Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 173 Bilag 7
Offentligt
2579869_0001.png
Til lovforslag nr.
L 173
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 18. maj 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
sygedagpenge og barselsloven
(Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for
ikkeforsørgere, indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæf-
tigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4, 6 og
8-12. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 5 og 7.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, SF, RV, DF og Bent Bøgsted
(UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af mini-
steren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod
de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (V, KF, NB og LA) indstiller
lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for ændringsforslag nr. 1, 2, 4, 8, 9 og 12. Min-
dretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 3, 5-7, 10 og
11.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller
lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og
Liberal Alliance
Venstres, Det Konservative Folkepartis, Nye Borgerliges
og Liberal Alliances medlemmer af udvalget kan ikke støtte
lovforslaget. Det kan vi ikke, fordi regeringen med lovfor-
slaget bl.a. gør det mindre attraktivt at arbejde.
Partierne er imod, at regeringen forhøjer dagpengesatsen,
hvilket vil betyde, at 140.000 personer, ifølge regeringens
egne tal, vil have en lønindkomst, der er lavere end det, man
kan få på den højeste dagpengesats.
For partierne er det vigtigt, at det altid skal kunne betale
sig at arbejde, og det modarbejder lovforslaget, når dagpen-
gesatsen hæves. Det er særlig vigtigt at sikre, at det bedre
kan betale sig at arbejde, efter den socialdemokratiske rege-
ring har brugt de sidste knap 3 år på at hæve skatter og af-
gifter mere end 40 gange og for over 10 mia. kr., ligesom de
indtil aftalen, der følger op på regeringens udspil »Danmark
kan mere I« havde gennemført initiativer, der trak mere end
10.000 personer ud af arbejdsmarkedet.
Vi har selv fremsat et beslutningsforslag, hvori vi vil
forhøje fribeløbet til su, afskaffe den grønne check for ik-
kepensionister, forhøje den grønne check for børn, sænke
elafgiften, udmønte reserven fra Nordsøen til gode ramme-
betingelser for dansk erhvervsliv samt øge det maksimale
beskæftigelsesfradrag. Alle disse tiltag vil bidrage til at løfte
beskæftigelsen markant i en tid, hvor ledigheden er rekord-
lav og efterspørgslen er høj.
Partierne er enige i, at dimittendsatsen skal nedsættes,
som også er et element i lovforslaget. Men vi er ikke enige
i regeringens løsning, hvor man med den anden hånd giver
større fradrag for kontingentbetaling til fagforeninger og
hæver dagpengesatsen, hvilket gør det mindre attraktivt at
arbejde.
Partierne kan derfor samlet ikke støtte lovforslaget.
AX027828
L 173 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet 18/5-22
2579869_0002.png
2
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
udvalget:
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 48, stk. 9,
ændres i
nr. 1
og
2
»Have« til: »Medlemmet skal have«.
[Lovteknisk præcisering]
2)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 48, stk. 11,
ændres »for de
første op til 390 timer for« til: »i op til 390 timer til«.
[Lovteknisk præcisering]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, EL, SF,
RV, DF, ALT og Bent Bøgsted (UFG)):
3)
I den under
nr. 2
foreslåede ændring af
§ 49, stk. 5,
indsættes efter det foreslåede 2. pkt. som nyt punktum:
»Hvis medlemmet under ledighed har modtaget sygedag-
penge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de
første 14 dages sygdom, træffer arbejdsløshedskassen afgø-
relse om, hvorvidt medlemmet er omfattet af 1. eller 2. pkt.«
[Dagpengemodtagere, der overgår til sygedagpenge, skal ik-
ke skifte sats]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
udvalget:
4)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 49, stk. 5, 3. pkt.,
der bli-
ver 4. pkt., ændres »390 timer til et deltidsforsikret medlem«
til: »et deltidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med
satsen i 1. pkt. i 390 timer«.
[Lovteknisk præcisering]
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(ALT):
5)
I den under
nr. 2
foreslåede ændring af
§ 49, stk. 5,
udgår
3.
og
4. pkt.,
og i stedet indsættes:
»Skift af ydelsessats sker fra den 1. i den efterfølgende
måned, hvis medlemmet har modtaget dagpenge i et omfang
som nævnt i 2. pkt., fylder 30 år eller skifter status som
forsørger.«
[Sikring af, at skift af dagpengesats sker med virkning fra
den 1. i den efterfølgende måned]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, EL, SF,
RV, DF, ALT og Bent Bøgsted (UFG)):
6)
I den under
nr. 3
foreslåede ændring af
§ 52 a, stk. 4,
indsættes efter det foreslåede 2. pkt. som nyt punktum:
»Skift af ydelsessats efter 2. pkt. sker med virkning fra
det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har modtaget
dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer eller et deltidsfor-
sikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i
390 timer.«
[Regel om satsskiftetidspunkt ved overgang til nedsatte dag-
penge som ikkeforsørger]
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(ALT):
7)
I det under
nr. 5
foreslåede
§ 54, stk. 3,
affattes
1. pkt.
således:
»Medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2, har
dog ret til dagpenge efter stk. 1, hvis personen, jf. lov om
et indkomstregister, har fået indberettet mindst 600 løntimer
til indkomstregisteret for et fuldtidsforsikret medlem og 400
timer for et deltidsforsikret medlem i løbet af de sidste 18
måneder.«
[Tilretning af beskæftigelseskravet svarende til de almindeli-
ge regler]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
udvalget:
8)
I det under
nr. 6
foreslåede
§ 54, stk. 4, 4. pkt.,
ændres
»Der kan endvidere fastsættes« til: »Beskæftigelsesministe-
ren kan endvidere fastsætte«.
[Lovteknisk præcisering]
9)
I den under
nr. 8
foreslåede affattelse af
§ 55, stk. 4, 1.
pkt.,
indsættes efter »stk. 2«: »opgøres i timer«.
[Rettelse af fejl]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
(S, EL, SF,
RV, DF, ALT og Bent Bøgsted (UFG)):
Til § 2
10)
Nr. 1
og
4
udgår.
[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 3]
Til § 4
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
flertal
(S, EL, SF,
RV, DF, ALT og Bent Bøgsted (UFG)):
11)
Stk. 2
udgår.
[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 10]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
udvalget:
12)
I
stk. 3
ændres »§ 1, nr. 6« til: »§ 1, nr. 5 og 6«.
[Lovteknisk præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
I de i lovforslaget foreslåede § 48, stk. 9, nr. 1 og 2,
er nummereringerne indledt med udtrykket »Have«. Denne
indledning opfylder ikke reglerne for opregninger i en lov-
tekst.
Det foreslås, at der i stedet indledes med ordene »Med-
lemmet skal have«.
Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.
L 173 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet 18/5-22
2579869_0003.png
3
Til nr. 2
I det i lovforslaget foreslåede § 48, stk. 11, er formulerin-
gen »for de første op til 390 timer for« deltidsmedlemmer
ikke konsistent med formuleringen af den tilsvarende regel
for fuldtidsmedlemmer.
Det foreslås, at det i stedet formuleres som »i op til 390
timer til«.
Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 3
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 2, ad § 49, stk. 5,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dimittendsatsen
for ikkeforsørgere under 30 år efter de første 3 måneders
forbrug af dagpengeperioden vil blive nedsat til 9.514 kr. pr.
måned (2022 niveau). Det følger videre, at dimittendsatsen
for ikkeforsørgere, der er fyldt 30 år, vil blive nedsat til
12.018 kr. pr. måned (2022 niveau) efter de første 3 måne-
ders forbrug af dagpengeperioden.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at de
3 måneder vil blive opgjort i timer svarende til 481 timer (3
x 160,33 timer pr. md. – afrundet til 481) for et fuldtidsfor-
sikret medlem og 390 timer for et deltidsforsikret medlem,
hvilket svarer til den måde, dagpengeperioden normalt op-
gøres på.
Det fremgår videre, at de almindelige regler om forbrug
af dagpenge vil finde anvendelse ved opgørelsen af de 481
timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som del-
tidsforsikret medlem.
Forslaget betyder bl.a., at perioder på op til 6 uger, hvor
medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 da-
ges sygdom, vil forbruge af opgørelsen af de 481 timer som
fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret
medlem.
Det betyder videre, at ved overgang til sygedagpenge,
inden perioden på 481 timer, som man har som fuldtidsfor-
sikret medlem, eller de 390 timer, som deltidsforsikret med-
lem er forbrugt, vil sygedagpengene blive udbetalt ud fra
satsen for ikkeforsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge
for fuldtids- eller deltidsforsikrede.
Udbetalingen af sygedagpenge med denne sats vil skulle
fortsætte, indtil medlemmet sammenlagt vil have forbrugt
481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som
deltidsforsikret medlem med dagpenge og sygedagpenge.
Det følger af punkt 2.3.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, og
§ 2, nr. 4, at når den sygemeldte dagpengemodtager samlet
har forbrugt sin mulighed for udbetaling med høj sats på
dagpenge og sygedagpenge, vil medlemmet blive sat ned i
sygedagpengesats i overensstemmelse med satsnedsættelsen
gældende for arbejdsløshedsdagpengene. Personen vil heref-
ter modtage sygedagpenge med den sats, som personen ville
kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis
den pågældende ikke havde været syg.
Det følger videre af bemærkningerne, at hvis personen
efter en periode med sygedagpenge vender tilbage til ar-
bejdsløshedsforsikringen og vedkommende ikke samlet har
modtaget arbejdsløsheds- og sygedagpenge i 481 timer som
fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret
medlem, vil dagpengeudbetalingen med ikkeforsørgersatsen
på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltids-
forsikrede blive genoptaget.
Hvis personen inden overgang til sygedagpenge har for-
brugt mere end 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller
390 timer som deltidsforsikret medlem og dermed vil være
blevet omfattet af den foreslåede nedsættelse af satsen for
ikkeforsørgere henholdsvis over og under 30 år, vil personen
skulle overgå til sygedagpenge med den relevante dagpenge-
sats.
De ovenfor beskrevne regler forudsætter, at der i arbejds-
løshedskasserne og i kommunerne skal opbygges nye admi-
nistrative systemer, som skulle kunne foretage opgørelsen
af antallet af timer, herunder håndtere ydelsesskift i en udbe-
talingsperiode. Særlig for kommunerne vil det være nyt at
skulle foretage opgørelse af forbrug af antallet af timer og
håndtere en nedsættelse af satsen på sygedagpenge.
Dette er ikke hensigtsmæssigt.
Det foreslås derfor, at der i den under nr. 2 foreslåede æn-
dring af § 49, stk. 5, indsættes efter det foreslåede 2. pkt., at
hvis medlemmet under ledighed har modtaget sygedagpenge
efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første
14 dages sygdom, træffer arbejdsløshedskassen afgørelse
om, hvorvidt medlemmet er omfattet af 1. eller 2. pkt.
Forslaget til et nyt 3. pkt. betyder, at det præciseres, at
arbejdsløshedskassen skal foretage en opgørelse af forbruget
af 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer
som deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet efter en peri-
ode med sygedagpenge eller dagpenge under de første 14
dages sygdom igen skal modtage dagpenge.
Opgørelsen har betydning for, om genoptagelsen af dag-
penge skal ske med satserne efter § 49, stk. 5, 1. pkt., eller
med den nedsatte sats efter forslaget til § 49, stk. 5, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Dette fremgår for så vidt allerede af det fremsatte lovfor-
slag, men det nye er, jf. også nedenfor, at medlemmet ikke
skal sættes ned i sats ved modtagelse af sygedagpenge efter
481 timer for et fuldtidsforsikret medlem eller 380 timer for
et deltidsforsikret medlem.
Dette betyder, at bl.a. perioder på op til 6 uger, hvor med-
lemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages
sygdom, vil forbruge af opgørelsen af de 481 timer, som
man har som fuldtidsforsikret medlem, eller de 390 timer,
som man har som deltidsforsikret medlem.
Dette betyder videre, at perioder ud over de 481 timer
som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsfor-
sikret medlem, hvor medlemmet under ledighed vil have
modtaget sygedagpenge, ikke vil forbruge af opgørelsen af
antallet af timer.
Hvis arbejdsløshedskassens opgørelse viser, at et medlem
under ledighed har modtaget sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages syg-
dom, jf. § 62, stk. 3, i mere end 6 uger og medlemmet
efterfølgende modtager dagpenge, genoptages forbruget af
antallet af timer efter 1. pkt., indtil medlemmet har forbrugt
L 173 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet 18/5-22
2579869_0004.png
4
de 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer
til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 4, i loven.
Hvis opgørelsen viser, at medlemmet samlet på dagpenge
og sygedagpenge har forbrugt mere end de 481 timer til et
fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsik-
ret medlem, vil satsen ved genoptagelsen af udbetalingen af
dagpenge blive nedsat i overensstemmelse med den foreslå-
ede satsnedsættelse.
Forslaget betyder videre, at et medlem, som overgår til
sygedagpenge, jf. lov om sygedagpenge, inden perioden på
481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som
deltidsforsikret medlem er forbrugt, vil få udbetalt sygedag-
pengene ud fra satsen for ikkeforsørgere på 71,5 pct. af
højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede i hele
perioden med sygedagpenge. Det vil sige, at sygedagpenge-
ne til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse
i overensstemmelse med allerede gældende regler vil blive
udbetalt med den sats, som personen på første dag med ret
til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløs-
hedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.
Med ændringsforslaget forbliver medlemmet på denne
sygedagpengesats i hele perioden på sygedagpenge, uanset
om medlemmet samlet når til at have modtaget dagpenge
og sygedagpenge ud over 481 timer til et fuldtidsforsikret
medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem.
Det betyder, at kommunerne bl.a. ikke vil skulle modtage
en opgørelse af det hidtidige forbrug af timer på arbejdsløs-
hedsdagpenge, og ikke fortløbende vil skulle foretage en
opgørelse af forbruget af antallet af timer, og at der ikke vil
skulle ske en nedsættelse af satsen på sygedagpenge, efter at
de 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer
til et deltidsforsikret medlem vil være forbrugt.
Tilsvarende betyder det for arbejdsløshedskasserne, at de
bl.a. ikke vil skulle foretage en særlig opgørelse af forbruget
af timer ved overgangen til sygedagpenge og ikke vil skulle
foretage en efterfølgende kontrol af forbruget af antallet af
timer med henblik på en vurdering af, om vedkommende
skulle have været sat ned i sats på et givent tidspunkt, og
om der vil være grundlag for en eventuel efterregulering af
forbruget af antallet af timer og dermed en mulig regulering
af antallet af timer med en given sats.
For arbejdsløshedskasserne betyder ændringsforslaget vi-
dere, at de som beskrevet i lovforslaget ved et medlems
tilbagevenden fra sygedagpenge til dagpengesystemet vil
skulle foretage en opgørelse af det samlede forbrug af dag-
penge, jf. § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter § 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fast-
sætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Be-
skæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bl.a.
§ 49. Det forventes, at der med hjemmel heri vil blive
fastsat nærmere regler om opgørelsen af forbrug af de 481
timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et
deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet vender tilbage fra
sygedagpenge til arbejdsløshedsdagpenge, herunder hvorle-
des forbruget af sygedagpenge skal opgøres. Det forventes,
at forbruget vil blive opgjort som 7,4 time pr. dag med
sygedagpenge for et fuldtidsforsikret medlem og 6 timer pr.
dag for et deltidsforsikret medlem.
Det bemærkes, at § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. i øvrigt finder anvendelse ved opgørelsen af
forbruget af de 481 timer for et fuldtidsforsikret medlem
eller 380 timer for til et deltidsforsikret medlem.
Det betyder, at et medlem, som f.eks. har perioder, hvor
medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9
og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, eller har perioder, som ikke er omfattet af nr. 2,
hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse
efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, vil kunne få
nedsat dagpengesatsen under deltagelse i et af disse forløb.
Til nr. 4
I det i lovforslaget foreslåede § 49, stk. 5, 3. pkt., er
formuleringen »390 timer til et deltidsforsikret medlem«
ikke konsistent med formuleringen af den tilsvarende regel
for fuldtidsmedlemmer.
Det foreslås, at det i stedet formuleres som »et deltidsfor-
sikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i
390 timer«.
Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 5
Forslagsstillerne mener, at et satsskifte midt i en måned
vil betyde beregningsvanskeligheder og føre til uoverskueli-
ge efterreguleringer, der betyder, at hver sag skal behandles
individuelt. En anden måde at gøre det på, så det ikke fører
til øgede omkostninger i dagpengesystemet, kunne være at
bruge en gennemsnitsbetragtning, således at medlemmerne
var sikret, at de kunne få mindst 2�½ måned og højst 3�½
måned på den høje sats.
Det vil være muligt at administrere og samtidig være
meget mere overskueligt for a-kassemedlemmerne, der på
den måde kan få et månedsbudget til at hænge sammen. Det
vil samtidig svare til alle andre beregninger i dagpengesyste-
met. En teknisk løsning kunne være den, der er benyttet ved
skifte i forbindelse med a-kasseforsøget.
Til nr. 6
I den i lovforslaget foreslåede ændring af § 52 a, stk. 4,
jf. lovforslagets § 1, nr. 3, er der ved en fejl ikke blevet
indsat en regel, som definerer tidspunktet for skift af sats,
når medlemmet har forbrugt 481 timer eller 390 timer med
den relativt højere dagpengesats for ikkeforsørgende dimit-
tender.
Det foreslås derfor, at skift af ydelsessats sker med virk-
ning fra det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har
modtaget dagpenge med den relativt højere dagpengesats
som ikkeforsørgende dimittend i 481 timer eller 390 timer
som et deltidsforsikret medlem.
Ændringsforslaget betyder, at det dermed kommer til at
fremgå af loven, hvornår der sker et ydelsesskift. Ændrings-
forslaget betyder videre, at skift af sats kan ske i løbet af en
måned, således at dagpengene for denne måned skal udbeta-
les med to forskellige satser.
Ændringsforslaget svarer til den tilsvarende foreslåede
satsskifteregel for dimittender, jf. forslagets § 1, nr. 2, ad §
49, stk. 5, 3. pkt.
L 173 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet 18/5-22
2579869_0005.png
5
Ændringsforslaget forventes at medføre yderst begrænse-
de merudgifter.
Til nr. 7
Forslagsstillerne vurderer, at det giver et stort administra-
tivt ekstraarbejde, hvis timerne skal findes inden for en
periode – en såkaldt referenceperiode. Her kunne man i
stedet bruge en gennemsnitsbetragtning og sige, at timerne
skal findes inden for 18 måneder i stedet for inden for 12
måneder inden for 24 måneder.
Til nr. 8
I det i lovforslaget foreslåede § 54, stk. 4, 4. pkt., ind-
ledes med ordene »Der kan endvidere fastsættes«. Formule-
ringen kan forekomme upræcis.
Det foreslås, at det ændres til »Beskæftigelsesministeren
kan endvidere fastsætte«.
Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 9
I de i lovforslaget foreslåede ændringer til § 55, stk. 4,
1. pkt., mangler sidste del af gældende § 55, stk. 4, 1. pkt.
Dette er en fejl.
Det foreslås derfor, at der indsættes »opgøres i ti-
mer«. Derved færdiggøres sætningen i sin helhed.
Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 10
Efter gældende regler i § 51, stk. 1, i lov om sygedag-
penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20. august 2021,
udbetales sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse med den sats, som personen på første
dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag
i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde
været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a.
Efter § 51, stk. 3, i lov om sygedagpenge udbetales syge-
dagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskas-
se, der bliver ledigt i fraværsperioden, med den sats, som
personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansæt-
telsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløsheds-
dagpenge.
Efter § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge fastsætter be-
skæftigelsesministeren nærmere regler om beregning af sy-
gedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdag-
penge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i stk.
1-3 i særlige tilfælde.
Efter § 14 i bekendtgørelse nr. 1091 af 1. juni 2021
om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af syge-
dagpenge m.v. kan et medlem af en arbejdsløshedskasse
anmode kommunen om ændring af den sats, der ligger til
grund for udbetalingen af sygedagpenge, jf. lovens § 51,
når den pågældende ville være blevet berettiget til en højere
sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ændringen
har virkning fra mandagen efter anmodningstidspunktet. Det
betyder, at der i særlige tilfælde kan ske ændring af den sats,
der ligger til grund for udbetalingen af sygedagpenge, når
den pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det er i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslået, at i § 51, stk. 1,
1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til »jf. dog stk. 2-4«.
Det er i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslået indsat som 2.
pkt. i § 51, stk. 4, at beskæftigelsesministeren endvidere
fastsætter regler om nedsættelse af satsen og tidspunktet for
nedsættelsen for et medlem af en anerkendt arbejdsløsheds-
kasse, som overgår til sygedagpenge fra ledighed med ret til
arbejdsløshedsdagpenge, og som er indplaceret i en dagpen-
geperiode, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., hvis medlemmets sats på arbejdsløshedsdagpenge skal
nedsættes efter § 49, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.
Det betyder, at der vil være hjemmel til, at beskæftigel-
sesministeren vil kunne fastsætte regler om, at der sker ned-
sættelse af satsen i sygedagpengesystemet, når en dimittend
eller person under 25 år sammenlagt har modtaget arbejds-
løshedsdagpenge og sygedagpenge ud fra den høje sats i en
beregnet periode på 3 måneder.
Det foreslås, at § 2, nr. 1 og 4, udgår.
Ændringsforslaget betyder, at den gældende retsstilling
opretholdes, og at beskæftigelsesministeren således ikke vil
kunne fastsætte regler om nedsættelse af satsen i sygedag-
pengesystemet, når en dimittend eller person under 25 år
sammenlagt har modtaget arbejdsløshedsdagpenge og syge-
dagpenge ud fra den høje sats i en beregnet periode på 3
måneder.
En person, der efter at være blevet sygemeldt ville væ-
re blevet nedsat i arbejdsløshedsdagpenge på grund af de
kommende dimittendregler, vil dermed ikke få nedsat sin
sygedagpengesats.
Økonomiske konsekvenser
Ændringsforslag nr. 3 og 10 vil medføre offentlige
merudgifter. Det skønnes, at ændringsforslag nr. 3 og 10
vil medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb
(inkl. adfærd) på 2,8 mio. kr. i 2023, 10,3 mio. kr. i 2024,
9,3 mio. kr. i 2025, 9,3 mio. kr. i 2026 og 9,1 mio. kr. årligt
fra 2027 og frem. Det svarer efter skat, tilbageløb og adfærd
til 2,4 mio. kr. i 2023, 8,7 mio. kr. i 2024, 7,8 mio. kr. i
2025, 7,8 mio. kr. i 2026 og 7,6 mio. kr. årligt fra 2027
og frem. Forslagene skønnes fuldt indfaset at reducere den
strukturelle beskæftigelse med ca. 15 fuldtidspersoner om
året. Merudgifterne håndteres som led i forslaget til finans-
lov for 2023.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring af ikrafttrædelses-
bestemmelsen, idet det foreslåede stk. 2 udgår som følge af
ændringsforslag nr. 10.
Til nr. 12
I lovforslagets § 4, stk. 3, fremgår henvisning til lovfor-
slagets »§ 1, nr. 6, i denne lov«. Henvisningen er lovteknisk
uklar, da rykning af § 54, stk. 2, finder sted i lovforslagets
nr. 5.
Det foreslås, at henvisningen præciseres, ved at der sker
en samlet henvisning til § 1, nr. 5 og 6.
Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.
L 173 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet 18/5-22
2579869_0006.png
6
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2022 og var til
1. behandling den 3. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 8.
marts 2022 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi-
lag 179. Den 26. april 2022 sendte beskæftigelsesministeren
høringssvarene, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 14 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse. Ministe-
ren har besvaret spørgsmål 1-13. Spørgsmål 14 forventes
besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.
Maria Gudme (S) Bjarne Laustsen (S)
fmd.
Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S)
Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF)
Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL)
Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V)
nfmd.
Anne Rasmussen (V) Morten Dahlin (V)
Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (UFG) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF)
Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Dansk Folkeparti (DF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
49
39
15
14
13
13
10
4
3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
10