Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 171:

Forslag til lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere. (Forlængelse af det midlertidige børnetilskud for 2. halvår 2022).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 26.04.2022).

Forhandlingen er nu åbnet. Vi giver først ordet til Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Henrik Møller. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, som vi nu skal i gang med at behandle, handler om at holde hånden under de børn og de børnefamilier, hvor mor og far ikke er i arbejde.

Men inden jeg vil begrunde Socialdemokratiets opbakning til lovforslaget, så lad mig lige indlede et andet sted. For som I alle ved, går det rigtig godt med beskæftigelsen i Danmark. Rekordmange danskere er en del af arbejdsmarkedet, de står op og bidrager til fællesskabet, og det er rigtig godt. For der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi som Socialdemokrater mener, at det bedste for alle børn vil være at se mor og far stå op og gå på arbejde. Det er sådan set det, vi skal stræbe efter. Men selv om beskæftigelsen er høj og rigtig mange er blevet løftet fra kontanthjælp til selvforsørgelse, så mangler vi stadig væk at få de sidste med, og dem må vi ikke glemme, og vigtigst af alt må vi ikke glemme børnene.

Der er tre væsentlige hensyn i det lovforslag, som vi behandler her i dag, og som vi vægter utrolig højt i Socialdemokratiet. Det ene handler om, at der altid skal være en gevinst ved at tage et arbejde. Det andet handler om, at vi ikke må øge tilstrømningen til Danmark gennem høje ydelser. Og det tredje handler om, at det aldrig må være børnene, der skal betale prisen for, at mor og far ikke er i arbejde. Derfor indgik vi tilbage i efteråret 2019 en aftale om et midlertidigt børnetilskud. Formålet med det midlertidige børnetilskud har været at sikre børn nogle rimelige vilkår og lige muligheder for at være en del af fællesskabet. Det har nemlig rimelig store konsekvenser, når børn udelukkes fra fællesskabet i den lokale fritidsforening, bare for at nævne et eksempel. Vi er lige nu i gang med forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem, og det er selvfølgelig ikke nogen nem opgave. Vi skal blive enige om, hvordan vi fremadrettet indretter vores kontanthjælpssystem, så det på den ene måde både bliver mere gennemskueligt og enkelt og på den anden måde også tager hensyn til gevinsten ved at tage et arbejde og børnenes livsvilkår.

Derfor mener jeg også, det rigtige er at give processen den tid, den har brug for, og derfor er det også nødvendigt at forlænge det midlertidige børnetilskud. For det skal naturligvis ikke gå ud over børnene, at vi politisk har brug for mere tid til at blive enige om, hvordan et nyt ydelsessystem skal vægtes korrekt.

Socialdemokratiet støtter på den baggrund op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går nu videre til Venstres ordfører, og det er hr. Hans Andersen.

Tak for det. I en tid, hvor virksomhederne råber på arbejdskraft, virker det jo paradoksalt, at regeringen fremsætter et lovforslag om at forlænge det midlertidige børnetilskud for tredje gang. Altså, en enlig forsørger med to børn skal nu have 2.000 kr. ekstra skattefrit om måneden.

Når nu regeringen igen hæver de sociale ydelser til især arbejdsløse flygtninge og indvandrere, undres man, når statsministeren inden valget lovede, at ydelserne ikke ville blive hævet. Det er jo en helt forkert retning i beskæftigelsespolitikken, der er med til at mindske incitamentet til at tage et arbejde, og det gavner hverken samfundsøkonomien eller den enkelte at være på offentlig forsørgelse. I dag er halvdelen af ikkevestlige indvandrerkvinder herhjemme ikke i job, mens syv ud af ti etnisk danske kvinder i arbejdsstyrken er i beskæftigelse.

I Venstre mener vi, at flest mulige mennesker skal bidrage til fællesskabet. Vi mener, at det burde være en selvstændig målsætning i sig selv at føre en politik, der får mennesker op om morgenen for at passe et arbejde, og da Venstre sidst havde regeringsmagten, stod vi i spidsen for at indføre kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timersreglen, og dengang oplevede 87.000 børn, at en af deres forældre forlod kontanthjælpssystemet. Venstre har også fremlagt et udlændingeudspil, hvori vi vil afskaffe det midlertidige børnetilskud. Børn har tre gange så stor risiko for at havne på kontanthjælp, hvis blot én af deres forældre er på kontanthjælp. Det er baggrunden for, at vi ikke kan støtte lovforslaget i dag.

Så var Socialdemokratiets ordfører af den opfattelse, at årsagen til, at lovforslaget blev fremsat, var, at det altid skulle kunne betale sig at arbejde, at høje ydelser ikke måtte være lig med at slække udlændingepolitikken, og at børnene ikke måtte betale prisen. Men børnene bliver jo netop dem, der betaler prisen, når far og mor ikke går på arbejde, og ydelserne bliver hævet med det her lovforslag, og gevinsten ved at tage et arbejde bliver mindre med det her lovforslag.

Så med alt sammen rammer regeringen ved siden af skiven med det her lovforslag, og derfor kan vi ikke støtte det. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er hr. Karsten Hønge.

Så må vi jo til det igen igen og endnu en gang forlænge det midlertidige børnetilskud, som jo egentlig bare var et foreløbigt plaster, vi fandt frem i forbindelse med forståelsespapiret – papiret, som støttepartierne udformede sammen med regeringen. Det var tilbage i august-september 2019, at vi aftalte, at det midlertidige ekstraordinære børnetilskud skulle træde i kraft i stedet for den egentlige aftale om et nyt ydelsessystem. Jeg synes helt ærligt ikke, det er overdrevent elegant, at vi nu igen skal behandle det samme lovforslag ved igen at udskyde det. Men det er så det, vi har foran os.

SF's mål er til gengæld fortsat fuldstændig det samme, nemlig at rive loftet over kontanthjælpen ned og lægge en ambitiøs plan for, hvordan vi mærkbart og målbart får færre fattige børn i Danmark, at tilføre systemet flere penge og at skabe et mere enkelt og gennemskueligt system for de samlede offentlige ydelser. Det er godt at få kigget på de samlede ydelser og se på, hvordan de indbyrdes spiller sammen.

Det er altså svært at vente på, at forhandlingerne ender med et resultat, men det er da helt umuligt at vente på for børn i fattige familier. Det er nødvendigt at skærme børnene så godt som muligt i ventetiden, og derfor er det godt, at vi nu i dag igen forlænger det midlertidige ekstraordinære børnetilskud.

Tak for det. Der er en enkelt med korte bemærkninger, og det er fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Jeg er helt enig i frustrationen over, at vi skal stå her igen og forlænge det midlertidige børnetilskud. Jeg kunne bare ikke dy mig, fordi man tidligere fra talerstolen fik det til at lyde, som om det midlertidige børnetilskud betyder, at folk ikke vil tage sig et arbejde. Det er jo faktisk sådan, at vi helt videnskabeligt kan tage den her diskussion; det behøver ikke at være sådan noget med synsninger eller borgerlige mavefornemmelser.

For 3 dage siden kom rapporten, der kom evalueringen, i forhold til arbejde og midlertidigt børnetilskud, og der vil jeg bare høre ordføreren, om det ikke også er rigtigt, at vi faktisk kan se, at det ikke har betydet det, som man ellers kan høre på andre – at det skulle have betydet, at folk ikke har søgt arbejde – men at flere tværtimod faktisk er kommet væk fra de ydelser, hvor de har fået midlertidigt børnetilskud?

Ordføreren.

Jamen jeg blev jo træt i hele kroppen, da jeg hørte Venstres ordfører, hr. Hans Andersen, udføre de her liberalistiske øvelser frit på gulv, hvor ender, som aldrig har eksisteret, blev bukket sammen, og med magiske besværgelser, som ikke har det fjerneste med virkeligheden at gøre. Altså, i korthed kan man sige, at kontanthjælpsloftet virker – ja, det virker: Det skaber flere fattige. Virker det i forhold til at få folk i arbejde? Nærmest overhovedet ikke. Selv på en god dag med medvind på cykelstierne og høj sol fik det vel maksimalt 450 mennesker, ikke i arbejde, men ind på arbejdsmarkedet, og det er ikke sikkert, at de kom i arbejde, hvorimod vi nu inden for de sidste 13 måneder har oplevet, at 166.000 mennesker er kommet i job, uden at vi forsurede og ødelagde almindelige menneskers liv, men simpelt hen, fordi der var ledige jobs.

Vi behøver ikke at diskutere mere, hvorvidt kontanthjælpsloftet virker, eller hvad der skal til for at få folk i arbejde. Det er fuldstændig dokumenteret, og man skal være en ualmindelig galvaniseret liberalist for at påstå, at man skal forsure menneskers liv for at få dem i arbejde, når vi kan konstatere, at 166.000 mennesker kom ind på arbejdsmarkedet, uden at man ødelagde nogen ting, og uden de her såkaldte reformer, hvorimod kontanthjælpsloftet kun duede til én ting, og det var at gøre folk fattigere, apatiske og opgivende over for at få gang i deres liv.

Fru Victoria Velasquez.

Det kan jeg kun tilslutte mig. Det synes jeg er spot on.

En anden ting, hvor jeg heller ikke kunne lade være med at krumme tæer, var i forhold til hele det her billede af, at det, at ens forældre er på kontanthjælp, skulle være det, der har betydning for, om man selv ender på kontanthjælp. Er det ikke også rigtigt, at det, der om noget gør, at man ikke får en uddannelse i sin fremtid, og at man ikke kommer i arbejde – noget, der virkelig har store sociale konsekvenser – handler om, at man lever i fattigdom? Så hvis der er noget, det her faktisk gør, med det midlertidige børnetilskud, så er det, at vi hjælper flere i fremtiden.

Ordføreren.

Det er jo helt indlysende, at det bedste for børn i den her sammenhæng er at have forældre, der har en uddannelse og et job, hvor de tjener deres egne penge, og hvor man ved, at man kan håndtere sit liv. Det er jo klart den bedste hjælp, man kan give sine børn. Men vi må også bare konstatere, at bare nogle få år i fattigdom kan man måle resten af livet i form af mindre sandsynlighed for at få et arbejde og større sandsynlighed for at få førtidspension. Fattigdom i barndommen er en tatovering, der er utrolig svær at vaske af resten af livet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og jeg ser ikke nogen fra Radikale Venstre, så vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er fru Victoria Velasquez.

Tak for ordet. I dag skal vi førstebehandle forlængelsen af midlertidigt børnetilskud. Det er en aftale, som vi lavede som noget af det første, da det nye parlamentariske flertal trådte til, og som hjælper knap 30.000 børn og løfter knap 7.000 børn op over fattigdomsgrænsen. Det er en helt tydelig og klar forskel, i forhold til om det er et blåt flertal, der er herinde, eller om det er et såkaldt rødt flertal, der er herinde.

Er det så nok? Nej, på ingen måde, og derfor er det ikke med det store smil, at vi kommer til at stemme for at forlænge det midlertidige børnetilskud. Selvfølgelig gør vi det, for det skal ikke være de her børn, der kommer til at betale prisen for, at det er gået så langsomt med at få lavet den aftale, vi skal lave om et nyt ydelsessystem. Men der er brug for, at vi gør noget.

Jeg synes faktisk, at ud over det i den diskussion eller den samtale, vi havde med hr. Karsten Hønge fra SF lige før, er der et andet perspektiv, som faktisk også mangler. Rigtig tit taler vi om konsekvenserne for det enkelte barn, der ikke kan få en uddannelse, for det enkelte menneske, som ikke kan betale sine regninger, og de konsekvenser, det har. Men jeg synes faktisk, at vi glemmer – og det er også noget af det, der burde gøre det lettere for Socialdemokratiet rent faktisk at lave en ordentlig aftale på ydelsesområdet – hvad det her har af betydning for det hele samfund. Vi har nogle rigtig stærke fagforeninger i Danmark, og de har helt klart en kæmpe del af æren for, at vi har gode lønninger og et godt arbejdsmiljø.

Men noget andet, som også er vigtigt for, at vi har det lønniveau, som vi har i Danmark, handler om de sociale ydelser. Det handler om dagpengene, og det handler om kontanthjælpen. For det er også med til at sætte en bund under, hvad det er, arbejdsgiverne kan presse lønnen ned til.

Der er kommet rigtig meget kritik, bl.a. fra Venstre, af, at vi har hjulpet nogle af dem, som er på integrationsydelsen eller SHO-ydelsen. Og jeg vil bare sige, at det er klassisk arbejdsgiverpolitik.

Vi har lige set, hvordan ukrainske krigsflygtninge bliver brugt i et vikarbureau og skal arbejde for 75 kr. i timen før skat – 75 kr. i timen. Og det er netop det, der er min pointe: Hvis man sætter ydelserne til et vist niveau, hvis man bliver ved med at udhule dem og sænke dem, så kommer det også til at sætte sig i lønningerne.

Så det her med, at vi skal have et ordentligt ydelsessystem, handler selvfølgelig om de børn, som mister deres fremtid, fordi de vokser op i fattigdom. Det handler om de voksne, de mennesker, som bliver ramt af systemet. Men det handler faktisk også om hele vores velfærdssamfund og hele vores arbejdsmarked og trygheden for lønmodtagerne.

Så vi kommer til at stemme for, men der er en bunden opgave i at få lavet den aftale og et nyt ydelsessystem, og det haster, for den her aftale hjælper kun nogle, og vi har altså brug for at få ryddet op i de skandaløse aftaler, der har været fra den tidligere regering. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Mona Juul.

Tak for ordet. Også her er jeg vikar for vores beskæftigelsesordfører, hr. Niels Flemming Hansen, som ikke kunne være her i dag. Men det skal ikke forhindre ham i at give den korte og klare konservative holdning til lovforslaget, nemlig at hvis man kan arbejde, så skal man arbejde, og at det selvfølgelig samtidig skal kunne betale sig at arbejde.

Det her forslag trækker desværre i den modsatte retning, og derfor kan vi ikke stemme for forslaget, ligesom vi ikke stemte for de foregående forlængelser og det oprindelige forslag, som jo baserer sig på det forståelsespapir, som regeringen har udarbejdet sammen med støttepartierne.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. René Christensen.

Ja, så står vi her igen, hvor man lystigt giver gaver til ikkevestlige indvandrere. Alle ved jo, at det her forslag handler om folk på hjemsendelsesydelse og overgangsydelse. Det er 2.000 kr. skattefrit hver måned til de familier, som står uden for arbejdsmarkedet. 45 pct. af de ikkevestlige indvandrere deltager ikke aktivt på arbejdsmarkedet, og nu bliver de så belønnet for det med op til 2.000 kr., hvis det er en børnefamilie.

Det kan Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke støtte. Der er ingen tvivl om, at det her er en udlændingelempelse, for når man øger beløbene, så bliver Danmark mere interessant at komme til. Der er heller ingen tvivl om, at når man øger beløbet, så bliver det mindre interessant at komme på arbejdsmarkedet. Og derfor kan Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke støtte, at man nu over 6 måneder bruger yderligere 160 mio. kr. på at fastholde de ikkevestlige indvandrere derhjemme på danskernes regning.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Jeg plejer jo at være glad for det samarbejde, vi har på social dumping-området, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg synes, at Dansk Folkeparti kommer til at placere sig som et arbejdsgiverparti i den her situation. Hvis det var, at man ikke i praksis ville få en timeløn på 40 kr. på integrationsydelsen, men faktisk havde det samme lønniveau som de andre, så ville der være langt færre chancer for at se det, vi har set med vikarbureauet, som presser ukrainske krigsflygtninge ud til at skulle lave rengøringsarbejde og arbejde i landbruget til 75 kr. i timen før skat.

Kan Dansk Folkeparti ikke godt se, at der er et problem her, altså at man faktisk presser lønmodtagerne i rengøringsbranchen og i landbruget, ved at man har så lave ydelser på det her område?

Ordføreren.

På ingen måde. Man skal passe på, at man ikke blander pærer og æbler sammen. Nogle af de her mennesker er jo kommet her under asylreglerne, fordi de skal have ophold og beskyttelse. Det, man gør nu her, er, at man økonomisk gevaldigt belønner de her børnefamilier, som har holdt sig uden for arbejdsmarkedet, som ikke har prøvet at blive selvforsørgende, mens de opholder sig i Danmark. Og det synes vi er et problem. Samtidig med at man hæver ydelserne så markant, som man gør her – med helt op til 2.000 kr. skattefrit om måneden – gør man det selvfølgelig mere attraktivt at komme til Danmark. Man skal huske på, at de mennesker, der kommer til Danmark og søger asyl, jo vælger Danmark, fordi det er et attraktivt land at komme til. Det er jo ikke de mennesker, der er noget galt med; det er jo systemet, der er noget galt med – og her går systemet den helt gale vej.

Fru Victoria Velasquez.

Jeg synes ikke helt, at ordføreren svarer på, hvorfor man er villig til at skabe reel social dumping og presse lønmodtagerne på arbejdsmarkedet. Det er jo med til at presse de andre lønmodtagere, at der nu er nogle, der kan presses til at skulle arbejde for 75 kr. i timen inden for rengøringsbranchen og inden for landbruget. Så uagtet hvad Dansk Folkeparti skulle mene om mennesker, der flygter fra krig og har brug for asyl, så burde man da i det mindste af hensyn til lønmodtagerne sørge for, at der ikke er nogen, der bliver presset til at skulle sige ja til så dårlige lønninger.

Ordføreren.

Vi ønsker – der er jeg meget enig med spørgeren – at alle skal være på et ordnet arbejdsmarked. Ligegyldigt om man er kommet under asylregler, eller hvordan man er kommet til Danmark, så skal vi ikke udnytte arbejdskraften i Danmark; så skal vi ikke konkurrere på den laveste fællesnævner. Så der er jeg meget enig.

Men det, der er udfordringen her, er jo det, at Danmark bliver et attraktivt land at komme til og søge asyl i, samtidig med at der også er nogle, man fastholder uden for beskæftigelse.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak, formand. Det her var et dårligt forslag, første gang det kom, anden gang det kom, og da det blev forlænget, og vores holdning til det har ikke ændret sig: Det er stadig væk et dårligt forslag. Og jeg kom til at tænke på, at gad vide, hvor mange gange man kan kalde noget midlertidigt, før det faktisk bliver bestandigt. Der må man sige, at der er vi ved at være der, hvor grænsen er nået – at det her måske bare er den politik, som regeringen synes man skal føre, og som deres flertal synes der skal føres. Og det er, at de her ikkevestlige indvandrere, som i høj grad ikke har tænkt sig at komme ud på arbejdsmarkedet, og som står i stor kontrast til ukrainerne, der tværtimod gerne vil arbejde, skal belønnes med 2.000 kr. skattefrit hver måned. Det er der absolut ingen grund til. Mange af dem har været her i mange år, nogle af dem har været her i få år, men de kan sagtens komme ud på arbejdsmarkedet. Hvis du ikke vil arbejde, har du ingen arme, og så får du ingen småkage. Offentlige ydelser burde kun være til danske statsborgere på den måde, og så har vi lavet en særlov for ukrainerne, som giver mening. Men det her gør vi kun op med ved at sætte hårdt mod hårdt.

Så har der i den her debat været snakket om løndumping og om, at folk ikke får nok ud af at gå på arbejde. Det er jeg fuldstændig enig i. Folk får ikke nok ud af at gå på arbejde. Men hvis venstrefløjen reelt set havde et ønske om, at folk skulle have noget mere ud af at gå på arbejde, altså hvis Enhedslisten og SF havde det ønske, ville de f.eks. støtte Nye Borgerliges økonomiske politik, som siger, at de første 9.000 kr., du tjener hver måned, er skattefri, og derefter betaler du kun 37 pct. i skat og ikke noget arbejdsmarkedsbidrag og ikke noget topskat. Det ville i høj grad gøre det mere attraktivt at tage et arbejde. Men det ville man ikke, for når alt kommer til alt, handler det i bund og grund om at få flere penge ind i systemet og ikke så meget om at hjælpe dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Nye Borgerlige kan selvfølgelig ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og jeg ser ikke nogen fra Liberal Alliance, Frie Grønne eller KD. Så giver vi ordet til beskæftigelsesministeren.

Mange tak til ordførerne for bemærkningerne. I de her dage sidder jeg og forhandler om fremtidens kontanthjælpssystem sammen med mange partier. Vi ville gerne have, at flere partier også bød sig til. Forhandlingerne skrider heldigvis fremad, men jeg vil heller ikke lægge skjul på, at det er en meget vanskelig opgave. For det første er der jo rigtig mange forskellige ønsker og krav i forhandlingslokalet. For det andet er kontanthjælpssystemet i sig selv en meget kompleks størrelse. Når man drejer på et tandhjul i det store maskineri, får man samtidig ti andre til at rotere i forskellige retninger. Og for det tredje tager det lang tid at arbejde sig hen imod de helt rigtige balancer mellem de mange forskellige hensyn, vi skal tage. For hvordan sikrer vi, at der er en tydelig økonomisk gevinst ved at stå tidligt op om morgenen og hoppe op på cyklen for at tage hen på arbejde i stedet for at gå hjemme på offentlig forsørgelse? Og hvordan sikrer vi på samme tid, at børn, hvis forældre er ledige, vokser op under rimelige vilkår og kan være en del af fællesskabet?

Det er lige netop børnene, der har regeringens fokus. Børnene skal ikke betale prisen, mens vi politikere prøver at blive enige med hinanden. Børn i Danmark skal derimod kunne gå til fritidsaktiviteter, deltage i børnefødselsdage og i det hele taget nyde godt af de mange muligheder, som det danske samfund tilbyder, også de børn, hvis mor og far modtager kontanthjælp. Derfor foreslår regeringen altså at forlænge det midlertidige børnetilskud året ud. På den måde kan vi fortsætte med at holde hånden under de familier, som modtager de laveste ydelser i kontanthjælpssystemet, så de har mulighed for at give deres børn de samme muligheder som deres jævnaldrende. Jeg vil gerne takke for drøftelsen i dag og ser frem til den videre behandling i udvalget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez.

Tak for det. I forhold til den her diskussion om, at det skal kunne betale sig at arbejde, kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ministeren sige nogle af de ting, som han mener er med til at gøre, at det kan betale sig at arbejde. Jeg går selvfølgelig ud fra, at det helt konkret handler om det beløb, som det er man får, men der er jo også andre ting, der gør, at man finder det værdifuldt at være en del af et arbejdsfællesskab. Det er den ene ting.

Den anden ting er: Nu taler vi meget om dem, der er på integrationsydelse eller sho-ydelsen, og er det rigtigt forstået, at gennemsnitslønnen for den første, når det er, at en på integrationsydelse kommer i arbejde, er over 150 kr.? Altså, jeg synes bare, det virker sådan ret vildt at have en sats, som svarer til 40 kr. i timen, og så snakke om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde eller ej. Der er eddermame langt fra 40 kr. i timen til mere end 150 kr. i timen.

Ministeren.

Jeg vil først og fremmest sige, at jeg mener, at fru Victoria Velasquez jo har ret så langt, at det at have et arbejde bærer mange, mange flere gevinster med sig end, hvad kan man sige, kun den lønforskel, der er hver evig eneste måned. Den ser vi i regeringen gerne skal være klar og tydelig. Men der er jo masser af andre fordele, herunder pensionsopsparing; herunder de rettigheder, det giver at være på arbejdsmarkedet; herunder glæden af at have noget meningsfuldt at stå op til om morgenen; herunder at have kollegaer, man ser og kan snakke med hver evig eneste dag. Det at gå på arbejde mener vi er en kerneværdi i det danske samfund, og det skal vores ydelsessystem jo også afspejle.

Derudover er svaret på spørgsmålet: Ja, det er korrekt, at vi har regnet os frem til i hvert fald, at gennemsnittet for det første job, man har, når man går fra sho-ydelse og til et ordinært fuldtidslønnet arbejde, er de her, jeg mener, det er 160 kr. i timen, men det kan vi jo helt sikkert også redegøre for skriftligt.

Fru Victoria Velasquez.

Tak for det, og også tak for at gøre opmærksom på de andre ting, som der er af fordele ved at have et arbejde, for det mindede mig om, at det tal, jeg sagde, faktisk var uden den arbejdsgiverbetalte pension, så det kommer jo oveni. Mener ministeren ikke også, at der er noget i forhold til styrkeforholdene i samfundet, og at styrkeforholdene i forhold til at kunne fastholde gode løn- og arbejdsvilkår kommer til at sætte sig i lønningerne i vores samfund, hvis de sociale ydelser simpelt hen er for lave? Der er forskning fra USA og rigtig mange andre steder fra, som beviser, at hvis dagpenge og kontanthjælp bliver sænket, kommer det også til at sætte sig i lønningerne.

Ministeren.

Det er i hvert fald helt sikkert veldokumenteret. Men et andet aspekt kunne jeg jo så udfordre fru Victoria Velasquez med – det er, at hvis det er, at kontanthjælpsydelserne i ydelsessystemet nominelt bliver for høje og det så i et dansk system i tilsvarende grad ikke kan svare sig og ikke er attraktivt at forsikre sig selv mod ledighed, fjerner man i hvert fald en grundsten i vores arbejdsmarkedsmodel, som gør, at lønmodtagerne forsikrer sig, og hvis de ikke forsikrer sig, er der altså en sandsynlighed for, at de heller ikke organiserer sig.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.