Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
21. september 2021
Ankestyrelsens svar på høring om lovforslag om særlig adgang til
Rigsarkivet i sager om tidlig pension
–
jeres j.nr. 21/08269
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved mail af 10.
september 2021 bedt Ankestyrelsen om bemærkninger til udkast til lov om
ændring af lov om social pension vedrørende særlig adgang til oplysninger
fra Rigsarkivet for ansøgere af tidlig pension mv.
Ankestyrelsens bemærkninger
Det fremgår af udkastet, at forslaget har til formål at gøre det muligt for
ansøgere om tidlig pension at indhente oplysninger i Rigsarkivet via en
særlig ordning, der giver borgeren adgang til eventuel supplerende
dokumentation til brug for opgørelse af anciennitet på arbejdsmarkedet.
Ankestyrelsen forudsætter, at den forvaltningsretlige grundsætning om
myndighedernes pligt til at skaffe de nødvendige og tilstrækkelige
oplysninger for at kunne træffe den korrekte afgørelse
(officialmaksimen) herved ikke er fraveget, men fortsat gælder.
Det er endvidere anført i udkastets afsnit 2.1.2. (øverste tre afsnit, side
6):
”Videre
foreslås indsat en bestemmelse i lovens § 26 p om, at
Rigsarkivets bistand til at finde oplysninger frem ikke skal kunne
påklages til anden administrativ myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Rigsarkivet vil kunne
udfinde og udlevere de ønskede oplysninger således, at det ikke er
egenacces-reglerne i arkivlovens §§ 39 a og 39 b, der vil finde
anvendelse i denne situation.
J.nr. 21-39426
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00