Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 170:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Afskaffelse af indtægtsregulering af folke-, senior- og førtidspension på grund af ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt, sikring mod frakendelse af førtidspension i en tre-årig periode m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 26.04.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Henrik Møller.

Vi står i en situation, hvor dansk økonomi står bomstærkt. Ledigheden er historisk lav. I marts oplevede vi en ledighed på 2½ pct. af den samlede arbejdsstyrke. Det kommer jo ikke af sig selv, men er et resultat af regeringen og et flertal i Folketingets ansvarlige og ikke mindst også retfærdige økonomiske politik, som er blevet ført i løbet af de sidste år. Det er godt, ikke kun for samfundsøkonomien, men også for de mange kontanthjælpsmodtagere, langtidsledige, ikkevestlige indvandrere, dem, som har stået bagerst i jobkøen, og som nu også er kommet med i verdens bedste fællesskab: arbejdsfællesskabet.

Der er mange gode grunde til at glæde sig over det. Men vi lytter også til de danske virksomheder, som mangler hænder ude på arbejdspladserne. For rekrutteringsudfordringerne kan risikere at bremse væksten og fremgangen i hele Danmark. Det kræver både langsigtede og kortsigtede initiativer. Derfor indgik ansvarlige partier i Folketinget tilbage i januar en ambitiøs aftale om en ny reformpakke, der først og fremmest vil styrke det danske arbejdsmarked, virksomhedernes konkurrenceevne og den grønne omstilling. Jeg vil kort nævne et par af resultaterne fra aftalen: Med aftalen forhøjer vi fribeløbet på su, mens vi styrker dimittendernes tilskyndelse til at komme hurtigere i job. Vi afskaffer den grønne check for ikkepensionister og forhøjer den supplerende grønne check for børn. Vi øger trygheden for almindelige lønmodtagere ved at styrke dagpengesystemet. Vi vil sænke elafgiften og udmønte reserven for Nordsøaftalen. Vi vil øge det maksimale beskæftigelsesfradrag, og sidst, men ikke mindst, vil vi afskaffe ægtefællemodregningen for pensionister, hvilket også er det, lovforslaget her handler om.

Lovforslaget, vi skal behandle, vedrører de dele af aftalen »Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked«, der handler om at give seniorer stærkere incitament til at arbejde efter folkepensionsalderen og få flere i arbejde. Det handler om afskaffelse af ægtefællemodregningen, så flere pensionister og seniorer ikke længere skal bekymre sig om de økonomiske konsekvenser af, at de ønsker at give en ekstra hånd på arbejdsmarkedet, hvor der faktisk også er god brug for deres kompetencer. Det handler også om, at kommunerne i en 3-årig periode ikke kan frakende førtidspensionen for pensionister, der ønsker og magter at tage supplerende beskæftigelse. Samlet set er lovforslaget her med til at fjerne de barrierer, som pensionister kan opleve eller være bekymret for, og som derfor afholder dem fra at bidrage. Det giver selvfølgelig god mening, når danske virksomheder har brug for dem og deres kompetencer og erfaring.

Derfor er jeg stolt over, at Socialdemokratiet sammen med DF, SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne har taget ansvar for dansk økonomi og indgået en ambitiøs aftale til gavn for samfundet, økonomien og for de mange mennesker, som er berørt af de nuværende regler. Tak for det. Derfor kan vi fra Socialdemokratiets side selvfølgelig også stemme for det her lovforslag. Jeg håber så i den her forbindelse, at de borgerlige partier er kommet lidt til fornuft og dropper deres politiske spidsfindigheder i forbindelse med ægtefællemodregning. Jeg synes, vi alle sammen har et ansvar for at finde de gode løsninger. Det er sådan set også de borgerlige, som et eller andet sted har råbt an i forhold til kulturforandringer om arbejdspresset på Christiansborg – det bakker vi sådan set op om – og derfor virker det jo lidt besynderligt, når vi lidt senere på dagen skal behandle to faktisk næsten tilsvarende forslag i forhold til det her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, og det er først fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ordføreren direkte, om ordføreren mener, at det er rimeligt, at en førtidspensionist får samlevendesats, fordi der er stordriftsfordele, og så skal forsørge sin partner, der får 0 kr., fordi partneren er på kontanthjælp og stadig bliver ramt af gensidig forsørgerpligt. Mener ordføreren, det er rimeligt?

Ordføreren.

Det er jo pensionerne her – og ægtefæller – vi snakker om, og som der er et lovforslag om, og det er sådan set det, jeg som udgangspunkt forholder mig til.

Fru Victoria Velasquez.

Nu var udgangspunktet mit spørgsmål, og det valgte ordføreren ikke at svare på. Og det er jo højaktuelt, fordi vi lige nu i forhandlingerne om ydelserne taler om, hvorvidt vi skal afskaffe den gensidige forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere. Det handler jo netop om førtidspensionisten. Det her er en konkret person; det er et rigtigt menneske, der lige nu får stordriftsfordele og derfor skal forsørge sin partner, der får 0 kr. Det vil jeg gerne høre om ordføreren mener er rimeligt.

Den anden ting er, om ordføreren tror, at unge tager en uddannelse bare for at kunne være på dagpenge, om ordføreren virkelig har den mistillid til de unge, og om ordføreren slet ikke har fantasi til at forestille sig, at det kunne være noget andet end de nyuddannedes dagpenge, der skulle finansiere »Danmark kan mere I«.

Ordføreren.

Den sidste del af spørgsmålet kommer vi vel til under det næste lovforslag, som kommer, og så kan vi jo tage debatten der, i forhold til om det er rimeligt eller ej.

Om den anden del er det jo sådan, som fru Victoria Velasquez selv siger, at vi er i gang omkring noget med ydelsessystemet, og så lad os parkere den der. Og så må vi tage drøftelsen af, hvad der kan opnås af resultater omkring modregning også i forhold til den gruppe.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren sagde, at der findes rekrutteringsudfordringer i samfundet. Er det ikke sådan, at hvis der er for meget ledig arbejdskraft, udnytter arbejdsgiverne det til at presse arbejdernes løn og deres arbejdsmiljøforhold? Men i perioder, hvor der er mangel på arbejdskraft, er der en mulighed for netop at få rettet op på de skævheder og uretfærdigheder, der findes på arbejdspladserne, lønmæssigt, arbejdsmiljømæssigt osv. – det har da i gamle dage været almindelige god socialdemokratisk teori – og vi har derfor også engang imellem brug for, at der er mangel på arbejdskraft på vores arbejdsmarked. Så kan arbejdsgiverne lære det, så de viser rettidig omhu og uddanner nogle folk i tide. Og det skal de vel kunne mærke? Det skal vel ikke være sådan, at vi kun bærer arbejdsgivernes ønske og frem og ikke arbejdernes ønsker?

Ordføreren.

Nja, jeg ved ikke, om det egentlig mere var en kommentar, end det var et decideret spørgsmål. Det opfatter jeg det nu egentlig mere som. Jeg synes, at vi jo er nødt til at forholde os til, at der er en mangel. Der synes jeg bare, at ud over det indholdsmæssige i det her med hele modregningsperspektivet i det, vil jeg bare sige, at det med at afskaffe det, som vi lægger op til i det her, så også har den sidegevinst, at vi formentlig kan være med til at afhjælpe manglen, så der kommer nogle flere ud og leverer et par hænder til det her. Så det er sådan en positiv gevinst ud over det, der er det centrale i indholdet, nemlig det der med, at vi ikke laver den her straf over for de her familier.

Hr. Christian Juhl.

Jeg forstår svaret sådan, at Socialdemokraterne sådan vil sige bob-bob, når vi skal diskutere, hvordan man styrker arbejderklassen ude på arbejdspladserne, og hvordan vi styrker deres situation, så de får god løn og gode arbejdsforhold og arbejdsmiljøforhold, sådan at arbejdsgiverne bliver presset en smule i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft, i stedet for hele tiden at glatte ud og prøve at sige: Jamen vi skal jo hjælpe arbejdsgiverne endnu en gang. Altså, jeg forstår det sådan, at Socialdemokraterne er på vej væk fra de gamle klare holdninger til, hvem det er, man holder med på arbejdsmarkedet.

Ordføreren.

Det vil jeg nu egentlig mene er en fortolkning og ordførerens egne ord og betragtninger i forhold til det her. Altså, vi har lige fejret en 1. maj, hvor jeg synes, vi kan levere en lang perlerække af resultater i forhold til den samlede arbejderbevægelse. Og noget af det, vi jo også hylder i forbindelse med den 1. maj, er, at den kamp selvfølgelig ikke er færdig. Så selvfølgelig er der stadig væk meget, der skal opnås.

Men jeg er sådan set glad for, at vi har et lovforslag i dag, som går ind og afskaffer modregningen i pensionen. Det synes jeg er et godt skridt på vejen.

Næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg hører også til dem, der er glade for, at Socialdemokratiet har ændret holdning i det her spørgsmål. Altså, vi skal jo ikke mere end et år tilbage, hvor det var sådan, at når vi behandlede sagerne her, stod Socialdemokratiet og talte imod det her – statsministeren talte imod det, beskæftigelsesministeren talte imod det, forskellige ordførere talte imod det – og sagde, at det var et bærende princip, at man skulle forsørge sig og sine, og at det her ville gå ind og bryde med det, så det var en meget dårlig idé.

Kunne ordføreren ikke prøve at forklare, hvad det er, der har ændret sig på det år? Hvad er det for en debat, der har gjort Socialdemokratiet klogere, end man var for et år siden?

Ordføreren.

Jamen altså, indtil tingene ligesom bliver en realitet og bliver lagt frem, er man jo forpligtet af det standpunkt, man har taget. Men det er klart, at det har været en lang proces; vi har da også lyttet til rigtig mange gode kræfter udeomkring i samfundet, der i den grad har prøvet at gøre os opmærksomme på den uretfærdighed, der for rigtig mange familier har ligget i det den her forbindelse.

Så vi har jo lyttet til, hvad der sker omkring os. Og så vil vi jo bare glæde os over, at vi i dag behandler dette lovforslag – og ærgrer os så lidt over, at Nye Borgerlige ikke stemmer for det.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu har jeg ikke været på talerstolen og redegøre for vores holdning endnu, så det ved jeg ikke hvor ordføreren har fra.

Men det vil sige, at det er en uretfærdighed, som man gør op med. For et år siden syntes Socialdemokratiet, at det var okay, at den uretfærdighed var der, eller betragtede man ikke for et år siden det her som en uretfærdighed? Altså, det er det, jeg spørger til. Var det også uretfærdigt for et år siden, men der ønskede Socialdemokratiet ikke at ændre det? Eller har det nu ændret sig, sådan at det for et år siden ikke var uretfærdigt, men at det nu det pludselig er blevet uretfærdigt? Altså, man kan jo ikke stå og spise med begge hænder, vel?

Ordføreren.

Det mener jeg nu godt man kan – altså spise med begge hænder; det kan jeg ikke se at der er nogen problemer i.

Men altså, jeg synes, at jeg i mit indlæg før gav udtryk for, at der er processer og ting, der udvikler sig og ændrer sig, hvilket gør, at vi indimellem også ændrer vores standpunkt fra, hvad det har været tidligere. Det vil man jo også kunne opleve i forbindelse med den her regering, i forhold til hvad socialdemokrater tilbage i tiden har sagt. Der sker en udvikling, og den udvikling har vi fulgt, og jeg synes, vi træffer en rigtig beslutning i dag.

Den næste korte bemærkning er til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til hr. Henrik Møller. Jeg synes lige, at der manglede lidt i hr. Henrik Møllers tale. For som det ligger nu, har regeringen jo ikke flertal for sit lovforslag, uden at det lille fællesskab med seks løsgængere, som jeg repræsenterer, støtter det. Derfor faldt det mig bare lige for brystet, at hr. Henrik Møller ikke nævnte os i forbindelse med det. Vi er jo ikke med i Dansk Folkeparti længere, og dermed er der ikke flertal for loven, med mindre vi stemmer for. Derfor synes jeg bare, at det var på sin plads, at hr. Henrik Møller nævnte det fra talerstolen.

Ordføreren.

Det viser jo, hvordan virkeligheden udvikler sig og forandrer sig hele tiden. Da man startede med det her, var det i én virkelighed, og nu i dag, hvor vi står med førstebehandlingen af lovforslaget, er det lige pludselig i en ny virkelighed, hvor tingene er forandret. Man kan sige, at da vi indgik aftalen, var det med Dansk Folkeparti. Og jeg skal selvfølgelig beklage, at jeg ikke helt ved, hvordan det ser ud i forhold til Gæs og Gaser omkring selve den aftale, der ligger her. Men da hr. Bent Bøgsted var en af dem, der var med til at indgå aftalen, håber jeg da, at det tilsagn i og for sig stadig væk gælder. Så jeg skal beklage, at jeg ikke også fik nævnt jer som gruppe.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak for det. Det er bare for, at der sådan skal være orden i det hele, så regeringen ikke tager noget for givet, altså at sådan er det bare. Jeg skal nok redegøre for det, når jeg går på talerstolen til sidst. Det er jo til allersidst, inden ministeren skal op. Da har jeg fået lov til at gå på talerstolen. Så skal jeg nok redegøre for, hvad min lille gruppe, det arbejdsfællesskab, som vi kalder for Gæs og Gaser – det er, for at det ikke skal forveksles med et parti – siger til det her lovforslag. Men det er bare lige for at være sikker på, at hr. Henrik Møller ikke tror, at det hele var på plads på forhånd, før alle har været oppe at sige deres mening.

Ordføreren.

Det er modtaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Jeg har også noteret, at hr. Bent Bøgsted gerne vil deltage i ordførerrækken. Så er det på plads.

Næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Hans Andersen. Velkommen.

Tak for det. Venstre støtter, at vi giver mulighed for, at folkepensionister, seniorpensionister og førtidspensionister kan tage supplerende arbejde uden at opleve at blive modregnet i pensionen. For os er det vigtigt, at alle, der ønsker at bidrage til det arbejdende fællesskab, får mulighed for det, og derfor foreslog vi også selv i Venstre at fjerne modregningen i pensionen i vores finanslovsprioriteter for 2022. Det er vigtigt, at man ikke bliver trukket i sin pension, hvis man vil bidrage i en tid, hvor virksomhederne i høj grad mangler arbejdskraft. Det handler grundlæggende om at sikre, at danske seniorer får mere frihed og flere muligheder.

Vi glæder os også over, at regeringen med Dansk Folkeparti, Gæs og Gaser, SF, Radikale Venstre, Kristendemokraterne ligeledes nu lægger op til at fjerne modregningen i ens pension på grund af ens partners indkomst. Det er der behov for i en tid, hvor ledigheden er lav, og hvor der er akut mangel på arbejdskraft i flere brancher, og derfor er det helt centralt, at mennesker har de bedste forudsætninger for friheden til selv at vælge, hvorvidt man gerne vil bidrage på arbejdsmarkedet, efter man har fået en pension. Så på den baggrund vil vi gerne drøfte det her forslag videre. Det skal jo ses i sammenhæng med, at Venstre og en række partier lidt senere i dag har et lignende forslag på dagsordenen om ikke alene netop at fjerne modregningen for ens partners indkomst i ens pension, men også fjerne modregningen i ens pension som følge af egen indkomst. Tak for det.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Karsten Hønge. Velkommen.

I dag gør vi det. Ved en fælles indsats af partier her i Folketinget og aktive bevægelser uden for Folketinget lykkes det nu efter mange års kamp at stå over for at skulle tage et stort socialt skridt. Vi fjerner lønindkomstafhængigheden for pensionister. Med de nuværende regler rammer staten familier med dummebøder, hvis den ene er på pension, mens partneren arbejder. 30 pct. af pensionen forsvinder, når den samlede indkomst kommer over et vist beløb, og det rammer ganske almindelige jobs. SF har sammen med bevægelser uden for Folketinget hamret på den her uretfærdighed i årevis, og i dag lægger vi op til endelig at afskaffe modregning for lønindkomst.

Der vil stadig væk være modregning for visse udbetalinger fra forsikringsselskaber, og dem arbejder vi stadig på at fjerne, men det må ske i anden bølge. Det her forslag, som vi gennemfører nu, kommer også som en bølge efter den beslutning, hvor vi lavede en særlig undtagelse for coronarelateret arbejde. Jeg er helt sikker på, at selv om den aftale kun var en lille sejr i et hjørne på slagmarken, var det bl.a. den debat, der var med til at åbne øjnene for mange mennesker.

Der er så mange groteske situationer, hvor pensionisten betaler for partnerens arbejde. Det kunne det være fængselsbetjenten, som fortalte mig om den desperate mangel på uddannet personale, og at han derfor pålægges ekstra vagter, men hans familie får langt mindre ud af det end den kollega, som bor sammen med en rask partner. Jeg snakkede med en lastbilchauffør, som efter en længere periode med en ekstraordinær arbejdsindsats måtte se en stor del af indkomsten forsvinde som træk for partnerens pension. Den samme økonomiske hammer rammer familien, hvor den ene er lærer på en fynsk efterskole og fik en bonus efter at have stået i spidsen for nye projekter, mens kollegaen, der havde en partner, der ikke var på pension, fik mere ud af det økonomisk. Det er unfair, så det gør noget! Eller hvad med soldaterveteranen, som indviede mig i sin dramatiske historie som udsendt i Danmarks tjeneste? Voldsomme oplevelser førte til en svær ptsd, og han fortjener i høj grad den førtidspension, som han får nu. Men når hans kone arbejder som rengøringsassistent, bevæger familiens økonomi sig over grænsen, og de må se, at en tredjedel bliver trukket i pensionen. Hvornår og hvor meget ved de aldrig, og det stresser mennesker, som bestemt ikke skal pålægges flere byrder.

Jeg har snakket med mennesker over hele landet, og det er den samme frustrerende historie hver gang. Det er Lars fra Odense, som er pensioneret smed, og hvor partneren er sosu-hjælper. Hun arbejdede også mellem jul og nytår – og får bagefter en regning på 6.000 kr. Det er Kirsten, der er intensivsygeplejerske i Slagelse, og som konstant får opfordringer til ekstra arbejde, men manden derhjemme skal aflevere en stor del af pengene. Det er Frank på Tåsinge – overalt den samme uretfærdighed, som rammer både førtidspensionister, folkepensionister og seniorpensionister. Det er ekstravagter på plejehjem og afspadseringsdage, der alligevel veksles til arbejde på sygehuset, og det er jo godt for samfundet, men hvis partneren er pensionist, følger en økonomisk øretæve med. Mens de ansatte viser samfundssind, udfører staten et hjemmerøveri, hvis partneren er pensionist. Det skal stoppe! Så beregnes det ovenikøbet med tilbagevirkende kraft, så der konstant er usikkerhed og utryghed i de ramte familier, og beskatningen, hvis vi kan kalde det det, når let op på ca. 75 pct. Pension med den ene hånd, og med den anden hånd få de her familier en lussing.

Men pensionister skal ikke betale regningen, når partneren arbejder. Det er en håbløs, gammeldags tanke. Selvstændige mennesker har ret til egen økonomi, ingen skal opleve det ydmygende i at være i lommen på sin partner, og pensionister skal ikke slæbe rundt på dårlig samvittighed over at ligge nogen til last. Vi sætter mennesker fri, når vi viser respekt for deres selvstændige liv, for det er uværdigt at umyndiggøre mennesker. Det er en god dag i dag!

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for en god tale. Ordføreren og jeg sidder jo også side om side i de ydelsesforhandlinger, som vi har lige nu, og der er jeg glad for det samarbejde, som vi har. Der vil jeg gerne spørge, om ordføreren ikke vil knytte nogle ord til den problemstilling, som jeg også stillede spørgsmål til til den socialdemokratiske ordfører, netop om en samlevende førtidspensionist, der får den førtidspension, man gør, fordi der skulle være stordriftsfordele, men som – bum! – kommer i klemme, fordi ægtefællen er kontanthjælpsmodtager og bliver ramt af gensidig forsørgerpligt på kontanthjælpen og altså får 0 kr. Hvad tænker ordføreren i forhold til det? Skal vi ikke gøre noget ved det problem?

Ordføreren.

Jo, det er rigtigt, at der findes situationer, hvor man kan sige, at det er helt åbenlyst urimeligt: Når man får det dobbelte af en kontanthjælp, er man ansvarlig for at finansiere sin partner. Og se, der er det en balance, vi skal finde mellem, at jeg på den ene side helt klart mener, at det beløb skal væsentlig højere op, og på den anden side vil jeg godt lige have, at vi får beregnet noget mere, hvad konsekvenserne af det bliver. For udfordringen, og det gælder i høj grad også for Enhedslisten, bliver, at hvis man alene får kontanthjælp, uden at der sker nogen modregning, så risikerer vi, at det bliver en løsning, som en række mennesker vælger i stedet for at vælge at gå ind i a-kassesystemet. Så vi skal finde en løsning på det, og jeg er enig i, at vi skal finde en anden grænse end den, der er i dag, som er urimelig lav. På den anden side skal vi passe på med bare at sætte det løs, fordi det kan stille a-kasserne over for en urimelig konkurrence, og det kan så til gengæld føre en masse andre negative konsekvenser med sig.

Fru Victoria Velasquez.

Jeg er helt enig i, at vi skal styrke muligheden for, at man kan komme med i a-kassen, og også for, at folk har lyst til at organisere sig og være med i a-kassen. Problemet er jo også, at det har en masse andre konsekvenser, sådan som det er i dag. Eksempelvis arbejder min mor på et krisecenter for voldsramte ægtefæller, og det her med, at man bliver gjort økonomisk afhængig af sin partner, kan gøre det endnu mere svært, hvis man f.eks. vil ud af et giftigt forhold eller andet.

Men skal vi så ikke gøre det næste gang, når vi har en forhandling, og så prøve at se, om vi ikke kan udfordre Socialdemokratiet lidt – jeg glæder mig også til at høre, hvad Radikales synspunkt kommer til at være på det – og så også få rykket på den gensidige forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere?

Ordføreren.

Jo, Enhedslisten og SF har jo langt hen ad vejen de samme tanker, men det er det, jeg har de andre med. Hvis jeg skal være med til at lave nogle løsninger, skal det være på en måde, hvor jeg er helt sikker på, at det ikke rammer a-kassemedlemskabet, for det får nogle andre fuldstændig dramatiske konsekvenser for vores arbejdsmarked. Det er det ene.

Det andet er, at problemet med, at man bliver fastholdt i et forhold, fordi man er afhængig af den andens økonomi, bliver netop løst, hvis man bryder ud, for så får man jo sin egen kontanthjælp, og så er man jo ikke afhængig af partneren mere.

En sidste ting, jeg vil sige, er, at selve det, at der er et fradrag, når to bor sammen, er jeg faktisk tilhænger af. Altså, der er et fradrag, og at det så er forskelligt for førtidspensionister og folkepensionister, er uforståeligt for mig, men selve det, at der i et vist omfang sker et fradrag, fordi der er en stordriftsfordel, kan jeg godt støtte.

Tak til hr. Karsten Hønge. Der er ikke flere korte bemærkninger til SF's ordfører. Den næste ordfører kommer fra Det Radikale Venstre, og det er fru Samira Nawa.

Mange tak. Lovforslaget her handler om at afskaffe modregning i sociale pensioner, når ens ægtefælle arbejder. Det udspringer af en aftale, som min ordførerkollega fra Socialdemokratiet redegjorde for her fra talerstolen, og da han gennemgik store dele af elementerne i aftalen, vil jeg egentlig bare mest holde mig til lovforslaget her.

Jeg synes, det er rigtig godt, at der gives et incitament til at lægge nogle flere timer på arbejdsmarkedet, for det er jo faktisk det modsatte, der har gjort sig gældende, når den her modregning har fundet sted. En ekstra indsats og flere timer på arbejdsmarkedet er noget, der lige nu er virkelig stort behov for. Vi har set en lignende model under corona, så på den måde har vi jo gjort et forsøg med det her, og det syntes jeg var rigtig godt, og det er godt, at vi også får det bredt ud.

Vi har diskuteret det her i Folketingssalen før, og jeg har stået på talerstolen som repræsentant for Radikale Venstre og har kunnet se argumenterne fra begge sider – både for en afskaffelse og for at beholde det. Blandt argumenterne for at afskaffe den her modregning har jo været den økonomiske afhængighed af ens partner, og det er så også det, som jeg bl.a. vil fremhæve i dag.

En anden ting, som det her forslag indeholder, er, at førtidspensionister ikke bliver frakendt deres førtidspension i en 3-årig periode, og det vil sige, at man ikke skal være bekymret for at miste sin førtidspension, hvis man deltager på arbejdsmarkedet.

Så der er flere gode elementer i det her lovforslag, og Radikale Venstre støtter det. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Der er et ønske om en kort bemærkning, og det er fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Radikale Venstre har på deres årsmøde vedtaget en resolution i forhold til det her med selvstændigheden og den gensidige forsørgerpligt, og vi har jo diskuteret det ad et par omgange, også i forhold til hvor folketingsgruppen står. Som ordføreren også har sagt, har vi haft anledning til det både med borgerforslag, beslutningsforslag osv.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor Radikale står i forhold til noget, jeg i hvert fald synes er sådan helt åbenlyst urimeligt, og som egentlig lidt er det samme, som vi kredsede om både med SF og med Socialdemokratiet, nemlig det med den her førtidspensionist, som jo får førtidspension som samlevende, fordi vedkommende er gift med en kontanthjælpsmodtager og skal forsørge denne. Men der er ikke så mange stordriftsfordele, når det er sådan, at ens ægtefælle får 0 kr. Hvad tænker Radikale at vi gør ved det problem, hvis Radikale mener, at vi skal gøre noget ved det?

Ordføreren.

Mit svar kommer egentlig til lidt at ligne det, som fru Victoria Velasquez også har fået fra både den socialdemokratiske ordfører og fra SF's ordfører, nemlig at jeg da egentlig godt kan se, at der er en udfordring dér. Det er ikke indeholdt i det her lovforslag, men vi er jo åbne for i Radikale Venstre at diskutere det.

Fru Victoria Velasquez kender den radikale resolution fra vores landsmøde, og vi har også haft den fremme i Folketingssalen ad nogle omgange, og den er jo også et udtryk for, selvfølgelig, radikale holdninger, der er i baglandet. En udfordring er jo altid finansiering, og det er også derfor, jeg har stået her på Folketingets talerstol de gange, vi har haft diskuteret det her, og kunnet, hvad skal man sige, indtage argumenter for både det ene og det andet, for det er jo også vigtigt, at tingene er finansieret, og det er en udfordring, som man så må løse i fællesskab.

Fru Victoria Velasquez.

Jeg tror faktisk godt, at vi kan finde en finansiering, som vi ville kunne blive enige om, men det glæder jeg mig til at tage i forhandlingslokalerne.

Jeg tænker bare, at her afskaffer vi jo principperne bag gensidig forsørgerpligt for nogle i vores samfund, og det er virkelig godt. Der er så stadig nogle folkepensionister og førtidspensionister, der vil blive ramt af princippet om gensidig forsørgerpligt, hvis de f.eks. er gift med en på kontanthjælp, så derfor synes jeg egentlig også, at det hænger sammen, også fordi vi jo så ikke er helt i mål. Men hvis vi siger, at vi bliver enige om finansieringen, er Radikale så enige i, at vi skal afskaffe principperne om gensidig forsørgerpligt for alle, eller hvordan ser det ud dér?

Ordføreren.

Det er sådan set korrekt, at tingene hænger sammen. For det, fru Victoria Velasquez peger på, er jo også nogle principper, netop nogle principper om, at man er økonomisk uafhængig af sin ægtefælle, og principper om, at man får et incitament til rent faktisk at lægge en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, og på den måde går principperne jo på tværs, kan man sige. Men det synes jeg da vi skal tale om på tværs af partierne.

Det her er en del af en aftale, som vi i Radikale Venstre er rigtig glade for, både de elementer, vi behandler her, og de elementer, vi skal behandle senere. Det er en samlet aftale, som vi er rigtig glade for at være en del af, og derfor er det jo selvfølgelig det her, som vi forholder os til og tilkendegiver at vi stemmer for.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Victoria Velasquez.

Sejren er vor – sådan sang demonstranter foran hovedtrappen til Folketinget i dag. I har været med hele vejen, fra borgerforslaget blev stillet, hvor I lykkedes med at få samlet over 50.000 stemmer. I har udfordret politikere, lavet happenings, deltaget i debatterne, hjulpet og udfordret beregningerne. Og det siger ikke så lidt, når man er oppe imod selve Finansministeriets regnemaskine og nogle gange fuldstændig ulogiske logikker. I har hjulpet med det beslutningsforslag, vi i Enhedslisten tidligere fremsatte sammen med Alternativet. Så det er ret simpelt. Vi havde ikke stået her, hvis det ikke havde været for jer. Så I har ret, når I synger, at sejren er vor. Selv i modvind stod I op for det helt grundlæggende princip, at vi som mennesker skal have ret til gode, trygge og frie liv. Så jeg vil gerne bruge anledningen i dag til at sige jer en dybfølt tak. Må andre, der kæmper for ligeværd, ligestilling, retfærdighed, lade sig inspirere af jer.

Man skal mødes med respekt og værdighed, også når man bliver ramt af sygdom, og når man bliver ramt af arbejdsløshed. Vi skal ikke leve i et samfund, hvor man skal stå med hatten i hånden og gå tiggergang og føle den ydmygelse, der er i det. Det er ikke det, velfærdssamfundet handler om. Og I lykkedes med at få rigtig mange til at opdage nogle af de store revner, der er ved velfærdssamfundet. Og nu har vi mulighed for at kunne gøre det stærkere. For vi skal have et fællesskab, der gør hinanden stærkere og sikrer, at det at blive udsat for en arbejdsskade eller komme ud for en social begivenhed ikke betyder, at man fuldstændig, ja, braser sammen økonomisk eller kommer ud for en social deroute. Og vi skal sikre, at alle kan bevare en værdig levestandard, også når man bliver gammel.

I den vision er det jo fuldstændig klart, at man ikke skal gøres økonomisk afhængig af sin partner, men at man i stedet skal gøres økonomisk selvstændig. Til trods for kvindefrigørelse, kampen for velfærdssamfundet og andre oprørskampe har lovgivningen i alt for mange år været rammesat, så man simpelt hen bliver gjort økonomisk afhængig af sin partner.

Til trods for det beslutningsforslag, vi fremsatte tidligere, til trods for at borgerforslaget blev stemt ned, så ser det ud til, at vi snart, når vi tredjebehandler det, kommer til at rykke nogle kæmpe milepæle, og at det faktisk kommer til at gå igennem. Ja, det er jo helt syret. Det er lige før, at vi har to forslag i dag, som kommer til at gå igennem, og som handler om det område. Det synes jeg alligevel er lidt vildt, når man ser på den latterliggørelse og hån, vi mødte for bare et år siden, altså at det aldrig nogen sinde ville gå igennem. Jeg håber ikke, at der går christiansborgfnidder i den, men at vi kan blive enige om, at det skal ske, og at det skal ske så hurtigt som muligt.

Men når det er sagt, vil jeg bare lige sige, at vi ikke har fået alle med. Vi er ikke i mål. Der er nogle, som vi mangler. Vi mangler stadig dem hvor det jo rent faktisk hedder gensidig forsørgerpligt. Det kommer til kontanthjælpsmodtagerne, hvilket jo også har givet anledning til meget debat, altså ægtefællemodregning, gensidig forsørgerpligt og det hele. Men gensidig forsøgerpligt er jo netop det, at hvis du er på kontanthjælp og din ægtefælle tjener det dobbelte, så står man faktisk og får 0 kr. Det er ikke værdigt. Selv når vi kigger på det nu, kan vi jo netop se, at det ikke er det, at der bliver skåret i ens ydelse; det er det, at man får en håndsrækning, som faktisk gør, at man kommer i job. Og man kommer ikke tættere på arbejdsmarkedet eller får mere overskud ved ikke at kunne få enderne til at mødes og stå tilbage med 0 kr.

Så vi skal hele vejen. Vi skal have kontanthjælpsmodtagerne med, og jeg håber, at det lykkes at få det igennem i de igangværende ydelsesforhandlinger. Men jeg må også indrømme, at når Enhedslisten er det eneste parti, der helt klart kan sige i dag, at vi vil afskaffe gensidig forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere og sikre alle en selvstændig økonomi, så kan jeg godt blive lidt bekymret. Jeg bliver dog glad, når jeg hører, at vi f.eks. med SF kan gå lidt i tænkeboks og så se, om vi kan lave nogle delløsninger, for ethvert skridt tror jeg kan rykke rigtig meget. Så det kan være, at jeg kommer til at bede om jeres hjælp igen, for vi skal have alle med. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Inden jeg lige giver plads til korte bemærkninger, vil jeg minde ordføreren om, at forhandlinger i Folketingssalen er med partierne og ikke med tilhørerne. Men det er svært nogle gange at afbryde en tale, hvor der er saft og kraft i. Men det er blot en påmindelse om, at det altså er forhandling med Folketingets partier og ikke med tilhørerne.

Der er ønsker om en kort bemærkning til ordføreren, og det er først fra hr. Bent Bøgsted, uden for grupperne. Værsgo.

Tak. Inden jeg blev løsgænger, var jeg med til at forhandle det her på plads, og det undrer mig lidt, at fru Victoria Velasquez egentlig står på talerstolen og roser det her forslag om, at modregning af arbejdsindkomst nu bliver fjernet, men at Enhedslisten ikke ville være med til at lave aftalen. Enhedslisten ønskede ikke at være med til at lave den her aftale. Det kan godt være, at det var, fordi der ikke var nok med, men hvis Enhedslisten virkelig havde ønsket det, hvorfor sagde Enhedslisten så ikke til regeringen: Vi vil gerne være med til at lave aftalen her? Men Enhedslisten står ikke på papirerne. Det er da lidt underligt, at ordføreren så står på talerstolen og roser det her langt væk. For jeg går ud fra, at Enhedslisten stemmer for lovforslaget. Det er bare lidt underligt, at vi skal høre det, når man ikke ville være med til at forhandle det på plads.

Ordføreren.

For at være helt ærlig tror jeg ikke, at hr. Bent Bøgsted synes, at det er underligt, for hvis der er noget, som spørgeren og jeg har talt om mange gange, er det, hvordan vi får afskaffet gensidig forsørgerpligt. Så jeg tror, at spørgeren udmærket godt ved, at det handler om, at vi selvfølgelig ikke vil skære i dagpengene. Vi synes, dagpengene skal genoprettes, og at de skal styrkes, og at det er en svinestreg, at man tager dagpengene fra nogle af dem, som får allermindst. Det gælder de nyuddannede. Vi har ikke den mistillid til unge, der tager en uddannelse, at de bare gør det for at skulle drive den af på dagpenge. Vi tror faktisk, at folk rigtig gerne vil ud at bruge den uddannelse, de har taget.

Jeg håber nu, hvor hr. Bent Bøgsted er blevet løsgænger, at – ja, måske – spørgeren så vil stemme imod de dagpengeforringelser, vi skal behandle senere i dag. Det ved jeg ikke. Det må jo stå åbent. Men det handler jo netop om, at vi skal sikre det sociale sikkerhedsnet. Så vi har jo om nogen arbejdet for det her, men selvfølgelig er vi imod de dagpengeforringelser, som der er i »Danmark kan mere I«.

Hr. Bent Bøgsted.

Det, ordføreren siger, bekræfter mig egentlig i det, som Enhedslisten hele tiden har givet udtryk for: Hvis man ikke kan få det hele, vil man ingenting have; så vil man ikke være med til at forhandle noget på plads, men man vil måske godt stemme for noget, når der er andre, der har taget ansvaret. Det er sådan set det, der står tilbage.

Jeg synes bare, at fru Victoria Velasquez skulle tænke over, at når man laver noget, der er godt, og som er blevet godt modtaget, og det bliver det her virkelig udeomkring, af dem, der arbejder og ikke bliver modregnet i ægtefælles eller samlevers pension på arbejdsindkomst, så skulle man sige, at det vil man gerne være med til aktivt at forhandle på plads, men fru Victoria Velasquez har altså den tilgang, og det har Enhedslisten, at hvis man ikke kan få det hele, vil man ingenting have. Det er det, der står tilbage.

Ordføreren.

Det er simpelt hen noget sludder. Vi vil bare ikke tage penge op af lommen på nogle af dem, som har allermindst. Med de stigende energipriser og fødevarepriser synes jeg, det er fuldstændig alarmerende, at man vil fjerne den såkaldte grønne check fra kontanthjælpsmodtagere – nogle af dem, som bliver ramt allerhårdest af de stigende priser.

Så nej, vi har lavet masser af aftaler, hvor vi ikke når hele vejen. Vi kæmper skridt for skridt for, at det skal være i den rigtige retning, men det er fuldstændig rigtigt: Du kan regne med, at Enhedslisten ikke kommer til at tage penge op af lommen på nogle af dem, der har allermindst, og det er også det, vi står ved i dag.

Den næste korte bemærkning er til hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jo, jo, jeg synes da, at Enhedslisten sagtens kan have seriøse argumenter for, hvordan man finansierer det, men vi må bare slå fast, at Enhedslisten ingen andel har i at afskaffe partnerindkomstafhængigheden – overhovedet. Så jeg kan godt lide, at Enhedslisten støtter forslaget, og jeg kan sagtens acceptere, at det er helt legitime argumenter, men vi må også bare slå fast, og det må fru Victoria Velasquez også gøre, at Enhedslisten ingen aktier har i det her fantastiske fremskridt, vi laver i dag – altså ingen som i overhovedet ingen aktier og ingen andel i det. Det her er noget, der kom, bl.a. fordi SF er en del af forhandlingerne. Det er sådan set bare et faktum.

Jeg kunne godt tænke mig lige at blive lidt ved den diskussion, som jeg havde med fru Victoria Velasquez tidligere. Når jeg tænker på, hvor høj Enhedslisten egentlig mener kontanthjælpen skal være, og hvis man så fuldstændig ophæver enhver form for modregning eller gensidig forsørgerpligt – vi kan kalde det forskellige ting – hvornår er det, at man støder på det, at det ikke er attraktivt at være medlem af en a-kasse? Er det ikke et dilemma, som Enhedslisten anerkender?

Ordføreren.

Det håber jeg virkelig at SF vil trække tilbage, fordi det ved ordføreren jo udmærket godt ikke passer. Vi har været rigtig mange, som har kæmpet for, at vi står her i dag, og jeg synes faktisk, det er lidt pinligt, at SF prøver at tage hele æren for det selv. SF stemte ikke engang for det borgerforslag, da det kom. Der er én herinde i rummet, som faktisk skal have noget credit for, at det var en del af forhandlingerne. Man kan jo diskutere, hvem der er en del af forhandlingerne; jeg vil da sige, at nogle af dem, der har været allerstærkest i forhandlingerne, jo faktisk har været nogle, der ikke har været i forhandlingslokalet, men uden for forhandlingslokalet. Men ellers er det jo faktisk ministeren, der har fået vredet armen om på regeringen og fået det med ind i regeringsforslaget. Det er jo ikke SF, der har fået det her ind på forhandlingsbordet; det lå der faktisk allerede. Så det fuldstændig at negligere alt det, der har ligget op til, at ministeren tog det med ind til forhandlingsbordet, og det, der gjorde, at ministeren havde styrken til at kunne presse det igennem over for regeringen, synes jeg altså er lidt mærkeligt.

I forhold til den anden del har vi fokus på, at der bliver levet op til, at der er det rådighedsbeløb, som der er masser af evidens for, og som ROCKWOOL Fonden også peger på, så man har mulighed for at leve et sundt liv, om man er arbejdsløs eller ej. Det betyder jo så, at nogle dagpengemodtagere, som har flere børn, faktisk kan få supplerende kontanthjælp, hvis det er tilfældet.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg har intet behov for, at SF skulle tage æren for det. Fru Victoria Velasquez hørte jo også min ordførertale. Den deler jeg gerne, i hvert fald med forligspartierne. Men at man står uden for et forlig og siger, at man har ansvaret for det, der foregår inde i forliget, er simpelt hen så avanceret, at det ikke har nogen gang på jorden.

Jeg ved da godt, at Enhedslisten støtter det, men man har ikke haft nogen indflydelse på det her, overhovedet. Det er noget, forligspartierne har klaret – og med en god minister i spidsen: Ja, det er rigtigt, men Enhedslisten er ikke en del af det forlig, der nu afskaffer partnerindkomstafhængigheden.

Men jeg synes bare, at vi må have en fælles interesse i at forsvare a-kassesystemet, og derfor er det bare, at jeg spørger til den der eftertanke og den der dialog, vi skal have om, at man ikke bare kan hæve kontanthjælpen og afskaffe enhver form for afhængighed, uden at det risikerer at komme i konkurrence med a-kassesystemet.

Victoria Velasquez.

Tak for det. Der kommer SF jo heller ikke uden om det ansvar, der er: både tidligere, da man udhulede su'en for de unge, og nu, hvor man vil udhule dagpengene for de unge. Så på den måde tager man jo selvfølgelig ansvar for de aftaler, man vælger at gå ind i. Jeg er helt overbevist om – nu har vi også et beslutningsforslag senere i dag – at vi godt kunne have lykkedes med at afskaffe principperne bag gensidig forsørgerpligt, uden at vi skulle tage penge op af lommen på nogle af dem, som har allermindst. Der er blevet givet massivt mange skattelettelser til nogle af de rigeste i vores samfund. Man kunne godt have fundet finansieringen på en anden måde. (Første næstformand (Karen Ellemann): Tak!).

Okay, vi må tage den anden diskussion i forhold til dagpengene, men den synes jeg også er vigtig.

Tiden er desværre gået, men tak til fru Victoria Velasquez. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Niels Flemming Hansen. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Her er der jo tale om, at man vil forsøge at afskaffe modregningen i folkepensionen, hvis ens ægtefælle går ud og tager et job af mere eller mindre lang varighed. Det er et rigtig sympatisk forslag, som vi som udgangspunkt støtter meget op omkring. Vi har selv et lignende forslag senere på dagen, og i lyset af det stiller vi os således, at vi følger udvalgsbehandlingen og tager stilling til forslaget i løbet af denne. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. René Christensen.

Tak for det, formand. Dansk Folkeparti er også rigtig glade for, at lovforslaget nu kommer frem. Modregningsreglerne har der længe været debat om. Jeg husker, at der har været debat om dem, lige så længe som jeg har været medlem af Folketinget, og at der har været mails i mailboksen, hvor folk har ment, at det her har været uretfærdigt, altså at man kunne blive straffet, fordi man havde en partner, som stadig væk var på arbejdsmarkedet. Det får vi heldigvis gjort op med nu. Vi får også gjort op med det i en tid, hvor der faktisk er brug for den arbejdskraft, som er derude. Og man bliver også nødt til at være ærlig og sige: Penge har en værdi, og selvfølgelig sker der det, at hvis man ikke har en værdi af sit arbejde, fordi ens partner bliver modregnet, når man bor i samme husstand, så mister man motivationen i forhold til det.

Derfor må vi bare sige, at de mange mails og også de borgerforslag og andet, der har været, selvfølgelig har gjort indtryk. Og derfor er det for Dansk Folkeparti en glæde, at vi nu kan stå her med et forslag, som tager hånd om det. Jeg er også finansordfører, og jeg vil gerne sige, at jeg har prøvet under skiftende regeringer, og jeg har haft det med til diverse finanslovsforhandlinger, hvor det ikke er lykkedes. Så i dag er faktisk en af de der dage, hvor man står med noget politik, som kommer igennem, og som man har arbejdet med i mange år, og det glæder vi os over.

Så skal man jo huske, at med det her er der selvfølgelig også nogle bagsider. Det kommer vi til senere. Der har vi også et forslag til, hvordan man skal finansiere det. Og sådan er politik; det er prioritering. Og når Enhedslisten står heroppe på talerstolen og siger, at man glæder sig over alt det gode, der sker, men at man vil ikke tage ansvar for det, så er det, fordi man ikke vil prioritere. Når der er noget, man vil, er man også nødt til at tage tidslerne med. Og jeg vil fra Dansk Folkepartis side gerne sige: Vi gør det med åbne øjne. Vi synes, den her sag har været utrolig vigtig, og derfor er vi også villige til at betale prisen, altså stå inde for finansieringen. Det er en god dag i dag for Danmark, men det er også en god dag for de familier, som har været ramt af de her modregningsregler.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo så lidt trist, hvis Dansk Folkeparti er gået fra at være dem, der forsvarer den lille mand, til, at det nu åbenbart ikke gør noget indtryk på dem, at der er mennesker, der ikke kan betale for deres fødevarer eller klare de stigende energipriser, siden man synes, det er fint nok at skulle fjerne 500 kr. fra f.eks. kontanthjælpsmodtagerne eller de nyuddannede. Men sådan er vi jo så forskellige.

Jeg vil spørge, om Dansk Folkeparti mener, at man skal gå hele vejen og sørge for, at vi får afskaffet principperne bag gensidig forsørgerpligt også for kontanthjælpsmodtagere.

Ordføreren.

Nej, det vil vi faktisk ikke. Og man skal jo lige huske, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse. Det er ikke meningen, at man skal leve et liv på kontanthjælp. Og så er jeg meget enig i det, der tidligere er sagt fra SF's side, om, at vi ikke skal lave et konkurrerende offentligt system i forhold til vores a-kassesystem. Den danske model er utrolig vigtig, og det er det sikkerhedssystem, som er i den, også, og derfor skal man tage kontanthjælp som en midlertidig ydelse. Derfor er det også vigtigt, når man kigger på de her ydelser, at sige, at det jo er folk, der har livslange ydelser – det er folkepension, det er førtidspension, det er seniorpension. Og der giver det selvfølgelig mening, at vi nu fjerner den her modregningsregel, der har været.

Fru Victoria Velasquez.

Der er tanken jo, at netop kontanthjælpen er midlertidig og skal være det laveste sociale sikkerhedsnet, der griber en. Det tror jeg der kommer en debat om senere. Men der er det jo ærgerligt, at vi faktisk forpassede den mulighed, der var, for at genoprette dagpengene, så det kun bliver de der 3 måneder for de allermest ressourcestærke dagpengemodtagere i den her aftale »Danmark kan mere I«. For vi kommer ikke uden om, at der er brug for en genopretning af dagpengene.

Hvad angår mit første spørgsmål: Hvordan kan det være, at man ikke vil det? Mener ordføreren, at kontanthjælpsmodtagere kommer tættere på arbejdsmarkedet ved at have 0 kr., eller hvorfor er det, at ordføreren synes, det er en god idé, at det princip gælder, når man er på kontanthjælp?

Ordføreren.

Først vil jeg i forhold til dagpengene gerne sige, at man skal huske, at hvis man får den høje sats, kommer man jo fra fuld beskæftigelse og har været i den i en lang periode. Så jeg vil vove at påstå, at alle, der kommer på dagpenge dag et, er stærke lønmodtagere – folk, der har været i fuld beskæftigelse i en lang periode, for ellers havde de ikke optjent retten til at være på dagpenge. Så de er sådan set stærke alle sammen.

Så er det vigtigt, at vi har et system, der også sørger for, at man kommer ud igen. Men det, der er det allervigtigste, er jo, at man melder sig ind, sådan at man både har forsikringen, men også den styrke, i forhold til at den danske model har den værdi, som den har. Og så vil jeg gerne sige igen, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse, som man er på.

Tak til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Tak, formand. Man siger, at en sejr har mange fædre, og jeg synes, at den her debat bærer meget præg af, at nu er det gået igennem, og så vil alle gerne sige: Det er os, der har sørget for, at det kommer igennem osv. Jeg tror bare, at vi tørt kan konstatere, at der ikke skete noget med det her, før Nye Borgerlige kom i Folketinget. Så har vi også blandet os ind i den.

Sagt med et mere seriøs tilsnit synes jeg, det er rigtig dejligt, at det her bliver ændret. Det har været Nye Borgerliges politik, lige siden vi blev stiftet, at man skulle fjerne ægtefællemodregning. Derfor synes vi, det er dejligt, at det sker. Vi er ikke med i den aftale, den store aftale. Der var nogle andre ting, vi ikke var enige i, men derfor kan vi jo sagtens anerkende det og synes, at det her er rigtigt. Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at både min og Nye Borgerliges holdning er, at det her system var – nu bliver det lavet om, men var – indrettet forkert. Man ville aldrig nogen sinde have indrettet et system, som vil gøre det svært for folk at være sammen som par og finde kærligheden. Jeg tror måske, at det er det, som jeg er rigtig glad for at man gør op med i dag. Man skaber simpelt hen nogle bedre muligheder for par for at blive sammen, men man skaber også bedre muligheder for folk, som er på de her ydelser, for at kunne gå ud og finde kærligheden. Og hvis der er noget, vi trænger til i dag i vores samfund, så er det da lidt mere kærlighed. Så på den måde er vi rigtig, rigtig glade for, hvad det her lovforslag indeholder.

Så er der også et element i lovforslaget – det har der ikke været fokuseret på – omkring førtidspensionen, hvor man vil frede den i 3 år. Der har jeg nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen til det snit, der er lavet omkring de 220.000 kr., som man må tjene hvert år og stadig væk bevare førtidspensionen. Umiddelbart er det et højt beløb at måtte tjene 220.000 kr. og så stadig væk være på en ydelse, så det har vi nogle spørgsmål til, som skal afklares.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Velkommen.

Tak for det. Det her lovforslag rummer to elementer. Det ene handler om at fjerne partnermodregningen ved førtidspension, folkepension og seniorpension. Det kan genfindes i et beslutningsforslag, som kommer senere, som vi har været med til at fremsætte, og som vi derfor stemmer for.

I det her lovforslag er der imidlertid også et andet element, som handler om, at man som førtidspensionist skal kunne arbejde rigtig meget og tjene rigtig mange penge, uden at kommunerne kan frakende denne førtidspensionist sin førtidspension. Altså, selv om førtidspensionisten har en betydelig arbejdsevne, skal personen alligevel fortsat modtage førtidspension, uden at det kan frakendes af kommunen, og det er vi ikke tilhængere af, så vi ender med at stemme imod dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, uden for grupperne. Velkommen.

Tak for det, formand. Den her aftale er jo en, jeg selv har været med til at få på plads, og jeg er kun glad for, at det er lykkedes. Det har taget lang tid, men med det her er det lykkedes at få på plads, at der ikke skal ske modregning i folkepension, førtidspension eller seniorpension, hvis man har en ægtefælle eller samlever, der er på arbejdsmarkedet. Så skal arbejdsindkomsten ikke modregnes, og det er kun et stort skridt i den rigtige retning mod at få fjernet meget af den modregning, der ligger. Det skulle være sket for lang tid siden, men nu lykkes det her.

Der er så et element, der ikke er med, som også lå i aftalen. Det var netop modregning af arbejdsindkomst i egen pension, men jeg håber, ministeren lige kan forklare, hvornår det lovforslag kommer. Det er noget med, at det vist først kommer i næste samling, men jeg håber, at ministeren lige kan forklare, når ministeren kommer på talerstolen, hvordan det hænger sammen, for det er også en del af den aftale, der ligger, og det sætter vi stor pris på.

Jeg repræsenterer jo ikke længere mit tidligere parti, som jeg gjorde, dengang jeg var med til at forhandle det på plads, men en lille løsgængergruppe på seks mandater. Det vægter også lidt. Der er mig selv, og så er det fru Liselott Blixt, fru Karina Adsbøl, hr. Hans Kristian Skibby, fru Lise Bech og fru Marie Krarup. Med seks mandater støtter vi det her forslag, og vi ser frem til den kommende behandling af forslaget.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til hr. Bent Bøgsted, og således kan jeg give ordet til beskæftigelsesministeren. Velkommen.

Mange tak for ordet, og også en rigtig stor tak for de mange faldne bemærkninger. For under 4 måneder siden indgik regeringen en bred og ambitiøs aftale med SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og nu også siden hen bakket op af arbejdsfællesskabet, i dag repræsenteret ved hr. Bent Bøgsted her i salen. Det er en aftale, der bl.a. skal gøre det mere attraktivt for seniorer at arbejde, og som jo samtidig også har den fordel, at det ikke rammer den ikkearbejdende ægtefælle.

I dag er vi jo klar til at tage endnu et skridt for at gøre aftalen til virkelighed, så den kan komme de mange pensionister og deres partnere til gode. Lovforslaget handler om at afskaffe modregning i social pension, når en ægtefælle eller samlever arbejder. Med forslaget fjerner vi, som mange har været inde på i dag – og heldigvis med både opbakning og glæde – de regler, der i dag betyder, at pensionister straffes økonomisk, hvis deres ægtefælle eller samlever arbejder. Det er et forslag, som ca. 100.000 folkepensionister, førtidspensionister og seniorpensionister kan få gavn af. Det er jo rigtig, rigtig positivt. Derfor forventer vi selvfølgelig også, at flere seniorer og pensionister vælger at fortsætte med at arbejde, fordi det ikke længere vil gå ud over partnerens pension. Det er særdeles positivt, særlig i en tid med mangel på arbejdskraft.

I den henseende synes jeg også, at historien om det her forslag, som har været så debatteret igennem en række år, indeholder en meget smuk og meget positiv fortælling om vores demokratis tilstand. Det bliver der for tiden sagt mangt og meget om, men det er jo altså også rigtigt, at det bl.a. er en borgergruppe, som i løbet af en relativt kort tidsperiode har været med til at fremme det her spørgsmål, så der i dag er politisk opbakning. Der er forhandlet og lavet en aftale, som der er fundet finansiering til, og som vi i dag har første behandling af. Det var jo så selvfølgelig ikke sket uden Folketingets partiers vilje og evne til at prioritere, men det rummer alligevel den smukke og positive fortælling om tilstanden i vores demokrati.

Senere i dag skal vi behandle to beslutningsforslag, som indeholder næsten identiske forslag om modregning som det her forslag. Begge beslutningsforslag er fremsat af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, og det glæder mig, at partierne i begge sider af salen ønsker at gøre en forskel for seniorer på arbejdsmarkedet. Det er nemlig det, det handler om – at gøre en reel forskel for seniorer på arbejdsmarkedet og for deres ægtefæller eller samlevere. Det skal ikke handle om christiansborgfnidder, og hvilket parti der kommer først over målstregen. Jeg synes, at vi skal skubbe drillerierne til side. Jeg ser beslutningsforslagene som udtryk for, at vi grundlæggende gerne vil opnå det samme resultat. Så lad os nu i fællesskab vedtage de nye regler, der kan hjælpe en masse pensionister.

Inden længe – også for at svare på hr. Bent Bøgsteds spørgsmål – vil regeringen også fremsætte et lovforslag om afskaffelse af modregning i folkepension som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt. Det følger af den samme politiske aftale. Det er et forslag, som betyder, at folkepensionister kan arbejde endnu mere, end de kan i dag, uden at blive modregnet i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Forslaget skønnes at kunne komme ca. 50.000 folkepensionister til gode. Så lad os nu stå sammen i Folketinget; vi er tydeligvis enige om ændringerne.

Med dagens lovforslag vil vi også sikre førtidspensionister mod frakendelse af førtidspension i en 3-årig periode. Det betyder, at personer på førtidspension kan prøve kræfter med beskæftigelse uden at skulle bekymre sig om at få frakendt pensionen. Jeg mener, at vi med forslaget sikrer nogle rigtig gode vilkår for, at de pensionister, der kan og vil, kan give en ekstra hånd med på arbejdsmarkedet. Derudover indeholder lovforslaget et forslag om, at kommende modtagere af tidlig pension og seniorpension skal omfattes af ordningen om en mindre intensiv beskæftigelsesindsats. De sidestilles altså med kommende folkepensionister, som også møder færre krav de sidste 6 uger inden pension.

Afslutningsvis vil jeg bare endnu en gang takke partierne for den gode behandling af lovforslaget, som jeg synes at drøftelsen i dag har været udtryk for, og jeg ser selvfølgelig frem til udvalgets behandling.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for talen og også for at anerkende, at bevægelse skaber forandringer i vores samfund og kan være med til at rykke et helt Folketing. Jeg synes faktisk, det var rigtig stærkt, at ministeren anerkendte og kvitterede for det.

Jeg håber også, at vi kan blive enige om at stoppe den mindreregulering og udhuling af folkepensionen og førtidspensionen, som vi ser, da det jo også er nogle af de problemer, vi ser ind i, og som også kræver en oprydning.

Ministeren sagde i sin tale, at en førtidspensionist blev straffet økonomisk, men det er der jo stadig nogle førtidspensionister, der kommer til at blive, f.eks. hvis de er gift med en person på kontanthjælp, for så bliver de ramt af den gensidige forsørgerpligt, og så får kontanthjælpsmodtageren 0 kr., og førtidspensionisten skal trods lavere førtidspension forsørge denne ægtefælle. Hvad tænker ministeren om den problemstilling?

Ministeren.

Jeg vil starte med sige, at vi er åbne over for at drøfte alle problemstillinger. Jeg synes dog også, at hr. Karsten Hønge i sin ordveksling med fru Victoria Velasquez havde nogle gode argumenter og også, synes jeg, nogle meget, meget relevante opmærksomhedspunkter. Det handler jo grundlæggende om, at hvis man er og står til rådighed for arbejdsmarkedet – hvilket man jo gør, når man er en del af vores underste sikkerhedsnet, i modsætning til hvis man eksempelvis får folkepension eller en af de andre tildelte pensionsydelser – så skal det også være attraktivt at forsikre sig selv mod ledighed. Og der skal man altså bare holde tungen lige i munden, så man ikke kommer til at rokke ved nogle balancer, som gør, at eksempelvis kontanthjælpsmodtagere ikke har det fornødne incitament til at forsikre sig selv mod arbejdsløshed.

Fru Victoria Velasquez.

Men det er jo en farlig slutning, og det er noget, der er startet herinde fra Christiansborg. Utrolig få på dagpenge får 90 pct. af deres tidligere indkomst i dagpengesats, fordi man er blevet ved med at sænke maksimumudbetalingen på dagpengene. Og hvis man skal følge den logik til ende, vil det være sådan, hvis dagpengene skal blive ved med at være udhulede, at der så også vil blive ved med at være en udhuling i forhold til det laveste sociale sikkerhedsnet. Det er jo vildt farligt at gå den vej, for det betyder, at vi går væk fra, at alle skal sikres en eller anden form for rimelig levestandard. Kan ministeren ikke godt se det?

Ministeren.

Vi mener helt klart, at alle skal sikres en eller anden form for minimumslevestandard, men jeg må også bare lige korrigere: Det er jo ikke få danskere på arbejdsmarkedet, det handler om – jeg tror også, hr. René Christensen sagde det før. Når vi senere i dag skal behandle forslaget om at lave et tillæg til dagpengene på de her lidt over 3.500 kr., vil det jo styrke sikkerhedsnettet for mere end en million danske lønmodtagere, som har optjent retten til det, som har kvalificeret sig til det gennem fast tilknytning til arbejdsmarkedet og a-kassen.

Den næste korte bemærkning er til hr. Bent Bøgsted, uden for grupperne. Værsgo.

Jeg vil bare lige sige tak til ministeren for at tage det sidste forslag med. For det var jo et forslag, som jeg sammen med hr. Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti arbejdede hårdt på at få igennem, altså at netop modregningen i egen pension kom med, og jeg kan forstå på det hele, at det kan nå at træde i kraft samtidig med det her den 1. januar 2023, så det sætter vi stor pris på. Vi synes bare, at det skulle have været med allerede nu.

Jeg vil så bare lige benytte lejligheden til at høre ministeren, om ministeren måske samtidig er klar til at se på, om man kunne lade efterlønnere arbejde lidt mere ved siden af. For dem, der er på tidlig pension, må jo tjene 24.000 kr. uden modregning, og der kunne man jo også give efterlønnere lov til, at der skulle være noget uden modregning. Jeg vil bare lige høre ministerens mening om det, og om det var en mulighed, vi kunne blive enige om.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg måske også bare lige uddybe det lovforslag, som vil blive fremsat i den næste samling, omkring modregning af egen indkomst, og det skyldes helt grundlæggende, at vi giver Udbetaling Danmark tid til at foretage de nødvendige systemændringer. Når vi så fremsætter det lovforslag, vil det træde i kraft den 1. januar 2024, men det vil for pensionisterne virke med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2023, så det får den effekt, der også er aftalt med bl.a. hr. Bent Bøgsted.

Hr. Bent Bøgsted.

Ja, det er jo helt fint. Ministeren svarede så ikke lige på det spørgsmål med efterlønnere, og om der var en mulighed for at tilgodese dem. For det er jo et spørgsmål om arbejdsudbud, om at få nogle flere til at arbejde. Vi har også hørt, at der er mange steder, bl.a. inden for sundhedsområdet, hvor de efterlyser, at efterlønnere må have lov at lave noget mere uden modregning. Var ministeren også klar til at se på den problematik?

Ministeren.

Det er klart, at vi generelt lytter til de mange forslag, der er. Jeg tror jo, at det, man skal huske, er, at modregningsreglerne i efterlønnen – som jeg også tror efter regeringens opfattelse blev lavet for hårde i sin tid, da man lavede reformen med efterløn i 2010/2011 – følger et andet regelkompleks end det her, og at de har nogle andre logikker.

Det er også korrekt, at vi lige nu har overvejelser om, om man i hvert fald midlertidigt i den nuværende situation i lyset af Ukrainekrisen skal lempe nogle af de regler, både for så vidt angår efterlønnen, men også de andre pensionsydelser, så folk kan arbejde nogle flere timer. Og det tager vi jo med i de drøftelser, der skal være senere i den her uge.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Det er, fordi jeg undrede mig lidt over ministerens logik om, at man var nødt til at udhule ydelserne, fordi man udhulede dagpengene, og dermed sikrede, at der ikke var en forkert balance. Men det kan jo ikke gælde førtidspensionisterne. Kan det?

Ministeren.

Jeg tror ikke, jeg har gjort mig til talsperson for en logik om, at man var nødt til at udhule det ene eller det andet. Jeg tror, at jeg grundlæggende har det synspunkt, at vi er nødt til at holde tungen lige i munden, når vi snakker om ægtefællemodregning, for så vidt angår kontanthjælpsmodtagere og andre pensionsydelsesmodtagere. For grundlæggende er det jo sådan, at folk, der er på kontanthjælp, er på vores underste sikkerhedsnet, fordi de til syvende og sidst ikke kan finde et arbejde.

Jeg synes, det er vigtigt – det er også noget, der pågår i de også svære drøftelser, vores to partier har med hinanden omkring ydelsessystemet generelt – at der er en økonomisk gevinst ved at være i arbejde, ligesom det også er vigtigt, at der er et fornødent incitament til at forsikre sig selv mod arbejdsløshed i en a-kasse. Og de balancer skal man holde sig for øje, når vi diskuterer de her ting.

Fru Jette Gottlieb.

Jo, men den balance sikres jo ikke i et par, hvor den ene er kontanthjælpsmodtager og den anden er førtidspensionist. Så problemet ligger i, at folk har meget forskellige tilgange til det her. Men kunne ministeren overveje i stedet for en gensidig forsørgerpligt måske at tænke i nogle baner, hvor man sagde, at man ville modregne for fælles husførelse og sådan nogle ting, så man afskaffede afhængigheden, men erkendte, at der selvfølgelig er en fordel ved, at man bor to i én bolig?

Ministeren.

Jeg tror i hvert fald, det er ret afgørende, at vi anerkender, at der er en forskel på at være uden for arbejdsmarkedet, fordi du mangler et arbejde, eller fordi du er på en tilkendt pensionsydelse, hvad enten den skyldes, at du er for syg til at arbejde, eller at du har krydset pensionsalderen. Og så må vi jo selvfølgelig diskutere, om der kan laves justeringer osv. Vi er altid åbne over for idéer, men jeg kan ikke på stående fod udtale mig forudsætningsløst i forhold til, hvad for omkostninger og følgevirkninger det måtte have.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.