Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 173 Bilag 5
Offentligt
Ændringsforslag
Til
Forslag til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og
barselsloven
(Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender,
nedsættelse af dimittendsatsen for ikke-forsørgere, indførelse af et sprogkrav til modtagere af
dimittenddagpenge m.v.)
(L 173)
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af:
Til § 1
1)
I den under
nr. 2
foreslåede ændring af
§ 49, stk. 5,
indsættes efter det foreslåede 2. punktum:
»Hvis medlemmet under ledighed har modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller
dagpenge under de første 14 dages sygdom, træffer arbejdsløshedskassen afgørelse om, hvorvidt
medlemmet er omfattet af 1. eller 2. pkt.«
[Dagpengemodtagere, der overgår til sygedagpenge, skal ikke skifte sats]
Til § 2
2)
Nr. 1
og
4
udgår.
[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 1]
Til § 4
3)
Stk.
2
udgår.
[Konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
 L 173 - 2021-22 - Bilag 5: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 2, ad § 49, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. at
dimittendsatsen for ikke-forsørgere under 30 år efter de første 3 måneders forbrug af
dagpengeperioden vil blive nedsat til 9.514 kr. pr. måned (2022 niveau). Det følger videre, at
dimittendsatsen for ikke-forsørgere, der er fyldt 30 år, vil blive nedsat til 12.018 kr. pr. måned
(2022 niveau) efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at de 3 måneder vil blive opgjort i timer svarende
til 481 timer (3 x 160,33 timer pr. mdr.
–
afrundet til 481) for et fuldtidsforsikret medlem og 390
timer for et deltidsforsikret medlem, hvilket svarer til den måde, dagpengeperioden normalt
opgøres.
Det fremgår videre, at de almindelige regler om forbrug af dagpenge vil finde anvendelse ved
opgørelsen af de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret
medlem.
Forslaget betyder, at bl.a. perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, vil
forbruge af opgørelsen af de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som
deltidsforsikret medlem.
Det betyder videre, at ved overgang til sygedagpenge inden perioden på 481 timer som
fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem er forbrugt, vil
sygedagpengene blive udbetalt ud fra satsen for ikke-forsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for
fuldtids- eller deltidsforsikrede.
Udbetalingen af sygedagpenge med denne sats vil skulle fortsætte indtil medlemmet sammenlagt vil
have forbrugt 481 som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem med
dagpenge og sygedagpenge.
Det følger af pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til
§ 1, nr. 2 og § 2, nr. 4, at når den sygemeldte dagpengemodtager samlet har forbrugt sin mulighed
for udbetaling med høj sats på dagpenge og sygedagpenge, vil medlemmet blive sat ned i
sygedagpengesats i overensstemmelse med satsnedsættelsen gældende for
arbejdsløshedsdagpengene. Personen vil herefter modtage sygedagpenge med den sats, som
personen ville kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke
havde været syg.
Det følger videre af bemærkningerne, at hvis personen efter en periode med sygedagpenge vender
tilbage til arbejdsløshedsforsikringen og pågældende ikke samlet har modtaget arbejdsløsheds- og
sygedagpenge i 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret
medlem, vil dagpengeudbetalingen med ikke-forsørgersatsen på 71,5 pct. af højeste dagpenge for
fuldtids eller deltidsforsikrede blive genoptaget.
Hvis personen inden overgang til sygedagpenge har forbrugt mere end 481 timer som
fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem, og dermed vil være blevet
omfattet af den foreslåede nedsættelse af satsen for ikke-forsørgere for over henholdsvis under 30
år, vil personen skulle overgå til sygedagpenge med den relevante dagpengesats.
 L 173 - 2021-22 - Bilag 5: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
De ovenfor beskrevne regler forudsætter, at der i arbejdsløshedskasserne og i kommunerne skal
opbygges nye administrative systemer, som skulle kunne foretage opgørelsen af antallet af timer,
herunder håndtere ydelsesskift i en udbetalingsperiode. Særligt for kommunerne vil det være nyt at
skulle foretage opgørelse af forbrug af antallet af timer og håndtere en nedsættelse af satsen på
sygedagpenge.
Dette er ikke hensigtsmæssigt.
Det foreslås derfor, at i den under
nr. 2
foreslåede ændring af § 49, stk. 5, indsættes efter det foreslåede
2. punktum, at hvis medlemmet under ledighed har modtaget sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, træffer arbejdsløshedskassen
afgørelse om, hvorvidt medlemmet er omfattet af 1. eller 2. pkt.
Forslaget til nyt
3. pkt.,
betyder, at det præciseres, at arbejdsløshedskassen skal foretage en
opgørelse af forbruget af 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som
deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet efter en periode med sygedagpenge eller dagpenge under
de første 14 dages sygdom igen skal modtage dagpenge.
Opgørelsen har betydning for, om genoptagelsen af dagpenge skal ske med satserne efter § 49, stk.
5, 1. pkt. eller med den nedsatte sats efter forslaget til § 49, stk. 5, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Dette fremgår for så vidt allerede af det fremsatte lovforslag, men det nye er, jf. også nedenfor, at
medlemmet ikke skal sættes ned i sats på ved modtagelse af sygedagpenge efter 481 timer for et
fuldtidsforsikret medlemmer eller 380 timer for et deltidsforsikret medlem.
Dette betyder, at bl.a. perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, vil
forbruge af opgørelsen af de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som
deltidsforsikret medlem.
Dette betyder videre, at perioder ud over de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer
som deltidsforsikret medlem, hvor medlemmet under ledighed vil have modtaget sygedagpenge,
ikke vil forbruge af opgørelsen af antallet af timer.
Hvis arbejdsløshedskassens opgørelse viser, at et medlem under ledighed har modtaget
sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62,
stk. 3, i mere end 6 uger og modtager medlemmet efterfølgende dagpenge, genoptages forbruget af
antallet af timer efter 1. pkt., indtil medlemmet har forbrugt de 481 timer til et fuldtidsforsikret
medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 4, i loven.
Hvis opgørelsen viser, at medlemmet samlet på dagpenge og sygedagpenge har forbrugt mere end
de 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem, vil satsen
ved genoptagelsen af udbetalingen af dagpenge blive nedsat i overensstemmelse med den foreslåede
satsnedsættelse.
Forslaget betyder videre, at et medlem som overgår til sygedagpenge, jf. lov om sygedagpenge,
inden perioden på 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret
medlem er forbrugt, vil få udbetalt sygedagpengene ud fra satsen for ikke-forsørgere på 71,5 pct. af
højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede i hele perioden med sygedagpenge. Dvs., at
 L 173 - 2021-22 - Bilag 5: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
sygedagpengene til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse i overensstemmelse med
allerede gældende regler vil blive udbetalt med den sats, som personen på første dag med ret til
sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke
havde været syg.
Med ændringsforslaget forbliver medlemmet på denne sygedagpengesats i hele perioden på
sygedagpenge uanset, om medlemmet samlet når til at have modtaget dagpenge og sygedagpenge
ud over 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem.
Det betyder, at kommunerne bl.a. ikke vil skulle modtage en opgørelse af det hidtidige forbrug af
timer på arbejdsløshedsdagpenge, ikke fortløbende vil skulle foretage en opgørelse af forbruget af
antallet af timer, og at der ikke vil skulle ske en nedsættelse af satsen på sygedagpenge efter at de
481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem, vil være
forbrugt.
Tilsvarende betyder det for arbejdsløshedskasserne, at de bl.a. ikke vil skulle foretage en særlig
opgørelse af forbruget af timer ved overgangen til sygedagpenge, og ikke vil skulle foretage en
efterfølgende kontrol af forbruget af antallet af timer med henblik på en vurdering af, om
vedkommende skulle have været sat ned i sats på et givent tidspunkt, og om der vil være grundlag
for en eventuel efterregulering af forbruget af antallet af timer og dermed en mulig regulering af
antallet af timer med en given sats.
For arbejdsløshedskasserne betyder ændringsforslaget videre, at de som beskrevet i lovforslaget ved
et medlems tilbagevenden fra sygedagpenge til dagpengesystemet vil skulle foretage en opgørelse
af det samlede forbrug af dagpenge, jf. § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter § 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bl.a. § 49. Det forventes, at
der med hjemmel heri vil blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af forbrug af de 481 timer til
et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet vender
tilbage fra sygedagpenge til arbejdsløshedsdagpenge, herunder hvorledes forbruget af sygedagpenge
skal opgøres. Det forventes, at forbruget vil blive opgjort som 7,4 time pr. dag med sygedagpenge
for et fuldtidsforsikret medlem og 6 timer pr. dag for et deltidsforsikret medlem.
Det bemærkes, at § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i øvrigt finder anvendelse ved
opgørelsen af forbruget af de 481 timer for et fuldtidsforsikret medlem eller 380 timer til et
deltidsforsikret medlem.
Det betyder, at et medlem, som f.eks. har perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse
efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller har
perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse
efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, vil kunne få nedsat dagpengesatsen under deltagelse
i et af disse forløb.
Til nr. 2.
Efter gældende regler i § 51, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20.
august 2021, udbetales sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse med
 L 173 - 2021-22 - Bilag 5: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a.
Efter § 51, stk. 3, i lov om sygedagpenge udbetales sygedagpenge til et medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i fraværsperioden, med den sats, som personen på første dag
med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i
arbejdsløshedsdagpenge.
Efter § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om
beregning af sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om
fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige tilfælde.
Efter § 14 i bekendtgørelse nr. 1091 af 1. juni 2021 om opgørelse af beskæftigelseskrav og
beregning af sygedagpenge m.v. kan et medlem af en arbejdsløshedskasse anmode kommunen om
ændring af den sats, der ligger til grund for udbetalingen af sygedagpenge, jf. lovens § 51, når den
pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Ændringen har virkning fra mandagen efter anmodningstidspunktet. Det betyder, at der i særlige
tilfælde kan ske ændring af den sats, der ligger til grund for udbetalingen af sygedagpenge, når den
pågældende ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det er i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslået, at i § 51, stk. 1, 1. pkt., ændres jf. dog stk. 2 og 3 til jf.
dog stk. 2-4.
Det er i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslået indsat som 2. pkt., i § 51, stk. 4, at beskæftigelses-
ministeren endvidere fastsætter regler om nedsættelse af satsen og tidspunktet for nedsættelsen for
et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som overgår til sygedagpenge fra ledighed med ret
til arbejdsløshedsdagpenge og som er indplaceret i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis medlemmets sats på arbejdsløshedsdagpenge skal nedsættes
efter § 49, stk. 5, 2. pkt., om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det betyder, at der vil være hjemmel til, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om,
at der sker nedsættelse af satsen i sygedagpengesystemet, når en dimittend eller person under 25 år
sammenlagt har modtaget arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge ud fra den høje sats i en
beregnet periode på tre måneder.
Det foreslås, at § 2, nr. 1 og 4 udgår.
Ændringsforslaget betyder, at den gældende retsstilling opretholdes, og at beskæftigelsesministeren
således ikke vil kunne fastsætte regler om nedsættelse af satsen i sygedagpengesystemet, når en
dimittend eller person under 25 år sammenlagt har modtaget arbejdsløshedsdagpenge og
sygedagpenge ud fra den høje sats i en beregnet periode på tre måneder.
En person, der efter at være blevet sygemeldt ville være blevet nedsat i arbejdsløshedsdagpenge på
grund af de kommende dimittendregler, vil dermed ikke få nedsat sin sygedagpengesats.
Til nr. 3
Der er tale om konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen, idet den foreslåede stk. 2 udgår
som følge af ændringsforslag nr. 2.
 L 173 - 2021-22 - Bilag 5: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Økonomiske konsekvenser
Det skønnes, at ændringsforslaget vil medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb (inkl.
adfærd) på 2,8 mio. kr. i 2023, 10,3 mio. kr. i 2024, 9,3 mio. kr. i 2025, 9,3 mio. kr. i 2026 og 9,1
mio. kr. årligt fra 2027 og frem. Det svarer efter skat, tilbageløb og adfærd til 2,4 mio. kr. i 2023,
8,7 mio. kr. i 2024, 7,8 mio. kr. i 2025, 7,8 mio. kr. i 2026 og 7,6 mio. kr. årligt fra 2027 og frem.
Forslaget skønnes fuldt indfaset at reducere den strukturelle beskæftigelse med ca. 15
fuldtidspersoner om året. Merudgifterne håndteres som led i forslaget til finanslov for 2023.