L 170 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 170 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om social

pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-

delig og almindelig førtidspension m.v. og lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats (Afskaffelse af ind-

tægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension

på grund af ægtefælle eller samlevers arbejdsind-

tægt, sikring mod frakendelse af førtidspension i en

tre-årig periode m.v.)

J.nr. 22/04784

YPC

LKRI

1. Indledning

Lovforslaget blev sendt i ekstern høring mandag den 7. marts 2022 til mandag den

21. marts 2022 kl. 12.00.

Lovforslaget har været i ekstern høring hos følgende myndigheder, organisationer,

m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),

Arbejdsskadeforeningen (AVS), BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,

Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagfor-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Socialrådgiverforening, Danske

A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, FSR - Danske Revi-

sorer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på

Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Fagbe-

vægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finanstil-

synet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og

Pension (F&P), Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes

Brancheforening, KL, KMD, Kooperationen, Kristelig Fagforening (Krifa), Læge-

foreningen, PensionDanmark, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk

Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, Sundheds-

kartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen

Beskæftigelsesministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger til lov-

forslaget fra:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser, Danske Handicaporganisatio-

ner (DH), Danske Seniorer, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Se-

niorer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forsikring og Pension (F&P), Kri-

stelig Fagforening (Krifa), Lederne, PensionDanmark, Rådet for Psykisk Sårbare

L 170 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark og Ældre Sa-

gen.

Beskæftigelsesministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger til lov-

forslaget fra:

Ankestyrelsen, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Finanstilsy-

net, Forhandlingsfællesskabet og Rigsrevisionen.

Derudover har følgende fremsendt høringssvar:

Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) og Total Afskaffelse af Gensidig

Forsørgerpligt (TAAGF).

De modtagne høringssvar vedlægges.

2. Afskaffelse af modregning pga. partners arbejdsindkomst

2.1. Generelle bemærkninger

DA er positiv overfor at afskaffe modregning i pension på grund af en partners ar-

bejdsindkomst og anfører, at det vil styrke tilskyndelsen til at arbejde, hvilket der

er stort behov for i en tid med akut mangel på medarbejdere.

DH er tilfredse med, at lovudkastet ophæver medregningen af ægtefæller og samle-

vers arbejdsindtægt i førtidspension, seniorpension og folkepension.

Danske Seniorer finder det positivt, at pensionister ikke straffes for en ægtefælle

eller samlevers arbejdsindkomst, og at disse herved bliver mere motiverede for at

søge arbejde.

FH bakker op om lovforslaget. FH anfører, at lovforslaget vil fjerne en barriere for

pensionsselskabernes anvendelse af aldersopsparing, og FH håber, at det kan med-

virke til, at flere lønmodtagere med lav- og mellemindkomster får glæde af de for-

dele, der er forbundet med at benytte aldersopsparing.

Faglige Seniorer er overordnet enige i, at det er et godt forslag at afskaffe modreg-

ningen af ægtefællers og samleveres arbejdsindkomst i indtægtsreguleringen af

folke-, senior- og førtidspension.

FA mener, at ændringen er et vigtigt skridt på vejen til at få skabt bedre incitamen-

ter for privat pensionsopsparing og flere hænder på arbejdsmarkedet. FA håber, at

regeringen vil fortsætte med at have fokus på at forbedre incitamenterne til privat

pensionsopsparing og se positivt på de kommende anbefalinger fra

Kommissionen

for tilbagetrækning og nedslidning.

F&P bemærker, at lovforslaget bidrager til, at det altid kan betale sig at spare op til

pension, da aldersopsparingen nu kan blive den effektive løsning for lav- og mel-

lemindkomstgrupper. F&P anfører, at lovforslaget samtidig vil lette pensionssel-

skabernes rådgivning af medlemmer/kunder betragteligt i forhold til pensionsbeta-

linger.

HKKF tilslutter sig lovforslaget.

L 170 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Krifa støtter lovforslaget.

Lederne støtter lovforslaget og finder det positivt, at der med lovforslaget forventes

en stigning i arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.650 fuldtidspersoner.

PensionDanmark bemærker, at fjernelsen af modregning i sociale pensioner for en

partners arbejdsindkomst i betydelig grad kan lette arbejdsmarkedspensionsselska-

bernes rådgivning af medlemmerne om konsekvenserne af at anvende aldersopspa-

ringsordningen. PensionDanmark anfører, at det kan medvirke til at øge udbredel-

sen af aldersopsparingsproduktet, som er afgørende for at sikre, at det altid kan be-

tale sig at spare op til pension, uanset indkomstniveau og afstand til pensionering.

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet tilslutter sig forslaget.

Rådet for Socialt Udsatte tilslutter sig forslaget.

TAAGF bakker op om lovforslaget.

Ældre Sagen er meget tilfreds med, at modregningsreglerne ændres, så ægtefæller

og samlevere til pensionister får bedre incitament til at arbejde.

2.2. Ikrafttrædelsestidspunkt

Udbetaling Danmark bemærker, at de allerede fra november 2022 påtænker at

træffe afgørelser om pensionen for 2023, og at det bør sikres, at disse afgørelser

kan træffes i overensstemmelse med indholdet i lovforslaget, dvs. at der allerede i

forbindelse med disse afgørelser er hjemmel til at se bort fra en samlevers/ægtefæl-

les positive indtægt ved personligt arbejde.

Ligeledes vil udbetaling af pension for januar måned for de forudbetalte pensioni-

ster ske i slutningen af december 2022, hvilket også bør ske på baggrund af de æn-

drede regler.

Udbetaling Danmark anfører derfor, at det bør overvejes, om ændringerne formelt

kan træde i kraft tidligere, men med virkning fra 1. januar 2023.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet imødekommer Udbetaling Danmarks bemærkning.

For at Udbetaling Danmark kan træffe afgørelser om pensionsudbetalingen for

2023 ud fra de ændrede regler, er det nødvendigt, at Udbetaling Danmark har

hjemmel hertil allerede på det tidspunkt, hvor afgørelserne påbegyndes.

Beskæftigelsesministeriet ændrer ikrafttrædelsestidspunktet for loven til 1. juli

2022. Elementerne om ændringer i pensionslovene vedrørende ægtefæller og sam-

levers arbejdsindkomst og sikring mod frakendelse af førtidspension i en tre-årig

periode får virkning fra den 1. januar 2023. Beskæftigelsesministeriet præciserer i

den forbindelse, at loven ikke får virkning for afgørelser om efterregulering af pen-

sion for perioder inden 1. januar 2023, som træffes fra og med den 1. januar 2023.

L 170 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Krifa mener at ikrafttrædelsestidspunktet ligger for sent, da der er mangel på ar-

bejdskraft nu.

TAAGF ønsker tidligere ikrafttrædelse og dermed frigivelse af arbejdsudbud, som

er reformens hovedmål. De har mange medlemmer, der afventer lovforslagets ved-

tagelse og ikrafttrædelse, hvorefter de og deres partnerne vil være langt mere åbne

for at øge deres arbejdsindtægt.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Virkningstidspunktet for lovforslaget skyldes særligt hensynet til implementeringen.

Ændringerne skal træde i kraft ved et årsskifte, da beregningen af pension foreta-

ges ud fra hele kalenderår. En fravigelse af dette princip vil medføre meget kom-

plekse pensionsregler, hvilket Beskæftigelsesministeriet ikke vurderer er hensigts-

mæssigt for pensionisterne.

2.3. Lovforslag om egen arbejdsindtægt

Faglige Seniorer finder det uhensigtsmæssigt, at fremsættelsen og høringen af både

lovforslaget vedrørende partnermodregning og egen modregning ikke sker samtidig

og koordineret.

Ældre Sagen synes, at det er ærgerligt, at lovforslaget om afskaffelse af modregnin-

gen af en folkepensionisters egen arbejdsindkomst først fremsættes i efteråret 2022,

da det øger risikoen for, at det ikke kan træde i kraft pr. 1. januar 2023. Ældre Sa-

gen undrer sig over, at afskaffelsen af modregning af egen arbejdsindtægt i folke-

pensionen ikke er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, og at der ikke gives en

begrundelse for, at lovforslaget om afskaffelse af modregningen af egen arbejds-

indkomst ikke fremsættes samtidig med lovforslaget om afskaffelse af modregning

af ægtefælle eller samarlevers arbejdsindtægt.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Lovforslaget om afskaffelse af modregning i folkepension på grund af en pensio-

nists egen arbejdsindtægt fremsættes som et selvstændigt lovforslag inden udgan-

gen af 2022. Den særskilte fremsættelse skyldes særligt hensynet til implementerin-

gen, samt ønsket om at forslaget om afskaffelse af modregning i pension på grund

af ægtefæller og samleveres arbejdsindkomster kan træde i kraft hurtigst muligt.

2.4. Præcisering af lovteksten

Udbetaling Danmark foreslår en mindre præcisering af teksten i de almindelige og

specielle bemærkninger vedrørende personskattereglerne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet imødekommer Udbetaling Danmarks bemærkning og har

justeret lovforslaget i overensstemmelse med dette.

2.5. Vedrørende varmetillæg

Danske Seniorer foreslår, at varmetillægget (i forhold til pensionistpar) skal udreg-

nes efter den person, der har den højeste tillægsprocent.

L 170 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ældre Sagen mener ikke, at det, som anført i lovforslaget, vil være mere admini-

strativt enkelt for pensionisterne, at varmetillægget (i forhold til pensionistpar) ud-

betales til den pensionist, som ansøger om det. Ældre Sagen foreslår derfor, at lov-

forslaget ændres, så varmetillægget til par, hvor begge er pensionister, altid bereg-

nes for og udbetales til den pensionist, der den højeste personlige tillægsprocent.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har overvejet, om det er muligt at udbetale varmetillæg-

get til den pensionist i et gift eller samlevende pensionistpar, med den højeste per-

sonlige tillægsprocent. Dette er ikke en mulighed, da varmetillægssager er tilknyt-

tet den pensionist, der har ansøgt om varmetillægget, og ikke husstanden. Derfor

er det ikke administrativt muligt at flytte ansøgningen og varmetillægssagen fra

den ene pensionist til den anden. I stedet har pensionisten mulighed for at opsige

varmetillægget, og derefter lade den anden pensionist søge.

Beskæftigelsesministeriet har yderligere overvejet en individualisering af varmetil-

lægget, hvilket dog vil indebære væsentlig mere administration for den enkelte pen-

sionist. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den ekstra administrative

byrde, der er forbundet med et individuelt opgjort varmetillæg, ikke står mål med

den potentielle økonomiske fordel.

Beskæftigelsesministeriet henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at en

ændret administration af varmetillægget for pensionistpar vil påvirke alle pensio-

nistpar, hvorimod det kun vil have økonomisk betydning for de pensionistpar, der

har en samlet indkomst, som befinder sig i aftrapningsintervallet for den person-

lige tillægsprocent og dermed varmetillægget.

2.6. Registre og samkøring

F&P bemærker, at pensionsselskaberne fortsat vil have behov for adgang til Udbe-

taling Danmarks register om sociale ydelser, der kan påvirke medlemmers/kunders

pensionsforhold.

PensionDanmark gør opmærksom på, at den eksisterende samkøringsløsning i regi

af Udbetaling Danmark bør tilpasses lovændringen, da pensionsselskaberne benyt-

ter samkøringsløsningen i forbindelse med rådgivning af medlemmerne om alders-

opsparing, hvorfor social pension ikke længere skal omfattes af samkøringsløsnin-

gen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det ligger uden for aftalen

om ”Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked”, at

ændre i reglerne for Udbetaling Danmarks register.

2.7. Økonomiske bemærkninger

TAAGF antager, at der med lovforslaget vil være ikke uvæsentlige besparelser i

administrationen, da antallet af borgerhenvendelser vil nedbringes betragteligt.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Udbetaling Danmarks foreløbige vurdering er, at lovændringen vil medføre øgede

driftsomkostninger pga. flere henvendelser til kundeservice fra pensionisterne ved

L 170 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

overgangen til de nye regler, samt øgede IT-omkostninger. Fra 2025 og frem for-

venter Udbetaling Danmark kun øgede driftsomkostninger til IT. Antallet af bor-

gerhenvendelser vedr. samlevere/ægtefællers indtægter forventes over tid at være

faldende, men vil dog blive udlignet af øgede udgifter til henvendelser om admini-

stration af varmetillægget.

Udbetaling Danmark bemærker at de administrative økonomiske konsekvenser for-

ventes højere end angivet i lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har den 24. marts 2022 modtaget et opdateret estimat fra

Udbetaling Danmark vedr. de administrative økonomiske konsekvenser. Estimatet

har medført ændringer i lovforslaget fsva. afsnittet om økonomiske konsekvenser

og implementeringskonsekvenser for det offentlige, hvor de tidligere anførte 10.

mio. kr. i 2022 er ændret til 20 mio. kr. i 2022.

2.8. Øvrige emner

Faglige Seniorer opfordrer til, at man arbejder for at finde en model, der på en hen-

sigtsmæssig måde kan sikre en total uafhængighed for beregning af pensionsydel-

ser i forhold til indtægter fra ægtefæller og samboende. Desuden opfordrer Faglige

Seniorer til, at der skabes en sammenhængende arbejdsmarkedsindsats i forhold til

seniorerne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af delen fra aftale om

”Hurtigere

i job og et stærkere arbejdsmar-

ked”, som dette lovforslag udmønter, at der alene skal afskaffes modregning som

følge af parternes arbejdsindkomst i social pension. Således skal folkepension, før-

tidspension (ny og gammel ordning) og seniorpension ikke længere nedsættes på

grund af en ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst. Det ligger derfor uden for

aftalen, at gøre pensionsydelserne helt uafhængige af indtægter fra en ægtefælle

eller samlever. Det ligger også uden for aftalen at ændre på arbejdsmarkedsind-

satserne for seniorerne.

F&P opfordrer til, at der i forlængelse af nærværende lovforslag arbejdes henimod,

at boligstøtte m.v. også friholdes for modregning i forbindelse med indbetaling til

aldersopsparing.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det ligger uden for aftalen

om ”Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked”

ændre på reglerne om modregning i boligstøtte og andre ydelser på grund af ar-

bejdsindtægt.

3. Sikring mod frakendelse af førtidspension i en tre-årig periode

3.1. Generelle bemærkninger

Faglige Seniorer støtter forslaget om sikring mod frakendelse af førtidspension i en

treårig periode, hvilende pension og justering af mindre intensiv indsats i lov om

aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil medvirke til, at få seniorerne til at blive læn-

gere og med øget arbejdstid på arbejdsmarkedet.

L 170 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

HKKF og Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet tilslutter sig lovforslaget.

Rådet for Social Udsatte tilslutter sig lovforslaget og bemærker, at det er vigtigt at

borgere er oplyst omkring de mulige langsigtede konsekvenser ved at arbejde i su-

spensionsperioden, ift. frakendelse af førtidspensionen, efter den treårige periode,

hvis kommunen vurderer at man har forbedret sin arbejdsevne i en sådan grad, at

vedvarende kan forsørge sig selv ved arbejde, herunder i fleksjob.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Efter reglerne er det kommunernes opgave at vejlede om rettigheder og pligter i

relation til retten til førtidspension. Ministeriet har tiltro til, at kommunerne løfter

denne informationsopgave.

3.2. Hvilende pension

DH anbefaler, at det tydeliggøres i bemærkningerne, at der ikke skal søges om og

tilkendes førtidspension på ny, når en periode med hvilende førtidspension ophører.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det vil blive skrevet ind i bemærkningerne, at pensionsudbetalingen skal genopta-

ges uden en fornyet ansøgning, når pensionen ikke længere skal være hvilende.

FH bemærker, at der efter lovforslaget skal fastsættes administrative regler om, at

”pensionen

gøres hvilende, dvs. at udbetalingen sættes i bero, hvis der er tale om

en relativt høj

arbejdsindkomst”. FH mener, at det er afgørende, at de administra-

tive regler herom præciseres, og der er behov for en tydelig definition af, hvad der

menes med ”en relativt høj arbejdsindkomst”, hvorefter de administrative

regler

kan bygge på objektive kriterier frem for skønsmæssige vurderinger.

Ældre Sagen bemærker, at hvis der indføres en fast beløbsgrænse på 220.000 kr.

for at gøre førtidspensionen hvilende, kan det føre til, at førtidspensionister, der i

perioder har mulighed for at opnå en høj arbejdsindtægt, begrænser deres arbejds-

udbud, for at holde sig under denne beløbsgrænse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftalen, at der skal fastsættes regler således, at førtidspensionen

gøres hvilende, dvs. udbetalingen sættes i bero, hvis der er tale om en relativt høj

arbejdsindkomst.

Reglen vil sikre, at borgere, der forsørger sig selv ved arbejde, ikke samtidig mod-

tager en offentlig forsørgelsesydelse, men på den anden side har et rimeligt forsør-

gelsesgrundlag.

Der er ikke tale om en fast beløbsgrænse for, hvornår pensionen skal gøres hvi-

lende, men en grænse for, hvornår kommunen bør overveje, om der er baggrund

for at gøre pensionen hvilende. Om pensionen gøres hvilende i det enkelte tilfælde

beror bl.a. på, om indtægten forventes at vare ved i en længere periode, og om ind-

tægten er et udtryk for en stor arbejdsindsats.

L 170 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.3. Efter udløbet af den tre årige periode

DH er som udgangspunkt tilfredse med indførelse af en tre-årig fredning af førtids-

pensionister. DH anbefaler, at det tre-årige frakendelsesstop baner vejen for et per-

manent frakendelsesstop. Det forhold, at antallet af årlige frakendelser i dag er lille,

taler for, at man lige så godt kan gøre ordningen permanent. Kommunerne vil sta-

dig have muligheden for at gøre førtidspensionen hvilende, og det er efter DHs vur-

dering et fuldt ud tilstrækkeligt instrument til beskyttelse af de offentlige kasser.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det fremgår af aftalen, at der etableres en midlertidig ordning, hvor kommunerne i

en tre-årig periode ikke kan frakende førtidspensionen. Det er således ikke en del

af aftalen, at muligheden for at frakende førtidspensionen skal afskaffes perma-

nent.

DH, FH og Ældre Sagen er imod, at en arbejdsindsats i den tre årige periode, kan

indgå i en eventuel senere vurdering af, om en person fortsat er berettiget til før-

tidspension. De mener, at det svækker førtidspensionisternes sikkerhed for retten til

deres førtidspension, efter udløbet af den tre-årige periode.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Det fremgår af aftalen, at der etableres en midlertidig ordning, hvor kommunerne i

en tre-årig periode ikke kan frakende førtidspensionen. Ordningen betyder, at før-

tidspensionister i perioden har sikkerhed for at bevare retten til førtidspension,

uanset hvor meget de arbejder.

Efter bemærkningerne til lovforslaget, der udmønter aftalen, fremgår det, at kom-

munen vil kunne inddrage lønindkomst i treårsperioden ved en eventuel vurdering

af, om førtidspensionen senere skal frakendes.

Det der er afgørende for, om en førtidspension skal frakendes er, om personens ar-

bejdsevne

–

mod forventning

–

har udviklet sig så betydeligt siden tilkendelsen, at

personen vedvarende vil være i stand til at forsørge sig selv ved arbejde.

En relativt høj arbejdsindkomst i en periode, vil ikke i sig selv kunne begrunde en

frakendelse af førtidspensionen. Det skal være dokumenteret, at førtidspensionisten

på det tidspunkt, hvor retten til førtidspensionen vurderes, vedvarende vil være i

stand til at forsørge sig selv ved arbejde. Førtidspensionen vil derfor ikke kunne

frakendes, hvis en person kun kan arbejde i betydeligt omfang i perioder, men ikke

vedvarende.

Hvis en kommune overvejer at frakende en førtidspension, skal der foretages en

konkret helhedsorienteret vurdering af pensionistens aktuelle og fremadrettede ar-

bejdsevne. Det vil ikke være muligt at foretage en korrekt vurdering af arbejdsev-

nen, hvis der ses bort fra, hvilken arbejdsevne pensionisten har udvist i perioden

umiddelbart forud for vurderingen af, om pensionen skal frakendes.

DA anbefaler, at der sker en evaluering af den midlertidige ordning, hvor kommu-

nerne i en tre-årig periode ikke kan frakende førtidspension, således at der bliver

L 170 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

skabt et grundlag for at vurdere, om ordningen har haft en positiv effekt på førtids-

pensionisters beskæftigelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Ved udløbet af den tre-årige periode vil det blive belyst, om førtidspensionister har

arbejdet i større omfang og i givet fald vil der blive taget stilling til, hvad konse-

kvenserne skal være.

3.4. Øvrige emner

F&P foreslår at præcisere bemærkningerne om hvilende pension, så der i stedet for

”indtægt” skrives ”arbejdsindtægt”.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Forslaget vil blive imødekommet.

4. Udvidelse af ordning om mindre intensiv indsats

4.1. Generelle bemærkninger

Danske A-kasser giver udtryk for tilfredshed med, at reglerne om mindre intensiv

indsats pr. 1. juli 2022 udvides til personer, som er på vej på seniorpension eller

tidlig pension.

FH finder det relevant og rimeligt at sidestille Seniorpension og Tidlig Pension

med folkepension.

Faglige Seniorer støtter justeringen af mindre intensiv indsats i lov om aktiv be-

skæftigelsesindsats.

4.2. Ikrafttrædelsestidspunkt

Danske A-kasser går ud fra, at en ikrafttræden 1. juli 2022 er begrundet i, at den

IT-mæssige implementering ikke kan være på plads tidligere.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Det er korrekt. For at sikre korrekt implementering af lovgivningen, kan loven ikke

træde i kraft før 1. juli 2022.