L 173 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet 18/5-22

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 173 Bilag 7
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 173

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 18. maj 2022

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om

sygedagpenge og barselsloven

(Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for

ikkeforsørgere, indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæf-

tigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4, 6 og

8-12. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet æn-

dringsforslag nr. 5 og 7.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, SF, RV, DF og Bent Bøgsted

(UFG)) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af mini-

steren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod

de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (V, KF, NB og LA) indstiller

lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme for ændringsforslag nr. 1, 2, 4, 8, 9 og 12. Min-

dretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 3, 5-7, 10 og

11.

andet mindretal

i udvalget (EL og ALT) indstiller

lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-

umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved

betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-

med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-

ske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og

Liberal Alliance

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Nye Borgerliges

og Liberal Alliances medlemmer af udvalget kan ikke støtte

lovforslaget. Det kan vi ikke, fordi regeringen med lovfor-

slaget bl.a. gør det mindre attraktivt at arbejde.

Partierne er imod, at regeringen forhøjer dagpengesatsen,

hvilket vil betyde, at 140.000 personer, ifølge regeringens

egne tal, vil have en lønindkomst, der er lavere end det, man

kan få på den højeste dagpengesats.

For partierne er det vigtigt, at det altid skal kunne betale

sig at arbejde, og det modarbejder lovforslaget, når dagpen-

gesatsen hæves. Det er særlig vigtigt at sikre, at det bedre

kan betale sig at arbejde, efter den socialdemokratiske rege-

ring har brugt de sidste knap 3 år på at hæve skatter og af-

gifter mere end 40 gange og for over 10 mia. kr., ligesom de

indtil aftalen, der følger op på regeringens udspil »Danmark

kan mere I« havde gennemført initiativer, der trak mere end

10.000 personer ud af arbejdsmarkedet.

Vi har selv fremsat et beslutningsforslag, hvori vi vil

forhøje fribeløbet til su, afskaffe den grønne check for ik-

kepensionister, forhøje den grønne check for børn, sænke

elafgiften, udmønte reserven fra Nordsøen til gode ramme-

betingelser for dansk erhvervsliv samt øge det maksimale

beskæftigelsesfradrag. Alle disse tiltag vil bidrage til at løfte

beskæftigelsen markant i en tid, hvor ledigheden er rekord-

lav og efterspørgslen er høj.

Partierne er enige i, at dimittendsatsen skal nedsættes,

som også er et element i lovforslaget. Men vi er ikke enige

i regeringens løsning, hvor man med den anden hånd giver

større fradrag for kontingentbetaling til fagforeninger og

hæver dagpengesatsen, hvilket gør det mindre attraktivt at

arbejde.

Partierne kan derfor samlet ikke støtte lovforslaget.

AX027828

L 173 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet 18/5-22

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 48, stk. 9,

ændres i

nr. 1

»Have« til: »Medlemmet skal have«.

[Lovteknisk præcisering]

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 48, stk. 11,

ændres »for de

første op til 390 timer for« til: »i op til 390 timer til«.

[Lovteknisk præcisering]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, EL, SF,

RV, DF, ALT og Bent Bøgsted (UFG)):

I den under

nr. 2

foreslåede ændring af

§ 49, stk. 5,

indsættes efter det foreslåede 2. pkt. som nyt punktum:

»Hvis medlemmet under ledighed har modtaget sygedag-

penge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de

første 14 dages sygdom, træffer arbejdsløshedskassen afgø-

relse om, hvorvidt medlemmet er omfattet af 1. eller 2. pkt.«

[Dagpengemodtagere, der overgår til sygedagpenge, skal ik-

ke skifte sats]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

I det under

nr. 2

foreslåede

§ 49, stk. 5, 3. pkt.,

der bli-

ver 4. pkt., ændres »390 timer til et deltidsforsikret medlem«

til: »et deltidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med

satsen i 1. pkt. i 390 timer«.

[Lovteknisk præcisering]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT):

I den under

nr. 2

foreslåede ændring af

§ 49, stk. 5,

udgår

4. pkt.,

og i stedet indsættes:

»Skift af ydelsessats sker fra den 1. i den efterfølgende

måned, hvis medlemmet har modtaget dagpenge i et omfang

som nævnt i 2. pkt., fylder 30 år eller skifter status som

forsørger.«

[Sikring af, at skift af dagpengesats sker med virkning fra

den 1. i den efterfølgende måned]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, EL, SF,

RV, DF, ALT og Bent Bøgsted (UFG)):

I den under

nr. 3

foreslåede ændring af

§ 52 a, stk. 4,

indsættes efter det foreslåede 2. pkt. som nyt punktum:

»Skift af ydelsessats efter 2. pkt. sker med virkning fra

det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har modtaget

dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer eller et deltidsfor-

sikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i

390 timer.«

[Regel om satsskiftetidspunkt ved overgang til nedsatte dag-

penge som ikkeforsørger]

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af et

mindretal

(ALT):

I det under

nr. 5

foreslåede

§ 54, stk. 3,

affattes

1. pkt.

således:

»Medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2, har

dog ret til dagpenge efter stk. 1, hvis personen, jf. lov om

et indkomstregister, har fået indberettet mindst 600 løntimer

til indkomstregisteret for et fuldtidsforsikret medlem og 400

timer for et deltidsforsikret medlem i løbet af de sidste 18

måneder.«

[Tilretning af beskæftigelseskravet svarende til de almindeli-

ge regler]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

I det under

nr. 6

foreslåede

§ 54, stk. 4, 4. pkt.,

ændres

»Der kan endvidere fastsættes« til: »Beskæftigelsesministe-

ren kan endvidere fastsætte«.

[Lovteknisk præcisering]

I den under

nr. 8

foreslåede affattelse af

§ 55, stk. 4, 1.

pkt.,

indsættes efter »stk. 2«: »opgøres i timer«.

[Rettelse af fejl]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, EL, SF,

RV, DF, ALT og Bent Bøgsted (UFG)):

Til § 2

10)

Nr. 1

udgår.

[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 3]

Til § 4

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

flertal

(S, EL, SF,

RV, DF, ALT og Bent Bøgsted (UFG)):

11)

Stk. 2

udgår.

[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 10]

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

12)

stk. 3

ændres »§ 1, nr. 6« til: »§ 1, nr. 5 og 6«.

[Lovteknisk præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

I de i lovforslaget foreslåede § 48, stk. 9, nr. 1 og 2,

er nummereringerne indledt med udtrykket »Have«. Denne

indledning opfylder ikke reglerne for opregninger i en lov-

tekst.

Det foreslås, at der i stedet indledes med ordene »Med-

lemmet skal have«.

Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.

L 173 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet 18/5-22

Til nr. 2

I det i lovforslaget foreslåede § 48, stk. 11, er formulerin-

gen »for de første op til 390 timer for« deltidsmedlemmer

ikke konsistent med formuleringen af den tilsvarende regel

for fuldtidsmedlemmer.

Det foreslås, at det i stedet formuleres som »i op til 390

timer til«.

Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 3

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 2, ad § 49, stk. 5,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dimittendsatsen

for ikkeforsørgere under 30 år efter de første 3 måneders

forbrug af dagpengeperioden vil blive nedsat til 9.514 kr. pr.

måned (2022 niveau). Det følger videre, at dimittendsatsen

for ikkeforsørgere, der er fyldt 30 år, vil blive nedsat til

12.018 kr. pr. måned (2022 niveau) efter de første 3 måne-

ders forbrug af dagpengeperioden.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at de

3 måneder vil blive opgjort i timer svarende til 481 timer (3

x 160,33 timer pr. md. – afrundet til 481) for et fuldtidsfor-

sikret medlem og 390 timer for et deltidsforsikret medlem,

hvilket svarer til den måde, dagpengeperioden normalt op-

gøres på.

Det fremgår videre, at de almindelige regler om forbrug

af dagpenge vil finde anvendelse ved opgørelsen af de 481

timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som del-

tidsforsikret medlem.

Forslaget betyder bl.a., at perioder på op til 6 uger, hvor

medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter

lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 da-

ges sygdom, vil forbruge af opgørelsen af de 481 timer som

fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret

medlem.

Det betyder videre, at ved overgang til sygedagpenge,

inden perioden på 481 timer, som man har som fuldtidsfor-

sikret medlem, eller de 390 timer, som deltidsforsikret med-

lem er forbrugt, vil sygedagpengene blive udbetalt ud fra

satsen for ikkeforsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge

for fuldtids- eller deltidsforsikrede.

Udbetalingen af sygedagpenge med denne sats vil skulle

fortsætte, indtil medlemmet sammenlagt vil have forbrugt

481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som

deltidsforsikret medlem med dagpenge og sygedagpenge.

Det følger af punkt 2.3.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, og

§ 2, nr. 4, at når den sygemeldte dagpengemodtager samlet

har forbrugt sin mulighed for udbetaling med høj sats på

dagpenge og sygedagpenge, vil medlemmet blive sat ned i

sygedagpengesats i overensstemmelse med satsnedsættelsen

gældende for arbejdsløshedsdagpengene. Personen vil heref-

ter modtage sygedagpenge med den sats, som personen ville

kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis

den pågældende ikke havde været syg.

Det følger videre af bemærkningerne, at hvis personen

efter en periode med sygedagpenge vender tilbage til ar-

bejdsløshedsforsikringen og vedkommende ikke samlet har

modtaget arbejdsløsheds- og sygedagpenge i 481 timer som

fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret

medlem, vil dagpengeudbetalingen med ikkeforsørgersatsen

på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltids-

forsikrede blive genoptaget.

Hvis personen inden overgang til sygedagpenge har for-

brugt mere end 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller

390 timer som deltidsforsikret medlem og dermed vil være

blevet omfattet af den foreslåede nedsættelse af satsen for

ikkeforsørgere henholdsvis over og under 30 år, vil personen

skulle overgå til sygedagpenge med den relevante dagpenge-

sats.

De ovenfor beskrevne regler forudsætter, at der i arbejds-

løshedskasserne og i kommunerne skal opbygges nye admi-

nistrative systemer, som skulle kunne foretage opgørelsen

af antallet af timer, herunder håndtere ydelsesskift i en udbe-

talingsperiode. Særlig for kommunerne vil det være nyt at

skulle foretage opgørelse af forbrug af antallet af timer og

håndtere en nedsættelse af satsen på sygedagpenge.

Dette er ikke hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor, at der i den under nr. 2 foreslåede æn-

dring af § 49, stk. 5, indsættes efter det foreslåede 2. pkt., at

hvis medlemmet under ledighed har modtaget sygedagpenge

efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første

14 dages sygdom, træffer arbejdsløshedskassen afgørelse

om, hvorvidt medlemmet er omfattet af 1. eller 2. pkt.

Forslaget til et nyt 3. pkt. betyder, at det præciseres, at

arbejdsløshedskassen skal foretage en opgørelse af forbruget

af 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer

som deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet efter en peri-

ode med sygedagpenge eller dagpenge under de første 14

dages sygdom igen skal modtage dagpenge.

Opgørelsen har betydning for, om genoptagelsen af dag-

penge skal ske med satserne efter § 49, stk. 5, 1. pkt., eller

med den nedsatte sats efter forslaget til § 49, stk. 5, 2. pkt.,

jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Dette fremgår for så vidt allerede af det fremsatte lovfor-

slag, men det nye er, jf. også nedenfor, at medlemmet ikke

skal sættes ned i sats ved modtagelse af sygedagpenge efter

481 timer for et fuldtidsforsikret medlem eller 380 timer for

et deltidsforsikret medlem.

Dette betyder, at bl.a. perioder på op til 6 uger, hvor med-

lemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov

om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages

sygdom, vil forbruge af opgørelsen af de 481 timer, som

man har som fuldtidsforsikret medlem, eller de 390 timer,

som man har som deltidsforsikret medlem.

Dette betyder videre, at perioder ud over de 481 timer

som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsfor-

sikret medlem, hvor medlemmet under ledighed vil have

modtaget sygedagpenge, ikke vil forbruge af opgørelsen af

antallet af timer.

Hvis arbejdsløshedskassens opgørelse viser, at et medlem

under ledighed har modtaget sygedagpenge efter lov om

sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages syg-

dom, jf. § 62, stk. 3, i mere end 6 uger og medlemmet

efterfølgende modtager dagpenge, genoptages forbruget af

antallet af timer efter 1. pkt., indtil medlemmet har forbrugt

L 173 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet 18/5-22

de 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer

til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 4, i loven.

Hvis opgørelsen viser, at medlemmet samlet på dagpenge

og sygedagpenge har forbrugt mere end de 481 timer til et

fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsik-

ret medlem, vil satsen ved genoptagelsen af udbetalingen af

dagpenge blive nedsat i overensstemmelse med den foreslå-

ede satsnedsættelse.

Forslaget betyder videre, at et medlem, som overgår til

sygedagpenge, jf. lov om sygedagpenge, inden perioden på

481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som

deltidsforsikret medlem er forbrugt, vil få udbetalt sygedag-

pengene ud fra satsen for ikkeforsørgere på 71,5 pct. af

højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede i hele

perioden med sygedagpenge. Det vil sige, at sygedagpenge-

ne til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse

i overensstemmelse med allerede gældende regler vil blive

udbetalt med den sats, som personen på første dag med ret

til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløs-

hedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Med ændringsforslaget forbliver medlemmet på denne

sygedagpengesats i hele perioden på sygedagpenge, uanset

om medlemmet samlet når til at have modtaget dagpenge

og sygedagpenge ud over 481 timer til et fuldtidsforsikret

medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem.

Det betyder, at kommunerne bl.a. ikke vil skulle modtage

en opgørelse af det hidtidige forbrug af timer på arbejdsløs-

hedsdagpenge, og ikke fortløbende vil skulle foretage en

opgørelse af forbruget af antallet af timer, og at der ikke vil

skulle ske en nedsættelse af satsen på sygedagpenge, efter at

de 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer

til et deltidsforsikret medlem vil være forbrugt.

Tilsvarende betyder det for arbejdsløshedskasserne, at de

bl.a. ikke vil skulle foretage en særlig opgørelse af forbruget

af timer ved overgangen til sygedagpenge og ikke vil skulle

foretage en efterfølgende kontrol af forbruget af antallet af

timer med henblik på en vurdering af, om vedkommende

skulle have været sat ned i sats på et givent tidspunkt, og

om der vil være grundlag for en eventuel efterregulering af

forbruget af antallet af timer og dermed en mulig regulering

af antallet af timer med en given sats.

For arbejdsløshedskasserne betyder ændringsforslaget vi-

dere, at de som beskrevet i lovforslaget ved et medlems

tilbagevenden fra sygedagpenge til dagpengesystemet vil

skulle foretage en opgørelse af det samlede forbrug af dag-

penge, jf. § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fast-

sætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Be-

skæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bl.a.

§ 49. Det forventes, at der med hjemmel heri vil blive

fastsat nærmere regler om opgørelsen af forbrug af de 481

timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et

deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet vender tilbage fra

sygedagpenge til arbejdsløshedsdagpenge, herunder hvorle-

des forbruget af sygedagpenge skal opgøres. Det forventes,

at forbruget vil blive opgjort som 7,4 time pr. dag med

sygedagpenge for et fuldtidsforsikret medlem og 6 timer pr.

dag for et deltidsforsikret medlem.

Det bemærkes, at § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsfor-

sikring m.v. i øvrigt finder anvendelse ved opgørelsen af

forbruget af de 481 timer for et fuldtidsforsikret medlem

eller 380 timer for til et deltidsforsikret medlem.

Det betyder, at et medlem, som f.eks. har perioder, hvor

medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9

og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, eller har perioder, som ikke er omfattet af nr. 2,

hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse

efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, vil kunne få

nedsat dagpengesatsen under deltagelse i et af disse forløb.

Til nr. 4

I det i lovforslaget foreslåede § 49, stk. 5, 3. pkt., er

formuleringen »390 timer til et deltidsforsikret medlem«

ikke konsistent med formuleringen af den tilsvarende regel

for fuldtidsmedlemmer.

Det foreslås, at det i stedet formuleres som »et deltidsfor-

sikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i

390 timer«.

Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 5

Forslagsstillerne mener, at et satsskifte midt i en måned

vil betyde beregningsvanskeligheder og føre til uoverskueli-

ge efterreguleringer, der betyder, at hver sag skal behandles

individuelt. En anden måde at gøre det på, så det ikke fører

til øgede omkostninger i dagpengesystemet, kunne være at

bruge en gennemsnitsbetragtning, således at medlemmerne

var sikret, at de kunne få mindst 2�½ måned og højst 3�½

måned på den høje sats.

Det vil være muligt at administrere og samtidig være

meget mere overskueligt for a-kassemedlemmerne, der på

den måde kan få et månedsbudget til at hænge sammen. Det

vil samtidig svare til alle andre beregninger i dagpengesyste-

met. En teknisk løsning kunne være den, der er benyttet ved

skifte i forbindelse med a-kasseforsøget.

Til nr. 6

I den i lovforslaget foreslåede ændring af § 52 a, stk. 4,

jf. lovforslagets § 1, nr. 3, er der ved en fejl ikke blevet

indsat en regel, som definerer tidspunktet for skift af sats,

når medlemmet har forbrugt 481 timer eller 390 timer med

den relativt højere dagpengesats for ikkeforsørgende dimit-

tender.

Det foreslås derfor, at skift af ydelsessats sker med virk-

ning fra det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har

modtaget dagpenge med den relativt højere dagpengesats

som ikkeforsørgende dimittend i 481 timer eller 390 timer

som et deltidsforsikret medlem.

Ændringsforslaget betyder, at det dermed kommer til at

fremgå af loven, hvornår der sker et ydelsesskift. Ændrings-

forslaget betyder videre, at skift af sats kan ske i løbet af en

måned, således at dagpengene for denne måned skal udbeta-

les med to forskellige satser.

Ændringsforslaget svarer til den tilsvarende foreslåede

satsskifteregel for dimittender, jf. forslagets § 1, nr. 2, ad §

49, stk. 5, 3. pkt.

L 173 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet 18/5-22

Ændringsforslaget forventes at medføre yderst begrænse-

de merudgifter.

Til nr. 7

Forslagsstillerne vurderer, at det giver et stort administra-

tivt ekstraarbejde, hvis timerne skal findes inden for en

periode – en såkaldt referenceperiode. Her kunne man i

stedet bruge en gennemsnitsbetragtning og sige, at timerne

skal findes inden for 18 måneder i stedet for inden for 12

måneder inden for 24 måneder.

Til nr. 8

I det i lovforslaget foreslåede § 54, stk. 4, 4. pkt., ind-

ledes med ordene »Der kan endvidere fastsættes«. Formule-

ringen kan forekomme upræcis.

Det foreslås, at det ændres til »Beskæftigelsesministeren

kan endvidere fastsætte«.

Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 9

I de i lovforslaget foreslåede ændringer til § 55, stk. 4,

1. pkt., mangler sidste del af gældende § 55, stk. 4, 1. pkt.

Dette er en fejl.

Det foreslås derfor, at der indsættes »opgøres i ti-

mer«. Derved færdiggøres sætningen i sin helhed.

Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 10

Efter gældende regler i § 51, stk. 1, i lov om sygedag-

penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20. august 2021,

udbetales sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse med den sats, som personen på første

dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag

i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde

været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a.

Efter § 51, stk. 3, i lov om sygedagpenge udbetales syge-

dagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskas-

se, der bliver ledigt i fraværsperioden, med den sats, som

personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansæt-

telsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløsheds-

dagpenge.

Efter § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge fastsætter be-

skæftigelsesministeren nærmere regler om beregning af sy-

gedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdag-

penge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i stk.

1-3 i særlige tilfælde.

Efter § 14 i bekendtgørelse nr. 1091 af 1. juni 2021

om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af syge-

dagpenge m.v. kan et medlem af en arbejdsløshedskasse

anmode kommunen om ændring af den sats, der ligger til

grund for udbetalingen af sygedagpenge, jf. lovens § 51,

når den pågældende ville være blevet berettiget til en højere

sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ændringen

har virkning fra mandagen efter anmodningstidspunktet. Det

betyder, at der i særlige tilfælde kan ske ændring af den sats,

der ligger til grund for udbetalingen af sygedagpenge, når

den pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det er i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslået, at i § 51, stk. 1,

1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2 og 3« til »jf. dog stk. 2-4«.

Det er i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslået indsat som 2.

pkt. i § 51, stk. 4, at beskæftigelsesministeren endvidere

fastsætter regler om nedsættelse af satsen og tidspunktet for

nedsættelsen for et medlem af en anerkendt arbejdsløsheds-

kasse, som overgår til sygedagpenge fra ledighed med ret til

arbejdsløshedsdagpenge, og som er indplaceret i en dagpen-

geperiode, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., hvis medlemmets sats på arbejdsløshedsdagpenge skal

nedsættes efter § 49, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v.

Det betyder, at der vil være hjemmel til, at beskæftigel-

sesministeren vil kunne fastsætte regler om, at der sker ned-

sættelse af satsen i sygedagpengesystemet, når en dimittend

eller person under 25 år sammenlagt har modtaget arbejds-

løshedsdagpenge og sygedagpenge ud fra den høje sats i en

beregnet periode på 3 måneder.

Det foreslås, at § 2, nr. 1 og 4, udgår.

Ændringsforslaget betyder, at den gældende retsstilling

opretholdes, og at beskæftigelsesministeren således ikke vil

kunne fastsætte regler om nedsættelse af satsen i sygedag-

pengesystemet, når en dimittend eller person under 25 år

sammenlagt har modtaget arbejdsløshedsdagpenge og syge-

dagpenge ud fra den høje sats i en beregnet periode på 3

måneder.

En person, der efter at være blevet sygemeldt ville væ-

re blevet nedsat i arbejdsløshedsdagpenge på grund af de

kommende dimittendregler, vil dermed ikke få nedsat sin

sygedagpengesats.

Økonomiske konsekvenser

Ændringsforslag nr. 3 og 10 vil medføre offentlige

merudgifter. Det skønnes, at ændringsforslag nr. 3 og 10

vil medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb

(inkl. adfærd) på 2,8 mio. kr. i 2023, 10,3 mio. kr. i 2024,

9,3 mio. kr. i 2025, 9,3 mio. kr. i 2026 og 9,1 mio. kr. årligt

fra 2027 og frem. Det svarer efter skat, tilbageløb og adfærd

til 2,4 mio. kr. i 2023, 8,7 mio. kr. i 2024, 7,8 mio. kr. i

2025, 7,8 mio. kr. i 2026 og 7,6 mio. kr. årligt fra 2027

og frem. Forslagene skønnes fuldt indfaset at reducere den

strukturelle beskæftigelse med ca. 15 fuldtidspersoner om

året. Merudgifterne håndteres som led i forslaget til finans-

lov for 2023.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring af ikrafttrædelses-

bestemmelsen, idet det foreslåede stk. 2 udgår som følge af

ændringsforslag nr. 10.

Til nr. 12

I lovforslagets § 4, stk. 3, fremgår henvisning til lovfor-

slagets »§ 1, nr. 6, i denne lov«. Henvisningen er lovteknisk

uklar, da rykning af § 54, stk. 2, finder sted i lovforslagets

nr. 5.

Det foreslås, at henvisningen præciseres, ved at der sker

en samlet henvisning til § 1, nr. 5 og 6.

Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.

L 173 - 2021-22 - Bilag 7: Betænkning afgivet 18/5-22

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2022 og var til

1. behandling den 3. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1.

behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 8.

marts 2022 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi-

lag 179. Den 26. april 2022 sendte beskæftigelsesministeren

høringssvarene, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering

til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 14 spørgsmål

til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse. Ministe-

ren har besvaret spørgsmål 1-13. Spørgsmål 14 forventes

besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

Maria Gudme (S) Bjarne Laustsen (S)

fmd.

Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S)

Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF)

Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL)

Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V)

nfmd.

Anne Rasmussen (V) Morten Dahlin (V)

Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (UFG) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF)

Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)