L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 173 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om syge-

dagpenge og barselsloven

Marts 2022

J.nr. 22/01660

YPOC

hen

1. Indledning

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov

om sygedagpenge og barselsloven (Indførelse af et beskæftigelsestillæg, afkortning

af dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikke-for-

sørgere under og over 30 år og indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimit-

tenddagpenge m.v.) har været sendt i ekstern høring i perioden fra den 7. marts -

21. marts 2022.

Der er modtaget høringssvar fra: FH, Akademikerne, DAK, ASE, Prosa, DA, Le-

derne, KL, Datatilsynet, Finanstilsynet Ankestyrelsen, Den Uvildige Konsulentord-

ning på Handicapområdet (DUKH og Udbetaling Danmark.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar.

Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Finanstilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH).

2. Overordnede og politiske bemærkninger

FH bakker op om lovforslaget og kvitterer for, at regeringen og aftalepartierne nu

rækker hånden ud for at skabe større tryghed for de ledige med en langvarig til-

knytning til arbejdsmarkedet.

FH er desuden tilfredse med, at regeringen og aftalepartierne har lyttet til fagbevæ-

gelsen, da en samlet fagbevægelse selv i foråret 2021 fremlagde en tilsvarende mo-

del, som dette lovforslag udmønter. Med lovforslaget styrkes den økonomiske tryg-

hed for dem, som kun er kortvarigt ledige, og som har været på arbejdsmarkedet og

bidraget til a-kassesystemet i flere år.

FH mener dog samtidigt, at det er ærgerligt, at en forbedring af dagpengesystemet

skal betales ved at svække systemet på et andet område. Her henvises til ændrin-

gerne vedrørende dimittenddagpenge. FH er bekymrede for, at en lavere sats og

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

den et-årige periode kan skade fødekæden ind til dagpengesystemet, hvis de nyud-

dannede ikke ser dimittendsatsen eller perioden som givende en ordentlig sikker-

hed. Hvis de unge ikke længere melder sig ind i a-kasser, fordi dagpengesatsen er

for lav, vil det ødelægge hele fødekæden i dagpengesystemet.

FH mener ikke, at dagpengeperioden for dimittender bør halveres, men bemærker

samtidig, at justeringen sammen med satsnedsættelsen er en økonomisk forudsæt-

ning for at kunne hæve dagpengene for lønmodtagere med en langvarig tilknytning

til arbejdsmarkedet, og bakker derfor samlet set op om ændringen.

FH finder det ærgerligt, at ændringerne på grund af forligssituationen ikke kan gen-

nemføres nu.

Akademikerne og DAK anfører, at de ser meget kritisk på skærpelserne af dimit-

tendreglerne, som de foreslåede ændringer i den ovenfor nævnte lovgivning inde-

bærer.

Akademikerne finder tiltagene både uhensigtsmæssige, ensidige og skadelige for

robustheden i vores solidariske dagpengesystem. De finder at det er skævt fordelt,

at det er de unge, som skal betale størstedelen af regningen, når der skal skabes

samfundsmæssige forandringer, og ingen har glæde af, at de bliver fattigere efter

en kortere periode uden job.

PROSA er bekymrede for, at nedsættelse af dimittendsatsen forringer nyuddanne-

des levegrundlag, og at mange studerende ikke længere vil melde sig ind i en a-

kasse.

PROSA og Akademikerne er bekymret for, at en markant lavere sats ødelægger fø-

dekæden ind til dagpengesystemet. Hvis de studerende ikke længere melder sig ind

i a-kasser, fordi dagpengesatsen er for lav, vil det ødelægge hele fødekæden i dag-

pengesystemet.

Desuden er det et angreb på de nyuddannedes levegrundlag, med et væsentligt dyk

i indkomsten, fordi mange har haft et studiejob ved siden af SU. Endnu engang står

de unge med regningen i en situation, hvor regeringen savner indtægter.

PROSA, Akademikerne og DAK mener ikke, at satsnedsættelsen vil få flere dimit-

tender i job.

Akademikerne ser positivt på den del af lovændringerne, som øger dagpengeni-

veauet for de ledige, som har været medlem af a-kassen i en årrække og har haft en

høj beskæftigelsesgrad, før de er blevet ledige. Det øger kompensationsgraden for

en række grupper og peger i retning af større opbakning til og robusthed i dagpen-

gesystemet.

Det kollektive dagpengesystem vil dog fortsat være udfordret af en meget lav kom-

pensationsgrad for dem, der oplever det største indkomsttab ved ledighed. Det vil

derfor fortsat være sådan, at en del ledige vil finde det nødvendigt at tegne private

lønforsikringer og på sigt måske melde sig helt ud af systemet.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DA mener, at beskæftigelsestillægget er en helt forkert vej at gå. Tillægget vil

svække incitamentet til at finde beskæftigelse for en stor gruppe lønmodtagere. Per-

soner, der har optjent retten til forhøjede dagpenge, vil tabe penge på at gå fra dag-

penge til arbejde, hvor lønnen er mellem 19.400 kr. og 23.000 kr. pr. måned. Der er

pt. stor mangel på medarbejdere. Også medarbejdere, der typisk vil få en løn i dette

interval.

DA er positiv overfor, at dimittenders dagpengeperiode reduceres fra to til et år og

dimittendsatsen sættes ned til knap 50 pct. af maksimale dagpenge.

DA ser positivt på, at satserne for syge- og barselsdagpenge er kædet sammen med

satserne for dagpenge og justeres i overensstemmelse med de foreslåede ændringer.

DA havde gerne set, at ikrafttrædelsen kunne ske meget hurtigt da der aktuelt på

arbejdsmarkedet er udbredt mangel på medarbejdere.

Lederne kan støtte lovforslaget og opfordre til, at reglerne bliver udformet så enkelt

som muligt, således at det dels er overskueligt for medlemmerne, hvilke regler der

gælder, og dels således at a-kassernes administration i videst muligt omfang kan

baseres på registeroplysninger mv.

Kommentar: Det er en del af den

politiske aftale om ”Hurtigere i job, et stærkere ar-

bejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder” indgået med So-

cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, at

der skal indføres et beskæftigelsestillæg og at dagpengesatsen og dagpengeperioden

for dimittender skal nedsættes.

Det fremgår bl.a. af aftalen, at det danske arbejdsmarked er godt rustet til fremtiden,

men der er også udfordringer. Arbejdsmarkedet er under hastig forandring og der er

derfor er der brug for at investere i fremtidens arbejdsmarked. Aftaleparterne er

bl.a. enige om at styrke sammenhængskraften i den danske model, og at nyuddan-

nede dimittender skal hurtigere i job, samt at der skal investeres i dagpengene.

De økonomiske konsekvenser af de forskellige dagpengetiltag på dimittendområ-

der, herunder de reducerede dimittendsatser, er beregnet på baggrund af dagpen-

gemodellen. Dagpengemodellen bruges til at skønne over adfærdseffekter af poli-

tikændringer i dagpengesystemet. Modellens effekter er baseret på estimationer af

effekterne af en forkortelse af dagpengeperioden, jf. Dagpengekommissionen

(2015). De estimerede adfærdseffekter bygger på en analyse, der blev foretaget

som led i kommissionens arbejde. Analysen finder stærk evidens for, at en udsigt til

ydelsesnedgang bl.a. øger afgangen fra dagpenge til beskæftigelse i perioden op til

og omkring selve ydelsesnedgangen.

De adfærdsmæssige virkninger for dimittender er vurderet ud fra den generelle af-

gangsadfærd fra ledighed ved en ydelsesreduktion for alle dagpengemodtagere.

Skøn for afgangsadfærd for dimittender og den samlede population af dagpenge-

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

modtagere afviger dog ikke i en betydelig grad, jf. Appendiks 3B i Dagpengemodel-

len Teknisk Analyserapport.

Med de foreslåede ændringer af dimittendreglerne vil det fortsat gælde at:

der er kontingentfritagelse for a-kassemedlemskab i løbet af studietiden og det

er muligt at modtage dagpenge lige efter endt uddannelse.

•

for de fleste vil den alternative kontanthjælpssats for ikke-forsørgere under 30

år være 7.552 kr. pr. måned, hvor den tilsvarende dimittendsats er på ca. 9.500

kr.

•

nyuddannede kan få dagpenge på ordinære vilkår, hvis de i løbet af studietiden

har haft en vis arbejdsindkomst.

•

dimittenddagpengemodtagere kan få beregnet en individuel sats seks måneder

efter indplacering i dagpengeperioden, hvis de har haft mindst tre måneders be-

skæftigelse.

•

Med de foreslåede ændringer vurderes det derfor fortsat attraktivt at være medlem

af en a-kasse som studerende. Det vurderes derfor, at de foreslåede ændringer af

dimittenddagpengene ikke vil have konsekvenser for dagpengesystemet med hensyn

til studiemedlemmer.

Samtidig er det blevet mere attraktivt for de nyuddannede at være medlem i en a-

kasse på længere sigt, da de vil kunne få beskæftigelsestillægget. Medlemskab un-

derstudietiden vil tælle med til opfyldelse af kravet om fire års a-kassemedlemsskab

for beskæftigelseskravet.

Dagpengesystemet giver dimittender mulighed for, at supplere dimittendsatsen med

lønindkomst. Selv om der ikke findes et fuldtidsjob, vil det dermed være muligt at

opnå en højere indkomst end dimittendsatsen. Derudover gælder det, at dimittend-

dagpengemodtagere har mulighed for at få genberegnet en individuel sats, såfremt

man har haft tre måneders beskæftigelse inden efter studiet og der er gået mindst

seks måneder fra end uddannelse.

PROSA er dybt skuffet over at se forringelser på dagpengeområdet igen ved besparelse

på over to milliarder kroner fra en lavere dimittenddagpengesats for ikke-forsørgere og

forkortelse af dagpengeperioden fra to til et år for dimittenddagpengemodtagere.

PROSA bemærker, at A-kassemedlemmernes egenbetaling i dagpengesystemet var

desuden i 1995 på 19 pct. - og altså en statsfinansiering på 81 pct. I 2025 forventes

det, at a-kassemedlemmerne selv skal betale 70 pct. af udgifterne ved dagpengesy-

stemet. Statens nettoudgifter til dagpenge er faldet fra ca. 20 mia. kr. i 1995 til ca.

3�½ mia. kr. i 2018. Det indebærer samlet set, at man som dagpengeforsikret får

langt mindre forsikring for pengene.

Kommentar: Det samlede mindreudgift som følge af de skærpede dimittendreglerne

i aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi udgør ca. 2,3 mia. kr. Størstede-

len af mindreudgiften skyldes, at de skærpede dimittendregler vurderes at betyde,

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

at dimittender kommer hurtigere i job (adfærdseffekter). For hver person, der kom-

mer hurtigere i job, er der en markant mindreudgift ved færre dagpengeudgifter

samt et provenu fra skatter ifm. beskæftigelse og et større tilbageløb fra moms, af-

gifter mv. som følge af en højere indkomst i beskæftigelse.

Der vurderes samtidig at være en direkte mindreudgift ved lavere dagpengeudbetalin-

ger, kortere periode med dagpenge og at nogen ikke får ret til dimittenddagpenge

(sprogkrav). Den direkte mindreudgift i dagpengesystemet udgør ca. 300 mio. kr. efter

skat og tilbageløb. Denne mindreudgift skal ses i lyset af, at der samtidig investeres i

dagpengesystemet for i alt ca. 300 mio. kr. i umiddelbar virkning efter skat og tilbage-

løb. Investeringerne i dagpengesystemet dækker over beskæftigelsestillægget, ændring

af reglerne for tekniske belægninger og permanentgørelse af uddannelsesløft med 110

pct. dagpenge.

Samlet medfører Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi ikke besparelse på ud-

giften pr. dagpengemodtager. Der vil dog være færre offentlige udgifter som følge af, at

flere kommer i beskæftigelse, og at færre er på dagpenge.

Derudover bemærkes det,

at andelen af medlemmernes ”egenbetaling” via det obli-

gatoriske medlemsbidrag varierer mellem årene som følge af konjunkturerne. Ind-

tægten fra medlemsbidraget ligger nogenlunde konstant, mens udgifterne til dag-

penge i høj grad er bestemt af konjunkturerne og dermed ledigheden. Der er således

ikke tale om en udvikling, hvor staten gradvist har finansieret en lavere andel af ud-

gifterne til dagpenge.

Endelig bemærkes det, at det ikke er retvisende alene at tage udgangspunkt i statens

nettoudgifter til dagpenge, idet staten kompenserer kommunerne under ét for deres

udgifter til medfinansiering over budgetgarantien. På den baggrund er de offentlige

udgifter til dagpenge fratrukket statens indtægt fra det obligatoriske medlemsbidrag

opgjort til ca. 14 mia. kr. i 1995, mens det tilsvarende tal for 2018 er knap 7 mia. kr.

i årets priser.

KL og DAK noterer sig, at lovforslaget ikke indeholder afsnit om økonomiske kon-

sekvenser. KL tager derfor forbehold for de økonomiske konsekvenser og DAK

opfordrer til, at de økonomiske konsekvenser sendes i særskilt høring.

Kommentar: Det medgives, at det er mest hensigtsmæssigt, at afsnittet om økonomiske

konsekvenser er indeholdt i lovforslaget, når det sendes i ekstern høring. Aftalepartierne

var imidlertid først enige om den endelige aftaleøkonomi den 4. marts 2022, og da lov-

forslaget skulle sendes i høring den 7. marts for at sikre en forkortet høringsperiode på

14 dage, var det i dette korte tidsrum ikke muligt at nå at endeligt konsolidere og indar-

bejde økonomien i lovforslaget. Økonomien vil fremgå af lovforslaget ved fremsættel-

sen.

Ankestyrelsen vurderer, at adgangen til at få høj dagpengesats, og det efterfølgende

bortfald heraf efter tre måneder, den lavere dimittendsats efter tre måneder, samt

kravet om sprogkundskaber forventes at medføre samlet set 80 flere sager om året,

svarende til merudgifter til sagsbehandling for 0,6 mio. kr. om året.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar: Det er rimeligt at forvente, at lovændringerne vil medføre flere sager.

Beskæftigelsesministeriet har imidlertid vurderet, at det vil være af et begrænset

omfang i relation til Ankestyrelsens sagsbehandling, og der er derfor ikke afsat

særskilt økonomi hertil.

Akademikerne finder sprogkravet unødvendigt og kontraproduktivt, idet der er

mangel på arbejdskraft og da mange videnstunge virksomheder har engelsk som

”corporate language”.

Kommentar: Efter rådighedsreglerne skal dimittenddagpengemodtagere stå til rå-

dighed for alle typer jobs. Sprogkravet medvirker til at sikre, at modtagere af di-

mittenddagpenge har de rette sprogkompentencer til det danske arbejdsmarked el-

ler har haft aktuel beskæftigelse og dermed vist, at de kan begå sig på det danske

arbejdsmarked.

3. Konkrete bemærkninger til de enkelte forslag

–

Med kommentarer

3.1. Indførelse af et beskæftigelsestillæg til dagpengemodtagere

FH finder det positivt, at ledige a-kassemedlemmer får mulighed for at få et tillæg

til deres dagpenge, så satsen kan udgøre 23.001 kr. i de første tre måneder af dag-

pengeperioden. Dette vil bidrage til at sikre den økonomiske tryghed ved ledighed

for lønmodtagere med en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, samt styrke den

danske model. FH har noteret sig, at beskæftigelsestillægget er uafhængigt af sene-

ste indplacering i dagpengeperioden, og at ikke-brugt beskæftigelsestillæg fortsat

er til rådighed, hvis ikke man har brugt hele tillægget ved ny indplacering.

FH mener, at det er ulogisk og unfair, at de medlemmer, som opfylder kriterierne

for at opnå et tillæg, men ikke opfylder betingelserne for at få et tillæg udbetalt på

grund af 90 pct. reglen, forbruger af deres tillæg. I loven bør det præciseres, at be-

skæftigelse forud for en indplacering, hvor tillægget ikke er kommet til udbetaling,

kan medregnes til opfyldelse af kriterier for tillæg ved en efterfølgende indplace-

ring. Det virker ikke rimeligt, at et medlem kan forbruge sin ret til et beskæftigel-

sestillæg uden nogensinde at have fået det udbetalt.

DAK peger på, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvad der vil ske, hvis et medlem

opfylder betingelserne for et beskæftigelsestillæg, men ikke kan få tillægget udbetalt

pga. en lav beregnet sats.

Det er et problem, hvis et medlem skal anses for at have fået tildelt et tillæg, og her-

efter forbruger af det

–

uden at tillægget faktisk kan udbetales. Det er herudover et

problem, hvis den beskæftigelse, der ligger til grund for det tildelte, men ikke udbe-

talte, tillæg, ikke senere kan bruges til at optjene ret til et beskæftigelsestillæg ved en

evt. genindplacering.

DAK opfordrer derfor til, at det kommer til at fremgå af lovforslaget, at der vil blive

fastsat regler om, at et medlem ikke har fået tildelt et beskæftigelsestillæg, hvis til-

lægget er beregnet til 0 kr. Er der ikke tildelt et tillæg, er der heller ikke et tillæg at

forbruge

–

og den beskæftigelse, der kunne have ligget til grund for tillægget, kan i

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

stedet bruges senere. A-kasserne vil kunne digitalisere en sådan model, som også er

den mest rimelige ift. medlemmet.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet går ud fra, at der henvises til, at den pågæl-

dende optjener retten til beskæftigelsestillægget på grundlag af opfyldelsen af be-

skæftigelseskravet i lovforslagets § 1, nr. 1, nr. 1, ad forslaget til § 48, stk. 8, nr. 2.

Ministeriet er enig i betragtningerne, og dette fremgår allerede af lovforslaget. Mini-

steriet henviser til forslaget til § 48, stk. 10, om, at indkomst og løntimer forud for

seneste indplacering i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, (og dermed en potentiel

afgørelse om ret til et beskæftigelsestillæg) kan indgå i opgørelsen efter stk. 8, nr. 1

og 2, medmindre beskæftigelsen tidligere har dannet grundlag for tildeling af en

beregning efter stk. 8.

Dette betyder, at timer, som ikke tidligere har dannet grundlag for opgørelse af ret til

et beskæftigelsestillæg, efterfølgende kan benyttes, hvis medlemmet på dette senere

tidspunkt skulle kunne genoptjene en ny ret til dagpenge og dermed potentielt ret til

et nyt beskæftigelsestillæg. Dette vil også gælde personer, der ikke har kunnet få ud-

betalt tillægget, fordi deres satsberegning ikke gav ret hertil.

DAK er tilfredse med, at feriedagpenge og perioder med sygedagpenge er undtaget

forbrug af de 481 timer med ret til beskæftigelsestillægget.

DAK går ud fra, at også perioder med udbetalte dagpenge i et andet EØS-land forud

for indplaceringen i en dagpengeperiode i Danmark er undtaget forbruget af de 481

timer med ret til beskæftigelsestillæg. Det bør i så fald fremgå af bemærkningerne, at

der vil blive fastsat nærmere regler herom på bekendtgørelsesniveau.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet er enig i de fremsatte synspunkter og den fo-

reslåede præcisering er indarbejdet i pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger

DAK havde gerne set, at opgørelsen af forbruget af tillægget skulle følge de udbe-

talte dagpengetimer. Så ville opgørelsen nemmere kunne administreres og syste-

merne kunne sættes mere enkelt op.

Kommentar: Ved udmøntningen af forbrug af beskæftigelsestillægget har det ikke

været muligt at imødekomme dette ønske. Det skyldes primært, at beskæftigelsestil-

lægget dermed ville kunne få en varighed i op til 641,33 timer, hvilket er i modstrid

med aftalen om en reformpakke for dansk økonomi, Hurtigere i job, et stærkere ar-

bejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder herunder de øko-

nomiske rammer for aftalen.

DAK peger på, at det i forslaget til § 48, stk. 8-11, i loven fremgår forskellige begre-

ber ift. tidspunktet for opgørelsen/tildelingen af et beskæftigelsestillæg, herunder

”forud for ledigheden”, ”tildeling af en beregning efter stk. 8”, ”efter indplaceringen”

og ”opgørelsen efter stk. 8”.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DAK opfordrer på den baggrund til, at forslaget til § 48, stk. 8-11, i loven ensrettes,

så der ikke er tvivl om, hvilket tidspunkt der er tale om, og til at de samme begreber

anvendes konsekvent. Det vil i øvrigt lette forståelsen af bestemmelsen, hvis ordet

”beskæftigelsestillæg” blev omtalt allerede

i stk. 8 i bestemmelsen. I forslaget til §

48, stk. 8-11,

bliver ”beskæftigelsestillæg” først nævnt som noget af det sidste i stk.

11, 5. pkt.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet er enig i de anførte betragtninger, og lovtek-

sten er tilrettet i overensstemmelse hermed. Ministeriet er dog ikke enig i, at der i

lovteksten skal benyttes udtrykket ”beskæftigelsestillæg”. Det skyldes det forhold, at

tillægget lovteknisk ikke udmøntes som et tillæg, men som et højere maksimalt beløb

inden for hvilken, et medlem kan få udbetalt dagpenge, hvis medlemmets beregnings-

grundlag på 90 pct. af hidtidige indkomst ligger over den almindelige højeste dag-

pengesats og den forhøjede maksimale dagpengesats ved beregningen af beskæftigel-

sestillægget.

Det er således i lovforslaget blevet præciseret, at der er tale om timer med ret til en

sats efter forslaget til nyt § 48, stk. 8. Udtrykket beskæftigelsestillæg fremgår således

ikke af lovteksten. I forhold til lovbemærkningerne fastholdes anvendelsen af udtryk-

ket i en vis udstrækning af forståelsesmæssige grunde.

ASE peger på, at formulering i forslaget til § 48, stk. 8, 2. pkt. om kravet til medlem-

skab i mindst 4 sammenhængende år forud ledigheden er upræcis, og peger på en al-

ternativ formulering.

Kommentar: Lovteksten er præciseret.

ASE spørger, om retten til beskæftigelsestillæg skal optjenes i indkomst, hvis den al-

mindelige dagpengeret er optjent i indkomst (nr.1), og at retten til tillægget skal op-

tjenes i timer, hvis dagpengeretten er optjent i timer (nr. 2)?

Kommentar: Det kan bekræftes.

ASE giver udtryk for, at de foreslåede regler om forbrug af retten til beskæftigelses-

tillægget i 481 timer strider mod de 7 principper for digitaliseringsbar lovgivning.

Det skyldes, at det ved implementeringen er valgt tilnærmelsesvis at bruge de samme

regler, som gælder for forbrug af dagpenge dog med undtagelse af forbrug af dag-

penge under de første 14 dages sygdom og timer med feriedagpenge.

Der gives udtryk for, at dette ikke er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og op-

fordre til, at reglerne bliver formet konsistent, så de kan opfylde princip 1 om enkle

og klare regler.

Kommentar: Aftalegrundlaget forholder sig ikke hvorledes, opgørelsen af de 481 ti-

mer skal opgøres.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ved den lovmæssige udmøntning af opgørelsen af de 481 timer med ret til beskæfti-

gelsestillæg er det valgt, at forbruget som udgangspunkt følger de almindelige reg-

ler for forbrug af dagpenge.

Det er yderligere valgt, at udbetaling af feriedagpenge ikke skal skulle indgå i op-

gørelsen af forbruget af beskæftigelsestillægget. Det skyldes, at feriedagpengene

bliver udbetalt med medlemmets almindelige dagpengesats, som vil være mindre

end dagpenge udbetalt inkl. beskæftigelsestillægget.

Det betyder, at medlemmet vil få udbetalt dagpenge inklusiv beskæftigelsestillæg-

get i fulde 481 timer uanset, om medlemmet er på feriedagpenge i en periode.

Det er endvidere valgt, at den gældende forbrugsregel om, at perioder på op til 6

uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om syge-

dagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, forbruger af dagpenge-

perioden/perioden med beskæftigelsestillæg, ikke vil finde anvendelse.

Det betyder, at medlemmet under de første 14 dages sygdom med arbejdsløsheds-

dagpenge, vil modtage dagpenge med den høje dagpengesats og forbruge af perio-

den på de 481 timer, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Efterfølgende perioder med syge-

dagpenge vil ikke forbruge af perioden med ret til dagpenge med den høje sats.

Medlemmet vil i perioden med sygedagpenge modtage disse med pågældendes al-

mindelige individuelle dagpengesats.

Det betyder videre, at medlemmet efter tilbagevenden fra sygedagpenge til dagpen-

gesystemet vil kunne få genoptaget udbetalingen af dagpenge inkl. beskæftigelses-

tillægget, hvis de 481 timer endnu ikke er forbrugt.

Det betyder også, at hvis medlemmet opnår beskæftigelse inden de 481 timer er

forbrugt, og efter en periode vender tilbage til ledighed, så vil dagpengeudbetalin-

gen herefter blive genoptaget med udbetaling med den forhøjede dagpengesats i

den resterende del af periode på 481 timer.

Det bemærkes endeligt, at Digitaliseringsstyrelsen i deres høringssvar har udtalt, at

” sekretariatet finder ….., at fravigelsen kan begrundes ved hensynet til at imple-

mentere den politiske aftale, der har til formål at tilgodese og tilpasse ydelserne i

dagpengesystemet til særlige grupper.”

ASE peger i forhold til mulighederne for at forlænge den 3-årige periode inden for

hvilken beskæftigelsestillægget kan forbruges på, at henvisningen den forlængelses-

mulighed, der handler om med perioder med arbejdsfordeling og midlertidig arbejds-

fordeling frem til 31. december 2021, ikke giver mening, da der er tale om forlæn-

gelse af en overførselsperiode, der tidligst kan starte den 1. oktober 2022, og det der-

for ikke vil være muligt, at der kan forekomme arbejdsfordeling eller midlertidig ar-

bejdsfordeling, der ikke skal forbruge af dagpengeretten frem til den 31. marts 2022,

fra den 1. oktober 2022 og frem.

Kommentar: Det er korrekt, at forslaget til forlængelsesregler omfatter perioder med

arbejdsfordeling og midlertidig arbejdsfordeling frem til 31. december 2021 (red:

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Perioden er forlænget til 31. marts 2022, jf. lov nr. 1336 af 11. september 2020). Det

skyldes først og fremmest ønsket om i videst muligt omfang ikke at skulle indføre

yderligere særregler ved opgørelsen af forbruget af de 3 år. Det er imidlertid rigtigt,

at forlængelsesgrundene ikke vil kunne finde anvendelse, hvilket imidlertid også gør

sig gældende ved opgørelsen af forbruget af dagpenge i øvrigt.

ASE giver udtryk for, at de foreslåede regler om at perioden, hvor beskæftigelsestil-

lægget kan overføres strider mod de 7 principper for digitaliseringsbar lovgivning.

Det skyldes, at det ved implementeringen er valgt tilnærmelsesvis at bruge de samme

regler, som gælder for forbrug af dagpenge dog med undtagelse af forbrug af dag-

penge under de første 14 dages sygdom.

Der gives udtryk for, at dette ikke lever op til reglerne om digitaliseringsklar lovgiv-

ningsærligt princip 1 om enkle og klare regler, og ASE finder ikke, at der er nogen

begrundelse for at fravige de almindelige principper for forlængelse af perioder.

Kommentar: Den foreslåede fravigelse af forlængelsesreglerne vedrørende opgørel-

sen af de 481 timer i forbindelse med dagpenge og sygedagpenge under sygdom fo-

reslås at ske således, at medlemmet under de første 14 dages sygdom med arbejds-

løshedsdagpenge, vil modtage dagpenge med den høje dagpengesats og forbruge

af perioden på de 481 timer, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Efterfølgende perioder

med sygedagpenge vil ikke forbruge af perioden med ret til dagpenge med den høje

sats.

Der er således ingen begrundelse for, at forlængelsesreglen på grundlag af syg-

dom, skal afgrænses til sammenhængende perioder ud over 6 uger.

Det fremgår derfor af lovforslaget, at der indsættes en særregel, hvorefter den 3-

årige periode vil kunne forlænges på grundlag af sammenhængende perioder med

sygedagpenge ud over 4 uger.

Det bemærkes endeligt, at Digitaliseringsstyrelsen i deres høringssvar har udtalt, at

” sekretariatet finder ….., at fravigelsen kan begrundes ved hensynet til at imple-

mentere den politiske aftale, der har til formål at tilgodese og tilpasse ydelserne i

dagpengesystemet til særlige grupper.”

ASE henviser til forslagets § 48, stk. 11, 4. pkt., og spørger, om henvisningen til stk.

8, nr. 2, skyldes, at medlemmet godt kan overføre ikke udbetalte timer med beskæfti-

gelsestillægget, hvis et nyt tillæg er optjent efter stk. 8, nr. 1, eller skyldes det, at det

ikke er muligt at have timer med ret til beskæftigelsestillæg tilbage, når et nyt er op-

tjent efter nr. 1. ASE mener bestemmelsen er uklar, når den sammenholdes med be-

mærkningerne.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet er ikke enig i den anlagte betragtning. Det ci-

terede 4. pkt. skal læses i sammenhæng med det forudgående 3. pkt., som handler

om, hvornår perioden inden for hvilken beskæftigelsestillægget kan afholdes, kan

forlænges. 4. pkt. er således en undtagelse til 3. pkt. og fastslår, at der ikke kan ske

forlængelse, hvis medlemmet har optjent ret til et nyt beskæftigelsestillæg.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ASE kritisere, at opgørelsen af forbruget af beskæftigelsestillægget kan betyde, at der

skal udbetales dagpenge med 2 typer af sats inden for den samme måned, og at dette

ikke er i overensstemmelse med Intentionerne bag aftalen om ”Et tryggere dagpenge-

system”

fra 2017, hvorefter satsskiftet skulle ske med virkning fra den første i den ef-

terfølgende måned. Der henvises til reglerne om digitaliseringsklar lovgivning og

genbrug af opgørelsesmetoder og it-systemer. Der opfordres videre til, at tillægget

fastsættes til 480,99 timer, da det er det matematiske korrekte antal timer baseret på 3

måneder med dagpenge (3 x 160,33 timer), og peger på, at dette vil matche dagpen-

geopgørelsen i øvrigt.

Kommentar: Det fremgår af aftalegrundlaget, at beskæftigelsestillægget kan udbeta-

les i op til 3 måneder. Dette foreslås udmøntet som 481 timer

–

dvs. der foretages en

afrunding, som stiller medlemmet bedst muligt. En regel om, at satsskiftet vil skulle

ske med virkning fra den første i den efterfølgende måned, ville ikke være i overens-

stemmelse med aftalen herunder de økonomiske rammer herfor, da en sådan regel

ville kunne betyde, at udbetalingen af tillægget i op til 4 måneder svarende til op til

641,33 timer.

ASE opfordrer til, at forslag til ændringer af tællerne bliver fremsat hurtigst muligt,

da de er afgørende for digitaliseringsgraden af implementering af de i lovforslaget

fremsatte regler.

Kommentar: Der vil hurtigst muligt blive udarbejdet de nødvendige administrative

regler til brug for implementeringen af det endelige vedtagne lovforslag. I overens-

stemmelse med almindelige principper herfor vil a-kasserne blive inddraget i dette

arbejde.

ASE peger på, at lovforslaget kræver en lang række tilpasninger af a-kassernes digi-

tale systemer som følge af nye opgørelsesmetoder. Det kritiseres, at læseren af for-

muleringerne i bemærkningerne kunne få den opfattelse, at dette er ganske ukompli-

ceret og ligetil og at der kan anvendes metoder og principper, som allerede benyttes.

Der er ikke alene tale om en vis tilpasning af a-kassernes digitale system, men en

væsentlig ændring og indførelse af nye digitale opgørelser i systemerne. En ting er,

at det vil blive svært at få implementeret til den 1. oktober 2022, en anden ting er

hensynet til medlemmerne. Den reform af dagpengesystemet, der blev indført med

”Et tryggere dagpengesystem” mister med disse nye regler sin berettigelse, efter-

som medlemmerne ikke vil have den store chance for at gennemskue deres pligter

og rettigheder. De nye regler vil derfor ikke alene være svære at forstå for medlem-

merne, de vil også forringe medlemmernes retssikkerhed.

Kommentar: Det har ved udformningen af bemærkningerne til lovforslaget ikke væ-

ret tilsigtet, at den nødvendige tilpasning af a-kassernes it-systemer skulle blive frem-

stillet som om det skulle være let og uden omkostninger for a-kasserne.

Hensigten har været så vidt muligt at anvende kendte principper og metoder. Det

medgives, at dette ikke er muligt i alle tilfælde, men at hovedprincipperne for f.eks.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

opgørelse af forbrug vil kunne (gen)bruges. Beskæftigelsesministeriet er dog op-

mærksom på, at de gældende systemer ikke vil kunne blive anvendt 1:1, men at der er

behov for nye tilretninger.

Bemærkningerne til lovforslaget er blevet tilpasset således, at det ikke længere frem-

går, at tilpasning ikke har administrative og økonomiske konsekvenser for a-kas-

serne. Det bemærkes i den sammenhæng, at a-kasserne efter loven har pligt til at

sørge for, at lovgivningen implementeres i a-kassernes administrative systemer, hvil-

ket også gælde ny lovgivning. Dette har a-kasserne levet op til ved tidligere lejlighe-

der.

ASE indstiller, at der ved fastsættelse af ikrafttrædelsestidspunkt gives en rimelig

frist til a-kasserne til at implementere reglerne, idet der henvises til de mange undta-

gelser og fravigelser, der skal indarbejdes i et allerede digitaliseret og automatiseret

system samt det forhold, at mange dimittender risikerer et satsskifte fra den dag, reg-

lerne træder i kraft, og at der derfor skal være rimelig tid til både at vejlede om de

nye regler og for de berørte medlemmer at indrette sig efter dem.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet er opmærksom herpå, og vil bestræbe sig på

at give en rimelig frist. Som følge af forligssituationen og det forhold, at tidspunktet

for et nyvalg og det politiske udfald heraf er ukendt, kan der imidlertid ikke gives ga-

ranti herfor.

PROSA er positive over for forslaget om øgede dagpenge i tre måneder til en min-

dre gruppe, men mener ikke, at forslaget er ambitiøst nok, og at der behov for en

generel styrkelse af dagpengesatsen i hele dagpengeperioden. Konkret forslår

PROSA, at den maksimale dagpengesats skal forhøjes med 4.000 kr. pr. måned for

alle ledige i hele ledighedsperioden. Reguleringen af dagpengene skal desuden

fremadrettet følge lønudviklingen, så kompensationsgraden ikke til stadighed ud-

hules.

DAK mener, at det er godt, at der indføres et beskæftigelsestillæg til dagpenge, så

værdien af dagpenge bliver styrket de første tre måneder af ledigheden. De mener

dog også, at dagpengenes kompensationsgrad de seneste år er blevet kraftigt udhu-

let, og der behov er for en mere langsigtet løsning, som ikke bare stopper udhulin-

gen, men også generelt retter op på udhulingen

–

ikke kun ved et beskæftigelsestil-

læg i de først få måneder af dagpengeperioden.

Kommentar: Det fremgår af aftalegrundlaget, at værdien af dagpengene styrkes ved,

at ledige kan få et tillæg til dagpengene på op til 3.649 kr. om måneden i de tre første

måneder. For at være berettiget til tillægget skal en person have været medlem af en

a-kasse i de seneste fire år og haft to års beskæftigelse inden for de seneste tre år.

Det er ikke en del af aftale om en reformpakke for dansk økonomi, Hurtigere i job,

et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder,

at værdien af dagpengene hæves i hele dagpengeperioden, eller at der ændres på re-

guleringen af dagpengene.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Udbetaling Danmark bemærker, at man systemmæssigt skal kunne håndtere, at en

person, som er omfattet af reglerne om et beskæftigelsestillæg, ikke skal kunne få

udbetalt barselsdagpenge med denne højere dagpengesats og sikre, at en borger,

der modtager beskæftigelsestillægget, bliver informeret korrekt ift. beregningen af

barselsdagpenge.

Udbetaling Danmark forventer, at der i den forbindelse vil være udgifter forbundet

med ændringer i brevene. Ændringen vil desuden medføre mindre øvrige imple-

menteringsomkostninger, ligesom der forventes mindre løbende administrative om-

kostninger som følge af forslaget. Høringssvaret er dog afgivet inden for en kort

tidsfrist og det har ikke været muligt at indhente gennemanalyserede input/estima-

ter, herunder fra den eksterne leverandør af brevløsningen. Udbetaling Danmarks

forventning er dog, at der samlet set vil være tale om mindre administrative konse-

kvenser. Konsekvenserne skal dog afdækkes nærmere, og da ATP arbejder på om-

kostningsdækket basis, skal de administrative konsekvenser ved forslaget forhand-

les med kommunerne.

Udbetaling Danmark bemærker endelig i forhold til tidspunktet for ikrafttrædelse,

at det erfaringsmæssigt kan tage 3-6 måneder at lave ændringer i det brev, som bor-

ger får efter en a-kasse har anmeldt fraværet i Nemrefusion til Udbetaling Dan-

mark.

Kommentar: De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal for-

handles med de kommunale parter.

3.2. Afkortning af dagpengeperioden for dimittender til 1 år

DAK

peger på, at det følger af lovforslaget, at satsnedsættelsen gælder for ”medlemmer,

som har opnået ret til dagpenge efter § 54” (jf. § 49, stk. 5, 1. pkt., i loven), og at den ét-

årige dagpengeperiode for dimittender gælder for et medlem, der har ret til dagpenge ef-

ter § 54.

DAK ser gerne, at det præciseres i bemærkningerne, at satsnedsættelsen

–

og især at den

ét-årige dagpengeperiode for dimittender

–

dermed ikke gælder for de medlemmer, der

har afsluttet en uddannelse, men som opnår ret til dagpenge ved at opfylde et indkomst-

eller beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 3, nr. 4, og § 53, stk. 9, nr. 4, i loven.

Kommentar: Den foreslåede ændring af § 49, stk. 5, om dagpengesatsen for dimittender

samt § 55, stk. 1, 1. pkt. om dagpengeperiodens længde for dimittender skal læses i sin

sammenhænge med den bestemmelse, der foreslås ændringer i.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der lovteknisk skulle være uklarhed om

rækkeviden af de foreslåede ændringer. Men for god ordens skyld er dette præciseret i

lovforslagets almindelige bemærkning pkt. 2.2.2. og 2.3.2.

DAK er desuden bekymrede for, om en ét-årig dagpengeperiode er tilstrækkelig til,

at dimittender kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. De opfordrer derfor til, at afta-

lepartierne afskaffer tidsbegrænsning på 30 uger for supplerende dagpenge for di-

mittender, så de har mulighed for at tage vikariater, småjobs og freelanceopgaver i

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

hele dagpengeperioden. Alternativt kan perioden med supplerende dagpenge for-

længes eller suspenderes i en midlertidig periode, fx to år fra lovens ikrafttræden.

Kommentar: Det er ikke en del af aftale om en reformpakke for dansk økonomi,

Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative

virksomheder, at dimittender får forlænget perioden med supplerende dagpenge.

ASE bemærker til side 17, afsnit 7-8 i bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf der

fremgår at ”… den kortere dagpengeperiode vil være gældende for dagpengemod-

tagere, der optages på dimittendvilkår

herefter…” og at ”… afkortningen af dag-

pengeperioden […] finder anvendelse for personer, som vil blive indplaceret i en

dagpengeperiode på lovens ikrafttrædelsestidspunkt eller senere…”

Betyder det, at begge betingelser skal være opfyldt for at være omfattet af den kor-

tere dagpengeperiode? Er man omfattet af den kortere dagpengeperiode, hvis man

optages som dimittend inden ikrafttrædelse, men først indplaceres efter ikrafttræ-

den?

Kommentar: Lovteksten er præciseret således:

”Dimittender, der er indplaceret før ikrafttrædelsen, vil fortsat have en ordinær

dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.

Det foreslås, at afkortningen af dagpengeperioden for dimittender finder anven-

delse for personer, som vil blive indplaceret i en dagpengeperiode på lovens ikraft-

trædelsestidspunkt eller senere.”

Der er således ikke længere nogen uoverensstemmelse.

3.3. Nedsættelse af dagpengesatsen for ikke-forsørgende dimittender og værne-

pligtige under og over 30 år samt unge under 25 år

FH mener ikke, at dimittendsatsen bør sættes ned, men bakker jf. de økonomiske

forudsætninger for de andre elementer i lovforslaget samlet set op om ændringerne.

FH kan dog ikke bakke op om, at satsnedsættelsen skal gælde for alle fra lovens

ikrafttræden. FH mener, at nedsættelsen af dimittendsatsen kun bør gælde for ny-

indplacerede efter ikrafttrædelsestidspunktet.

Kommentar: Det fremgår af den politiske aftale, at satsnedsættelsen skal gælde

alle, der modtager dagpenge med dimittendsats fra lovens ikrafttræden. Der hen-

vises til lovforslagets § 4, stk. 1.

FH peger på, at princippet om at et satsskifte altid sker fra den 1. i måneden forla-

des. Dette er problematisk af flere årsager. Dels vil det være svært at vejlede med-

lemmerne om dette og dels det vil også give udfordringer rent administrativt, når

der i en måned skal udbetales dagpenge med to forskellige dagpengesatser.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget vil gøre medlemmets retstilling usikker og vi opfordrer derfor til, at der

ikke at indføre en ny praksis, hvor man som ledig kan have to satser i den samme

måned. Det komplicerer reglerne yderligere og strider imod de politiske intentioner

om at regelsættet skal være så enkelt og let forståeligt som muligt. Derudover er

det en afvigelse fra det månedsprincip som blev indført med dagpengereformen i

2017.

DAK og ASE peger i relation til tidspunktet for nedsættelse af dimittendsatsen på, at

der indføres konsistente regler, og at satsskifte derfor fortsat sker den 1. i måneden,

efter hændelsen indtræder.

DAK peger særskilt på, at den foreslåede satsskifte tidspunkt ikke er i overens-

stemmelse med intentionerne bag aftale om et ”Tryggere dagpengesystem” fra

2015.

DAK peger i stedet på en alternativ model, hvor satsnedsættelsen skal ske fra den

1. i den efterfølgende måned, når medlemmet har modtaget dagpenge i 410 timer.

3 måneders ledighed vil således blive fastsat og defineret som 410 timers faktisk

forbrug. Hermed vil der for en dimittend, der har modtaget dagpenge i 410 timer,

ske satsskifte med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned. Alle dimittender

vil få en dimittendsats på 71,5% i mindst 3 måneder (de faktiske 410 timer) og

herefter blive sat ned i sats. DAK henviser til, at de 410 timer tidligere er blevet be-

regnet til 3 måneders ledighed i forbindelse med a-kasseforsøget, hvor det også har

vist sig mest hensigtsmæssigt at lade forbruget følge månedsudbetalingssystemet

og tælle i hele kalendermåneder.

Kommentar: Det fremgår af aftale om en reformpakke for dansk økonomi, Hurti-

gere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virk-

somhede, at satsskifte skal ske efter 3 måneder med dagpenge som ikke-forsør-

gende dimittend. Efter de eksisterende principper i dagpengesystemet er der 160,33

timer på en måned, hvor der kan udbetales dagpenge. Tre måneder er derfor ud-

møntet som 3 x 160,33 = 481 timer. En regel om, at satsskiftet vil skulle ske med

virkning fra den første i den efterfølgende måned, ville ikke være i overensstem-

melse med aftalen herunder de økonomiske rammer herfor, da en sådan regel vil

kunne betydeudbetaling af den indledningsvis højere dimittendsats i op til 4 måne-

der svarende til op til 641,32 timer. Hvis satsskiftet sker den 1. i måneden efter på-

gældende har fået udbetalt 410 timers dagpenge, vil den indledningsvist højere di-

mittendsats kunne udbetales i op til ca. 3�½ måned . Det vil samtidig være muligt,

at nogle alene får 410 timer (ca. 2�½ måned) med den indledningsvise højere dimit-

tendsats og altså mindre end tre måneder.

Det bemærkes i forhold til a-kasseforsøget, at dette ikke danner grundlag for nær-

værende ændringsforslag eller er implementeret som en del af gældende ret. Det er

på nuværende tidspunkt udelukkende et forsøg, som der heller ikke er evalueret på.

Der henvises i øvrigt til det ovenfor under beskæftigelsestillægget anførte om sats-

skifte tidspunktet.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FH peger på, at det af lovforslagets § 2 punkt 4 jf. lov om sygedagpenge § 51, stk.

4 fremgår, at udbetalingen sygedagpenge til dimittender vil fortsætte med 71,5 pct.

indtil medlemmet har brugt 481 timer. Herefter vil den sygemeldte skulle have en

sats på 49,17 pct.

Det betyder, at hvis det pågældende medlem bliver syg inden der er forbrugt 481

timer, skal a-kassen sende oplysninger om medlemmets hidtidige forbrug i dagpen-

gesystemet opgjort pr. dag, herunder med angivelse af, hvor mange timer medlem-

met kan fortsætte med den aktuelle sats, så kommunen kan lave en teknisk omreg-

ning i forhold til udbetaling i sygedagpengesystemet. Når så medlemmer bliver

rask igen, skal kommunen melde tilbage til a-kassen på samme måde.

FH mener det er et brud med eksisterende praksis på flere punkter. For det første

har der hidtil eksisteret et princip om ikke at koordinere på tværs af udbetalingssy-

stemer mellem a-kasser og kommuner, da det blandt andet er administrativt van-

skeligt. Derudover fraviges månedsprincippet. Det vil afvige fra intentionen om, at

regelsættet skal være så enkelt og let forståeligt som muligt, og det vil være meget

svært for medlemmerne at forstå.

FH peger på, at det bliver administrativt tungt og svært for medlemmerne at gen-

nemskue. Samtidig afviger det fra et ellers velfungerende princip om, at et medlem

overgår til sygedagpenge med den sats, medlemmet havde på tidspunktet for over-

gang, og dette princip bør fastholdes fremadrettet i forhold til de kommende dimit-

tender. Begrundelsen for nedsættelsen af satsen i dagpengesystemet er, at den skal

fungere som en tilskyndelse til at gå i job men denne intention kan ikke med rime-

lighed forfølges, når en dimittend bliver syg.

DAK er stærkt kritiske over for den foreslåede model om skift af sats ved overgang

til sygedagpenge. DAK peger på, at man med modellen fraviger gældende regler

og principper, ikke kun i arbejdsløshedsdagpengesystemet, men også i sygedagpen-

gesystemet. Der peges på, at både a-kasser og kommuner skal opbygge nye admini-

strative systemer med henblik på at kunne sende relevante oplysninger til hinanden.

Der peges videre på, at der vil være risiko for forkerte udbetalinger og at dette ikke

vil være rimeligt over for den sygemeldte.

DAK opfordrer til, at den foreslåede model udgår af lovforslaget. DAK foreslår i

stedet, at sygedagpenge udbetales med den sats, som medlemmet på første dag med

ret til sygedagpenge kunne have modtaget i dagpenge.

ASE peger på, at a-kassen ved overgang til sygedagpenge skal oplyse kommunen

om, hvilket sats medlemmet vil skulle nedsættes til beroende på, om medlemmet

vil være over eller under 30 år på tidspunktet for satsskiftet. Da a-kassen ikke kan

forudsige det faktiske tidspunkt, hvor de 481 timer er forbrugt, kan a-kassen der-

med heller ikke oplyse om medlemmet alder på tidspunktet for det faktiske forbrug

af de 481 timer. Dette er også et synspunkt DAK har.

KL mener, at forslaget medfører stort bureaukrati og ikke-digitaliseringsklar lov-

givning. KL er ikke enig i, at kommunerne ikke vil have nævneværdig

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

meradministration som følge af de foreslåede regler.

KL mener, at man reelt ikke har blik for de store administrative og digitale konse-

kvenser, som lovforslaget vil have for både kommuner og A-kasser. Særligt forsla-

get om, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om nedsæt-

telse af sygedagpengesatsen for ikke-forsørger dimittender, der ved overgang til sy-

gedagpenge endnu ikke har fået nedsat dimittendsatsen, som sygemeldes inden for

de første 3 måneder, er ikke hensigtsmæssigt. Og det følger ikke den normale præ-

cedens, som er, at når en ledig sygemeldes fortsætter pågældende på den sats, som

man modtog som ledig i hele sygeperioden.

KL vurderer, at forslaget vil berøre under 1000 sygemeldte om året, men det vil al-

ligevel påføre både kommunerne og A-kasser betydelige omkostninger. Samtidig

bryder det med principperne for digitaliseringsklar lovgivning. I praksis betyder

forslaget, at der

skal overføres ”dagpengelogik” til sygedagpengesystemerne, hvil-

ket er en meget kompleks opgave.

KL foreslår, at de relevante ministerier indkalder KL og Danske A-kasser til en

drøftelse af, hvordan vi inden for den politiske aftale sikrer en ubureaukratisk ud-

møntning og mere digitaliseringsklare regler, som let og enkelt kan implementeres

i kommuner og A-kasser.

KL er meget forundret over, at der i lovforslaget ikke fremgår, hvilke økonomiske

konsekvenser forslaget har for kommunerne. KL tager derfor forbehold for de øko-

nomiske konsekvenser.

Kommentar: Det er korrekt, at udgangspunktet i sygedagpengeloven er, at timefor-

tjenesten eller satsen anvendes under hele fraværsperioden. Dette udgangspunkt vil

blive fraveget med de foreslåede regler.

Det er ligeledes korrekt, at det forudsættes, at a-kassen ved overgangen til syge-

dagpenge vil skulle oplyse kommunen om medlemmet hidtidige forbrug af dag-

penge opgjort pr. den dato, medlemmet vil skulle modtage sygedagpenge fra. Ar-

bejdsløshedskassen vil også skulle afgive oplysninger om, hvor mange timer perso-

nen vil kunne fortsætte med at modtage (syge)dagpenge med den aktuelle dagpen-

gesats. Arbejdsløshedskassen vil endvidere skulle oplyse kommunen om, hvilken

sats, personen herefter vil skulle nedsættes til beroende på, om personen vil være

over eller under 30 år på tidspunktet for satsskiftet.

På grundlag heraf skal kommunen ved overgangen til sygedagpenge ud fra antallet

af resterende timer beregne et antal dage, hvor personen vil kunne få udbetalt sy-

gedagpenge fastsat ud fra den høje sats.

Der er tale om et begrænset antal sygedagpengemodtagere, for hvilke kommunerne

ville skulle nedsætte satsen på baggrund af oplysninger fra a-kasserne. Det er der-

for ikke forventet at medføre betydelig meradministration i kommunerne, da det al-

lerede er en opgave de løser i dag.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Hvis medlemmet efter en periode med sygedagpenge vender tilbage til arbejdsløs-

hedsforsikringen og pågældende ikke samlet har modtaget arbejdsløsheds- og sy-

gedagpenge i 481/390 timer, vil dagpengeudbetalingen med ikke-forsørgersatsen

på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede blive genopta-

get.

Det betyder, at arbejdsløshedskassen på dette tidspunkt vil skulle foretage en opgø-

relse af det samlede forbrug af dagpenge og sygedagpenge på tidspunktet for tilba-

gevenden. Dette sker allerede efter gældende regler.

Der vil blive udarbejdet nærmere administrative regler herom efter forhandling

med Beskæftigelsesrådet.

Udmøntningen af satsen i forbindelse med dimittenders overgang til sygedagpenge

er valgt af hensyn til, at det ikke skal være muligt at få den indledningsvise højere

dimittendsats længere end de tre måneder, som er forudsat i den politiske aftale.

Hvis det bliver muligt at modtage den indledningsvise højere dimittendsats i læn-

gere tid ved overgang til sygedagpenge, vil det give nogle uhensigtsmæssige til-

skyndelser.

DAK opfordrer til, at værnepligtige ikke skal være omfattet af satsnedsættelsen og

den ét-årige dagpengeperiode for dimittender

–

ikke mindst set i lyset af den politi-

ske dagsorden lige nu, hvor flere partier, herunder nogle af aftalepartierne, for-

mentlig ønsker flere værnepligtige og en længere værnepligtsperiode.

Kommentar: Regeringen er enig heri og lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse

hermed.

Akademikerne er bekymrede for, at der kan ske fejludbetalinger, når medlemmet

overgår fra arbejdsløshedsdagpenge til sygedagpenge, og a-kassen skal oplyse

kommunen om forbrug dagpengene. Det skyldes, at a-kasserne skal tage udgangs-

punkt i, at medlemmerne er fuldt ledige, hvilket ikke altid er i overensstemmelse

med de faktiske forhold.

Eksempelvis viser en opgørelse fra Magistrenes A-kasse, at omkring 20 pct. af de

dimittender, der sygemelder sig inden for de første 3 måneder har oplyst, at de har

lønarbejde eller selvstændig virksomhed sideløbende med ledighed. Der vil derfor

være oplyst om timer på dagpengekort, der har betydning for forbruget af dagpen-

gene men som a-kassen ikke i den tekniske beregning har taget højde for.

Opgørelsesmetoden vil pålægge både kommuner og a-kasser en meradministration,

da a-kassen skal foretage en genberegning af eventuelle resttimer med ret til høj

sats, når pågældende igen melder sig ledig i a-kassen, hvilket besværliggøres af at

sygedagpenge opgøres og udbetales i uger og dagpenge opgøres og udbetales i må-

neder.

Endelig har Akademikerne peget på, at det ikke er rimeligt, at dimittender, der

overgår til sygedagpenge, også skal gå ned i sats.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

KL mener, at selv hvis man ser bort fra de store digitale og administrative konse-

kvenser, er forslaget uhensigtsmæssigt, idet nogle borgere risikerer at komme i

klemme. De forskellige ”logikker” i dagpenge og sygedagpengereglerne betyder, at

nogle borgere vil modtage ”forkert” ydelse, som så efterfølgende skal tilbagebeta-

les eller efterbetales. Det vil skabe stor usikkerhed for borgere, som er sygemeldte,

hvilket ikke vil bidrage til at de hurtigt raskmeldes.

KL foreslår, at man bibeholder det eksisterende princip om, at sygemeldte dagpen-

gemodtagere altid forbliver på den sats, som man modtog ved sygemeldingen. Der

er i dag strenge krav til at modtage sygedagpenge og KL vurderer derfor ikke, at

der er stor risiko for, at ledige borgerne sygemelder sig for at modtage en højere

ydelse.

Kommentar: Der henvises til kommentaren til FH ovenfor. Det vil endvidere ikke

være i overensstemmelsen med aftalegrundlaget, hvis udbetaling af sygedagpenge

kunne udbetales med en højere sats end den, pågældende er berettiget til ved ledig-

hed.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at hvis det bliver muligt at modtage den ind-

ledningsvise højere dimittendsats i længere tid ved ændring af den foreslåede regel

om satsskifte og overgang til sygedagpenge, vil det give nogle uhensigtsmæssige

tilskyndelser ift. sygemeldinger.

I forhold til tilbagebetaling af evt. forkert ydelse, skal det bemærkes, at tilbagebe-

taling af sygedagpenge som udgangspunkt forudsætter, at modtageren mod bedre

vidende uberettiget har modtaget ydelsen.

ASE mener, at det i beskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger, om for

brug af 481 timer før nedsættelsen af dimittendsatsen ingen steder fremgår, at med-

lemmet maksimalt kan forbruge 6 uger af en sammenhængende periode med syge-

dagpenge efter lov om sygedagpenge. Det bør derfor præciseres i bemærkningerne,

at medlemmet fortsætter på 71,5%-satsen på sygedagpenge, såfremt medlemmet

ikke har forbrugt alle 481 timer efter 6 uger med sygedagpenge eller dagpenge un-

der de første 14 dage. ASE bemærker videre, at de foreslåede regler er blevet unø-

digt komplicerede af, at endnu et eksisterende princip i lovgivningen fraviges

–

nemlig princippet om, at anvende medlemmets sats på overgangstidspunktet i hele

fraværsperioden.

Kommentar: Det er korrekt, at udgangspunktet i sygedagpengeloven er, at timefor-

tjenesten eller satsen anvendes under hele fraværsperioden. Dette udgangspunkt vil

blive fraveget med de foreslåede regler.

Der fremgår følgende af de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

”….

Det betyder videre, at ved overgang til sygedagpenge inden perioden på 481/390

timer er forbrugt, vil sygedagpengene blive udbetalt ud fra satsen for ikke-forsør-

gere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede. Dette er i

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

overensstemmelse med de almindelige regler i sygedagpengeloven om, at sygedag-

penge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den

sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget

pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Udbetalingen af sygedagpenge med denne sats vil fortsætte indtil medlemmet sam-

menlagt har forbrugt 481/390 timer med dagpenge og sygedagpenge. Opgørelsen

af forbruget af timer i kommunen fastsættes ud fra, at der udbetales sygedagpenge

for 7,4/6 timer pr. dag, så det kan håndteres i kommunens ugebaserede system.”

Beskæftigelsesministeriet er derfor ikke enig i ASEs bemærkning.

ASE peger på teksten i lovforslagets almindelige bemærkninger om den beskrevne

fremgangsmåde ved overgang fra dagpenge med dimittendsats til sygedagpenge og

har en række tekniske spørgsmål, som de ønsker afklaret, herunder hvorledes for-

ventet forbrug opgøres.

Kommentar: I de almindelige bemærkninger til lovforslaget pkt. 2.3.2. er på et

overordnet plan beskrevet, hvorledes opgørelsen skal ske. Det fremgår videre, at

det med hjemmel i en udvidelse at bemyndigelsesbestemmelsen i § 51, stk. 4, i lov

om sygedagpenge, vil blive fastsat regler herom, herunder regler om opgørelsen af,

hvor længe, der vil kunne udbetales sygedagpenge med en højere sats og tidspunkt

for satsskifte m.v. Det forventes, at kommunen ved overgangen til sygedagpenge ud

fra antallet af resterende timer vil beregne et antal dage, hvor personen vil kunne

få udbetalt sygedagpenge fastsat ud fra den høje sats. Én dag vil uanset det reelt

udbetalte antal timer med sygedagpenge for dagen svare til 7,4/6 timer.

DAK peger på, at forslaget om nedsættelsen af dagpengesatsen for visse unge under

25 år ikke er del af aftale om en reformpakke for dansk økonomi, Hurtigere i job, et

stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder, men

et udmøntningsvalg

ASE peger på forslaget i § 1, nr. 4, om nedsættelse af dagpengesatsen for visse

unge under 25 år som konsekvens af nedsættelsen af satsen for dimittender og hen-

viser til, at den foreslåede ændring ikke skelner mellem medlemmer med dagpen-

geret som dimittend og dagpengeret som ikke-dimittend.

Som bestemmelsen er formuleret nu - uden en henvisning til medlemmer med dag-

pengeret som dimittend

–

vil det betyde, at også medlemmer, der er indplaceret

med almindelig DP-ret og måske på højeste dagpengesats, vil blive nedsat til

49.17% af højeste dagpenge efter 481 timers forbrug af indplaceringen, hvis de til-

fældigvis har en uddannelse, er ikke-forsørgere og deltager i tilbud omfattet af kap.

14 i LAB. Det er efter ASEs opfattelse ikke hensigten med aftalen om ny reform-

pakke for dansk økonomi

Kommentar: Formålet med aftalen er at nedsætte dagpengesatsen for dimittender

efter 3 måneder.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Den foreslåede ændring til§ 52 a, stk. 4, 2. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. skal ses i sammenhænge med bestemmelsens 1. pkt. som handler om, at et

medlem, som har gennemført uddannelse af den i § 54 nævnte art (med ret til dag-

penge som dimittend), og som har haft 962 timers arbejde som fuldtidsforsikret og

780 timer som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud

efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

82 pct. af højeste dagpenge

efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov

om aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70

til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt, jf. dog stk. 5.

Bestemmelsen handler således om, at hvis man har en uddannelse af den i § 54

nævnte art, så kan man ikke modtage dagpenge med en individuel sats, når man

har modtaget dagpenge svarende til �½ år. Og det uanset, om medlemmet måtte

have optjent ret til dagpenge med en højere sats og evt. har et andet dagpenge-

grundlag end en dimittendgivende uddannelse. Bestemmelsen skal med andre ord

forhindre, at deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats kan ske med en højere dagpengesats, og dermed konkurrerer med almindelige

uddannelsesforløb på SU.

Dette er baggrunden for, at de særlige regler om dagpengesatsens størrelse for

unge under 25 år foreslås konsekvensrettet i overensstemmelse med den foreslåede

dagpengesats for dimittende.

3.4. Indførelse af et sprogkrav eller beskæftigelseskrav for dimittenders ret til ar-

bejdsløshedsdagpenge

DAK kritiserer, at det foreslåede alternative krav til sprogkravet i form af opfyl-

delse af et beskæftigelseskrav opgjort i timer omtales som ”det alternative” eller

”sekundære” beskæftigelseskrav og ikke som ”tilknytningskravet, da kravet efter

DAKs opfattelse reelt vedrører tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Kommentar: Det er korrekt, at der benyttes udtrykket ”beskæftigelseskrav”,

og at

det omtales som sekundært eller alternativt i forhold til opfyldelsen af sprogkravet.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der er tale om et beskæftigelses-

krav, da det er foreslået, at kravet udmøntes efter principperne for opfyldelse af be-

skæftigelseskravet for genoptjening af dagpenge, som sker i timer. Det bemærkes

her, at ”tilknytning” til arbejdsmarkedet kan være noget andet end opfyldelse af et

beskæftigelseskrav og er derfor efter ministeriets opfattelse ikke lige så entydigt

som

”beskæftigelseskrav”.

ASE henviser til, at det fremgår af § 54, stk. 3, at et medlem, som ikke opfylder

sprogkravet i stk. 2, har ret til dagpenge, hvis medlemmet forud for ledigheden har

fået indberettet beskæftigelse svarende til mindst 600 timers lønarbejde. Det frem-

går endvidere, at beskæftigelsen kan vedrøre en periode forud for et medlemskab af

en a-kasse. Dette er imidlertid ikke i overensstemmelse med bemærkningerne på 8.

afs. på s. 59 i lovforslaget.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar: Det er rigtigt, at der i det fremsendte lovforslag er en uoverensstem-

melse mellem formuleringen af lovteksten og den del af de specielle bemærkninger,

som forholder sig til, hvilke regler der i øvrigt vil skulle finde anvendelse.

Dette rettes der op på således, at det tydeligt fremgår, at beskæftigelsen kan ved-

røre en periode forud for et medlemskab af en a-kasse.

DAK peger på, at tilknytningskravet er alt for komplekst

–

ikke mindst fordi det

fraviger de generelle principper for beskæftigelseskrav, som dagpengesystemet ef-

ter dagpengereformen er bygget op omkring.

Det er især den ”dobbelte” optjeningsperiode, hvor de 600 timers beskæftigelse

skal ligge i 12 måneder af de seneste 24 måneder, der bryder med principperne i

systemet. I dag kender vi kun til ”rene” optjeningsperioder i dagpengesystemet,

hvor en vis indkomst eller et vist antal timer skal ligge inden for en periode af en

vis varighed

DAK anerkender, at der er et politisk ønske om et tilknytningskrav på 600 timers

beskæftigelse inden for en given periode, her i 12 måneder inden for 24 måneder.

Vi anerkender også, at det kan have økonomiske konsekvenser at lave perioden

om, hvis de 600 timers beskæftigelse i stedet skal være optjent inden for ”rene” 24

måneder, herunder at det vil ramme for mange medlemmer, hvis beskæftigelsen

skal

ligge inden for ”rene” 12 måneder –

hvilket vi selvfølgelig ikke ønsker.

En løsning kunne derfor være at fastsætte optjeningsperioden til de seneste 18 må-

neder. Der vil dermed være tale om en almindelig (”ren”) optjeningsperiode, som

vi kender efter de gældende regler, som lægger sig midt imellem. Det betyder, at et

medlem, der har arbejdet i mindst 600 timer inden for de seneste 18 måneder, und-

tages fra sprogkravet.’

Kommentar: Det foreslåede optjeningskrav er udmøntet i overensstemmelse med

aftale om en reformpakke for dansk økonomi, Hurtigere i job, et stærkere arbejds-

marked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder.

DAK gøre opmærksom på, at følgende formulering i lovforslaget:

”inden for 12

måneder i løbet af de seneste 24 måneder”

giver anledning til tvivl. Det skyldes

bl.a., at ”inden for 12 måneder” giver indtryk af, at der er tale om et krav om 12

sammenhængende måneder. Hvis dette ikke er tilsigtet

–

hvilket vi ikke går ud fra

–

bør det præciseres i lovforslaget.

DAK peger på, at det bør præciseres i bemærkningerne, at der ikke stilles krav om,

at der er indberettet timer i alle af de 12 måneder, eller at arbejdet er udført ”under

uddannelsen”.

Kommentar: Det bemærkes, at der af pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger fremgår følgende:

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

”Der vil ikke blive stillet krav om, at timerne skal ligge i 12 sammenhængende må-

neder. Det er tilstrækkeligt, at timekravet er opfyldt i løbet af 12 måneder.

….

Dog vil perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse efter § 54, jf. § 53,

stk. 9, nr. 4, i loven, ikke kunne medregnes ved opgørelsen af timekravet. Det skyl-

des, at det vil være ulogisk at lade timer under en uddannelse danne grundlag for

kvalificering til de selv samme rettigheder, som uddannelsen dannede grundlag

for.”

De ønskede præciseringer fremgår således allerede af lovforslaget som sendt i hø-

ring.

DAK går ud fra, at forslaget om at medregne beskæftigelse fra udlandet er afgræn-

set til kun at omhandle tilknytningskravet som undtager fra sprogkravet

–

og at der

således ikke er tale om et generelt krav til andre beskæftigelseskrav. Det bør

fremgå af bemærkningerne, at det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler

herom.

I dag stilles der ikke krav om dansk arbejde for at medregne beskæftigelsesperioder

fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien til brug for at opfylde kravet

om arbejde i § 53 i loven. Det bør derfor også fremgå af bemærkningerne, at der er

tale om en skærpelse af gældende regler, og hvor hjemlen til dette er.

Kommentar: Det fremgår følgende af pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger:

”Det

forventes, at der med hjemmel i den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbe-

stemmelsen i lovens § 54, stk. 2, jf. straks nedenfor, vil blive fastsat nærmere regler

for betingelserne for at kunne sammenlægge udenlandske beskæftigelsesperioder

med danske, herunder at der vil kunne stilles krav om 150 timers beskæftigelse for

fuldtidsforsikrede og 100 timers beskæftigelse for deltidsforsikrede i Danmark for

at kunne sammenlægge beskæftigelsesperioder fra udlandet.”

Det fremgår således, at der vil blive fastsat nærmere regler herom, og Beskæftigel-

sesministeriet kan bekræfte, at der ikke er tale om et generelt krav til andre beskæf-

tigelseskrav.

Der er ikke tale om en skærpelse af gældende regler, da der pt. ikke findes gæl-

dende regler om et beskæftigelseskrav som alternativ til et sprogkrav, og hvor der

kan medregnes udenlandske beskæftigelsesperioder.

DAK

peger på, at det følger af forslaget til § 54, stk. 3, at ”personer,

der ikke opfyl-

der sprogkravet i stk. 2,” dog har ret til dagpenge, hvis tilknytningskravet er op-

fyldt.

For at sikre en så enkel og hensigtsmæssig administration af sprogkravet som mu-

ligt i a-kasserne, herunder ift. medlemmerne, er det vigtigt, at tilknytningskravet

ikke formuleres som en undtagelse til sprogkravet, men som et krav, som kan være

opfyldt uanset, om et medlem opfylder sprogkravet eller ej. Det vil derfor være

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

uden betydning, om et medlem opfylder sprogkravet med en Dansk 2-prøve eller

ved at opfylde tilknytningskravet.

Kommentar: Det fremgår af aftale om en reformpakke for dansk økonomi, Hurti-

gere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virk-

somheder, at beskæftigelseskravet er en undtagelse til sprogkravet.

I overensstemmelse hermed er beskæftigelseskravet lovteknisk formuleret således,

at ”Medlemmer,

der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2, har dog ret til dagpenge ef-

ter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder

forud for ledigheden”, hvis medlemmet opfylder det nærmere definerede beskæfti-

gelseskrav.

I lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 6, fremgår det, at der forventes

fremsat en række regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet herunder nærmere

regler, som vil sikre en så nem og smidig administration i arbejdsløshedskassernes

administrationssystemer.

DAK peger på, at det følger af forslaget til § 54, stk. 2, 1. pkt., at det er en betin-

gelse for ret til udbetaling af dagpenge som dimittend, at medlemmet har bestået

prøve i Dansk 2 eller FVU-læsning trin 2.

Disse to uddannelser i dansk er rettet mod især udlændinge og ordblinde. De fleste

dimittender i Danmark vil dermed ikke opfylde dette krav, men vil i stedet opfylde

det krav, der fremgår af bemærkningerne

–

nemlig gennemført 6. klasse i folkesko-

len.

Det er et problem, at hovedreglen slet ikke fremgår af loven.

DAK opfordrer til, at hovedreglen om, at sprogkravet kan opfyldes på baggrund af

gennemført 6. klasse i folkeskolen, fremgår af lovens § 54, stk. 2.

Kommentar: En af de væsentligst begrundelser for at indføre et sprogkrav er, at

fra 2008 til 2019 er andelen af modtagere af dimittenddagpenge fra EU/EØS-om-

rådet og modtagere fra tredjelande steget fra 8 pct. til 15 pct. Udenlandske stude-

rende er desuden overrepræsenteret blandt modtagere af dimittenddagpenge i for-

hold til deres andel på uddannelserne. I perioden 2015-2019 udgjorde udenlandske

studerende i gennemsnit ca. 11 pct. af pladserne på uddannelserne, hvor de i den

tilsvarende periode udgjorde ca. 15 pct. af alle modtagere af dimittenddagpenge.

Udenlandske dimittender er generelt længere tid i dagpengesystemet. I 2019 brugte

dimittender fra EU/EØS-området og tredjelande i gennemsnit over 38 uger i dag-

pengesystemet, mens danske dimittender kun var i dagpengesystemet i lige over 25

uger.

Der henvises her til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger om bag-

grunden for lovforslaget.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes videre, at det i overensstemmelse med det EU-retlige proportionali-

tetsprincip vurderes, at kravet om at kunne dansk ikke kan stilles for personer, der

har haft en vis aktuel beskæftigelse. Samlet set vurderes det at være i overensstem-

melse med EU-retten at stille krav om dansk som betingelse for dimittenddagpenge

eller alternativt krav om at have haft mindst 600 timers beskæftigelse inden for 12

måneder i løbet af de sidste 24 måneder på uddannelsen, idet ordningen er indi-

rekte diskriminerende, men kan begrundes og er proportional. Der henvises til lov-

forslagets almindelige bemærkninger pkt. 9.

Lovforslaget er således primært rettet mod dimittender med en udenlandsk bag-

grund, og som ikke forstår dansk på niveau Dansk Prøve 2. At lade beskæftigelsens

omfang styre om der skal opfyldes et sprogkrav eller et beskæftigelseskrav vil ikke

være i overensstemmelse med EU-retten.

Beskæftigelsesministeriet er derfor ikke enig i DAKs betragtninger.

Det fremgår videre af de nævnte lovbemærkninger, at forventes fastsat nærmere

regler om gennemført 6. klassetrin i folkeskolen samt regler om uddannelser, som

vil kunne blive sidestillet med bestået prøve i Dansk 2, herunder FVU-læsning trin

2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne, grundskoleforløb gennemført på Færøerne og i Grønland, de danske skoler

i Sydslesvig, udstationerede familier m.v.

Datatilsynet har noteret, at Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at arbejdsløs-

hedskassernes behandling af personoplysninger om dansk sprogkundskab vil kunne

ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e (offentlig

myndighedsudøvelse) og artikel 6, stk. 1, litra c (retlig forpligtelse).

3.5 Tekniske belægninger og forhøjelse af indkomstloftet for a-kassekontingent-

fritagelse

Det er FHs forventning, at ændringer af fradrag for tekniske belægninger, som ud-

møntes på bekendtgørelsesniveau vil blive udmøntet i overensstemmelse med Dan-

ske A-kasser anbefalinger.

Kommentar: Der lægges op til, at udmøntningen følger samme principper om op-

gørelse af fradrag i dagpengene som ved midlertidig arbejdsfordeling, hvor fradra-

get opgøres under ét i den periode, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt

jobcenteret. Herudover vil fradrag for tekniske belægninger som følge af overgang

til efterløn og venteperioder også opgøres under ét, selvom pågældende er tilmeldt

jobcenteret.

FH mener, at forhøjelsen af indkomstloftet med 4.000 kr. for SU-studerende også

bør omfatte lærlinge og elever. Det vil øge de unges incitament til at arbejde ved

siden af lærlinge- eller elevforløb og dermed sak øget arbejdskraft til virksomhe-

derne.

Kommentar: Forhøjelsen af indkomstluftet for SU-studerende er er en følge af for-

højelsen af fribeløbet i SU-reglerne. Det ligger uden for aftalen, at også lærlinge

og elever skal omfattes af forhøjelsen. Lærlinge og elever vil som efter gældende

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

regler fortsat have mulighed for at arbejde ved siden af lærlinge- eller elevforhol-

det, hvis den samlede indkomst ikke overstiger et beløb svarende til højeste dag-

penge.

Akademikerne finder det positivt, at ændringen af reglerne om tekniske belægnin-

ger, hvorefter belægningerne opgøres under ét i hele afmeldeperioden.

DAK ser positivt på, at medlemmer i dagpengesystemet ikke rammes urimeligt af

tekniske belægninger ved weekendarbejde. DAK opfordrer til, at ændringerne vedr.

tekniske belægninger indføres før 1. oktober 2023.

Kommentar: Det er ikke en del af aftale om en reformpakke for dansk økonomi,

Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative

virksomheder eller den senere opdaterede aftaleøkonomi og ikrafttrædelsestids-

punkter fra 4. marts 2022, at ændringerne af tekniske belægninger kan træde i

kraft inden 1. oktober 2023.

5. Øvrige bemærkninger til lovforslaget

FH henviser til, at det fremgår af lovbemærkningerne, af ændringerne vil medvirke

til at øge kompleksiteten i administrationen af reglerne på dagpengeområdet, og at

det vil gå ud over de lediges mulighed for at gennemskue deres rettigheder herun-

der om de får udbetalt dagpenge med en korrekt sats.

FH opfordrer derfor til, at den gennemskrivning af reglerne, der er aftalt i aftale om

et tryggere dagpengesystem hurtigst muligt igangsættes efter vedtagelsen af det fo-

religgende lovforslag ligesom evalueringen af reformen gennemføres snarest.

Kommentar:

Der

er allerede igangsat et

arbejde

med gennemskrivning af dagpenge-

reglerne. Det er forventningen, at regeringen vil komme med forslag som opfølg-

ning herpå medio 2022. Evaluering af aftale om et tryggere dagpengesystem er

færdig og offentliggjort.

Akademikerne konstaterer, at der med den foreslåede tilpasning af lovgivningen

kommer flere og tungere regler på området. Helt generelt kan man frygte, at det

bliver sværere for a-kasserne at forklare de ledige medlemmer reglerne og sikre at

reglerne bliver overholdt frem for at holde fokus på de lediges jobsøgning og deres

vej til job.

Lovforslaget tilføjer en del kompleksitet til a-kassernes i forvejen tungt regulerede

område, og de stemmer ikke overens med intentionen i dagpengereformen om at

skabe større tryghed for medlemmerne og øget fleksibilitet. Det bliver mere kom-

plekst at vejlede om reglerne, og implementeringen i forhold til de eksisterende sy-

stemer forventes også at blive omfattende, selv om det i lovmaterialet vurderes, at

det eksisterende system forholdsvis let kan tilpasses.

Kommentar: Lovforslaget udmønter den indgåede aftale. Det er korrekt, at der er

tale om nye regler, men der er ved udformningen af lovforslaget gjort brug af alle-

rede gældende principper i det omfang, det har været muligt.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Akademikerne henviser til forslagets punkt 1, § 48, stk. 11, hvoraf det blandt andet

fremgår, at … på grundlag af sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor

medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

Akademikerne finder det uhensigtsmæssigt, at a-kasserne vil skulle operere med

flere forskellige opgørelsesmetoder i forhold til, hvordan der sker forlængelse pga.

sygdom. Derfor anbefales en harmonisering af reglerne omkring opgørelse af for-

længelsesmuligheder, således at de 4 uger ændres til 6 uger.

Kommentar: Der er ikke tilsigtet en ændring af forlængelsesreglerne. Forskellen

på den generelle forlængelsesregel på 6 uger og forlængelsesreglen i forslaget til §

48, skyldes alene det forhold, at a-kassen udbetaler arbejdsløshedsdagpenge under

de først 2 ugers sygdom. Bemærkningerne til lovforslaget er blevet præciseret

DAK peger på, at det fremgår af lovforslaget, at der forventes fastsat regler om, at

feriedagpenge udbetales med den dagpengesats, som medlemmet er berettiget til på

ferietidspunktet, og at beregning af feriedagpengeretten fremadrettet opgøres på

baggrund af udbetalte dagpengetimer.

Det er DAKs opfattelse godt, at der rettes op på nogle af de uhensigtsmæssigheder,

der er i de meget komplekse feriedagpengeregler.

DAK gør opmærksom på, at der er behov for 14 yderligere ændringer af feriedag-

pengereglerne for, at de fungerer hensigtsmæssigt sammen med samtidighedsferie

og dagpenge i et månedssystem, som bør fastsættes med hjemmel i bemyndigelses-

bestemmelsen. Vi opfordrer derfor til, at dette skrives ind i bemærkningerne.

Akademikerne er endvidere positive over for forslaget om at retten til feriedag-

penge fremover beregnes på bagrund af udbetalte timer frem for udbetalte dag-

penge og som betyder, at der ved fuld ledighed altid optjenes 2,08 dage med ret til

feriedagpenge.

ASE

peger på, at det fremgår af lovforslagets almindelige ”… beregning af ferie-

dagpengeretten fremadrettet opgøres på baggrund af udbetalte dagpengetimer…”.

Lovforslaget vil betyde, at a-kasser pålægges ekstra udgift, der det vil kræve æn-

dringer i det nuværende system. Det fremgår af bemærkningerne, at ændringen skal

sikre, at ”… der ved fuld ledighed i en måned optjenes 2,08 feriedag.”

Det er ASE´s opfattelse, at beregning af feriedagpengeretten på baggrund af sats vil

for medlemmer resultere i samme antal af dage med retten til feriedagpenge, som

opgjort på baggrund af udbetalte timer.

ASE foreslår derfor, at beregningen af feriedagpengeretten foregår som hidtil. Det

forudsætter at satsskifte for dimittender fortsat sker den 1. i måneden, efter hændel-

sen indtræder, jf. vores bemærkninger under pkt. 7, i Bemærkninger til beskæfti-

gelsestillæg.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar: Det er korrekt, at den påtænkte ændring af feriedagpengereglerne be-

tyder, at også dimittender og personer, som optjener ret til feriedagpenge på

grundlag af barsel vil optjene 2,08 feriedag pr. måned uanset dimittendsatsens

størrelse.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig DAKs bemærkning og oplyser, at overve-

jelser om tilpasning af feriedagpengereglerne ikke er et emne for nærværende lov-

forslag.

DAK peger på, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan efterreguleringen skal

ske for de måneder, hvor et medlem får udbetalt to forskellige dagpengesatser

–

både pga. satsnedsættelsen for dimittender og pga. beskæftigelsestillægget. Der fin-

des i dag ikke regler herom og i a-kassernes it-systemer, er der ikke taget

højde for, hvordan efterreguleringen skal ske her.

DAK mener, at det er vigtigt, at en efterregulering sker med den aktuelle sats, som

medlemmet har på regulerings-/udbetalingstidspunktet, hvis medlemmet har for-

brugt de 481 timer med den højere sats for dimittender eller med beskæftigelsestil-

lægget (evt. efterfølgende). Dette sikrer, at der ikke skal ske regulering af udbeta-

lingen i flere måneder. Det sikrer samtidig, at der ikke opstår en fejludbetaling,

som der ikke er hjemmel til at kunne kræve tilbage hos medlemmet, fordi medlem-

met ikke har handlet forkert.

DAK opfordrer til, at dette skrives ind i bemærkningerne til lovforslaget, herunder

at det skrives ind, at der vil blive fastsat nærmere regler herom.

Kommentar: Beskæftigelsesministeriet er enig i behovet for fastsættelse af efterre-

guleringsregler. De almindelige bemærkninger er derfor tilrettet således, at der

med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 51 a i loven forventes

fastsat nærmere regler om efterregulering for de måneder, hvor et medlem får ud-

betalt to forskellige dagpengesatser på grundlag af beskæftigelsestillægget eller

den lavere dimittendsats. Den nærmere udmøntning heraf vil blive drøftet med ar-

bejdsløshedskasserne.

DAK mener, at den fremtidige dagpengeperiode på 1 år for dimittender ikke vil

spille sammen med, at DUPLA oplysninger først kan bruges op til 1,5 år efter, ind-

komsten er blevet indberettet til indkomstregistret.

På samme måde spiller optjeningen af beskæftigelsestillægget ikke sammen med,

at DUPLA-oplysninger først kan bruges op til 1,5 år efter, indkomsten (B-ind-

komst) er indberettet til indkomstregistret.

Ved den almindelige optjening af dagpengeretten, skal man ”kun” finde ét års ar-

bejde inden for 3 år. Ift. beskæftigelsestillægget skal man finde to års arbejde inden

for den samme periode. Der er derfor ikke den samme fleksibilitet ift. at vente på

DUPLA-oplysningerne.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DAK mener på den baggrund, at indkomstregistret skal være primær kilde for ind-

komst og løntimer. A-indkomst, der er udbetalt til ejeren af et selskab, er allerede

indkomstbeskattet på tidspunktet for indberetningen til indkomstregisteret og skal

derfor løbende kunne medregnes til optjening af dagpengeret og beskæftigelsestil-

læg.

Kommentar: Det er ikke en del af aftale om en reformpakke for dansk økonomi,

Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative

virksomheder generelt at ændre på reglerne om opgørelse af indkomst- og beskæf-

tigelseskravet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

DAK peger på, at det med dagpengereformen blev besluttet at harmonisere regler

om forlængelse af optjenings- og referenceperioden med henblik på digitalisering

og forenkling. Men ikke fuldt ud.

I indeværende lovforslag bliver der foreslået yderligere en model for forlængelse

på baggrund af sygdom

–

nemlig af den 3-årige referenceperiode for beskæftigel-

sestillægget.

DAK mener, at det er uholdbart at have tre forskellige opgørelsesmetoder til for-

længelser på baggrund af sygdom

–

og reglerne om udbetaling af dagpenge under

de første 2 ugers sygdom fører desuden til, at det nogle gange er 4 uger og nogle

gange 6 uger med sygedagpenge, der skal trækkes fra, før forlængelsen af referen-

ceperioden kan opgøres.

DAK opfordre til, at der fastsættes én opgørelsesmetode for forlængelse af optje-

nings- og referenceperioden på baggrund af sygdom, som gælder i alle situationer.

Opgørelsen kan f.eks. ske

–

som efter gældende regler for forlængelsen af optje-

ningsperioden

–

ved, at antallet af udbetalte timer med sygedagpenge fratrækkes de

første 160,33 timer og derefter omregnes til måneder.

Kommentar: Der henvises til det flere steder ovenfor anførte om begrundelserne

for valg af de nævnte særregler.

DAK peger på, at der fremover vil komme mange nye satser ind i dagpengesyste-

met

–

og de vil adskille sig en hel del fra tidligere satser, bl.a. fordi vi nu taler om

procentsatser med to decimaler. Nemt bliver det ikke at holde styr på de mange sat-

ser.

Nogle satser skifter fremover inde i en måned, nogle fra den 1. i en måned. Og der

vil kunne ske reguleringer i op til flere måneder, hvor satserne går op og ned. Så

mange satser vil gøre det fuldstændig ugennemskueligt for medlemmerne at vide,

hvilken sats de vil få udbetalt dagpenge med i en måned.

De satser, der fremgår af lovforslaget, er afrundet på en måde, der ikke er i over-

ensstemmelse med gældende regler, da beregningerne tager udgangspunkt i en

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

timesats. I dag offentliggøres alene en månedssats i den årlige satsvejledning. Dan-

ske A-kasser opfordrer derfor til, at der fremover fastsættes en timesats i den vej-

ledning om satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område, som Beskæftigelses-

ministeriet offentliggør hvert år.

Der fremgår desuden både 2021- og 2022-satser i lovforslaget

–

og ind mellem hin-

anden.

DAK går ud fra, at alle satserne er ensrettet til 2022-niveauet, når lovforslaget

fremsættes.

Kommentar: Angivelsen af satserne i lovforslaget er rettet til, så de fremgår i

2022- niveau. Beskæftigelsesministeriet vil overveje, om der vil være behov for at

fastsætte et teknisk beregnet timesats i den årlige oversigt over regulering af sat-

serne i arbejdsløshedsforsikringen.

Akademikerne henviser til, at det i de fleste steder i lovforslaget er angivet, at a-kas-

serne vil kunne benytte allerede eksisterende administrative systemer til administrati-

onen af satsnedsættelsen. Akademikerne bemærker, at a-kassernes udbetalingssyste-

mer ikke i dag skifter sats efter et bestemt timeforbrug, men er opbygget således, at et

satsskifte skifte sker pr den 1. i den følgende måned.

Akademikerne kan således frygte, at der er behov for større ændringer i a-kassernes

it-systemer, som vil medføre betydelige omkostninger for a-kasserne. Dette skal også

ses i lyset af, at der i kombination hermed også skal ske en implementering to nye ar-

bejdskrav, dels kravet knyttet til beskæftigelsestillægget og dels sprogkravet med

flere optjenings- referenceperioder.

Dette er i modstrid med udmøntningen af dagpengereformen, hvor der netop sker

skrift af sats fra starten af en måned.

Akademikerne har peget på, at det giver udfordringer knyttet til vejledningen af med-

lemmerne.

Kommentar: Det fremgår af aftalegrundlaget, at beskæftigelsestillægget kan udbeta-

les i op til 3 måneder. Dette foreslås udmøntet som 481 timer. En regel om, at sats-

skiftet vil skulle ske med virkning fra den første i den efterfølgende måned, ville ikke

være i overensstemmelse med aftalen, da en sådan regel ville kunne betyde, at udbe-

talingen af tillægget i op til 4 måneder svarende til op til 641,33 timer.

Tilsvarende gør sig gældende ved satsnedsættelsen for dimittender.

Det bemærkes, at ved lovforslaget har man tilstræbt sig at bruge allerede gældende

opgørelsesprincipper, men det er korrekt, at det ikke i alle tilfælde vil kunne lade sig

gøre inden for aftalegrundlaget.

Uanset at vejledningen af det enkelte medlem kan blive mere kompleks, er det for-

ventningen at a-kasserne kan leve op til denne opgave.

L 173 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DAK peger på, at det fremgår af lovforslaget, at STAR vil pålægge a-kasserne at

udføre testcases ifm. implementeringen af beskæftigelsestillægget samt nedsættelse

af satsen for dimittender efter 481 timers forbrug.

Det har tidligere vist sig som et problem, at tællerne og dermed a-kassernes it-sy-

stemer er bygget op om tolkninger af reglerne, som ikke alle har fundet vej til reg-

lerne, f.eks. på baggrund af testcases.

Det har også vist sig som et problem, at klagesystemet ikke altid har anerkendt den

tolkning af reglerne, som f.eks. testcases er et udtryk for. Danske A-kasser vil der-

for pege på vigtigheden af, at de testcases, der bliver udarbejdet, får normerende

karakter, således at praksis skal lægge sig op ad den tolkning af reglerne, som en

testcase er udtryk for.

Det har ligeledes tidligere vist sig som et problem, at man i en lov har lagt sig fast

på, at en testcase skulle gennemføres på et bestemt tidspunkt inden en lovs ikraft-

træden, særligt når det senere faktisk viste sig mere hensigtsmæssigt at gennemføre

testcasen efter lovens ikrafttræden.

DAK vil på den baggrund opfordre til, at man i lovforslaget ikke lægger sig fast på,

hvornår testcases skal være gennemført, ud over at de skal være gennemført hur-

tigst muligt efter lovens ikrafttræden. Dette med henblik på at sikre den bedst mu-

lige håndtering, tilrettelæggelse af og proces for gennemførelse af testcasene.

Kommentar: DAKs bemærkninger vil indgå i Beskæftigelsesministeriets nærmere

overvejelser om det videre arbejde med testcases.