Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 172 Bilag 4
Offentligt
Ændringsforslag
Til
Lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige
årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love
(Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v.,
samt fritagelse for rådighed ved orlov, bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.)
L 172
Til § 1
1)
I
nr. 2
ændres »familiemedlem« til: »egne børn, forældre, ægtefælle eller partner«.
[Den omfattede personkreds for omsorgsorlov angives direkte i lovteksten og ikke kun i lovforsla-
gets bemærkninger.]
Til § 2
2)
I
nr. 10
indsættes »barselslovens« efter: »fravær efter«.
[Ændringen er en lovteknisk ændring.]
Til § 4
3)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 21 c, stk. 2 og 3,
ændres »§ 21, stk. 1, og § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2« til: »§ 21, stk. 1, §
21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2««
[Efterlevendes ret til afdødes forælders uudnyttede ret til barselsdagpenge for forlænget eller ud-
skudt orlov]
4)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»02.
I
§ 23, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Det er en betingelse for at kunne udskyde retten til barselsdagpenge, at forælderen har en barsels-
dagpengeret i perioden, hvor arbejdet er genoptaget.««
[Gældende ret om barselsdagpengeret som en forudsætning for udskydelse af orlov fastsættes di-
rekte i loven]
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
5)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»03.
I
§ 23
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
Retten til barselsdagpenge efter stk. 2 kan overdrages til den anden forælder. Retten til at
overdrage barselsdagpenge efter 1. pkt. gælder, uanset om forælderen selv har ret til barselsdag-
penge.
Stk. 4.
Udbetaling af barselsdagpenge under senere fravær, jf. stk. 3, er betinget af, at forælderen
har haft barselsdagpengeret og været i beskæftigelse inden for det første år efter fødslen eller mod-
tagelsen af barnet i et omfang, der svarer til den periode, der ansøges om barselsdagpenge for.««
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
[Forældres ret til at overdrage udskudt orlov til den anden forælder]
6)
Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»04.
I
§ 23 b, stk. 3,
ændres »§§ 21, 21 b og 21 c« til: »§§ 21, 21 b, 21 c og § 23, stk. 2«.«
[Præcisering af forældres ret til at overdrage udskudt orlov til den en social forælder]
Til § 5
7)
I den i
nr. 1
foreslåede
§ 5, stk. 2, nr. 1,
udgår »en særlig tilrettelagt«.
[Sproglig korrektion]
8)
Nr. 2
affattes således:
»2.
§ 5, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Modtageren kan dog opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie efter § 13,
stk. 12 og 13, § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 6 og 8, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 6, § 73 c, § 74, stk. 1, nr. 4,
og § 74, stk. 2, nr. 3.««
[Lovteknisk ændring på baggrund af indsættelse af et nyt stykke i §§ 13, 69 og 69 k.]
9)
Nr.
5
affattes således:
»5.
§ 13
affattes således:
Ȥ 13.
Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt til-
bud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse
for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en
indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller
uddannelsesmuligheder.
Stk. 2.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp
efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis
personen
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringstea-
met eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat
for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
5) er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
6) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den
ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til job-
samtale hos en arbejdsgiver,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt
til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller
9) udebliver fra dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet
efter integrationsloven.
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelses-
hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt til-
rettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist
til,
2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som job-
centeret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats,
3) er vurderet til at være uddannelses- eller aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som
jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats,
4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,
5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
6) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret, i tilfælde hvor den ledige er givet et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen, i tilfælde hvor den ledige er indkaldt
til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
Stk. 4.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp,
jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis
personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. el-
ler skal deltage i dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet
efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis
det ikke vurderes relevant.
Stk. 5.
Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rime-
ligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v., beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter inte-
grationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
§ 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om
uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelses-
hjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Ansøgeren om kontanthjælp har ret til
en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor.
Benytter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i
testen.
Stk. 6.
For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er det en betingelse for at få
hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter
pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 7.
Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller den-
nes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig grund, ikke
pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse
eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats efter stk. 6.
Stk. 8.
Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal
kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde,
som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 15, der kan begrunde, at
den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder
vurdere om en sanktion vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for an-
søgerens eller modtagerens ægtefælle.
Stk. 9.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
Stk. 10.
Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddan-
nelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter
sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.
Stk. 11.
En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller ho-
vedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmulig-
heder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4,
og § 34, stk. 3.
Stk. 12.
En person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende må-
neder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp.
Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt op-
fylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen
er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med
feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En fe-
rieperiode må højst vare 2 uger.
Stk. 13.
Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen
om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold,
herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigel-
sesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Kan den pågældende og kommunen ikke
blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 14.
For personer, der modtager overgangsydelse, ikke er omfattet af et introduktionsprogram
efter integrationsloven og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-11 tilsvarende anvendelse.
Stk. 15.
For personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,
herunder personer, der er omfattet af integrationslovens §§ 26-26 b, men som ikke er omfattet af
stk. 14, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-11 tilsvarende anvendelse. Stk. 5, 3. og 4.
pkt., finder ikke anvendelse, hvis personen er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram
eller introduktionsprogram efter integrationsloven.
Stk. 16.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal
kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministe-
ren fastsætter efter forhandling med integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af be-
stemmelserne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse, og som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionspro-
gram efter integrationsloven.
Stk. 17.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhæn-
gende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressour-
ceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i opgørel-
sen.««
[Lovteknisk ændring]
10)
Nr.
6
affattes således:
»6.
§ 13
affattes således:
Ȥ 13.
Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt til-
bud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse
for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en
indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller
uddannelsesmuligheder.
Stk. 2.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp
efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis
personen
1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,
2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringstea-
met eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,
3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
4) er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat
for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
5) er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har
fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
6) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den
ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til job-
samtale hos en arbejdsgiver,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt
til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller
9) udebliver fra dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet
efter integrationsloven.
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelses-
hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt til-
rettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen
1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist
til,
2) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som job-
centeret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats,
3) er vurderet til at være uddannelses- eller aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som
jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats,
4) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,
5) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
6) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret, i tilfælde hvor den ledige er givet et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
7) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen, i tilfælde hvor den ledige er indkaldt
til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
8) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
Stk. 4.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp,
jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis
personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. el-
ler skal deltage i dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet
efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis
det ikke vurderes relevant.
Stk. 5.
Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rime-
ligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v., beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de
enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter inte-
grationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
§ 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om
uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelses-
hjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest. Ansøgeren om kontanthjælp har ret til
en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor.
Benytter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i
testen.
Stk. 6.
For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er det en betingelse for at få
hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter
pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 7.
Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller den-
nes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har den person, som har en rimelig grund, ikke
pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at deltage i tilbud om uddannelse
eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5 eller
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats efter stk. 6.
Stk. 8.
Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal
kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde,
som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af stk. 15, der kan begrunde, at
den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder
vurdere om en sanktion vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for an-
søgerens eller modtagerens ægtefælle.
Stk. 9.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3
og § 23 c, stk. 1 og 2.
Stk. 10.
Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddan-
nelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter
sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.
Stk. 11.
En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller ho-
vedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmulig-
heder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4,
og § 34, stk. 3.
Stk. 12.
En person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende må-
neder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp.
Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt op-
fylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen
er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med
feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En fe-
rieperiode må højst vare 2 uger.
Stk. 13.
Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen
om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold,
herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigel-
sesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Kan den pågældende og kommunen ikke
blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.
Stk. 14.
For personer, der modtager overgangsydelse, ikke er omfattet af et introduktionsprogram
efter integrationsloven og er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-11 tilsvarende anvendelse.
Stk. 15.
For personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,
herunder personer, der er omfattet af integrationslovens §§ 26-26 b, men som ikke er omfattet af
stk. 14, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-11 tilsvarende anvendelse. Stk. 5, 3. og 4.
pkt., finder ikke anvendelse, hvis personen er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram
eller introduktionsprogram efter integrationsloven.
Stk. 16.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal
kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministe-
ren fastsætter efter forhandling med integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af be-
stemmelserne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-
gangsydelse, og som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionspro-
gram efter integrationsloven.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 17.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhæn-
gende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressour-
ceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i opgørel-
sen.«
[Lovteknisk ændring]
11)
Nr. 8 affattes således:
»8.
I
§ 13, stk. 14,
der bliver stk. 15 ændres »stk. 13« til: »stk. 14«, og »7-10« ændres til: »7-11«.«
[Konsekvensændring som følge af indsættelsen af et nyt stykke i § 13.]
12)
Nr.
11
affattes således:
»11.
I
§ 24, stk. 2, 1. pkt., § 24, stk. 5, 2 pkt., § 25, stk. 8, 1. pkt.,
og
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
ændres »§
6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, bar-
sel, adoption og sorgorlov« til: »§ 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, ville
have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3 og §
21 c, stk. 1-3«.
[Lovteknisk korrektion]
13)
Nr. 12, 13
og
14
udgår.
[Lovteknisk ændring]
14)
Efter nr. 14 indsættes som nye numre:
»01.
§ 24, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
»Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til perso-
ner, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §
7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barsels-
lovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3«.
02.
§ 24, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
»Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til perso-
ner, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §
7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barsels-
lovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og 23 c, stk. 1 og 2«.
03.
§ 24, stk. 5, 2. pkt.,
affattes således:
»Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale
efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og
§ 14 a, ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2«.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
04.
§ 24, stk. 5, 2. pkt.,
affattes således:
»Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale
efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og
§ 14 a, ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2, yder kommunen i stedet et barselstil-
læg efter stk. 2«.
05.
§ 25, stk. 8, 1. pkt.,
affattes således:
»Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-4, til
personer under 30 år, der er visiteret som jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk.
1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig ef-
ter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3«.
06.
§ 25, stk. 8, 1. pkt.,
affattes således:
»Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-4, til
personer under 30 år, der er visiteret som jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel,
adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk.
1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig ef-
ter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c,
stk. 1 og 2«.
07.
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
affattes således:
»Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale
efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og
§ 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 8«.«
[Lovteknisk ændring]
08.
§ 25, stk. 11, 2. pkt.,
affattes således:
»Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale
efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og
§ 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b,
stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4. § 23 b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2, yder kommunen i stedet et barselstil-
læg efter stk. 8«.«
[Lovteknisk ændring]
15)
Efter
nr. 17
indsættes som nyt nummer:
»09.
I
§ 68 a, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »§ 69, stk. 5« til: »§ 69, stk. 6«.«
[Konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 69.]
16)
Nr. 19
affattes således:
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
2581469_0010.png
»19.
§ 69
affattes således:
Ȥ
69.
Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har
et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressource-
forløb.
Stk. 2.
Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller læ-
geordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillæg-
ges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i res-
sourceforløb.
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse ef-
ter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabi-
literingsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i
kommunen,
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor per-
sonen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite-
ringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller
5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale di-
gitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
§ 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, finder tilsvarende anvendelse
for modtagere af ressourceforløbsydelse.
Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
Stk. 6.
En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har
ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes
inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne
for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og
3, mens ferien holdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afhol-
des først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for
personer, der er omfattet af 1. pkt.
Stk. 7.
For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret
plan, jf. § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabilite-
ringsplanens indsatsdel.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af, hvornår retten til
ferie er opnået, herunder hvordan en periode på uddannelses- eller kontanthjælp kan indgå i opgø-
relsen.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk.
1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.««
[Lovteknisk ændring]
17)
Nr. 20
affattes således:
»20.
§ 69
affattes således:
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
2581469_0011.png
Ȥ
69.
Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har
et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressource-
forløb.
Stk. 2.
Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller læ-
geordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillæg-
ges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i res-
sourceforløb.
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse ef-
ter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabi-
literingsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i
kommunen,
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor per-
sonen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabilite-
ringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller
5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale di-
gitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
§ 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, finder tilsvarende anvendelse
for modtagere af ressourceforløbsydelse.
Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3
og § 23 c, stk. 1 og 2.
Stk. 6.
En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har
ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes
inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne
for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og
3, mens ferien holdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afhol-
des først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for
personer, der er omfattet af 1. pkt.
Stk. 7.
For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret
plan, jf. § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabilite-
ringsplanens indsatsdel.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af, hvornår retten til
ferie er opnået, herunder hvordan en periode på uddannelses- eller kontanthjælp kan indgå i opgø-
relsen.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk.
1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.««
[Lovteknisk ændring]
18)
Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
2581469_0012.png
»010.
I
§ 69 j, stk. 11, 3. pkt.,
ændres »§ 69 k, stk. 5« til: »§ 69 k, stk. 6«.«
[Konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 69 k.]
19)
Nr. 23
affattes således:
»23.
§ 69 k
affattes således:
Ȥ 69 k.
Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen del-
tager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rime-
lige tilbud om arbejde og møder til jobsamtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafkla-
ringsforløbet. En person er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag,
hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet
afgørelse om, at den pågældende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov
om sygedagpenge, uanset at den pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne
periode.
Stk. 2.
Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller læ-
geordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillæg-
ges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i jobaf-
klaringsforløb.
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse ef-
ter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabi-
literingsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering
i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor
personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabi-
literingsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller
5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale
digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
§ 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, finder anvendelse for modta-
gere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.
Stk. 5. En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
Stk. 6.
En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har
ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes
inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne
for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og
3, mens ferien holdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afhol-
des først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for
personer, der er omfattet af 1. pkt.
Stk. 7.
For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret
plan, jf. § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabilite-
ringsplanens indsatsdel.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
2581469_0013.png
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk.
1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.««
[Lovteknisk ændring]
20)
Nr. 24
affattes således:
»24.
§ 69 k
affattes således:
Ȥ 69 k.
Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen del-
tager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rime-
lige tilbud om arbejde og møder til jobsamtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafkla-
ringsforløbet. En person er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag,
hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem til kommunen har truffet
afgørelse om, at den pågældende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov
om sygedagpenge, uanset at den pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne
periode.
Stk. 2.
Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller læ-
geordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillæg-
ges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til ressourceforløbsydelse i jobaf-
klaringsforløb.
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse ef-
ter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabi-
literingsplanen eller en helhedsorienteret plan,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en jobsamtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering
i kommunen,
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor
personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabi-
literingsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller
5) undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale
digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
§ 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, finder anvendelse for modta-
gere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.
Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3
og § 23 c, stk. 1 og 2.
Stk. 6.
En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har
ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes
inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne
for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og
3, mens ferien holdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afhol-
des først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for
personer, der er omfattet af 1. pkt.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
2581469_0014.png
Stk. 7.
For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret
plan, jf. § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabilite-
ringsplanens indsatsdel.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk.
1 og 3 i helt særlige tilfælde kan fraviges.««
[Lovteknisk ændring]
21)
Nr. 27
affattes således:
»27.
§ 73 d
affattes således:
Ȥ 73 d.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved gra-
viditet, barsel, adoption og sorgorlov efter reglerne i barselsloven« til: »når personen har ret til fra-
vær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, §
9, stk.1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret til
dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.«
[Lovteknisk ændring]
22)
Nr. 28
affattes således:
»28.
§ 73 d
affattes således:
Ȥ 73 d.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved gra-
viditet, barsel, adoption og sorgorlov efter reglerne i barselsloven« til: »når personen har ret til fra-
vær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, §
9, stk.1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret til
dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23
b, stk. 1-3 og § 23 c, stk. 1 og 2.«
[Lovteknisk ændring]
23)
I den i
nr. 30
foreslåede ændring af
§ 75, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§ 8« til: »§ 8, stk. 1-6«.
[Konsekvensændring]
24)
Nr. 32
affattes således:
»32.
§ 75
affattes således:
Ȥ 75.
En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at
opnå fleksjob. Personen skal
1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet,
jf. dog stk. 5,
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, job-
samtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet
efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. ka-
pitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
2581469_0015.png
5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i
medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er
forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få ar-
bejde,
6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud,
der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og
7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, se-
nest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse.
Stk. 2.
Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved
at anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 1, 4 og 5, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at
udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16.
Stk. 4.
Stk. 1, nr. 7, gælder dog ikke, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en peri-
ode, som jobcenteret vurderer vil vare mere end 1 måned, fordi personen ikke kan deltage i uddan-
nelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidti-
dige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, personen er nødt til at passe sine børn og der
ikke kan anvises anden pasningsmulighed eller personen modtager støtte efter lov om social service
til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter barselslo-
ven til pasning af alvorligt sygt barn. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den på-
gældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 5.
Jobcenteret kan fritage en person for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på
Jobnet, jf. stk. 1, nr. 1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt for
personen på grund af den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcente-
ret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsak-
tiviteter.
Stk. 6.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, og § 21 c, stk. 1-3.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk.
1 i helt særlige tilfælde kan fraviges.««
[Lovteknisk ændring]
25)
Nr. 33
affattes således:
»33.
§ 75
affattes således:
Ȥ 75.
En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at
opnå fleksjob. Personen skal
1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet,
jf. dog stk. 5,
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, job-
samtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet
efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. ka-
pitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i
medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
2581469_0016.png
forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få ar-
bejde,
6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud,
der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og
7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, se-
nest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse.
Stk. 2.
Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved
at anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 1, 4 og 5, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at
udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16.
Stk. 4.
Stk. 1, nr. 7, gælder dog ikke, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en peri-
ode, som jobcenteret vurderer vil vare mere end 1 måned, fordi personen ikke kan deltage i uddan-
nelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidti-
dige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, personen er nødt til at passe sine børn og der
ikke kan anvises anden pasningsmulighed eller personen modtager støtte efter lov om social service
til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter barselslo-
ven til pasning af alvorligt sygt barn. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den på-
gældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 5.
Jobcenteret kan fritage en person for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på
Jobnet, jf. stk. 1, nr. 1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt for
personen på grund af den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcente-
ret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsak-
tiviteter.
Stk. 6.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved
graviditet, barsel, adoption og sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, § 9, stk. 1,
§ 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a i det omfang, der under fraværet ville have været ret til dagpenge
som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3
og § 23 c, stk. 1 og 2.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk.
1 i helt særlige tilfælde kan fraviges.««
[Lovteknisk ændring]
Til § 8
26)
I
stk. 4,
ændres »§ 5, nr. 5, 12, 19, 23, 27 og 32« til: »§ 5, nr. 5, 01, 03, 05, 07, 19, 23, 27 og
32«.
[Konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 14]
27)
Stk. 5
affattes således: »§ 2, nr. 4, 5, 7, 8, 10 og 13, § 4, nr. 5, 04 og 6 og § 5, nr. 6, 02, 04, 06,
08, 20, 24, 28 og 33, træder i kraft den 1. december 2023 og finder anvendelse for forældre til et
barn født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.
[Konsekvensændring som følge af forslaget i nr. 6 og 14]
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af orlovsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra e), at et familiemedlem er en arbejdstagers
søn, datter, mor far, ægtefælle, og hvor sådanne partnerskaber anerkendes i national ret, partner i et
registreret partnerskab.
Det foreslås, at
§ 1 a
ændres således, at begrebet familiemedlem ændres til egne børn, forældre, æg-
tefælle eller partner.
Med ændringen fastsættes personkredsen, som en lønmodtager har ret til at afholde omsorgsorlov
med, direkte i lovteksten og ikke kun i lovforslagets bemærkninger.
Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at der er behov for ændringen, fordi den almindelige defini-
tion på et familiemedlem er bredere end den, som lovforslaget fastsætter. Fx er lønmodtagerens sø-
skende eller bedsteforældre ikke omfattet af lovforslagets personkreds.
Ændringen sikrer, at lønmodtagere direkte i loven kan læse, hvilke familiemedlemmer, der er om-
fattet af retten til omsorgsorlov. Ændringen medfører ikke nogen indholdsmæssige ændringer i be-
stemmelsen.
Til § 2
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en lovteknisk ændring.
Til § 4
Til nr. 3
Det fremgår af § 21 c, stk. 2, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, som
ændret ved lov nr. 343 af 22. marts 2022, at hvis en forælder dør efter barnets fødsel, har den efter-
levende forælder ret til den afdøde forælders uudnyttede uger med barselsdagpenge efter § 21, stk.
1, og § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, medmindre den efterlevende forælder har ret til barselsdag-
penge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår af § 21 c, stk. 3, i barselsloven, at hvis en adoptant dør efter modtagelsen af barnet, har
den efterlevende adoptant ret til den afdøde adoptants uudnyttede uger med fravær efter § 8, stk. 6,
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
og barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, og § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, medmindre den efter-
levende adoptant har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår af § 23, stk. 1, i barselsloven, at ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter
§ 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 9 kan retten til barselsdagpenge forlænges med den tid, hvori ar-
bejdet har været genoptaget, og udbetales under senere fravær.
Det fremgår af § 23, stk. 2, i barselsloven, at ved genoptagelse eller påbegyndelse af arbejde under
fravær efter § 7 a, stk. 2, eller § 9 kan retten til barselsdagpenge, udskydes med den tid, hvor arbej-
det er genoptaget, og udbetales under senere fravær.
For at sikre, at en efterlevende forælder kan få ret til den afdøde forælders uudnyttede ret til barsels-
dagpenge for den forlængede eller udskudte orlov, foreslås det at indsætte § 23, stk. 1 eller 2 i § 21
c, stk. 2 og 3, således, at en efterlevende forælder også får ret til den afdøde forælders ret til barsels-
dagpenge under forlænget eller udskudt fravær.
Det foreslås i
§ 21 c, stk. 2 og 3,
at ændre ”§ 21, stk. 1, og § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2” til: ”§ 21,
stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2”
Forslaget betyder, at en efterlevende forælder vil få ret til den afdøde forælders uudnyttede ret til
barselsdagpenge efter § 23, stk. 1 eller 2.
Har den afdøde forælder genoptaget arbejdet på deltid og i den forbindelse forlænget fraværet efter
§ 12, stk. 2, med ret til barselsdagpenge efter § 23, stk. 1, vil den efterlevende kunne få ret til afdø-
des uudnyttede ret til barselsdagpenge for den forlængede orlov. Er efterlevende lønmodtager, vil
afholdelsen af orloven skulle ske efter aftale med arbejdsgiveren. Efterlevende vil således ikke være
bundet af, at orloven holdes under genoptagelse af arbejdet på deltid, men vil kunne holde orloven
på fuld tid over en kortere periode.
Har den afdøde forælder udskudt fravær efter aftale med en arbejdsgiver, jf. § 12 med ret til barsels-
dagpenge efter § 23, stk. 2, vil den efterlevende kunne få ret til barselsdagpengene for den udskudte
orlov. Er efterlevende lønmodtager, vil afholdelsen af orloven skulle ske efter aftale med arbejdsgi-
veren.
Det vil være en betingelse for udbetaling af barselsdagpengene, at den efterlevende forælder selv
opfylder beskæftigelseskravet, jf. §§ 27 eller 28, og at forælderen er i beskæftigelse umiddelbart
forud for fraværsperioden, jf. den gældende § 23, stk. 3 og 4, som med forslaget bliver til § 23, stk.
5 og 6.
Til nr. 4
Det fremgår af barselslovens § 23, stk. 1, at ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter §
7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 9 kan retten til barselsdagpenge forlænges med den tid, hvori arbej-
det har været genoptaget, og udbetales under senere fravær.
Det fremgår af barselslovens § 23, stk. 2, at ved genoptagelse eller påbegyndelse af arbejde under
fravær efter § 7 a, stk. 2, eller § 9 kan retten til barselsdagpenge udskydes med den tid, hvor arbej-
det er genoptaget, og udbetales under senere fravær.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
2581469_0019.png
Det fremgår af § 7 i bekendtgørelse nr. 427 af 5. april 2022 om ret til barselsdagpenge for forældre
til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022, at barselsdagpenge under fravær efter
barselslovens § 9 kan udbetales under udskudt fravær, når der er gået mere end 1 år efter fødslen
eller modtagelsen af barnet, hvis barselsdagpengeretten efter barselslovens §§ 21, 21 b eller 21 c,
ikke er opbrugt, og barnet ikke er fyldt 9 år, jf. dog barselslovens § 21, stk. 3.
Det fremgår af § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen, at barselsdagpenge under fravær overdraget efter bar-
selslovens § 7 a, stk. 2, kan udbetales under udskudt fravær, når der er gået mere end 1 år efter føds-
len eller modtagelsen af barnet, hvis barselsdagpengeretten efter barselslovens § 20 ikke er opbrugt,
og barnet ikke er fyldt 9 år.
Det foreslås i
§ 23 stk. 2,
at der indsættes som et
2. pkt.,
at det er en betingelse for at kunne udskyde
retten til barselsdagpenge, at forælderen har en barselsdagpengeret i perioden, hvor arbejdet er gen-
optaget.
Med forslaget kodificeres gældende ret, så det direkte fremgår af bestemmelsen, at for at kunne ud-
skyde retten til barselsdagpenge, skal forælderen i den periode, hvor forælderen har genoptaget ar-
bejdet, have haft ret til barselsdagpenge, hvis forælderen i denne periode havde holdt orlov.
Forslaget betyder, at hvis arbejdet er genoptaget i en periode under fravær efter § 7 a, stk. 2, eller §
9, vil forælderen skulle opfylde beskæftigelseskravet, jf. §§ 27 eller 28, i den periode, hvor arbejdet
er genoptaget, for at kunne udskyde retten til barselsdagpengene. Retten til barselsdagpenge under
senere fravær er desuden betinget af, at forælderen på dette tidspunkt opfylder beskæftigelseskravet
i § 27 eller § 28, og at forælderen er i beskæftigelse umiddelbart forud for fraværsperioden, jf. bar-
selslovens § 23, stk. 3 og 4, som med forslaget bliver stk. 5 og 6.
Til nr. 5
Det fremgår af barselslovens § 21, stk. 1, at ved fravær efter §§ 9 og 10 har en mor ret til barsels-
dagpenge i 14 uger, og en far eller medmor har ret til barselsdagpenge i 22 uger indtil 1 år efter bar-
nets fødsel eller modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c. Begge adoptanter har hver ret til barselsdagpenge
i 18 uger indtil 1 år efter barnets modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c.
Det fremgår af § 21, stk. 2, at en forælder kan overdrage sin ret efter stk. 1 til den anden forælder,
jf. dog stk. 3. En forælder, der ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan over-
drage den ret til barselsdagpenge, forælderen ville have haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt,
til den anden forælder. Retten til barselsdagpenge efter stk. 1 anses for udnyttet, hvis forælderen har
overdraget retten til den anden forælder.
Af § 21, stk. 3, fremgår, at en beskæftiget lønmodtager skal holde 9 af ugerne efter stk. 1 inden 1 år
efter barnets fødsel eller modtagelse, og retten til barselsdagpenge for denne orlov kan ikke over-
drages. Er forælderen forhindret i at holde orloven efter 1. pkt. på grund af særlige forhold, jf. stk.
4, 2. pkt., inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, kan ugerne med barselsdagpenge dog af-
holdes inden 3 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Udgangspunktet er således, at orloven med barselsdagpenge skal holdes, inden barnet fylder 1 år.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Undtagelsen hertil er, hvis en lønmodtager enten retsbaseret eller efter aftale med arbejdsgiveren
har udskudt orlov efter reglerne i barselslovens §§ 11 eller 12 med ret til barselsdagpenge efter § 23,
stk. 2, i forbindelse med genoptagelse af arbejdet. Hvis orlov med barselsdagpenge er udskudt, kan
lønmodtageren holde orloven senere end 1 år efter barnets fødsel, men inden 9 år efter barnets fød-
sel. En selvstændig har samme ret til afholde orloven på et senere tidpunkt. For lønmodtagere kan
den øremærkede orlov med barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ikke afholdes senere end 1 år efter
barnets fødsel.
Det fremgår af § 23, stk. 2, at ved genoptagelse eller påbegyndelse af arbejde under fravær efter § 7
a, stk. 2, eller § 9 kan retten til barselsdagpenge udskydes med den tid, hvor arbejdet er genoptaget,
og udbetales under senere fravær.
Retten til barselsdagpenge for den udskudte orlov er således reguleret i § 23, som ikke indeholder
en udtrykkelig regel om overdragelse af retten til barselsdagpenge til den anden forælder.
For at opnå størst mulig fleksibilitet mellem forældrene foreslås det, at retten til barselsdagpenge for
den udskudte orlov også vil kunne overdrages til den anden forælder, forudsat at den forælder, som
får overdraget orloven, selv opfylder betingelserne for at kunne have udskudt orloven med barsels-
dagpenge.
Det foreslås i
§ 23, stk. 3, 1. pkt.,
at retten til barselsdagpenge efter stk. 2 kan overdrages til den an-
den forælder.
Forslaget betyder, at en forælder, som har fået udskudt sin ret til barselsdagpenge efter § 23, stk. 2,
vil kunne overdrage sin ret til barselsdagpenge til den anden forælder.
For lønmodtagere i beskæftigelse vil overdragelse af retten til barselsdagpenge enten kunne ske for
den retsbaserede udskudte orlov for op til 5 uger efter barselslovens § 11 eller for den aftalebase-
rede udskudte orlov efter § 12, stk. 3, med barselsdagpenge efter § 23, stk. 2.
For den, som får overdraget retten til barselsdagpenge, vil det være en betingelse for udbetaling af
barselsdagpenge, at beskæftigelseskravet, jf. §§ 27 eller 28, er opfyldt, og at orloven enten kan hol-
des som selvstændig eller som lønmodtager i beskæftigelse, jf. den gældende § 23, stk. 3 og 4, som
med forslaget bliver til § 23, stk. 5 og 6. Som lønmodtager vil det derfor forudsætte en aftale med
den arbejdsgiver, som lønmodtageren ønsker at holde orloven hos.
Det vil desuden være en betingelse, at forælderen selv har genoptaget arbejdet inden for det første
år efter barnets fødsel eller modtagelse i et omfang, der svarer til den udskudte periode, der ansøges
om barselsdagpenge for, jf. den foreslåede § 23, stk. 4.
Det foreslås i
§ 23, stk. 3, 2. pkt., at
retten til at overdrage orloven efter 1. pkt. gælder, uanset om
forælderen selv har ret til barselsdagpenge.
Forslaget betyder, at forælderen vil kunne overdrage sin ret til barselsdagpenge til den anden foræl-
der, selv om overdrageren på dette tidspunkt ikke selv opfylder betingelserne for ret til barselsdag-
penge.
En lønmodtager, som har udskudt fravær med barselsdagpenge, og som efterfølgende bliver ledig
uden ret til arbejdsløshedsdagpenge, vil ikke selv have ret til barselsdagpenge, men vil kunne over-
drage retten til barselsdagpengene til den anden forælder.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
§ 23, stk. 4,
at udbetaling af barselsdagpenge under senere fravær, jf. stk. 3, er betin-
get af, at forælderen har haft barselsdagpengeret og været i beskæftigelse inden for det første år ef-
ter fødslen eller modtagelsen af barnet i et omfang, der svarer til den udskudte periode, der ansøges
om barselsdagpenge for.
Forslaget betyder, at forælderen, som får overdraget retten til barselsdagpenge, selv vil skulle op-
fylde betingelserne for at kunne have udskudt orloven med barselsdagpenge, for at have ret til bar-
selsdagpenge under fravær, der holdes senere end 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Med forslaget sikres det, at forældrene ligesom i dag har mulighed for beslutte, at udskudt orlov
med dagpengeret kan udnyttes af en anden forælder end den, som oprindeligt udskød orloven. Lige-
som i dag forudsætter det, at den forælder, som i stedet skal afholde orloven, har varslet eller aftalt
dette med arbejdsgiveren.
Til nr. 6
Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 2, som træder i kraft den 1. december 2023, at en beskæfti-
get mor, der påbegynder orlov efter § 9 på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær
efter § 7, stk. 1, 2. pkt., til en social forælder til afholdelse inden for det første 1 år efter barnets fød-
sel.
Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 3, at en forælder helt eller delvis kan overdrage sin ret til
orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge efter §§ 21, 21 b og 21 c, jf. dog § 21, stk. 3, til en social foræl-
der. En forælder, der ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan overdrage den ret
til barselsdagpenge, forælderen ville have haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til en social
forælder.
Det fremgår af barselslovens § 23 b, stk. 4, at reglerne i §§ 12, 22 og 23 finder tilsvarende anven-
delse for orlov overdraget efter stk. 2 eller 3.
Det foreslås i
§ 23 b, stk. 3,
at indsætte § 23, stk. 2, i opremsningen af orlov med ret til barselsdag-
penge, som kan overdrages til en social forælder.
Forslaget betyder, at en forælder, som har udskudt fravær efter §§ 11 eller 12, med ret til barsels-
dagpenge efter § 23, stk. 2, vil kunne overdrage den udskudte orlov med ret til barselsdagpenge til
en social forælder.
Det er såvel retten til fraværet efter § 9, som retten til barselsdagpenge efter § 23, stk. 2, som vil
kunne overdrages.
For lønmodtagere i beskæftigelse vil overdragelse af retten enten kunne ske for den retsbaserede ud-
skudte orlov for op til 5 uger efter barselslovens § 11 eller for den aftalebaserede udskudte orlov
med barselsdagpenge efter § 12, jf. § 23, stk. 2.
Det vil være en betingelse for udbetaling af barselsdagpenge, at den sociale forælder selv har gen-
optaget arbejdet inden for det første år efter barnets fødsel eller modtagelse i et omfang, der svarer
til den udskudte periode, der ansøges om barselsdagpenge for, jf. den foreslåede § 23, stk. 4.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
For den sociale forælder, som får overdraget orloven med ret til barselsdagpenge, vil det være en
betingelse for udbetaling af barselsdagpenge, at beskæftigelseskravet, jf. §§ 27 eller 28, er opfyldt,
og at orloven enten kan holdes som selvstændig eller som lønmodtager i beskæftigelse, jf. den gæl-
dende § 23, stk. 3 og 4, som med forslaget bliver til § 23, stk. 5 og 6. Som lønmodtager vil det der-
for forudsætte en aftale med den arbejdsgiver, som lønmodtageren ønsker at holde orloven hos.
Det bemærkes, at med den foreslåede ændring til § 23 vil sociale forældre også kunne overdrage
orlov med ret til barselsdagpenge efter § 23 b, stk. 2 eller 3, som er forlænget eller udskudt til en
forælder til barnet, hvis betingelserne i den foreslåede ændring til § 23 i øvrigt er opfyldt.
Til § 5
Til nr. 7
Det er tale om en sproglig korrektion, da lovens titel i forslaget til § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiv
socialpolitik ikke er angivet korrekt.
Der henvises til bemærkningerne i § 5, nr. 1.
Til nr. 8
Nyaffattelsen af § 5, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik sker på baggrund af indsættelse af et nyt
stykke i §§ 13, 69 og 69 k, samt for at opremsningen af paragraffer sker i kronologisk rækkefølge.
Forslaget medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 9
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har en person, som ville have haft ret til barsel
med barselsdagpenge, hvis pågældende var omfattet af reglerne om ret til fravær og barselsdag-
penge efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, en rimelig
grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse efter §§ 13 og 13 a, i den periode, hvor den på-
gældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer
med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 4. I den
nyaffatede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlængede
sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel indgår sammen med
de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 4.
Med lovforslagets § 5, nr. 5, får forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel ret til ekstra
fravær i 26 uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget er en
følge af de foreslåede ændringer i barselsloven, hvorefter der indsættes en § 14 a, som betyder, at
der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller flere børn ved samme
fødsel. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2., og bemærkningerne til § 4, nr.
1.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for at holde en større del af perioden med
fraværsret sammen, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er særligt krævende. Det
foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel. Idet
formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 4 og 5.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer af § 13, stk. 1-8 og 10-17.
Til nr. 10
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik har en person, som ville have haft ret til barsel
med barselsdagpenge, hvis pågældende var omfattet af reglerne om ret til fravær og barselsdag-
penge efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, en rimelig
grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse efter §§ 13 og 13 a, i den periode, hvor den på-
gældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer
med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 4 og 5. I
den nyaffatede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-
3 og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære
pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i lovforslagets § 5, nr. 4 og 5.
Det betyder, at sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra en beskæftiget mor, der
genoptager arbejdet på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fra-
vær i 10 uger efter fødslen. Videre vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i det før-
ste år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld
tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter bar-
selslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. Den ledige sociale forælder er fritaget fra at stå
til rådighed efter §§ 13 og 13 a i lov om aktiv socialpolitik i den periode, hvor den pågældende har
fået overdraget ret til fravær fra en anden forældre.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til orlov fra en forælder, der er omfattet af
barselslovens § 21 c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om aktiv socialpolitik
under orloven. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstå-
ende familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og sø-
skende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i
forlængelse af fødslen, da de er ledige og derfor ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale udsky-
delsen af fraværet med. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på
enkelte dage.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 4-6.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer af § 13, stk. 1-8 og 10-17.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 13.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 12
Efter de gældende regler i 24, stk. 2, og § 25, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, yder kommunen et
barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. § 24, stk. 3 og § 25, stk. 9, til perso-
ner, der er visiteret som uddannelsesparate eller jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens §
6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, bar-
sel, adoption og sorgorlov. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3,
4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan ikke modtage et barselstil-
læg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Efter de gældende regler i § 24, stk. 5, og § 25, stk. 11, vil en person i helt særlige tilfælde, hvor en
person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og
kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1 uge,
jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, have ret til aktivitetstillæg fra dette tids-
punkt. Har personen - i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første job-
samtale efter senest 1 uge - ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang
der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og
§ 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, yder kommunen i
stedet et barselstillæg efter § 24, stk. 2 eller § 25, stk. 8.
Der er tale om en lovteknisk ændring, således at § 5, nr. 11 og 13 sammenskrives og affattes på ny
på baggrund af, at § 5, nr. 12, har et andet ikrafttrædelsestidspunkt.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§
23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, dermed får personer, der vil have
ret til fravær under barsel, samlet set en forhøjet ydelse.
Det betyder, at en mor vil have ret til et barselstillæg i de 4 ugers fravær før forventet fødsel og i de
10 ugers fravær efter fødslen. Det er et krav, at disse 10 uger holdes i de første 10 uger efter føds-
len. Moren har endvidere ret til barselstillæg i op til 14 ugers fravær, som skal holdes efter de første
10 ugers fravær. Hvis en mor overdrager sin ret til fravær til faren eller medmoren, vil moren ikke
have ret til et barselstillæg.
En far eller medmor har ret til barselstillæg i de 2 ugers fravær, som skal holdes efter fødslen. Disse
2 uger kan ikke overdrages til moren. Derefter har faren eller medmoren ret til barselstillæg i de 22
ugers fravær. Faren eller medmoren kan overdrage de 22 ugers fravær til moren og vil i denne situa-
tion ikke kunne få barselstillæg i disse 22 uger.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, vil endvidere kunne overdrage op til 8
uger af sin ret til fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger efter bar-
nets fødsel.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid, vil kunne overdrage op til 8 uger af sin ret til
fravær til faren eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.
I det omfang den beskæftigede mor overdrager sin ret til fravær eller orlov til faren eller medmoren,
vil faren eller medmoren kunne modtage barselstillæg i de perioder, hvor retten til fravær udnyttes.
Hvis barnet bor hos moren, vil moren have ret til barselstillæg ved de 10 ugers fravær efter fødsel,
som skal holdes i forbindelse med fødslen. Herefter har moren ret til 27 uger, som kan overdrages.
Hvis moren har eneforældremyndigheden, får hun yderligere 9 uger, som hun kan overdrage.
En far eller medmor har ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages, og 9 ugers fravær, som kan
overdrages, hvis barnet bor hos moren.
Hvis barnet bor hos faren/medmoren, har moren har ret til 10 ugers fravær, som ikke kan overdra-
ges. Moren har endvidere ret til 9 ugers fravær, som kan overdrages til en far eller medmor.
En far eller medmor har ret til 2 ugers fravær, som ikke kan overdrages, og 35 ugers fravær, som
kan overdrages. Hvis faren eller medmoren har eneforældremyndigheden, får denne 9 ugers yderli-
gere fravær, som kan overdrages.
Hvis moren er soloforælder, dvs. at der ikke er en far eller medmor, har hun har ret til 10 ugers fra-
vær, som ikke kan overdrages. Moren har endvidere ret til 36 ugers fravær.
Hvis en far eller medmor er soloforælder, har faren eller medmoren ret til fravær i 2 uger, som ikke
kan overdrages. Derefter har faren eller medmoren ret til 44 ugers fravær.
Adoptanter har hver især ret til fravær i 6 uger inden for de første 10 uger, bortset fra 2 sammen-
hængende uger, der skal holdes samtidigt. Hver af adoptanterne kan overdrage op til 4 ugers fra-
værsret til den anden adoptant. Efter 10. uge har hver adoptant ret til 18 ugers fravær. En adoptant
vil kunne modtage barselstillæg i de perioder, hvor denne udnytter sin ret til fravær efter barselslo-
ven.
Under sorgorlov har hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er
dødfødt eller barnet dør, inden barnet fylder 18 år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og
kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte 18. år. En foræl-
dre, som holder sorgorlov, kan modtage barselstillæg i de perioder, hvor de udnytter deres ret til fra-
vær efter barselsloven.
Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 11 og 13.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Ændringerne medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 13
Ændringen skyldes de lovtekniske ændringer i ændringsforslagets nr. 12 og 14, således at § 5, nr.
12, 13 og 14 udgår.
Der sker ikke materielle ændringer.
Til nr. 14
Af lovtekniske årsager foreslås det at indsætte nye numre efter nr. 14, hvor § 24, stk. 2, 1. pkt., § 24,
stk. 5, 1. pkt., § 25, stk. 8, 2. pkt. og § 25, stk. 11, 5. pkt., affattes på ny. Det skyldes, at de nyaffat-
tede bestemmelser skal træde i kraft den 1. januar 2023 eller 1. december 2023.
Efter de gældende regler i 24, stk. 2, og § 25, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, yder kommunen et
barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. § 24, stk. 3 og § 25, stk. 9, til perso-
ner, der er visiteret som uddannelsesparate eller jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet,
barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens §
6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, bar-
sel, adoption og sorgorlov. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3,
4 eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan ikke modtage et barselstil-
læg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Efter de gældende regler i § 24, stk. 5, og § 25, stk. 11, i loven vil en person i helt særlige tilfælde,
hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer,
og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1
uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, have ret til aktivitetstillæg fra dette
tidspunkt. Har personen - i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første
jobsamtale efter senest 1 uge - ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det om-
fang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, §
13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, yder kom-
munen i stedet et barselstillæg efter § 24, stk. 2 eller § 25, stk. 8.
Det foreslås i
nr. 01,
at der indsættes en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlæn-
gede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, indgår sammen
med de ændringer, der allerede er foreslået i lovforslagets § 5, nr. 11.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§
23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, og personer, der har ret til fravær
under barsel m.v., vil samlet set kunne få en forhøjet ydelse under perioden med fraværsret, herun-
der også under en periode med den ekstra fraværsret til forældre til trillinger eller flere børn ved
samme fødsel.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 12.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås
nr. 02,
at der indsættes en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3
og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære
pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11 og ændringsfor-
slagets nr. 15, 01.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§
23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, dermed får personer, der vil have
ret til fravær under barsel, samlet set en forhøjet ydelse.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp
efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjæl-
pen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 13, i forhold til ret til fravær for moren,
faren og medmoren.
En social forælder, som kan få overdraget ret til fravær fra en beskæftiget mor, jf. barselslovens §
23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen og 8 ugers fravær i det
første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov på fuld tid. Efter barselslo-
vens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21,
21 b og 21 c til en social forælder.
Det betyder, at den ledige sociale forælder i perioden med ret til fravær efter barselsloven vil kunne
modtage et barselstillæg i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en
anden forælder.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp
efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjæl-
pen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til fravær fra en forælder, der er omfattet af
barselslovens § 21 c, vil under orloven kunne modtage et barselstillæg. Orloven skal holdes inden 1
år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne
forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. bar-
selslovens § 23 c, stk. 2. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4
eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barsels-
tillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i
forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fra-
været efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at personen er ledig og dermed
ikke har en arbejdsgiver at aftale udskydelsen af fraværsperioden med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 11-14.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
nr. 03,
at der indsættes en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlæn-
gede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, indgår sammen
med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§
23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, og personer, der har ret til fravær
under barsel m.v., vil samlet set kunne få en forhøjet ydelse under perioden med fraværsret, herun-
der også under en periode med den ekstra fraværsret til forældre til trillinger eller flere børn ved
samme fødsel.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 12.
Det foreslås
nr. 04,
at der indsættes en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3
og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære
pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11 og ændringsfor-
slagets nr. 14, 03.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§
23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, dermed får personer, der vil have
ret til fravær under barsel, samlet set en forhøjet ydelse.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp
efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjæl-
pen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 13, i forhold til ret til fravær for moren,
faren og medmoren.
En social forælder, som kan få overdraget ret til fravær fra en beskæftiget mor, jf. barselslovens §
23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen og 8 ugers fravær i det
første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov på fuld tid. Efter barselslo-
vens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21,
21 b og 21 c til en social forælder.
Det betyder, at den ledige sociale forælder i perioden med ret til fravær efter barselsloven vil kunne
modtage et barselstillæg i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en
anden forælder.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp
efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjæl-
pen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til fravær fra en forælder, der er omfattet af
barselslovens § 21 c, vil under orloven kunne modtage et barselstillæg. Orloven skal holdes inden 1
år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. bar-
selslovens § 23 c, stk. 2. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4
eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barsels-
tillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i
forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fra-
været efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at personen er ledig og dermed
ikke har en arbejdsgiver at aftale udskydelsen af fraværsperioden med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 11-14.
Det foreslås i
nr. 05,
at der indsættes en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlæn-
gede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, indgår sammen
med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§
23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, og personer, der har ret til fravær
under barsel m.v., vil samlet set kunne få en forhøjet ydelse under perioden med fraværsret, herun-
der også under en periode med den ekstra fraværsret til forældre til trillinger eller flere børn ved
samme fødsel.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 12.
Det foreslås
nr. 06,
at der indsættes en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3
og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære
pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11 og ændringsfor-
slagets nr. 14, 05.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§
23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, dermed får personer, der vil have
ret til fravær under barsel, samlet set en forhøjet ydelse.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp
efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjæl-
pen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 13, i forhold til ret til fravær for moren,
faren og medmoren.
En social forælder, som kan få overdraget ret til fravær fra en beskæftiget mor, jf. barselslovens §
23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen og 8 ugers fravær i det
første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov på fuld tid. Efter barselslo-
vens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21,
21 b og 21 c til en social forælder.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder, at den ledige sociale forælder i perioden med ret til fravær efter barselsloven vil kunne
modtage et barselstillæg i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en
anden forælder.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp
efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjæl-
pen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til fravær fra en forælder, der er omfattet af
barselslovens § 21 c, vil under orloven kunne modtage et barselstillæg. Orloven skal holdes inden 1
år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne
forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. bar-
selslovens § 23 c, stk. 2. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4
eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barsels-
tillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i
forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fra-
været efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at personen er ledig og dermed
ikke har en arbejdsgiver at aftale udskydelsen af fraværsperioden med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 11-14.
Det foreslås i
nr. 07,
at der indsættes en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlæn-
gede sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, indgår sammen
med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§
23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, og personer, der har ret til fravær
under barsel m.v., vil samlet set kunne få en forhøjet ydelse under perioden med fraværsret, herun-
der også under en periode med den ekstra fraværsret til forældre til trillinger eller flere børn ved
samme fødsel.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 12.
Det foreslås
nr. 08,
at der indsættes en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3
og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære
pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 11 og ændringsfor-
slagets nr. 14, 07.
Det betyder, at der kan udbetales barselstillæg til personer, der modtager uddannelseshjælp efter §§
23 og 24 og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, dermed får personer, der vil have
ret til fravær under barsel, samlet set en forhøjet ydelse.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp
efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjæl-
pen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets§ 5, nr. 13, i forhold til ret til fravær for moren,
faren og medmoren.
En social forælder, som kan få overdraget ret til fravær fra en beskæftiget mor, jf. barselslovens §
23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter fødslen og 8 ugers fravær i det
første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov på fuld tid. Efter barselslo-
vens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21,
21 b og 21 c til en social forælder.
Det betyder, at den ledige sociale forælder i perioden med ret til fravær efter barselsloven vil kunne
modtage et barselstillæg i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en
anden forælder.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, eller kontanthjælp
efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barselstillæg til uddannelseshjæl-
pen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til fravær fra en forælder, der er omfattet af
barselslovens § 21 c, vil under orloven kunne modtage et barselstillæg. Orloven skal holdes inden 1
år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses forældrenes egne
forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød forælder, jf. bar-
selslovens § 23 c, stk. 2. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23, stk. 2, nr. 3, 4
eller 5, eller kontanthjælp efter lovens § 25, stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan dog ikke modtage et barsels-
tillæg til uddannelseshjælpen, jf. § 24, stk. 4, og § 25, stk. 10.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i
forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fra-
været efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at personen er ledig og dermed
ikke har en arbejdsgiver at aftale udskydelsen af fraværsperioden med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 11-14.
Til nr. 15
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer efter lovforslagets nr. 17. Der er tale om, at henvisnin-
gen i § 68 a, stk. 4, 3. pkt., ændres fra »§ 69, stk. 5« til »§ 69, stk. 6«, som følge af, at der indsættes
et nyt nummer i § 69.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 16
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Efter de gældende regler i § 69, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, finder § 13, stk. 7 og 8, og regler
fastsat i medfør af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse under ressourceforløb. Det betyder, at hvis en person har en rimelig grund til ikke at opfylde
sin rådighedsforpligtelse, vil den pågældende ikke få en sanktion, fx for at udeblive fra en jobsam-
tale.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer
med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 18. I den
nyaffatede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlængede
sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel indgår sammen med
de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 18.
Det betyder, at forældrene vil få en fritagelsesgrund i forhold til at opfylde deres rådighedsforplig-
telse, når de er omfattet af den foreslåede § 69, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 18, i forhold til fritagelsen for moren, fa-
ren og medmoren.
Med lovforslagets § 5, nr. 19, får forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel ret til ekstra
fravær i 26 uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget er en
følge af de foreslåede ændringer i barselsloven, hvorefter der indsættes en § 14 a, som betyder, at
der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller flere børn ved samme
fødsel. Der kan henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2., og bemærkningerne til § 4,
nr. 1.
Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for at holde en større del af perioden med
fraværsret sammen, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er særligt krævende. Det
foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel. Idet
formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 19.
Indsættelsen af et nyt stykke i § 69, har ikke materiel betydning for de gældende regler i §, 69 stk.
1-4 og 6-9, i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 17
Efter de gældende regler i § 69, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, finder § 13, stk. 7 og 8, og regler
fastsat i medfør af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbs-
ydelse under ressourceforløb. Det betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en rime-
lig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse, vil den pågældende ikke få en sanktion, fx for
at udeblive fra en jobsamtale.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer
med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 18 og 19. I
den nyaffatede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
3 og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære
pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i lovforslagets § 5, nr. 18 og
19.
Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra en beskæftiget mor, der genoptager arbej-
det på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær indenfor de
første 10 uger efter fødslen. Videre vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i det før-
ste år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld
tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter bar-
selslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. Den ledige sociale forælder er fritaget fra at stå
til rådighed efter § 69 i lov om aktiv socialpolitik i den periode, hvor den pågældende har fået over-
draget ret til fravær fra en anden forældre.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til orlov fra en forælder, der er omfattet af
barselslovens § 21 c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om aktiv socialpolitik
under orloven. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstå-
ende familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og sø-
skende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i
forlængelse af fødslen. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselsloven på
enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og dermed ikke har en ar-
bejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 18-20.
Indsættelsen af et nyt stykke i § 69, har ikke materiel betydning for de gældende regler i §, 69 stk.
1-4 og 6-9, i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 18
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer efter lovforslagets nr. 21. Der er tale om, at henvisnin-
gen i § 69, stk. 11, 3. pkt., ændres fra »§ 69 k, stk. 5« til »§ 69 k, stk. 6«, som følge af, at der ind-
sættes et nyt nummer i § 69.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 19
Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og reg-
ler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourcefor-
løbsydelse under ressourceforløb. Det betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en
rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse, vil den pågældende ikke få en sanktion fx
for at udeblive fra en jobsamtale.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer
med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 22. I den
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
nyaffatede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlængede
sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel indgår sammen med
de ændringer, der allerede er foreslået i lovforslagets § 5, nr. 22.
Med forslaget får forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel ret til ekstra fravær i 26
uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget er en følge af de
foreslåede ændringer i barselsloven, hvorefter der indsættes § 14 a, som betyder, at der kan gives 26
ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel. Der kan hen-
vises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2., og bemærkningerne til § 4, nr. 1.
Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for at holde en større del af perioden med
fraværsret sammen, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er særligt krævende. Det
foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel. Idet
formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 22 og 23.
Indsættelsen af et nyt stykke i § 69 k, har ikke materiel betydning for de gældende regler i §, 69 k
stk. 1-4 og 6-8, i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 20
Efter de gældende regler i § 69 k, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik finder § 13, stk. 7 og 8, og reg-
ler fastsat i medfør af § 13, stk. 15, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourcefor-
løbsydelse under ressourceforløb. Det betyder, at hvis en ressourceforløbsydelsesmodtager har en
rimelig grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse, vil den pågældende ikke få en sanktion fx
for at udeblive fra en jobsamtale.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer
med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 11 og 23. I
den nyaffatede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-
3 og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære
pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i lovforslagets § 5, nr. 22 og
23.
Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra en beskæftiget mor, der genoptager arbej-
det på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær inden for de
første 10 uger efter fødslen. Videre vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i det før-
ste år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld
tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter bar-
selslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. Den ledige sociale forælder er fritaget for at stå
til rådighed efter § 69 k i lov om aktiv socialpolitik i den periode, hvor den pågældende har fået
overdraget ret til fravær fra en anden forældre.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til orlov fra en forælder, der er omfattet af
barselslovens § 21 c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om aktiv socialpolitik
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
under orloven. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstå-
ende familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og sø-
skende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i
forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fra-
været efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og
dermed ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 22-24.
Indsættelsen af et nyt stykke i § 69 k, har ikke materiel betydning for de gældende regler i §, 69 k
stk. 1-4 og 6-8, i lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 21
Det fremgår af den gældende regel i § 73 d i lov om aktiv socialpolitik, at en revalidend bevarer re-
valideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov efter reglerne i barselsloven.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer
med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 26. I den
nyaffatede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlængede
sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel indgår sammen med
de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 26.
Ændringen betyder, at der kan udbetales revalideringsydelse til personer, der modtager revalide-
ringsydelse efter § 71 i lov om aktiv socialpolitik, således at revalidenden fortsætter med at modtage
revalideringsydelse, når pågældende ville have haft ret til fravær med dagpenge efter barselslovens
regler.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 26 i forhold til fritagelsen for moren, faren
og medmoren.
Med forslaget får forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel ret til ekstra fravær i 26
uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget er en følge af de
foreslåede ændringer i barselsloven, hvorefter der indsættes en § 14 a, som betyder, at der kan gives
26 ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel.
Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for at holde en større del af perioden med
fraværsret sammen, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er særligt krævende. Det
foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel. Idet
formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 26 og 27.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Til nr. 22
Det fremgår af den gældende regel i § 73 d i lov om aktiv socialpolitik, at en revalidend bevarer re-
valideringsydelsen, når den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgor-
lov efter reglerne i barselsloven.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer
med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 26 og 27. I
den nyaffatede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-
3 og § 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære
pårørende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i lovforslagets § 5, nr. 26 og
27 samt nr. 22 i ændringsforslaget.
Ændringen betyder, at der kan udbetales revalideringsydelse til personer, der modtager revalide-
ringsydelse efter § 71 i lov om aktiv socialpolitik, således at revalidenden fortsætter med at modtage
revalideringsydelse, når pågældende ville have haft ret til fravær med dagpenge efter barselslovens
regler.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 26 i forhold til fritagelsen for moren, faren
og medmoren.
Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra en beskæftiget mor, der genoptager arbej-
det på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær inden for de
første 10 uger efter fødslen. Videre vil en social forælder kunne få overdraget 8 ugers fravær i det
første år efter barnets fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på
fuld tid. Efter barselslovens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter
barselslovens §§ 21, 21 b og 21 c til en social forælder. Den ledige sociale forælder vil have ret til
revalideringsydelse i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fravær fra en an-
den forælder.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til orlov fra en forælder, der er omfattet af
barselslovens § 21 c, vil være kunne modtage revalideringsydelse under orloven. Orloven skal hol-
des inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstående familiemedlem anses foræl-
drenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og søskende over 18 år til en afdød for-
ælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i
forlængelse af barnets fødsel, modtagelse eller død. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fra-
været efter barselsloven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og
dermed ikke har en arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 26-28.
Til nr. 23
Der er tale om en konsekvensændring, således at § 8 ændres til § 8, stk. 1-6.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Forslaget har ingen materielle konsekvenser.
Til nr. 24
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, 1. pkt., at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt
skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Det betyder, at personen skal tage imod
rimelige tilbud om fleksjob, som jobcenteret tilbyder og møde til jobsamtaler og deltage i tilbud.
Det fremgår videre af bestemmelsen, at en person skal
1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf.
dog stk. 5,
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, job-
samtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet ef-
ter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i
medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er for-
pligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,
6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der
kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og
7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest
3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer
med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 31. I den
nyaffatede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 14 a, således at den forlængede
sammenlagte barsel til forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel indgår sammen med
de ændringer, der allerede er foreslået i § 5, nr. 31.
Det betyder, at personen har en egentlig fritagelsesgrund for at opfylde betingelserne i § 75, stk. 1,
når personen er omfattet af forslaget til § 75, stk. 6.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 31, i forhold til fritagelsen for moren, fa-
ren og medmoren.
Med lovforslagets § 5, nr. 32, får forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel ret til ekstra
fravær i 26 uger tilsammen. Fraværet skal holdes inden 18 måneder efter fødslen. Forslaget er en
følge af de foreslåede ændringer i barselsloven, hvorefter der indsættes en § 14 a, som betyder, at
der kan gives 26 ugers ekstra orlov tilsammen til forældre, der får tre eller flere børn ved samme
fødsel.
Hensigten med forslaget er at give forældrene mulighed for at holde en større del af perioden med
fraværsret sammen, mens børnene er små, og hvor omsorgen for børnene er særligt krævende. Det
foreslås, at de 26 ugers ekstra fravær skal holdes inden for 18 måneder efter børnenes fødsel. Idet
formålet med de ekstra ugers fraværsret netop er at aflaste familien i den første tid af børnenes liv.
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 31 og 32.
Nyaffattelsen af § 75 får ikke materiel betydning for § 75, stk. 1-5 og stk. 7.
Til nr. 25
Det fremgår af den gældende § 75, stk. 1, 1. pkt., at en person, der modtager ledighedsydelse, aktivt
skal udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Det betyder, at personen skal tage imod
rimelige tilbud om fleksjob, som jobcenteret tilbyder og møde til jobsamtaler og deltage i tilbud.
Det fremgår videre af bestemmelsen, at en person skal
1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf.
dog stk. 5,
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, job-
samtaler efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet ef-
ter § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
3) overholde den frist, som jobcenteret har fastsat for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel
7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
4) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
5) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i
medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er for-
pligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,
6) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der
kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og
7) registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest
3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse.
Af lovtekniske årsager er der behov for at affatte bestemmelsen på ny, idet der foreslås ændringer
med en senere ikrafttræden af det stykke, der er foreslået indsat ved lovforslagets § 5, nr. 31. I den
nyaffatede bestemmelse er indsat en henvisning til barselslovens § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3 og
§ 23 c, stk. 1 og 2, således at muligheden for at overdrage barslen til sociale forældre og nære pårø-
rende indgår sammen med de ændringer, der allerede er foreslået i lovforslagets § 5, nr. 31 og 32.
Det betyder, at personen har en egentlig fritagelsesgrund for at opfylde betingelserne i § 75, stk. 1,
når personen er omfattet af forslaget til § 75, stk. 6.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 31, i forhold til fritagelsen for moren, fa-
ren og medmoren.
Sociale forældre, som vil kunne få overdraget fravær fra en beskæftiget mor, der genoptager arbej-
det på fuld tid, jf. barselslovens § 23 b, stk. 1, vil kunne få ret til op til 8 ugers fravær i 10 uger efter
fødslen. Videre vil sociale forældre kunne få overdraget 8 ugers fravær i det første år efter barnets
fødsel, hvis en beskæftiget mor påbegynder orlov efter barselslovens § 9 på fuld tid. Efter barselslo-
vens § 23 b, stk. 3, kan en forælder helt eller delvist overdrage sin orlov efter barselslovens §§ 21,
21 b og 21 c til en social forælder. Den ledige sociale forælder er fritaget fra at stå til rådighed efter
 L 172 - 2021-22 - Bilag 4: Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
§ 75 i lov om aktiv socialpolitik i den periode, hvor den pågældende har fået overdraget ret til fra-
vær fra en anden forældre.
Et nærtstående familiemedlem, som får overdraget ret til orlov fra en forælder, der er omfattet af
barselslovens § 21 c, vil være fritaget for sin rådighedsforpligtelse efter lov om aktiv socialpolitik
under orloven. Orloven skal holdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Som nærtstå-
ende familiemedlem anses forældrenes egne forældre og søskende over 18 år samt forældre og sø-
skende over 18 år til en afdød forælder, jf. barselslovens § 23 c, stk. 2.
Der vil ikke være mulighed for at udskyde afholdelsen af retten til fravær, der således skal holdes i
forlængelse af barnets fødsel. Det vil endvidere ikke være muligt at holde fraværet efter barselslo-
ven på enkelte dage. Baggrunden for dette er, at ydelsesmodtagerne er ledige og dermed ikke har en
arbejdsgiver, som de kan aftale udskydelsen af fraværet med.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 31- 33.
Nyaffattelsen af § 75 får ikke materiel betydning for § 75, stk. 1-5 og stk. 7.
Til § 8
Til nr. 26
I stk. 4, ændres § 5, nr. 5, 12, 19, 23, 27 og 32 til § 5, nr. 5, 01, 03, 05, 07, 19, 23, 27 og 32.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af indsættelsen af nye numre i § 5 som følge af æn-
dringsforslagets nr. 14.
Til nr. 27
Stk. 5
nyaffattes således: »§ 2, nr. 4, 5, 7, 8, 10 og 13, § 4, nr. 5, 04 og 6 og § 5, nr. 6, 02, 04, 06, 08,
20, 24, 28 og 33, træder i kraft den 1. december 2023 og finder anvendelse for forældre til et barn
født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.
Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6 og 14.
Ændringsforslag nr. 6, om overdragelse af udskudt orlov til en social forælder, foreslås at træde i
kraft den 1. december 2023 og finde anvendelse for forældre til et barn født den 1. januar 2024 eller
senere. Dette er samtidig med, at barselslovens regler om overdragelse af orlov til sociale forældre
træder i kraft.