Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 17 Bilag 1
Offentligt
2457530_0001.png
HØRINGSNOTAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
social pension (Særlig adgang til oplysninger
fra Rigsarkivet for ansøgere af tidlig pension
m.v.)
Indledning
Lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 10. september til den 21. september
2021.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
3F
Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Ar-
bejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen AVS,
BDO Kommunernes Revision, Bedre Psykiatri, Blik- og Rørarbejderforbundet,
Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advo-
kater, Dansk El-Forbund, Danmarks Frie Fagforening, Danske Handicaporganisati-
oner, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Patienter, Danske Regi-
oner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Seniorer, Datatilsynet, Deloitte, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Er-
hvervsstyrelsen, FA, Faglige seniorer, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Finansrådet, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejds-
markedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesska-
bet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Fødevareforbundet NNF, Institut for Menneskeret-
tigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kooperationen, Kristelig Fagbevæ-
gelse, LAFS
Landsforeningen Af Fleks- og Skånejobbere, Landsforeningen for
førtidspensionister, LAP -Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribru-
gere, Lederne, Lægeforeningen, Malerforbundet, Organisationen Danske Arkiver
(ODA), Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsarkivet,
Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt
Udsatte, Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA), SAND, SIND, Sundhedskar-
tellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
Beskæftigelsesministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger til lov-
forslaget fra:
Ankestyrelsen, Datatilsynet, FH, Organisationen Danske Arkiver, Udbetaling Dan-
mark og Ældresagen. Derudover er der modtaget svar fra en borger, Michael An-
dersen.
L 17 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2457530_0002.png
Følgende har afgivet høringssvar uden bemærkninger til lovforslaget:
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Regioner,
Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Institut for Menneske-
rettigheder, Kristelig Fagbevægelse og Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmar-
kedet.
Generelle bemærkninger
FH, Ældresagen og Michael Andersen bakker op om, at der etableres en hjemmel
til, at Rigsarkivet mere smidigt kan udlevere oplysninger, der kan medvirke til do-
kumentation af anciennitet. FH anser lovforslaget som helt nødvendigt for at skabe
ordentlige rammer omkring ansøgninger til tidlig pension.
Organisationen Danske Arkiver er positive overfor, at der skabes hjemmel til, at
ansøgere om tidlige pension kan anmode Rigsarkivet om relevante oplysninger uaf-
hængigt af arkivlovens regler om egenacces.
Bemærkninger til lovforslaget
Ankestyrelsen forudsætter, at den forvaltningsretlige grundsætning om myndighe-
dernes pligt til at skaffe de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger for at kunne
træffe den korrekte afgørelse (officialmaksimen) fortsat gælder.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at lovforslaget er i overensstemmelse med
officialmaksimen om, at myndigheden har ansvaret for, at sagen er oplyst i til-
strækkeligt omfang til, at der kan træffes afgørelse i sagen. Udgangspunktet for
sagsoplysningen efter loven er, at Udbetaling Danmark indhenter oplysninger fra
lang række registre for at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren har ret til
tidlig pension og i givet fald i hvor mange år. Borgeren skal alene dokumentere pe-
rioder med anciennitet i det omfang, der ikke er opnået ret til op til 3 års tidlig
pension på baggrund af oplysninger fra registrene. Udbetaling Danmark skal vej-
lede borgeren om, hvilken dokumentation, der kan indgå i opgørelsen om ancienni-
tet.
Det følger af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at bor-
gerne har pligt til at medvirke til behandlingen af sin sag. En ansøger af tidlig pen-
sion får med lovforslaget mulighed for at anmode om oplysninger hos Rigsarkivet
enkelt og hurtigt via en særlig indgang, således at ansøgeren kan medvirke til sags-
oplysningen.
Organisationen Danske Arkiver bemærker, at § 34 i arkivloven alene vedrører sam-
tykke fra Datatilsynet til udlevering af oplysninger om rent private forhold og ikke
til udlevering af personfølsomme oplysninger generelt, og at anmodninger om op-
lysninger, som omhandlet i lovforslaget, derfor ikke skal godkendes af Datatilsy-
net.
Bemærkninger:
2
L 17 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2457530_0003.png
Arkivlovens § 34 er beskrevet under gældende ret i lovbemærkningerne. Formule-
ringen er gjort mere generel således, at det fremgår, at Datatilsynet i særlige til-
fælde skal samtykke til udlevering af oplysninger.
Udbetaling Danmark bemærker, at det kan overvejes at skrive ind i lovforslaget, at
den nye proces hos Rigsarkivet er til brug for behandling af ansøgning om
ret til
tidlig pension.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at det er væsentligt i denne sammenhæng, at
der er tale om en ret, hvis betingelserne er opfyldt.
Forholdet til arkivloven
Organisationen Danske Arkiver finder, at adgangen til at anmode om oplysninger
uafhængigt af arkivloven bør omfatte offentlige, herunder kommunale arkiver og
ikke kun Rigsarkivet.
Bemærkninger:
De dataregistre og oplysninger til brug for anciennitetsberegningen, der primært
er identificeret som relevante hidrører fra statslige myndigheder, som har pligtaf-
leveret til Rigsarkivet. Der er udviklet en særlig bestillingsblanket hos Rigsarkivet,
som forudsættes at afspejle, hvilke relevante registre og oplysninger, som skal an-
vendes i forbindelse med anmodning om oplysninger vedrørende tidlig pension i
Rigsarkivet.
Det vurderes at være sjældent, at der vil være behov for at anmode om oplysninger
fra andre arkiver end Rigsarkivet. I det omfang, det viser sig at blive nødvendigt,
er det vurderingen, at sagsbehandlingstiden hos øvrige arkiver - uagtet de særlige
procesregler i arkivloven - er rimelig, således at det vil være muligt at give borge-
ren de oplysninger, vedkommende anmoder om efter arkivlovens regler om egenac-
ces, inden for rimelig tid. Den foreslåede bestemmelse er i øvrigt i tråd med den
adgang, som Udbetaling Danmarks har, som også vedrører adgang til oplysninger
i Rigsarkivet.
Om klageadgang
Ankestyrelsen bemærker, at der ved at afskære en adgang til at klage heri ligger en
forudsætning om, at Rigsarkivets beslutninger om at udlevere oplysninger er en af-
gørelse. Dette er ikke i overensstemmelse med lovbemærkningerne, hvor det frem-
går, at oplysninger udleveres som led i faktisk forvaltningsvirksomhed.
Ankestyrelsen foreslår, at dette præciseres i bemærkningerne.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet har justeret lovforslaget således, at det ikke længere
fremgår, at udlevering af oplysninger sker som led i faktisk forvaltningsvirksom-
hed.
3
L 17 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2457530_0004.png
Ældresagen er bekymret for, at Rigsarkivets bistand til at finde oplysninger frem
ikke kan påklages, men noterer sig, at det fremgår af lovbemærkningerne, at Anke-
styrelsen i forbindelse med en klage kan vurdere, om sagen er tilstrækkeligt oplyst.
Ældresagen bemærker dog, at eventuelle fejl i oplysningsgrundlaget bør opdages så
tidligt som muligt, så sager ikke trækkes i langdrag.
Bemærkninger:
Rigsarkivet udleverer de oplysninger til borgeren, som borgeren har anmodet om
via den særlige indgang hos Rigsarkivet, der giver mulighed for at borgeren væl-
ger oplysninger fra en række på forhånd udvalgte relevante registre. Borgeren har
også mulighed for at indhente relevante oplysninger, der ikke er omfattet af de for-
uddefinerede relevante registre til brug for en ansøgning om tidlig pension. Derud-
over har borgeren mulighed for at bede om oplysninger efter arkivlovens regler om
egenacces.
Sagsbehandling hos Rigsarkivet
FH savner en tidsfrist i lovforslaget for Rigsarkivets sagsbehandlingstid. Udbeta-
ling Danmark skal behandle og træffe afgørelse inden for 6 måneder efter ansøg-
ningstidspunktet. Det er ifølge lovgivningen ansøgerens eget ansvar at fremskaffe
supplerende oplysninger inden for de 6 måneder.
Ældresagen bemærker, at særligt borgere, som er berettiget til tidlig pension fra
2022, er under særligt tidspres for at fremskaffe dokumentation.
Udbetaling Danmark er enig i, at der er behov for hurtigt at indhente oplysninger
fra Rigsarkivet. I forhold til ansøgere fra årgang 1959, der ansøger i 2021, og år-
gangene 1960 eller senere, der ansøger i 2021 eller 2022, har Udbetaling Danmark
en længere sagsbehandlingsfrist end de nævnte 6 måneder.
Bemærkninger:
Med den foreslåede bestemmelse om den særlige indgang hos Rigsarkivet vil det
være muligt for Rigsarkivet at udlevere oplysninger til borgere, der anmoder
herom inden for kort tid. Det vil kunne tage lidt længere tid i sager, hvor oplysnin-
ger skal findes i papirarkivalier. Rigsarkivet har ved udlevering af oplysninger
pligt til at følge god forvaltningsskik, om at behandle en anmodning om oplysnin-
ger inden for rimelig tid. Beskæftigelsesministeriet vurderer således ikke, at det er
nødvendigt med en tidsfrist for Rigsarkivets sagsbehandlingstid.
Dokumentation hos Rigsarkivet
FH opfordrer til, at det skrives ind i lovbemærkningerne, hvilke data der er identifi-
ceret som særligt relevante i forbindelse med oplysninger til brug for en ansøgning
om tidlig pension. Det vurderes at ville kunne have betydning i forbindelse med
eventuelle klager til Ankestyrelsen om utilstrækkelig sagsoplysning.
Organisationen Danske Arkiver bemærker, at det ville være ønskværdigt, at det
fremgik af lovforslaget hvilke konkrete data, som vil være særlige relevante i for-
bindelse med en ansøgning om tidlig pension, for at afklare om disse dokumenter
alene er afleveret til Rigsarkivet.
4
L 17 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2457530_0005.png
Bemærkninger:
Det skrives ind i lovbemærkningerne, hvilke oplysninger der er identificeret som
relevante, og som indgår i den blanket, som en ansøger om tidlig pension har mu-
lighed for at anvende hos Rigsarkivet. Herudover vil borgeren kunne indhente an-
dre supplerende oplysninger.
Organisationen Danske Arkiver bemærker, at den
i lovforslaget savner en be-
vidsthed om eller stillingtagen til det faktum, at stort set alle oplysninger af
denne type f.eks. ansættelsessager i det offentlige, dagpengesager, kontant-
hjælpssager, sygedagpengesager er kassabilia, og derfor aldrig er blevet afleve-
ret til et offentligt arkiv. Eneste undtagelse er, at papirsager på borger født den
1. i måneden skal afleveres til bevaring i de offentlige arkiver.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på at reglerne for kassation betyder, at
det ikke er alle borgere, der kan fremskaffe dokumentation for anciennitet på ar-
bejdsmarkedet. Det skal bemærkes, at det i et eller andet omfang kunne fremfindes
indkomstoplysninger fra skatteregistre, som vil kunne anvendes til dokumentation.
Øvrige emner
Datatilsynet har noteret sig, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har
vurderet, at de fornødne garantier for de registreredes rettigheder og frihedsret-
tigheder er overholdt, og at det foreslåede ikke afskærer fra at udøve ret til indsigt
efter arkivloven.
Ældresagen mener, at det er afgørende, at Udbetaling Danmark gør brug af mulig-
heden for at indhente oplysninger hos Danmarks Statistik. Derudover gør Ældre
Sagen opmærksom på et problem for de personer, der er født i 1959 og 1960, og
som fra 1. august 2021 har kunnet søge om tidlig pension, når de er fyldt 61 år. Ud-
betaling Danmark må i henhold til gældende regler være op til 12 måneder om at
behandle deres ansøgning. Det betyder, at de i værste fald ikke når at få svar fra
Udbetaling Danmark på deres ansøgning om tidlig pension, inden fristen for kon-
tant og skattefri udbetaling af efterlønsbidraget er udløbet den 30. juni 2022. Der-
med vil der være stor usikkerhed for dem, hvis de vil hæve deres efterlønsbidrag,
inden de ved, om de kan overgå til tidlig pension.
Michael Andersen foreslår bl.a., at Udbetaling Danmark bruger oplysningerne hos
Danmarks Statistik til at udfylde eventuelle huller i historikken. Desuden foreslår
han, at Udbetaling Danmark offentliggør, hvilke oplysninger de har registreret, så
alle interesserede borgere kan tjekke oplysningerne og eventuelt gå i gang med at
forsøge at skaffe manglende dokumentation forud for Udbetaling Danmarks opgø-
relse af borgerens anciennitet i forbindelse med en ansøgning om tidlig pension.
Bemærkninger:
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at Udbetaling Danmark allerede indhenter
oplysninger fra Danmarks Statistik til brug for opgørelsen af anciennitet, som bor-
geren efterfølgende bliver præsenteret for, hvis der mangler perioder med ancien-
nitet for at få ret til tidlig pension.
5
L 17 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Muligheden for udvikling af en digital selvbetjeningsløsning til en løbende opgø-
relse af perioder på arbejdsmarkedet forud for mulig ansøgning har været drøftet i
forbindelse med lovgivningen om tidlig pension.
Beskæftigelsesministeriet vurderer imidlertid, at der både er tekniske og juridiske,
herunder databeskyttelsesretlige udfordringer, som skal løses, for at gøre det mu-
ligt for borgeren løbende via en digital selvbetjeningsløsning at se, hvor mange års
opsparet anciennitet, der er registreret for den pågældende i offentlige registre,
forud for en eventuel ansøgning om tidlig pension. På grund af den korte tidshori-
sont for både lovgivnings- og implementeringsarbejdet har fokus i første omgang
været på at få ordningen sat i drift, herunder udviklingen af et it-system til håndte-
ring af ansøgninger fra den 1. august 2021 og udbetaling af tidlig pension fra den
1. januar 2022.
Udbetaling Danmark har oplyst, at sagsbehandlingstiden for personer, der er født i
1959 og 1960, og som fra 1. august 2021 har kunnet søge om tidlig pension, når de
er fyldt 61 år for hovedparten af borgerne forventes at blive kortere end 12 måne-
der. Ansøgningerne behandles hurtigst muligt
6