Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 173:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven. (Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikke-forsørgere, indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 26.04.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Henrik Møller. Velkommen.

Tak for det, formand. Som jeg nævnte før, ser det godt ud med økonomien, den er stærk – den danske arbejdsmarkedsmodel er stærk. Med 2 års pandemi har grundstenen i vores arbejdsmarkedsmodel vist sin betydning og sin styrke, og selv om vores arbejdsmarked er godt rustet til fremtiden, mødes vi selvfølgelig også af hastige forandringer. Den grønne omstilling, den teknologiske udvikling og globaliseringen ændrer virksomhedernes behov og stiller nye krav til arbejdsstyrkens kompetencer, og derfor er der også behov for, at vi investerer i fremtidens arbejdsmarked. Vi skal styrke sammenhængskraften i den danske model og skabe et stærkere organiseret arbejdsmarked. Vi skal tilskynde til, at dimittender kommer hurtigere i job, og vi skal investere i vores dagpengesystem. Det har en række partier i Folketinget taget ansvar for med aftale om reformpakke for dansk økonomi, som vi indgik tilbage tidligere i januar.

Lovforslaget, vi skal behandle nu, handler om at investere i fremtidens arbejdsmarked ved at styrke sammenhængskraften i den danske arbejdsmarkedsmodel. Det danske dagpengesystem er et vigtigt ben i den danske flexicuritymodel, hvor virksomheder kan hyre og fyre betinget af tryghed og sikkerhed for lønmodtagerne i tilfælde af ledighed. Vores dagpengesystem er en kollektiv og solidarisk forsikringsordning, som størstedelen af arbejdsstyrken bakker op om. Det er også en afgørende del af den danske model – noget, som vi skal stå vagt om, kæmpe for, hvis vi vil bevare den måde, som arbejdsmarkedet er indrettet på. Men en solidarisk forsikringsordning virker kun efter hensigten, hvis der er opbakning til den blandt danskerne, og derfor er det også bekymrende, at der igennem de sidste par år er sket en kraftig stigning i antallet af danskere, som tegner private lønforsikringer, enten som et supplement til dagpenge eller også helt uden om dagpengesystemet.

Derfor blev vi sammen med aftalepartierne bag aftalen »Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder« enige om at investere i dagpengene uden at gå på kompromis med, at der stadig væk skal være en tydelig gevinst ved at tage arbejde. Vi foreslog derfor at hæve den maksimale dagpengesats med 3.649 kr. om måneden, og det betyder, at man vil kunne få udbetalt op til 23.000 kr. om måneden. Jeg tror, det er vigtigt at understrege, at det aldrig er mere end 90 pct. af den tidligere indkomst, og vi fastholder derfor også den individuelle beregning af dagpengesatsen. Vi forhøjer også kun den maksimale dagpengesats i de første 3 måneder af ledighedsperioden, og derfor er vores investering også målrettet dem, som for en kort stund står imellem to job, som har været med i og har bidraget til den kollektive ordning gennem flere år, og som har haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi styrker trygheden og sikkerheden for den enkelte lønmodtager.

Men man kan sige, at dagpengesystemet også er udfordret af, at en voksende andel af dagpengemodtagerne udgøres af nyuddannede dimittender – dvs. personer, som ikke nødvendigvis har indbetalt og bidraget til arbejdsløshedsforsikringen. Der er med andre ord nogle særlige gunstige vilkår for nyuddannede dimittender i dagpengesystemet – vilkår, som ingen andre i arbejdsstyrken har adgang til. Vi ser også en voksende andel af dimittender i dagpengesystemet. Hver fjerde af alle dagpengemodtagere er nyuddannet. I 2019 var det sådan, at 40 pct. af nyuddannede startede deres arbejdsliv med en dagpengeperiode. Det handler lidt om sammenhængskraft og retfærdighed, og i en tid, hvor virksomhederne mangler hænder, mener jeg kun det er rimeligt, at vi også beder de nyuddannede om at bidrage mere. Derfor foreslås det at nedsætte dimittendsatsen, så den kommer til at ligne su-satsen mere. Derudover foreslås det at nedsætte dagpengeperioden for dimittender fra 2 til 1 år.

Opsummerende kan man sige, at lovforslaget her har til formål at genoprette balancerne og rimeligheden i vores dagpengesystem. Det er vigtigt, hvis vi i fremtiden også skal have et stærkt dagpengesystem, der holder hånden under lønmodtagerne og sikrer virksomhedernes evne til at agere fleksibelt og i takt med konjunktursvingninger. Det er klogt, og det kan vi fra Socialdemokratiets side naturligvis støtte. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, først fra fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge til den der meget adfærdsregulerende effekt, som det skulle have, at man tager pengene fra dimittenderne. Grunden til, jeg spørger, er, at STAR jo kom med deres rapport over den sidste nedsættelse af dimittendsatsen – den kom de med i går – og der står meget præcist, og jeg citerer fra deres resumé: »... at den fundne effekt ikke kan tolkes som en reformeffekt (dvs. ikke kan tolkes som en isoleret virkning af den lavere dimittendsats) ...«.

Det synes jeg er en anelse bemærkelsesværdigt. Og så synes jeg også, det er bemærkelsesværdigt, at de henviser til, at teorien bag det er en rapport om søgeadfærd fra 1977. Det minder en lille smule om at dumpe slam på baggrund af en amerikansk rapport.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg nødvendigvis vil kommentere på den sidste del der.

Nej, jeg synes jo, jeg i min tale på en eller anden måde prøvede at redegøre for det og sagde, at der skal være en sammenhæng i det dagpengesystem, vi har. Der kan vi se, at der altså for nogle af de her folk, som har været på arbejdsmarkedet, har bidraget til det her system, har været en, jeg ved ikke, om man kan kalde det for en udhuling af den dækningsgrad, der har været. Det er der, hvor vi lægger det ind i forhold til de 3 måneder. Der siger vi så, at det er nogle af de her nyuddannede, hvor man også kan sige, at forudsætningerne lige nu for rent faktisk at kunne komme ud og arbejde er gode. Mange af de her dimittender, er jo nogle af dem, der har de bedste forudsætninger rent uddannelsesmæssigt for at komme ud på arbejdsmarkedet. De er med til at sikre, kan man sige, den her sammenhæng i dagpengesystemet.

Fru Jette Gottlieb.

Jamen så kan man alligevel undre sig, for al statistik viser jo, at de kommer i arbejde. De er en lille smule længere om det, og er det jo, bl.a. fordi de er uerfarne. Og rigtig mange arbejdsgivere bruger som argument for ikke at ansætte dem, at de er uerfarne, men hvordan bliver man erfaren, hvis man ikke bliver ansat? Så der ikke er nogen logik i at sige, at dimittenderne ikke får arbejde. Det får de. Så snart de har været i systemet et stykke tid, er ledighedsprocenten jo ikke større blandt dimittenderne end blandt andre. Så jeg forstår ikke rigtig andet, end at logikken er, at det er smartest og nemmest at tage fra dem, som i øvrigt kommer til at gå ned i løn for manges vedkommende, fordi de mister alle de fordele, de har haft som studerende.

Ordføreren.

Jeg synes et eller andet sted, at der i det her også ligger et signal om, kan man sige, at speede processen op. Det er jeg med på at man ikke alene er afhængig af, men jeg synes også, der bliver givet det signal, at mens man er under uddannelse, før man bliver dimittend, er vi rimelig klare i kravene og rammerne ved at sige: Der er et år her, hvor muligheden er til stede, og det vil sige, at så ligger der en tilskyndelse her til i hvert fald måske at være lidt hurtigere.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Bent Bøgsted, uden for grupperne. Værsgo.

Tak for det, og tak til hr. Henrik Møller. Hr. Henrik Møller har været lidt inde på det, men jeg skal for en god ordens skyld have hr. Henrik Møller til at bekræfte – for der har været nogle misforståelser udeomkring blandt lærlinge og nyuddannede fra universiteterne – at den her nedsættelse ikke gælder for de faglærte, der har haft løn under uddannelsen, og den gælder ikke for universitetsuddannede, der har haft et job ved siden af, hvor de kan godtgøre, at de har haft indtægt og beskæftigelse. Det her lovforslag gælder ikke for dem, hvis de har haft indtægt og beskæftigelse nok sideløbende med en uddannelse. Og for alle faglærte, der får løn under uddannelsen, gælder det her ikke, selv om de også bliver kaldt dimittender. Kan hr. Henrik Møller bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg vil sige tak til hr. Bent Bøgsted, for jeg kan bekræfte det og sige, at det er korrekt. Jeg synes jo også, det er væsentligt, at man sagtens i perioderne, inden man bliver dimittend, kan optjene nogle rettigheder, som gør, at man har længere og bedre dækning i forhold til dagpengeperioden. Så jo, det kan jeg godt bekræfte.

Næste korte bemærkning er fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg forstår faktisk ikke helt strategien fra Socialdemokratiet, når man lige nu indlejrer argumenterne og lader, som om det her pludselig er blevet ens politik. Altså, hvad er det – et år siden eller sådan noget – at vi stod side om side og selv ministeren afviste, at man skulle angribe unges dagpenge på den her måde? Jeg synes, man skulle være ærlig og så sige: Vi har ikke flertal alene; det her er noget, der har været nødvendigt for vores parlamentariske grundlag De Radikale – eller et eller andet i den dur. Altså, en alvorlig ting er at skære i ydelsen, men noget andet, som Socialdemokratiet jo også gør her, er, at man forkorter den periode, de unge kan være på dagpenge.

Hvad vil Socialdemokratiet gøre, hvis de borgerlige pludselig efter et valg bliver inspireret og så vil forkorte perioden for alle dagpengemodtagere? Altså, har man så tænkt sig at stå totalt selvmodsigende tilbage og så sige: Nja, men det er kun de unge, der skal speede processen op, fordi det for de voksne ikke duer på den måde, og konjunkturerne går op og ned? Men gør de ikke også det for de unge? Jo eller nej eller hvad? Altså, det bliver jo virkelig forvirrende for folk så at forstå, hvad Socialdemokraternes politik på dagpengeområdet er.

Ordføreren.

Jeg køber ikke helt præmissen. Jeg synes lidt, det er at sammenligne æbler med pærer. Altså, her snakker vi om folk, som er nyuddannede, som ikke har været i beskæftigelse, og som ikke har været inde i et dagpengesystem. De bliver sammenlignet med nogle, der har skullet være i beskæftigelse forinden og i øvrigt været forsikret igennem længere tid i forbindelse med det her. Så jeg mener simpelt hen ikke, man kan sammenligne de to ting. Og så vil jeg bare sige, at jeg hverken håber eller tror på, at vi får en borgerlig regering næste gang. Så for mig er det i den grad et hypotetisk spørgsmål.

Fru Victoria Velasquez.

Den sidste del håber jeg godt nok heller ikke på. Men altså, jeg tænker bare, at det er noget af det, der gør, at unge ikke kommer i arbejde hurtigt. Mange af dem bliver uddannet på samme tid; der er flaskehals, og det er jo ikke sådan, at alle arbejdsgivere søger nogle lige præcis samme sted. Så går der noget tid, og noget af det, flere får at vide, når de ikke får et arbejde, er, at de f.eks. mangler erfaring. Så kunne modargumentet jo bare være: Jamen dem, der har været på arbejdsmarkedet i lang tid, har jo erfaring. Vi ved, at noget, der virkelig påvirker beskæftigelsen, er konjunkturer. Hvorfor er det, at Socialdemokratiet her går væk fra, at vi selvfølgelig skal sikre et økonomisk grundlag og en økonomisk tryghed? Og at det skal gå ud over de unge, forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Jamen jeg mener jo rent faktisk, det er det, vi gør i forbindelse med de 3 måneders ekstra dagpengemulighed, der er for den her gruppe af folk, der er inde på arbejdsmarkedet, og som forhåbentlig kun har en kortere periode af ledighed. Dermed sikrer vi rent faktisk, at der er en ordentlig dækning; vi sikrer, at det kan betale sig for folk at være med i en a-kasse i forhold til det her solidariske princip. Og igen snakker vi i forhold til dimittenderne om nogle, som jo endnu ikke har været ude på arbejdsmarkedet, men som forhåbentlig meget hurtigt kan komme derud og optjene de her rettigheder og så blive en del af de nye forbedringer, vi laver.

Næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det er, fordi ordføreren sagde noget om, at dansk økonomi havde det godt, og at vi ser ind i en god tid for dansk økonomi. Når man kigger på økonomiske redegørelse fra regeringen selv, kan man se, at den taler om en bnp-vækst i 2024 på 1 pct. og en vækst i bnp i 2025 på 0,8 pct. Man taler om en beskæftigelse, som er stagnerende eller måske endda lidt faldende. Er det, hvad ordføreren vil betegne som gode nøgletal for dansk økonomi?

Ordføreren.

Lige nu tager jeg udgangspunkt i den virkelighed, der er, og virkeligheden er jo, at vi fra alle sider bliver angrebet, kan man sige, i forhold til manglen på arbejdskraft, og der er også noget, der indikerer det fremadrettet. Altså, nogle af de prognoser, som vi jo har set, er, at vi i samfundet kommer til at mangle faglært arbejdskraft, så jeg mener, at vi på trods af de analyser omkring de fremtidsudsigter, der er, stadig væk står med nogle udfordringer, hvor vi skal sikre, at der i og for sig er arbejdskraft nok. Så kan det være, at de prognoser, som hr. Lars Boje Mathiesen beskriver her, kan tage toppen af noget af det, men det er jo ikke noget, der løser de her problemer eller på nogen måde vil skabe en situation, hvor vi kommer til at stå meget, meget dårligt set med danske briller.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, og jeg undrer mig også over, når vi er enige om, at vi kommer til at mangle arbejdskraft, at man så reelt set ikke adresserer det i langt større grad. Den her »Danmark kan mere I«-reform kommer jo på ingen måde i mål. Altså, den socialdemokratiske borgmester i Aarhus, hr. Jacob Bundsgaard, sagde selv, at det er omkring 30.000, der kommer til at mangle, og det er man jo ikke i nærheden af at finde. Så spørgsmålet er: Hvad er det, regeringen vil gøre fremadrettet? Vi kigger ind i nogle økonomiske nøgletal, og jeg er ikke enig i, at det ser så godt ud for dansk økonomi, som ordføreren mener, men samtidig siger man, at man mangler arbejdskraft. Hvad er regeringens svar på det?

Ordføreren.

Jeg bliver simpelt hen nødt til at sige, at jeg synes, at det er lidt modsatrettet med de forskellige argumenter, der kommer fra hr. Lars Boje Mathiesens side. Jeg synes jo, at vi, når man kigger på arbejdsudbudsdiskussionen i forhold til »Danmark kan mere I« og det, vi laver med »Danmark kan mere II«, tager et skridt i den rigtige retning for at prøve at sikre, at der rent faktisk bliver et lidt større arbejdsudbud, som måske kan imødekomme noget af det her.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Hans Andersen.

Tak for det. Ordføreren slutter af med at sige: et lidt større arbejdsudbud. Ja, altså, regeringen startede jo med at hive 10.000 ud af arbejdsmarkedet ved den tidlige pension, og nu bliver der så lagt lidt til. Men vi står jo tilbage det samme sted, altså i en situation, hvor vi kan se frem til og ser ind i, at der mangler arbejdskraft nu, i morgen, i overmorgen, og så længe vi overhovedet kan se frem. Og så laver man her en aftale, som jo, hvis man bare kigger på dagpengene, betyder, at der nu er mennesker, der skal stå op, gå på arbejde og opleve, at der er mennesker, der får mere i dagpenge, end man selv tjener. Synes ordføreren, at det er rimeligt?

Ordføreren.

Det er simpelt hen noget notorisk sludder, at man kan få mere på dagpenge, end man kan tjene på det job, man har. Vi er ude i, at man også med den her løsning ikke kan få mere end 90 pct. af den tidligere løn, man har haft. Så der vil aldrig være nogen, der kan gå fra et arbejde og over på dagpenge og få mere udbetalt, end de fik, da de var i et lønarbejde. Så det passer simpelt hen ikke.

Hr. Hans Andersen.

Men det var heller ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte, om det er rigtigt, at der f.eks. er butiksansatte, der nu skal opleve, at man skal betjene folk, der kommer ind, og som er på dagpenge til 23.000 kr., mens de selv måske får 22.500 kr. Det var det, jeg spurgte om ordføreren finder er rimeligt i en tid, hvor vi har brug for, at flere mennesker tager et arbejde, og at færre sådan set finder det attraktivt at være på dagpenge.

Ordføreren.

Jeg tror, at vi vist har en omsætning på mange hundredtusinde, der skifter job i løbet af et år. Jeg tror, det er vigtigt at understrege, at det her jo er noget, der gælder for en 3-månedersperiode. Det vil være nogle folk, der uanset hvad vil gå 90 pct. ned i løn. Det vil sige, at de vil få en væsentlig lavere ydelse, end da de var i arbejde. Så kan det godt være, at de i forhold til nogle få jobs i en 3-månedersperiode vil få mere. Det, der jo bare er sagen i forhold til mange af de her lavtlønsjob, er, at allerede efter 3 måneder stiger de. Der er pension indbygget. Så jeg køber altså ikke nødvendigvis præmissen.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning til hr. Niels Flemming Hansen.

Er vi ikke enige om, ordføreren og jeg, at mindstelønnen på butiksområdet er 20.190 kr. for en ufaglært butiksansat?

Ordføreren.

En butiksansat, der får lidt over 20.000 kr., vil, når den person går på dagpenge, ikke kunne få mere end 90 pct. af det, der bør være den tilsvarende løn, og dem, der så i givet fald ville kunne, ville ikke kunne det i mere end 3 måneder.

Hr. Niels Flemming Hansen.

Men vi er også i en situation, hvor butikslivet mangler rigtig mange medarbejdere. Og her fjerner regeringen jo så incitamentet til, at folk skal gå ud og tage et midlertidigt job i en butik og dermed kunne hjælpe dansk erhvervsliv i stedet for at sidde derhjemme.

Ordføreren.

Det er sådan lidt spekulation, i forhold til at nu vælger man dagpengene, fordi man kan få 23.000 kr., hvor man i øvrigt går ned i forhold til det lønniveau, man havde, og at man så mister motivationen for i 3 måneder at tage et job, som kassemedarbejder et eller andet sted, fordi dagpengene er på et niveau, hvor man rent faktisk er gået ned i ydelse. Jeg tror simpelt hen ikke på det.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Henrik Møller. Så er det Venstres ordfører, hr. Hans Andersen.

Tak for det. Takket være ansvarlige reformer står den danske økonomi i dag stærkt, faktisk så stærkt, at mange virksomheder rundt i Danmark råber efter mere arbejdskraft. Bl.a. viser en rekrutteringsundersøgelse fra STAR, at der har været 158.000 forgæves jobopslag i det forgangne år. Det svarer til, at hvert tredje opslag er forgæves, ligesom at 40 pct. af danske virksomheder anser mangel på arbejdskraft som den største vækstudfordring. Derfor har vi som Folketing et ansvar for, at virksomhederne har mulighed for at rekruttere den arbejdskraft, der er behov for, ellers vil vi jo samlet set gå glip af vækst, hvilket i sidste ende går ud over den velstand og dermed også den velfærd, som vi alle er optaget af.

Det her lovforslag indeholder jo forskellige punkter. I Venstre er vi enige i, at det er en god idé at sænke både beløbet og tidsbegrænsningen for dimittendsatsen, da en sænkelse netop vil betyde, at flere dimittender vil opnå beskæftigelse hurtigere, og det er der brug for. Når vi alligevel ikke kan gå med til det her lovforslag, som det ligger, er det, fordi forslaget også indeholder en kraftig stigning i dagpengesatsen gennem det såkaldte beskæftigelsestillæg – »beskæftigelsestillæg«, når det handler om højere dagpenge; det kan man selv lige overveje retorikken i. Når det indføres, vil det betyde, at 140.000 danskere tjener mindre end den nye sats på 23.000 kr. Det er ikke rimeligt, at f.eks. en butiksansat eller en rengøringsassistent nu kan se frem til at tjene mindre, end hvad man kan få ved at være på dagpenge. Det er først og fremmest den forkerte vej at gå at gøre det mindre attraktivt at arbejde og dermed sænke beskæftigelsen. Det er også urimeligt over for de 140.000 danskere, der hver morgen står op for at gå på arbejde.

Venstre mener, at det i højere grad skal betale sig at arbejde. Derfor stemmer Venstre imod dette lovforslag. I stedet vil vi henvise til det beslutningsforslag, vi kommer til at behandle lidt senere i dag, som Venstre har fremsat sammen med Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Konservative. Tak.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Victoria Velasquez.

Først tak for det. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er noget, der kan fungere fra en talerstol, eller om Venstre faktisk ikke ved, hvornår folk stiger i løn i overenskomsterne, når man laver den henvisning. Så jeg vil bare lige spørge: Hvor lang tid går der, fra at du starter på HK's mindsteløn, til at du får en lønforhøjelse?

Ordføreren.

Det tror jeg er meget individuelt, og jeg kan ikke HK's overenskomst på fingrene. Men garanteret er det ikke noget, der tager voldsomt lang tid, og jeg tror faktisk også, at der er mange, der opnår relativt hurtige lønstigninger, men det afhænger jo af den enkelte person, og det under jeg dem gerne. Men det ændrer jo ikke på, at udfordringen her er, at der er mennesker, der bliver ansat på overenskomsten, som skal opleve, at der er andre, der får mere på dagpenge.

Fru Victoria Velasquez.

Når ordføreren refererer til de tal, synes jeg egentlig at man skal være ærlig omkring det, fordi det andet er fuldstændig misvisende. Der går 3 måneder, og så kommer man til at stige i løn, og derfor er det jo fuldstændig at forvrænge debatten, når man bliver ved med at henvise til en lønsats, som så få mennesker i vores samfund har. Så kan man også skrue lidt på tallene ved at putte nogle, som er deltidsansat, eller nogle andre ind og prøve at pakke det ind på den måde. Men når vi faktisk kigger på, hvordan det er i virkeligheden for dem, der er på integrationsydelse, ser vi, at deres gennemsnitstimeløn for første arbejde er over 150 kr., og det er derfor, jeg synes, at det forvrænger debatten, når man siger de der tal.

Ordføreren.

Men det ændrer jo ikke på, at der er 140.000 danskere, der tjener mindre end 23.000 kr. om måneden, og vi finder det ikke rimeligt i en tid, hvor vi skal have mennesker i job, at vi har en situation, hvor man kan opleve, at når man betjener mennesker i en butik, betjener man mennesker, der er på dagpenge, som får mere i dagpenge, end man får i løn. Det er ikke rimeligt.

Tak. Så er det fru Jette Gottlieb.

Jeg hæftede mig ved, at ordføreren sagde, at det var rigtig fornuftigt og vigtigt at nedsætte dimittendperioden fra 2 år til 1 år, at halvere den. Men hvordan rimer det med den almene viden, vi har om, at det, om jeg så må sige, naturligvis tager lidt længere tid for en nyuddannet at få et job, fordi de ofte bliver afvist på grundlag af manglende erfaring? Er der ikke en modstrid mellem de to bevægelser?

Ordføreren.

Igen vil jeg sige: Jeg synes, det her er et spørgsmål om rimelighed. Vi synes ikke, man skal kunne færdiggøre sine studier og så opleve, at ens ydelse sådan set faktisk stiger ret kraftigt. Med det her forslag finder vi et fornuftigt leje – vi har i øvrigt fra Venstres side selv foreslået det i sommer – der gør, at der er et kraftigt incitament til at komme ud og finde et job. Og ja, for nogle tager det længere tid, end det gennemsnitligt gør for ledige, men de har altså også et helt år nu.

Fru Jette Gottlieb.

Men jeg tænker, at ordføreren er vidende om, at de fleste, der afslutter en uddannelse, kommer i en situation, hvor de både mister en su, de mister en bolig, fordi de – for nogles vedkommende – har boet på et kollegieværelse eller på et lærlingehjem eller noget i den stil, de mister de rabatter, man får på transport, og alle sådan nogle ting. Og for en ret stor gruppe betyder overgangen til den dimittendsats, der nu er foreslået, en nedgang i forhold til den situation, de var i, da de var på su. Frister det ikke til at være evighedsstuderende?

Ordføreren.

Det håber jeg bestemt ikke. Og det, vi bare kan konstatere, er, at der er job at få derude. Det er rigtigt, at det kan være, at det ikke er drømmejobbet, man får i første omgang, men så må man jo tage et af de andre ledige job og ad den vej bevæge sig hen mod drømmejobbet.

Jeg synes, det er helt rimeligt, at vi ændrer på dimittendsatsen, både i forhold til perioden og beløbet, og sikrer, at der er mere rimelighed i det her.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Og så er det ordføreren fra Socialistisk Folkeparti, hr. Karsten Hønge. Værsgo.

For første gang i mange, mange år løfter vi dagpengene, og vi gør det med et beløb, som kan mærkes. 3.649 kr. mere om måneden gør en forskel i en lille beskeden økonomi, som de arbejdsløse har. Ja, det er kun i 3 måneder, og ja, det er kun for folk med stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Men det er også netop de mennesker, som man kan forvente har lagt økonomien an efter en lønindkomst. De højere dagpenge vil tage noget af frygten væk, når der er fyringsrunder i luften. For selv i dag er der altså mange, som er bange for, at lønsedlen skiftes ud med et dagpengekort. Den frygt og utryghed gør vi lidt mindre med de højere dagpenge.

Udviklingen skal vendes, for dagpengene vil i 2025 blot udgøre 44 pct. af gennemsnitslønnen for en industriarbejder, hvor de i 1980 dækkede 63 pct. Samtidig er dagpengeperioden forkortet, genoptjeningen gjort sværere, og skatteværdien af fradraget er forringet. Når dagpengene bliver for sølle, kommer spørgsmålet: Hvorfor egentlig købe en dårlig forsikring? På et tidspunkt risikerer vi, at folk vælger a-kasserne fra. For hvis der ikke er et rimeligt bytteforhold mellem kontingent og forsikringsgrad, kan det jo ikke betale sig at være medlem. Og der vil så komme flere tilbud om personlige lønforsikringer. Men vi skal ikke udlicitere eller privatisere trygheden. Vi leger med tændstikker foran et brandbart materiale og risikerer at brænde en del af Danmarks berømte og succesrige model for arbejdsmarkedet ned. For det er netop gennem tryghed, at vi får et fleksibelt, et effektivt, et dynamisk og et robust arbejdsmarked, som er den gås, der lægger guldæggene til velfærdssamfundet. Derfor skal dagpengene op.

Den anden del af lovforslaget er jeg ikke så vild med, men det er en del af en samlet aftale. At barbere dagpengene med ca. 4.000 kr. om måneden for nyuddannede synes jeg hviler på en skrøbelig præmis, og konsekvensen rammer andre end de nyuddannede. Vi risikerer simpelt hen, at regningen for samfundet bliver for stor. Men for SF var det vigtigt at friholde de første 3 måneder, så de nyuddannede kan fastholdes på det dagpengeniveau, som de har i dag, og hvor de så får en periode med intens jobsøgning. Jeg vil faktisk påstå, at uden SF i forliget ville det være endt meget værre i forhold til dimittenderne. Men hvad er så et rimeligt niveau for dagpenge til nyuddannede? Der er altså flere elementer i sådan en debat, og det er ikke kun rimeligt at sammenligne det med de studerendes tidligere su-indkomst. I virkelighedens verden er det ikke kun afstanden mellem su og dagpenge, der er relevant, for de fleste studerende har jo et studiejob, rigtig mange tager studielån, og vi skal også medregne mulighederne for kollegieværelse og studierabatter.

De påståede gevinster for samfundet risikerer at løbe ud i sandet, for der er en stor risiko for, at de nyuddannede ikke melder sig ind i a-kasserne, som er en af de bærende søjler for vores arbejdsmarked. Det at have et forsikringssystem gennem a-kasserne risikerer vi bliver svækket. De nyuddannede udgør en vigtig fødekilde til forsikringssystemet, og det risikerer altså at få negative konsekvenser for samfundet, hvis den kilde tørrer ud. Påstanden om, at de høje dagpenge betyder, at de unge ikke søger et job, er udokumenteret. Jeg synes jo også, at enhver med øjne i hovedet kan se, at der er en stor afstand mellem de i forvejen lavere dagpenge for nyuddannede og lønningerne på arbejdsmarkedet. Påstanden om, at de høje dagpenge betyder, at de unge ikke søger et job, er udokumenteret.

SF vil holde det her område under lup. SF vil aktivt analysere og evaluere konsekvenserne af loven i den kommende tid. Hvis vi får ret i, at den rammer tilslutningen til a-kasserne, og hvis det viser sig, at loven ikke får de påståede positive konsekvenser for de unges indtræden på arbejdsmarkedet, så vil vi gå forrest i at rejse debatten igen. Men lad os nu se. Vi kan jo selvfølgelig tage fejl. Det kan være, at regeringens beregninger er de korrekte. Vi forbeholder os selvfølgelig retten til at blive klogere.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Jette Gottlieb.

Jeg vil bare spørge, om SF er tilfreds med, at et tiltag som de 3 måneder med højere sats faktisk sætter et ret stort skel mellem de arbejdsløse. Det er et system, som hidtil har bygget på et solidarisk princip, hvor alle betalte ind, og hvor dem, der var uheldige at blive arbejdsløse, var dem, der så modtog dagpengene.

Ordføreren.

Ja, og det er faktisk et gammelt SF-forslag, man nu har optaget i dag. Altså, vi foreslog for flere år siden, at man laver sådan en trappemodel, for når man står over for at være bange for at få fyresedlen og få et dagpengekort i stedet for lønsedlen, er det jo især i begyndelsen, mange mennesker bliver utrygge; man skal have en periode til at få tilpasset sin økonomi. Så jeg synes, det er en god idé, at vi ligesom tager noget af frygten væk, ved at man i de første måneder får en højere dagpengesats, og som jo er solidarisk på den måde, at det gælder de mennesker, der for at kunne få det har haft en ret stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi synes faktisk, at det er en god tanke, som vi jo selv har argumenteret for, længe før det her lovforslag blev fremsat.

Fru Jette Gottlieb.

Det er jeg faktisk fuldstændig klar over, men jeg synes, at ordføreren overser, at der er meget stor forskel på den måde, som folk er ansat på. Nu er jeg jo vidende om, at ordføreren har en erfaring fra byggebranchen og ved, at dér bliver man altså fyret med dags varsel, hvorimod man som funktionæransat har 3-12 måneder til at vænne sig til tanken om, at man er blevet fyret. Det er lige præcis det skel, der nu sættes ind, som gør, at dagpengesystemet får nogle andre skævheder, end det før har haft.

Ordføreren.

Jeg har svært ved at se, hvordan en klar forbedring for en række lønmodtagere, i øvrigt faktisk især de mennesker, der kan have en risiko for at ryge hurtigere ind og ud af jobs – det er lige præcis sådan nogle mennesker, det her lovforslag vil hjælpe, for så behøver de ikke at være så bange for det – og selve det at hjælpe nogle mennesker skulle gøre, at det var usolidarisk over for andre. Det ville jo så føre til, at vi kunne tage de her penge og smøre det tyndt ud på alle, som næsten ikke ville kunne mærke det, men 3.649 kr. kan faktisk mærkes og være med til at gøre, at man ikke er helt så bange den dag, man hører, der skal fyres folk.

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om SF ikke er bekymret for de konsekvenser, det har for ungdommen, og jeg tænker også på mindrereguleringen fra den skattereform, SF lavede i 2012, som betyder, at su'en er blevet udhulet med over 400 kr. hver eneste måned. Det betyder, at rigtig mange studerende skal arbejde mere og mere og ikke kan fokusere på at fordybe sig i deres studier, og som det er blevet refereret her i dag, at man måske kan optjene retten til de rigtige dagpenge ved så at arbejde en masse, mens man studerer, eller at man speeder processen op, sådan at man begynder jobsøgningen, imens man er i gang med sine afsluttende eksaminer. Det er den samme ungdom, som har været rigtig presset under coronakrisen, hvor vi så, at trivslen ikke var god; en ungdom, som ser ind i, at de fremtidsmuligheder, de har, er ringere end deres forældres generations.

Det kunne jeg godt tænke mig at høre SF's overvejelser om.

Ordføreren.

Vi er meget optaget af at friholde unge for de her, hvad kan man sige, besparelser, der har været. Men jeg vil sige, at i forhold til at hoppe på den der med, at hvis unge mistrives, skal de have flere penge, så har jeg svært ved at tro, at det lige er dér, det nødvendigvis ligger. Så det med, at man med højere dagpenge mistrives mindre, har jeg svært ved at tro. For unge er jo ikke kun unge. Nu vil jeg så slå fast igen – jeg har jo lige gjort det i ordførertalen – at vi synes, det her er en rigtig dårlig idé. Men man må dog trods alt sige, at de unge, som har gennemført en længere videregående uddannelse, er langt bedre stillet – langt bedre stillet – end andre unge, som ikke har taget uddannelsen. Og dem, der ikke har taget den her uddannelse, skal jo være medlem af en a-kasse i et helt år og levere et helt års arbejdstimer, før de kan få dagpenge. Så uanset om vi nu sætter dagpengesatsen ned, er de jo langt bedre stillet end andre unge, langt bedre. Så det er vel næppe det, der er årsagen til mistrivslen.

Det med, at de er dårligere stillet end deres forældre, er da heller ikke rigtigt. Altså, det her er en ordning, som er fuldstændig suveræn – det er ikke set andre steder i verden, at man giver unge uden arbejdserfaring adgang til et forsikringssystem. Det ændrer ikke på, at vi synes, det er en dårlig idé, men lige inden fru Victoria Velasquez gør det helt forfærdeligt, vil jeg sige, at i forhold til andre unge er det stadig væk en fuldstændig suveræn ordning, vi har.

Så er det fru Victoria Velasquez.

Jeg håber, SF anerkender, at når man ikke trives, er der flere ting, der spiller ind, og det at have en dårlig økonomi, det at have få penge spiller altså også ind, i forhold til om man bekymrer sig. Altså, forskningen viser, at det skaber problemer, i forhold til hvor langt frem man kan tænke, og alle mulige andre ting. Det er ikke godt ikke at have en ordentlig økonomi; det er med til at gøre, at man mistrives. Så selvfølgelig har det da en betydning, om folk kan betale deres regninger, eller om de ikke kan. Med den her aftale bliver rådighedsbeløbet lavere, efter at man er færdig med at studere. Det bliver man da nødt til at være ærlig om.

Ordføreren.

Jo, jo, det er fuldstændig indlysende, at selvfølgelig har økonomien da en stor betydning også for de her unge. Det er jo helt indlysende; det er så indlysende, at det behøver jeg næsten ikke at sige. Jeg siger bare, at jeg vil advare mod at tro, at man ved at hæve dagpengene så fjerner mistrivslen. Der var bare lige et overspring, hvor jeg tænkte, at det gik lidt for stærkt. Men det er da helt klart, at det har en betydning.

Så er det bare, jeg siger, at der i det her lovforslag jo også er en markant styrkelse af dagpengene, altså i forhold til andre unge. De her unge må vi gå ud fra er nogle af de mest ressourcestærke, vi overhovedet har her i samfundet. De har været i stand til at gennemføre en længere videregående uddannelse. De får et suverænt tilbud, hvorimod de andre unge, som faktisk er ufaglærte, skal have været medlem 1 år og betale kontingent 1 år, hvilket vil være langt sværere at leve op til end det, som de her meget ressourcestærke unge skal.

Tak. Så er det hr. Bent Bøgsted.

Tak. I forbindelse med nedsættelsen af dimittendsatsen og dagpengeperioden skal jeg bare lige høre, om ikke hr. Karsten Hønge kan bekræfte, at a-kasserne har et stort ansvar for i de første 3 måneder aktivt at gå ind og hjælpe med at få de nyuddannede i job ligesom på det øvrige dagpengeområde. Vi har det her a-kasseforsøg – det er så ikke udbredt helt – men stadig væk har a-kassen et stort ansvar for at være behjælpelig med at finde et job til de nyuddannede. Er det ikke korrekt opfattet?

Ordføreren.

Jo, og heldigvis er det jo sådan, at de forskellige a-kasser og fagforbund laver alle mulige aktiviteter for de studerende i den sidste tid, mens de går på universitetet. Altså, de får tilbud om at komme til alle mulige åbent hus-arrangementer og steder, hvor man kan have mulighed for at præsentere sit cv over for arbejdsgivere. Så de her a-kasser og fagforbund ved jeg er helt på tæerne, fordi de ved, hvor vigtigt det er at få kombineret de unge med potentielle arbejdsgivere. Så det er noget, der foregår i forvejen.

Og det er da helt sikkert, at det vil der blive gjort endnu mere ud af. For nu ved man jo, at man får 3 måneder på den her sats, men så kommer der en skrænt, og derfor er det vigtigt at bevæge sig og også begynde at søge arbejde, inden man når at tage sin eksamen. Det er der jo også mange unge studerende der allerede gør. Så det er måske ikke lige præcis den dag, man skal til eksamen, man skal ind og søge job, men der er jo rigtig mange studerende, der, måneder før de skal op til de sidste eksamener, starter med at lægge billet ind hos forskellige firmaer, under forudsætning af at de har bestået eksamenerne. Og det tror jeg bare vi kommer til at se mere af. Og det er jo godt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Karsten Hønge. Og så er det Samira Nawa fra Det Radikale Venstre.

Mange tak. Lovforslaget L 173, som vi behandler i dag, er endnu et lovforslag, der udspringer af den reformaftale, som vi i Radikale Venstre var med i sammen med Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, og lovforslaget her indeholder flere elementer.

Det ene er, at dimittendsatsen nedsættes, og jeg vil godt sige, at i Radikale Venstre kæmpede vi sammen med SF rigtig hårdt for, at de første 3 måneder på dimittendsatsen ikke skulle røres, og at den skulle fastholdes. Det var enormt vigtigt for os i Radikale Venstre, for vi syntes, at det forslag, som regeringen havde lagt frem med sin plan »Danmark kan mere I«, var for voldsomt for de unge mennesker, der var på en dimittendsats, i forhold til både at skære i deres dagpengeperiode og at sænke dimittendsatsen.

Det var ikke det eneste aftryk, vi i Radikale Venstre fik sat – altså at få friholdt de første 3 måneder på dimittendsatsen fra en sænkelse. Vi fik også sikret markante investeringer i uddannelse, sådan at der skulle afsættes samlet set 1,3 mia. kr. frem mod 2030 til investeringer i kvalitet i uddannelse, hvad der var en rigtig væsentlig pointe for os i Radikale Venstre. Og det handler bl.a. om klimaerhvervsskoler, der tilbyder erhvervs- og efteruddannelse, som er særlig relevant for de sektorer, som bidrager til at opfylde klimamålsætningerne.

Et andet aftryk var et takstløft til de humanistiske og de samfundsvidenskabelige uddannelser, og derudover rummer den samlede aftale jo også elementer i forhold til markante investeringer i grøn omstilling, i forskning og udvikling. Og når jeg siger det her, er det, fordi det bestemt ikke var vores kop te i Radikale Venstre, at dimittendsatsen skulle skæres så markant, som det er endt med, og derfor har vi kæmpet benhårdt for alle de andre tiltag på uddannelsesområdet.

Den anden del af det her lovforslag handler om beskæftigelsestillægget, altså den investering i dagpengesystemet, der er tale om, når man forhøjer satsen de første 3 måneder. Og set med Radikales briller mener vi, at vi skal have en fortsat høj tilslutning til dagpengesystemet. Hvis de, som finansierer dagpengesystemet, altså dem, der har lav ledighed og høje lønninger, ikke længere kan se fidusen i at være medlem, så får vi et problem.

Der er også flere økonomer, der har peget på, at det problem, vi bl.a. ville få, er en opbremsning af den teknologiske udvikling, fordi arbejdsmarkedet bliver meget fastlåst, og at flexicurity på en eller anden måde går fløjten. Og det fastlåste arbejdsmarked vil betyde, at man får skrevet en masse ting ind i sine kontrakter. Det bremser vores samfundsudvikling.

Så samlet set udspringer det her lovforslag af en større aftale, som vi i Radikale Venstre er rigtig glade for, og vi bakker op om lovforslaget. Tak.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Egentlig tegnede jeg mig også bare ind for at kvittere for, at Radikale er imod, at man skal skære i dimittendsatsen. Og i min henvisning før til Socialdemokratiet handlede det mere om den almindelige arbejdsudbudsdiskussion, og hvorfor de ligesom har indlejret argumenterne for pludselig at være for at skulle skære i dimittendsatsen i stedet for at indrømme, at det er for at levere på arbejdsudbuddet, og den diskussion i forhold til Radikale. Det ville jeg bare lige sige, så der ikke var nogen misforståelse i forhold til det.

Men så har jeg også et spørgsmål i forhold til det her med de unges trivsel. Der har været hele coronanedlukningen og rigtig mange andre ting, og vi så det jo faktisk også før coronakrisen. Kan ordføreren ikke være bekymret for, at det her kan være med til at stresse unge endnu mere og gøre, at man måske siger ja til nogle endnu mere prekære ansættelser, end man ellers ville gøre? Jeg håber selvfølgelig, at vi på et tidspunkt kan få afskaffet det her, men indtil da vil jeg høre, hvad ordføreren tænker vi kan gøre ved det.

Ordføreren.

Først og fremmest tak for at afklare, at det ikke er på Radikale Venstres opfordring, at den her del vedrørende dimittendsatsen er blevet til, men at det bestemt er et resultat af Radikale Venstres og SF's kamp, at man ligesom har friholdt de første 3 måneder.

Unges trivsel ligger mig og Radikale Venstre rigtig meget på sinde. Vi har senest set rapporter, som også særlig udpeger den mistrivsel, der er blandt unge kvinder, og det er jo en samfundsudfordring, vil jeg sige, men en, som ikke kan løses ét sted. Det skal løses flere steder og ikke alene her i den her kreds af beskæftigelsesordførere. Det kan selvfølgelig handle om økonomi, men jeg tror sandelig også, det handler om rigtig mange andre ting. Det kunne være karakterræs eller presset fra sociale medier – altså, på den måde er unge menneskers liv jo også mere end økonomi.

Fru Victoria Velasquez.

Ja, og jeg synes umiddelbart, at når man kigger på hele det her med »Danmark kan mere I«, ligner det, at regeringen har kigget på, hvor de kan hente allermest arbejdsudbud, hvor det gør mindst ondt, og så har de så taget dimittendsatsen. Men jeg synes bare, at det lidt er blevet en vane for regeringen at spørge sig selv, hvor det er, man kan gøre nogle ting, hvor det rammer hårdt, også i forhold til – det kunne være noget helt andet – udflytning af uddannelser, hvor finansieringen ikke følger med, og hvor der ikke er penge til at lave et ordentligt studiemiljø osv. osv. Og derfor kan jeg godt være bekymret for, at man også her ligesom vælger at gå efter de unge. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jamen det er jo bl.a. derfor, at vi i Radikale Venstre ikke gik med i aftalen om at nedlægge studiepladser. Det var, fordi man simpelt hen får begrænset unge menneskers muligheder for at uddanne sig. Det var også derfor, jeg i min tale fremhævede de mange uddannelsesinvesteringer, som også ligger i den her aftale. Altså, der er også en satsning på unge mennesker og på unge menneskers uddannelsesmuligheder – noget, som har ligget os rigtig meget på sinde, for der er også nogle partier i det her Folketing, der er nødt til at være de unge menneskers stemme og sige, at der også skal ske forbedringer for unge mennesker. Det hele kan ikke handle om seniorer.

Tak. Så er det fru Jette Gottlieb.

Jeg studser lidt over den meget stærke forankring og støtte til unge menneskers vilkår, når man så alligevel stemmer for, at man dels sætter satsen ned dramatisk, efter min mening, dels – og det er især det – forkorter dagpengeperioden. Der er ingen logik i det. Hvordan vil De Radikale forsvare, at man halverer dagpengeperioden for de unge, om hvem man ved umiddelbart har sværere ved at få arbejde end folk, der har erfaring?

Ordføreren.

Fru Jette Gottlieb ved godt, at det her ikke er et element i aftalen, der er udsprunget af Radikale Venstres forslag. Det her er jo en samlet aftale, som har baggrund i, at vi har indgået nogle kompromiser. Det har Radikale Venstre, og det har andre partier også. Men jeg har alligevel et behov for at fremhæve de markante investeringer, som jo også hører til i den her aftale, på uddannelsesområdet, for det er lige præcis et løft af unge mennesker og deres muligheder for uddannelse. Investeringer i den grønne omstilling er jeg sådan set også meget overbevist om unge mennesker har en stærk interesse i at der er partier i Folketinget der prioriterer.

Fru Jette Gottlieb.

Men jeg vil bare høre, om De Radikale er opmærksom på de store vanskeligheder, mange af dimittenderne vil få med at komme ind i det ordinære dagpengesystem. Jeg var meget tilfreds med og vil gerne kvittere for, at ordføreren sagde, at det var vigtigt med den høje tilslutning til dagpengesystemet, men det er faktisk rigtig vanskeligt for nogle af dimittenderne at komme ind i det ordinære system, når de har været igennem det her forløb, fordi dagpengeperioden er halveret, og så kan de ikke nå at optjene tilstrækkelig indtægt til, at de kan komme ind i det ordinære. Er det noget, der har været gennemgået i forhandlingerne?

Ordføreren.

Jeg har ikke selv siddet med til samtlige forhandlingsmøder, så derfor kan jeg ikke på den måde sige ja eller nej til, om det præcis har været oppe på den måde. Men der er mulighed for, at man kan optjene og komme ind og være en del af det ordinære dagpengesystem, og noget af det har jo også at gøre med, at der er det forhøjede fribeløb på su, som jeg egentlig også synes er et rigtig godt element, men som jeg ikke lige fik nævnt, men som også er en del af aftalen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Samira Nawa. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Jette Gottlieb.

Jeg vil gerne sige én positiv ting om det her lovforslag. Regeringen og aftalepartierne råber ud fra tagene, at de er helt vidende om, at dagpengesystemet er utilstrækkeligt i dag. Der er meget at tage fat på i forbindelse med det her forslag, men jeg har valgt at koncentrere mig mest om forringelserne af dimittendsatsen og af dimittendtidens varighed. Den lavere sats betyder økonomisk usikkerhed for de unge. Mange går ned i indtægt i forhold til deres hidtidige indtægt, samtidig med at de mister deres kollegieværelser, deres studierabatter osv. osv., men det er også et kæmpeproblem, at perioden halveres. Den kortere periode underminerer hele pointen ved at have et sikkerhedssystem. Alle ved jo godt, at det er sværere at få arbejde, når man ikke kommer direkte fra et andet arbejde. Man får altid at vide, at man skal have mere erfaring, men hvor søren får man erfaringen fra, hvis ikke man bliver ansat? Statistikkerne viser jo i øvrigt også, at dimittenderne får arbejde, men det tager bare lidt længere tid. Så er der den praktiske faktor, som ikke kommer ind i billedet her, nemlig at dimittenderne kommer ud på arbejdsmarkedet i klumper. Det vil sige, at de på samme dato er rigtig mange om buddet, og det er selvfølgelig også med til at forsinke indgangen til arbejdsmarkedet, så det skal man også være opmærksom på.

Så er muligheden for at komme ind i det ordinære dagpengesystem blevet stærkt vanskeliggjort. Jeg hørte, at hr. Bent Bøgsted spurgte til, om ikke det var rigtigt, at man selvfølgelig kunne få det ordinært beregnet ud fra sin lærlingeløn f.eks. Jo, selvfølgelig kan man få det ordinært beregnet ud fra sin lærlingeløn og så komme ind i det ordinære system, men problemet er, at lærlingelønnen ikke er høj nok. Det betyder, at man for at opnå det fornødne beløb, som man skal have for at komme ind på fuld dagpengesats, skal have det i i hvert fald de sidste 1½ år og nogle gange 2 år for at komme op på det beløb, og det betyder jo, at langt de fleste lærlinge ikke vil kunne optjene nogen normal sats i deres lærlingeperiode. Dertil kommer, at hvis man skal basere sin indgang til det ordinære system på arbejde inden for den 1-årige periode, der nu er, skal man næsten have arbejde hele tiden, og det er jo som regel det, der er problemet, så det er ikke så nemt at se, at det kan lade sig gøre.

Så kan jeg forstå, at aftalepartierne er meget enige om, at det her tiltag vil være adfærdsregulerende, men det er virkelig selvmodsigende. For det første er STAR netop kommet med sin rapport om, at der ikke var noget adfærdsregulering at spore i forbindelse med de nedsættelser af dimittendsatsen, man kom med i 2017, så der er ligesom en klar tilkendegivelse af, at så simpelt er det altså ikke. Så kommer den store, overordnede bekymring, som vi i forskellige ordførersammenhænge har været inde på, nemlig den massive frygt for, at hele systemet mister sin holdbarhed, og det gør det jo bl.a., hvis de unge ikke kommer med. Den socialdemokratiske ordfører understregede, at dagpengesystemet kun fungerer, hvis der er opbakning til det, og det er jeg fuldstændig enig i, men det svækker jo opbakningen, når dagpengesystemet gennem de seneste år er blevet forringet. Siden 1990'erne er det jo blevet meget voldsomt forringet, og den gennemsnitlige dækningsgrad er allerede nede på 50 pct. af den hidtidige løn, og det udhules fortsat, også næste år trækkes der stadig procenter fra dagpengesystemet.

Så vil jeg også henvise til, at det er sværere for dem, der er mindre fastansat. Jeg stillede et spørgsmål til ministeren og fik et rigtig morsomt svar. Jeg spurgte, om ikke det var urimeligt, at der blev gjort forskel mellem de fastansatte og de mindre fastansatte, og så fik jeg det svar: Nej, nej, de har begge muligheder for at få den forhøjede sats i de 3 måneder, hvis de altså bare er en lille smule fastansat, nemlig lige har 2 års arbejde eller sådan noget. Det var et goddag mand, økseskaft-svar, men det korte af det lange er, at det selvfølgelig er sværere at oppebære de forhøjelser, hvis man har en mere løs ansættelse. Enten tjener man for meget og arbejder for meget, og så bliver man for hurtigt kørt ind i systemet, så der ikke går de 2 år, som loven foreskriver, inden man igen kan få sin forhøjede sats, eller også har man for lidt arbejde, og så kan man heller ikke få det, for så kan man ikke blive indplaceret på det. Man kan jo se på, hvordan det kommer til at virke, når man samtidig bemærker den kæmpe stigning i private forsikringer.

Så vil jeg sige, at der har været en manglende lydhørhed over for en del af høringssvarene fra praktikerne, og det gælder i forhold til sygedagpenge og i forhold til at skifte midt i måneden. Jeg vil slutte med at spørge ministeren om et par ting: Er ministeren af den opfattelse, at hvis loven skal virke adfærdsregulerende, er det afgørende, at loven er til at forstå? Og så vil jeg spørge ministeren, om ministeren er villig til at indskrive i lovteksten, at der skal foretages en grundig evaluering 1 år efter ikrafttræden, og at loven skal genbehandles med en solnedgangsklausul efter 2 år, så man kan vurdere, om det her har virket efter hensigten.

Tak for det. Resten af spørgsmålene får man lejlighed til at stille ministeren på et tidspunkt. (Jette Gottlieb er på vej ned fra talerstolen). Hov, der er lige en kort bemærkning. (Jette Gottlieb (EL): Det så ikke sådan ud). Nej. Undskyld. Værsgo, hr. Karsten Hønge.

Var det et flugtforsøg, vi anede fra ordføreren der? Der var lige et par spørgsmål, som jeg lige vil efterspørge dokumentation for. Det første er det her med lærlingelønningerne; det er vel ikke rigtigt. Altså, hvis man beregner ud fra lærlingelønningerne på de sidste trin, ryger man da over dimittendsatsen. Man ryger ikke op på de højeste dagpenge, men man ryger da over dimittendsatsen. Ordføreren sagde det, som om det gjorde man ikke. På langt de fleste lærlingelønninger giver det en beregning, der ligger over dimittendsatsen. Det var det ene.

Det andet er med hensyn til det her med at bruge STAR's undersøgelse i forhold til den her adfærd, som man havde, sidst man satte dimittendsatsen ned. Vil fru Jette Gottlieb ikke lige tilføre debatten det, at det jo er et helt andet udgangspunkt, man har den her gang? Dengang blev dimittendsatsen nedsat generelt. Altså, man manglede det incitament, der kommer, når man nærmer sig en skrænt. Det at nærme sig en skrænt betyder ikke noget for de mennesker, der ikke har ressourcerne – de har ikke ressourcerne til at komme i gang. Men det har de her unge, så det er jo to vidt forskellige situationer, som ordføreren her blander sammen.

Ordføreren.

For det første vil jeg sige: Jo, det kan godt blive beregnet i forhold til ens lærlingeløn, men det kræver nogle ting. Det kræver f.eks., at man er medlem i mindst 2 år, for ellers har man ikke indkomst nok til at komme ind i systemet på det minimumsniveau, der skal til. Så det kræver altså, at man er blevet vejledt til, at man skulle melde sig ind, 2 år før man dimitterer. Så det er den ene del af det. Det andet er, at man også kun kan blive medlem på baggrund af studiejob, man har ved siden af. Men jeg vil ikke anbefale studerende, at de har fuldtidsjob ved siden af det studie, de har – ikke generelt i hvert fald. Så det er en vanskeligere situation. Det er den ene del af det.

I forhold til den anden del af det, om det der med, om der er en ny situation, fordi man har en højere sats de første 3 måneder, vil jeg sige, at hvis man følger den kurve, som man følger, når man kommer ind, eller den kurve, man følger, hvis man skal i arbejde efter at have dimitteret, er der to knæk i den. Det ene er efter 3 måneder, det andet er efter 6 måneder. Det er sådan, at det er rigtigt, at der selvfølgelig er en mulighed ved, at man ser, at nu går satsen noget ned, men det kommer man ikke automatisk mere i job af, hvis det i øvrigt er rigtigt, hvad jeg siger, i forhold til at alle dimittender er meget interesserede i at få arbejde.

Tak. Hr. Karsten Hønge.

Så tillader jeg mig at konkludere: Man kan få beregnet sin dagpengesats efter sin lærlingeløn. Det er klart, at man skal have været medlem i den periode, og der vil man ende over dimittendsatsen. Så det kan man altså. Så er der punkt 2: Jeg tillader mig også at konkludere, at den STAR-undersøgelse, som fru Jette Gottlieb henviser til, ikke kan bruges til at vurdere den situation, der opstår, når vi laver en 3-månedersperiode, hvor der så kommer en skrænt, hvor adfærden typisk blandt den her meget ressourcestærke gruppe ville være anderledes i en situation, hvor man sænker det generelt for alle. Det spørgsmål, jeg dog ville stille konkret, er: Når fru Jette Gottlieb netop siger, at de her dimittender er hurtigt i job, hvorfor er det så et problem, at vi sætter det ned til 1 år?

Ordføreren.

Jeg siger ikke, at de er hurtigt i job. Jeg siger, at de er langsommere i job end gennemsnittet, men når der er gået 1 år, er de lige så ledige eller lige så ikkeledige som almindelige dagpengemodtagere. Når man hele tiden har snakket om det der med, at dimittenderne nu udgør en fjerdedel af samtlige ledige og sådan nogle ting, så har man altså ikke medtaget i den sætning, at det altså har betydning, at antallet af dimittender er blevet væsentlig forøget i den samme periode.

I forhold til spørgsmålet om, om man kan komme ind fra sin lærlingeløn, vil jeg sige, at det jo er rigtigt, at man kan beregne det. Jeg siger, at man kan ikke beregne det til en normalsats. Man kan godt komme højere end dimittendsatsen, det er rigtigt, men det kræver, at det samlede beløb, de 244.000 kr., man skal have tjent, er en del af det, og derfor skal det være i hele medlemsperioden. Det vil sige, at man nu skal finde ud af, at man skal være medlem i mere end 1 år.

Der er lige kommet endnu en kort bemærkning. Værsgo til hr. Bent Bøgsted.

Det er, fordi fru Jette Gottlieb lægger op til, at der skal stilles spørgsmål. Jeg skal bare lige høre fru Jette Gottlieb, når hun snakker om, at de skal være medlem i 2 år: Jeg går da ud fra, at Enhedslisten og fru Jette Gottlieb anbefaler lærlinge, at de skal være med i en a-kasse hurtigst muligt og ikke bare vente til det sidste år med at blive medlem?

Ordføreren.

Ja, selvfølgelig. Men det er bare ikke det, der sker i praksis. Det, der sker i praksis, er, at der er en karensperiode, som ordførerne måske ved, hvis man først melder sig ind de 14 dage, man har til at melde sig ind, efter at man er afgået fra en uddannelse, og den kan man omgå, ved at ens dagpenge bliver betalt den første periode, hvis man har været medlem i mindst et år. Det med et år er sådan indarbejdet.

Men jeg siger bare, at for at det kunne blive beregnet af ens lærlingeløn, skal man have været medlem i en længere periode, og det skal folk så vide, for det kræver så en ekstra vejledning at finde ud af det. Det gælder sådan set alle uddannelsessøgende, men det er klart, at det er nemmest at se for lærlingene.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen det burde fru Jette Gottlieb jo være begejstret for, altså at de skal være medlem i 2 år, for på den måde kan fru Jette Gottlieb jo promovere, at der kommer flere medlemmer til a-kasserne. Sørg for at melde jer ind hurtigst muligt; og der er mange a-kasser, der jo kører med gratis medlemskab. Er det ikke bare et spørgsmål om at tage fat i de lærlinge og fortælle dem, hvad konsekvenserne er, og hvilke fordele der er, hvis de melder sig ind? Det må jo lige være guf for Enhedslistens folk at gå ud og promovere det.

Ordføreren.

Det er ganske glimrende, men det er lidt sværere for dem, der er på andre typer uddannelser, at forstå, at de skal være medlem i en lang periode, hvor de går på en almindelig skole f.eks. – og det er, uanset om det er en mellemlang uddannelse eller en lang uddannelse, eller hvad det er. Det kan gælde det samme i deres fritidsjob og deres brug af fritidsjob til at komme ind i systemet.

Og nu er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Jette Gottlieb. Så er det Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Niels Flemming Hansen.

Tak for det, formand. Det er jo sådan en lidt blandet landhandel med to forslag i ét, og der er jo ikke noget galt med blandede landhandler. Vi anerkender, at det ville være en god idé at ændre dimittendsatsen for de unge nyuddannede, således at de kommer hurtigere på arbejde, og at satsen for de unge nedsættes til de her 9.514 kr. pr. måned – mere end su og langt fra dagpengene.

Samtidig må vi så sige, at vi har et problem med, at dagpengene de første 3 måneder for ledige hæves med 3.650 kr., hvilket vi af indlysende årsager absolut ikke kan se os selv i. Derfor håber vi på, at regeringen vil splitte forslaget op i to, hvor vi så vil stemme for den første del og imod den sidste del. Hvis ikke det bliver tilfældet, kommer vi til at stemme nej til hele forslaget. Mange tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til den konservative ordfører, og så er det ordføreren fra Dansk Folkeparti. Værsgo, hr. René Christensen.

Tak for det. Så står vi her med lovforslaget, og vi synes til gengæld, at det er et ganske udmærket lovforslag. Der er to dele i det. Det er først det omkring dimittendsatsen, hvor man går fra 2 år til 1 år, og det tager vi sådan set med fuldstændig ro i maven. Vi er ret sikre på, at vores unge eller generelt dem, som har taget en længerevarende uddannelse, og som står i en situation, hvor de er færdige med det, også i løbet af et år kan komme ud på arbejdsmarkedet og få fodfæste der. Så det har vi ikke nogen udfordring med. Man skal også huske, at her er der en trappemodel, hvor man egentlig får en kort periode med en lidt højere ydelse, inden man trapper ned. Det var den del af det.

Så er der den anden del af det, nemlig det omkring dagpengene, og der kan jeg sådan på flere partier, som ikke er en del af aftalen, forstå, at de mener, at man med det her forgylder nogen. Nej, det gør man faktisk ikke. Det, vi gør, er, at vi holder hånden under det aftalesystem, som vi har i Danmark, og det er faktisk ikke kun fra arbejdstagers side, men det er også fra arbejdsgivers side. Vi er i Dansk Folkeparti slet ikke i tvivl om, at hvis dagpenge ikke har en værdi for den enkelte, begynder overenskomsterne at få et andet sigte. Så er der ingen tvivl om, at fagbevægelsen vil begynde at forhandle sig frem til nogle andre ting. Det vil f.eks. være regler om, at det bliver sværere at blive afskediget osv. osv., og så mangler vi den fleksibilitet, som vi har i den danske model. Det er en enorm styrke for det danske arbejdsmarked, både for arbejdstagerne og for arbejdsgiverne, at vi har så mange jobåbninger, og det har vi, fordi vi har et forsikringssystem. Det er nemt at blive ansat, men det er også nemt at blive fyret, og det giver den her mulighed for fleksibilitet for begge parter.

Når man nu i en kort periode på 3 måneder får en lidt højere dagpengesats, op til 23.000 kr. om måneden – en forhøjelse, som, hvis det bliver det fulde beløb, er på 3.649 kr. – så tror vi sådan set også på, at det giver en anden positiv effekt, og det er jo, at man, hvis man bliver ledig, allerede har et sigte 3 måneder ude i tiden, og at det er vigtigt, at man kommer i beskæftigelse forinden. For ellers når man sådan et punkt, hvor man måske endnu mere mærker, at man er blevet ledig. Så der tror vi sådan set, at det er positivt, at dagpengesystemet får mere værdi, men det giver også en mulighed for, at den enkelte ledige har den her forholdsvis korte periode på 3 måneder til at være meget aktivt jobsøgende, imens man har et forholdsvis højt forsørgelsesgrundlag.

Så alt i alt må vi sige, at vi er sikre på, at det her, når det bliver evalueret, faktisk har været en rigtig positiv aftale, både for arbejdstagerne, men så sandelig også for arbejdsgiverne, fordi vi ikke kommer ud i nogle overenskomstforhandlinger, hvor man begynder at stramme skruen andre steder i forhold til at fastholde folk på arbejdsmarkedet og gøre sig attraktiv i forhold til fagbevægelsen. Så vi støtter meget den her del af aftalen, og vi er faktisk rigtig godt tilfredse med begge dele. Selv om andre ordførere har været noget skeptiske over for det, synes vi sådan set, at det her er godt for det danske arbejdsmarked.

Tak for det. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er det ordføreren for Nye Borgerlige, hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak for det. Vi har nu i nogle timer haft endnu en debat i det danske Folketing, hvor venstrefløjen siger, at det er forfærdeligt, at dem, som har mindst i samfundet, ikke har nok. Alligevel er det den her side af Folketinget, som står bag landet med verdens højeste skattetryk.

Der findes ikke nogen steder, der beskatter deres borgere lige så hårdt som her i Danmark. Hvis venstrefløjen reelt set havde et ønske om at hjælpe de her mennesker, om at gøre det bedre, for at folk havde lidt mere i lommen, så ville man jo fjerne nogle af de skatter og afgifter. Der er en lang række afgifter, hvor den sociale pil peger nedad, og som rammer dem, der har mindst, hårdest. Lad os da fjerne dem. Men de forslag ser vi ikke mange af. Så står vi i en situation, hvor inflationen galopperer derudad, hvor rådighedsbeløbene bliver udhulet, men herinde i Folketinget er det eneste sted, hvor man ikke lige skal spinke og spare, nej, det må borgerne derude selv ligge og rode med.

Nu er der så et forslag, som på nogle områder gør noget godt, skaber noget øget arbejdsudbud og hjælper lidt på økonomien. Til gengæld bruger man pengene på noget, som går den modsatte vej. Det bliver sådan lidt haps for haps: Vi kan godt støtte den ene del, og den anden del er vi ikke tilhængere af. Vi anerkender, at det her er en aftale, og at det måske ikke bliver delt. Hvis det bliver delt, kan vi godt stemme for den ene del. Hvis det ikke gør, må vi jo så stemme imod det. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez.

Jeg tænker også, at det kan Nye Borgerlige jo ikke vide, for de var ikke med i forhandlingslokalet der. Men vi foreslog faktisk, at man skulle lave skattelettelser til dem i bunden, simpelt hen lette skatten også for dem, som har lavindkomstjob osv. Men det afviste regeringen desværre. Så vi er egentlig klar på at gøre det, hvis der skulle vise sig at være et flertal herinde.

Ordføreren.

Men det er Enhedslisten, som støtter en regering og har gjort det i 3 år, som har mindsket den disponible indkomst for dem, der har mindst i samfundet, allermest. De lovforslag, som er kommet igennem fra den her regering, har ramt dem, der har mindst, mest. Det er et faktum, ligegyldigt hvordan man vender og drejer det. Det er jo den politik og den regering, som Enhedslisten støtter, og her efter 3 år kan man altså ikke blive ved med at løbe fra, at det er det, der er sket. Tilmed er uligheden steget lidt. Det bryder Enhedslisten sig heller ikke om.

Fru Victoria Velasquez.

Tværtimod bygger det jo ikke på et flertal, når Nye Borgerlige vil sænke kontanthjælpen helt ned til 6.000 kr. Men jeg er enig i, at den her aftale, »Danmark kan mere I«, da lægger et pres på de ydelsesforhandlinger, som vi har med regeringen lige nu. For uligheden skal ikke vokse. Så selv om det har været den tid, hvor der er kommet historisk flest investeringer i velfærd – der er blevet finansieret til 1.000 ekstra sygeplejersker, minimumsnormeringer i daginstitutionerne, 1.000 ekstra uddannede og ansatte i ældreplejen, lærere, og sådan kunne man simpelt hen fortsætte listen – og det jo hjælper både dem, der ikke har råd til at betale privathospital osv., og også dem med de mindste indkomster, og, ja, selv om der er sket rigtig meget godt, er vi langtfra i mål endnu.

Værsgo. Ordføreren.

Jeg vil lige opfordre ordføreren til at gå ind og læse vores økonomiske politik. Der indgår ikke et kontanthjælpsbeløb, som ligger på 6.000 kr., og jeg ved det, for jeg har lavet politikken.

Derudover tror jeg også, at vi vil se nu – nu kommer vi snart ind i en valgkamp – at Enhedslisten vil stå og sige, at dem, der har mindst, skal have mere, samtidig med at man i 3 år har støttet en politik, som går den modsatte vej. Man vil stå og sige, at der ikke må være mere ulighed i samfundet, samtidig med at man har støttet en regering, som går den vej. Så når alt kommer til alt, er det jo ikke andet end floskler. Så hvis man endelig ville, så lad os da gå sammen om et beslutningsforslag om at sænke skatten for dem, der har mindst, ved at politikerne for en gangs skyld spænder livremmen lidt ind, så folk kan få noget derude. Det vil jeg gerne være med til, men det vil Enhedslisten ikke. For når alt kommer til alt, handler det mere om magt end om at hjælpe folk derude.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her rummer to elementer. Det ene handler om, at studerende, som i nogle år har levet på en su-sats på cirka 6.500 kr. om måneden, ikke længere skal have fordoblet deres indkomst, når de er færdige med at studere og overgår til ledighed på dagpengenes dimittendsats. Der sker jo over en fordobling af den offentligt betalte indkomst, når man som studerende går fra su til dagpenge, og det er ikke befordrende for, at de unge mennesker tager det arbejde, de kan få, i stedet for at vente på det drømmejob, de håber på. Så det er en god ting, at lovforslaget her begrænser dimittendsatsen.

Det, der ikke er en god ting i lovforslaget, og som gør, at vi ikke kan stemme for lovforslaget, er, at man øger de maksimale dagpenge i 3 måneder, så de kommer helt op på 23.000 kr. i dagpenge til folk, som er ledige. Man kan selvfølgelig sige, det ville være værre, hvis det var for alle; hvis det var igennem alle år, man er ledig på dagpenge, at man kunne få 23.000 kr. Det er kun 3 måneder trods alt, men det er også slemt nok i sig selv. F.eks. er der nogle brancher, hvor det nærmest synes, som om lønmodtagere og arbejdsgivere har indgået aftaler om, at man ikke nødvendigvis kan finde beskæftigelse til lønmodtagerne nogle måneder om året, og hvor man så har det, der hedder sæsonledighed eller vejrlig osv. Og hvis man i de perioder har en dagpengesats på helt op til 23.000 kr., er der ikke store tilskyndelser for lønmodtagere og arbejdsgivere til at finde ud af, hvordan man kan nyttiggøre medarbejderne i de måneder, hvor der ikke er arbejde at få i det ordinære arbejde. Så jeg frygter en meget, meget større udbredelse af det, vi kalder sæsonledighed i Danmark efter det her, fordi folk kan få næsten lige så meget, som når de er i arbejde.

Derudover er der folk, som bliver reelt ledige i deres arbejde, og som, hvis de ikke fik en meget høj dagpengesats, nok godt kunne finde ud af i den mellemliggende periode, indtil de finder nyt arbejde inden for deres egen branche igen, så at finde et andet arbejde, indtil de får et job der, hvor de gerne vil have et job. De vil også få mindsket tilskyndelse til at være i arbejde, når de kan få helt op til 23.000 kr. i dagpenge.

Så resultatet af det her er jo, at der er flere mennesker, der er ledige i længere tid. Det er jo også derfor, man skal bruge penge fra nedsættelsen af dimittendsatsen til at finansiere, at man forhøjer dagpengene her, både for at forhøje dagpengene, men også fordi der er flere, der vil være ledige som følge af det her. Det kan vi ikke se nogen grund til at gøre, og derfor stemmer vi imod lovforslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Jeg bliver bare lidt nysgerrig på den her aversion imod dagpengene – om ordføreren egentlig også har den i forhold til private lønforsikringer, eller om det i højere grad egentlig handler om, at dagpengene er en solidarisk lønforsikring, hvor man som samfund bidrager til at sikre, at det, at du mister dit arbejde, får en fyreseddel i hånden, ikke skal betyde, at din hverdag skal brase fuldstændig sammen, og at det mere er det der med, at det er solidarisk og noget, man gør igennem staten, som man egentlig er imod. For de argumenter, der er imod dagpengene, kunne man vel lige så godt fra Liberal Alliances side bruge imod den private lønforsikring. Vil ordføreren sætte lidt ord på det?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at det gør en kæmpe forskel for os, om man bruger sine egne penge eller man bruger andre folks penge. Og lige så snart staten er involveret i finansieringen, er det jo ikke ens egne penge, så er det jo andre folks penge, man bruger af. For dagpengene er ikke 100 pct. finansieret af lønmodtagerne selv; de er i høj grad også finansieret af skatteyderne. Derfor sætter det nogle rammer, som vi synes skal være mere restriktive, end hvis man tegner en privat forsikring for sine egne penge.

Fru Victoria Velasquez.

Men det er jo helt vildt skævt. Det vil netop betyde, at dem, som arbejder som kassemedarbejder i f.eks. Netto, eller dem, der arbejder som jord- og betonarbejder, vil stå i en langt mere prekær og usikker situation, mens dem, som arbejder som jurister, eller som arbejder som topøkonomer eller nogle andre ting, vil stå i en langt mere tryg situation. Så dem, som tjener mindst, vil stå i en langt mere sårbar situation, mens dem, som har haft mulighed for også at spare op, vil stå i en langt mere gunstig situation. Kan ordføreren ikke se, at det ville være hamrende skævt, hvis man udelukkende baserede det på private lønforsikringer?

Ordføreren.

Det er jo sådan et vilkår i livet, at hvis man tjener mange penge, er man lidt mere tryg over for fremtiden, end hvis man har færre penge. Og det er også sådan, at hvis man skal have penge af det offentlige, dvs. betalt af andre mennesker, må vi sætte nogle andre grænser, end hvis man bare bruger af sine egne penge. Hvis Enhedslisten ikke forstår det princip og mener, at man skal kunne bruge lige så frit af andre folk penge, som man bruger af sine egne penge, så er det Enhedslisten, der har et forståelsesproblem her.

Tak. Så er det hr. Bent Bøgsted.

Jeg skal bare lige høre hr. Ole Birk Olesen om det, han nævnte om sæsonarbejdere. Jeg kender nogle sæsonarbejdere, der får 22.000 kr. om måneden i løn, når de er i arbejde. Hvor meget ville de så få i dagpenge, hvis de blev ledige? Hr. Ole Birk Olesen siger, at det jo er fantastisk, for så ville virksomhederne bare lade dem gå på dagpenge i en periode, og så får de en høj sats. Men hvor meget får man i dagpenge, hvis man får 22.000 kr. i løn?

Ordføreren.

Så får man 90 pct. af 22.000 kr., og det må være 2.200 kr. gange 9, og det må være – det er svært at regne ud – noget i stil med 21.000 kr. eller næsten 21.000 kr. Hvis man ikke tjener over 23.000 kr. i månedsløn, kan man jo ikke få 23.000 kr. i dagpenge. Men hvis man nu har en månedsløn på 26.000 kr. og man har noget sæsonledighed, vil man kunne få 23.000 kr. om måneden i maksimal dagpengesats nu her, som følge af at man selv og ens arbejdsgiver ikke har planlagt, hvordan man skal bruge sin tid, når man ikke længere kan arbejde i de sæsoner, hvor man ikke arbejder.

Hr. Bent Bøgsted.

Det er altid farligt med de tal, men jeg kan oplyse hr. Ole Birk Olesen om, at hvis man får 22.000 kr. i løn, kan man få 19.800 kr. i dagpenge. Det er 90 pct. Og så er der det der med, at man så kan få 23.000 kr. Det kan godt være, det er sådan i København, men derovre, hvor jeg kommer fra, er der mange lavtlønnede. De kan ikke få 23.000 kr. i løn. Og jeg kan garantere for, at de håndværkere, der tjener 35.000-40.000 kr., ikke synes, det er attraktivt med 23.000 kr. Det er så noget andet. Men de lavtlønnede kommer aldrig nogen sinde op på de tal, som hr. Ole Birk Olesen slynger ud.

Ordføreren.

Ja, det er fuldstændig rigtigt. Det var virkelig dårligt regnet af mig. For de 10 pct., man ikke kan få i dagpenge, er jo 2.200 kr., og 22.000 kr. minus 2.200 kr. er 19.800 kr. Men det ændrer jo ikke på, at hvis man f.eks. tjener 26.000 kr., vil det her forslag gøre, at man måske i 2 måneder om året, hvis det er det, man holder fri, kan få 23.000 kr. betalt af dagpengesystemet – altså i 2 måneder om året, hvis det er det, man gør. Det syntes jeg mindsker tilskyndelsen til at finde ud af, hvad man skal bruge de måneder til, i en dårlig grad, hvor man i stedet burde sætte sig ned og finde ud af: Hvis jeg har fri, hvis jeg ikke kan arbejde 2 måneder hvert år, hvad kan jeg så gøre i de 2 måneder i stedet for bare at gå på dagpenge?

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det hr. Bent Bøgsted, uden for grupperne.

Tak for det, formand. Det her lovforslag kan man sige meget om, men noget af det, som har været vigtigt for mig i de her forhandlinger, som jeg har været med til, er jo netop, at faglærte, altså nogle, der har en faglig uddannelse – det kan være en tømrer, det kan være en murer, det kan være en elektriker, det kan være en kok, det kan være så mange andre, der har en faglig uddannelse – har fået løn under uddannelsen og bliver ikke ramt af det her. Det samme gælder, hvis en universitetsuddannet har haft et studiejob ved siden af og har haft noget indkomst der; så kan man også undgå at blive ramt af det her.

Noget af det, der også er vigtigt at se på, er, at når man er med i en a-kasse, så skal a-kassen også være behjælpelig med hensyn til at få de ledige hurtigt ud i job igen, og vi har mangel på arbejdskraft. Jeg skal så lige hilse og sige, at hvis man ikke lige kan få et job inden for det område, man er uddannet til, så er det bedre at tage et job i et andet område, og så kan man stadig væk søge inden for det område, man er uddannet til. Arbejdsgiverne vil hellere have en, der har et job, end en, der har gået ledig i lang tid. Det er noget af det, som jeg ved af erfaring, da jeg selv har været på arbejdsmarkedet i rigtig mange år og har en faglig uddannelse.

Så alt i alt, når man ser på det her, kan man sige, at der er for og imod. Jeg forstår godt dem, der kritiserer det. De siger, at de ikke har haft mulighed for at tjene nogle penge. Men når man bliver færdiguddannet, er man med i en a-kasse, og så er det a-kassens pligt og jobcenterets pligt at hjælpe med at finde et job til de ledige. Virksomhederne skriger jo på arbejdskraft – det siger de – og så kan det jo ikke passe, hvis der er så mange, der går ledige.

Det her lovforslag er blevet godt gennemgået, og derfor vil jeg ikke blive ved med at pinde ud, hvad det er, men bare sige, at den gruppe af 6 løsgængere, jeg repræsenterer, støtter det her forslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Jeg beklager også, at debatten måske bliver trukket lidt ud, men jeg synes faktisk, det er lidt vigtigt, for det lyder, som om man kigger lidt på sådan et øjebliksbillede i samfundet og så siger: Jamen lige nu er det nemt at få arbejde, for der er mangel på arbejdskraft, og derfor synes vi, det er okay at skulle mase de studerende og bagefter mase de nyuddannede og fattiggøre dem.

Men er ordføreren slet ikke bekymret, i forhold til at det her jo også skal være noget, der kan holde til at skulle sikre en form for økonomisk tryghed, når der er lavkonjunktur, ligesom når der er højkonjunktur? Altså, skaber det ikke en bekymring, at man på den måde fuldstændig udhuler økonomien? Og fra beskæftigelsessammenhæng vi ved jo om nogen, at særlig unge ofte bliver presset ud i nogle prekære ansættelser. Hvis man har så dårlig en økonomi, kan ordføreren så ikke være bange for, at man i endnu højere grad siger ja til at få stillinger, hvor man egentlig ikke får det, man burde have i løn, eller ikke lige har de rigtige arbejdsvilkår og lukker øjnene lidt for det, fordi man simpelt hen ikke har råd til andet?

Ordføreren.

Jamen man kan jo aldrig udelukke, at der er nogen, der kommer lidt i klemme. Uanset hvilken uddannelse man har, kan man risikere, at man kommer lidt i klemme. Men med de fremtidsudsigter, der er, og de tal, som er blevet lagt frem – som arbejdsgiverne har lagt frem, og som STAR har lagt frem, og beskæftigelsesministeren har også været inde på, hvad der kommer til at mangle af faglært og uddannet arbejdskraft fremover – så burde det da ikke være sådan, at man føler, at det er spild at tage en uddannelse. Så burde man hurtigt kunne komme i job.

Men det kræver også lidt, at man måske er klar til at flytte efter, hvor der er job. Det kan jo ikke hjælpe noget, at man, hvis man har en uddannelse, siger: Jeg vil kun være i København; det er det eneste sted, jeg vil arbejde. Hvis der er 15-20 steder, hvor man har brug for den arbejdskraft, skal man jo også være klar til at flytte. Jeg kender mange, der er flyttet rundt i landet, fordi de har taget en uddannelse og så arbejder der, hvor de nu kan finde et job.

Fru Victoria Velasquez.

Ja, jeg kender også mange, der flytter for at kunne få et job. Spørgsmålet er, om ordføreren kender nogen, som ikke gør det, altså om de københavnere, der bliver talt om, som ikke vil flytte for at tage et arbejde, mere er sådan en anekdotisk henvisning til nogle, som måske faktisk ikke rigtig eksisterer. Jeg synes, det er ærgerligt, at der er den her kæmpe mistænkeliggørelse af unge. Jeg synes, ordføreren lige præcis havde ret i det, der blev sagt om, at når man tager en uddannelse, vil man jo gerne bruge den. Man tager da ikke en uddannelse og gør alle de ting, man skal igennem, og lærer en masse nyt for så at skulle være på dagpenge. Man vil da ud at bruge den viden.

Så jeg synes, det er ærgerligt, at I bakker op om det her forslag.

Ordføreren.

Jamen det er også derfor, jeg siger, at man skal være klar til at flytte efter, hvor der er et job, og det gælder, uanset om man bor i København eller i Østervrå, hvor jeg selv bor, eller i Sønderjylland. Hvis der er et job et andet sted og man kan få et godt job, skal man da være klar til at flytte efter det. Det er der rigtig mange der gør.

Så er det, jeg siger, at i forhold til dem, der har lidt andre problemer, må a-kassen og jobcenteret jo aktivt gå ind og hjælpe dem med at finde et job. Det er ikke alle, der lige er i stand til at finde et job. Det er heller ikke alle, der lige kan finde ønskejobbet fra dag et – så må man tage et job, som man ved man kan klare, og som kan give noget økonomi, indtil man kan finde det rigtige arbejde.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er vi igennem ordførerrækken og er nået til beskæftigelsesministeren.

Mange tak for ordet, og også tak for bemærkningerne til det her lovforslag. At have et arbejde er det absolut bedste for både den enkelte og for samfundet, særlig i en tid nu her, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft, men altså også i det hele taget. Samtidig skal vi altså også have et solidarisk sikkerhedsnet, der griber dem, der i en periode mister deres arbejde.

Jeg synes, at vi leverer på begge dele med den her ambitiøse aftale, som regeringen indgik med SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, og som efterfølgende også blev bakket op af arbejdsfællesskabet med bl.a. Hr. Bent Bøgsted i spidsen. Det er jo en aftale, der bl.a. øger trygheden for hårdtarbejdende danske lønmodtagere, og som får flere med i det arbejdende fællesskab. Mere specifikt styrker aftalen også beskæftigelsen med samlet set 12.000 personer.

Og det har krævet prioritering. Men det er jo afgørende, at vi har et trygt, attraktivt og solidarisk dagpengesystem, hvis vi skal fastholde en stor tilslutning til systemet. Mig bekendt er det i øvrigt også første gang siden 1970'erne, at man investerer markant i dagpengesystemet. Det er jeg både glad og stolt over, for vi øger trygheden for lønmodtagerne og fremtidssikrer den danske model.

Lovforslaget betyder, at ledige danskere, som har været i arbejde og loyalt bakket op om fællesskabet i dagpengesystemet, fremover kan få en højere dagpengesats i de første 3 måneder. Kun hvis dagpengesystemet er trygt, attraktivt og solidarisk, kan vi også fastholde en stor tilslutning til systemet, og det håber jeg vi kan stå sammen om her i Folketinget. Jeg ser dagens beslutningsforslag om modregning og dagpenge som et udtryk for, at vi alle deler samme grundlæggende ønske.

Men der skal også være en fair og bedre balance i dagpengesystemet. Som reglerne er i dag, mener vi ikke at det er tilfældet. Det er min og regeringens klare holdning, at det er uholdbart, når nyuddannede med gratis medlemskab af a-kassen får fordoblet deres ydelse ved ledighed, mens en murer med en gennemsnitsløn på 40.000 kr., som loyalt har betalt til a-kassen i mange år, får halveret sin indkomst ved ledighed. Det er den skævhed, som vi forsøger at rette op på med lovforslaget i dag. Vi understøtter også, at uddannelse selvfølgelig fører til arbejde.

Afsluttende vil jeg gerne takke partierne for den gode behandling af det her lovforslag, og jeg ser frem til udvalgets videre behandling.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Først kan jeg ikke lade være med at reagere på, at ministeren næsten fik det til at lyde, som om det var, før ministeren blev født, at der er blevet lavet så store investeringer i dagpengesystemet; men er vi ikke enige om ved hurtig hovedregning, at da ministeren var mellem 10 og 20 år, var dagpengesatsen faktisk højere og på det niveau, som man nu vil stemme den op til? Så det vil sige, at det alligevel er en ret vild udhuling, man har haft med at gøre i al den tid, der er gået fra 1990'erne og så frem til nu, ikke? Så jeg synes, at det er sådan en lidt misvisende måde at tale om det på.

Virkeligheden er jo, at dagpengene er blevet udhulet massivt, og at man lige nu forpasser den mulighed, som vi har mobiliseret op til valget, for at vi skulle genoprette dagpengene. Vi skulle genoprette dagpengeperioden, vi skulle genoprette dagpengene – og nu er det blevet til de første 3 måneder til de klart mest ressourcestærke dagpengemodtagere. Er det det her, eller kommer der til at være en reel genopretning af dagpengene?

Ministeren.

Jeg vil ikke stå og konkurrere med fru Victoria Velasquez' historiske viden om, hvad dagpengesatserne har været i bestemte perioder, men jeg føler mig ret overbevist om, at der ikke har været så enkeltstående stor investering i dagpengesystemet siden 1970'erne; altså en politisk beslutning om at gøre mere for vores samlede sikkerhedsnet. Jeg tager naturligvis alle mulige forbehold for, at der kan være historiske fakta, jeg har overset, men det føler jeg mig ikke desto mindre overbevist om.

Når det er sagt, mener jeg faktisk, at det, vi gør med den her aftale og med det her beskæftigelsestillæg, hvor det er så betydelig en styrkelse af forsikringen for mere end halvanden million danske lønmodtagere, som, hvis de skulle blive arbejdsløse, vil opleve at kunne få op mod 3.600 kr. mere i den første periode af ledighed, har langt større værdi for tilslutningen til dagpengesystemet, end hvis man genoprettede den udhuling, som fru Victoria Velasquez taler om, som jo kun, så vidt jeg husker, vil bidrage med et par hundrede kroner mere om måneden i løbet af arbejdsløshedsperioden. Det er derfor, vi er endt med at gøre det på den her måde, som vi synes er stærkere for den enkelte og stærkere for systemet som helhed.

Fru Victoria Velasquez.

Jeg beklager, at det også blev sagt på en lidt forvirrende måde. Altså, pointen er bare, at hvis man har taget sindssygt mange penge de sidste knap 30 år, får man det til at lyde som en rigtig stor investering; noget af det er jo bare penge, man ligesom fylder op med igen. Det var det, der var min pointe med det, jeg sagde.

Jeg vil gerne spørge lidt ind til ministerens kovending i spørgsmålet omkring dimittendsatsen. Hvorfor er det, at man i Socialdemokratiet pludselig begynder at gå ind at indlejre og operationalisere det, som regnemaskinen gerne vil, om, at man hurtigere kommer i arbejde, hvis man bliver økonomisk presset, i stedet for at fokusere på, at det skal være en ordentlig hjælp, og at jobbene skal være der?

Ministeren.

Jeg tror ikke, at man skal se vores forslag her begrundet i de adfærdsmæssige konsekvenser. Altså, tager man og ser på, hvad der er de direkte virkninger af, at man beder nogle af de mest ressourcestærke unge nyuddannede om efter 3 måneders ledighed at komme ned på en lavere sats, over for hvad vi investerer i dagpengesystemet, så går det mere eller mindre op krone for krone.

Så er det jo rigtigt, at der bliver indregnet adfærd i alt, hvad man foretager sig. Vi har jo f.eks. tidligere i dag behandlet forslaget om at afskaffe modregning i ægtefællens pension. Det gør jo samlet set det forslag betydelig billigere, og det må man tage med, i hvert fald indtil man kommer til et tidspunkt, hvor der er ny evidens for nogle andre ting og man så kan ændre regnemetoderne.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.