvalitetsrapporter, og at kommuner og skoler har betydelig frihed til at fastlægge indhold og rammer for

skoleudviklingssamtalerne lokalt. Det er således ministeriets forventning, at skoleudviklingssamtalerne vil kunne

afholdes inden for rammerne af de ressourcer, som på nuværende tidspunkt anvendes til at udarbejde kvalitetsrap-

porter.

Både Børne- og Kulturchefforeningen og KL foreslår, at lovforslagets bemærkninger om skoleudviklingssamtalen

alene omtaler denne i ental. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af den foreslåede

bestemmelse i folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19, at kommunalbestyrelsen

årligt gennemfører en skoleudviklingssamtale med skolens leder. Beskrivelsen i lovbemærkningerne kan dog ikke

nøjes med at forholde sig til den enkelte skoles virkelighed i ét år, men må forholde sig til alle skoler i årene frem-

over. Da der vil skulle gennemføres skoleudviklingssamtaler med alle skoler i hver kommunes skolevæsen og i alle

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

98 kommuner og disse samtaler vil skulle gennemføres hvert år fremover, giver det derfor ikke mening alene at om-

tale én skoleudviklingssamtale.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.6.2. Grundlaget

BUPL anfører, at børn og unges trivsel i et sundt og inkluderende læringsmiljø er en helt central

indikator og mener derfor, at elevernes trivsel er et afgørende parameter i forhold til dataindsam-

ling, når det handler om skolers behov for udviklingssamtaler.

Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at i rækken af elementer, som skoleudviklingssamta-

len skal tage udgangspunkt i, fremgår resultaterne af test i læsning og matematik. For foreningen

er det væsentligt, at resultaterne i læsning og matematik indgår i skoleudviklingssamtalen. For-

eningen finder dog, at fokus skal være på at styrke den fælles forståelse af skolens udviklingsom-

råder og de indsatser, der iværksættes på skolen. Det bør derfor fremhæves, at det centrale ele-

ment i skoleudviklingssamtalen er skolernes analyse af egne udviklingsområder, herunder i for-

hold til kommunalbestyrelsens temaer og indsigter fra forvaltningen.

Danmarks Lærerforening mener ikke, at lovforslaget tiltrækkeligt afspejler intentionen med den

politiske aftale om et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem samt de fælles notater om

skoleudviklingssamtalen udarbejdet i regi af Sammen om Skolen. I forhold til § 40 a om skoleud-

viklingssamtaler mener foreningen, at der mangler en specificering af skolens initiativret til at ana-

lysere skolen udfordringer. Derfor foreslår foreningen, at følgende sætning indsættes som stk. 2:

”Udgangspunktet for samtalen er skolens egen analyse af skolens aktuelle fokus”. ”Det er skolens leders ansvar at

beskrive de udviklings- og indsatsområder, som samtalen skal fokusere på.”

Det skal også fremgå af loven,

at man i analysen kan inddrage forskellige former for data. Det være sig både kvantitative og kva-

litative data.

KL er enige i, at resultaterne i læsning og matematik skal indgå i skoleudviklingssamtalen. Som

det fremgår af Sammen om Skolens anbefalinger, skal fokus være på at styrke den fælles forstå-

else af skolens udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes på skolen og i skolevæsenet.

Det fremgår også af anbefalingerne, at fokus på dialog frem for dokumentation. Derfor bør det

fremhæves, at det centrale element i skoleudviklingssamtalen er skolernes analyse af egne udvik-

lingsområder suppleret med kommunalbestyrelsens temaer og indsigter fra forvaltningen. Det

kan herefter fremgå, at samtalen også skal inddrage resultater fra læsning og matematik. KL vil

derudover gerne have ændret sætningen på side 35, hvor der står:

”Kommunalbestyrelsen vil i samar-

bejde med skolen kunne supplere med yderligere temaer”

til denne sætning:

”Kommunalbestyrelsen kan supplere

med yderligere temaer”.

Dermed flugter sætningen med sætningen fra de anbefalinger som parterne i

Sammen om Skolen er kommet med.

Skole og Forældre finder, at det er vigtigt og bør fremgå af lovens bemærkninger, at datagrundla-

get for skoleudviklingssamtalen er tilgængeligt for skolebestyrelsen, inden skolebestyrelsens drøf-

telse af skolens udviklings- og indsatsområder.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Skolelederforeningen påpeger, at man skal huske, at det kan være svært at se udviklingstenden-

serne i løbet af kun et skoleår. Derfor vil der flere år i træk være gengangere med en del af de em-

ner, som samtalen skal tage sit udgangspunkt i.

Børne- og Undervisningsministeriet kan konstatere, at der fra Børne- og Kulturchefforeningen og KL er tilslutning

til, at resultaterne fra test i læsning og matematik indgår i det grundlag, som skoleudviklingssamtalerne skal gen-

nemføres på.

Både Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening og KL finder, at skolernes initiativret til at analy-

sere egne udfordringer og udviklingsområder bør fremgå af bestemmelsens ordlyd, og KL foreslår, at dette suppleres

med en regulering af kommunalbestyrelsens adgang til at supplere med yderligere temaer. Børne- og Undervisnings-

ministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1, at det fremtidige eva-

luerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til mindre bureaukrati og bedre muligheder for at finde de løsninger,

som giver bedst mening lokalt. Ministeriet finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at udvide lovforslaget med mere

procesregulering og bemærker, at skolens initiativret og kommunalbestyrelsens adgang til at supplere er indgående

beskrevet i bemærkningerne til folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19.

Danmarks Lærerforening har også ønsket, at det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at man i analysen kan ind-

drage forskellige former for kvantitative og kvalitative data, ligesom BUPL foreslår, at trivsel inddrages i grundla-

get. Det bemærkes hertil, som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i folke-

skolelovens § 40 a, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19, at det foreslåede er minimumskravene til

grundlaget for skoleudviklingssamtalen, og at skoleudviklingssamtalen herudover kan tage udgangspunkt i anden

relevant viden om skolevæsenet.

Børne- og Undervisningsministeriet er enigt med Skole og Forældre i, at datagrundlaget for skoleudviklingssamta-

len bør være tilgængeligt for skolebestyrelsen, inden skolebestyrelsens drøftelse af skolens udviklings- og indsatsom-

råder. Ministeriet har derfor tilføjet dette i lovforslaget.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.6.3. Aktørerne

BUPL anfører, at det er afgørende, at skoleudviklingssamtalen også medtænker fritidsinstitutio-

nerne, således at de parter, der deltager i samtaler og dialoger med kommunalbestyrelserne også

medtænker pædagogerne. Alle fagprofessionelle i og omkring skolen skal bidrage til og i skolens

udvikling.

Børne- og Kulturchefforeningen bemærker endvidere, at skolebestyrelsernes rolle ikke er adresse-

ret i forhold til skoleudviklingssamtalerne.

Danmarks Lærerforening mener, at der er væsentligt dele af arbejdet i ’Sammen om skolen’, som

ikke kan aflæses af bestemmelserne. Foreningen undrer sig endvidere over, at det er muligt for

kommunalbestyrelsen at uddelegere ansvaret for afholdelsen af skoleudviklingssamtalen til skole-

bestyrelsen, da man på nuværende tidspunkt ikke kan uddelegere ansvaret for kvalitetsrapporten til

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

skolebestyrelsen. Et af formålene med skoleudviklingssamtalen er at have en dialog mellem kom-

munalbestyrelse og den enkelte skole om sammenhængen mellem ressourcer og opgaver.

KL henviser til, at det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen vil kunne vælge at hen-

lægge opgaven til et udvalg eller delegere opgaven til den kommunale forvaltning eller til skolebe-

styrelserne. KL mener, at det er væsentligt med muligheden for at kunne delegere opgaven til for-

valtningen, men mener ikke, at en kommunalbestyrelse i dette tilfælde skal kunne delegere opga-

ven til skolebestyrelserne. Der er tale om en udviklingssamtale mellem skole og kommune om

skolernes kvalitet, som kommunalbestyrelsen står på mål for, og at skulle delegere sådan en op-

gave videre til skolebestyrelsen, så det ikke længere er en samtale mellem skole og kommune går

imod intentionerne med initiativet og dermed intentionerne i aftalen samt de drøftelser, der har

været i regi af Sammen om Skolen. KL opfordrer til, at ”skolebestyrelserne” udgår af lovforslaget.

Skole og Forældre finder, at sætningen i bemærkningerne om, at det vil ”være naturligt, at skole-

bestyrelsen forinden har drøftet skolens udviklings- og indsatsområder, således at skolebestyrel-

sens perspektiver er velbelyste forud for samtalen”, er en alt for blød formulering, som betyder,

at det vil kunne forekomme, at skolebestyrelsens perspektiver ikke er taget med til samtalen. Det

naturlige i enhver organisation, virksomhed eller institution er, at bestyrelsen er en aktiv part i

samtaler om udvikling af organisationen, virksomheden eller institutionen – og således også i fol-

keskolerne. Skole og Forældre foreslår derfor, at skolebestyrelserne skal deltage i udviklingssamta-

lerne – eller i det mindste i dele af samtalerne. Det bør også skrives ind i bemærkningerne – eller

direkte ind i minimumskravene i § 40 a, stk. 2 – at skolebestyrelsen forinden skoleudviklingssam-

talen

skal

drøfte skolens udviklings- og indsatsområder, så skolebestyrelsens perspektiver er vel-

belyste og en del af samtalen.

Skolelederforeningen finder, at skoleudviklingssamtalen vil medføre, at alle involverede parter

omkring skoleudviklingen får mulighed for at komme med tilbagemeldinger på en hurtig og ef-

fektiv måde.

Børne- og Undervisningsministeriet kan konstatere, at både Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerfor-

ening, KL og Skole og Forældre har problematiseret skolebestyrelsens rolle i forbindelse med skoleudviklingssamta-

lerne, og at Danmarks Lærerforening og KL har foreslået, at der ikke gives mulighed for, at kommunalbestyrelsen

kan delegere sin kompetence til skolebestyrelsen, mens Skole og Forældre har foreslået, at skolebestyrelsen altid

skal deltage i skoleudviklingssamtalen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at skolebestyrelsen efter folkeskolelovens § 44, stk. 1, fører tilsyn

med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager, og at skolebestyrelsen fra skolens leder

kan indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Efter folkeskole-

lovens § 44, stk. 2, fastsætter skolebestyrelsen principper for skolens virksomhed. Skolebestyrelsen er således en

væsentlig og integreret del af skoleledelsen på den enkelte skole, og grundlaget for, indholdet af og opfølgningen på

skoleudviklingssamtalen vil indgå i skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed. Børne- og Undervisningsmini-

steriet finder derfor ikke grundlag for at afskære kommunalbestyrelsen helt fra at beslutte, at skolebestyrelserne

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

skal deltage i skoleudviklingssamtalerne. Ministeriet finder dog anledning til at præcisere, at formålet med skoleud-

viklingssamtalen vil blive forspildt, hvis kommunalbestyrelsen alene delegerer til skolebestyrelsen, så hverken kom-

munalbestyrelsen eller den kommunale forvaltning deltager.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger,

pkt. 1, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til mindre bureaukrati og bedre mulighe-

der for at finde de løsninger, som giver bedst mening lokalt. Ministeriet finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at

udvide lovforslaget med mere procesregulering og bemærker hertil, at den enkelte kommunalbestyrelse – som står til

ansvar over for vælgerne – vil være nærmest til at vurdere, hvordan skolebestyrelserne bedst inddrages i arbejdet med

skoleudviklingssamtalen, og at den enkelte skolebestyrelse vil være bedst egnet til selv at vurdere, om den ønsker at

drøfte skolens udviklings- og indsatsområder før skoleudviklingssamtalen.

Med hensyn til inddragelsen af fritidstilbud og pædagoger i skoleudviklingssamtalerne bemærkes, at det fremgår af

lovforslagets bemærkninger til § 40 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19, at ”Formålet med skole-

udviklingssamtalerne vil være at skabe rammerne om en tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse,

forvaltning og skole, herunder den eller de fritidsinstitutioner, der modtager elever fra skolen, hvor fokus skal være

på at styrke den fælles forståelse af skolens udviklingsområder og de indsatser, der iværksættes på skolen og i sko-

levæsenet”. Herudover fremgår af det af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.3, at ”Skolens leder vil

skulle identificere og fremhæve nedslag i skolens egen analyse af skolens aktuelle fokus, som skal danne udgangs-

punkt for samtalen, og skolebestyrelse, medarbejdere, elever og forældre bør inddrages heri”.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.6.4. Offentlighed

Børne- og Kulturchefforeningen bemærker, at det fremgår, at kommuner og skoler skal udar-

bejde og offentliggøre et notat med gengivelse af evalueringens resultater. Foreningen mener, at

det er væsentligt, at skolerne har fokus på det løbende arbejde med kvalitetsudviklingen. Men

vurderingen er, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis der skal bruges tid på fokus på offentliggø-

relse af udkommet af skoleudviklingssamtalen, og det kan forstyrre den kontinuerlige og tillids-

fulde dialog om skolernes kvalitetsudvikling.

KL henviser til, at det fremgår af lovforslaget, at kommuner og skoler skal udarbejde og offentlig-

gøre et notat med gengivelse af evalueringens resultater, og bemærker, at det er vigtigt, at sko-

lerne kan have fokus på det løbende arbejde med kvalitetsudviklingen, og at det i den forbindelse

vil være uhensigtsmæssigt, hvis der skal bruges tid på unødigt bureaukrati. Fokus på offentliggø-

relse af udkommet af skoleudviklingssamtalen kan forstyrre den kontinuerlige og tillidsfulde dia-

log om skolernes kvalitetsudvikling, som er centralt i aftalen. Derfor anbefalede parterne i Sam-

men om Skolen heller ikke en offentliggørelse af skoleudviklingssamtalen. Såfremt det alligevel

besluttes at fastholde kravet om offentliggørelse, er det afgørende, at der ikke stilles yderligere

krav til notatet, så man lokalt kan gøre det så ubureaukratisk som muligt, og så det bedst muligt

understøtter det lokale arbejde.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Skole og Forældre fremhæver, at det i forhold til lovgivningen om gennemsigtighed og åbenhed i

uddannelserne vil være en hjælp, hvis det også skrives ind i lovens bemærkninger, at referatet fra

skoleudviklingssamtalen skal være offentligt tilgængeligt på skolens hjemmeside.

Børne- og Undervisningsministeriet konstaterer, at Børne- og Kulturchefforeningen og KL begge ønsker, at der

ikke stilles krav om udarbejdelse af et notat med gengivelse af evalueringens resultater, og at der ikke stilles krav

om, at dette notat offentliggøres. KL henviser i denne forbindelse til, at parterne i Sammen om skolen ikke har an-

befalet en offentliggørelse af skoleudviklingssamtalen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærkningerne til folkeskolelovens § 40 a,

stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 19, at ”skoleudviklingssamtalen vil være omfattet af § 2, stk. 1, nr.

5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 20. juni 2018, hvor-

efter en skole eller en uddannelsesinstitution, som giver undervisning, der er omfattet af loven, skal sikre, at gen-

nemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af en skoles eller institutions undervisning, bortset fra oplysninger om

en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene skolens ansatte har medvirket, er oplyst på en lettilgænge-

lig måde på skolens eller institutionens hjemmeside på internettet”. Ministeriet bemærker endvidere, at Sammen

om skolen ikke har forholdt sig til spørgsmålet om offentliggørelse i sine anbefalinger på området, og at fraværet af

en anbefaling om offentliggørelse derfor ikke kan tages til indtægt for, at Sammen om skolen ikke ønsker at følge

de gældende regler om offentliggørelse af oplysninger om skoler m.v., som fremgår af lov om gennemsigtighed og

åbenhed i uddannelserne m.v.

Lovforslagets indhold på dette punkt har således ikke karakter af ny regelfastsættelse, men er en beskrivelse af

gældende ret. Det gælder også kravene til det notat med gengivelse af evalueringens resultater, som vil skulle udar-

bejdes i forlængelse af skoleudviklingssamtalen.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.7. Udviklingslisten

4.7.1. Generelt

Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler, at der ikke indføres udviklingslister med pligt til at ud-

arbejde en udviklingsplan på grund af en afledt risiko for ”teaching to the test” og uhensigtsmæs-

sig benchmarking.

Dansklærerforeningen bemærker, at selvom det er vigtigt på nationalt plan, at man er klar over,

hvor der er størst behov for udvikling og indsatser, så er det igen afgørende med gennemskuelig-

hed. Man risikerer at udvikle skoler, som kun underviser i det skolerne testes i for at undgå even-

tuelle offentlige lister.

Skole og Forældre finder, at intentionen med en udviklingsliste over skoler, der har behov for

styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet og krav om en

handlingsplan for disse skoler, er god.

Skolelederforeningen kan konstatere, at det er et totalt anderledes syn, der ligger bag ved udform-

ningen af reglerne for lavt præsterende skoler end for skoleudviklingssamtaler. Her erstattes en

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

god konstruktiv samtale og proces med tilsyn og kontrol. Der mangler grundlæggende en forstå-

else for, at der rundt omkring på de lavt præsterende skoler allerede ydes en stor og solid indsats

fra de involverede lærere og ledere, men at opgaven er stor og meget kompleks. Opgaverne på de

skoler, der således sidder med særlige store udfordringer, løses bedst gennem øget kvalificeret

support og ikke gennem mere tilsyn og kontrol.

Børne- og Undervisningsministeriet konstaterer, at der er en bekymring for risikoen for ranglistning af skoler og

”teaching to the test” som konsekvens af forslaget om at indføre udviklingslister, og en deraf følgende bekymring for

at modarbejde formålet med lovforslaget, der bl.a. er at bidrage til at styrke evalueringskapacitet og -praksis i læ-

rernes, skolernes og kommunernes arbejde med evaluering og forbedring af kvaliteten, jf. lovforslagets almindelige

bemærkninger, pkt. 1. Som det imidlertid fremgår samme sted ”skal systemet [samtidig] gøre det muligt for kom-

munerne og på landsplan at følge med i, hvordan eleverne klarer sig fagligt. Skoler med kvalitetsudfordringer skal

opdages hurtigt, så der tidligt kan sættes ind med relevante tiltag for at vende udviklingen.”

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.7.2. Kriterierne

Børne- og Kulturchefforeningen mener, at det er væsentligt, at skolernes løfteevne og faglige re-

sultater i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund spiller en rolle i udvælgelsen af de ob-

jektive indikatorer, der ligger til grund for udtagelse af skoler til udviklingslisten. Herudover er det

vigtigt for foreningen, at der ikke udtages skoler til udviklingslisten, før de objektive kriterier er

besluttet i samarbejde med parterne i Sammen om Skolen. Det er afgørende for foreningen, at

indikatorerne opleves som relevante for skoler og kommuner. Det samme gælder i forhold til

specialskoler, hvis de på sigt også skal udtrækkes til udviklingslisten. For foreningen er det helt

overordnet afgørende, at udviklingslisten og den efterfølgende understøttelse af skolerne opleves

som meningsfuld for skoler og kommuner, og som et redskab til at understøtte og forbedre kvali-

teten på skolerne. Dette under hensyntagen til høj grad af lokalt handlerum ved skoleledere, læ-

rere og fagprofessionelle, der er hovedpersonerne i arbejdet med at udvikle og styrke kvaliteten i

skolerne.

Danmarks Lærerforening mener, at det skal fremgå, hvornår en skole har mulighed for at komme

af udviklingslisten, da det kan have negative konsekvenser for skolens rekruttering og fastholdelse

af elever, forældre og personale. Foreningen finder endvidere, at det ikke skal være muligt at sætte

en specialskole på udviklingslisten, da specialskoler ikke har samme mulighed for at rykke på de

mulige resultater.

Danmarks Matematiklærerforening finder, at det er vigtigt, at kriterierne på forhånd er kendte af

skolerne. Åbenhed og gennemsigtighed er vigtigt for samarbejdet.

KL mener, at det er væsentligt, at skolernes løfteevne og faglige resultater i forhold til elevernes

socioøkonomisk baggrund spiller en rolle i udvælgelsen af de objektive indikatorer. Ligesom det

er afgørende, at de indikatorer, der ligger til grund for udtagelse af skoler til udviklingslisten, defi-

neres i samarbejde med parterne i Sammen om Skolen. I forlængelse heraf er det for KL meget

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

vigtigt, at der ikke udtages skoler til udviklingslisten, før de objektive kriterier er besluttet i samar-

bejde med parterne. En overgangsordning med mindre målrettede indikatorer, som den, der er

beskrevet i lovforslaget (s. 36), er ikke meningsfuldt for skoler eller kommuner og vil i værste fald

kunne føre til, at de forkerte skoler udtages til listen. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at ud-

vikle målrettede indikatorer, mener KL, at rammerne for udviklingslisten helt bør gentænkes. I

det hele taget er det for KL vigtigt, at indikatorerne opleves som relevante for skoler og kommu-

ner. Det samme gælder i forhold til specialskoler, hvis de på sigt også skal udtrækkes til udvik-

lingslisten. KL finder det væsentligt, at skoler eller kommuner ikke er på listen år efter år, men at

de derimod tages af listen, hvis det på baggrund af en helhedsvurdering af skolens udfordringer

vurderes, at skolen er inde i en positiv udvikling, jf. lovforslagets bemærkninger side 80. Det

fremgår af bemærkningerne på side 80, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at adskille

elever i specialtilbud i flere opgørelser i forhold til indikatorer. KL mener, at det er afgørende, at

man kan adskille data fra elever i specialtilbud på en skole, da det ellers vil kunne skjule en væ-

sentlig årsag til, hvorfor nogle skoler præsterer dårligere end forventet. Det vil i værste fald få den

konsekvens, at der er skoler, der udtages til listen på et uklart eller forkert grundlag. Også udvik-

lingslisten og den efterfølgende understøttelse af skolerne skal opleves som meningsfuldt for sko-

ler og kommuner, og som et redskab til at understøtte og forbedre kvaliteten på skolerne. For KL

er det vigtigt, at der etableres en robust national understøttelse af skolernes og kommunernes ka-

pacitet og vil gerne opfordre til, at der sker en nærmere drøftelse heraf i Sammen om Skolen.

Endvidere er det væsentligt, at de data (kriterier), der kommer til at ligge til grund for udviklingsli-

sten, vil kunne tilgås af kommunen således, at der i kommunalt regi kan arbejde aktivt med kvali-

tetsarbejdet så tidligt som muligt.

Skolelederforeningen anfører, at der ud over skolernes egne muligheder for at yde en indsats,

også er en række andre faktorer uden om skolen, som påvirker skolernes muligheder for at skabe

resultater. Skolelederforeningen foreslår, at de påtænkte ændringer udskydes og tages op til drøf-

telse mellem involverede parter og ’Sammen om skolen’. Det giver tid til at finde et bedre og

mere konstruktive løsningsforslag end det i lovforslaget skitserede.

Børne- og Undervisningsministeriet konstaterer, at både Børne- og Kulturchefforeningen, KL og Skolelederforenin-

gen opfordrer til, at der ikke udtages skoler til udviklingslisten, før de objektive kriterier er besluttet i samarbejde

med parterne i Sammen om skolen. Ministeriet bemærker, at det fremgår af folkeskoleforligskredsens aftale af 29.

oktober 2021 om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen, side 19, at den aftalte styrkede

og tidlige opfølgning over for skoler med udfordringer træder i kraft fra og med skoleåret 2022/23, og at aftalepar-

tierne er enige om at invitere Sammen om skolen til at komme med forslag til konkretisering af de politisk aftalte

pejlemærker. Det er således forudsat i aftalen, at Sammen om skolens bidrag i forlængelse af det igangværende ar-

bejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er udarbejdet forud for reglernes ikrafttræden.

Danmarks Lærerforening og KL foreslår herudover, at skolerne får mulighed for at komme af udviklingslisten,

hvis det på baggrund af en helhedsvurdering af skolens udfordringer vurderes, at skolen er inde i en positiv udvik-

ling. Det fremgår af ovennævnte aftale, side 16, at skolerne udtages til udviklingslisten på baggrund af objektive

indikatorer, der indikerer, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten. Der er således

ikke truffet en politisk beslutning om at gennemføre sagsbehandling i forhold til de enkelte skoler i forbindelse med

udarbejdelsen af udviklingslisten, og derfor heller ikke afsat ressourcer hertil.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

KL problematiserer endvidere, at skoler kan være på udviklingslisten ”år efter år”. Børne- og Undervisningsmini-

steriet bemærker hertil, at det vil være en balance mellem på den ene side hensynet til, at skoler på udviklingslisten

oplever, at en indsats lønner sig i form af, at skolen kommer af listen igen, og på den anden side hensynet til, at

samtlige skoler på listen ikke er nye hvert år med den konsekvens, at et meget stort antal skoler over en årrække

kommer til at stå på listen og skulle udarbejde en udviklingsplan.

Med hensyn til udvælgelsen af de indikatorer, som udtrækket af udviklingslisten baseres på, peger Børne- og Kul-

turchefforeningen og KL på, at det er væsentligt, at skolernes løfteevne og faglige resultater i forhold til elevernes so-

cioøkonomiske baggrund spiller en rolle i udvælgelsen af de objektive indikatorer. Ministeriet bemærker hertil, at

de objektive indikatorer, som udviklingslisten vil blive udtrukket på baggrund af, vil skulle defineres af ministeriet

i samarbejde med parterne i Sammen om skolen, hvor både Børne- og Kulturchefforeningen og KL er repræsenteret.

Disse vil herefter blive drøftet med folkeskoleforligskredsen før udstedelse af bekendtgørelse herom.

Skolelederforeningen peger på, at de valgte indikatorer ikke bør vedrøre faktorer uden for skolens kontrol. Mini-

steriet bemærker hertil, at folkeskolen er kommunalbestyrelsens ansvar, og at de enkelte skolers rammebetingelser

ikke nødvendigvis ligger uden for kommunalbestyrelsens kontrol, selvom de måtte ligge uden for den enkelte skoles

kontrol.

Det fremgår af bemærkningerne til folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 24, at

”der ikke aktuelt er udviklet indikatorer, der vil kunne benyttes til at udvælge specialskoler, som ikke løfter ele-

verne som forventet, og som har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig

kvalitet. Disse skoler vil derfor ikke indledningsvis kunne blive udtaget til udviklingslisten. Det er dog hensigten,

at disse skoler i fremtiden vil skulle kunne udtages til udviklingslisten. Endvidere bemærkes, at der aktuelt ikke

er mulighed for at adskille elever i specialtilbud i flere opgørelser, f.eks. i opgørelsen af resultaterne fra de nationale

test og fra trivsel.” Denne bemærkning har givet anledning til en række høringssvar med forskellige budskaber.

Danmarks Lærerforening finder, at specialskoler ikke bør kunne udtages til udviklingslisten, da de ikke har

samme muligheder for at påvirke deres resultater, mens Børne- og Kulturchefforeningen og KL betoner, at indikato-

rerne skal opleves som relevante for specialskolerne. Ministeriet bemærker hertil, at det må forventes, at de på sigt

valgte indikatorer vil være egnede i forhold til specialskoler, og at specialskoler generelt har mulighed for at påvirke

egne resultater på samme måde som andre skoler. Med hensyn til muligheden for at adskille elever i specialklasser i

opgørelser vedrørende resultaterne fra de nationale test og fra trivsel, arbejdes der i Børne- og Undervisningsministe-

riet med håndtering af denne problemstilling.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.7.3. Udviklingsplanen

Danmarks Lærerforening anfører, at det skal tydeliggøres, at udviklingsplanen for skoler på ud-

viklingslisten udarbejdes i samarbejde mellem skolens leder og kommunalbestyrelsen, Jvf. § 57 d,

stk. 3 om udviklingsplanen. Ydermere skal det fremgå tydeligere, at udarbejdelsen af udviklings-

planen ikke kan uddelegeres til skolebestyrelsen, da skolebestyrelsens beføjelser ikke omfatter æn-

dringer af skolens rammevilkår mv.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Sproglærerforeningen stiller spørgsmålstegn ved, hvem der skal udarbejde udviklingsplanerne.

Skole og Forældre finder, at den foreslåede § 57 d, stk. 3, om udviklingsplanen bør formuleres så-

dan, at det er tydeligt, at udarbejdelsen af udviklingsplanen skal ske

i samarbejde

med skolen, så vi

undgår, at dem, der skal løfte opgaven, ikke bliver inddraget eller blot får et pålæg ”oppefra”.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at det ønskes fremhævet i bestemmelsen og bemærkningerne hertil,

at udviklingsplanen skal udarbejdes i et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og skolen. Ministeriet bemærker

hertil, at folkeskolen efter folkeskoleloven er kommunalbestyrelsens ansvar, og at kommunens opgaver derfor i lov-

teksten skal løses af kommunalbestyrelsen, selvom der i praksis ofte vil være tale om, at opgaven løses i den kom-

munale forvaltning, herunder af skolelederen. Herudover bemærker ministeriet, at det fremgår af lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, pkt. 1, at det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til mindre bu-

reaukrati og bedre muligheder for at finde de løsninger, som giver bedst mening lokalt. Ministeriet finder det derfor

ikke hensigtsmæssigt at udvide lovforslaget med mere procesregulering, og bemærker, at den enkelte kommunalbe-

styrelse vil være nærmest til at vurdere, hvordan og af hvem udviklingsplanen bedst udarbejdes.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.7.4. Offentliggørelse

Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler, såfremt der indføres såkaldte udviklingslister, at sko-

ler på udviklingslisten ikke offentliggøres. Ved ikke at udstille listen offentligt kan der bedre ska-

bes den nødvendige tillid og åbenhed mellem skole, kommune og stat, som er helt afgørende for

god skoleudvikling.

Dansklærerforeningen spørger om, hvad udviklingslisterne bliver brugt til, og hvem der har ad-

gang til listerne.

KL opfordrer til, at der i lovforslaget indføres en sætning om, at skoler på udviklingslisten ikke

offentliggøres, og at oplysninger vedr. udviklingslisten er undergivet tavshedspligt. Det var også

en klar anbefaling fra arbejdsgruppen af parter i Sammen om Skolen. Ved ikke at udstille listen

offentligt kan der bedre skabes den nødvendige tillid og åbenhed mellem skole, kommune og

stat, som er helt afgørende for god skoleudvikling, ligesom der ikke vil kunne laves offentlige

ranglister.

Skolelederforeningen finder ikke, at det er fremmende for en god skoleudvikling, at skolen først

skal befinde sig på en liste med baggrund i såkaldte objektive indikatorer og siden hen skal udstil-

les gennem offentliggørelse af en handleplan for skolens udvikling. Lige som børn ikke udvikler

sig godt, når de mødes med mistillid, gør skoler det heller ikke.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at Sammen om skolen anbefalede, at udviklingslisten ikke offentlig-

gøres, men at folkeskoleforligskredsen ved udarbejdelsen af lovforslaget valgte ikke at imødekomme dette ønske.

Ministeriet henviser i denne forbindelse til, at udviklingslisten skal ses i sammenhæng med det tilsyn, Styrelsen for

Undervisning og Kvalitet fører med skoler med vedvarende dårlig kvalitet (kvalitetstilsynet), og at skoler, der er

udtaget i kvalitetstilsyn, ikke hemmeligholdes, ligesom eventuelle handlingsplaner efter de gældende regler for skoler,

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

hvor niveauet ikke er tilfredsstillende, offentliggøres som en del af kvalitetsrapporten. Det ville derfor være påfal-

dende, hvis der opretholdes større fortrolighed om skoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvik-

ling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet, end der er for skoler, der vurderes at have vedvarende dårlig kvalitet.

Ministeriet bemærker dog også, at det ikke er hensigten, at udviklingslisten skal tjene som grundlag for landsdæk-

kende ranglistninger m.v. af skoler. Det er derfor også forventningen, at ministeriet ikke selvstændigt tager skridt

til at offentliggøre listen, når den bliver udarbejdet.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.7.5. Forholdet til kvalitetstilsynet

KL finder det vigtigt, at der er en klar sammenhæng mellem udviklingslisten og udviklingsplanen

samt tilsynet og handlingsplan. I lovforslagets side 36 fremgår det, at

”Skoler, der over flere år fremgår

af udviklingslisten, vil desuden ud fra en konkret vurdering af kvaliteten kunne udtages til kvalitetstilsyn.”

Det

er her vigtigt, at der er gennemsigtighed i forhold til, hvornår en ”plads” på listen udløser tilsyn.

Sproglærerforeningen bemærker, at det er positivt, at man vil forsøge at sikre, at samtlige folke-

skoler leverer uddannelse af højst mulig kvalitet ved at kunne placere lavt performende skoler un-

der opsyn og at de i værste fald vil kunne lukkes.

Skole og Forældre giver forslaget om, at der i folkeskolelovens § 57 d indsættes et nyt stk. 5, 2.

pkt., hvorefter der forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen skal indhentes en udtalelse fra sko-

lebestyrelserne om handlingsplanen, sin fulde opbakning.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af folkeskoleforligskredsens aftale af 29. oktober

2021 om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen, side 16, at ”Skoler, der over flere år

fremgår på udviklingslisten, vil desuden ud fra en konkret vurdering af kvaliteten kunne udtages til tilsyn”. Der er

ikke angivet nærmere kriterier for denne konkrete vurdering. Det må således antages, at skolerne vil kunne blive

udtaget ud fra en konkret vurdering af, om skolen har vedvarende dårlig kvalitet.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.8. Mulighed for indkomstafhængigt tilskud til madordning i folkeskoler

Børnehaveklasseforeningen ønsker initiativet velkomment, da børn med sund mad i maverne kla-

rer skoledagen bedst.

Dansk Psykolog Forening ser positivt på forslaget om muligheden for indkomstafhængigt tilskud

til madordninger i folkeskolen.

Danske Skoleelever opfordrer til, at ministeriet aktivt oplyser skoler og kommuner om den nye

mulighed for et indkomstafhængigt tilskud til madordninger, da fx muligheden for morgenmad

på skolerne vil hjælpe elever, som er udfordret med at spise morgenmad pga. transportmæssige

eller familiære omstændigheder.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at Børne- og Undervisningsministeriet nærmere beskriver, hvil-

ken indtægtsgrænse der er tale om, herunder hvilke kriterier der indgår. Derudover anbefaler sty-

relsen, at ministeriet redegør for, hvordan de vil indhente oplysninger om forældres indkomst i

henhold til princip nr. 4 om genbrug af data, ligesom styrelsen anbefaler, at ministeriet beskriver,

hvilken betydning indkomstafhængigt tilskud kan have for borgerne, herunder hvorvidt borgerne

kan gennemskue, hvad der ligger til grund for afgørelsen.

Skole og Forældre tilslutter sig intentionen og det konkrete forslag om at give kommunerne mu-

lighed for at differentiere tilskud til forældre til madordninger på baggrund af indkomst, da det vil

udbrede muligheden for madordninger. Skole og Forældre anfører hertil, at de har erfaring med,

at madordninger giver bedre fysisk og psykisk velvære for den samlede gruppe elever.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den positive modtagelse af forslaget.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ministeriet – som med øvrige regler og tiltag – vil oplyse om den

nye mulighed på ministeriets hjemmeside.

Ministeriet bemærker derudover, at den foreslåede bestemmelse om et indkomstafhængigt tilskud til skolemadsord-

ninger er en mulighed, der gives til kommunerne. Der er derfor ikke lagt op til, at der fra centralt hold skal fast-

sættes en indtægtsgrænse for, hvem der kan få tilskud. Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede be-

stemmelse i § 40, stk. 2, nr. 7, 2. pkt., vil det være kommunerne, der kan fastsætte rammer for ordningen, herun-

der eventuelle indtægtsgrænser for at modtage tilskuddet. Tilsvarende vil det også være op til kommunerne at be-

slutte, hvordan de vil indhente oplysninger om forældrenes indkomst. Ministeriet kan dog oplyse, at det efter mini-

steriets vurdering vil være oplagt, hvis kommunerne organiserer det sådan, at forældrene skal ansøge om at modtage

tilskud på samme måde, som man ansøger om fripladstilskud til dagtilbud m.v. I den forbindelse vil forældrene

kunne give samtykke til, at skolen kan indhente oplysninger om forældrenes indkomst f.eks. via indkomstregistret.

Bemærkningerne giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

4.9. Andre emner

4.9.1. Implementering, herunder IT-understøttelse

Dansk Blindesamfund oplever, at mange af de digitale løsninger, der anvendes i folkeskolen og

som egentlig kunne og burde understøtte inklusionen af blinde og svagsynede børn og unge fak-

tisk gør det modsatte, og er blevet en barriere, der gør børnene afhængige af støtte fra andre samt

skaber barrierer i forhold til samarbejdet med fx klassekammerater. Blinde og svagsynede elever

bliver hægtet af, hvis de ikke selvstændigt kan anvende værktøjerne. Det drejer sig om alt fra digi-

tale læringsplatforme over digitale materialer til digitale informations- og kommunikationsplat-

forme som Aula.

Dansklærerforeningen tilkendegiver, at det er vigtigt at forholde sig til, hvilket formål data har

hver gang man samler ny data op, og hvad man skal gøre med den viden, der fås via denne data.

KL bemærker, at det er væsentligt og nødvendigt, at det sikres, at lovforslaget lever op til at være

digitaliseringsklar lovgivning, så de digitale muligheder udnyttes og sikres gode betingelser ved

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

implementeringen af det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. I implementeringen er

det væsentligt, at der ikke skabes processer, der enten er uhensigtsmæssige eller ressourcekræ-

vende for skoler og kommuner at implementere. Det kan fx ske ved at sikre mulighed for tæt

kobling mellem de data, der genereres som led i de nye initiativer, med kommuners og skolers

mulighed for at arbejde videre med initiativerne i lokale sammenhænge.

Skole og Forældre anfører, at der skal sikres en national implementeringspulje som forudsætning

for at skabe et rimeligt grundlag for den kommende indsats.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der er afsat i alt 16 mio. kr. til implementering i perioden fra

2022 til 2028. Den afsatte ramme ventes anvendt til omkostninger forbundet med vejledning og rådgivning, ind-

dragelse af parter og central styring af opgaverne forbundet med lovforslaget. Der er herudover afsat ressourcer til

udarbejdelse af vejledning og andre understøttende indsatser.

I forbindelse med udvikling af it-understøttelse til test og prøver i STIL testes brugergrænsefladen i forhold til Web

Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1. Tilgængeligheden er en integreret del af kvalitetssikringsarbejdet.

Endelig testes vore testopgaver ved hjælp af de højtlæsningsværktøjer, der anvendes i folkeskolen.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at formål og hjemmel til indsamling af personhenførbare

data fastsættes i loven. Lovforslagets overensstemmelse med kravene til digitaliseringsklar lovgivning er beskrevet i

lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 4.

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

4.9.2. Forholdet til fri- og privatskoler mv.

Danmarks Private Skoler bemærker, at det er vigtigt, at der også fremadrettet bliver mulighed for,

at frie grundskoler kan vælge at benytte de testsystemer, der lægges op til i lovforslaget; de natio-

nale færdighedstest og diverse screeningstest. Efter foreningens opfattelse lægges der også op til i

lovforslaget, at frie grundskoler vil kunne dette ud fra et frivillighedsprincip. De anmoder om, at

man er opmærksom på, at man ifm. implementering af GDPR-regler i forhold til administratio-

nen af disse test m.v., herunder placering af dataansvar, principper for opbevaring samt oplys-

ningspligt i forhold til forældre og elever, sørger for, at der bliver givet hjemmel, så frie grundsko-

ler af den vej ikke bliver udelukket fra at benytte disse test.

Friskolerne anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, om materiale og tests bliver frit tilgænge-

lige og brugbare for alle, hvilket de mener er vigtigt.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det er forudsat, at de forskellige test, der indføres med lovforsla-

get, også vil skulle kunne benyttes af fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler, ungdomsskoler og kommu-

nale internationale grundskoler. Dette er endvidere præciseret i de almindelige bemærkninger til afsnittene om de

forskellige test m.v.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

5. Bemærkninger til lovudkastets § 2

5.1. Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV)

Frie Skolers Lærerforening og Friskolerne er kritiske overfor, at ændringen af begrebet ”ikkeud-

dannelsesparat” alene er en retorisk ændring, og at der i praksis ikke er tale om en reel ændring.

Friskolerne udtrykker ønske om for alvor at gennemtænke UPV, herunder i forhold til vejledning

og brobygning. Er tilfreds med nedsættelse af arbejdsgruppe.

Danske Gymnasier anfører, at en grundlæggende justering af UPV’en bør gå hånd i hånd med en

vejledningsindsats, som alle får ret til, og som består af et sammenhængende vejledningsforløb

med fokus på læring frem for valg.

DI er positive over for forslaget, herunder at beskæftigelsesmæssige aktiviteter kan være indbefat-

tet i UPV’en.

Danmarks Vejlederforening peger på, at lovændringen ikke ændrer på stigmatisering af ikke-pa-

rate elever, da eleverne fortsat opdeles i henholdsvis parate/ikke-parate, ligesom forslaget ikke

ændrer på, at elever, der er parate til den ønskede uddannelse, fortsat ikke modtager individuel

vejledning. Vejlederforeningen finder det desuden uhensigtsmæssigt, at eleverne allerede fra 8.

klasse skal tilkendegive hvilke ungdomsuddannelser, de ønsker, idet der fokuseres for meget på

selve valget frem for den proces, den enkelte gennemgår.

Danske SOSU-skoler og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) er positive over for at

afskaffe begrebet ”ikkeuddannelsesparat” og erstatte det med det foreslåede. DEG peger på, at

fokus hermed flyttes fra, hvad eleven ikke kan til det, som eleven har mulighed for.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning støtter forslaget, da ændringen i terminologi er et

skridt i den rigtige retning. Men der ønskes fokus på vejledning og støtte frem for begrænsninger,

og den ekskluderende UPV ønskes afskaffet, herunder generelle strukturelle begrænsninger for,

hvem de kan gå på gymnasiet.

KL bemærker, at der skal skabes sammenhæng mellem ændringen af UPV, meddelelsesbogen og

uddannelsesplanen. Det bør tænkes sammen, så der ikke er overlappende redskaber til at under-

støtte de unge.

Danske Skoleelever er positiv i forhold til at afskaffe begrebet ”ikkeuddannelsesparat”, men be-

mærker, at det ikke kan stå alene, og at eleverne skal tilbydes individuel uddannelsesvejledning.

Danmarks Lærerforening finder det positivt af afskaffe termen ”ikkeuddannelsesparat” om end

det ikke ændrer ved retstilstanden. De bemærker, at da Ungdomsskole er en uddannelsesinstitu-

tion og ikke et konkret uddannelsestilbud, bør det ikke indgå som eksempel i bemærkningerne på

uddannelser, som den unge kan være parat til.

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

Læsekonsulenternes Landsforening og Sproglærerforeningen anerkender, at elever ikke længere

beskrives med det begrænsende begreb ”ikkeuddannelsesparat”.

Børne- og Kulturchefforeningen bakker op om, at der arbejdes videre med en grundlæggende

ændring af UPV, så vurderingen bliver positiv retningsgivende. Foreningen bemærker endvidere,

at der skal skabes sammenhæng mellem ændringen af UPV, meddelelsesbog og uddannelsesplan.

Skole og Forældre er tilfreds med at ”ikkeuddannelsesparat” afskaffes, men bemærker, at sprog-

ændringen ikke løser den reelle udfordring. Det foreslås, at vurderingen afskaffes, at alle elever

skal have en uddannelsesplan og at der skal indføres individuel vejledning for alle elever.

Dansk Psykologforening er positiv over for afskaffelse af begrebet ”ikkeuddannelsesparat” og an-

erkender generelt ambitioner om at neddrosle de instanser og mekanismer, som kategoriserer og

definerer børn og unge.

Børne- og Undervisningsministeriet har ændret den i høringsudkastet foreslåede formulering til § 2 g, stk. 3, 1.

pkt., med henblik på at tydeliggøre, at en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats ikke er forbeholdt elever, der

hverken er vurderet parate til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Det har ikke været tilsigtet at

ændre på de gældende krav om, hvornår eleverne skal tilbydes den særlige indsats.

Endvidere er ”ungdomsskole” fjernet i bemærkningerne, idet ministeriet er enig med Danmarks Lærerforening i,

at en ungdomsskole er en uddannelsesinstitution og ikke et uddannelsestilbud.

I forhold til bemærkningerne om, at fjernelsen af begrebet ”ikkeuddannelsesparat” ikke reelt ændrer ved retstil-

standen gør BUVM opmærksom på, at fjernelsen af begrebet alene er første fase i ændringen af UPV’en, mens

mere grundlæggende ændringer vil skulle ske efter anbefalinger fra en arbejdsgruppe og efterfølgende politiske drøf-

telser. Spørgsmålet om individuel vejledning til alle er ligeledes ikke omfattet af dette lovforslag. Endvidere vil drøf-

telser om sammenhængen mellem den fremtidige erstatning for UPV, meddelelsesbog og uddannelsesplan indgå i det

fortsatte arbejde med ændring af UPV’en og i udarbejdelsen af vejledningsmateriale til meddelelsesbogen.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.

5.2. Brobygning

Frie Skolers Lærerforening er positive over for, at der bliver mulighed for forsøgs- og udviklings-

arbejde.

Efterskolerne finder, at ansøgning om forsøgs- og udviklingsarbejde bør kunne sendes direkte fra

skolerne til BUVM. Desuden foreslås endnu en ansøgningsrunde, fx med frist 1. april 2023.

Danske Gymnasier bemærker, at forsøg skal planlægges i nært samarbejde med ungdomsuddan-

nelsesinstitutionerne og således ikke besluttes alene i kommunen. Endvidere bemærkes, at fleksi-

biliteten i forhold til tidspunkt for afholdelse af brobygning ikke må medføre, at taxameteret hal-

veres, når brobygningen med en samlet timetalsvarighed på én dag fx organiseres over to dage

frem for én dag. Danske Gymnasier finder det endvidere uklart, om ændringen af indberetningen

L 174 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

April 2022

Sags nr.: 22/05202

af udløsende brobygningsaktivitet gælder al indberetning for udløsende brobygningsaktivitet eller

kun den indberetning, der finder sted i forbindelse med et forsøg.

Danske SOSU-skoler er yderst positive i forhold til at etablere udvidet adgang til forsøg med

form og indhold i brobygningen.

Børne- og Undervisningsministeriet imødekommer bemærkningerne fra Efterskolerne om endnu en ansøgnings-

runde, sådan at der gives mulighed for en yderligere ansøgningsrunde med frist den 1. april 2023.

Det følger af lov om kommunal indsats for unge under 25 år, at brobygning hører under kommunens (kommunal-

bestyrelsens) funktioner og opgavevaretagelse vedrørende den kommunale ungeindsats. Det er ikke hensigten at æn-

dre på den gældende ansvarsfordeling, og forsøg med brobygning vil derfor skulle ske efter ansøgning fra kommunal-

bestyrelsen.

Det følger endvidere af gældende regler, at vejledningen, herunder udbud af brobygning, skal ske i et samarbejde

med uddannelsesinstitutionerne og kommunernes beskæftigelses- og socialindsats og med inddragelse af organisatio-

ner og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden geografisk omfatter.

Ministeriet bemærker, at det alene er brobygningsforløb omfattet af forsøget, der kan muliggøre, at et forløb på én

dag kan spredes ud over to dage uden at øge det samlede timetal til brobygning. I forhold til Danske Gymnasiers

forslag om, at institutionerne kun skal indberette det påbegyndte antal deltagere for det samlede forløb, så har Mi-

nisteriet noteret forslaget. Den konkrete udmøntning af, hvilke krav der stilles til institutionernes indberetning af

tilskudsudløsende aktivitet vil blive præciseret i de relevante instrukser.

Bemærkningerne har ikke herudover givet anledning til ændringer i lovforslaget.