Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 173 Bilag 6
Offentligt
2576942_0001.png
Til lovforslag nr.
L 173
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den [18. maj] 2022
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
sygedagpenge og barselsloven
(Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for
ikke-forsørgere, indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæf-
tigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4, 6 og
8-12. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 5 og 7.
2. Indstillinger
<>
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af <>:
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 48, stk. 9,
ændres i
nr. 1
og
2
»Have« til: »Medlemmet skal have«.
[Lovteknisk præcisering]
2)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 48, stk. 11,
ændres »for de
første op til 390 timer for« til: »i op til 390 timer til«.
[Lovteknisk præcisering]
3)
I den under
nr. 2
foreslåede ændring af
§ 49, stk. 5,
indsættes efter det foreslåede 2. pkt. som nyt punktum:
»Hvis medlemmet under ledighed har modtaget sygedag-
penge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de
første 14 dages sygdom, træffer arbejdsløshedskassen afgø-
relse om, hvorvidt medlemmet er omfattet af 1. eller 2. pkt.«
[Dagpengemodtagere, der overgår til sygedagpenge, skal ik-
ke skifte sats]
4)
I det under
nr. 2
foreslåede
§ 49, stk. 5, 3. pkt.,
ændres
»390 timer til et deltidsforsikret medlem« til: »et deltidsfor-
sikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i
390 timer«.
[Lovteknisk præcisering]
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af <>:
5)
I den under
nr. 2
foreslåede ændring af
§ 49, stk. 5,
udgår
3.
og
4. pkt.,
og i stedet indsættes:
»Skift af ydelsessats sker fra den 1. i den efterfølgende
måned, hvis medlemmet har modtaget dagpenge i et omfang
DokumentId
Journalnummer
L 173 - 2021-22 - Bilag 6: Udkast til betænkning
2576942_0002.png
2
som nævnt i 2. pkt., fylder 30 år eller skifter status som
forsørger.«
[Sikring af at skift af dagpengesats sker med virkning fra
den 1. i den efterfølgende måned]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af <>:
6)
I det under
nr. 3
foreslåede ændring af
§ 52 a, stk. 4,
indsættes efter det foreslåede 2. pkt. som nyt punktum:
»Skift af ydelsessats efter 2. pkt. sker med virkning fra
det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har modtaget
dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer eller et deltidsfor-
sikret medlem har modtaget dagpenge med satsen efter 1.
pkt. i 390 timer.«
[Regel om satsskiftetidspunkt ved overgang til nedsatte dag-
penge som ikkeforsørger]
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af <>:
7)
I det under
nr. 5
foreslåede
§ 54, stk. 3,
affattes
1. pkt.
således:
»Medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2, har
dog ret til dagpenge efter stk. 1, hvis personen, jf. lov om
et indkomstregister, har fået indberettet mindst 600 løntimer
til indkomstregisteret for et fuldtidsforsikret medlem og 400
timer for et deltidsforsikret medlem, i løbet af de sidste 18
måneder.«
[Tilretning af beskæftigelseskravet svarende til de almindeli-
ge regler]
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af <>:
8)
I det under
nr. 6
foreslåede
§ 54, stk. 4, 4. pkt.
ændres
»Der kan endvidere fastsættes« til: »Beskæftigelsesministe-
ren kan endvidere fastsætte«.
[Lovteknisk præcisering]
9)
I den under
nr. 8
foreslåede affattelse af
§ 55, stk. 4, 1.
pkt.,
indsættes efter »stk. 2«: »opgøres i timer«.
[Rettelse af fejl]
Til § 2
10)
Nr. 1
og
4
udgår.
[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 3]
Til § 4
11)
Stk. 2
udgår.
[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 10]
12)
I
stk. 3
ændres »§ 1, nr. 6« til: »§ 1, nr. 5 og 6«.
[Lovteknisk præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
I de i lovforslaget foreslåede § 48, stk. 9, nr. 1 og 2,
er nummereringerne indledt med udtrykket »Have«. Denne
indledning opfylder ikke reglerne for opregninger i en lov-
tekst.
Det foreslås, at der i stedet indledes med ordene »Med-
lemmet skal have«.
Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 2
I det i lovforslaget foreslåede § 48, stk. 11, er formulerin-
gen »for de første op til 390 timer for« deltidsmedlemmer
ikke konsistent med formuleringen af den tilsvarende regel
for fuldtidsmedlemmer.
Det foreslås, at det i stedet formuleres som »i op til 390
timer til«.
Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 3
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 2, ad § 49, stk. 5,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dimittendsatsen
for ikke-forsørgere under 30 år efter de første 3 måneders
forbrug af dagpengeperioden, vil blive nedsat til 9.514 kr.
pr. måned (2022 niveau). Det følger videre, at dimittendsat-
sen for ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, vil blive nedsat
til 12.018 kr. pr. måned (2022 niveau) efter de første tre
måneders forbrug af dagpengeperioden.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at de
3 måneder vil blive opgjort i timer svarende til 481 timer (3
x 160,33 timer pr. mdr. – afrundet til 481) for et fuldtidsfor-
sikret medlem og 390 timer for et deltidsforsikret medlem,
hvilket svarer til den måde, dagpengeperioden normalt op-
gøres.
Det fremgår videre, at de almindelige regler om forbrug
af dagpenge vil finde anvendelse ved opgørelsen af de 481
timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som del-
tidsforsikret medlem.
Forslaget betyder bl.a., at perioder på op til 6 uger, hvor
medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter
lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 da-
ges sygdom, vil forbruge af opgørelsen af de 481 timer som
fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret
medlem.
Det betyder videre, at ved overgang til sygedagpenge
inden perioden på 481 timer som fuldtidsforsikret medlem
eller 390 timer som deltidsforsikret medlem er forbrugt, vil
sygedagpengene blive udbetalt ud fra satsen for ikke-forsør-
gere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller
deltidsforsikrede.
Udbetalingen af sygedagpenge med denne sats vil skulle
fortsætte indtil medlemmet sammenlagt vil have forbrugt
481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som
deltidsforsikret medlem med dagpenge og sygedagpenge.
Det følger af pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og
§ 2, nr. 4, at når den sygemeldte dagpengemodtager samlet
har forbrugt sin mulighed for udbetaling med høj sats på
dagpenge og sygedagpenge, vil medlemmet blive sat ned i
sygedagpengesats i overensstemmelse med satsnedsættelsen
gældende for arbejdsløshedsdagpengene. Personen vil heref-
ter modtage sygedagpenge med den sats, som personen ville
L 173 - 2021-22 - Bilag 6: Udkast til betænkning
2576942_0003.png
3
kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis
den pågældende ikke havde været syg.
Det følger videre af bemærkningerne, at hvis personen
efter en periode med sygedagpenge vender tilbage til ar-
bejdsløshedsforsikringen og pågældende ikke samlet har
modtaget arbejdsløsheds- og sygedagpenge i 481 timer som
fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsik-
ret medlem, vil dagpengeudbetalingen med ikke-forsørger-
satsen på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids eller
deltidsforsikrede blive genoptaget.
Hvis personen inden overgang til sygedagpenge har for-
brugt mere end 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller
390 timer som deltidsforsikret medlem, og dermed vil være
blevet omfattet af den foreslåede nedsættelse af satsen for
ikke-forsørgere over henholdsvis under 30 år, vil personen
skulle overgå til sygedagpenge med den relevante dagpenge-
sats.
De ovenfor beskrevne regler forudsætter, at der i arbejds-
løshedskasserne og i kommunerne skal opbygges nye admi-
nistrative systemer, som skulle kunne foretage opgørelsen
af antallet af timer, herunder håndtere ydelsesskift i en udbe-
talingsperiode. Særligt for kommunerne vil det være nyt at
skulle foretage opgørelse af forbrug af antallet af timer og
håndtere en nedsættelse af satsen på sygedagpenge.
Dette er ikke hensigtsmæssigt.
Det foreslås derfor, at i den under
nr. 2
foreslåede æn-
dring af § 49, stk. 5, indsættes efter det foreslåede 2. punk-
tum, at hvis medlemmet under ledighed har modtaget syge-
dagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under
de første 14 dages sygdom, træffer arbejdsløshedskassen
afgørelse om, hvorvidt medlemmet er omfattet af 1. eller 2.
pkt.
Forslaget til nyt
3. pkt.,
betyder, at det præciseres, at
arbejdsløshedskassen skal foretage en opgørelse af forbruget
af 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer
som deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet efter en peri-
ode med sygedagpenge eller dagpenge under de første 14
dages sygdom igen skal modtage dagpenge.
Opgørelsen har betydning for, om genoptagelsen af dag-
penge skal ske med satserne efter § 49, stk. 5, 1. pkt. eller
med den nedsatte sats efter forslaget til § 49, stk. 5, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Dette fremgår for så vidt allerede af det fremsatte lovfor-
slag, men det nye er, jf. også nedenfor, at medlemmet ikke
skal sættes ned i sats ved modtagelse af sygedagpenge efter
481 timer for et fuldtidsforsikret medlemmer eller 380 timer
for et deltidsforsikret medlem.
Dette betyder, at bl.a. perioder på op til 6 uger, hvor med-
lemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages
sygdom, vil forbruge af opgørelsen af de 481 timer som
fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret
medlem.
Dette betyder videre, at perioder ud over de 481 timer
som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsfor-
sikret medlem, hvor medlemmet under ledighed vil have
modtaget sygedagpenge, ikke vil forbruge af opgørelsen af
antallet af timer.
Hvis arbejdsløshedskassens opgørelse viser, at et medlem
under ledighed har modtaget sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages syg-
dom, jf. § 62, stk. 3, i mere end 6 uger, og medlemmet
efterfølgende modtager dagpenge, genoptages forbruget af
antallet af timer efter 1. pkt., indtil medlemmet har forbrugt
de 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer
til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 4, i loven.
Hvis opgørelsen viser, at medlemmet samlet på dagpenge
og sygedagpenge har forbrugt mere end de 481 timer til et
fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsik-
ret medlem, vil satsen ved genoptagelsen af udbetalingen af
dagpenge blive nedsat i overensstemmelse med den foreslå-
ede satsnedsættelse.
Forslaget betyder videre, at et medlem som overgår til
sygedagpenge, jf. lov om sygedagpenge, inden perioden
på 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer
som deltidsforsikret medlem er forbrugt, vil få udbetalt sy-
gedagpengene ud fra satsen for ikke-forsørgere på 71,5 pct.
af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede i
hele perioden med sygedagpenge. Dvs., at sygedagpengene
til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse i
overensstemmelse med allerede gældende regler vil blive
udbetalt med den sats, som personen på første dag med ret
til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløs-
hedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.
Med ændringsforslaget forbliver medlemmet på denne
sygedagpengesats i hele perioden på sygedagpenge, uanset
om medlemmet samlet når til at have modtaget dagpenge
og sygedagpenge ud over 481 timer til et fuldtidsforsikret
medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem.
Det betyder, at kommunerne bl.a. ikke vil skulle modtage
en opgørelse af det hidtidige forbrug af timer på arbejdsløs-
hedsdagpenge, ikke fortløbende vil skulle foretage en opgø-
relse af forbruget af antallet af timer, og at der ikke vil
skulle ske en nedsættelse af satsen på sygedagpenge efter at
de 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer
til et deltidsforsikret medlem, vil være forbrugt.
Tilsvarende betyder det for arbejdsløshedskasserne, at de
bl.a. ikke vil skulle foretage en særlig opgørelse af forbruget
af timer ved overgangen til sygedagpenge, og ikke vil skulle
foretage en efterfølgende kontrol af forbruget af antallet af
timer med henblik på en vurdering af, om vedkommende
skulle have været sat ned i sats på et givent tidspunkt, og
om der vil være grundlag for en eventuel efterregulering af
forbruget af antallet af timer og dermed en mulig regulering
af antallet af timer med en given sats.
For arbejdsløshedskasserne betyder ændringsforslaget vi-
dere, at de som beskrevet i lovforslaget ved et medlems
tilbagevenden fra sygedagpenge til dagpengesystemet vil
skulle foretage en opgørelse af det samlede forbrug af dag-
penge, jf. § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter § 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fast-
sætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Be-
skæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bl.a.
§ 49. Det forventes, at der med hjemmel heri vil blive
fastsat nærmere regler om opgørelsen af forbrug af de 481
timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et
L 173 - 2021-22 - Bilag 6: Udkast til betænkning
2576942_0004.png
4
deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet vender tilbage fra
sygedagpenge til arbejdsløshedsdagpenge, herunder hvorle-
des forbruget af sygedagpenge skal opgøres. Det forventes,
at forbruget vil blive opgjort som 7,4 time pr. dag med
sygedagpenge for et fuldtidsforsikret medlem og 6 timer pr.
dag for et deltidsforsikret medlem.
Det bemærkes, at § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. i øvrigt finder anvendelse ved opgørelsen af
forbruget af de 481 timer for et fuldtidsforsikret medlem
eller 380 timer til et deltidsforsikret medlem.
Det betyder, at et medlem, som f.eks. har perioder, hvor
medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9
og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, eller har perioder, som ikke er omfattet af nr. 2,
hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse
efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, vil kunne få
nedsat dagpengesatsen under deltagelse i et af disse forløb.
Til nr. 4
I det i lovforslaget foreslåede § 49, stk. 5, 3. pkt., er
formuleringen »390 timer til et deltidsforsikret medlem«
ikke konsistent med formuleringen af den tilsvarende regel
for fuldtidsmedlemmer.
Det foreslås, at det i stedet formuleres som »et deltidsfor-
sikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i
390 timer«.
Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 5
Forslagsstillerne mener, at et satsskifte midt i en måned
vil betyde beregningsvanskeligheder og føre til uoverskueli-
ge efterreguleringer, der betyder, at hver sag skal behandles
individuelt. En anden måde at gøre det på, så det ikke fører
til øgede omkostninger i dagpengesystemet, kunne være at
bruge en gennemsnitsbetragtning, således at medlemmerne
var sikret, at de kunne få mindst 2�½ måned og højst 3�½
måned på den høje sats.
Det vil være muligt at administrere og samtidig være
meget mere overskueligt for a-kassemedlemmerne, der på
den måde kan få et månedsbudget til at hænge sammen. Det
vil samtidig svare til alle andre beregninger i dagpengesyste-
met. En teknisk løsning kunne være den, der er benyttet ved
skifte i forbindelse med A-kasse-forsøget.
Til nr. 6
I den i lovforslaget foreslåede ændring af § 52 a, stk. 4,
jf. lovforslagets § 1, nr. 3, er der ved en fejl ikke blevet
indsat en regel, som definerer tidspunktet for skift af sats,
når medlemmet har forbrugt henholdsvis 481 timer eller 390
timer med den relativt højere dagpengesats for ikkeforsør-
gende dimittender
Det foreslås derfor, at skift af ydelsessats sker med virk-
ning fra det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har
modtaget dagpenge med den relativt højere dagpengesats
som ikkeforsørgende dimittend i 481 timer eller 390 timer til
et deltidsforsikret medlem.
Ændringsforslaget betyder, at det dermed kommer til at
fremgå af loven, hvornår der sker et ydelsesskift. Ændrings-
forslaget betyder videre, at skift af sats kan ske i løbet af en
måned således, at dagpengene for denne måned skal udbeta-
les med to forskellige satser.
Ændringsforslaget svarer til den tilsvarende foreslåede
satsskifteregel for dimittender, jf. forslagets § 1, nr. 2, ad §
49, stk. 5, 3. pkt.
Ændringsforslaget forventes at medføre yderst begrænse-
de merudgifter.
Til nr. 7
Forslagsstillerne vurderer, at det giver et stort administra-
tivt ekstraarbejde, hvis timerne skal findes inden for en
periode – en såkaldt referenceperiode. Her kunne man i
stedet bruge en gennemsnitsbetragtning, og sige at timerne
skal findes inden for 18 måneder i stedet for inden for 12
måneder inden for 24 måneder.
Til nr. 8
I det i lovforslaget foreslåede § 54, stk. 4, 4. pkt., ind-
ledes med ordene »Der kan endvidere fastsættes«. Formule-
ringen kan forekomme upræcis.
Det foreslås, at det ændres til »Beskæftigelsesministeren
kan endvidere fastsætte«.
Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 9
I de i lovforslaget foreslåede ændringer til § 55, stk. 4,
1 pkt., mangler sidste del af gældende § 55, stk. 4, 1. pkt.
Dette er en fejl.
Det foreslås derfor, at der indsættes »opgøres i ti-
mer«. Derved færdiggøres sætningen i sin helhed.
Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 10
Efter gældende regler i § 51, stk. 1, i lov om sygedag-
penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20. august 2021,
udbetales sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse med den sats, som personen på første
dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag
i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde
været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a.
Efter § 51, stk. 3, i lov om sygedagpenge udbetales syge-
dagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskas-
se, der bliver ledigt i fraværsperioden, med den sats, som
personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansæt-
telsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløsheds-
dagpenge.
Efter § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge fastsætter be-
skæftigelsesministeren nærmere regler om beregning af sy-
gedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdag-
penge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i stk.
1-3 i særlige tilfælde.
Efter § 14 i bekendtgørelse nr. 1091 af 1. juni 2021
om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af syge-
dagpenge m.v. kan et medlem af en arbejdsløshedskasse
anmode kommunen om ændring af den sats, der ligger til
grund for udbetalingen af sygedagpenge, jf. lovens § 51,
når den pågældende ville være blevet berettiget til en højere
sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ændringen
L 173 - 2021-22 - Bilag 6: Udkast til betænkning
2576942_0005.png
5
har virkning fra mandagen efter anmodningstidspunktet. Det
betyder, at der i særlige tilfælde kan ske ændring af den sats,
der ligger til grund for udbetalingen af sygedagpenge, når
den pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det er i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslået, at i § 51, stk. 1,
1. pkt., ændres jf. dog stk. 2 og 3 til jf. dog stk. 2-4.
Det er i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslået indsat som 2.
pkt., i § 51, stk. 4, at beskæftigelsesministeren endvidere
fastsætter regler om nedsættelse af satsen og tidspunktet for
nedsættelsen for et medlem af en anerkendt arbejdsløsheds-
kasse, som overgår til sygedagpenge fra ledighed med ret til
arbejdsløshedsdagpenge og som er indplaceret i en dagpen-
geperiode, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., hvis medlemmets sats på arbejdsløshedsdagpenge skal
nedsættes efter § 49, stk. 5, 2. pkt., om lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
Det betyder, at der vil være hjemmel til, at beskæftigel-
sesministeren vil kunne fastsætte regler om, at der sker ned-
sættelse af satsen i sygedagpengesystemet, når en dimittend
eller person under 25 år sammenlagt har modtaget arbejds-
løshedsdagpenge og sygedagpenge ud fra den høje sats i en
beregnet periode på tre måneder.
Det foreslås, at § 2, nr. 1 og 4 udgår.
Ændringsforslaget betyder, at den gældende retsstilling
opretholdes, og at beskæftigelsesministeren således ikke vil
kunne fastsætte regler om nedsættelse af satsen i sygedag-
pengesystemet, når en dimittend eller person under 25 år
sammenlagt har modtaget arbejdsløshedsdagpenge og syge-
dagpenge ud fra den høje sats i en beregnet periode på tre
måneder.
En person, der efter at være blevet sygemeldt ville væ-
re blevet nedsat i arbejdsløshedsdagpenge på grund af de
kommende dimittendregler, vil dermed ikke få nedsat sin
sygedagpengesats.
Økonomiske konsekvenser
Ændringsforslag nr. 3 og 10 vil medføre offentlige
merudgifter. Det skønnes, at ændringsforslag nr. 3 og 10
vil medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb
(inkl. adfærd) på 2,8 mio. kr. i 2023, 10,3 mio. kr. i 2024,
9,3 mio. kr. i 2025, 9,3 mio. kr. i 2026 og 9,1 mio. kr. årligt
fra 2027 og frem. Det svarer efter skat, tilbageløb og adfærd
til 2,4 mio. kr. i 2023, 8,7 mio. kr. i 2024, 7,8 mio. kr. i
2025, 7,8 mio. kr. i 2026 og 7,6 mio. kr. årligt fra 2027
og frem. Forslagene skønnes fuldt indfaset at reducere den
strukturelle beskæftigelse med ca. 15 fuldtidspersoner om
året. Merudgifterne håndteres som led i forslaget til finans-
lov for 2023.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring af ikrafttrædelses-
bestemmelsen, idet den foreslåede stk. 2 udgår som følge af
ændringsforslag nr. 10.
Til nr. 12
I lovforslagets § 4, stk. 3, fremgår henvisning til lovfor-
slagets »§ 1, nr. 6, i denne lov.«. Henvisningen er lovteknisk
uklar, da rykning af § 54, stk. 2, finder sted i lovforslagets
nr. 5.
Det foreslås, at henvisningen præciseres ved, at der sker
en samlet henvisning til § 1, nr. 5 og 6.
Præciseringen har ingen indholdsmæssig betydning.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. april 2022 og var til
1. behandling den 3. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <1> møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 8.
marts 2022 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi-
lag 179. Den 26. april 2022 sendte beskæftigelsesministeren
høringssvarene, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering
til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <5> bilag på lovfor-
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <13> spørgs-
mål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som
[ministeren har besvaret].
Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S)
fmd.
Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S)
Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF)
Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL)
Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V)
nfmd.
Anne Rasmussen (V) Morten Dahlin (V)
Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (UFG) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF)
Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
L 173 - 2021-22 - Bilag 6: Udkast til betænkning
2576942_0006.png
6
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Dansk Folkeparti (DF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
49
39
15
14
13
13
10
4
3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
10