L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 172 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af

særlige familiemæssige årsager, ligebehand-

lingsloven, lov om aktiv socialpolitik og for-

skellige andre love (Gennemførelse af orlovs-

direktivets bestemmelser om omsorgsorlov,

afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt frita-

gelse for rådighed ved orlov, bedre orlovsvil-

kår for trillingeforældre m.v.)

April 2022

J.nr. 2022 - 3426

Indledning

Lovforslaget blev sendt i høring den 21. februar 2022 med frist den 21. marts 2022.

Desuden har forslag om konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik m.v. væ-

ret sendt i supplerende høring den 17. marts 2022 med frist den 25. marts 2022, og

forslag om ret til ekstra 26 ugers orlov til forældre, der får tre eller flere børn ved

samme fødsel, har været sendt i supplerende høring den 23. marts 2022 med frist

den 1. april 2022.

Lovforslagene er sendt i høring til følgende organisationer m.v.: Advokatrådet,

Adoption og Samfund, Adoptionspolitisk Forum, Adoptionsnævnet, Akademikerne

(AC), Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen, Amnesty International, Arbejdsløs-

hedskassen ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Danmark,

Børnenes bureau, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorgani-

sationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Teater, Danske A-kasser, Danske Handi-

caporganisationer, Danske Patienter, Dare Danmark, Datatilsynet, Det Faglige Hus,

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk

Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk Musi-

kerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-

kasser, Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske Familieadvokater,

Danske Regioner, Delebarn.dk, Den Danske Dommerforening, DIA (Danish Inter-

national Adoption), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt selskab for

sundhedsplejersker, Familiepolitisk Netværk, Familieretshuset, Finansforbundet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Foreningen Far, Foreningen Mistet

Barn, Forhandlingsfællesskabet, Forum for Mænds Sundhed, Forældre & Fødsel,

Frie Funktionærer, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Inge-

niørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Jordemoderforenin-

gen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kommunernes

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Landsforening (KL), Kompetencecenter for Amning, Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Landsfor-

eningen Børn og Samvær, Landsforeningen Spædbarnsdød, Landsforeningen Ufri-

villigt barnløse, Lederne, LGBT+ Danmark, LGBT Komiteen, Mødrehjælpen, Pro-

ducentforeningen, Pårørende i Danmark, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Sind

–

Landsforeningen for psykisk sundhed, SMV Danmark, Sundhedskartellet, Tænke-

tanken Adoption, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Der er modtaget høringssvar fra: Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Kommunernes

Landsforening (KL), Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening

(FA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Ledernes Hovedorganisation (Le-

derne), Akademikerne, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Forhand-

lingsfællesskabet, Det Faglige Hus, Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Danske Handi-

caporganisationer (DH), DARE Danmark, Bedre Psykiatri, Pårørende i Danmark,

Pårørendeinitiativet, LGBT+ Danmark, Danske Patienter, Danish International

Adoption (DIA), Ankestyrelsen, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Barsel.dk, Forældre

og Fødsel og Udbetaling Danmark (UDK) og Datatilsynet.

Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Familieretshu-

set, ITD Arbejdsgiver og Danske A-kasser.

Der er derudover modtaget høringssvar fra Hjernesagen, Pårørendeinitiativet og

Twinmoms.

Generelle bemærkninger til lovforslaget vedr. implementering af

orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelses-

beskyttelse, fleksible arbejdsordninger m.v.

DA finder det problematisk, at lovforslaget på flere punkter bryder med princippet

om minimumsimplementering i forhold til udstrækning af ansættelsesrelaterede ret-

tigheder til også at omfatte sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer. DA

savner derudover en saglig begrundelse, da de samme beskyttelseshensyn, som

gælder for forældre, ikke gør sig gældende for sociale forældre og for nærtstående

til soloforældre. Dette gør sig navnlig gældende i forhold til den afskedigelsesbe-

skyttelse, der er lagt op til i § 9, samt skriftlighedskravet i § 16, stk. 5. DA finder

desuden, at ligelønsloven § 1 a, stk. 1, 2. pkt., bør konsekvensændres som følge af

den ændrede orlovsmodel, der er gennemført ved lovforslag nr. 104 om ændring af

barselsloven (lov nr. 343 af 22. marts 2022).

FA er som udgangspunkt positiv mht. lovforslagets implementering af orlovsdirek-

tivets bestemmelser, idet lovforslaget som udgangspunkt følger hovedreglen om

minimumsimplementering af EU-direktiver på arbejdsmarkedet. FA noterer dog, at

udvidelsen af den særlige ansættelsesretlige beskyttelse udgør en overimplemente-

ring af direktivet.

Danske Regioner konstaterer, at den ansættelsesretlige beskyttelse er udvidet ud-

over, hvad der følger af krav til implementering af direktivet.

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Danske Regioner bemærker, at kvinder i større omfang udfører omsorg i familie-

mæssige sammenhænge med fravær til følge. Indførelse af omsorgsorlov kan der-

for få negativ indflydelse på ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmar-

kedet, ligesom omsorgsorloven kan få en negativ indflydelse på arbejdskraftudbud-

det, i særlig grad på den del af arbejdsmarkedet, som beskæftiger en højere andel af

kvinder.

KL bemærker, at det ikke har været muligt at foretage en politisk behandling af

lovforslaget inden for høringsfristen, hvorfor høringssvaret afgives med forbehold

for politisk godkendelse.

Hjernesagen anbefaler, at minimumsimplementeringen i relation til det selvbetalte

fravær under omsorgsorlov genovervejes.

Akademikerne finder, at lovforslaget kunne lægge større vægt på direktivets over-

ordnede formål om at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for foræl-

dre og omsorgspersoner, i stedet for at indføre besnærende dokumentationskrav,

karensbestemmelser og krav om væsentlighed i omsorgsbehovet.

Bedre Psykiatri ser overordnet positivt på lovforslagets intentioner om at skabe ba-

lance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner, og på forsla-

get i forhold til omsorgsorlov får alle lønmodtagere ret til fravær i fem dage om

året til at yde personlig omsorg eller støtte til et familiemedlem, eller en person, der

bor i samme husstand som lønmodtageren, som har behov for væsentlig omsorg el-

ler støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.

DIA ser positivt på, at orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedi-

gelsesbeskyttelse, fleksible arbejdsordninger, bevisbyrderegler mv. gennemføres.

Dog kunne DIA dog ønske at der særligt var taget højde for at forskellige former

for familiedannelse kan have behov for yderligere fleksibilitet, herunder adoption.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forståelsespapiret mellem DA og FH, som

også er anbefalet af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg er lagt til

grund ved gennemførelsen af orlovsdirektivets bestemmelser om ret til omsorgsor-

lov og de relaterede ansættelsesrelaterede rettigheder fsva. lønmodtagere, der er

omsorgspersoner og forældre. Aftalepartierne bag den politiske aftale af 26. okto-

ber 2021 er desuden enige om, at arbejdsmarkedets parters anbefalinger om imple-

mentering af omsorgsorlov, ansættelsesrelaterede rettigheder og fleksible arbejds-

ordninger, gennemføres.

Forståelsespapiret angiver således personkredsen omfattet af retten til omsorgsor-

lov samt betingelserne herfor, herunder fx kravet om, at behovet for omsorgsorlov

kan dokumenteres lægeligt.

Forståelsespapiret lægger til grund, at orlovsdirektivet minimumsimplementeres i

overensstemmelse med sædvanlig praksis.

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet har derfor i forhold til lønmodtagere, der med ændringen

af barselsloven ved lov nr. 343 af 22. marts 2022, får mulighed for at tage del i for-

ældres orlovsrettigheder som enten sociale forældre eller nærtstående familiemed-

lemmer, skulle tage stilling til, hvilke rettigheder disse grupper

–

der ikke er omfat-

tet af orlovsdirektivets personkreds

–

skal have.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med ændringen af barselsloven,

som netop anerkender sociale forældres rolle og relation til barnet, er saglige

grunde til at sidestille sociale forældre med forældre i relation til orlovsdirektivets

ansættelsesrelaterede rettigheder.

Tilsvarende er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er saglige grunde,

der taler for også at give nærtstående familiemedlemmer en udvidet ansættelsesret-

lig beskyttelse. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at lønmodtagere, der holder

plejeorlov efter servicelovens regler, og nu også omsorgspersoner, er beskyttet

mod afskedigelse og anden ugunstig behandling.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af de modtagne høringssvar justeret

lovforslaget i forhold til nærtstående familiemedlemmer, der udnytter muligheden

for at holde orlov efter barselsloven.

Beskæftigelsesministeriet har således besluttet, at nærtstående familiemedlemmer

ikke omfattes af omfattes af den omvendte bevisbyrderegel i ligebehandlingslovens

§ 16, stk. 4, som betyder, at en afskedigelse under orlov efter barselslovens regler

antages at ske på grund af orloven

–

og dermed i strid med reglerne

–

med mindre

arbejdsgiveren kan godtgøre, at det ikke er tilfældet. Omvendt bevisbyrde er en

særlig beskyttelse under forældres orlovsperiode. Reglen er en ren national regel,

der går videre end EU-retten, som kun har regler om delt bevisbyrde.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig

DA’s bemærkning om

ligelønsloven.

Dokumentationskrav ved omsorgsorlov

KL og Danske Regioner finder, at det bør tillægges afgørende vægt, at det er den

ansattes ansvar at sikre, at den nødvendige dokumentation foreligger senest på tids-

punktet for fraværets begyndelse.

Akademikerne, Krifa, Hjernesagen, Pårørende i Danmark, Pårørendeinitiativet og

Danske Patienter finder, at dokumentationskravet bliver unødvendigt bureaukratisk

og tungt for såvel arbejdsgiver som omsorgsperson.

Akademikerne, Hjernesagen, Pårørende i Danmark og Danske Patienter finder det

problematisk, at en tredjepart, nemlig pårørendes arbejdsgiver, skal have helbreds-

mæssige oplysninger om mennesker, som de ikke har en arbejdsmæssig relation til.

Det kan også i nogle tilfælde være vanskeligt at få samtykke til at indhente hel-

bredsmæssige oplysninger, fordi ens nærmeste ikke kognitivt kan give et samtykke.

Danske Patienter opfordrer til, at man i efterlevelsen af lovforslaget, bl.a. på ar-

bejdspladser, er opmærksom på, at mange sygdomme og potentielle diagnoser kan

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

være svære at forholde sig til

–

og dermed alvorlige

–

for både patienten og de på-

rørende. Derfor bør man have en relativt bred fortolkning af sygdomskriteriet for

øje.

Hjernesagen og Pårørendeinitiativet anbefaler, at dokumentationskravet kan opfyl-

des ved en tro- og loveerklæring. Krifa anbefaler, at retten til omsorgsorlov bør

være baseret på tillid. Danske Patienter mener, at der bør findes en mere fleksibel

ordning for dokumentation af behovet for en omsorgsdag.

Akademikerne forudser, at det foreslåede væsentlighedskrav kan føre til, at om-

sorgspersoner til et familiemedlem med ikke-alvorlig psykisk sygdom/ikke-alvorlig

psykisk funktionsnedsættelse, får afslag på omsorgsorlov til at ledsage familiemed-

lemmet til fx ambulant behandling for en anden ikke-alvorlig fysisk sygdom, når

ingen af de to sygdomme i sig selv anses for at være alvorlige.

Akademikerne anbefaler, at dokumentationskravet lempes, så det ikke er en betin-

gelse for at kunne afholde orlov, men at arbejdsgiver kan forlange forevist doku-

mentation om nødvendigt, mod at arbejdsgiver afholder evt. omkostninger.

Pårørende i Danmark og Pårørendeinitiativet finder dokumentationskravet meget

voldsomt, når det tages i betragtning, at man ved egen sygdom kun er forpligtet til

at informere sin arbejdsgiver om det, der har relevans for ens varetagelse af arbej-

det, men altså intet om selve diagnosen. Foreningen er bekymret for, at et så rigidt

dokumentationskrav kan føre til at patienten fravælger pårørendes nødvendige om-

sorg og støtte, og påpeger, at det kan være vanskeligt lægeligt at dokumentere be-

hovet for støtte og omsorg.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forståelsespapiret mellem DA og FH, som

også er anbefalet af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg, er lagt til

grund ved gennemførelsen af orlovsdirektivets bestemmelser om ret til omsorgsor-

lov og de relaterede ansættelsesrelaterede rettigheder fsva. lønmodtagere, der er

omsorgspersoner og forældre. Aftalepartierne bag den politiske aftale af 26. okto-

ber 2021 er desuden enige om, at arbejdsmarkedets parters anbefalinger om imple-

mentering af omsorgsorlov, ansættelsesrelaterede rettigheder og fleksible arbejds-

ordninger, gennemføres.

Forståelsespapiret angiver således personkredsen omfattet af retten til omsorgsor-

lov samt betingelserne herfor, herunder fx kravet om, at behovet for omsorgsorlov

kan dokumenteres lægeligt.

I overensstemmelse med DA og FH’s forståelsespapir

er lovforslaget ændret således, at dokumentation for omsorgsorlov også kan være

andet end en lægeerklæring, fx en indkaldelse til undersøgelse eller lignende.

Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at arbejdsgiver kan kræve at få forevist

lægelig dokumentation, men at det er op til den enkelte arbejdsgiver, i hvilket om-

fang man vil bede om dette.

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Personkredsen ved omsorgsorlov

Akademikerne og Danske Handicaporganisationer opfordrer med henvisning til or-

lovsdirektivets præambelbestemmelse 27 til, at personkredsen, som der kan holdes

omsorgsorlov for, udvides til at omfatte bedsteforældre og søskende.

LGBT+ Danmark påpeger, at den personkreds, der er omfattet af retten til om-

sorgsorlov, er lønmodtagere, der skal yde personlig omsorg eller støtte til et fami-

liemedlem eller en person, der bor i samme husstand som lønmodtageren. Dvs. at

en lønmodtager kan anmode om omsorgsorlov for egne børn, forældre, ægtefælle

eller partner. LGBT+ Danmark anbefaler, at personkredsen udvides til også at give

sociale forældre og børn adgang til omsorgsorlov.

DARE Danmark finder, at lovforslagets ret til omsorgsorlov til børn afskærer ikke-

bopælsforælderens ægtefælle, partner eller samlever fra at udnytte retten, fordi der

ved ”husstand” stilles krav om samme folkeregisteradresse.

Derved afskærer lov-

forslaget en social forælder fra retten til omsorgsorlov, uden at der er nogen rimelig

grund til det. I praksis vil lovforslaget typisk medføre, at moderen og moderens

ægtefælle, partner eller samlever har ret til omsorgsorlov samt barnets biologiske

far, mens farens ægtefælle, partner eller samlever er afskåret fra at udnytte denne

rettighed, hvilket foreningen finder uforståeligt og urimeligt.

FA ser med tilfredshed på, at sociale forældre omfattes af mulighederne for at tage

fravær af familiemæssige årsager i lighed med biologiske forældre.

Hjernesagen, Pårørendeinitiativet og Danske Patienter opfordrer til, at personkred-

sen bør lægge sig op ad servicelovens,

hvor ”nærtstående” også kan være andre end

familiemedlemmer med en så nær tilknytning, at det er nærliggende, at pasning og

omsorg varetages af den pågældende, da en stor gruppe borgere ikke har pårørende,

som de bor sammen med, eller har familiære bånd med, og mange ikke har gode

familiære bånd.

Danske Handicaporganisationer

foreslår, at det præciseres, at ”børn” også omfatter

”voksne børn”, og at der i bemærkningerne gives tydeligere vejledning bl.a. i form

af flere eksempler på alvorlige sygdomme og handicap, herunder psykiske syg-

domme.

Pårørendeinitiativet finder desuden ikke, at retten til omsorgsorlov skal begrænses

til lønmodtagere.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forståelsespapiret mellem DA og FH, som

også er anbefalet af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg er lagt til

grund ved gennemførelsen af orlovsdirektivets bestemmelser om ret til omsorgsor-

lov og de relaterede ansættelsesrelaterede rettigheder fsva. lønmodtagere, der er

omsorgspersoner og forældre. Aftalepartierne bag den politiske aftale af 26. okto-

ber 2021 er desuden enige om, at arbejdsmarkedets parters anbefalinger om imple-

mentering af omsorgsorlov, ansættelsesrelaterede rettigheder og fleksible arbejds-

ordninger, gennemføres.

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Forståelsespapiret angiver således personkredsen omfattet af retten til omsorgsor-

lov samt betingelserne herfor, og parterne er blevet enige om ikke at udvide per-

sonkredsen til at omfatte bedsteforældre og søskende. På baggrund fastholdes lov-

forslaget på dette punkt.

For så vidt angår sociale forældres ret til omsorgsorlov bemærker Beskæftigelses-

ministeriet, at begrebet

”husstand”

i parternes forståelsespapir defineres som per-

soner, som deler folkeregisteradresse, og lovforslaget er derfor ikke ændret på

dette punkt. Det bemærkes, at sociale forældre er omfattet af retten til omsorgsor-

lov, hvis de bor i samme husstand som barnet.

For så vidt angår andre nærtstående end familiemedlemmer bemærker Beskæfti-

gelsesministeriet, at orlovsdirektivets personkreds er afgrænset til familiemedlem-

mer. Beskæftigelsesministeriet vurderer desuden ikke, at der er behov for at præci-

sere, at voksne børn også er omfattet af bestemmelsen.

Fleksibel afholdelse af omsorgsorlov

Hjernesagen, Danske Handicaporganisationer, Pårørendeinitiativet og Danske Pati-

enter finder, at omsorgsorlov skal kunne holdes som halve dage.

Danske Handicaporganisationer finder i den forbindelse, at det bør afklares, om

fleksibel afvikling i form af opdeling af enkeltdage er foreneligt med orlovsdirekti-

vet.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forståelsespapiret mellem DA og FH, som

også er anbefalet af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg er lagt til

grund ved gennemførelsen af orlovsdirektivets bestemmelser om ret til omsorgsor-

lov og de relaterede ansættelsesrelaterede rettigheder fsva. lønmodtagere, der er

omsorgspersoner og forældre. Aftalepartierne bag den politiske aftale af 26. okto-

ber 2021 er desuden enige om, at arbejdsmarkedets parters anbefalinger om imple-

mentering af omsorgsorlov, ansættelsesrelaterede rettigheder og fleksible arbejds-

ordninger, gennemføres.

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne om afholdelse af om-

sorgsdage som halve dage, men har med henvisning til forståelsespapiret ikke fun-

det anledning til at ændre lovforslaget på dette punkt.

Løn eller ydelse under omsorgsorlov

Hjernesagen og Pårørendeinitiativet mener, at den manglende lønkompensation un-

der omsorgsorlov vil give en social og sundhedsfaglig skævvridning af samfundet.

Hjernesagen henviser i den forbindelse til, at der i EU-direktivets bemærkninger er

en opfordring til, at medlemslandene indfører en løn eller anden ydelse i forbin-

delse med omsorgsdagene, for at sikre at flest mulige omsorgspersoner kan udnytte

ordningen.

Danske Handicaporganisationer opfordrer til, at løn og vilkår i forbindelse med

omsorgsorloven gøres til et tema i overenskomstforhandlingerne

–

også i det of-

fentlige.

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Danske Patienter mener ligeledes, at omsorgsorloven skal være arbejdsgiverbetalt

eller at der alternativt indføres en kompensationsydelse.

Bedre Psykiatri ser gerne, at der er fuld lønkompensation i forbindelse med brug af

omsorgsdage, og at der ikke skal bruges ferie, flextid eller lignede til afholdelse af

dem samt at omsorgsdagene kan afvikles fleksibelt fx ved akut opstået situationer.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forståelsespapiret mellem DA og FH, som

også er anbefalet af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg er lagt til

grund ved gennemførelsen af orlovsdirektivets bestemmelser om ret til omsorgsor-

lov og de relaterede ansættelsesrelaterede rettigheder fsva. lønmodtagere, der er

omsorgspersoner og forældre. Aftalepartierne bag den politiske aftale af 26. okto-

ber 2021 er desuden enige om, at arbejdsmarkedets parters anbefalinger om imple-

mentering af omsorgsorlov, ansættelsesrelaterede rettigheder og fleksible arbejds-

ordninger, gennemføres.

Beskæftigelsesministeriet bemærker derudover, at orlovsdirektivet ikke stiller krav

om, at der under omsorgsorlov skal udbetales en ydelse samt, at ret til løn under

fravær fra arbejdet reguleres af arbejdsmarkedets parter i de kollektive overens-

komster eller individuelle kontrakter.

Modregning af plejeorlov i retten til omsorgsorlov

Akademikerne, Danske Handicaporganisationer og Hjernesagen finder det uhen-

sigtsmæssigt, at afholdt plejeorlov efter servicelovens §§ 118-119 modregnes i ret-

ten til 5 årlige omsorgsdage, da man mener, at de to typer fravær tjener forskellige

formål. Hjernesagen mener, at forslaget gør omsorgsorloven til en subsidiær ret-

tighed, der kun gælder i det omfang, andre plejeorlovsordninger ikke er udnyttet,

og dermed bliver omsorgsorlov ikke en ret for alle.

Danske Handicaporganisationer mener, at det under lovbehandlingen bør afklares,

om det forhold, at retten til omsorgsorlov er gjort afhængig af udnyttelsen af orlov

efter §§ 118 og 119 i serviceloven, er i overensstemmelse med orlovsdirektivet.

Pårørendeinitiativet og Danske Handicaporganisationer er enige i, at der ikke bør

ske modregning.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forståelsespapiret mellem DA og FH, som

også er anbefalet af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg er lagt til

grund ved gennemførelsen af orlovsdirektivets bestemmelser om ret til omsorgsor-

lov og de relaterede ansættelsesrelaterede rettigheder fsva. lønmodtagere, der er

omsorgspersoner og forældre. Aftalepartierne bag den politiske aftale af 26. okto-

ber 2021 er desuden enige om, at arbejdsmarkedets parters anbefalinger om imple-

mentering af omsorgsorlov, ansættelsesrelaterede rettigheder og fleksible arbejds-

ordninger, gennemføres.

Lovforslaget

følger tilgangen i DA og FH’s forståelsespapir og

spørgsmålet blev

også drøftet i Implementeringsudvalget, fordi reglerne om plejeorlov i et vist om-

fang har samme formål som direktivet, nemlig at sikre den fortsatte tilknytning til

arbejdsmarkedet selvom man i en periode har omsorgsforpligtelser, der gør, at

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

man har brug for at være fraværende fra sit arbejde. De danske regler har her væ-

ret forud for EU. Men da orlovsdirektivet skal sikre en ret til fem årlige omsorgs-

dage, og plejeorlov tilkendes ved ansøgning, har den juridiske vurdering været, at

plejeorlovsreglerne ikke kunne tjene til opfyldelse af direktivet.

Det er dog Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ved gennemførelsen af løn-

modtageres ret til omsorgsorlov er et nationalt råderum, og at en lønmodtagers be-

villing og afholdelse af plejeorlov efter servicelovens regler i den konkrete situa-

tion både i tidsmæssig udstrækning, formål og vilkår indebærer, at orlovsdirekti-

vets ret til fem årlige omsorgsdage er blevet opfyldt. Beskæftigelsesministeriet fast-

holder derfor lovforslagets formulering.

Det er således Beskæftigelsesministeriets vurdering, at muligheden for at ansøge

om plejeorlov efter servicelovens regler ikke i sig selv kan opfylde orlovsdirektivet,

da der ikke er en garanti for imødekommelse af en lønmodtagers ansøgning, men

at i den situation, hvor en lønmodtager konkret har været fraværende efter service-

lovens regler om plejeorlov, vil et sådan fravær kunne tjene til opfyldelse af orlovs-

direktivet.

Beskæftigelsesministeriet henviser endelig til orlovsdirektivets artikel 20, stk. 6,

hvorefter medlemslandene med hensyn til opfyldelse af direktivet kan tage hensyn

til en periode med familierelateret fritagelse fra arbejdet, herunder omsorgsorlov,

der findes på nationalt plan, og som er mere vidtrækkende end direktivets mindste-

krav.

Lovforslagets ligestillingsmæssige og økonomiske konsekvenser

FA bemærker, at det er lagt til grund, at lovforslaget ikke vil medføre økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet eller det offentlige. Når størstedelen af de beskæfti-

gede - under visse betingelser - får mulighed for op til fem arbejdsdage mindre om

året, vil det i større eller mindre omfang påvirke arbejdsudbuddet. Et lavere ar-

bejdsudbud vil føre til, at erhvervslivet producerer mindre og lønpresset stiger. Det

vil reducere velstanden og skatteindtægterne. FA vil opfordre til, at lovforslagets

effekt på arbejdsudbuddet bliver præciseret i lovforslaget.

Danske Regioner bemærker, at kvinder i større omfang udfører omsorg i familie-

mæssige sammenhænge med fravær til følge. Indførelse af omsorgsorlov kan der-

for få negativ indflydelse på ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmar-

kedet, ligesom omsorgsorloven kan få en negativ indflydelse på arbejdskraftudbud-

det, i særlig grad på den del af arbejdsmarkedet, som beskæftiger en højere andel af

kvinder.

Ankestyrelsen skønner, at lovændringen medfører en øget tilgang af klager til Lige-

behandlingsnævnet. Styrelsen skønner, at nævnet skal afgøre 50 flere sager om

året. Samtidig forventes en del af sagerne at medføre behandling i retssystemet,

hvilket medfører yderligere omkostning for nævnet. Samlet skønnes lovforslaget at

medføre en økonomisk belastning for Ligebehandlingsnævnet på 1,2 mio. kr. årligt.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslagets bemærkninger om de ligestil-

lingsmæssige konsekvenser er uddybet.

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

For så vidt angår bemærkningerne om en præcisering af effekten på arbejdsudbud-

det bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at det er vanskeligt at skønne over,

hvilken adfærdsvirkning retten til omsorgsorlov vil have i forhold til i dag, hvor det

må antages, at mange arbejdsgivere allerede udviser fleksibilitet over for medar-

bejder, der har behov for fravær af omsorgshensyn. Hvis lønmodtagere vælger at

afholde flere dage uden løn end i dag, vil det reducere statens og kommunernes

indtægter fra de personlige indkomstskatter, men størrelsesordenen af dette vurde-

res at være begrænset. De økonomiske konsekvenser af forslaget vurderes at være

begrænsede og kvantificeres ikke yderligere.

For så vidt angår Ankestyrelsens bemærkninger giver disse ikke anledning til, at

Beskæftigelsesministeriet ændrer sit skøn. Beskæftigelsesministeriet bemærker i

den forbindelse, at Beskæftigelsesministeriet i samarbejde med Ligebehandlings-

nævnet vil følge udviklingen i antallet af sager og herefter tage stilling til eventu-

elle merudgifter.

Generelle bemærkninger til lovforslaget vedr. konsekvensæn-

dringer i lov om aktiv socialpolitik m.v.

FH bakker op om, at personer, der ville have haft ret til barselsdagpenge efter bar-

selsloven, hvis de havde opfyldt betingelserne herfor, får en egentlig fritagelses-

grund under barsel, så de ikke skal udnytte deres forpligtelse til at stå til rådighed

for tilbud m.v.

FH bakker endvidere op om, at det sikres, at personer, der er ansat i fleksjob eller

ledige efter fleksjob og modtager barselsdagpenge, optjener ret til ferie med ledig-

hedsydelse, således at de i alt optjener ret til sammenlagt fem ugers ferie i ferieåret

med ledighedsydelse, løn under ferie, feriegodtgørelse eller ferieydelse.

FH er endvidere tilfreds med, at der foreslås konsekvensændringer i bestemmel-

serne om ledighedsydelse, hvorefter personer, der ikke kan modtage ledigheds-

ydelse på grund af, at de ikke står til rådighed for et fleksjob, fortsat kan modtage

ledighedsydelse i de situationer, hvor kommunen har påbegyndt en sag om førtids-

pension, eller Pensionsenheden har påbegyndt en sag om seniorpension. Det styr-

ker fleksjobberes rettigheder, at ledighedsydelsen herefter kan udbetales, så længe

sagen behandles.

Beskæftigelsesministeriet tager FHs bemærkninger til efterretning.

Generelle bemærkninger til lovforslaget vedr. forslag om ret til

26 ugers orlov til forældre, der får tre eller flere børn ved samme

fødsel

FH, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Twinmoms, Forældre og Fødsel, DIA, Krifa,

Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet er positive over for, at lovforslaget

forbedrer orlovsvilkårene for forældre, der får tre eller flere børn ved samme fød-

sel. DA kan støtte lovforslaget, som har til formål, at sikre en god start på familieli-

vet for de ganske få familier, der er i den helt ekstraordinære situation at få trillin-

ger eller firlinger. DA hæfter sig ved, at formålet med forslaget er at give foræl-

drene mulighed for at holde orlov samtidig.

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FH og Forældre og Fødsel mener, at det er en vigtig forbedring af vilkårene for for-

ældre, der får tre eller flere børn, og forslaget forventes at få en væsentlig betyd-

ning for balancen mellem familie og arbejdsliv for de pågældende familier.

Forældre og Fødsel mener desuden, at forslaget vil have gode effekter på sam-

fundsøkonomien.

Danske Regioner bemærker, at trods forslagets beskedne omfang, er høringsfristen

meget kort, hvilket kan være til hinder for en mere udførlig behandling.

FA noterer sig, at det er en væsentlig udvidelse af fraværsretten, som dog kun om-

fatter en yderst begrænset gruppe medarbejdere.

Barsel.dk anfører, at lovforslaget ikke vil have konsekvenser for Barsel.dk, da Bar-

sel.dk i henhold til gældende regler i bekendtgørelse om barselsudligning på det

private arbejdsmarked fortsat kun udbetaler op til 36 uger pr. barselsforhold.

Udbetaling Danmark bemærker, at forudsætningerne for den tidsmæssige imple-

mentering af de nye regler i lovforslaget, bl.a. er, at lovforslaget er tiltænkt admini-

streret manuelt under hensyn til omfanget af det årlige antal forventede ansøgnin-

ger, som skønnes at berøre ca. 5 familier om året, at der alene vil ske mindre sy-

stemtilretninger, brevrettelser og oprettelse af et minimum af nye breve, at foræl-

drene ikke vil kunne benytte sig af den digitale

selvbetjeningsløsning ’Min barsel’,

når der skal ansøges om de ekstra 26 ugers orlov, ligesom de ikke vil kunne se og

følge deres forbrug af denne orlov på den obligatoriske digitale selvbetjeningsløs-

ning ’Min barsel’. I stedet

vil forældrene skulle benytte sig af ansøgning på anden

vis fx via en elektronisk ansøgningsblanket, som Udbetaling Danmark stiller til rå-

dighed for denne mindre gruppe af forældre.

Det er endvidere forudsat af Udbetaling Danmark, at en arbejdsgiver ikke vil kunne

anmelde forælderens fravær under de ekstra 26 ugers med barselsdagpenge i Nem-

Refusion/Virk.dk, men vil skulle anmelde dette fravær på samme måde, som der

indberettes øvrigt fravær for forælderen efter barselslovens § 21. Der vil således

ikke være en ny specifik fraværsårsag til dette fravær. Det er desuden en forudsæt-

ning for lovforslagets implementering i Udbetaling Danmark, at vejledning om for-

slaget alene sker via generel vejledning på Borger.dk rettet specifikt mod sådanne

forældre til trillinger eller flere børn ved samme fødsel.

Beskæftigelsesministeriet har taget bemærkningerne til efterretning.

Tvillingeforældre

FH, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Twinmoms og Forældre og Fødsel mener, at lov-

ændringen også skal gælde for tvillingeforældre, da de står med alle de samme ud-

fordringer som trillingeforældre. Der er hverken hænder eller tid nok til at give tvil-

linger den nære kontakt og trygge opvækstvilkår, som de behøver.

FH anfører bl.a., at både de gældende og de kommende orlovsregler indebærer, at

forældrene, hvis de holder en stor del af orloven sammen, vil have opbrugt retten til

barselsdagpenge efter ca. et halvt år. På den baggrund er det FH’s vurdering, at der

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

bør indføres en særlig fælles ret i barselsloven til 26 ugers ekstra orlov med bar-

selsdagpenge til forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel.

Twinmoms anfører, at tvillinger lider under, at de ikke har den samme en-til-en

voksenkontakt i deres første leveår som enkeltfødte børn. Tvillinger har en større

risiko for at ende med en utryg tilknytning til forældrene, hvilket vidner om et mere

sårbart udviklingsmiljø. Tvillinger har som population en øget risiko for at få en

psykisk lidelse, ligesom forældrene er overrepræsenterede i statistikkerne omkring

efterfødselsreaktioner og belastningsreaktioner.

Twinmoms mener, at alle børn født som flerlinger skal have mulighed for at få en

god start på livet, hvorfor de har stillet borgerforslag om, at alle flerlingefamilier

skal have ret til 26 ugers ekstra barsel, så der kan være to forældre på barsel i det

første halve år.

Børns Vilkår og Forældre og Fødsel henviser til, at undersøgelser viser, at tvillin-

gegraviditet, ligesom trillinge- og flerlingegraviditet generelt er forbundet med en

øget risiko for hæmmet vækst hos fostrene samt for tidlig fødsel og kejsersnitsfød-

sel, hvilket i mange tilfælde kan lede til svære komplikationer og hospitalsindlæg-

gelser i børnenes første levemåneder. Hertil er der en øget forekomst af efterfød-

selskomplikationer og belastningsreaktioner for moren som f.eks. stressreaktioner

og fødselsdepressioner, hvilket kan gøre det vanskeligt for forældrene at løfte om-

sorgsopgaven for to spædbørn.

Forældre og Fødsel henviser yderligere til, at forskning bl.a. viser, at tvillinger i

sammenligning med enlinger har 4 gange større risiko for at blive født for tidligt, 7

gange højere risiko for lav fødselsvægt (under 2.500 gram), halvt så meget tid med

verbal interaktion med forældrene mens de er spæde, 75 % mindre legetid med de-

res forældre, mens de er spæde, og 2,5 til 9 gange større risiko for at blive udsat for

omsorgssvigt.

Mødrehjælpen anfører, at det er vigtigt, at barselsreglerne tager højde for, at alle

forældre får mulighed for at give deres børn den bedst mulige start på livet. Det er

en forudsætning for, at forældrene har overskud til deres børn, at forældrene også

har mulighed for at passe på sig selv. Mødrehjælpen mener, at det er på tide, at de

danske barselsregler følger med barselsreglerne for tvillinge- og trillingefamilier i

Norge og Sverige.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke er en del af den politiske aftale om

ligestilling af barselsrettigheder mellem forældrene og øremærket forældreorlov at

udvide perioden med ret til fravær og barselsdagpenge.

Der er dog et stort politisk ønske om at give ekstra orlov til familier, som får tre

børn eller flere børn ved samme fødsel. Hensigten med forslaget er at imødekomme

de forældre, som står i den helt ekstraordinære situation at skulle tage vare på tre

eller flere helt små børn på samme tid. Forældrene får med forslaget mulighed for

at være hjemme sammen, mens børnene er helt små, hvor børnene er allermest ple-

jekrævende.

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Såfremt tvillingeforældre skulle have samme eller en lignende ret, vil det indebære

en helt anden økonomisk ramme, som der politisk vil skulle findes særskilt finansie-

ring til.

Adoptivforældre

Ankestyrelsen bemærker, at det ikke klart fremgår, om det er tiltænkt, at adoptiv-

forældre skal være omfattet af bestemmelsen. Det er i princippet muligt at adoptere

tre (eller flere) børn på samme tid, og vil kræve en konkret udvidet godkendelse til

dette. Det sker sjældent, men muligheden er der og er blevet anvendt.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget ikke omfatter adoptivforældre, der

modtager tre eller flere børn på samme tid. Baggrunden herfor er, at muligheden

for at modtage tre eller flere børn på samme tidspunkt forekommer mere teoretisk

end praktisk relevant. I de situationer, hvor flere børn adopteres samtidig, er det

typisk søskende, som ikke er født på samme tid, hvorfor det vurderes, at der ikke er

et tilsvarende plejebehov.

Ligelig fordeling af de 26 uger med mulighed for overdragelse

FH mener, at de 26 uger bør fordeles ligeligt mellem forældrene. Risikoen for, at

familieforøgelsen med trillinger eller firlinger fører til, at en af forældrene bliver

nødt til at sige sit job op, fordi orloven ikke er tilstrækkelig, reduceres betydeligt.

Da mødre i dag holder ca. 90 procent af orloven vil dette især komme mødrene og

deres arbejdsmarkedstilknytning til gode. Det er desuden

FH’s

forventning, at de

26 ekstra ugers orlov med barselsdagpenge, kombineret med 24/24 modellen vil

forbedre fædrenes muligheder for at afholde mere orlov. FH mener imidlertid, at

det er beklageligt, at orloven ikke fordeles ligeligt mellem forældrene, så begge

forældre får udvidet deres individuelle ret til at holde orlov. FH foreslår derfor, at

de 26 uger fordeles ligeligt mellem forældrene med 13 ugers overførbar orlov med

barselsdagpenge til hver forælder.

Ankestyrelsen bemærker, at der ikke ses at være taget stilling til, hvad der gælder,

hvis kun den ene forælder er omfattet af dansk social sikring.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at ved lov nr. 343 af 22. marts 2022 er bar-

selsdagpengeretten ved fravær efter §§ 9 og 10 blevet en individuel ret for foræl-

drene. Dette gælder ikke for fravær og barselsdagpenge efter barselslovens § 14

(barnet er indlagt på hospital), og det gælder heller ikke efter barselslovens § 26

(dagpenge til pasning af alvorligt syge børn), hvor retten fortsat er en fælles ret for

forældrene.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de ekstra 26 ugers orlov til trillingeforæl-

dre er foreslået som en fælles ret for forældrene, som forældrene selv må fordele

imellem sig, og i tilfælde af, at der kun er én forælder, har denne forælder retten

alene.

Den fælles ret til fravær og barselsdagpenge skal bl.a. ses i lyset af, at formålet

med forslaget netop er at tilgodese et behov for, at begge forældrene kan være

hjemme på samme tid og tage del i pasningen af børnene, mens de er små. Da der

er tale om en fælles ret til fravær og barselsdagpenge for forældrene, er der ikke

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

mulighed for, at forældrene kan overdrage fravær med barselsdagpenge hverken

indbyrdes eller til sociale forældre.

Varsling

Forældre og Fødsel mener, at varslingsperioden bør forlænges, og følge de nuvæ-

rende regler for varsling, som er 8 uger efter fødslen, ligesom der bør indføres en

mulighed for at varsle ændringer i afholdelsen med fx 4 uger før afholdelse eller

maksimalt 8 uger før, som ved afholdelse af udskudt fraværsret jf. ændringerne i

barselsloven i forbindelse med indførelse af øremærket orlov. Forslaget skal ses i

lyset af, at trillingegraviditeter er uforudsigelige forløb med komplikationer, hvor

den forøgede risiko er velkendt. Forældre og Fødsel mener, at 6 uger efter fødslen

er en kort frist for flerfoldsforældrene at skulle varsle deres arbejdsgiver om udnyt-

telse af den ekstra fraværsret.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at trillingeforældres behov for varsling af orlo-

ven kan rummes inden for de almindelige varslingsregler, herunder muligheden for

omvarsling efter § 17, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt

at fastholde fraværsretten som varslet.

Samspillet mellem barselslovens § 29 og § 14 a

Udbetaling Danmark bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvorvidt bar-

selslovens kommende § 29, stk. 1, 1. punktum om, at en forælder for at få ret til

fravær med barselsdagpenge, skal opfylde et beskæftigelseskrav i § 27 eller § 28

ved påbegyndelsen af den enkelte fraværsperiode, også omfatter en fraværsperiode

efter forslaget i § 14 a på de ekstra 26 ugers fravær med barselsdagpenge.

Udbetaling Danmark bemærker endvidere, at det bør afklares, om den kommende §

29, stk. 1, 2. punktum om, at for en forælder, der har holdt fravær efter §§ 6-9, og

som fortsat er dagpengeberettiget ledig, lønmodtager i beskæftigelse eller selvstæn-

dig erhvervsdrivende, anses beskæftigelseskravet dog for opfyldt i forhold til efter-

følgende fraværsperioder, der påbegyndes indtil 1 år efter barnets fødsel eller mod-

tagelse, også omfatter fravær efter § 14 a, således at den vil finde anvendelse i for-

hold til en forælders efterfølgende fraværsperioder efter § 14 a, der påbegyndes

indtil 18 måneder efter barnets fødsel.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at § 29, stk. 1, 1. pkt., omfatter enhver fra-

værsperiode efter loven herunder også den foreslåede § 14 a. Beskæftigelsesmini-

steriet vurderer desuden, at behovet for en ændring til § 29, stk. 1, 2. pkt., vil for-

udsætte, at den enkelte forælder holder den ekstra orlov som den første orlov. Det

forekommer usandsynligt, at en forælder, som vil udnytte retten til orlov efter for-

slaget, ikke forinden vil have udnyttet ret til orlov efter §§ 6-9 orlov. En forælder,

der således er startet med at holde orlov med barselsdagpenge efter fx §§ 7 og 9,

og som inden for 1 år efter barnets fødsel holder fravær efter § 14 a, skal ikke op-

fylde beskæftigelseskravet, hvis forælderen fortsat er dagpengeberettiget ledig, løn-

modtager i beskæftigelse eller selvstændig erhvervsdrivende.

Ikrafttrædelse

FH og Forhandlingsfællesskabet mener, at alle lovændringerne vedrørende barsels-

loven bør træde i kraft samtidigt den 2. august 2022.

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FH finder det urimeligt, at de kommende forældre både skal forholde sig til helt

nye regler og til forskellige ikrafttrædelsesdatoer. Derudover vil FH gentage deres

kritik af, at det ikke er terminsdatoen men fødselstidspunktet, der afgør, hvilken lov

man er omfattet af. Trillinger og firlinger fødes ofte for tidligt, og det risikerer for-

ældrene at blive straffet for med en væsentligt kortere ret til barselsdagpenge. Der

er så få trillingeforældre og firlingeforældre, at det må være muligt for STAR at

håndtere dette manuelt fra 2. august frem til 1. januar, hvis systemet endnu ikke er

tilpasset.

Udbetaling Danmark henstiller til, at det præciseres, hvad retsstillingen er for for-

ældre, der får trillinger, som fødes henover forskellige klokkeslæt og dermed da-

toer på henholdsvis den 31. december 2022 og den 1. januar 2023. Det er Udbeta-

ling Danmarks opfattelse, at det afgørende for forældrenes ret til de ekstra 26 ugers

fravær må være, at fødslen af det sidste barn, sker på datoen den 1. januar 2023 el-

ler senere.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget vedrørende tildeling af ekstra

uger til forældre til tre børn eller flere, som fødes samtidig, er uafhængig af indfø-

relse af ligelig fordeling af orloven mellem forældre, som træder i kraft den 2. au-

gust 2022. Det er besluttet, at forslaget først træder i kraft den 1. januar 2023, og

at reglerne finder anvendelse for forældre til børn, der bliver født den 1.januar

2023 eller senere.

Mht. Udbetaling Danmarks spørgsmål i forbindelse med en trillingefødsel, hvor

børnene fødes på forskellige datoer henholdsvis den 31. december 2022 og den 1.

januar 2023, bemærker Beskæftigelsesministeriet, at det er ministeriets opfattelse,

at når ét af børnene er født den 1. januar 2023, vil det betyde, at forældrene omfat-

tes af forslaget om ret til yderligere 26 ugers orlov med barselsdagpenge.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Lovforslagets § 1, nr. 2 (ny § 1 a i lov om lønmodtageres fravær fra ar-

bejdet af særlige familiemæssige årsager)

KL, Danske Regioner og FA bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvor-

vidt retten er forholdsmæssig, hvis en lønmodtager fx bliver ansat i løbet af et ka-

lenderår, og at man mener, at der alene bør være en forholdsmæssig ret til omsorgs-

dage, hvilket der også skal tages højde for i kalenderåret 2022.

DA mener ligeledes, at der bør indsættes en særskilt ikrafttrædelsesbestemmelse

om, at retten til 5 årlige omsorgsdage pr. kalenderår beregnes proportionalt i 2022,

dvs. at der i 2022 er ret til 2 omsorgsdage. Dette vil være i overensstemmelse med

princippet om minimumsimplementering, jf. den model der er valgt i lovforslaget

om at beregne omsorgsorloven pr. kalenderår.

KL, Danske Regioner og FA bemærker desuden, at det bør fremgå, om en arbejds-

dag antages at være fx 7,4 timer. Derudover bør det fremgå, hvordan fraværsretten

håndteres ift. flere arbejdsgivere/ansættelsesforhold.

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

DA, KL, Danske Regioner og FA finder, at retten til omsorgsorlov bør være betin-

get af et krav om, at lønmodtageren varsler fraværet tidligst muligt, og at det bør

kunne få ansættelsesretlige konsekvenser, såfremt den ansatte ikke udviser omhu

ift. at varsle tidligst muligt.

Akademikerne og CFU anbefaler, at det præciseres i bestemmelsen, at den lægelige

dokumentation kun skal fremvises for og ikke udleveres til arbejdsgiveren.

DA, FH, CFU og Forhandlingsfællesskabet finder, at ordlyden i § 1 a, stk. 1, om

lægeerklæring er misvisende i forhold til lovbemærkningerne, hvoraf fremgår, at

dokumentationskravet ”fx kan opfyldes ved at lønmodtagere fremviser en lægeer-

klæring, en indkaldelse til behandling eller anden dokumentation, der understøtter,

at der i den konkrete situation er behov for væsentlig omsorg eller støtte, og at be-

hovet skyldes en alvorlig helbredsmæssig tilstand”.

FH foreslår, at såfremt ordlyden i forslagets § 1 a, stk. 1 fastholdes, tilføjes det i be-

mærkningerne, at såfremt arbejdsgiveren anmoder om en lægeerklæring, er det ar-

bejdsgiveren som skal afholde udgifterne til lægerklæringen. FH henviser til forstå-

elsespapiret mellem DA og FH som foreslår en bredere ramme for dokumentati-

onskravet end formuleringen i forslagets § 1 a, stk. 1, udtrykker.

DA og FH er enige om at anbefale, at bestemmelsen kommer til at indeholde en be-

myndigelsesbestemmelse, som giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om bl.a. dokumentation for behovet for væsentlig omsorg

eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand, om definition af, hvem

der kan holde omsorgsorlov, og af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.

DA og FH bemærker derudover, at det bør overvejes at tydeliggøre i lovbemærk-

ningerne, at eksisterende omsorgsdage og fraværsrettigheder i henhold til overens-

komsterne ikke fratrækkes i retten til omsorgsorlov efter § 1 a.

Danske Handicaporganisationer finder, at det er uklart, hvad der ligger i lovbe-

mærkningernes ”konkretheds-krav”, fx at det er et yderligere krav, at der i ”den

konkrete situation” er behov for væsentlig omsorg og støtte. At der i en konkret si-

tuation er et sådant behov, skal dokumenteres over for arbejdsgiver. Det kan doku-

menteres ved lægeerklæring, indkaldelse til behandling e.l. Foreningen bemærker,

at det ikke er alle påtrængende støtte- og omsorgsopgaver, der lader sig dokumen-

tere håndfast, fx hvis en ”omsorgsmodtager” med en alvorlig psykisk lidelse har

det skidt, ikke får spist, ikke magter at komme ud af sengen og hvor alt i hjemmet

sejler. Danske Handicaporganisationer foreslår, at bemærkningerne udbygges til at

omfatte andre væsentlige støtte- og omsorgsbehov end ledsagelse til undersøgelse

og behandling. Dokumentationskravene bør desuden gøres mere smidige. Fx kan

man præcisere, at hvis der ikke er ændringer i helbredstilstand/omsorgsbehov, er

fornyet dokumentationen år for år ikke nødvendig.

FH bemærker, at der ikke er tale om en udtømmende liste over eksempler, og at be-

stemmelsen også omfatter eksempelvis et mindre barn, der har behov for væsentlig

omsorg og støtte i forbindelse med dialyse. Derudover kan fraværet også vedrøre

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

situationer, hvor omsorgen eller støtten ydes til en døende person, en syg person

som er hospitalsindlagt, på hospice, plejehjem eller lignende.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forståelsespapiret mellem DA og FH, som

også er anbefalet af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg er lagt til

grund ved gennemførelsen af orlovsdirektivets bestemmelser om ret til omsorgsor-

lov og de relaterede ansættelsesrelaterede rettigheder fsva. lønmodtagere, der er

omsorgspersoner og forældre. Aftalepartierne bag den politiske aftale af 26. okto-

ber 2021 er desuden enige om, at arbejdsmarkedets parters anbefalinger om imple-

mentering af omsorgsorlov, ansættelsesrelaterede rettigheder og fleksible arbejds-

ordninger, gennemføres.

Forståelsespapiret angiver således personkredsen omfattet af retten til omsorgsor-

lov samt betingelserne herfor, herunder fx kravet om, at behovet for omsorgsorlov

kan dokumenteres lægeligt.

Beskæftigelsesministeriet bemærker indledningsvist, at ordlyden i § 1 a, stk. 1, er

ændret i overensstemmelse med ønsket fra DA og FH således, at der i stedet for

”lægerklæring” henvises til, at

behovet for væsentlig omsorg eller støtte på grund

af en alvorlig helbredsmæssig tilstand kan dokumenteres lægeligt.

For så vidt angår bemærkningerne om forholdsmæssig tildeling af 5 årlige om-

sorgsdage bemærkes, at der i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse er indsat en

bestemmelse om, at retten til omsorgsorlov i 5 dage i et kalenderår efter § 1, nr. 2,

beregnes forholdsmæssigt i kalenderåret 2022 således, at lønmodtagere fra 2. au-

gust 2022 til og med den 31. december 2022 har ret til 2 dages omsorgsorlov.

For så vidt angår tildelingen af omsorgsdage ved flere ansættelsesforhold/jobskifte

bemærkes, at dette ikke indgår i parternes forståelsespapir vedr. gennemførelsen af

retten til omsorgsorlov. Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne,

men har ikke fundet anledning til at ændre lovforslaget på dette punkt. Det er Be-

skæftigelsesministeriets vurdering, at spørgsmålet bedst håndteres konkret ude på

arbejdspladserne. Fx kan der tages udgangspunkt, hvordan man konkret håndterer

forældres ret til barns 1. og 2. sygedag i lyset af, at barnets anden forælder også

kan have afholdt disse dage..

For så vidt angår bemærkningerne vedrørende varsling af arbejdsgiver noterer Be-

skæftigelsesministeriets sig bemærkningerne, men bemærker hertil, at spørgsmålet

ikke berøres i DA og

FH’s

forståelsespapir. Beskæftigelsesministeriet antager på

den baggrund, at parterne ikke i deres forhandlinger har anset spørgsmålet for væ-

sentligt. Henset til, at en varslingsregel generelt antages at være en byrde for løn-

modtagerne, som burde have været adresseret i forståelsespapiret, men ikke er det,

er lovforslaget ikke ændret på dette punkt.

Endelig er lovbemærkningerne præciseret således, at ledsagelse til undersøgelser

også kan ske ved alvorlig psykisk helbredstilstand eller af et mindre barn, der har

behov for væsentlig omsorg og støtte i forbindelse med fx dialyse, og at retten til

omsorgsorlov også kan omfatte situationer, hvor omsorgen eller støtten ydes til en

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

døende person, en syg person, som er hospitalsindlagt, på hospice, plejehjem eller

lignende.

Lovforslagets § 1, nr. 3 (ny § 3 a, i lov om lønmodtageres fravær fra ar-

bejdet af særlige familiemæssige årsager)

FH foreslår, at der tilføjes et afsnit i bemærkningerne til § 3 a, hvor det uddybes,

hvorfor og hvordan bestemmelsen ikke vedrører pensionsforhold. FH foreslår der-

udover, at der indsættes en bemærkning om, at § 3 a ikke tilsigter en ændring af

gældende ret i relation til beregning af anciennitet efter lovens § 1, nr. 2 og 3.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovbemærkningerne er uddybet således, at

det fremgår, at ligebehandlingslovens bestemmelser ikke omhandler pensionsanci-

ennitet, men lønmodtagere, der får løn under barsels- og forældreorlov, også pen-

sionsanciennitet. I de perioder, hvor lønmodtageren alene modtager barselsdag-

penge optjenes ikke pensionsrettigheder, medmindre der er indgået aftale herom

med arbejdsgiveren. § 3 a tilsigter ikke en ændring af gældende ret i relation til be-

regning af anciennitet efter lovens § 1, nr. og 3.

Lovforslagets § 1, nr. 3 (ny § 3 b, stk. 2, i lov om lønmodtageres fravær

fra arbejdet af særlige familiemæssige årsager)

DA og FH bemærker med henvisning til deres forståelsespapir, at aftalen forudsæt-

ter, at der ikke sker en underimplementering af orlovsdirektivets artikel 10, stk. 2,

og den foreslåede § 3b, stk. 1 implementerer minimumskravet i artikel 10, stk. 2.

DA og FH henstiller til, at fleksible arbejdsordninger for omsorgspersoner for over-

skuelighedens og overblikkets skyld får en selvstændig bestemmelse.

Forhandlingsfællesskabet er ikke bekendt med, at der i øvrigt gælder en 6 måne-

ders karensperioden for øvrige ansættelsesrelaterede rettigheder og savner en for-

klaring på, hvorfor Beskæftigelsesministeriet finder behov for det her.

Akademikerne finder det unødvendigt, at lønmodtagere først får ret til at anmode

om fleksible arbejdsordninger med henblik på omsorgsformål, når man har været

ansat i mindst 6 måneder, og mener ikke, at det harmonerer med, at man efter del-

tidsloven kan anmode om at komme på deltid uden karens. Desuden begrænser det

den frie aftaleret. Akademikerne anbefaler derfor, at der ikke er begrænsninger i,

hvornår den ansatte kan anmode om fleksible arbejdsordninger.

Krifa bemærker, at der i § 3 b, stk. 2, er indsat en 6 måneders anciennitetskrav for

arbejdsgiverens pligt til at overveje og besvare lønmodtagerens anmodning, og

spørger om lovens hensigt er at sikre et retligt grundlag for arbejdsgiveren til at

undlade at svare en medarbejder der spørger til muligheden for ændrede arbejdsti-

der?

FA bemærker, at lønmodtagernes ønske om at vende tilbage til deres oprindelige

arbejdstid og -mønstre inden udløbet af den aftalte periode efter lovens § 3 b, stk.

2, bør gives tidligst muligt af hensyn til arbejdstilrettelæggelsen.

Lederne bemærker, at det bør være klart, hvorvidt der er/ikke er sanktioner/konse-

kvenser, hvis en arbejdsgiver ikke forholder sig til en lønmodtagers anmodning om

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ændrede arbejdstider- og mønstre eller uden en begrundelse, ikke ønsker at imøde-

komme en sådan anmodning.

FH kan i øvrigt konstatere, at der i lovforslaget ikke er knyttet sanktioner til det

forhold, at en arbejdsgiver ikke efterkommer lovens bestemmelser om begrundelse

for afskedigelse eller anmodning om fleksible arbejdsordninger. FH bemærker, at

direktivet forudsætter effektive sanktioner, jf. artikel 13.

Beskæftigelsesministeriet bemærker indledningsvist, at bestemmelsen i § 3 b, stk. 2,

er flyttet til en ny selvstændig bestemmelse i § 3 c.

Beskæftigelsesministeriet bemærker derudover, at forståelsespapiret mellem DA og

FH, som også er anbefalet af Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg, er

lagt til grund ved gennemførelsen af orlovsdirektivets bestemmelser om ret til om-

sorgsorlov og de relaterede ansættelsesrelaterede rettigheder fsva. lønmodtagere,

der er omsorgspersoner og forældre. Aftalepartierne bag den politiske aftale af 26.

oktober 2021 er desuden enige om, at arbejdsmarkedets parters anbefalinger om

implementering af omsorgsorlov, ansættelsesrelaterede rettigheder og fleksible ar-

bejdsordninger, gennemføres.

Af forståelsespapiret fremgår det, at retten for omsorgspersoner til at anmode om

fleksible arbejdsordninger forudsætter 6 måneders forudgående ansættelse hos ar-

bejdsgiveren, og at orlovsdirektivet giver mulighed for en sådan kvalifikationsperi-

ode.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i forlængelse heraf, at alle lønmodtagere

–

uanset bestemmelserne i orlovsdirektivet

–

i medfør af deltidsloven eller den rele-

vante kollektive overenskomst har ret til at indgå en aftale med deres arbejdsgiver

om deltidsarbejde.

For så vidt angår spørgsmålet om sanktioner for arbejdsgivers manglende besva-

relse af anmodninger om ændrede arbejdstider eller

–mønstre

eller manglende be-

grundelse bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet har indsat en ny sanktionsbe-

stemmelse i § 4 a, hvorefter personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtræ-

delse af § 1 a, stk. 1, eller § 4, kan tilkendes en godtgørelse. Det foreslås samtidig,

at godtgørelsesniveauet bør være proportionalt og at omsorgsorlov ikke kan side-

stilles med graviditets- barsels- og forældreorlov da der ved omsorgsorlov er tale

om op til fem dages årligt fravær.

Med lovforslaget sikres gennemførelsen af orlovsdirektivets artikel 13 om sanktio-

ner i tilfælde af overtrædelse af nationale regler. Samtidig ophæves § 4, stk. 2.

Lovforslagets § 1, nr. 4-5 (§ 4, stk. 1, i lov om lønmodtageres fravær

fra arbejdet af særlige familiemæssige årsager)

Det Faglige Hus påpeger, at lovforslagets forslag til ændring af § 4, stk. 1, i lov om

lønmodtageres fravær fra arbejdet af særlige familiemæssige årsager, bør give

samme beskyttelse mod afskedigelse eller anden mindre gunstig behandling som

følger af ligebehandlingslovens § 9.

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

foreslår, at sætningen ”Arbejdsgiverens begrundelse behøver ikke i denne situ-

ation at være skriftlig”

på side 29 i lovbemærkninger slettes.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at § 4, stk. 1, er præciseret.

For så vidt angår hvornår der er krav om en skriftlige begrundelse bemærkes, at

der efter orlovsdirektivets artikel 12, stk. 2, 2. pkt., er et skriftlighedskrav ved af-

skedigelse af lønmodtagere, der har ansøgt om eller har taget orlov som fastsat i

artikel 4, 5 eller 6, men ikke ved afskedigelse af lønmodtagere, der har anmodet om

fleksible arbejdsordninger efter artikel 9. Her er der krav om en behørig begrun-

delse.

Lovforslagets § 1, nr. 6 (§ 4, stk. 2, i lov om lønmodtageres fravær fra

arbejdet af særlige familiemæssige årsager)

DA og FH

er enige om, at ”uden at afskedigelsen underkendes” skal fjernes i lov-

forslagets § 1, nr. 6. DA og FH henviser til deres forståelsespapir under vurderin-

gen af artikel 12 (om beskyttelse mod afskedigelse), hvori det anføres, at det er

hensigtsmæssigt, at retten til omsorgsorlov gennemføres i lov om lønmodtageres

ret til fravær af familiemæssige årsager, bl.a. fordi det vil sikre, at omsorgsorlov

ikke sidestilles med graviditets-, barsels- og forældreorlov. Det er dermed netop

forudsat i parternes aftale, at omsorgsorlov har en anden karakter end orlov efter

barselsloven.

DA og FH bemærker desuden, at det bør overvejes at tydeliggøre i lovbemærknin-

gerne til godtgørelsesbestemmelsen, at godtgørelsesniveauet skal være proportio-

nalt under hensyntagen til, at der er tale om op til fem dages årligt fravær, og at

omsorgsorlov ikke kan sidestilles med graviditets-, barsels- og forældreorlov.

KL bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at der med forslaget er tiltænkt

samme anvendelse og fortolkning som i ligebehandlingslovens § 16, stk. 2. KL

skal hertil bemærke, at der er tale om en helt anden personkreds som ikke forekom-

mer at have samme beskyttelsesbehov som lønmodtagere omfattet af ligebehand-

lingslovens bestemmelse.

Beskæftigelsesministeriet

bemærker, at formuleringen ”uden

at afskedigelsen un-

derkendes”

er slettet, og at

det i lovbemærkningerne er præciseret, at godtgørel-

sesniveauet skal være proportionalt under hensyntagen til, at der er tale om op til

fem dages årligt fravær, og at omsorgsorlov ikke kan sidestilles med graviditets-,

barsels- og forældreorlov.

Lovforslagets § 1, nr. 7 (ny § 4 a i lov om lønmodtageres fravær fra ar-

bejdet af særlige familiemæssige årsager)

DA og FH mener, at bestemmelsen bør ændres i overensstemmelse med DA og

FH’s forståelsespapir og direktivets artikel 12, stk. 3 således, at

personer, der har

holdt eller har udtrykt ønske om at holde omsorgsorlov efter direktivets artikel 6,

også omfattes af reglen om delt bevisbyrde.

FH foreslår derudover, at det anføres i bemærkningerne til § 4 a, at implementering

af delt bevisbyrde ikke forringer bedre rettigheder i overenskomsterne, herunder

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

overenskomster med mere fordelagtige bevisbyrderegler for lønmodtagerrepræsen-

tanter.

Lederne bemærker, at godtgørelse efter §§ 4 og 4 a kun vedrører den situation,

hvor der, sker afskedigelse af en lønmodtager som følge af en anmodning.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at bestemmelsen er flyttet til § 4 b. Her er det

præciseret, at personer, der har holdt eller har udtrykt ønske om at holde omsorgs-

orlov også omfattes af reglen om delt bevisbyrde.

Desuden er det i bemærkningerne til § 4 b tilføjet, at implementering af delt bevis-

byrde ikke medfører, at bedre rettigheder i overenskomsterne, herunder overens-

komster med mere fordelagtige bevisbyrderegler for lønmodtagerrepræsentanter,

forringes.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, for så vidt angår den

nye affattelse af § 4 a.

Lovforslagets § 2, nr. 5 (nyaffattelse af ligebehandlingslovens § 8 a, stk.

Lederne bemærker, at godtgørelse efter § 8 a, stk. 2, kun vedrører den situation,

hvor der sker afskedigelse af en lønmodtager som følge af en anmodning.

DA og FH bemærker, at det fremgår af artikel 9, stk. 2, at en arbejdsgiver skal be-

grunde et afslag på fleksible arbejdsordninger. Dette gentages i DA og FH’s forstå-

elsespapir. Det er derfor DA og FH’s opfattelse, at § 8 a, stk. 2 bør fastslå, at der

gælder et begrundelseskrav.

FH bemærker i øvrigt, at der i bestemmelsens første led står, at lønmodtageren kan

anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider og -mønstre, hvor der i 2. led står,

at lønmodtageren kan anmode om at vende tilbage til det oprindelige arbejdsmøn-

ster. Der bør i 2. led stå, at lønmodtageren kan anmode om at vende tilbage til den

oprindelige arbejdstid og det oprindelige arbejdsmønster, således at der er overens-

stemmelse mellem de to led i bestemmelsen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at § 8 a, stk. 2, er præciseret således, at ar-

bejdsgiveren skal begrunde afslag på lønmodtagerens anmodninger ligesom be-

stemmelsen er justeret sprogligt i forhold til angivelse af arbejdstid og -mønster.

Lovforslagets § 2, nr. 6 (ny bestemmelse i ligebehandlingslovens § 8 a,

stk. 3)

FA ser med tilfredshed på, at sociale forældre omfattes af mulighederne for at tage

fravær af familiemæssige årsager i lighed med biologiske forældre, jf. lovens § 8 a,

stk. 3. Lovgivningen bør afspejle de mange forskellige familiemønstre, der findes i

samfundet.

DA mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at en social forælder efter ligebehand-

lingslovens § 8 a, stk. 3, får mulighed for at anmode arbejdsgiveren om ændrede

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

arbejdstider og -mønstre i en nærmere angivet periode. Udvidelsen til sociale for-

ældre gør, at der er en større gruppe medarbejdere, hvor en arbejdsgiver er forplig-

tet til at overveje og besvare en sådan henvendelse inden for et rimeligt tidsrum.

Beskæftigelsesministeriet henviser til ændringen af barselsloven ved lov nr. 343 af

22. marts 2022, som fremover giver mulighed for at, sociale forældre kan tage del i

forældres orlovsrettigheder.

I forlængelse heraf er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med ændrin-

gen af barselsloven, som netop anerkender sociale forældres rolle og relation til

barnet, er saglige grunde for også at give sociale forældre ret til at anmode om

ændret arbejdstid eller

–mønster,

da sociale forældre vil kunne have det samme be-

hov som forældre for i en periode at have mere fleksibilitet i deres arbejdsliv.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i forlængelse heraf, at alle lønmodtagere

–

uanset bestemmelserne i orlovsdirektivet

–

i medfør af deltidsloven eller den rele-

vante kollektive overenskomst har ret til at indgå en aftale med deres arbejdsgiver

om deltidsarbejde.

Lovforslagets § 2, nr. 7 og 9 (krav om skriftlighed i ligebehandlingslo-

vens 9, stk. 2 (ny), og § 16, stk. 5)

DA bemærker, at bestemmelserne synes at dække det samme forhold, og derfor bør

forslaget til ny § 9, stk. 2, udgå af lovforslaget, alternativt bør bestemmelserne

sammenskrives. Henvisningen til §§ 23 b og c i § 16, stk. 5 bør også udgå, da der

er tale om en overimplementering af orlovsdirektivet i forhold til sociale forældre

og nærtstående som udnytter overdraget orlov fra soloforældre.

FH foreslår, at bestemmelsen ændres således, at det fremgår, at begrundelsen skal

være skriftlig.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget til ny § 9, stk. 2, er slettet og at §

16, stk. 5, samtidig er justeret så det fremgår, at såfremt en lønmodtager, som har

anmodet om eller som har været fraværende i de barselslovens §§ 6-14 a, § 23 b

eller § 23 c nævnte perioder, afskediges, har lønmodtageren krav på en skriftlig

fyldestgørende begrundelse for afskedigelsen.

Lovforslagets § 2, nr. 8 (ligebehandlingslovens § 16, stk. 4)

DA mener, at det savner både en saglig grund og proportionalitet at indføre om-

vendt bevisbyrde i sager om afskedigelse eller anden ugunstig behandling af soci-

ale forældre og nærtstående til soloforældre, der udnytter overført orlov. Ikke en-

gang EU-retten kræver omvendt bevisbyrde i sager om afskedigelse af forældre,

men alene delt bevisbyrde.

KL finder det unødvendigt, at også lønmodtagere, som får overdraget hel eller del-

vis orlov i henhold til barselslovens § 23 c er omfattet af den omvendte bevisbyrde.

Der synes ikke at være samme beskyttelsesbehov for disse lønmodtagere.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at § 16, stk. 4, er ændret således, at nærtstå-

ende familiemedlemmer ikke er omfattet af bestemmelsen om omvendt bevisbyrde.

L 172 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslagets § 3 (ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet)

FA bemærker for så vidt angår udvidelse af Ligebehandlingsnævnets kompetence-

område til at omfatte lov om lønmodtagers ret til fravær fra arbejde af særlige fami-

liemæssige årsager, at kompetenceområdet som ligebehandlingsorgan henhører un-

der Institut for Menneskerettigheder, hvilket følger af orlovsdirektivets artikel 15.

DA er ikke enig i, at det følger af orlovsdirektivet, at Ligebehandlingsnævnet skal

have kompetence til at behandle sager efter lov om lønmodtageres ret til fravær af

særlige familiemæssige årsager.

Ankestyrelsen bemærker, at bevisbyrdereglen i den foreslåede § 4 a alene ses at

omfatte § 1 a, stk. 1. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke fremgår af lo-

ven, hvilken bevisbyrderegel, der finder anvendelse i forhold til lovens § 1.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget ikke vedrører orlovsdirektivets ar-

tikel 15 om ligebehandlingsorgan, men alene har til formål at sikre, at manglende

overholdelse af orlovsdirektivets rettigheder i relation til omsorgsorlov kan påkla-

ges til Ligebehandlingsnævnet. Forslaget skal således sikre en effektiv håndhæ-

velse af orlovsdirektivets rettigheder.

For så vidt angår spørgsmålet om bevisbyrde bemærkes, at det er præciseret, at Li-

gebehandlingsnævnet kan behandle klager vedr. § 1, nr. 1 (force majeure). I den

forbindelse bemærkes, at orlovsdirektivet alene fastsætter delt bevisbyrde ved af-

skedigelse af lønmodtagere, der har ansøgt om eller udnyttet ret til fravær efter ar-

tikel 4 (fædreorlov), artikel 5 (forældreorlov) eller artikel 6 (omsorgsorlov), men

ikke ved fravær efter artikel 7 (force majeure).