Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 172 Bilag 5
Offentligt
2582221_0001.png
Beskæftigelsesministeriet
[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]
17. marts 2022 • MJ
Høringssvar til udkast til Lov om ændring af lønmodtageres ret til fravær fra
arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og
barselsloven
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til lovforslaget
om omsorgsdage. Der findes i dag solid dokumentation for, at det for en del pårørende har
omfattende personlige, sociale, helbredsmæssige, arbejdsmæssige og økonomiske
konsekvenser at hjælpe en nærtstående. Derfor er det meget velkomment, at Danmark nu
implementerer EU-direktivet om retten til omsorgsdage. Det er på tide, at pårørendes store
indsats anerkendes, og der skabes gode rammer for at kunne hjælpe sine nærmeste, uden at
det har konsekvenser for arbejdslivet. Imidlertid finder Ældre Sagen den foreslåede
implementering af omsorgsdagene dybt problematisk:
•
Generelt
Det er Ældre Sagens opfattelse, at Danmark skal gå foran og indføre retten til
omsorgsdage efter samme model som ordningen med barns 1. sygedag, hvilket vil sige
baseret på tillid, med fuld lønkompensation og uden krav om dokumentation.
Ret til omsorgsdage bør gælde alle pårørende, ikke kun de samboende og
familiemedlemmer
Personkredsen udvides, så pårørende også kan være personer med tæt tilknytning til
den ramte, således at retten til omsorgsdage ikke er betinget af, om man er i familie
med eller bor på samme adresse, som den ramte.
Ret til omsorgsdage skal gælde for alle
Ældre Sagen opfordrer til, at retten til omsorgsdage implementeres i andre relevante
lovgivninger. Det er forkert, at retten til omsorgsdage begrænses til lønmodtagere, da
det ekskluderer fx selvstændige, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere fra at
benytte ordningen.
Ret til omsorgsdage skal gælde alle situationer, hvor der er behov
Ordningen skal gælde, når den ramte har behov for ledsagelse eller tilstedeværelse fra
en omsorgsperson, hvilket kan udspringe af mange tilstande, fx også forbigående og
mindre alvorlige sygdomme end fx kræft og Alzheimer.
•
•
•
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 L 172 - 2021-22 - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
•
Ret til omsorgsdage også ved almindelig sygdom
Retten til omsorgsdage skal give mulighed for, at man som pårørende kan træde til ved
akut sygdom og ved fx visitationssamtaler og ved indflytning på plejehjem.
•
Uhensigtsmæssigt at kræve konkret vurdering
Kravet om en konkret vurdering af, om der er tale om en alvorlig helbredsmæssig
tilstand, bør bortfalde, og ordningen bør baseres på tillid. Fastholdes det, at ordningen
skal bero på en konkret vurdering, bør det afklares og præciseres, hvem der foretager
denne vurdering.
Dokumentationskravet skaber bureaukrati
Vi anbefaler, at kravet om dokumentation bortfalder. Såfremt det fastholdes, skal det
præciseres, hvem der foretager denne vurdering.
Der bør gives lønkompensation
Retten til omsorgsdage bør indføres efter samme model som ordningen med barns 1.
sygedag, hvilket vil sige baseret på tillid og med fuld lønkompensation.
•
•
I det følgende uddybes disse synspunkterne yderligere:
Ret til omsorgsdage bør gælde alle pårørende, ikke kun de samboende og
familiemedlemmer
I udkast til lovforslaget fremgår det, at retten til omsorgsorlov skal gælde et familiemedlem
eller en person, der bor i samme husstand. Dette svarer dårligt til den danske virkelighed
med mange, der bor alene og/eller personer, der ikke har kontakt til familie. Vi foreslår
derfor, at der søges inspiration i anden lovgivning, dels i Sundhedsstyrelsens anbefalinger
til sundhedspersonalet om, at det er patienten, der definerer, hvem der er nærmeste
pårørende, uanset familierelation eller bopæl. Dels i servicelovens regler om pasningsorlov,
hvor personkredsen defineres som "nærtstående". Som nærtstående anses i denne
sammenhæng fx ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre med en så tæt tilknytning, at
det er nærliggende, at pasningen og omsorgen varetages af den pågældende. Her er det ikke
en betingelse, at der er en familiær relation, eller at der er fælles bopæl forud for etablering
af pasningsforholdet.
Af lovforslaget fremgår det, at en lønmodtager kan ansøge om omsorgsdag for egne børn,
forældre og ægtefælle, uden at der er krav om, at man bor i samme husstand. Her finder vi
det ekskluderende, at svigerforældre/svigerbørn ikke er omfattet af ordningen. I praksis
kan det i den enkelte familie gøre familiens hverdag lettere, at man som pårørende fx kan
hjælpe sine svigerforældre eller svigerbørn, i stedet for at ordningen kun tillader, at man
hjælper egne forældre. Vi er uforstående overfor denne begrænsning af personkredsen.
Ret til omsorgsdage skal gælde for alle
Helt generelt mener Ældre Sagen, at det er forkert, at der lægges op til, at retten til
omsorgsdage skal begrænses til lønmodtagere. Denne målgruppe er ret snæver, og
inkluderer eksempelvis ikke selvstændige, dagpengemodtagere og kontanthjælps-
modtagere. En person, der er omfattet LAB rådighedsforpligtelse, vil ikke med dette
Side 2 af 4
 L 172 - 2021-22 - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
lovforslag kunne holde omsorgsdage. Ældre Sagen opfordrer derfor til, at retten til
omsorgsdage implementeres i andre relevante lovgivninger.
Ret til omsorgsdage skal gælde alle situationer, hvor der er behov
I lovforslaget afgrænses de situationer, hvor lønmodtageren har ret til omsorgsorlov til at
være
fx i forbindelse med demens udredning eller anden alvorlig sygdom, fx kræft.
Ligeledes kan det være omfattet af ordningen
at ledsage en person ramt af Alzheimer eller
fx kræft til et planlagt læge- eller tandlægebesøg.
Vi synes, at det er yderst begrænsende, at
ordningen kun skal gælde i forhold til meget alvorlige diagnoser. Vi foreslår, at man i stedet
tager udgangspunkt i den syges eget behov for ledsagelse, hvilket kan udspringe af mange
tilstande og kan være ganske omfattende, selvom det også kan skyldes andre og mere
forbigående og mindre alvorlige tilstande end fx kræft og Alzheimer.
Ret til omsorgsdage også ved almindelig sygdom
Af forslaget fremgår det, at det er op til hvert enkelt medlemsland at
definere alvorlig
helbredsmæssig tilstand,
og det foreslås, at ordningen gælder, når den person, der skal
ydes omsorg for, er
alvorligt syg eller under udredning for alvorlig sygdom.
Det er Ældre Sagens holdning, at retten til omsorgsdage skal give mulighed for, at man som
pårørende kan træde til ved akut sygdom, hvis den syge har behov for det, uanset om
sygdommen kan karakteriseres som alvorlig eller ej. Det vil ofte være svært forud for
undersøgelse at forudsige, om en sygdom er alvorlig eller ej. Fx kan der ved dehydrering og
konfuse tilstande, som senere viser sig ikke at have været ”alvorlige”, sagtens være behov
for, at man som omsorgsperson ledsager den syge, hører hvad lægen siger og efterfølgende
kan hjælpe den syge med fx medicin, indkøb, hjælp og pleje.
Endvidere kan det være påkrævet, at man som pårørende er med ved visitation til fx
hjemmehjælp og plejebolig, uden at der nødvendigvis er tale om, at ens nærmeste er i en
alvorlig helbredsmæssig tilstand. Sådanne situationer bør derfor også være omfattet af
ordningen.
Uhensigtsmæssigt at kræve konkret vurdering
Det fremgår af lovforslaget, at det vil bero på en konkret vurdering, om betingelserne for en
alvorlig helbredstilstand er opfyldt. Det er imidlertid ikke præciseret, hvem der skal
foretage den konkrete vurdering. Hvis en arbejdsgiver skal fortage vurderingen af, om der
foreligger en alvorlig helbredstilstand, er det problematisk, da majoriteten af danske
arbejdsgivere ikke har de nødvendige lægefaglige kvalifikationer til at foretage en sådan
vurdering. Hvis der skal foretages en lægefaglig vurdering, vil det skabe mere bureaukrati
og pres på et i forvejen belastet sundhedssystem. Derudover vil lønmodtageren skulle bruge
(arbejds)tid på at fremskaffe dokumentationen.
Vi mener ikke, at der bør være krav om en konkret vurdering af, om der er tale om en
alvorlig helbredsmæssig tilstand, men fastholdes det, at ibrugtagelse af ordningen skal bero
på en konkret vurdering, bør det afklares og præciseres, hvem der foretager denne
vurdering.
Side 3 af 4
 L 172 - 2021-22 - Bilag 5: Supplerende høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
2582221_0004.png
Dokumentationskravet skaber bureaukrati
Af lovforslaget fremgår det, at anvendelsen af omsorgsorlov begrænses til situationer, hvor
omsorgspersonen kan
dokumentere
at skulle yde personlig omsorg eller støtte.
Dokumentationen skal foreligge og kunne vises til arbejdsgiveren
forud
for afholdelse af
omsorgsorloven. Det fremgår også, at det påhviler den enkelte omsorgsperson at
fremskaffe
og evt.
betale
for den relevante dokumentation.
Ældre Sagen mener, at der er tale om helt urimelige krav, som reelt vil være en barriere for
brugen af ordningen. Dokumentationskravet i EU-direktivet risikerer at blive unødvendigt
bureaukratisk og tungt for såvel arbejdsgiver som omsorgsperson. Derudover kan der være
GDPR-udfordringer i forhold til, hvad arbejdsgiver kan få lov til at se om lønmodtagerens
nærmestes sygdom, samt hvilke muligheder omsorgspersonen har for at få adgang til
lægelige oplysninger om deres nærmeste. Endvidere er det uklart, hvordan
dokumentationskravene kan opfyldes i en akut/kritisk situation. Vi anbefaler, at kravet om
dokumentation bortfalder.
Vi finder det endvidere betænkeligt, at det skal bero på en konkret vurdering, om
dokumentationskravet er opfyldt, da det ikke er præciseret, hvem der foretager denne
vurdering.
Der bør gives lønkompensation
I lovforslaget er der lagt op til, at der ikke skal udbetales løn eller kompensation i
forbindelse med afholdelsen af de fem omsorgsdage. Det er Ældre Sagen grundlæggende
uenige i, da det kan føre til en social og sundhedsfaglig skævvridning i samfundet. Der vil
være grupper i samfundet, som ikke vil have økonomisk råderum til at benytte sig af retten
til fem omsorgsdage, hvilket kan medvirke til yderligere ulighed i sundhed for den ramte.
Det skal her fremhæves, at der i EU-direktivets bemærkninger er en klar opfordring til
medlemslandene om at indføre en løn eller ydelse i forbindelse med omsorgsdagene for at
sikre den effektive udnyttelse af retten blandt omsorgspersoner.
Det er Ældre Sagens opfattelse, at Danmark skal gå foran og indføre retten til omsorgsdage
efter samme model som ordningen med barns 1. sygedag, hvilket vil sige baseret på tillid,
med fuld lønkompensation og uden krav om dokumentation. Dette vil fremme brugen af
ordningen efter hensigten og vil give pårørende mulighed for at kunne hjælpe deres
nærmeste, uden at det har negative konsekvenser for deres arbejdsliv.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Side 4 af 4